Øl & snapsekort - Comwell Kongebrogaarden

Kongebrogaarden´s
Øl kort
Øllets historie
Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvordan øllet er opstået. Men det er næsten sikkert, at så længe mennesket har
dyrket korn, har det også kendt til øl brygning. Mange mener, at det var kvinden, der opfandt øl. Hvornår det er sket
ved ingen. Men allerede 4-6.000 år f. Kr., mener historikerne, at der i Lilleasien blev drukket øl i det historiske
Babylon. Vi ved fra gamle lertavler, at kvinderne ved kong Hammurabi hof havde en daglig ration på 3 liter øl. Ned
gennem historien var brygningen af øl et udpræget kvindeerhverv. Mandfolkene gik på jagt og førte krige. Kvinderne
blev hjemme, fik børn og tilberedte mad og ikke mindst øl. Hun var rusbrygger.
Den belgiske historiker Marcel Gocar har skrevet, "der var en tid, hvor øl blev drukket i templer og serveret af
præstinder". Sådan var det f.eks. blandt Inkaindianerne i Sydamerika, hvor kun jomfruer, der tjente solen, havde
tilladelse til at fremstille og servere det majsøl, der blev drukket af kejseren. Når præstinderne skulle brygge, lod de
først gamle tandløse kvinder tygge majsen igennem. Den gennemtyggede mos blev samlet i bryggerkarrene. Mundens
enzymer satte gang i omdannelsen af stivelse til maltsukker.
Øl og kødelige ydelser
Allerede i det gamle Babylon var det kvinder, der drev de særlige øl huse. De såkaldte "tsabitu" udskænkede den
eftertragtede drik, og tilbød i øvrigt også mændene mere kødelige ydelser. Siden blev denne tradition overtaget af de
såkaldte "ølkoner" i Danmark, der også udskænkede de gyldne dråber fra deres boder. I oldtiden hvor religion og
mystik var indflettet i hverdagen, var kvindens rolle som ølbrygger omgærdet af en magtfuld rituel betydning. Den
var symboliseret af kvindernes store bryggekar, der ifølge etnologen Claude Lévi-Strauss repræsenterede det
universelle hele. Fordi kvinden, udover evnen til at give liv, hvad blev betragtet som intet mindre end magisk, også
havde magten til at forvandle korn i sit store kar til den berusende og tørstslukkende drik – øl.
Dette arbejde foregik i gårdens bryggers – deraf navnet. Øllets gudinde i den nordiske mytologi var en kvinde.
Gudinden var Freja og hun havde bl.a. kærlighed, frugtbarhed og øl under sig. Derfor blev den første bryg hvert år
ofret på hendes alter. Oppe i Valhal var det også kvinder, Odins kvindelige krigerkorps Valkyrierne, der tog sig af
ølbrygningen. I den forbindelse skal det slås fast, at mjød intet har med øl at gøre. Mjød er gæret på honning opløst i
vand og tilsat krasse krydderier. Øl kræver korn, vand, krydderier og gær, som kvinderne i bryggerset kunne omsætte
til den berusende drik.
Ordet øl
Omkring år 200 e. Kr. finder vi oprindelsen til ordet øl – igen i forbindelse med en kvinde. En smukt forarbejdet
dragtnål, en såkaldt "fibula" fra jernalderen, blev fundet ved Værløse i Nordsjælland. På denne nål indgår navnet ALU.
Indehaveren af den fornemme nål var nemlig en dame ved navn "Alugod". Ifølge runeforskere var det kvindenavnet
Ølgod, hvilket indebærer, at hun enten var god til at brygge øl eller til at drikke det. Sprogforskerne ved at "alu" betød
bitter. Oprindeligt hed det på Old germansk "alut". A'et skal nærmest udtales som et "Å".
Allerede omkring 6-700 e. Kr. låner finnerne ordet. I Finland hedder øl stadig "olut". I England fik de via vikingerne
importeret ordet som "ale", hvad stadig er navnet på bitterøl. Hos os forsvinder først "t"' et i endelsen, og a og u trækkes
sammen til "ø". Siden har den gyldne drik heddet øl i Danmark, Norge og Sverige.
Beliggenhed:
Bøgedal Bryghus ligger i vejle Å-dal øst for Vejle.
