1. No category

PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
1
INTRODUKTION
Tak for jeres henvendelse og interesse for PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt. Som inspiration og oplæg til vores kommende besøg med PsykiatriFondens Informationsbus har vi udarbejdet denne introduktionsmappe. Mappen er tænkt som inspiration
til lærerne. Den indeholder bl.a. konkrete øvelser, som er udarbejdet med henblik på, at eleverne kan få indblik i og reflektere over
nogle af de centrale emner, som vil blive taget op i bussen. Der
følger en lærervejledning med til hver øvelse. Øvelserne er opdelt i
to dele. Del 1 består af øvelser, der med fordel kan tages op forud
for bussens besøg – del 2 af øvelser, som er velegnet til at arbejde
videre med efter bussens besøg. Introduktionsmappen indeholder
også mere detaljeret baggrundsinformation om psykiske sygdomme og problemer. Det giver jer en fleksibilitet i forhold til, hvor
meget tid I ønsker at bruge på emnet. Vores erfaring viser, at det
er konstruktivt for både elever og lærere at få sporet tankerne ind
på de valgte temaer, inden vi ankommer. Hvis der inden vores
møde skulle dukke spørgsmål op, er I meget velkomne til at
kontakte os.
Vi ser frem til mødet med jer.
Med venlig hilsen
PsykiatriFonden
2
INDHOLD
Kort om PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt
s. 4
Del 1: Øvelser og lærervejledninger (før bussens besøg)
s. 5
Del 2: Øvelser og lærervejledninger (efter bussens besøg)
s. 15
Psykiske sygdomme og problemer
s. 38
Hjemmesider
s. 43
Links og telefonrådgivning/service
s. 44
KORT OM PSYKIATRIFONDENS BØRNE - OG
3
UNGEPROJEKT
PsykiatriFondens Børne- og Ungeprojekt er en landsdækkende
informationsindsats, der har til formål at øge viden om psykiske
problemer blandt børn og unge. Indsatsen skal være med til at
skabe åbenhed om psykiske sygdomme og psykiske problemer og
til at nedbryde den usikkerhed og berøringsangst, der stadig
findes på området. Projektet skal informere, samle og benytte den
eksisterende viden og erfaring på området og være med til at
opbygge et permanent netværk til gavn for børn og unge, der på
den ene eller anden måde bliver konfronteret med psykisk
sygdom. PsykiatriFonden vil gerne synliggøre – ikke sygeliggøre –
psykiske problemer. Rammerne for det normale er brede – det er
naturligt at føle sorg og at være ked af det, ligesom vrede og
nervøsitet hører med til det at være menneske. Men det er vigtigt
at skabe åbenhed og forståelse for psykiske forhold for at undgå,
at problemer vokser sig så store, at man ikke længere kan håndtere
dem. Kun ved at tale åbent om psykiske problemer og sygdomme
kan man nedbryde de tabuer, der ofte får folk til at fortie
problemer i årevis – til stor skade for både dem selv og deres
omgivelser.
En vigtig del af projektet er fondens Informationsbus. Bussen er
et rullende klasseværelse, et minibibliotek og et udstillingssted,
som især retter sig mod folkeskoler, efterskoler og
ungdomsuddannelser.
PsykiatriFondens Informationsbus
4
Bussen har plads til 25 elever ad gangen og giver mulighed for, at
eleverne kan besøge bussen klassevis. To kvalificerede
medarbejdere står for undervisningen i bussen, ligesom de er til
rådighed for personlige samtaler med elever og lærere, der ønsker
rådgivning eller yderligere information om psykiske problemer.
Medarbejderne har alle faglig indsigt i - og erfaring med psykiatri og undervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i
dialog mellem undervisere og elever, og gennem gruppearbejde,
diskussion og filmklip vil eleverne få indblik i, hvad det vil sige at
være psykisk syg, og hvad det betyder for et barn at have en
psykisk syg forælder. Endelig sætter undervisningen fokus på
begrebet psykisk sundhed, og på hvilke handlemuligheder børn
og unge med psykiske problemer har. Hvis du er interesseret i
yderligere information, er du velkommen til at sende en mail til
[email protected].
Følgende spørgsmål kan tages op til en fælles diskussion:
HVORDAN SER JEG MIG SELV?
Del 1 – før bussen kommer
Lærervejledning til elevøvelse 1
Tema
Hvilken sammenhæng er der imellem selvopfattelse og psykisk
sundhed?
Øvelse
Eleverne udfylder hver især ”Hvem er jeg” skabelonen (se
elevøvelse). Eleverne får et par dage forud for øvelsen besked om
at interviewe venner og familie om deres syn på, hvem de er. I
skabelonen ”Hvem er jeg” skriver eleverne deres venner og
families beskrivelser. Eleverne skriver også, hvordan de opfatter
sig selv. Med udgangspunkt i elevernes medbragte skabeloner kan
du igangsætte en diskussion om, hvordan vi ser os selv vs.
hvordan andre opfatter os og hvilken betydning selvopfattelsen
har for vores psykiske sundhed.
5
• Hvordan stemmer vennernes og familiens beskrivelser overens
med den opfattelse, I har af sig selv?
• Hvad er selvopfattelse?
• Er vores selvopfattelse altid den samme, eller skifter den?
• Hvad skal der til for, at man har en positiv opfattelse af sig
selv?
• Hvordan påvirker en negativ eller en positiv selvopfattelse ens
trivsel?
• Hvorfor tror I, at andre nogle gange har en anden opfattelse af
os, end vi selv har?
Formål
Hensigten er at få eleverne til at reflektere over selvopfattelsens
betydning for, hvordan man har det med sig selv. Samtidig kan
øvelsen være et afsæt til en diskussion om, hvad der påvirker vores
selvopfattelse. S
HVORDAN SER JEG MIG SELV?
Del 1 – før bussen kommer
Elevøvelse 1
I skal hver især udfylde skabelonen ”Hvem er jeg”. I feltet ”Mig
selv” starter I med at skrive, hvordan I opfatter jer selv. Det kan
f.eks. handler om jeres værdier, karaktertræk, hvad der gør jer
glade mm. De andre felter skal udfyldes af venner og familie. I
bestemmer selv, hvem I vil have til at udfylde de øvrige felter.
Skriv i feltet, hvem der har beskrevet jer.
6
”Hvem er jeg”
Min egen beskrivelse
HVAD ER LYKKE?
Del 1 – før bussen kommer
Lærervejledning til elevøvelse 2
Tema
Hvad er lykke, og hvilken betydning har den for vores psykiske
sundhed?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper, som brainstormer over, hvad de
forbinder med lykke. Som opsamling på denne del, kan du
benytte dig af en struktur, hvor hver gruppe stiller sig i en række
ca. 2 meter fra et flipoverark. På lærerens signal løber
gruppemedlem 1 op til arket med den fælles gruppepen og skriver
første idé eller svar. Gruppemedlem 1 løber tilbage, giver
gruppepennen videre til gruppemedlem 2 og stiller sig bagerst i
rækken. Gruppemedlem 2 løber op til arket og skriver sit svar/sin
idé. Stafetten fortsætter indtil x antal minutter er gået, eller alle
har skrevet, hvad de ville. Bagefter fremlægger hver gruppe sit
færdigskrevede flipoverark.
I nye grupper skiftes eleverne til at beskrive en af de lykkeligste
dage, de har haft. Eleverne kan også beskrive, hvordan den
lykkeligste dag kunne se ud. Eleverne skal begrunde deres valg og
fremlægge det for hinanden.
Følgende spørgsmål kan tages op:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad er lykke?
Er lykke ens for alle?
Er der forskel på, hvad drenge og piger forbinder med lykke?
Er lykken altid den samme eller skifter den?
Hvem har betydning for, om man er lykkelig? En selv eller
andre?
Kender I nogen, som er lykkelige hele tiden?
Hvilke slags mennesker er de lykkeligste?
Hvor ofte synes I, man skal føle sig lykkelig for at have det
godt?
Hvorfra kommer jeres forestillinger om, hvad lykke er?
Formål
Hensigten med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om deres
tanker om lykke og give dem mulighed for at reflektere over
forskellige former for lykke. Samtidig skal øvelsen få eleverne til at
reflektere over, hvad der påvirker deres forståelse af, hvad lykke er.
