1. No category

#2
4.-6. februar 2015
NEJ I BANKEN?
GIV IKKE OP!
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
side 08-09
50 % I MARGINALSKAT
PAS PÅ SVINDEL
MED DIESELKORT
DANSK ERHVERVS
ÅRSDAG 19. MAJ
SKILLS SKILLER
DE BEDSTE UD
> 10
> 11
> 12-13
> 16
EU-Kommissionen truer e-handelen
Hvis e-handel til alle EU-lande skal være en pligt for virksomhederne, som Europa-Kommissionen ønsker, og ikke
kun en mulighed, vil det være ødelæggende for handelen
på nettet, frygter Dansk Erhverv. Indehaveren af webshoppen Lirum Larum Leg aner ikke, hvordan hun skulle
kunne håndtere et sådant krav. Morten Messerschmidt,
medlem af Europa-Parlamentet, vil presse Kommissionen til at ændre holdning.
e-handel
Af Kristian Kongensgaard
Læs mere om e-handel på side 2, 3,
4, 5, 6 & 7.
Bliv Positiv Psykologi Vejleder
Læs i hele landet
Kr. 8.900
8 kursusdage over 8 uger
Bliv Body Language Practitioner
Læs på Frederiksberg
Kr. 8.900
6 kursusdag over 6 uger
Læs mere og tilmeld dig på www.atwork.dk allerede i dag.
Tlf. 44 48 61 00
[email protected]
Anja Lytzen, webshoppen Lirum Larum Leg:
”Vores vækst skal finde sted i det omfang og
på de vilkår, hvor vi kan være med og fortsat kunne yde en høj service til kunderne.”
(Foto: Martin Paldan).
N
SO ART
SÆ ST
P
O
S
O ÆS
PS O
TA N
RT
Fra at være en enestående forretningsog vækstmulighed for handelsvirksomheder er grænseoverskridende ehandel inden for EU på vej til også at
blive en klods om benet.
Det bliver tilfældet, hvis EuropaKommissionen holder fast i, at Servicedirektivet skal fortolkes således,
at webshops ikke må diskriminere i
forhold til kundernes bopæl og nationalitet og derfor skal forpligtes til
at levere til alle kunder inden for EU.
I Dansk Erhverv stiller markedschef
Lone Rasmussen sig temmelig uforstående overfor, at det skulle fremme
e-handelen - snarere tværtimod mener hun:
”Hvis Europa-Kommissionens fortolkning om en ”salgspligt” bliver
ført ud i livet, vil det være ødelæggende for e-handelen. Særligt de
små webshops vil have svært ved at
overskue salg til forbrugere i alle EUlande med 28 forskellige regler og
kutymer samt 24 forskellige sprog.
Det vil afskrække dem fra at gå online. Virksomhederne er i de lande,
hvor de kan se en forretningsmodel,
og det indre marked skal være en
mulighed og ikke en pligt.”
Anja Lytzen, der er stifter og indehaver af e-handelsforretningen Lirum
Larum Leg i Hornbæk, sælger gerne
ud af landet. Men hun kan ikke se
idéen i at være forpligtet til at handle
med alle:
”Jeg ved slet ikke, hvordan vi skulle
kunne håndtere det og sætte os ind
i alle de enkelte landes regler og
bestemmelser. Det har vi hverken
kompetencer eller kapacitet til med
syv medarbejdere, der har rigeligt
at se til i forvejen. Vores vækst skal
finde sted i det omfang og på de vilkår, hvor vi kan være med og fortsat
kunne yde en høj service til kunderne. Ellers hænger Lirum Larum
Legs forretningsidé ikke længere
sammen. Jo mindre en virksomhed
er, desto sværere er det at kunne varetage alle de krævede funktioner,”
siger Anja Lytzen.
Europa-Parlamentsmedlem Morten
Messerschmidt, Dansk Folkeparti,
bryder sig heller ikke om en ”salgspligt”:
”Europa-Kommissionen skal holde
op med sine evindelige forsøg på at
bøje juraen. Hvis danske og europæiske netbutikker skal handle mere
over grænserne, sker det ikke ved at
sidde i Bruxelles og tvinge dem til
at sælge til obskure lande, hvor de
ikke kan tjene penge og ikke ønsker
at være. Det strider mod al sund fornuft. Jeg vil nu lægge pres på Kommissionen om at droppe denne vanvittige idé og i stedet få fokuseret på,
hvordan man gør det attraktivt for
netbutikkerne at handle over grænserne ved at afregulere og fjerne barrierer,” siger han.
DANSK ERHVERV
leder
4.-6. februar 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Laurits Rønn
Direktør
Dansk Erhverv
Ulige konkurrence
for dansk e-handel
Dansk detailhandel er i rivende udvikling. Flere og flere etablerer
netbutik ved siden af deres fysiske butik - og vel at mærke en
netbutik, der kan tilgås fra både PC, mobil og tablet. På samme
måde ser vi netbutikker etablere fysisk butik. Det er ikke underligt,
for de danske kunder er blandt de mest digitale i EU og dem, der
e-handler mest.
Status
Beskæftigelse,
omregnet til fuld tid
3. kvartal 2014
Serviceeksport mia. kr.
3. kvartal 2014
2.766.194
+5.400
101,2
+1,9
Status
Bruttoledighed,
antal personer
December 2014
Forbrugertillidsindikator
Målt i januar 2015
Ændring ift.
forudgående
kvartal
Ændring ift.
forudgående
måned
132.400
+400
9,0
+3,0 point
Desværre handler danske forbrugere langt mere i udenlandske
netbutikker end omvendt. Årsagen er ikke så svær at få øje på. De
høje danske omkostninger gør det sværere for danske netbutikker
at hamle op med priserne fra deres udenlandske kolleger - og prisen
er nu engang det vigtigste for forbrugerne, når de handler på nettet.
Danmark har en af de højeste momssatser i EU, ligesom den danske
timeløn i detailhandlen er den højeste i EU. Nok så vigtigt kan vi
desværre se, at udenlandske netbutikker ikke betaler den moms, de
skal. Dansk Erhverv anslår, at statskassen allerede i 2013 gik glip af
over 500 millioner kr. i manglende indbetaling af dansk moms fra
de andre EU-lande. Det giver unfair konkurrence.
Konkurser
December 2014
341
-85
Detailomsætningsindeks,
2010=100
December 2014
95,9
-0,5
Vareeksport mia. kr.
November 2014
50,4
-2,3
Det er helt afgørende, at regeringens planer om at sætte ind over
for e-grænsehandlen og den manglende momsbetaling følges op af
handling nu. Der skal fokus på at fjerne barrierer for e-handel over
grænserne i stedet for at sætte nye op.
• Serviceerhverv
8
+2 point
-13
+6 point
2
-4 point
Et eksempel på det sidste er Europa-Kommissionens tanker om at
give netbutikker en pligt til at sælge til forbrugere i alle EU-lande.
Det vil være en alvorlig fejltagelse, hvis det gennemføres. Der er ikke
hjemmel til det i EU-reglerne, det vil fratage virksomhederne deres
grundlæggende ret til selv at vælge, hvor de vil gøre forretning.
Konjunkturbarometre
Målt i december 2014
• Industri
• Detailhandel inkl. biler
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
Det indre marked skal være en mulighed - ikke en pligt.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
Dorthe Pihl, ­Jesper Brønnum, ­­
tine larsen, emilie husted,
anne birkelund, pernille plougheld.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
FØLG OS PÅ TWITTER
@DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV
e-handel
4.-6. februar 2015
S3
E-handlen slog rekord i 2014
Danskerne var flittige med pc, tablet og smartphone i
2014, hvor der blev sat rekord i omsætningen på nettet
med cirka 80 milliarder kr.
e-handel
Af Emilie Husted,
Pernille Plougheld og
Johannes Bøggild
Cirka 80 milliarder kroner. Så
meget handlede danskerne varer
og services for på nettet i 2014, viser Dansk Erhvervs beregninger på
baggrund af nye tal fra Nets. Tallet
omfatter både danskernes e-handel
i webbutikker i Danmark og webbutikker i udlandet. Omsætningen
på nettet slog dermed rekord i 2014,
da den steg fra et niveau på cirka 70
milliarder kr.
”Danskerne er ganske enkelt vilde
med at handle på nettet. Den rekordstore omsætning viser, at danskernes
forbrugsmønstre ændrer sig, og flere
indkøb rykker over på nettet,” siger
Markedsdirektør
Henrik Hyltoft,
Dansk Erhverv.
markedsdirektør Henrik Hyltoft,
Dansk Erhverv.
”Selvom vi handler mere på nettet,
skal vi ikke vinke farvel til de fysiske
butikker. Fremtidens detailhandel
vil derimod være præget af flere forskellige salgsplatforme, der understøtter hinanden. De kendte fysiske
butikker har nu for alvor kastet sig
over e-handlen, mens e-butikkerne
”Det havde længe været en drøm for mig at opgradere mine ledelseskompetencer.
