1. No category

FARUM-KOMMISSIONEN · Bind 4
Borgmesteren og administrationen
Bind 4 · Borgmesteren og administrationen
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-92904-00-3
ISBN: 978-87-92904-01-0 (e-udgave)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
BIND 4
Kapitel 5 Borgmesterens funktioner og habilitet
Kapitel 6 Strukturændringer og normeringer
Indholdsfortegnelse
5.
Borgmesterens funktioner og habilitet
8
5.1.
Indledning
8
5.2.
Den retlige ramme
11
5.2.1.
Regelsæt
11
5.2.1.1.
Borgmesterfunktionen
12
5.2.1.2.
Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager
14
5.2.1.3.
Borgmesterafgørelser efter delegation
18
5.2.1.3.1.
Delegationsforbud
19
5.2.1.3.2.
Krav om enstemmighed
21
5.2.1.3.3.
Andre begrænsninger
24
5.2.1.4.
Annulation og omgørelse
25
5.2.1.5.
Særligt om økonomiudvalget
26
5.2.1.6.
Borgmesterens rettigheder som øverste daglige leder mv.
28
5.2.1.7.
Borgmesterens underskrift
32
5.2.2.
Lovændringer
32
5.2.3.
Information og uddannelse
33
5.2.3.1.
Kommunalt Folkestyre
33
5.2.3.2.
Borgmesterens ledelsesrolle - råd og erfaringer
35
5.3.
Formandsafgørelser, bemyndigelse og delegation
38
5.3.1.
Oversigt over byrådets bemyndigelser til borgmesteren
38
5.3.1.1.
Pasningstilbud (1990)
39
-1-
5.3.1.2.
Edb til biblioteker (1991)
39
5.3.1.3.
Brandberedskab (1991)
40
5.3.1.4.
Køb af Farum Hovedgade 5 A (1991)
40
5.3.1.5.
Udlicitering af driftsafdeling (1991)
41
5.3.1.6.
Offentligt tilgængelige postlister (1993)
41
5.3.1.7.
Fordeling og boligplacering af flygtninge (1993)
41
5.3.1.8.
Salg af grund Gammelgårdsvej (1993)
42
5.3.1.9.
Ændring af rådhusets administrative organisation (1994)
42
5.3.1.10.
Ansættelse af forvaltningschefer (1994)
42
5.3.1.11.
Tilpasning af pladskapacitet på fritidsområdet (1995)
42
5.3.1.12.
Ansættelse af forvaltningschef (1995)
43
5.3.1.13.
Ændret administrativ struktur (1996)
43
5.3.1.14.
Færdiggørelse af udbygningen af Stavnsholt Rensningsanlæg (1996)
43
5.3.1.15.
Fredtofteparken (1996)
43
5.3.1.16.
Telefoni (1998)
44
5.3.1.17.
Rammeleasingaftale (1998)
44
5.3.1.18.
Aftale med Columbus IT Partner m.fl. (1998)
44
5.3.1.19.
Skolers vedligeholdelse mv. (1998)
45
5.3.1.20.
Aftale med Farum Boldklub om institutionsdrift (1998)
45
5.3.1.21.
Hjemme pc til medarbejdere (1998)
46
5.3.1.22.
Køb af Furesøgård (1998)
46
5.3.1.23.
Aftale med ISS Juniorservice om institutionsdrift (1998)
46
5.3.1.24.
Skolelandbrug (1998)
47
5.3.1.25.
Sprogskole mv. (1998)
47
5.3.1.26.
Nye møbler og inventar (1998)
47
5.3.1.27.
Lejeaftale med Deloitte & Touche (1999)
48
5.3.1.28.
Nyt stadion (1999)
48
5.3.1.29.
Salg af Fritidsklubben Regnbuen samt byggeret (1999)
48
5.3.1.30.
Salg af Furesø Fritidsgård (1999)
49
5.3.1.31.
Betalingsformidlingsudbud (1999)
49
5.3.1.32.
Køb af Havremarken 14 (Savværksgrunden) (1999)
49
5.3.1.33.
Køb af Rugmarken 37 og Farum Gydevej 62 (1999)
50
5.3.1.34.
Køb af Farum Kaserne (1) (1999)
50
-2-
5.3.1.35.
Drift af Farum Park (1999)
50
5.3.1.36.
Pc'er til skolebørn (1999)
51
5.3.1.37.
Ny fritidsklub - Farum Vest (1999)
52
5.3.1.38.
Allonge til aftale med JRS Senior-Service om Lillevang (1999)
52
5.3.1.39.
Salg af Havremarken 14 m.fl. (1999)
53
5.3.1.40.
Farum Hovedgade 80 B (1999)
53
5.3.1.41.
Etablering af Valmuen (1999)
53
5.3.1.42.
Varmtvandsbassin i svømmehallen (1999)
53
5.3.1.43.
Farum Stadion - 2. tribune (1999)
54
5.3.1.44.
Farum Hovedgade 74 (1999)
54
5.3.1.45.
Lejeaftale med FIH om Farum Hallen (2000)
54
5.3.1.46.
Legeplads ved Stavnsholtskolen (2000)
55
5.3.1.47.
Furesøbad (1) (2000)
55
5.3.1.48.
Køb af Farum Kaserne (2) (2000)
55
5.3.1.49.
Aftale med Deloitte & Touche Business Services A/S (2000)
55
5.3.1.50.
Legeplads - Birkhøjmarken (2000)
56
5.3.1.51.
Køb af Fredensborgvej 2 (2000)
56
5.3.1.52.
Overtagelse af Furesøbad (2) (2000)
57
5.3.1.53.
Køb af Akacietorvet (2000)
57
5.3.1.54.
Salg af Gammelgårdsvej 93 og Frederiksborgvej 2 (2000)
57
5.3.1.55.
Køb af Rørmosegård (1) (2001)
57
5.3.1.56.
Farum Kaserne og øvelsesareal (3) (2001)
58
5.3.1.57.
Kollegiebyggeri ved Marie Kruses skole (1) (2001)
58
5.3.1.58.
Køb af Gammelgårdsvej 102 (2001)
58
5.3.1.59.
Salg af Rugmarken 37 (2001)
59
5.3.1.60.
Salg af Farum Gydevej 62 (2001)
59
5.3.1.61.
Leje af Gammelgårdsvej 88 (2001)
59
5.3.1.62.
Mageskifte ved Marie Kruses Skole (2) (2001)
60
5.3.1.63.
Køb af Farum Kaserne - tjenesteboliger (4) (2001)
60
5.3.1.64.
Opførelse af ungdomsboliger - Rugmarken 37 (2001)
60
5.3.1.65.
Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (1) (2001)
61
5.3.1.66.
Samarbejdsaftale med Team Danmark (2001)
61
5.3.1.67.
Køb af Farum Hovedgade 42 (Farum Kro) (1) (2001)
62
-3-
5.3.1.68.
Aftale med Falck Securitas om vagttjeneste (2001)
62
5.3.1.69.
Køb af Slangerupvej 2 (2001)
63
5.3.1.70.
Salg af Farum Kaserne (5) (2001)
63
5.3.1.71.
Salg af Rørmosegård (2) (2001)
63
5.3.1.72.
Hensigtserklæring om sundhedsforsikring (2001)
63
5.3.1.73.
Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (2) (2001)
64
5.3.1.74.
Køb af Hjortefarmen (Korsbjerghave) (1) (2001)
64
5.3.1.75.
Salg af Rørmosegård (3) og Hjortefarmen (2) (2002)
65
5.3.1.76.
Svar i tilsynssag (2002)
65
5.3.1.77.
Aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem (2002)
66
5.3.1.78.
Afvikling af samarbejde med ISS (2002)
66
5.3.1.79.
Tværkommunalt skattesamarbejde (1) (2002)
66
5.3.1.80.
Farum Marina - Forpagtning (1) (2002)
67
5.3.1.81.
Tværkommunalt skattesamarbejde (2) (2002)
67
5.3.1.82.
Farum Marina - Forpagtning (2)
67
5.3.1.83.
Ansættelse af kommunaldirektør (2002)
68
5.3.1.84.
Konsulentbistand fra KL (2002)
68
5.3.1.85.
Optagelse af lån på 750 mio. kr. (2003)
68
5.3.1.86.
Optagelse af lån på 200 mio. kr. (2003)
68
5.3.1.87.
Tilsynssag om rejse- og repræsentationsudgifter i 1998 (2003)
69
5.3.2.
Omtale af formandsafgørelser/bemyndigelser
69
5.3.2.1.
Stationsområdet (1991)
70
5.3.2.2.
Udlicitering af driftsafdelingen (1991)
73
5.3.2.3.
Høringssvar til Socialministeriet (1992)
75
5.3.2.4.
Team Danmark byggerier (2001)
76
5.3.2.5.
Kassekredit hos FIH og lån hos BG-Bank (2001)
77
5.3.2.5.1.
FIH-kassekredit på 250 mio. kr.
77
5.3.2.5.2.
Den foreløbige afgørelse om suspension
78
5.3.2.5.3.
BG-Bank lån på 200 mio. kr.
84
5.3.2.5.4.
Tilsynsrådets påtalebegæring
84
5.3.2.5.5.
Straffesagen
86
5.3.2.6.
Garantiforpligtelse (ungdomsboliger) (2001)
89
5.3.2.7.
Ungdomsboliger - undladelse af at benytte § 31, stk. 1 (2001)
90
-4-
5.3.2.8.
Krav om tilbagebetaling og erstatning (2003)
93
5.3.2.9.
Erstatningskrav fra Kay Wilhelmsen A/S (2004)
96
5.3.3.
Forklaringer
98
5.3.4.
Sammenfatning og vurdering
99
5.4.
Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene
110
5.4.1.
Konkrete sager
110
5.4.1.1.
Sager om ”hønsehus”, støjgener og nedrivning
110
5.4.1.2.
Sag om møbelsalg
120
5.4.1.3.
Sag om plejeboliger
121
5.4.1.4.
Metax-sagen
123
5.4.2.
Forklaringer
127
5.4.2.1.
Embedsmænd
127
5.4.2.2.
Byrådsmedlemmer
128
5.4.3.
Sammenfatning og vurdering
129
5.5.
Øverste daglige leder af administrationen
131
5.5.1.
Konkrete sager
132
5.5.1.1.
Byrådets ansvar for borgmesterens handlinger (Ulla Andersen-sagen) 132
5.5.1.2.
Borgmesteren som klagemulighed (Sagsbehandlingstid)
134
5.5.1.3.
Begrænsninger i byrådsmedlemmers adgang til embedsværket
135
5.5.1.4.
Underskrift og indgrebsret (sag om lysmaster)
135
5.5.1.5.
Sagsbehandling vedrørende byplanvedtægt og ungdomsboliger
138
5.5.1.6.
Retningslinjer for Farum Kommunes administration
139
5.5.2.
Forklaringer
139
5.5.3.
Sammenfatning og vurdering
142
5.6.
Borgmesterens habilitet
144
5.6.1.
Den retlige ramme
144
5.6.1.1.
Speciel inhabilitet
144
5.6.1.2.
Generel inhabilitet
148
5.6.2.
Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & Erhverv
151
5.6.3.
Borgmesterens redegørelse til Farum Byråd om habilitetsspørgsmål 152
5.6.4.
Tilsynssager om habilitet i relation til Farum Boldklub A/S
157
5.6.4.1.
Udbud af stadionbyggeri samt salg og udleje af stadion
157
-5-
5.6.4.2.
Byggetilladelse til opførelse af lysmaster ved Farum Park
159
5.6.4.3.
Tilladelse til byggeri af en Metax tankstation i Farum
161
5.6.4.4.
Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Farum Boldklub A/S mv.
164
5.6.4.4.1.
Tilsynsrådets udtalelse af 20. juni 2003
164
5.6.4.4.2.
Indenrigsministeriets udtalelse af 11. juli 2005
172
5.6.4.5.
Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte
178
5.6.5.
Forklaringer
178
5.6.6.
Sammenfatning og vurdering
179
5.7.
Viceborgmesterens rolle
181
5.7.1.
Den retlige ramme
182
5.7.2.
Formand for byrådet
183
5.7.3.
Bemyndigelser
183
5.7.4.
Forklaringer
184
5.7.5.
Sammenfatning og vurdering
186
6.
Strukturændringer og personalenormeringer
188
6.1.
Indledning
188
6.2.
Den retlige ramme
189
6.3.
Det faktiske forløb
191
6.3.1.
Før Farum-sagens opkomst
191
6.3.1.1.
Rådhusreform 1 (1989)
191
6.3.1.2.
Direktionsmodel og enhedsforvaltning (1990)
196
6.3.1.3.
Rådhusreform 2 (1991)
197
6.3.1.4.
Ny administrativ struktur (1992)
205
6.3.1.5.
Justering af kommunens administrative organisation (1992)
208
6.3.1.6.
Organisationsgennemgang (1993)
211
6.3.1.7.
Farum mod år 2004 (1994)
215
6.3.1.8.
Ordførende direktør (1994)
221
6.3.1.9.
Organisationsændring efter ny udvalgsstruktur (1996)
226
6.3.1.10.
Organisationsændring - økonomi og teknik (1997)
226
6.3.1.11.
Administrerende direktør (1998)
229
-6-
6.3.1.12.
Kvalitetsdirektør (2000)
235
6.3.2.
Efter Farum-sagens opkomst
236
6.3.3.
Efterforløbet
259
6.4.
Forklaringer
262
6.4.1.
Embedsmænd
262
6.4.2.
Byrådsmedlemmer
295
6.5.
Sammenfatning og vurdering
297
-7-
Kapitel 5
5.
Borgmesterens funktioner og habilitet
5.1.
Indledning
Kommissionen har inden for de i kommissoriet anførte rammer bl.a. til opgave at undersøge
og redegøre for borgmesterens varetagelse af funktionerne som øverste daglige leder af
administrationen, formand for økonomiudvalget og formand for kommunalbestyrelsen.
Rammen udgøres af de angiveligt kritisable forhold, som er nævnt i medieomtale og offentlig
debat samt opregnet som eksempler i kommissoriet. Kommissionen kan også inddrage andre
forhold, som er af en sådan karakter, at de må anses for at høre med. Kommissionen har
herunder navnlig medtaget tilsynssager og oplysninger fremkommet under gennemgang af
kommunens sagsakter, der kan belyse kritikpunkter. 1
Kommissionen er endvidere anmodet om - såfremt det findes hensigtsmæssigt med henblik på
at opnå en samlet beskrivelse af alle væsentlige forhold vedrørende Farum Kommune - i
beretningen at medtage en gengivelse af, hvad der er blevet afdækket under domstolenes
behandling af straffesagerne. Domstolene har herunder taget stilling til en række af borgmesterens dispositioner i 2001. 2
Medieomtalen af borgmesterens gøren og laden i undersøgelsesperioden har været
omfattende, jf. beskrivelsen i bind 2, kapitel 3. På dette sted er medtaget uddrag af Steen
Rønsholdts artikel ”Om kommunal retskultur i Farumsagens skær”, der udover kritik tillige
indeholder en retlig tilgang: 3
1
Tilsynsmyndighedernes rolle er et selvstændig emne for undersøgelsen, jf. bind 16, kapitel 26.
Det bemærkes, at kommissionen ikke skal tage stilling til Peter Brixtoftes rolle i det omfang, den har været
omfattet af anklageskrift mod ham i straffesagerne. Derimod er andres rolle vedrørende de samme forhold
omfattet af kommissoriet, jf. kommissoriets punkt 1.5.
3
Fra ”Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004. Steen Rønsholdt er
professor, dr. jur.
2
-8-
”En mindre dansk kommune med ca. 20.000 indbyggere har igennem en længere
årrække været styret af en borgmester med, hvad man kan kalde
sognekongeprofil. Borgmesterens partigruppe har absolut flertal i kommunalbestyrelsen, og ved hjælp af dette flertal gennemfører borgmesteren/kommunalbestyrelsen en række visioner for, hvad de opfatter som den fuldkomne
mønsterkommune. På en og samme tid forenes relativt lav skatteprocent med et
meget højt og i visse henseender utraditionelt serviceniveau. Således pasningsgaranti, personlig computer til alle skolesøgende, årlige udlandsrejser til alle
pensionister. En af kommunens særlige satsninger sigter mod at blive center for
eliteidræt på absolut højeste internationale niveau. Disse ambitioner omfatter flere
idrætsgrene, herunder især fodbold, håndbold og svømning. Særligt fodboldsatsningen tiltrækker sig opmærksomhed. Målet er således at få den private,
lokale Farum Boldklub A/S i championsleague. Idrætsindsatsen understøttes af et
yderst omfattende og ambitiøst byggeri af fodboldstadion - med plads til 10.000
tilskuere - svømmehal, indendørs sportsarena etc. Herudover ansættes en række
landskendte idrætsfolk til - mod høje lønninger - at profilere kommunen over for
offentligheden.
…
Der har i Farumsagen - af forståelige grunde - været klar tendens til at fokusere på
borgmesterens rolle. Dette forhold har naturligvis primært grundlag i
borgmesterens unikke position og handlingsmønster, men vel også i en opfattelse
af kommunalbestyrelsens og de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmers
begrænsede muligheder. Imidlertid må man være opmærksom på, at kommunalbestyrelsen faktisk er kommunens ubestridt øverste myndighed, og at der faktisk
tilkommer de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer betydelige formelle retlige
midler til hævdelse af kommunalbestyrelsens og deres individuelle ansvar og
beføjelser. Det skal således pointeres, at borgmesteren ikke i sin egenskab af
øverste daglige leder af administrationen har nogen kompetence med hensyn til
sagernes indhold. Borgmesteren er ikke tillagt instruktionsbeføjelser over for de
ansatte i henseende til, hvordan sagerne skal afgøres, eller i henseende til konkrete
sagsbehandlingsskridt. I sin egenskab af den kommunale administrations øverste
daglige leder skal borgmesteren meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger,
denne forlanger, og borgmesteren er - med de begrænsninger, der er fastsat i
lovgivningen - i enhver henseende underlagt kommunalbestyrelsens beslutninger.
Når det tilsyneladende i vidt omfang har været muligt for borgmesteren at svække
eller neutralisere kommunalbestyrelsen og de enkelte medlemmers retlige
positioner, har det formentlig sammenhæng med, at borgmesteren har kunnet
støtte sig til en flertalsgruppe i kommunalbestyrelsen, som ikke har stillet store
krav til kontrollen med borgmesterens embedsførelse. Borgmesterens faktiske
magtpositioner skal formentlig søges i en kombination af en række midler såsom
formløs sagsbehandling/beslutningsproces, beskæring af sagernes oplysningsgrundlag, få kommunalbestyrelsesmøder, trænering eller manglende efterkommelse af begæringer om aktindsigt etc. etc.
…
Borgmesterens faktiske magtposition synes at have ført til etablering af en række
lukkede kredsløb. Et bestående af borgmesteren og få udvalgte embedsfolk. Et
andet bestående af borgmesteren med flertalsgruppe. Et tredje bestående af
kommunalbestyrelsen som sådan i forhold til det omgivende samfund med hertil
-9-
hørende kontrolinstanser. Førstnævnte kredsløb omfattende borgmester og
embedsfolk kan have været funderet i borgmesterens faktiske indflydelse på de
kommunalt ansattes ansættelsesforhold. Det andet kredsløb omfattende borgmester og flertalsgruppe kan være funderet i flertalsgruppens tillid til borgmesteren kombineret med dennes undertrykkelse af og/eller manipulation med
oplysninger. Det tredje kredsløb omfattende kommunalbestyrelsen som sådan kan
været funderet på en hårdt optrukken blokpolitik i forholdet mellem kommunalbestyrelsens grupperinger kombineret med borgmesterens/administrationens beskæring og/eller trænering af informationsstrømme til kommunalbestyrelsen og
især dennes mindretalsgruppe. Endelig synes relationen til det kommunale tilsyn
og det omgivende samfund funderet i ovennævnte forhold kombineret med en
omverdensrespekt
for
Farum-modellen,
borgmesterens
landspolitiske
1
gennemslag samt måske almindelig institutionel ineffektivitet, svaghed og frygt i
tilsynssystemet. Tilsynet har således været konfronteret med en landspolitisk
kendt og populær profil, som ikke har tøvet med i medierne at udtrykke sin
ringeagt for (tilsyns)systemet.
…
Det er i en sådan sammenhæng af afgørende betydning, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem eller mindretal heraf kender og hævder deres retlige position.
Om ikke andet vil en sådan vedholdenhed i sidste instans kunne tjene som
grundlag for placering af såvel politisk som retligt ansvar.”
I fortsættelse af bind 3, kapitel 4, om byrådet og borgmesterens opgaver som formand for
byrådet behandles i dette kapitel
• borgmesterens dispositioner efter bemyndigelse fra byrådet, herunder adgang til på
byrådets vegne endeligt at afgøre sager (delegation) (afsnit 5.3),
• snitfladen mellem borgmesterens beføjelser og udvalgenes beføjelser (afsnit 5.4),
• borgmesterens funktion som øverste daglige leder af den kommunale administration
(afsnit 5.5),
• spørgsmål vedrørende borgmesterens habilitet (afsnit 5.6.) og
• viceborgmesterens rolle (afsnit 5.7.).
Det bemærkes, at Farum Kommune i undersøgelsesperioden 1. januar 1990 til 6. august 2003
har haft fire borgmestre:
• Peter Brixtofte: Til 20. november 1992 og fra 10. marts 1993 til 13. maj 2002,
1
Smh. vidnet Thorkild Simonsens forklaring i protokol nr. 189, side 2, jf. beretningens bilag 2.1.
- 10 -
• Flemming Oppfeldt: Fra 20. november 1992 til 10. marts 1993, 1
• Henrik Jerger: Fra 8. februar til 17. februar 2002 2 og
• Lars Carpens: Fra 13. maj 2002 .
5.2.
Den retlige ramme
5.2.1. Regelsæt
Byrådet træffer principielt alle kommunale beslutninger. I praksis ville det dog være en
umulighed. Visse beslutninger kan være henlagt til udvalgene efter lovgivningen, og i øvrigt
vil beslutninger i meget betydeligt omfang være delegeret til udvalgene og den kommunale
forvaltning.
Borgmesteren er i almindelighed undergivet byrådets beslutninger, jf. § 11, stk. 1, og udvalgsformanden udvalgets beslutninger, jf. § 22, stk. 3.
Borgmesterens opgaver kan opdeles i opgaverne som formand for byrådet (kommunalbestyrelsen), formand for økonomiudvalget og som administrationens øverste daglige leder.
Borgmesteren skal koordinere den kommunale virksomhed og sikre, at forvaltningen fungerer
som en enhed.
Borgmesterens opgaver er beskrevet i den kommunale styrelseslovs kapitel IV, Kommunalbestyrelsens formand, (§§ 30-33). Rollen som formand for økonomiudvalget er beskrevet i
kapitel III, Udvalg mv., (§§ 17-18). Styrelseslovens kapitel II, Kommunalbestyrelsen, (§§ 8, 9
og 11) indeholder også bestemmelser, der vedrører borgmesterens rolle. Der henvises herom
til gengivelsen i bind 3, kapitel 4.2.2.1.-3. Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser i
kapitel 2, Borgmesteren, (§§ 3-5) med henvisning til forretningsordenen for så vidt angår
byrådsmøder (§ 3), jf. gengivelsen i bind 3 kapitel 4.3.1.1.
I strukturkommissionens betænkning nr.1434/2004 hedder det i bind 1, side 207-209:
1
2
Peter Brixtofte var skatteminister 19. november 1992 - 24. januar 1993.
Fungerende borgmester under Peter Brixtoftes sygeorlov, jf. styrelseslovens § 15, stk. 5.
- 11 -
”Som i staten udspringer amters og kommuners legitimitet ved de direkte valg til
amtsråd og kommunalbestyrelser samt ved, at den øverste daglige ledelse af den
kommunale administration udgår af en politisk ledelse.
…
Kompetencefordeling
Det fremgår af styrelsesloven, at en kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen - det vil sige, at ledelsen af og ansvaret for hele den kommunale
organisation ligger hos kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan med
enkelte undtagelser kræve en hvilken som helst sag forelagt til behandling og
afgørelse.
Dette afspejler, at de formelle spilleregler for arbejdsdelingen mellem politikere
og embedsmænd er præget af den historiske tradition for lægmandsforvaltning.
Kompetencen er således samlet hos kommunalbestyrelsen, og det er helt op til
kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune at lægge niveauet for de beslutninger, som de selv skal inddrages i. Dog indeholder lovgivningen i visse tilfælde
udtrykkeligt delegationsforbud.
Borgmesteren er den øverste leder af kommunens administration, og skal i den
forbindelse sørge for, at kommunalbestyrelsens beslutninger udføres. Borgmesteren har ikke i sin egenskab af øverste administrative leder nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren har således ikke instruktionsbeføjelse over for ansatte, med hensyn til hvordan sagerne skal afgøres mv. 1
Den kommunale styrelseslovs mest udbredte styreform er et udvalgsstyre, hvor
den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et eller flere
stående udvalg. Borgmesteren er formand for økonomiudvalget, der blandt andet
har ansvaret for kommunens økonomi og koordination af kommunens planlægning.
I praksis træffer et stående udvalg eller de ansatte i den kommunale eller amtslige
administration afgørelse i langt de fleste sager….”
5.2.1.1. Borgmesterfunktionen
Borgmesterfunktionen er beskrevet således i Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige
afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af borgmester Peter Brixtofte, jf. beretningens bilag
6:
”….
2.2.1.2. Borgmesteren varetager en række centrale funktioner i kommunestyret og
er i den forbindelse i den kommunale styrelseslov tillagt en række stærke
beføjelser og kompetencer.
1
Note i det citerede: ”Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommuner og Amtskommuner, maj 2002”.
- 12 -
Borgmesteren forbereder, indkalder og leder således kommunalbestyrelsens
møder, jf. den kommunale styrelseslovs § 30. Borgmesteren sørger i den forbindelse for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens
møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til
bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet, jf. den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4.
Endvidere kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som
ikke tåler opsættelse eller sager, som ikke giver anledning til tvivl, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 2.
Borgmesteren er den øverste daglige leder af den kommunale administration.
Borgmesteren fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at
sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med
eventuelle erklæringer, ligesom borgmesteren påser sagernes ekspedition og om
fornødent udfærdiger forskrifter herfor, jf. i det hele den kommunale styrelseslovs
§ 31, stk. 2.
Borgmesteren er endvidere formand for økonomiudvalget, jf. den kommunale
styrelseslovs § 18, stk. 1.
Borgmesteren har desuden en række koordinerende funktioner i kommunestyret,
herunder i forhold til udvalgenes virksomhed, jf. den kommunale styrelseslovs §
22, stk. 2, og 31 a, stk. 1 og 2, ligesom borgmesteren i medfør af den kommunale
styrelseslovs § 31 a, stk. 3, kan standse behandlingen af en under et udvalgs
myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge udvalget at indbringe
sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold.
Derudover er det borgmesterens pligt at sørge for at sikre ekspeditionen og
udførelsen af alle kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutninger. Borgmesteren er - med de begrænsninger, der følger af lovgivningen - i enhver henseende
undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. den kommunale styrelseslovs §
11, stk. 1.
Disse stærke kompetencer og beføjelser må sammenholdes med reglerne om borgmesterens vederlæggelse, der giver mulighed for en arbejdsindsats som fuldtidsjob.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at borgmesterens rolle i det
kommunale styrelsessystem har en sådan karakter, at den enkelte kommunalbestyrelses muligheder for at varetage sine funktioner er afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv. Borgmesterens
medvirken er således bl.a. en nødvendig forudsætning for forelæggelsen af sager
for kommunalbestyrelsen, herunder de sager, der kræver en beslutning fra
kommunalbestyrelsen, og for udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger.
Tilsvarende er det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems muligheder for at udøve
de rettigheder, det enkelte medlem er tillagt efter den kommunale styrelseslov,
afhængig af borgmesterens loyale og lovmedholdelige varetagelse af sit hverv.
- 13 -
Det gælder bl.a. retten til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger
i kommunens administration (retten til sagsindsigt), jf. den kommunale styrelseslovs § 9, og retten til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender
for kommunalbestyrelsen og fremsætte forslag til beslutninger herom
(initiativretten), jf. den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1.
Det er således ministeriets opfattelse, at borgmesterens loyale og lovmedholdelige
varetagelse af sit hverv er en afgørende forudsætning for, at kommunalbestyrelsen
kan fungere som øverste ansvarlige for hele den kommunale virksomhed og
dermed som demokratisk repræsentativt organ for borgerne i kommunen. Det er i
den forbindelse en afgørende forudsætning, at borgmesteren afgiver de oplysninger til kommunalbestyrelsen, kommunalbestyrelsen måtte forlange, og at de
oplysninger, borgmesteren afgiver til kommunalbestyrelsen, er korrekte og ikke er
vildledende.
…”
5.2.1.2. Borgmesterafgørelse af hastende eller utvivlsomme sager
Borgmesteren har efter styrelseslovens § 31, stk. 1, ret til at træffe afgørelse på byrådets
vegne i ”sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.” 1 Sådanne
afgørelser betegnes også som (almindelige) formandsafgørelser.
Bestemmelsen antages i praksis kun at have et begrænset anvendelsesområde.
Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132, at lovgiver ikke vedrørende byrådssager, ”som ikke tåler opsættelse”, kan have tænkt på nødsituationer eller
katastrofer, hvor der skal handles:
”For at en sag, og vel at mærke en sag af den størrelse, at den giver anledning til
behandling i kommunalbestyrelsen, skal kunne opfylde betingelsen om ikke at
tåle opsættelse, må man snarest have for øje, at overskridelsen af en tidsfrist af
retlige grunde kan få væsentlige konsekvenser for kommunen, således hvor svarfristen på opsigelsen af en overenskomst er så kort, at indkaldelse af et
ekstraordinærtmøde ikke er muligt (Skr. 4.9.1981).”
Om byrådsafgørelser, der ”ikke giver anledning til tvivl” hedder det side 132-133:
”Det er ikke lettere at anvise praktiske eksempler på, at borgmesteren kan afgøre
sager på kommunalbestyrelsens vegne med den begrundelse, at de ikke giver
anledning til tvivl. Der er tale om en legal bemyndigelse for borgmesteren, og den
1
Udvalgsformanden kan også inden for sit udvalgsområde afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke
giver anledning til tvivl, dog skal borgmesteren forudgående underrettes om afgørelsen af sager, der ikke tåler
opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivning er henlagt til udvalget, jf. § 22, stk. 2.
- 14 -
tvivl, der tales om, kan derfor ikke være en politisk usikkerhed med hensyn til, om
der vil kunne blive flertal eller ej i kommunalbestyrelsen. I så fald skulle en
borgmester med et fasttømret flertal bag sig blot ved at spørge dette kunne afgøre
alle sager uden om kommunalbestyrelsen, da tanken om en afstemning i denne
ikke kan give ham anledning til tvivl om udfaldet. Bestemmelsens område må
snarere søges blandt sager, der på den ene side er utvivlsomme, fordi realiteten er
sikret af det kommunale beslutningssystem, men som på den anden side ifølge det
formelle system skal afgøres af kommunalbestyrelsen og altså ikke kan delegeres
til et udvalg. Eksempler på sager af denne art vil være bevillingssager eller sager,
der skal fremsendes til højere myndighed. Om disse sager må man sige, at det
sjældent ud fra en retlig betragtning af systemet vil være en ren formalitet, at de
skal behandles i kommunalbestyrelsen. Selvom der i en bevillingssag foreligger
en indstilling fra vedkommende udvalg og en erklæring fra økonomiudvalget, og
selvom disse udvalg har truffet enstemmige beslutninger, kan man ikke sige, at en
behandling i kommunalbestyrelsen uden videre er en formalitet, medmindre den
er af så underordnet betydning i størrelsesmæssig henseende, at der ikke fra anden
side i kommunalbestyrelsen kan tænkes at komme indvendinger mod den
prioritering i anvendelsen i midler, som bevillingen er udtryk for. Heller ikke
bevillingsansøgninger, der skal dække allerede trufne foranstaltninger, kan uden
videre være en formalitet, idet ansvarsspørgsmålet altid vil være tilstede. Det må
også erindres, at styrelsesloven indeholder en særlig bestemmelse om bevillinger,
der er påbudt ved lov eller anden retsforskrift, og udgifter, der er affødt af sådanne
foranstaltninger, er ikke omfattet af borgmesterens beslutningsret (Stl. § 40, stk.
2). Det må også bemærkes, at en bevillingsansøgning fra et udvalg, der ikke er
indstillet som enstemmig, eller hvor et medlem har taget forbehold om sin stilling
ved sagens behandling i kommunalbestyrelsen, ikke er utvivlsom, medmindre det
medlem, der er uenig i indstillingen, udtrykkelig frafalder sin ret til at få sagen
behandlet i et møde.
Konklusionen på det anførte er, at bevillingssager ikke i praksis vil være dækket
af borgmesterens bemyndigelse, og det samme vil gælde sager, der skal fremsendes til højere myndighed, idet ethvert medlem kan forlange sin afvigende
mening ført til protokols og protokoludskrift medsendt ved fremsendelsen.
Dermed er nemlig den legale mulighed for at hævde, at en sag ikke kan give
anledning til tvivl, afskåret. I praksis sker det formentlig, at sager fremsendes efter
vedtagelse i økonomiudvalget; men i så fald må borgmesteren fremlægge sagen til
efterretning i kommunalbestyrelsen, således at et medlem, der vil ledsage sagens
fremsendelse til anden myndighed med en erklæring om sin afvigende mening, får
mulighed derfor, og fremsendelsen må derfor ske ved skrivelse, der indeholder
oplysning om, at sagen ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen.”
Indenrigsministeriet har i en skrivelse af 28. april 1998 udtalt: 1
”I medfør af styrelseslovens § 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Derimod er der ikke tillagt borgmesteren en ret til at afgøre sager på
udvalgenes vegne. Bestemmelsen vedrører således særligt sager, der ikke skal til
1
”Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1998” under 98.1.2.
- 15 -
udvalgsbehandling, eller sager, der har været til udvalgsbehandling, og hvori der
foreligger en indstilling til kommunalbestyrelsen.
I tilfælde, hvor en sags hastende karakter ikke muliggør en forelæggelse for
kommunalbestyrelsen eller vedkommende udvalg, kan borgmesteren dog træffe
afgørelse i sagen efter at have indhentet en erklæring fra udvalgets formand, jf.
styrelseslovens § 22, stk. 2. Endvidere antages det, i tilfælde af at det ikke er
muligt at få kontakt til udvalgsformanden, at borgmesteren, såfremt han skønner,
at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, kan være berettiget til alene at afgøre
sagen.
Det forhold, at der uden tvivl er flertal i amtsrådet for en bestemt beslutning, kan
derimod ikke danne grundlag for, at amtsborgmesteren træffer beslutning på egen
hånd.” 1
For sager, der ikke tåler opsættelse, må borgmesteren træffe sin afgørelse efter, hvordan
byrådets flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen. 2
Om utvivlsomme sager hedder det i lovkommentaren 2010 side 256: 3
”Den betingelse, at en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis
borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige
medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der
uden tvivl er flertal i kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke
tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd. Sml.
§ 22, stk. 2, 1. pkt. om tilsvarende adgang for en udvalgsformand til at afgøre
sager på udvalgets vegne.”
Byrådet kan ikke generelt indskrænke borgmesterens lovbestemte kompetence, men kan
formentlig generelt foreskrive at enkelte sager eller sagstyper altid skal forelægges for byrådet
til afgørelse.
1
I tilsynsrådets udtalelse af 17. november 2003 vedrørende Farum Kommunes bevilling til køb af skilte hedder
det: ”… Han må i forbindelse hermed overveje, hvordan kommunalbestyrelsens flertal mest sandsynligt ville
have afgjort sagen, og træffe sin afgørelse i overensstemmelse hermed. (Skr. af 16. maj 1986). Den betingelse, at
en sag ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige
skønner, at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at
borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i
kommunalbestyrelsen for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt grundlag for, at borgmesteren kan
afgøre sagen på egen hånd. Det er i første omgang borgmesteren, som må afgøre, om lovens betingelser er
opfyldt.” (176-33,f22,b69).
2
Eksempelvis UfR 1997.1523H: ”Borgmesteren fandtes at have haft kompetence til at træffe beslutningerne om
henholdsvis suspension og afskedigelse [af en skatterevisor] på byrådets vegne, idet han under de foreliggende
omstændigheder havde føje til at antage, at sagen ikke gav anledning til tvivl, jf. lov om kommunernes styrelse §
31, stk. 1.”
3
Smh. lovkommentaren 2000, side 143ff.
- 16 -
Efter gældende styrelseslov i undersøgelsesperioden havde borgmesteren ikke en lovbestemt
pligt til efterfølgende at orientere byrådet om afgørelser truffet på byrådets vegne efter § 31. I
lyset af Farum-sagen tilføjedes ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 et nyt stk. 2, hvorefter
formanden senest på førstkommende ordinære møde skal orientere kommunalbestyrelsen om
afgørelser truffet efter denne bestemmelse. 1
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Orientering om ændring af lov om kommunernes
styrelse (L 381)” af 5. december 2003 hedder det bl.a.: 2
”Borgmesteren er efter bestemmelsen forpligtet til at orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet i medfør af styrelseslovens § 31, stk. 1.
Bestemmelsen medfører ikke en forpligtelse til at forelægge sådanne afgørelser
for kommunalbestyrelsen til drøftelse eller med henblik på eventuel beslutning.
Ønsker et medlem af kommunalbestyrelsen en drøftelse af afgørelsen på baggrund
af den orientering, borgmesteren har givet kommunalbestyrelsen, kan den
pågældende i medfør af sin initiativret indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 11, stk. 1.”
Ved lovændringen skete der endvidere ved styrelseslovens § 50a, stk. 2, 2. og 3. punktum, en
præcisering af det kommunale tilsyns mulighed for at sætte en lovstridig beslutning truffet af
en borgmester efter styrelseslovens § 31, stk. 1, eller som formand for økonomiudvalget efter
§ 22, stk. 2, ud af kraft og i øvrigt træffe bestemmelse om suspension under behandlingen af
sagen. 3 Det hedder herom i de almindelige bemærkninger til lovforslaget:
”For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sanktioner kan rettes mod
borgmesteren,, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilslutte sig Ekspertudvalgets henstilling om, at det præciseres i selve loven, at borgmesterens afgørelse
på kommunalbestyrelsens vegne efter § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse
af sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, i overensstemmelse med gældende ret kan annulleres eller suspenderes. …
1
Se betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side 159-160, hvor det bl.a. hedder:
”… såfremt betingelserne i styrelseslovens § 31, stk. 1, er opfyldt, kan borgmesteren træffe meget vidtrækkende
beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne i medfør af bestemmelsen. På denne baggrund finder Ekspertgruppen det mest hensigtsmæssigt, at der indføres pligt for borgmesteren til at orientere kommunalbestyrelsen,
når borgmesteren har anvendt sin kompetence i medfør af § 31, stk. 1, til at afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne. Ekspertgruppen finder det endvidere ønskeligt, at der indføres en pligt for borgmesteren til at orientere
den øvrige kommunalbestyrelse senest på det førstkommende ordinære møde.”
2
49-1
3
Se herom betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, side 173-174.
- 17 -
I tilfælde, hvor udvalgenes beslutning i en sag efter lovgivningen ikke kan
indbringes for kommunalbestyrelsen, foreslås en tilsvarende adgang til annullation og suspension at gælde for beslutninger truffet på udvalgets vegne af
formanden for økonomiudvalget eller et stående udvalg efter § 22, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse i sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning
til tvivl, ...”
5.2.1.3.
Borgmesterafgørelser efter delegation
I det følgende sondres mellem tilfælde, hvor en borgmester (eller viceborgmester) på byrådets
vegne bemyndiges til at undersøge forhold og gennemføre forhandlinger med henblik på
senere forelæggelse for byrådet til endelig stillingtagen, herunder f.eks. til en underskrevet
kontrakt indgået med forbehold af byrådets godkendelse, og tilfælde, hvor der i form af
delegation gives borgmesteren bemyndigelse til at træffe endelig beslutning, dvs. uden senere
forelæggelse for byrådet til godkendelse, men evt. til orientering.
Situationer hvor borgmesteren uden forelæggelse for byrådet, men evt. efter drøftelse i
økonomiudvalget med henblik på sikring af politisk opbakning, iværksætter undersøgelser og
forhandlinger, der fører frem til et beslutningsgrundlag, der herefter forelægges økonomiudvalg og byråd for endelig stillingtagen, falder uden for emnet.
Der kan således udover de lovbestemte beføjelser efter styrelseslovens § 31 i almindelighed
ved delegation tillægges borgmesteren og udvalgsformanden kompetence til at træffe beslutninger på henholdsvis byrådets og udvalget vegne. I forhold til forvaltningen er delegation
allerede af praktiske grunde en nødvendighed.
Delegation fra byrådet til borgmesteren kan i praksis forekomme i forbindelse med
”enkeltstående bemyndigelser til indenfor nærmere afgrænsede rammer at indgå aftaler med
andre offentlige myndigheder eller private”. Byrådet kan endvidere bemyndige borgmesteren
til at afslutte en sag, som byrådet ikke har fået færdigbehandlet i sit møde. 1
Der er i lovgivningen forbud mod delegation af visse afgørelser ligesom der i øvrigt i teori og
praksis er opstillet nogle begrænsninger.
1
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 83, og betænkning nr. 894/1980, Kommunale
styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv., side 135.
- 18 -
5.2.1.3.1. Delegationsforbud
En række beslutninger efter styrelseslovens §§ 40, 41 og 45 om budget og regnskab, bevillinger, låneoptagelse og garantiforpligtelser samt visse takstfastsættelser er henlagt til byrådet
og forudsættes truffet før foranstaltningerne iværksættes. 1
For så vidt angår § 40, stk. 2, bemærkes undtagelsen i 3. punktum:
“§ 40, stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse
med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen
har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved
lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden
kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes
snarest muligt. . . .“
Af lovkommentaren 2010, side 265, fremgår følgende: 2
”Hvis borgmesteren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne
bevillingsmæssige hjemmel, påhviler det ham at forelægge bevillingsspørgsmålet
for kommunalbestyrelsen. Dette gælder også dispositioner, som om fornødent kan
foretages uden bevilling, fordi de er påbudt ved lov eller anden bindende
retsforskrift.”
Mogens Heide-Jørgensen anfører i “Den kommunale interesse”, 1993, side 322, under
kritisk omtale: 3
”Bevillingsmagt kan efter tilsynspraksis ikke delegeres. End ikke en enig kommunalbestyrelse kan overlade selv bevilling af små beløb til økonomiudvalget.”
