Stiftsbladet - Helsingør Stift
Aktuel information om Helsingør Stift 15. årgang • nr. 2 • juni • juli • august 2010 Stiftsbladet 4 Der er ingen svar i denne bog 6 Udsat og indsat 11 Nye toner i Herstedøster, Jørlunde, Søllerød og Ishøj Nyansættelser • Lene Riis-Westergaard Ullerød Pastorat Rebecca Rudd De særlige præster Præstens hverdag • Cecilia Lotko Pontoppidan Når præsten ikke lige er i den sorte kjole, løses mange andre opgaver. Sjælesorg og samtaler med nyforelskede og efterladte. Med nybagte mødre og frustrerede konfirmandforældre. Møder, læsning, prædiken- og taleskrivning, planlægning af kirkens liv og hverdag. Lidt af hvert, og meget af det hele. Gentofte Sygehus Biskoppen er præstens overordnede, og Lise-Lotte Rebel beskriver i sin klumme hvilken opgave en biskop helt præcis har i forhold til præstens ansættelse og sognets trivsel. Stiftet udsender snart en folder til nyansatte præster om rammer, muligheder og tilbud. Læs biskoppens klumme s. 3. Fratrådte • Preben Svoldgaard Larsen Grøndalslund • Roar Lavik Mårum Pastorat Fotograf: Kim Wiliam Catton [email protected] S E N S O M M E Tag med på Sensommerudflugt til Fyn lørdag den 11. september! Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd arrangerer igen den traditionsrige sommerudflugt. Vi mødes kl. 8.15 ved Islebjerg kirke, Ansgarvej 2, Frederikssund. Der er opsamling undervejs på enkelte centrale steder. Spørg ved tilmelding. Viby kirke og landsby er første mål. Sognepræst Michael Rosendal, Ølstykke, indtil for få år siden: Viby/ Mesinge, viser rundt og fortæller. Efter frokosten besøger vi herregården Sanderumgård ved Odense. Vi beser den smukke, nyrenoverede park og drikker kaffe. Undervejs nyder vi Fyns herligheder. Nogle præster har særlige opgaver i stiftet, og i disse stillinger ser hverdagen anderledes ud. Hvor sognepræsten møder de efterladte efter døden er indtruffet, møder hospitalspræsten os når vi står foran dødens ansigt. Mens sognepræsten ofte har de unge før de får rodet sig ud i noget, møder fængselspræsten dem efter det for alvor er gået galt. Læs om hverdagen for nogle af stiftets ”særpræster”, s. 4-5. Svelleværk og koblinger At få et nyt orgel sat op i sin kirke kan være lidt af en øreåbner. Kan det virkelig lyde sådan en søndag morgen? Nye toner giver inspiration og liv. Oktavkobling, setzeranlæg og svelleværk er forunderlige begreber et råd må sætte sig ind i, når et nyt orgel skal vælges. Jeg har bedt en række af stiftets dygtige organister beskrive 4 nye orgler, bygget i stiftet indenfor de seneste 2 år. Læs om orglerne s. 11-13. God Sommer R U Redaktøren D F L U G T Vi forventer at være hjemme igen i Frederikssund kl. ca. 18.30 Tilmelding: Grethe Bahne Madsen tlf 4731 6756 Mail: [email protected] eller [email protected] Sidste frist for tilmelding den 9. september. Pris: 450 kr. – betaling i bussen. Menighedsrådsmedlemmer fra alle tre distriktsforeninger er velkomne. Personale, præster og ægtefæller/ledsagere og andre interesserede er velkomne. Kirkekassen kan evt. betale. Af biskop Lise-Lotte Rebel Gennem hele kirkens historie har der været biskopper. Ordet biskop kommer fra det græske, episkopos, og betyder ganske enkelt en person, som fører tilsyn. Ganske vist har der været en periode, hvor vi i den danske lutherske kirke faktisk undgik at bruge selve ordet ’biskop’. Det var i tiden umiddelbart efter reformationen i 1536. På det tidspunkt talte man i stedet for om ’superintendenter’, men embedet var sådan set det samme, og efter nogen tid vendte selve ordet biskop tilbage igen. Grunden til, at man ønskede at undgå ordet ’biskop’, var, at bispeembedet i den daværende romersk-katolske kirke var forbundet med store verdslige magtbeføjelser, jord- og ejendomsbesiddelser. Men alt dette – altså denne verdslige side af bispeembedet – ønskede reformatorerne at gøre op med. Og for at gøre det klart forsøgte de at afskaffe betegnelsen biskop – dog uden held. I den danske folkekirke er bispeembedet først og fremmest et åndeligt embede, dvs. et embede, hvortil der ikke er knyttet verdslige magtbeføjelser. Og det er godt, at det er sådan. Når en ny biskop bliver bispeviet, sådan som det for nylig er sket ved en flot gudstjeneste i Ålborg Domkirke, så er det bemærkelsesværdigt, at den vigtigste funktion, den nye biskop skal varetage, er at fortsætte sit præste- og prædikeembede, og dernæst at føre tilsyn med menighederne, vejlede, trøste, undervise og om nødvendigt irettesætte, for at ”Guds hellige evangelium må forblive rent og ret hos os”. Men hvad vil det sige, at føre tilsyn? Til en begyndelse kan vi tage udgangspunkt i, at selve ordet biskop har været brugt gennem hele kirkens historie som benævnelse for den person, som havde en tilsynsfunktion i menighederne. Men hvem fører biskoppen tilsyn med i den danske folkekirke? Og på hvis vegne føres dette tilsyn? Biskoppen fører tilsyn med menigheder og præster og har som sit ansvar, at kirken lever og trives i overensstemmelse med det evangelium, som vi tror, er kirkens vigtigste skat - som Martin Luther udtrykte det. Konkret finder dette tilsyn sted derved, at biskoppen sørger for, at der er præster til at forkynde ordet og uddele sakramenterne, forberede konfirmander og trøste syge og sørgende i ethvert sogn i stiftet. Omfanget af denne del af tilsynspligten er måske større, end man umiddelbart skulle forvente. I Helsingør Stift er der næsten 300 præster, 13 provstier og mere end 800.000 medlemmer af folkekirken. Kollats Når et præsteembede opslås ledigt enten på grund af flytning eller pensionering går et stort apparat i gang. Der annonceres efter en ny præst. Derefter træffer ansøgerne en aftale om samtale med biskoppen. Dette er en logisk følge af biskoppens tilsynspligt, idet enhver præst i princippet fungerer på basis af biskoppens såkaldte Kollats – det vil sige biskoppens bekræftelse over for menigheden på, at vedkommende er skikket til det pågældende embede som præst. I Helsingør stift er der mange ansøgere til hver stilling – fra 30-60 ansøgere til de faste embeder. Og da vi besætter ca. 40 embeder om året, når vi tager vikariaterne med – ja, så siger det sig selv, at dette at tale med ansøgere er en vigtig del af min dagligdag. Når ansøgningsfristen er udløbet, har jeg et orienterende møde med menighedsrådet, hvor alle indkomne ansøgninger gennemgås. Her møder jeg først og fremmest stiftets menigheds- Men det er vigtigt at understrege, at embedet som præst, provst og biskop er der for menighedens skyld. råd – i arbejdstøjet. Det glæder mig altid at se den iver og interesse, hvormed menighedsrådene kaster sig over opgaven med at vælge præst. Det er da også den vigtigste opgave for et menighedsråd overhovedet: at kalde en præst, som kan og vil påtage sig forkyndelsen af Guds ord i dette helt konkrete sogn. Menighedsrådet arrangerer dernæst sammen med provsten en prøveprædiken med efterfølgende indstilling af de foretrukne kandidater til stillingen. Hvis