South Dakota
D. 29-8-2014
Afrejse
Vi tog afsted kl 7:00 amerikansk central time om morgenen og kørte vestpå fra Grand
Rapids ind i North Dakota, skiftede tidszone til mountain time, 1 time tilbage, og kørte
derefter mod syd ned i South Dakota hvor vi kørte til den vestlige del til Rapid City.
Naturen transformerede sig fra Skov begge sider af vejen i Minnesota til flade marker så
langt øjnene kunne se i South Dakota. Det tog ca. 13 timer at køre derhen i bus.
Før vi kom ind Rapid City så vi minimum 200 stk. Ford Mustang’er, hvad vi regner med
var et drag race.
Rapid City
Da vi kom ind i Rapid City, blev der etableret en
konkurrence hvor vi skulle finde flest af de
præsidentstatuer der var placeret ude på alle gadehjørner i
hele indre Rapid City. Det var derfor lidt af en sport at
opsøge så mange statuer så muligt. Denne aften valgte en
stor del af os også at gå ud at spise på restauranten ¿Que
pasta? hvor der for første gang i længere tid var ordentlig
mad på bordet. Der var meget gang i denne forholdsvis
store by som er et knudepunkt for unge menneskers lyst til
hurtige biler og det farverige natteliv, det var et fantastisk
sted at bo. Det var uden tvivl en af de fedeste byer vi
havde set siden New city, men der er ingen tvivl om at det
var en god tur. Dog var der en lang køretur for at komme til Rapid City, men det er var
det hele værd. Der var også morgenmad på hotellet. Det var dejligt ikke at skulle lave
det selv, men at det bare var klar til én. Hotellet var super flot og rent, ikke det samme
som Forest Lake, “der er flere af os der nødt at komme væk fra de beklumrede værelser
på hotellet” – citat: Thomas N. Glasdam
D. 30-08-2014
Vi startede dagen tidligt ud med at gå ned i restauranten ned i lobbyen på hotellet for at
spise morgenmad. Den kunne bestå af
mælkemad, toast med syltetøj eller en
stor vaffel med maple sirup.
Så gå turen til “Badlands”. Det tager en
times tid med bus, hvor jo nærmere vi
kommer til Badlands kan man godt forstå hvorfor det bliver kaldt det. Badlands er et
kæmpe område med nogen specielle lerformationer der ligner bjerge og strækker sig
kilometer efter kilometer. Det er et landskab, der ikke kan sammenlignes med noget
andet. Den eneste måde man virkelig kan forklare hvor specielt Badlands er, er ved at
se nogen billeder af det. Vi fik mulighed for at udforsker et område af Badlands. Disse
miniature bjerge af ler er utrolig sjove at rende rundt på, men der er stadig en meget
stor risiko for at kunne komme til skade. Du kan for eksempel se et hul mellem
skråninger, hvor man tænker, der kan jeg da godt komme igennem for at tage en
smutvej. Hvor du så ender med at komme hen til åbningen hvor man kan kigge ud over
kanten og se at der er 10-15 meter direkte fald ned.
Så gik turen videre til en aktiv US
Airbase. Det er en fuldt aktiv
airbase, hvor familierne til
soldaterne også bor der. Den er
en del af et museum. Det er
derfor vi kan komme ind og se
den. Udenfor basen ligger
museet. Det er en stor plads hvor
der er udstillet gamle militære
flyvemaskiner. Der var bombefly
fra anden verdenskrig, bombefly
fra den kolde krig, der kunne
smide atombomber, nogle forskellige jetfly og nogle
helikoptere. Hvis man ville ind på airbasen, skulle man vise
sit pas. Der var desværre mange fra vores gruppe der
havde glemt at tage dem med, så det var en lille gruppe på
9 elever der fik lov til at komme ind på basen. Inde på
basen fik vi en rundvisning i en bus. Den havde alt som der
skulle være for at være en lille by for sig selv. Men den
store attraktion ved at komme ind på basen var at vi kunne
se en atommissil silo. Oven på siloen var der et kæmpe låg
af beton. Låget vejer omkring 30-40 ton og hvis det skulle
åbnes ved håndkraft, som det kan da det har et håndtag
man skal dreje, ville det tage 45 minutter, men hvis de
skulle skyde missilet af, havde de nede i siloen 3
hydrauliske pumper der kunne få låget af på 3 sekunder.
