De internationale søvejsregler
Regel 4-10
Yachtskipper 3
2012/2013
De internationale søvejsregler - et overblik
Kap A
Kap B
Almindelige sejladsbestemmelser
Regler for styring og sejlads
- for skibe under alle sigtbarhedsforhold
- for skibe i sigte af hinanden
- for skibe under nedsat sigtbarhed
Kap C
Kap D
Kap E
Skibslys og signalfigurer
Lyd- og lyssignaler
Fritagelser
Tillæg I
Tillæg II
Tillæg III
Tillæg IV
Tekn.spec. for skibslys og signalfigurer
Tillægssignaler for fiskeskibe
Tekn. spec. for lydsignalapparater
Nødsignaler
Kap B
a)
Regel 4
Anvendelse
Reglerne i kapitel B - afsnit 1 (regel 4-10)
finder anvendelse både under god og
dårlig sigt (alle sigtbarhedsforhold)
DVS!!!!!!! De SKAL altid følges.
Kap B
Regel 5
Udkig
1.
Formålet med at holde udkig:
• Er der fare for sammenstød ??
2.
3.
Ethvert skib skal til enhver tid holde udkig.
Udkig holdes ved:
• Syn
• Hørelse
• Alle andre forhåndenværende midler.
Kap B
Regel 5
Udkig
1.
Hvad der er hensigtsmæssige midler, afhænger
de omstændigheder og forhold som skibet
befinder sig i.
2.
Ved at bruge hensigtsmæssige midler, kan
(SKAL) der foretages en fuldstændig vurdering af
situationen og af faren for sammenstød.
Kap B
Regel 5
Udkig
Skibets fører og vagthavende skal tage stilling til,
hvad der er behørigt udkig i den aktuelle situation
Eksempel på tekniske hjælpemidler:
1. Radar
2. VTS-systemer
3. AIS
4. Radio
Kap B
Regel 5
Udkig
Vagtholdsbekendtgørelsen - erhvervsskibe:
1. Regel 5 skal følges og der skal holdes udkig efter
nødstedte
2. Udkiggen må ikke lave andet end at holde udkig
3. Det er ikke muligt både at være udkig og rorgænger
4. Der er en lang række faktorer, som skibsføreren skal
tage hensyn til ved sammensætning af vagten
Lempeligere regler for fritidsfartøjer, hvor der fra
styrepladsen er frit udsyn hele horisonten rundt
Kap B
Regel 6(a) Sikker fart
• Et skib skal ALTID gå med sikker fart.
• Det betyder:
1. Du skal kunne nå at træffe forholdsregler til at
undgå sammenstød.
2. Du skal kunne stoppe skibet indenfor en
passende distance, igen set i forhold til
omstændighederne.
Kap B
Regel 6(a) Sikker fart
Hvad der er sikker fart afhænger bl.a. af:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Sigtbarheden
Trafiktætheden (f.eks. mange fiskeskibe)
Skibets manøvreevne (stoppedistance og
drejeevne)
Om natten baggrundslys - fra land eller genskin fra
egne lanterner
Vind-, sø- og strømforhold - også andre farer
Dybgang i forhold til vanddybde
Kap B
Regel 6(b) Sikker fart
Sikker fart for skibe med RADAR afhænger bl.a. af:






Radaranlæggets karakteristika og effektivitet mv.
Begrænsning på grund af afstandsindstilling
Søen, vejret eller andre ting der forstyrrer billedet
Små skibe, is eller andet flydende, der ikke kan ses
Antallet af skibe, deres plads og bevægelse
Nøjagtig vurdering af sigtbarheden med radar
Kap B
Regel 6
Sikker fart
Afsluttende bemærkninger:




Sikker fart er et relativt begreb - afhænger af førerens
skøn
Det er en løbende proces at holde øje med skibets fart
I klart vejr bør farten reduceres ved passage af
færgeruter og hvor der er fiskeskibe i stort tal
Et skib uden radar vurdere en højere sikker fart, fordi
man med radar kan se hvad der sker i området
Husk: Styrefarten skal altid bevares
Kap B
Regel 7
Fare for sammenstød
Du skal bruge alle forhåndenværende midler, der er
hensigtsmæssige til at afgøre om der er fare for
sammenstød.
Er du i tvivl om der er fare for sammenstød
SÅ ER DER FARE FOR SAMMENSTØD
Kap B
Regel 7
Fare for sammenstød
Alle forhånden værende midler f.eks.:




