Virksomheder 6 Børsen Risikovurdering 2010 Placering Pengeinstitut 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 Rønde og Omegns Sparekasse Langå Sparekasse Vinderup Bank Svendborg Sparekasse Ringkjøbing Landbobank Dragsholm Sparekasse Kreditbanken Frørup Andelskasse Fanø Sparekasse PenSam Bank Hals Sparekasse Sparekassen Hobro Flemløse Sparekasse Lollands Bank Sparekassen Balling Faster Andelskasse Frøs Herreds Sparekasse Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Jyske Bank Møns Bank Lån & Spar Bank Fanefjord Sparekasse Sparekassen Thy BankNordik Nørresundby Bank Danske Andelskassers Bank Sparbank FIH Erhvervsbank Nordfyns Bank Djurslands Bank Nordjyske Bank Danske Bank Spar Nord Bank Grønlandsbanken Sparekassen for Arts Herred Tønder Bank Klim Sparekasse BRF Bank Sparekassen Sjælland Arbejdernes Landsbank DIBA Bank Sønderhå-Hørsted Sparekasse Borbjerg Sparekasse Lægernes Pensionsbank Boddum-Ydby Sparekasse Sparekassen Himmerland Sydbank Vestfyns Bank Sparekassen Faaborg Sparekassen Vendsyssel Frøslev-Mollerup Sparekasse Nykredit Bank Folkesparekassen Nordea Bank Danmark Vistoft Sparekasse Hunstrup-Østerild Sparekasse Sammenslutningen Danske Andelskasser Rise Spare- og Lånekasse Salling Bank Sparekassen Kronjylland Suðuroyar Sparikassi Søby-Skader-Halling Spare- og Laanekasse Brørup Sparekasse Middelfart Sparekasse Vordingborg Bank Den Jyske Sparekasse Kongsted Sparekasse Sparekassen Bredebro Andelskassen Fælleskassen Sparekassen Hvetbo Broager Sparekasse Sparekassen Djursland Totalbanken Dronninglund Sparekasse Hvidbjerg Bank Cantobank Sparekassen i Skals Alm. Brand Bank Sparekassen Midtdjurs Lunde-Kvong Andelskasse Sparekassen Den Lille Bikube Sparekassen Limfjorden Skjern Bank Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Merkur Andelskasse Ryslinge Andelskasse Sparekassen Lolland Norðoya Sparikassi Østjydsk Bank Spar Salling Sparekasse Andelskassen J.A.K. Slagelse Vestjysk Bank Københavns Andelskasse Sparekassen Østjylland Sparekassen Farsø Basisbank Max Bank Aarhus Lokalbank Fjordbank Mors Risikoindeks 227,5 235,0 242,5 252,5 262,5 272,5 280,0 282,5 287,5 292,5 297,5 302,5 310,0 312,5 312,5 317,5 320,0 320,0 322,5 322,5 327,5 335,0 335,0 337,5 337,5 340,0 342,5 345,0 347,5 350,0 350,0 355,0 355,0 357,5 357,5 357,5 360,0 365,0 365,0 367,5 367,5 367,5 370,0 370,0 377,5 377,5 377,5 377,5 380,0 382,5 392,5 392,5 395,0 395,0 395,0 400,0 400,0 402,5 402,5 402,5 405,0 405,0 407,5 407,5 407,5 410,0 412,5 412,5 417,5 422,5 427,5 427,5 430,0 435,0 440,0 442,5 442,5 445,0 447,5 450,0 450,0 452,5 455,0 455,0 457,5 457,5 457,5 462,5 465,0 487,5 492,5 492,5 497,5 497,5 537,5 555,0 555,0 557,5 572,5 Torsdag den 23. juni 2011 Mindre banker i s Omfattende analyse afslører, at fem danske småbanker står svagere, end de krakkede banker Roskilde Bank, EBH Bank og Amagerbanken gjorde, før de kollapsede. I alt er 19 danske banker så pressede, at kunder og investorer bør holde et særligt øje med dem ■■ Analyse AF MORTEN JEPPESEN 19 danske banker og sparekasser er så pressede økonomisk, at både kunder og investorer bør holde et særdeles vågent øje med dem. Det viser en omfattende analyse af 99 danske og færøske pengeinstitutter, som analysefirmaet Niro Invest har foretaget på baggrund af bankernes regnskabstal for 2010. Fem af bankerne, Sparekassen Farsø, Basisbank, Max Bank, Aarhus Lokalbank og Fjordbank