Nede i siloen var der et rigtigt atommissil, hvor de havde
fjernet den eksplosive del i sprænghovedet. Missilet med
sprænghovedet havde den størrelse på ca. 26 meter, hvor
så sprænghovedet består af de sidste 2 meter på missilet. Det missil havde en
sprængkraft på 1,2 megaton. Det er 70 gange den bombe, der blev sluppet over
Hiroshima i 1945. En eksplosion på 1 megaton pulveriserer alt i en diameter på 4,8
kilometer.
Efter Ellsworth Airbase tog vi til Mount Rushmore og så de fire præsidenters hoveder i
bjerget. Der er nærmest et helt torv ved bjerget med museer, souvenirbutikker og
restauranter. Længere ude er der en stor platform hvor man kan se hovederne godt og
alle folk står og tager billeder. Der er en sti neden for bjerget man kan gå rundt på. Der
kom en voldsom storm og mens nogle af os nåede op før det begyndte at regne, var
andre mere uheldige. Alle nåede at blive våde, men nogle mere end andre. Da vi kom
tilbage til hotellet tog nogen af os ned for at bade i poolen.
D. 31-08-2014
Klokken var 7 om morgenen og folket var ved at så op i værelserne langs gangene det
var tid til vores morgendukkert, hvilket var blevet et vigtigt ritual for os, der var klar på at
stå lidt tidligt op og lige have tid til lidt morgen-pjat i poolen. Det var dog ikke så længe,
for med Butze i sadlen er der ikke meget slinger i valsen. Der er et stramt og benhårdt
program, som han håndholder med hård hånd. “Jeg er lige glad med, at de ikke kan
lave jeres frokost på en halv time, det skal de” – citat: Henrik Butze. Dagens første
udflugt gik til Crazy Horse hvor vi skulle se
det indiansk amerikanske sidestykke til
Mount Rushmore. Det var dog ikke færdigt
og det blive det nok heller ikke foreløbigt,
eftersom der har været arbejdet på det i 40
år, men idéen bag monumentet er skam god
nok. Efter at have brugt lidt tid der gik turen
mod det berygtede amerikanske
naturreservat, Custer Nature Reserve, der er
kendt for den rene natur og de vilde dyr, her
i blandt bisonokser. Efter at have kørt rundt i
længere tid og vores buschauffør var ved at
give op, hørte vi at der var set en flok længere nede af en vej og jo det var der også.
Det var nogle prægtige dyr, store og vilde med og uden kalve. Der har vel nok været en
1000 stykker.
Da vi så mente, at vi havde set nok af disse mægtige dyr, kørte vi derefter til Deadwood
City, den berygtede og frygtede by, hvor mange er døde i skuddueller eller har spillet
deres penge op på de mange farverige kasinoer, der ligger i byen. Her var der ikke en
tør plet. Alt var barer og kasinoer, bygget op omkring hele historien om det mægtige
pokeropgør mellem Wild Bill Hickok og Jack McCall, som hele byen nu lever fedt på.
Her var vi så heldige at se et stykke på en af barerne, hvor de genspillede det kendte
kortspilsdrama. Det var et forrygende stykke, hvor en af vores klassekammerater, NielsJakob deltog i en helt fantastisk forestilling med den rigtige saloon stemning. Derfra gik
turen hjem på hotellet, hvor der var dømt fritid. Dog valgte de fleste af os at gå ned i
byen og få os noget mad.
Skrevet af Thomas, Frederik L. og Jonas K.