Mogens Heide-Jørgensen anfører videre side 334-335: 4
“God orden taler for at bevillingsbeslutning tages før og ikke efter den aktivitet,
udgiften angår. Men det beror på en konstruktion, at det skulle være kommunalbestyrelsen forbudt efterfølgende at lade kommunen dække regningen. Finder
1
Se ”Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2002” under 02.1.2., hvor det bl.a.
hedder: ”Af den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., fremgår det endvidere, at bevillingsmyndigheden
er hos kommunalbestyrelsen. Hertil udtalt, at bestemmelsen indeholder et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger skal således behandles i kommunalbestyrelsen.” (Skrivelse
af 5. juli 2002). Se også om bevilling sagerne 00.1.2. (skrivelse af 30. juni 2000) og 05.1.1. og 05.1.2.
(skrivelser af 7. februar 2005). Se endvidere om betalinger efter styrelseslovens § 41 a sag 95.1.1. (skrivelse af
1. februar 1995) og om socialudvalgets kompetence sag 87.1.11. (skrivelse af 24. november 1987).
2
Ordlyden svarer til lovkommentaren 2000, side 148-149.
3
Se også side 368-369.
4
Se også side 368f.
- 19 -
kommunalbestyrelsen, at en advokatundersøgelse har været nyttig for kommunen
eller at kunstneriske arrangementer har gavnet den ved at tiltrække turister, vil et
tilsynsindgreb enten få karakter af en værgemålsmæssig ressourcebeskyttelse eller
af et interessetilsyn, som det ikke har hjemmel til at påtage sig. Der er ingen grund
til, at kommunalbestyrelsen går i den terminologiske fælde, hvorefter kommunal
interesse = forudgående sikring af interessen. Kommunalbestyrelsen må når som
helst kunne vurdere en aktivitets nytte for lokalsamfundet under politisk ansvar
for vælgerne…”
Der henvises i øvrigt til bind 13, kapitel 22.1.4., om byrådets adgang til at give bemyndigelse
til økonomiudvalget og de stående udvalg og om udvalgenes mulighed for at delegere
dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale forvaltning, institutionsledere
mv.
Efter Farum-sagen blev der i § 41, stk. 2, indføjet hjemmel til i lånebekendtgørelsen at
fastsætte bestemmelse om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en
særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af byrådet, jf. nærmere herom i bind 13, kapitel
21.5. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Orientering om ændring af lov om kommunernes
styrelse (L 381)” af 5. december 2003 hedder det herom: 1
”1.3. Kommunalbestyrelsens godkendelse af særlige grupper af leje- og leasingaftaler (§ 41, stk. 2)
Gældende ret
Efter styrelseslovens § 41 træffes beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af
garantiforpligtelser, med mindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
andet, af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt ikke delegere sin kompetence til at træffe disse beslutninger til et udvalg
eller den kommunale administration.
Bestemmelsen forudsætter, at spørgsmålet om optagelse af et lån og påtagelse af
en garantiforpligtelse forelægges kommunalbestyrelsen forud for optagelsen af
lånet eller påtagelsen af garantiforpligtelsen. Der gælder derimod efter de
gældende regler ikke noget delegationsforbud for beslutninger om andre dispositioner end låntagning, uanset om disse i deres konsekvenser kan minde om
låntagning.
Efter 1. januar 2004
Med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 41, stk. 2, bemyndiges indenrigs- og
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om
1
49-1. Lov nr. 381 af 28. maj 2003.
- 20 -
indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til, at leje- og leasingaftaler kan være et
alternativ til lån og indebære de samme forpligtelser som lånoptagelse.
…”
Der er i øvrigt som udgangspunkt fri adgang til delegation inden for kommunestyret.
5.2.1.3.2. Krav om enstemmighed
I betænkning nr. 894/1980, Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes
arbejdsvilkår mv., hedder det side 130:
”Konklusionen må herefter være, at sædvanlige formandsbemyndigelser i
overensstemmelse med almindeligt gældende regler for kollegiale organer kan
besluttes med sædvanligt flertal, hvorimod videregående delegationer til
formanden formentlig kun er tilladelige, hvis der ikke fremkommer protester
herimod.”
Det hedder i Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 61, med henvisning
hertil, at det formentlig må antages, at
”delegation til kommunalbestyrelsens formand eller et udvalgs formand
forudsætter enighed herom i henholdsvis kommunalbestyrelsen og udvalget”.
Det hedder side 71 som begrundelse bl.a.:
”Når henlæggelse af videregående beføjelser til formanden mod et mindretals
protest formentlig må anses for udelukket, skyldes det den uligevægt, der herved
ville opstå i den politiske repræsentation. Formanden ville hermed få en politisk
indflydelse af en anden og stærkere karakter, end ved en delegation til
administrationen… Formanden ville nemlig få ret til at træffe afgørelser, hvilket
han ikke får ved en delegation til administrationen.”
Det hedder i lovkommentaren 2010, side, 257:
”Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren
videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af [§ 31,] stk. 1,
forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i kommunalbestyrelsen
er enighed herom, jf. Espersen, Delegation, side 61.” 1
1
Om delegation henvises i øvrigt til betænkning 890/1984 side 128ff, herunder side 135 om ”Delegation til
borgmesteren”.
- 21 -
Det hedder videre i lovkommentaren, side 261, med henvisning til ovennævnte og ministeriel
skrivelse af 7. august 1997: 1
”… overladelse af afgørelseskompetencen til administrationen fra kommunalbestyrelse eller økonomiudvalg kan ske ved almindelig flertalsbeslutning, mens
delegation af kompetence til borgmesteren antages at kræve enighed”
I overensstemmelse hermed hedder det i Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunal
Forvaltning 2003, side 152f, efter omtale af formandsafgørelser (sager af hastende eller
utvivlsomme sager): 2
”Derudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at borgmesteren kan afgøre
andre sager på kommunens vegne (delegation). Borgmesteren kan få en bemyndigelse, f.eks. til at føre og afslutte nogle forhandlinger inden for rammer sat af
kommunalbestyrelsen. Hensynet til offentligheden og mindretal gør, at der kræves
enighed i kommunalbestyrelsen for at delegere afgørelser til borgmesteren, der går
ud over de almindelige formandsbeføjelser. Med samme begrænsninger kan
økonomiudvalget delegere sine sager til borgmesterens afgørelse.”
Hvis en bemyndigelse til afslutning af en sag alene vedrører ”rent udfyldende detailbeslutninger” vil det begrebsmæssigt ikke være en delegation. Indenrigsministeriet udtalte sig
herom i skrivelse af 18. marts 1992. Det hedder i referatet: 3
”1. 1. Om bemyndigelse til at udforme en udtalelse til den kommunale
tilsynsmyndighed
Udtalt, at hvis der i forbindelse med amtsrådets behandling af et udkast til
besvarelse af en høring fra Indenrigsministeriet fremkommer sådanne ændringsforslag eller bemærkninger til udkastet, at det ikke er muligt på mødet at nå frem
til en affattelse af besvarelsen, må nyt udkast til besvarelse forelægges amtsrådet i
et kommende møde. Er der imidlertid alene tale om enkelte, konkrete ændringer,
der ikke kan foretages på mødet på grund af manglende oplysninger eller
lignende, kan amtsrådet efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke være afskåret
fra at bemyndige amtsborgmesteren eller vedkommende udvalg til at foretage
sådanne nærmere angivne ændringer, medmindre disse må anses for at være af
væsentlig betydning for besvarelsen.
1
Skrivelsen af 7. august 1997 er refereret i ”Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1997” under 97.1.2.: ”… delegation af afgørelseskompetence fra økonomiudvalget til administrationen
antages alene at kræve almindeligt flertal i udvalget, mens delegation fra økonomiudvalget til udvalgets formand
antages at kræve enighed blandt udvalgets medlemmer. På samme måde antages det, at delegation af afgørelseskompetence fra kommunalbestyrelsen til administrationen alene kræver almindeligt flertal, mens delegation fra
kommunalbestyrelsen til formanden for kommunalbestyrelsen kræver enighed.”
2
Jf. i øvrigt afsnit 5.2.3.1. med citat af samme forfatteres fremstilling fra 1997.
3
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1992 under 92.1.1.
Se også Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 152f.
- 22 -
I denne forbindelse henvist til Preben Espersen, Delegation i kommunestyret
(1985), side 40, hvor det er anført, at det, selv hvor der må antages at gælde et
delegationsforbud, næppe kan være ganske udelukket, at rent udfyldende detailbeslutninger overlades til andre. Endvidere henvist til betænkning nr. 894/1980
om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., side
125 f., hvor det er anført, at sådanne situationer ikke bør beskrives som en
delegation, men som en bemyndigelse til afslutning af en sag, idet beslutningsretten er konkretiseret og har sammenhæng med noget mere (praktisk)
udførende.
På denne baggrund fandt Indenrigsministeriet ikke, at amtsrådet havde handlet
ulovligt ved på et møde at have overladt det til økonomiudvalget at foretage en
nærmere angiven ændring i det i øvrigt af amtsrådet vedtagne forslag til besvarelse. Da der var tale om amtsrådets afgivelse af en udtalelse over for en anden
myndighed, har det dog påhvilet amtsborgmesteren at sikre, dels at medlemmerne
på amtsrådets møde havde mulighed for at få tilført beslutningsprotokollen en
afvigende mening med henblik på medsendelse til Indenrigsministeriet, dels at
medlemmerne efterfølgende blev orienteret om den endelige affattelse af
amtsrådets besvarelse i sagen.
Der var derfor ikke behov for at afholde nyt møde om sagen ligesom der - i hvert
fald i den situation - næppe kan opstilles krav om enstemmighed.”
Der henvises endvidere til Indenrigsministeriets udtalelse i skrivelse af 30. juni 2000. Det
hedder i referatet bl.a.: 1
”Udtalt, at der som udgangspunkt er fri adgang til delegation inden for kommunestyret. Det forhold, at kommunalbestyrelsen er angivet som det kompetente
organ i lovgivningen, indebærer således ikke, at kommunalbestyrelsen er afskåret
fra at overlade udøvelsen af kompetencen til et kommunalt udvalg eller til
kommunens administration, medmindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen.
Når kommunalbestyrelsen i den kommunale styrelseslov er angivet som det
kompetente organ indebærer dette imidlertid et delegationsforbud. Dette skal ses i
sammenhæng med, at reglerne i styrelsesloven - til forskel fra anden lovgivning,
der beskriver kommunalbestyrelsens kompetence - vedrører indretningen af det
kommunale styrelsessystem, herunder fastlæggelsen af de indbyrdes kompetenceforhold mellem de kommunalpolitiske organer.
Endvidere udtalt, at det - uanset at det ikke er fastsat eller forudsat i den
pågældende lovgivning - i visse tilfælde kan følge af en sags beskaffenhed, at
behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen i et møde og således ikke
kan overlades til et udvalg eller til kommunens administration. Det kan bl.a. være
tilfældet for så vidt angår sager, der vedrører den samlede kommunalbestyrelse
1
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 2000” under 00.1.3. Sagen vedrørte folkeoplysningslovens § 24, stk. 3.
- 23 -
som kollegium, og sager af politisk indhold, hvor der skal træffes særligt
vidtrækkende beslutninger. Baggrunden herfor er bl.a., at sådanne sager har en
betydelig almen interesse, og at det derfor er af væsentlig betydning, at disse sager
behandles offentligt.”
Også delegation fra et udvalg til udvalgsformanden forudsætter enighed i udvalget. 1
5.2.1.3.3. Andre begrænsninger
I øvrigt antages delegation afgrænset således, at sager af stor principiel betydning - også af
hensyn til offentligheden - bør besluttes af byrådet. Også enkeltsager kan være så vigtige, at
de bør behandles i byrådet.
Det hedder i betænkning 894/1980 side 127: 2
”Ved vurdering af, om der kan antages at gælde et krav om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse i et møde, vil der som et betydningsfuldt
vejledende moment også indgå offentlighedshensynet. Kun kommunalbestyrelsens møder kan foregå for åbne døre, og har et anliggende generelt set en
meget betydelig almen interesse, således at det derfor også er af væsentlig
betydning, at forhandlingerne foregår offentligt, må det anses for forudsat, at
kommunalbestyrelsen selv træffer afgørelse.
Undertiden må det også tillægges afgørende betydning, at en beslutning vedtages
af den samlede kommunalbestyrelse med dens særlige sammensætning, repræsenterende kommunens forskellige politiske interesser. Der kan herved især være
spørgsmål om at give mindretal lejlighed til at manifestere særlige opfattelser. Det
er bl.a. dette synspunkt, der kan tale for, at udtalelser eller indstillinger til andre
offentlige myndigheder besluttes af kommunalbestyrelsen selv i et møde, således
at mindretallene umiddelbart får mulighed for at tilkendegive (og medsende) deres
særlige standpunkter. Der gælder dog ikke noget krav herom. Derimod må sager,
som vedrører den samlede kommunalbestyrelse som kollegium, f.eks. sager om
valgbarhed, fritagelse for medlemshverv m. v. forudsættes behandlet af den samlede kommunalbestyrelse.”
1
I Metax-sagen udtalte Indenrigs- og Sundhedsministeriet (179-40,b30): ”Hvis der ønskes tillagt formanden for
et udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud over, hvad formanden har adgang til efter
styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i udvalget, jf. den kommenterede
kommunale styrelseslov, 2000, side 117, og Espersen, Delegation, side 98 if. og side 107 f. Det skal hertil
bemærkes, at delegation til formanden antages at være udelukket for så vidt angår praksisdannende afgørelser,
ligesom delegationen ikke må antage et sådant omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion.
Det antages endvidere bl.a. at være en betingelse for delegation til udvalgsformanden, at delegationen har den
fornødne klarhed og bestemthed.” Det anførte svarer indholdsmæssigt til lovkommentaren 2010, side 219-220.
2
Se også Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 59-62.
- 24 -
Om de generelle krav til delegation er der i teori og praksis opstillet krav om
• delegationsbeslutningens klarhed og bestemthed, med hensyn til hvilke beføjelser, der
overlades (rammerne for delegation),
• kvalifikationer og ressourcer hos delegationsmodtageren, samt
• kontrol og tilsyn fra den delegerende. 1
Kontrol og tilsyn kan ske bl.a. ved at stille krav om efterfølgende forelæggelse af trufne
beslutninger til efterretning. 2
5.2.1.4.
Annulation og omgørelse
Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning 1988, side 134, efter omtalen af styrelseslovens § 31, stk. 1:
”Der er i det foranstående talt om borgmesterens beføjelse i forhold til kommunalbestyrelsen. Et helt andet spørgsmål er det, i hvilket omfang borgmesteren i
kraft af, at han repræsenterer kommunen udadtil, vil være i stand til at optræde
med forpligtende virkning på kommunens vegne over for tredjemand. Det vil jo
være den udenforstående part uvedkommende, om en sag er besluttet i
kommunalbestyrelsen eller ej, og altså om borgmesteren optræder med hjemmel i
en foreliggende beslutning. …
Styrelsesloven indeholder ikke nogen bestemmelse, der udtrykkeligt omtaler
borgmesterens beføjelse til at føre forhandlinger på kommunens vegne. I sager,
der skal finde deres endelige afgørelse i kommunalbestyrelsen, er det borgmesteren, der må føre forhandlinger, og det må bero på hans afgørelse, om
medlemmer af kommunalbestyrelsen skal deltage i forhandlingerne, eller om han
vil overdrage forhandlingerne til et andet medlem, en udvalgsformand eller en
medarbejder, dog i alle tilfælde med den begrænsning, at borgmesteren må holde
kommunalbestyrelsen orienteret om forløbet af forhandlingerne i mere betydelige
sager. Det må tilkomme kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, at den
ønsker bestemte forhandlinger ført af en forhandlingsdelegation med en af
kommunalbestyrelsen besluttet sammensætning. ….”
I betænkning nr. 1425/2002, Indsigt i den kommunale administration, hedder det side 173:
1
2
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 54-58.
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 56.
- 25 -
”Det er som anført 1 … antaget, at borgmesterens afgørelser af hastesager og
utvivlsomme sager i henhold til § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse
allerede efter de gældende regler kan annulleres eller suspenderes, idet disse sager
afgøres på kommunalbestyrelsens vegne og dermed er sidestillet med andre
kommunalbestyrelsesbeslutninger. Øvrige beslutninger, der træffes af borgmesteren efter delegation, kan altid indbringes for kommunalbestyrelsen, der herved
får adgang til at tage stilling til sagen og eventuelt omgøre borgmesterens
beslutning. Når kommunalbestyrelsen har taget stilling til sagen, påhviler ansvaret
kommunalbestyrelsen og ikke borgmesteren, der i første omgang traf afgørelse i
sagen.”
Hertil bemærkes, at kommunalbestyrelsen selv kan træffe afgørelse og omgøre afgørelser
truffet i henhold til delegation i samme omfang, som hvis kommunalbestyrelsen selv havde
truffet afgørelsen. 2 Det indebærer bl.a. den væsentlige begrænsning, at beslutninger, der har
resulteret i en begunstigende forvaltningsafgørelse meddelt borgeren, i almindelighed ikke
kan omgøres. Har borgmesteren færdigforhandlet og underskrevet kontrakt på kommunens
vegne, vil den også i almindelighed være bindende for kommunen, medmindre der er taget
forbehold om byrådets godkendelse, og et sådant forbehold faktisk udnyttes indenfor en
fastsat eller rimelig tidsfrist.
5.2.1.5. Særligt om økonomiudvalget
Økonomiudvalget har efter styrelseslovens § 18 ”indseende med de økonomiske og
almindelige administrative forhold” inden for samtlige administrationsområder og ”varetager
den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen og løn og personaleforhold”, ligesom udvalget har ansvaret for kommunens generelle
planlægning. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at kompetencen i bl.a. en række personalespørgsmål delegeres til borgmesteren eller forvaltningen. Borgmesteren har endvidere i sin
egenskab af øverste daglige leder af administrationen ret til at træffe afgørelser i almindelige
løbende sager om personaleforhold, idet han dog må følge økonomiudvalgets beslutninger og
retningslinjer. 3
1
Se afsnit 5.2.1.2 om styrelseslovens § 50a, stk. 2, 2. og 3. punktum.
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 21 og 62-65.
3
Lovkommentaren 2010, side 199. Om delegation af kompetence fra økonomiudvalg til borgmesteren henvises i
øvrigt til Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 105ff.
2
- 26 -
Under omtalen af dette emne skriver Preben Espersen i Delegation i kommunestyret, 1985,
side 107-108, at der også ved delegation af økonomiudvalgets beføjelser til borgmesteren som
formand for udvalget må forudsættes enighed blandt udvalgets medlemmer og i øvrigt med
samme begrænsninger som for anden delegation til udvalgsformænd. Det hedder bl.a.:
”Spørgsmålet om delegation til borgmesteren vil i praksis navnlig opstå på det
personalemæssige område. Indenrigsministeriet har udtalt, at normalstyrelsesvedtægtens § 10 fastslår, at økonomiudvalget er generelt ansvarlig for personaleforvaltningen inden for samtlige kommunens administrationsområder og at
delegation af kompetence i personalesager til de stående udvalg hermed udelukkes, medens økonomiudvalget fortsat vil kunne overlade visse afgørelser til
borgmesteren eller administrationen. Det vil dog næppe i alle tilfælde være
naturligt at betragte borgmesterens afgørelser i personalesager som udslag af en
delegation fra økonomiudvalget. Som daglig leder af administrationen træffer
borgmesteren afgørelse i en række personalespørgsmål, og den nærmere afgrænsning af de personalemæssige beføjelser vil i vidt omfang afhænge af kommunalbestyrelsens beslutninger. Under sit kompetenceområde vil borgmesteren således
sædvanligvis have ansættelse og afskedigelse af visse personalekategorier.
Det sker i praksis ofte, at borgmesteren udtrykkeligt bemyndiges til at føre
forhandlinger, f.eks. med personaleorganisationer.
Der kan også i forbindelse med økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af
kommunens kasse- og regnskabsvæsen foretages delegation til borgmesteren i
hans egenskab af formand for økonomiudvalget. Det samme gælder i forbindelse
med den umiddelbare forvaltning, der ved normalstyrelsesvedtægtens § 10, stk. 5,
er henlagt til økonomiudvalget, altså køb, salg og pantsætning af fast ejendom
samt beskæftigelsesmæssige, erhvervsmæssige og lignende spørgsmål.
Det kan ikke antages, at økonomiudvalget kan henlægge beslutningsret til
borgmesteren i dennes egenskab af leder af det kommunale administrationsapparat, jfr. om den tilsvarende begrænsning i de stående udvalgs delegationsmuligheder …”.
Erik Harder skriver i Dansk Kommunalforvaltning 1988, side 134, efter omtalen af styrelseslovens § 31, stk. 1:
”Det må bemærkes, at borgmesteren er formand for økonomiudvalget, og at han i
denne egenskab kan have bemyndigelse fra økonomiudvalget til at træffe afgørelse
i sager på dettes vegne. Det vil ikke være usandsynligt, at borgmesterens beføjelse
til at optræde på økonomiudvalgets vegne i praksis vil være betydelig videregående end hans beføjelse til at optræde på kommunalbestyrelsens vegne. 1”
1
Note i det citerede: ”Jfr. Preben Espersen, Delegation, s. 107f”.
- 27 -
5.2.1.6. Borgmesterens rettigheder som øverste daglige leder mv.
Borgmesterens rolle som øverste daglige leder af kommunens administration og koordinator
af udvalgenes virksomhed mv. efter styrelseslovens § 31 er karakteriseret ved, at borgmesteren bærer det overordnede ansvar i forhold til byrådet.
Det kan omvendt ikke forudsættes, at han personligt udfører eller kan udføre alle de
ledelsesopgaver, han bærer ansvaret for.
Af borgmesterens overordnede ansvar i forhold til byrådet følger bl.a., at henvendelse fra
byrådsmedlemmer til administrationen må foregå via borgmesteren eller med dennes samtykke.
Positivt afgrænset antages det, at borgmesteren som øverste daglige leder og koordinator af
udvalgenes virksomhed har adgang til at føre tilsyn med alle dele af den kommunale
forvaltning og herunder kan kræve oplysninger og adgang til at gennemse konkrete sager.
Negativt afgrænset giver borgmesterens stilling og rettigheder efter styrelseslovens § 31, stk.
2, ham ikke nogen kompetence med hensyn til sagernes indholdsmæssige afgørelse ud over
den, som han har efter styrelseslovens § 31, stk. 1, med hensyn til hastende og utvivlsomme
sager, jf. ovenfor, og den som i begrænset omfang tilkommer ham som formand for
økonomiudvalget. 1
Borgmesteren kan således i almindelighed ikke give de ansatte instruks om, hvorledes sagerne
skal afgøres, og kan heller ikke give direktiver med hensyn til beslutning om konkrete
sagsbehandlingsskridt såsom afgørelse om ansattes habilitet i forhold til en sag, spørgsmål om
indhentelse af udtalelser og fremsendelse af oplysninger til partshøring eller spørgsmål om
meddelelse af aktindsigt. Borgmesteren kan heller ikke som øverste daglige leder omgøre
administrative afgørelser. 2 Dette vil kun være tilfældet, hvis borgmesteren er kompetent hertil
i sin egenskab af formand for byrådet eller økonomiudvalget.
1
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 93, og Erik Harder: Dansk Kommunalforvaltning,
1988, side 128f.
2
Lovkommentaren, 2010, side 261.
- 28 -
Det er byrådets ansvar at drage omsorg for indretningen af kommunens administration og
fastsætte regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale, jf. § 17, stk. 6. Borgmesteren skal sørge for, at den kommunale administrations enkelte afdelinger er bemandet på
en sådan måde, at de har mulighed for at løse deres opgaver, og fører tjenstligt tilsyn med
administrationens arbejde. 1
Borgmesteren har som øverste daglige leder heller ikke ansvar for det materielle indhold af de
stående udvalgs indstillinger og beslutninger, idet der ikke tilkommer borgmesteren nogen
instruktionsbeføjelse eller omgørelsesret med hensyn til de indholdsmæssige spørgsmål, der
hører under udvalget. Han kan heller ikke beslutte, hvilke indstillinger forvaltningen skal give
til et stående udvalg. 2
Borgmesteren kan efter § 31a standse behandlingen af en sag, der hører under et udvalg, ved
at pålægge udvalget at indbringe den for byrådet (indgrebsret eller standsningsret). Det gælder
også sager, der behandles af administrationen under et udvalg, og antages ligeledes at gælde
for sager der efter byrådets beslutning er delegeret til administrationen. 3 Borgmesterens
indgrebsret kan også i visse tilfælde udøves over for byrådets beslutninger. 4
Om en generel bemyndigelse til borgmesteren efter rollen som øverste daglige leder skriver
Erik Harder i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132:
”Ud fra en almindelig hierarkisk tankegang skulle man nu forvente, at
borgmesteren var udstyret med bemyndigelse til at træffe beslutninger på
kommunalbestyrelsens vegne imellem møderne. En sådan almindelig bemyndigelse kan en kommunalbestyrelse ikke give sin formand, fordi kompetencen til
at afgøre sager, der ikke afgøres i kommunalbestyrelsen, ifølge styrelsesloven er
tillagt udvalgene, og sager, der har en sådan rækkevidde, at de ikke kan afgøres på
udvalgsplan, er til gengæld så betydelige, at de må medtages i kommunalbestyrelsen. Det er derfor at betragte som en teoretisk sikkerhedsventil, når
styrelsesloven har indføjet en legal bemyndigelse for borgmesteren til i visse
situationer at afgøre sager på kommunalbestyrelsens vegne. Bestemmelsen siger i
sin enkelthed, at formanden på kommunalbestyrelsens vegne kan afgøre sager,
som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl (Stl. § 31, stk. 1). Det
1
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 93, og lovkommentaren 2010, side 264, 4. afsnit, om
afhjælpning af mangler ved den kommunale administration.
2
Lovkommentaren, 2010, side 263-264.
3
Preben Espersen: Delegation i kommunestyret, 1985, side 93.
4
Lovkommentaren, 2010, side 263, hvor der som eksempel nævnes, at borgmesteren bliver opmærksom på, at
beslutningen lider af åbenlyse mangler, eller at udførelse af beslutningen vil kunne påføre byrådet et erstatningsansvar.
- 29 -
er imidlertid forbundet med vanskeligheder at anvise denne bemyndigelsesregel et
praktisk anvendelsesområde.” 1
Erik Harder skriver videre side 137:
”Borgmesterens stilling som leder af kommunens administration giver ham ingen
selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i de sager, der er til behandling
inden for organisationens rammer, og et udvalg kan ikke på egen hånd og uden
kommunalbestyrelsens beslutning overdrage afgørelsen af sager under dets
område til borgmesteren i hans egenskab af administrationsleder. Han kan heller
ikke påberåbe sig styrelsesloven til støtte for, at spørgsmål vedrørende det
kommunale personale kan behandles af ham uden om vedkommende udvalg. Om
det er tilfældet, må helt afhænge af den organisationsstruktur, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Det er således i det hele taget kommunalbestyrelsen, der
fastlægger de administrative ledelsesforhold i kommunen, ...”
Det bemærkes, at styrelsesloven ved undersøgelsesperiodens start indeholdt følgende
bestemmelse i § 31, stk. 3: ”Formanden har den umiddelbare forvaltning af de anliggender,
som ikke er henlagt til udvalg m.v.” Bestemmelsen havde ikke praktisk betydning, idet alle
kommunale anliggender skal være henlagt til udvalg, jf. § 17, stk. 1. 2
Det hedder i Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunal Forvaltning 2003, side 152f, om
borgmesterens rolle som øverste daglige leder bl.a.: 3
”Det er vigtigt at understrege, at borgmesteren i denne rolle skal betragtes som
repræsentant for kommunalbestyrelsen eller dens flertal - også hvis han i en sag
ikke hører til flertallet. Tanken er ikke, at han skal have særlige politiske
privilegier og ad den vej kunne gennemføre sine politiske mål uden om
kommunalbestyrelsen; vil han forfølge disse mål - og det er hans gode ret som
politiker - må han som andre medlemmer skabe et flertal for dem i kommunalbestyrelsen eller det udvalg, som det pågældende emne hører under.
For at kunne løse disse sine udførende opgaver både kan og bør han være i tæt
kontakt med kommunens administrative ledelse. Kun derved kan han følge
tilfredsstillende med i, hvad der sker. Herved har han de facto en betydelig
påvirkningsmulighed, som normalt rækker langt ud over den, andre kommunalbestyrelsesmedlemmer kan skaffe sig. Men principielt handler han - loyalt - på
kommunalbestyrelsens vegne i løsning af sin opgave som øverste daglige ledelse.
Borgmesteren skal interessere sig for, at administrationen fungerer godt.
1
Jf. fortsat referat i næste afsnit.
Lovbekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 1990. Ophævet ved lov nr. 259 af 6. maj 1993. Se lovkommentaren,
2010, side 256, og Erik Harder: Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 137.
3
Jf. i øvrigt afsnit 5.2.3.1. med citat af samme forfatteres fremstilling fra 1997.
2
- 30 -
Som eksempler på, hvad borgmesteren skal interessere sig for som øverste daglige
leder, kan nævnes lokaleforhold (fordeling, indretning, pressens adgang m.m.),
personaleforhold, sagsbehandling, sagernes ekspedition (poståbning, journalisering, ekspeditionstider m.m.) og bevillingsmæssig dækning for udgifter og
indtægter.
I praksis vil borgmesteren overlade store dele af den daglige ledelse til
kommunaldirektøren og cheferne for de enkelte forvaltninger. Der er fri adgang til
at delegere ledelsesopgaverne nedad i systemet, men borgmesteren kan til enhver
tid føre tilsyn, kræve oplysninger, fastsætte generelle retningslinjer eller give
konkrete instrukser. Og over for kommunalbestyrelsen bærer han ansvaret for de
ansattes virksomhed, også selvom en opgave er delegeret til medarbejdere.
Han kan naturligvis blive opmærksom på sager, som han vil forlange kommer i
kommunalbestyrelsen, men borgmesteren kan ikke selv blande sig i afgørelsernes
indhold, f.eks. om byggetilladelser, specialundervisning, miljøforhold, og hvad
man ellers arbejder med i de forskellige afdelinger. Finder han, at sådanne sager
skal behandles politisk, må han tage initiativ til, at de kommer på en dagsorden.”
Af Forvaltningsret af Gammeltoft-Hansen m.fl., 2002, 2. udgave, side 664ff, fremgår
følgende: 1
“At borgmesteren er øverste daglige leder af administrationen, medfører at
borgmesteren skal sikre at forvaltningen fungerer effektivt og efter hensigtsmæssige procedurer, men det indebærer ikke at afgørelser der er delegeret til
forvaltningen, kan træffes af borgmesteren. Ligeledes kan borgmesteren ikke i
kraft af sin stilling som formand for kommunalbestyrelsen træffe afgørelser på
kommunalbestyrelsens vegne, bortset fra at borgmesteren er tillagt en beføjelse til
på kommunalbestyrelsens vegne at afgøre sager som ikke tåler opsættelse eller
ikke giver anledning til tvivl, jf. § 31, stk. 1.”
Af lovkommentaren 2010, side 263-264, fremgår følgende: 2
“Som den øverste daglige leder af forvaltningen har borgmesteren ansvaret for
sagerne ekspedition, men ikke ansvaret for det materielle indhold af de stående
udvalgs indstillinger og beslutninger, idet der ikke tilkommer borgmesteren nogen
instruktionsbeføjelse eller omgørelsesret med hensyn til indholdsmæssige spørgsmål, som hører under udvalgene. En borgmester kan således ikke i sin egenskab af
øverste daglige leder af kommunens administration beslutte, hvilken indstilling
forvaltningen skal afgive til et stående udvalg.”
Det fremgår af referat af Indenrigsministeriets skrivelse af 28. april 1998 bl.a.: 3
1
176-33,f22,b69
Ordlyden svarer til lovkommentaren 2000, side 148-149.
3
Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1998 under 98.1.2.
2
- 31 -
”Udtalt, at indgrebsretten i den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, giver
borgmesteren ret til at gribe ind på et hvilket som helst tidspunkt fra en sags
opståen til den eventuelle beslutnings udførelse. Retten omfatter enhver ”under et
udvalgs myndighedsområde hørende sag”, uanset om den skal videre til kommunalbestyrelsen, skal afgøres i udvalget, kan afgøres af udvalgsformanden, jf.
styrelseslovens § 22, eller efter delegation kan afgøres af administrationen.
Når indgrebsretten er udøvet, kan en afgørelse i sagen kun træffes af kommunalbestyrelsen. Det påhviler derfor udvalget straks at forelægge sagen for kommunalbestyrelsen. Sagen skal altså, uanset på hvilket stadium i behandlingen den
er standset, passere vedkommende udvalg og tillige økonomiudvalget, såfremt
sagen vedrører dettes sagområde.
Indgrebsretten er som udgangspunkt en rettighed. Det antages dog, at borgmesteren i visse tilfælde kan have pligt til at standse behandlingen af en sag, f.eks.
hvis det er hans eneste mulighed for at opfylde sine forpligtelser.”
5.2.1.7. Borgmesterens underskrift
Efter styrelseslovens § 32 skal borgmesteren eller viceborgmesteren underskrive dokumenter
om køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.
Underskriften sker i forening med en hertil af byrådet bemyndiget. Bestemmelsen vedrører
alene, hvem der er legitimeret til at tegne kommunen. Den regulerer således ikke beslutningskompetencen.
En særlig problemstilling knytter sig til i hvilket omfang, borgmesteren herudover underskriver dokumenter og udgående breve. Borgmesteren kan kræve at få forelagt ethvert
udgående brev til underskrift. Det kan ske med henblik på, at borgmesteren kan udøve sin
indgrebsret og standse et udvalgs eller forvaltningens behandling af en sag, jf. § 31a, stk. 3.
Borgmesteren kan ikke selv herved omgøre en administrativ afgørelse. Der er ikke altid i
praksis nogen skarp grænse mellem de formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen og
egentlige indholdsmæssige forhold. 1
5.2.2.
Lovændringer
I bind 3, kapitel 4.2.2.4., er omtalt lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om
kommunernes styrelse.
1
Det hedder i lovkommentaren, 2010, side 264: ”Hvis borgmesteren mener, at administrationen eller et udvalg
er ved at afgøre en sag på en uhensigtsmæssig måde, f.eks. i strid med, hvad et flertal i kommunalbestyrelsen
ønsker, kan borgmesteren benytte indgrebsretten.”
- 32 -
Ved loven indføjedes bl.a. de ovenfor omtalte bestemmelser i styrelseslovens § 31, stk. 2, om
borgmesterens pligt til at orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet på kommunalbestyrelsens vegne, hjemlen i § 41, stk. 2, til i lånebekendtgørelsen at fastsætte bestemmelse
om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for
kommunen, skal træffes af byrådet (delegationsforbud) og bestemmelserne i § 50a, stk. 2, 2.
og 3. punktum, om det kommunale tilsyns mulighed for at sætte en beslutning, der strider
mod lovgivningen, ud af kraft.
5.2.3.
Information og uddannelse
Som beskrevet i bind 3, kapitel 4.2.2.6. og 4.3.3. tillægger kommissionen det betydning at
undersøge, hvilken information og uddannelse der er givet byrådsmedlemmerne.
5.2.3.1. Kommunalt Folkestyre
Fra litteraturen benyttet på Den Kommunale Højskole i undersøgelsesperioden henvises
navnlig til Martin Basse og Oluf Jørgensen: Kommunalt Folkestyre (1997). 1 Det hedder side
202-204 bl.a.:
”Det er et kendetegn for kommunestyret, at de politiske afgørelser træffes i møder
i kommunalbestyrelse og udvalg. Det sikrer, at der kan stilles spørgsmål, at
meningerne kan brydes, og at mindretal ikke holdes udenfor. Derfor er det
begrænset, hvad formanden kan afgøre på egen hånd.
Hastende og utvivlsomme sager
Borgmesteren kan dog afgøre sager, hvor der ikke er nogen tvivl (§ 31, stk. 1).
Det er ikke nok, at borgmesteren er sikker på, at han har et flertal bag sig. Det
afgørende er, at sagen kun kan afgøres på én måde, fordi den er entydigt
lovbestemt eller må følge en fast praksis i kommunen. Desuden kan borgmesteren
afgøre sager, der haster så meget, at de ikke kan afvente næste møde (§ 31, stk. 1).
Det kan komme på tale i sjældne tilfælde, hvor der nødvendigvis må handles her
og nu. Både i de utvivlsomme sager og hastesagerne handler borgmesteren på
kommunalbestyrelsens vegne. Så han er selvsagt ikke frit stillet. Bevillinger kan
han ikke give, uanset hvor hastende eller utvivlsomme de måtte forekomme ham
(afsnit 10.1).
1
Udgivet af Den Kommunale Højskole (3. udgave., 1. oplag 1997). I forordet hedder det bl.a.: ”Den
Kommunale Højskole i Danmark har taget initiativet til denne bog, der vil indgå som grundbog i de kurser,
kommuneforeningerne afholder for nyvalgte kommunalpolitikere. Det er tredje gang, vi skriver grundbogen, og
der er ud over den nødvendige ajourføring foretaget en gennemgribende bearbejdning. … Bogen handler om de
overordnede rammer for kommunestyret og de spilleregler, der gælder for kommunalpolitikerne.” (65-19).
- 33 -
Borgmesterens ret til at afgøre rutinesager og hastesager gælder også økonomiudvalgssager (§ 22, stk. 2); men ikke sager, der hører hjemme i andre udvalg.
Her ligger kompetencen hos udvalgsformanden, eventuelt i samarbejde med
borgmesteren …
Delegation til borgmesteren
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at borgmesteren kan afgøre andre sager på
kommunens vegne (delegation). Borgmesteren kan f.eks. gives en bemyndigelse
til at afslutte nogle forhandlinger inden for rammer sat af kommunalbestyrelsen.
Hensynet til offentligheden og mindretal gør, at der kræves enighed i kommunalbestyrelsen for at delegere afgørelser til borgmesteren. Med samme begrænsninger kan økonomiudvalget delegere sine sager til borgmesterens afgørelse.
…
Øverste daglige leder af administrationen
…
Borgmesteren skal i den sammenhæng interessere sig for, at administrationen
fungerer godt. Som eksempler på, hvad borgmesteren som øverste daglige leder
har ansvaret for, kan nævnes: lokaleforhold (fordeling, indretning, pressens
adgang m.m.), personaleforhold, sagsbehandling, poståbning, journalisering,
ekspeditionstider og bevillingsmæssig dækning for udgifter og indtægter. Borgmesteren har også ansvaret for, at beslutninger i kommunalbestyrelse, udvalg og
forvaltninger bliver ekspederet, og at det sker i rette tid og på en ordentlig måde.
I praksis vil borgmesteren overlade store dele af den daglige ledelse til kommunaldirektøren og cheferne for de enkelte forvaltninger. Der er fri adgang til at
delegere ledelsesopgaverne nedad i systemet, men borgmesteren kan til enhver tid
føre tilsyn, kræve oplysninger og give generelle eller konkrete instrukser. Og han
bærer ansvaret, hvis det glipper.
Som daglig leder skal han derimod ikke beskæftige sig med indholdet i de enkelte
sager i fagforvaltninger og udvalg. Han kan naturligvis blive opmærksom på
sager, som han vil forlange kommer i kommunalbestyrelsen. Men borgmesteren
må ikke bruge disse beføjelser til at blande sig i afgørelsernes indhold, f.eks. om
byggetilladelser, specialundervisning, miljøforhold, og hvad man ellers arbejder
med i de forskellige afdelinger. Det indholdsmæssige hører under vedkommende
udvalg, eventuelt kommunalbestyrelsen.
Som øverste daglige leder har borgmesteren også ansvaret for, at de øvrige
kommunalpolitikere kan få de informationer, som de har ret til. Borgmesteren må
sørge for, at service til politikerne, f.eks. fotokopiering, pc-opkobling derhjemme
og sekretærhjælp ydes efter retningslinjer, der stiller alle lige.
Repræsentation
Borgmesteren repræsenterer kommunen i mange sammenhænge, f.eks. ved
møder, receptioner og udtalelser til pressen. Han fører undertiden forhandlinger
eller sonderinger udadtil, også uden at vedkommende emne forud har været
- 34 -
behandlet i kommunens politiske organer. Ellers kunne intet ske; bl.a. retter
mange henvendelse til borgmesteren i den - berettigede - forventning, at han
tegner kommunen, og at de altså kan regne med hans tilsagn. Det er så op til
borgmesteren at sørge for at have dækning for sine tilsagn og lade være med at
forpligte kommunen længere, end han har fået beføjelse til.”
5.2.3.2. Borgmesterens ledelsesrolle - råd og erfaringer
Den Kommunale Højskole udgav i oktober 1997 på baggrund af bl.a. erfaringer fra højskolens
kurser i ”Ledelse for borgmestre” og efter bidrag fra ministre og borgmestre bogen
”Borgmesteren - Ledelse og erfaring.” 1
Det hedder i bogens kapitel 2 om den politiske ledelsesopgave bl.a.:
”Borgmesteren er “borgernes mester” og således principielt valgt af borgerne til at
sikre den fornødne politiske ledelse af kommunen. En opgave, borgmesteren
naturligvis ikke kan varetage alene, men som må udføres i et snævert samspil med
det “sekretariat” nemlig administrationen, som kommunalbestyrelsen har ansat til
at varetage den daglige driftsopgave og til at omsætte de politiske mål i handling.
Borgmesteren er et centrum for rigtig mange mennesker og må sørge for at være i
nær kontakt med kommunens borgere, erhvervsliv, medarbejdere og politiske
partier. For det er gennem denne kontakt, at politiske mål forstås og realiseres.
Nogle vil mene, at opgaven er umulig - “man kan ikke være i kontakt med så
mange mennesker”. Opgaven må deles på flere. Når budskabet er formuleret så
klart og måske unuanceret, er det for at skabe opmærksomhed om “synlighed og
tilstedeværelse”, som er borgmesterens allervigtigste ledelsesværktøj. Det er
gennem påvirkning af holdninger, gennem egen stil og adfærd, gennem de
normer, man står for, og den arbejdsstil, man praktiserer, at respekt vindes og mål
opfyldes. - Det er ikke gennem et forsøg på daglig administration og detailstyring
på enkeltsager.
Systemets mand?
Borgmesteren er ikke systemets mand, men systemets vogter, og skal derfor også
give den enkelte borger mulighed for at komme uden om bureaukratiet. Borgeren
skal føle, at der er adgang til politikerne, at også borgmesteren ser kritisk på
kommunen udefra: fremmes eller hæmmes de forventninger, en borger med rette
kan have til den pågældende forvaltning eller institution.
