1. No category

4
investor
Redigering Jesper Mulbjerg | Layout Páll Solnes
Mandag den 8. oktober 2012
Headhunter og investor Thomas Lund fortæller, at han får en klækkelig ekstragevinst ud af at sætte bl.a. sine pensionsmidler i de billige investeringspapirer ETF’er. Foto: Melissa Ørnstrup
5
investor
Mandag den 8. oktober 2012
Headhunter
satser på billige
værdipapirer
Thomas Lund investerer igennem de
billige ETF’er. Det burde langt flere gøre,
lyder rådet fra eksperter, men de danske
banker gemmer papirerne væk
■ oMKostninGer
Af Jens Theil og
Jakob Martini
H
eadhunter Thomas Lund
er en af de meget få danskere, der investerer igennem
de billige investeringspapirer
etF’er.
Han har både
sat sine egne pensionsmidler og sit
firmas egenkapital i de udenlandske værdipapirer,
som til en meget
lav pris sikrer ham
en bid af flere tusind aktier.
“På den måde her sikrer jeg,
at omkostningerne er i bund.
Det er langt billigere end at
investere igennem danske
investeringsforeninger,” siger
headhunteren, der til daglig er
partner i Unik HR.
etF’erne er børsnoterede
indeksfonde, hvilket betyder,
at man igennem et enkelt
værdipapir – etF’en – kan købe en lille del af et stort antal
aktier. På den måde kan man
meget billigt blive ekspone-
ret mod et helt aktieindeks,
som eksempelvis det danske
C20-indeks. en typisk etF vil
formentlig koste under 0,5
pct. af det investerede beløb,
mens traditionelle danske investeringsforeninger ofte er
flere procentpoint dyrere.
“Det giver i hvert fald 1 pct.
mere i afkast hvert år, end
hvis man gjorde det igennem
investeringsforeninger.
og
det er temmelig meget, når
det er over et helt liv. sparede
omkostninger er jo en sikker
FAKTA
■
■
■
■
■
gevinst. Det er ren bundlinje,”
siger thomas Lund.
Han kastede sig over etF’erne for et års tid siden, og på
den måde er han blevet en del
af en meget lille gruppe danskere. For mens etF’erne og
lignende indeksfonde vinder
frem i UsA og andre steder i
europa, taber de terræn i Danmark.
“Der er sandsynligvis meget få private danskere, der
investerer i etF’er eller indeksfonde, og det skyldes
etF
exchange-traded funds (etF) dækker over en passiv
fond, der følger et givent indeks og minder på den måde
meget om almindelige indeksfonde.
etF’erne bliver handlet på de internationale børser. der
er ikke nogen etF’er noteret i danmark.
etF har passiv forvaltning, hvilket vil sige, at der ikke er
nogen forvalter, der skal have penge for at forsøge at
håndplukke de bedste aktier.
den passive strategi bevirker, at omkostningsniveauet
befinder sig på et minimum.
Man kan investere både i aktier, obligationer og råvarer.
råvarer bliver dog betegnet etC – exchange-traded
commodity.
theil/rlb
formentlig, at der er meget
få bankrådgivere, som anbefaler det,” siger chefanalytiker nikolaj Holdt Mikkelsen
fra det globale analysefirma
Morningstar, der generelt
anbefaler etF’er på grund af
de lave omkostninger.
er i markedet, har svært ved
at trænge igennem, på grund
af at de ikke giver noget i
formidlingsprovision.
Den
samme udlægning kan man
til dels også bruge i relation
til etF’ere og lignende,” lyder
det fra professoren.
“når nogle investeringsforeninger er villige til at betale
helt op til 2 pct. af det investerede beløb til bankerne
bare for at komme på hylden,
mens investeringsforeninger
og etF’er stort set ingenting
betaler, så giver det nogle ret
Skjuler produkt
Professor ved Copenhagen
Business School Ken L. Bechmann ser stærke indikationer på, at de danske banker
gemmer de billige etF’ere og
indeksforeninger væk, fordi
de ikke får penge – såkaldt
formidlingsprovision – for at
sælge produkterne til kunderne.
i en rapport fra marts 2012
kortlægger Bechmann, at bankerne i 2010 modtog samlet
formidlingsprovision på 2,3
mia. kr.
“Det kan meget vel være
på grund af de årligt tilbagevendende formidlingsprovisionsbetalinger, at der er visse
typer investeringsprodukter,
som bankerne er meget forhippede på at sælge. selv de
danske indeksforeninger, der
“Det er ikke bare et spørgsmål om
rådgivning i bankerne. Det er også et
spørgsmål om at sælge noget af det,
som banken tjener mest på”
Professor ken L. bechmann, CbS
Det er også blandt andet
på grund af formidlingsprovisionen, at nogle af de traditionelle, danske investeringsforeninger bliver så meget dyrere
for kunderne.
