1. No category

DEN KONGELIGE FØDSELS23-25
OG PLEJESTIFTELSE I Amaliegade
1256 København K
BESKRIVELSE AF BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER
04. NOVEMBER 2014
E L G A A R D ARCHITECTURE for
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 2
Ref.:
Stine Dalager Nielsen, Elgaard Architecture
Journalnummer: 045 Freja Ejendomme - Amaliegade 23-25
Adresse: Amaliegade 23-25, 1256 København K
Matrikelnummer: 143 SKT. ANNÆ ØSTER
Kommune: København
Betegnelse: Fødselsstiftelse
Fredet: 1918
Omfang:
Nr. 23 sdr. del: forhus (1750-52 formentlig af Niels Eigtved),
sidehus og tværhus (1750-52) samt sidehus og baghus;
nr. 23 ndr. del: for- og sidehus (1787 af Joseph Guione),
gangfløjen (1845) og havehuset (1792); nr. 25: for-,
side- og tværhus (1755-57 af Lauritz de Thurah, senere forhøjet), mansardsidehuset med tværhus (ombygget 1845-48)
samt baghuset.
25
23
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 3
BYGNINGSBESKRIVELSE
Helhed – Bygningstype
Fødselsstiftelse
Samlet anlæg og orientering
Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse ligger i hjertet af Frederiksstaden
Københavns nordvestlige bydel og hjemsted for den danske kongefamilie.
Komplekset ligger på en dyb, rektangulær matrikel og udgøres af tre forhuse, der ligger i facadeflugt med vestsiden af Amaliegade; hovedgaden,
der danner den tværgående hovedakse i Eigtveds bydel fra midten af 1700
tallet. Hertil kommer en række lavere side-, bag- og tværhuse til havesiden.
Anlægget er placeret i en stor grøn have med frugttræer og en tidligere nyttehave mod vest, hvor der også forefindes et havehus, der dog ikke er medtaget i denne beskrivelse grundet forventet ejerskift. Matriklens struktur
hører til blandt de ældste i bydelen. Den gamle stiftelse ligger i umiddelbar
forlængelse af det gamle Frederiks Hospital, der i dag huser Design Museum
Danmark.
Amaliegade 23-25; Gjeddes Kvarterskort 1757 med
hh. Thurahs hus som 328 og Eigtveds hus som 333.
Grund nr. 332 bliver placeringen for Guiones mellembygning i 1789.
Den enkelte bygning
Anlægget udgøres af tre hovedvolumener, som individuelt repræsenterer
hver deres epoke, stilart og fredningsværdi. Herunder beskrives de enkelte
volumener overordnet med tilhørende side- og baghuse.
Nr. 23 (søndre forhus). Arkitekt, Niels Eigtved (1750-51)
J: Forhus, nr. 23
Grundmuret hus i syv fag, høj kælder og tre etager. Midtrisalit på tre fag.
I to fag en portadgang til gården med halvrundt vindue over og slutsten,
det hele anbragt i en blænding. Risalitten står i stuen med kvadermuring.
Desuden er portåbningen samt risalittens vinduer på kælder-, stue- og førstesal indfattet i sandstensprofiler. Kordongesims. Hele huset står i blank
mur i røde teglsten. Imellem første og anden etage i risalitten en fordybning
i hvert fag. Småsprossede vinduer. Profileret hovedgesims. Heltag med tegl,
heri tre brede kviste.
K: Sidehus 1, nr. 23
Grundmuret hus i ni fag med høj kælder og tre etager. Facaden er kalket
med jernvitriol. Småsprossede vinduer. Profileret hovedgesims. Københavnertag med tegl og zink.
L: Baghus 1 (Tidl. hestestald/baghus), nr. 23
Grundmuret i stueetagen, fem fag. Første etage i bindingsværk, der er inddelt i ni fag. Gavlkvist over tre fag. Portåbning i tredje fag til anden baggård.
Småsprossede vinduer og et nyere jernvindue (1992) i den tidligere hejseluge mod vest. Murværket er pudset glat og kalket med jernvitriol. Træværk er
brunmalet. Mansardtag med tegl, heri to brede trefags kviste.
M: Sidehus 2, nr. 23
Grundmuret i stueetagen, seks fag. På første etage, ti fag, de 8 midterste
fag i bindingsværk. I stuen, andet og tredje fag mod øst med portåbning,
på hver side heraf døråbninger. På førstetage en tidligere hejseluge med
rundbue i femte fag fra øst. Et enkelt vindue i østgavlen på første etage.
Småsprossede vinduer. Murværket er kalket med jernvitriol. Halvtag med
tegl.
N: Baghus 2, nr. 23
Grundmuret i tre fag med en etage. Tre rundbuede portåbninger. Et enkelt
vindue i nordgavlen. Murværket er kalket med jernvitriol. Halvtag med tegl.
Amaliegade 23-25; Gjeddes Eleverede Kort 1761
med hh. Thurahs hus til højre for Frederiks Hospital
og Eigtveds hus som det efterfølgende hus i rækken til venstre for Thurah. Den mellemliggende,
ubebyggede grund bliver placeringen for Guiones
mellembygning i 1789.
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 4
Amaliegade 23-25; Mellembygning, Gadefacade
Amaliegade 23-25; Nr. 23 Gadefacade
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Baghus 1, Sidehus 2 og Baghus 2
Amaliegade 23-25; Mellembygning, Gårdfacade og
gavl af sidehus
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Sidehus 1 og Baghus 1
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Baghus 1, Gavl
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 5
Nr. 25. Arkitekt: Lauritz de Thurah (1755-57)
A: Forhus, nr. 25
Grundmuret hus i fem fag, høj kælder og tre etager, hvoraf den øverste er en
mezzanin. Midtrisalit over tre fag hvoraf det midterste yderligere springer
lidt frem med kvaderpuds. I det nordligste fag en portadgang til gården med
indfatning. Porten er placeret i en blænding svarende til det modstående
yderfag. Facaden er pudset. Indfatninger om samtlige vinduer. Over kordongesimsen er yderfagene placeret i blændinger. På 1. etage fordakninger over
vinduerne, disse er i risalitten rundbuede og forsynet med ornamenter. Under mezzaninetagens vinduer i yderfagene blændinger, i risalitten guirlander. Profileret hovedgesims og herover en attika. Mansard heltag med valm,
teglhængt, tre kviste.