1
65-17. Ifølge forordet er bogens 1. del (kapitlerne 1-3) skrevet af konsulenter fra KL ud fra deres erfaringer
med rådgivning og undervisning i kommunale forhold. I bogens 2. del er der en række essays skrevet af ministre
og borgmestre, herunder Thorkild Simonsen (S): ”Borgmesteren - administrator eller politiker”, Hanne
Falkensteen (C): ”God borgmesteradfærd” og Erik Fabrin (V): ”Borgmesteren som leder - hvordan bruger jeg
min tid?”
- 35 -
Jf. den kommunale styrelseslov er borgmesteren formand for kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Borgmesteren er desuden den politisk ansvarlige
for den kommunale administration. Borgmesteren er dermed på den ene side
“bestyrelsesformand” og på den anden side ansvarlig for den daglige drift af
kommunen. Nogle kunne fristes til - måske i magtens rus - at udnytte denne
situation politisk ved at gennemtrumfe beslutninger og glemme værdien af
politisk konsensus samt nødvendigheden af korrekt administration og myndighedsudøvelse.
…
Borgmester for det samlede byråd
Du er ikke borgmester for dit parti, men for det samlede byråd. Med andre ord er
det en væsentlig opgave at “samle” byrådet om vigtige spørgsmål, at få de
politiske udvalg til at arbejde for byrådets fælles interesser, at skabe rum for
uenighed og dialog mellem byrådets medlemmer, mellem udvalg og mellem
politiske partier, at skabe spilleregler eller kutyme for samspillet mellem kommunens medarbejdere og byrådets medlemmer og ikke mindst medvirke til
åbenhed og en fordomsfri meningsudveksling mellem medarbejdere og politikere
og mellem politikere og borgere.
…
Et af de mere kontroversielle spørgsmål mellem politikere og embedsmænd opstår
undertiden, når skillelinien mellem det at være en servicevirksomhed og det at
være myndighed skal trækkes. Her spiller borgmesteren en ikke ubetydelig rolle.
Forvaltningen vil være dårligt hjulpet, hvis borgmesteren ikke anerkender, at
opgaven som myndighed også er vigtig af hensyn til borgernes tarv og retssikkerhed. Eller rettere sagt, borgmesteren må bakke forvaltningsapparatet op i, at
lovgivningen undertiden sætter grænser for muligheden af individuelle og/eller
politiske hensyn.
Arbejdsdelingen med andre
…
I forhold til udvalgene har borgmesteren ifølge styrelsesloven ret til at overvære
disses møder men uden stemmeret. Ligesom borgmesteren af hensyn til helheden
kan sammenkalde medlemmerne fra to eller flere udvalg til drøftelse af sager med
fælles interesse og i øvrigt skriftligt standse behandlingen af en sag i et udvalg ved
at pålægge udvalget at indbringe sagen for den samlede kommunalbestyrelse.
Sidstnævnte gælder dog ikke sager, hvor afgørelsen ved lovgivningen er henlagt
til udvalget.
Borgmesteren kan således ikke pålægge et udvalg at optage en sag på udvalgets
dagsorden, ligesom borgmesteren ikke har kompetence til på kommunalbestyrelsens vegne at træffe beslutning i sager, hvis kompetence er henlagt til et udvalg.
Borgmesterens ret til at træffe afgørelse i sager af uopsættelig karakter vedrører
således alene sager, hvor afgørelseskompetencen er henlagt enten til økonomiudvalget, som han/hun er formand for, eller til den samlede kommunalbestyrelse.
…
- 36 -
Bureaukrati er ikke altid af det onde
Som afslutning bør nævnes, at kommunen som ofte er en af kommunens allerstørste virksomheder. Dvs. at man som borgmester bør udvise forståelse for, at et
vist bureaukrati i de kommunale beslutninger undertiden er nødvendigt, ligesom
kommandovejene i udgangssituationen bør respekteres af hensyn til den gensidige
loyalitet mellem det politiske og det administrative ledelsesniveau. Kortsluttes
denne uskrevne regel, svækkes den administrative ledelse og beslutningsdygtigheden på sigt.”
I kapitel 3 om den administrative ledelsesopgave hedder det bl.a.:
”Der er i litteraturen og diskussionerne flere bud på arbejds- og rollefordelingen
mellem det politiske og det administrative niveau. Generelt kan siges, at
politikernes rolle er ud fra de holdninger, visioner og værdier, de hver især
repræsenterer, at fastsætte og fordele værdierne i kommunen, og via deres arbejde
søge at øve størst mulig indflydelse på dette. Med andre ord: politikerne - og
borgmesteren - er valgt ud fra deres (og evt. deres partis) værdier og visioner og
holdning til, hvilke fælles ydelser der skal stilles til rådighed for indbyggerne i
kommunen, og hvordan disse ydelser skal finansieres.
Den administrative rolle og opgave er at udføre og gennemføre de politisk
vedtagne holdninger, værdier og visioner så effektivt som muligt. Herudover har
administrationen en væsentlig opgave i forbindelse med forberedelsen af sagerne
til politisk behandling. Det er nemlig administrationen, der skal tilvejebringe det
faglige grundlag og indhold i sagerne. Med andre ord skal administrationen sikre,
at sagerne er fagligt korrekte, herunder at lovgivning, retspraksis m.v. er
overholdt. Desuden stiller administrationens ansatte deres faglige viden til
rådighed for politikerne, det gælder ingeniører, socialrådgivere, lærere, økonomer
kontoruddannede osv. Det er på deres faglige vurderinger, politikerne træffer
beslutning baseret på egne værdier og holdninger, ønsker om fordelinger,
prioriteringer o.l.
Hvor meget skal borgmesteren være inde i sagerne?
…
I princippet kan borgmesteren få henvendelser fra borgerne, erhvervsliv, øvrige
politikere mfl. om hvilken som helst sag i administrationen. …
En borgmester skal ikke være inde i alle sager
…
Konklusionen af ovenstående er, at borgmesteren skal være yderst opmærksom på
ikke at blive administrativ sagsbehandler og på ikke at begynde at udstede
borgerløfte der måske hverken er fagligt grundlag for eller politisk vilje til fra de
øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer.
…
- 37 -
Borgmesterens rolle over for de øvrige ansatte
… det er vigtigt, at borgmesteren ikke bliver “systemets mand” og glemmer sin
rolle som ombudsmand for kommunens borgere.
…”
5.3.
Formandsafgørelser, bemyndigelse og delegation
I dette afsnit behandles borgmesterens handlinger på byrådets vegne efter bemyndigelse,
herunder bemyndigelse til endeligt at afgøre sager (delegation). I andre tilfælde er borgmesterens adgang til at handle på byrådets vegne begrænset til formandsafgørelser i hastende
og uopsættelige sager, jf. afsnit 5.2.1.2. Hertil kommer borgmesterens beføjelser efter
delegation fra økonomiudvalget inden for udvalgets kompetence.
Bemyndigelse til borgmesteren til at undersøge og forhandle på byrådets vegne er både
sædvanlig og praktisk/nødvendig i forhold til kommunens muligheder for at agere.
Kritikpunkter vedrører navnlig spørgsmål om, hvorvidt der i bemyndigelsen har ligget en
tilstrækkelig klar hjemmel til også at indgå endelige aftaler, dvs. uden efterfølgende forelæggelse for byrådet (uanset om der i aftalen er taget forbehold herom), eller om bemyndigelsen har været begrænset til at undersøge og forhandle vilkår for en aftale og evt. underskrive en aftale med forbehold om og faktisk endelig godkendelse i byrådet.
5.3.1. Oversigt over byrådets bemyndigelser til borgmesteren
En gennemgang af byrådsprotokollerne i undersøgelsesperioden viser, at bemyndigelser til
borgmesteren og viceborgmesteren navnlig er givet i årene 1998 - 2002. Om oversigten
nedenfor bemærkes, at 2003 alene omfatter perioden frem til undersøgelsesperiodens
afslutning 6. august 2003.
- 38 -
25
20
20
18
15
11
10
4
5
1
0
3
2
2
10
10
3
0
3
0
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
I det følgende sammendrages de bemyndigelser, der af byrådet er givet til borgmesteren og
viceborgmesteren. Enkelte af disse sager omtales særskilt i afsnit 5.3.2. I øvrigt henvises til
omtalen i de enkelte kapitler af de pågældende dispositioner.
5.3.1.1. Pasningstilbud (1990)
Byrådet godkendte enstemmigt den 6. juni 1990 (pkt. 122) pasningstilbud ”primært for elever
på 4. og 5. klassetrin” økonomiudvalgets indstilling med anbefaling af projektet under
forudsætning af bl.a., at ”der føres drøftelser med relevante organisationer”. 1 I byrådsmøde
den 15. august 1990 (pkt. 150) hedder det i sagsfremstillingen:
”Byrådet bemyndigede på sit møde d. 6. juni d.å. borgmesteren til at forhandle pasningstilbuddene med organisationerne.” 2
5.3.1.2. Edb til biblioteker (1991)
Byrådet godkendte enstemmigt den 3. april 1991 (pkt. 50) efter afholdt udbud, 3
”at økonomiudvalget bemyndiger borgmesteren til at indgå kontrakt om levering
af udstyr og programmel til et samlet beløb på kr. 1.113.000 kr. Der sigtes på at
indgå kontrakt med Norsk Data, sekundært DDE.
1
249-1,f1,b258 og 305-1,f1,b221
249-1,f1,b214
3
249-2,f1,b377
2
- 39 -
Budget og regnskab indstiller, at anlægsbevillingen finansieres af det i budgettet
for 1991 optagne rådighedsbeløb på 1.140.000 kr.”
5.3.1.3. Brandberedskab (1991)
Byrådets flertal godkendte den 12. juni 1991 (pkt. 64) borgmesterens indstilling om, at beredskabskommissionen
”bemyndiger ham til at færdigforhandle kontrakten”
efter tilbud fra Falcks Redningskorps A/S på brandslukning i Farum Kommune. 1 Aftalen blev
underskrevet den 17. juni 1991. 2
5.3.1.4. Køb af Farum Hovedgade 5 A (1991)
Efter sagsfremstillingen til møde den 12. juni 1991 (pkt. 87) var kommunen tilbudt at købe
ejendommen for 1,875 mio. kr. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren
3
”bemyndiges til at acceptere tilbudet, dog højst med en pris på 1.400.000 kr., idet
det er af væsentlig betydning for kommunen at være ejer af denne ejendom for at
kunne påvirke udviklingen i Midtbyen.”
Efter borgmesterens forhandling med ejendommens ejere godkendte byrådets flertal på et
ekstraordinært møde den 19. juni 1991, at ejendommen blev erhvervet for 1,7 mio. kr. 4
Se i øvrigt afsnit 5.3.2.1. om tilsynssag vedrørende køb af fast ejendom i stationsområdet ved
Farum Hovedgade.
1
249-2,b257-258. Mindretallet foreslog et fælleskommunalt brandvæsen.
302-24,b17f. Se bind 6, kapitel 9.
3
249-2,f1,b296. Efter sagsfremstillingen indstillede ”Budget og Regnskab” efter redegørelse om lånemuligheder, at købet finansieres af kassebeholdningen.
4
249-2,f1,b250. Mindretallet henviste til, at den planlagte projekteringstidsramme ikke gav mulighed for en
rimelig borgerindflydelse.
2
- 40 -
5.3.1.5. Udlicitering af driftsafdeling (1991)
Byrådets flertal vedtog i møde den 4. december 1991 (pkt. 202) at udlicitere kommunens
driftsafdeling vederørende drift og vedligeholdelse af grønne områder, stier, pladser og veje
til Jydsk Rengøring A/S, og således at borgmesteren og formanden for teknisk udvalg 1
”bemyndiges til at indgå endelig aftale med Jydsk Rengøring A/S om
overdragelse af disse arbejdsopgaver, herunder om endelig specifikation af
arbejdsopgaverne og en prissætning, således at aftalen kan træde i kraft pr.
01.04.1992 for en 5-årig periode med mulighed for justeringer af omfanget af
arbejdsopgaver i periodens løb.”
Se i øvrigt afsnit 5.3.2.2. om tilsynsrådets behandling.
5.3.1.6. Offentligt tilgængelige postlister (1993)
Ifølge sagsfremstillingen til møde den 10. marts 1993 (pkt. 21) godkendte byrådet i sit møde
den 20. januar 1993 vedrørende forslag fra SF om offentligt tilgængelige postlister indstilling
om, at 2
”Borgmesteren bemyndiges til at undersøge omkostninger og ressourceforbrug
inden endelig vedtagelse af forslaget.”
I byrådsmødet den 10. marts 1993 oplyste borgmesteren om omkostninger mv., hvorefter byrådet vedtog forslaget enstemmigt.
5.3.1.7. Fordeling og boligplacering af flygtninge (1993)
I sagsfremstillingen til møde den 18. august 1993 (pkt. 89) redegjordes for en rapport afgivet
i august 1993 af et udvalg under Kommuneforeningen i Frederiksborg Amt om fordeling og
boligplacering af flygtninge i Frederiksborg Amt. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling
fra borgmesteren om, 3
”at han på det foreliggende grundlag bemyndiges til at indgå bindende aftale med
de øvrige kommuner i Amtet, forudsat at der tilvejebringes et tilfredsstillende
lovgrundlag for kommunernes mulighed for at gennemføre en frivillig, bindende
aftale ved 1. gangsanvisning af boliger til flygtninge.”
1
249-2,b16 (og 175-12,b65)
249-4,f1,b45. Byrådspunktet ses ikke omtalt i protokollen under mødet den 20. januar 1993.
3
249-4,f1,b197
2
- 41 -
5.3.1.8. Salg af grund Gammelgårdsvej (1993)
Byrådet godkendte enstemmigt den 8. december 1993 (pkt. 212) indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at træffe endelig aftale med køberne, herunder aftale om
finansiering af eventuelle forureningsskader.”
5.3.1.9. Ændring af rådhusets administrative organisation (1994)
I sagsfremstillingen til møde den 13. september 1994 (pkt. 104) blev en foreslået ny
organisation beskrevet. Byrådets flertal godkendte indstilling fra borgmesteren om, 2
”at han bemyndiges til at færdiggøre den administrative ændring inden for
ovennævnte rammer og at forhandle og indgå aftale med de involverede
personaleorganisationer om de afledte cheflønninger, herunder eventuelle
åremålstillæg.”
5.3.1.10. Ansættelse af forvaltningschefer (1994)
Byrådet godkendte den 8. november 1994 (pkt. 122) vedrørende ansøgninger efter opslag i
Statstidende fra Hans Jørgen Brink, Joan Behrens og Jørgen Larsen indstillinger fra borgmesteren om, 3
”at disse ansøgere ansættes i forvaltningschefstillingerne, således at økonomidirektøren ansættes på åremål og Fællesforvaltningschefen og Socialchefen med
et års prøvetid.
Borgmesteren indstiller endvidere, at han bemyndiges til at træffe aftale med
personaleorganisationerne om de nærmere vilkår for åremålsansættelsen og om
stillingernes endelige klassificering.”
5.3.1.11.
Tilpasning af pladskapacitet på fritidsområdet (1995)
Byrådets flertal godkendte den 9. maj 1995 (pkt. 22) med bl.a. oplysning om kommunens
udgift pr. barn indstilling om, at borgmesteren 4
1
249-4,f1,b343
249-5,f1,b268. Mindretallet A og SF ”kan ikke medvirke”. Hans Carl Nielsen henviste til ønske om, at
stillingen som kommunaldirektør blev opslået og genbesat snarest.
3
249-5,f1,b301. Hans Carl Nielsen havde dog bemærkninger om opslagsform og klassificering.
4
249-6,f1,b48. Mindretallet henviste til normeringen mv på Mariehønen.
2
- 42 -
”bemyndiges til på baggrund af drøftelser med Marie Kruses Skoles bestyrelse at
indgå aftale om en fortsat åbning i Mariehønen.”
5.3.1.12.
Ansættelse af forvaltningschef (1995)
Byrådets flertal godkendte den 15. august 1995 (pkt. 41) indstilling om ansættelse i stillingen
som forvaltningschef, og således at borgmesteren 1
”bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for ansættelsen efter forhandling
med Danmarks Jurist- og økononomforbund.”
5.3.1.13.
Ændret administrativ struktur (1996)
Byrådet godkendte enstemmigt den 6. februar 1996 (pkt. 7) og 19. februar 1996 (pkt. 20) indstilling fra borgmesteren om, at han i forlængelse af en ændret udvalgsstruktur efter styrelsesvedtægten 2
”bemyndiges til at tilpasse den administrative struktur på Rådhuset til den
ændrede udvalgsstruktur.”
5.3.1.14.
Færdiggørelse af udbygningen af Stavnsholt Rensningsanlæg (1996)
Byrådet godkendte enstemmigt den 6. februar 1996 (pkt. 18) efter sagsfremstilling med bl.a.
redegørelse for finansiering indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at indgå en aftale med Hoffmann/Krüger-Farum A/S om
udbygningen af renseanlægget ud fra de ovennævnte forudsætninger.”
5.3.1.15.
Fredtofteparken (1996)
Ifølge sagsfremstillingen til møde den 10. september 1996 (pkt. 104) gav byrådet den 11. juni
1996 følgende bemyndigelse: 4
1
249-6,f1,b83. Mindretallet havde bemærkninger om stillingsopslag.
249-7,f1,b12. Da forslaget vedrørte ændring af styrelsesvedtægten blev det behandlet i to møder.
3
249-7,f1,b29
4
249-7,f1,b179. Byrådsprotokollen for mødet den 11. juni 1996 (pkt. 71) indeholder ikke en formuleret bemyndigelse, men det fremgår af sagsfremstillingen, at til ”mødet vil der foreligge forslag til aftale med Boligselskabet Farumsødal om de nærmere vilkår for arealkøb m.m.” (249-7,f1,b125).
2
- 43 -
”Byrådet har den 11. juni 1996 bemyndiget Borgmesteren til at færdiggøre aftalen
med Boligselskabet Farumsødal om ombygning af plejehjemmet Fredtofteparken
til ældreboliger ud fra det foreliggende oplæg.
Borgmesteren vil på mødet orientere Byrådets medlemmer om det hidtidige
forløb.”
Det hedder under beslutning:
”Borgmesterens redegørelse blev taget til efterretning, herunder at den selvejende
institution Fredtofteparken har tilsluttet sig aftalen.”
5.3.1.16.
Telefoni (1998)
Efter sagsfremstillingen til møde den 12. maj 1998 (pkt. 113) 1 kunne kommunen
”opnå betydelige besparelser ved at skifte til en anden teleoperatør og leverandør
af Internet kommunikation. For at finde den mest økonomisk fordelagtige løsning
vil kommunen forhandle med potentielle teleoperatører. Såfremt besparelserne på
samtaler og abonnementer modsvarer leasingydelserne og vedligehold til et køb af
nyt anlæg indstiller forvaltningen, at borgmesteren bemyndiges til at indgå
kontrakter med teleleverandør og leverandør af telefonsystem.”
Byrådet godkendte indstillingen enstemmigt.
5.3.1.17.
Rammeleasingaftale (1998)
Efter sagsfremstillingen til møde den 12. maj 1998 (pkt. 115) var der afholdt EU-udbud
vedrørende indkøb af hardware og software i 1998. Beløb, der finansieres af rammeaftalen,
”behandles på ØU”. Byrådet godkendte enstemmigt, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå den mest økonomiske fordelagtige rammeaftaler.”
5.3.1.18.
Aftale med Columbus IT Partner m.fl. (1998)
Efter sagsfremstillingen til møde den 26. juni 1998 (pkt. 133) havde byrådet tidligere vedtaget
principbeslutning om at sende kommunens edb-anvendelse i EU-udbud. Der redegøres for de
1
2
249-9,f1,b83
249-9,f1,b85
- 44 -
indkomne tilbud og med henvisning til bilag med en mere detaljeret beskrivelse af de
økonomiske forhold. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at indgå kontrakten med Columbus IT Partner, CSC samt ændre
på betalingsmønstret i den nuværende leasingaftale for den del, der vedrører
betalingen af Columbus IT Partner.”
5.3.1.19.
Skolers vedligeholdelse mv. (1998)
Byrådet godkendte enstemmigt den 26. juni 1998 (pkt. 134) indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at undersøge mulighederne for at opnå forbedret vedligeholdelse/standard af kommunens skoler - eventuelt gennem salg.”
5.3.1.20.
Aftale med Farum Boldklub om institutionsdrift (1998)
Byrådet godkendte enstemmigt den 6. oktober 1998 (pkt. 159) indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at undersøge muligheden for at flytte Skarnbassen med henblik
på at etablere et idrætsfritidshjem/klub - evt. i samarbejde med Farum Boldklub.”
Efter sagsfremstillingen til møde den 8. december 1998 (pkt. 183) tilbød Farum Boldklub at
drive idrætsfritidshjem som en puljeordning i lighed med den aftale, der tænktes indgået med
ISS, jf. afsnit 5.3.1.23. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 4
”fortsat bemyndiges til at færdigforhandle aftale med Farum Boldklub om drift af
idrætsfritidshjem.”
Aftale blev indgået den 22. januar 1999. 5
1
249-9,f1,b125. Et mindretal kunne ”ikke medvirke på det foreliggende grundlag” (SF). Se i øvrigt bind
9,kapitel 13.
2
249-9,f1,b126. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12 og bind 13, kapitel 21.
3
249-9,f1,b167. Se i øvrigt bind 6, kapitel 9.
4
249-9,f1,b218
5
225-17,b72
- 45 -
5.3.1.21.
Hjemme pc til medarbejdere (1998)
Byrådet godkendte enstemmigt den 6. oktober 1998 (pkt. 161) efter sagsfremstilling og bilag
med økonomisk overslag indstilling om, at borgmesteren efter rammeaftale vedrørende
hjemme pc-ordning for medarbejdere 1
”bemyndiges til at indgå aftale med Danadata”
5.3.1.22.
Køb af Furesøgård (1998)
Byrådets flertal godkendte den 6. oktober 1998 (pkt. 167) indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at undersøge mulighederne for, at købe Furesøgård med henblik
på blandt andet, at etablere en integreret institution, drevet af et privat firma.”
Som nærmere beskrevet i bind 8, kapitel 12.3.2.7., blev købsaftale underskrevet af sælger den
1. oktober 1998 og af borgmester Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på kommunens
vegne den 20. oktober 1998 uden fornyet behandling i byrådet. 3
5.3.1.23.
Aftale med ISS Juniorservice om institutionsdrift (1998)
Byrådets flertal godkendte den 6. oktober 1998 (pkt. 168) indstilling om, at borgmesteren 4
”bemyndiges til at færdigforhandle en aftale med et privat firma om, at drive to
institutioner i Farum kommune, under hensyntagen til gældende udbudsregler.”
I sagsfremstillingen til møde den 8. december 1998 (pkt. 182) blev beskrevet en aftale om
etablering og drift af institutioner efter puljeordning og privat klubordning på Furesøgård og
Regnbuegrunden. Et flertal i byrådet godkendte på dette grundlag, at borgmesteren 5
”bemyndiges fortsat til at færdiggøre forhandlingerne med ISS Juniorservice …”,
ligesom borgmesteren efter indstillingen fra økonomiudvalget bemyndigedes til 6
1
249-9,f1,b173
249-9,f1,b182. Et mindretal anbefalede også bemyndigelsen med henblik på køb til institution, men tog forbehold for privat drift på det foreliggende grundlag (SF). Se bind 8, kapitel 12.
3
223-73,b13ff.
4
249-9,f1,b183. Mindretallet tog ”forbehold på det foreliggende grundlag” (SF). Se i øvrigt bind 6, kapitel 9.
5
249-9,f1,b216. Mindretallet henviste bl.a. til manglende høringer, ønske om princippiel drøftelse om
udlicitering af daginstitutionsdrift og til at udkast til aftale først blev kørt ud om aftenen før mødet (SF).
6
305-9,f2,b96
2
- 46 -
”at indhente finansieringstilbud herunder undersøge evt. salg af grund og
bygninger.”
Byrådet tog i et møde den 3. august 1999 (pkt. 92) til efterretning, at der efter ovennævnte
bemyndigelser var indgået aftale med ISS-Juniorservice om driften af fritidshjemmet
Mosehuset, fritidshjemmet Valmuen, fritids- og ungdomsklubben Regnbuen og fritidsklubben
Furesøgård. 1 Samme dag godkendte et enigt byråd (pkt. 95) en indstilling om etablering af en
institution på “Regnbuegrunden” til ISS-fritidshjemmet Valmuen, jf. afsnit 5.3.1.41.
5.3.1.24.
Skolelandbrug (1998)
Byrådets flertal godkendte den 6. oktober 1998 (pkt. 169) indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at undersøge mulighederne for at Skolelandbruget flyttes til andre
og bedre arealer og at der derved frigøres areal i byzonen.”
5.3.1.25.
Sprogskole mv. (1998)
Byrådets flertal godkendte den 8. december 1998 (pkt. 180) til brug for ny sprogskole i Farum
indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til, at indgå lejeaftale med Codan Ejendomme A/S.”
5.3.1.26.
Nye møbler og inventar (1998)
Byrådet godkendte enstemmigt den 8. december 1998 (pkt. 181) indstilling om, at borgmesteren
”bemyndiges til at træffe aftale om … indkøb inden for en anlægsramme på 10
mio. kr.”
af møbler og inventar til bl.a. kommunens skoler, daginstitutioner, rådhuset og kulturhuset
med henblik på at sikre en ensartet høj ergonomisk standard. 4
1
337-1,f2,b154
249-9,f1,b184. Mindretallet kunne ”ikke medvirke” (SF).
3
249-9,f1,b214
4
249-9,f1,b215
2
- 47 -
Som nærmere beskrevet i bind 7, kapitel 11.3.2.13., leverede Kinnarps A/S frem til juni 2000
nye møbler til skolerne for i alt ca. 12,6 mio. kr. 1
5.3.1.27.
Lejeaftale med Deloitte & Touche (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 18. januar 1999 (pkt. 2) havde revisionsfirmaet Deloitte
& Touche ”tilbudt at leje et antal etagemeter, på vilkår efter nærmere aftale” i kommunens
lejemål med Farum Centrum A/S (Codan). Byrådet godkendte enstemmigt, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå lejeaftale.”
5.3.1.28.
Nyt stadion (1999)
Byrådets flertal godkendte den 18. januar 1999 (pkt. 3) efter økonomiudvalget anbefaling af,
at tilbud fra Hoffmann og Sønner sammen med FIH accepteredes, indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at optage forhandling og indgå aftale med den valgte tilbudsgiver”.
5.3.1.29.
Salg af Fritidsklubben Regnbuen samt byggeret (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 9. februar 1999 (pkt. 10) var der efter udbudsannonce
modtaget ét tilbud med bl.a. tilbagekøbsret for kommunen til nedskreven værdi efter max. 30
år. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 4
”optager forhandling om at afhænde bygningerne og evt. at sælge det tilhørende
grundareal til tilbudsgiveren på de udbudte vilkår, således at Byrådet i sit møde
den 9. marts 1999 kan få forelagt endeligt tilbud til beslutning.”
I byrådets møde den 9. marts 1999 (pkt. 21) godkendte flertallet aftalen (med FIH). 5
1
223-17,f2,b75 og 250-7,b6
337-1,f1,b9
3
337-1,f1,b10. Mindretallet fandt henholdsvis ikke Farum befolknings behov for en udvidelse af stadion og de
langsigtede økonomiske fordele ved et salg dokumenteret (SF) og forberedelsestiden utilstrækkelig (A). Se bind
7, kapitel 10.
4
337-1,f1,b25. Mindretallet kunne henholdsvis ”ikke medvirke” (Lis Jakobsen) eller tog forbehold for høringssvar til lokalplan (SF).
5
337-1,f1,b41. Mindretallet ønskede en skriftlig redegørelse for de økonomiske konsekvenser (SF). Se i øvrigt
bind 8, kapitel 12 og bind 13, kapitel 21.
2
- 48 -
5.3.1.30.
Salg af Furesø Fritidsgård (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 9. februar 1999 (pkt. 11) var der efter udbudsannonce
modtaget ét tilbud med bl.a. tilbagekøbsret for kommunen til nedskreven værdi efter max. 30
år. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1
”optager forhandling om at afhænde bygningerne og evt. at sælge det tilhørende
grundareal til tilbudsgiveren på de udbudte vilkår, således at Byrådet i sit møde
den 9. marts 1999 kan få forelagt endeligt tilbud til beslutning.”
I byrådets møde den 9. marts 1999 (pkt. 22) godkendte flertallet aftalen (med FIH). 2
5.3.1.31.
Betalingsformidlingsudbud (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 9. februar 1999 (pkt. 12) skulle der indbydes til lukket
licitation mellem fire pengeinstitutter om opgaven med at håndtere ud- og indbetalinger i
forbindelse med at kommunens edb-systemer blev omlagt i Columbus projektet. Byrådet
godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at sende betalingsformidling i udbud samt herefter forhandle og
indgå kontrakt med den af betalingsformidlerne økonomisk mest fordelagtige.”
Der blev indgået aftale med BG-Bank.
5.3.1.32.
Køb af Havremarken 14 (Savværksgrunden) (1999)
Byrådet godkendte enstemmigt den 8. juni 1999 (pkt 64) med henblik på sikring af fremtidig
anvendelse, at borgmesteren 4
”bemyndiges til at købe denne ejendom …”
1
337-1,f1,b26. Mindretallet tog forbehold for høringssvar til lokalplan (SF).
337-1,f1,b42. Mindretallet ønskede en skriftlig redegørelse for de økonomiske konsekvenser (SF). Se i øvrigt
bind 8, kapitel 12 og bind 13, kapitel 21.
3
337-1,f1,b27. Se i øvrigt bind 9, kapitel 13.
4
337-1,f1,b96. Der henvistes i sagsfremstillingen til byrådets beslutning 11. maj 1999 (pkt. 37) om at erhverve
forkøbsret til grunden. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
2
- 49 -
Efter sagsfremstillingen til møde den 12. oktober 1999 (pkt. 135) var der nu indgået ”aftale
med ejeren om kommunens evt. køb af ejendommen.” Byrådet tiltrådte enstemmigt købet til
den tilbudte pris. 1
5.3.1.33. Køb af Rugmarken 37 og Farum Gydevej 62 (1999)
Byrådet godkendte enstemmigt den 8. juni 1999 (pkt. 65) med henblik på sikring af fremtidig
anvendelse, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at købe disse ejendomme …”.
5.3.1.34.
Køb af Farum Kaserne (1) (1999)
Efter sagsfremstillingen til mødet den 8. juni 1999 (pkt. 66) ville det netop indgåede forsvarforlig indebære, at Farum Kaserne nedlægges. Efter økonomiudvalgets anbefaling, således at
udvalget blev inddraget i den videre planlægning, godkendte byrådet enstemmigt, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at indgå forhandling med Staten (Forsvarsministeriet/
Finansministeriet) om køb af Farum Kaserne
…
bemyndiges til at indgå i konkret forhandling om videreudlejning/videresalg til
andet brug.”
5.3.1.35.
Drift af Farum Park (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 8. juni 1999 (pkt. 67) med omtale af FIH-aftalen skulle
der efter udbud oprettes en fremleje-/forpagtningsaftale mellem kommunen og en lejer om
den daglige drift. Byrådet godkendte enstemmigt, at viceborgmester Per Edrén blev givet 4
”bemyndigelse til at afslutte sagen på kommunens vegne”
1
337-1,f1,b195
337-1,f1,b97. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
3
337-1,f1,b98
4
337-1,f1,b99. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog ikke i byrådets behandling af
punktet. Se i øvrigt 5.4. om habilitet og bind 7, kapitel 10.
2
- 50 -
Sagen blev behandlet igen i møde den 3. august 1999 (pkt. 101). Det hedder i sagsfremstillingen: 1
”På baggrund af den bemyndigelse der blev givet 1. viceborgmester Per Edrén på
byrådsmødet den 8. juni 1999, har overtagelsen af driften været i udbud.
Der har været 1 tilbudsgiver - Farum Boldklub A/S.
Med baggrund i forhandlinger mellem Farum Boldklub A/S og Farum kommune
v/1. viceborgmester Per Edrén er der udfærdiget et forslag til kontrakt.
Viceborgmesteren forelægger kontraktforslaget til godkendelse.
Bilag: Kontraktforslaget vil foreligge til mødet.”
Efter økonomiudvalgets anbefaling med to tilføjelser godkendte byrådets flertal kontraktforslaget. Fremlejekontrakten blev herefter den 13. september 1999 underskrevet af viceborgmesteren på kommunens vegne.
5.3.1.36.
Pc'er til skolebørn (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 8. juni 1999 (pkt. 68) indstilledes køb af ”PC’ere til
børnefamilier i Farum med skolesøgende børn”, således at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå aftale (iht. SKI) ud fra det tilbud, der for kommunen er
økonomisk og servicemæssigt mest fordelagtigt.”
I økonomiudvalgets anbefaling præciseredes vilkårene, og det anføres, at der ”foreligger
tilbud fra Compaq, som Borgmesteren bemyndiges til at forhandle”. Byrådet godkendte
indstillingen enstemmigt.
I møde den 3. august 1999 (pkt. 130) blev orientering taget til efterretning om, at der nu var
indgået aftale om levering af pc’er til skoler og til skolebørn samt det videre forløb. 3
1
337-1,f1,b145. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og forlod mødet.
337-1,f1,b100
3
337-1,f1,b130
2
- 51 -
5.3.1.37.
Ny fritidsklub - Farum Vest (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 8. juni 1999 (pkt. 71) anmodede borgmesteren om, at
han fik 1
”bemyndigelse til at optage forhandlinger med Boligselskabet Farumsødal (Dansk
Boligselskab) med henblik på at få nyopført en fritidsklub (ca. 500 m² i
tilknytning til Solvangskolen.
I forhandlingerne skal indgå Farum Kommunes generhvervelse af Sejlgårdens
stuehus, som nu ejes af Dansk Boligselskab og nedlæggelse af “Skarnbassen” som
fritidsklub og overførelse til andet formål, - salg eller udlejning.”
I økonomiudvalgets indstilling anbefaledes indstillingen
”idet Borgmesteren gives bemyndigelse til at forhandle med Farum Boldklub om,
at de får både et idrætsfritidshjem og en idrætsfritidsklub, beliggende ved siden af
Valhalla.
Samtidig vil økonomiudvalget drøfte en samlet plan for Sejlgårdens område.”
Byrådet godkendte indstillingen enstemmigt.
I møde den 3. august 1999 (pkt. 80) tiltrådte byrådet enstemmigt anbefaling fra økonomiudvalget om, at bygningerne i stedet for placering ved Valhalla i stationsområdet blev placeret
på Ryttergårdsvej ved siden af tennisbanerne. 2
Den 9. september 1999 indgik kommunen aftale med Farum Boldklub A/S om drift af
idrætsfritidshjemmet ”Idrætten I”, idrætsfritidsklubben ”Idrætten II” og idrætsungdomsklubben ”Idrætten III” gældende for perioden 1. november 1999 - 31. oktober 2004. 3
5.3.1.38.
Allonge til aftale med JRS Senior-Service om Lillevang (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 84) foresloges kontrakten med JRS
Senior-Service om Lillevang udvidet til også at omfatte de 3 kommunalt drevne boliggrupper
1
337-1,f1,b105
337-1,f1,b119. Se i øvrigt bind 6, kapitel 9.
3
175-69,b6-11
2
- 52 -
samt opgaver på hjælpemiddelområdet og madudbringning. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at indgå aftale med JRS Senior-Service om … udvidelse af den
eksisterende aftale”.
5.3.1.39.
Salg af Havremarken 14 m.fl. (1999)
Byrådet godkendte enstemmigt den 3. august 1999 (pkt. 88) følgende indstilling vedrørende
ejendommene Havremarken 14 (Savværksgrunden), Farum Gydevej 62 og Rugmarken 37: 2
”Borgmesteren foreslår, at ejendommene udbydes til salg og sælges til den bedst
mulige pris, idet det samtidig præciseres, at den fremtidige udnyttelse af
ejendommene skal opfylde kravet om en forskønnelse af industrikvarteret.”
5.3.1.40.
Farum Hovedgade 80 B (1999)
Byrådet godkendte enstemmigt den 3. august 1999 (pkt. 91) indstilling om, at borgmesteren
efter ejendomsmæglers udbud og af byplanmæssige årsager 3
”bemyndiges til at erhverve ejendommen på de udbudte vilkår”.
5.3.1.41.
Etablering af Valmuen (1999)
I sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 95) om etablering af ISS-fritidshjemmet
Valmuen på “Regnbuegrunden” var oplyst et forventet budget for byggeriet og kommunens
udgift i procent heraf. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 4
”bemyndiges til at iværksætte byggeriet af et 120 børns fritidshjem.”
5.3.1.42.
Varmtvandsbassin i svømmehallen (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 96) havde FIH som ejer af svømmehallen givet tilbud om at etablere et varmtvandsbassin til brug for genoptræning og baby1
337-1,f1,b127. Mindretallet ”kan ikke medvirke”, anbefalede en evaluering af Lillevang og forudsatte, at EU's
udbudsregler var overholdt. (A og SF). Se i øvrigt bind 6, kapitel 9.
2
337-1,f1,b133. Efter sagsfremstillingen henvistes til, at byrådet den 8. juni 1999 (pkt. 64 og 65) havde
bemyndiget borgmesteren til af erhverve ejendommene Havremarken 14 (Savværksgrunden), Farum Gydevej 62
og Rugmarken 37. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
3
337-1,f1,b135
4
337-1,f1,b139
- 53 -
svømning. Som bilag henvistes til finansieringsforslag fra FIH. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at indgå aftale om projektet.”
5.3.1.43.
Farum Stadion - 2. tribune (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 3. august 1999 (pkt. 98) havde FIH som ejer af Farum
Park/Farum Stadion givet tilbud om en udvidelse af aftalen om etablering af Farum Stadion,
således at der etableredes et ”Kultur- og Idrætscenter som en del af 2. tribune på stadion”.
Som bilag henvistes til finansieringsforslag fra FIH. Byrådets flertal godkendte indstilling om,
at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå aftale om projektet.”
5.3.1.44.
Farum Hovedgade 74 (1999)
Efter sagsfremstillingen til møde den 12. oktober 1999 (pkt. 134) indstilledes, at borgmesteren efter ejendomsmæglers udbud og af byplanmæssige årsager 3
”bemyndiges til at erhverve ejendommen på de udbudte vilkår.”
I økonomiudvalgets anbefaling hedder det:
”Det anbefales, at borgmesteren bemyndiges på de bedst mulige vilkår.
Økonomiudvalget orienteres om betingelserne, og hvis der er ønske om det
indkaldes til ekstraordinært møde.”
Byrådet godkendte indstillingen enstemmigt.
5.3.1.45. Lejeaftale med FIH om Farum Hallen (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 11. januar 2000 (pkt. 6) at viceborgmester Per Edrén 4
1
337-1,f1,b140
337-1,f1,b142. Mindretallet henviste til lokalplanhøring og budgetdrøftelser. Se i øvrigt bind 7, kapitel 10.
3
337-1,f1,b194. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
4
337-2,f1,b12. SF henholdt sig til bemærkninger i økonomiudvalg: ”SF anbefaler bemyndigelsen af 1. Viceborgmester, idet SF tager budgetforligspartiernes beslutning om opførelse af Farum Hallen til efterretning.”
2
- 54 -
”bemyndiges til at indgå lejeaftale med FIH.”
5.3.1.46.
Legeplads ved Stavnsholtskolen (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 8. februar 2000 (pkt. 17) vedrørende bevilling på 500.000
kr. til etablering af legeplads ved Stavnsholtskolen indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at forhandle et forslag på plads.”
5.3.1.47.
Furesøbad (1) (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 28. april 2000 (pkt. 52) indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå aftale med Værløse Kommune om den fremtidige drift
og udvikling af Furesøbad, og med FIH om finansieringen.”
5.3.1.48.
Køb af Farum Kaserne (2) (2000)
Efter sagsfremstillingen til møde den 28. april 2000 (pkt. 54) ønskedes en drøftelse af
kommunens evt. erhvervelse af Farum Kaserne med henblik på en bymæssig afrunding af
Farum på kasernens areal. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at optage forhandlinger med Forsvarsministeriet med henblik på
en købsaftale.”
5.3.1.49.
Aftale med Deloitte & Touche Business Services A/S (2000)
Efter sagsfremstillingen til byrådsmøde 6. juni 2000 (pkt. 72) drejede sagen sig om udvidelse
af eksisterende kontrakt med Deloitte & Touche Business Services A/S ved udlicitering af
opgaver vedrørende bolig- pensionist- og børneydelsesområdet. 4
I økonomiudvalgets indstilling hedder det:
”Indstilles godkendt.
1
337-2,f1,b29
337-2,f1,b83. Furesøbad blev drevet af de to kommuner i fællesskab. Se i øvrigt kapitel 10.
3
337-2,f1,b85
4
Oprindelig af 27. juli 1999 (388-23,b219f, se b250) og senere afløst af kontrakt af 8. februar 2000 (38823,b81f, se b111).
2
- 55 -
Poul Winckler (A) stemte imod.
Helene Lund (SF) ønsker den endelige kontrakt forelagt byrådet”.
Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at indgå endelig kontrakt med Deloitte og Touche Business
Services A/S og indgå aftale om orlov med medarbejderne.”
I byrådets protokol er under beslutning anført:
”Tiltrådt, idet A (3) stemte imod.
SF (4) henholder sig til Helene Lunds bemærkninger i økonomiudvalget.”
SF ønskede således den endelige kontrakt forelagt byrådet.
Der blev herefter indgået kontrakt af 23. juni 2000 omfattende ”Pensionsbutikken, Boligbutikken og Børneydelser”. 2 Der er ikke fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet.
5.3.1.50.
Legeplads - Birkhøjmarken (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 6. juni 2000 (pkt. 80) om ”legepladsindretning til institutionsudvidelsen” indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at anvende 1 mio. kr. på formålet og til at indgå en tilpasset
rådighedsaftale med Blokrådet/KAB.”
5.3.1.51.
Køb af Fredensborgvej 2 (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 22. juni 2000 (pkt. 81) indstilling om, at borgmesteren 4
”bemyndiges til at afgive købstilbud på ejendommen matr. nr. … for en købesum
på kr. 2,3 mio. kr.”
1
337-2,f1,b121 (og 337-2,f2,b128) Se bind 6, kapitel 9, afsnit 9.2.6.2.
388-23,b11-42. Den fundne kontrakt er ikke underskrevet, men optræder i senere kontrakt af 13. og 15. januar
2003 under opregning af indgåede kontrakter som ”kontrakt om varetagelse af kommunale administrative opgaver af 23. juni 2000” (586-41,b9 og 12).
3
337-2,f1,b114
4
337-2,f1,b130 Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
2
- 56 -
5.3.1.52.