Jeg var desuden fast besluttet på, at det skulle være på det højest tænkelige niveau
– det skulle være en uddannelse, der flyttede mig både fagligt og personligt.”
Kirsten Arndal Rotvel, Vice President R&D, Danfoss A/S
åbner fysiske butikker eller showrooms,” påpeger Henrik Hyltoft.
Der er imidlertid stor forskel på omfanget af e-handel blandt forskellige
brancher. For dagligvarehandlen
udgør e-handlen kun en meget lille
andel, mens eksempelvis rejsebranchen stort set kun omsætter via nettet.
Danskernes e-handel i Danmark udgjorde cirka 10 procent af privatforbruget i Danmark.
meget i tabt moms- og afgiftsprovenu
samt arbejdspladser,” pointerer Henrik Hyltoft og tilføjer:
Konkurrenter rykker
tættere på
Den stigende e-handel og ændringen
i danskernes forbrugsmønster betyder, at de danske butikker oplever
større konkurrence fra udenlandske
netbutikker.
”De danske netbutikker er tynget af
et højt moms- og afgiftsniveau og har
svært ved at konkurrere med udenlandske netbutikker på prisen. For
forbrugeren gør det ikke det store, om
varen er købt i en dansk eller udenlandsk netbutik. Men for virksomhederne og statskassen betyder det rigtig
”E-handlen er en afgørende del af
fremtidens handelsformer. Hvis vi
skal sikre os, at moms- og skattekronerne ikke fosser ud af landet, er vi
nødt til at skabe bedre rammevilkår
for virksomhederne, så Danmark bliver en attraktiv e-handelsdestination
- både for danske og udenlandske
forbrugere.”
”De danske netbutikker er
tynget af et højt moms- og
afgiftsniveau og har svært
ved at konkurrere med
udenlandske netbutikker
på prisen.”
Henrik Hyltoft,
markedsdirektør, Dansk Erhverv
Stå i spidsen for forandring
Tag en Master in Management of Technology
MMT/E-MBA
Forandring og innovation bliver en
stadig vigtigere del af ledelsesarbejdet i danske virksomheder og offentlige organisationer. Aalborg Universitet uddanner årligt mellem 15 og 20
højtspecialiserede forandringsledere
på den internationalt anerkendte
Executive MBA-uddannelse Master
in Management of Technology (MMT).
Flere af de tungeste ledere i dansk erhvervsliv har en MMT-uddannelse og
flere kommer hele tiden til.
Uddannelsen varer to år og er en af
de bedste og mest projektorienterede
Executive MBA-uddannelser, du kan få.
Din læring og formingen af din lederfigur
tager udgangspunkt i din egen organisation, og derfor er return on investment
meget høj allerede fra første år.
Løsning af organisationens centrale strategiske udfordringer er konstant i fokus,
og du bliver den forandringsagent, der i
praksis og på papiret kan løse dem.
”På MMT har jeg fået en række teorier, værktøjer og ikke mindst erfaringer, der gør,
at jeg lettere kan udvælge, bearbejde og fokusere. Jeg har blandt andet fået modet til
at lede ved at stille de rigtige spørgsmål.”
Lars Aagaard, Group Executive Vice President, Grundfos A/S
“Omdrejningspunktet er innovation, og det betyder bl.a., at uddannelsen hjælperen til
at se tingene i et andet og bredere perspektiv. Man lærer at angribe problemstillinger
på en anden måde, og det er meget inspirerende.”
Allan V. Rasmussen, Senior Project Manager, LEGO A/S
Informationsmøder 18.2. i Vejle og Århus
Ledelse gennem forandring – forandring gennem ledelse - www.mmt.aau.dk
MMT er internationalt certificeret gennem The Executive MBA Council og naturligvis godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Aalborg Universitet | Fibigerstræde 10 | 9220 Aalborg Ø
121839_MMT_210x135.indd 1
04/10/12 13.06
DANSK ERHVERV
e-handel
4.-6. februar 2015
S4
E-handel er ingen leg
Selv om Anja Lytzen sælger legetøj over nettet, er det ikke
en leg at drive webshop. Der er masser af udfordringer, og
især hvis man har udenlandske kunder. Hun vil gerne øge
salget over grænserne, men efterlyser dels overblik over
landenes forskellige regler og dels konkret vejledning.
e-handel
Af Kristian Kongensgaard
Anja Lytzen får om kort tid styrket
sit topprofessionelle panel, der tester
nye produkter i hendes e-handelsvirksomhed. Hun venter nemlig barn
nummer fire efter Sofie Emilie på 11,
Sebastian på 9 og Leonora på 6. De
er bogstavelig talt født til at vurdere
kvaliteten af webshoppen Lirum Larum Legs sortiment af legetøj, interiør til børneværelser og accessories
til børn i alderen 0-10 år.
”Det ville være en stor
hjælp for udviklingen af
min e-handelsvirksomhed,
at der var noget lettilgængeligt materiale at støtte
sig til i stedet for flere forpligtelser.”
Anja Lytzen,
indehaver, Lirum Larum Leg
Lirum Larum Leg blev etableret som
webshop i 2006, og Anja Lytzen har
fortsat ingen planer om at supplere
med en fysisk butik:
”Med cirka 9.000 varenumre vil
det blive en meget stor butik. Det
vil blive vanskeligt fortsat at kunne
holde samme fokus på webforretningen som nu,” siger hun.
Anja Lytzen har 7 faste medarbejdere plus op til 30-35 løst ansatte
medarbejdere, når det rigtig går løs
op til jul. Pt. henter Lirum Larum
Leg, der har hjemsted i Hornbæk i
Nordsjælland, cirka 95 procent af
omsætningen i Danmark. De øvrige
kunder er typisk udlandsdanskere og
kunder fra det øvrige Skandinavien.
Vil gerne længere ud
Anja Lytzen har pt. kunder i 15 lande.
Hun gør ikke noget særlig aktivt for
at sælge ud af landet. Men på sigt vil
hun gerne længere ud over grænserne, og overvejer i øjeblikket forskellige muligheder:
”Foruden alle de markedsmæssige
vilkår som produktsortiment, markedsføring og distribution, der kan
være meget forskellig fra det danske
marked, er der rigtig meget at sætte
sig ind i med hensyn til etableringskrav og forbrugerregler i de pågældende lande. Hvor finder man for
eksempel lige alle oplysningerne om
returregler,” spørger hun.
De seneste nye EU-regler om pligten
til at tage varer retur, selv om de er
blevet brugt eller har lidt overlast,
skal nok lige have tid til at finde et
naturligt leje, mener Anja Lytzen:
”Vi er ikke så hårdt ramt af returreglerne. Fra tid til anden er vi udsat for,
at varerne er tapet til eller skrevet på.
Nu har vi så fået muligheden for at
beholde noget af returprisen, men
det er en hårfin balance. Det handler
også om at blive bedre til at kommunikere med kunderne om, hvordan
varerne skal returneres.”
Tid og rum til at udvikle
Hvad ville det betyde for din virksomhed, hvis EU slår fast, at det er
lovpligtigt at sælge til alle kunder,
der henvender sig, hvis man driver
e-handel, og uanset hvor kunden
kommer fra?
”Jeg ved slet ikke, hvordan vi skulle
kunne håndtere det og sætte os ind
i alle de enkelte landes regler og
bestemmelser. Det har vi hverken
kompetencer eller kapacitet til med
syv medarbejdere, der har rigeligt
at se til i forvejen. Vores vækst skal
finde sted i det omfang og på de vilkår, hvor vi kan være med og fortsat
kunne yde en høj service til kunderne. Ellers hænger Lirum Larum
Legs forretningsidé ikke længere
sammen. Jo mindre en virksomhed
er, desto sværere er det at kunne varetage alle de krævede funktioner.
Jeg er lykkelig for, at jeg langt om
længe har fået ansat en daglig leder,
Anja Lytzen: ”Jeg bliver da ærgerlig over, at kunderne kan købe varerne billigere i udenlandske
webshops, fordi de har et langt lavere lønniveau, moms og andre afgifter og omkostninger.”
der modsat mig er begejstret for at
løse alle de administrative og praktiske opgaver. I stedet har jeg fået tid
og rum til at udvikle forretningen og
selv finde nye varer.”
Anja Lytzen finder nye produkter
primært på messer, blandt andet i
Paris, Nürnberg og New York. Hendes leverandører er alle sammen
europæiske:
”Dermed kan jeg være sikker på, at
varerne er underlagt de samme sikkerhedskrav.”
Savner overblik
Men bortset fra det endnu uopklarede ovennævnte EU-spørgsmål om
leveringsforpligtelse, så savner Anja
Lytzen overblik over de forskellige
EU-landes regler af betydning for ehandel og med de danske myndigheders fortolkning og vejledning.
”Hvor skal man begynde, og hvor
skal man ende, og hvornår er man
sikker på at have fået det hele med?
