Stiftsbladet - Helsingør Stift

Aktuel information om
Helsingør Stift
15. årgang • nr. 2 • juni • juli • august 2010
Stiftsbladet
4 Der er ingen svar i denne bog
6 Udsat og indsat
11 Nye toner i Herstedøster, Jørlunde,
Søllerød og Ishøj
Nyansættelser
• Lene Riis-Westergaard
Ullerød Pastorat
Rebecca Rudd
De særlige præster
Præstens hverdag
• Cecilia Lotko Pontoppidan
Når præsten ikke lige er i den sorte kjole, løses mange
andre opgaver. Sjælesorg og samtaler med nyforelskede og efterladte. Med nybagte mødre og frustrerede konfirmandforældre. Møder, læsning, prædiken- og taleskrivning, planlægning af kirkens liv og
hverdag. Lidt af hvert, og meget af det hele.
Gentofte Sygehus
Biskoppen er præstens overordnede, og Lise-Lotte
Rebel beskriver i sin klumme hvilken opgave en biskop helt præcis har i forhold til præstens ansættelse
og sognets trivsel. Stiftet udsender snart en folder til
nyansatte præster om rammer, muligheder og tilbud.
Læs biskoppens klumme s. 3.
Fratrådte
• Preben Svoldgaard Larsen
Grøndalslund
• Roar Lavik
Mårum Pastorat
Fotograf:
Kim Wiliam Catton
[email protected]
S
E
N
S
O
M
M
E
Tag med på Sensommerudflugt til Fyn lørdag den 11. september!
Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd
arrangerer igen den traditionsrige sommerudflugt.
Vi mødes kl. 8.15 ved Islebjerg kirke, Ansgarvej 2,
Frederikssund.
Der er opsamling undervejs på enkelte centrale
steder.
Spørg ved tilmelding.
Viby kirke og landsby er første mål. Sognepræst
Michael Rosendal, Ølstykke, indtil for få år siden:
Viby/ Mesinge, viser rundt og fortæller. Efter frokosten besøger vi herregården Sanderumgård ved
Odense.
Vi beser den smukke, nyrenoverede park og drikker kaffe.
Undervejs nyder vi Fyns herligheder.
Nogle præster har særlige opgaver i stiftet, og i disse stillinger ser hverdagen anderledes ud. Hvor sognepræsten
møder de efterladte efter døden er indtruffet, møder
hospitalspræsten os når vi står foran dødens ansigt.
Mens sognepræsten ofte har de unge før de får rodet sig
ud i noget, møder fængselspræsten dem efter det for
alvor er gået galt.
Læs om hverdagen for nogle af stiftets ”særpræster”,
s. 4-5.
Svelleværk og koblinger
At få et nyt orgel sat op i sin kirke kan være lidt af en øreåbner. Kan det virkelig lyde sådan en søndag morgen?
Nye toner giver inspiration og liv.
Oktavkobling, setzeranlæg og svelleværk er forunderlige
begreber et råd må sætte sig ind i, når et nyt orgel skal
vælges. Jeg har bedt en række af stiftets dygtige organister beskrive 4 nye orgler, bygget i stiftet indenfor de seneste 2 år. Læs om orglerne s. 11-13.
God Sommer
R
U
Redaktøren
D
F
L
U
G
T
Vi forventer at være hjemme igen i Frederikssund
kl. ca. 18.30
Tilmelding: Grethe Bahne Madsen tlf 4731 6756
Mail: [email protected]
eller [email protected]
Sidste frist for tilmelding den 9. september.
Pris: 450 kr. – betaling i bussen.
Menighedsrådsmedlemmer fra alle tre distriktsforeninger er velkomne. Personale, præster og ægtefæller/ledsagere og andre interesserede er velkomne.
Kirkekassen kan evt. betale.
Af biskop Lise-Lotte Rebel
Gennem hele kirkens historie har der været biskopper. Ordet biskop kommer fra det græske,
episkopos, og betyder ganske enkelt en person,
som fører tilsyn.
Ganske vist har der været en periode, hvor vi i den
danske lutherske kirke faktisk undgik at bruge
selve ordet ’biskop’. Det var i tiden umiddelbart
efter reformationen i 1536. På det tidspunkt talte
man i stedet for om ’superintendenter’, men embedet var sådan set det samme, og efter nogen tid
vendte selve ordet biskop tilbage igen. Grunden
til, at man ønskede at undgå ordet ’biskop’, var, at
bispeembedet i den daværende romersk-katolske
kirke var forbundet med store verdslige magtbeføjelser, jord- og ejendomsbesiddelser. Men alt
dette – altså denne verdslige side af bispeembedet
– ønskede reformatorerne at gøre op med. Og for
at gøre det klart forsøgte de at afskaffe betegnelsen biskop – dog uden held.
I den danske folkekirke er bispeembedet først og
fremmest et åndeligt embede, dvs. et embede,
hvortil der ikke er knyttet verdslige magtbeføjelser. Og det er godt, at det er sådan.
Når en ny biskop bliver bispeviet, sådan som det
for nylig er sket ved en flot gudstjeneste i Ålborg
Domkirke, så er det bemærkelsesværdigt, at den
vigtigste funktion, den nye biskop skal varetage,
er at fortsætte sit præste- og prædikeembede, og
dernæst at føre tilsyn med menighederne, vejlede,
trøste, undervise og om nødvendigt irettesætte,
for at ”Guds hellige evangelium må forblive rent
og ret hos os”.
Men hvad vil det sige, at føre tilsyn?
Til en begyndelse kan vi tage udgangspunkt i, at
selve ordet biskop har været brugt gennem hele
kirkens historie som benævnelse for den person,
som havde en tilsynsfunktion i menighederne.
Men hvem fører biskoppen tilsyn med i den danske folkekirke? Og på hvis vegne føres dette tilsyn?
Biskoppen fører tilsyn med menigheder og præster og har som sit ansvar, at kirken lever og trives
i overensstemmelse med det evangelium, som vi
tror, er kirkens vigtigste skat - som Martin Luther
udtrykte det.
Konkret finder dette tilsyn sted derved, at biskoppen sørger for, at der er præster til at forkynde
ordet og uddele sakramenterne, forberede konfirmander og trøste syge og sørgende i ethvert sogn i
stiftet. Omfanget af denne del af tilsynspligten er
måske større, end man umiddelbart skulle forvente. I Helsingør Stift er der næsten 300 præster,
13 provstier og mere end 800.000 medlemmer af
folkekirken.
Kollats
Når et præsteembede opslås ledigt enten på grund
af flytning eller pensionering går et stort apparat i
gang. Der annonceres efter en ny præst. Derefter
træffer ansøgerne en aftale om samtale med biskoppen. Dette er en logisk følge af biskoppens
tilsynspligt, idet enhver præst i princippet fungerer på basis af biskoppens såkaldte Kollats – det
vil sige biskoppens bekræftelse over for menigheden på, at vedkommende er skikket til det pågældende embede som præst.
I Helsingør stift er der mange ansøgere til hver
stilling – fra 30-60 ansøgere til de faste embeder.
Og da vi besætter ca. 40 embeder om året, når vi
tager vikariaterne med – ja, så siger det sig selv, at
dette at tale med ansøgere er en vigtig del af min
dagligdag. Når ansøgningsfristen er udløbet, har
jeg et orienterende møde med menighedsrådet,
hvor alle indkomne ansøgninger gennemgås. Her
møder jeg først og fremmest stiftets menigheds-
Men det er vigtigt at understrege, at embedet som
præst, provst og biskop er
der for menighedens skyld.
råd – i arbejdstøjet. Det glæder mig altid at se den
iver og interesse, hvormed menighedsrådene kaster sig over opgaven med at vælge præst. Det er
da også den vigtigste opgave for et menighedsråd
overhovedet: at kalde en præst, som kan og vil påtage sig forkyndelsen af Guds ord i dette helt konkrete sogn.