Pejling over kompasset
Radar
VHF - radio
AIS
Kap B
Regel 7(d) Fare for sammenstød
Der er fare for sammenstød når:

Kompaspejlingen ikke forandrer sig og skibet
kommer nærmere

Der kan være fare for sammenstød selv om
pejlingen forandres når der er tale om:
1. Et stort skib
2. Slæber med slæb
3. Klods nærmelse til andet skib
Se vagtholdsbekendtgørelsen punkt 43, side 124
Kap B
Regel 7(b) Fare for sammenstød
Hvis der er RADAR ombord skal den bruges korrekt:
Dvs:
 Fjernafsøgning
 Plotning
 Systematisk observation af konstaterede
genstande
Kap B
Regel 7(c) Fare for sammenstød
Regel 7(c) er vigtig:

Du må IKKE lave antagelser der bygger på
oplysninger, der ikke er tilstrækkelige

Specielt må du IKKE bygge antagelser på
mangelfulde radaroplysninger
Kap B
Regel
8(a)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Enhver handling, der foretages for at undgå
sammenstød:
1.
skal udføres klart og tydeligt
2.
skal udføres i god tid
3.
skal følge godt sømandskab
Kap B
Regel
8(b)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Enhver kursændring (og fartændring), skal være stor
nok til, at det er tydeligt for det andet skib
Undgå små kurs- eller fartændringer:
drej f.eks. 40-50 º - det vil hurtigt kunne ses
visuelt og på radar
Kap B
Regel
8(c)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
HUSK:
hvis der er plads omkring eget skib, så vil en
kursændring alene være den mest effektive manøvre
Eneste krav at det gøres i god tid og er betydelig !
Kap B
Regel
8(d)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Manøvren for at undgå sammenstød skal sikre:
at skibene passerer hinanden i sikker afstand
Effektiviteten af manøvren skal:
kontrolleres indtil du er helt klar af det andet skib
Kap B
Regel
8(e)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Du kan ved at sænke farten:
1. Undgå sammenstød
2. Få tid til at vurdere en given situation
Hvis det er nødvendigt, så stop skibet helt f.eks.
ved at skifte fremdrivningsmidlet
DENNE REGEL SKAL SES I SAMMENHÆNG MED: REGEL 19
Kap B
Regel 8
(f-i)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Nyt begreb:
Et skib, der ikke må vanskeliggøre et andets skibs
sejlads og sikre passage
Kap B
Regel 8
(f-i)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Et skib, der ikke må vanskeliggøre sejlads og
sikre passage for et andet skib:
-
skal tage forholdsregler i god tid, og sikre
tilstrækkelig plads til det andet skibs passage
DENNE REGEL SKAL SES I SAMMENHÆNG MED:
REGEL 9, 10 og 18(d).
Kap B
Regel 8
(f-ii)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Uanset hvad, så mister et skib ikke forpligtigelsen til at
undgå at vanskeliggøre sejlads og sikker passage, når
det engang er blevet forpligtet
 Dette gælder UANSET om der er fare for
sammenstød eller ej.
Det skal altså til stadighed manøvrere i
overensstemmelse med reglerne (8 - f-i) - ikke regel 15
Kap B
Regel 8
(f-iii)
Forholdsregler for at undgå
sammenstød
Det skib, der ikke må få vanskeliggjort sin
sejlads og sikre passage:
- vil det blive forpligtet til at følge vigereglerne
hvis der bliver fare for sammenstød.
Eksempel (Regel 9), anvendelse af og betydning af regel 8 (f) (ii) og (iii)
Snævert farvand
Maskindrevet skib
Fiskeskib
Eksempel (Regel 9), anvendelse af og betydning af regel 8 (f) (ii) og (iii)
sammenstød
Kap B
Regel 9
Hvad forstås ved
- et snævert løb?
Snævre løb
Kap B
Regel 9
Snævre løb
a)
Et skib, der følger et snævert løb eller farvand, skal holde
sig så nær til ydergrænsen på SB side, som det er muligt
b)