Du kan opsummere gruppernes forskellige svar på tavlen.
HVAD ER LYKKE? S Y K I A T R I F O N D E N 7 S B Ø R N
7
Del 1 – før bussen kommer
Elevøvelse 2
Del 1: Hvad er lykke?
I grupper, som jeres lærer har inddelt jer i, brainstormer I over,
hvad I mener, lykke er. Skriv evt. jeres stikord ned.
Som opsamling på denne del kan I lave en stafet, hvor I skal
samarbejde om at skrive alle de stikord ned, som I har snakket
om.
Del 2: Min lykkeligste dag
I nye grupper skal I fortælle om en af de lykkeligste dage, I har
8
haft eller hvordan verdens lykkeligste dag kunne se ud.
I skiftes til at fortælle. De, der lytter, må gerne stille nysgerrige og
uddybende spørgsmål. Det handler for lytterne om at forstå, hvad
lykke er for lige præcis den, der fortæller. Samtidig kan lytternes
spørgsmål også hjælpe fortælleren til at forstå, hvad han eller hun
lige præcis forstår ved lykke. Når alle har fortalt om deres
lykkeligste dag, diskuterer i sammen, hvad lykke er.
SAMMENHÆNGEN MELLEM VORES TANKER,
FØLELSER OG HANDLINGER
DEL 1 – før bussen kommer
Lærervejledning til elevøvelse 3
• Hvordan påvirker positive tanker vores psykiske sundhed?
Tema
Hvordan henholdsvis negative og positive tanker påvirker vores
følelser og handlinger.
Formål
Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan vores tanker hænger
sammen med vores følelser og adfærd. De skal reflektere over,
hvordan vores tanke- og følelsesliv påvirker vores psykiske
sundhed og sårbarhed.
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe laver en liste over
negative og positive tanker.
Eksempel på en negativ tanke: Jeg bliver aldrig til noget.
Eksempel på en positiv tanke: Jeg er god nok, som jeg er.
Når grupperne har lavet en liste over negative og positive tanker,
skal de koble en eller flere følelser på tankerne.
Eksempel 1: Jeg bliver aldrig til noget – nedtrykt/sur.
Eksempel 2: Jeg er god nok, som jeg er – tilfreds/glad
Grupperne skal herefter koble en handling på tanken og følelsen.
Eksempel 1: Jeg bliver aldrig til noget – nedtrykt/sur – giver op.
Eksempel 2: Jeg er god nok, som jeg er – tilfreds/glad – jeg gør
det, jeg har lyst til.
Bagefter kan I sammen snakke om:
• Hvad kan man selv gøre for at have positive tanker?
• Hvad kan andre gøre for, at vi har negative tanker?
• Hvornår kan man have negative tanker?
• Hvordan påvirker negative tanker vores psykiske sundhed?
9
SAMMENHÆNGEN MELLEM VORES TANKER,
FØLELSER OG HANDLINGER
DEL 1 – før bussen kommer
Elevøvelse 3
Positive tanker
Følelser
Handlinger
I grupper skal I finde sammenhænge mellem tanker, følelser og
handlinger.
Jeg bliver til noget
Tilfreds/glad
Jeg gør det, jeg har
lyst til
Negative tanker
Følelser
Handlinger
Jeg bliver aldrig til
noget
Nedtrykt/sur
Giver op
10
HVILKE FORDOMME HAR VI OM MENNESKER, DER
ER RAMT AF PSYSKISK SYGDOM?
DEL 1 – før bussen kommer
Lærervejledning til elevøvelse 4
Tema
Hvilke fordomme har vi om psykiske sygdomme og hvordan
fremstilles psykiske sygdomme i f.eks. medierne, blandt
skolekammerater og voksne?
Øvelse
Som opvarmning til øvelsen kan klassen i fællesskab starte med en
fordomsleg, hvor de slipper fordomme om særlige grupper af
mennesker løs. Slut til sidst af med at lade eleverne slippe deres
fordomme løs om mennesker med psykisk sygdom.
Forslag til grupper:
• Piger
• Drenge
• Gamle
• Unge
• Homoseksuelle
• Mennesker ramt af psykisk sygdom
Efterfølgende snakker I om, hvorvidt der er hold i fordommene.
Få eleverne til at begrunde deres svar. Eleverne skal herefter
arbejde videre med de fordomme, mange har om mennesker ramt
af psykisk sygdom. Lad eleverne tegne, skrive historier, finde
11
fotografier fra aviser, blade, lave et kort teaterstykke eller lignende
om emnet ’psykisk sygdom’. Hver gruppe skal fremlægge deres
materiale for resten af klassen. På baggrund af materialet skal
eleverne i fællesskab diskutere, hvor deres forestillinger om
psykisk sygdom kommer fra, og hvordan psykisk sygdom bliver
fremstillet af medier, venner, voksne mm.
Forslag til diskussionsspørgsmål:
• Hvor kommer fordomme fra? (Fra venner, familie, bekendte,
TV-avisen, TV-serier, film, internettet, bøger, personligt
kendskab?)
• Hvordan tror I, det er at være ramt af psykisk sygdom?
Stemmer det overens med de fordomme, I kender?
• Hvad kan det problematiske ved fordomme være?
• Hvad bruger vi fordomme til?
• Hvordan kan man vide, om en fordom har hold i
virkeligheden?
• Hvordan påvirker fordomme vores syn på mennesker ramt af
psykisk sygdom?
• Hvordan påvirker medierne vores syn på mennesker ramt af
psykisk sygdom?
Formål
Øvelsen skal bevidstgøre eleverne om, hvilke fordomme de har
om psykisk sygdom, og hvilken betydning bl.a. mediernes
dækning af psykisk sygdom har for vores opfattelse af mennesker,
der er ramt af psykiske sygdomme.
HVILKE FORDOMME HAR VI OM MENNESKER, DER
ER RAMT AF PSYSKISKE SYGDOM?
Del 1 – før bussen kommer
Elevøvelse 4
Start øvelsen med en fælles fordomsleg, hvor I slipper alle jeres
fordomme løs om forskellige grupper af mennesker, herunder
mennesker ramt af psykisk sygdom.
I grupper skal I illustrere de fordomme, I har eller kender til om
mennesker med psykisk sygdom. Det skal I gøre ved enten at lave
en planche, tegne, finde billeder, lave et kort teaterstykke eller på
en helt anden måde fortælle, hvilke fordomme I selv har eller
kender til om mennesker ramt af psykisk sygdom. I skal vise jeres
fremstilling frem i klassen.
Til sidst diskuterer I sammen i klassen, hvor fordomme om
mennesker ramt af psykisk sygdom kommer fra, og hvordan
psykisk sygdom bliver fremstillet bl.a. i medierne, blandt venner
og voksne.
12
HVORDAN FINDER MAN HJÆLP?P S Y K I A T R I F O
Del 1 – før bussen kommer
Lærervejledning til elevøvelse 5
Tema
Hvilke handlemuligheder findes der i forhold til psykisk sygdom
og mistrivsel?
Øvelse
Klassen deles op i grupper. Hver gruppe får til opgave at søge
viden om:
1) Symptomerne på en bestemt psykisk sygdom.
2) Hvor kan man få professionel hjælp til behandling af den
psykiske sygdom.
3) Hvordan man kan få professionel hjælp til behandling af den
psykiske sygdom.
Eksempelvis kan én gruppe søge viden om symptomer og
behandling af anoreksi, en anden om depression og en tredje om
socialfobi. Eleverne må bruge alle tilgængelige hjælpemidler, som
f.eks. telefon, internet, bibliotek osv. Grupperne skal komme
frem til symptomer og konkrete forslag til, hvor og hvordan man
kan søge hjælp. Gruppernes arbejde kan efterfølgende fremlægges
for resten af klassen. Grupperne kan evt. lave små plancher, som
efterfølgende kan hænge i klassen.
13
Formål
Øvelsen skal give eleverne indsigt i symptomer på psykisk sygdom
samt hvor og hvordan de kan få hjælp, hvis de selv eller nogen i
deres nærmiljø oplever psykisk sygdom.
HVORDAN FINDER MAN HJÆLP?