Menighedsrådet arrangerer dernæst sammen
med provsten en prøveprædiken med efterfølgende indstilling af de foretrukne kandidater til stillingen. Hvis den, der udnævnes, ikke er ordineret
... fortsættes s. 10
3
hosp
i
talspr
Kan der spire liv
af klippegrund?
Menigheden sidder i kirken søndag morgen, gudstjenesten skal lige til at gå i gang.
Foran dem er et stort farvet vindue, der
vender ud mod verden, hvor alle skygger
står i silhuet.
Billedet kommer fra filmen ”The
Simpsons”. Det er optakten til den
scene, hvor Marge endnu en søndag morgen slæber Homer med i
kirke. Gennem det store kirkevindue ser man en lang, højrøstet diskussion udspille sig mellem de to,
for Homer har absolut ingen lyst
til at gå i kirke, når han kan ligge
hjemme og sove. Og i øvrigt ved
han ikke rigtig, hvad han overhovedet skal bruge
den der irriterende Jesus til. Men med i kirke
kommer han, for det vil være godt for ham, og der
i kirken udspiller sig en endnu værre scene – for
ånden kommer over en af de andre kirkegængere,
og i trance forudser han byen og alle dens indbyggeres rædselsvækkende undergang. Stor tumult
opstår, og fuld af angst griber Homer til
Biblen; han bladrer den hurtigt igennem,
før han i opgivelse smider den fra sig med
ordene: ”Der er ingen svar i denne bog”.
”Der er ingen svar i denne bog”. Sådan føler jeg
det også en gang imellem, når jeg står overfor min
menighed på Glostrup Psykiatriske Center, rustet
med tekster og fortællinger fra Biblen. Faktisk rejser der sig ofte blot endnu flere spørgsmål.
For hvad betyder det eksempelvis, at vi bliver
skænket opstandelse og liv, hvis ikke håb og nye
muligheder er en del af det liv, vi selv har erfaret?
Kan sådanne ord overhovedet betyde noget for
det menneske, der nu for femte eller sjette eller
tyvende gang er indlagt på en psykiatrisk afdeling,
og som ved med sig selv, at rask, det bliver han
aldrig – selv om hans liv strækker sig tilsyneladende endeløst foran ham?
Hvor mange gange kan han høre lignelser
om forløsning og Guds velsignelse, før
hans sind er trampet så meget til, at intet
kan spire der?
Det bringer mig til billedet af en gudstjeneste på
Glostrup Psykiatriske Center.
Modsat Homer Simpson kommer menigheden til
gudstjenesterne, fordi de forventer, at her kan de
høre noget, der vedkommer dem. Det betyder
også, at de kommenterer prædiken. Siger fra, hvis
de er uenige med udlægningen af dagens tekst, og
gerne fortæller om deres egne associationer. Bruger jeg en tekst om korn, kan det føre til lange
samtaler om manden med leen. Og ved sidste års
høstgudstjeneste, blev det, der var tænkt som en
tid til at reflektere over årets frugter, til en mindegudstjeneste – for ved høsttid står også alt det, der
ikke lykkedes for en, og alt det, man har mistet,
ubarmhjertigt og skærende klart.
En gang imellem kan gudstjenesten minde om en
bibel-slamming session, for selve Ordet bliver elastisk og skal vendes og drejes, indtil det finder
genkendelse i tilhørernes bevidsthed. Der er
ikke plads til floskler eller uforståelige
dogmer, men der er vilje til at høre, og
mere end det, til at kæmpe med ordene, til
det giver mening.
Der er en stor frihed i sådanne gudstjenester, en
frihed der ligger i, at Ordet ikke kun bærer prædikantens tolkning, men at de kan strækkes og efterprøves af det enkelte menneske - alt efter deres
forudsætninger og erfaringer.
æ
st
Af Trine Kern Kernel,
hospitalspræst
Og for så vidt har Homer Simpson jo helt ret, når
han siger, at der ingen svar er i Biblen, og gud ske
lov for det. For da bliver ordet ikke en tyngende
lov, vi bliver pålagt, eller endnu en byrde, vi skal
tage på os, men en gave vi kan tage imod, og som
kan kaste nyt lys over vores liv.
For pludselig kan fortællingen om Jesu angst og
ensomhed i Getsemane have vække genklang i et
menneske, der gang på gang har følt sig på selvmordets rand. Eller historien om Moses, der bliver sendt i en kurv ned ad Nilen, kan spejle følelserne hos den, der selv er på ukendt og gyngende
grund. På den måde får Ordet krop af netop det
liv, som menigheden selv har erfaret.
Det er ikke en mirakuløs kur. Det er ikke et
endegyldigt svar på alle vores livs spørgsmål. Vi lever stadig et liv med mulighed for
både glæde og lykke og sygdom og sorg.
Men når vi genkender os selv i det, der bliver sagt
til os om Gud, da får vi følgeskab. På en måde kan
man sige, at vi træder ud af den ensomhed, det er,
at skulle bære livet alene. Og idet vi ser os selv i
lyset af de ord, der er Guds fortælling med os mennesker, så er vi mere end blot mennesker med sygdom og sorg. Så er vi mennesker, der følges ad
med den levende Gud, hvor end vi går hen.
F
A
K
T
A
Trine Kern Kernel har været ansat i Glostrup
Sogn siden august 2006. Hendes stilling er
fordelt med 10 % i sognet og 90 % på Glostrup Hospital og Glostrup Psykiatrisk Center.
»Det er ikke
til at forstå«
hosp
i
talspr
Som hospitalspræst møder jeg meget ofte mennesker, der er ude af sig selv. De har tit fornemmelsen af at være inde i en osteklokke. De befinder sig
jævnligt i et mareridt, som de ikke vågner af, men
vågner til hver morgen. Fordi de selv eller en af
deres kære er uhelbredeligt syg. Eller fordi de har
mistet en af deres kære.
Af Tom Andersen Kjær,
hospitalspræst, Herlev Sygehus
æ
st
Ordene om at være ude af sig selv er ikke ”bare” en
talemåde. De forudsætter en dyb menneskelig erfaring af, at livet gør så voldsomt et indtryk, at det
slet ikke er til at finde ord for det lige i øjeblikket.
Sædvanligvis opleves livet som en fortsat bevægelse mellem sanselige indtryk og forståelsens udtryk, hvor ordene spiller en væsentlig rolle. Når
mennesker er hårdt ramt i livet, siger de ofte: ”Det
er ikke til at forstå”.
Vi er i vores kulturkreds tit så tilbøjelige til at betragte kroppens sprog som et ledsagefænomen til
det talte sprog. Bl.a. fordi vi i lyset af udviklingslæren henregner kroppens sprog til abernes sprog,
som vi har lagt bag os. Vi overser derfor, at kroppens sprog er et fuldt og helt tegnsprog. Vi taler
med kroppens sprog før, under og efter, at vi siger
noget med munden. Som sjælesørger er det nødvendigt at lytte til, hvad medmennesket siger ved
hjælp af kroppens sprog for derved at kunne hjælpe ham eller hende med at finde ord, der kan udtrykke en forståelse af livet her og nu. Det kan
være ord som: ”Hvorfor?” ”Gud, hvor er du henne
i det her?” Sådanne ord er der masser af i dagligsproget og i Bibelen og salmebogen. Sjælesorg er
på en vis måde i første omgang sproglig og dermed forståelsesmæssig førstehjælp.
Kroppens sprog
Muligt at leve og dø
I den situation skal de til at finde sig selv igen i en
forståelse, der sætter dem i stand til at leve livet,
som det nu er blevet. Det er her, at præsten nogle
gange får mulighed for at hjælpe medmennesket.
De sædvanlige ord slår i en sådan situation ikke
til. Mange mennesker tager ofte umiddelbart tilflugt til tavsheden. De siger ikke noget med munden. Men de siger en hel masse med kroppens
sprog.
