Friisenfeldt - en Arbejdsplads. Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier 1 Frisenfeldt – en Arbejdsplads. Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier Forfatter, redaktør: © Gitte Ahrenkiel Udgivet af: www.gahrgalleri.dk Første udgave, første oplag. 2013 Omslag og fotos: Gitte Ahrenkiel Trykt hos: BOD.dk ISBN: 978-87-996074-3-3 Medforfattere: Hanne Ahrenkilde Erika Andersen Jens Erik Christiansen Verner Christensen Lise Jakobsen Ove Jeppesen Birger Juul Ellen Krighaar Anni Mouritsen Bente Olsen Knud Olsen Benny Rasmussen Vilhelm Rasmussen Karen Sembach Kirsten Thomassen Anne Zornow Hans-Erik Østergaard Digitalisering af Kulturarv Udgivelsen sker som led i "digitalisering af kulturarv", hvor ærindet netop er at sikre historisk betydende billeder, personlige beretninger og lign. i elektronisk form. Af samme årsag vil offentliggørelsen af bøgerne i første række ske i digitaliseret udgave, altså som e-bøger til salg/distribution via danske ebogsforhandlere. Senere i engelsk og tysk oversættelse på Amazon.com. gahrgalleri.dk forestår produktionen og udgivelsen af ebogsformatet. Af samme forlag: LF Baltic Baltic Garden 1-12 Fantasy 1-4 Mirosa Rio Diablo 2 Indholdsfortegnelse: FRIISENFELDT 1781. Historiens vingesus fra flere tidsaldre 7 FRIISENFELDT 1908-27. Driftsregnskaber, løn- og arbejdsforhold Jens Kristian Kjeldgaard, forvalter. Anna Margrete Kjeldgaard, husjomfru. Beretning ved Hanne Ahrenkilde, barnebarn af farforældre Kjeldgaard 15 FRIISENFELDT OG ØVRIGE FALSTERSKE HERREGÅRDE 1920-64. Tilbageblik på 40 års virke Carl J. Larsen, kvægavlsleder 27 FRIISENFELDT 1928-29. Uddrag fra Arbejdsdagbog Axel Carl Poulsen, forvalter. Supplerende fotos af Gedser Fyr, hvor Axels far, Søren Svarrer Poulsen, var fyrpasser. Oplæg til ”Blev Gedsers telefoner afbrudt allerede 8. april?” og ”Befæstning af Gedser Odde”. Materiale leveret af Karen Sembach, svigerdatter, og Kirsten Thomassen, datter. 35 ROEBANER PÅ FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE 1884-1948. Dengang roerne blev fragtet på hestetrukne skinnevogne ... samt ad søvejen fra Friisenfeldt 45 FRIISENFELDT – 9. april 1940. Blev Gedsers telefoner afbrudt allerede 8. april ? Beretning ved Frits Aksel Petersen, karl. Suppleret med uddrag fra De parlamentariske Kommissioners Beretninger 1945-1956. NABO TIL FRIISENFELDT OG TYSK KANONBATTERI 1941-45. Leverede varm mad til de tyske soldater på Odden Beretning ved Lise Jakobsen, madudbringer. 51 61 FRIISENFELDT - GEDSER ODDE 1941-45 Befæstning af Gedser Odde Suppleret med Efterretningsrapporter om de tyske troppers placering m.m. på Friisenfeldt, i Gedser by, havn og på kanonbatteriet Gedser Odde. 69 FRIISENFELDT - GEDSER ODDE 1949-90 Gedser Oddes betydning under Den Kolde Krig - og efter... Baseret på billeder og reportager fra bl.a. udstillingen "Stasi im Ostseeraum", Folketidende, det nye udstillingshus i det tidligere Marinestation Gedser samt det igangværende kultursamarbejde mellem færgebyerne Rostock og Gedser. 77 FRIISENFELDT 1954-60. 1956 – Digebrud Verner Mouritsen, forvalter – Anni Mouritsen, husjomfru Beretning er baseret på avisartikler og oplysninger fra Anni Mouritsen, enke efter Verner Mouritsen. 85 FRIISENFELDT 1956-57. Start dagen med at sætte andre i arbejde Beretning ved Verner Christensen, underforvalter. 91 3 FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE 1960-74. Midt i en brydningstid Beretning ved Knud Olsen, overforvalter. 103 FRIISENFELDT 1960-74. Ansvarlig for folkehusholdningen Beretning ved Bente Olsen, husjomfru - gift med Knud Olsen, overforvalter. 111 FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE. Familiens mange hjem på Odden Beretning ved Vilhelm Rasmussen, arbejdsmand. 135 Medaljer for lang og tro tjeneste inden for landbruget på Lolland-Falster. 142 FRIISENFELDT ARKIVALIER Medstifter af Gedser Lokalhistoriske Arkiv Dagny Andersen gift med Peter Andersen, mangeårig overtraktorfører på Friisenfeldt. 