den, der udnævnes, ikke er ordineret ... fortsættes s. 10 3 hosp i talspr Kan der spire liv af klippegrund? Menigheden sidder i kirken søndag morgen, gudstjenesten skal lige til at gå i gang. Foran dem er et stort farvet vindue, der vender ud mod verden, hvor alle skygger står i silhuet. Billedet kommer fra filmen ”The Simpsons”. Det er optakten til den scene, hvor Marge endnu en søndag morgen slæber Homer med i kirke. Gennem det store kirkevindue ser man en lang, højrøstet diskussion udspille sig mellem de to, for Homer har absolut ingen lyst til at gå i kirke, når han kan ligge hjemme og sove. Og i øvrigt ved han ikke rigtig, hvad han overhovedet skal bruge den der irriterende Jesus til. Men med i kirke kommer han, for det vil være godt for ham, og der i kirken udspiller sig en endnu værre scene – for ånden kommer over en af de andre kirkegængere, og i trance forudser han byen og alle dens indbyggeres rædselsvækkende undergang. Stor tumult opstår, og fuld af angst griber Homer til Biblen; han bladrer den hurtigt igennem, før han i opgivelse smider den fra sig med ordene: ”Der er ingen svar i denne bog”. ”Der er ingen svar i denne bog”. Sådan føler jeg det også en gang imellem, når jeg står overfor min menighed på Glostrup Psykiatriske Center, rustet med tekster og fortællinger fra Biblen. Faktisk rejser der sig ofte blot endnu flere spørgsmål. For hvad betyder det eksempelvis, at vi bliver skænket opstandelse og liv, hvis ikke håb og nye muligheder er en del af det liv, vi selv har erfaret? Kan sådanne ord overhovedet betyde noget for det menneske, der nu for femte eller sjette eller tyvende gang er indlagt på en psykiatrisk afdeling, og som ved med sig selv, at rask, det bliver han aldrig – selv om hans liv strækker sig tilsyneladende endeløst foran ham? Hvor mange gange kan han høre lignelser om forløsning og Guds velsignelse, før hans sind er trampet så meget til, at intet kan spire der? Det bringer mig til billedet af en gudstjeneste på Glostrup Psykiatriske Center. Modsat Homer Simpson kommer menigheden til gudstjenesterne, fordi de forventer, at her kan de høre noget, der vedkommer dem. Det betyder også, at de kommenterer prædiken. Siger fra, hvis de er uenige med udlægningen af dagens tekst, og gerne fortæller om deres egne associationer. Bruger jeg en tekst om korn, kan det føre til lange samtaler om manden med leen. Og ved sidste års høstgudstjeneste, blev det, der var tænkt som en tid til at reflektere over årets frugter, til en mindegudstjeneste – for ved høsttid står også alt det, der ikke lykkedes for en, og alt det, man har mistet, ubarmhjertigt og skærende klart. En gang imellem kan gudstjenesten minde om en bibel-slamming session, for selve Ordet bliver elastisk og skal vendes og drejes, indtil det finder genkendelse i tilhørernes bevidsthed. Der er ikke plads til floskler eller uforståelige dogmer, men der er vilje til at høre, og mere end det, til at kæmpe med ordene, til det giver mening. Der er en stor frihed i sådanne gudstjenester, en frihed der ligger i, at Ordet ikke kun bærer prædikantens tolkning, men at de kan strækkes og efterprøves af det enkelte menneske - alt efter deres forudsætninger og erfaringer. æ st Af Trine Kern Kernel, hospitalspræst Og for så vidt har Homer Simpson jo helt ret, når han siger, at der ingen svar er i Biblen, og gud ske lov for det. For da bliver ordet ikke en tyngende lov, vi bliver pålagt, eller endnu en byrde, vi skal tage på os, men en gave vi kan tage imod, og som kan kaste nyt lys over vores liv. For pludselig kan fortællingen om Jesu angst og ensomhed i Getsemane have vække genklang i et menneske, der gang på gang har følt sig på selvmordets rand. Eller historien om Moses, der bliver sendt i en kurv ned ad Nilen, kan spejle følelserne hos den, der selv er på ukendt og gyngende grund. På den måde får Ordet krop af netop det liv, som menigheden selv har erfaret. Det er ikke en mirakuløs kur. Det er ikke et endegyldigt svar på alle vores livs spørgsmål. Vi lever stadig et liv med mulighed for både glæde og lykke og sygdom og sorg. Men når vi genkender os selv i det, der bliver sagt til os om Gud, da får vi følgeskab. På en måde kan man sige, at vi træder ud af den ensomhed, det er, at skulle bære livet alene. Og idet vi ser os selv i lyset af de ord, der er Guds fortælling med os mennesker, så er vi mere end blot mennesker med sygdom og sorg. Så er vi mennesker, der følges ad med den levende Gud, hvor end vi går hen. F A K T A Trine Kern Kernel har været ansat i Glostrup Sogn siden august 2006. Hendes stilling er fordelt med 10 % i sognet og 90 % på Glostrup Hospital og Glostrup Psykiatrisk Center. »Det er ikke til at forstå« hosp i talspr Som hospitalspræst møder jeg meget ofte mennesker, der er ude af sig selv. De har tit fornemmelsen af at være inde i en osteklokke. De befinder sig jævnligt i et mareridt, som de ikke vågner af, men vågner til hver morgen. Fordi de selv eller en af deres kære er uhelbredeligt syg. Eller fordi de har mistet en af deres kære. Af Tom Andersen Kjær, hospitalspræst, Herlev Sygehus æ st Ordene om at være ude af sig selv er ikke ”bare” en talemåde. De forudsætter en dyb menneskelig erfaring af, at livet gør så voldsomt et indtryk, at det slet ikke er til at finde ord for det lige i øjeblikket. Sædvanligvis opleves livet som en fortsat bevægelse mellem sanselige indtryk og forståelsens udtryk, hvor ordene spiller en væsentlig rolle. Når mennesker er hårdt ramt i livet, siger de ofte: ”Det er ikke til at forstå”. Vi er i vores kulturkreds tit så tilbøjelige til at betragte kroppens sprog som et ledsagefænomen til det talte sprog. Bl.a. fordi vi i lyset af udviklingslæren henregner kroppens sprog til abernes sprog, som vi har lagt bag os. Vi overser derfor, at kroppens sprog er et fuldt og helt tegnsprog. Vi taler med kroppens sprog før, under og efter, at vi siger noget med munden. Som sjælesørger er det nødvendigt at lytte til, hvad medmennesket siger ved hjælp af kroppens sprog for derved at kunne hjælpe ham eller hende med at finde ord, der kan udtrykke en forståelse af livet her og nu. Det kan være ord som: ”Hvorfor?” ”Gud, hvor er du henne i det her?” Sådanne ord er der masser af i dagligsproget og i Bibelen og salmebogen. Sjælesorg er på en vis måde i første omgang sproglig og dermed forståelsesmæssig førstehjælp. Kroppens sprog Muligt at leve og dø I den situation skal de til at finde sig selv igen i en forståelse, der sætter dem i stand til at leve livet, som det nu er blevet. Det er her, at præsten nogle gange får mulighed for at hjælpe medmennesket. De sædvanlige ord slår i en sådan situation ikke til. Mange mennesker tager ofte umiddelbart tilflugt til tavsheden. De siger ikke noget med munden. Men de siger en hel masse med kroppens sprog. Ud af den form for førstehjælp - og ikke uden om den - vokser sjælesørgerens opgave med at hjælpe medmennesket til at finde en ny forståelse af livet, som gør