Overtagelse af Furesøbad (2) (2000)
Efter sagsfremstillingen til møde den 22. juni 2000 (pkt. 82) ønskede Værløse Kommune ikke
at medvirke til Farum Kommunes byggeplaner for det fælles Furesøbad, senere Farum
Marina. Farum Kommune ønskede derfor at overtage Furesøbad alene. Det hedder herunder,
at betingelserne for overtagelsen ”er beskrevet i vedlagte Aftale om ændring af overenskomst
mellem Farum og Værløse kommuner om anlæg og drift af Furesøbad. De økonomiske
konsekvenser af overtagelsen er beskrevet i bilagene til aftalen, der dog skal tages med
forbehold for faktuelle korrektioner.” Byrådets flertal godkendte økonomiudvalgets indstilling
om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at indgå aftale med Værløse Kommune om at Farum Kommune
overtager Furesøbad som eneejer.”
5.3.1.53.
Køb af Akacietorvet (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 10. oktober 2000 (pkt. 102) indstilling om, at borgmesteren med henblik på at fremme udviklingen af butiksområdet 2
”bemyndiges til at optage forhandlinger med ejerne med henblik på at undersøge
mulighederne for et køb af Akacietorvet”.
5.3.1.54.
Salg af Gammelgårdsvej 93 og Frederiksborgvej 2 (2000)
Byrådet godkendte enstemmigt den 10. oktober 2000 (pkt. 103) indstilling om, at borgmesteren med henblik på udvikling af erhvervsområdet 3
”bemyndiges til at indgå en … udviklingsaftale med NCC-BYG DANMARK A/S
og samtidig bemyndiges til at indlede forhandlinger med en investor til
etableringen af en ny attraktiv erhvervsudlejningsejendom.”
5.3.1.55.
Køb af Rørmosegård (1) (2001)
Byrådet godkendte enstemmigt den 2. januar 2001 (pkt.1) efter sagsfremstilling med bl.a.
salgstilbud på 32,5 mio. kr. indstilling fra økonomiudvalget om, at borgmesteren 4
1
337-2,f1,b131. Mindretallet ”stemte imod” (SF). Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
337-2,f1,b163
3
337-2,f1,b164
4
337-3,f1,b4. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
2
- 57 -
”bemyndiges til at forhandle og endeligt aftale køb af ejendommen indenfor de
anførte rammer”.
5.3.1.56.
Farum Kaserne og øvelsesareal (3) (2001)
Af sagsfremstillingen til byrådets møde den 2. januar 2001 (pkt. 2) fremgår bl.a., at forvaltningen ud fra et refereret oplæg til handelsvilkår indstillede, at borgmesteren bemyndiges til
at forhandle og endeligt aftale køb af Farum Kaserne med tilhørende øvelsesarealer inden for
en beløbsramme af i alt 152,5 mio. kr. Byrådet godkendte i mødet enstemmigt økonomiudvalgets indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at forhandle og endeligt aftale køb af ejendommen indenfor de
anførte rammer, herunder at der udskrives en fri konkurrence, hvor kommunen
som forudsætning har, at der etableres de boligtyper, kommunen har behov for. I
sin øvrige planlægning vil byggeriet på kaserneområdet medføre konsekvenser på
serviceområdet, som medtages i den generelle planlægning for Farum. I debatten
om kommuneplanen vil borgerne have mulighed for - ved bl.a. 2 borgermøder - at
udøve indflydelse på konkurrencebetingelserne.”
Om finansieringen henvises til afsnit 5.3.2.5.
5.3.1.57. Kollegiebyggeri ved Marie Kruses skole (1) (2001)
Byrådet godkendte enstemmigt den 2. januar 2001 (pkt. 3) indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at forhandle kollegiebyggeriet på plads.”
Samtidig godkendtes afsætning af et beløb svarende til kommunens udgift til projektet
(en procentsats af den anslåede byggesum).
5.3.1.58. Køb af Gammelgårdsvej 102 (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 30. januar 2001 (pkt. 23) havde kommunen fået tilbudt
en fabriks- og lagerejendommen for 12,5 mio. kr. Sælger skulle herefter leje sig ind ”for en 3årig periode for en årlig leje på Kr. 500.000,- med tillæg af moms, og i øvrigt på nærmere
1
337-3,f1,b5
337-3,f1,b8. Efter den af økonomiudvalget korrigerede sagsfremstilling skulle kollegiet finansieres og administreres af Dansk Boligselskab og indeholde dels en kostskoleafdeling til Marie Kruses Skole, dels kollegieværelser/ungdomsboliger til unge under uddannelse, herunder idrætsudøvere.
2
- 58 -
aftalte vilkår.” Ejendommen skulle indgå i planen om udvikling af erhvervsområdet, jf. afsnit
5.3.1.54. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at forhandle og endeligt aftale køb af ejendommen indenfor
ovennævnte beløbsramme”.
5.3.1.59.
Salg af Rugmarken 37 (2001)
Byrådet godkendte enstemmigt den 30. januar 2001 (pkt. 24) indstilling vedrørende salg af
ejendommen, der benyttedes som opbevaringsdepot, således at borgmesteren 2
”bemyndiges til at sætte ejendommen til salg, jvf. bekendtgørelsen om offentligt
udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvorefter kommunen har ret til
frit at vælge blandt de indkomne tilbud og også frit kan vælge at forkaste alle
tilbud.”
5.3.1.60.
Salg af Farum Gydevej 62 (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 30. januar 2001 (pkt. 25) indstilles det vedrørende salg
af erhvervsgrund, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at færdigforhandle og endelig berigtige salget til Milcom A/S til
en pris af Kr. 8.500.000,00”.
Byrådet godkendte enstemmigt økonomiudvalgets indstilling om at bemyndige borgmesteren
”til at afslutte handelen”.
5.3.1.61.
Leje af Gammelgårdsvej 88 (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 30. januar 2001 (pkt. 26) oplyses, at Milcom A/S
samtidig med bud på Farum Gydevej 62, jf. afsnit 5.3.1.60, har spurgt om kommunen vil leje
deres nuværende ejendom på adressen Gammelgårdsvej 88. Indstilling om at indgå sådan
lejeaftale begrundes med et ”meget stort behov for dette lejemål” med nærmere angivelse af
1
337-3,f1,b36. Se bind 8, kapitel 12.
337-3,f1,b37. Efter sagsfremstillingen havde kommunen ikke længere brug for ejendommen som opbevaringsdepot efter at have fået mulighed for at leje Gammelgårdsvej 88, jf. afsnit 5.3.1.6. Se bind 8, kapitel 12.
3
337-3,f1,b38
2
- 59 -
påtænkt anvendelse. De mulige lejevilkår omtales ikke. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at forhandle en lejekontrakt på plads mellem Farum Kommune og
ejeren af Gammelgårdsvej 88, Firmaet Milcom A/S.”
5.3.1.62.
Mageskifte ved Marie Kruses Skole (2) (2001)
Byrådets flertal godkendte den 30. januar 2001 (pkt. 27) indstilling om mageskifte af et areal
med Marie Kruses Skole som led i kollegiebyggeriet, jf. afsnit 5.3.1.57, således at borgmesteren 2
”bemyndiges til at gennemføre og berigtige mageskiftet”.
5.3.1.63.
Køb af Farum Kaserne - tjenesteboliger (4) (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 24. april 2001 (pkt. 49) var kommunen tilbudt at købe
tjenesteboliger mv. ved Farum Kaserne for i alt 10 mio. kr., herunder med en for kommunen
uopsigelig lejeret til forsvarets tjenestemænd i 10 år med en leje svarende til leje for tjenesteboliger i staten samt varme og øvrige forbrugsafgifter. Byrådet godkendte enstemmigt, at
borgmesteren 3
”bemyndiges til at godkende og endelig berigtige købet af ovennævnte ejendomme”.
5.3.1.64.
Opførelse af ungdomsboliger - Rugmarken 37 (2001)
I sagsfremstillingen til møde den 24. april 2001 (pkt. 50) henvistes til, at byrådet i mødet den
2. januar 2001 4 godkendte opførelse af ungdomsboliger/kollegieboliger ved Marie Kruses
Skole, og at der samtidig blev afsat et beløb svarende til kommunens udgift til byggeriet, som
skulle opføres efter reglerne om alment boligbyggeri. Dette projekt var sat i bero, hvorfor der
nu inden for de samme økonomiske rammer planlagdes opførelse af et tilsvarende byggeri på
1
337-3,f1,b39
337-3,f1,b40. Mindretallet ”kan ikke medvirke på det foreliggende grundlag” (SF).
3
337-3,f1,b86
4
Jf. afsnit 5.3.1.57.
2
- 60 -
ejendommen Rugmarken 37, finansieret og administreret af Dansk Boligselskab. Byrådets
flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at færdigforhandle de nærmere vilkår for opførelse af byggeriet
med Dansk Boligselskab”.
5.3.1.65.
Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (1) (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 24. april 2001 (pkt. 51) havde Dansk Boligselskab
tilkendegivet ønske om at erhverve en grund på Paltholmvej 102 med henblik på at opføre et
blandet byggeri bestående af ungdomsboliger og hotel/vandrehjem. Dansk Boligselskab
anmodede kommunen om ”en forhåndstilkendegivelse omkring byggeriet, der helt eller delvis
forventes at kunne opføres som et støttet boligbyggeri efter lov om almene boliger”. Byrådets
flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at færdigforhandle de nærmere vilkår for opførelse af projektet
med Dansk Boligselskab.”
Der henvises til afsnit 5.3.2.9. vedrørende domstolsbehandling af erstatningskrav.
5.3.1.66.
Samarbejdsaftale med Team Danmark (2001)
I møde den 12. juni 2001 (pkt. 78) om indgåelse af samarbejdsaftale med Team Danmark
indstillede økonomiudvalgets flertal, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark.”
Fra økonomiudvalgets møde hedder det bl.a.:
”Sabine Kirchmeier-Andersen (A) ønsker, at den endelige aftale sendes til
Byrådet til godkendelse.”
Det hedder videre under byrådets beslutning:
1
337-3,f1,b78. Mindretallet ”stemte imod” med mindretalsudtalelser i henholdsvis økonomiudvalg og byråd (SF
og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)). Se bind 8, kapitel 12.
2
337-3,f1,b80. Flertallet ”tiltrådte bemyndigelsen”. Mindretallet fremkom med mindretalsudtalelser i henholdsvis økonomiudvalg og byråd (SF og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)).
3
337-3,f1,b133
- 61 -
”Borgmesteren redegjorde for aftalen og for de bygningsmæssige ændringer og
tiltag, der har været indtil nu og de ændringer og tiltag, der vil finde sted i
forbindelse med indgåelse af aftalen, herunder udbygningen af tennisanlæg,
kampsportcenter og administrationslokaler.
Økonomiudvalget indstilling blev herefter vedtaget med 14 stemmer for (V-1 1,
C-l, A-2). SF (4) henholdt sig til Helene Lunds mindretalsudtalelse i økonomiudvalget. 1 Sabine Kirchmeier-Andersen (A) henholdt sig i øvrigt til sine bemærkninger i økonomiudvalget.”
Sabine Kirchmeier-Andersen ønskede således den endelige aftale sendt ”til Byrådet til
godkendelse”. 2 Der er ikke fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet.
Se i øvrigt afsnit 5.3.2.4. om tilsynsrådets behandling.
5.3.1.67. Køb af Farum Hovedgade 42 (Farum Kro) (1) (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 12. juni 2001 (pkt. 80) oplystes den tilbudte pris for
ejendommen, der var udlejet til kro og værelsesudlejning, samt lejeindtægt og opsigelsevarsel.
Erhvervelsen skete som ”led i den fortsatte forskønnelse af Farum Hovedgade”. Byrådet
godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at godkende og endeligt berigtige købet af ejendommen indenfor
ovennævnte beløbsrammne.”
5.3.1.68.
Aftale med Falck Securitas om vagttjeneste (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 19. juni 2001 (pkt. 82) forelå der tilbud fra Falck
Securitas om udvidet vagttjeneste i Farum Kommune. Som bilag er angivet ”Aftaleoplæg med
2 alternative tilbud.” Økonomiudvalget indstillede heraf forslag 2. Byrådets flertal godkendte
indstilling om, at borgmesteren 4
”bemyndiges til at indgå aftale med Falck Securitas om en vagtordning i Farum
Kommune.”
1
Om inddragelse af idræts- og fritidsudvalget og skriftlig oversigt over økonomiske konsekvenser før stillingtagen.
2
Efter båndoptagelse af meget ringe lydkvalitet synes borgmesteren i mødet den 12. juni 2001 at have refereret
dette ønske, men uden at det gav anledning til debat.
3
337-3,f1,b106
4
337-3,f1,b142. Mindretallet stemte imod (SF og 1 fra A). Sidstnævnte afgav i økonomiudvalget mindretalsudtalelse med henvisning til manglende overblik over kommunens økonomi og spørgsmål om udbud.
- 62 -
5.3.1.69.
Køb af Slangerupvej 2 (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 14. august 2001 (pkt. 94) var købsprisen for ejendommen oplyst, og der forelå ”slutseddel underskrevet af begge parter med forbehold for Byrådets endelige godkendelse”. Byrådet godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at afslutte og berigtige købet af ejendommen indenfor
ovennævnte beløbsramme.”
5.3.1.70.
Salg af Farum Kaserne (5) (2001)
Byrådet godkendte enstemmigt den 14. august 2001 (pkt. 95) indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at igangsætte salgsarbejdet vedrørende Farum Kaserne og til
optage forhandlinger med købere til kasernen.”
Der afsattes endvidere et beløb til markedsførings- og salgsarbejde således at borgmesteren
”bemyndiges til at disponere indenfor denne beløbsramme.”
5.3.1.71.
Salg af Rørmosegård (2) (2001)
Byrådet godkendte enstemmigt den 14. august 2001 (pkt. 96) indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at igangsætte salgsarbejdet vedrørende Rørmosegård og til optage
forhandlinger med købere til ejendommen.”
5.3.1.72.
Hensigtserklæring om sundhedsforsikring (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 4. september 2001 (pkt. 99) havde forvaltningen ført
drøftelser med Codan Forsikring A/S om etablering af sygdomsforsikring for kommunens
borgere og med forbehold af økonomiudvalgets og byrådets godkendelse undertegnet en
hensigtserklæring om videre samarbejde med henblik på at etablere et egentligt juridisk
1
337-3,f1,b171
337-3,f1,b172. Indstilling godkendtes, ”idet SF dog finder at salget bør afvente lokalplanens vedtagelse”.
3
337-3,f1,b173. Indstilling godkendtes, ”idet SF dog finder at salget bør afvente lokalplanens vedtagelse”.
2
- 63 -
grundlag for en aftale mellem parterne. Byrådets flertal godkendte hensigserklæringen og
indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at indlede realitetsforhandlinger med Codan Forsikring A/S med
henblik på indgåelsen af en endelig aftale, der herefter forelægges økonomiudvalg
og Byråd til godkendelse.”
Planen blev ikke realiseret.
5.3.1.73. Ungdomsboliger mv. - Paltholmvej 102 (2) (2001)
I sagsfremstillingen til møde den 4. december 2001 (pkt. 150) oplyses med henvisning til
byrådets bemyndigelse den 24. april 2001 (pkt. 51), jf. afsnit 5.3.1.65, at vilkårene for
projektet nu er aftalt. Det foreslås, at der indgås aftale med Dansk Boligselskab om, at
kommunen lejer det samlede bygningskompleks med ret til fremleje, helt eller delvist, efter
kommunens eget valg. Med henblik på varetagelse af den daglige drift af hotel/vandrerhjem
foreslås det, at der sker offentligt udbud af driften af disse funktioner. Efter at borgmester
Peter Brixtofte i økonomiudvalget havde erklæret sig for inhabil, tiltrådte byrådets flertal indstilling om, at viceborgmester Per Edrén 2
”bemyndiges til at indgå leje og fremlejeaftalerne på kommunens vegne”.
5.3.1.74.
Køb af Hjortefarmen (Korsbjerghave) (1) (2001)
Efter sagsfremstillingen til møde den 4. december 2001 (pkt. 151) lå der salgstilbud for den
pågældende landbrugsejendom efter ”underskrevet købsaftale med forbehold for Byrådets
endelige godkendelse”. Som led i købet skulle sælger kunne bo til leje på ejendommen, så
længe han ønskede dette. Byrådets flertal godkendte indstilling om, at borgmesteren 3
1
337-3,f1,b180. Mindretallet stemte imod med mindretalsudtalelser i økonomiudvalget af mere principiel art (SF
og Sabine Kirchmeier-Andersen (A)). Der blev i byrådet også afgivet mindretalsudtalelse fra Hans Carl Nielsen
(A), der stemte for forslaget.
2
337-3,f1,b266. Mindretallet stemte henholdsvis ”imod” (SF), ”kunne ikke medvirke” (Sabine KirchmeierAndersen (A) med mindretralsudtalelse i økonomiudvalg om økonomi mv.) og ”undlod at stemme” (Poul
Winckler (A)). Se bind 3, kapitel 4.4.3.3.4. med gengivelse af protokol og båndudskrift fra byrådsmødet.
3
337-3,f1,b268. Erhvervelsen skete angiveligt med henblik på byudvikling. Mindretallet ville købe ejendommen
til den væsentligt lavere ejendomsvurdering og bevare den som grønt område (SF). Se bind 8, kapitel 12 og bind
12, kapitel 21.
- 64 -
”bemyndiges til at erhverve og endeligt berigtige købet af ejendommen indenfor
de anførte rammer, samt forhandle lejekontrakt og dennes betingelser på plads
med den nuværende ejer.”
5.3.1.75.
Salg af Rørmosegård (3) og Hjortefarmen (2) (2002)
Efter sagsfremstillingen til møde den 15. januar 2002 (pkt. 1) forelå der tilbud om køb af
Rørmosegård og Hjortefarmen. Som bilag henvistes til oversigt over indkomne tilbud og
købstilbud af 21. december 2001 fra Lind & Risør A/S. Det indstilledes, at borgmesteren
”bemyndiges til at indgå aftale om salg af ejendommene til byggefirmaet Lind &
Risør A/S, … som bøjestbydende.
I forbindelse med salget og betalingsaftalen med Lind & Risør A/S optages et
jordforsynings- og byggemodningslån på 200 mio. kr. i BG-Bank.”
Økonomiudvalgets flertal anbefalede
”bemyndigelsen til borgmesteren til at indgå aftale om salg som indstillet og
godkender optagelsen af jordforsynings- og byggemodningslånet.”
Byrådets flertal 1
”bemyndigede borgmesteren til at indgå aftale om salg som indstillet og
godkender optagelsen af jordforsynings og byggemodningslånet.”
Det på tidspunktet for byrådets godkendelse allerede optagne lån på 200 mio. kr. i BG-Bank
omtales i afnit 5.3.2.5.
5.3.1.76.
Svar i tilsynssag (2002)
Efter sagsfremstillingen til møde den 20. august 2002 (pkt. 160) havde tilsynsrådet, efter at
økonomiudvalget havde afholdt møde om svar til tilsynsrådet, meddelt udsættelse af
besvarelse af dele af spørgsmålene. Byrådet godkendte enstemmigt udkast til svarskrivelse og
i forhold til de udsatte dele af svaret bestemtes, at borgmesteren 2
1
337-4,f1,b4. Mindretallet (SF og A) ”undlod at stemme” begrundet med ønske om mere skriftlig dokumentation før endelig stillingtagen (sarnmenligningsgrundlag for tilbuddene og deres konsekvenser, låneoptagelsens forløb og konsekvenser og klarere aftaler i forhold til overholdelse af miljøkrav).
2
337-4,f2,b64
- 65 -
”bemyndiges til at konsekvensrette svarskrivelsen i overensstemmelse hermed.”
5.3.1.77.
Aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem (2002)
Efter sagsfremstillingen til møde den 3. september 2002 (pkt. 184) havde kommunen opsagt
driftsaftale med ISS om drift af 2 fritidshjem og 2 fritids- og ungdomsklubber. Frie Børnehaver og Fritidshjem var ”indstillet på at indgå [aftale] - under samme økonomiske forhold, som
har været aftalt med ISS i indeværende år”. Udkast til kontrakt var anført som bilag. Byrådet
godkendte enstemmigt indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at færdigforhandle en kontrakt med Frie Børnehaver og Fritidshjem …”
5.3.1.78.
Afvikling af samarbejde med ISS (2002)
Efter sagsfremstillingen til møde den 8. oktober 2002 om ”ROSY - Udbud af vedligeholdelse
af veje, stier m.m.” (pkt. 231) havde kommunen afviklet samarbejdet med ISS. Byrådet
godkendte enstemmigt indstilling fra vej- og trafikudvalget og tiltrådt af økonomiudvalget
om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at færdigforhandle et eventuelt krav fra ISS. Disse forhandlinger
og resultatet heraf foreslås at ligge i Økonomiudvalgets regi og budget.”
5.3.1.79.
Tværkommunalt skattesamarbejde (1) (2002)
Byrådet godkendte enstemmigt den 8. oktober 2002 (pkt. 237) indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at færdigforhandle et udkast til aftale om etablering af et
tværkommunelt skattesamarbejde mellem Farum Kommune, Ballerup Kommune,
Ledøje-Smørum Kommune, Stenløse Kommune og Værløse Kommune med
henblik på forelæggelse for økonomiudvalg og Byråd.”
1
337-4,f2,b99
337-4,f2,b177
3
337-4,f2,b186
2
- 66 -
5.3.1.80.
Farum Marina - Forpagtning (1) (2002)
Efter sagsfremstillingen til møde den 15. oktober 2002 (pkt. 247) var et udkast til kontrakt
med Farum Boldklub A/S om forpagtning aldrig blevet færdigbehandlet/besluttet, men der var
angiveligt indgået mundtlig aftale svarende til udkastet. Byrådet godkendte enstemmigt at
udsætte sagen til næste byrådsmøde med henblik på, at der blev udarbejdet en redegørelse om
forholdene, og at 1
”De videre forhandlinger blev overladt til 1. viceborgmester Per Edrén.”
5.3.1.81.
Tværkommunalt skattesamarbejde (2) (2002)
Byrådet godkendte enstemmigt den 12. november 2002 (pkt. 264) - i forlængelse af mødet
den 8. oktober 2002 - efter sagsfremstilling og bilag omfattende udkast til aftale, skitse til
procesplan og notat om tværkommunalt skattesamarbejde indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå bindende aftale, som skitseret i de opstillede notater, og
udkast til aftaledokument.”
5.3.1.82.
Farum Marina - Forpagtning (2)
Byrådet godkendte enstemmigt den 26. november 2002 (pkt. 276) - i forlængelse af mødet
den 15. oktober 2002 - følgende indstilling fra økonomiudvalget: 3
”Såfremt Farum Boldklub A/S ikke har indvendinger mod, at kommunen indgår
en forpagtningsaftale direkte med tredjemand, bemyndiges Borgmesteren til at
indgå en aftale herom på markedsvilkår.
Endelig aftale skal godkendes af Byrådet.”
1
337-4,f2,b206. Efter at borgmesteren i et økonomiudvalgsmøde den 8. maj 2001 havde erklæret sig inhabil,
bemyndigede et flertal Per Edrén til at indlede forhandlinger med Farum Boldklub A/S om en lejeaftale. Der
blev herefter alene indgået mundtlig aftale om forpagtning. Farum Boldklub A/S drev Restaurant Farum Marina
fra indvielsen den 23. juni 2001. (419-24,b101ff). Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
2
337-4,f2,b240
3
337-4,f2,b261. Jf. afsnit 5.3.1.81. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
- 67 -
5.3.1.83.
Ansættelse af kommunaldirektør (2002)
Byrådet godkendte enstemmigt den 26. november 2002 (pkt. 280) efter sagsfremstilling hvorefter ”nærmere vilkår for åremålsansættelsen vil blive forhandlet mellem DJØF og Farum
Kommune, bistået af KL” indstilling om, at borgmesteren 1
”bemyndiges til at aftale de endelige vilkår for åremålsansættelsen.”
5.3.1.84.
Konsulentbistand fra KL (2002)
Byrådet godkendte enstemmigt den 10. december 2002 (pkt. 283) økonomiudvalgets indstilling om, at borgmesteren 2
”bemyndiges til at indgå aftale med KL om den nødvendige konsulentbistand til
besvarelse af tilsynsrådssager, aktindsigtssager m.m. foreløbig indtil udgangen af
marts måned 2003 i et omfant foreløbig op til 120 timer pr. uge.”
5.3.1.85.
Optagelse af lån på 750 mio. kr. (2003)
Byrådet godkendte enstemmigt den 14. januar 2003 (pkt. 3) efter sagsfremstilling og indstillingsnotat økonomiudvalgets indstilling om, at borgmesteren 3
”bemyndiges til at optage lån hos KommuneKredit indenfor Genopretningsplanens ramme på i alt 750 mio. kr.”
5.3.1.86.
Optagelse af lån på 200 mio. kr. (2003)
Byrådet godkendte enstemmigt den 18. februar 2003 (pkt. 49) optagelse af et lån på 200 mio.
kr. hos KommuneKredit og samtidig at borgmesteren 4
”fortsat bemyndiges til at indlede forhandlinger om optagelse af den resterende
låneramme på 180 mio. kr. op til i alt 750 mio. kr. i henhold til genopretningsplanen.”
1
337-4,f2,b270
337-4,f2,b277. Der var herudover indstilling om tillægsbevilling og finansiering. Se i øvrigt bind 15, kapitel 25.
3
337-5,f1,b7
4
337-5,f1,b80
2
- 68 -
5.3.1.87.
Tilsynssag om rejse- og repræsentationsudgifter i 1998 (2003)
Byrådets flertal godkendte den 28. juli 2003 (pkt. 192) svarudkast til tilsynsrådet, hvorefter
borgmesteren og forvaltningen på baggrund af den uvildige advokatredegørelse fik
bemyndigelse 1
”til at fremsætte krav om tilbagebetaling og erstatning vedrørende udgifter afholdt
i 1998 i overensstemmelse med de i delrapporten beskrevne udvælgelseskriterier
og anbefalinger. Dette gælder såvel posteringer over som under kr. 5.000,00.
Borgmesteren og forvaltningen bemyndiges endvidere i den forbindelse til at
afslutte sager forligsmæssigt eller overgive sager til en af Farum Kommune valgt
advokat med henblik på yderligere rådgivning og/eller udtagelse af stævning.
Økonomiudvalget orienteres forinden.”
Der blev efter protokollen truffet følgende beslutning: 2
”Tiltrådt
Bent Jensen stemmer imod, ønsker tilføjet i brevet: inden evt. erstatningskrav
rejses ønskes disse forelagt økonomiudvalg og Byråd.
Oversigt over sager, der forliges eller stævnes, vil løbende ligge til gennemsyn på
borgmesterens forkontor.”
Se tilsynssag i afsnit 5.3.2.8. om betydningen af denne mindretalsstemme.
5.3.2. Omtale af formandsafgørelser/bemyndigelser
I dette afsnit omtales med udgangspunkt i tilsynssager og domstolsbehandling et antal sager
vedrørende borgmesterens formandsafgørelser og dispositioner i øvrigt på byrådets vegne.
Både rækkeviden af styrelseslovens § 31, stk. 1, om formandsafgørelser og spørgsmål om
delegationsforbud vedrørende bevilling og låneoptagelse, dog med den undtagelse, der følger
af § 40, stk. 2, 3. punktum, har været rejst i flere tilsynssager.
Om borgmesterens pligt til efter styrelseslovens § 31, stk. 3, jf. § 40, stk. 2, at drage omsorg
for, at sager, der kræver beslutning i byrådet, bliver forelagt, og at der bliver indhentet den
1
2
337-5,f3,b6 (og 176-33,b22)
337-5,f3,b6 (og 176-33,b22)
- 69 -
fornødne bevilling henvises i øvrigt til bind 3, kapitel 22, og beretningens øvrige kapitler
vedrørende delemner.
5.3.2.1.
Stationsområdet (1991)
Som led i byudvikling købte og solgte kommunen i 1991-1992 flere ejendomme i stationsområdet ved Farum Hovedgade. Der blev herunder i juni 1991 indgået overenskomst mellem
kommunen og henholdsvis DSB og Pen-Sam Liv Forsikringsaktieselskab om udvikling af
stationsområdet. 1
KTAS skrev den 4. oktober 1991 således til kommunen: 2
”Udvikling af stationsområde i Farum
Under henvisning til kommunens skrivelse af 5.8. d.å., hvori man har forespurgt,
om KTAS er indstillet på at overdrage en del af sin ejendom matr.nr. …, som
udgør et stiareal … kan vi oplyse følgende:
Under det omhandlede stiareal er der fremført overordnede betydende kabler til
Farum central, og en afhændelse af stiarealet betinger således en flytning af disse
kabler. Fra vor teleafdeling har vi fået oplyst, at en sådan omlægning vil beløbe
sig til en pris incl. moms på i alt ca. l.220.000 kr.
Salg af arealet må således betinges af, at Farum Kommune dækker omkostningerne ved flytning af kablerne, idet selskabet herefter vil være indforstået med
at afhænde arealet til en pris, som fastsættes til en forholdsmæssig del af den
offentlige ejendomsvurdering.”
I et brev af 14. november 1991 med byrådet som angivet afsender svarede Farum Kommune: 3
”Farum Kommune er indforstået med at dække omkostningerne ved flytning af
kablerne samt at erhverve stiarealet til en pris, som fastsættes til en forholdsmæssig del af den offentlige grundværdi.
Imidlertid har Kommunen drøftet med bygherren (Pen-Sam), om telefonkablerne
kan føres i en “ingeniørgang” under den bygning, der ønskes opført hen over
stiarealet. Bygherren er i princippet indforstået hermed.
Byrådet beder derfor oplyst, om en sådan løsning i princippet er gennemførlig?” 4
1
179-7,b119 og 125. Se i øvrigt bind 8, kapitel 12.
179-7,b140
3
179-7,b141
4
Underskrevet af Peter Brixtofte og Niels Erik Olsen.
2
- 70 -
Byrådsmedlem Lis Jakobsen (A) klagede til tilsynsrådet bl.a. over 1
”at borgmesteren uden om byrådet i en periode fra 5. august 1991 til 13. januar
1992 havde ført forhandlinger med KTAS om køb af et stykke jord og omlægning
af kabler. Borgmesteren havde ikke taget forbehold for byrådets godkendelse,
inden han havde forpligtet kommunen økonomisk ved brevet af 14. november
1991.”
Det hedder i tilsynsrådets referat af kommunens udtalelse: 2
”Borgmesteren oplyste i brev af 21. april 1992 til byrådets medlemmer
vedrørende KTAS-parcellen, at det klart fremgik at de matrikelkort, der var bilag
til overenskomsterne med DSB og Pen-Sam, at KTAS ejede et mindre areal, som
skulle anvendes til den fremtidige bebyggelse. Det havde derfor hele tiden været
klart, at der skulle indgås en aftale med KTAS om dette areal (køb, leje eller
servitut). KTAS havde i januar 1992 accepteret løsningen med en “ingeniørgang’
til kablerne, og udgifterne her til skønnedes at ville udgøre højst 200.000 kr. incl,
købesum for arealet. Arealet udgjorde ca. 120 m² og købesummen ca. 35.000 kr.
Borgmesteren understregede, at KTAS-arealet burde være kendt for alle, at alle
breve var offentligt tilgængelige og efter anmodning udleveret i kopi til Dem, at
kommunen ikke på noget tidspunkt havde anset det for sandsynligt, at løsningen
af kabelspørgsmålet ville koste mere end det beløb, man nu regnede med, og at
denne udgift var meget beskeden i forhold til det samlede projekts omfang.”
Indenrigsministeriet udtalte sig den 26. januar 1996 i anledning af klage fra byrådsmedlem
Lis Jakobsen (A) over tilsynsrådets udtalelse af 7. september 1992, hvorefter tilsynsrådet 3
”ikke fandt, at Farum Kommunes salg af ejendomme i “Stationsområdet” til PenSam Liv Forsikringsaktieselskab var i strid med den kommunale styrelseslov,
herunder reglerne om offentligt udbud. Tilsynsrådet fandt heller ikke, at Farum
Kommune og kommunens borgmester i øvrigt havde handlet i strid med
lovgivningen i forbindelse med indgåelsen af salgsaftalen og fastsættelsen af de
økonomiske vilkår for aftalen eller i forbindelse med for handlingerne med KTAS
vedrørende omlægning af kabler i området.
Det fremgår af sagen, at Farum Byråd på et møde den 19. juni 1991 på grundlag
af et aftaleudkast godkendte, at Farum Kommune indgik aftale med Pen-Sam Liv
Forsikringsaktieselskab (i det følgende benævnt Pen-Sam) om, at Pen-Sam
overtog arealer i “Stationsområdet” med henblik på opførelse af en boligbebyggelse.”
…
1
179-7,f1,b8. Fra Indenrigsministeriets sagsfremstilling i udtalelse af 26. januar 1996.
179-7,f1,b8. Fra Indenrigsministeriets sagsfremstilling i udtalelse af 26. januar 1996.
3
175-11,b2 (og 179-7,b2)
2
- 71 -
3. Spørgsmålet om borgmesterens kompetence til at forpligte kommunen økonomisk
…
§ 40, stk. 2, i den kommunale styrelseslov har følgende ordlyd:
Bestemmelsen skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Sager om meddelelse af bevillinger skal således efter bestemmelsen
behandles i kommunalbestyrelsen. Det bemærkes herved, at bestemmelsen i den
kommunale styrelseslovs § 31, stk. 1, om borgmesterens adgang til at afgøre
hastende eller utvivlsomme sager på kommunalbestyrelsens vegne ikke giver
borgmesteren adgang til uden forudgående bevilling at beslutte eller iværksætte
bevillingskrævende foranstaltninger, der rækker ud over de i § 40, stk. 2, 3. pkt.,
nævnte.
…
Den erklæring, som borgmesteren på byrådets vegne afgav i brev af 14. november
1991 til KTAS vedrørende erhvervelse af et stiareal og flytning af telefonkabler,
var uden forbehold og blot med en tilknyttet forespørgsel om muligheden af en
alternativ løsning med telefonkablerne i en “ingeniørgang”. Efter ministeriets
opfattelse har borgmesteren herved på kommunens vegne afgivet et forpligtende
tilsagn om køb af det omhandlede stiareal, herunder dækning af omkostninger ved
flytning af telefonkabler.
På grundlag af de foreliggende oplysninger må ministeriet lægge til grund, at
sagen ikke forinden havde været forelagt byrådet, og at byrådet først den 17. juni
1992 har meddelt de fornødne anlægsbevillinger.
Ministeriet finder derfor, at borgmesteren ved brevet af 14. november 1991 traf
beslutning om bevillingskrævende foranstaltninger uden forudgående bevilling og
dermed handlede i strid med den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2.
Under hensyn til at byrådet efterfølgende har godkendt dispositionen, finder
ministeriet ikke anledning til at foretage videre.”
Indenrigsministeriet udtalte sig i øvrigt i anledning af, at borgmesteren havde svaret tilsynsrådet uden forudgående behandling i byrådet: 1
”Efter ministeriets opfattelse har klagerne vedrørende salget til Pen-Sam og
borgmesterens dispositioner i forbindelse hermed været af en sådan karakter, at
kommunens besvarelse af tilsynsrådets henvendelser har skullet behandles i
byrådet. …”
1
Efter at borgmesteren havde svaret på byrådets vegne ved breve af 12. marts og 29. april 1992 blev
sagen behandlet i byrådsmøde den 17. juni 1992 (pkt. 79).
- 72 -
5.3.2.2. Udlicitering af driftsafdelingen (1991)
Spørgsmål om udlicitering af kommunens driftsafdeling blev som omtalt i afsnit
5.3.1.5behandlet i byrådet den 4. december 1991 (pkt. 202). 1 Under gengivelsen af møde i
teknisk udvalg den 2. december 1991 hedder det i byrådets protokol bl.a.: ”Formandens
indstilling om, at de i notat af 26.11.1991 side 4 nævnte opgaver overdrages Jydsk Rengøring
A/S, oversendes til Byrådet med anbefaling.” Også økonomiudvalget anbefalede, hvorefter et
flertal i byrådet vedtog økonomiudvalgets indstilling. Det nævnte notat var udsendt til byrådsmedlemmerne. Det hedder side 4: 2
”Det indstilles, at Borgmesteren og formanden for Teknisk Udvalg bemyndiges til
at indgå endelig aftale med Jydsk Rengøring A/S om overdragelse af disse
arbejdsopgaver, herunder om endelig specifikation af arbejdsopgaverne og en
prissætning, således at aftalen kan træde i kraft pr. 01.04.1992 for en 5-årig
periode med mulighed for justeringer af omfanget af arbejdsopgaver i periodens
løb.”
Herefter følger bemærkninger om, hvad der skal indgå i aftalen vedrørende 14 medarbejdere
mv. Aftalen med Jydsk Rengøring A/S blev underskrevet den 3. februar 1992.
Byrådsmedlemmerne Hans Carl Nielsen, Bent Jensen og Eric Christensen anmodede borgmesteren om at ”give en redegørelse for den planlagte privatisering …”. Efter behandling på
økonomiudvalgsmøde den 4. februar 1992, hvor flertallet tog ”indgåelsen af kontrakten med
Jydsk Rengøring til efterretning”, og dernæst byrådsmøde den 19. februar 1992, hvor flertallet
tog kontrakten til ”endelig efterretning”, 3 indbragte Hans Carl Nielsen, Eric Christensen og
Lisbet Jakobsen herefter den 17. marts 1992 sagen for tilsynsrådet med bl.a. følgende
spørgsmål: 4
”A. Licitationsproceduren
…
3. Er det lovligt, at Kommunen forpligter sig til at modtage serviceydelser for
400.000 kr. p.a. efter regning, uden at det samlede Byråd er bekendt med, hvad
det er for serviceydelser?”
1
249-2,b16 (og 175-12,b65)
175-12,b49. Notatet med bilag blev fremsendt til byrådets medlemmer ved skrivelse af 26. november 1991
underskrevet af Peter Brixtofte og Arne Blom som henholdsvis borgmester og udvalgsformand.
3
249-3,b343
4
175-12,b2ff
2
- 73 -
Byrådet svarede den 18. juni 1992 herom: 1
”3. Ja. I øvrigt er den pågældende forpligtelse bortfaldet som følge af ny aftale
med Jydsk Rengøring A/S. 2 Hvis den fortsat var gældende, ville Byrådets
medlemmer få kendskab til bevillingens udnyttelse gennem de beslutninger, der
ville blive truffet af Teknisk Udvalg.”
Kommunen oplyste telefonisk supplerende til tilsynsrådet ad pkt. A.3, at den omhandlede
forpligtelse var bortfaldet gennem tillægsaftalen af 24. april 1992, og at den nævnte
bemyndigelse til borgmesteren og teknisk udvalgsformand var blevet vedtaget på byrådets
møde den 4. december 1991, idet den var nævnt på side 4 i notatet af 26. november 1991. 3
Tilsynsrådet udtalelse af 2. september 1993 havde følgende 4
”Konklusion
Set under ét finder Tilsynsrådet at måtte lægge til grund, at sagen ikke har været
tilstrækkeligt oplyst for alle byrådets medlemmer, idet Tilsynsrådet herved særligt
skal henvise til de nedenstående bemærkninger vedrørende serviceydelserne på
400.000 kr.”
Under tilsynsrådets bemærkninger hedder det:
” Ad spørgsmål A.3
Særligt for så vidt angår det under punkt A.3. nævnte spørgsmål fremgår det af
punkt 3 i overenskomsten af 3. februar 1992, at øvrige ydelser fra Jydsk
Rengøring, herunder vintervedligeholdelse, betales af Farum Kommune efter
regning, og at Farum Kommune forpligter sig til pr. kalenderår at aftage ydelser
efter regning fra Jydsk Rengøring, som svarer til et samlet regningsbeløb på
400.000 kr., hvortil kommer moms.
Denne forpligtelse er således indeholdt i den overenskomst, som Borgmesteren
underskrev den 3. februar 1992. Det skete efter at byrådets flertal på mødet den 4.
december 1991 havde vedtaget Teknisk Udvalgs og økonomiudvalgets anbefaling
om at tiltræde den i notatet af 26. november 1991 side 4 nævnte indstilling fra
Teknisk Udvalgs formand om, at Borgmesteren bemyndiges til at indgå endelig
aftale med Jydsk Rengøring A/S om overdragelse af nærmere beskrevne
arbejdsopgaver, herunder om endelig specifikation af arbejdsopgaverne og en
prissætning.
1
175-12,b35-38
Tillægsaftale af 24. april 1992.
3
175-12,b11
4
175-12,b2
2
- 74 -
Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan formanden på kommunalbestyrelsens
vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren
videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af den nævnte
bestemmelse, forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i kommunalbestyrelsen er enighed herom.
Det fremgår af udskriften af byrådets beslutningsprotokol fra mødet den 4.
december 1991, at 8 af byrådets medlemmer stemte imod økonomiudvalgets
indstilling. Der har således ikke i Byrådet været enighed om at give Borgmesteren
den nævnte bemyndigelse.
På denne baggrund finder Tilsynsrådet, at Borgmesteren ikke har haft det
tilstrækkelige beslutningsgrundlag fra Byrådet til at kunne underskrive den
omhandlede overenskomst med Jydsk Rengøring A/S. Da der imidlertid er
indgået en retlig bindende overenskomst med en tredje person, som formentlig
ikke har haft grund til at antage, at Borgmesteren ikke havde den lovlige
bemyndigelse, følger det af almindelige fuldmagtsregler, at Kommunen er bundet
ved den indgåede overenskomst.
I besvarelse af spørgsmålet skal det bemærkes, at Tilsynsrådet finder, at det ikke
har været lovligt, at Kommunen har forpligtet sig til at modtage serviceydelser for
400.000 kr. om året efter regning, uden at Byrådet har truffet beslutning herom på
grundlag af oplysninger om, hvilke serviceydelser det drejer sig om.”
5.3.2.3.
Høringssvar til Socialministeriet (1992)
Socialministeriet anmodede kommunen om oplysninger om Lars Bjerregaard Jensens
deltagelse som selvstændig konsulent i socialudvalgets møder til brug for ministeriets
besvarelse den 27. oktober 1992 af spørgsmål 211-219 fra Folketingets Socialudvalg.
Borgmesteren svarede ministeriet den 9. oktober 1992 på byrådets vegne uden forelæggelse
for byrådet. 1
Tilsynsrådet udtalte den 26. april 1993 herom: 2
”For så vidt angår det rejste procedurespørgsmål finder tilsynsrådet, at besvarelsen af Socialministeriets skrivelse må betragtes som så utvivlsom, at
borgmesteren har været berettiget til at foretage denne i medfør af kompetencereglen i styrelseslovens § 31, stk. 1, således som han har oplyst til sagen.”
1
232-9,f2,b50. Det hedder herunder: ”Farum Byråd vil gerne udtale følgende: …” med efterfølgende sagsfremstilling. Se i øvrigt bind 5, kapitel 7.