Mors, klarer sig endda dårligere, end eksempelvis krakkede banker som EBH Bank, Roskilde Bank og Amagerbanken gjorde i årene op til deres sammenbrud. »De banker, som klarer sig dårligst i analysen, må siges at have betydelige udfordringer. Og der vil være store krav til de dårligst placerede pengeinstitutter i de kommende år, for at de kan klare sig igennem de vanskeligheder, de befinder sig i,« siger analytiker Nicholas Rohde fra Niro Invest. Pengeinstitutterne bliver i analysen målt på seks overordnede risikofaktorer: kapitaldækning, branchekoncentration, nedskrivninger, rentabilitet, forretningsudvikling, udlånsvækst og indtjening. Under de seks overordnede risikofaktorer er der i alt 19 forskellige parametre, som så klassificeres i syv forskellige grupper. Det giver til sidst et samlet tal, der er udtryk for den enkelte banks risikoprofil. Jo højere, desto større risiko er der ved at være kunde i banken. Det slår slemt til Værst ser det ud for Fjordbank Mors, som ligger lavest i analysen med et risikoindeks på 572. Til sammenligning kan nævnes, at de fire krakkede banker, Løkken Sparekasse, EBH Bank, Roskilde Bank og Gudme Raaschou Bank havde et gennemsnitligt risikoindeks i 2006 på 506,3, mens det gennemsnitlige risikoin- deks i 2008 for de krakkede banker Eik Banki, Eik Bank Danmark og Amagerbanken var på 489,2. Topcheferne i de kriseramte banker afviser dog, at de er på sammenbruddets rand, men flere af dem erkender, at de står foran store udfordringer. Kun Basisbanks adm. direktør, Kim Bai Wadstrøm, afviser helt analysens indhold. Han kalder sin bank god og sund. I Finanstilsynet, der er offentlighedens vagthund i finanssektoren, vil direktør Ulrik Nødgaard ikke forholde til sig resultaterne af analysen, men han understreger, at finanssektoren står med betydelige udfordringer. »Som jeg tidligere har sagt, så er det for tidligt at lægge krisen bag os. Der er fortsat risiko for store nedskrivninger, der er fortsat en svag konjunkturudvikling generelt, og ejendomsmarkedet ligger underdrejet. Når det gælder finanssektorens økonomiske modstandskraft er der betydelig spredning mellem de enkelte institutter,« siger Ulrik Nødgaard. Taler for sig selv Nicholas Rohde fra Niro Invest er enig og peger på, at den omfattende analyses tal taler for sig selv. »Analysen er lavet for pengeinstitutterne, på moderselskabsniveau, fra 2005 og frem. Og analysen afslører, at otte af de ni banker, der er krakket under finanskrisen, havde et risikoindeks på mere end 450 og dermed kan siges at ville være blevet fanget i den omfattende analyse,« siger Nicholas Rohde. Han forklarer, at de banker, der får den højeste score i analysen, kan være i aktuelle problemer. »Pengeinstitutter med et risikoindeks højere end 450 kan være udsatte og behæftet med en risiko, som bør give kunder og investorer anledning til at holde et vågent øje med disse institutter, men det skal også understreges, at et højt risikoindeks ikke nødvendigvis er et udtryk for overhængen- de fare,« siger Nicolas Rohde. Partner og investeringschef Johnny Madsen fra Dansk Formue- og Investeringspleje er enig i, at en række banker er pressede. »Der er ingen tvivl om, at flere banker har nogle store økonomiske udfordringer i øjeblikket, men det positive er, at de respektive bankledelser er blevet bevidste om problemet og arbejder intenst på at løse problemerne. Tiden må så vise, om