C: Tværhus, nr. 25
Grundmuret i fire fag med fire etager. I første fag mod nord en portåbning til
anden baggård. Facaden er pudset glat og gulkalket med jernvitriol. Hovedgesims. Heltag med tegl.
D: Sidehus 2, nr. 25
Grundmuret i seks fag med to etager. Indgang fra nord med vindue over.
Facaden pudset glat og gulkalket med jernvitriol. Profileret hovedgesims.
Mansardtag til havesiden og taghældning til gårdsiden. Taget er belagt med
tegl.
E: Tværhus til Mansard Sidehus, nr. 25
Bindingsværk i fire fag, de resterende fag bag Sidehus 2. En enkelt etage
med mansardetage. I første fag mod nord en portåbning med rundbue imellem anden og tredje baggård. Bindingsværk: Facaden med brunt træværk og
gulkalkede tavl. Indfatninger om døre og vinduer. Mansard heltag med tegl.
F: Mansardsidehus, nr. 25
Grundmuret hus i seks fag med en etage samt mansardetage. Indgang fra
syd i sjette fag mod øst. Facaden er glatpudset og gulkalket med jernvitriol.
Mansardheltag med tegl.
G: Baghus (1918?), nr. 25
Bindingsværk i tre fag. En enkelt etage med uudnyttet loftetage. I første fag
mod nord vest et portfag, tredje fag med døråbning. Facaden er glatpudset
og gulkalket med jernvitriol. Profileret hovedgesims og heltag med tegl.
Mellembygningen. Arkitekt: Joseph Guione (1789)
H: Forhus
Grundmuret hus i syv fag, høj kælder og tre etager. Midtrisalit over tre fag.
Småsprossede vinduer. I risalitten er knægtbårne sålbænke under vinduerne, gesims over stueetagen og over 1. etage en fordybning med ornament
- alle i natursten. Den øvrige facade står glatpudset. Kraftig hovedgesims
med sparrehoveder. Heltag med tegl heri to kviste. Over risalitten en attika.
H: Sidehus
Grundmuret i fem fag og tre etager. Mod nord, i første fag fra øst findes indgang. De fire første fag fra vest er blændet på første og anden etage. Mod
syd, fire midterstående fag på første- og anden etage. Halvtag med tegl og
to taskekviste.
N
B: Sidehus 1, nr. 25
Grundmuret i ti fag med tre etager og høj kælder. Til havesiden, i tredje- og
niende fag fra øst, to, smalle karnapper i fuld facadehøjde. Facaden er pudset glat og gulkalket med jernvitriol til havesiden hvidkalket til gårdsiden.
Profileret hovedgesims. Heltag med valm, teglhængt.
I
G
F
E
D
N
M
C
L
B
K
J
H
23
A
25
A: Forhus, nr. 25 (1755-57)
B: Sidehus 1, nr. 25
C: Tværhus 1, nr. 25 (1755-57)
D: Sidehus 2, nr. 25 (1843)
E: Tværhus (til mansard sidehus), nr. 25
(1755-57)
F: Mansardsidehus, nr. 25
(ombygget 1843)
G: Baghus, nr. 25 (1918?)
H: Mellembygning
- Forhus og -Sidehus (1787)
I: Havehus (1792)
J: Forhus, nr. 23 (1750-52)
K: Sidehus 1, nr. 23
L: Baghus 1, nr. 23 (1750-52)
M: Sidehus 2, nr. 23
N: Baghus 2, nr. 23
Amaliegade 23-25; Oversigtskort
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 6
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Gadefacade
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Thurahs facadetegning fra
1755. (Den Danske Vitruvius)
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Sidehus 1, Sidehus 2 og Mansard sidehus
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Sidehus 1 og Gårdfacaden på
forhus
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mansard Tværhus
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Baghus fra 1918
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 7
I
Interiør
Nr. 23 Niels Eigtved (1750-52)
N
Generelt for adressen gælder:
For- og sidehusets høje kælder fremstår uudnyttet med støbt gulv enkelte
steder med lerklinker. Desuden fremstår flere vinduesrammer som nyere rekonstruktioner. Alle rammerne har forsatsrammer.
G
J: Forhus, nr. 23
Entreres via dør i porten. Huset er organiseret omkring trapperummet her,
sandsynligvis fra husets opførelse. Trapperummet fremstår med en mindre
mellemrepos, med adgang, via en låge i trappeværnet, til det tidligere vagtrum over porten med et forum med tekøkken.
Stueetage og førstesal fremstår som de repræsentative etager med højloftede rum. På lofterne enkle stukgesimser. På væggene brystningspaneler og lysningspaneler på ydervægge til gaden og gården. I rummene lave panelvægge.
Dørindfatninger med gerichter og flere originale (rokoko) fyldningsdøre og
greb. I stueetagen skal særligt fremhæves den sydlige stue, med et tungt dekoreret stukloft og pragt-gerichter samt en marmoreret portal i trapperummet med en inskription fra 1803. Plankegulve belagt med vinyl eller tæppe,
og desuden flere nyere plateauer til opretning af gulvfladen.
Anden etage, tyendets etage, er lavloftet med enkle rummeligheder med en
selvstændig trappe mod syd til loftrummet. Lofter og vægge er pudsede. Fyldningsdøre og indfatninger med enkle profileringer. Gulvflader er belagt med
vinyl eller tæppe. Tagetage er udnyttet med en nyere indretning. Gipsvægge
og indklædte lofter, nye kviste mod gaden og vinylgulve. Desuden en paneleret fløjdør imellem trapperum og fordelingsgang.
K: Sidehus 1, nr. 23
Entreres fra gården via en trappe i sammenbygningen mellem for- og sidehus. Stueetagen er højloftet med pudsede vægge og lofter med stukgesims.
