NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 25. ÅRGANG · NR. 3 · AUGUST 2010 Vi spejder efter fællesskabet »Fællesskab« er et af tidens stærke plusord. Politikerne synes ofte at henvise til »fællesskabet« i en stærk tro på, at ord skaber det de nævner. Som om vi kan få øje på et veldefineret fællesskab ude i horisonten, bare der tit nok appelleres til »sammenhængskraften«. Og der er brug for fællesskaber. Det helt centrale spørgsmål er bare, hvad vi lægger i dem! Tidens mest effektive opløsningsmiddel er nemlig ikke noget, der siver ned i grundvandet, men snarere sætningen: »Hvad får jeg selv ud af det?« Individualismens mantra udsætter fællesskaberne for cost-benefitanalyser: Kan det her nu betale sig for mig, og er jeg helt sikker på at få mere ud af det, end jeg har sat ind – netto? Mere for mindre. Discountbølgen synes med andre ord at have bredt sig til fællesskaberne, hvor det helt symptomatisk er de virtuelle meningsfællesskaber i form af blogs, facebook, og twitter, der hitter. Her koster det ikke noget at have et synspunkt, til man tager et nyt. Der er med andre ord behov for andre typer af fællesskaber end de meningsfællesskaber, som er tidens trend. Danskerne ved det godt. Undersøgelser viser nemlig, at 1/3 af alle danskere er aktive i det, vi kender som »foreningsdanmark«, hvor fritidsfællesskaberne bæres af engagement og lyst til fælles oplevelser. Spejderne i Nr. Lyndelse er et godt eksempel på det. Hvis fællesskaberne med en floskel er det, vi gør dem til, hvad er det så spejderne prøver at gøre? Først og fremmest prøver vi at skabe nogle rammer, så fællesskaberne kan udfolde sig i og på tværs af de forskellige aldersgrupper. Der er plads til alle, og vi forsøger at lære børn og unge, at forskelligheden er en styrke; netop fordi vi er gode til forskellige ting, er der brug for alle, og når opgaverne er løst, giver det en stærk følelse af at kunne noget sammen. Uanset om aktiviteterne sker fra spejderhuset, på en af vores ture eller på de store lejre, så handler det om at prøve ting af, se om de fungerer og vokse med opgaven. At blive passende udfordret, inspirere hinanden og faktisk tage ansvar for, at tovbanen virker, at bivuakken holder tæt, at bålmaden ikke brænder på. Og så oplevelsen: Yes, det virker og ting lykkes, når vi hjælper hinanden! Pludselig har man en fond af fælles erfaringer, som vokser, hvad enten man er 10, 15 eller 25 år. Det giver kræfter til at klare det, som spejderlivet også er: afsavn når man er væk hjemmefra, mådehold når rationerne bare skal holde på den hike man lige nu er i gang med, siddende i en kano på Odense Å i vintersol og frostvejr i februar måned. Evne til at klare sig. Og vide at man kan – sammen med de andre. At være spejder giver ledererfaring; unge leder unge, og man lærer både at tage ansvar og senere at give det fra sig. Det kræver, at de voksne ledere har styr på det og bakker op, men også at de giver plads til ’learning by doing’ i takt med, at børnene vokser og udvikler sig. Nøgleordene bag spejderarbejdet er alvor og sjov. Hvis det ikke er sjovt, er det ikke spejderarbejde. Når de 20-25-årige laver en biograf ude i skoven midt om natten og viser film for de yngre spejdere, så har man fælles oplevelser, og de yngre ser, at de ældre også kan lege og have det sjovt, og på den måde kan man lære gennem fællesskabet. Og det faktum, at man har noget at fortælle forældrene, når man kommer hjem bliver vigtigt – hvis ikke forældrene har været med på lejren. Men vi oplever faktisk ofte, at forældrene er med for at have det sjovt og engagerer sig i spejderarbejdet, hvilket der er rig mulighed for. Ad den vej får de mange oplevelser sammen med børnene. At være spejder er nemlig ikke at være deltager i et lukket fællesskab. Man kommer som man er. Og er man tilstrækkeligt nysgerrig, ligger verden og venter, vel vidende at vi har brug for hinanden og der er mere i fællesskabet, end man kan skabe på egen hånd. »Hvad får vi ud af det?