Forord
af Henrik Balslev
Standarderne i DS/EN 81346-serien er de nyeste standarder for identifikation af
alle komponenter i ethvert teknisk anlæg. Serien er blevet udarbejdet i et samarbejde ml. ISO og IEC og er blevet til det nye regelsæt, der følges af alle designere,
uanset faglig baggrund. Formålet er at skabe en ny international og tværfaglig
metode til at navigere i og forstå de stadig mere komplekse tekniske anlæg, der
bliver designet og bygget.
Standarderne omfatter tekniske anlæg i bred forstand, herunder byggeri (konstruktioner og tekniske installationer), industrianlæg samt maskiner generelt og
har endvidere stor betydning for dokumentationsdelen i det europæiske maskindirektiv, da den er bindeleddet mellem mærkning af komponenterne og den tilhørende dokumentation.
DS/EN 81346 består af to dele:
• DS/EN 81346-1:2009, Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Principper for strukturer og referencebetegnelser - Del 1:
Grundlæggende regler
• DS/EN 81346-2:2009, Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter - Principper for strukturer og referencebetegnelser - Del 2: Klassifikation af objekter og koder for klasser.
Formålet med standarderne er bl.a. at skabe internationale retningslinjer for,
hvordan der udarbejdes entydige referencer mellem på den ene side det tekniske
anlæg, der designes, opstilles og anvendes, og på den anden side den tilhørende
dokumentation. Referencen udarbejdes på baggrund af et referencesystem, og
den endelige reference baseret herpå kaldes for en referencebetegnelse.
Det bliver en stadig større udfordring for de fleste producenter at indpasse nye
tekniske design i et eksisterende kodningsprincip. Typiske nummersystemer, der
benyttes i dag, er ofte baseret på en fast notation (dvs. bestemte pladser i koden
har bestemte meninger), og endvidere er koden oftest låst til en fast længde
(fx 10 karakterer). Man kan sige, at dette kodningsprincip indirekte begrænser
mulighederne for at udvikle et nyt design.
Hidtil har det centrale altså været at have en fast notation og længde på en kode
og helst have en kode, der skulle ”betyde så meget som muligt”. Med fremkomsten af DS/EN 81346 er det centrale nu blevet at udarbejde strukturer, der
bliver en slags ”kort” over det tekniske anlæg, man arbejder med. Når man har
lavet strukturen, kan man efterfølgende udarbejde en kode, som er dynamisk, og
som i princippet aldrig løber tør for udvidelsesmuligheder.
Det nye bliver derfor at kunne læse ”strukturkort” frem for at kunne læse ”faste
koder”. Det kræver lidt tilvænning, men er i virkeligheden meget simpelt. Pointen
er, at kan man først læse strukturkort, kan man læse alle former for tekniske
anlæg, uanset hvad man beskæftiger sig med.
5
Det lyder måske kryptisk, men i virkeligheden har de fleste mennesker mødt et
kort, der på en gang både er komplekst, men samtidig også meget simpelt at
forstå. Et eksempel kunne være et metrokort:
Nordhavn
Søvang
Algade
Nordgade
Lufthavnen
Vestergade
Østerby
Operaen
Universitetet
Brumleby
Børsen
Østerport
Kollegievej
Landsretten
Loppetorvet
Hovedbanegården
Genbrugsstationen
Borgen
Slotsvej
Sportsvej
Fælledvej
Langekaj
Østforbrænding
Sydmosen
Mestervej
Copyright ©
Henrik Balslev
Holdvej
Stadion
Illustration fra DS-håndbog 166.2: Vejledning i referencesystemer
Vejledningen er en detaljeret og let forståelig introduktion til principperne i
DS/EN 81346 samt praktiske eksempler på anvendelse af principperne
Ved at tage et hurtigt kig på metrokortet får du bestemte informationer til rådighed.
Det fremstår særdeles klart og tydeligt. Samtidig har man accepteret, at der er
mange informationer, man ikke kan se på kortet, fx den faktiske geografiske
placering af de enkelte stationer, men det kan man så se et andet sted.
Da princippet for forståelse af metrokortet er universelt, er det uden betydning,
at ovenstående kort er fiktivt. Teknikken i DS/EN 81346 handler også om at gøre
komplekse informationer klare og let forståelige, og i princippet er teknikken
den samme, som metrokortet benytter sig af. ”Kortet” ser dog ikke ud som
ovenstående metrokort, men er i stedet et strukturkort, der fx ser således ud:
Eksempel på strukturkort baseret på DS/EN 81346, del 1
6
Fordelene ved princippet bag strukturkortet er mange. Det vigtigste er, at princippet er let at forstå, når man har lært det at kende (ligesom metrokortet), og at
strukturen kan modificeres, efterhånden som anlæg bliver udviklet. Strukturen er
også en metode, der tillader fx underleverandører at have deres eget strukturkort
(baseret på 81346), uden at det påvirker det øvrige design. Det er naturligvis vigtigt,
at strukturkortet udarbejdes 100 % korrekt og efter de samme retningslinjer.
Man sætter efterfølgende koder på de forskellige dele af strukturen (de grønne
prikker), og disse koder kaldes for ”referencebetegnelser”, også kendt under
synonymer som fx ”TAG’s”, ”Komponent ID” m.v.
Referencebetegnelserne kan endvidere forsynes med en bogstavkode fra
tabellerne i DS/EN 81346, del 2. Bogstavkoderne er allerede kendt for de fleste
teknikere i dag, men det nye i DS/EN 81346, del 2 er, at bogstavkoderne nu kan
anvendes i alle faglige discipliner.
Reglerne for udarbejdelse af strukturkort er beskrevet i DS/EN 81346-1 og er
baseret på ”består-af”-princippet,
mens bogstavkoderne fra DS/EN 81346-2 er
REFERENCESYSTEM
baseret på ”type-af”-princippet:
Referencesystem
Objekter i ”type-af”
Objekter i ”del-af”
struktur
struktur
Objekter
i ”består-af”-struktur
Objekter i ”Type-af”-struktur
DS/EN
81346-1
DS/EN 81346-2
ISO/IEC 81346-2
ISO/IEC
81346-1
A
A
B
C
B
1
E
F
2
3
A
B
C
D
Klasse FB
(B er en underklasse til F)
Objekt ID -1.2.3
(3 er en del af 2, som er en del af 1)
Referencebetegnelse ” -1.2.3 / FB”
Illustration af princippet i DS/EN 81346-serien
Henrik Balslev er medforfatter til DS/EN 81346-serien og forfatter til DS-håndbog 166.2 ”Vejledning
i referencesystemer” og DS-håndbog 166 ”A Guide to Reference Designations”.
Læs mere om standarden, håndbøgerne og mulighederne på www.ds.dk og www.81346.com.
7