det muligt at leve og dø. Da er sjælesørgeren også forkynder. Men forkyndelsen i sjælesorgen har for mig at se mere karakter af et vidnesbyrd end en prædiken. Den foregår i en samtale, hvor sjælesørgerens teologi virkelig er på prøve. Der må tales meget direkte ind i det enkelte men- neskes særegne situation, hvor der også siges meget på kroppens sprog. Har sjælesørgeren travlt med at føre den anden sit eget sted hen, eller griber hun eller han dybt i posen med teologiske læresætninger, så ser den anden ofte væk eller viser det med sin mimik. Fælles bøn spiller også jævnligt en vigtigt rolle i samtalens forløb. For det er ofte også sjælesørgeren, der bliver talt til, når hun eller han møder et menneske i nød, som lige så godt kunne være én selv. At blive fundet Tekster i biblen og salmebogen får måske en helt ny betydning. Eller den anden siger noget, der i bedste forstand er opbyggende. I sjælesorgen er det for mig så tydeligt, at den anden er et menneske som jeg selv. Og dermed underlagt det vilkår, at livet er en fortsat bevægelse mellem at sanse og forstå. Vi bemærker først det livsvilkår, når det sanselige indtryk i glæde eller sorg er så overvældende, at forståelsen halter bagefter. Netop dér har vi brug for det, som jeg gerne vil formidle: At vi allerede er fundet af Gud, både når vi er ude af os selv, og når vi finder os selv. 5 Susanne Bjerregaard En dag i fængselspræstens liv Fængselspræst i Vridsløselille Statsfængsel Jeg står foran porten og ringer på klokken. Porten åbnes. Jeg nikker til portvagten, som åbner den næste port ind til forgården. Jeg går op ad trappen og bruger et adgangskort for at få den næste dør til at åbne. Derefter checker jeg ind på Vat-systemet, som registrerer min kommen og gåen. Endnu en dør må forceres, før jeg er inde i detektor-rummet. Jeg låser mobilen ind i et skab, lægger min taske og overtøj i detektor-maskinen og går selv igennem detektorkarmen. Hvis den bipper, må jeg gentage proceduren. Nu kan jeg aflevere mit fængselskort og få udleveret nøgler. Herfra kan jeg gå, hvorhen jeg vil. Sam- me procedure hver dag. Hvis jeg har haft et ærinde udenfor fængslet, gentages proceduren. Indenfor Anmodningssedlerne er lagt i præsteskuffen. Jeg tager sedlerne med ind på præstekontoret. I dag er der en anmodning om dåb. Den indsatte er for nyligt blevet far og sidder med en lang dom. Hvis dåben skal foregå i en kirke udenfor, skal han have flere betjente med og transporteres i bælte. Det har han ikke lyst til, så han vil høre om mulighederne for dåb i fængselskirken. Jeg går videre med sagen. En anden indsat vil giftes. Brylluppet var egentlig fastlagt til kirken. Under planlægningen viste det sig, at brudeparret havde store forventninger til arrangementet. De ville gerne have et stort bryllup med mange gæster, flere retter mad og god tid til festen bagefter. Det kunne vi ikke honorere. Derfor har jeg foreslået brudeparret, at de bliver gift ved en mindre, borgerlig ceremoni i besøgsafdelingen. De vil derefter have mulighed for at blive velsignet i kirken, når han kommer på orlov. Det er de indforståede med. Udvises Der ligger også en anmodningsseddel fra C. Han Fængsel- arresthus-, sygehus- og korshærspræster i Helsingør Stift Navn Anne Boye Betina Bolvig Frøkjær Birgitte Kjær Mikkelsen Frits Gammelgaard Terpet Hanne Storebjerg Ib Bjørn Lauritsen Mette Ladefoged Per Erik Bohlbro Pia Niebuhr Runa Damsager Søren Kristoffersen Tom Andersen Kjær Tove Gam Gade Jørgen Ingberg Henriksen Cecilia Lotko Pontoppidan Rikke Vanggaard Susanne Bjerregaard Benny Birk Mortensen Stilling Sogne- og sygehuspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og arresthuspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og fængselspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne og fængselspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og sygehuspræst Sogne- og sygehuspræst Korshærspræst Sygehuspræst Sygehuspræst Fængselspræst Fængselspræst Sogn Præstevang Opstandelseskirken Sct. Olai Gerlev-Dråby Tikøb og Gurre Præstevang Hvidovre Grønnevang Ramløse-Annisse Hvidovre Vestervang Herlev Gentofte Skt. Mariæ Herlev Sogn Provsti Hillerød Glostrup Helsingør Domprovsti Frederikssund Helsingør Domprovsti Hillerød Rødovre-Hvidovre Hillerød Frederiksværk Rødovre-Hvidovre Helsingør Domprovsti Gladsaxe-Herlev Gentofte Helsingør Domprovsti Gentofte Gladsaxe-Herlev Glostrup Glostrup Hillerød Sygehus Glostrup Sygehus Helsingør Arrest Frederikssund Sygehus Horserød Fængsel Hillerød Sygehus Hvidovre Hospital, psykiatrisk afd. Sandholmlejren Esbønderup Sygehus Hvidovre Hospital Helsingør Sygehus Herlev Sygehus Gentofte Sygehus Gentofte Sygehus Herlev Sygehus Vridsløselille Statsfængsel Anstalten Herstedvester vil gerne sige farvel, fordi han skal udvises. Jeg har været fængselspræst i adskillige år, og har derfor mødt mange mennesker med barske livsvilkår. Nogle af de udvisningsdømte og deres familier er havnet i et voldsomt dilemma. Flere af dem har boet i Danmark i mange år og har stiftet familie, som er godt integreret. Hustruen er på arbejdsmarkedet, og børnene går i skole eller er i gang med en uddannelse. Skal de nu bryde op og følge deres far i udlændigheden eller leve videre i Danmark uden far? Fra mit udgangspunkt ser det ud, som om vi i Danmark udviser alle, der ikke har dansk statsborgerskab, hvis muligheden er der. Udvisningsdommen bruges ikke som en særlig skærpende omstændighed oven i straffen. Den tager heller ikke hensyn til den dømtes tilhørsforhold til Danmark eller hans familiemæssige baggrund. Hvis 3 personer er dømt i den samme sag og A og B har fået 10 års fængsel, mens C har fået 7 års fængsel, udvises C. Alene af den grund, at han ikke er dansk statsborger. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at retten ikke ønsker at straffe C mere end de andre. Retten ville gerne have udvist dem alle 3, men der var kun mulighed for at udvise den ene. Jeg må ned og tage afsked med C. Studiekreds Bagefter skal vi have studiekreds. Hver uge samles 6-7 indsatte på præstekontoret om et frit emne. I dag har vi besluttet at tale om fattigdom og gæld og den indsattes mulighed for at leve et kriminalitetsfrit liv efter endt afsoning. Flere af studiekredsdeltagerne har store gældsposter på grund af sagsomkostningerne. Vi kalder frihedsberøvelsen for afsoning. Men når de har udstået straffen, kommer de ud til en større eller mindre gæld, der skal betales ned. Nogle af dem opgiver på forhånd, fordi det er helt udsigtsløst nogensinde at blive gældfri. I dag har en af studiekredsdeltagerne medbragt et girokort for at anskueliggøre problemet: Opkrævning fra Københavns Politi vedr. N.N. Sagsomkostninger: forsvarersalær: 2.006.532,18 kr Indenretlig konfiskation: 7.500.000,00 kr I alt: 9.506.532,18 kr Fra mit udgangspunkt ser det ud, som om vi i Danmark udviser alle, der ikke har dansk statsborgerskab, hvis muligheden er der. Beløbet, der skal være indbetalt senest 20 dage fra