Ud af den form for førstehjælp - og ikke uden om
den - vokser sjælesørgerens opgave med at hjælpe
medmennesket til at finde en ny forståelse af livet,
som gør det muligt at leve og dø. Da er sjælesørgeren også forkynder. Men forkyndelsen i sjælesorgen har for mig at se mere karakter af et vidnesbyrd end en prædiken. Den foregår i en samtale,
hvor sjælesørgerens teologi virkelig er på prøve.
Der må tales meget direkte ind i det enkelte men-
neskes særegne situation, hvor der også siges meget på kroppens sprog.
Har sjælesørgeren travlt med at føre den anden sit
eget sted hen, eller griber hun eller han dybt i posen med teologiske læresætninger, så ser den anden ofte væk eller viser det med sin mimik.
Fælles bøn spiller også jævnligt en vigtigt rolle i
samtalens forløb. For det er ofte også sjælesørgeren, der bliver talt til, når hun eller han møder et
menneske i nød, som lige så godt kunne være én
selv.
At blive fundet
Tekster i biblen og salmebogen får måske en helt
ny betydning. Eller den anden siger noget, der i
bedste forstand er opbyggende.
I sjælesorgen er det for mig så tydeligt, at den anden er et menneske som jeg selv. Og dermed underlagt det vilkår, at livet er en fortsat bevægelse
mellem at sanse og forstå. Vi bemærker først det
livsvilkår, når det sanselige indtryk i glæde eller
sorg er så overvældende, at forståelsen halter bagefter.
Netop dér har vi brug for det, som jeg gerne vil
formidle: At vi allerede er fundet af Gud, både når
vi er ude af os selv, og når vi finder os selv.
5
Susanne Bjerregaard
En dag i
fængselspræstens liv
Fængselspræst i Vridsløselille Statsfængsel
Jeg står foran porten og ringer på klokken. Porten
åbnes. Jeg nikker til portvagten, som åbner den
næste port ind til forgården. Jeg går op ad trappen
og bruger et adgangskort for at få den næste dør til
at åbne. Derefter checker jeg ind på Vat-systemet,
som registrerer min kommen og gåen.
Endnu en dør må forceres, før jeg er inde i detektor-rummet. Jeg låser mobilen ind i et skab, lægger min taske og overtøj i detektor-maskinen og
går selv igennem detektorkarmen. Hvis den bipper, må jeg gentage proceduren.
Nu kan jeg aflevere mit fængselskort og få udleveret nøgler. Herfra kan jeg gå, hvorhen jeg vil. Sam-
me procedure hver dag. Hvis jeg har haft et ærinde udenfor fængslet, gentages proceduren.
Indenfor
Anmodningssedlerne er lagt i præsteskuffen. Jeg
tager sedlerne med ind på præstekontoret. I dag er
der en anmodning om dåb. Den indsatte er for nyligt blevet far og sidder med en lang dom.
Hvis dåben skal foregå i en kirke udenfor, skal han
have flere betjente med og transporteres i bælte.
Det har han ikke lyst til, så han vil høre om mulighederne for dåb i fængselskirken. Jeg går videre
med sagen.
En anden indsat vil giftes. Brylluppet var egentlig
fastlagt til kirken. Under planlægningen viste det
sig, at brudeparret havde store forventninger til
arrangementet. De ville gerne have et stort bryllup
med mange gæster, flere retter mad og god tid til
festen bagefter. Det kunne vi ikke honorere. Derfor har jeg foreslået brudeparret, at de bliver gift
ved en mindre, borgerlig ceremoni i besøgsafdelingen. De vil derefter have mulighed for at blive
velsignet i kirken, når han kommer på orlov. Det
er de indforståede med.
Udvises
Der ligger også en anmodningsseddel fra C. Han
Fængsel- arresthus-, sygehus- og korshærspræster i Helsingør Stift
Navn
Anne Boye
Betina Bolvig Frøkjær
Birgitte Kjær Mikkelsen
Frits Gammelgaard Terpet
Hanne Storebjerg
Ib Bjørn Lauritsen
Mette Ladefoged
Per Erik Bohlbro
Pia Niebuhr
Runa Damsager
Søren Kristoffersen
Tom Andersen Kjær
Tove Gam Gade
Jørgen Ingberg Henriksen
Cecilia Lotko Pontoppidan
Rikke Vanggaard
Susanne Bjerregaard
Benny Birk Mortensen
Stilling
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og arresthuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og fængselspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne og fængselspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Sogne- og sygehuspræst
Korshærspræst
Sygehuspræst
Sygehuspræst
Fængselspræst
Fængselspræst
Sogn
Præstevang
Opstandelseskirken
Sct. Olai
Gerlev-Dråby
Tikøb og Gurre
Præstevang
Hvidovre
Grønnevang
Ramløse-Annisse
Hvidovre
Vestervang
Herlev
Gentofte
Skt. Mariæ
Herlev Sogn
Provsti
Hillerød
Glostrup
Helsingør Domprovsti
Frederikssund
Helsingør Domprovsti
Hillerød
Rødovre-Hvidovre
Hillerød
Frederiksværk
Rødovre-Hvidovre
Helsingør Domprovsti
Gladsaxe-Herlev
Gentofte
Helsingør Domprovsti
Gentofte
Gladsaxe-Herlev
Glostrup
Glostrup
Hillerød Sygehus
Glostrup Sygehus
Helsingør Arrest
Frederikssund Sygehus
Horserød Fængsel
Hillerød Sygehus
Hvidovre Hospital, psykiatrisk afd.
Sandholmlejren
Esbønderup Sygehus
Hvidovre Hospital
Helsingør Sygehus
Herlev Sygehus
Gentofte Sygehus
Gentofte Sygehus
Herlev Sygehus
Vridsløselille Statsfængsel
Anstalten Herstedvester
vil gerne sige farvel, fordi han skal udvises. Jeg
har været fængselspræst i adskillige år, og har derfor mødt mange mennesker med barske livsvilkår.
Nogle af de udvisningsdømte og deres familier er
havnet i et voldsomt dilemma.
Flere af dem har boet i Danmark i mange år og har
stiftet familie, som er godt integreret. Hustruen er
på arbejdsmarkedet, og børnene går i skole eller
er i gang med en uddannelse. Skal de nu bryde op
og følge deres far i udlændigheden eller leve videre i Danmark uden far?
Fra mit udgangspunkt ser det ud, som om vi i
Danmark udviser alle, der ikke har dansk statsborgerskab, hvis muligheden er der. Udvisningsdommen bruges ikke som en særlig skærpende
omstændighed oven i straffen. Den tager heller
ikke hensyn til den dømtes tilhørsforhold til Danmark eller hans familiemæssige baggrund.
Hvis 3 personer er dømt i den samme sag og A og
B har fået 10 års fængsel, mens C har fået 7 års
fængsel, udvises C. Alene af den grund, at han ikke
er dansk statsborger.
Jeg er selvfølgelig godt klar over, at retten ikke ønsker at straffe C mere end de andre. Retten ville
gerne have udvist dem alle 3, men der var kun
mulighed for at udvise den ene. Jeg må ned og
tage afsked med C.
Studiekreds
Bagefter skal vi have studiekreds. Hver uge samles 6-7 indsatte på præstekontoret om et frit emne.
I dag har vi besluttet at tale om fattigdom og gæld
og den indsattes mulighed for at leve et kriminalitetsfrit liv efter endt afsoning. Flere af studiekredsdeltagerne har store gældsposter på grund
af sagsomkostningerne. Vi kalder frihedsberøvelsen for afsoning. Men når de har udstået straffen,
kommer de ud til en større eller mindre gæld, der
skal betales ned. Nogle af dem opgiver på forhånd,
fordi det er helt udsigtsløst nogensinde at blive
gældfri. I dag har en af studiekredsdeltagerne
medbragt et girokort for at anskueliggøre problemet:
Opkrævning fra Københavns Politi vedr. N.N.