«. Så behøver man ikke spejde så langt efter fællesskabet. Så er det bare at gå i gang. Helle Ormston, Thyra Langkilde & Claus Junge Nr. Lyndelse spejdere på distriktstræf, Port Arthur, maj 2010. DET SKER Onsdag den 22. september kl. 19.30 Hvad sker der med jordens klima i disse år – og hvorfor? »Tænk globalt – handl lokalt«. Sådan lød miljøbevægelsens slogan for år tilbage, og siden da har klimaændringerne for alvor aktualiseret forholdet imellem det globale og lokale. Lokalt har vi i Nr. Lyndelse sogn to mænd, der virkelig ved noget om jorden klima – også globalt set: Michael Evan Goodsite er professor i atmosfærisk miljø og deltog sidste år i COP15 som en del af den amerikanske subnationale delegation. Jakob Tougaard er seniorforsker ved Afdeling for Arktisk Miljø og deltog i Galathea 3-ekspeditionen. Michael og Jakob vil denne aften fortælle om hvordan klimaet ændrer sig og hvorfor og svare på spørgsmål i den efterfølgende debat. Michael Evan Goodsite Jakob Tougaard Torsdag den 7. oktober kl. 19.30 Er velfærdsstaten kristen? Den danske velfærdsstat møder vi på hospitalet, i hjemmeplejen og i folkeskolen. Velfærden spiller en afgørende rolle i den danske økonomi og i den danske selvforståelse. Og så er velfærden i disse år til debat – ligesom de danske værdier. For er velfærdsstaten forbundet med vores kultur og dermed også med kristendommen? Jørn Henrik Petersen, professor ved Syddansk Universitet, vil diskutere, om den danske velfærdsstat kan siges, at være et resultat af en kristen kultur. Hviler velfærdsstaten på et fundament af kristen barmhjertighed eller på social retfærdighed? Og hvorfor stillede flere af kirkens egne folk sig oprindelig tvivlende over for velfærdsstaten? Onsdag den 24. november kl. 19.30 Velsignelse og vielse - også for homoseksuelle? Det seneste års tid har 'homoseksuelle og folkekirke' og spørgsmålet om velsignelser eller vielser af par af samme køn været til voldsom debat. For at kunne debattere emnet er det nødvendigt at stille skarpt på, hvad en vielse består af, og hvad velsignelse overhovedet er for noget. Desuden vil valgmenighedspræst og ph.d.-studerende Benedicte Hammer Præstholm trække paralleller mellem den nutidige sag om homoseksuelle og sagen om kvindelige præster for godt 60 år siden, og foredragsholderen vil med sin egen vurdering af folkekirkens tilbud til homoseksuelle lægge op til en samtale om emnet. NYT FRA PRÆST OG KIRKEKONTOR Kaffemik Onsdag den 1. september kl. 10 åbner vi for første gang dørene i Kirkesalen for det, vi har valgt at kalde Kaffemik. Det er en café for alle, der har tid og lyst til samvær, samtale og sang hver anden onsdag kl. 10-11.30. Man kan få en kop kaffe/te og et stykke brød, og der vil hver gang være et mindre programpunkt af ca. en halv times varighed, men samværet og tiden til hinanden er det væsentlige. Da vi er økonomisk selvkørende koster kaffe og brød 20 kr. til Kaffemik. Vi har også valgt, at Kaffemik skal være brugerstyret, så alle, der kommer, kan have indflydelse på programmet – kun fantasien og måske økonomien sætter grænser. Den første gang vil sognepræsten tegne et portræt af den folkekære digter Benny Andersen ud fra nogle af hans digte. Så vel mødt til Kaffemik – om lidt er kaffen klar! Bitten Skovlund, Alice Pedersen, Lis Pedersen, Mona Rasmussen, Egon Frøstrup, Erik Winther og Thue Petersen Kollekt I perioden fra Pinsedag frem til Allehelgen