Bryggeriet:
Øllet bliver brygget på 70 cl. Flasker med korkprop og tråd. Og bliver tappet i
håndenBryghuset er Skandinaviens eneste ”all Gravity” bryggeri. Hér løber
øllet fra kar til kar ved hjælp af hejse-mekanismer og niveauforskelle.
Specielt:
Ved at Bøgedal vælger at skumme deres øl under urtekogning kan de opnå
langt klarere øl end andre ufiltrerede øl. Smagsstofferne bliver således bedre
bevaret. Øllet karboneres på flaske.
Brygmester:
Casper Vorting.
Flaskestørrelse 70 cl.
Pris 185,-
Bøgedal Hvede, Alc. 6,8 % Vol.
Bryg No. 348.
Humle: Centennial og Perle.Krydderier: Korianderfrø og appelsin.
En fantastisk hvedeøl med en større restsødme end en klassisk hvedeøl og mere frugtig fyldighed. Dufter
vidunderligt af hvede med stænk af appelsin og har æggehvidefarvet skum. Meget forfriskende øl med et
ekstra pift af krydderi i finishen.Især god kold til sushi eller cáfémad.
Bøgedal No 356, Alc. 5,6 % Vol.
Brygget på toradet landsort 1913. Binderbyg. Fremavlet på Mährisk sort NGB 9440 og tilsat 10% Bøgedal
NO 201, som er en stærk lys øl fra 2010.
Bitter humle: Perle. Aroma humle: Centennial og Perle.
Sommerøl med smag af hyldeblomster, abrikos og sommerblomster. Der er en let finhed over No 356 og så
ligger den i den tørrere ende af skalen for en Bøgedal.
Fin til klassisk frokost, lettere cafemad, salater og fiskeretter.
Beliggenhed:
Indslev bryghus er nok det nærmeste vi kommer et lokalt bryghus. Ligger i
Indslev ca. 10 km fra Middelfart.
Bryggeriet:
Opført i 1897 som hvidtøls-bryggeri af Frederik C. Rasmussen. I 2006
genåbner Anders B. Rasmussen, efter gennemgående renovering Indslev
Bryghus.
Specielt:
Danmarks eneste hvedeøls-bryggeri. Enkelte øl indeholder også andre
kornsorter.
Brygmester:
Stefan Peter Stadler.
Flaskestørrelse 50 cl.
Pris 85,-
Sort Hvede, Alc. 6,5 % vol.
Normalt brygger man Stout på bygmalt, men Sort Hvede er brygget på godt 50 % hvedemalt. Den er derfor
mere rund og blød – og ikke så skarp som normal Stout. Sort Hvede er helt sin egen, brygget på mørke
malttyper, heriblandt en røgmalt, der giver øllet en fin røget og lakridsagtig smag. Øllet dufter svagt af
kaffe og har lette noter af mørk chokolade.
Hvede I.P.A., Alc. 5,5 % vol.
Dette er en utraditionel øl, brygget med afsæt i den engelske Pale Ale, hvilket gør øllet mere humlet end
den normale lyse hvedeøl. Øllet er lyst gyldent og humlet. Hvedeøllets bløde sødlige præg, i kombination
med det bitre og aromatiske fra humlerne, giver en rund og fyldig øl med en aromatisk kant og en lang
bitter eftersmag.
Hvid Hvede, Alc. 4,8 % vol.
Snerpende frisk og alligevel blød og harmonisk. Perfekt som tørstslukker til sommerens varme øjeblikke.
Slippes løs ved bordet til friskfanget fisk, skaldyr og sommerfriske salater.
Hvid er brygget på hvedemalt, bygmalt og umaltet hvede fra området omkring Indslev. Som karakteristisk
hvedeøl er den uklar takket være det høje proteinindhold fra hvedemalten. Skummet er højt og flot. Det er
den eneste af Indslevs øl, der er tilsat krydderier. En smagsblanding, der tilfører øllet en frisk karakter og en
mild smag. Passende servering: Køleskabskold i husets største ølglas.
Beliggenhed:
Bryggeriet Refsvindige ved Nyborg.
Bryggeriet:
Bryggeriet Refsvindinge blev stiftet den 15. april 1885, af Hans Poul
Specielt:
Refsvindige er specielt kendt for Ale No. 16 og Mors Stout.
Brygmester:
John Rasmussen (4. generation på Refsvindige).