2
175-3,b2. Om sagens realitet hedder det: ”Tilsynsrådet finder på baggrund af de i sagen foreliggende
oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at der er handlet i strid med lovgivningen i forbindelse med Lars
Bjerregård Jensens deltagelse i socialudvalgets møder i Farum Kommune.”
- 75 -
Det hedder videre under bemærkningerne:
”Vedrørende det rejste procedurespørgsmål skal tilsynsrådet bemærke, at det i
styrelseslovens § 31, stk. 1, er fastslået, at formanden for kommunalbestyrelsen på
kommunalbestyrelsens vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller
ikke giver anledning til tvivl.
Ifølge praksis er den anførte betingelse om, at en sag ikke må give anledning til
tvivl, kun opfyldt, hvis borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner,
at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således
ikke tilstrækkeligt, at borgmesteren selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør
løses. Det forhold, at der uden tvivl er flertal i byrådet for en bestemt løsning eller
et bestemt svar på en forespørgsel, er ikke tilstrækkeligt grundlag for, at
borgmesteren kan afgøre sagen på egen hånd.
Er der tale om afgivelse af faktiske oplysninger om en sag til andre myndigheder,
således som der efter tilsynsrådets opfattelse er tale om i det konkrete tilfælde, kan
oplysningerne meddeles af borgmesteren på byrådets vegne i medfør af styrelseslovens § 31, stk. 1.” 1
5.3.2.4.
Team Danmark byggerier (2001)
Som beskrevet i afsnit 5.3.1.66 blev der på byrådets møde den 12. juni 2001 (pkt. 78) af et
flertal givet borgmesteren bemyndigelse til at indgå samarbejdsaftale med Team Danmark.
Sabine Kirchmeier-Andersen ønskede den endelige aftale sendt ”til Byrådet til godkendelse”.
Sabine Kirchmeier-Andersen undlod at stemme. Der er ikke fundet protokol om ny
forelæggelse for byrådet.
Den uvildige advokatundersøgelse munder ud i følgende: 2
”4.7 Konklusion på den retlige bedømmelse
Aftalen mellem Farum Kommune og Team Danmark er indgået af forhenværende
Borgmester Peter Brixtofte på vegne Farum Kommune efter en godkendelse i
Byrådet, hvor alene SF’s 4 medlemmer og Sabine Kirchmeier-Andersen (A) tog
afstand fra aftalen. SF’s 4 medlemmer stemte imod godkendelsen, mens Sabine
1
Herefter tilføjes bemærkninger om, ”at der ikke efter loven er nogen pligt for borgmesteren til efterfølgende at
orientere kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet på kommunalbestyrelsens vegne i henhold til
styrelseslovens § 31, stk. 1, med mindre kommunalbestyrelsen, evt. i styrelsesvedtægten, har bestemt, at en
sådan orientering skal finde sted. En sådan bestemmelse ses ikke optaget i den for Farum Kommune gældende
styrelsesvedtægt”. Se nu afsnit 5.2.1.2 om lovændringen ved lov 381 af 28. maj 2003.
2
110-8,f1,b29
- 76 -
Kirchmeier-Andersen (A) undlod at stemme. Der foreligger således den nødvendige bemyndigelse til aftalens indgåelse.
De byrådsmedlemmer, der stemte for eller undlod at stemme, blev af tilsynsrådet hørt over en
sagsredegørelse af 28. maj 2003, hvori det bl.a. hedder: 1
”3. Tilsynsrådets retlige vurdering
3.1 Byrådsbeslutningen af 12. juni 2001
3.1.1 Bevillingsmæssige forhold
”Tilsynsrådet må konstatere, at Farum Byråd på byrådsmødet den 12. juni 2001
ved flertalsbeslutning gav daværende borgmester Peter Brixtofte bemyndigelse til
ikke alene at forhandle en samarbejdsaftale, men også at indgå samarbejdsaftalen
med Team Danmark.
Tilsynsrådet finder, at daværende borgmester Peter Brixtofte havde det fornødne
beslutningsmæssige grundlag for at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark.
Tilsynsrådet må konstatere, at der i samarbejdsaftalen med Team Danmark indgår,
at Farum Kommune skal stille et kampsportscenter til rådighed for Team Danmark. Farum Kommune havde på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke rådighed
over faciliteter, der var anvendelige til kampsportscenter.
…
Det hedder i tilsynrådets udtalelse af 11. juni 2003: 2
”Det er Tilsynsrådets opfattelse, at de 14 byrådsmedlemmer der den 12. juni 2001
stemte for at bemyndige daværende borgmester Peter Brixtofte til at indgå
samarbejdsaftalen med Team Danmark, har handlet i strid med den kommunale
styrelseslov § 40, stk. 2, idet der vedtoges at indgå en aftale uden at
beløbsfastsætte de økonomiske konsekvenser i form af en anlægsbevilling og et
rådighedsbeløb.”
5.3.2.5.
Kassekredit hos FIH og lån hos BG-Bank (2001)
5.3.2.5.1. FIH-kassekredit på 250 mio. kr.
Den 23. april 2001 indgik Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på kommunens vegne aftale
med FIH om optagelse af en kassekredit på 250 mio. kr. til ”finansiering af kaserneområdet”.
Beløbet udbetaltes den 25. april 2001. I forsvaret for den foretagne disposition både i
1
2
256-29,b95-101. Medtaget i beretningens bilag 3.
256-29,b74. Sendt til Peter Brixtofte og øvrige implicerede byrådsmedlemmer.
- 77 -
Indenrigs- og Sundhedsministeriets sag om suspension af Peter Brixtofte som borgmester og i
den efterfølgende straffesag mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen (hovedsagens
forhold 2a) gjordes det gældende, at der af byrådet var givet den fornødne bemyndigelse til at
optage lånet i byrådsmødet den 2. januar 2001, jf. afsnit 5.3.1.56, subsidiært at dispositionen
efterfølgende var godkendt af byrådet den 19. februar 2002 ved at byrådet tog borgmesterens
orientering om lånet til efterretning.
5.3.2.5.2. Den foreløbige afgørelse om suspension
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om suspension af
borgmester Peter Brixtofte 1 er optagelse af kassekreditten på 250 mio. kr. opregnet som den
første af grundene til suspension. Ministeren refererede - i forenklet form - afgørelsen således
i et samråd i Folketingets Kommunaludvalg den 11. juni 2002: 2
”For det første havde Peter Brixtofte optaget et lån på 1/4 mia. kr. uden at
forelægge sagen for byrådet inden lånets optagelse, hvilket er i strid med
styrelseslovens § 41, hvorefter det er kommunalbestyrelsen og ingen andre, der
træffer beslutning om lånoptagelse - der er altså også delegationsforbud.
Ministeriet lagde i den sammenhæng vægt på, at lånet efter ministeriets opfattelse
ikke, som oplyst af Peter Brixtofte, var optaget for at erhverve Farum Kaserne.
Ministeriet fandt, at lånet derimod var optaget for at forbedre en helt
grundlæggende økonomisk ubalance i kommunen.”
I den foreløbige afgørelse hedder det i afsnit 1.4., ”Låneoptagelsen på 250 mio. kr. hos FIH”,
bl.a., at hverken sagsfremstillingen eller beslutningen vedrørende byrådsmødet den 2. januar
2001 om køb af Farum kaserne indeholdt særlige angivelser vedrørende købesummens
finansiering, og at lånet heller ikke siden blev forelagt særskilt for byråd eller økonomiudvalg
i tiden frem til februar 2002. Det hedder herefter side 14f:
”På et møde i Farum Byråd den 19. februar 2002 orienterede De om det
omhandlede lån på 250 mio. kr. Byrådet tog orienteringen til efterretning. Af
beslutningsprotokollen fremgår følgende under dette dagsordenspunkt (dagsordenspunkt 14):
“Orientering om kommunens salg af fast ejendom.
Sagsfremstilling:
1
2
Medtaget som bilag 6 til beretningen.
179-70,b54
- 78 -
Borgmesteren orienterer om den aktuelle situation omkring kommunens salg af
fast ejendom.
Beslutning:
Borgmesteren redegjorde for salgsarbejdet og for optagelsen af kreditten på 250
mio. kr.
Orienteringen blev taget til efterretning.”
Ved brev af 5. april 2002 har Farum Byråd bl.a. oplyst, at det skyldtes en
tilfældighed, at det omhandlede lån kom til byrådets kendskab, idet et
byrådsmedlem på en konference for kommunens udvalgsformænd den 29. januar
2002 undrede sig over, at der på en planche med nøgletal for kommunens
økonomi figurerede en gæld m.v. i alt 450 mio. kr. under rubrikken “tilbagebetaling af jordforsyningslån m.v.”
…
Byrådet har endvidere i brevet af 5. april 2002 oplyst, at planchen igen blev
fremlagt på et økonomiudvalgsmøde den 14. februar 2002 med Henrik Jerger som
fungerende formand (under Deres fravær), og at en embedsmand fra kommunens
økonomiske forvaltning direkte adspurgt oplyste, at de 450 mio. kr. i rubrikken
bl.a. drejede sig om et lån hos FIH optaget i juli 2001.
Byrådet har anført, at byrådet ikke på noget tidspunkt har været inddraget i en
beslutning om denne kreditstiftelse endsige godkendt denne.
…
I brev af 11. april 2002 har et mindretal i Farum Byråd bestående af
medlemmerne Lars Carpens, Marianne Helslev, Mogens Hovgård, Bent Jensen,
Henrik Jerger, Gitte Melchiorsen, Hüseyin Tas og Berit Torm, bl.a. anført, at den
bemyndigelse, De fik som borgmester på byrådsmødet den 2. januar 2001 til at
forhandle og endeligt aftale køb af Farum Kaserne, må indeholde en
bemyndigelse til at skaffe pengene hertil. De var således implicit blevet
bemyndiget til at optage lånet på 250 mio. kr. til betaling af jordkøb.
Mindretallet har endvidere gjort gældende, at De som borgmester efterfølgende på
byrådsmødet den 19. februar 2002 har redegjort for lånet, og at samtlige
byrådsmedlemmer har taget redegørelsen til efterretning.”
Herefter refereres brev af 12. april 2002 fra Peter Brixtoftes advokater med bl.a. følgende
nærmere argumentation: 1
”Udover den omtalte generelle bemyndigelse til borgmesteren indeholdt hverken
sagsfremstilling eller beslutning særlige angivelser vedrørende købesummens
finansiering.
…
1
179-55,f2,b2ff, her b13
- 79 -
Lånet skulle, som det fremgår af både ansøgning og bevilling, anvendes til
gennemførelsen af Farum Kaserne-projektet, og årsagen til, at der kun var tale om
et kortvarigt lån var, at det hele tiden var hensigten at sælge fra af kasernearealerne straks efter den endelige erhvervelse fra staten.
…
På Farum Kommunes ekstraordinære byrådsmøde den 19. februar 2002 blev
medlemmerne af byrådet under punkt 14 på dagsordenen orienteret om
kommunens salg af fast ejendom. Som det fremgår af den fremlagte kopi af
beslutningsprotokollen fra mødet, blev optagelsen af kreditten på 250 mio. kr. og
orienteringen i øvrigt taget til efterretning uden kommentarer.
…”
I advokaternes brev hedder det om styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsen bl.a.:
”Hovedsigtet med indførelsen af bl.a. § 41 var, at opnå en administrativ lettelse i
form af en ophævelse af eksisterende godkendelseskrav. De tidligere godkendelsesbeføjelser … blev ophævet og erstattet af en bemyndigelse for
indenrigs-ministeren til at fastsætte rammer for omfanget af kommunernes
låntagning. …
Det forhold, at bekendtgørelsen ikke indeholder regler om delegation, betyder
ikke, at der gælder et delegationsforbud, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 15.
december 1999 om adgangen til delegation af kompetencen til at foretage
lånekonvertering (Fakse Kommune).
Formålet med § 41 var altså at give kommunerne en friere adgang til at disponere
i økonomisk henseende. Formålet med bestemmelsen var og er derimod ikke at
regulere, hvorledes sagsbehandlingen eller proceduren i forbindelse med optagelse
af lån konkret finder sted i den enkelte kommune.
Kompetencereglen i kommunestyrelseslovens § 41 er derfor overholdt, hvis
kommunalbestyrelsen efterfølgende giver sin accept. Der er grund til at belyse
dette spørgsmål nærmere, fordi Farum Byråd jo i sit møde den 19. februar 2002
tog lånoptagelsen til efterretning.
At bestemmelsen ikke er til hinder for en sådan procedure fremgår af bestemmelserne om bevillingsmyndighed i lovens § 40, stk. 2, hvor 2. pkt. er affattet
således:
“Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i
forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.”
Denne bestemmelse indeholder efter dens ordlyd i modsætning til § 41 en fast
procedure.
Dr. jur. Mogens Heide-Jørgensen anfører følgende i “Den kommunale interesse”,
1993, side 334f:
- 80 -
“God orden taler for at bevillingsbeslutning tages før og ikke efter den aktivitet,
udgiften angår. Men det beror på en konstruktion, at det skulle være kommunalbestyrelsen forbudt efterfølgende at lade kommunen dække regningen ...
Der er ingen grund til, at kommunalbestyrelsen går i den terminologiske fælde,
hvorefter kommunal interesse = forudgående sikring af interessen. Kommunalbestyrelsen må når som helst kunne vurdere en aktivitets nytte for lokalsamfundet
under politisk ansvar for vælgerne.”
I note 75 på side 335 omtales en sag, hvor borgmesteren på egen hånd gav tilsagn
om forhøjelse af en af kommunalbestyrelsen meddelt garanti. Kommunalbestyrelsen fandt efterfølgende ikke, at borgmesteren havde pådraget sig noget
erstatningsansvar herved, da dispositionen var i kommunens interesse.
På side 336 konkluderes det, at § 41 ikke er til hinder for efterfølgende bevillinger.
Der kan ikke være tvivl om, at det er i overensstemmelse med § 41, at kommunalbestyrelsens beslutning om lånoptagelse træffes efter at selve låneaftalen er
indgået.
Den retlige konsekvens af kommunalbestyrelsens accept af lånoptagelsen er, at
betingelsen i § 41 om, at beslutning om lånoptagelse skal træffes af kommunalbestyrelsen, er opfyldt. Accepten udgør i sig selv en beslutning, der er vedtaget i
overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelseslovens § 11.”
I ministeriets sagsfremstilling omtales herefter byrådets besvarelse i brev af 22. april 2002 af
ministeriets spørgsmål af 15. april 2002, mindretalsudtalelse af 24. april 2002 og advokaternes bemærkninger af 29. april 2002, jf. beretningens bilag 6, side 21f.
I mindretallets udtalelse af 24. april 2002 hedder det efter gengivelse af ministeriets spørgsmål bl.a.: 1
1) Var der på bagrund af byrådets beslutning den 2. januar 2001 om at forhandle
og indgå aftale om køb af Farum Kaserne tale om, at byrådet samtidig gav
Peter Brixtofte bemyndigelse til at tilvejebringe den fornødne finansiering,
herunder til at optage et lån på 250 mio. kr ?
Det har hidtil været en meget almindelig procedure, at Peter Brixtofte af
byrådet blev bemyndiget til endeligt at forhandle og købe fast ejendom, uden,
at der i den forbindelse blev diskuteret finansiering. Der har således ved
beslutning af 2. januar 2001 været tale om, at byrådet, som ved alle andre
bemyndigelser til Peter Brixtofte, gav bemyndigelse til at tilvejebringe den
fornødne finansiering.
1
179-55,f1,b112
- 81 -
2) Havde Byrådsmedlemmer grund til at tro, at kommunens likviditet tillod en
erhvervelse af kasernearealet uden yderligere låneoptagelse?
Et mindretal i Farum Byråd har i flere år rejst tvivl og debat om kommunens
kassebeholdning sammenholdt med de deponerede midler m.v. Uanset dette
har samme mindretal ikke krævet en særskilt forklaring på, hvordan købet
forventedes finansieret og om det kom i konflikt med deponerede midler.
3) Hvad ligger der i, at Byrådet på et møde den 19. februar 2001 tog Peter
Brixtoftes redegørelse for optagelsen af lånet på de 250 mio. kr. til efterretning.
4) Det er vores klare opfattelse, at når Byrådet har taget Peter Brixtoftes
redegørelse til efterretning, så har man accepteret den. …”
Advokaternes bemærkninger af 29. april 2002 er i ministeriets sagsfremstilling bl.a. refereret således: 1
”For så vidt angår Farum Byråds bemærkninger om, at finansieringen af købet
ikke indgik som en del af beslutningen, har Deres advokater anført, at
finansieringen ikke var en del af beslutningsgrundlaget og dermed ikke indgik
som en særlig forudsætning herom i beslutningen om købet. Beslutningen
omfatter også det fornødne med henblik på at gennemføre købet og har ikke en
bestemt finansiering som forudsætning. Deres advokater har henvist til, at ordet
“kontant” ud for beløbet på 65 mio. kr. i protokollen refererer til berigtigelsesformen over for staten og ikke til kommunens egen finansiering.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt byrådet den 2. januar 2001 havde
grund til at tro, at kommunens likviditet tillod en erhvervelse af kasernearealet
uden yderligere låneoptagelse, har Deres advokater anført, at De ikke på
byrådsmødet har oplyst, at Farum Kommune kunne erhverve kasernearealet uden
yderligere kassekreditfacilitet, - hvad byrådet heller ikke har gjort gældende - at
byrådet ikke i beslutningerne om køb havde indføjet nogen forudsætning om en
bestemt finansieringsmåde, og at byrådet ikke har gjort gældende, at byrådet
havde en forudsætning herom. Ingen af de af byrådet fremlagte dokumenter
(hovedoversigt over Farum Kommunes økonomi 2000 - 2004, bevillingsoversigt
for 2001, anlægsopgørelse af 25. september 2001) har været udarbejdet af Dem,
om end det ikke bestrides, at De på et mere overordnet politisk grundlag må have
haft kendskab til disse. Byrådet har ikke haft noget sagligt grundlag for at tro, at
kommunens likviditet tillod en erhvervelse af ejendommene uden yderligere
kassekreditfacilitet.
…
Omfanget af deponeringen og Farum Kommunes øvrige særlige behov for
kortfristet kapital tillod ikke, at købene kunne finansieres inden for den likviditet,
som kommunen havde til rådighed, hvilket byrådet ville have fået oplyst, hvis det
var af betydning for den enkeltes stillingtagen til købet. Opgørelsen har ikke givet
1
179-55,f1,b112
- 82 -
byrådet føje til at lægge objektivt forkerte forhold omkring kommunens likviditet
til grund for meddelelsen af bemyndigelsen.
…
Deres advokater har bl.a. supplerende anført, at Farum Byråd den 2. januar 2001
ud over køb af Farum Kaserne besluttede at købe Rørmosegaard for 32,5 mio. kr.,
at heller ikke denne beslutning tager stilling til finansieringen eller har en bestemt
finansieringsmåde som forudsætning, og at også denne handel blev besluttet
enstemmigt, da der var tale om en for kommunen meget gunstig handel, hvor det
hele tiden var hensigten hurtigt at sælge fra af arealerne efter den endelige
erhvervelse. Det optagne lån skulle dog alene anvendes til køb af Farum Kaserne.
Deres advokater har endvidere anført, at formentlig hele byrådet, men i al fald
Venstres dengang absolutte flertal ville have givet sin tilslutning til etablering af
kassekreditten, hvis det havde været en del af beslutningsgrundlaget for købene
den 2. januar 2001.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaler sig herefter om låneoptagelsen side 58-60. Det
hedder side 59-60:
”Den kommunale styrelseslovs § 41 har følgende ordlyd:
“Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelse skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen.”
Bestemmelsen fastsætter, at kompetencen til at træffe de nævnte beslutninger,
herunder optagelse af lån, ikke kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til andre
organer, medmindre andet er fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren. Alle
sager om lånoptagelse skal således behandles i kommunalbestyrelsen, medmindre
andet er fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren.
…
Det er ikke fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., at kompetencen til at
træffe beslutning om optagelse af lån kan delegeres fra kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 41 forudsætter, at spørgsmålet om
låneoptagelsen forelægges for kommunalbestyrelsen forud for lånets optagelse.
Formålet med bestemmelsen er således at sikre kommunalbestyrelsens adgang til
at træffe beslutningen om lånets optagelse, herunder tage stilling til, om kommunen skal optage det pågældende lån.
En fortolkning af § 41, hvorefter bestemmelsen ikke er til hinder for låneoptagelse
med kommunalbestyrelsens efterfølgende godkendelse, er i strid med dette
formål, og en sådan fortolkning ville gøre bestemmelsen og det deri indeholdte
delegationsforbud uden indhold.
- 83 -
Det forhold, at bestemmelsen blev indsat … med særligt henblik på at opnå en
forenkling af det økonomiske tilsyn med kommunerne …, idet de hidtil gældende
krav om godkendelse af bl.a. lånoptagelse hos tilsynsmyndigheden blev ophævet,
kan efter ministeriets opfattelse ikke begrunde en sådan fravigelse fra det i
bestemmelsen indeholdte delegationsforbud.
Der følger således af den kommunale styrelseslovs § 41, jf. § 31, stk. 2, en pligt
for borgmesteren til at drage omsorg for, at beslutninger om optagelse af lån
forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning forud for lånets optagelse.”
Ministeriet var således ikke enig i advokaternes udlægning af gældende ret.
5.3.2.5.3. BG-Bank lån på 200 mio. kr.
Den 28. december 2001 indgik Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på kommunens vegne
byggelånskontrakt med BG-Bank om optagelse af lån på 200 mio. kr. Lånet skulle ifølge
kontrakten benyttes til brug for ”opførelse af projekteret bebyggelse” på Rørmosegaard og
Hjortefarmen.
Som beskrevet i afsnit 5.3.1.74 behandledes lånet efterfølgende i byrådets møde den 15.
januar 2002 (pkt. 1) efter indstillingen i sagsfremstillingen som et jordforsynings- og byggemodningslån, der ”optages”, og som et lån økonomiudvalget anbefaler ”optagelsen af”, og
som byrådet godkender ”optagelsen af”. 1
5.3.2.5.4. Tilsynsrådets påtalebegæring
Tilsynsrådet fremsatte den 31. oktober 2002 til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet påtalebegæring mod Peter Brixtofte idet tilsynsrådet fandt, at han som
borgmester på kommunens vegne, men uden byrådets forudgående beslutning, havde optaget
to lån i 2001 på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr. 2 Påtalebegæringen var vedlagt en
sagsredegørelse med tilsynsrådets retlige vurdering, tilsynsrådets foreløbige afgørelse af 17.
oktober 2002 samt bilag, herunder Farum Byråds udtalelse af 10. oktober 2002 efter byrådsmøde 8. oktober 2002. 3
1
337-4,f1,b4
236-17,b1-2
3
236-17,b3-25. Peter Brixtofte og dennes advokat afgav ikke høringssvar. Byrådets udtalelse blev vedtaget
enstemmigt, jf. protokollens punkt 216. (337-4,f2,b160)
2
- 84 -
Det hedder i tilsynsrådets sagsredegørelse af 17. oktober 2002 med referat af byrådets udtalelse: 1
”3. Farum Byråds svar til Tilsynsrådet.
På byrådsmøde den 8. oktober 2002 afgav Farum Byråd en udtalelse til
Tilsynsrådet.
Om optagelse af lån på 250 mio. kr. oplyses det, at Byrådet på møde den 2. januar
2001 bemyndigede daværende borgmester Peter Brixtofte til at forhandle og
endeligt aftale køb af Farum Kaserne indenfor en beløbsramme. Der ses ikke at
være taget stilling til finansieringen. Låneaftalen er dateret 2. juli 2001 og er
underskrevet af daværende borgmester Peter Brixtofte og Farum Kommunes
daværende ordførende direktør Leif Frimand. Udvalgsformændene fik den 29.
januar 2002 på en konference forevist en planche, hvorpå der var oplyst om
“jordforsyningslån m.v.” på i alt 450 mio. kr. Planchen blev drøftet på et
økonomiudvalgsmøde den 14. februar 2002 og Byrådet blev orienteret på et møde
den 19. februar 2002. Orienteringen blev taget til efterretning. 2
Om lånet på 200 mio. kr. har Byrådet oplyst, at daværende borgmester Peter
Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif Frimand den 28. december 2001
underskrev et lånedokument, hvorved Farum Kommune blev bevilget en kredit på
200 mio. kr.
Videre fremgår det, at Økonomiudvalget på et møde den 15. januar 2002
behandlede punktet “Salg af fast ejendom”. Efter det oplyste, fremgår det af
beslutningsprotokollen, at der optages et jordforsynings- og byggemodningslån på
200 mio. kr., hvilket borgmesteren blev bemyndiget til. Økonomiudvalget var
ikke bekendt med, at der allerede var indgået en låneaftale med BG-Bank herom.
Udvalgsformænd blev orienteret den 29. januar 2002 som nævnt ovenfor.”
Herefter citeres Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering i den foreløbige afgørelse af 6.
maj 2002 for så vidt angår låneoptagelsen på 250 mio. kr. i afsnit 2.3.3. - 2.3.6.1. og 2.9.3.1.,
jf. beretningens bilag 6, side 60f.
Tilsynsrådet anførte i sin vurdering bl.a.: 3
”6.1 Om manglende byrådsforelæggelse af låneoptagelser
1
236-17,b7-8
Der henvises til bind 15, kapitel 25.2.1. med bl.a. båndudskrift af den nævnte orientering.
3
236-17,b12
2
- 85 -
Der ses ikke i Farum Byråd at være truffet forudgående beslutning om optagelse
af de to lån på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr., som krævet i Den
kommunale styrelseslovs § 41.
Daværende borgmester Peter Brixtofte ses således ikke at have opfyldt sin pligt til
at drage omsorg for, at de to låneoptagelsessager blev forelagt Byrådet, jfr. § 31,
stk. 2.
På grundlag af de foreliggende oplysninger er det Tilsynsrådets opfattelse, at Peter
Brixtofte som borgmester groft har tilsidesat sine pligter, jfr. § 31, stk. 2, jfr. § 41.
Tilsynsrådet er således enig med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at daværende borgmester Peter Brixtofte i forbindelse med låneoptagelserne har forsømt
at udføre den opgave, som er pålagt ham som borgmester i Den kommunale
styrelseslov.
I lighed med ministeriet har Tilsynsrådet ikke fundet, at Farum Byråds beslutning
af 2. januar 2001 indeholdt en beslutning om at optage det omhandlede lån på 250
mio. kr. Der lægges navnlig vægt på, at hverken Byrådets beslutning af 2. januar
2001 eller sagsfremstillingen hertil indeholdt særlige angivelser vedrørende
optagelse af lån, ligesom der ikke i øvrigt er oplysninger i sagen, der giver
grundlag for at antage, at bemyndigelsen til købet af den omhandlede ejendom
tillige indeholdt en beslutning om at optage et lån til finansiering af købet.”
Herefter følger bemærkninger om subjektiv tilregnelse, klarhedskriteriet og forældelse.
5.3.2.5.5. Straffesagen
Der blev i straffesagen mod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen rejst tiltale efter straffeloven, subsidiært styrelsesloven, for optagelsen af de to lån, jf. forhold 2 a og 2b (beretningens bilag 9.1 og 9.2).
I straffesagen forklarede Peter Brixtofte om FIH-kassekreditten på 250 mio. kr. ifølge
byretsdommen, beretningens bilag 9.1, side 81:
”At tiltalte bestræbte sig på at opnå en kredit på 250 mill. kr., karakteriserer han
som ”rettidig omhu”. Han er klar over, at han i sin egen udaterede skrivelse til
FIH, som givetvis ligger omkring skrivelse af 23. marts 2001 og ihvertfald inden
23. april 2001, har henvist til låneregulativets § 2, stk. 9, retteligt § 2, stk. 1, nr. 9,
om lån til bl.a. byfornyelse, så han er klar over, at formelt set var han ved at opnå
et lån, som byrådet skulle godkende. I praksis, ikke kun i Farum men også i andre
kommuner, betragtedes kortvarige kassekreditter og likviditetsstyringer ikke som
indgåelse af lån, men som praktiske foranstaltninger, som det kunne overlades
administrationen at udføre.
…
- 86 -
Han fastholder påny, at en aftale om kassekredit efter fast praksis i Farum
kommune kan indgås af administrationen og ikke skal betragtes som et lån, hvor
byrådets godkendelse af nødvendig.”
I straffesagen forklarede Peter Brixtofte om BG-Bank lånet på 200 mio kr. ifølge byretsdommen, beretningens bilag 9.1, side 84-85:
”Tiltalte har herom forklaret, at det henimod slutningen af 2001 blev nødvendigt
at opnå en midlertidig finansiering. Som før nævnt ville Lind & Risør ikke,
såfremt de skulle betale det hele på en gang, betale en særlig stor pris, hvorfor
man foretrak at sælge successive til en højere pris, men til gengæld fik brug for
mellemfinansiering. Tiltalte var overbevist om, at byrådet ville godkende
optagelse af det pågældende lån. Ganske vist havde der lige været valg, således at
der teknisk set var et nyt byråd efter 1. januar, men der var kun sket udskiftning på
en eller to pladser, og Venstres flertal var intakt. Skulle han have indkaldt byrådet
inden aftalen om lånet, havde det medført et ekstraordinært byrådsmøde mellem
Jul og Nytår, og det var for upraktisk. Han indgik derfor aftalen på egen hånd og
underskrev lånedokumenterne den 28. december 2001, hvorefter han forelagde
sagen på det første byrådsmøde i det nye år og fik det godkendt, hvilket han
betragter som, at lånet er tegnet af byrådet.”
Forsvaret for Peter Brixtofte gjorde i straffesagen sammenfattende gældende: 1
”Allerede ved købet af Farum Kaserne fik Peter Brixtofte bemyndigelse til at stå
for finansieringen og under behandlingen i byrådet sagde Peter Brixtofte, at der
skulle ske finansiering, og det var FIH klar til. Intet var skjult, og den manglende
formelle godkendelse i kommunalbestyrelsen skyldes alene, at der i Farum
Kommune var praksis for, at borgmesteren kunne optage kassekreditter som led i
likviditetsstyringen. Kassekreditten blev efterfølgende godkendt på formandskonferencen og af kommunalbestyrelsen 19. februar 2002.
Lånet på kr. 200 mio. hos BG Bank A/S blev ikke skjult, men tværtimod lagt frem
til godkendelse 18 dage efter optagelsen. Lånet blev godkendt og er dermed også
optaget i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 41.”
De retlige synspunkter vedrørende styrelseslovens § 41 fra Peter Brixtoftes advokater under
sagen om den foreløbige suspensionsafgørelse gentoges i forsvarerens procedure for landsretten med tilføjelse: 2
”I indenrigsministerens foreløbige afgørelse, side 60, i sagen om suspension af
Peter Brixtofte som borgmester udtales, at kommunestyrelseslovens § 41 er til
hinder for efterfølgende godkendelse. Ministeren forholder sig ikke til de anførte
1
2
Anklagerens procedure 802-84,b202ff, og forsvarets procedure 802-85,f25, i ankesagen.
802-85,f6,b8
- 87 -
udtalelser i litteraturen, 1 selv om de var fremme under skriftvekslingen med
ministeren.
Det gøres gældende, at det i al fald forud for indenrigsministerens foreløbige
afgørelse i suspensionssagen var den almindelige opfattelse i overensstemmelse
med kommunestyrelseslovens § 41, at kommunalbestyrelsens beslutning om
lånoptagelse kan træffes efter, at selve låneaftalen er indgået.
Den retlige konsekvens af kommunalbestyrelsens accept af lånoptagelsen er, at
betingelsen i kommunestyrelseslovens § 41 om, at beslutning om lånoptagelse
skal træffes af kommunalbestyrelsen, er opfyldt. Accepten udgør i sig selv en
beslutning, der er vedtaget i overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelseslovens § 11.”
Anklagemyndigheden henviste bl.a. til ministeriets foreløbige afgørelse i suspensionssagen.
Kriminalretten i Hillerød afsagde dom den 10. april 2007. 2 De omfattende domspræmisser er
af byretten gengivet i et resume til pressen. Det hedder i resumeet bl.a.: 3
”Dette forhold, hvor begge er tiltalte, omfatter a) den uberettigede optagelse af et
lån eller en kassekredit hos FIH i april 2001 på 250 millioner kr., b) den
uberettigede optagelse af et lån hos BG Bank i december 2001 på 200 millioner
kr., c) … 4
Med hensyn til a) har tiltalte Brixtofte gjort gældende, at byrådets beslutning om
at købe Farum kaserne indbefattede en bemyndigelse til finansiering, herunder
ved lån, at der bestod en praksis, hvorefter forvaltningen og borgmesteren uden
forelæggelse for byrådet kunne indgå 5 kassekreditter (modsat lån), og at byrådets
senere beslutning i februar 2002 om at tage hans redegørelse til efterretning er
ensbetydende med, at lånet skal betragtes som optaget af byrådet. Retten har
forkastet alle disse anbringender eller argumenter og lagt til grund særlig, at
undladelsen af at forelægge låneoptagelsen for byrådet var en strafbar
overtrædelse, også trods dettes tidligere beslutning om at købe kasernen, samt at
den senere beslutning ikke annullerer den første overtrædelse. Retten har
endvidere lagt til grund, at tiltalte Frimand Jensen har udført en stor del af de
praktiske handlinger, herunder den igennem lang tid fastholdte vildledende
1
Fra Mogens Heide Jørgensen, “Den kommunale interesse”, 1993, side 334: “God orden taler for …”, jf. referat
ovenfor.
2
Dommen er medtaget som bilag 9.1. til beretningen. Rettens begrundelse vedrørende forhold 2 a og 2b findes i
bilag 9.1., side 712-718.
3
238-99,f4,b1
4
Forhold c) omfattede uberettiget afhændelse af deponerede obligationer for ca. 94 millioner kr. i februar 2002.
Her blev begge frifundet. Retten fandt det betænkeligt at lægge til grund, at der består et krav om fastlåsning af
de deponerede obligationer, og i øvrigt om Leif Frimand Jensen havde medvirket.
5
Ifølge dommen: ”Begge tiltalte har hævdet at have opfattet vedtagelsen om købet som en bemyndigelse til
finansiering. Brixtofte endvidere, at kassekredit efter fast praksis ikke betragtedes som lån og kunne indgås af
administrationen.” (Beretningens bilag 9.1, side 626).
- 88 -
bogføring af lånet som salgsindtægt. Begge er fundne skyldige i overtrædelse af
straffelovens § 155, 1. pkt.
Med hensyn til b) er det åbenbart og ubestridt, at de tiltalte - Brixtofte som
initiativtager, Frimand Jensen med omfattende praktisk hjælp - i de sidste dage af
december 2001 tegnede lånet og hjemtog provenuet, ligesom det lægges til grund,
at motivet til at udskyde låneoptagelsen til et byrådsmøde i januar 2002 var at
fremtræde med bedre nøgletal over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet
særlig kassekreditreglen ellers måtte anses overtrådt med den forventelige
konsekvens, at kommunen ville blive sat under administration. Retten har
forkastet de tiltaltes argument, hvorefter byrådets vedtagelse af 15. januar 2002
om at optage lånet, muligvis om at godkende den allerede foretagne optagelse tiltalte Frimand Jensen medvirkede ved ændring af mødereferatet til at sløre den
rette sammenhæng - må sidestilles med, at byrådet optog lånet. Begge er fundne
skyldige efter § 155, idet overtrædelsen på grund af motivet er henført til den
strengere bestemmelse i 2. pkt.”
Alene Peter Brixtofte ankede skyldspørgsmålet i forhold 2a og 2 b. Ved Østre Landsrets dom
af 6. oktober 2009 stadfæstedes dommen i disse forhold af de af byretten anførte grunde. 1
Der henvises om lånene i øvrigt til bind 13, kapitel 21.5.2.
5.3.2.6.
Garantiforpligtelse (ungdomsboliger) (2001)
Tilsynsrådet fremsatte den 3. februar 2003 påtalebegæring til Statsadvokaturen for Særlig
Økonomisk Kriminalitet mod den tidligere borgmester og den tidligere ordførende direktør
for henholdsvis embedsmisbrug og pligtforsømmelse ved overfor Nykredit Bank at lade
kommunen påtage sig en garantiforpligtelse på 12,5 mio. kr. uden forudgående byrådsbeslutning, jf. styrelseslovens § 31, stk. 2, og § 41. Garantien vedrørte opførelse af 59 ungdomsboliger på Rugmarken 37. 2
Tilsynsrådet udtalte bl.a.:
”Der ses ikke i Farum Byråd at være truffet forudgående beslutning om påtagelse
af garantiforpligtelse på 12,5 mio. kr. overfor Nykredit Bank. Forudgående
byrådsbeslutning er foreskrevet i Den kommunale styrelseslovs § 41. Farum
Byrådet har bekræftet, at det ikke har taget stilling til påtagelse af garantiforpligtelsen.”
1
2
Beretningens bilag 9.2., side 32-33.
236-19,b1. Se også afsnit 5.3.1.64.
- 89 -
I straffesagens forhold 3 fandt byretten, at garantien på 12,5 mio. kr. af flere grunde var
ulovlig, og særlig burde den have været forelagt byrådet, som havde møde dagen før garantien
blev meddelt. Ved desuagtet at meddele garantien på egen hånd fandtes Peter Brixtofte at
have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, 1. pkt. om embedsmisbrug, mens
Leif Frimand Jensen, der som højtstående embedsmand havde selvstændig pligt til at påse
lovlig forvaltning, ved medunderskrivelsen havde gjort sig skyldig i grov forsømmelse efter
straffelovens § 157. Peter Brixtofte ankede dette forhold til frifindelse. Landsretten stadfæstede dommen og bemærkede, at der ikke var ”hjemmel til garantistillelse for byggelån,
hvilket ikke kan have været de tiltalte ubekendt. At de tiltalte stillede garantien uden byrådets
medvirken er således isoleret set uden betydning.” 1
5.3.2.7.
Ungdomsboliger - undladelse af at benytte § 31, stk. 1 (2001)
Tilsynsrådet begærede den 6. september 2001 påtale mod borgmester Peter Brixtofte for ikke
at have stoppet et ulovligt byggeri vedrørende ungdomsboliger på Rugmarken 37. 2 Der blev
efterfølgende rejst tiltale i straffesagens forhold om 4 undladelse af ”at opfylde pligten til
efter planlovens § 51 … at påse overholdelse af planloven og derved foranledige et ulovligt
byggeri lovliggjort, idet tiltalte undlod at tage de nødvendige skridt til at standse byggeriet,
uagtet Naturklagenævnet …”.
I tilsynsrådets brev af 6. september 2001 til Peter Brixtofte om påtalebegæring hedder det
bl.a.: 3
”En afgørelse om at efterkomme Naturklagenævnets foreløbige eller endelige
afgørelse er hastende og giver ikke anledning til tvivl. De har truffet beslutning
om at undlade at benytte Dem af kompetencen til at afgøre sagen efter § 31, stk. 1
i Lov om kommunernes styrelse og har undladt at foranledige sagen forelagt for
Byrådet.”
I en redegørelse af 10. december 2001 fra advokat John Korsø Jensen på vegne Peter
Brixtofte i anledning af sigtelsen hedder det om tilsynsrådets begrundelse for alene at begære
tiltalerejsning mod borgmester Peter Brixtofte bl.a.: 4
1
Beretningens bilag 9.2., side 33-34.
Se også afsnit 5.3.1.64.
3
176-36,f2,b243-250. Medtaget i beretningens bilag 3. Brev af samme dato blev også sendt til de øvrige byrådsmedlemmer. Se nærmere om ungdomsboligbyggeriet i bind 8, kapitel 12.3.2.9.
4
340-8,f3,b20. Sagen blev i øvrigt under forløbet varetaget af advokat Birgitte Refn Wenzel fra samme kontor.
2
- 90 -
”Det er heri af Tilsynsrådet anført, at borgmester Peter Brixtofte har undladt at
bruge sin kompetence i henhold til 31, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse til på
kommunalbestyrelsens vegne at afgøre sager, som ikke tåler op sættelse eller ikke
giver anledning til tvivl.
Det bemærkes i relation hertil indledningsvist, at borgmester Peter Brixtofte, som
anført under 3.18, i stort set hele juli måned 2001 var bortrejst i udlandet på ferie
med den konsekvens, at han ikke løbende kunne følge sagens udvikling dag for
dag i denne periode.
Jeg bemærker dernæst, at den kommunale styrelseslov § 31, stk. 1, hvorefter
formanden for kommunalbestyrelsen på dennes vegne kan afgøre sager, der ikke
tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, under hensyn til de faktiske
omstændigheder i denne sag, ikke kan begrunde et særskilt ansvar for borgmester
Peter Brixtofte.
Styrelsesloven § 31, stk. 1 stiller således ikke krav om, at en borgmester skal
afgøre en sag, når de i bestemmelsen opregnede betingelser er opfyldt og
bestemmelsen foreskriver således ikke nogen for borgmesteren særskilt
handlepligt i forhold til den øvrige kommunalbestyrelse.
I relation til bestemmelsens betingelse om, at der skal være tale om en afgørelse,
der ikke giver anledning til tvivl, bemærkes det, at denne betingelse kun anses for
opfyldt, i det omfang borgmesteren anser sagen for utvivlsom og tillige skønner,
at også alle de øvrige medlemmer vil anse sagen for utvivlsom.
I relation til den konkrete sag ville borgmester Peter Brixtofte således alene have
hjemmel til at træffe beslutning på kommunalbestyrelsens vegne, såfremt
borgmester Peter Brixtofte selv anså påbudet fra Naturklagenævnet for utvivlsomt
lovligt, og samtidig hermed skønnede, at samtlige øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer også anså Naturklagenævnets påbud for utvivlsomt lovligt.
Dette var, som det fremgår af diverse byrådsbeslutninger i forløbet, ikke tilfældet,
hvorfor borgmester Peter Brixtofte i denne situation ikke lovligt ville kunne træffe
beslutning på vegne af kommunalbestyrelsen i medfør af planlovens § 51, stk. 5,
jfr. § 31, stk. i i den kommunale styrelseslov.
I relation til betingelsen i § 31, stk. 1 om, at der skal være tale om en sag, der ikke
tåler opsættelse, bemærkes det, at borgmesteren i relation til denne betingelse er
overladt en skønsbeføjelse, hvilken skønsbeføjelse er normeret i henseende til, at
borgmesteren er forpligtet til i sin beslutning efter § 31, stk. 1 at tage hensyn til,
hvordan kommunalbestyrelsesflertallet mest sandsynligt ville have afgjort sagen,
(jfr. lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Emil le Maire og Niels
Preisler, 3. udgave, pag. 143). Det følger således af bestemmelsen, at også i
tilfælde, hvor borgmesteren efter at have skønnet at være berettiget til at træffe
beslutningen på kommunalbestyrelsens vegne som følge af sagens uopsættelighed, er borgmesteren forpligtet til at træffe den beslutning, som et flertal i
kommunalbestyrelsen mest sandsynligt ville have truffet. I relation til den
konkrete sag, indebærer dette, at såfremt borgmester Peter Brixtofte havde
skønnet at være berettiget til at træffe beslutning på kommunalbestyrelsens vegne
- 91 -
som følge af sagens uopsættelighed, ville borgmester Peter Brixtofte være
forpligtet til at træffe en beslutning, hvis indhold var i overensstemmelse med
flertallet i kommunalbestyrelsens formodede holdning.