går pengene, der bliver lagt i kirkens indsamlingsblok, til Folkekirkens Nødhjælp. Under mottoet: Vi tror på et liv før døden, arbejder Folkekirkens Nødhjælp for at hjælpe verdens fattigste til et værdigt liv. Hjælpen gives uden hensyn til tro, race eller politisk overbevisning. Med indsatområder som sult, aids, minerydning og klimaændringer yder Folkekirkens Nødhjælp en prisværdig indsats, der er værd at støtte. I perioden fra Allehelgen til 1. søndag i Advent går kollekten til Danske Sømands- og Udlandskirker. Danske Sømands- og Udlandskirker er stiftet med det formål at kunne bevare, udvikle og styrke den folkekirkelige indsats for danske statsborgere, som er i udlandet for at arbejde, studere eller er på ferie. Thue Petersen PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN Gudstjenester Onsdag 29. september kl.14.00 Anders Kjærsig Onsdag 27. oktober kl. 14.00 Thue Petersen Onsdag 24. november kl. 14.00 Anders Kjærsig Onsdagsklub – mindre arrangementer Onsdag 8. september kl. 14.00 Johannes spiller Onsdag 20. oktober kl. 14.00 Kurt spiller harmonika Onsdag 3. november kl. 14.00 Thue Petersen viser film om besættelsen Humlehavens Venner – større arrangementer Torsdag 9. september kl. 9-11 Nisseværkstedet starter Fredag 24. september kl. 14.00 Banko Fredag 1. oktober kl. 14.00 Damernes Butik Fredag 15. oktober kl. 14.00 Gunnar Hansen og Optimisterne underholder Onsdag 10. november kl. 14.00 ’Glemmer du, så husker jeg’ – musikalsk underholdning med Anne Marie Høst og Sara Nørholm Lørdag 27. november kl. 10.00 Julestue Fundamentalisme Mattæus 7,22-29 Fundamentalisme er i dag et begreb vi mest forbinder med islam. Men oprindeligt er det knyttet til Bjergprædikenen og ordene om at bygge sit hus på et godt fundament – på en klippe. Disse ord fik i slutningen af 1800-tallet amerikanske protestanter til at kalde sig ’fundamentalister’. Det var ikke som i dag forbundet med noget negativt at være fundamentalist, men et spørgsmål om at kende sit udgangspunkt – sit fundament – og ikke lade sig rokke derfra af bibelkritik eller darwinisme. At bygge sit liv på andet, end det der var biblens ord, var for fundamentalisterne det samme som at bygge sit hus på en sandet grund: at basere sit liv på en løgn. At besinde sig på det fundament, man bygger på, har til alle tider og i forskellige institutioner spillet en afgørende rolle. Universitet, som vi kender det i dag, blev grundlagt på mottoet: ad fontes – til kilderne. Man skulle tilbage til kilderne, de originale skrifter, og undgå at basere sin viden på tvivlsomme antagelser. Luther gjorde på en måde det samme i sit opgør med pavekirken: Han ville tilbage til en evangelisk funderet forståelse af biblen og kirken, og lugede derfor ud i de mange ritualer og i det kirkelige hierarki – alt det, der ikke var bibelsk begrundet. Også politisk kender vi til bestræbelsen på at besinde sig på det, der var. For eksempel har konservatismen søgt tilbage til ’Gud, konge og fædreland’ for derudfra at kunne formulere en politisk stillingtagen. Måske er de konservative ikke så konservative, som de var engang, og universiteterne går vist ikke kun tilbage til kilderne, men også efter pengene og til virksomhederne. Og selv om den evangelisk-lutherske kirke ikke altid kan siges at have fast grund under fødderne, når præster og biskopper udtaler sig om dette og hint er vi stadig optaget af vores fundament. Nationalt diskuterer vi, hvad der er dansk kultur, der laves kanoner og udgives klassikere i et væk. Og samtidig har mange virksomheder og institutioner overvejet, hvilke værdier de har. Vi taler om værdigrundlag som aldrig før. Så ’fundamentalisme’ er ikke en mellemøstlig opfindelse og har