Det ville være en stor hjælp for udviklingen af min e-handelsvirksomhed, at der var noget lettilgængeligt
materiale at støtte sig til i stedet for
flere forpligtelser.”
Anja Lytzen må også forholde sig til,
at det er vanskeligere at følge op på
sager i udlandet, hvor kunder hæv-
der, at de aldrig har modtaget varen
og derfor ikke vil betale:
”Der forekommer svindel og snyd på
alle markeder. Men der er lande og regioner, hvor vi er mere udsat end andre
steder. Det fremmer heller ikke motivationen til at skulle handle med alle.”
Sætter penge til på fragten
Distribution er et væsentligt kapitel
for sig, når man driver e-handel også for Anja Lytzen:
”I Danmark er der heldigvis kommet mere konkurrence på fragt, så
priserne er til at have med at gøre.
Men især udenlandske kunder skeler til fragtpriserne. Derfor må jeg af
konkurrencehensyn sætte penge til
på fragten, fordi det ellers vil opleves
for dyrt af kunden. Det kan være billigere for mine konkurrenter i for eksempel Tyskland at sende en pakke
til Danmark, end det er for mig at
sende den rundt i Danmark.”
Det er imidlertid ikke de eneste omkostninger, der vanskeliggør e-handel fra Danmark:
”Jeg bliver da ærgerlig over, at kunderne kan købe varerne billigere
i udenlandske webshops, fordi de
har et langt lavere lønniveau, moms
og andre afgifter og omkostninger,”
konstaterer Anja Lytzen.
DANSK ERHVERV
e-handel
4.-6. februar 2015
S5
Barrierer for dansk
e-handel skal fjernes
Danske netbutikker har brug for at øge salget men døjer
med flere barrierer. Høje omkostninger samt manglende
rådgivning og vejledning om e-handelsregler og praksis i
de øvrige EU-lande er væsentlige barrierer for den grænseoverskridende e-handel. Dansk Erhverv opfordrer til at
give webshops en vejledning i, hvordan de kan sælge til
udlandet uden at komme galt af sted.
Conference:
the EU in
a digital age
e-handel
Af Kristian Kongensgaard
Danske butikker konkurrerer som aldrig før med udenlandske butikker. I
takt med den voksende e-handel bliver det høje danske omkostningsniveau et stigende problem for danske
butikker, mener Dansk Erhverv:
”Danske varer bliver dermed dyrere,
og det medfører ulige konkurrencevilkår. Det skyldes både den høje
danske moms, de høje lønninger,
krav til miljø, arbejdsmiljø og forbrugerbeskyttelse,” siger markedsdirektør Henrik Hyltoft.
Der er også direkte ulovligheder, der
forvrider konkurrencen:
”SKAT skal fokusere på at opkræve
moms for udenlandske netbutikker. Det er konkurrenceforvridende
for danske netbutikker, når deres
udenlandske konkurrenter ikke betaler den lovpligtige moms. Vi anslår, at statskassen årligt går glip
af mindst en halv milliard kroner i
mistede momsindtægter. Derfor er
vi meget tilfredse med, at en indsats mod dette uvæsen er kommet
med i regeringens forslag til IKTvækstplan.”
Hjælp til at forcere
barrierer for e-handel
Hvis virksomhederne skal sælge over
grænser, skal de have styr på, hvilke
regler de er underlagt:
”Den største barriere er, at forbrugerreglerne ikke er harmoniseret.
Derfor gælder der forskellige forbrugerregler i hvert enkelt EU-land.
Dertil kommer forskelle i sprog,
momsregler og kutymer. Der skal
vælges en distributør, der kan få
pakken sikkert frem, og det kan være
en udfordring i mange lande. Hvis
pakken ikke når frem, hænger ehandelsvirksomheden på regningen.
Det er en vanskelig opgave i praksis
at overskue alle disse forhold - særligt for SMV’er. Der bør udarbejdes
konkrete vejledninger om regler og
praksis i de enkelte lande, som virksomhederne helt håndgribeligt kan
tage afsæt i, ligesom der skal afsættes
penge til løbende opdatering,” foreslår Lone Rasmussen, markedschef
og B2C fagchef i Dansk Erhverv.
Hun mener også, at Europa-Kommissionen går for vidt i sin fortolkning af Servicedirektivet. Kommissionen mener, at servicedirektivets
artikel 20.2 forpligter netbutikker til
at handle med forbrugere i alle EUlande. Med mindre de i hvert enkelt
tilfælde kan begrunde, hvorfor det
ikke kan lade sig gøre. Selvom ordet
”salgspligt” ikke siges højt, er det i
praksis det, Kommissionen ønsker.
Selvom den danske regering ikke deler den opfattelse, fylder den meget i
Bruxelles, og det bekymrer:
”Hvis det bliver ført ud i livet, vil det
være ødelæggende for e-handelen
i Europa. Særligt de små vil have
svært ved at overskue salg til forbrugere i 28 lande, hvor de hverken kan
sprog, regler eller kutymer. Det vil
afskrække dem fra at gå online, og
det indre marked skal være en mulighed - ikke en pligt. Virksomhederne
er i de lande, hvor de kan se en forretningsmodel,” understreger Lone
Rasmussen.
Wednesday 25 February 2015, 11am to 4.30pm
The Old Stock Exchange (Børsen), Slotsholmsgade
1-3, 1217 København K.
The conference will discuss how the EU
should complete the digital single market;
unleashing e-commerce, the data-driven
economy, and new business models and the
sharing economy. The building blocks for a
digital age - data protection, copyright and
competition policy - will also be debated.
We are pleased to invite you to participate in a conference jointly organised by the UK Government and Dansk
Erhverv – Danish Chamber of Commerce on the digital
single market
Keynote speakers:
• Robert Madelin, Director-General, DG Connect,
European Commission
• Baroness Neville-Rolfe, Parliamentary UnderSecretary of State at the Department for Business,
Innovation and Skills, United Kingdom
• Michael Dithmer, Permanent Secretary, Ministry of
Business and Growth, Denmark.
Moderator of the day will be Birgitte Hass, CEO, the
Danish IT Industry Association
RSVP:
Before the 18th of February to
Katinka Worsøe [email protected]
Lone Rasmussen,
markedschef
og B2C fagchef,
Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
e-handel
4.-6. februar 2015
S6
E-handels giganten
Online-salget i elektronikkæden Elgiganten Danmark har
for længst overhalet hver enkelt af detailvirksomhedens
29 varehuse i omsætning. Ifølge administrerende direktør Peder Stedal ligger udfordringen ikke i at satse ensidigt på online, men at udvikle begge salgskanaler og få
dem smeltet sammen så meget som muligt, for kunderne
er for længst begyndt at blande online og fysisk handel.
e-handel
Af Kristian Kongensgaard
Bøger, rejser og mad er blandt de
foretrukne produkter, når Peder
Stedal handler på nettet. Men selv
om han er administrerende direktør
for Elgiganten Danmark røber han
gerne, at han også går online efter
elektroniske produkter:
”Det gør jeg både i Elgiganten og hos
vores konkurrenter for at teste, hvordan systemerne virker. Men grundlæggende kan jeg bedst lide at gå ind
i en forretning og møde en god sælger,” fortæller han.
Peder Stedal har arbejdet for Elgiganten Danmark siden 1996 og
været administrerende direktør fra
2012. Siden da har elgiganten.dk
næsten fordoblet antallet af onlinebesøgende til forventelig cirka 36
millioner i år.
Startskuddet til Elgigantens e-handel gik i 2002. I de seneste 5 år har
online-handelen været virksomhedens vigtigste salgskanal, som nu
cirka 15 procent af kunderne benytter sig af.
Samme prispolitik
Som så mange andre i detailhandelen gennemlever Elgiganten en proces, hvor den oprindelige adskillelse
mellem net og butik efterhånden op-
løses. Senest har virksomheden gennemført en opgradering af hjemmesiden til såkaldt responsive design,
så elgiganten.dk passer til alle platforme uafhængigt af, om kunderne
sidder med en computer, tablet eller
mobiltelefon.
”Det næste bliver nye betalingsmuligheder og andre opgraderinger af
købsprocessen. Alt sammen handler
det om at gøre det så nemt som muligt for forbrugerne, der bliver mere
og mere mobile. De skal ikke længere
hjem til computeren for at handle på
nettet. Vi skal være first movers uden
at sætte sikkerheden over styr, og det
sidste har vi heldigvis et godt samarbejde med både politiet og Nets om,”
forklarer Peder Stedal.
Der er heller ikke længere forskel på
priserne på nettet og i varehusene:
”Prispolitikken er den samme, men
med 12-13.000 forskellige varenumre kan der undtagelsesvis være
et gab, inden prisændringer når at
blive ajourført alle steder. Men vi er
blevet meget bedre til at følge med.
Med hensyn til kunderne så har de
altid krav på laveste pris. Det er
imidlertid en evig udfordring at få
systemerne til altid at spille sammen.”