Lysnings- og brystningspaneler. De enkelte værelser er forbundet af dobbelte
fløjdøre med tunge gerichter. Enkelte dørblade og greb er udskiftet. Gulvflader er belagt med nyere sildebensparket. Første etage fremstår med lofter,
vægge og panelering som i stuen. Værelse 1.054 (se vedlagte oversigt) har
desuden en lille skabsdør indbygget i brystningspanelet mod øst. Gulvfladerne er belagt med tæppe eller vinyl. Både første- og anden etage er organiseret omkring en nyere fordelingsgang mod syd med toilet mod vest. Anden
etage fremstår med pudsede lofter og vægge og gulvflader med tæppe. Loftetagen fremstår uudnyttet med nyere undertagsbrædder.
L: Baghus 1 (Tidl. Hestestald), nr. 23
Entreres via en nyere dør mod nord. Stueetagen fremstår stærkt ombygget
(1992), som industrikøkken med installationslofter, flisebeklædning og klinkegulv mod syd og teknikrum med behandlet plankegulv og nyere finér paneler
og akustik pladeloft mod nord. Mod nabomatriklen i syd forefindes stadig en
eksponeret bindingsværksvæg. En nyere trappe mod nordøst leder til første
etage, som er indrettet med centraliseret fordelingsgang og kontorer med
den oprindelige søjle- bjælkekonstruktion bevaret. På lofterne er indlagt pladeloft imellem bjælkerne, og gulvet er et nyere plankegulv. Anden etage er
indrettet til kantine i åbent plan med den oprindelige søjle- bjælkekonstruktion bevaret. Nyere køkkenkerne mod nord. Pladeloft imellem loftbjælkerne.
Gulvfladen er belagt med linoleum. I overgangen imellem Baghus 1 og Sidehus 2 findes desuden nichen til den oprindelige bageovn.
F
E
D
N
M
C
L
B
K
J
H
23
A
25
A: Forhus, nr. 25 (1755-57)
B: Sidehus 1, nr. 25
C: Tværhus 1, nr. 25 (1755-57)
D: Sidehus 2, nr. 25 (1843)
E: Tværhus (til mansard sidehus), nr. 25
(1755-57)
F: Mansardsidehus, nr. 25
(ombygget 1843)
G: Baghus, nr. 25 (1918?)
H: Mellembygning
- Forhus og -Sidehus (1787)
I: Havehus (1792)
J: Forhus, nr. 23 (1750-52)
K: Sidehus 1, nr. 23
L: Baghus 1, nr. 23 (1750-52)
M: Sidehus 2, nr. 23
N: Baghus 2, nr. 23
Amaliegade 23-25; Oversigtskort
M: Sidehus 2, nr. 23
Den østlige del er inddraget til køkkenet i tværhuset med et eksponeret bjælkeloft. Flisevægge og klinkegulv. Den følgende portåbning mod vest står uopvarmet med støbt gulv, bindingsværkvægge og pladeloft. Her findes desuden
adgang til loftsrummet via en loftsluge. Den vestligste portåbning fremstår
med isat rude og ellers som naborummet.
N: Baghus 2, nr. 23
Entreres via døråbning mod syd. Huset er mod nord indrettet til et åbent rum
med kig til kip. Desuden er indrettet tekøkken, toilet og fordelingsgang. Gulvene er med flisebelægning. Vægflader står pudsede i det åbne rum og ellers
i bindingsværk. Lofterne er pudsede med synlige bjælkelag.
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Sidehus, Niche til den
tidligere bageovn
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 8
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Forhus; Marmoreret portal
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Forhus; pragt-gericht
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Sidehus 1; Første etage, Skabsdør i panelvæg. Stuen, Fløjdøre
(Midten) og anden etage, Gangareal (Th.)
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Forhus; pragt-gericht
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Baghus 1; Pladeloft og anden etage
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Forhus; panelvæg på
indervægge
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE
BEVARINGSVÆRDIER
BÆRENDE
FREDNINGSVÆRDIERI 9
Nr. 25 Lauritz de Thurah (1755-57)
Generelt for adressen gælder:
For alle bygningerne gælder, at loftrummet fremstår uudnyttet med nyere bræddeundertag, nyere kviste mod gaden og flere tagfødder fremstår
udskiftet med bladsamling. Desuden er flere vinduesrammer nyere rekonstruktioner enkelte med ældre anverfere.
Den høje kælder i Forhus, Sidehus 1 og Tværhus 1 fremstår uudnyttet med
støbte gulve, enkelte steder flisegulv og med en række krydshvælv mod øst.
A: Forhus, nr. 25
Entreres via sidedør i den nordlige port. Stueetagen udgøres af en centraliseret foyer med en let panelvæg med vindue og skoddelukning til hovedtrappen, hvorfra der også er nedgang til kælderen. Derudover tre værelser med
forrum. Etagen fremstår med pudset loft og stukgesims. Værelset mod nord
har desuden en stukroset. I foyeren, brystningspaneler og flisebeklædning.
Fliserne er hvidglaserede med fugle- og plantemotiver, men afdækninger
på stedet påviser, at fliserne oprindeligt var farvede. Kontorer, panelvægge
mod gaden, lysningspaneler, brystningspaneler og fyldningsdøre (barok).
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Hovedtrappen på 1 etage
Første etage er organiseret omkring det voluminøse hovedtrapperum med
et imponerende svunget trappeløb, pudsede vægge og lofter og nyere plankegulve. Otte højloftede rum med pudsede vægge og lofter. Forsatsvæg på
ydervæg mod nord. Oprindelige fyldningsdøre med overvinduer. Tæppe på
gulvet.
Anden etage er lavloftet med otte mindre rum organiseret omkring en
centraliseret fordelingsgang. Pudsede lofter og vægge. Flere originale fyldningsdøre med overvinduer og nyere greb. Vinylgulv på gangen og tæppe
på værelserne.
B: Sidehus 1, nr. 25
Entreres fra gårdens nordøstlige hjørne. Stueetagen er organiseret omkring
en smal midtergang med syv værelser mod syd og ni mod nord. Lofter og
vægge er pudsede. Mod syd har to værelser stukgesims og en dobbelt fløjdør og et enkelt har brystningspaneler. Mod nord har to værelser brystningspaneler. På gulvene er vinyl, tæppe og et enkelt afretningsplateau.
Første- og anden etage fremstår med en bred fordelingsgang mod syd og
henholdsvis syv- og otte værelser mod nord samt mindre værelser og toiletkerne mod øst. Lofter og vægge er pudsede og det vestligste rum har på
begge etager roset og stukgesims. Desuden forefindes to pladeinddækkede
lofter. På første etage mod vest flankeres fordelingsgangen af volutkonsoller.