dags dato bedes betalt ved benyttelse af vedhæftede indbetalingskort. Hvis De ikke kan betale indenfor den angivne frist, bedes De rette henvendelse på ovenstående telefonnummer. N.N. låner min telefon og ringer til det pågældende telefonnummer. Den venlige dame i den anden ende af røret, beroliger N.N. med, at der ikke løber yderligere renter på beløbet. Sidst på dagen bliver jeg ringet op af en fængselsfunktionær. Der er en indsat, der er løbet ind i problemer på sin afdeling. Han spørger, om jeg har tid til en fortrolig samtale. Den indsatte ved, at jeg ikke fører journal og ikke siger noget til andre om indholdet af vores samtale. For nogle er fængslet en rå verden og det er vigtigt at have et sted, hvor man kan betro sig uden at blive stemplet som stikker. Det bliver dagens sidste opgave. I morgen er der atter en dag. Min Gud, min Gud – hvorfor har du forladt mig! boganbefalinger Som præst møder man i sagens natur, ofte mennesker der lige har mistet nogen, de var tæt knyttet til. Man sidder overfor enken og børnene, samme dag eller dagen efter deres elskede far og mand døde mellem hænderne på dem, i tavshed eller i lidelse. Har man selv erfaringer med at miste, er det måske lidt lettere at sætte sig i de sørgendes sted. Men selv dér kan det være svært. Dette gælder for alle, der oplever venner eller familie i sorg. Derfor kan det være nødvendigt, at blive hjulpet til at forstå, hvordan det er. To bøger er udkommet i den seneste tid, der virkelig løfter denne opgave. Den ene er ”Ingenmandsland – en fortælling om afmagt og kærlighed” af Anna Kløvedal, (2009) og den anden er helt ny: ”Sorg. Den dybeste ære glæden kan få” af Lise Trap (2010). I et usentimentalt sprog beskrives, hvordan det opleves at miste, og den, der står udenfor sorgens rum, får mulighed for at kigge ind og blive klogere. Anna Kløvedal og Lise Trap giver mange gode råd til den sørgendes venner og familie. Også folk, der arbejder med sorgramte, får gode og modige ord med på vejen. Og med deres fine beskrivelser bliver man klædt på til at turde sige intet og bare være der. Man forstår, at det ikke er nødvendigt at glatte ud og opfinde trøst dér, hvor der ingen trøst er. Man kan hverken bære den sørgendes sorg eller få den til at gå væk. Og det kan være befriende at vide dette. Men man kan være der. Og man kan forsøge, sammen med den sørgende, at rumme, at noget kan være svært og forfærdeligt. For det kan det. Rebecca Rudd 7 Lene Schuldt Jensen Organist i Hellerup Kirke. fylde tasken med papir-kopier af de salmer, vi har sunget, så man derhjemme kan studere dem nærmere. Senere i forløbet, når de skal tale med præsten, medbringer de listen og får hjælp til at vælge ud og sætte det hele sammen. Vielse med x-faktor Foto: Mette Qwist B r y llupspakkel ø sn i nger ? Nej tak, ikke i Hellerup kirke! Bryllupslørdag, gab! En augustlørdag for nogle år siden sad jeg og kedede mig på orgelbænken. Vi var ca. halvvejs igennem dagens 5 vielser, og det var ikke til at kende den ene vielse fra den anden. Hvor var alle de andre anvendelige salmer og al den gode musik, som ikke fik en chance, fordi folks kendskab til hvad vi kan tilbyde i kirken, er begrænset? Alternativer må være mulige Resten af føromtalte lørdag fik jeg pludseligt travlt mellem salmerne. Jeg bladede salmebogen igennem og nedskrev undervejs alle de salmer, jeg kunne forestille mig anvendt ved vielser. Min liste blev på 23 salmer, og her er ikke medregnet alle de gængse, ej heller årstidsrelaterede salmer. Tilsvarende blev en musikliste udfærdiget, og så var min plan at invitere alle vordende brudepar til en aften eller eftermiddag i kirken, hvor der skulle synges salmer og spilles festlig musik. Vores sognemedhjælper var helt med på ideen og ville gerne knytte enderne med velvalgte ord ind imellem. Jeg lavede 25 syngehæfter i a5-format med alle salmerne trykt på kulørt papir samt en liste over, hvordan vi havde mixet det hele. Alle parrene blev inviteret, og der blev sat plakater op i lokalsamfundet samt reklameret i kirkebladet. Fra idé til virkelighed Ca. 16 par mødte op ved de to arrangementer, og alle tog vældig godt imod det hele. Kirkekoret var indforskrevet. Kirketjenerne var også med og havde trukket vin op og stillet glas frem, så der var lidt at væde ganen med i den tiltrængte midtvejs-pause. Efter begge intro’er stod parrene i kø for at snakke om musikken. Og i praksis: 30 procents fornyelse Nu er der gået nogle år i hellerup, siden vi begyndte med disse vielses-intro’er, og det er virkelig blevet en succes. Hver gang jeg får en arbejdsseddel på en vielse, kan jeg umiddelbart se, om det drejer sig om et brudepar, der har været til intro eller ej. Gennemsnitligt er 30 % af musikken ved vielserne i Hellerup blevet fornyet, og det gælder altså både for salmer, præ og post. At være på forkant med processen Det er blevet så almindeligt at iscenesætte alt mellem himmel og jord. Bryllupskataloger, hjemmesider og tv-udsendelser om den store dag er almindelige værktøjer i et brudepars forberedelser. Vi spiller helt med på denne trend. Når parrene sidder i kirken og hører orgelmusikken, kan de pludselig godt forestille sig at gå op ad gulvet til andet end Wagner – og ned igen til andet end Mendelssohn. Nogle vil have det ”pompøst”, nogle ”hurtigt”, nog le ”lyrisk” og andre igen ”afdæmpet, men glad”. Derfor spiller jeg brudstykker af snart sagt al slags musik. Nede i kirken sidder de og smiler og småsnakker under musikken, mens de gør notater. I pausen taler de med kirketjeneren om, hvordan man kan pynte kirken. Ved udgangen kan man Eneste problem ved disse arrangementer er, at det bliver lidt langt. To en halv time er ikke usædvanligt, selv om vi ikke synger mere end et par vers af hver salme og spiller ca. 20-25 Sekunder af musikstykkerne. Jeg ville ønske, at vi kunne få tid til at lade nogle af korsangerne synge et par soli og dermed give ideer til ønsker om et ”særligt indslag”. Som det er i disse år, får mange af vielserne karakter af x-factor-auditions, hvor en eller anden bekendt af en bekendt får lov til at udgyde et eller andet gospel-agtigt… lyder det bekendt? Ja, det gør det nok desværre – det er ofte mere sjældent end kønt, men ”lizzom enormt selvrealizerende”, og disse events ender med at reducere brudeparret til statister i en teatersal. Sjovere at være brudepar, præst, organist og kirketjener Det er ikke til at komme uden om, at der er meget arbejde forbundet med det. Men det er unikt med den menneskelige kontakt og den umiddelbare dialog med ”kunderne”; det er befordrende for forståelsen af hvilken musik, der egner sig, når musikken lyder i det rum og på det instrument, som også bruges til selve brylluppet. Desuden ville et brudepar nok være mindre tilbøjelig til at vælge en nyere salme, hvis de havde siddet hjemme ved pc-højttalerne og hørt den på metronomiseret digital-lyd. Det gør en stor forskel at have siddet i kirken og sunget med, haft ordene i munden og