Arbejde, frembringelse og handling
Hannah Arendt skelner i sit
hovedværk "Menneskets
vilkår" imellem tre forskellige
former for menneskelig
aktivitet:
ARBEJDE (Labor),
FREMBRINGELSE (Work) og
HANDLING (Action).
1
ARBEJDE (labor) er en aktivitet, der har en
cirkulær struktur. Det er det daglige slid og
hverdagens og årets rutiner. Arbejde er en cyklus
med en bestemt rytme, og som er uden begyndelse
eller afslutning.
The cyclical nature of LABOR
FREMBRINGELSE (work) defineres som skabelse
eller produktion. Det er en aktivitet, der har en
fremadrettet bevægelse (ligesom en pil) med en
klar begyndelse og afslutning. FREMBRINGELSE
hører hjemme i årsag-virknings logikken og følger
en instrumental rationalitet.
HANDLING (action) er defineret som dialog med
andre mennesker om emner, der har betydning for
os. Det er en aktivitet, der har karakter af
kommunikation, netværk og interaktion. HANDLING
har en begyndelse, men ingen ende. HANDLING er
den del af den menneskelige aktivitet, der handler
om værdier og meningsskabelse. 2
The arrow nature of WORK
The intertwined nature of ACTION
Kilde: ‘Labor, Work and Action’
Thomas Engelmann, 2012
Selvledelse i et
eksistentielt perspektiv
Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse
Tommy Kjær Lassen
Tirsdag d.20.august 19:15-21:00
Onsdag d.21.august 13:15-13:45
Litteratur og tematikker
Emne: Selvledelse i et eksistentielt perspektiv
• Litteratur
• Højlund Larsen, Michael, Lederskab i frivilligt socialt
arbejde.
• Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne (s9-32 + 212239)
• Højlund Larsen, M., Praktisk filosofi og ledelse.
• Tematikker
•
•
•
•
•
Fra strategisk selvledelse til eksistentiel selvledelse
Ledelse og dannelse
Selvledelse i et kaldsperspektiv
Selvledelse og mening
Ledelse af frivillige
Selvet på arbejde…
"Selvledelse er et opgør med den
'selvforskyldte umyndiggørelse',
som gjorde sig gældende i
industrialismen. Selvledelse er en
stadig søgen efter selvværd,
kontakt og mening med
arbejdslivet. Først og sidst er
selvledelse en proces, hvor
individer i fællesskab tager hånd
om deres kollektive skæbne"
(Flemming Andersen 2007. s. 273)
5
paradigmeskift
industrisamfundets trussel:
kroppen knuses af maskinen
vidensamfundets trussel:
selvet opløses gennem den positive
affirmation, den narrative tilgang og
sociologiens videnskabsteoretiske greb
om selvet som social konstruktion
6
3 typer selvledelse
1. Strategisk selvledelse (forretning over menneske)
2. Emancipatorisk selvledelse (menneske over
forretning)
3. Eksistentiel selvledelse (forretning ∞ menneske)
Eksistentiel selvledelse
tema: frivillighed, værdibaseret
• En ’værdibaseret’ selvledelse, der er drevet frem af
ubetingede livsanliggender
• ”Men værdier driver ikke et menneske; de skubber
ikke, de trækker snarere. Det er en forskel, noget jeg
for resten altid bliver mindet om, når jeg ud og ind af et
amerikansk hotel. Én dør skal trækkes, én skal
skubbes. Når jeg siger, at mennesket trækkes af
værdier, er det underforstået, at der altid er frihed med
i spillet; menneskers frihed til at vælge mellem at
modtage eller afslå et tilbud, dvs. At realisere eller
forspilde en mulighed for mening.” s.104
• Viktor Frankl, Psykologi og Eksistens. 1969, Gyldendal
En ekstra dimension
tema: det gode liv kan ikke indfanges
”Det ser ikke ud til, at det er mere oplysning om ”det gode liv”,
vi mangler. Dagligt bombarderes vi med sundhedskampagner
og tilbud om selvrealiseringskurser, terapi, og life coaching.
Hvem har ikke i peroder været med på den vogn? Alligevel
mangler vi noget, og dette ”noget” er måske netop i de
seneste år blevet tydeligere, fordi vi nu har fået den frihed og
materielle velfærd, som vi og især de tidligere generationer
drømte om.” FTH, At stå i det åbne, s.213.