Originale fyldningsdøre flere steder med glasfyldninger og overvinduer.
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Hovedtrappen på 1 etage
C: Tværhus 1, nr. 25
Entreres fra portrummet imellem først- og anden baggård. Huset er organiseret omkring et ældre – sandsynligvis originalt trapperum. Huset fremstår
kraftigt ombygget med to nyere toiletter i stuen med ornamentglas i vinduesrammerne her. På de to øvrige etager kontorer med pudsede vægge og
lofter og gulvflader med tæppe.
D: Sidehus 2, nr. 25
Entreres fra anden baggård mod nord. Stuen og førstesal fremstår med tre
rum alle med pudsede vægge og lofter og nye plankegulve. Nye indvendige
døre. Nyere, rekonstruerede, vinduesrammer. På første etage forefindes et
ældre jernvindue i det vestligste rum. På etagen findes desuden en formodet nyere panelering mod nord og et enkelt fags panelering mod syd.
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Hvidmalede og afrensede
vægfliser i stuens foyer
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 10
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mansard Sidehus. et af de nordøstlige rum i stueetagen med
kappeloft
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Baghus. Bindingsværksskillevæg
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mansard Tværhus. Første etage
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mansard Tværhus.
Stueetagen vindue med “sprosse”
Amaliegade 23-25; Mellembygning, Trapperum i stueetagen.
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mellembygning,
paneleret værelse i stueetagen
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 11
E: Tværhus til Mansard Sidehus, nr. 25
Entreres fra anden baggård mod øst. Stueetagen fremstår med to mindre
rum og et toilet organiseret omkring hovedtrappen, som antages at være
original. Huset fremstår med pudsede vægge og lofter. Østmuren har desuden en tværgående sprosse under vinduesrammerne. Gulvene er alle i forskellige plan med tæppe eller træbeklædning. Første etage udgøres af to
rum med nyere døre og vinduer og nye plankegulve.
F: Mansard Sidehus, nr. 25
Entreres fra syd via en dobbelt fløjdør. Stueetagen fremstår med fem rum.
Hvoraf det midterste har kappedæk. Det vestligste rum har sænket loft. Første etage fremstår med to rum og et tekøkken mod vest. Begge etager fremstår med pudsede lofter og vægge og nyere trægulve.
G: Baghus, nr. 25 (1918?)
Entreres mod øst. Stueetagen udgøres af to rum samt en separat garage.
Lofterne er inddækket i plader. De indre skillevægge står i bindingsværk.
Nyere vinduer med ældre vinduesplader. Gulvene er støbte. Loftrummet er
ikke besigtiget.
Mellembygningen Joseph Guione (1787)
Generelt for adressen gælder:
For både forhus og baghus gælder at tagetagen ikke er udnyttet og fremstår
med nyere bræddeundertag. Kælderen fremstår ligeledes uudnyttet med
støbte gulve. Desuden er flere vinduesrammer nyere rekonstruktioner enkelte med ældre anverfere.
H: Forhus
Har adgang fra gården via kældertrappe mod vest eller via hovedør i sidehuset, hvor husets hovedtrappe også forefindes. Trapperummet fremstår
som originalt dog med vinylindækning på stødtrin samt en ekstra håndliste
langs væggen.
I stuen fremstår trapperummet med bræddevæg og paneldøre. Planløsning
er med en centraliseret, smal fordelingsgang med fem værelser til gaden og
fire til gården. Lofterne er pudset. Gadesiden har brystningspaneler. Gårdsiden lavere vægpaneler. De to nordligste rum fremstår uden panelering
hvorimod de to sydlige rum til gadesiden fremstår som etagens fineste med
stukgesims.
Anden etage fremstår med en række mindre kontorceller mod gaden samt
et forkontor/gang til gårdsiden. Rum 1.009 (se vedlagte oversigt) fremstår
med pudset loft med roset og stukgesims og et nyere sildebensparketgulv.
Øvrigt rum fremstår med pudsede lofter og vinyl eller tæppe på gulv.
Tredje etage fremstår stærkt ombygget med et langt gangforløb med cellekontorer, pudsede vægge og lofter. Gulvene er belagt med vinyl eller tæppe
og et enkelt Douglas gulv. Etagen fremstår flere steder med afretningsplateauer.
H: Sidehus
Entreres fra nordøst. Huset sammenholdes af hovedtrappen, som også giver adgang til kælderetagen. Alle etager fremstår med pudsede vægge og
lofter med nyere stukgesims og tæpper på gulvene. Stueetagen fremstår
med to kontorer og en fordelingsgang. Ældre paneldøre og hoveddør med
overvindue. Første etage har ligeledes to rum. Nye profilerede radiatorskjulere mod gården. Ældre døre med nye greb. Anden etage er det mest lavloftede med en lille fordelingsgang og to rum hvoraf det vestlige har bibeholdt
sit overvindue fra en tidligere døråbning til trapperummet i forhuset.
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mellembygning,
Forhus, stueetagen. Trappenedgang i gangarealet
Amaliegade 23-25; Nr. 25, Mellembygning,
Forhus, første etage, gangareal mod øst
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 12
Nuværende funktion
Ankestyrelsen har haft til huse i den gamle stiftelse fra 1973-2014. Ejendommen ejes i dag af Freja Ejendomme, som har sat denne til salg. Komplekset
står på nuværende tidspunkt tomt.
BYGNINGSHISTORIE
Oprindeligt navn:
Oprindeligt to separate borgerhuse som senere omlagdes til Den Kongelige
Fødsels- og Plejestiftelse.