Del 1 – før bussen kommer
Elevøvelse 5
I grupper skal I arbejde med én bestemt psykisk sygdom. Jeres
lærer fortæller, hvilken psykisk sygdom, I skal arbejde med.
Hver gruppe skal I undersøge, hvilke symptomer, der kendetegner
den psykiske sygdom. I skal samtidig prøve at undersøge, hvilke
tanker og følelser, man kan have, hvis man har fået den psykiske
sygdom.
Bagefter skal I undersøge, hvordan den psykiske sygdom kan
behandles. I skal altså undersøge hvilke professionelle
hjælpemuligheder, der findes. I kan bl.a. benytte jer af internet,
bibliotek eller ringe til forskellige foreninger/telefonlinjer.
Gruppearbejdet skal afsluttes med, at I lave et produkt, der
fortæller om både symptomer og hjælpemuligheder.
Afslutningsvis skal I fremlægge jeres arbejde og produkt for resten
af klassen.
14
ER DET GODT AT VÆRE ANDERLEDES?
Del 2 – efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 1
Tema
Hvad tænker vi om det at være anderledes?
Øvelse
Lad eleverne starte med at brainstorme over, hvad de synes det at
være anderledes handler om – positivt såvel som negativt.
Du kan benytte dig af en struktur, hvor eleverne i grupper á fire
skiftes til at skrive deres tanker ned på et fælles ark. Hver gang én
skriver på arket, siger vedkommende det samtidig højt, så alle hele
tiden kan følge med. Gruppen kan hjælpe hinanden med idéer.
Du kan give strukturen et ekstra skub ved at lade grupperne
nedfælde så mange svar som muligt, inden for en given
tidsramme. Grupperne kan skiftes til at fremlægge deres
færdigskrevne ark.
Herefter kan I snakke om, hvilke forståelser der knytter sig til det
at være anderledes. I kan enten gøre det i en fælles diskussion eller
I kan benytte jer af strukturen ’team-interview’, hvor klassen deles
ind i teams. I hvert team rejser et team-medlem sig og de andre i
teamet interviewer ham/hende. Efter et bestemt tidsrum sætter
den interviewede sig ned, og de andre takker for hans svar og
fortæller måske, hvad de lærte af den interviewede. Efter tur rejser
de andre team-medlemmer sig og bliver interviewet.
15
Det er muligt at inddrage følgende spørgsmål:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan er piger anderledes fra drenge?
Hvordan er piger og drenge også ens?
Hvordan er børn forskellige fra voksne?
Hvordan er børn og voksne også ens?
Hvordan er homoseksuelle forskellige fra heteroseksuelle?
Hvordan er homoseksuelle og heteroseksuelle også ens?
Hvordan er muslimsk væremåde forskellig fra kristen
væremåde?
Hvordan er muslimsk væremåde og kristen væremåde også
ens?
Hvordan er mennesker ramt af psykisk sygdom forskellige fra
mennesker, der er raske?
Hvordan er mennesker med og uden psykisk sygdom også ens?
Har I selv prøvet at føle jer anderledes? Hvordan var det?
Synes I, at det er positivt eller negativt at være anderledes?
Hvorfor?
Hvornår føles det positivt at være anderledes?
Hvornår føles det negativt at være anderledes?
Hvem afgør, om det er positivt eller negativt at være
anderledes? (En selv, ens venner, familie eller nogle man ikke
kender?)
Formål
Øvelsen er rettet mod at afdække de fordomme, der ofte knytter
sig til det at være anderledes og give eleverne en forståelse af, at vi
alle kan opleve at være anderledes og at vi også kan have ligheder
med dem, vi synes, vi er anderledes fra. Formålet er at få eleverne
til at reflektere over nuancer i forhold til det at være anderledes.
Det kan både opleves som positivt, negativt og være
kontekstafhængigt. Samtidig skal eleverne gøres bevidste om
sammenhængen mellem vores opfattelse af at være anderledes og
vores opfattelse af mennesker med psykisk sygdom.
16
ER DET GODT AT VÆRE ANDERLEDES?
Del 2 – efter bussens besøg
Elevøvelse 1
I grupper laver I en brainstorm over, hvad I forbinder med at
være anderledes. Positivt såvel som negativt.
Brainstormen kan foregå ved en særlig struktur, hvor I på skift
skriver jeres tanker ned på et fælles ark. I må gerne hjælpe
hinanden, hvis en går i stå. I skal efter x antal minutter stoppe
brainstormen og fremlægge jeres færdigskrevne ark for de andre
grupper.
Bagefter skal I snakke om hvilke forståelser, der knytter sig til det
at være anderledes. I kan enten gøre det i en fælles diskussion eller
ved at benytte jer af en team-interview-struktur, hvor I skiftes til
at rejse jer og blive interviewet af resten af teamet. Efter hvert
interview er det vigtigt, at teammedlemmerne takker for svarene
og måske fortæller, hvad de har lært af den interviewede.
17
HVORDAN FORTÆLLER MAN OM NOGET SVÆRT?
Del 2 – efter bussen besøg
Lærervejledning til elevøvelse 2
Tema
Hvordan fortæller man om noget, der er svært? Og hvordan beder
man andre om hjælp?
Øvelse
Klassen deles op i et drenge- og pigepanel. Læreren læser fiktive
breve op (se elevøvelse), som handler om, hvordan man kan få
sagt noget, der er svært eller bede andre om hjælp. De to paneler
diskuterer deres svar/råd og fremlægger dem.
Bagefter kan I sammen snakke om:
• Var der forskel på drengenes og pigernes råd?
• Er der forskel på, hvordan piger og drenge håndterer noget
svært?
• Hvorfor kan det være svært at bede andre om hjælp, eller
fortælle om noget svært?
• Hvad skal der til for, at man har lyst til at dele noget vigtigt
med en anden? Hvilke egenskaber skal personen have?
• Hvilken forskel gør det at dele noget svært med nogen, frem
for at gå med det alene?
18
Formål
Øvelsen skal være med til at udvikle elevernes handlekompetencer
i forhold til at fortælle og lytte til andre, der fortæller om noget
svært. Øvelsen har også til hensigt at lade eleverne sparre med
hinanden.
HVORDAN FORTÆLLER MAN OM NOGET SVÆRT?
Del 2 – efter bussens besøg
Elevøvelse 2
I denne øvelse skal I dele jer op i et pige- og drengepanel. Jeres
lærer læser et fiktivt brev op, som handler om et dilemma, en ung
pige eller dreng oplever i forbindelse med at skulle fortælle om
noget svært. I pige- og drengepanelet skal I snakke om det fiktive
brev og komme med forslag til, hvordan man kan fortælle andre
om noget svært eller bede andre om hjælp. Hvert panel
fremlægger sine svar.
Kære panel,
Jeg har de sidste tre måneder været rigtig ked af det. Jeg bliver
også tit sur. Det er som om, min lunte er blevet kortere. Når jeg
kommer hjem fra skole, går jeg direkte ind på mit værelse. Jeg vil
helst være alene, fordi jeg ikke vil have, at mine forældre skal
blande sig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan. Samtidig gad
jeg godt, at mine forældre vidste, hvordan jeg har det. Men jeg
gider ikke, at de skal blive alt for pusse-nusse eller blive kede af
det. Hvordan fortæller jeg dem om, hvordan jeg har det, uden at
gøre dem kede af det eller bekymrede?
Kære panel,
Min veninde taler meget om mad og om hvor mange kalorier og
fedt, der er i maden. Jeg synes, at hun tænker for meget på det.
Hun har også tabt sig på det sidste. Jeg har sagt til hende, at jeg
synes, at hun er alt for meget optaget af at være slank, men hun
ignorerer det, jeg siger. Jeg har lyst til at fortælle hende, at jeg er
19
bekymret for hende og ikke synes, at det er normalt at gå så meget
op i mad og kalorier, men jeg er bange for, hvordan hun vil
reagere. Og jeg ved ikke helt, om hun har et problem eller ej.
Hvordan kan jeg snakke med hende?