Der skal mere til det gode liv end ”det moderne projekt” om
frihed, lighed og broderskab.
1) Kompetence
2) Viden
3) Dannelse
”I dag står kompetencebegrebet sejrrigt tilbage som et altdominerende, ja
nærmest totalitært begreb…” Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne
s.28
Eichmanisering af
ledelse?
• Ondskabens banalitet,
• embedsmandens pligt…
Dannelse som livsduelighed
Dannelse kan forstås både transitivt og intransitivt
K. E. Nipkow: en tredje vej til dannelsen imellem
a) den borgerlige dannelse fra højre, som er en dannelse til orden,
og
b) den reformpædagogiske dannelse fra venstre, som er en
dannelse til frihed.
For Nipkow er det hverken orden eller frihed, der er det centrale
paradigme, men livet selv. ”Dannelse er hverken opdragelse til
orden eller emancipation til frihed, men livsledsagelse
(Lebensbegleitung). Dette paradigme skal overvinde den lidt
ufrugtbare og sterile debat mellem højreorienterede og
venstreorienterede slagord. Livet er jo kendetegnet ved, at
mennesker forener to modstridende behov i sig, behovet for
tryghed og behovet for frihed. Dannelsens opgave er at forene
disse to.” (Harbsmenier & Iversen, 1995, s. 440).
Dannelse
Kompetence
”Overfor det kompetente menneskes virkelighedssyn står så det dannede
menneske, der har blik og sans for de livsfænomener, vi mennesker netop
ikke kan magte og kontrollere, men som alligevel ar en afgørende betydning
for vores oplevelse af livsfylde og livsmening.” s.29
”Det kompetente menneske og det dannede menneske behøver naturligvis
ikke at være to forskellige mennesker, men kan rummes i en og samme
person.”30
Dannelsesparadokset
”Dannelse er det, der sker, når vi får andre til
at gøre det, vi gerne vil have dem til, af deres
egen fri vilje!”,
eller det såkaldte pædagogiske paradoks, der
spørger: ”Hvordan kan man gennem ydre
indvirkninger bringe et menneske til ikke at
lade sig bestemme af ydre indvirkninger?”
(Oettingen, Det pædagogiske Paradoks, 2005, s. 9).
Bildung traditionen
Ole Fogh Kirkeby har en gang sagt at den dannet er
én, der ”bærer et billede tæt på sit hjerte."
Det tyske dannelsesbegreb Bildung udtrykker bedre
end det danske, at dannelsesidealet handler om at
lade sig forvandle efter et idealbillede. Bildungudtrykket går angiveligt tilbage til
middelaldermystikeren Meister Eckhart’s refleksioner
over det paulinske imagio imperativ: Lad jer
forvandle efter det billede, I skuer, det vil sige efter
Kristi billede ( 2.Kor .3,18 + Rom.12,2).
Personlig udvikling og eksistensfilosofi
case:
Det bedste kan aldrig kopieres!
Jeg hørte om en medarbejder, der havde været på et helt
fantastisk kursus og som kom tilbage til arbejdspladsen
nærmest som et nyt menneske. Hun havde oplevet en form
for personlig gennembrud, og kom tilbage topmotiveret
med meget mere entusiasme og gå-på-mod.
Ledelsen besluttede derfor at sende hele teamet på dette
fantastiske kursus, men måtte konstatere at effekten
udeblev hos de andre.
Pointen er at ’magien’ eller ’hemmeligheden’ ikke ligger i
systemet eller i selve teknikken, og derfor kan det sjælden
kopieres. Det er kun noget den enkelte selv kan finde frem
til, når denne forholder sig eksistentielt til livet.
Pointe fra
eksistensfilosofien:
Stol aldrig på den
lige vej til guldet…
Ifølge Søren Kierkegaard kan man ikke danne et andet
menneske. Mennesket kan kun danne sig selv. Det man
kan gøre er at skabe neutrale rum og stimulerende
anledninger, hvor denne dannelse kan finde sted.
16
Om forskellen på livs- og
eksistensfilosofi
•
Eksistensfilosofi:
• Mennesker må forholde sig til dem selv og deres situation
• Mennesker har en uvillighed til at tage opgaven på sig og en uvillighed
til at være dem selv – og derfor lever i uegentlighed
•
Livsfilosofi:
• Mennesker er født med vitalitet, evne til åbenhed og selvforglemmende
optagethed af verden > livsglæde og livsmod.
