De fem øl-‐kategorier På fairbar har vi godt fadøl til enhver smag. For at give dig et overblik har vi derfor inddelt øllet i fem kategorier, og hver kategori har sin egen farvekode. Du er altid velkommen til at få smagsprøver på fadøllet. For os er det vigtigt, at du får en god øloplevelse! Det milde øl Til dig der foretrækker en god pilsner eller hvedeøl. For mange mennesker er pilsner synonymt med øl. Det milde øl er let at drikke, og alkoholprocenten er ofte omkring 5%. Eksempler: Pilsner, Hvedeøl, Mild ale Det søde øl Til dig der foretrækker sødme og fylde. Øllet føles federe og mere fyldigt i munden. Alkoholprocenten er ofte høj, og øllet kan opleves både sødt og krydret. Eksempler: Tripel, bock, Strong ale Det sorte øl Til dig der kan lide øl med noter af ristet korn, ristet kaffe, kakao eller lignende. Mundfølelsen kan spænde fra silkeblød til tjæretung. Alkoholprocenten er ofte høj. Eksempler: porter, stout, imperial stout Det humlede øl Til dig der kan lide frisk øl med noter af citrus, blomster, grannåle eller lignende. Bitterheden er ofte høj, og ligeså er alhoholprocenten. Oplevelsen kan spænde fra tør og let til fed og fyldig. Eksempler: Pale ale, India pale ale, Double India pale ale Det skæve øl Til dig der vil overraskes over, hvad øl også kan være. Noget af øllet er spontangæret og har en frisk, syrlig og tør smag, mens andet er brygget med særlige ingredienser, f.eks. bær, havtorn eller malurt. Eksempler: Queuze, Kriek, Saison
© Copyright 2024