det lykkes,« siger Johnny Madsen. Kan ikke stå alene Hos Niro Invest understreger Nicholas Rohde samtidig, at den matematiske model bag analysen ikke kan stå alene, fordi modellen alene baserer sig på overordnede tal fra pengeinstitutternes årsrapporter for 2010 og ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten af eksempelvis pengeinstitutternes lånebog. Modellen vurderer pengeinstitutterne relativt i forhold til hinanden og på en »stand alone basis« – og tager dermed blandt andet ikke højde for ejerens eller ejernes finansielle styrke og mulighed for at tilføre yderligere midler til et pengeinstitut med det formål at styrke kapitalgrundlaget. »Modellen tager heller ikke højde for den fremtidige fundingsituation i de enkelte pengeinstitutter, hvilket måske er sektorens samlede største udfordring netop nu,« siger Nicholas Rohde og fortsætter: »Generelt peger analysen dog på, at de fleste pengeinstitutter har forbedret deres risikoprofil fra 2009 til 2010, og tallene understreger, at der generelt i sektoren bliver arbejdet målrettet mod at mindske risikoprofilen.« I toppen af analysen ligger en række mindre pengeinstitutter. Førstepladsen indtages af Rønde og Omegns Sparekasse, mens Langå Sparekasse, Vinderup Bank, Svendborg Sparekasse og Ringkjøbing Landbobank følger på pladserne lige efter. [email protected] Virksomheder Torsdag den 23. juni 2011 Børsen 7 strid modvind BørsenFakta Bag analysen ■■Risikoanalysen fra Niro Invest er foretaget blandt 99 danske pengeinstitutter og er baseret på 19 nøglefaktorer, bl.a. solvensgrad, egenkapital, udlånsvækst, gearing og basisresultat. ■■Analysen er baseret på tilgængelige oplysninger, som er hentet i bankernes reviderede regnskaber for 2010. Der er således tale om en matematisk analyse, der ikke tager højde for eksempelvis kvaliteten af den enkelte banks udlån, ligesom analysen ikke tager højde for, hvordan bankernes udvikling har været, siden årsregnskabet 2010 er blevet offentliggjort. moje Knap 20 banker har så store vanskeligheder, at der er grund til bekymring. Aarhus Lokalbank er en af de fem, der er hårdest ramt. Foto: Hans Christian Jacobsen Topchefer kæmper med problemerne ■■ Løsninger AF MORTEN JEPPESEN De slås for at komme ud af problemerne og mener, at det vil lykkes at få netop deres bank i sikker havn. Sådan lyder svaret fra topcheferne i Sparekassen Farsø, Max Bank, Aarhus Lokalbank og Fjordbank Mors, som alle ligger blandt de fem dårligst placerede i analysefirmaet Niro Invests omfattende risikoanalyse af 99 pengeinstitutter. Kun Basisbanks adm. direktør, Kim Bai Wadstrøm, afviser, at hans bank står overfor større udfordringer end de fleste andre pengeinstitutter i Danmark. Basisbank er den fjerde dårligst rangerede bank i risikoanalysen. »Jeg er uenig i analysens konklusion. Der er mange måder både at styre en bank og læse regnskaberne på. Basisbank har en umådelig stærk likviditetssituation, og det er et af vores vigtigste parametre i dag,« siger Kim Bai Wadstrøm, der påpeger, at banken har forbedret kapitalforholdene siden årsregnskabets afslutning. »Så min vurdering er, at Basisbank er en god og sund bank, som har haft visse påvirkninger fra finanskrisen ligesom mange andre. Men det er et fornuftigt billede, der tegner sig af banken. Så jeg er helt tryg omkring banken,« siger Kim Bai Wadstrøm. Aarhus ikke overrasket Hos Aarhus Lokalbank, der ligger næstsidst i analysen, er direktør Vagn Thorsager derimod ikke overrasket over placeringen. »Når det er 2010-tal, overrasker det mig ikke, at vi ender som de næstsidste. Det så dengang meget kritisk ud, og derfor blev der sat nogle ting i gang, hvor der er kommet ny ledelse, og der er blevet lavet en kapitalplan. 