4 Ingeniøren · 1. sektion · 8. november 2013 SAMFUND ‘Miljøvenlige’ alternativer til fluorstoffer er hokuspokus Industrien bruger alternativer til fluorstoffer, der enten er lige så skadelige eller bliver nedbrudt til de selvsamme forbudte fluorstoffer, viser kinesisk forskning. Fluorstoffer Af Thomas Djursing [email protected] Alternativer til de forhadte perfluorerede stoffer som PFOS og PFOA findes i rigelige mængder i produkter i dag – men undersøgelser foretaget af kinesiske forskere viser, at alternativerne er lige så skadelige for både mennesker og miljø. Ofte tilføjer industrien blot et oxygenmolekyle eller en amidgruppe til det langkædede perfluorerede stof, og undersøgelserne viser, at de modificerede stoffer f.eks. blot kobler amidgruppen af under nedbrydning, så det perfluorerede stof bliver reaktiveret. I andre tilfælde – som med alternativet F35B der har været brugt i årtier i Kina – opfører stoffet sig fuldstændig ligesom det giftige stof PFOS. »Fisk dør i samme omfang som under påvirkning af PFOS. Alternati- vet har også lige så svært ved at blive nedbrudt i naturen som PFOS, og stoffet ophober sig på samme måde i organismer som PFOS,« siger Jun Huang fra Tsinghua University, der er en af forskerne bag undersøgelserne i Kina, og som – gennem sit arbejde i Asia Pacific Regional Center – har et medansvar for, at Kina følger Stockholm-konventionen – en global traktat, der skal beskytte mod kemikalier, der holder sig intakte i miljøet i lang tid. Oplysningerne fra de kinesiske forskere vækker bekymring herhjemme: »Vi får meldinger om, at mange små kinesiske virksomheder producerer perfluorerede stoffer og giftige alternativer. Produktionen sker helt uden kontrol, og virksomhederne ved ikke selv, at stofferne er farlige. Det er ikke muligt for uafhængige forskere at få adgang til de data, som industrien har produceret siden 1960’erne, og for de kinesiske alternativer eksisterer data slet ikke,« siger Xenia Trier, forsker på DTU Fødevareinstituttet. Et eksempel fra Kina er virksom heden Interchem, der producerer en bred vifte af alternativer. Ifølge firmaets eget udsagn er alle produkterne miljøvenlige. Produktionen af PFOS i Kina sker ved brug af såkaldt elektrokemisk fluorering (EFC). Den foregår på rustne maskiner i beskidte rum, og ofte kender medarbejderne ikke til sundhedsfaren ved stofferne, fortæller kinesiske forskere. Foto: Jun Huang »Men det er ren fantasi og ønsketænkning fra firmaets side. Der eksisterer ingen data, som bekræfter, at deres alternativer er miljøvenlige,« siger Jun Huang. Ud af 30 udvalgte eksempler på kinesiske alternativer var det kun muligt at få data på fire stoffer, og de data var meget mangelfulde. »Det er et kæmpestort problem også for os i Danmark, fordi stofferne kommer hertil gennem alt fra regntøj til popcornposer. Når vi foretager stik- prøvekontroller på produkter, så er vi nødt til at screene for alle tænkelige og utænkelige stoffer. Det er som at finde en nål i en høstak,« siger Xenia Trier. Ustyrlige alternativer En akut mangel på standarder til at måle og vurdere giftigheden af stoffer er en af de største udfordringer i dag. Som eksempel nævner Xenia Trier alternativet C4. Stoffet er mindre bioakkumulerbart end de traditionelle fluorstoffer, men ophobes stadig i na- turen. Stoffet er muligvis mindre giftigt, fordi det ikke består af samme lange molekylekæder som de traditionelle fluorstoffer, men man er nødt til at bruge store mængder af stoffet for at opnå samme tekniske effekt som med traditionelle fluorstoffer. Et andet problem er, at C4 ikke bliver opfanget af nutidens rensningsanlæg, og derfor ender det i vandmiljøet, hvor forskerne ikke kender effekterne. Det samme gælder for alternativet