Nettet eller disken? 35 procent af Elgigantens netkunder henter selv varerne i butikkerne.
(Foto: Joakim Mangen/Elkjøp).
35 % henter selv
Ingen taler længere om, at e-handlen
kannibaliserer den fysiske butik.
”Kunderne vil gerne ind i butikken,
hvis vi kan tilbyde noget bedre end
det, de oplever bag en skærm. Men
via nettet er kunderne meget bedre
forberedte, når de kommer ind i butikken. Det stiller større krav til os
om viden om produkterne. Derfor
prioriterer vi også at bruge mange
ressourcer på at uddanne vores medarbejdere på Elgiganten Academy.”
At Elgigantens kunder for længst er
holdt op med at spekulere på, om
de køber på nettet eller i butikken,
understreges af, at 35 procent af netkunderne selv henter varerne i butikkerne.
Der gælder imidlertid forskellige forbrugerregler, alt efter om varen er
købt over nettet og leveret hos kunden eller købt og afhentet i butikken.
Er det ikke i længden uholdbart med
forskellige regler?
”Vi synes, det er en god regel med 14
dages fortrydelsesret ved køb over
nettet. I vores butikker har vi som
noget ekstraordinært valgt at tilbyde
14 dages returret på langt de fleste
produkter, så det spiller ikke den
store rolle for os. Det vigtigste er,
at vores kunder føler sig trygge ved
handlen.”
Hvordan håndterer I det nye krav
om, at kunden kan levere en brugt
vare tilbage inden for returfristen
mod et fradrag i prisen?
”Det har vi ikke oplevet som en udfordring endnu. Generelt fylder returproblematikken ikke ret meget
hos os, fordi vi vægter tillid mellem
sælger og kunde vældig højt.”
Peder Stedal: ”Vi holder skarpt øje med vores
udenlandske konkurrenter på e-handel, som
også er store multinationale selskaber.”
Udnyttelsen af data skal
være til gavn for kunderne
Den øgede digitalisering af detail-
handlen indebærer også, at butikkerne, inklusiv Elgiganten, kommer
i besiddelse af en masse data.
Hvad skal de bruges til?
”Vores nordiske kolleger i koncernen er startet, og her i Danmark er
vi så småt begyndt at kigge på det. Vi
skal have en klar strategi til gavn for
kunderne. Udfordringen er først og
fremmest af teknisk karakter, og vi
ser ikke umiddelbart nogle juridiske
problemer i det. Vi ønsker jo ikke at
spamme kunderne med alt muligt.”
”Kunderne vil gerne ind i
butikken, hvis vi kan tilbyde noget bedre end det,
de oplever bag en skærm.”
Peder Stedal,
administrerende direktør,
Elgiganten Danmark
Med Elgigantens omfattende e-handel har virksomheden også opbygget
et tætmasket distributionssystem.
Varer, der blot skal leveres på kundernes privatadresser, har virksomheden aftaler med blandt andre
Bring og Postnord om. Skal produkterne også installeres hos kunderne,
har Elgiganten egen kørselsafdeling
til at varetage det:
”Selve distributionssystemet er der
DANSK ERHVERV
Elgiganten Danmark
•Den samlede omsætning i
elektronikkæden var i seneste
regnskabsår 2013-2014 på 5 milliarder kr. og et driftsresultat på
133 millioner kr.
•Varehuskæden blev etableret
i Danmark i 1996 og har i dag
cirka 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over
samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
•Virksomheden indgår i Elkjøp
Nordic-koncernen, der i 20132014 omsatte for cirka 27 milliarder norske kr., svarende til
cirka 23 milliarder danske kr.
•Koncernen har i Norden i alt
289 varehuse og cirka 9.200
medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000
kvadratmeter store centrallager i
Jönköping, Sverige.
•Elkjøp-koncernen ejes af britiske
Dixons Carphone.
ingen problemer i. Udfordringen ligger i at skalere distributionen, så den
altid er klar til at imødegå den forventede vækst i e-handelen.”
Elgiganten har ingen centrallagre i
Danmark. Alle produkter til de enkelte varehuse og de enkelte e-handelskunder udgår fra et kæmpestort
lager i Jönköping i Sverige og leveres
direkte.
Ingen e-handel over grænsen
Det er også den eneste grænseoverskridende aktivitet, elgiganten.dk
udøver. Peder Stedal og hans medarbejdere beskæftiger sig ikke med
e-handel ud af Danmark:
”Vi er en del af den nordiske koncern
Elkjøp, der igen er ejet af det multinationale selskab Dixons Carphone.
Derfor er virksomheden allerede tilstede i mange lande, og det er ikke
aktuelt for os at kaste os over det
som et nyt forretningsområde. Men
det kan være, det kommer en dag.
Hvorfor ikke?”
Mens Elgiganten således ikke selv
bedriver e-handel ud over grænserne, så er kæden meget opmærksom på konkurrencen den modsatte
vej:
”Vi holder skarpt øje med vores
udenlandske konkurrenter på e-handel, som også er store multinationale
selskaber. Det er en udfordring, at de
over tid har bedre vilkår end os med
lavere lønninger, afgifter og andre
omkostninger. Med så små marginer
i fortjeneste, som der er i elektronikbranchen, skal vi konstant have
fokus på at holde omkostningerne
nede,” slutter Peder Stedal.
detailhandel
4.-6. februar 2015
S7
Kan man få en havetraktor for 899 kr.?
Fortolkningen af, hvad der
kan betegnes som ond tro
i sager om prisfejl, ligger
hos Forbrugerklagenævnet.
Her har Dansk Erhverv i en
årrække kritiseret, at nævnets praksis ikke har været
rimelig. Kritikken ser nu ud
til at have båret frugt.
detailhandel
Af Bo Dalsgaard
Hvis prisen på hjemmesiden er forkert, fanger bordet for sælgeren,
som må sælge varen til forbrugeren
til den angivne pris. Denne regel skal
sikre, at sælgere ikke fristes til at annoncere forkerte priser og dernæst
trække prisen tilbage. Lovgivningen
indeholder dog en undtagelse i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der er
tale om en fejl, og hvor forbrugeren
derfor handler i ond tro i forbindelse
med købet. Hidtil har Forbrugerklagenævnets praksis i prisfejlssager
været at lade forbrugere beholde varer, hvor prisen har været helt ned til
1/10 af den rigtige pris.
Det mest omtalte eksempel på en
urimelig afgørelse om prisfejl fra Forbrugerklagenævnet er sagen, hvor
en forbruger fik lov til at købe en
havetraktor til 899 kr., selvom den
rigtige pris var 8.999 kr. Fejlen med
annoncen for havetraktoren var, at
kommaet var sat forkert. Men Forbrugerklagenævnet mente ikke, at
forbrugeren havde handlet i ond tro
i forbindelse med købet. Man kan
undre sig over, at forbrugeren ikke
har haft nogen idé om, hvad en havetraktor koster, og at forbrugeren ikke
indså, at en havetraktor er dyrere end
en benzindreven plæneklipper.
Forbrugerklagenævnet har nu ændret
sin praksis i en række afgørelser omkring fejlagtigt annoncerede priser.
Det gælder også tilfælde, hvor fejlen
beløbsmæssigt er meget mindre end
eksemplet med havetraktoren.
I domspraksis er lovens krav om
”ond tro” ofte beskrevet som den
situation, hvor forbrugeren burde
have indset, at der var en nærliggende mulighed for, at prisen var
forkert oplyst.
En af de faktorer, som har indflydelse
Vare
Højtryksrenser
Mountainbike
Objektiv til kamera Computer
på vurderingen af, om forbrugeren
handler i ond tro, er, om forbrugeren
har købt mere end én vare. Er dette
tilfældet, bestyrkes vurderingen af
forbrugerens onde tro. I flere af sagerne omkring prisfejl har forbrugeren netop købt flere af varerne. I
et tilfælde købte en forbruger 5 af de
computere, som er nævnt i skemaet.
Prisforskellen alene er dog ikke afgørende. Hvis sælgeren har reklameret
med lagerrensning, skrotpriser og
lignende, vil det være mere sandsynligt, at forbrugeren har handlet i
god tro, når vedkommende køber en
vare, som er meget billigere, end man
kunne forvente. Dette var grunden
til, at en anden forbruger, som kun
købte én af de ovenfor nævnte computere, fik ret til at beholde denne til
den fejlagtigt annoncerede pris.
Hele artiklen kan læses på:
https://www.danskerhverv.dk/
Nyheder, find: ”Kan man få en havetraktor for 899 kroner”.
Rigtig pris
41.600 kr.
49.999 kr.
14.499 kr.
14.999 kr.
Fejlagtigt annonceret pris
4. 199 kr.
4.999 kr.
3.747 kr.
1.399 kr.
Her ses en række eksempler fra afgjorte sager i Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren ikke
har fået ret til at beholde varen til den annoncerede pris.
Schyy - Arbejdstilsynet kommer!