for så vidt intet med islamisme eller terror at gøre. Fundamentalisme er en del af vores egen kultur og spiller som sådan en afgørende rolle for vores selvforståelse. Det er godt at kende sit fundament. Det er godt at kunne drøfte et fælles værdigrundlag, det er godt at have en grundlov – en lov på hvilken de andre love bygger. Det er godt at sikre sig mod vilkårlighed og relativisme. Men inden vi alt for ivrigt begynder at rose os af vores værdier og mener os sikre i vores sag, inden vi tror, at vi har fast grund under fødderne, er det værd at lytte til ordene fra Bjergprædikenen. Jesu forkyndelse er ikke et pænt sæt værdier, man kan have liggende i en skuffe og trække frem ved særlige lejligheder. Evangeliet er ikke et værdigrundlag, som vi har fundet frem til i fællesskab. Evangeliet er ikke bare et sæt leveregler, som det er godt at kende og leve efter. Evangeliet er ikke god moral – evangeliet er langt mere radikalt – langt mere udfordrende. Ordene om at bygge sit hus på et godt fundament udgør afslutningen på Bjergprædikenen. Og hvis vi virkelig brugte Bjergprædikenen som et værdigrundlag eller en grundlov ville de færreste af os have øjne i hovedet eller æren i behold, for i Bjergprædikenen udlægger Jesus de ti bud – hårdt og brutalt. Han siger for eksempel til tilhørerne: I har hørt, at I ikke må slå ihjel, og det gælder selvfølgelig stadigvæk, men hvis du så meget som bliver vred på din bror, så kunne du li- geså godt have slået ham ihjel. Vreden er mord, for vreden er i sig selv dræbende i ethvert forhold. Han siger også: I har hørt, at I ikke må bryde ægteskabet, men alene øjets begær efter en anden er utroskab, og det er bedre, om du ingen øjne havde i hovedet, end at de bringer dig til fald. I har hørt, at I skal elske jeres næste og hade jeres fjender, men selv din fjende og den du hader er din næste – og det er ham eller hende, du skal elske. Så radikalt kan det siges og blev det sagt af Guds søn, der selv gjorde som han sagde. Og så fordringsfuldt lyder det kristne værdigrundlag. Bjergprædikenen er en skærpelse af loven til det absurde, for det er ikke menneskeligt muligt at efterleve budene. Så på sin vis er kristendommens fundament det rene kviksand, hvor man ryger længere ned, så snart man bevæger sig: Ligesom man tror, man kan redde sig i land med æren i behold – kræves der så meget af en, at man må se sig selv synke dybere endnu ned. Hvis der er en bund i dette morads, er det, at vi alle er syndere. Det er selvfølgelig ikke nogen dårlig erkendelse at gøre sig, og den kan forhåbentlig hindre noget af al den hykleri og selvretfærdighed, der præger vores selvforståelse og omgang med hinanden. Men hvilket fundament bygger vi så på? Bygger vi alene kristendommen på den negative erkendelse af, at vi alle er syndere? Nej, vi skal ikke blot erkende vores uformåen og synd i forhold til Gud. Selv om den ikke er til at leve op til, lyder fordringen stadig og med den som udgangspunkt må vi bestræbe os til det yderste på at lade vores handlinger, væremåde og vores ord være bestemt af lovens inderste kerne – nemlig kærligheden til Gud og næsten. Guds uforbeholdne kærlighed til verden – med den kærlighed kræves der af os, at vi også skal være ødsle med os selv, hengivne og uforbeholdne i vores forhold til Gud og vores medmennesker. Kærligheden er kristendommens fundament. Men man kan ikke have kærligheden som værdigrundlag, for kærligheden kan ikke besiddes og ikke ejes. Kærligheden kan og skal leves. Sådan elskede Gud verden, at han gav sin søn, og det er nu vores fundament. Vi kan ikke nøjes med at sige: Med lov skal land bygges. Vi må med evangeliet tilføje: på kærlighed skal loven stå. Vi skal ikke