1. No category

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme?
Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner
side 1
Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig?
• Hvornår vil du på pension?
• Hvilke forventninger har du til din pensionstilværelse?
• Har du sikret dig et indtægtsniveau, som svarer til dit behov som pensionist?
• Kan det betale sig, at bruge en større del af din indkomst til pension?
• Hvor længe skal dine opsparede midler holde?
• Hvilke dele af opsparingen kan det bedst betale sig at tage ud først?
• Hvordan er samspillet med de offentlige ydelser?
• Hvilke muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har du?
side 2
Agenda
Skat 2014
Pensionsformer
Offentlige ydelser
Muligheder i pensionsplanlægningen
Hvem skal arve ?
side 3
Bundfradrag 449.100 kr.
Topskat 15 %
Beskæftigelsesfradrag
7,65 % - maks. 25.000 kr.
Bundskat 6,83 %
Personfradrag
42.800 kr.
Indkomstskat efter AM-Bidrag
Skat i 2014
Max 51,7 %
ekskl.
kirkeskat
Sundhedsbidrag (5%), Kommuneskat ca. 25,6 %
(Ekskl. kirkeskat)
Arbejdsmarkedsbidrag 8 %
Indkomst
side 4
Udligningsskat (Særskat)
• Udligningsskatten trådte i kraft fra 1. januar 2011
• Udligningsskatten udgør 6 % i 4 år fra 2011, og aftrappes herefter over 5 år.
• Beskatningen vedrører pensionsindtægter over 369.400 kr. (2014 niveau)
• Op til 123.200 kr. (2014-niveau) kan overføres mellem ægtefæller
Udligningsskat
6
5
4
% 3
2
1
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
År
side 5
Selvstændige erhvervsdrivende
Fra 2010
Op til 30 % af skattepligtigt overskud kan anvendes til ratepension, selvom beløbet overstiger
50.900 kr.
Fra 1. januar 2015
Der kan anvendes op til 50.900 kr. til ratepension. Desuden kan der anvendes op til 30% af
skattepligtigt overskud til livspension.
Salg af virksomhed 2014
• Op til 2.553.100 kr. af skattepligtigt overskud ved salg af virksomhed kan placeres på rateeller livspension med fuldt skattefradrag i indbetalingsåret.
• Pensionen medfører modregning i efterløn
• En ratepension skal opsættes i mindst 5 år fra tegningstidspunktet
side 6
Agenda
Pensionsformer
Offentlige ydelser
Muligheder i pensionsplanlægningen
Hvem skal arve ?
side 7
Pensionsformer 1/1 2014
Maksimal årlig
indbetaling
Maksimal
fradragsværdi
Lukket
Ingen
40 % afgift
(37,3 % i
2014)
Aldersopsparing
• Udbetales som engangsbeløb
• Kan ikke ændres til anden pensionsform
28.100 kr.
Ingen
Ingen
Ratepension
•Udbetales over en årrække (Mindst 10 år)
•Fortsætter til arvinger
•Kan ændres til livspension inden udbetaling
50.900 kr.
Ca. 51,7 %
(Topskat)
Indkomstskat
og eventuelt
udligningsskat
Ubegrænset
Ca. 51,7 %
(Topskat)
Indkomstskat
og eventuelt
udligningsskat
Pensionsform
Kapitalpension
•Udbetales som engangsbeløb
•Kan ændres til rate-, livspension eller ophørende
livrente inden udbetaling
Livspension (livsvarig livrente)
•Udbetales livsvarigt
•Kan omfatte ægtefælledækning
•Udbetalingen kan garanteres i en årrække
Beskatning
side 8
Slut med indbetaling til kapitalpension fra
2013
• I forbindelse med skattereformen, har folketinget vedtaget, at den
gældende mulighed for indbetaling til kapitalpension ophører fra 1. januar
2013
• Hvis du indbetalte til kapitalpension på din pensionsordning hos PFA, vil
indbetalingen fra 2013 blive anvendt til opsparing som:
• Ratepension (op til 50.900 kr. årligt i 2014)
• Livspension (ubegrænset)
• Du beholder din nuværende opsparing som kapitalpension
• Det betyder at du fortsat opnår skattefradrag for dine indbetalinger
side 9
Mulighed for lavere afgift
• Skattereformen giver samtidig mulighed for, at du kan betale afgiften af
din kapitalpension allerede i 2014.