•”
Når Arbejdstilsynet
kommer”
•3
. udgave, december 2014
•5
2 sider.
Af Kristian Kongensgaard
Arbejdstilsynet har både pligt og
ret til at komme i virksomhederne.
Ledelsen bør derfor være forberedt
på, hvilke forventninger og krav Arbejdstilsynet har til virksomhederne
før, under og efter et besøg. Forberedelserne gælder ikke kun defensivt,
men også hvilke krav virksomheden
og dens ledelse kan stille til Arbejdstilsynet.
DA Forlags nye reviderede bog, ”Når
Arbejdstilsynet kommer”, beskriver
netop de krav, Arbejdstilsynet kan
stille til virksomhederne, og de rettigheder og pligter virksomhederne
har i relation til Arbejdstilsynet.
Bogen beskriver de metoder og re-
aktionsmuligheder, Arbejdstilsynet
kan tage i anvendelse i kontrollen
med virksomhedernes arbejdsmiljø.
Alle virksomheder med en medarbejderstab svarende til mindst 2
fuldtidsansatte på årsbasis får inden
2020 med sikkerhed et generelt tilsyn af Arbejdstilsynet.
50 procent af virksomhederne med
mellem 1-2 årsværk ansat vil også få
et generelt tilsyn i samme periode.
Derudover kan Arbejdstilsynet af
mange andre grunde komme på tilsyn, for eksempel for at følge op på
ulykker og som led i særlige indsatser.
Fagudtryk og begreber, der anvendes, men som ikke forklares undervejs i teksten, findes i ordforklaringen sidst i bogen.
”Når Arbejdstilsynet kommer” er
forfattet af chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen, Dansk Arbejdsgiverforening.
Pris
•K
r. 97,50 + moms + forsendelse for
medlemmer af Dansk Erhverv.
•K
r. 130,00 + moms + forsendelse
for ikke-medlemmer.
Bestilling: [email protected]
NYHED FRA DA FORLAG
DANSK ERHVERV
financiering
4.-6. februar 2015
S8
Hvis du får nej i banken - så skulle du nok
Hvis banken ikke vil, og andre ikke kan, hvor skal
finansieringen af små og mellemstore virksomheder så
komme fra? Budskabet på Dansk Erhvervs arrangement
”Hvis du får nej i banken - hvad så?”, var dels at sætte sig
mere grundigt ind i bankernes krav til kreditvurdering og
at undersøge både de velkendte og de nye muligheder for
alternativ og supplerende finansiering. Flere oplægsholdere skelede også længselsfuldt efter de mange milliarder
af kroner, der ligger i pensionsselskaberne.
financiering
”Vi skal ikke forvente bedre
betalingsfrister. De forlængede frister er kommet for at
blive. Tendensen i udlandet
er endnu længere betalingsfrister.”
Af Kristian Kongensgaard.
Foto: Kaj Bonne
Juri Cetti, CEO,
Dansk Faktura Børs
”Peer-2-Peer virksomhedslån
er mere gennemsigtige end
banklån. Man låner ikke bare
til en bager, men til den ovn
han vil købe. Vi er et supplement - ikke en konkurrent.”
Asger Trier Bing,
CEO, Lendino
”Danskerne har sparet 3.500
milliarder kr. op i pensionskasserne, og vi bør læne os lidt tungere op ad dem, for det er oplagt
at få pensionsselskaberne til at
være mere aktive investorer.”
Eivind Kolding,
CEO i Novo A/S og bestyrelsesmedlem
i tænketanken Axcelfuture
Analysechef Ditte Rude Moncur, Vækstfonden: ”Tiden og teknologien har været rigtig for alternativ finansiering.”
”Der er behov for mere egenkapital i mange SMV’er.
En stor del af pensionsformuen bør ud og arbejde i disse
virksomheder som en langsigtet investering. I dag går
formuen til at holde realkreditrenterne nede.”
Rune Ledgaard Sørensen,
kredit- og økonomidirektør,
Langfristet Erhvervsfinansiering - LEF
Arrangementet om finansiering fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København.
“Får man nej i banken, så husk
at ringe til os i Vækstfonden.”
Ditte Rude Moncur,
analysechef, Vækstfonden
Lars Munk, direktør,
Financial Advisory Services, Deloitte.
DANSK ERHVERV
oplevelse
4.-6. februar 2015
S9
nok ikke have stået der
Dagens ordstyrer, chefkonsulent Louise
Riisgaard, Dansk Erhverv, sammen med tre
repræsentanter for alternativ og supplerende
finansiering: Fra venstre Rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør - Langfristet Erhvervsfinansiering, Asger Trier Bing,
CEO - Lendino, og Juri Cetti, CEO - Dansk
Faktura Børs.
”Det går sådan set godt for
mange virksomheder. Men
væksten mangler, og konkurrencekraften ligger i den
forøgede produktivitet, der
kommer af, at virksomhederne
vokser.”
Eivind Kolding,
CEO i Novo A/S og bestyrelsesmedlem
i tænketanken Axcelfuture
Carsten Færge, partner, KapitalBørsen: ”Sjovt nok bliver budgetter altid bedre efter 1. januar.”
”Bankkunder bør have krav
på at få at vide, hvorfor de får
et nej til at låne.”
Rune Ledgaard Sørensen,
kredit- og økonomidirektør,
Langfristet Erhvervsfinansiering - LEF
”Bankerne siger, at de ikke
har ændret kreditpolitik i forhold til før finanskrisen. Men
der er flyttet hegnspæle. Der
er kommet mere fokus på at
fastsætte prisen for risici.”
Eivind Kolding: ”Hvis du får nej i banken så skulle du nok ikke have stået der.”
”Der er alt for mange
virksomhedsbestyrelser,
der består af familien Jensens
medlemmer.”
Carsten Færge,
partner, KapitalBørsen
Lars Munk, direktør,
Financial Advisory Services, Deloitte
”Et væsentligt formål med
alternativ finansiering er også
at få bankerne til at være mere
lydhøre over for virksomhedernes vækstplaner.”
Søren Friis Larsen,
markedsdirektør, Dansk Erhverv
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 14.30-17.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
COME ON IN invites public and private players from the cultural and experience industry to rethink how we involve and engage users and audience.
Explore how new organizations and initiatives increasingly open up their
businesses to build co-created or crowdsourced content that creates inspiring
results and stronger business models. With inspiration from the DIY culture
we present experiences, tools and new perspectives that will help you rethink
how your organisation interacts with users and audience.
COME ON IN is brought to you by Dansk Live in cooperation with Dansk
Erhverv and Orange Innovation.
Programme
•Introduction.
By/Susanne Nordenbæk, moderator, Dansk Erhverv.
• Put your user at the center.
Co-creation is not just a way to engage the user, but a tool to create new original content.
By/Esben Danielsen, Head of Orange Innovation, the Innovation Unit at the
Roskilde Festival Group.
• Sharing - a new economy.
New technology allows new ways of sharing across the globe. Even from
Airbnb will talk about how collaboration can be the driving force in new business models.
By/Even Heggernes, Country Manager Nordics & Netherlands, Airbnb.
• Break + DIY inspiration.
Experience technological tools that enables new inspiring ways of co-creating.
• Understand your user & involve them.
By interacting with their fan base, LEGO has made an exciting reconnection
to their fans which not only has strengthened LEGO’s brand, but also paved
the way for innovative and high quality crowdsourced products.
By/Peter Espersen, Global Head of Community Co-creation, LEGO.
• Debate: What is our role as an organization in this new user paradigme?
How do we ensure quality if we are not the ones making our products? Join
the discussion of how both public and private players balance the challenging
act of co-creation and sharing.
Panel:
•Kitte Wagner, Managing Director at KBH + Askovfonden.
•Even Heggernes, Country Manager Nordics & Netherlands, Airbnb.
•Peter Espersen, Global Head of Community Co-creation, LEGO.
•Esben Danielsen, Head of Orange Innovation/Roskilde Festival Group.
• Round up.
• Drinks, chat & live music.
Pris
Dansk Erhvervs medlemmer får rabat på at deltage i konferencen:
• Kr. 425,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 925,- + moms for ikke-medlemmer.
For at få rabatten skal tilmelding ske online med en login kode, som kan fås
ved at sende en mail til Cecilie Vejen:
• [email protected] mærket ”ComeOnIn” eller ringe på:
• 33 74 61 54.
Tilmelding
•www.dansklive.dk/comeonin
Tilmeldingsfrist: Mandag den 23. februar 2015.
DANSK ERHVERV
skat
4.-6. februar 2015
S 10
50 % i skat af indkomst over 50.000 kr.
Blandt Dansk Erhvervs 13 konkrete skatte- og afgiftsforslag er en maksimal marginalskat på 50 % for indtægter
på over 50.000 kr. om måneden. Det vil fjerne topskatten for 110.000 danske skatteydere, skaffe 11.700 flere i
arbejde og hæve bruttonationalproduktet med 11,3 milliarder kr.