Det kan således i relation til den kommunale styrelseslov § 31, stk. 1 konkluderes,
at bestemmelsen ikke giver borgmesteren nogen selvstændig kompetence og et
dertil korresponderende ansvar i relation til indholdet af de beslutninger,
borgmesteren træffer på kommunalbestyrelsens vegne.
Det må i nærværende sag betragtes som et faktum, at kommunalbestyrelsens
flertal var og fortsat er af den opfattelse, at byggeriet af de 62 ungdomsboliger er i
overensstemmelse med planlovgivningen, hvorfor borgmester Peter Brixtofte selv
i tilfælde af, at denne havde skønnet, at det var nødvendigt at træffe beslutning på
kommunalbestyrelsens vegne havde været forpligtet til at følge flertallets
holdning til sagen.
§ 31, stk. 1 i den kommunale styrelseslov kan således ikke begrunde Tilsynsrådets
forskelsbehandling af borgmester Peter Brixtofte.
…”
Der rejses således spørgsmål om, hvorvidt efterlevelsen af et påbud fra en myndighed er
underkastet sædvanlig flertalsbeslutning for så vidt angår en vurdering af lovligheden, og om
borgmestres ansvar kan og bør vurderes forskelligt fra øvrige byrådsmedlemmers. 1
Efter Østre Landsrets dom af 6. oktober 2009 var Naturklagenævnets afgørelser ikke ugyldige. Landsretten fandt det godtgjort, 2
”at Peter Brixtofte under hele sagsforløbet med hensyn til opførelse af
ungdomsboliger på Rugmarken 37 har indtaget en særdeles aktiv rolle og
personligt har presset på for at fremskynde byggeriet. Han har på et tidligt
tidspunkt været bekendt med, at der kunne rejses begrundet tvivl om, hvorvidt
kommunen havde det fornødne grundlag efter planloven for byggeriets
gennemførelse. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Peter Brixtofte, der
i al fald fra Naturklagenævnets afgørelser af 3. og 10. juli 2001 var fuldt bekendt
med baggrunden for, at kommunens tilladelse til byggeri skulle afvente endelig
afgørelse i klagesagen, uberettiget modsatte sig, at byggeriet blev sat i bero.”
1
I forsvarets procedure i ankesagen betegnedes Naturklagenævnets delafgørelser af 3. juli 2001 og 10. juli 2001
og påbuddet af 14. august 2001 som ”åbenlyst ugyldige”, og byrådet havde ikke pligt til efter planlovens § 51,
stk. 4, at påse overholdelse af ugyldige påbud, jf. MAD 2002.1373. Derimod omtales borgmesterens beføjelser
efter styrelseslovens § 31, stk. 1, ikke. I øvrigt argumenteres for, at byrådet vedrørende Naturklagenævnets
endelige afgørelse af 23. august 2001 levede op til sine tilsynsforpligtelser efter planlovens § 51, stk. 5. (80285,f7,b86f).
2
Beretningens bilag 9.2., side 34-36.
- 92 -
Peter Brixtofte blev herefter dømt for stillingsmisbrug
”ved ikke på noget tidspunkt før Naturklagenævnets afgørelse af 23. august 2001
og Miljø- og Energiministeriets overtagelse af tilsynsmyndigheden den 27. august
2001 af egen drift eller via kommunalbestyrelsen at have søgt byggeriet standset.”
Landsretten forholdt sig således også til muligheden for, at borgmesteren af ”egen drift”
kunne gribe ind.
5.3.2.8.
Krav om tilbagebetaling og erstatning (2003)
Som beskrevet i afsnit 5.3.1.87 tiltrådte et byrådsflertal i møde den 28. juli 2003 (pkt. 192)
udkast til svar til tilsynsrådet om delegation til borgmesteren og forvaltningen af kommunens
opfølgning på krav om tilbagebetaling og erstatning vedrørende rejser og repræsentation.
Bent Jensen stemte imod og ønskede evt. erstatningskrav forelagt økonomiudvalg og byråd
inden de blev rejst. Det hedder videre, at en oversigt over sager, der forliges eller stævnes,
løbende vil ligge til gennemsyn på borgmesterens forkontor. 1
I tilsynsrådets udtalelse af 11. august 2003 hedder det om den foretagne delegation: 2
”3.2 Tilsynsrådet har noteret sig, at Farum Byråd har delegeret sin kompetence til
at fremsætte krav til borgmesteren og forvaltningen.
Kommunalbestyrelsen kan som det overordnede politiske organ i kommunestyret
delegere kompetence til forvaltningen. Her gælder de samme betingelser som ved
delegation til formanden med hensyn til delegationsforbud, beføjelses- og
tilsynsmuligheder, men ved delegation af afgørelseskompetence kræves flertal i
kommunalbestyrelsen.
Farum Byråd besluttede på det ekstraordinære byrådsmøde den 28. juli 2003
“...at bemyndige Borgmesteren og forvaltningen til at fremsætte krav om tilbagebetaling og erstatning vedrørende udgifter afholdt i 1998 i overensstemmelse med
de i delrapporten beskrevne udvælgelseskriterier og anbefalinger. Dette gælder
såvel posteringer over som under 5.000,00 kr.
Borgmesteren og forvaltningen bemyndiges endvidere i den forbindelse til at
afslutte sager forligsmæssigt eller overgive sager til en af Farum Kommune valgt
advokat med henblik på yderligere rådgivning og/eller udtagelse af stævning.
Økonomiudvalget orienteres forinden.”
1
2
337-5,f3,b6
254-80,f4,b169
- 93 -
I byrådsmødet deltog 17 ud af 19 medlemmer af Farum Byråd, hvor 16 ud af de
17 tilstedeværende byrådsmedlemmer tiltrådte ovennævnte beslutning. Et byrådsmedlem stemte imod og ønskede tilføjet i byrådets brev til Tilsynsrådet:
“inden evt. erstatningskrav ønskes disse forelagt økonomiudvalg og Byråd.”
Følgende fremgår endvidere af udskriften fra byrådsmødet:
“Oversigt over sager, der forliges eller stævnes, vil løbende ligge til gennemsyn
på borgmesterens forkontor.”
Der er således ikke enighed, om beslutningen om at delegere kompetence til
borgmesteren og forvaltningen til at afgøre sager om tilbagebetaling og erstatning.
Som udgangspunkt kan der kun ske delegation til kommunalbestyrelsens formand,
hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen er enige herom, jf. Preben Espersen,
Delegation i kommunestyret, 1. udgave 1985, side 70-71.
For så vidt angår delegation til forvaltningen, må det som udgangspunkt antages,
at kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsbeslutning kan foretage delegation
til det kommunale administrationsapparat, jf. Preben Espersen, Delegation i
kommunestyret, 1. udgave 1985, side 74.
Det er således Tilsynsrådets opfattelse, at den af Farum Byråd valgte delegation
næppe er direkte ulovlig.
Den af Farum Byråd valgte model indebærer, at kun sager, der forliges eller
stævnes vil ligge til gennemsyn for byrådet. Det drejer sig således kun om sager,
hvori der er truffet afgørelse på vegne af byrådet.
En anden model, hvor sagerne løbende vil ligge til byrådets gennemsyn før der
træffes afgørelse, dvs. før det besluttes at forlige eller hvori der foretages stævning
eller undlade dette, vil indebære, at borgmesteren og forvaltningens er beføjet til
at træffe afgørelse, medmindre et byrådsmedlem udnytter sin initiativret til at
bringe en sag til byrådsbeslutning.
Delegationen til borgmesteren og forvaltningen vil således være betinget af, at
ingen byrådsmedlemmer ønsker sagen behandlet og afgjort i byrådet og vil derfor
ikke afskære udnyttelse af initiativretten.
Forudsætningen bygger således på, at man kan antage, at der reelt er tale om en
stiltiende afstemning om afgørelserne.
Ifølge lov om kommunernes styrelse § 11, stk. 3, træffes beslutninger ved
stemmeflertal, hvor intet andet er særligt bestemt.
Det må antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at beslutninger træffes
stiltiende, jf. Emil le Maire m.fl. lov om kommunernes styrelse med kommentarer,
3. udgave 2000, side 44. Kommunalbestyrelsens beslutninger kan ikke træffes ved
hemmelig afstemning, da der således ikke vil være mulighed for at drage det
- 94 -
enkelte medlem til ansvar for vedkommendes stemmeafgivning jf. lov om
kommunernes styrelse § 61.
Det er således Tilsynsrådets opfattelse, at hvis den af Farum Byråd besluttede
delegation administreres således, at sagerne løbende lægges til byrådets gennemsyn, inden der træffes afgørelse, kan Farum Byråd delegere sin kompetence som
beskrevet i Farum Byråds brev af 29. juli 2003.
Denne forudsætning bygger på, at der er tale om, at der egentlig sker en slags
skriftlig behandling af sagen. Det betyder, at der skal tages stilling til, hvilke krav
der skal rejses, og hvilke krav der ikke skal rejses. Det må således antages, at
denne skriftlige behandling af sagen svarer til, at der afholdes et møde i Farum
Byråd.
Hvis et medlem af Farum Byråd således ikke har foretaget sig noget efter at have
gennemgået listerne, må det lægges til grund, at det pågældende medlem har stemt
for, at kravet rejses eller har stemt for, at kravet ikke rejses. Et medlems ansvar vil
kunne blive gjort gældende i overensstemmelse med lov om kommunernes
styrelse § 61.
På baggrund af ovennævnte forudsætning er det således Tilsynsrådets opfattelse,
at der ikke er tale om en egentlig delegation til borgmesteren og forvaltningen,
men derimod må konstruktionen betragtes som en slags skriftlig behandling af
sagen.
For så vidt sager der haster f.eks. på grund af forældelse, er det Tilsynsrådets
opfattelse, at borgmesteren kan afgøre disse sager i overensstemmelse med lov om
kommunernes styrelse § 31, stk. 1, med deraf følgende ansvar.”
Tilsynsrådet foreslog afholdt et møde mellem repræsentanter fra Farum Kommune og repræsentanter fra tilsynsrådets sekretariat ”for at diskutere spørgsmålet om Farum Byråds
valgte procedure for behandling af sagerne, herunder delegation, samt de kriterier der anvendes i arbejdet med tilbagesøgningen.”
Farum Byråd skrev herom i brev af 10. september 2003: 1
”For så vidt angår Tilsynsrådets vurderinger af den af Farum Byråd på sit møde d.
29. juli 2003 besluttede delegation til Borgmesteren og forvaltningen kan
følgende oplyses: Farum Byråd har noteret sig, at der er blevet afholdt det af
Tilsynsrådet anmodede møde med repræsentanter fra forvaltningen i Farum
Kommune. Proceduren tilrettelægges således, at Byrådet orienteres på de
ordinære møder om de sager forvaltningen efter samråd med KL konsulenter og
advokat agter at forfølge med egentlige krav, inden der sendes krav ud.”
1
255-16,b68
- 95 -
5.3.2.9.
Erstatningskrav fra Kay Wilhelmsen A/S (2004)
Som beskrevet i afsnit 5.3.1.65 bemyndigede byrådets flertal den 24. april 2001 (pkt. 51)
borgmesteren til at færdigforhandle de nærmere vilkår for opførelse af et projekt med Dansk
Boligselskab om ungdomsboliger og hotel/vandrehjem på Paltholmvej 102.
Østre Landsret tog i dom af 17. januar 2011 stilling til, om kommunen havde indgået en
entrepriseaftale med Kay Wilhelmsen A/S, eller om kommunen på andet grundlag var
forpligtet til at betale Kay Wilhelmsen A/S’ udgifter i forbindelse med byggeprojektet. 1
Under hovedforhandlingen forklarede Peter Brixtofte som vidne bl.a.:
”På byrådsmødet den 24. april 2001 fik han bemyndigelse til at færdigforhandle
de nærmere vilkår for opførelsen af projektet med Dansk Boligselskab. Hans
bemyndigelse var ret vidtgående. Han kunne ikke sætte byggeriet i gang, før
lokalplanen var på plads, men byrådet ønskede byggeriet, og hans opgave var at
føre det ud i livet.”
Leif Frimand Jensen forklarede bl.a.:
”Der var mødepligt i forvaltningen for medarbejdere over et vist niveau, og han
deltog derfor højst sandsynligt i byrådsmødet den 24. april 2001. Bemyndigelsen,
som Peter Brixtofte fik på mødet til at færdigforhandle med Dansk Boligselskab,
var en sædvanlig bemyndigelse til borgmesteren. Han vil ikke afvise, at bemyndigelsen også indebar, at Peter Brixtofte kunne afholde mindre omkostninger.”
Under proceduren gjorde kommunens advokat (sagsøgte) bl.a. gældende:
”at daværende borgmester Peter Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif
Frimand ikke havde bemyndigelse fra Farum Byråd til at indgå en aftale om, at
sagsøgte skulle være bygherre på projektet;
at Farum Byråd på intet tidspunkt har vedtaget en bevilling til sagsøgtes
afholdelse af de udgifter eller optagelse af de lån, der var nødvendige for at
afholde udgifterne til som bygherre at betale Kay Wilhelmsen A/S;
at som følge af delegationsforbuddet i den kommunale styrelseslov § 40, stk. 2, er
det alene kommunalbestyrelsen, in casu Farum Byråd, der kan bevilge midler til
betaling af Kay Wilhelmsen A/S i henhold til en entrepriseaftale;
at selv såfremt det måtte blive anset for bevist, at daværende borgmester Peter
Brixtofte og daværende ordførende direktør Leif Frimand de facto havde indgået
1
974-2
- 96 -
en aftale med Kay Wilhelmsen A/S på vegne sagsøgte om, at sagsøgte var
bygherre eller på anden vis havde afgivet en bestilling, ville en sådan aftale ikke
være bindende for sagsøgte, jf. aftalelovens § 10, stk. 2, idet indgåelse af en aftale,
hvorved daværende borgmester Peter Brixtofte og daværende ordførende direktør
Leif Frimand skulle have forpligtet sagsøgte til at afholde udgifter i den
størrelsesorden ville være i åbenbar modstrid med afgrænsningen af den
stillingsfuldmagt, som daværende borgmester Peter Brixtofte i kraft af bestemmelserne i kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2 og § 31 besad”
Selskabet (sagsøger) gjorde under alle omstændigheder gældende,
”at direktør Kay Wilhelmsen, selskabet og dettes ansatte har været i god tro
omkring aftaleindgåelsen med sagsøgte”.
Ved Østre Landsrets dom af 17. januar 2011 blev kommunen frifundet. Landsretten lagde
herunder til grund
”at Kay Wilhelmsen A/S var bekendt med og accepterede, at det var Dansk
Boligselskab, der skulle være bygherre på projektet og således skulle bære de
dermed forbundne udgifter. Det forhold, at Peter Brixtofte spillede en aktiv rolle i
iværksættelsen af projektet og den videre planlægning heraf, er derfor uden
betydning.
Landsretten finder det herefter ikke bevist, at der mellem Farum Kommune og
Kay Wilhelmsen A/S blev indgået aftale om, at Farum Kommune skulle være
bygherre på projektet, eller at kommunen på andet grundlag var forpligtet i
forhold til Kay Wilhelmsen A/S.”
Det bemærkes, at byrådet den 13. april 2004 tiltrådte forslag om, at borgmesterforpligtelserne
i retsagen skulle varetages 1
”af viceborgmester Per Edrén.
Hjemlen til dette findes i styrelseslovens § 33.
For en god ordens skyld bemærkes at der ikke herved er givet en delegation af
beslutningskompetencen fra økonomiudvalg og byråd til viceborgmesteren i sagen
vedrørende Paltholmvej.”
1
256-23,b32
- 97 -
5.3.3.
Forklaringer
Peter Brixtofte har om tilsynsrådet udtalelse af 2. september 1993 vedrørende udlicitering af
kommunens driftsafdeling om spørgsmål A.3 forklaret: 1
”Ad ”3. Er det lovligt, at Kommunen forpligter sig til at modtage serviceydelser
for 400.000 kr. p.a. efter regning, uden at det samlede Byråd er bekendt med, hvad
det er for serviceydelser?”2, forklarede vidnet, at serviceydelserne på de 400.000
kr. stod i regnskabet, og det blev godkendt af byrådet og revideret af KR hvert år.
Vidnet har aldrig hørt om kritik på det punkt. Byrådet har godkendt kontrakten, og
det fremgår af byrådsreferatet. Ad ”Særligt for så vidt angår det under punkt
A.3… 3 og ”Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan formanden på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse…” 4, forklarede vidnet,
at byrådet havde godkendt kontrakten. Det af tilsynsrådet anførte, er det rene
sludder, for et mindretal kan ikke bestemme noget. Der var et flertal på 13
stemmer mod 8, der besluttede det. Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om,
hvordan et mindretal varetager sine interesser, og om ikke det efter ministeriets
praksis er et krav for at kunne delegere, at byrådet er enig, forklarede vidnet, at
mindretallet kunne udøve sine interesser for eksempel ved at rette henvendelse til
tilsynsrådet. Men det er flertallet, der bestemmer, og der er ikke noget krav om
enstemmighed.”
Sabine Kirchmeier-Andersen, byrådsmedlem (A), har forklaret: 5
”Som vidnet så det, så var der for mange beslutninger, hvor borgmesteren fik en
bemyndigelse til at færdigforhandle aftalerne, og når han havde fået bemyndigelsen, så hørte man ikke mere til sagen. Vidnets indtryk var, at borgmesteren
opfattede bemyndigelserne som et carte blanche. Det gik efterhånden op for
hende, at han ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til byrådet, men bare
kørte sagerne færdig selv. Adspurgt videre, om det blot var vidnets generelle
opfattelse, eller om der var konkrete eksempler på det omtalte, forklarede vidnet,
at det var galt f.eks. omkring ungdomsboligerne, købet af kasernegrunden, købet
af Hjortefarmen og hele Farum Park, hvor der pludselig poppede en etape 3 og 4
op, som ikke var med i det oprindelige forslag.
…
Borgmesteren påberåbte sig, at når der forelå en bemyndigelse, så var der ikke
behov for yderligere byrådsbehandling. Hun oplevede det sådan, at borgmesteren
ikke ville give hende de oplysninger, hun bad om.”
1
316-247
175-12,b2
3
175-12,b6
4
175-12,b7
5
316-243,b9 (4. linje ff) og 11
2
- 98 -
Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse til Sabine Kirchmeier-Andersens forklaring
anført: 1
”Side 9. 4 - 9 linie: “Når borgmesteren er bemyndiget til at gennemføre noget,
skal bemyndigelsen tages alvorligt. Men som hovedregel vender sagerne tilbage.
Såfremt det har økonomiske konsekvenser, kan de for eks. også dukke op i
budgetforslaget - hvorefter de godkendes igen. Det kan også være i form af en
lokalplan - så der er mange måder at vende tilbage til byrådet på.”
Der henvises i øvrigt til forklaringer medtaget i de enkelte kapitler, navnlig bind 6, kapitel 9,
om udlicitering, bind 7, kapitel 10, om idrætsfremme og bind 8, kapitel 12, om kommunale
ejendomme.
5.3.4.
Sammenfatning og vurdering
I forhold til omverdenen optræder borgmesteren på kommunens vegne.
Det er således både lovgivningsmæssigt forudsat og praktisk nødvendigt, at borgmesteren
udadtil er legitimeret til at optræde på kommunens vegne.
I almindelighed underskriver en embedsmand sammen med borgmesteren. I styrelseslovens §
32 findes en særlig legitimationsregel, hvorefter dokumenter vedrørende køb og salg af fast
ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af borgmesteren
eller viceborgmesteren sammen med en hertil af byrådet bemyndiget, typisk en kommunaldirektør eller i Farum den ordførende direktør eller administrerende direktør. Også ved andre
dispositioner underskriver overordnede embedsmænd normalt sammen med borgmesteren.
Herved legitimeres det, at kommunens administration står inde for dokumentets indhold og
lovmedholdelighed.
Som i ethvert fuldmagtsforhold kan bemyndigelsen til at handle på kommunens vegne være
mindre end den legitimation, der ligger i borgmesterstillingen suppleret med legitimationsregler. Har borgmesteren overskredet sin bemyndigelse, men holdt sig inden for hvad en borgmester kan gøre på en kommunes vegne, bliver kommunen i almindelighed alligevel forpligtet
af borgmesterens dispositioner, forudsat aftaleparten eller andre modtagere af en borgmesters
skriftlige eller mundtlige tilsagn har været i god tro. Selvom en beslutning er truffet af en
1
Beretningens bilag 2.2., side 94 (983,b96).
- 99 -
borgmester uden fornøden bemyndigelse vil byrådet derfor i mange tilfælde alligevel blive
bundet, herunder sådan at det kan udløse et økonomisk tab, f.eks. hvis kommunen ønsker sig
frigjort fra en indgået kontrakt.
Borgmesteren har efter styrelseslovens § 31, stk. 1, og § 40, stk. 2, 3. punktum, en vis lovbestemt bemyndigelse til at handle på byrådets vegne (en form for stillingsfuldmagt).
Bemyndigelsen efter styrelseslovens § 31, stk. 1, vedrørende sager, som ikke tåler opsættelse
eller ikke giver anledning til tvivl, er imidlertid som beskrevet i afsnit 5.2.1.2. om den retlige
ramme og behandlet i flere tilsynssager meget begrænset.
Borgmesterens adgang til uden forudgående bevilling at iværksatte foranstaltninger efter styrelseslovens § 40, stk. 2, 3. punktum, er begrænset til foranstaltninger, der er påbudt ved lov
eller anden bindende retsforskrift, og bevilling skal da indhentes snarest muligt.
Som anført af Erik Harder i Dansk Kommunalforvaltning, 1988, side 132, og i flere tilsynssager, omfatter kriteriet i styrelseslovens § 31, stk.1, ikke adgang for borgmesteren til at
afgøre sager, der ikke giver anledning til tvivl om hvilken politisk afgørelse, der er flertal for:
”Der er tale om en legal bemyndigelse for borgmesteren, og den tvivl, der tales
om, kan derfor ikke være en politisk usikkerhed med hensyn til, om der vil kunne
blive flertal eller ej i kommunalbestyrelsen. I så fald skulle en borgmester med et
fasttømret flertal bag sig blot ved at spørge dette kunne afgøre alle sager uden om
kommunalbestyrelsen, da tanken om en afstemning i denne ikke kan give ham
anledning til tvivl om udfaldet.”
Erik Harder når efter yderligere overvejelser frem til:
”Konklusionen på det anførte er, at bevillingssager ikke i praksis vil være dækket
af borgmesterens bemyndigelse, og det samme vil gælde sager, der skal
fremsendes til højere myndighed, idet ethvert medlem kan forlange sin afvigende
mening ført til protokols og protokoludskrift medsendt ved fremsendelsen.
…”
Har byrådet truffet beslutning i en sag, optræder borgmesteren herefter i almindelighed på
kommunens vegne som den, der drager omsorg for, at byrådets beslutninger udføres - enten
som en bemyndigelse til at undersøge og forhandle nærmere angivne mål med henblik på ny
forelæggelse i byrådet eller som en bemyndigelse til at afslutte en sag på kommunens vegne.
- 100 -
Er der tale om, at borgmesteren gives bemyndigelse til at afslutte en sag på kommunens vegne
efter nærmere forhandling af kontraktvilkår af blot nogen betydning, foreligger der en
delegation, der efter både teori og tilsynspraksis kræver enstemmighed. 1
Anden form for mere praktisk færdiggørelse af en sag kan formentlig holdes uden for delegationsbegrebet og dermed kravet om enstemmighed, jf. Indenrigsministeriets skrivelse af 18.
marts 1992 vedrørende ”rent udfyldende detailbeslutninger”. Herunder må falde simpel
effektuering af byrådets beslutninger, herunder underskrift på en kontrakt og opfølgningshandlinger, hvor alle væsentlige vilkår i kontrakten er færdigforhandlede og godkendt i
byrådet.
Under hensyn hertil kan de i afsnit 5.3.1. i alt 87 omtalte sager med bemyndigelser efter bemyndigelsernes ordlyd umiddelbart søges opdelt således:
(1) Bemyndigelse til at undersøge og forhandle (forhandlingsmandat)
(2) Bemyndigelse til at forhandle og afslutte (delegation)
(3) Bemyndigelse til at afslutte (færdigekspedere)
Den nærmere opdeling af bemyndigelserne kan imidlertid ikke ske alene ud fra ordlyden.
Formuleringer som ”forhandle og endeligt aftale” kan dække over både store, komplicerede
og små, enkle ekspeditioner. Ved en ejendomshandel vil formuleringen ”godkende og endelig
berigtige” typisk dække en simpel ekspedition af skøde mv., men med krav om borgmesterens underskrift, jf. styrelseslovens § 32.
Det kan også i de enkelte tilfælde give anledning til diskussion, hvor langt bemyndigelsen
rækker, herunder ud fra de forudsætninger der kan uddrages af drøftelserne i økonomiudvalg
og byråd.
Langt de fleste af de omtalte 87 sager falder efter kommissionens opfattelse inden for
katogerien bemyndigelse til at afslutte (færdigekspedere) en sag, mens andre utvivlsomt alene
er en bemyndigelse til at undersøge og forhandle en sag.
1
Jf. dog bemærkningerne nedenfor vedrørende tilsynsrådets sagsredegørelse af 28. maj 2003 vedrørende TeamDanmarkbygningen.
- 101 -
Set i forhold til den rejste kritik er spørgsmålet om delegation imidlertid det mest interessante.
Det rummer spørgsmål om
• klarhed og bestemthed,
• kontrol og tilsyn,
• krav om enstemmighed og
• delegationsforbud.
Delegation fra byrådet til borgmesteren kan som anført af Preben Espersen i Delegation i
kommunestyret 1985, side 83, forekomme i forbindelse med ”enkeltstående bemyndigelser til
indenfor nærmere afgrænsede rammer at indgå aftaler med andre offentlige myndigheder eller
private”.
Der bør efter teori og praksis ved delegation stilles krav om, at delegationsbeslutningen er klar
og bestemt med hensyn til hvilke beføjelser, der overlades. Delegationen bør endvidere følges
op af kontrol og tilsyn, hvilket kan ske bl.a. ved at stille krav om efterfølgende forelæggelse af
trufne beslutninger til efterretning, jf. Preben Espersen ibid. side 56.
Visse beslutninger kan ikke delegeres. Det antages i teori og praksis, at der gælder et
delegationsforbud vedrørende en række beslutninger efter styrelseslovens §§ 40, 41 og § 45
om budget og regnskab, bevillinger, låneoptagelse og garantiforpligtelser samt visse takstfastsættelser, jf. afsnit 5.2.1.3.1.
Kravet om klarhed og bestemthed indebærer, at byrådsmedlemmerne har pligt til at præcisere
hvilke beføjelser, der afgives til borgmesteren, og få dette tilført beslutningsprotokollen.
Omvendt får borgmesteren som følge af dette krav sikkerhed for, at han ikke efterfølgende
kan mødes med berettiget kritik af at have overskredet sit mandat. Borgmesteren optræder
dog herudover med den begrænsning, at de faktiske omstændigheder for bemyndigelsen kan
vise sig så forskellige fra de i byrådet antagne, at borgmesteren af den grund må vende tilbage
til byrådet og evt. bede om et fornyet mandat.
- 102 -
Kravet om kontrol og tilsyn indebærer, at byrådsmedlemmerne må følge op på, hvorledes
bemyndigelsen blev udnyttet, evt. alene i form af en mundtlig orientering fra borgmesteren.
Der er med straffesagerne gjort op med den tanke, at en borgmester og en ordførende direktør
på kommunens vegne kan indgå og udnytte en kassekredit på 250 mio. kr. ud fra en
indfortolket eller forudsat bemyndigelse uden udtrykkelig vedtagelse i byrådet. Det samme
gælder tanken om, at en borgmester og en ordførende direktør på kommunens vegne kan
indgå låneaftale på 200 mio. kr. uden anden bemyndigelse end visheden om, at borgmesteren
repræsenterer et politisk flertal, der efterfølgende med overvejende sandsynlighed vil stemme
for låneoptagelsen.
Delegationsforbuddet efter styrelseslovens § 40, stk. 2, blev indskærpet med Indenrigsministeriets udtalelse af 26. januar 1996 vedrørende borgmesterens brev af 14. november 1991 med byrådet som angivet afsender - hvorefter kommunen påtog sig udgifter til flytning af
telefonkabler, uden at bevillingsspørgsmålet forinden var forelagt byrådet. Ministeriet fandt
derfor, at borgmesteren ved brevet havde truffet ”beslutning om bevillingskrævende foranstaltninger uden forudgående bevilling og dermed handlede i strid med den kommunale
styrelseslovs § 40, stk. 2.” Under hensyn til at byrådet efterfølgende havde godkendt dispositionen, fandt ministeriet ikke anledning til at foretage videre.
En proces, hvor Indenrigsministeriet godt fire år efter en faktisk disposition omgjorde tilsynsrådets afgørelse og herefter ikke foretog videre under hensyn til byrådets efterfølgende godkendelse af dispositionen, har muligt ikke gjort noget stort indtryk på hverken borgmester
eller det øvrige byråd i 1996, men der skete en markering af borgmesterens begrænsede
beføjelser.
Kritikken kan udmærket sammenfattes med Sabine Kirchmeier-Andersens ovenfor citerede
forklaring, hvorefter der, som vidnet så det, var
”for mange beslutninger, hvor borgmesteren fik en bemyndigelse til at færdigforhandle aftalerne, og når han havde fået bemyndigelsen, så hørte man ikke mere
til sagen. Vidnets indtryk var, at borgmesteren opfattede bemyndigelserne som et
carte blanche. Det gik efterhånden op for hende, at han ikke vendte tilbage med
yderligere oplysninger til byrådet, men bare kørte sagerne færdig selv. …”
- 103 -
og Peter Brixtoftes svar herpå i sin skriftlige redegørelse: 1
”Når borgmesteren er bemyndiget til at gennemføre noget, skal bemyndigelsen
tages alvorligt. Men som hovedregel vender sagerne tilbage. Såfremt det har
økonomiske konsekvenser, kan de f.eks. også dukke op i budgetforslaget hvorefter de godkendes igen. Det kan også være i form af en lokalplan - så der er
mange måder at vende tilbage til byrådet på.”
I den ovenfor nævnte sag om flytning af telefonkabler hedder det i ministeriets referat af
kommunens udtalelse: 2
”… Borgmesteren understregede, at KTAS-arealet burde være kendt for alle, at
alle breve var offentligt tilgængelige og efter anmodning udleveret i kopi til Dem,
at kommunen ikke på noget tidspunkt havde anset det for sandsynligt, at
løsningen af kabelspørgsmålet ville koste mere end det beløb, man nu regnede
med, og at denne udgift var meget beskeden i forhold til det samlede projekts
omfang.”
Peter Brixtofte har om tilsynsrådet udtalelse af 2. september 1993 vedrørende udlicitering af
kommunens driftsafdeling om spørgsmål A.3 forklaret: 3
”Ad billede 1 ”3. Er det lovligt, at Kommunen forpligter sig til at modtage
serviceydelser for 400.000 kr. p.a. efter regning, uden at det samlede Byråd er
bekendt med, hvad det er for serviceydelser?” forklarede vidnet, at
serviceydelserne på de 400.000 kr. stod i regnskabet, og det blev godkendt af
byrådet og revideret af KR hvert år. Vidnet har aldrig hørt om kritik på det punkt.
Byrådet har godkendt kontrakten, og det fremgår af byrådsreferatet.”
Kommissionen finder det illustreret med disse udsagn og i øvrigt af en række andre konkrete
forløb beskrevet navnlig i bind 6, kapitel 9, bind 7, kapitel 10 og 12, at der er givet vidtgående
bemyndigelser til borgmesteren, hvor der ikke er sket konkret opfølgning i byrådet af,
hvordan en bemyndigelse er udnyttet, men hvor resultatet kan udledes af budgetter,
regnskaber, lokalplaner, korrespondance og andre oplysninger, som byrådsmedlemmerne har
haft eller har kunnet skaffe sig adgang til.
Som nævnt bør der ved delegation stilles krav om, at delegationsbeslutningen er klar og
bestemt med hensyn til hvilke beføjelser, der overlades, ligesom delegationen bør følges op af
1
Beretningens bilag 2.02., side 94 (983,b96).
179-7,f1,b8. Fra Indenrigsministeriets sagsfremstilling i udtalelse af 26. januar 1996.
3
316-247
2
- 104 -
kontrol og tilsyn, hvilket kan ske bl.a. ved at stille krav om efterfølgende forelæggelse af
trufne beslutninger til efterretning.
Borgmesteren og administrationen har ansvaret for, at byrådsmedlemmerne præsenteres for et
fyldestgørende beslutningsforslag, og i særdeleshed hvis forslaget indebærer, at der gives en
bemyndigelse i form af delegation til endeligt at afslutte sagen.
Det bør således klart fremgå, om der gives en bemyndigelse til borgmesteren (eller viceborgmesteren) til at undersøge forhold og gennemføre forhandlinger med henblik på senere
forelæggelse for byrådet, herunder af et underskrevet udkast til kontrakt med forbehold af
byrådets godkendelse, eller der gives bemyndigelse til at træffe endelig afgørelse, dvs. delegation uden senere forelæggelse for byrådet.
I praksis ved kommuners aftaleindgåelse med private vil borgmesteren ofte, før sagen
kommer i byrådet, have orienteret økonomiudvalget undervejs med henblik på sikring af politisk opbakning til et senere beslutningsforslag i byrådet, men der kan også ske egentlig behandling i udvalg og byråd med principbeslutning og udtrykkelig bemyndigelse til at optage
forhandlinger (et forhandlingsmandat).
Indgår borgmesteren en aftale ”med forbehold af byrådets godkendelse”, og sker der faktisk
forelæggelse for byrådet, er der ikke tale om delegation af en afgørelseskompetence, men
alene at borgmesteren har udnyttet sit forhandlingsmandat ”på byrådets vegne”.
Det i afsnit 5.3.1.4. beskrevne forløb vedrørende køb af ejendommen Farum Hovedgade 5A
illustrerer et sådant forløb.
Kravet om enstemmighed ved delegation fremgår i Farum-sagen af tilsynsrådets udtalelse af
2. september 1993 om udlicitering af driftsafdelingen: 1
”Ifølge styrelseslovens § 31, stk. 1, kan formanden på kommunalbestyrelsen
vegne afgøre sager, som ikke tåler udsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen giver borgmesteren
videregående bemyndigelse til at afgøre sager, end der følger af den nævnte
1
175-12,b2
- 105 -
bestemmelse, forudsat at det ikke er i strid med lovgivningen, og at der i
kommunalbestyrelsen er enighed herom.”
Byrådets flertal gav i mødet den 4. december 1991 borgmesteren bemyndigelse til at indgå
”endelig aftale med Jydsk Rengøring A/S … herunder om endelig specifikation af arbejdsopgaverne og en prissætning.” Tilsynsrådet udtalte, at borgmesteren ikke havde haft det
tilstrækkelige beslutningsgrundlag fra byrådet til at kunne indgå aftalen med Jydsk Rengøring
A/S, da bemyndigelsen hertil ikke var meddelt af et enigt byråd.
Dette resultat må anses for at være i overensstemmelse med tilsynsmyndighedernes praksis,
jf. afsnit 5.2.1.3.
Tilsynsrådets udtalelse om enstemmighed gav imidlertid under afhøringen af Peter Brixtofte
anledning til følgende forklaring:
”… byrådet havde godkendt kontrakten. Det af Tilsynsrådet anførte, er det rene
sludder, for et mindretal kan ikke bestemme noget. Der var et flertal på 13
stemmer mod 8, der besluttede det. Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om,
hvordan et mindretal varetager sine interesser, og om ikke det efter ministeriets
praksis er et krav for at kunne delegere, at byrådet er enig, forklarede vidnet, at
mindretallet kunne udøve sine interesser for eksempel ved at rette henvendelse til
Tilsynsrådet. Men det er flertallet, der bestemmer, og der er ikke noget krav om
enstemmighed.”
Såfremt denne retsopfattelse har været generel i byrådet giver det en bedre forståelse for, at
også de øvrige krav til delegation synes nedtonet eller overset.
Ethvert medlem, der stemmer mod en delegation, har således krav på ny behandling i byrådet
af de endeligt forhandlede kontraktsvilkår mv., forudsat det er en egentlig delegation og ikke
blot ”rent udfyldende detailbeslutninger”.
Tilsynsrådet har efter 1993 behandlet sager, hvor borgmesteren efter flertalsbeslutninger er
bemyndiget til at indgå en kontrakt, og hvor krav om enstemmighed ikke har været et tema,
uanset byrådsmedlemmer i mindretallet ønskede de endelige aftaler forelagt i byrådet. Det
gælder to sager fra juni 2000.
- 106 -
Et flertal i byrådet bemyndigede den 6. juni 2000 borgmesteren til ”at indgå endelig kontrakt”
med Deloitte og Touche Business Services. SF ønskede den endelige kontrakt forelagt
byrådet. Der blev herefter indgået kontrakt af 23. juni 2000 omfattende ”Pensionsbutikken,
Boligbutikken og Børneydelser”. Der er ikke fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet,
jf. afsnit 5.3.1.49. Sagen er således behandlet som en almindelig flertalsafgørelse.
Et flertal i byrådet bemyndigede den 12. juni 2000 borgmesteren ”at indgå samarbejdsaftalen
med Team Danmark.” Sabine Kirchmeier-Andersen ønskede den endelige aftale sendt ”til
Byrådet til godkendelse”, men undlod at stemme. Hun stemte altså ikke imod. Der er ikke
fundet protokol om ny forelæggelse for byrådet, jf. afsnit 5.3.1.66. Sagen er således behandlet
som en almindelig flertalsafgørelse. Det gælder angiveligt også efter tilsynsrådets behandling.
Tilsynsrådet fandt således, at borgmesteren havde det fornødne beslutningsmæssige grundlag
for at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark. 1 Derimod havde de 14 byrådsmedlemmer, der stemte for bemyndigelsen, handlet i strid med styrelseslovens § 40, stk. 2,
idet der vedtoges at indgå en aftale uden at beløbsfastsætte de økonomiske konsekvenser i
form af en anlægsbevilling og et rådighedsbeløb, jf. afsnit 5.3.2.4.
I tilsynsrådet udtalelse af 11. august 2003 om tilbagesøgnings- og erstatningskrav var delegation derimod et tema. 2 Tilsynsrådet noterede sig, at der ikke var enighed om beslutningen om
at delegere kompetence til borgmesteren og forvaltningen til at afgøre sager om tilbagebetaling og erstatning, idet et byrådsmedlem stemte imod og ønskede evt. erstatningskrav
forelagt økonomiudvalg og byråd. Tilsynsrådet udtalte, at der som udgangspunkt kun kan ske
delegation til borgmesteren, hvis der i byrådet er enighed herom, mens delegation til
administrationen kan ske ved almindelig flertalsbeslutning.
Der var lagt op til en fremgangsmåde, hvor der til byrådsmedlemmernes orientering på
borgmesterens forkontor blev fremlagt en oversigt over sager, der forligtes, eller hvor der blev
stævnet, og dermed kun sager hvor der var truffet afgørelse på byrådets vegne. Efter
tilsynsrådets opfattelse var denne delegation næppe ”direkte ulovlig”. Tilsynsrådet foreslog i
stedet en model, hvor sagerne løbende blev lagt ”til byrådets gennemsyn før der træffes
afgørelse, dvs. før det besluttes at forlige, eller hvori der foretages stævning eller undlade
dette”. Fremgangsmåden indebar, at borgmesteren og forvaltningens var beføjet til at træffe
1
2
Tilsynsrådets sagsredegørelse af 28. maj 2003, jf. afsnit 5.3.1.66 og 5.3.2.4.
440-159,b17-31 (og 176-33,f19,b5-19)
- 107 -
afgørelse, medmindre et byrådsmedlem udnyttede sin initiativret til at bringe en sag til
byrådsbeslutning. Forudsætningen byggede på en antagelse om, at der reelt var tale om en
stiltiende afstemning om afgørelserne og efter skriftlig behandling:
”Hvis et medlem af Farum Byråd således ikke har foretaget sig noget efter at have
gennemgået listerne, må det lægges til grund, at det pågældende medlem har stemt
for, at kravet rejses eller har stemt for, at kravet ikke rejses. Et medlems ansvar vil
kunne blive gjort gældende i overensstemmelse med lov om kommunernes
styrelse § 61.
På baggrund af ovennævnte forudsætning er det således Tilsynsrådets opfattelse,
at der ikke er tale om en egentlig delegation til borgmesteren og forvaltningen,
men derimod må konstruktionen betragtes som en slags skriftlig behandling af
sagen.
For så vidt sager der haster f.eks. på grund af forældelse, er det Tilsynsrådets
opfattelse, at borgmesteren kan afgøre disse sager i overensstemmelse med lov om
kommunernes styrelse § 31, stk. 1, med deraf følgende ansvar.”
Efter et møde mellem repræsentanter fra kommunen og tilsynsrådets sekretariat blev proceduren tilrettelagt således, at byrådet på de ordinære møder orienteredes ”om de sager forvaltningen efter samråd med KL konsulenter og advokat agter at forfølge med egentlige krav,
inden der sendes krav ud.”
Derved kom man udenom en egentlig delegation, idet sagerne nu - efter den anvendte
konstruktion - blev anset som endeligt besluttede i byrådet.
Også ved enstemmige beslutninger om bemyndigelse til borgmesteren omfatter kritikken
spørgsmål om, hvorvidt der i bemyndigelsen til borgmesteren har ligget en tilstrækkelig klar
hjemmel til at indgå endelige aftaler, dvs. uden efterfølgende forelæggelse for byrådet og
dermed delegation, eller om bemyndigelsen har været begrænset til at undersøge og forhandle
vilkår for en aftale og evt. underskrive en aftale med forbehold om endelig godkendelse i
byrådet.
Da byrådets beslutning typisk er en tiltræden af økonomiudvalgets indstilling på baggrund af
forvaltningens sagsfremstilling i protokollen, er det derfor også i disse tilfælde væsentligt med
hvilken klarhed og bestemthed, en indstilling er formuleret. Indstillingen kan være præciseret
i et udleveret notat eller efter henvisning til andet materiale. Efter udvalgs- og byrådsarbejdet
- 108 -
kan bemyndigelsen være yderligere præciseret eller ændret. Endvidere kan der også efter
bemyndigelsen være fremkommet oplysninger eller indtrådt så væsentlige nye omstændigheder, at sagen uagtet bemyndigelsen bør forelægges for byrådet på ny.