Kære panel,
Jeg har i et års tid gået sammen med nogle drenge uden for
skolen. Engang imellem ryger vi hash, så bliver jeg på en måde
afslappet. Men det er også blevet svært at passe skolen. Jeg synes
ikke selv, at jeg har et problem, men på en måde gad jeg godt, at
jeg kunne lægge hashen fra mig. Samtidig bliver jeg så afslappet
og det kan også være sjovt. Jeg har tænkt på at snakke med min
matematiklærer om det. Han virker til at tale med, men jeg er
også bange for, at han ikke kan forstå det og gør det til et kæmpe
problem. Hvordan kan jeg snakke med ham om det?
Kære panel,
Min mor er blevet ramt af en depression efter at have været
stresset i lang tid. Det fylder rigtig meget i mine tanker og
påvirker også mit humør. Der er ingen, der ved det, udover min
far og min storebror. Jeg kunne på en måde godt tænke mig at
fortælle det til mine tætteste venner, men synes, at det er svært at
få det sagt, og er også nervøs for deres reaktion. Hvordan kan jeg
få det sagt?
Kære panel
Min bedste ven er begyndt at isolere sig mere og mere. Han gider
ikke at være sammen med os andre – vi ved ikke hvorfor. Han
virker ligeglad med alting. I timerne sidder han og hænger, før
plejede han altid at deltage. I frikvarterne går han rundt for sig
selv, tidligere spillede han fodbold sammen med os andre. Jeg
synes, det er mærkeligt, at han opfører sig sådan og tror, at der er
noget galt, men han siger selv, at han har det fint. Hvordan kan
jeg tale med ham om mine bekymringer? Og skal jeg fortælle om
min bekymring til andre?
20
CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK
SYGDOM?
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 3
Tema
Hvor går grænsen imellem det ”normale” og det ”unormale”?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case
med tilhørende spørgsmål (se elevøvelse), som de skal diskutere
og besvare. Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for
resten af klassen. Du kan opsummere og sammenholde
gruppernes forskellige svar på tavlen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvem definerer, hvornår der er tale om psykisk sygdom?
• Hvad mener I, er en ”normal” og ”unormal” reaktion?
• Hvornår er det normalt at reagere voldsomt?
Formål
Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over den
flydende grænse imellem psykisk sygdom og psykisk sundhed.
Samtidig skal øvelsen bevidstgøre eleverne om, at alle mennesker
reagerer forskelligt på psykiske belastninger, og at der er vide
grænser for det normale.
21
CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK
SYGDOM?P S Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 3
Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin
kæreste gennem et år. Han er dybt ulykkelig over bruddet og har
lige siden grædt hver dag. Samtidig har han haft svært ved at sove,
og er begyndt at ryge hash. Han har slet ikke lyst til nogle af de
ting, der ellers plejer at gøre ham i godt humør – at være sammen
med vennerne, feste, gå i biografen og spille fodbold. Nogle
aftener har han tænkt, at det ville være en lettelse at begå
selvmord. Så kunne hans kæreste for alvor se, hvad hun har været
skyld i.
Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen:
• Hvad er er der galt med Peter?
• Er Peter psykisk syg, fordi han har selvmordstanker?
• Tror I, at brugen af hash eller alkohol kan give psykiske
problemer?
• Hvad tror I, vil hjælpe Peter?
22
CASE 2: VORES SYN PÅ OS SELVP
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 4
Tema
Hvilken sammenhæng er der imellem vores selvforståelse og
psykisk sundhed?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case
med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare.
Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres besvarelser for resten
af klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes
forskellige svar på tavlen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvad er selvværd?
• Hvad betyder selvværd for vores måde at se på os selv?
• Har man et psykisk problem, hvis man har mange negative
tanker om sig selv?
Formål
Øvelsen skal styrke elevernes bevidsthed om egen
selvforståelse/eget selvværd og dens/dets betydning for, hvordan
man har det psykisk. Derudover er formålet at gøre eleverne
opmærksomme på, at der kan være stor forskel på, hvordan andre
oplever én, og hvordan man oplever sig selv.
23
CASE 2: VORES SYN PÅ OS SELV S Y K I A T R I F O N D E
Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 4
Sara er 15 år. Hun har en dejlig familie, som hun for det meste
kommer godt ud af det med. Saras venner beskriver hende som
sød, køn og rigtig god at snakke med, men sådan ser Sara slet ikke
sig selv. Hun synes, at hun er grim og totalt kikset. Hun hader at
se sig selv i spejlet, og hun hader at blive fotograferet. Hun synes,
at andre altid siger rigtige og kloge ting, mens alt det, der
kommer ud af hendes mund, lyder forkert. Sara og hendes
omgivelser har altså helt forskellige opfattelser af, hvordan hun er.
Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen:
• Hvad er Saras problem?
• Hvorfor kan der være så stor forskel på, hvordan Sara opfatter
sig selv i forhold til, hvordan hendes omgivelser opfatter
hende?
• Er et menneskes selvforståelse altid den samme, eller kan den
variere/ændre sig?
• Hvilken betydning har selvforståelse for et menneskes psykiske
sundhed?
• Hvad kan hjælpe Sara til en mere positiv opfattelse af sig selv?
24
CASE 3: HVORNÅR DRIKKER FORÆLDRE FOR MEGET?
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 5
Tema
Hvordan kan forældres alkoholmisbrug påvirke børn og unges
trivsel og psykiske sundhed?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case
med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare.
Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af
klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes
forskellige svar
på tavlen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvilke konsekvenser kan det få for børn/unge, hvis en eller
begge af deres forældre har et alkoholmisbrug?
• Hvornår er der tale om et misbrug?
Formål
Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over,
hvordan forældres indtag af alkohol kan påvirke børn og unges
trivsel og psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen få eleverne til
at reflektere over de modsatrettede følelser, man som barn og ung
kan føle over for en mor eller far, der drikker for meget.
25
CASE 3: HVORNÅR DRIKKER FORÆLDRE FOR MEGET?
Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 5
Camilla er 14 år. Hun bor sammen med sine forældre og to
mindre søskende. Camillas mor drikker sig engang imellem fuld i
hverdagene. Så bliver hun anderledes. Camilla bryder sig ikke om
det. Hun prøver at passe godt på sine mindre søskende, så de ikke
skal opleve, at deres mor er fuld. Camilla kan være nervøs for at
invitere veninder hjem, hun er bange for, at hendes mor er fuld,
derfor er de tit hjemme hos veninderne. Camillas veninder ved
ikke, at Camillas mor drikker sig fuld i hverdagene. Camilla
synes, det er pinligt, og vil helst holde det skjult for omverdenen.
Det er indtil videre ikke så svært for Camilla, for hun klarer sig
godt i skolen, har søde veninder og er for det meste glad. Engang
imellem bliver hun rigtig sur og rasende på sin mor, men hun
siger det ikke til nogen og holder sine følelser skjult. Andre gange
tænker Camilla på, om det måske er hendes skyld, at hendes mor
drikker sig fuld.
Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen:
•
•
•
•
Hvordan tror I, Camilla har det?
Kan det være Camilla skyld, at hendes mor drikker sig fuld?
Hvorfor siger Camilla ikke noget til sin mor?
Har Camilla brug for at tale med nogen?
26
CASE 4: HVORDAN PÅVIRKER OMSORGSSVIGT BØRN
OG UNGE?
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 6
Tema
Hvordan påvirker fysisk og psykisk vold børn og unges trivsel og
psykiske sundhed? Og hvornår træder en lærers
underretningspligt i kraft?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case
med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare.
Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af
klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes
forskellige svar på tavlen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvad er forskellen på fysisk og psykisk vold?
• Hvilke konsekvenser kan det få for et barn/en ung at blive
udsat for enten fysisk eller psykisk vold?
• Med udgangspunkt i underretningspligten kan I snakke om,
hvornår man som lærer skal underrette.
Formål
Hensigten med øvelsen er at få eleverne til at reflektere over,
hvordan fysisk såvel som psykisk vold kan påvirke børn og unges
27
trivsel og psykiske sundhed. Samtidig skal øvelsen få eleverne til
at reflektere over de modsatrettede følelser, man som barn og ung
kan føle overfor en mor eller far, som er fysisk eller psykisk voldelig. Eleverne skal endvidere, med udgangspunkt i underretningspligten, forstå alvoren i konsekvenserne af vold.
