Pressemeddelelse Ambitiøs IT-konstellation ser dagens lys – og nye muligheder Nordjyske Lytzen IT styrker profilen yderligere i fusionen med fynske NSafe. Resultatet er en ambitiøs konstellation med stærke kompetencer på netværksløsninger, IP-telefoni og sikkerhed. Kodeordet er ”perfect match”, når Lytzen IT og Nsafe teamer op: De to virksomheders aktiviteter og arbejdsområder supplerer hinanden og giver samlet nye og flere muligheder. Det gælder både for virksomhedens kunder og for virksomheden selv, der ønsker at omsætte en ambitiøs vækststrategi i praksis. Målet er at vækste på flere forretningsområder – gennem vækst på medarbejdere, kompetence, geografi, omsætning og resultat. Salgsdirektør Christian Foghsgaard, Lytzen IT, om den nye konstellation i den danske IT-branche: ”Vi vil noget med vores virksomhed, fordi vi kan noget. Sammen med Nsafe kan vi endnu mere. Vores tilbud til kunderne bliver ganske enkelt endnu stærkere, fordi Nsafe har en markant profil på nogle områder, der passer godt sammen med vores fokusområder”. Taler samme sprog Hjørring-baserede Lytzen IT, der har specialiseret sig i at levere netværksløsninger og IP-telefoni til dansk erhvervsliv, kvalificerede sig tidligere på året til titlen som Cisco Sølvpartner. Også Nsafe har i mange år blandt andet arbejdet med Cisco-baserede løsninger. De to virksomheder taler på mange måder samme sprog og har den samme tilgang til partnerskabet med kunderne: ”Kunderne har i dag brug for komplette kompetencer og komplekse løsninger. Det der kendetegner vores tilgang, at vi gør det komplekse nemt og overskueligt, når der er brug for det, og at vi omvendt kan løfte os op på et meget højt rådgivningsniveau, uden at der på noget tidspunkt mangler overblik i processen fra første planlægning til fuldt implementeret løsning”, siger Christian Foghsgaard. Kompetencer optimalt i spil Hos Nsafe i Odense ser direktør og indehaver Kennet Grau frem til at blive en del af et setup, hvor Nsafe’s kompetencer bliver bragt optimalt i spil: ”Det bliver en platform med mange fælles værdier. For eksempel når det handler om at holde og udvikle medarbejdernes høje kompetenceniveau. Eller om en rådgivning, der kommer helt tæt på kunderne og sikrer dem IT-løsninger, der er tænkt ind i en overordnet og langsigtet IT-strategi. Vores kunder kommer til at stå stærkt på: netværk, kommunikation, sikkerhed, support og alle de andre ting, der kan indgå i en professionel IT-løsning med positiv bundlinieeffekt”, vurderer Kennet Grau. FAKTA Lytzen IT beskæftiger knapt 20 medarbejder og har afdelinger i Hjørring og Odense. Virksomheden er en del af Lytzengruppen, der beskæftiger i alt 140 mand inden for byggetekniske installationer YDERLIGERE INFORMATION Salgsdirektør Christian Foghsgaard Lytzen IT A/S Barfoedsvej 2 9800 Hjørring Telefon: 96230360 www.lytzenit.dk
© Copyright 2024