DANSK ERHVERVS
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
• 5
0/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
over 50.000 kr.
• Forskerskatteordningen udvides.
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
skat
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
Af Kristian Kongensgaard
figur 1
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
•Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges.
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
hotel- og restaurantydelser.
• Der indføres one-stop-shop på momsområdet.
•Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes.
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
for personlig indkomst komme ned
på 45,7 procent fra i dag 51,7 procent.
Når man lægger arbejdsmarkedsbidraget oveni, vil man ende med
en marginalskatteprocent på cirka
50 - eksklusiv kirkeskat. Dermed vil
incitamentet til at arbejde øges betydeligt for den knap halve million
danskere, der betalte topskat i 2014.
Belgien
Sverige
Danmark
Slovenien
Irland
Portugal
Italien
Luxembourg
Holland
Finland
Norge
Grækenland
Island
Tyskland
Israel
Frankrig
Storbritannien
Spanien
USA
Tyrkiet
Australien
Østrig
Canada
Ungarn
New Zealand
Schweiz
Japan
Tjekkiet
Slovakiet
Korea
Polen
Mexico
Estland
Chile
Den højeste marginalskat ligger i
Danmark på 55,6 procent - foruden
70
kirkeskat. Internationalt set er det et
meget højt niveau. Danmark er sam60
tidig
et af de lande, hvor topskatten
sætter ind allertidligst. Denne skat
50 eneste på indkomstskatteomer det
rådet, hvor Danmark skiller sig mar40negativt ud i forhold til andre
kant
OECD-lande. Den høje marginalskat
30
påvirker
produktiviteten negativt og
virker negativt i forhold til at tiltrække
udenlandske
investeringer. Den høje
20
marginalskat virker samtidig som en
barriere
10 i forhold til at sikre en effektiv
arbejdsdeling og har stor betydning
for omfanget
af sort arbejde.
0
malt 50 procent. Samtidig hæves
indkomstgrænsen til 50.000 kr. om
måneden før arbejdsmarkedsbidrag
- den såkaldte 50/50-model.
En sænkning af marginalskatten vil
kunne ske på flere måder:
•S
ænke bundskatten.
• F orhøje beskæftigelsesfradraget
uden loft.
•S
ænke topskatten.
Både lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag vil imidlertid
være dyre måder at give skattelettelser på, da man giver til stort set hele
indkomstskattebasen.
Bruttonationalproduktet og øget beskæftigelse set i forhold til det tabte
provenu vil også være mindre end
ved en topskattelettelse.
Den billigste og mest effektive måde
at sænke den øverste marginalskat til
50 procent vil derfor være at sænke
topskatten med minimum 6 procentpoint. Dermed vil skatteloftet
50/50-model for topskatten
Dansk Erhverv foreslår, at den øverste marginalskat inklusiv arbejdsmarkedsbidrag sænkes til maksi-
Topskattens indsættelse i procent af gennemsnitlig indkomst.
figur 2
300
250
200
150
100
50
Grækenland
Polen
Australien
Slovakiet
Schweiz
Israel
Canada
Finland
Slovenien
Norge
Sverige
Island
Danmark efter forslag
New Zealand
Mexico
Chile
Storbritannien
Danmark
Italien
Irland
0
Flere skal ud af
topskattens kløer
Dansk Erhverv mener, at topskatten
skal leve bedre op til sit navn. I dag
bliver alt for mange helt almindelige indkomster ramt af topskatten.
Med skattereformen fra 2012 hæves
grænsen for topskat, således at man
i 2022 har et niveau, der i 2013-tal
svarer til en månedlig indkomst på
42.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Med skattereformen i 2012
lykkedes det dermed at hive 275.000
danskere ud af topskattebetalingen.
Hvis der ikke bliver gjort yderligere,
vil der dog stadigvæk være 425.000
danskere, der betaler topskat i 2022.
Ved at hæve grænsen for, hvornår
man skal betale topskat, til en indkomst på 50.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag om måneden, vil 110.000
danskere rykkes ud af gruppen af
topskattebetalere.
Restgruppen af topskattebetalere vil
udgøre cirka 315.000 personer, svarende til godt 11 procent af arbejdsstyrken.
>
Med Dansk Erhvervs topskatteforslag vil
Danmark rykke fra en 3. plads til en 7. plads
blandt ovennævnte lande. Søjlerne viser,
hvornår topskatten sætter ind i forhold til
den gennemsnitlige indkomst i de enkelte
lande.
(Kilde: Taxing Wages 2012-2013).
DANSK ERHVERV
fremtiden starter her...
VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK
DANSK ERHVERVS
SKATTE- OG
transport
4.-6. februar 2015
S 11
Vognmand afkrævet 111.000 kr.
for diesel han aldrig har købt
AFGIFTSPOLITIK
Et af DTL - Dansk Transport og Logistiks medlemmer er
blevet stævnet af Shell. Han mener, at hans dieselkort er
blevet forfalsket og vil ikke betale et svimlende beløb.
transport
Af Kristian Kongensgaard
UDDRAG AF
”DANSK ERHVERVS SKATTEOG AFGIFTSPOLITIK”
Publikationen med alle forslagene kan
downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder/
Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag” og med
linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 20142015”.
Kirurgen skal holde
sig fra carporten
Hvis den øverste marginalskat sænkes, og grænsen for, hvornår man
skal betale topskat, hæves, vil incitamentet til at udføre og efterspørge
sort arbejde blive mindre. Arbejdsdelingen vil blive mere effektiv, og
nok så vigtigt så vil gør-det-selvarbejde i højere grad blive udført af
professionelle. Populært sagt skal
det bedre kunne betale sig for hjertekirurgen at operere en ekstra patient
end at bygge sin egen carport.
De uafhængige beregninger bag
Dansk Erhvervs skatteforslag forudser således, at beskæftigelsen vil øges
med 11.700 personer, og at bruttonationalproduktet vil stige med 11,3
milliard kr.
Undersøgelser fra Produktivitetskommissionen i marts 2014 og en
nylig undersøgelse fra den uafhængige tænketank Kraka viser, at en
sænkelse af topskatten meget vel
kan være selvfinansierende: Herved
er der modsat ovenstående models
forudsætninger ikke noget provenutab, og det kan ligefrem være en
gevinst for statskassen at sænke
topskatten.
I de kommende udgaver
af bladet vil Dansk Erhvervs
øvrige skatteforslag også
blive præsenteret.
Det er både nemt og med rabat at
tanke på olieselskabernes brændstofkort - men det er åbenbart også
risikabelt.
En af chaufførerne hos vognmand
Kim Neumann, Amager, fik spærret
sit dieselkort fra Shell. Olieselskabet
havde bemærket, at der var foretaget nogle usædvanlige tankninger på
kortet, fortæller DTL Magasinet i en
artikel om sagen.
I løbet af næsten en måned i sommeren 2014 blev der tanket diesel
adskillige gange i Sverige på chaufførens kort. Men chaufførens lastbil
har ikke været i Sverige på de pågældende tidspunkter, og det bevises af
vognmandsfirmaets flådestyringssystem. Det originale dieselkort har
også hele tiden været i chaufførens
besiddelse.
På kortet var der tanket uretmæssigt for i alt 111.000 kr., og chaufførens lastbil bruger normalt for cirka
10.000 kr. om måneden. En af tankningerne var på 579,8 liter diesel, og
lastbilen kan højst rumme 300 liter.
I øvrigt var der på en enkelt dag foretaget 6 tankninger på kortet.
Forskel på et dieselkort
og et kreditkort
Shell henholder sig til, at et dieselkort ikke kan sidestilles med et kreditkort eller et Dankort:
”I lighed med andre olieselskaber
angiver Shell klart i vores betingelser, at kortholder er ansvarlig for
at dække tab, som skyldes uberettiget brug af et kort og PIN-kode,” er
kommunikationschef Regitze Reeh
citeret for i artiklen.
Vognmand Kim Neumann, der forgæves har forsøgt at få en opgørelse
fra Shell med tidspunkterne for
tankningerne samt overvågningsbilVognmand Kim Neumanns dieselkort er
blevet forfalsket, og Shell mener, at han skal
dække tabet. (Foto: CPH Transport ApS).
Salgschef
Jesper Juul-Jensen,
Dansk Erhverv.
leder fra de pågældende tankstationer, siger til DTL Magasinet:
”Jeg har aldrig tænkt på, at der
åbenbart er så stor forskel på et Shell
dieselkort og et kreditkort, hvor bankerne jo dækker eventuel kortsvindel. Så jeg anede ikke, at jeg hver dag
løb så stor en risiko med dieselkortet.
Jeg kan jo umuligt gardere mig mod
den slags.”
Vognmanden har en god sag
Dansk Transport og Logistiks bestyrelse betragter sagen så principiel,
at organisationen vil være med til at
dække sagsomkostningerne.