CASE 4: HVORDAN PÅVIRKER OMSORGSSVIGT BØRN
OG UNGE?
Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 6
Kasper er 12 år. Hans forældre er skilt, og Kasper bor skiftevis hos
sin mor og far. Kaspers far kan godt finde på at slå ham bagi eller
give ham en lussing, hvis han ikke overholder deres aftale. Andre
gange kan han finde på at slå Kasper umotiveret. Kasper finder
aldrig rigtig ud af, hvad han har gjort galt. Kasper tør ikke at
fortælle, at hans far slår ham, han er nemlig også rigtig glad for sin
far og vil ikke gøre ham sur eller skuffe ham. Der er også mange
dage, hvor Kasper og hans far hygger sig rigtig meget sammen. De
går f.eks. tit i biografen og tager på fisketure. Nogle gange giver
Kaspers far udtryk for, at Kasper er en skuffelse. F.eks. hvis han
ikke får gode karakterer eller vinder i karate. Nogle gange siger
han også helt uden grund, at han ikke kan kende sig selv i Kasper
og siger, at han bliver i tvivl om, hvor vidt Kasper overhovedet er
hans barn.
Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen:
• Hvordan tror I, at Kasper har det?
• Hvordan tror I, det påvirker Kasper psykisk at blive slået?
• Hvordan tror I, det påvirker Kasper psykisk at få at vide, at
han er en skuffelse?
• Hvorfor dækker Kasper over sin far?
• Er det Kaspers skyld, at han bliver udsat for fysisk og psykisk
28
vold?
• Hvem kan Kasper tale med?
CASE 5: DET PERFEKTE LIV
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 7
Tema
Hvor går grænsen mellem at ville klare sig godt og være
perfektionistisk?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case
med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare.
Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af
klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes
forskellige svar
på tavlen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvad er perfektionisme?
• Handler perfektionisme om vores egne eller andres
forventninger om at være perfekte?
• Hvorfor kan vi have brug for at føle os perfekte?
• Hvordan finder man ud af, hvad der rimelige krav at stille til
sig selv?
Formål
Øvelsen skal få eleverne til at reflektere over, hvor grænsen går i
forhold til, hvad der er rimelige krav at stille sig selv. Eleverne skal
29
også reflektere over egne og andres forventninger, og hvad man
kan stille op med forventningspres.
CASE 5: DET PERFEKTE LIV
Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 7
Nanna er 15 år. Hun klarer sig godt i skolen og skal snart i
gymnasiet. Hun er vellidt blandt lærere og har mange gode
venner i og udenfor klassen. Hun er vant til altid at klare sig godt
i fagene og er også rigtig god til gymnastik, som hun går til tre
gange om ugen. Hun er dygtig til mange ting, og har derfor også
mange ambitioner for fremtiden. Nanna gør sig meget umage for
at klare sig godt. Hun stræber efter at score de højeste karakter,
være den bedste veninde, gå på elite gymnastikholdet og være en
datter, som forældrene kan være stolte over. Nanna bliver sur på
sig selv, hvis hun ikke lever op til sine egne forventninger eller de
forventninger, som hun tror, andre har til hende. Hvis hun ikke
klarer sig godt nok, presser hun sig selv endnu hårdere. Hun får
negative tanker om sig selv, hvis hun ikke føler sig god nok,
derfor gør hun alt, hvad hun kan, for altid at være god.
Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i grupper:
• Hvordan tror I, det er at være Nanna?
• Hvorfor tror I, det er vigtigt for Nanna altid at være den
bedste?
• Hvordan tror I, Nannas selvværd er?
• Hvordan kan Nanna synes, hun er god nok, selv om hun ikke
er perfekt?
30
CASE 6: HVORNÅR ER MAN GLAD FOR AT VÆRE DEN,
MAN ER?
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 8
Tema
Hvad skal der til for, at man har det godt med at være den, man
er? Og hvordan finder man ud af, hvordan man gerne vil være?
Øvelse
Klassen deles ind i grupper. Hver gruppe får udleveret en case
med tilhørende spørgsmål, som de skal diskutere og besvare.
Eleverne skal efterfølgende fremlægge deres svar for resten af
klassen. Du kan opsummere og sammenholde gruppernes
forskellige svar
på tavlen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvorfor kan man nogen gange have lyst til at være en anden?
• Hvordan finder man ud af, hvordan man gerne vil være?
• Hvad skal der til for, at man har det godt, med den man er?
Formål
Hensigten med øvelsen er at lade eleverne diskutere, hvad det vil
sige at have det godt med at være, den man er, og hvad der afgør,
om man er tilfreds med at være den, man er. Øvelsen skal også få
eleverne til at reflektere over identitet, og hvordan man finder ud
31
af, hvordan man gerne vil være.
CASE 6: HVORNÅR ER MAN GLAD FOR AT VÆRE DEN,
MAN ER?
Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 8
Thomas har tidligere været faglig dygtig i klassen. Han har været
en af de drenge, der godt kunne lide at spille computerspil i
frikvarterne og har gået meget sammen med en bestemt gruppe
drenge. De sidste par måneder er Thomas begyndt på mange nye
ting. Han går ikke så meget op i det faglige længere, og han er
stoppet med at spille computerspil i frikvarterne. Thomas er i
stedet for begyndt til basket og har skiftet tøjstil. Han er også
begyndt at lytte til noget andet musik og går nu sammen med en
ny gruppe drenge. Thomas’ forældre er bekymrede. De synes, at
Thomas er blevet et andet menneske.
Diskuter og besvar nedenstående spørgsmål i gruppen:
•
•
•
•
Hvorfor tror I, at Thomas har forandret sig så meget?
Er det almindeligt at have lyst til at lave om på sig selv?
Er der grund til, at Thomas’ forældre skal bekymre sig?
Hvordan tror I, Thomas har det?
32
HVEM OG HVAD PÅVIRKER MIG?P S Y K I A T R I F O N
Del 2 - efter bussens besøg
Lærervejledning til elevøvelse 9
Tema
Hvad og hvem påvirker min psykiske sundhed?
Øvelse
Eleverne udfylder hver for sig et ark med humørcirkler. Omkring
cirklerne skal de skrive, hvad der påvirker deres humør i en positiv
og negativ retning, både i forhold til hvordan de selv og andre
påvirker deres humør. Bagefter inddeles eleverne i mindre
grupper og fortæller hinanden om deres humørcirkler og om,
hvorfor cirklerne ser ud, som de gør.
Gruppearbejdet kan danne udgangspunkt for en fælles diskussion
i klassen.
Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en fælles
diskussion:
• Hvem har betydning for, hvordan man har det?
• Hvordan kan andre/andet (venner, TV-serier, forældre, idoler,
reklamer etc.) påvirke, hvordan man har det?
• Hvad er det, der gør, at nogen/noget har en positiv
påvirkning?
• Hvad er det, der gør, at nogen/noget har en negativ
påvirkning?
33
• Hvorfor er man nogle gange sammen med personer – eller gør
ting – som man i virkeligheden ikke har lyst til?
• Er der forskel på, hvad voksne synes er godt for en, og hvad
man selv synes? Hvorfor?
• Hvordan tror I, at I påvirker hinanden?
• Hvad kan man gøre for at blive positivt påvirket?
Formål
Eleverne skal reflektere over, hvem og hvad der påvirker dem, og
hvad påvirkningerne betyder for deres psykiske sundhed.
Samtidig skal øvelsen tydeliggøre, hvor potentialet for positive
påvirkninger er størst, og gøre eleverne mere kritiske over for de
påvirkninger, de får.
HVEM OG HVAD PÅVIRKER MIG?P
Del 2 - efter bussens besøg
Elevøvelse 9
Del 1: Udfyld hver især humørcirklerne.
Hvad påvirker mit humør positivt?
Hvad påvirker mit humør negativt?
Del 2: Gå sammen i grupper og vis hinanden jeres ark. Undersøg,
om det er de samme ting, der påvirker jeres humør. Diskuter,
hvor meget I selv kan gøre for at påvirke jeres humør positivt
såvel som negativt, og hvordan eller i hvor høj grad andre har
betydning for jeres humør.