Opført: 1755
Arkitekt: Arkitekt Niels Eigtved (nr. 23)
Arkitekt Lauritz de Thurah (nr. 25)
Arkitekt Joseph Guione (Mellembygning)
Konduktør: -
Stil: Rokoko, Barok og Nyklassicisme Ejerskab: Freja Ejendomme
Proceshistorie
Komplekset blev oprindeligt opført som to separate borgerhuse, der senere hen blev forbundet med en mellembygning. nr. 23 opførtes af Eigtved i
1750-52, nr. 25 opførtes af Thurah i 1755-57 og senest opførtes mellemhuset af Guione i 1787. Fødselsstiftelsen etableredes først i Thurahs gård
i 1787, hvorefter Guiones mellembygning blev opført til at huse plejestiftelsen. Endelig blev hele matriklen sammenlagt i 1804, da også nr. 23 inddragedes i komplekset som opfostringsstiftelse. I 1910 relokaliseredes Den
Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse til Rigshospitalet og ejendommen overgik til staten. Efterfølgende har en række ministerier haft til huse på matriklen og senest er komplekset overgået til Freja Ejendomme, der nu varetager
det endelige videresalg for staten.
Amaliegade 23-25; Skiste fra 1915
(E. Christenssen “Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse”)
Hovedtræk:
1750-52 1755-57
1787
Før 1801
1787-1801
1792
1803
1845
1843
1845-48
1882
1894 1910
Nr. 23: Formodentlig arkitekt Niels Eigtved.
Opført for bager Johan Johansen.
Grundmuret forhus samt baghus i 13 fag bindingsværk, hvoraf fire fag gik bag sidehuset.
Nr. 25: Arkitekt Lauritz de Thurah.
Opførelse af grundmuret forhus i tre etager,
et grundmuret tværhus i to etager samt et bindingsværk baghus i to etager.
Forhus opføres oprindelig med facade balustraden
smykket med våbenskjold, vaser og lignende.
Nr. 23: Arkitekt Joseph Guione.
Opførelse af Ndr. del: For- og sidehus.
Nr. 25, Tværhus: Forhøjes fra to til fire etager.
Nr. 23, Baghus: første etage bliver ændret til grundmur.
Havehuset opføres.
Nr. 23, inddrages i komplekset
Nr. 25, Sidehus 1: Gangfløjen opføres.
Nr. 25, sidehus 2: I to etager opføres for direktionen af den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse
Nr. 25: For-, side- og tværhus forhøjes.
Nr. 23: Større ombygning
Den gynækologiske afdeling åbnes i tilknytning til stiftelsen.
Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse nedlægges og flyttes til Rigshospitalet.
Amaliegade 25; Baghus og Mansard sidehus
(Københavns Bymuseum 1880-1919)
Amaliegade 25; Baghus og Mansard Tværhus og Sidehus 2
(Københavns Bymuseum 1880-1919)
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 13
Amaliegade 25; Opstalt af Sidehus 1 Sydfacade (Fra Kulturstyrelsens arkiv 1964)
Amaliegade 25; Opstalt af Sidehus 2 og Mansard Sidehus, nordfacade
(Fra Kulturstyrelsens arkiv 1964)
Amaliegade 25; Sydfacade og snit af Sidehus 2/Mansard sidehus
(Fra Kulturstyrelsens arkiv 1937)
Amaliegade 23-25; “Mindeblade fra Frederiks
Hospital og Fødselsstiftelsen” (1913) Nr. 25, Mansard
sidehus (øverst). Nr. 23, Baghus 1 (midten).
Nr. 25, Hovedtrappe i Forhus (nederst)
E L G A A R D ARCHITECTURE
1921
Gennemgående Restaurering:
En stor nyere skorsten nedrives.
1922
Indenrigsministeriet indrettes i ejendommen
1972
Nr. 23: Facaden beskrives med kvaderpuds på risalittens 1. etage
Nr. 25, sidehus 2: Facaden beskrives To fag på første
etage blændet. Taget beskrives desuden som heltag med tegl.
1973
Ankestyrelsen placeres i komplekset.
1975
Nr. (?): Kontorer indrettes med akustiklofter og lette skille
vægge.
1976
Gården: Bindingsværksvæggen mod nr. 21 retableres.
Nr. 25, Tværhus (til Mansardsidehus): Beskrives med fire kviste (vinduesåbninger) i mansarden.
1985
Tagkonstruktionen forstærkes efter svampeangreb.
1992
Nr. 23, en mindre forbindelsesbygning mellem Baghus 1 og Mellembygningens sidebygning nedrives
1992
Nr. 23, Baghus 1: Den gamle hestestald ombygges.
Der indrettes kontorer og kantine og der isættes et nyt stålvindue i den gamle hejsekvist samt etableres nye kviste.
2000
Nr. 25, forhus: Hovedtrappen istandsættes
2002
Nr. 25: Sikkerhedsparti opsættes i stuens gangareal.
2002
Gennemgribende renovering:
Nr. 23:
- Facade istandsættes
- Tagomlægning
- Døre og vinduer eftergås og repareres
- Tagvinduer udskiftes
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 14
Amaliegade 25; Fortrappe til foyerområde, hvor den
nyere glasskillevæg fra 2007 anes
Mellembygning:
- Facader istandsættes på gade- og gårdside
- Vinduer eftergås og repareres
- Ny ståltrappe anlægges i gården
Nr. 25:
- Kældervægge isoleres
- Nye kviste etableres
- Tagomlægning med bræddeundertag
- Tagvinduer udskiftes
- Sidehus/Mansard Sidehus, gang areal nedlægges
2006
2007
Nr. 23-25, forhuse: Gulve nivelleres med reposser.
Nr. 25, Tværhus 1: Tidligere vicevært lejlighed ombygges til kontor i hvilken forbindelse en trappe samt skillevægge
nedrives
Nr. 25, forhus: En ny reception indrettes i trappe rummet med en glasskillevæg
Amaliegade 25; Nyere indrettet teknikrum med gulvtæppe og pladeloft. Antages at være fra 1975.
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 15
Kultur og funktionshistorie
Eigtveds Frederiksstad
Frederiksstaden blev anlagt som en ny bydel til gavn for byens velhavere
og handelsfolk, da bydelens umiddelbare nærhed til kanalen, var praktisk
både i forhold til bolig-, administration og lagerplads for udenlandske varer. Samtidig så Frederik V anlæggelsen som en passende markering af den
Oldeborgske kongeslægts 300 års jubilæum. Området havde tidligere huset
lystslottet Sophie Amalienborg (1670), der på tragisk vis udbrændte i 1686
(Faber, 1999).