• Vælger du denne mulighed, skal der betales en afgift til staten på 37,3 % i
stedet for de oprindelige 40 %.
• Muligheden er åben i hele 2014.
• Hvis du betaler afgiften i 2014, vil restbeløbet fortsat blive udbetalt på
pensioneringstidspunktet – uden afgift.
• Du mister retten til at konvertere kapitalpensionen til en løbende pension
inden udbetalingen.
side 10
Ny opsparingsform: Aldersopsparing
• Som alternativ til kapitalpensionen, er der indført en ny opsparingsform,
kaldet Aldersopsparing.
• Der kan maksimalt indbetales 28.100 kr. årligt, og beløbet er ikke
fradragsberettiget.
• I modsætning til opsparing af frie midler, skal der ikke betales
kapitalindkomstskat af afkastet, men der betales PAL-skat på 15,3 %, som
på andre pensionsopsparinger.
• Beløbet udbetales som engangsbeløb og er skattefrit på
udbetalingstidspunktet.
side 11
Kort om livspension og ratepension
Livspension
Ratepension
• En forsikring af din
alderdom.
• En opsparing til din
• Der kan tilknyttes garanti
og/eller ægtefælledækning.
• Fordel:
Du har pension hele livet, og
risikerer ikke at løbe tør.
• Ulempe:
Lavere eller ingen udbetaling
til dine børn.
alderdom.
• Fordel:
Din opsparing udbetales til
dine efterladte.
• Ulempe:
Risiko for, at du overlever
din pension, og at du derfor
løber tør.
side 12
Uddybning af 50.900 kr.’s indbetalingsloft for
ratepension
Omfattede
ordninger
Ikke omfattede
ordninger
Beløb over
50.900 kr.
Indbetalinger samlet til
• Ratepension
• Ophørende livrenter med evt. garantiperiode
NB. ” global grænse”, dvs. gælder for samtlige pensionsselskaber og
pengeinstitutter
Øvrige ordninger med løbende udbetaling
• Livspension med evt. garantiperiode
• Invalidepension
• Ægtefælledækning
• Børnepension
Overskydende beløb kan:
• Anvendes til livspension (evt. med garantiperiode)
• Tilbagebetales uden særlig beskatning, hvis det er aftalt med
arbejdsgiver
side 13
Livspension er et godt supplement til en ratepension
Middellevetider blandt PFA-kunder i dag
- med fremtidige forbedringer
Mand
Gns. levetid
Kvinde
Gns. levetid
20
83,6
86,7
25
83,3
86,5
30
83,0
86,2
35
82,5
86,0
40
82,6
85,8
45
82,4
85,6
50
82,4
85,5
55
82,5
85,5
60
82,9
85,7
65
83,5
86,2
70
84,5
87,0
75
86,0
88,1
88,1
89,8
Alder
80
Udviklingen i levealderen fra år 1900
85
80
75
70
65
60
55
50
1900
Kvinder
Mænd
1920
1940
1960
1980
2000
Vi bliver ældre og ældre, og der er noget, der
tyder på, at denne udvikling forsætter.
Der bliver derfor større og større risiko for, at
man med en ratepension ”løber tør” for pension.
Ved at kombinere ratepension og livspension
sikrer man sig en pension gennem hele livet,
samtidig med, at man også har sikret sine
arvinger langt hen ad vejen.
Kilde: PFA Pensions egne analyser
side 14
Ratepension og livspension med ægtefælledækning og garantiperiode?
Ratepension fra 65 – 75 år kombineret med en livspension fra alder 65 med
ægtefælledækning og 20 årig garantiperiode fra det 65. år
Pensionering
Udbetalingen fra
ratepensionen og
livspension starter
Dødsfald
Ægtefællen
modtager
udbetalingen
Ægtefællens dødsfald
Udbetalingen fortsætter i
den resterende garantiperiode til efterladte
Garantiperioden
udløber
Udbetalingen stopper
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88
Alder
Ratepension
Livspension
Livspension med ægtefælledækning
Garanti periode
side 15
Nye regler for udbetaling af pension
Ratepension
• Det muligt at forlænge udbetalingsperioden efter udbetalingen er
påbegyndt
• Ændringen kan ske med virkning fra 1. januar året efter
side 16
Agenda
Offentlige ydelser
Muligheder i pensionsplanlægningen
Hvem skal arve ?
side 17
Efterløn (2014) – Personer med folkepensionsalder 65 år
Pensionsalder
60 år
3.120 timer
Krav til timer for at opnå høj efterløn
Årlig efterløn før modregning (2014)
62 år
Mellem 60 og 62 år
128.440 kr.