Et skib under 20 meter i længden eller et sejlskib må ikke
vanskeliggøre passagen for et skib, som kun kan sejle
sikkert i et snævert løb eller farvand
c)
Et skib, der er i færd med at fiske, må ikke vanskeliggøre
passagen for noget andet skib, der sejler i et snævert løb
eller farvand
Kap B
d)
Regel 9
Snævre løb
Et skib A må ikke krydse et snævert løb eller
farvand:
- hvis det derved vanskeliggør passagen for et
skib B, som kun kan sejle sikkert i selve
løbet eller farvandet
Skibet B kan benytte det i regel 34 d
foreskrevne lydsignal, hvis det er i tvivl om det
krydsende skib As hensigt
Kap B
e)
Regel 9
Snævre løb
I et snævert løb eller farvand, hvor overhaling kun kan
finde sted, hvis det skib, der overhales, er nødt til at træffe
forholdsregler for at tillade sikker passage .....
Skal det skib, der vil overhale:
- give signal efter regel 34 c (i)
Det skib der overhales, skal - hvis det samtykker:
- give signal efter regel 34 c (ii) og
- træffe forholdsregler for at tillade sikker passage
- hvis det er i tvivl, kan det give signal efter regel 34 d
Denne regel fritager ikke det overhalende skib
for sin pligt efter regel 13
Kap B
Regel 9
Snævre løb
f)Et skib, der i snævert løb eller farvand nærmer sig en krumning
eller et område, hvor andre skibe kan være i skjul af
mellemliggende hindringer:
- skal sejle med særlig forsigtighed
- skal give efter regel 34 e
f)Ethvert skib skal undgå at ankre i et snævert løb
Kap B
Regel 10
Trafiksepareringssystemer TSS
Hvad forstås ved
- et trafiksepareringssystem?
Kap B
Regel 10
Trafiksepareringssystemer TSS
a)
Denne regel gælder for trafiksepareringssystemer, som er
vedtaget af organisationen (IMO)
b)
Et skib, der sejler i et TSS skal:
- sejle i den rigtige trafikrute og følge retningen
- holde klar af trafikskillelinier og -skillezoner
- normalt sejle ind i og forlade en trafikrute, hvor
den begynder eller ender
c)
Et skib skal så vidt muligt undgå at krydse trafikruter,
- det kan dog ske på en styret kurs vinkelret på trafikretningen
Kap B
d)
Regel 10
Trafiksepareringssystemer
Et skib må ikke bruge en kysttrafikzone, når det uden risiko
kan bruge den rigtige trafikrute i TSS
Skibe under 20 meter i længde, sejlskibe og skibe, der er i
færd med at fiske, kan dog benytte kysttrafikzoner
Et skib kan dog altid bruge en kysttrafikzone, når det er på
vej til eller fra havn eller for at undgå overhængende fare
e)
Et skib må normalt ikke sejle ind i en skillezone eller krydse
en krydse en skillelinie, med mindre skibet krydser, sejler ind
i eller forlader en trafikrute
Kap B
Regel 10
Trafiksepareringssystemer
f)
Et skib nær enderne i et TSS skal navigere med
særlig forsigtighed
g)
Et skib skal undgå at ankre i et TSS eller i
områder nær dets ender
h)
Et skib, der ikke bruger et TSS, skal gå så langt
uden om dette som muligt
Kap B
Regel 10
Trafiksepareringssystemer
i)
Et skib, der fisker, må ikke vanskeliggøre
passagen for noget skib, der følger en trafikrute
j)
Et skib under 20 meter i længden eller et sejlskib,
må ikke vanskeliggøre sikker passage for et
maskindrevet skib, der følger en trafikrute
Kap B
Regel 10
Trafiksepareringssystemer
Undtaget for at overholde regel 10:
k)Et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere, når det
er beskæftiget med at opretholde sejladssikkerheden i et TSS
l)Et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere, når det
er beskæftiget med at udlægge, tilse eller optage et undersøisk
kabel i et TSS
Men kun i det omfang det er nødvendigt for at udføre arbejdet