Med forbilleder i samtidens moderne helhedsplaner som Berlins Friedrichstadt og Nancy i Frankrig, blev området foræret til magistrat Lauritz
de Thurah med befalinger om en bydel tegnet af to hovedgader krydsende
i en monumentplads med en rytterstatue af Majestæten og med hofbygmester Nicolai Eigtved som arkitekt på anlæggelsen.
Eigtved skabte en hovedakse med Frederiksgade, som tegnede et hierarki
med størst pragt omkring slotspladsen med Frederiks V’s rytterstatue,
størst omhyggelighed om kirken og de mere jævne borgerhuse langs Amaliegade, hvor Frederiks Hospital anlægges. Amalienborg slotsplads blev
indrammet af fire pompøse, treetagers palæer til fire adelsfamilier. Palæerne trappede af til toetagers hjørnepavilloner og afsluttedes i etetagers
funktionsbygninger.
Rokokobydelen har en særlig vægt på horisontaliteten med varierende
størrelsesforhold i stigende og dalende rytmer, pudsede mure med rig
udsmykning – alt formgivet i forhold til den enkelte bygnings funktion og
samfundsmæssige hierarki. Alt stramt styret af Eigtved, der således blev
tilbudt til gratis udførelse af tegningsmateriale for den enkelte grundejer i
området.
Anlæggelsen begyndes i 1748 og allerede 10 år senere er hovedparten af
Københavns fornemste bydel tilvejebragt, Eigtved dør selv i 1754, hvorefter
opgaven overgår til Lauritz De Thurah. Således blev de resterende udbygninger af området mere barokke efter Thurahs ideal.
1795 brændte Christiansborg slot og kongefamilien blev midlertidigt genhuset på Amalienborg, hvor de efterfølgende vælger at blive permanent.
Amaliegade 23-25; Gjeddes Eleverede Kort 1761.
Frederiksstaden i den spæde start, hvor mange af de
udlagte jordstykker stadig fremstod ubebyggede.
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 16
Amaliegade
Amaliegade blev anlagt som Frederiksgades tværakse, hvor borgerskabet
boede underordnet kongen, kirken og de fire adelsmændspalæer. Gaden
skulle danne en anonym helhed udstykket i ligedannede grundstykker på 17
x 82 m. Bebyggelserne skulle være brede med gennemgående ens højder
for gesimser og vinduesoverkanter. Det enkelte hus’ detaljering skulle desuden godkendes af Eigtved, hvis da ikke, at huset var tegnet af hofarkitekten
selv.
Interesserede bygherrer fik stillet grundene gratis til rådighed og med 30
års skattefrihed under forudsætning af, at grundene blev bebygget med
grundmurede huse i gadens facadelinje indenfor 5 år.
Grundenes dybde muliggjorde opførelsen af et grundmuret forhus med
baghuse i bindingsværk herunder også stalde. Oftest blev baghuset opført
først, hvorved man købte sig tid til opsparingen til det dyre grundmurede
forhus.
Amaliegade 23-25; Postkort fra 1917
Amaliegades ”Standard” var fem eller syv fags huse med høj
beboelseskælder, en stueetage med en gennemgående for alle huse cordongesims og herover den fornemmeste etage ”bel-etage”. Øverst fandtes
en lavere etage med tilsvarende lave vinduer tiltænkt tjenestefolkene. Der
kunne desuden godkendes en trekantsfronton på midterpartiet af cordongesimsen.
En yderligere detalje for mange af gadens huse var brugen af lisener på
facaden: En svagt fremspringende murpille, der danner et lodret bånd
uden kapitæl og base, der inddeler murfladen. Niels Eigtveds bygninger,
kendetegnes ved forekomsten af ørelisenen, med en lille retkantet udvidelse foroven.
Amaliegade 23-25; Amaliegade, Postkort fra 1910
Den første fødselsstiftelse
I forbindelse med dronning Anna Sophies forestående fødsel blev der i 1757
henstillet til nødvendigheden af etableringen af en fødselsafdeling på
Frederiks Hospital.
Senere anmodede fattigvæsenets ”Jordmoderhus”, der havde lejet sig ind
hos jordmoder Inger sal. Chr. Pettersen i Gothersgade frem til hendes død
i 1759, om lokaler på hospitalet, hvorefter de blev etableret i den søndre
pavillon mod Amaliegade - det tidligere Vadskerhus. I 1787 bliver fødselsafdelingen grundet pladsmangel flyttet til Amaliegade 25, Thurahs gård,
som skænkes til formålet af Dronning Juliane Marie i 1785 og nu omdøbes
til ”Den Kongelige Fødselsstiftelse”. I 1789 etableres Fattigvæsenets plejestiftelse i det nybyggede nabohus (Guiones mellembygning) til spædbørn
(og ammer) som senere skulle sendes i pleje, hvorefter komplekset ændrer
navn til ”Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse”. I 1804 inddrages nr. 23
(Eigtveds hus) til Opfostringsstiftelse, til de ældre børn, der skulle sendes
videre til plejeforældre. Stiftelsen gav kvinderne mulighed for at efterlade
deres ufødte (uægte) barn og således ”starte på en frisk” uden at blive
fordømt af det omgivende samfund.
Stiftelsen foretog omkring 1000 fødsler om året, imellem 1/3 og 1/4 af
Københavns samlede fødsler, heraf var 90% fattige ugifte kvinder. Borgerlige, og en overgang også adelige kvinder, fødte her dog også. Kårene var
imidlertid vidt forskellige fra de betalende fruer på enkeltværelser til de
overfyldte sengegange hos friliggerne, der ikke kunne betale for opholdet.
Udover at tilbyde en service til byens borgere fungerede stiftelsen som et
vigtigt undervisningssted for jordmødre- og lægestuderende.
Amaliegade 25: Patientstue. (Det Kongelige
Bibliotek (udateret))
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 17
Blev man indlagt som friligger indvilgede man således også i at blive underkastet talrige undersøgelser af de studerende. Dette fik dog ofte fatale
konsekvenser, da hygiejne endnu var et ukendt fænomen, så infektioner
spredtes som steppebrande under de talrige undersøgelser – der berettes
om op til 24 studerende, der undersøgte den samme kvinde under hendes
fødsel. Dette har åbenlyst ikke være nogen behagelig oplevelse, så for at
skaffe nok ”undervisningsmateriale” til Stiftelsen, blev byens jordmødre
påbudt ikke at betjene ugifte mødre. Dødeligheden blev efterhånden
så høj, at man fra 1786-87 og mere end 100 år frem undgik at bringe
dødsannoncer fra fødselsstiftelsen.