2011 er også et vanskeligt år for banken, men vores budskab er, at vi når lige nøjagtig at kæmpe os ud af krisen,« lyder det fra topchefen i den østjyske lokalbank. Aarhus Lokalbank fik den danske stat som storaktionær, da banken kom ud af regnskabsåret 2010 med et gigantisk underskud på 233 mio. kr. og ikke længere var i stand til at leve op til den lovpligtige solvensgrad. Adm. direktør Henrik Lund fra Max Bank er ligesom sin østjyske kollega heller ikke overrasket over, at banken kommer ind som nummer tredjesidst i analysen. Men han mener, at man skal være meget varsom med at drage for dramatiske konklusioner på den baggrund. Henrik Lund peger på, at det eksempelvis kan være farligt at drage paralleller til de banker, som er krakket i kølvandet på finanskrisen. »Man kan formentlig konstatere i de tilfælde, hvor det går galt, at det er, fordi der ikke er lavet de tiltag i tide, der skal til for at bringe sig på rette vej. Jeg kan forholde mig til, at vi gør alle de ting, der skal gøre for at bevæge os den rette vej,« siger han og fortsætter: »Vi har i forbindelse med årsregnskabet 2010 åbent skrevet, at de ting, der sker i branchen, giver udfordringer for pengeinstitutterne inklusive os selv. Derfor har vi igangsat en Plan 2013, som adresserer de udfordringer, der ligger – især omkring kapitalstruktur og funding.« Henrik Lund forklarer, at Max Bank systematisk arbejder med netop de områder, som trækker banken ned af ranglisten. »Vi har aktiviteter i gang i år, der voldsomt neddrosler vores omkostninger og for- bedrer indtjeningen, og som indsnævrer forskellen mellem ind- og udlån. Det vil samlet set bidrage til, at vores eksponering mod ejendomssektoren falder,« siger Henrik Lund. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra adm. direktør Torben Sørensen i Fjordbank Mors, som indtager sidstepladsen i analysen. Staten trådte til Banken måtte den 31. maj i år bede staten om at træde til som ny storaktionær. Det skete, da banken brugte sin ret til at konvertere hybrid kernekapital fra staten til aktiekapital. Dengang forklarede Torben Sørensen, at banken ville kæmpe sig ud af krisen ved at rense ud i mængden af udlån, ligesom der også skal fyres blandt bankens ansatte. »Vores udlån er for stort i forhold til den kapital, vi re- elt har. Derfor tilpasser vi, og den proces er sat i gang. Så bliver vi en bank af en anden størrelse, og derfor er der ikke behov for den samme organisation. I dag er der 210 ansatte, og det vil være at stikke blår i øjnene på omgivelserne, hvis ikke vi også fortæller, at der skal være betydeligt færre ansatte,« forklarede Torben Sørensen for knap en måned siden. Fjordbank Mors økonomiske problemer afslørede sig også i regnskabet for 1. kvartal i år, der viste et resultat efter skat på minus 26,8 mio. kr. og nedskrivninger på 60,6 mio. kr. Banken er et resultat af fusionen mellem Morsø Sparekasse og Morsø Bank, som slog sig sammen den 1. november 2010. Heller ikke Sparekassen Farsøs adm. direktør Mogens Jensen var tilgængelig for en kommentar i går. [email protected]