C2-perfluorpolyether, der danner trifluor Saab tilbage i flykampen: Gripen vil være dansk kampfly Kampen om at afløse de danske F-16-kampfly får alligevel svensk deltagelse, efter at Saab har meldt sig igen. Fortæl du er excellent Systematik. Dokumentation. Udvikling Kampfly Hvis du gør noget godt, er der ingen grund til at holde det hemmeligt. Bureau Veritas hjælper dig med at dokumentere din indsats inden for kvalitet, miljø, kemi, arbejdsmiljø, sikkerhed og social ansvarlighed, så du kan styrke dialogen med dine kunder. Og ved at fastholde fokus på forbedringsmuligheder, bliver du endnu bedre. Måske endda excellent. Det er da værd at fortælle. Bureau Veritas Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Vestkraftsgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Bureau Veritas Vesterbrogade 149, Byg 4, 4 sal DK-1620 København V Telefon 77 31 10 00 www.bureauveritas.dk Af Erik Holm [email protected] Svenske Saab er officielt tilbage i konkurrencen om at erstatte de danske F-16-jagerfly. Det oplyser svenskernes nye kampagnedirektør for Danmark. ‘Saab deltager fortsat i den danske konkurrence’, skriver Saabs nye kampagnedirektør for Danmark, Robert Björklund, i en mail til Ingeniøren. Dermed rydder Saab for første gang enhver tvivl af bordet om, hvorvidt de vil deltage i udbuddet. I marts kom det frem, at Saab var usikre på de danske intentioner med konkurrencen og om favoritrollen for F-35. Efter at have været fast ingrediens i forløbet siden 2006 indikerede svenskerne højst overraskende, at de ville Efter forsvars ministerens udta lelser føler vi os overbeviste om, at typevalget vil blive truffet på en åben, transparent og fair måde. Robert Björklund, Saab Ingeniøren · 1. sektion · 8. november 2013 Hendes undersøgelser tyder på, at nogle af de kortkædede fluorstoffer kan give skader på mennesker, blandt andet i form af øget risiko for udvikling af brystkræft. Ifølge Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen er både danskere og kinesere nødt til i højere grad også at undersøge giftigheden af alternativer til fluorstoffer. F.eks. bruger industrien alternativer til blandt andet indpakning af mad, men i flere tilfælde bliver alternativerne nedbrudt til perfluorerede stoffer. Hvornår er det nødvendigt? Efter Produktionen opbevares stofferne i blå metaltønder. Foto: Jun Huang Fluorstoffer bliver brugt i både emballage til madvarer samt i jakker og telte på grund af den fedtog vandafvisende effekt. Hvis du vil vide, om din jakke indeholder fluorstoffer, er et fingerpeg, at hvis du anbringer en fedt- eller vandråbe på ærmet og dråben trækker sig sammen til en kugle, så er der fluorstoffer i jakken. eddikesyre, som findes i stærkt stigende mængder i luften og vandet i Kina. »Vi skal også være opmærksomme på, at selvom de ‘kortkædede’ per fluorerede stoffer måske ikke bioakkumulerer i samme grad som de længere kæder, så vil en daglig eksponering via et utal af produkter kunne have samme potentielle sundhedseffekter,« lyder det fra centerleder og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Eva Cecilie BonefeldJørgensen. Kort om fluorstoffer Fluorstoffer blev først produceret i 1949 af firmaet 3M, der brugte det i fedtafvisende spray. I løbet af få årtier blev stoffet fundet i blodet på folk over hele kloden. Et forbud i Vesten kom i 2002, men Kina fortsatte produktionen. Fluorstoffer giver bl.a. øget risiko for kræft, forringet sædkvalitet, hormonforstyrrelser, fedme, og nyresvigt. I det hele taget har forskerne svært ved at pege på et eneste miljøvenligt alternativt stof til fluorstofferne. Det betyder dog ikke, at der ikke findes alternative fremstillingsmetoder, når det f.eks. gælder produktionen af fedtafvisende papir. Svanemærket papir