34
ROS OG ANERKENDELSE
Del 2 – efter bussen besøg
Lærervejledning til elevøvelse 10
Tema
Hvilken betydning har ros og anerkendelse for vores psykiske
sundhed?
Øvelse
Du kan starte øvelsen med at forklare, at I skal i gang med at lave
en øvelse, der handler om ros og anerkendelse. Når vi bliver rost
bliver vores selvtillid styrket. Ros kan f.eks. være at sige: ”Du er
rigtig god til matematik”. Selvtillid handler om, at vi tror på, at vi
er gode til noget. Når vi bliver anerkendt, bliver vores selvværd
styrket. Anerkendelse kan f.eks. være at sige: ”Jeg kan rigtig godt
lide at være sammen med dig”. Selvværd handler om, hvor meget
vi synes, vi er værd som mennesker. Om vi synes, at vi er okay,
også selv om vi ikke er perfekte. Du kan bruge det ark, som findes
i elevøvelsen til at fortælle om forskellene på ros og anerkendelse
samt selvtillid og selvværd.
I grupper á seks skal eleverne efter tur rose eller anerkende deres
sidemand til højre ved at fortælle hele gruppen om noget, som
han/hun beundrer sidemanden for.
Når alle har fortalt en anerkendende/rosende historie, skal de efter
tur anerkende/rose dem selv. Hvis eleverne synes, at det er svært
at komme i gang med de selvanerkendende/rosende historier, kan
de f.eks. skrive små sedler, der starter med: ”En ting, jeg er er god
35
til er...”, ”En positiv ting ved mig er…”, ”Man kan regne med
mig, når…”, ”Mine venner kan lide mig, fordi...”, “Jeg er stolt
over…”.
Sedlerne kan ligge i midten, og de kan skiftes til at trække en
seddel. De kan også selv lave andre sedler.
Efter x antal runder, hvor eleverne først bliver anerkendt af deres
sidemand og dernæst anerkender sig selv, kan I sammen snakke
om:
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan oplever I det, at blive rost/anerkendt?
Hvordan er det at skulle rose/anerkende jer selv?
Hvordan er det, at skulle rose/anerkende jeres sidemand?
Hvad gør anerkendelse for vores selvværd?
Hvorfor er det godt at have et højt selvværd?
Hvor tit plejer I at anerkende hinanden i klassen?
Er det nemmest at rose eller anderkende? Hvorfor?
Formål
Eleverne skal på egen krop mærke, hvilken betydning ros og
anerkendelse har. I forlængelse heraf skal de reflektere over,
hvilken betydning anerkendelse har for vores selvværd, og hvorfor
det er vigtigt at have et højt selvværd. Samtidig skal de blive
bevidste om, at der er forskel på ros og anerkendelse.
ROS OG ANERKENDELSE
Del 2 – efter bussen besøg
Elevøvelse 10
I skal starte med i fællesskab at snakke om forskellen på
anerkendelse og ros. I kan bruge skabelonen nedenfor.
Prøv at komme med eksempler på ros og anerkendelse.
Bagefter skal I, i grupper à 6, skiftes til at rose/anerkende jeres
sidemand til højre. Efter at alle er blevet rost/anerkendt, skal I
skiftes til at rose/anerkende jer selv. Gentag runden det antal
gange, I aftaler med jeres lærer.
36
Anerkendelse handler om:
Man kan anerkende:
Den andens følelser
Den andens gode intension
Den andens gode motiv
Den anden som menneske
Ros handler om:
At vurdere den anden
Bedømme den anden
Sætte værdi på den anden
Give den anden en god karakter
Handler om hvad vi GØR
Handler om hvem vi ER
Handler om resultat
Handler om relationer
Det den anden gør
Den anden som menneske
Ros skaber selvtillid
(Jeg tror på, at jeg er dygtig til noget)
Anerkendelse skaber selvværd
(Jeg er ok, som jeg er/
Jeg er lige så meget værd, som de andre)
37
Hvis man udelukkende får ros for det, man
GØR og ingen anerkendelse for den, man ER,
kan det resultere i en konstant jagt efter at vise,
at man er dygtig nok.
PSYKISKE SYGDOMME OG PROBLEMER
Hvad er psykisk sygdom?
Vi har alle prøvet at være nervøse og kede af det. Du kan sikkert
selv blive bange og nervøs, når du skal i gang med noget nyt,
f.eks. hvis du skal skifte skole eller ud med en kæreste for første
gang. Du kan blive trist og nedtrykt, hvis det går dårligt med
kammeraterne, eller hvis du får skæld ud af dine forældre eller
lærere. Det er normalt at kunne mærke sine følelser. Det er
følelserne, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der er godt og
dårligt for dig. Der er ikke nogen skarp grænse mellem de helt
normale følelser og det, som kan være en psykisk sygdom. Men
hvis nervøsiteten eller ængstelsen bliver så voldsom, at hjertet
banker, og hænderne ryster, og man må gå hjem gentagne gange,
så kan der være tale om en psykisk lidelse, en angstsygdom. Og
hvis tristheden bliver så slem, at man gennem længere tid føler sig
værdiløs og ikke synes, at livet er værd at leve, så er der tale om en
psykisk sygdom, en depression. Grænserne for, hvad der er
normalt, og hvad der er sygt, ændres med tiden og afhænger
desuden af, hvilket samfund man lever i, og hvilke forældre og
venner man har. For 20 år siden kunne man f.eks. ikke drømme
om at tilbyde ofre for voldtægt, trafikulykker eller bankrøveri
psykologisk krisehjælp. Det betragtes i dag som en stor mangel,
hvis det ikke tilbydes. Så der er mange ting, der er med til at
bestemme, hvad man opfatter som sygeligt og som normalt, og
hvad der skal behandles eller ikke behandles.
Det er psykisk sygdom, når følelser og tanker tager overhånd og tager
magten fra en, så man lider under det og har svært ved at fungere
38
sammen med andre mennesker – i det samfund og miljø, man nu
lever i.
Lidt eller meget?
Nogle psykiske reaktioner er så milde, at de ikke spiller nogen
praktisk rolle. F.eks. højdeskræk, nervøsitet, når man skal op til
tavlen eller tristhed efter at være dumpet til en eksamen. Disse
reaktioner kan være generende, men vi lever med dem, blæser på
dem eller tager udfordringen op og overvinder dem som regel.
Nogle psykiske reaktioner kan imidlertid blive så kraftige og
alvorlige, at der er tale om psykisk sygdom, som kræver
behandling. Psykiske sygdomme kan komme i perioder. F.eks.
dyb depression eller sindssygdom efter indtagelse af stoffer. Men
de går ofte over, og man kan blive fuldstændig rask igen. De mere
langvarige sygdomme er f.eks. skizofreni og maniodepressiv
sygdom eller meget svær angst eller tvangstanker. De kræver
behandling, men så kan man som regel også leve et nogenlunde
normalt liv. I nogle tilfælde kan de dog være så invaliderende, at
man ikke kan arbejde.
Hvorfor psykisk syg?
Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvorfor man får en psykisk
sygdom. Men vi ved alligevel noget. Forskere har lavet
undersøgelser der viser, at nogle bestemte forhold øger risikoen
for psykisk sygdom. Her er nogle af dem:
Arvelige risikofaktorer
Alle mennesker er født med deres helt egne gener (arveanlæg, der
sidder på kromosomerne i kroppens celler). Gener er med til at
forme, hvordan det enkelte menneskes krop og psyke udvikler sig.
Nogle mennesker har på grund af deres gener større risiko for at
blive psykisk syge. Det gælder f.eks. for den maniodepressive
sygdom og Alzheimer-demens.
Fysiske påvirkninger mens man vokser op
Man kan udsættes for forskellige skadelige påvirkninger omkring
fødslen eller i barndommen. Man kan f.eks. få betændelse i
hjernen eller komme ud for en trafikulykke og få en hjerneskade.
Hvis ens mor har misbrugt alkohol eller stoffer under
graviditeten, kan det også give psykiske problemer.
Psykiske belastninger
Psykiske belastninger kan også give psykiske sygdomme. De kan
opstå, hvis forældre ikke tager sig ordentligt af deres barn, eller
hvis et barn bliver misbrugt af voksne. Misbrug kan være fysisk –
f.eks. at man bliver slået eller udsat for seksuelle overgreb.