211.900 kr.
Kapitalpension
Ja
Nej
Private løbende pensioner
Ja
Nej
Løbende pensioner via firma
Ja
Kun ved udbetaling
Modregning
side 18
Efterløn – Øvrige muligheder
Skattefri præmie
•
Hvis du fortsætter med arbejde efter du har opnået den høje efterløn, optjener
du skattefri præmie
•
Det maksimale opjente beløb udgør 152.659 kr.
•
Beløbet udbetales skattefrit fra 65 år
Efterløn og arbejde
•
Det er muligt at arbejde op til 30 timer om ugen sideløbende med efterløn
•
Arbejdet modregnes time for time, baseret på en 37 timers arbejdsuge
•
Eksempel: 20 timers arbejde: 17/37 efterløn
side 19
Efterlønsreform - Overgangsregler
Født
Alder ultimo
2014
Efterlønsalder
Folkepension
Efterlønsperiode
Ny hårdere
modregning
1953:1
61
60
65
5
Nej
1953:2
61
60
65
5
Nej
1954:1
60
60,5
65,5
5
Nej
1954:2
60
61
66
5
Nej
1955:1
59
61,5
66,5
5
Nej
1955:2
59
62
67
5
Nej
1956:1
58
62,5
67
4,5
Ja
1956:2
58
63
67
4
Ja
1957:1
57
63
67
4
Ja
1957:2
57
63
67
4
Ja
1958:1
56
63
67
4
Ja
1958:2
56
63
67
4
Ja
1959:1
55
63,5
67
3,5
Ja
1959:2
55
64
67
3
Ja
1960:1
54
64
67
3
Ja
side 20
Folkepension
Folkepension 2014
Grundbeløb
Pensionstillæg *)
Gifte
Gælder for
Årlig maksimal sats
Indtægt før modregning
Indtægter der indgår i
modregning
Modregningssats
Ydelse bortfalder ved
Alle
(Begge med
folkepension)
Enlige
70.896
35.592 kr.
73.644 kr.
301.200 kr.
133.400 kr.
66.500 kr.
Kun personlige
arbejdsindtægter
Alle indtægter
Alle indtægter
30 %
16 %
30,9 %
531.600 kr.
355.800 kr.
304.800 kr.
*Bundfradrag på 60.000 kr. ved personligt arbejde
side 21
Andre ydelser
ATP
•
•
•
•
Udbetales hver måned, fra din folkepensionsalder - og resten af dit liv
Udbetalingen fra ATP er op til ca. 20.000 kr. om året
Du skal betale indkomstskat af beløbet (ikke AMB)
Hvis du venter med at få pensionen udbetalt, vil udbetalingen blive højere.
Lønmodtagernes dyrtidsfond
• Indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979.
• Udbetales som engangsbeløb (40% afgift til staten)
• Beløbet kan udbetales fra du fylder 60 år
side 22
Indefrysning af ejendomsskatter
Betingelser (gælder enten ejer eller ægtefælle)
• Fyldt 65 år
• Modtager af efterløn, social pension eller delpension
• Tilstrækkelig friværdi i ejendom
• Pantebrev i ejendom
• Variabel rentesats 2014: 1,84 % p.a.
• Forfalder ved dødsfald eller salg (dog ikke uskiftet bo)
side 23
Agenda
Muligheder i pensionsplanlægningen
Hvem skal arve ?
side 24
Hvor gammel forventer du at blive?
• Hvornår skal du bruge flest penge?
• Skal der være noget tilbage til
arvingerne?
”Alderdommen er ikke så slem,
hvis man overvejer alternativet.”
Maurice Chevalier
”Det kan da godt være, jeg er blevet lidt
tynd i toppen, men der er stadig saft i roen.