følt stemningen i rummet. Når alt kommer til alt, har dette initiativ med alt ekstraarbejdet højnet kvaliteten i vores arbejde. Ved disse intro’er bruger vi alle vores faglighed, og tekst, musik, rum og mennesker går i et. Det er simpelthen blevet sjovere at være den professionelle i kirken. Men mest af alt er det blevet sjovere at være brudepar i Hellerup sogn, og jeg håber, at bare en lille smule hænger ved til næste gang, folk skal bruge kirken og tage stilling til, hvad de kunne tænke sig af salmer og musik. Der er i hvert fald nok at vælge imellem. Oprindeligt trykt i Præsteforeningens blad. Trykt med tilladelse fra redaktøren, Jakob Brønnum. Studieorlov er en glæde! Af Kirsten Dimer Præst i Ølstykke sogn Mit emne for studieorloven var ”Ny Paulus” Det startede med læsning af Troels Engberg-Pedersens disputats: Paul and the Stoics. Det sluttede med en konference om Martin Luther på Aarhus Universitet. D.v.s. det er ikke slut endnu. Ingen bliver færdig med Paulus på 3 måneder. Jeg har adgang til teologernes læsesal og har et bord med bøger frem 31.august. Jeg kan nå at komme og læse på min ugentlige fridag og i ferierne. Hvorfor netop ”Ny Paulus ”forskningen? Årsagen til min interesse for ”Ny Paulus” var den usædvanlige påstand i Troels Engberg-Pedersens disputats, at kristne med det rigtige forhold til Gud også bliver fejlfri, uden synd i følge Paulus. De gør det rigtige over for andre mennesker. De forlader deres egoistiske holdning. Den tanke fik mig op af stolen. Vi har et håb, og vi ønsker igennem vores liv at leve Kristus lignende. Men jeg mener aldrig, det lykkes os. Jeg fandt mange ”Gammel Paulus” forskere, der var modstandere af den påstand om syndfrihed i følge Paulus skrifter, og det glædede mig. Flere ”Ny Paulus” ideer Men der var meget mere til ”Ny Paulus” tankerne. En ting var, at Luthers måde at tolke Paulus på blev angrebet af flokken af britiske og amerikanske forskere, noget andet var, at ”Ny Paulus” holdninger endda er nået til nogle tyske forskere. De har ellers længe forsvaret Luther og holdt sig til omhyggelig læsning af Ny testamentes skrifter. På det seneste har jeg fået fat i nogle tyske forskere, som prøver at skabe kompromiser. De indrømmer, at Luthers måde at forklare Paulus på er præget af Luthers tid, af senmiddelalderen. De mener, at Paulus tekster kan tolkes sådan, som Luther gjorde. Ingen forfatter kan begrænse totalt, hvordan hans ord må forstås senere. Men ”Ny Paulus” folkene prøver at grave ned og finde Paulus helt egen hensigt. De undersøger ikke Luther helt så grundigt som Paulus. Her er der finske forskere, som peger på Luthers dybder, der er overset af ”Ny Paulus” flokken. Men arbejdet går videre. Fronterne er blødt op. ”Der er igen plads for en mangfoldighed af holdninger”, skriver en af de tyske forskere. Efter tre måneder I tre måneder har jeg læst Paulus og været glad for det. Det er også en glæde nu bagefter at læse epistlerne til gudstjenesten og tænke: ”Den tekst har jeg læst om og om igen, for den er vigtig for Luther, selv om ”Ny Paulus” forskerne vil dreje meningen.” Særlige ”Ny Paulus” tanker: Det går hårdt ud over Luthers tanke om, at den kristne er samtidig synder og retfærdig. Det forka- ... fortsættes s. 10 Paulus (som traditionen afbillede ham) og Luther F A K T A Studieorlov er en mulighed for alle fastansatte præster i stiftet. Orlovsansøgninger skal normalt være stiftet i hænde omkring oktober. Se mere på stiftets hjemmeside: www.helsingørstift.dk/præster 9 ... fortsat fra s. 3 forinden, sker dette ved en ordination i Helsingør Domkirke med forudgående bispeeksamen. I realiteten en lang proces inden den nye præst kan indsættes i sit embede! Men en meget vigtig proces. Det er afgørende, at sognet får den præst, der passer bedst til embedet. For hvis skyld? Men det er vigtigt at understrege, at embedet som præst, provst og biskop er der for menighedens skyld. Det er for menighedernes skyld, at der indsættes biskopper til at forvalte tilsynsembedet. Det sker, for at mennesker tillidsfuldt skal kunne komme i deres kirke, høre ordet og modtage sakramenterne i fuld forvisning om, at alt går til på rette vis. Bispeembedet er ikke et opsynsembede, og det er ... fortsat fra s. 9 stes af flere af de danske ”Ny Paulus” forskere. Mange nægter, at det er Paulus selv, der tales om i Romerbrevet kapitel 7: ”For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. ”De ord beskriver en jøde, der ikke er blevet kristen. En svag person, skriver forskerne. Talen om syndfrihed i følge Paulus møder jeg ikke hos så mange ”Ny Paulus” folk, men tanken er der hos enkelte, stik imod Luther. Luthers tese: Frelse ved tro, ikke ved lovgerninger bliver endevendt, og mange opgiver Luthers tolkning af lovgerninger som alle vores almindelige anstrengelser. Et trumfkort for ”Ny Paulus” folkene er, at Dødehavsteksten (4QMMT) har det samme ord, lov- ikke et kontrolembede hverken på egne eller på statens vegne. Men det er en forudsætning for en biskops hele virksomhed, at tingene kan ske i tillid. Udøvelsen af embedet sker derfor med henblik på, at menigheder og præster og ansatte må inspireres til at glæde sig over tjenesten og holde fast i forkyndelsen af det ord, som alene skaber liv, håb og fortrøstning. Som biskop bliver jeg ofte spurgt om at prædike ved jubilæer eller indvielser af den ene eller anden art. Her i stiftet er man heldigvis meget opfindsom og inviterer mig gerne! De søndage, hvor jeg ikke prædiker eller er inviteret til jubilæum m.m. tager jeg på ”visitats” ude i sognene. Et uanmeldt tilsyn med stiftets præster og menigheder. For at ”vejlede, trøste, undervise og om nødvendigt irettesætte for at Guds hellige evangelium må forblive rent og ret hos os”, som det hedder i bispevielsesritualet. gerninger, dvs. gerninger i overensstemmelse med loven, med Moselovens foreskrifter. Det overbeviser mange om, at Luther har uret. Lovgerninger blev netop forklaret af ”Ny Paulus” forskere som de særligt jødiske pagtstegn: Spiseregler, omskærelse, sabbatsoverholdelse. Hvis Paulus kun taler om den slags, så er Luthers opfattelse af gode gerninger i almindelighed ikke Paulus mening. Så er kravet om gode gerninger stadig gyldigt. Det, der trøstede Luther, gælder så ikke. Sådan kan vi tænke. I det hele taget har Luther givet os en elendig samvittighed. Det skal vi væk fra, siger ”Ny Paulus” folk. Det er en særlig vesteuropæisk fejltagelse. Men der er håb alligevel: Nogle ”Gammel Paulus” folk kan dog stadig for- Tilsynet skulle gerne være til gensidig glæde og inspiration i vores fælles tjeneste for Guds evangelium. Det er især ved gudstjenester og møder i mange sammenhænge, jeg møder stiftets præster og menighedsråd. Derudover møder jeg rigtig mange af jer ved vores store landemode, ved distriktsforeningsmøder, foredrag og møder i et af stiftets mange udvalg, ved konventer og efteruddannelseskurser for præster, menighedsråd og ansatte. Det er altid en stor glæde for mig