Misbrug kan også være psykisk – f.eks. hvis man bliver råbt ad
eller hele tiden gjort til syndebuk. Eller hvis man, allerede fra man
er ung, skal være mere voksen end sin alder og passe på sine
forældre (hvis de f.eks. er psykisk syge). Psykiske belastninger kan
også skyldes grov mobning i skolen, eller hvis man flytter til et
fremmed land. Tab af én, man holder af, er også en psykisk
belastning. Sommetider udsættes man for flere belastninger, end
man kan klare. Det er meget forskelligt, hvor mange belastninger
et menneske kan klare. Nogle mennesker er meget mere sårbare
end andre. Jo mere sårbar man er, jo mindre belastning skal der
til, før man reagerer med psykiske symptomer. Men alle kan blive
angste, deprimerede eller begynde at se og høre ting, der ikke er
39
der.
Væk med fordommene
Et brækket ben, lungebetændelse og influenza er til at forstå, og
hvis det rammer ens nabo eller en fra skolen, er man parat til at
vise medfølelse. Men hører man, at en kammerat er angst eller har
selvmordstanker, bliver man usikker og ved ikke, hvad man skal
gøre. Og endnu værre er det, hvis naboen eller skolekammeraten
har været på "Sankt Hans", eller hvad den lokale "tosseanstalt"
eller "kolbøttefabrik" nu hedder. Så siger fordommene en, at man
skal passe på og måske helst undgå at have mere med ham eller
hende at gøre. Psykiske sygdomme har altid været set på med en
blanding af frygt og skepsis. At være sindssyg er enten bare noget
trættende og besværligt eller måske endda noget utilregneligt og
farligt. I bedste fald er det harmløst og sært. Desværre støtter
fremstillingerne af mennesker med psykiske sygdomme på film og
i tv ofte de negative opfattelser. Vi opfatter ikke længere
mennesker med psykiske sygdomme som "afsindige" eller
"besatte", men der findes stadig mange myter og fordomme om
psykiske sygdomme. Fordommene er med til at gøre det ekstra
besværligt for dem, der er psykisk syge. De er bange for at tale om
deres sygdom og ønsker ofte at holde den skjult, hvilket desværre
gør, at fordommene lever videre. Mange lader være med at søge
hjælp for at undgå, at nogen skal vide, at der er noget i vejen.
Hvad gør man?
Hvis man får et psykisk problem, er det en god ide at finde en
(voksen),man har tillid til og kan snakke med. Det kan være en
ven, en lærer eller ens forældre. Man kan også gå på biblioteket
eller på anden måde skaffe sig viden. Mere viden og det at tale
med nogen er det første skridt til at få det bedre. Det gælder alle
psykiske problemer og sygdomme.
Man kan også kontakte sin praktiserende læge,
sundhedsplejersken på skolen eller en af de åbne rådgivninger,
hvor man kan henvende sig anonymt.
Behandlingen består i samtaler, måske også med ens familie. Først
finder man ud af, hvad problemet og eventuelt diagnosen er.
Derefter forsøger man at bearbejde problemet med forskellige
psykologiske behandlingsformer, eventuelt også med medicin,
hvis det er nødvendigt.
Diagnoserne
Psykologer og psykiatere har nogle mere præcise regler for, hvad
de kalder psykisk sygdom. Det er regler som siger, at hvis man har
netop det og det symptom, eventuelt i så og så lang tid, så har
man netop den sygdom (diagnose). Diagnoserne er vigtige for
behandlerne, lægerne og psykologerne, fordi sygdommene skal
behandles forskelligt.
Man inddeler de psykiske sygdomme i følgende ti grupper:
1. De sygdomme, hvor der er en fysisk skade eller fejl i hjernen,
f.eks. tab af nerveceller (skrumpning af hjernen). Det drejer sig
især om demens, altså en tilstand med dårlig hukommelse og
koncentration. Man kan ikke huske, hvad man lige har sagt og
kan ikke samle sig om at læse avisen eller føre en samtale. Du
kender det måske fra din gamle bedstefar eller andre ældre
40
mennesker. Mest udbredt er den såkaldte Alzheimer-demens og
demens som følge af åreforkalkning.
2. De psykiske sygdomme, der skyldes fysisk påvirkning af
hjernens nerver som følge af misbrug af alkohol eller stoffer (f.eks.
abstinenspsykose ved ophør af alkoholmisbrug eller sindssygdom
på grund af stoffer som amfetamin og ecstasy).
3. Egentlige psykoser (sindssygdomme), specielt skizofreni, der er
kendetegnet ved hallucinationer (f.eks. stemmer, som kun den
syge hører) og vrangforestillinger (f.eks. en ide om at have
indbygget en mikrofon i tænderne, som aflyttes af politiet).
4. Depression eller maniodepressiv sygdom, en ubehagelig
tilstand med dyb tristhed, modløshed og ingen energi, hvor man
næsten ikke kan holde ud at være sammen med andre mennesker.
Depression kan komme igen flere gange i livet, og hos nogle få
kan der også komme manier, dvs. perioder med opstemthed.
5. Nervøse og stressrelaterede tilstande er især angstanfald og
angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for at være
sammen med kammerater eller angst for små lukkede rum
(fobier). Til denne gruppe hører også tvangstanker og tvangshandlinger og det at have kropslige symptomer som smerter og
træthed uden at fejle noget kropsligt.
6. Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser.
Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor man fokuserer
meget på mad. Anoreksi og bulimi er de mest kendte
spiseforstyrrelser. En almindelig årsag til længerevarende
søvnproblemer skyldes depression. I forhold til seksuelle
forstyrrelser benytter man psykoterapeutiske, medicinske og
kirurgiske behandlinger.
7. Personlighedsforstyrrelser er en gruppe af psykiske lidelser, der
dækker over en bred vifte af personlighedsmæssige problemer i
forhold til det, vi kalder normal adfærd. Det kan f.eks. omhandle
problemer med at knytte sig til andre mennesker. Til gruppen
hører også f.eks. spillelidenskab og kleptomani.
8. Mental retardering, det man i gamle dage kaldte åndssvaghed,
altså det at intelligensen er lav. Det vil sige, at
intelligenskvotienten (IQ) er fra 69 og nedefter. Sinke-området
(IQ 70-85) betragtes ikke som psykisk sygdom.
9. Medfødte psykiske udviklingsforstyrrelser, f.eks. problemer
med at tale og forstå og have kontakt med omgivelserne. De
specielle sygdomme, der hedder infantil autisme og Aspergers
syndrom, hører også ind under denne gruppe, der kategoriseres
som udviklingsforstyrrelser mere end egentlig psykisk sygdom.
10. ADHD-børn (det man tidligere kaldte DAMP), dvs. børn,
der er urolige og ude af stand til at fastholde opmærksomheden
gennem længere tid. ADHD er et godt eksempel på de flydende
grænser mellem det normale og det syge. Nogle opgørelser siger,
at kun 1% af børn har ADHD, mens andre når frem til 5%.
41
Tal på psykisk sygdom
Hver anden danske familie kommer i kontakt med
behandlingssystemet på grund af psykisk sygdom.
Mere end 500.000 danskere har en psykisk sygdom. Mindst
200.000 danskere lider til enhver tid af depression, mindst
200.000 lider af angst, og mindst 200.000 har et misbrug.
Omkring 40.000 danskere er ramt af svære psykoser og 50.000 af
demens.
• 15% får tilbagevendende depressioner eller vedvarende
tristhed.
• 20% får angstsymptomer - fobier, panikangst eller
vedvarende angst.
• 20% får misbrugsproblemer - alkohol, medicin eller stoffer
• 15% over 65 år bliver demente.
• Godt 800 danskere begår hvert år selvmord. Over 10 gange
så mange forsøger at begå selvmord.
På verdensplan vil en ud af fire blive berørt at psykiske lidelser på
et tidspunkt i sit liv.
• 24 millioner mennesker i hele verden lider af skizofreni.
• 70 millioner mennesker har et alkoholmisbrug.
• Depression og behandling af depression er i dag den
fjerdestørste omkostning for sundhedssystemer i hele verden.