efterligne Kristus, for det kan vi ikke, men vi kan efterfølge ham. Vi kan lyde den radikale fordring, at også vi skal lade kærligheden råde. Vi, der har hørt ordene, skal handle efter dem – ikke for at blive frelst og sikre vores egen ære, men for at vidne om det fundament, der er Kristus selv. Thue Petersen MUSIK OG SANG Kirkens Kor - efteråret 2010 N Y H E D Alle korene starter onsdag den 1. september 2010. Børnekoret øver hver onsdag kl. 15.4516.30. Koret er for alle sangglade børn fra 2.5. klasse. Vi synger sange, salmer og korsatser til brug ved gudstjenesten og koncerter. Kirkens nye Ungdomskor øver hver onsdag kl. 16.30-17.15. Koret er for børn fra 6. kl. og opefter, der har lyst til at synge og arbejde med lidt sværere korsatser, rytmiske korsatser bl.a. sange på engelsk. Børneog Ungdomskoret medvirker ved gudstjenester i kirken og på plejehjemmet og ved koncerter. I efteråret vil korene i oktober synge ved en koncert i anledning af Spil Dansk Dagen, og i november deltager koret i et stort korstævne sammen med andre fynske kirkekor. Nr. Lyndelse Koret er for voksne og øver hver onsdag kl. 17.30-18.30. Koret er for alle med lyst til at prøve at synge flerstemmigt. I løbet af året medvirker koret ved gudstjenester og ved koncerter. Nye sangere er velkomne! Ulla Poulsen Baby-salmesang Torsdag den 2. september kl. 9.00 starter vi i Nr. Lyndelse Kirke et nyt forløb på syv gange for børn på 0-6 mdr. og deres forældre. Vi mødes en gang om ugen, og efter ca. 45 min. med sang, dans og bevægelse i kirkerummet, runder vi af med kaffe/the og hygge i Kirkesalen. Det kan være et godt supplement til mødregruppen, men alle er velkomne til at melde sig til. Det koster 100 kr. for alle syv gange, men så er der også en salmebog til barnet, som vi bruger, når vi mødes, og som forældre og barn kan have glæde af også fremover. Babysalmesangen ledes af musikpædagog Lisbeth Buhl, der kan kontaktes for tilmelding og yderligere oplysninger. Lisbeth Buhl, tlf. 65902914 e-mail: [email protected] Koncerter Torsdag den 28. oktober kl. 17.30 Spil Dansk Dagen – kom og syng med! En fyraftenskoncert, hvor danske sange får stemme, dér hvor sangen har en lang og stærk tradition: i den danske folkekirke. I Nr. Lyndelse Kirke medvirker alle kirkens kor og ved koncerten bliver der mulighed for alle til at synge med på flere af vores fine efterårssalmer. Arrangementet varer ca. 45 min. BØGER OG FILM Litteraturkredsen Litteraturkredsen begynder igen efter sommerferien tirsdag den 14. september kl. 19.30 i Kirkesalen, hvor det er Kirsten Thorups roman Førkrigstid (2006), der vil blive diskuteret omkring bordet. I løbet af efteråret vil vi mødes om følgende bøger: Tirsdag den 12. oktober: Torgny Lindgren: Dorés bibel (2006). Torsdag den 18. november: Astrid Saalbach: Fingeren i flammen (2005). Onsdag den 15. december: Michael Ondaatje: Den engelske patient (1993). Tilmelding er ikke nødvendig, men har man spørgsmål, er man velkommen til at ringe til mig. Vel mødt til alle – gamle som nye litteraturkredsere. Sara Nørholm tlf. 65 90 26 63 Filmklubben Torsdag den 26. august viser filmklubben Claude Berri: Den gamle mand og drengen (1966). Har man lyst til at melde sig ind i klubben, koster det 50 kr. per år, og så har man på demokratisk vis mulighed for at være med til at vælge de film, vi skal se i efteråret. Filmaftener begynder kl. 19.00 i Kirkesalen, og hver gang er der tid til diskussion, lidt ost og et glas rødvin efter filmen. Man kan melde sig ind ved at ringe eller skrive til: Bodil Andersen, tlf. 65901896 e-mail: [email protected] SIDEN SIDST Set herfra I min ferie sad jeg i Botanisk Have i København da en roma, tror jeg, bad om en underskrift