Sagsomkostninger:
forsvarersalær:
2.006.532,18 kr
Indenretlig konfiskation:
7.500.000,00 kr
I alt: 9.506.532,18 kr
Fra mit udgangspunkt
ser det ud, som om vi i Danmark udviser alle, der ikke har
dansk statsborgerskab, hvis muligheden er der.
Beløbet, der skal være indbetalt senest 20 dage fra
dags dato bedes betalt ved benyttelse af vedhæftede indbetalingskort. Hvis De ikke kan betale indenfor den angivne frist, bedes De rette henvendelse på
ovenstående telefonnummer.
N.N. låner min telefon og ringer til det pågældende telefonnummer. Den venlige dame i den anden
ende af røret, beroliger N.N. med, at der ikke løber
yderligere renter på beløbet.
Sidst på dagen bliver jeg ringet op af en fængselsfunktionær. Der er en indsat, der er løbet ind i
problemer på sin afdeling. Han spørger, om jeg
har tid til en fortrolig samtale. Den indsatte ved, at
jeg ikke fører journal og ikke siger noget til andre
om indholdet af vores samtale. For nogle er
fængslet en rå verden og det er vigtigt at have et
sted, hvor man kan betro sig uden at blive stemplet som stikker. Det bliver dagens sidste opgave.
I morgen er der atter en dag.
Min Gud, min Gud
– hvorfor har du forladt mig!
boganbefalinger
Som præst møder man i sagens natur, ofte mennesker der lige har mistet nogen, de var tæt knyttet til.
Man sidder overfor enken og børnene, samme dag
eller dagen efter deres elskede far og mand døde
mellem hænderne på dem, i tavshed eller i lidelse.
Har man selv erfaringer med at miste, er det måske
lidt lettere at sætte sig i de sørgendes sted. Men selv
dér kan det være svært.
Dette gælder for alle, der oplever venner eller familie
i sorg.
Derfor kan det være nødvendigt, at blive hjulpet til
at forstå, hvordan det er. To bøger er udkommet i
den seneste tid, der virkelig løfter denne opgave.
Den ene er ”Ingenmandsland – en fortælling om
afmagt og kærlighed” af Anna Kløvedal, (2009) og
den anden er helt ny: ”Sorg. Den dybeste ære glæden kan få” af Lise Trap (2010).
I et usentimentalt sprog beskrives, hvordan det opleves at miste, og den, der står udenfor sorgens rum,
får mulighed for at kigge ind og blive klogere.
Anna Kløvedal og Lise Trap giver mange gode råd til
den sørgendes venner og familie. Også folk, der arbejder med sorgramte, får gode og modige ord med
på vejen.
Og med deres fine beskrivelser bliver man klædt på
til at turde sige intet og bare være der. Man forstår,
at det ikke er nødvendigt at glatte ud og opfinde trøst
dér, hvor der ingen trøst er.
Man kan hverken bære den sørgendes sorg eller få
den til at gå væk. Og det kan være befriende at vide
dette.
Men man kan være der. Og man kan forsøge, sammen med den sørgende, at rumme, at noget kan
være svært og forfærdeligt. For det kan det.
Rebecca Rudd
7
Lene Schuldt Jensen
Organist i Hellerup Kirke.
fylde tasken med papir-kopier af de salmer, vi har
sunget, så man derhjemme kan studere dem nærmere. Senere i forløbet, når de skal tale med præsten, medbringer de listen og får hjælp til at vælge
ud og sætte det hele sammen.
Vielse med x-faktor
Foto: Mette Qwist
B r y llupspakkel ø sn i nger ?
Nej tak, ikke i Hellerup kirke!
Bryllupslørdag, gab!
En augustlørdag for nogle år siden sad jeg og kedede mig på orgelbænken. Vi var ca. halvvejs igennem dagens 5 vielser, og det var ikke til at kende
den ene vielse fra den anden. Hvor var alle de andre anvendelige salmer og al den gode musik, som
ikke fik en chance, fordi folks kendskab til hvad vi
kan tilbyde i kirken, er begrænset?
Alternativer må være mulige
Resten af føromtalte lørdag fik jeg pludseligt travlt
mellem salmerne. Jeg bladede salmebogen igennem og nedskrev undervejs alle de salmer, jeg
kunne forestille mig anvendt ved vielser. Min liste
blev på 23 salmer, og her er ikke medregnet alle de
gængse, ej heller årstidsrelaterede salmer. Tilsvarende blev en musikliste udfærdiget, og så var min
plan at invitere alle vordende brudepar til en aften
eller eftermiddag i kirken, hvor der skulle synges
salmer og spilles festlig musik.
Vores sognemedhjælper var helt med på ideen og
ville gerne knytte enderne med velvalgte ord ind
imellem. Jeg lavede 25 syngehæfter i a5-format
med alle salmerne trykt på kulørt papir samt en
liste over, hvordan vi havde mixet det hele. Alle
parrene blev inviteret, og der blev sat plakater op i
lokalsamfundet samt reklameret i kirkebladet.
Fra idé til virkelighed
Ca. 16 par mødte op ved de to arrangementer, og
alle tog vældig godt imod det hele.
Kirkekoret var indforskrevet. Kirketjenerne var
også med og havde trukket vin op og stillet glas
frem, så der var lidt at væde ganen med i den tiltrængte midtvejs-pause. Efter begge intro’er stod
parrene i kø for at snakke om musikken.
Og i praksis: 30 procents fornyelse
Nu er der gået nogle år i hellerup, siden vi begyndte med disse vielses-intro’er, og det er virkelig blevet en succes. Hver gang jeg får en arbejdsseddel
på en vielse, kan jeg umiddelbart se, om det drejer
sig om et brudepar, der har været til intro eller ej.
Gennemsnitligt er 30 % af musikken ved vielserne
i Hellerup blevet fornyet, og det gælder altså både
for salmer, præ og post.
At være på forkant med processen
Det er blevet så almindeligt at iscenesætte alt mellem himmel og jord. Bryllupskataloger, hjemmesider og tv-udsendelser om den store dag er almindelige værktøjer i et brudepars forberedelser.
Vi spiller helt med på denne trend.
Når parrene sidder i kirken og hører orgelmusikken, kan de pludselig godt forestille sig at gå op ad
gulvet til andet end Wagner – og ned igen til andet
end Mendelssohn.
Nogle vil have det ”pompøst”, nogle ”hurtigt”, nog­
le ”lyrisk” og andre igen ”afdæmpet, men glad”.
Derfor spiller jeg brudstykker af snart sagt al slags
musik. Nede i kirken sidder de og smiler og småsnakker under musikken, mens de gør notater.
I pausen taler de med kirketjeneren om, hvordan
man kan pynte kirken. Ved udgangen kan man
Eneste problem ved disse arrangementer er, at
det bliver lidt langt. To en halv time er ikke usædvanligt, selv om vi ikke synger mere end et par
vers af hver salme og spiller ca. 20-25 Sekunder af
musikstykkerne. Jeg ville ønske, at vi kunne få tid
til at lade nogle af korsangerne synge et par soli og
dermed give ideer til ønsker om et ”særligt indslag”. Som det er i disse år, får mange af vielserne
karakter af x-factor-auditions, hvor en eller anden
bekendt af en bekendt får lov til at udgyde et eller
andet gospel-agtigt… lyder det bekendt? Ja, det
gør det nok desværre – det er ofte mere sjældent
end kønt, men ”lizzom enormt selvrealizerende”,
og disse events ender med at reducere brudeparret til statister i en teatersal.