at komme rundt i dette store, dejlige stift og møde den omsorg, der hersker for at ”evangeliet kan have frit løb iblandt os”. Jeg glæder mig over iveren i arbejdet for at der fortsat - også for kommende generationer kan være et sted, hvor vi kan gå hen, når hjertet er tynget til jorden af sorg eller når det er bristefærdigt af tak. ”Uden kirken er vi fattige – om vi så ejede alt”! klare, at frelsen sker ved tro på Jesus Kristus, ikke ved lovgerninger, også selv om de slutter sig til Dødehavstekstens forklaring på lovgerninger som Moselovens bud. Frelsen sker simpelthen ved tro på Jesus Kristus. Det er pointen frem for alt. Det er stadig gode ord til os alle. Det her fører langt, kan I forstå. Og det drejer sig om de vigtige ting i vores tro. Ligegyldigt om Ny eller gammel Paulus har ret, eller om vi skal finde et kompromis, så er det så spændende som en kriminalroman at beskæftige sig med det. Studieorlov er en lykke. Den kan give dig et løft, der varer længe efter. Til sidst nogle få navne: J.D.G.Dunn, Hans Hübner, Otfried Hofius, Seyoon Kim og Michael Bachmann. Af Anne-Kari Ferenczi I 1980-erne begyndte man i Herstedøster Kirke at tale om en mulig udbygning af det eksisterende orgel som var et Carsten Lund orgel på 10 stemmer fra 1974. Det handlede primært om den ikke eksisterende principal 8 (orglets ”hoved”stemme), som man savnede. Det var imidlertid så dyrt at udbygge med en principal 8, at man, i sammenligning med prisen på et helt nyt orgel, gradvist fik ændret projektet i retning af et nyt orgel. Der har været mange etaper i denne proces, i perioder har det stået stille, men ultimo 2006 blev en kontrakt med orgelbygger Carsten Lund skrevet under, og projektet om et nyt orgel var nu blevet en realitet. En brand i kirken i foråret 2009 samt ændringer i orgelprojektet har forsinket processen med ca. ½ år. Orgelhuset står i skrivende stund færdigmalet i kirken, og snart påbegyndes montering af mekanik og piber. De sidste ca. 4 uger inden orglet kan tages i brug kommer intonatøren Erik Hult, for at intonere orglet. Denne proces er meget afgørende for det samlede resultat, der bliver orglets klang og karakter så at sige formet. Om orglet: Det nye orgel får 17 stemmer+2 transmissioner, 2 manualer (Hovedværk og Svelleværk) + pedal, 11 koblinger og setzeranlæg. På de fleste mindre orgler i dag er der begrænsede muligheder for at nuancere orgelspillet. Man kan - noget groft sagt - spille kraftigt eller svagt. Det nye orgel i Herstedøster adskiller sig netop på dette område, da det rummer usædvanlig mange muligheder, bl.a. forøges de 3 standardkoblinger med 8 oktavkoblinger. Det betyder i praksis at orglet får flerdoblet antal af stemmer, i det man kan koble samtlige stemmer fra HV og SV en oktav op og en oktav ned på ”kryds og tværs” af manualerne. Mulighederne for at nuancere f.eks. salmesangsakkompagnementet får, til glæde for menigheden, helt nye dimensioner, da der bliver et utal af måder hvorpå man kan nuancere klang og karakterer samt lave mere glidende overgange. Orglet får en klanglig bredde som svarer til et orgel af en helt anden størrelse. Dermed menes ikke i forhold til hvor kraftigt det kan spille men i forhold til variationsmulighederne. Samtidig bliver det også yderst velegnet i kammermusiksammenhænge både sammen med sangere og instrumentalister. Og det er ikke prisen på de ekstra koblinger som har været afskrækkende. De ekstra koblinger er af ubetydelig størrelse i det samlede regnskab. Forskellen består i at koblingerne er elektriske, og det i sig selv har ingen betydning for orglets karakter, klang eller kunnen, bortset fra det giver mulighed for netop at lave oktavkoblinger. Orglet bliver desuden forsynet med et setzeranlæg, hvilket betyder, at man kan indkode og gemme registreringer. Det er en kæmpe fordel for organisten. Før i tiden, f. eks i forbindelse med indstudering af større værker, var man ofte afhængig af 2 registranter (en på hver side af orglet) som efter flere tidskrævende prøver med organisten alligevel klokkede i registreringerne når det gjaldt. Med et setzeranlæg kan man i de fleste tilfælde undlade registranter og spare både masser af tid og penge. Der er tænkt over valget af stemmer og deres placering i orglet og taget højde for at det er en mindre kirke, hvor der kun er plads til et orgel på 17 stemmer. Men med koblingerne og setzeranlægget får orglet en helt ny dimension af anvendelsesmuligheder som betyder man kan løfte salmesangen samt spille både små men også større værker i fleste stilarter på en kunstnerisk tilfredsstillende måde. Til stor glæde for menigheden, samt udøveren, sangere og medspillere. 11 Af Gunnar Svensson og Frederik Magle Af Carsten Popp menter i tårnrummets loft ”men så skar jeg ”dine” to tårne midt over – de fire halve satte jeg sammen som en pyramide”, udtalte Exner. Det havde den fordel, at pibeopstillingen ville kunne følge tårnrummets hvælv – ” man skal kunne se ud over pibeskoven” replicerede arkitekten. Det nye orgel Det nye orgel er bygget af Frobenius og blev indviet i oktober 2009. Dispositionen er udarbejdet af Frederik Magle, der var konsulent for menighedsrådet sammen med Gunnar Svensson. Jørlunde Kirke havde siden 1964 et uskønt intoneret orgelpositiv. En del af dette gik til ved en ildebrand i et lagerhotel, hvor de blev opbevaret p.g.a. kirkens restaurering. Nu blev en orgelsag sat i gang. Gunnar Svensson havde foreslået arkitekt Johannes Exner, at det nye orgel skulle bygges som to tårne med piber i to etager p.g.a. mangel på gulvplads i kirkens tårnrum; det havde imidlertid den ulempe, at man så ikke ville kunne se nogle orna- Orglet har 21 stemmer og 1360 piber fordelt på 2 manualer og pedal. Det er intoneret med vægt på stor klangskønhed. Fire af stemmerne er inspireret af tilsvarende stemmer fra et Demant-orgel fra 1876 og resten af orglet harmonerer med disse uden at være nogen stilkopi. Det er et moderne orgel, men med mange muligheder for at skabe syngende og romantiske klange. Der findes flere usædvanlige stemmer i instrumentet, bl.a. en nyopfunden “Aetheria-Cornet”, en sjælden “Schweizerfløjte”, og en Basun 16’ med de største piber (5 meter høje), der er installeret i nogen dansk landsbykirke Mere information om orglet på: www.magle.dk/jorlunde Da jeg blev ansat som organist ved Vejleå Kirke 1998, var der allerede planer om at bygge et nyt stort orgel, en plan som var et godt udgangspunkt at arbejde videre med. Kirkens skarpe og moderne arkitektur bygget i bedste materialer gjorde det nødvendigt, at et nyt orgel havde samme standard som det øvrige kirkebyggeri. Samtidig krævede kirkerummets betydelige rumfang et stort instrument for at kunne fylde det store rum, og et instrument, der kunne gøre fyldest både som gudstjenesteinstrument til ledsagelse af salmesangen og som koncertinstrument, der skulle kunne spille mere end 700 års orgelmusik. Det blev orgelbyggeriet Marcussen & Søn fra Åbenrå, verdens ældste endnu