er et eksempel. I stedet for fluorstoffer bliver cellulosen i papiret kogt i syre for at skabe nanocellulose, hvor overfladen er meget tættere end normalt papir. Det giver den fedtafvisende effekt. Metoden er dog dyrere end at bruge fluorstoffer. Andre alternativer er silikone til brug i produkter, hvor man ønsker vandafvisning, og hvedeproteiner er f.eks kendt som et overfladeaktivt stof, der kan erstatte fluorstoffer. H&M har også beslutte helt at stoppe brugen af flourstoffer i tøj og jakker. Men i nogle tilfælde er det svært at finde alternativer. F.eks. kan fluorstoffer få nyfødtes lunger til at folde sig ud, hvis det ikke sker lige efter fødslen, og inden for brandbekæmpelse er det svært at finde stoffer, der virker lige så godt i skumslukkere. »Vi må spørge os selv, hvornår det er nødvendigt at anvende fluorstofferne, og hvornår det er unødvendigt. Er det f.eks. nødvendigt at bruge stofferne til jakker, kosmetik og madvare emballage?« spørger Xenia Trier. j Kort nyt fra ing.dk Bilkøerne i København vokser kraftigt trafik Mellem 2012 og 2013 er trængslen i København steget så hastigt, at den typiske bilpendler nu spilder 71 timer om året i myldretiden mod 61 timer sidste år. Det viser en trafiktæthedsanalyse for andet kvartal af 2013 foretaget af naviga tionsproducenten TomTom. I gennemsnit er rejsetiderne 21 procent længere i myldretiden, end når trafikken flyder frit. Sidste år var gennemsnittet på 16 procent. Selv kalder TomTom stigningen for en ‘stærk forværring’ siden samme måleperiode sidste år. Ser man på statistikken over de mest trafikerede byer i Norden baseret på et gennemsnitligt niveau af trafiktætheden, topper Stockholm listen igen i år. Men de to største danske byer, Aarhus og København, indtager en overbevisende tredje- og femteplads med et gennemsnitligt trafik tæthedsniveau på henholdsvis 22 og 21 procent. Niveauet bruges til at beskrive den gennemsnitlige ekstra køretid for samtlige køreture hele døgnet i løbet af et år. Det betyder, at en køretur i Aarhus i gennemsnit tager 22 procent længere tid, end hvis trække sig og dermed undlade at tilbyde Gripen Next Generation som afløser for F-16. Tvivlen om Saabs deltagelse blev forstærket i juni på flymessen i Paris, da chefen for Saab Aeronautics, Lennart Sindahl, igen slog fast, at man ville afvente mere information fra danskere, før man besluttede sig. Den information har svenskerne siden fået. ‘Vi har løbende evalueret vores position og vurderet udmeldinger fra de danske myndigheder. Efter forsvarsministerens udtalelser føler vi os overbeviste om, at typevalget vil blive truffet på en åben, transparent og fair måde’, skriver Robert Björklund. Saab har netop etableret det nye kampagnehold, der skal sikre, at Gri- trafikken flyder frit. København er i år den 34. mest trafiktætte by i Europa. Sidste år var byen nummer 45. Årsagen til stigningen i trafiktæthed, som er et generelt problem på europæisk plan, skal ifølge TomTom findes i, at Europa er ved at rejse sig efter den økonomiske krise. »Trængslen stiger, i takt med at økonomien retter sig,« siger Morten Flø Nielsen, dansk landechef hos TomTom, i en pressemeddelelse. j mlb Minister: Pesticidhamstring er ikke i orden miljø Landbruget har hamstret de mest belastende sprøjtemidler, før den nye pesticidafgift gjorde dem dyrere i juli i år. Det viser tal fra den netop offentliggjorte bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2012. Det er nedslående og ikke i orden, mener miljøminister Ida Auken (SF), der er utilfreds med landbrugets hamstring. »Det er dårlig stil, at landbruget har hamstret sprøjtemidler, men det kommer sådan set ikke bag på mig,« siger Ida Auken i en pressemeddelelse. Fordi landbruget har opbygget lagre af