• WHO (Verdenssundhedsorganisationen) regner med, at
depression om 20 år vil være den næststørste omkostning for
sundhedssystemer i hele verden.
• Hvert år begår en million mennesker selvmord. Mellem 10 og
20 millioner mennesker vil prøve det.
Kilde: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), World Health
Report 2001.
Fakta om psykisk sygdom
42
• De psykiske sygdomme er lige så reelle som kropslige sygdomme
– og kan forebygges og behandles ligesom kropslige sygdomme.
• Psykiske sygdomme kan forklares og behandles ud fra både
biologiske, psykologiske og sociale synsvinkler. Det er ikke et
enten eller, men som regel et både-og.
• Psykiske sygdomme behandles af praktiserende læger,
praktiserende psykiatere og psykologer. I svære tilfælde kan man
blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, som findes på de fleste
store hospitaler.
• En psykiater er en læge, der har specialiseret sig i psykiatri
(psykiatri er læren om de psykiske sygdomme). Han kan både
give samtalebehandling og medicin.
• En psykolog har studeret psykologi på universitetet og kan give
samtalebehandling, men ikke medicin.
• En psykoterapeut har ingen bestemt uddannelse, og titlen kan
dække over alt fra universitetsuddannede psykologer eller
psykiatere, terapeuter med mange års erfaring og viden til folk,
der har taget nogle få kurser i psykologi. Psykoterapeuten
behandler med samtaler.
• Psykoterapi er samtalebehandling. Terapien kan bygge på
forskellige metoder, f.eks. den kognitive hvor man arbejder med
tankemønstre og forsøger at vende negative tanker til positive
tanker eller den psykodynamiske, hvor man hjælper personen til
at forstå problemer og tilværelsen i lyset af fortrængte og
ubevidste følelser og tanker.
• Psykofarmaka er nervemedicin mod eksempelvis psykotiske
symptomer (hallucinationer), depression eller angst.
HJEMMESIDER
www.psykiatrifonden.dk
Hjemmeside for PsykiatriFonden
www.tabu.dk
Hjemmeside for PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
www.psyknet.dk
Hjemmeside der handler om psykiske sygdomme og problemer
www.netdoktor.dk
Hjemmeside om sundhed og sygdom
www.sindnet.dk
Hjemmeside om psykiske sygdomme lavet af psykiatribrugere
www.netpsych.dk
Hjemmeside udarbejdet af psykologer og psykiatere
www.socialpsykiatri.dk
Hjemmeside for Videnscenter for Socialpsykiatri
www.bedrepsykiatri.dk
Hjemmeside for Landsforeningen Bedre Psykiatri, tidligere
Landsforeningen Pårørende til Sindslidende
www.sind.dk
Hjemmeside for Landsforeningen SIND
www.galebevaegelsen.dk
Hjemmeside for Galebevægelsen
www.sum.dk
Hjemmeside for Sundhedsministeriet. Søg under sundhed/
psykiatri
www.sortsind.dk
Inspiration til lærere om, hvordan de kan tage psykisk sygdom op
i klassen.
www.sst.dk
Hjemmeside for Sundhedsstyrelsen
www.netpsykiater.dk
Information, brevkasse og ordbog om psykiske sygdomme.
www.lap.dk
Hjemmeside for Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere
43
LINKS OG TELEFONRÅDGIVNING/OPLYSNING
PsykiatriFonden
Mailrådgivning til børn og unge: www.tabu.dk
Samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre: www.tabu.dk
Telefonrådgivning: Tlf. 3925 2525
Alkohol i familien
Hope: Tlf. 8033 0610, www.hope.dk
Københavns Kommune: Tlf. 3317 2010, www.dedrikkerderhjemme.dk
TUBA: Tlf. 4396 2080, www.tuba.dk
Angst
Angstforeningen: Tlf. 7027 9294, www.angstforeningen.dk
Autisme
Landsforeningen Autisme: Tlf. 7025 3065, www.autismeforening.dk
Videnscenter for Autisme: www.autisme.dk
Børn af psykisk syge forældre
Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning: Tlf. 3821 3838
Gentofte Familiecenter: Tlf. 3998 4141
Københavns Kommune FamilieFokus: www.kk.dk/bornenetvaerk.dk
Næstved Kommune Børne- og Ungeafdeling: Tlf. 5588 3110
PsykiatriFondens samtalegrupper for børn: www.tabu.dk
SUS: www.barn-i-fokus.dk
Depression
Depnet: www.depnet.dk (information om depression)
Depressionsforeningen: Tlf. 3312 4774, www.depressionsforeningen.dk
44
Ensomme unge
Ensomung: Chatsted for 15-30-årige, www.ensomung.dk
Ventilen: Mødested for 15-25-årige: Tlf. 7020 8308, www.ventilen.dk
Mobning
AMOK – antimobbekonsulenterne: www.mobbeland.dk
Opmærksomhedsforstyrrelser
ADHD foreningen: Tlf. 7021 5055, www.adhd.dk
Psyke og psykiatri (få svar på psykologiske og psykiatriskespørgsmål)
www.psyknet.dk
Psykiatriske skadestuer i Region Hovedstaden
Psykiatrisk Center Amager
Digevej 110, PC1, 2300 Kbh. S, Tlf. 3234 5050
Psykiatrisk Center Ballerup
Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup, Tlf. 3864 5003
Psykiatrisk Center Frederiksberg
Nordre Fasanvej 57, indgang 27, Tlf. 3816 4515
Psykiatrisk Center Gentofte
Niels Andersens Vej 65, opgang 32, 2900 Hellerup, Tlf. 3864 6100
Psykiatrisk Center Glostrup
Ndr. Ringvej 69, Hovedbygning B, 2600 Glostrup, Tlf. 3864 0671
Psykiatrisk Center Hvidovre
Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby, Tlf. 3664 5502
Psykiatrisk Center København
Tuborgvej 235, bygning 51, 2400 Kbh. NV, Tlf. 3531 2300
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Tlf. 4829 3288
Psykiatrisk Center Bornholm
Helsevej 3, 3700 Rønne, Tlf. 5690 9600
Pårørende til psykisk syge
Sind: Tlf. 8612 4822, www.sind.dk
Rådgivning til unge
Børns Vilkår, Børnetelefonen: Tlf. 116 111, www.bornenettet.dk
Cyberhus: Online klubhus med rådgivning til børn og unge,
www.cyberhus.dk
Etnisk ung i krise: Tlf. 7027 0306, www.lokk.dk
Linien Unge og Sorg: Tlf. 7020 9903, www.ungeogsorg.dk
PsykiatriFondens mailrådgivning til børn og unge: www.tabu.dk
Samtalegrupper Frb: Tlf. 2990 6783, www.samtalegrupperFRB.dk
(tilbud til 12-25-årige)
Samtalegrupper Kbh: Tlf. 2990 2983, www.samtalegrupperKBH.dk
(tilbud til 12-25-årige)
Transmogriffen: værested for 15-30-årige: Tlf. 3539 0091,
www.transmogriffen.dk
Ungdomsklinikken: (tilbud til 14-17-årige i Kbh) Tlf. 33 21 55 11
Ung På Linie: Tlf. 7012 1000, www.urk.dk
Seksuelle overgreb
Albahus: Tlf. 3323 2123, www.albahus.dk
Brydcirklen.dk: Tlf. 3545 7411, www.brydcirklen.dk
Rigshospitalet, Center for seksuelle overgreb: Tlf. 3545 5032,
45
www.voldtaegt.dk
Sexologisk klinik: Tlf. 3545 7111
Støttecentret mod incest i Danmark: Tlf. 3313 6383, www.incest.dk
Selvmordstanker eller pårørende
Livslinien: Tlf. 7020 1201, www.livslinien.dk
Selvskade og spiseforstyrrelser
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser: Tlf. 7010 1818,
www.spiseforstyrrelser.dk
PS Landsforening: www.pslandsforening.dk
Stofproblemer
Netstof: www.netstof.dk
Rusnavigatørerne: www.kabs.dk
U-turn: Tlf. 8256 2300, www.uturn.dk
Unges Misbrug: http://unges-misbrug.servicestyrelsen.dk
Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)
OCD foreningen: Tlf. 7020 3091, www.ocd-foreningen.dk