I Farum-sagen viser oversigten, at bemyndigelser til borgmesteren navnlig blev givet sidst i
undersøgelsesperioden. Det kan have god sammenhæng med aktivitetsniveauet og det
praktiske behov. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der i mange tilfælde er givet borgmesteren meget vide bemyndigelser både i forhold til beslutningernes væsentlige karakter og i
forhold til de bindinger, der kan udledes af det anførte i protokollerne og i øvrigt af udleveret
materiale og lydoptagelser om forudsætningerne for de givne bemyndigelser.
Denne adgang til også at give vide bemyndigelser har imidlertid stået åben for byrådet alene
med de begrænsninger, der kan opstilles efter gældende ret, herunder for delegation.
Sammenfattende er retstilstanden efter kommissionens opfattelse derfor den, at hvis et byråd
vil bemyndige en borgmester ved delegation, kræves enstemmighed. Blot ét byrådsmedlem
kan kræve sagen forelagt i byrådet inden endelig aftale indgås. Sådan behandling skal da finde
sted alene med forbehold af borgmesterens begrænsede adgang til at træffe afgørelse efter
styrelseslovens § 31, stk. 1.
Det vil således være op til det enkelte byrådsmedlem at tage stilling til, om den bemyndigelse,
der gives til borgmesteren, er tilstrækkelig klar og entydig, og om der er den fornødne tillid
til, at borgmesteren uanset bemyndigelse vil vende tilbage til byrådet, hvis forudsætningerne
for bemyndigelsen svigter eller brister som følge af senere indtrufne omstændigheder. I
modsat fald kan bemyndigelsen begrænses således, at borgmesteren alene får et forhandlingsmandat til at indgå aftaler betinget af byrådets samtykke. Sådan forudsætning om ny
forelæggelse kan kræves tilført beslutningsprotokollen.
Også selvom der er givet en bemyndigelse til endeligt at indgå aftaler, bør det være det
sædvanlige, at borgmesteren efterfølgende orienterer om faktisk aftaleindgåelse efter bemyndigelse.
- 109 -
Det er - med denne retsopfattelse - næppe påkrævet eller i øvrigt hensigtsmæssigt at lovfæste
nærmere regler om, i hvilke tilfælde og under hvilke forudsætninger bemyndigelse, herunder
delegation, til borgmesteren kan finde sted. Hensynet til mindretal og offentligheden er tilgodeset ved, at delegationen kræver enstemmighed.
På den baggrund finder kommissionen ikke anledning til at foreslå ændringer i gældende ret.
5.4.
Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene
Der henvises om udvalgene og udvalgsformændenes rolle til bind 3, kapitel 4.4.5.
5.4.1.
Konkrete sager
5.4.1.1. Sager om ”hønsehus”, støjgener og nedrivning
Efter DR-udsendelsen ”Rapporten” den 4. december 1996, der omhandlede Svend Petersens
virksomhed inden for ejendomsbranchen, 1 blev der fremsat beskyldninger mod borgmester
Peter Brixtofte for at have grebet ind i konkrete forvaltningssager til støtte for Svend
Petersen. 2 Tidligere byrådsmedlem P. E. Gustafsson (C) blev ved endelig dom af 15. December 1998 idømt dagbøder for injurier ved i udsendelsen at have postuleret en sammenhæng
mellem sagsbehandling og økonomisk valgbidrag fra Svend Petersen. 3
I denne injuriesag - anlagt af kommunen og borgmesteren - omtaltes sager vedrørende ejendomsudvalgets, teknisk udvalgs og planudvalgets områder, nemlig den såkaldte ”hønsehussag” fra 1988 vedrørende byggeloven, sag fra 1989 vedrørende påbud om lukning af et autoværksted grundet støjgener og sag fra 1991 vedrørende påbud om lovliggørelse ved nedrivning af to - efter bebyggelsesprocent og beplantningsbælter - angiveligt ulovligt opførte tilbygninger. 4
1
216-6,b307
Svend Petersen og sagen har været omtalt bredt i medierne og er derfor ikke anonymiseret.
3
Efter Civilretten i Hillerøds dom af 3. oktober 1997 (819-36,f1,b267) med 15 dagbøder a 150 kr. Dommen blev
stadfæstet ved Østre Landsrets ankedom af 15. december 1998 (819-36,f2,b2). Om advokatbistand til borgmesteren i injuriesagen henvises til bind 3, kapitel 4.5.3.3.1.
4
De to af sagerne ligger før undersøgelsesperioden, men indgår i medieomtalen i 1996 og domstolsbehandlingen
i 1997-1998, og medtages derfor med henblik på at kunne give en sammenhængende redegørelse for begivenhedsforløbet i undersøgelsesperioden, jf. kommissoriets punkt 1.3.
2
- 110 -
På injuriesagen findes i ”hønsehussagen” et brev af 29. februar 1988 fra borgmesteren til
ejendomsudvalgets medlemmer: 1
”På ejendomsudvalgets møde den 22. d.m. har ejendomsudvalget vedtaget at
fastholde udvalgets tidligere beslutning vedr. ovennævnte ejendom. Efter min
opfattelse er udvalgets beslutning ikke fornuftig af 2 årsager:
1. Vedrørende “hønsehuset”: Kommunen kan naturligvis udtale sig om, hvad
ejendommen kan/ikke kan bruges til, men kommunen kan ikke blande sig i,
hvorvidt et eventuelt “hønsehus” indeholder brusebad, Van Gogh billeder, bidet
eller andre moderne bekvemmeligheder.
I denne burhønsetid kan kommunen ikke modsætte sig, at også høns får det bedre
i Farum end andre steder.
Jeg vil derfor henstille til udvalget, at de udtaler sig om, hvad ejendommen kan
anvendes til og ikke, hvordan den skal indrettes.
2. Badeværelsesbebyggelsen på 18,5 m² er afvist med den begrundelse, at
landejendomme ikke må blive for dyre og for fine.
Denne begrundelse er aldeles usaglig, da det ikke tilkommer kommunen at blande
sig i, hvor mange toiletter en landmand skal have.”
I injuriesagen er endvidere om lukning af et autoværksted fundet et brev af 17. august 1989
fra borgmester Peter Brixtofte til formanden for teknisk udvalg, Lis Jakobsen: 2
”Kære Lis
[Medarbejder NN] har orienteret mig om, at Teknisk Forvaltning i henhold til en
bemyndigelse fra Teknisk Udvalg vil kræve ”Toyota”s autoværkst lukket med
øjeblikkelig virkning.
Begrundelsen er, at ”Toyota” har overtrådt et påbud af 14.7.1988 fra Kommunen
om at holde værkstedets porte, døre og vinduer lukket, når der arbejdes. Der blev i
går klaget til Forvaltningen over, at dørene var åbne, og ved en besigtigelse
konstaterede Forvaltningen klagens berettigelse.
I kraft af, at jeg som Borgmester har den øverste daglige ledelse af Kommunens
administration, har jeg bremset påbudet om lukning af autoværkstedet.
Som drøftet telefonisk vil jeg i stedet bede dig indkalde Teknisk Udvalg på et
passende tidspunkt, for at Udvalget selv kan tage stilling til, om denne - meget
drastiske - forholdsregel skal tages i anvendelse.
1
2
218-59,f1,b264
216-31,b90
- 111 -
Jeg vil gerne gøre opmærksom på forvaltningslovens regler om partshøring,
navnlig § 19, stk. 1, 1. pkt: “Kan en part i en sag ikke antages at vær bekendt med,
at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har
gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme
med en udtalelse”.
Endvidere hedder det i miljølovens § 68: “Inden der træffes afgørelse om påbud
eller forbud, skal adressaten for disse beslutninger skriftligt underrettes om sagen
og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter loven om
offentlighed i forvaltningen (nu: forvaltningsloven) ….. Underretning ….. kan
undlades, hvis øjeblikkelig afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses
for åbenbart unødvendig”.
Det følger efter min mening af disse regler, at Kommunen ikke kan skride til
lukning af værkstedet, førend værkstedets ejer har haft lejlighed til at fremkomme
med en udtalelse om, hvorfor dørene ikke var lukket i går. Jeg har derfor bedt
Forvaltningen om at fremskaffe en sådan udtalelse snarest.
Endvidere vil jeg gerne bemærke, at jeg ikke kan se af Teknisk Forvaltnings notat
af 6.2.1987, at Udvalget har bemyndiget Forvaltningen til at påbyde virksomheder
lukket. Efter min mening har Teknisk Forvaltning derfor handlet uden
bemyndigelse, da Forvaltningen den 26.6.1989 - uden mit vidende - meddelte
Toyota, at såfremt der igen konstateres overtrædelse af påbudet om lukkede porte,
døre og vinduer, vil der blive nedlagt “forbud mod drift i de bygninger, der er
indrettet til quick-service”.
Endelig vil jeg gerne bede Teknisk Udvalg drøfte, om det ikke vil være rigtigst, at
alle spørgsmål om politianmeldelse - ligesom spørgsmål om lukning eller
fjernelse af virksomheder - skal forelægges for Udvalget. Denne regel har man i al
fald i Ejendomsudvalget f. v. angår overtrædelser af kommuneplanloven mm.
Jeg har sendt en kopi af dette brev til de øvrige medlemmer af Teknisk Udvalg.”
I en pressemeddelelse af 16. december 1996 skrev kommunen bl.a.: 1
”…
“Rapportens” hovedbudskab er, at politikere og embedsmænd i Farum Kommune
under ét med borgmesteren i spidsen i særlig grad har begunstiget en
erhvervsdrivende i byen, fordi denne påstås at have givet 50.000 kr. til en af
Venstres valgkampe.
På Farum Kommunes vegne tager borgmester Peter Brixtofte meget kraftigt
afstand fra denne udlægning, der skyldes en kombination af:
1. uhæderlig og usand journalistik udført af Jens Olav Jersild.
1
216-6,b147
- 112 -
2. usande og æreskrænkende påstande fremsat af et tidligere byrådsmedlem, der
på skift har forfulgt 3 borgmester og andre - formentlig i bitterhed over ikke selv
at være blevet borgmester.”
Baggrunden
…
I udsendelsen “Rapporten” omtales 3 konkrete sager. Den mest omtalte vedrører
et hønsehus og et badeværelse, der er lidt større end normalt.
Borgmesteren skrev - for snart 9 år siden - et brev den 29. februar 1988 til
kommunens ejendomsudvalg, hvori han bl.a. ironiserede over nogle begrundelser
vedrørende et hønsehus og et badeværelse.
Således var godkendelsen af badeværelset afvist med den begrundelse, at en
landmand ikke havde råd til et stort badeværelse. Dette argument brød
borgmesteren sig ikke om, hvilket Miljøankenævnet i øvrigt senere gav borgmesteren ret i. Men derudover anfægtede brevet overhovedet ikke ejendomsudvalgets indstilling om, at hønsehuset fortsat skulle bruges til erhverv og ikke til
bolig. Og brevet anfægtede overhovedet ikke den politianmeldelse, der i den
anledning var besluttet i 1987.
Brevet havde således ingen indflydelse på sagens forløb overhovedet. Og da
Miljøankenævnet i 1991 har truffet sine beslutninger fastholdt borgmesteren - på
politiets forespørgsel - politianmeldelsen, som politimesteren derefter stopper.
Det er derfor 100 pct. usandt, når Jens Olav Jersild i udsendelse som i
pressemeddelelse fortæller, at “hønsehusbrevet” fra borgmesteren stopper sagen.
Også de to andre sager er fremstillet i et helt forkert lys, hvilket fremgår af det
brev, som kommunens advokat fremsender til Danmarks Radios ledelse.
Farums Byråds embedsførelse har været lovlig og saglig, helt i overensstemmelse
med kommunens erhvervsvenlige politik.
…”
Herefter beskrives retslige skridt.
I brev af 16. december 1996 klagede kommunens advokat til DR med krav om genmæle og
beklagelse. Klagen indeholdt en sagsfremstilling. Det hedder bl.a.: 1
”ad ”Hønsehuset”
…
1
216-6,b129. Pressenævnet afsagde kendelse den 6. maj 1997. (819-36,b398).
- 113 -
Endeligt er det udklip Jens Olav Jersild under udsendelsen bringer af
borgmesterens brev til ejendomsudvalget misvisende for borgmesterens intention
med samme brev, idet udklippet er fjernet fra sin sammenhæng. Brevets
hovedindhold er en præcisering af, hvad der efter borgmesterens mening var
ejendomsudvalgets opgave, nemlig at udtale sig om den lovlige anvendelse af en
given ejendom - men derimod ikke om den pågældende ejendoms indretning.
Dertil kommer, at [journalist AA]’s omtale af borgmesterens brev til
ejendomsudvalget giver indtryk af, af det var ejendomsudvalget, der stod for at
skulle træffe beslutning i sagen. Sagen var imidlertid på daværende tidspunkt
indbragt for Miljøankenævnet og ejendomsudvalget var blot af Hovedstadsrådet i
den forbindelse blevet bedt om at tilkendegive sin holdning til den foreliggende
sag, nemlig om bygningen kunne bruges til beboelse eller hønsehus.”
Herefter følger formuleringen af et genmæle med bl.a. citat af borgmesterens brev af 29.
februar 1988. Efter dette hedder det i det formulerede genmæle:
”Det er ukorrekt, at dette brev afgjorde sagen, idet kommunen tværtimod overfor
Hovedstadsrådet fastholdt, at man ikke kunne anbefale en lovliggørelse. Sagen
blev af Miljøankenævnet den 22. august 1992 afgjort således, at badeværelset blev
godkendt, medens hønsehuset skulle tilbageføres til landbrugsformål. Selv
derefter fastholdt kommunen politianmeldelsen i et brev af 29. november 1991,
underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.”
Det hedder videre:
”ad ulovlige tilbygninger
…
Planudvalgets formand, Regner Møller, har i forbindelse med den meddelte
dispensation til Svend Petersen anført, at kommunens beslutning om at opgive
yderligere forfølgen af nedrivningssagen er begrundet i de ringe udsigter til at få
medhold i dette krav ved domstolene. Der er således intet, der tyder på, at
borgmesteren skulle have haft nogen indflydelse på Planudvalgets beslutning.
Dertil kommer, at straffesagen ikke som anført af [journalist AA] “helt aflyses”.
Som følge af dispensationen indskrænkes anklagen imidlertid til at vedrøre
bødestraf for byggeri uden byggetilladelse. Først da bøden på 10.000 kr. betales af
Svend Petersen, bortfalder sagen.
…
ad støjgener fra værksted
…
Ved skrivelse af 17. august 1989 meddelte Peter Brixtofte Lis Jakobsen, der var
formand for Teknisk udvalg, at han som borgmester havde bremset påbudet om
lukning af autoværkstedet, da det ville være i strid med reglerne om partshøring i
henhold til såvel Forvaltningsloven som Miljøloven ikke at give Svend Petersen
lejlighed til at udtale sig forinden beslutning om forbud mod virksomheden blev
- 114 -
truffet. Endvidere påpegede borgmesteren, at beslutninger af den pågældende art
efter hans mening burde træffes af Teknisk udvalg og ikke overlades til forvaltningen.
Lis Jakobsen har svaret på ovennævnte ved skrivelse af 20. august 1989, hvori
hun ikke bestrider borgmesteren kompetence til at gribe ind i en forbudsbeslutning og pålægge udvalget at indbringe sagen for byrådet. Hun pointerer dog,
at når borgmesteren standser en beslutning, standses også sagsbehandlingen.
Den 22. august 1989 afholdt Teknisk udvalg møde om sagen. Udvalget tog
herunder borgmesterens indgriben til efterretning. Derimod kritiserede udvalget,
at borgmesteren efter at have bremset forbudet, selv genoptog sagsbehandlingen
ved at anmode Svend Petersen om kommentarer ved skrivelse af 17. august 1989.
Efter udvalgets opfattelse burde al sagsbehandling være sat i bero, indtil udvalget
eller byrådet havde behandlet sagen. Teknisk udvalg indstillede, at overtrædelsen
af påbudet anmeldtes til politiet.
Økonomiudvalget behandlede sagen under møde den 29. august 1989. Økonomiudvalget blev herunder enige om at støtte Teknisk udvalgs indstilling vedrørende en politianmeldelse.
Endelig blev sagen gennemgået på et byrådsmøde den 6. september 1989. Det
blev på forslag fra konservative medlemmer af byrådet besluttet, at den tidligere
bemyndigelse til Teknisk Forvaltning skulle ændres, således at politianmeldelse
og påbud om lukning af virksomheder kun kan finde sted, efter forudgående
udvalgsbehandling, samt at der i den konkrete sag skulle indhentes forslag fra
ejeren til afhjælpning af generne.
Jens Olav Jersild refererer til sagen i udskriften s. 4 nederst. I Jersild’s referat og
som følge af sammenhængen i TV-udsendelsen fremstår sagen som om
borgmesteren har grebet personligt ind i sagen med det formål at hjælpe Svend
Petersen. Ved at undlade at referere baggrunden for borgmesterens indgriben, har
Jens Olav Jersild således stillet sagen i et forkert og for Farum kommune meget
beklageligt lys.
…”
Byrådsmedlem Lis Jakobsen (A) sendte den 16. december 1996 efter modtagelse af pressemeddelelsen og klagen fra kommunens advokat til DR samme dag sine kommentarer til
borgmesteren med henvisning til, at den offentliggjorte klage indeholdt omtale af hendes
rolle. Det hedder i Lis Jakobsens brev bl.a.: 1
”Borgmesterens brev til udvalgsformanden om standsning af forvaltningens
beslutning:
1
216-6,b143
- 115 -
Advokaten omtaler kun en del af dit brev til mig. Bl.a. er afsnittene om din
fortolkning af forvaltningsloven udeladt, herunder at kommunen ikke kan skride
til lukning af værkstedet førend værkstedets ejer har haft lejlighed til at udtale sig.
Han omtaler heller ikke din oplysning om, at du selv havde indhentet en udtalelse
fra Svend Petersen.
Mit svarbrev til borgmesteren:
Advokatens redegørelse har udeladt væsentlige afsnit af mit svar til dig: “Jeg vil
ikke på nuværende tidspunkt gå ind i en diskussion om din fortolkning af
forvaltningsloven eller miljøloven. ..“ og senere ... “Men måske bør du endnu
engang overveje dine indvendinger mod, at vi i udvalget har delegeret
kompetencen til politianmeldelse til teknisk forvaltning. Du har selv argumenteret
for, at udvalgene ikke skal arbejde med enkeltsager, men beslutte den overordnede
politik på et område og derefter overlade det til forvaltningen at udføre den
vedtagne politik. Teknisk udvalgs formål med at delegere kompetencen til
Teknisk forvaltning har været at sikre, at påbud, forbud og politianmeldelser i
miljøsager kunne ske hurtigst muligt - nøjagtigt som det er sket i den konkrete
sag.”
Min kommentar:
Jeg finder det væsentligt for forståelsen af hele sagsforløbet, at jeg påpeger, at
udvalget netop lever op til borgmesterens intentioner om at udvalgene skal
fastlægge de overordnede retningslinjer i miljøpolitikken, og at forvaltningen på
den baggrund kan handle hurtigt og effektivt. Advokatens redegørelse får heller
ikke frem, at jeg netop accepterer de styrelseslovsmæssige spilleregler ved at
acceptere din ret til at standse beslutningen om forbud mod fortsat drift, men at
jeg anmoder om, at du også overholder styrelsesloven ved ikke at gå ind i
sagsbehandlingen.
Delegation af kompetence.
Jeg mener også, det er vigtigt for forståelsen af sagsforløbet, at advokaten redegør
for Teknisk Udvalgs delegation til forvaltningen, som fremgår af indstillingsnotatet og udskriften fra Teknisk udvalg d. 10.2.87: “Forvaltningen bemyndiges til udstedelse af påbud/forbud og indgivelse af politianmeldelse i henhold til
de udarbejdede procedureregler, idet de gennemførte sager forelægges på førstkommende udvalgsmøde til efterretning med angivelse af de meddelte tidsfrister
m.v.” Det var et enigt Teknisk udvalg, der stod bag beslutningen.
Min kommentar:
Beslutningen var et resultat af udvalgets drøftelser om kommunens miljøtilsyn.
Udvalgets holdning var, at de kommunale ressourcer bedst kunne anvendes til at
vejlede virksomheder, der var interesseret i at følge reglerne, og at forvaltningen
ikke længere skulle bruge stort set al deres tid på de ganske få virksomheder, der
konstant overtrådte reglerne, trak sagerne i langdrag eller på anden måde viste, at
de ikke var indstillet på at få forholdene bragt i orden. Den slags virksomheder
- 116 -
skulle have et påbud om at bringe forholdene i orden inden for en rimelig frist og såfremt de ikke reagerede på påbudet - politianmeldes.
Teknisk udvalgs beslutning om delegation var offentlig, og hvis du havde været
uenig, kunne du have henvendt dig til Teknisk Udvalg.
Andre væsentlige udeladelser og mine kommentarer:
Af Teknisk forvaltnings notat af 18.8.89 fremgår en del flere klager, tilsyn og
påbud samt en Miljøstyrelsesafgørelse end nævnt i advokatens klage. Dette er
væsentligt, da Svend Petersen ved alle disse tilsyn har haft mulighed for at udtale
sig. Advokatens redegørelse burde også have indeholdt oplysning om, at ifølge
Miljøbeskyttelsesloven § 68, stk. 2 kan underretning udelades, hvis øjeblikkelig
afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.
Alt dette fremgår af bilagene til Teknisk udvalgs møde den 22.8.89. Forvaltningens kontakt d. 16.8. til planstyrelsen er ikke nævnt, kontakten til vicepolitimesteren er omtalt ufyldestgørende.
Endelig er selve udkastet til det skriftlige påbud om lukning slet ikke omtalt.
Teknisk forvaltning har altså i den pågældende sag handlet helt i overensstemmelse med de synspunkter, som Teknisk udvalg havde givet udtryk for.
…”
I Civilretten i Hillerøds dom af 3. oktober 1997 indgår en række parts- og vidneforklaringer. 1
Peter Brixtofte forklarede som part under retssagen bl.a. 2
”at han gennem sin planchef, Niels Erik Olsen, hørte diskussionen om
ejendommen, matr. nr. … , kaldet “hønsehuset”. Han blev irriteret over denne
diskussion, idet det for ham var et spørgsmål om, hvorvidt ejendommen var til
beboelse eller ej. Han fandt ikke nogen grund til at blande sig i, hvor stor en
landmands badeværelse måtte være. Den begrundelse, der var givet, fandt han
ikke fyldestgørelse nok. At han har brugt hentydningen til Van Gogh billeder var
for at være morsom. Han havde ikke anden interesse i at henvende sig til
Ejendomsudvalgets medlemmer end at få diskussionen bragt på et sagligt plan.
Han har ikke haft kompetence til at beordre Ejendomsudvalget til at træffe
beslutninger om noget. Udvalget fastholdt beslutningen. Der er tale om et internt
brev, der kun blev udleveret til udvalgets medlemmer, og formuleringen må
betragtes som privat sjov.
…
Han skrev i sin egenskab af borgmester under på alle vigtigere beslutninger. Han
er som borgmester formand for kommunalbestyrelsen og derudover øverste
administrative leder. Udvalgene har ikke nogen selvstændig kompetence. De
1
2
218-59,f1,b511f (og 819-36,f1,b267)
218-59,f1,b513 og 515
- 117 -
handler på vegne af byrådet. Borgmesteren skal påse, at de beslutninger, der
træffes i udvalgene, er overensstemmende med byrådets mening, og det er hans
pligt at påse det. Foreholdt bilag 18, et referat af Farum Byråds møde den 6.
september 1989, forklarer han, at han engang i mellem griber ind som sket.
Sagsøgte har da også stemt sammen med ham. Det usædvanlige er, at der er et
andet flertal i Ejendomsudvalget, end der er i byrådet. Det er sket i andre tilfælde,
at han har grebet ind, og han har for nylig gjort det i forbindelse med en
hyrevognsansøgning, fordi man havde glemt at anmode om en udtalelse. Han greb
ind vedrørende Toyotabygningen, idet embedsmændene ikke havde overholdt
forvaltningsloven.
Vedrørende spørgsmålet om nedrivningen af Toyotabygningen, jfr. bilag C,
forklarer han, at man normalt efter praksis ikke kommer langt med nedrivningssager. Der har været tale om en 0,2% overskridelse, og efter hans opfattelse var
det spild af kommunens penge at føre en håbløs sag for at få bygningen revet
ned.”
Klaus Elbæk Jørgensen, juridisk konsulent i kommunen, forklarede som vidne: 1
”Efter styrelseslovens § 31 er borgmesteren kommunens øverste administrative
leder. Den øvrige myndighed har byrådet eller de stående fagudvalg. Sager af
principiel karakter forelægges for udvalget, hvorimod rutinesager behandles af
administrationen. Det er borgmesteren, der bestemmer, hvor sagerne skal ende.
Foreholdt, at borgmester Peter Brixtofte underskrev næsten alle sager, afgjort af
udvalgene, bekræfter han, at sådan korrespondance skal underskrives af
borgmesteren. Borgmesteren kan efter en udvalgsbeslutning pålægge udvalget at
indbringe denne for byrådet. Borgmesteren kan ikke selv træffe beslutninger,
bortset fra embedsmandsafgørelser, som han kan ændre i kraft af sin øverste
administrative ledelse.
Vedrørende Toyotabygningen forklarer vidnet, at det var embedsmændene i
Teknisk Forvaltning, der var ved at lukke virksomheden. Sagsøgeren standsede
sagsbehandlingen, fordi der i strid med reglerne i forvaltningslovgivningen ikke
var foretaget høring af værkstedets ejer. Det var en rigtig forvaltningsretlig
beslutning. Han kan ikke huske, at kommunen nogensinde har lukket et værksted.
Det var ikke tit i Brixtoftes tid og heller ikke i den tidligere borgmesters tid, at
borgmesteren standsede sagerne, efter at de havde været i udvalgene. …
Vedrørende “hønsehuset” forklarer vidnet, at forholdene ifølge Miljøankenævnets
afgørelse fra 1991 var sådan, at bygningerne skulle tilbageføres til landbrug. Det
var ikke kommunens opgave at holde øje med dette. Det er amtet, idet der er tale
om landzone, der skal føre kontrol. …”
Lis Jakobsen, byrådsmedlem (A) og fra 1986 formand for teknisk udvalg, og fra slutningen af
1987 for ejendomsudvalget, forklarede som vidne: 2
1
2
218-59,b518
218-59,b520
- 118 -
”Hun husker en sag om støj på Toyota-ejendommen. Hun var på det tidspunkt
formand for teknisk udvalg og var uenig med Peter Brixtofte vedrørende hans
håndtering af sagen. Man vedtog i 1987 nogle procedurer vedrørende miljøtilsyn
om, hvad forvaltningen kunne gøre her og nu, og der blev meddelt en
delegationsbeføjelse til forvaltningen gående ud på, at de kunne udstede forbud
mod fortsat drift og påbud. Da man fik støjklager vedrørende Toyotaejendommen, kørte forvaltningen sagen efter de vedtagne regler, men Peter
Brixtofte standsede forvaltningens arbejde. Hun ville gerne have det skriftligt.
Hun er enig i, at han havde kompetence til at standse en beslutning, men hun
protesterede imod, at han gik egentlig ind i sagsbehandlingen ved, at han bad
Svend Petersen om at komme med et forslag til løsning af problemerne. Der
havde været masser af frister og fristforlængelser ved Toyota-ejendommen, og
efter hendes opfattelse var det ikke nødvendigt at indhente en udtalelse, når man
havde haft lejlighed til at udtale sig, som Svend Petersen havde i sagen tidligere.
…
Vedrørende “hønsehuset” bad Hovedstadsrådet om en udtalelse fra kommunen.
Zielberg 1 indkaldte til et møde, hvor man fastholdt sit standpunkt. Foreholdt
skrivelsen af 29. februar 1988 forklarer vidnet, at hun betragtede det som en
indblanding, men det ændrede ikke hendes stillingtagen. Hun kan ikke huske
andre tilfælde, hvor borgmesteren har blandet sig i udvalgets arbejde.
Vedrørende overskridelsen af bebyggelsesgraden i Toyota-bygningen forklarer
vidnet, at Svend Petersen havde fået tilladelse til at overskride bebyggelsesgraden
een gang. De 3 Venstrestemmer i udvalget vedtog at trække politianmeldelsen
tilbage, idet de gav udtryk for, at de var indstillet på at dispensere fra
bebyggelsesgraden under forudsætning af, at der blev etableret et plantebælte.
Hun protesterede mod den sidste udvidelse, idet hun var af den opfattelse, at det
var retten, når sagen var indbragt herfor, der skulle afgøre, om bygningerne skulle
rives ned. …”
Erik Christensen, byrådsmedlem (F), medlem af ejendomsudvalget fra 1986, forklarede som
vidne:
”… “hønsehussagen” endte i maj 1997 på den måde, at Niels Erik Olsen og han
havde været til møde med Frederiksborg Amts Miljø- og Teknikudvalg. Man
enedes om at foretage uanmeldt besøg på ejendommen for at konstatere, hvad
ejendommen blev brugt til. Man konstaterede, at der var lager og arkiv, hvorefter
der ikke skete mere i sagen.
Vidnet har ikke været generet af Peter Brixtofte’s holdninger. Der har været sager,
hvor han syntes, at Peter Brixtofte skulle have holdt en lavere profil. Han kan
erindre, at Peter Brixtofte skrev et brev vedrørende “hønsehussagen”, og han var
af den opfattelse, at Peter Brixtofte blandede sig, selvom han havde lov til det i
henhold til styrelsesloven. Udvalget havde delegeret politianmeldelse og påbud og
forbud til forvaltningen.
1
Daværende formand for ejendomsudvalget.
- 119 -
Det var vidnets opfattelse, at “hønsehussagen” blev lukket med det uanmeldte
besøg. Efter hans opfattelse var det amtet, der havde tilsynet, idet der var tale om
zonelovgivning.”
Brit Schøt-Nielsen, ingeniør i kommunen, forklarede som vidne: 1
”En del af hendes arbejdsområder var miljøtilsyn med autoværksteder. Hun var på
Svend Petersen's Toyota-ejendom og konstaterede, at et meddelt påbud var
overtrådt, idet der blev støjet for meget. Hun meddelte mundtligt, at værkstedet
skulle lukkes. Normalt skulle der så bagefter have været lavet en skriftlig
bekræftelse, men hun blev da nærmest sat af sagen, da hun kom hjem. Hun mener,
det var borgmesteren, der stoppede sagen, der herefter kørte i udvalg. Hun har
ikke opfattet, at hun har gjort noget forkert, idet hun havde bemyndigelse til at
lukke værkstedet. Det var hendes afdelingsleder eller den tekniske direktør, der
satte hende af sagen. Herefter var der megen fokus på Teknisk Forvaltning af
hendes arbejde, og hendes korrespondance gik forbi borgmesterens kontor et par
måneder. Hun har hverken tidligere eller senere været med til at lukke virksomheder. …”
I Østre Landsret blev der ikke afgivet forklaringer af interesse for det her behandlede emne.
5.4.1.2.
Sag om møbelsalg
Planudvalget behandlede den 31. oktober 1995 under punkt 45 ”Påbud om stop af annonceret
detailhandel af møbler på matr.nr. [Rugmarken]”. 2 Det fremgår af sagsfremstillingen bl.a., at
planudvalget den 23. marts 1995 havde meddelt afslag på dispensation til at drive detailhandel med møbler fra ejendommen på grund af manglende parkeringsmuligheder. Efter
annoncering i Farum Avis om møbelsalg i tiden 27.-29. oktober meddelte kommunen den 26.
oktober påbud om at undlade at gennemføre det annoncerede detailsalg. Forvaltningen
konstaterede ved besigtigelse, at der den 27. og 28. oktober på trods af påbuddet var åbent for
detailsalg af møbler. Udvalget tiltrådte, at der foretoges politianmeldelse.
Borgmester Peter Brixtofte skrev den 8. december 1995 således til ”Formanden for Planudvalget”: 3
”Den 31. oktober d.å. har Planudvalget vedtaget, at der skal foretages politianmeldelse for overtrædelse af planloven og partiel byplanvedtægt nr. 4 i
1
218-59,f1,b525
431-5,f6,b74
3
620-7,f3,b46. Formanden var Regner Møller (V).
2
- 120 -
anledning af, at der fra ejendommen [Rugmarken] i dagene fra den 27. til den 30.
oktober var blevet gennemført detailsalg af møbler.
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, pålægger jeg herved
Planudvalget at indbringe denne sag for Byrådet uden unødigt ophold.”
I protokollen fra planudvalgets møde den 19. december 1995 hedder det under beslutning: 1
”Borgmesteren har annulleret sit påbud af 8. december 1995 om at bringe sagen i
Byrådet.
Planudvalget fastholder afslaget på ansøgning om lagersalg af møbler fra ejendommen matr.nr. … [Rugmarken] af 23. marts 1995.
Under hensyntagen til, at det ikke kan afvises, at påbudet mod et annonceret
møbelsalg fra ovennævnte ejendom den 27.-29. oktober d.å., dateret den 26.
oktober 1995, pga. forsendelsesmetoden som almindelig post, er kommet så sent
frem, at det ikke har været praktisk muligt at standse salget, annullerer Planudvalget politianmeldelsen.
Lis Jakobsen (A) og Eric Christensen (F) kan medvirke med den tilføjelse, at
politianmeldelsen mod ejeren skal opretholdes.”
5.4.1.3.
Sag om plejeboliger
Den 18. september 1996 skrev borgmester Peter Brixtofte til medlemmerne af Farum Byråd
om plejeboliger i Farum Vest: 2
”På dagsordenen for Plan- og Miljøudvalgets møde i går var der under
overskriften: Orientering fra Formanden optaget følgende:
“Formanden orienterer om Plejeboligerne i Farum Vest.
Repræsentanter for Arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen A/S vil være til stede og
gennemgå skitseprojektet på dets nuværende stade.
Endvidere er Natursamrådet indbudt.”
Udvalget vedtog følgende:
“Sagen overføres til sager til behandling.
Udsættes til behandling på et ekstraordinært møde i Plan- og Miljøudvalget den 1.
oktober 1996 kl. 16.00.”
1
2
431-5,f6,b84
620-8,f2,b14-15
- 121 -
Endvidere er jeg blevet orienteret om, at Udvalget har pålagt Arkitektfirmaet at
udarbejde et alternativt forslag til placering af plejecenterets bygninger inden den
1. oktober.
I den anledning vil jeg gerne oplyse følgende:
Det ligger uden for Plan- og Miljøudvalgets kompetence at pålægge Arkitektfirmaet at udarbejde et sådant forslag.
I den af Byrådet vedtagne lokalplan er der nemlig afsat et byggefelt, inden for
hvilket bygherrerne (Boligselskabet Farumsødal og Socialudvalget) uden indblanding fra andre selv kan bestemme placeringen af de enkelte bygninger.
Plan- og Miljøudvalgets pålæg til Arkitektfirmaet er derfor ugyldigt og for så vidt
uden betydning.
Da det imidlertid er vigtigt i denne store sag at have rene linier og undgå
misforståelser og forsinkelser, har jeg indkaldt Økonomiudvalget og Byrådet til
møder om sagen på mandag kl. 8.30 og 9.00.
Jeg henviser til styrelseslovens § 32 a, stk. 3, 1. pkt., der lyder sådan:
“Formanden (d.v.s. kommunalbestyrelsens formand) kan standse behandlingen af
en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag ved skriftligt at pålægge
udvalget at indbringe sagen for kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold.”
Det hedder i byrådets protokol for den 23. september 1996 under punkt 105 ”Ny plejeboliger
med tilhørende servicearealer” bl.a.: 1
”Plan- og Miljøudvalget har den 17. september 1996 pålagt Arkitektfirmaet at
udarbejde et alternativt forslag til placering af de ny plejeboliger og disses
servicearealer inden den 1. oktober 1996.
Borgmesteren foreslår, at Byrådet ophæver dette pålæg og godkender den
placering, som Socialudvalget har vedtaget.”
Socialudvalget besluttede på sit møde samme dato at anbefale ”arkitektens samlede forslag til
placering af borgercenter …”
”Hans Carl Nielsen Socialdemokratiet og Bo Finsen SF kan gå ind for forslaget,
men beklager at socialudvaget ikke kan afvente resultatet af det ultimative forslag
til anden orientering af plejehjemsbyggeri, som planudvalget den 16.9.96 vedtog.
Dette under henvisning til usikkerheden hos venstre, om i hvilket udvalg
kompetencen skal ligge.” 2
1
2
249-7,b183
476-1,f4,b90-92
- 122 -
Økonomiudvalget anbefalede indstillingen. Helene Lund (F) og Hans Carl Nielsen (A) henholdt sig til henholdsvis Bo Finsens (F) og egen udtalelse i socialudvalget.
Byrådet tiltrådte indstillingerne.
5.4.1.4.
Metax-sagen
Tilsynsrådets udtalelse af 24. november 2003 i Metax-sagen omfattede bl.a. spørgsmål om
udvalgsformandens kompetence til at give dispensation og borgmesterens materielle kompetence. 1
Om udvalgsformandens beføjelser og rolle i Metax-sagen henvises til bind 3, kapitel 4.4.5.
Som led i den uvildige advokatundersøgelse blev undersøgt kommissoriepunkt 9.7.: 2
“Spørgsmål om, hvorvidt planlovens regler er overholdt, og om Farum Kommune
har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med meddelelse af tilladelse til
byggeri af en Metax tankstation”
Det blev i den forbindelse gennemført interviews med bl.a. tidligere udvalgsformand Lars
Gram og embedsmændene Jørgen Jensen og Jørn Frederiksen.
I tilsynsrådets udtalelse af 24. november 2003 er Lars Gram refereret for bl.a. følgende: 3
”Han havde ikke fået noget direkte pålæg fra Peter Brixtofte, men han tog
udgangspunkt i den andenhånds besked, han havde fået fra Jørgen Jensen om, at
Peter Brixtofte syntes, at projektet var en god idé, men det betød ikke, at Lars
Gram ikke foretog de juridiske vurderinger i forhold til Planloven, i forhold til
Styrelsesvedtægten og i forhold til delegationsreglerne.
Lars Gram vurderede, at dispensationen kunne tages som en formandsbeslutning.”
Det hedder videre som referat af Jørgen Jensens forklaring:
1
254-16,b6-40. Sagen vedrørte i øvrigt, om der var en kritisabel sammenhæng mellem en meddelt dispensation
vedrørende tilkørselsforhold ved en Metax benzintank og et sponsorat fra Metax til Farum Boldklub A/S, jf. bind
7, kapitel 11.3.2.6. og borgmesterens habilitet, jf. dette bind, kapitel 5.6.4.3.
2
254-16,b224
3
254-16,b11ff. De bagved liggende interviews findes på 469-5.
- 123 -
”Jørgen Jensen, der i 1999 var Bygningskonsulent og Beredskabschef i Farum
Kommune, har bekræftet, at han over for Lars Gram havde meddelt, at det var
blevet oplyst - vist nok af Teknisk Direktør Jørn Frederiksen - at borgmesteren
ønskede projektet med etablering af en Metax-tankstation fremmet.
…
Jørgen Jensen havde ikke selv talt med Peter Brixtofte om sagen. Efter hans
erindring fik han sagen overbragt med en seddel på om, at den hastede. Der var
ingen nærmere forklaring. …
Efter Jørgen Jensens opfattelse var 2 til 3 dages sagsbehandlingstid sædvanlig i
Farum Kommune for hastende sager.
Det hedder videre som referat af Jørn Frederiksens forklaring:
”… Jørn Frederiksen har bekræftet, at han bad Jørgen Jensen om at behandle
sagen vedrørende etablering af en Metax-tankstation i Farum. Jørgen Frederiksen
havde fra Peter Brixtofte fået besked på, at sagen ønskedes fremmet hurtigst
muligt, og at Peter Brixtofte syntes, at det var en fornuftig idé med etablering af
en Metax-tankstation.
…
Jørn Frederiksen har oplyst, at det for Peter Brixtofte var vigtigt at give tilladelse
til, at en sådan virksomhed kom til Farum. Man havde godkendt etableringen af
en OK tankstation på Bytorvet, og Peter Brixtofte mente, at det var fornuftigt med
en lavpristank, der kunne konkurrere på prisen.
…
Jørn Frederiksen har bekræftet, at formanden for Plan- og Miljøudvalget ifølge
delegationsreglerne kunne handle alene i sager om disse. Han oplyser, at en
sagsbehandlingstid på 2-3 dage var sædvanlig i sager, hvor der forelå en såkaldt
“Borgmesterordre” om, at sagen skulle ekspederes hurtigt. Ifølge Jørn Frederiksen
var det ikke forventeligt, at Borgmesteren ville acceptere en tilbagemelding om, at
projektet ikke kunne lade sig gøre, eller at der først skulle foretages nabohøring,
hvilket ville vare 14 dage - 1 måned.”
Om borgmesterens beføjelser hedder det i tilsynsrådets udtalelse: 1
”3.4.2. En borgmester har ikke i sin egenskab af øverste daglige leder nogen
indholdsmæssig kompetence udover den, som han er udstyret med i sin egenskab
af formand for kommunalbestyrelsen og formand for økonomiudvalget. Efter
styrelsesloven tilkommer der således ikke borgmesteren nogen indholdsmæssig
instruktionsbeføjelse overfor udvalgene eller forvaltningens arbejde for udvalgene. Dermed har borgmesteren heller ikke nogen ret til at påvirke sagernes
materielle indhold.
1
254-16,b6-40. Medtaget i beretningens bilag 3.
- 124 -
I den uvildige undersøgelse pkt. 9.7.3.2. giver både Lars Gram, Jørgen Jensen og
Jørn Frederiksen udtryk for, at man under sagsbehandlingen var klar over, at Peter
Brixtofte syntes det var en god idé, hvis Metax kunne etablere sig i Farum. Både
formanden for Plan- og Miljøudvalget, der formelt traf afgørelsen, og forvaltningen, som udarbejdede oplægget til formandens afgørelse, har således redegjort
for, hvorledes de i deres sagsbehandling var opmærksom på borgmesterens
indstilling til, hvordan sagen skulle afgøres.
Jørgen Jensen taler om at få pålæg om at udstede byggetilladelse, jf. ovenfor pkt.
1.4., s. 8. Jørn Frederiksen udtaler, at det ikke var forventeligt, at Peter Brixtofte
ville acceptere et svar om, at etableringen af Metax ikke kunne lade sig gøre, jf.
ovenfor pkt. 1.4., s. 10. Hvorimod Lars Gram har udtalt, at han ikke modtog et
direkte pålæg fra Peter Brixtofte om at meddele tilladelse, jf. ovenfor pkt. 1.4. s.