Sjovere at være brudepar, præst,
organist og kirketjener
Det er ikke til at komme uden om, at der er meget
arbejde forbundet med det. Men det er unikt med
den menneskelige kontakt og den umiddelbare
dialog med ”kunderne”; det er befordrende for
forståelsen af hvilken musik, der egner sig, når
musikken lyder i det rum og på det instrument,
som også bruges til selve brylluppet. Desuden ville
et brudepar nok være mindre tilbøjelig til at vælge
en nyere salme, hvis de havde siddet hjemme ved
pc-højttalerne og hørt den på metronomiseret digital-lyd. Det gør en stor forskel at have siddet i
kirken og sunget med, haft ordene i munden og
følt stemningen i rummet.
Når alt kommer til alt, har dette initiativ med alt
ekstraarbejdet højnet kvaliteten i vores arbejde.
Ved disse intro’er bruger vi alle vores faglighed, og
tekst, musik, rum og mennesker går i et. Det er
simpelthen blevet sjovere at være den professionelle i kirken. Men mest af alt er det blevet sjovere
at være brudepar i Hellerup sogn, og jeg håber, at
bare en lille smule hænger ved til næste gang, folk
skal bruge kirken og tage stilling til, hvad de kunne tænke sig af salmer og musik. Der er i hvert fald
nok at vælge imellem.
Oprindeligt trykt i Præsteforeningens blad. Trykt
med tilladelse fra redaktøren, Jakob Brønnum.
Studieorlov
er en glæde!
Af Kirsten Dimer
Præst i Ølstykke sogn
Mit emne for studieorloven var ”Ny
Paulus”
Det startede med læsning af Troels Engberg-Pedersens disputats: Paul and the Stoics.
Det sluttede med en konference om Martin Luther på Aarhus Universitet.
D.v.s. det er ikke slut endnu. Ingen bliver færdig
med Paulus på 3 måneder.
Jeg har adgang til teologernes læsesal og har et
bord med bøger frem 31.august. Jeg kan nå at
komme og læse på min ugentlige fridag og i ferierne.
Hvorfor netop ”Ny Paulus ”forskningen?
Årsagen til min interesse for ”Ny Paulus” var den
usædvanlige påstand i Troels Engberg-Pedersens
disputats, at kristne med det rigtige forhold til
Gud også bliver fejlfri, uden synd i følge Paulus.
De gør det rigtige over for andre mennesker. De
forlader deres egoistiske holdning.
Den tanke fik mig op af stolen. Vi har et håb, og vi
ønsker igennem vores liv at leve Kristus lignende.
Men jeg mener aldrig, det lykkes os. Jeg fandt
mange ”Gammel Paulus” forskere, der var modstandere af den påstand om syndfrihed i følge
Paulus skrifter, og det glædede mig.
Flere ”Ny Paulus” ideer
Men der var meget mere til ”Ny Paulus” tankerne.
En ting var, at Luthers måde at tolke Paulus på
blev angrebet af flokken af britiske og amerikanske forskere, noget andet var, at ”Ny Paulus” holdninger endda er nået til nogle tyske forskere. De
har ellers længe forsvaret Luther og holdt sig til
omhyggelig læsning af Ny testamentes skrifter.
På det seneste har jeg fået fat i nogle tyske forskere, som prøver at skabe kompromiser. De indrømmer, at Luthers måde at forklare Paulus på er
præget af Luthers tid, af senmiddelalderen. De
mener, at Paulus tekster kan tolkes sådan, som
Luther gjorde. Ingen forfatter kan begrænse totalt, hvordan hans ord må forstås senere. Men ”Ny
Paulus” folkene prøver at grave ned og finde Paulus helt egen hensigt.
De undersøger ikke Luther helt så grundigt som
Paulus. Her er der finske forskere, som peger på
Luthers dybder, der er overset af ”Ny Paulus” flokken. Men arbejdet går videre. Fronterne er blødt
op. ”Der er igen plads for en mangfoldighed af
holdninger”, skriver en af de tyske forskere.
Efter tre måneder
I tre måneder har jeg læst Paulus og været glad for
det. Det er også en glæde nu bagefter at læse epistlerne til gudstjenesten og tænke: ”Den tekst har
jeg læst om og om igen, for den er vigtig for Luther, selv om ”Ny Paulus” forskerne vil dreje meningen.”
Særlige ”Ny Paulus” tanker:
Det går hårdt ud over Luthers tanke om, at den
kristne er samtidig synder og retfærdig. Det forka-
... fortsættes s. 10
Paulus (som traditionen afbillede ham)
og Luther
F
A
K
T
A
Studieorlov er en mulighed for alle fastansatte præster i stiftet. Orlovsansøgninger skal normalt være
stiftet i hænde omkring oktober. Se
mere på stiftets hjemmeside:
www.helsingørstift.dk/præster
9
... fortsat fra s. 3
forinden, sker dette ved en ordination i Helsingør
Domkirke med forudgående bispeeksamen. I realiteten en lang proces inden den nye præst kan
indsættes i sit embede! Men en meget vigtig proces. Det er afgørende, at sognet får den præst, der
passer bedst til embedet.
For hvis skyld?
Men det er vigtigt at understrege, at embedet som
præst, provst og biskop er der for menighedens
skyld.
Det er for menighedernes skyld, at der indsættes
biskopper til at forvalte tilsynsembedet. Det sker,
for at mennesker tillidsfuldt skal kunne komme i
deres kirke, høre ordet og modtage sakramenterne i fuld forvisning om, at alt går til på rette vis.
Bispeembedet er ikke et opsynsembede, og det er
... fortsat fra s. 9
stes af flere af de danske ”Ny Paulus” forskere.
Mange nægter, at det er Paulus selv, der tales om i
Romerbrevet kapitel 7: ”For det gode, som jeg vil,
det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil,
det gør jeg. ”De ord beskriver en jøde, der ikke er
blevet kristen. En svag person, skriver forskerne.
Talen om syndfrihed i følge Paulus møder jeg ikke
hos så mange ”Ny Paulus” folk, men tanken er der
hos enkelte, stik imod Luther.
Luthers tese: Frelse ved tro, ikke ved lovgerninger
bliver endevendt, og mange opgiver Luthers tolkning af lovgerninger som alle vores almindelige
anstrengelser.
Et trumfkort for ”Ny Paulus” folkene er, at Dødehavsteksten (4QMMT) har det samme ord, lov-
ikke et kontrolembede hverken på egne eller på
statens vegne. Men det er en forudsætning for en
biskops hele virksomhed, at tingene kan ske i tillid. Udøvelsen af embedet sker derfor med henblik på, at menigheder og præster og ansatte må
inspireres til at glæde sig over tjenesten og holde
fast i forkyndelsen af det ord, som alene skaber liv,
håb og fortrøstning.
Som biskop bliver jeg ofte spurgt om at prædike
ved jubilæer eller indvielser af den ene eller anden
art. Her i stiftet er man heldigvis meget opfindsom og inviterer mig gerne! De søndage, hvor jeg
ikke prædiker eller er inviteret til jubilæum m.m.
tager jeg på ”visitats” ude i sognene.
Et uanmeldt tilsyn med stiftets præster og menigheder. For at ”vejlede, trøste, undervise og om
nødvendigt irettesætte for at Guds hellige evangelium må forblive rent og ret hos os”, som det hedder i bispevielsesritualet.
gerninger, dvs. gerninger i overensstemmelse
med loven, med Moselovens foreskrifter. Det
overbeviser mange om, at Luther har uret.
Lovgerninger blev netop forklaret af ”Ny Paulus”
forskere som de særligt jødiske pagtstegn: Spiseregler, omskærelse, sabbatsoverholdelse. Hvis
Paulus kun taler om den slags, så er Luthers opfattelse af gode gerninger i almindelighed ikke Paulus mening.
Så er kravet om gode gerninger stadig gyldigt. Det,
der trøstede Luther, gælder så ikke. Sådan kan vi
tænke. I det hele taget har Luther givet os en elendig samvittighed. Det skal vi væk fra, siger ”Ny
Paulus” folk. Det er en særlig vesteuropæisk fejltagelse.