fungerende orgelbyggeri, der i 2006 blev valgt til at bygge det store 40 stemmersorgel. Af Klaus Lyngbye Efter mere end 19.000 mandetimer er instrumentet færdigt og opsat helt klassisk, fordelt på hovedværk, rygpositiv, svelleværk og pedal. Orgelhusene, som piberne er placeret i, er bygget af Kalmarfyr og forsølvet med 120 m2 bladsølv. Det meget komplicerede spillebord er bygget i ask som kirkens bænke. Alle elektriske hjælpemidler er placeret under små skydelemme, så spillebordet fremstår så rent og enkelt som muligt. I de smukke registertræk er der placeret håndmalede porcelænsskilte. De 2.745 piber er enten støbt i en legering af tin og bly eller lavet i fyrretræ. Midt i hovedværkets facade er en lille forgyldt stjerne anbragt, som ved hjælp af luft kan dreje rundt og få et lille klokkespil med 8 små klokker til at spille. Jeg synes at orglet i Vejleå Kirke i Ishøj er blevet et markant bud på et moderne dansk orgel, et instrument, som man ikke kan undgå at glæde sig over. Det er ikke en stilkopi, men et dansk orgel som er moderne, men samtidig bygger på de traditioner, som har gjort dansk orgelbygning kendt. Orglets klang fylder rummet helt ud i hjørnerne, og det passer fint til Vejleå Kirke. Allerede i 1757 hører vi om et orgel i Søllerød Kirke, placeret på et pulpitur i kirkens vestende. Det blev afløst af et Busch orgel i 1893, som blev indviet af I.P.E.Hartmann. Dette orgel indgik i et langt større og klangligt romantisk orienteret instrument, bygget af Starup i 1937. Dette holdt til 1961, hvor det blev afløst af et Frobeniusorgel på 21 stemmer, som havde renæssance kapellet som forbillede, hvilket sammen med placering i tårnet og den særegne intonation må siges at være problematisk. Kan man forestille sig at høre Mendelssohns Brudemarch udsat for ranket, blokfløjter og krumhorn? Et nyt orgel blev forberedt til opstilling efter kirkerenoveringen, afsluttet april 2009. Det blev igen Th. Frobenius & Sønner A/S som blev overdraget bygningen af kirkens nye orgel. Konsulent for orglet var domorganist Svend Prip. Denne gang blev orglet bygget med det formål at være så alsidigt, som muligt, det vil sige som placering og rummets størrelse kunne tillade. Det stod hurtigt klart, at den mest hensigtsmæssige placering var i kirkens sydfløj, hvor 2 hvælvinger giver god plads op- og udad, og hvor afstanden mellem de 2 vinduer lige levner den plads, der skal være til rådighed. Endvidere indstillede man sig hurtigt på at få et instrument med 3 værker og pedal, nemlig foruden hovedværk øverst i facaden et svelleværk, bygget bagest sammen med pedalværket, og underst, hvor spillebordet traditionelt har sin plads, et sokkel- eller underværk. Spillebordet skulle være fritstående, hvilket desuden medfører den fordel, at organisten kan have øjenkontakt med korene, placeret på hver side af orglet. Kontakten med alter og indgang til kirken klares via en monitor. Det nye orgel har i alt 28 stemmer, heraf 4 transmissioner. I modsætning til det forrige orgel er hovedværket baseret på en principal 8’ med en dækket 16’ stemme i bunden, hertil 8’, 4’-, 2’ stemmer samt cornet og trompet. Svelleværket klinger i retning af det romantiske med bløde strygeragtige stemmer foruden delt sesqualtera og obo, underværket har barokpositivet som forbillede med smukt klingende åbne og lukkede stemmer samt rund og blid vox humana. Endelig er pedalværket foruden normale 16’-, 8’- og 4’ stemmer forsynet med trompet 8’ og basun 16’. Hertil kommer normalkoblinger samt kombinationsanlæg (Jens Langvad) med mulighed for flere tusinde forhåndsindstillinger af dispositionerne, det vil sige de valgte klange. Det giver orglet en alsidighed i klanglig henseende, som gør, at en meget stor del af orgellitteraturen kan tilgodeses, til glæde for menigheden ved højmesser og gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter. Man kan sige, at hermed har Søllerød kirke og menighed endelig fået det orgel, den fortjener. 13 Fotograf: Rune Hansen. Billederne er taget i Slangerup kirke Konfirmander og salmer Interv i e w med A nne - M ette R i i s ”Konfirmanderne skal have lov til at opleve de store ord i vores danske kernesalmer”, siger Anne-Mette Riis, som er lektor på musikkonservatoriet og underviser i salmer i kirken for forskellige aldersgrupper. ”Salmernes ord skal være en ledsagetekst i deres liv. Det kan være, at de ikke bruger dem nu – men på et andet tidspunkt i livet kan ordene åbne sig op, når der er brug for det som trøst eller som en nøgle.” Og det er ikke ligegyldigt, hvordan man lærer salmer. Anne-Mette Riis har skrevet bogen ”Salmer i dans og bevægelse” og står jævnligt for workshops, hvor konfirmander danser, mens de synger salmerne. ”Man lærer bedst ting, når man bruger flere sanser, og F A K T A Anne-Mette Riis kan arrangere salmedans for konfirmander, vejlede om musik og børn i kirken og give sparring i forhold til kommunikation med børn. Hendes telefonnummer er: 5090 3176 og hendes mail er: [email protected] Man kan også selv arrangere salmedans med konfirmander. Læs mere i: Anne-Mette Riis Salmer i dans og bevægelse Det Kgl. Vajsenhus’ forlag 2009 når man bruger kroppen. Og så lærer og husker man allerbedst ting, der er lært med glæde. Teenageårene er en krisealder. Teenagere er enormt sårbare og meget opmærksomme på sig selv. Legen og dansen kan være en forløsning, hvor de glemmer sig selv og i stedet går op i en fælles leg. Og kroppen er med til at huske. Når salmerne er lagret i hovedet og i kroppen som sang og dans, så huskes de også efter konfirmationstiden.” Det er heller ikke ligegyldigt, hvilke salmer konfirmanderne lærer. Anne-Mette Riis lægger stor vægt på, at vi formidler kernesalmerne til konfirmanderne. ”Vores store, danske salmer er unik og kraftfuld poesi. De har nogle dybder, der taler til hjertet. De sætter ord på det hele - på de store dilemmaer, følelser og erfaringer. Det noget af det største, vi har, og det skal vi turde tilbyde konfirmanderne. De kan godt forstå de store ord, selvom de ikke kan forklare dem.” Vi behøver ikke gennemgå salmerne eller forklare dem for at lukke de store ord op for konfirmanderne. ”Musikken har nogle virkemidler, der taler til hjertet og kan lukke op for nogle følelsesrum, der ikke kan åbnes på andre måder. Når konfirmanderne danser og synger salmerne, kommer ordene ind, uden at de skal forklares. Og igennem dansens gentagelse sker en fordybelse, som ikke kan opnås på andre måder. Tekst, melodi og bevægelse bliver en helhed – og det glemmes ikke.” ”Det allervigtigste er glæden. Hvis konfirmanderne senere husker følelsen af at ’her er godt at være’ og føler sig velkomne – og endda har nogle af de største og smukkeste ord at trække på igennem deres liv, så har vi nået meget.” Pernille Nærvig Petersen Jan Ulrik Dyrkjøb, præst i Hareskov og Værløse, og organisten synger med konfirmanderne hver gang. ”Konfirmanderne skal lære at synge, og det er vores opgave at lære dem sang i