Otto Brandenburg
side 25
Elementer i pensionsplanlægningen.
 Egne pensionsopsparinger (livrente-, rate- og kapitalpension)
 Offentlige ydelser (Efterløn, folkepension, ATP osv.)
 Frie midler
 Værdipapirer (aktier, obligationer, investeringsbeviser)
 Friværdi i ejendom
side 26
Få et overblik
• Hvilke midler skal jeg bruge først?
• Hvor længe skal de holde?
• Ønsker jeg stor sikkerhed eller fleksibilitet?
• Skal der være penge til arvingerne?
side 27
Kapitalpension, aldersopsparing og frie midler
Hvor længe skal pengene holde? Kør taxa – og lad arvingerne gå!
Bankkonto
Aktier
• Lavt afkastpotentiale
• Stort afkastpotentiale
• Ingen risiko
• Stor risiko
• Stor fleksibilitet
• Moderat fleksibilitet
Obligationer
Livspension
• Moderat afkastpotentiale
• Fast indtægt livsvarigt
• Begrænset risiko
• Lav fleksibilitet
• Moderat fleksibilitet
• Ægtefælle kan omfattes
side 28
Her kan du få svar
Du kan gå på nettet:
• www.pensionsinfo.dk - få overblik over økonomi ved pensionering
• www.borger.dk
Du kan ringe til:
• Din pensionsleverandør
• Din a-kasse
• Din kommune
side 29
Agenda
Hvem skal arve ?
side 30
Ægtefælles arveret
• Ægtefællens arveret efter
loven er 1/2, når der er livsarvinger - ellers arver ægtefællen det hele
Fælleseje
Fuldstændigt
sær-eje
M’s
boslod
H’s
boslod
• Ægtefællens arveret omfatter både afdødes boslod
(andel af fællesboet) og
et eventuelt særeje.
• Hvis der er livsarvinger, kan ægtefællen
vælge uskiftet bo. Særbørn skal give
tilladelse.
Det, der
falder i arv
side 31
Med eller uden testamente
Ugift,
ingen børn
Uden
testamente
Forældre
Søskende
Nevøer/niecer
Bedsteforældre
”Tanter” og
”Onkler”
Med
testamente
Fri testationsret
Ugift,
med 3 børn
Hvert barn arver lige
meget
Hvert barn
arver lige
meget
Fri testationsret
Gift,
ingen børn
Ægtefælle arver
Ægtefælle
arver
Fri testationsret
Gift,
med 3 børn
Hvert barn
arver lige
meget
Ægtefæl-le
arver
Hvert barn arver
lige meget
Ægtefælle arver
Fri testationsret
side 32
Pensions- og livsforsikringer
• Andre regler end ved arv
• Ydelser fra pensionsordninger og
forsikringer går uden om dødsboet, når
der er indsat begunstiget
• ”Nærmeste pårørende” får
udbetalingerne efter loven.
• Du kan vælge at indsætte en bestemt
person inden for de nærmeste
pårørende.
side 33
Boafgift
• Arv mellem ægtefæller er afgiftsfri
• 15 % boafgift af de efterladte værdier og forsikringsudbetalinger
• Afgiftsfri bundgrænse på 268.900 kroner (2014) i boet
• 25 % tillægsboafgift for fjernere beslægtede eller andre helt
ubeslægtede.
side 34
Gaver - afgift eller skat
Bedsteforældre
Forældre
Gratis 59.800
Gaveafgift 36,25%
Gratis 59.800
Gaveafgift 15%
Svoger
Svigerforældre
Indkomstskat
Giver
Indkomstskat
Ægtefælle
Søskende
Ingen afgift
Gaveægtepagt
Indkomstskat
Børnebørn
Børn
Svigerbørn
Stedbørn
Gratis 59.800
Gaveafg.15%
Gratis 59.800
Gaveafg.15%
Gratis 20.900
Gaveafg.15%
Gratis 59.800
Gaveafg.15%
Samlever:
< 2 år
Indkomstskat
Samlever
> 2 år
Gratis 59.800
Gaveafg.15%
Samlevers
børn
Indkomstskat
side 35
Kontakt
Tryghedsordningerne
Mød os på standen i
centerhallen
www.tryghedsordningerne.dk
Telefon 39460080
Adresse: Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup
side 36