Men der er håb alligevel:
Nogle ”Gammel Paulus” folk kan dog stadig for-
Tilsynet skulle gerne være til gensidig glæde og
inspiration i vores fælles tjeneste for Guds evangelium.
Det er især ved gudstjenester og møder i mange
sammenhænge, jeg møder stiftets præster og menighedsråd. Derudover møder jeg rigtig mange af
jer ved vores store landemode, ved distriktsforeningsmøder, foredrag og møder i et af stiftets
mange udvalg, ved konventer og efteruddannelseskurser for præster, menighedsråd og ansatte.
Det er altid en stor glæde for mig at komme rundt
i dette store, dejlige stift og møde den omsorg, der
hersker for at ”evangeliet kan have frit løb iblandt
os”. Jeg glæder mig over iveren i arbejdet for at
der fortsat - også for kommende generationer kan være et sted, hvor vi kan gå hen, når hjertet er
tynget til jorden af sorg eller når det er bristefærdigt af tak. ”Uden kirken er vi fattige – om vi så
ejede alt”!
klare, at frelsen sker ved tro på Jesus Kristus, ikke
ved lovgerninger, også selv om de slutter sig til
Dødehavstekstens forklaring på lovgerninger som
Moselovens bud. Frelsen sker simpelthen ved tro
på Jesus Kristus. Det er pointen frem for alt. Det
er stadig gode ord til os alle.
Det her fører langt, kan I forstå. Og det drejer sig
om de vigtige ting i vores tro. Ligegyldigt om Ny
eller gammel Paulus har ret, eller om vi skal finde
et kompromis, så er det så spændende som en kriminalroman at beskæftige sig med det.
Studieorlov er en lykke. Den kan give dig et løft,
der varer længe efter.
Til sidst nogle få navne: J.D.G.Dunn, Hans Hübner, Otfried Hofius, Seyoon Kim og Michael
Bach­mann.
Af Anne-Kari Ferenczi
I 1980-erne begyndte man i Herstedøster Kirke at
tale om en mulig udbygning af det eksisterende
orgel som var et Carsten Lund orgel på 10 stemmer fra 1974. Det handlede primært om den ikke
eksisterende principal 8 (orglets ”hoved”stemme),
som man savnede.
Det var imidlertid så dyrt at udbygge med en principal 8, at man, i sammenligning med prisen på et
helt nyt orgel, gradvist fik ændret projektet i retning af et nyt orgel. Der har været mange etaper i
denne proces, i perioder har det stået stille, men
ultimo 2006 blev en kontrakt med orgelbygger
Carsten Lund skrevet under, og projektet om et
nyt orgel var nu blevet en realitet. En brand i kirken i foråret 2009 samt ændringer i orgelprojektet har forsinket processen med ca. ½ år. Orgelhuset står i skrivende stund færdigmalet i kirken,
og snart påbegyndes montering af mekanik og piber. De sidste ca. 4 uger inden orglet kan tages i
brug kommer intonatøren Erik Hult, for at intonere orglet. Denne proces er meget afgørende for
det samlede resultat, der bliver orglets klang og
karakter så at sige formet.
Om orglet:
Det nye orgel får 17 stemmer+2 transmissioner, 2
manualer (Hovedværk og Svelleværk) + pedal, 11
koblinger og setzeranlæg.
På de fleste mindre orgler i dag er der begrænsede
muligheder for at nuancere orgelspillet. Man kan
- noget groft sagt - spille kraftigt eller svagt. Det
nye orgel i Herstedøster adskiller sig netop på
dette område, da det rummer usædvanlig mange
muligheder, bl.a. forøges de 3 standardkoblinger
med 8 oktavkoblinger. Det betyder i praksis at
orglet får flerdoblet antal af stemmer, i det man
kan koble samtlige stemmer fra HV og SV en oktav op og en oktav ned på ”kryds og tværs” af manualerne.
Mulighederne for at nuancere f.eks. salmesangsakkompagnementet får, til glæde for menigheden,
helt nye dimensioner, da der bliver et utal af måder hvorpå man kan nuancere klang og karakterer
samt lave mere glidende overgange. Orglet får en
klanglig bredde som svarer til et orgel af en helt
anden størrelse. Dermed menes ikke i forhold til
hvor kraftigt det kan spille men i forhold til variationsmulighederne.
Samtidig bliver det også yderst velegnet i kammermusiksammenhænge både sammen med sangere og instrumentalister.
Og det er ikke prisen på de ekstra koblinger som
har været afskrækkende. De ekstra koblinger er af
ubetydelig størrelse i det samlede regnskab. Forskellen består i at koblingerne er elektriske, og det
i sig selv har ingen betydning for orglets karakter,
klang eller kunnen, bortset fra det giver mulighed
for netop at lave oktavkoblinger.
Orglet bliver desuden forsynet med et setzeranlæg, hvilket betyder, at man kan indkode og gemme registreringer. Det er en kæmpe fordel for organisten. Før i tiden, f. eks i forbindelse med indstudering af større værker, var man ofte afhængig
af 2 registranter (en på hver side af orglet) som
efter flere tidskrævende prøver med organisten alligevel klokkede i registreringerne når det gjaldt.
Med et setzeranlæg kan man i de fleste tilfælde
undlade registranter og spare både masser af tid
og penge.
Der er tænkt over valget af stemmer og deres placering i orglet og taget højde for at det er en mindre kirke, hvor der kun er plads til et orgel på 17
stemmer. Men med koblingerne og setzeranlægget får orglet en helt ny dimension af anvendelsesmuligheder som betyder man kan løfte salmesangen samt spille både små men også større værker
i fleste stilarter på en kunstnerisk tilfredsstillende
måde. Til stor glæde for menigheden, samt udøveren, sangere og medspillere.
11
Af Gunnar Svensson og Frederik Magle
Af Carsten Popp
menter i tårnrummets loft ”men så skar jeg
”dine” to tårne midt over – de fire halve satte jeg
sammen som en pyramide”, udtalte Exner. Det
havde den fordel, at pibeopstillingen ville kunne
følge tårnrummets hvælv – ” man skal kunne se
ud over pibeskoven” replicerede arkitekten.
Det nye orgel
Det nye orgel er bygget af Frobenius og blev indviet i oktober 2009. Dispositionen er udarbejdet
af Frederik Magle, der var konsulent for menighedsrådet sammen med Gunnar Svensson.
Jørlunde Kirke havde siden 1964 et uskønt intoneret orgelpositiv. En del af dette gik til ved en ildebrand i et lagerhotel, hvor de blev opbevaret
p.g.a. kirkens restaurering. Nu blev en orgelsag
sat i gang.
Gunnar Svensson havde foreslået arkitekt Johannes Exner, at det nye orgel skulle bygges som to
tårne med piber i to etager p.g.a. mangel på gulvplads i kirkens tårnrum; det havde imidlertid den
ulempe, at man så ikke ville kunne se nogle orna-
Orglet har 21 stemmer og 1360 piber fordelt på 2
manualer og pedal. Det er intoneret med vægt på
stor klangskønhed. Fire af stemmerne er inspireret af tilsvarende stemmer fra et Demant-orgel
fra 1876 og resten af orglet harmonerer med disse uden at være nogen stilkopi. Det er et moderne
orgel, men med mange muligheder for at skabe
syngende og romantiske klange.
Der findes flere usædvanlige stemmer i instrumentet, bl.a. en nyopfunden “Aetheria-Cornet”,
en sjælden “Schweizerfløjte”, og en Basun 16’
med de største piber (5 meter høje), der er installeret i nogen dansk landsbykirke
Mere information om orglet på:
www.magle.dk/jorlunde
Da jeg blev ansat som organist ved Vejleå Kirke
1998, var der allerede planer om at bygge et nyt
stort orgel, en plan som var et godt udgangspunkt
at arbejde videre med. Kirkens skarpe og moderne arkitektur bygget i bedste materialer gjorde det
nødvendigt, at et nyt orgel havde samme standard
som det øvrige kirkebyggeri.