Senere anvendelse
Efter at fødselsstiftelsen blev nedlagt i Frederiksstaden og i 1910 flyttet til
Rigshospitalets Fødselsstiftelse på Julian Maries vej, blev de gamle bygninger overtaget af staten. I de følgende år har flere forskellige ministerier haft
til huse i den gamle stiftelse.
Kilder
- ”BBR, Bygnings og Boligregisteret” (2012), http://www.bbr.dk/
(besøgt september 2014)
- Aarkjær, Svend; Lebech, Mogens; Norn, Otto (1947),
”København Før, Nu og Aldrig”, Alfred G. Hassings Forlag, 1947 (pp. 319326)
- Christensen, Inge (2000), ”Baronesse, Borgerkone eller Ugift Fruentimmer”, Tidsskrift for Historie, 30 årgang nr. 3, december 2000, (pp. 16-25).
- ”Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi” (2012),
http://www.denstoredanske.dk (besøgt september 2014)
- Faber, Tobias (1999), ”Frederiksstaden 250 år”, pp. 10-32 Arkitekten,
Arkitektens Forlag, 1999
- ”FBB, Frede og Bevaringsværdige Bygninger” (2012), https://www.kulturarv.dk/fbb (besøgt september 2014)
- Gotfredsen, Edvard (1957), ”Det kongelige Frederiks hospital. : Ill”, København, 1957
- MJ 63 Lokalsamlingen (1913), ”Mindeblade fra Det Kgl. Frederiks Hospital
og Fødselsstiftelsen”, MJ 63 Lokalsamlingen, 1913
- Nationalmuseet (1972), ” Historiske huse i det gamle København”,
Nationalmuseet, 1972
- På Københavns Stadsarkiv foreligger der desuden et tegningssæt af 1882
for ombygning af Amaliegade Nr. 23. benævnt som ”Düntzfelts Gaard”.
Denne er ikke medtaget i denne rapport
Amaliegade 25; Gangfløj fra 1845 overgang imellem
forhus og gangfløj med volutkonsoller.
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 18
VÆRDISÆTNING
Miljømæssig værdi
De tre forhuses præcise placering i flugt med den øvrige facaderække langs
Amaliegade, indrammer gaderummet som den elegante ”sidefløj” til de
pompøse palæer på den åbne Amalienborg slotsplads. Ganske som Eigtved
ville det i sin helhedsplan. Matriklen har bevaret sin hierarkiske opdeling
med de grundmurede, stringente forhuse og de lavere, sekundære baghuse
i bindingsværk. Det dybe, rektangulære grundstykke og det gamle, grønne
haveanlæg, der breder sig bag forhusenes porte, er et andet særkende for
området. Haven indeholder i dag nogle af Frederikstadens ældste frugttræer. Således beskriver komplekset på bygningsskala Eigtveds overordnede
plan for den nye bydel fra 1748.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til to hovedperioder i kompleksets
historie:
To boliger:
Komplekset opførtes, som nævnt under bygningshistorien, oprindeligt som
to selvstændige boliger. Både De Thurahs og Eigtveds huse er stærkt præget
af en klassisk boligopdeling med de lavereliggende, højloftede ”bel-etage”
med de repræsentative, fine stuer og de enkle, lavloftede, rum på de øvre
etager til tyendet. Dertil kommer til sidst de mere jævne, sekundære baghuse og funktionsbygninger.
Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse:
Fra midt 1700 tallet til midt 1800 tallet overgik Danmark gradvist fra at
være et feudalt- til et demokratisk samfund. Udviklingen udsprang blandt
andet af den stigende forståelse for vigtigheden af en sund og rask arbejdsstyrke, der kunne bidrage til landets fortsatte udvikling. Der grundlagdes
således en række stiftelser, hvilket udgjorde begyndelsen for blandt andet
det danske sundhedsvæsen. Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse var i
denne forbindelse det første offentlige fødested i Danmark og blandt de
meget tidlige institutioner, der peger frem imod det velfærdssamfund,
som vi har i dag. Stiftelsen, med de talrige udvidelser og tilbygninger, beretter som helhed om denne gradvise udvikling. I denne sammenhæng skal
også understreges havehusets vigtighed, som en del af helheden, til trods
for, at denne ikke er beskrevet i nærværende redegørelse.
Amaliegade 23-25; Haverummet set fra hh. øst
(øverst) og vest (nederst). (STARBAS, 1957)
Arkitektonisk værdi
Arkitektonisk rummer komplekset hele Frederiksstadens stilmæssige stræk
fra rokoko til barok og desuden den senere, nyklassicistiske mellembygning,
hvilket må anses som værende en vigtig værdi i komplekset. De enkelte længers forskellighed og fornemmelsen af den knopskydning, der givetvis har
fundet sted henover årene, understøtter således ovenstående. Herunder
hører også bygningernes indbyrdes hierarki, dels fra de tidligere selvstændige boliger og dels fra stiftelsens senere organisering. Denne fornemmes
tydeligt med de repræsentative forstuer – bel-etage- mod gaden og de dernæst følgende, sekundære rum og bygningsvolumener til gården. Den arkitektoniske værdisætning af komplekset strækker sig således fra det urørlige
og oprindelige til de tidligere funktionsbygninger, der i høj grad fremstår
som repræsentationer uden nævneværdig originalitet.
Amaliegade 23-25; Haverummet som det ser ud i
dag set fra øst.
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 19
Materialer
Førnævnte hierarki gør sig ligeledes gældende i forhold til kompleksets materialer. De åbenlyst oprindelige, dekorative detaljer i forhusene; træskærerarbejder, paneleringer, stukarbejder og facadedekorationer i natursten,
og herunder originale vinduer, døre, ældre trappeløb, værn og skillevægge
i komplekset generelt, må alle betegnes som urørlige. Herefter følger de
sekundære bygningsvolumener; baghuse og tidligere funktionsbygninger
og nødvendigheden af en materialemæssig forskel i sammenhold med det
øvrige kompleks. Forskellen imellem for- og baghuse er overordnet set bibeholdt til trods for senere, kraftige ombygninger. Dog er særligt gulvbelægningen næsten blevet for pæn i nr. 25’s bag- og sidehuse, når disse sammenholdes med de fornemme forhuses vinyl- og tæppebelagte gulve. I denne
sammenhæng skal det nævnes, at gulvfladerne kun er inspiceret visuelt, og
det er derfor ikke fastlagt hvorvidt der under tæppe- og linoleumsbelægningerne endnu forefindes ældre gulvplanker. I fald at de forefindes, indgår
disse også som bevaringsværdige overflader.