til fordel for en international børnefond. Da jeg begyndte at spørge ind til, hvad det drejede sig om, og ikke kunne få andet svar, end at jeg da måtte have nogle penge på mig, blev jeg klar over, at kvinden tiggede. Jeg følte mig på en ubehagelig måde presset af hende og ville derfor ikke give hende penge, hvilke blot gjorde hendes vrede mere højlydt. Da hun var gået med uforrettet sag, og jeg sad tilbage med min avis og kølige kildevand på bænken i parken, havde jeg det på den ene side godt med at have protesteret mod kvindens forsøg på at snøre mig, og på den anden side havde jeg dårlig samvittighed over ikke blot at have set gennem fingre med hendes billige tricks og givet hende nogen penge. Det er i år EU's fattigdomsår, og den gode tanke har vel været den, at vi som borgere i en global virkelighed skulle fokusere på den fattigdom, der ingen grænser kender – hverken på den ene eller anden måde. For verdens fattigdom er ufattelig al dens stund, at 1. milliard mennesker lider af kronisk sult, og at millioner af mennesker flygter tusindvis af kilometer for at komme væk fra og ud af deres fattigdom. Selvom problemet er nærværende og truende er der ikke blevet gjort alverden for at markere EU's fattigdomsår. Måske er det ikke så underligt, at fattigdommen er vanskelig at tale om, for i Danmark har man i årevis haft svært ved at definere, hvad der er fattigdom. Hvad der er den økonomiske og sociale grænse for, hvornår man er fattig, er ikke fastsat i Danmark. Så det er svært at vide, hvem der er fattig og hvor mange fattige, der er inden for landets grænser. Dog kan alle godt være enige om at krisen kradser, og at riget fattes penge. Vi er åbenbart så fattige, at man ikke synes at have skrupler, eller for den sags skyld besvær med at beregne, hvad et multihandicappet barn koster en kommune eller enkelte indvandregrupper koster vores samfund. Hvad er et menneske værd? Så fattige er vi åbenbart, at dette spørgsmål er begyndt at melde sig. Der er øjensynlig ikke nogen nemme løsninger på verdens fattigdom. Hverken kynisme eller de tyve kroner man gerne giver for at slippe for at skulle forholde sig yderligere til en tigger er en farbar vej ud af problemet. Fattigdommen er en konkret virkelighed også for mange danskere og samtidig er fattigdommen en global virkelighed. Der skal vilje og handlekraft til at gøre noget ved dette problem. Må resten af EU's fattigdomsår, om ikke andet, være en bestræbelse på se problemet i øjnene, se de mennesker i øjnene, der lider nød, og være villige til at finde løsninger ikke kun for os selv, men også for dem. Thue Petersen Døbte Marie Song Mundbjerg Nielsen Albert Egelykke-Milandt Hjalte Frydensberg Brødsgaard Kristensen Viede Hanne Nissen og Jan Christian Pedersen Janni Dyreborg Henriksen og Brian Petersen Janni Nielsen og Henrik Møller Heidi Pellegård Jacobsen og Martin Nielsen Bettina Christine Frederiksen og Poul Erik Persson Stella Petersen og Jesper Hansen Hellerup Døde Hanne Hartmann Nielsen Svend Gunnar Pedersen Mary Nielsine Sørensen Asta Kirstine Jørgensen Ingrid Margrethe Trærup Herluf Enevoldsen Karen Marie Signe Andersen Kathe Vibeke Kobborg Mogens Jensen Karen Johanne Andersen HUSK! Kirkekaffe Søndag den 5. september. Søndag den 10. oktober. Søndag den 7. november. Kirkebil Ferritslev Taxi: tlf. 65981122 Konfirmandundervisningen for 7. klasserne begynder på følgende dage: Carl Nielsen Skolen tirsdag den 14. september kl. 8.15 i præstegården Nørre Lyndelse Friskole onsdag den 15. september kl. 8.15 i præstegården Konfirmationerne finder sted St. Bededag fredag den 20. maj 2011. Onsdag den 15. september kl. 19.30 er der konfirmandforældremøde i Kirkesalen ved