DTL’s erhvervspolitiske chef, Ove
Holm, mener, at vognmanden har en
god sag, fordi man sondrer mellem
misbrug af et ægte kort og et forfalsket kort:
”Hvis man fra Shells side ønskede
at pålægge deres korthavere en så
vidtgående hæftelse, at man også er
erstatningsansvarlig for kriminelle
handlinger på forfalskede kort, så er
det så bebyrdende, at det skal formuleres klart og tydeligt og fremhævet
- og det er det bestemt ikke,” understreger han.
I den aftale, som DTL fornylig har
indgået med Statoil, har DTL sikret
sig, at man som udgangspunkt ikke
hæfter for misbrug af forfalskede
brændstofkort.
Olieselskaberne må hæfte
Dansk Erhverv har brændstofaftaler med Statoil og Q8, og salgschef
Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv,
siger:
”Det er en beklagelig sag, og det bør
ikke være vognmandens ansvar, at
Shell bliver lænset for 111.000 kr.
med et forfalsket dieselkort. Vilkårene for brændstofkort er formentlig
generelle for olieselskaberne. Hvis
vognmanden bliver dømt til at betale, må vi derfor indgå nye aftaler
med olieselskaberne om, at de hæfter
for den slags kriminelle handlinger.”
DANSK ERHVERV
årsdag
4.-6. februar 2015
S 12
Generalforsamlinger og valg af bestyrelser i
Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver
Udpegning af delegerede til generalforsamlingerne og valget af bestyrelser sættes nu i gang. Tidsfrister m.v. fremgår
af nedenstående tekst.
Af Jesper Brønnum
• Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling.
• Tirsdag den 19. maj 2015, kl. 10.30.
• Dansk Erhvervs generalforsamling holdes i forlængelse heraf,
formentlig kl. 11.15-12.00.
Dansk Erhvervs generalforsamling består af cirka 300 delegerede, og Dansk
Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling består af 175 delegerede.
• Dansk Erhvervs generalforsamling sammensættes af delegerede fra henholdsvis medlemsforeninger og organisationer, kaldet ”Gruppen af foreningsmedlemmer”, og af repræsentanter for de individuelle medlemmer,
kaldet ”Gruppen af individuelle medlemmer”. De cirka 300 mandater fordeles på de to nævnte grupper i forhold til kontingentbetalingen til Dansk
Erhverv. Dog således, at enhver medlemsforening, uanset størrelse, forlods
tildeles ét mandat.
•F
risten for anmeldelse af valgforbund er onsdag den 18. februar 2015.
Umiddelbart herefter vil sekretariatet skriftligt indkalde navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle virksomheder.
•S
enest mandag den 9. marts 2015 indleveres navne på de delegerede fra
medlemsforeninger og individuelle medlemsvirksomheder til sekretariatet.
•S
enest onsdag den 1. april 2015 skal sekretariatet modtage eventuelle dagsordensforslag til den ordinære generalforsamling.
•T
irsdag den 21. april 2015 forventes offentliggørelse af bestyrelsens forslag
til ny bestyrelse på Dansk Erhvervs hjemmeside.
•E
thvert medlem blandt de delegerede kan stille forslag om kandidater til
bestyrelsen. Forslag underskrevet af en stiller og tiltrådt af kandidaterne
skal indsendes til Dansk Erhvervs sekretariat senest tirsdag den 28. april
2015 kl. 16.00.
Generalforsamlingerne i Dansk Erhverv
og Dansk Erhverv Arbejdsgiver holdes
i TAP1, Ny Carlsberg Vej 91, København V,
i forbindelse med Årsdagen tirsdag den
19. maj 2015. (Foto: TAP1).
Hvem er valgbar til generalforsamling + bestyrelse?
• Valgbar som delegeret er personer, der er indehaver af, bestyrelsesmedlem
i, direktør eller ledende medarbejder hos et medlem, herunder en forening.
• Valgbar til bestyrelsen er personer, der er delegeret på generalforsamlingen, og som er indehaver af, bestyrelsesmedlem, direktør eller ledende
medarbejder i en medlemsvirksomhed, og som ikke er fyldt 67 år på valgtidspunktet. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.
Tidsfrister for meddelelser om foreningstilknytning eller ej og valgforbund
edlemmer af Dansk Erhverv kan alene anvende deres kontingenttilsvar
•M
én gang. Ved medlemskab af flere af Dansk Erhvervs foreninger skal det
således senest onsdag den 18. februar 2015 meddeles Dansk Erhvervs sekretariat, i hvilken forening medlemmet ønsker at udøve sin stemmevægt.
Såfremt medlemmet ikke afgiver sådan meddelelse, træffes afgørelsen af
Dansk Erhvervs sekretariat.
•E
t foreningsmedlem, der ellers ville være indregnet under en forening, kan
inden onsdag den 4. marts 2015 kl. 16.00 fremsætte begæring om at udøve
sin stemmeret som enkeltvirksomhed. Begæringen tilstilles sekretariatet
for Dansk Erhverv.
•D
er kan indgås valgforbund. Anmeldelse af valgforbund skal ske senest
onsdag den 18. februar 2015. Anmeldelse af valgforbund skal være behørigt
underskrevet af de virksomheder og/eller foreninger, der ønsker at indgå i
valgforbundet.
Fordelingsmetode
Valget til Dansk Erhvervs generalforsamling og bestyrelse opgøres efter forholdstalsvalg, også kaldet ”største brøks metode”. Valgopgørelsesmetoden
svarer således til den, der anvendes ved folketingsvalg.
Yderligere oplysninger
Valgregulativet, der beskriver den nærmere fremgangsmåde i forbindelse
med valget, kan fås ved henvendelse til Jesper Brønnum på:
•E
-mail: [email protected]
•T
elefon: 33 74 65 67.
DANSK ERHVERV
medlemsrabatter
4.-6. februar 2015
S 13
TJEN PENGE PÅ
DIT MEDLEMSKAB
SA
VE
TH
Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag.
ED
AT
E
CARNET & CERTIFIKAT
Få 50 % rabat på legalisering
af eksportdokumenter.
BISNODE
Få minimeret dine tab, og find
lønsomme kunder til medlemspris.
FRONTROW BUSINESS
Erhvervsklub med rabatter og VIPoplevelser på koncerter, sport, teater mv.
KOM TIL
DANSK ERHVERVS
ÅRSDAG
ØRESUNDSBRON
Få halv pris over Øresundsbron og
spar depositum på BroBizzer.
Q8
Få rabat på Q8 og F24 tankstationer over hele landet.
2015
TDC
Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet
og bredbåndsabonnementer.
Tirsdag den 19. maj 2015
TAP1, KBH.V
TED ALERT
Få relevante offentlige EU-udbud
tilsendt hurtigt og billigt.
COMET CONSULAR SERVICES
Visum, legaliseringer og oversættelser.
JOBZONEN
Få kompetente medarbejdere og
spar 20 % på Jobzonens produkter.
DANSK ERHVERV FORSIKRING
Få forsikring med lave præmier
og bred dækning.
Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar, der primært går til dækning
af markedsføringsomkostninger.
Læs mere og tilmeld dig medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål angående medlemsfordelene, så kontakt
Dansk Erhvervs konsulenter på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: [email protected]
DANSK ERHVERV
kurser
4.-6. februar 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
S 14
Kan digital markedsføring styrke dit salg?
København
• Tirsdag den 17. februar 2015, kl. 8.30-11.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. februar 2015.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
Program
• Det gode eksempel på digital markedsføring.
v/Lotte Wøldiche Præstgaard, marketing- og kommunikationschef, IMERCO.
• Fremtidens digitale forbrugere.
v/Christian Kongsted, strategisk konsulent, Netbooster.
• Sådan bruger du dine annoncekroner rigtigt!
v/Jan Vraagaard, COO, Eniro.
• Spørgsmål og debat.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Kan digital markedsføring styrke dit salg?”
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Temadag
om sygefravær
Ansættelsesforhold for timelønnede - ikke-funktionærer
København
• Onsdag den 18. februar 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. februar 2015.
Kolding
• Onsdag den 25. februar 2015, kl. 9.30-16.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. februar 2015.
Kolding
gratismer af
• Tirsdag den 24. februar 2015, kl. 12.30-16.00.
edlem verv
m
r
o
f
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
erh
dansk
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 10. februar 2015.
København
• Torsdag den 5. marts 2015, kl. 12.30-16.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 26. februar 2015.
En optimal håndtering af sygefravær ses på bundlinjen. Vi sætter derfor fokus på
virksomhedens og medarbejderens rettigheder og pligter under sygdom, herunder de nyeste regler som følge af sygedagpengereformen.
På dette kursus kommer vi rundt om, hvilke regler der gælder for de mange timelønnede medarbejdere, der på grund af arbejdets karakter ikke er omfattet af
funktionærloven.
Undervisere
• Charlotte Vester, underdirektør og ansættelsesretschef.
• Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig.
Begge fra Dansk Erhverv.
Underviser
• Mette de Voss, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Temadag om sygefravær”.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Ansættelsesforhold for timelønnede - ikke-funktionærer”.