• Det giver sig af sig selv, at være sig selv, når man er båret af den
selvforglemmende åbenhed (M.Pahuus. Distance og Involverethed.
S.21)
•
Livsfilosofien dyrker et ’af sig selv princip’
•
Eksistensfilosofien dyrker et ’tag dig sammen princip’
Løgstrups ’af sig
selv princip’
Den danske teolog og livsfilosof Knud
Ejler Løgstrup har en inspirerende
skabelsesteologisk tilgang til den
menneskelige eksistens:
"Mennesket behøver ikke at reflektere
på sin egen selvstændiggørelse, det
behøver ikke at reflektere på den
opgave at blive sig selv, det har bare at
realisere sig i den suveræne livsytring,
så sørger livsytringen - ikke
reflektionen - for at mennesket er sig
selv."
(I 'Opgør med Kierkegaard' 2005/1968
s.104)
Den ’rette’ kombination af
livs- og eksistensfilosofi
• Eksistensfilosofiens fokus: livsudfoldelse gennem det
at klare en opgave. At have greb om sig selv.
• Livsfilosofiens fokus: livsudfoldelse gennem åben
optagethed af verden. Man fængsles, betages,
opsluges, optages af noget. At være grebet af noget.
”Hvis man skal udvikle evne til at koncentrere sig om en
opgave og udvikle de forskellige kompetencer, der er
knyttet til det at klare, og hvis man skal udvikle
karaktertræk, som udholdenhed, flid, koncentration ect.,
da lykkes det jo langt bedre, hvis man kan integrere alt
dette ind i den tilgrundliggende åbenhed for og
optagethed af verden.” Mogens Pahuus, 2008, s.25.
Praktiske perspektiver på
livsfilosofi, eksistensfilosofi og
politisk filosofi
Detfænomenologiskeselv
Teorifelt:
Livsfilosofi
Eksistensfilosofi
Politiskfilosofi
Perspektiv:
'dumå'
'duskal'
'dukan'
Irvin Yaloms eksistentielle temaer: Døden,
Friheden, Aleneværen, Mening(sløshed)
"Problemet kan altså koges ned til
dette spørgsmål: Hvordan kan et
væsen, som behøver mening, finde
mening i et univers, som ikke har
nogen mening?" (Yalom,
Eksistentiel Psykoterapi, 2007:447)
Yaloms svar er (med David Hume):
Engagement. "Engagement er det
terapeutiske modtræk til
meningsløsheden" (2007:509)
21
Den indre stemme
Fra selvstyring til
selvledelse
”At lede er slet og ret at lytte.
Ikke til stemmerne i tiden.
Ikke til trends. Ikke primært til
andres tanker. Men lytte til sin
egen indre stemme”
(Professor & philosopher of
management, Ole Fogh Kirkeby,
CBS.
'Ledelsesfilosofi' 1998:251).
22
Lektor Mogens Pahuus:
Der findes to former for
menneskelig aktivitet…
23
Livsfilosof Mogens Pahuus
Aalborg Universitet
Vita activa 1.0: Man har greb om og
behersker sig selv når man tager
(arbejds)situationen op, klarer de
udfordringer, den stiller, tager sig af
de opgaver, man har, målrettet søger
at virkeliggøre sine ønsker eller
rutinemæssigt tager sig af, hvad man
har at sørge for. Da betjener man sig
af en kraft og en formåen, som man
disponere over, og det vil sige at man
greb om og behersker sig selv.
24
Vita activa 2.0:
Men vi er også aktive på en anden måde. Vi kan
være aktive ud fra en kraft, som vi ikke disponere
over, men som er en kraft, der gør os åbne for og
optaget af verden og de andre, som gør, at vi
betages, fængsles, optages af noget, om som gør os
virksomme på en involveret måde. Når vi på denne
vis ikke anstrengt og viljesmæssigt og med greb om
os selv bemestre en situation, men bliver ført ud til
tingene og tilegner os dem i en uanstrengt åbenhed,
optagethed og involverethed, er vi til ud fra selvet i
os. Thi det er når man er til i en fri og utvungen
livsudfoldelse, at man kan25siges at være sig selv.