Effektivisering i lyset af beskæftigelsesreformen Landets kommuner står over for en dagsorden, hvor der årligt skal gennemføres besparelser og effektiviseringer. I denne optimeringsdagsorden vil arbejdsmarkedsområdet traditionelt være i spil, idet en velfungerende vs. en udfordret arbejdsmarkedssektor har stor effekt på kommunernes samlede budget. Udover de løbende effektiviseringskrav vil der med Beskæftigelsesreformen blive indført en række nye spilleregler i beskæftigelsesindsatsen, som vil stille markant øgede krav til jobcentrene. Foruden en øget samtalefrekvens i den borgervendte indsats vil den forventede refusionsomlægning betyde en decideret ”gamechanger” i beskæftigelsesindsatsen, hvor vigtigheden af tid og effekt vil nå helt nye højder. For at indfri effektiviseringspotentialer og være parat til Beskæftigelsesreformens udmøntning har flere kommuner indgået aftaler med Marselisborg om ekstern konsulentbistand i form af en kortlægning af arbejdsmarkedsområdet med konkrete anbefalinger, der anviser, hvor besparelserne skal hentes, identifikation af de steder, hvor kapaciteten og effektiviteten kan optimeres, samt hvor kvaliteten kan øges. Lars Buchholt Pedersen, der er direktør i Marselisborg og ansvarlig for virksomhedens konsulentydelser på beskæftigelsesområdet leder opgaverne sammen med en konsulentgruppe. Vi har stillet Lars et par enkelte spørgsmål omkring opgavetypen, og hvad den kræver af konsulenterne. Hvad er det Kommunerne forventer af samarbejdet? ”Kommunerne forventer at få en omfattende analyse med valide anbefalinger til, hvordan de konkret identificerer og realiserer et besparelsesgrundlag på mellem 10-15% på arbejdsmarkedsområdet i løbet af ét budgetår. Det vil sige, at vi ser på hele området lige fra bemandingen til kvaliteten af Jobcentrets indsats”, udtaler Lars Buchholt Pedersen, og supplerer. ”Kommunerne forventer, at analysen udover at være både metodetrianguleret og valid samtidig afspejler en dyb, nuanceret og praksisnær forståelse og indsigt i vilkårene og rammerne på beskæftigelsesområdet”, siger Lars, der vurderer, at det bl.a. er behovet for praksisnære anbefalinger, der gør, at kommunerne samarbejder med Marselisborg. ”Kommunerne forventer helt klart, at vi meget tydeligt fortæller dem, hvilke dele af deres indsats, der fungerer, hvor den ikke fungerer, hvor der eventuelt skal skrues op og ned for bemandingen m.m. Og det forudsætter den sektorfaglighed, som Marselisborg er kendt for, vurderer Lars Buchholt Pedersen. Beskæftigelsesreform Dernæst er det afgørende, at anbefalingerne er gennemtænkte og udviklede i lyset af de vilkår, som Beskæftigelsesreformen stiller til jobcentrene fra 2015 og 2016 og frem. Det afgørende er sammenhængende anbefalinger, der tager udgangspunkt i kommunernes egen praksis og muligheder. ”Ret beset forventer kommunerne for det første en sikkerhed for, at de udvalgte besparelser reelt kan realiseres. Dernæst at trods mulige reduktioner i konto 6 udgifter stadig vil være i stand til at drifte og skabe gode borgervendte resultater. Det er afgørende for kommunerne og for os, at processerne efterlader et jobcenter, der forsat vil være i stand til at sikre kvalitet og ordentlighed i sagsbehandlingen og i indsatsen for borgere og virksomheder. Og dermed at der vil være en bæredygtig balance mellem ressourcer og opgaver i jobcentret”, udtaler Lars Buchholt Pedersen. Hvordan griber I opgavetypen an? ”Opgavetypen er kompleks og mangefacetteret, hvorfor vi angriber opgaven med et helhedsorienteret løsnings- og analysedesign”, siger Lars og opridser løsningsdesignet: Kort fortalt indeholder opgaven fire faser: Først og fremmest leveres der et serviceeftersyn, hvor driften og indsatsen kortlægges i de enkelte dele af jobcentret i forhold til organisering, arbejdsgange, kompetencer, styring og opfølgning, metoder, samarbejder m.m. På baggrund af serviceeftersynet udarbejds et strategioplæg med forslag til de emner og pejlemærker, som kan indgå i kommunens beskæftigelsesstrategi og konkrete organisering og arbejdsform. Der afholdes typisk lederworkshops, hvor strategioplægget videreudvikles i samspil. Dernæst omsættes strategioplægget til specifikke udvalgte Businesscases. Businesscasene indeholder forslag til konkrete og implementerbare tiltag, som kan skabe hurtige og mærkbare resultater. Processerne afsluttes som hovedregel med rådgivning til implementeringen af anbefalingerne og businesscasene. Hvilke konsulentprofiler har du involveret i projektteamet? ”Der er jo en klar sammenhæng her. Opdraget beskriver en kompleks problemstilling og vores løsningsdesign er differentieret, hvilket kræver et tværfagligt projektteam”, siger Lars. Konkret består teamet derfor af en analytiker med en kvantitativ profil, som primært leverer ydelser til serviceeftersynet. Dernæst vil der som regel være tilknyttet en gennemgående chefkonsulent, der agerer som projektleder på opgaven, og som varetager diverse interviews og processer med ledere og medarbejdere. Idet serviceeftersynet også indeholder vurdering af kvaliteten i sagsarbejdet er yderligere to konsulenter med praksiserfaring en del af projektteamet. Her er der tale om socialfaglige konsulenter, som dels arbejder borgerrettet i Marselisborgs rehabiliteringscentre, og som dels er integreret i konsulentopgaver på beskæftigelsesområdet. ”Min rolle går primært på at kvalitetssikre processerne og produkterne og sikre, at vi formidler vores anbefalinger og businesscases ud fra en skarp strategi, og ud fra hvad der reelt kan lade sig gøre i den enkelte kommune og jobcenter, udtaler Lars. ”Opgaven er egentlig meget typisk for den måde, som vi løser opgaver på i Marselisborg. Metodetriangulering er et centralt begreb for os på opgaver af en vis kompleksitet, og vi oplever gang på gang, at der kommer noget unikt ud af at sætte konsulenter med forskellige baggrunde sammen. Der sker noget, når en DJØF´er, en antropolog og en socialrådgiver skal være fælles om at udarbejde et analysedesign”, siger Lars og udtaler smilende – ”vejen derhen bliver måske lidt længere, men vejen derfra bliver helt sikkert mere anvendelig”.