Forståelse
Vigtigst af alt for forståelsen af komplekset er bibeholdelsen af bygningsvolumenernes indbyrdes forskellighed, hvilket definerer et hierarki, hvor nogle
volumener værdimæssigt ligger over andre. Hertil kommer forståelsen af
kompleksets proceshistorie: Forståelsen af de to, tidligere selvstændige, boliger med deres individuelle tidssnit og interne hierarki. Forståelsen af institutionen – de lange gangforløb og herunder fornemmelsen af institutionens
planmæssige organisering. Ovenstående fornemmes stadig stærkt til trods
for volumenernes, henover årene, gradvise sammenføjelse: Tre forskellige
perioder, som beskriver husenes individuelle- og fælles liv. Hierarkiet imellem for- og baghuse er også fint bevaret: Baghusene forstås således stadigvæk interiør- og eksteriørmæssigt som sekundære i deres relation til de repræsentative forhuse. Forståelsen af hierarki og sammenføjelse kunne dog
skærpes både i de enkelte forhuses planløsninger og i materialeholdningen,
hvor særligt gulvbelægninger og dørblade kunne differentieres i udtryk.
Originalitet
I tråd med den arkitektoniske værdi, kan kompleksets originalitet ligeledes
opdeles på flere niveauer. Det højeste niveau udgøres særligt af de velbevarede trapperum, der må antages at fremstå som oprindelige. Hertil kommer de mere dekorative elementer som paneleringer, træskærerarbejder
og stuklofter, der er bevaret. Desuden beretter de senere farvearkæologiske afdækninger om endnu flere farverige dekorationer, der senere hen er
blevet malet over, men stadig er present i forhusene. Herunder hører også
de originale vægge, der endnu forefindes rundt om i komplekset. Herefter
følger de mere spartanske/sekundære rum vis originalitet må siges at bestå
i deres enkelhed og i nogle tilfælde anonymitet. Nederst kommer de mindre
sidelænger og baghuse, hvoraf mange er stærkt ombyggede, hvilket placerer dem nederst i den originalitetsmæssige værdisætning. De nyere ”lag”
af tæpper, lette skillevægge, linoleum, podier og systemlofter er uden værdi
men dog reversible.
Oplevelse
Oplevelsen af at træde ind i den grønne baggård og dybe have, hvorved man
omsluttes af institutionen, står som en meget stærk og positiv kontrast til
den omgivende Frederiksstad, hvor særligt de fire palæer og den store
Amalienborg Slotsplads er stærkt toneangivende for områdets karakter.
Den interiørmæssige/rummelige oplevelse er stærkt præget af de talrige, lange gangforløb og det kraftige lysindtag både på gangarealer og i de
enkelte rum. Den historiske institution er således stadig stærkt tilstedeværende. Desuden fornemmes sammenføjningen af de tre huse meget stærkt
i den til tider næsten labyrintiske planstruktur og rumforløb. Oplevelsen står
således stærkest i kompleksets udendørsarealer og på stuen og første etagen af de tre forhus med tilhørende sidehuse. Herefter følger de bagvedliggende, stærkt ombyggede længer og baghuse.
Amaliegade 23-25; Gangarealer varierende fra det
urørlige (øverst) til et mere sammensat/sekundært
rum (midten) til et nyere lag (nederst).
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 20
De Bærende Fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig særligt til den tilbageværende
struktur fra perioden 1750-1789. Herunder organiseringen af de enkelte
bygningsvolumener imellem og disses facader. Tilbageværende, originale
skillevægge – herunder særligt originale rummeligheder som trapperum og
de tilbageværende fornemme stuer. Den oprindelige og ældre planløsning
og rumfordeling samt de bevarede, oprindelige og ældre bygningsdele, detaljer og overflader. Herunder menes; trapper, paneler, gerichter, døre,
beslåning og stukkatur, samt den traditionelle materialeholdning. Hertil
kommer de oprindelige konstruktioner og de næsten ubrudte tagflader med
skorstenspiber i rygningen.
Ovenstående kan således sammenfattes punktvis i:
- De ydre bygningsvolumener og herunder facader
- Det indbyrdes hierarki og forskellighed husene imellem.
- Oprindelige skillevægge
- Trapperum
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Forhus, indgang fra
hovedtrappe til anden etage
- Originale stuer i forhusene
- Ældre vinduer
- Ældre døre
- Træskærerarbejder og paneleringer
- Stuklofter
- De ubrudte tagflader med skorstenspiber i rygningen
Anbefalinger:
Nedenstående anbefalinger er baseret på de angivne bærende fredningsværdier. De er formuleret med udgangspunkt i Lauritz De Thurah tegningsgrundlag på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelsen af 1789. På baggrund
heraf anbefales derfor:
- Genoprettelse af de tidligere vægstrukturer, nedrivning af nyere skillevægge, hvor dette måtte give mening i forhold til den fremtidige anvendelse af
bygningen.
- Fjernelse af de senere indlagte gulvpodier
- En opstramning af det interne, materialemæssige hierarki således at materialesætning bliver mere konsekvent. Hermed hentydes særligt til gulvbelægninger, nyere, upassende dørblade og -karme og nyere pladelofter.
Amaliegade 23-25; Nr. 23, Forhus, indgang fra
hovedtrappe til portrum
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 21
TEGNINGSBILAG
ETAGEPLANER KÆLDER- TIL TAGETAGE
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 22
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 23
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 24
E L G A A R D ARCHITECTURE
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER 25
E L G A A R D ARCHITECTURE
26
E L G A A R D ARCHITECTURE
KOMPAGNISTRÆDE 21, 1. TH. KØBENHAVN K DK-1208 +45 2670 8584
[email protected]