Samtidig krævede kirkerummets betydelige rumfang et stort instrument for at kunne fylde det
store rum, og et instrument, der kunne gøre fyldest både som gudstjenesteinstrument til ledsagelse af salmesangen og som koncertinstrument,
der skulle kunne spille mere end 700 års orgelmusik. Det blev orgelbyggeriet Marcussen & Søn fra
Åbenrå, verdens ældste endnu fungerende orgelbyggeri, der i 2006 blev valgt til at bygge det store
40 stemmersorgel.
Af Klaus Lyngbye
Efter mere end 19.000 mandetimer er instrumentet færdigt og opsat helt klassisk, fordelt på hovedværk, rygpositiv, svelleværk og pedal. Orgelhusene, som piberne er placeret i, er bygget af Kalmarfyr og forsølvet med 120 m2 bladsølv. Det meget
komplicerede spillebord er bygget i ask som kirkens bænke. Alle elektriske hjælpemidler er placeret under små skydelemme, så spillebordet fremstår så rent og enkelt som muligt. I de smukke registertræk er der placeret håndmalede porcelænsskilte. De 2.745 piber er enten støbt i en legering af
tin og bly eller lavet i fyrretræ. Midt i hovedværkets facade er en lille forgyldt stjerne anbragt, som
ved hjælp af luft kan dreje rundt og få et lille klokkespil med 8 små klokker til at spille.
Jeg synes at orglet i Vejleå Kirke i Ishøj er blevet et
markant bud på et moderne dansk orgel, et instrument, som man ikke kan undgå at glæde sig
over. Det er ikke en stilkopi, men et dansk orgel
som er moderne, men samtidig bygger på de traditioner, som har gjort dansk orgelbygning kendt.
Orglets klang fylder rummet helt ud i hjørnerne,
og det passer fint til Vejleå Kirke.
Allerede i 1757 hører vi om et orgel i Søllerød Kirke, placeret på et pulpitur i kirkens vestende. Det
blev afløst af et Busch orgel i 1893, som blev indviet af I.P.E.Hartmann. Dette orgel indgik i et
langt større og klangligt romantisk orienteret instrument, bygget af Starup i 1937. Dette holdt til
1961, hvor det blev afløst af et Frobeniusorgel på
21 stemmer, som havde renæssance kapellet som
forbillede, hvilket sammen med placering i tårnet
og den særegne intonation må siges at være problematisk.
Kan man forestille sig at høre Mendelssohns Brudemarch udsat for ranket, blokfløjter og krumhorn?
Et nyt orgel blev forberedt til opstilling efter kirkerenoveringen, afsluttet april 2009. Det blev igen
Th. Frobenius & Sønner A/S som blev overdraget
bygningen af kirkens nye orgel. Konsulent for orglet var domorganist Svend Prip. Denne gang blev
orglet bygget med det formål at være så alsidigt,
som muligt, det vil sige som placering og rummets
størrelse kunne tillade. Det stod hurtigt klart, at
den mest hensigtsmæssige placering var i kirkens
sydfløj, hvor 2 hvælvinger giver god plads op- og
udad, og hvor afstanden mellem de 2 vinduer lige
levner den plads, der skal være til rådighed. Endvidere indstillede man sig hurtigt på at få et instrument med 3 værker og pedal, nemlig foruden
hovedværk øverst i facaden et svelleværk, bygget
bagest sammen med pedalværket, og underst,
hvor spillebordet traditionelt har sin plads, et sokkel- eller underværk. Spillebordet skulle være fritstående, hvilket desuden medfører den fordel, at
organisten kan have øjenkontakt med korene,
placeret på hver side af orglet. Kontakten med alter og indgang til kirken klares via en monitor. Det
nye orgel har i alt 28 stemmer, heraf 4 transmissioner.
I modsætning til det forrige orgel er hovedværket
baseret på en principal 8’ med en dækket 16’ stemme i bunden, hertil 8’, 4’-, 2’ stemmer samt cornet
og trompet. Svelleværket klinger i retning af det
romantiske med bløde strygeragtige stemmer foruden delt sesqualtera og obo, underværket har barokpositivet som forbillede med smukt klingende
åbne og lukkede stemmer samt rund og blid vox
humana. Endelig er pedalværket foruden normale
16’-, 8’- og 4’ stemmer forsynet med trompet 8’ og
basun 16’. Hertil kommer normalkoblinger samt
kombinationsanlæg (Jens Langvad) med mulighed for flere tusinde forhåndsindstillinger af dispositionerne, det vil sige de valgte klange. Det giver orglet en alsidighed i klanglig henseende, som
gør, at en meget stor del af orgellitteraturen kan
tilgodeses, til glæde for menigheden ved højmesser og gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter. Man kan sige, at hermed har Søllerød kirke
og menighed endelig fået det orgel, den fortjener.
13
Fotograf: Rune
Hansen.
Billederne er taget
i Slangerup kirke
Konfirmander
og salmer
Interv i e w med A nne - M ette R i i s
”Konfirmanderne skal have lov til at opleve de store
ord i vores danske kernesalmer”, siger Anne-Mette
Riis, som er lektor på musikkonservatoriet og underviser i salmer i kirken for forskellige aldersgrupper.
”Salmernes ord skal være en ledsagetekst i deres liv.
Det kan være, at de ikke bruger dem nu – men på et
andet tidspunkt i livet kan ordene åbne sig op, når der
er brug for det som trøst eller som en nøgle.”
Og det er ikke ligegyldigt, hvordan man lærer salmer.
Anne-Mette Riis har skrevet bogen ”Salmer i dans og
bevægelse” og står jævnligt for workshops, hvor konfirmander danser, mens de synger salmerne.
”Man lærer bedst ting, når man bruger flere sanser, og
F
A
K
T
A
Anne-Mette Riis kan arrangere salmedans for konfirmander, vejlede om
musik og børn i kirken og give sparring i forhold til kommunikation med
børn. Hendes telefonnummer er:
5090 3176 og hendes mail er:
[email protected]
Man kan også selv arrangere salmedans med konfirmander.
Læs mere i:
Anne-Mette Riis
Salmer i dans og bevægelse
Det Kgl. Vajsenhus’ forlag 2009
når man bruger kroppen. Og så lærer og husker man
allerbedst ting, der er lært med glæde. Teenageårene er
en krisealder. Teenagere er enormt sårbare og meget
opmærksomme på sig selv. Legen og dansen kan være
en forløsning, hvor de glemmer sig selv og i stedet går
op i en fælles leg. Og kroppen er med til at huske. Når
salmerne er lagret i hovedet og i kroppen som sang og
dans, så huskes de også efter konfirmationstiden.”
Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke salmer konfirmanderne lærer. Anne-Mette Riis lægger stor vægt på,
at vi formidler kernesalmerne til konfirmanderne.
”Vores store, danske salmer er unik og kraftfuld poesi.
De har nogle dybder, der taler til hjertet. De sætter ord
på det hele - på de store dilemmaer, følelser og erfaringer. Det noget af det største, vi har, og det skal vi
turde tilbyde konfirmanderne. De kan godt forstå de
store ord, selvom de ikke kan forklare dem.”
Vi behøver ikke gennemgå salmerne eller forklare
dem for at lukke de store ord op for konfirmanderne.
”Musikken har nogle virkemidler, der taler til hjertet
og kan lukke op for nogle følelsesrum, der ikke kan
åbnes på andre måder. Når konfirmanderne danser
og synger salmerne, kommer ordene ind, uden at de
skal forklares. Og igennem dansens gentagelse sker en
fordybelse, som ikke kan opnås på andre måder.
Tekst, melodi og bevægelse bliver en helhed – og det
glemmes ikke.”