“Cirka halvdelen af de administrationsomkostninger, som
kunden betaler, er en betaling
fra
investeringsforeningen
til banken for at få lov til at
komme på hylden,” siger Ken
L. Bechmann og fortsætter:
klare incitamenter. Det er derfor, det er svært at få lov til at
købe indeksforeninger eller
etF’ere i bankerne.”
Professoren råder bankkunder til at være skeptiske.
“vi bør som kunder være
bekendt med, at det ikke bare
er et spørgsmål om rådgivning i bankerne. Det er også
et spørgsmål om at sælge noFortsætter side 6
6
investor
Mandag den 8. oktober 2012
Thomas Lund undgår bankernes depotgebyrer ved at bruge Saxo Banks handelsplatform, når han investerer i ETF’er. Foto: Melissa Ørnstrup
Vær opmærksom på
skat og gebyrer
... Headhunter satser på
billige værdipapirer
get af det, som banken tjener
mest på.”
Hos
investeringsrådgivningsfirmaet Miranova, der
anbefaler at bruge ETF’er, oplever man ofte, at kunder har
holdt ETF’er skjult for kunderne. Det berettet partner Rune
Sørensen:
“Man kan få den tanke, at
bankerne vil promovere deres
egne investeringsforeninger,
da de jo tjener penge på dem,”
lyder det.
Hos Nordea medgiver seniorstrateg Henrik Drusebjerg, at storbanken ikke anbefaler ETF’er.
Har det noget at gøre med, at
de ikke giver formidlingsprovision?
“Nej, det har det ikke noget
som helst med det at gøre. Vi
tror på, at det giver merværdi
Indeksfonde taber terræn i Danmark
Indeksfonde på det danske, amerikanske og europæiske fondsmarked
16 Markedsandele i pct.
14
USA
12
10
8
EU
6
4
Danmark
2
0
2007
Steen Yde
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Morningstar
at bruge aktiv forvaltning,” siger Drusebjerg og fortsætter.
“Vi mener ikke, at lave omkostninger er det eneste lyksaliggørende. Hvis man vælger
at købe et indeks, så fravælger
man også noget rådgivning.
Vi mener, at man er nødt til
aktivt at forholde sig investeringerne, og det tager vi så et
gebyr for.”
På trods af flere henvendelser fordelt over tre dage var det
ikke muligt at få Danske Bank
i tale om emnet.
I stedet sendte storbanken
dette citat pr. mail, hvor Danske Bank lufter muligheden for
selv at lave ETF’er.
“ETF’er er ikke på vores
produktpalet, og derfor rådgiver vi ikke om dem. Vi følger
markedet og overvejer løbende
mulighederne i ETF-markedet
enten via samarbejde med eksisterende udbydere eller via
egenproduktion.”
[email protected]
[email protected]
■■ ETF
H
vis man som Thomas
Lund kaster sig over de
billige ETF’er, skal man især
være opmærksom på to ting:
Beskatningen og depotgebyret.
Der findes nemlig ingen
danske ETF’er, og de er derfor
alle børsnoterede i udlandet.
Det medfører, at de bliver beskattet som en udenlandsk
investeringsforening.
“Der er en skattebarriere. Det
betyder ikke noget, hvis det er
dine pensionsmidler, som du
sætter i ETF’er. Men hvis det er
frie midler, så bliver du lagerbeskattet hvert år, uanset om
du har solgt dine investeringer
eller ej,” siger Nikolaj Holdt
Mikkelsen fra analysefirmaet
Morningstar.
Banker tager gebyr
Hvis man har sat 1 mio. kr. i
en ETF, der så stiger 10 pct.
og dermed 100.000 kr. i værdi,
så skal man betale skat af de
100.000 kr. – også selvom man
ikke har realiseret nogen gevinst.
Samtidig tager de fleste
danske banker et depotgebyr
for at have ETF’er liggende.
Nikolaj Holdt Mikkelsen fra
Morningstar forklarer, at man
skal være opmærksom på
skatten ved ETF’er. Arkivfoto:
Jonas Pryner Andersen
Det undgår Thomas Lund dog
at betale.
“Jeg bruger Saxo Banks
handelsplatform for at komme uden om gebyrerne,” siger
headhunteren, der kun investerer i ETF’er.
“Du bliver lagerbeskattet hvert år,
uanset om du har
solgt dine investeringer eller ej”
Nikolaj Holdt Mikkelsen
Danske Bank forklarer i en
mail, at de har en række udgifter ved at have ETF’er på
bøgerne:
“Der er et depotgebyr, fordi
vi har en række administrative omkostninger forbundet
med depotadministrationen.”
Theil/jam