de mest belastende sprøjtemidler, er Det er dårlig stil, at landbru get har hamstret sprøjte midler, men det kommer sådan set ikke bag på mig. Ida Auken, miljøminister Gripen Next Generation. Foto: Gripen 5 det samlede salg af sprøjtemidler i 2012 steget til 16.826 ton, hvilket er en stigning på 31 procent i forhold til 2011 og en stigning på 46 procent over de seneste fem år. Det svarer til, at miljø- og sundhedsbelastningen fra de solgte sprøjtemidler er steget med hele 66 procent i forhold til 2011. Men hamstringen var dog forventet, og for første gang indeholder bekæmpelsesmiddelstatistikken derfor også tal fra landmændenes elektroniske indberetninger til sprøjtejournaler, som viser det faktiske forbrug af sprøjtemidler – og det er lavere end indkøbet. »Det højere salg betyder heldigvis ikke en tilsvarende højere belastning for miljø og sundhed, men at landbruget denne gang har købt sprøjtemidler ind til både denne sæson og den næste. Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre, at de bruger disse indkøbte sprøjtemidler, men vi må sætte tryk på at finde alternativer til dem,« siger Ida Auken. j mbh 56 millioner ton radioaktivt affald dumpet pen bliver en succes i det danske forløb. Samtidig bliver det nu den svenske regeringskontor for våbeneksport, FMX, der skal stå for salget, hvor det op mod udskydelsen af det danske køb var Saab selv. Manøvren skal sikre solid opbakning fra den svenske stat og formentlig også opveje et større brud på tilliden mellem Saab og danskerne efter sagen om it-systemet Daccis, hvor Saab tabte en sag i Højesteret. Stort set alle iagttagere af den danske proces giver svenskerne og Gripen ringe chancer for at sikre sig en kontrakt på op mod 30 danske kampfly. Men svenskerne stiller op, fordi de tror, at de kan vinde. »Vi mener, at Gripen med sin funktionalitet og stærke flyveegenskaber vil være meget velegnet til danske forhold – og til en meget konkurrencedygtig pris,« siger Robert Björklund, der har erfaringer fra Tjekkiet. Gripen NG er valgt i Schweiz, der skal have op mod 22 kampfly, samt Sverige, der køber 60 kampfly i E/F-versionen, som den også kaldes. Der er tale om en opdateret udgave af Gripen med større motor, større lastevne, AESA-radar og meget andet. Flyet er stadig under udvikling. j Råstoffer Et 56 millioner ton stort radioaktivt affaldsdepot er en af konsekvenserne af minedrift i Kvanefjeld nær den sydgrønlandske by Narsaq. De såkaldte tailings, der er rige på både uran og thorium, fluorin og tungmetaller, bliver efter planen deponeret i en nærliggende sø. Her kan de udgøre en sundhedsrisiko for både mennesker og dyreliv, hvis man ikke finder en løsning, der sikrer mod opløsning af eksempelvis radium. Det vurderer den førende ekspert på området, kemiingeniør Gert Asmund, der er seniorforsker ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience, Arktisk Miljø. Det er umuligt at isolere tailingsdepotet mod udsivning og udstråling: »Det vil jo regne ned på søen, og så skal der være et overløb,« siger Gert Asmund. Han har specialiseret sig i kemiske sporstoffers fordeling i miljøet. I en årrække har han koncentreret sig om miljøundersøgelser i forbindelse med grønlandsk minedrift, og han rådgiver danske og grønlandske myndigheder. Med sit knebne ja den 24. oktober til at ophæve 30 års nul-tolerance over for at håndtere uran, åbnede selvstyret i Grønland i princippet for, at det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy (GME) kan udvinde uran fra Kvanefjeld. Derfor har GME’s rådgiver Orbicon travlt med at lægge sidste hånd på sine næsten seks år lange undersøgelser af miljøkonsekvenserne af at etablere en åben mine syv-otte kilometer fra Narsaqs 1.600 indbyggere. j bim
© Copyright 2024