præstegården. Mini-konfirmandundervisning Det kommende halvår er det Friskolens tredjeklasse, der er inviteret til at komme og synge, lytte, opdage og lære mere om kirken. Første gang er onsdag den 15. september efter skoletid kl. 12.10. Børn og forældre vil blive orienteret nærmere om forløbet via brev. Menighedsrådsmøder Tirsdag den 21. september, torsdag den 14. oktober og onsdag den 10. november. Alle møder afholdes kl. 19.30 i Kirkesalen. NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Et enigt menighedsråd har efter samråd med Fyns Stifts jurister indgået en gensidig aftale med Anne Skovgaard Thygesen og graverforeningen. Aftalen betyder, at Anne Skovgaard Thygesen er fratrådt stillingen den 11. juni 2010. Den gensidige aftale betyder endvidere, at ingen af parterne udtaler sig om sagen. Kirkegården skal passes, og indtil en ny graver er ansat, har menighedsrådet tilrettelagt det således, at gravermedhjælper Dorte Andersen arbejder 30 timer om ugen. Hun er fritaget for opgaverne under søndagsgudstjenesten og rengøringsopgaverne i kirke og kirkesal for udelukkende at arbejde på kirkegården. Kirkesangerne varetager graverens opgaver ved gudstjenesterne. Rengøringsfirmaet Bisgaard Jensen i Odense varetager rengøringen indtil videre. Claus Østergaard, der er gravermedhjælper på Nr. Søby Kirkegård, hjælper med græsslåning. I sommer har Bjarne Sørensen, Allested Maskinudlejning, løst forefaldne arbejder på kirkegården bl.a. klippet hække, renholdt stier og grave med gravstedsaftaler. Stillingen som graver har været slået op, og vi håber snarest muligt at kunne ansætte en ny graver. Kirkeværge Elna Veje Olesen, tlf. 72 25 36 70, eller formand for kirke og kirkegårdsudvalget Astrid Nygaard Larsen, tlf. 65 90 22 14, kan kontaktes, hvis man har spørgsmål i forbindelse med kirkegården. Astrid Nygaard Larsen, sekretær i menighedsrådet ADRESSER: NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER AUGUST GUDSTJENESTELISTE Sognepræst Thue Petersen Albanivej 15, Nr. Lyndelse tlf. 65902663 e-mail: [email protected] (mandag er fridag) Graver Stillingen er vakant Graverkontor: tlf. 24603538 29. 19.30 Thue Petersen 13. s.e. trin. (Matt. 20,20-28) Gravermedhjælper Dorte Andersen Mørkhøjvej 6, Nr. Søby tlf. 65902554 5. 10.00 Thue Petersen 14. s.e. trin. (Johs. 5,1-15) Organist Ulla Poulsen Vestervangen 35, Nr. Lyndelse tlf. 65901966 - sms: 20320152 e-mail: [email protected] 12. 10.00 Thue Petersen 15. s.e. trin. (Luk. 10,38-42) 19. 10.00 Thue Petersen 16. s.e. trin. (Johs. 11,19-45). Høstgudstjeneste 26. 11.15 Anders Kjærsig 17. s.e. trin. (Mark. 2,14-22) Kirkesanger Hans Peter Larsen Dømmestrupvej 49, Dømmestrup tlf. 65901154 3. 10.00 Thue Petersen 18. s.e. trinitatis (Johs. 15,1-11) Kirkesanger Tascha Wahl Gammelgårdsvej 90, Nr. Søby tlf. 41105864 10. 10.00 Thue Petersen 19. s.e. trinitatis (Johs. 1,35-51) 17. 10.00 Thue Petersen 20. s.e. trinitatis (Matt. 21,28-44) 24. 16.00 Sigrid Hougaard 21. s.e. trinitatis (Luk. 13,1-9) 31. 16.00 Thue Petersen 22. s.e. trinitatis (Matt. 18,1-14) Formand Karsten Lindhardt Mosevej 1, Freltofte tlf. 65901441 e-mail: [email protected] 7. 10.00 Thue Petersen Allehelgens dag (Matt. 5,13-16) 14. 10.00 Sigrid Hougaard 24. s.e. trinitatis (Johs. 5,17-29) 17. 17.30 Thue Petersen Børnegudstjeneste 21. 10.00 Thue Petersen Sidste. s. i kirkeåret Kirkeværge Elna Veje Olesen Morbærvænget 1, Nr. Lyndelse tlf. 72253670 e-mail: elna.veje.olesen@ nrlyndelsenet.dk (Matt. 11,25-30) 28. 16.00 Thue Petersen 1. s. i advent (Matt. 21,1-9). Voksenkoret medvirker MARK & STORM GRAFISK · 5750 RINGE Kasserer Henning Nissen Stensvang 18, Nr. Lyndelse tlf. 66192440 e-mail: [email protected] www.nr-lyndelsekirke.dk