kirken. Vi har valgt at lave et hæfte med gospel og nutidssalmer, som vi kombinerer med salmebogen. Det er vigtigt, at konfirmanderne kommer til at synge og synes om noget af det, og så ofrer vi til gengæld nogle af de gamle kernesalmer. Og de synger med. Gospel går helt rent ind, men også f.eks. Hil dig frelser og forsoner er næsten altid et hit. Og konfirmanderne oplever, at der er noget, de kan være med til, og hvor de kan være aktive i gudstjenesten.” Klaus Meisner, præst i Slangerup, har haft salmedans med sine konfirmander med Anne-Mette Riis. ”Vi har så frygtelig mange ord i undervisningen, og jeg manglede noget, hvor vi fik kroppen med. Samtidig synger jeg hver gang med konfirmanderne, men ville gerne engagere dem mere og gøre dem mere aktive. Og da jeg hørte Anne-Mette Riis fortælle om salmedans, besluttede jeg at afprøve det med konfirmanderne. Og vi havde en fantastisk dag med Anne-Mette. Alle var med i fællesskabet, og der var smil og en dejlig glad stemning.” Præsterne i Ledøje-Smørum kirker har god erfaring med at lave en gospelworkshop for konfirmanderne, der kører en hel eftermiddag og afsluttes med en aftengudstjeneste. Sognepræst Eskil S. Dickmeiss fortæller: ”Vi har arrangementet tidligt i forløbet for at få konfirmanderne ud af busken og give dem mere mod på at synge. Det ryster dem sammen, og de får en succesoplevelse, der er med til at give dem selvtillid. Og gudstjenesten med dem som gospelkor er altid en succes. Før workshoppen arbejder vi med gospeltraditionen og de bibelske fortællinger om udfrielse og håb. Gospelsangene handler jo om kristne kernetemaer, som let kan sættes i relation til konfirmanderne liv – hvad er det, der binder os, hvem er vor tids slaver, hvad kan give os håb og tro.” Konfirmandevent 2010 Nogen bliver fanget af en velformuleret fortælling. Andre bliver fanget af en eller flere metaforer i fortællingen. Og nogen forstår bedst en pointe, hvis de kan fornemme den på egen krop. Vi har prøvet at tage højde for disse forskellige veje ind i fortællingerne. Konfirmanderne vil derfor få fortællingerne præsenteret som øjenvidneberetninger. Men de vil også blive udfordret med nogle konkrete opgaver. Målet med disse udfordringer er, at de skal danne bro mellem den fortalte historie og den oplevede fortælling. M ø det med J esus Hvad skete der i mødet mellem Jesus og kvinden, der havde blødt i tolv år? Hvordan var det at blive kaldt ned fra træet, som Zakæus blev det? Hvad tænker man, når man alligevel ikke blev stenet? På årets konfirmandevent sætter vi mødet mellem Jesus og mennesket i centrum. Vi vil prøve at åbne fortællingerne fra Det nye Testamente lidt. Det er dog meget forskelligt, hvordan vi bliver fanget af historier. Kan det blive lidt mere konkret? Ja, det kan det. Konfirmandevent 2010 foregår lørdag d. 9. oktober. Traditionen tro flytter eventen rundt i stiftet. I år har vi fået lov til at bruge Frilandsmuseet i Brede til eventen. Dette sted er nærmest optimalt, da museet har stor erfaring med alt det praktiske. De har f.eks. masser af p-pladser til busser, fornuftige toiletforhold og steder, hvor man kan spise sin medbragte mad. Selve eventen tager ca. 2 timer (uden spisning) og man har mulighed for at vælge mellem at deltage i eventen om formiddagen eller om eftermiddagen. Information om tilmelding og pris pr. konfirmand vil blive tilsendt til stiftets præster omkring 15. juni. Der vil være tilmelding med ca. deltagerantal 1. juli. Endelig tilmelding og betaling finder sted 1. september. Der er desværre begrænsede pladser (600), og pladserne tildeles efter ”først-til-mølle” princippet. Vi glæder os til at se jer og jeres konfirmander Marianne Telling, Skovshoved Charlotte Chammon, Nr. Herlev Berit Weigand Berg, Grøndalslund Kristendom, Kultur og Kommunikation Fra 30. august 2010 starter den en 4-årig professionsuddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation -3K. De studerende på uddannelsen kan efterfølgende gøre karriere i kirker og kirkelige organisationer. 3K bliver udbydt på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg under Professionshøjskolen Metropol i København og Diakonhøjskolen i Århus under Professionshøjskolen VIA i region Midtjylland. Læs mere: www.3k.diakonissen.dk Stiftsbladet for Helsingør Stift Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet fremsatte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Redaktion Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082, email: [email protected] Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for Sokkelund Herred), Carl-Henning Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening Syd), Ann Mari Sundin (Det Mellemkirkelige Udvalg), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget), Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske udvalg) samt sp. Rebecca Rudd (ansv. redaktør). Om Stiftsbladet Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkelige medarbejdere, samt til andre interesserede. Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bindende stiftsbidrag. Menighedsrådene skal derfor fremover ikke betale særskilt for Stiftsbladet. 15 Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør ID 42786 K A L E N D juni Mandag 7.-9. juni Helsingør Stiftskonvent Sted:Grundtvigs Højskole Frederiksborg Tilmelding: via provstiet www.helsingørstift.dk Fredag 11.-13. juni Landsforeningens årsmøde Sted: Hotel Nyborg Strand Se mere: www.menighedsraad.dk august Mandag 23. august kl. 9.30-15.30 Kursus:Kreative metoder i konfirmationsforberedelsen Sted:Haslev Kirke, Kirkepladsen 10, 4690 Haslev. Tilmelding:[email protected] senest 9. august. Pris:100 kr. inkl. frokost, kaffe/the og frugt. Læs mere: www.kirkeogpædagogik.dk E R E N · 2 0 1 0 september Lørdag 11. september kl. 8.15-18.30 Sensommerudflugt til Fyn, se mere side 2 Tilmelding: Grethe Bahne Madsen, tlf. 4731 6756 Mail:[email protected] / [email protected] Pris:450,- kr. Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd Søndag 19. September Stiftsstævne for Ydre Mission Sted:Grønenvang kirke, 3400 Hillerød Program: Højmesse ved Biskop Lise-Lotte Rebel Frokost Foredrag om Spedalskehedsmissionen. Stiftsudvalget for Ydre Mission for Helsingør stift oktober Lørdag 2. oktober Landemode Sted: Helsingør domkirke Program:udsendes via IT-skrivebordet Se også: www.helsingørstift.dk Onsdag 27.-28. oktober Efteruddannelse for præster i Helsingør stift »Folkekirken med og mod strømmen« m/Inge Lise Pedersen, Mads Brügger, Per Vibskov m.fl. Sted: Rønnevang kirke, Taastrup Program: se www.helsingørstift.dk Meddelelse om flytning eller bestilling af ekstra blade: Kontakt venligst Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør, tlf. 4921 3500. Email: [email protected] Deadline Næste nr. udsendes 1. september 2010. Indlæg, annoncer m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1. juli 2010. Layout og tryk: Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700
© Copyright 2024