143 FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE 1963-1964. Sydspidsen – et område helt uden sidestykke Beretning ved Hans-Erik Østergaard, landvæsenselev. Bl.a. om kystsikring dengang med rundholter fulgt op i dag med kunst og kulturarv som supplerende bølgebrydere, samt erindringer om de mange ansatte, der boede og arbejdede på Gedser Odde i 1960erne. 149 FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE 1964-65 Bad om lov til at blive et år mere Beretning ved Benny Rasmussen, landvæsenselev. 157 FRIISENFELDT OG LUDVIGSGAVE 1960erne Skoleelever rekrutteret til klapjagter Beretning ved Erika Andersen, klapper. Billedpræsentation af skoler i Gedser og på Odden. 167 FRIISENFELDT Branddam - fordums losseplads Beretning ved Birger Juul og Ellen Krighaar. 171 FRIISENFELDT Anno 2013 Fortsat arbejdsplads Planteavlsbedrift med korn, frø og sukkerroer. Jagt og vildtpleje. 175 Stikordsregister 177 4 Friisenfeldt, 1964. Foto: Ove Jeppesen. Forord: I sommeren 2013 blev der 9.-11. august afholdt "Fyrstival" i Gedser med gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17. Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at ”Lukketiden” kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet. Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene, en stor stab af medarbejdere og som det fremgår af foto fra ’64 en anseelig maskinpark. Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i de sommervarme dage 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads. Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier. Bogprojektet koordineres med opbakning fra Alex Tesdorpf Unsgaard, Gjedsergaard. Foreløbig produktionsplan Eftersom der allerede er indleveret et righoldigt materiale af arbejdsdagbøger, avisudklip, fotos m.m. - er der grundlag for en egentlig føljeton. Altså en bog for hver af gårdene under Gjedsergaard Gods på Sydfalster: Friisenfeldt, Ludvigsgave, Bøtøgaard og Gjedsergaard. Et væsentligt omdrejningspunkt for føljetonen er Edward Tesdorpf (1817-1889). Foregangsmand inden for dansk og internationalt landbrug. 5 Ydermere har de indleverede beretninger betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og en på flere områder tematisk udvidelse af bogens indhold. Undervejs i dette forløb har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle, hvad også med stor tydelighed vil fremgå af billedmateriale og andre arkivalier. Familiens fotoalbum som skabelon I startfasen var det umiddelbart vanskeligt at få hoved og hale på bogens struktur og ambition om overskuelighed. Men så kom Ove Jeppesen heldigvis slæbende på familiens fotoalbums. Fem tykke bind med billeder fra fødselsdagsfester, rejser, juleaftener osv. – iblandet billeder fra Oves vognmandsfirma og hvad der især havde vores interesse firmaets roekørsel for Friisenfeldt. Og det var dette herlige sammensurium af fest, daglig liv, rejseoplevelser og firma – som meget belejligt (og til stor lettelse) udstak skabelonen for bogen om Friisenfeldt. Formålet med bøgerne er for så vidt indlysende: At fremskaffe billeder og beretninger fra tidligere ansatte, mens de endnu er i live og endnu har kræfter til at bidrage med viden til gavn for eftertiden. Alene den respekt og omsorg, som medarbejdere og ledere uanset alder, faglige forudsætninger og familieforhold dengang udviste hinanden, er i sig selv en god påmindelse. Journalist Erik Holm fra Folketidende indsamler materiale til en "Efterlysning af tidligere ansatte". Fra venstre: Hans-Erik Østergaard (tidl. elev på Friisenfeldt), Erik Holm (journalist), Ellen Krighaar (Gedser lokalhistoriske arkiv), Karen Sembach (svigerdatter til Axel Carl Poulsen, tidl. forvalter på Friisenfeldt og Ny/Gl. Kirstineberg) og Benny Rasmussen (tidl. elev på Friisenfeldt). Foto: Gitte Ahrenkiel, 07.10.2013 6
© Copyright 2024