”Det allervigtigste er glæden. Hvis konfirmanderne
senere husker følelsen af at ’her er godt at være’ og
føler sig velkomne – og endda har nogle af de største
og smukkeste ord at trække på igennem deres liv, så
har vi nået meget.”
Pernille Nærvig Petersen
Jan Ulrik Dyrkjøb, præst i Hareskov og
Værløse, og organisten synger med konfirmanderne hver gang.
”Konfirmanderne skal lære at synge, og
det er vores opgave at lære dem sang i kirken. Vi har valgt at lave et hæfte med gospel og nutidssalmer, som vi kombinerer
med salmebogen. Det er vigtigt, at konfirmanderne kommer til at synge og synes
om noget af det, og så ofrer vi til gengæld
nogle af de gamle kernesalmer. Og de synger med. Gospel går helt rent ind, men
også f.eks. Hil dig frelser og forsoner er
næsten altid et hit. Og konfirmanderne
oplever, at der er noget, de kan være med
til, og hvor de kan være aktive i gudstjenesten.”
Klaus Meisner, præst i Slangerup, har
haft salmedans med sine konfirmander
med Anne-Mette Riis.
”Vi har så frygtelig mange ord i undervisningen, og jeg manglede noget, hvor vi fik
kroppen med. Samtidig synger jeg hver
gang med konfirmanderne, men ville gerne engagere dem mere og gøre dem mere
aktive. Og da jeg hørte Anne-Mette Riis
fortælle om salmedans, besluttede jeg at
afprøve det med konfirmanderne. Og vi
havde en fantastisk dag med Anne-Mette.
Alle var med i fællesskabet, og der var
smil og en dejlig glad stemning.”
Præsterne i Ledøje-Smørum kirker har
god erfaring med at lave en gospelworkshop for konfirmanderne, der kører en
hel eftermiddag og afsluttes med en
aftengudstjeneste. Sognepræst Eskil S.
Dickmeiss fortæller:
”Vi har arrangementet tidligt i forløbet for
at få konfirmanderne ud af busken og give
dem mere mod på at synge. Det ryster
dem sammen, og de får en succesoplevelse, der er med til at give dem selvtillid. Og
gudstjenesten med dem som gospelkor er
altid en succes. Før workshoppen arbejder vi med gospeltraditionen og de bibelske fortællinger om udfrielse og håb. Gospelsangene handler jo om kristne kernetemaer, som let kan sættes i relation til
konfirmanderne liv – hvad er det, der binder os, hvem er vor tids slaver, hvad kan
give os håb og tro.”
Konfirmandevent
2010
Nogen bliver fanget af en velformuleret fortælling. Andre bliver fanget af en eller flere
metaforer i fortællingen. Og nogen forstår
bedst en pointe, hvis de kan fornemme den
på egen krop. Vi har prøvet at tage højde for
disse forskellige veje ind i fortællingerne.
Konfirmanderne vil derfor få fortællingerne
præsenteret som øjenvidneberetninger.
Men de vil også blive udfordret med nogle
konkrete opgaver. Målet med disse udfordringer er, at de skal danne bro mellem den
fortalte historie og den oplevede fortælling.
M ø det med J esus
Hvad skete der i mødet mellem Jesus og
kvinden, der havde blødt i tolv år?
Hvordan var det at blive kaldt ned fra træet, som Zakæus blev det?
Hvad tænker man, når man alligevel ikke
blev stenet?
På årets konfirmandevent sætter vi mødet
mellem Jesus og mennesket i centrum. Vi
vil prøve at åbne fortællingerne fra Det nye
Testamente lidt. Det er dog meget forskelligt, hvordan vi bliver fanget af historier.
Kan det blive lidt mere konkret? Ja, det kan
det. Konfirmandevent 2010 foregår lørdag
d. 9. oktober. Traditionen tro flytter eventen
rundt i stiftet. I år har vi fået lov til at bruge
Frilandsmuseet i Brede til eventen. Dette
sted er nærmest optimalt, da museet har
stor erfaring med alt det praktiske. De har
f.eks. masser af p-pladser til busser, fornuftige toiletforhold og steder, hvor man kan
spise sin medbragte mad. Selve eventen tager ca. 2 timer (uden spisning) og man har
mulighed for at vælge mellem at deltage i
eventen om formiddagen eller om eftermiddagen.
Information om tilmelding og pris pr. konfirmand vil blive tilsendt til stiftets præster
omkring 15. juni. Der vil være tilmelding
med ca. deltagerantal 1. juli. Endelig tilmelding og betaling finder sted 1. september.
Der er desværre begrænsede pladser (600),
og pladserne tildeles efter ”først-til-mølle”
princippet.
Vi glæder os til at se jer og jeres konfirmander
Marianne Telling, Skovshoved
Charlotte Chammon, Nr. Herlev
Berit Weigand Berg, Grøndalslund
Kristendom, Kultur og Kommunikation
Fra 30. august 2010 starter den en 4-årig professionsuddannelse i Kristendom,
Kultur og Kommunikation -3K.
De studerende på uddannelsen kan efterfølgende gøre karriere i kirker og kirkelige organisationer.
3K bliver udbydt på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg under Professionshøjskolen Metropol i København og Diakonhøjskolen i Århus under Professionshøjskolen VIA i region
Midtjylland.
Læs mere: www.3k.diakonissen.dk
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet
frem­satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082, email:
[email protected]
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik
Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen
Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for
Sokke­lund Herred), Carl-Henning Denning, (Helsingør Stifts
Distriktsforening Syd), Ann Mari Sundin (Det Mellemkirkelige
Udvalg), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille
Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg) samt sp.
Rebecca Rudd (ansv. redaktør).
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og
andre kirkelige medar­bejdere, samt til andre interesserede.
Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin­dende
stiftsbidrag. Menighedsrådene skal der­for fremover ikke betale særskilt for Stiftsbla­det.
15
Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør
ID 42786
K
A
L
E
N
D
juni
Mandag 7.-9. juni
Helsingør Stiftskonvent
Sted:Grundtvigs Højskole Frederiksborg
Tilmelding: via provstiet
www.helsingørstift.dk
Fredag 11.-13. juni
Landsforeningens årsmøde
Sted:
Hotel Nyborg Strand
Se mere: www.menighedsraad.dk
august
Mandag 23. august kl. 9.30-15.30
Kursus:Kreative metoder i
konfirmationsforberedelsen
Sted:Haslev Kirke, Kirkepladsen 10,
4690 Haslev.
Tilmelding:[email protected]
senest 9. august.
Pris:100 kr. inkl. frokost,
kaffe/the og frugt.
Læs mere: www.kirkeogpædagogik.dk
E
R
E
N
·
2
0
1
0
september
Lørdag 11. september kl. 8.15-18.30
Sensommerudflugt til Fyn, se mere side 2
Tilmelding: Grethe Bahne Madsen, tlf. 4731 6756
Mail:[email protected] / [email protected]
Pris:450,- kr.
Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd
Søndag 19. September
Stiftsstævne for Ydre Mission
Sted:Grønenvang kirke, 3400 Hillerød
Program: Højmesse ved Biskop Lise-Lotte Rebel
Frokost
Foredrag om Spedalskehedsmissionen.
Stiftsudvalget for Ydre Mission for Helsingør stift
oktober
Lørdag 2. oktober
Landemode
Sted:
Helsingør domkirke
Program:udsendes via IT-skrivebordet
Se også:
www.helsingørstift.dk
Onsdag 27.-28. oktober
Efteruddannelse for præster i Helsingør stift
»Folkekirken med og mod strømmen«
m/Inge Lise Pedersen, Mads Brügger, Per Vibskov m.fl.
Sted:
Rønnevang kirke, Taastrup
Program: se www.helsingørstift.dk
Medde­lelse om flytning eller bestilling
af ekstra blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,
tlf. 4921 3500.
Email: [email protected]
Deadline
Næste nr. udsendes 1. september 2010.
Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. juli 2010.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700