Rasmussen.
Flaskestørrelse 50 cl.
Pris 85,-
Ale no. 16, Alc. 5,7 % vol.
Ale no. 16 blev brygget for første gang i 1995. Det er en mørk overgæret guldøl, brygget på vand, malt,
humle & original engelsk gær. I 1997 blev Ale nr. 16 kåret som Danmarks bedste øl, det samme skete i
2000, hvor den også fik en 3. plads på verdensplan.
Beliggenhed:
Bryggeriet er beliggende på Fyn, syd/vest for Nyborg.
Bryggertiet:
Ørbæk bryggeri blev grundlagt i 1906 af familien
Madsen i Ørbæk i vis ejerskab, det var i tre
generationer. I 1997 overtog Niels og Nicolai Rømer Ørbæk Bryggeri og som
fortsatte i en økologisk produktion.
Specielt:
Bryggeriet blev bygget som et malt-og hvidtølsbryggeri i 1914. Det blev
specielt kendt for dets Stakitøl, som blev fremstillet af røgmalt fra bryggeriets
eget malteri. Stakitøl var en overgæret, mørk øl, med en røget smag. Øllet blev
leveret i 5 liters flasker, som blev anbragt i tremmekurve af træ - deraf navnet
Stakitøl.
Fynsk Forår, Alc. 4,8 % Vol.
Fynsk Forår er en lys sommerøl som er brygget med en Ale-overgær, tilsat hyldeblomst og spelt Hvede,
hvilket giver øllen sin lyse og friske karakter af sol og sommer. Drengene er vilde med den, pigerne elsker
den! Nydes afkølet på en varm sommerdag
Ørbæk Black, Alc. 4,7 % Vol.
Type: Lakridsstout
Etikettekst: Ørbæk Lakridsstout er brygget som en stout, hvor vi udover mørke og fyldige maltsorter,
tilsætter bla. økologisk lakrids. Bryggeriets brygmester har kreeret denne lækre lakridsstout som er brygget
efter nye danske traditioner. Denne stout har et cremet og fyldigt skum med en udpræget smag af lakrids.
Ørbæk Lakridsstout er velegnet til mange typer mad, eller blot som den er.
Dark Horse, Alc.5,0 % Vol.
Ørbæk Dark Horse er af typen Schwartzbier. Det er en mørk, fyldig og alligevel frisk øl med noter af
lakrids og kaffe, som er brygget af mørkristede malttyper. Øltypen Schwartzbier er en lagerøl, som
stammer fra Tyskland i området omkring Bayern.
Kors øøll, Alc. 7,5 & Vol.
Flaskestørrelse 50 cl. Pris 85,-
Type: Traditionel Ale. Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, citronmelisse, safran og rørsukker, gær.
Danmarks vel eneste unikke bidrag til den internationale korstogsbevægelse var en øl – en korstogsøl. Når
man blev optaget i korstogsordenen Johanniterne (Malteserridderne) i Danmark drak man den
traditionelle ”Kors øøll”. Nu har Nyborg Slot sammen med Ørbæk Bryggeri genskabt øllen, som den kunne
have været.
Det er en mørk, kraftig øl med strejf af citronmelisse, safran og rørsukker. Ingredienser som alle har
forbindelse til Johanniternes jorde og huse i Europa og Det Hellige Land. På trods af styrken er den
overraskende blød og rund og vil gå godt til aftensmaden i stedet for vin.
Louise Harbo Bendixen har designet etiketten
Flaskestørrelse 75 cl. Pris 125,-
Akvavit og snaps
Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.
Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aquavitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-devie og det skotske whisky (uisge – skotsk gælisk).
Vi på Kongebrogaarden, laver vore egne varianter af snaps alt efter årstid.
Vi bruger klar Brøndum som base.
Pris pr 4 cl. 65,-
Udenlandske:
Linje Aquavit (Norge)
(4 mdr. fadlagring på sherryfade)
Danske:
Taffel akvavit
(Lanceret i 1846 og har i dag stadig samme opskrift)
Brøndum
(Opkaldt efter Brøndum-brænderiet som i 1897 blev opkøbt af Spritfabrikkerne)
Harald Jensen
(Opkaldt efter brændevins-mager ved samme navn)
Høker
(Klar eller Gylden)
Pris pr 4 cl. 55,-