Rekruttering og ansættelse
Nyhedsbreve og anden kommunikation med kunderne hvad må jeg, og hvad virker?
gratismer af
edlem verv
m
r
fo
erh
dansk
København
• Torsdag den 19. februar 2015, kl. 14.00-16.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. februar 2015.
Underviser
• Martin Jørgensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Nyhedsbreve og anden
kommunikation med kunderne - hvad må jeg, og hvad virker?”
Kolding
• Onsdag den 11. marts 2015, kl. 9.30-16.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 25. februar 2015.
København
• Onsdag den 25. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 18. marts 2015.
Undervisere
• Jeanet Pilmark, juridisk konsulent, Dansk Erhverv.
• Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Rekruttering og ansættelse”.
DANSK ERHVERV
kurser
4.-6. februar 2015
Konkurrenceretsseminar
Aarhus
• Onsdag den 25. februar 2015, kl. 15.00-17.30.
• Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. februar 2015.
S 15
Distanceledelse
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
Program
• Introduktion til konkurrencereglerne - forbuddet mod karteller og andre
konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling.
v/Henrik Peytz, advokat og partner, Nielsen Nørager.
• Konkurrenceretlige aspekter i dagligdagens aftaler med leverandører og kunder
- hvad må jeg og hvad må jeg ikke?
v/Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk chef, Dansk Erhverv.
• En økonomisk tilgang til konkurrencereglerne - hvordan og hvornår?
v/Simen Karlsen, økonom, Copenhagen Economics.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Konkurrenceretsseminar”.
København
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 24. februar 2015.
Kolding
• Torsdag den 5. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 19. februar 2015.
Underviser
• Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Distanceledelse”.
Butiksoverenskomsten
Informationsmøde - Kom godt i gang med CSR
København
• Tirsdag den 24. februar 2015, kl. 14.30-16.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 19. februar 2015.
le
for al
Vejle
gratis
• Torsdag den 26. februar 2015, kl. 9.30-11.00.
• Sted: Green Network, Lysholt Allé 6, Vejle.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 20. februar 2015.
Det fire måneder lange kursusforløb gør dig i stand til at analysere, planlægge og
lede CSR-processer i din virksomhed. Du vil få en skræddersyet CSR-strategi og
en handlingsplan, som er klar til implementering i virksomheden.
• Kursusforløbet i Vejle udbydes i samarbejde med Green Network
og starter onsdag den 18. marts 2015.
• Kursusforløbet i København udbydes i samarbejde med Deloitte
og starter fredag den 27. marts 2015.
gratismer af
lem
d
Kolding
for me k erhverv
dans
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 9.30-13.00.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 17. februar 2015.
København
• Tirsdag den 10. marts 2015, kl. 9.00-12.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. marts 2015.
Kurset henvender sig både til dig, som ønsker at blive opdateret på seneste nyt
inden for overenskomstens område, og dig, der ønsker en generel indførelse i
overenskomstens regler. Der vil blive lagt særlig vægt på arbejdstidsreglerne men
også gennemgå overenskomstens regler om løn, feriefridage, fritvalgslønkonto,
barselsregler, pension, kompetence- og uddannelsesregler, tillidsrepræsentantregler mv.
Underviser
• Katrine Bocianski, chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt:
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Informationsmøde - Kom godt i gang med CSR”.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Butiksoverenskomsten”.
Få indblik i de nyeste forbrugertrends
gratismer af
edlem verv
m
r
fo
erh
dansk
København
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 23. februar 2015.
Dansk Erhverv gennemfører i samarbejde med mediehuset Carat et morgenseminar, hvor du kan få indblik i de 10 største forbrugertrends i 2015.
Du vil få inspiration til at tænke forbrugerne ind i din marketingstrategi og
mulighed for at diskutere og sparre med trendeksperten.
Oplægsholder
• Heidi Boye, strategisk direktør og ph.d.
i forbrugeradfærd, Carat.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Få indblik i de nyeste forbrugertrends”.
Godmorgen-møde om omplacering ved
nedskæring og omstrukturering
ratis
g
er af
Kolding
dlemm
for me k erhverv
• Onsdag den 4. marts 2015, kl. 9.30-11.30.
s
dan
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 18. februar 2015.
København
• Onsdag den 11. marts 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. marts 2015.
Underviser
• Jesper Østergaard Hansen, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Godmorgen-møde om omplacering ved nedskæring og omstrukturering”.
uddannelse
4.-6. februar 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
DM i erhvervsuddannelse
For 5. gang har erhvervsuddannelsernes lærlinge
konkurreret i Skills Denmark om at finde de dygtigste.
uddannelse
Af Kristian Kongensgaard
Her er Danmarks dygtigste bagerlærling 2015, Stephanie Svendgaard, Byens Brød i Silkeborg,
i gang med konkurrencen på Skills Denmark.
• Detailhandel
I detailhandelsuddannelserne blev
der konkurreret i hold på 4 elever
fra 15 forskellige handelsskoler. I de
3 konkurrencedage blev de 15 hold
bedømt i opgaver inden for personlig salg, dekoration, markedsføring,
mysterie shopper, hjemmeside og ehandel samt i butiksopbygning. Her
løb holdet fra den store erhvervsskole CPH WEST af med Danmarksmesterskabet.
• Blomsterdekoratører
Hos de 6 blomsterdekoratør elever
blev der ligeledes konkurreret i en
række opgaver inden for buketbinderi, bryllupsbinderi, stor rums dekoration, fremstilling af rumdeler og
til sidst også fremstilling af et blomstersmykke, som undervisningsminister Christine Antorini skulle
vælge imellem. Her blev Camilla
Hugger Tarp, Koldings Blomsterhus
og Handelsfagskolen i Skåde, Danmarksmester. Hendes opgave lød:
”Fremstil et brudearbejde og beskriv
med 3 ord, hvis drømmebryllup du
har fremstillet dit arbejde til.”
Fotos: Skovdal.dk
• Slagtere
Slagterfaget havde hele 8 lærlinge,
der ville være de bedste. Her blev der
konkurreret på kødudskæring og på
fremstilling af idéer til middage.
• Bager og konditor
Bager- og konditorfagene var samlet
i en stor stand, hvor 6 bagerlærlinge
og 6 konditorlærlinge konkurrerede
på livet løs i at fremstille forskellige
brød- og kagetyper.
Freja Krarup Johansen, lærling hos
Brødkunsten på Nørrebro i København,
vandt konditormesterskabet.
Undervisningsminister Christine Antorini
fik æren af at overrække vinderne deres
diplomer og præmier - også til blomsterdekoratør elev Camilla Hugger Tarp, Koldings
Blomsterhus.
”Det var et prægtigt skue at se, hvordan deres færdige produkter efterhånden voksede frem på den enkelte
lærlings præsentationsbord,” lyder
det anerkendende fra uddannelseschef Svend Berg.
Stephanie Svendgaard, Byens Brød i
Silkeborg og Kold College i Odense,
blev Danmarks bedste bagerlærling.
Temaet var karneval, så opgaven stod
blandt andet på masker i sukkerdej og
gærdej. Hun blev nummer 3 i fjor, og
vinderen fra dengang var også med i
år, så det var en triumf at vinde.
Freja Krarup Johansen, Brødkunsten
på Nørrebro i København og ZBC
Ringsted, vandt konditormesterskabet. Hun var flere gange ved at opgive
men fortsatte, og det gjorde hende
selvfølgelig både stolt og glad - og træt.
VM i Brasilien
Undervisningsminister Christine
Antorini overrakte hver enkelt Danmarksmester præmie og diplom
på den fine titel. Nu skal flere af
dem måske også forberede sig til at
deltage i verdensmesterskaberne,
World Skills, i Brasilien til august.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Over 50 forskellige fag var repræsenteret under Skills Denmark, der
fornylig blev gennemført for 5. gang.
Der blev konkurreret i 36 forskellige
fag, samtidig med at yderligere 15 fag
deltog som demonstrationsfag.
”Skills Denmark er etableret for at
vise de mange elever i folkeskolens
8., 9. og 10. klasser, at en erhvervsuddannelse kan være et rigtig godt
uddannelsesvalg,” fortæller uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv, der var repræsenteret i flere
fag.
Således konkurrerede unge i detailhandelsuddannelserne, i blomsterdekoratøruddannelsen, i slagterfaget
samt i bager- og konditorfagene.
Andre unge konkurrerede som
kokke, tømrere, brolæggere, møbelsnedkere, mediegrafikere, blomsterdekoratører, SOSU-assistenter og
mange, mange flere.
Konkurrencerne, der fandt sted i
Bella Centeret i København, levede
med 68.000 besøgende skoleelever
op til deres formål. Aldrig tidligere
har så mange besøgt Skills Denmark.
Til de mange deltagere fik statsminister Helle Thorning-Schmidt sagt
gode bemærkninger om det at få en
erhvervsuddannelse til de mange
deltagere.