7. 1
På denne baggrund er det Tilsynsrådets opfattelse, at Peter Brixtofte har overskredet sin kompetence som borgmester ved med sine udtalelser at have udøvet en
materiel påvirkning af sagsbehandlingen inden for udvalgets sagsområde.
3.4.3. En kommunes prioritering af sager er underlagt kravet om saglighed. En
prioritering skal ske ud fra saglige kriterier, og opprioritering af en sag må derfor
ikke betyde en usaglig forskelsbehandling.
De to afgørelser om henholdsvis dispensation fra planloven og byggetilladelse
blev begge truffet på 3 dage. Det fremgår af den uvildige undersøgelse,
kommissoriepunkt 9.7.3.2, at 2-3 dage var almindelig sagsbehandlingstid i Farum
Kommune, når der var tale om en formandsafgørelse, der hastede.
Flere steder i den uvildige undersøgelse, kommissoriepunkt 9.7.3.2 fremgår det, at
Metax-sagen hastede, uden at det begrundes hvorfor. Farum Byråd har dog i en
udtalelse af 10. maj 2000, Tilsynsrådets j.nr. 2000-951/339, kommenteret sagsbehandlingstiden med en henvisning til, at byggesagen har været ukompliceret på
baggrund af Metax’s faste konstruktionskoncept.
Tilsynsrådet må dog på baggrund af den uvildige undersøgelse, kommissoriepunkt
9.7.3.2 lægge til grund, at sagens hastende karakter i forvaltningen primært skyldtes, at daværende borgmester Peter Brixtofte ønskede sagen behandlet hurtigt.
Hvorvidt en sag er af hastende karakter kan ikke antages at være en del af sagens
materielle indhold. At foretage denne vurdering ligger dermed ikke umiddelbart
uden for de funktioner, borgmesteren har som kommunens øverste administrative
leder.
Det må dog antages, at et krav om så kort sagsbehandlingstid, at en sag er afgjort
på 2-3 dage, kan have indflydelse på det materielle indhold af en afgørelse.
Såfremt den daværende borgmester Peter Brixtofte ved at udtale sig om, at sag
skulle behandles hurtigt, generelt har kunne foranledige, at sagsbehandling blev
1
Se forklaringerne i beretningens bilag 3 under 254-16,b6-40.
- 125 -
foretaget indenfor 2-3 dage, må det antages, at den daværende borgmesters
udtalelser kan have været egnet til materiel indblanding i udvalgets arbejde.
I den konkrete sag har det forhold, at sagen af daværende borgmester Peter
Brixtofte betegnes som hastende, efter Tilsynsrådets vurdering givet anledning til
at sagen blev behandlet uden naboorientering efter planlovens § 20, jf. ovenfor
pkt. 3.1.4.
Uanset dette foreligger der dog ikke oplysninger i den uvildige undersøgelse,
kommissoriepunkt 9.7.3.2, hvoraf det fremgår, at der ved Metax-sagen er lagt
vægt på usaglige hensyn ved prioriteringen af denne sag frem for andre sager i
forvaltningen.
Til trods for, at Tilsynsrådet finder daværende borgmesters udtalelser om sagens
hastende karakter var egnet til at påvirke det materielle indhold af udvalgets
arbejde, finder Tilsynsrådet således ikke på det foreliggende grundlag, at det er
godtgjort, at der ved opprioriteringen at sagen har været lagt vægt på usaglige
kriterier.”
Under punkt 5. tilsynsrådets konklusion hedder det herefter:
”Tilsynsrådet har fundet, at dispensationerne fra planloven er meddelt i strid med
lovens regler om naboorientering, og at den dermed forbundne mulighed for at
høre naboernes holdning til en dispensation forud for afgørelsen således er
forspildt.
Videre har Tilsynsrådet fundet, at Plan- og Miljøudvalgets delegationsbeslutning
af 22. januar 1998 er i strid med de forvaltningsretlige principper for delegation.
På denne baggrund har Lars Gram, som formand for Plan- og Miljøudvalget,
handlet i strid med de forvaltningsretlige principper for delegation, da han traf
afgørelse i overensstemmelse med udvalgets interne regler.
Tilsynsrådet har yderligere fundet, at daværende borgmester Peter Brixtofte var
inhabil, da han den 4. august 1999 underskrev Farum Kommunes godkendelse af
afløbsprojektet og statistiske beregninger. 1
Endvidere har Tilsynsrådet fundet, at daværende borgmester Peter Brixtofte ved at
blande sig i det materielle indhold på Plan- og Miljøudvalgets sagsområde
overskred den kompetence, han var tillagt som borgmester.
Tilsynsrådet har dog ikke fundet holdepunkter i den uvildige undersøgelses
delrapport om kommissoriepunkt 9.7. for at antage, at det er godtgjort, at der har
været varetaget usaglige hensyn i Farum Kommunes sagsbehandling.
På denne baggrund finder Tilsynsrådet således ikke anledning til at foretage sig
videre i sagen.”
1
Jf. omtalen i afsnit 5.6.4.3.
- 126 -
5.4.2.
Forklaringer
5.4.2.1. Embedsmænd
Vidnet Bente Abildstrøm, kommunaldirektør, har forklaret: 1
”Foreholdt ændringer i styrelsesvedtægten af 10. maj 1989, 2 forklarede vidnet, at
hun ikke husker udtalelsen fra samarbejdsudvalget. Hun forklarede, at der generelt
var problemer med adskillelsen mellem det administrative og det politiske niveau.
Det var almindelig praksis, at hvis borgerne var utilfredse med en afgørelse,
særligt afgørelser truffet i socialforvaltningen, henvendte de sig til borgmesteren
eller formanden for socialudvalget. Afgørelsen blev herefter ofte omgjort.
Personalet gav udtryk for, at de følte sig til grin, og selv om de omgjorte
afgørelser ikke var direkte ulovlige, idet afgørelserne ofte bygger på et skøn,
gjorde det arbejdet med at fastlægge retningslinjer for behandling af sager efter
særligt bistandsloven vanskeligt. Vidnet hørte om flere klager fra personalet. …”
Vidnet Leif Frimand Jensen, ordførende direktør, har forklaret: 3
”Adspurgt om det forekom, at politikerne omgjorde forvaltningsafgørelser, f.eks.
efter at en borger var gået til en udvalgsformand, og om reaktionen herpå i
embedsværket, forklarede vidnet, at det havde han været ude for flere gange. Det
var en dum ting for en embedsmand, hvis man fik omgjort en beslutning, som var
truffet ud fra de udmeldte politiske retningslinjer og udvalgsformanden så - uden
at præmisserne var ændret - af subjektive, følelsesmæssige grunde ændrede
beslutningen. Det gav irritation i embedsværket. Som socialchef sad han ofte med
som rådgiver, når der på den faste mødetid torsdag med socialudvalgsformanden
var åbent for borgerhenvendelser til politikerne. Nogle gange kunne sagerne
afgøres umiddelbart. Hvis der kom nye oplysninger i en sag, kunne der træffes en
ny beslutning. Socialrådgiveren var nogle gange med. Ellers var det vidnets
opgave at gå til medarbejderen og fortælle om den beslutning, der var truffet af
politikerne, og begrundelsen herfor. Det er også på landsplan kendt, at politikerne
kan lade sig påvirke af enkeltsager, når borgeren dukker op ”med grædende børn
og dug på brillerne”. Adspurgt om embedsværket havde rejst problemstillingen
over for borgmesteren, forklarede vidnet, at det mente han ikke, var sket.
Borgmesteren har også på borgermøder kunnet sige om sager, at den kikker vi på
eller laver om, hvorefter borgmesteren har talt med udvalgsformanden, der så er
gået videre til forvaltningen.”
1
316-1,b6
35-1,f5,b25. Det hedder: ”Desuden ønsker Rådhusets hovedsamarbejdsudvalg at støtte bestræbelserne på at
opnå en klar opgavefordeling mellem det politiske og administrative niveau.”
3
316-238
2
- 127 -
5.4.2.2. Byrådsmedlemmer
Vidnet Ruth Bek, byrådsmedlem (V), har forklaret: 1
”Adspurgt om forholdet mellem borgmesteren og de enkelte udvalg samt om
borgmesteren kunne være uenig i konkrete udvalgsbeslutninger, forklarede vidnet,
at hun ikke erindrer, at borgmesteren har omgjort en udvalgsbeslutning, men det
er svært at huske præcist i dag.
Foreholdt vidnet Bente Abildstrøms forklaring 2 forklarede vidnet, at hun husker,
at der i socialudvalget og på andre områder var nogle eksempler på, at afgørelser
blev omgjort af borgmesteren, men det gjaldt ikke på vidnets område. Vidnet
havde egen træffetid på sit eget udvalgsområde. De borgere, der havde problemer
og ønskede foretræde, blev henvist til vidnet og ikke til borgmesteren.
Foreholdt borgmester Peter Brixtoftes brev af 29. februar 1988 til ejendomsudvalgets medlemmer 3 og adspurgt om noget sådan var mere almindeligt
forekommende, forklarede vidnet, at hun aldrig har været udsat for noget sådant.
Adspurgt af kommissionen om vidnet er bekendt med, at det var noget, der
forekom, forklarede vidnet, at det nok også afhang af hvilken konstellation, der
var i udvalget, og hvilken partifarve formanden for udvalget havde. I vidnets
periode var alle udvalgsformænd Venstrefolk, og derfor var der ingen problemer.
Venstregruppen havde i den grad et flertal bag sig.”
Vidnet Leif Jørgensen, byrådsmedlem (V), har forklaret: 4
”Adspurgt om borgmesteren blandede sig i udvalgenes beslutninger, forklarede
vidnet, at det skete ikke, så vidt vidnet ved af.”
Vidnet Arne Blom, byrådsmedlem (V), har forklaret: 5
”…Vidnet har aldrig været ude for, at borgmesteren omgjorde et udvalgs
afgørelse. Tværtimod har han i begyndelsen fået meget hjælp. F.eks. havde vidnet
en sag om spildevandsrensning. Efter meget tæt dialog med Peter Brixtofte blev
de enige om at købe hjælp udefra til opgaven på grund af skærpede krav
vedrørende rensning af spildevand. Derfor fik de et kvalificeret samarbejde med
firmaet Krüeger.”
Vidnet Peter Brixtofte, borgmester (V), har i sin skriftlige redegørelse, beretningens bilag
2.2., side 3 kommenteret Bente Abildstrøms vidneforklaring:
1
316-205
316-1, navnlig b5-6
3
218-59,f1,b264
4
316-206
5
316-209
2
- 128 -
”Side 6. Linie 1-7:
PB: Det er en helt forkert oplysning at fremstille det som et Farum - fænomen. I
stort set alle kommuner har borgmester og udvalgsformænd træffetid med henblik
på at modtage for eks. klager eller forslag fra borgerne. Det kan naturligvis føre til
en ændring af afgørelser til borgerens fordel. Det er jo det, der er meningen. Hvad
skal man ellers med folkevalgte? At det kan falde enkelte skrankepaver for brystet
i Farum som i andre kommuner, er forudsigeligt.”
5.4.3. Sammenfatning og vurdering
Borgmesterens rolle i forhold til udvalgene må vurderes efter, om der alene er tale om, at
borgmesteren benytter sin lovbestemte ret efter § 31 a, stk. 3, til at gribe ind og standse en udvalgsbeslutning med henblik på, at den indbringes til afgørelse i byrådet, eller om der er tale
om en - efter borgmesterens kompetence - ikke tilladelig indgriben med henblik på at påvirke
en konkret sagsbehandling.
Det er ønskeligt, at borgmesteren begrunder sit indgreb, i hvert fald hvis begrundelsen
vedrører overholdelse af formelle regler. 1 Et udvalg kan selv ændre sin beslutning med den
følge, at borgmesteren så ikke længere har anledning til at gribe ind, jf. afsnit 5.4.1.2. om den
annullerede politianmeldelse. 2 Netop denne indgriben indeholdt dog ikke en begrundelse. I
sagen om plejeboligerne var der en argumentation, jf. afsnit 5.4.1.3.
I sagerne omfattet af injuriesagen er faktisk benyttelse af indgrebsretten ikke godtgjort i ”nedrivningssagen”. I ”hønsehussagen” og ”støjsagen” benyttes indgrebsretten ikke i form af en
meddelt beslutning efter § 31 a, stk. 3. Korrespondencen navnlig vedrørende ”støjsagen” kan
måske tages som udtryk for en advisering om, at borgmesteren ville benytte sin indgrebsret,
hvis udvalget fastholdt sit standpunkt. Peter Brixtofte forklarede i injuriesagen om ”hønsehussagen” om udvalgets beslutning: ”Han fandt ikke nogen grund til at blande sig i, hvor stor
en landmands badeværelse måtte være. Den begrundelse, der var givet, fandt han ikke
fyldestgørelse nok.”
1
Lovkommentaren, 2010, side 267: ”Der er ikke efter loven noget krav om, at borgmesterens indgriben skal
have en særlig begrundelse ud over den selvfølgelige, at borgmesteren skal anse det for hensigtsmæssigt, at
kommunalbestyrelsen får lejlighed til at behandle sagen. Indgrebsretten kan altså også benyttes i de tilfælde,
hvor borgmesteren er uenig i indholdet af en afgørelse, uanset at borgmesteren ikke i øvrigt har nogen beføjelse
med hensyn til den pågældende beslutning.”
2
Lovkommentaren, 2010, side 268.
- 129 -
Borgmesterens udnyttelse af sin lovlige indgrebsret bør i øvrigt i forhold til udvalg og
forvaltning ske med respekt af både faglighed og det faktum, at beslutningskompetencen
ligger hos byråd og udvalg alene med forbehold for de beføjelser, borgmesteren på byrådets
vegne og på økonomiudvalgets vegne efter loven er tillagt som formandsafgørelser og efter
delegation, jf. også afsnit 5.5.3.
Borgmesteren har således - som det også fremgår af tilsynsrådets udtalelse i Metax-sagen ikke kompetence til at ”blande sig i det materielle indhold”, men kan ved hjælp af indgrebsretten sikre, at sagen bringes op i byrådet, der herved får lejlighed til at tage stilling til sagen.
Borgmesteren har efter omstændighederne pligt til at gribe ind og standse behandlingen af en
sag. Det antages at være tilfældet, hvor en forventet beslutning med betydelig grad af
sikkerhed vil være ulovlig, og hvor ulovligheden har en vis grovhed. Sådan pligt kan også
opstå, hvis en beslutning vil kunne påføre kommunen et ikke bagatelagtigt tab. 1
Tilsynsrådet fandt efter sin udtalelse i Metax-sagen, at borgmesteren
”ved at blande sig i det materielle indhold på Plan- og Miljøudvalgets sagsområde
overskred den kompetence, han var tillagt som borgmester.
Tilsynsrådet beskæftiger sig således med, om borgmesteren har påvirket sagernes materielle
indhold.
Efter det faktiske forløb, som tilsynsrådet lagde til grund for sin afgørelse, havde borgmesteren givet udtryk for, at det var en god ide, at der blev givet tilladelse til etablering af
benzintanken, og at det var en hastende sag.
Det må antages, at en generel hurtig, effektiv og forsvarlig sagsekspedition netop er et emne,
borgmesteren bør interessere sig for som øverste daglige leder, jf. pligten efter § 31, stk. 3, 3.
pkt., til at påse sagernes ekspedition.
Tilsynsrådet skriver herom:
”Hvorvidt en sag er af hastende karakter kan ikke antages at være en del af sagens
materielle indhold. At foretage denne vurdering ligger dermed ikke umiddelbart
1
Lovkommentaren, 2010, side 267.
- 130 -
uden for de funktioner, borgmesteren har som kommunens øverste administrative
leder.
Det må dog antages, at et krav om så kort sagsbehandlingstid, at en sag er afgjort
på 2-3 dage, kan have indflydelse på det materielle indhold af en afgørelse.
Såfremt den daværende borgmester Peter Brixtofte ved at udtale sig om, at sag
skulle behandles hurtigt, generelt har kunne foranledige, at sagsbehandling blev
foretaget indenfor 2-3 dage, må det antages, at den daværende borgmesters
udtalelser kan have været egnet til materiel indblanding i udvalgets arbejde.”
Herefter foretager tilsynsrådet overvejelser om den konkrete betydning. Efter tilsynsrådets
vurdering gav ”det forhold, at sagen af daværende borgmester Peter Brixtofte betegnes som
hastende” anledning til, at sagen blev behandlet uden naboorientering. Det hedder videre:
”Uanset dette foreligger der dog ikke oplysninger i den uvildige undersøgelse,
kommissoriepunkt 9.7.3.2, hvoraf det fremgår, at der ved Metax-sagen er lagt
vægt på usaglige hensyn ved prioriteringen af denne sag frem for andre sager i
forvaltningen.
Til trods for, at Tilsynsrådet finder daværende borgmesters udtalelser om sagens
hastende karakter var egnet til at påvirke det materielle indhold af udvalgets
arbejde, finder Tilsynsrådet således ikke på det foreliggende grundlag, at det er
godtgjort, at der ved opprioriteringen at sagen har været lagt vægt på usaglige
kriterier.”
En borgmester kan som øverste daglige leder af administrationen op- eller nedprioritere en
sags behandling i forhold til andre sager og således eksempelvis gøre en konkret sag til en
hastesag. Det afgørende er, om en sådan forskelsbehandling er begrundet i forvaltningsretligt
set saglige hensyn og dermed en sagligt begrundet fravigelse af det almindelige krav om
ligebehandling i den offentlige forvaltning.
Forløbet giver ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.
5.5.
Øverste daglige leder af administrationen
I dette afsnit behandles borgmesterens funktion som øverste daglige leder af den kommunale
administration. Organisations- og personaleforhold behandles i kapitel 6-8.
- 131 -
5.5.1.
Konkrete sager
5.5.1.1. Byrådets ansvar for borgmesterens handlinger (Ulla Andersen-sagen)
Psykolog Ulla Andersen modtog en advarsel i anledning af en ironiserende tale, som hun
holdt ved kommunaldirektør John Frederiksens afskedsreception. Tilsynsrådet udtalte den 7.
november 1994, at Farum Kommunes tildeling af en advarsel var ”klart ulovlig”.Borgmester
Claus Lange, der var medlem af tilsynsrådet, anmodede ved brev af 10. november 1994
Indenrigsministeriet om at vurdere tilsynsrådets udtalelse og tilsluttede sig i øvrigt Farum
Byråds udtalelse i sagen. Efter Indenrigsministeriets svar af 26. februar 1997 fandt ministeriet,
at ”Farum Kommune ikke lovligt kunne beslutte at meddele Ulla Andersen en advarsel på
grund af indholdet af talen”. 1 Dette forløb er behandlet i bind 5, kapitel 7.4.2.
I ministeriets svar refereres en supplerende udtalelse fra Farum Byråd af 12. december 1994,
hvori det bl.a. hedder:
”Advarslen er meddelt af Borgmesteren som indehaver af den øverste daglige
ledelse af Kommunens administration, jf. styrelseslovens § 31, stk. 2.
Byrådet har i sin udtalelse af 13. oktober 1994 udtalt, at Byrådet ingen bemærkninger har til den advarsel, som Kommunens administrative ledelse har tildelt Ulla
Andersen.
Det er Tilsynsrådets opfattelse, at Byrådet ved at afgive denne udtalelse har
“påtaget sig et direkte ansvar for den omhandlende advarsel”.
Det kan ikke være rigtigt.”
Ministeriet udtaler herom:
”For så vidt angår det anførte om, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt ikke var
kompetent til at afgive en udtalelse om Farum Kommunes tildeling af en advarsel
til psykolog Ulla Andersen, fordi beslutningen herom blev truffet af borgmesteren
og den administrative ledelse, og ikke havde været forelagt byrådet, økonomiudvalget eller stående udvalg, inden der blev truffet beslutning, skal Indenrigsministeriet bemærke følgende:
Det almindelige kommunale tilsyn omfatter kommunalbestyrelsen og dennes
medlemmer samt kollegiale organer under denne, hvis medlemmer er valgt af og
blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, medlemmer af de kollegiale organer
1
175-20,f1,b2
- 132 -
samt kommunale fællesskaber og medlemmer af fællesskabets organer, jf. § 61,
stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
Borgmesteren er som kommunalbestyrelsesmedlem, men ikke som organ, omfattet af det kommunale tilsyn efter § 61 i lov om kommunernes styrelse.
Der er således alene kommunalbestyrelsen og de i § 61, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse nævnte organer, der kan være adressater for sanktioner efter §
61.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at afgørelser truffet af den kommunale
forvaltning eller af borgmesteren i dennes egenskab af leder af forvaltningen ikke
kan gøres til genstand for vurdering af den kommunale tilsynsmyndighed.
Kommunalbestyrelsen har efter styrelseslovens § 2, stk. 1, det overordnede ansvar
for hele den kommunale virksomhed. Kommunalbestyrelsen er kompetent til at
træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen. Den skal drage omsorg
for og føre tilsyn med, at kommunens forvaltning organisatorisk og personalemæssigt fungerer tilfredsstillende, og kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere,
hvis der inden for forvaltningen konstateres en retsstridig adfærd.
…
Den kommunale tilsynsmyndigheds tilsyn med, at en kommunalbestyrelse overholder lovgivningen kan derfor indebære en bedømmelse af sager, der er afgjort
uden kommunalbestyrelsens medvirken.
Tilsynsmyndigheden kan således anmode kommunalbestyrelsen om at tage
stilling til en sag, hvor det er gjort gældende, at der foreligger retsstridige forhold i
kommunens forvaltning. Hvis der konstateres sådanne retsstridige forhold, uden at
kommunalbestyrelsen griber ind, kan tilsynsmyndigheden om fornødent anvende
sanktioner over for kommunalbestyrelsen med henblik på at få forholdet bragt til
ophør.
…
De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke afvise en rejst sag om ulovlighed i
en kommunalforvaltning med den begrundelse, at beslutningen ikke er truffet af
kommunalbestyrelsen.
…
Det forhold, at den konkrete sag alene blev behandlet af borgmesteren og
forvaltningen, er således ikke ensbetydende med, at tilsynsrådet af den grund
burde afholde sig fra at vurdere lovligheden af kommunens dispositioner.
…”
- 133 -
5.5.1.2. Borgmesteren som klagemulighed (Sagsbehandlingstid)
En borger klagede den 16. september 1997 til tilsynsrådet over langsom sagsbehandling i
kommunen. Det hedder bl.a.: 1
”Det drejer sig om en sag om en evt. lokalplanovertrædelse anmeldt af undertegnede til Teknik & Miljø, Farum Kommune d. 22. april 1997 (Journalnr. …), og
trods adskillige rykkere fra min side er sagen endnu ikke blevet behandlet - ja, jeg
har faktisk dags dato, d.v.s. næsten 5 måneder efter, telefonisk fået oplyst af
Teknik & Miljø at det kan have lange udsigter, da man p,g.a. personalemangel vil
nedprioritere min sag hver gang noget andet skønnes vigtigere.”
Tilsynsrådet svarede ved brev af 16. september 1997 under vedlæggelse af Indenrigsministeriets og Justitsministeriets pjece ”God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune”. Det hedder i pjecen bl.a.: 2
”Klage over, at god forvaltningsskik ikke er overholdt
Hvis borgeren er utilfreds med myndighedens behandling af sagen, bør borgeren i
første række henvende sig til myndigheden selv. Det er mest naturligt først at
kontakte den pågældende sagsbehandler. Herefter kan der klages til myndighedens ledelse. Vedrører klagen en kommune, kan der klages til borgmesteren,
som er den øverste daglige leder af den kommunale forvaltning, eller til kommunalbestyrelsen …
Hvis borgeren fortsat er utilfreds, kan borgeren rette henvendelse til en eventuel
overordnet myndighed.
Borgeren har også mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. De
kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke behandle klager over manglende
overholdelse af god forvaltningsskik.”
Tilsynsrådet svarede, at man ikke foretog videre under henvisning hertil og til, at lovgivningen ikke indeholder generelle regler om sagsbehandlingstiden, ligesom det anføres i
pjecen, at det ikke generelt kan besvares, hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid overskrider grænsen for, hvad der efter god forvaltningsskik er acceptabelt.
Se i øvrigt forklaringer i afsnit 5.4.2.
1
2
175-29,b4
143-1,b8
- 134 -
5.5.1.3. Begrænsninger i byrådsmedlemmers adgang til embedsværket
Der henvises herom til beskrivelsen i bind 3, kapitel 4, vedrørende dels byrådsmedlem Lis
Jakobsens breve af 4. og 6. oktober 1996 (afsnit 4.4.2.5.) og borgmesterens brev af 17. maj
2000 om henvendelser fra SF's byrådsgruppe og tilbagekaldelsen heraf den 22. juni 2000
(afsnit 4.4.2.10.) og kommissionens bemærkninger (afsnit 4.4.7.2.).
5.5.1.4. Underskrift og indgrebsret (sag om lysmaster)
Tilsynsrådet afgav den 14. november 2001 udtalelse om borgmester Peter Brixtoftes habilitet
i forbindelse med kommunens byggetilladelse til opførelse af lysmaster i Farum Park, jf.
herom afsnit 5.6.4.2. 1 Sagen indeholder også spørgsmål om borgmesterens underskriftkompetence sammenholdt med retten til at koordinere og gribe ind. Det fremgår af sagen, at
borgmesteren generelt underskrev byggetilladelser sammen med en embedsmand fra teknisk
forvaltning. 2
Det hedder i tilsynsrådets udtalelse med henvisning til en foreløbig tilkendegivet
retsopfattelse:
”Tilsynsrådet tilkendegav som sin opfattelse, at det forhold, at en person har
underskriftskompetence i al almindelighed indebærer, at vedkommende ved sin
underskrift kan og skal indestå for indholdet af den pågældende skrivelse, hvilket
må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i sagsbehandlingen.
Farum Byråd anfører hertil:
“3) Det har i lang tid været fast praksis i Farum Kommune, at borgmesteren
sammen med en embedsmand underskriver alle byggetilladelser, der udstedes i
Farum Kommune.
Borgmesteren er dermed som den øverste daglige leder af kommunens administration - jf. Styrelseslovens § 31 - med sin underskrift garant for den trufne
afgørelse overfor såvel ansøgeren som for Byrådet.
Specielt når der som i nærværende sag er tale om en administrativ afgørelse, der
træffes på Byrådets vegne, anser vi det for yderst vigtigt, at borgmesteren står som
garant for den trufne afgørelse.
1
254-16,b459
Om borgmesterens underskrift henvises også til Peter Brixtoftes forklaringer i retten i injuriesagen omtalt i
afsnit 5.4.1.1.:”Han skrev i sin egenskab af borgmester under på alle vigtigere beslutninger”.
2
- 135 -
Borgmesteren har ikke deltaget i behandlingen af byggesagen om lysmasterne ved
Farum Park eller i behandlingen af andre byggesager, og kommunen kan ikke
anerkende påstanden om, at borgmesterens underskrift uden samtidig deltagelse i
sagsbehandlingen må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i sagsbehandlingen. Borgmesterens underskrivelse af byggetilladelserne i Farum Kommune er som nævnt en garanti for borgerne og Byrådet og har intet med deltagelse i sagsbehandlingen at gøre.
Borgmesterens underskrivelse af byggetilladelsen til lysmasterne ved Farum Park
er således sket som et sædvanligt led i proceduren ved udstedelse af byggetilladelser i Farum Kommune og uden at borgmesteren har deltaget i behandlingen
af sagen. På denne baggrund anser Farum Kommune det for meningsløst at tale
om inhabilitet i forbindelse med borgmesterens underskrift på byggetilladelsen.”
Tilsynsrådet er enigt i, at borgmesterens ledelsesfunktioner efter § 31 i den kommunale styrelseslov indebærer modifikationer til Tilsynsrådets foreløbige udtalelse.
Borgmesterens ledelsesfunktioner er nærmere beskrevet i betænkning 894/1980
om kommunale styrelsesformer m.v. (s. 48 ff) og i betænkning 996/1983 om
ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret (s. 41)
Det antages, at borgmesteren som udgangspunkt kan kræve enhver sag forelagt til
underskrift, ikke med henblik på umiddelbar ændring eller rettelse i øvrigt, men
med henblik på overvejelse af spørgsmålet om koordination og indgrebsret.
Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte retningslinier for, hvilke sager der skal
forelægges borgmesteren til underskrift. Det antages, at det må følge af borgmesterens særlige funktioner, at det tilkommer borgmesteren at underskrive
udgående skrivelser, om end det betyder, at den materielle beslutningsret og den
formelle underskrifsret herved vil blive udøvet af forskellige organer og eventuelt
betyder en begrænsning af udvalgenes umiddelbare kompetence.
Heroverfor står, at det af forvaltningslovens § 3, stk. 3 følger, at en person, der er
inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i
øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.
I John Vogters kommentarer til forvaltningsloven (3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag) anføres (s. 191):
Den grundlæggende betingelse for, at der kan foreligge inhabilitet, er, at den
pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen rent faktisk gør det
muligt at få indflydelse på afgørelsens resultat. Det vil i praksis navnlig medføre,
at en foreliggende interesse typisk ikke vil afskære den pågældende fra at udføre
mere teknisk betonede funktioner, der er uden betydning for den materielle
beslutning i forbindelse med sagsbehandlingen i modsætning til selve beslutningsprocessen.”
- 136 -
Der synes at være enighed mellem Tilsynsrådet og Farum Byråd om, at borgmesterens underskrift må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i
sagsbehandlingen.
Det anføres endvidere af John Vogter (s. 188), at forvaltningslovens regler om
inhabilitet kan være suppleret eller erstattet af regler i særlovgivningen, samt at
regler kun bør fastsættes, hvis der er et særligt behov herfor.
Tilsynsrådet finder ikke, at der er tilstrækkelig sikre holdepunkter for at antage, at
reglen i § 31 i den kommunale styrelseslov har karakter af en regel i særlovgivningen, der erstatter forvaltningslovens § 3, stk. 3.
Tilsynsrådet lægger herved blandt andet vægt på, at der ikke i de 2 ovennævnte
betænkninger er udtrykkelig støtte for en sådan antagelse.
Tilsynsrådet har endvidere overvejet i hvilket omfang de hensyn til borgmesterens
muligheder for at varetage sine lovmæssige opgaver efter styrelseslovens 31, der
ligger bag antagelsen om en vidtgående underskriftskompetence, gør sig gældende
for en sag, hvor borgmesteren er inhabil. De hensyn, der fremhæves, er hensynet
til koordination og indgrebsret. Hensynet til indgrebsret gør sig ikke gældende for
en sag, hvor borgmesteren er inhabil, da han som følge af inhabiliteten er afskåret
fra at gøre brug af sin indgrebsret. Alene hensynet til koordinationsmulighederne
er efter Tilsynsrådets opfattelse ikke tilstrækkeligt tungtvejende til at danne
grundlag for en antagelse om eksistensen af en regel (med hjemmel i styrelsesloven) om underskriftkompetence for borgmesteren, der erstatter forvaltningslovens § 3, stk. 3.
Det fremgår, at borgmesteren ikke bortset fra at underskrive den omhandlede
byggetilladelse, har medvirket til behandlingen af sagen.
På den baggrund, og da tilladelsen er meddelt udadtil, foretager Tilsynsrådet ikke
videre for så vidt angår den konkrete sag.
Da det synes at fremgå, at borgmester Peter Brixtofte generelt underskiver
byggetilladelser på Kommunens vegne uanset evt. inhabilitet og at denne praksis
er i overensstemmelse med Byrådets beslutning, skal Tilsynsrådet henstille, at
Farum Byråd/borgmester Peter Brixtofte foretager en fornyet vurdering af
spørgsmålet med henblik på at træffe de nødvendige beslutninger til sikring af en
efterlevelse af forvaltningslovens § 3, stk. 3 i forbindelse med fremtidige sager.
Tilsynsrådet skal anmode om at blive orienteret om de beslutninger, denne udtalelse giver Farum Byråd/borgmester Peter Brixtofte grundlag for at træffe.”
Tilsynsrådet rykkede den 12. marts 2002 og den 18. april 2002 for svar. 1
1
179-103,f1,b351
- 137 -
Farum Kommune skrev den 16. august 2002 til tilsynsrådet: 1
“Behandlingen af byggesager sker nu som tidligere i teknisk afdeling. Med
hensyn til underskrift af byggetilladelser sker dette efter nu indført fast praksis
ligeledes kun i teknisk afdeling. Dette gælder alle byggetilladelser, således også
byggetilladelser hvor der i forbindelse med byggetilladelsen foreligger en behandling af en dispensationsansøgning.
Borgmesteren bliver orienteret om sager af principiel karakter og sager, hvor der
meddeles afslag på byggeandragender, men deltager som anført ikke i behandlingen af sagerne og underskriver ikke byggetilladelserne.
Med den nu indførte praksis for behandling og underskrift på byggetilladelser, er
det herved sikret, at borgmesteren ikke kommer i et habilitetsproblem, som det
foreliggende vedrørende byggetilladelsen til lysmasterne ved Farum Park.
Da praksis vedrørende byggetilladelserne nu er ændret, anser vi den rejste
habilitetsproblematik for løst. Vi vil derfor lade denne sag udgå af kommissoriet
for den uvildige undersøgelse.”
Tilsynsrådet svarede den 22. august 2002, at man efter de iværksatte ændrede rutiner var
indforstået med, at punktet udgik af kommissoriet for den uvildige undersøgelse. 2
5.5.1.5. Sagsbehandling vedrørende byplanvedtægt og ungdomsboliger
Der henvises herom til beskrivelsen i bind 5, kapitel 7.4.4 og bind 8, kapitel 12.3.2.9.
I Hillerød Kriminalrets dom af 10. april 2007 hedder det side 678 om forhold 4 bl.a.: 3
”Forløbet omkring Marie Kruses Skole i det tidlige forår 2001 og det indledende
forløb omkring Rugmarken indeholder intet strafbart forhold og nævnes kun
summarisk. Det er uden betydning, om ansvaret for den forvirrede sagsbehandling
omkring det kuldsejlede projekt om byggeri på en del af Marie Kruses Skoles
grund påhviler Jørn Frederiksen, eller om sammenhængen snarere er, at dette
projekt var uigennemførligt fra begyndelsen på grund af naboskabet til Stavnsholt
kirke og stiftsøvrighedens indgriben samt nødvendigheden af indhentelse af
Undervisningsministeriets samtykke. Forløbet viser dog tiltalte Brixtoftes
betydelige interesse i hurtig gennemførelse af projektet. Dette gælder også
forløbet omkring udskiftningen af Lene Sierckes notat af 2. maj 2001, hvorefter
projektet ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægten, med Erik Frandsens
notat af 8. s.m., hvorefter sådan overensstemmelse bestod, udarbejdet efter
udtrykkelig ordre, snarere pression fra Brixtofte.”
1
254-16,b21
254-16,b21
3
238-99,b722. Dommen er medtaget som beretningens bilag 9.1 og ankedommen som bilag 9.2.
2
- 138 -
5.5.1.6. Retningslinjer for Farum Kommunes administration
Et byrådsflertal søgte efter Farum-sagens opkomst at begrænse borgmester Peter Brixtoftes
råderum ved den 12. marts 2002 i byrådet at vedtage retningslinjer for Farum Kommunes
administration.
Byrådsmedlem Berit Torm (V) anmodede tilsynsrådet om at vurdere lovligheden af disse retningslinjer.
Tilsynsrådet udtalte herefter den 6. september 2002, at det generelt var tilsynsrådets opfattelse, at de vedtagne retningslinjer havde karakter af politiske målsætninger og krav. 1
Der henvises om dette forløb i 2002 til bind 15, kapitel 25.3.2. og om nye retningslinier i
2003 til beskrivelsen i bind 3, kapitel 4.4.6.
5.5.2.
Forklaringer
Vidnet Peter Brixtofte, borgmester (V), har forklaret: 2
”Det har altid været vigtigt for vidnet at slå fast, at han er politiker og som sådan
er valgt af borgerne og varetager deres interesser. Det er ikke det samme for
embedsmændene, der ikke er valgt af borgerne. Da vidnet tiltrådte som
borgmester, ønskede han at lave en forandring, således at han som borgmester
ikke kun var leder af byrådet, men også reel leder af administrationen. Borgmesterens rolle som leder af administrationen fremgår direkte af styrelsesloven,
og den rolle tog han alvorligt. Han var således meget bevidst om at sætte sig som
chefen for forvaltningen.
…
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om hvorvidt borgmesteren kunne
”overrule” embedsmændene ved uenighed, forklarede vidnet, at hvis han var
uenig med en embedsmand i en sag, så skulle den efter hans mening forelægges
for byrådet til afgørelse, hvis det var et spørgsmål om, hvorvidt noget var i strid
med loven. Hvis uoverensstemmelsen dog ikke skyldtes opfattelsen af, om noget
var ulovligt, men nærmest var et politisk spørgsmål, så var det vidnet, der
bestemte, og uenigheden behøvede ikke at blive forelagt byrådet. Vidnet var den
øverste chef i kommunen og var valgt som repræsentant for borgerne. En
kommunaldirektørs eller andre embedsmænds personlige opfattelse var byrådet
uvedkommende. Administrationens indstilling formuleres af den øverste leder,
altså borgmesteren. Der er mange sagstyper, som vidnet aldrig har blandet sig i,
1
2
254-33,b3. Se i øvrigt lovkommentaren (2010) side 260 om indgreb i borgmesterens beføjelser.
316-246
- 139 -
f.eks. i skattesager. På den anden side tog vidnet sig af det, hvis en borger kom til
ham med klager, hvis de følte sig dårlig behandlet af kommunen eller ikke var
tilfredse med en afgørelse. Han tog da som udgangspunkt borgerens parti i forhold
til administrationen. Foreholdt vidnet Bente Abildstrøms forklaring 1 forklarede
vidnet, at han var borgernes repræsentant, og det kan være ensomt, hvis man tager
sin rolle alvorligt. Der er mange paragrafryttere og mange skøn i sagerne. I Farum
havde man den politik, at alle kom i arbejde, og de familier, der kommer i
vanskeligheder, skulle hjælpes, særligt hvor der kom børn i klemme. I praksis er
bureaukratiet ikke altid så menneskevenligt. Vidnet gjorde sit bedste for at
varetage borgernes interesser. Det er muligt, at nogle af embedsmændene - af
hensyn til deres administrative retningslinjer og ønsker om at kunne ”lægge en
linje” for resultatet i deres afgørelser - kunne have det svært med, at han som
borgmester kunne gå ind og ændre en afgørelse til fordel for en utilfreds borger,
men hvis ikke han som borgmester skulle tale borgernes sag, hvem skulle så.
Vidnet understregede, at uanset om der måtte have været utilfredshed i
forvaltningen, har det dog aldrig i hans tid ført til arbejdsnedlæggelse i Farum
Kommune.
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om tilfælde, hvor en embedsmand havde sagt
til vidnet, at noget var retsstridigt, og hvor spørgsmålet så var blevet forelagt
byrådet, forklarede vidnet, at der i mange tilfælde er tale om skøn, og så er det
byrådet og ikke embedsmændene, der skal skønne. Borgmesteren vil i givet fald
forelægge sagen med sit eget skøn for at se, om byrådet skønner det samme. Det
var tilfældet med f.eks. Trevang-sagen. Tilsynsrådet og Miljøministeriet sagde
efterfølgende, at der ikke burde have været givet sommerhusejerne dispensation
til helårsbeboelse, men byrådet havde skønnet, at der kunne gives tilladelse, og
Farum Kommune endte med at vinde sagen i Østre Landsret. Adgangen hos
byrådsmedlemmerne til at skønne, og til at borgmesteren for byrådet kan
fremlægge sit skøn, gælder også, hvis der eksempelvis skal tages stilling til, om en
given benyttelse kan rummes inden for en gældende lokalplan. Adspurgt videre af
advokat Holm-Nielsen, om vidnet kan nævne eksempler på sager, han i 19982001 har fremlagt i byrådet med oplysning om, at forvaltningen var betænkelig
vedrørende lovligheden eller andet, svarede vidnet, at han ikke kan besvare
spørgsmålet, da han ikke erindrer de konkrete sager i perioden.
…
Foreholdt vidnet Bente Abildstrøms forklaring om hendes syn på sin rolle som
kommunaldirektør og at det var et problem, at både hun og Peter Brixtofte var
chef, 2 forklarede vidnet, at strukturen fungerede udmærket i praksis.
Foreholdt vidnet John Frederiksens forklaring om, at vidnet og Flemming
Oppfeldt i en periode til dels fungerede samtidig som borgmester, 3 forklarede
vidnet, at aftalen mellem ham og Flemming Oppfeldt havde været klar, da vidnet
blev minister. Han havde i byrådet givet udtryk for, at når han kom tilbage efter at
have været minister, skulle han være borgmester igen. Han ønskede kun at have
orlov som borgmester. Daværende statsminister Poul Schlüter tillod dog ikke
1
316-1,b5
316-1,b3
3
316-2,b5
2
- 140 -
officielt, at vidnet kaldte det orlov fra borgmesterposten - kun som byrådsmedlem
- da det ellers kunne tages som udtryk for manglende tillid til, at regeringen ville
fortsætte. Formelt skulle vidnet altså genvælges som borgmester. Flemming
Oppfeldt havde dog, da vidnet kom tilbage, lidt svært ved at huske, hvad de havde
aftalt, så det tog tid, inden vidnet formelt blev genvalgt som borgmester.
…
Foreholdt vidnet Jørgen Larsens forklaringer 1 om den administrerende direktørs
beføjelser, herunder at han ikke havde lederbeføjelser i forhold til de øvrige
direktører, men kun på egne områder, og adspurgt om Jørgen Larsen havde
lederbeføjelser, forklarede vidnet, at det var ham som borgmester, der var chef for
forvaltningen, også i forhold til Jørgen Larsen. Det har han aldrig lagt skjul på.
Han blandede sig meget lidt i administrationen på personaleområdet. Dér havde
Jørgen Larsen store beføjelser i hverdagen. Jørgen Larsen havde udover
personaleområdet ansvaret for det sociale område og dermed rigeligt at gøre. Der
var ingen grund til, at Jørgen Larsen skulle sætte sig ind i andre ting, f.eks.
lokalplaner. Foreholdt Jørgen Larsens forklaring om, at han til at begynde med
indkaldte til direktionsmøder med henblik på at koordinere, men at vidnet og Leif
Frimand Jensen ikke deltog, forklarede vidnet, at der nok har været en hel del
gange, hvor vidnet ikke har deltaget. Den daglige koordinering behøvede vidnet
ikke være en del af. Vidnet havde travlt og måtte prioritere, hvilke møder han
deltog i. Vidnet havde, da Jørgen Larsen blev administrerende direktør, travlt med
blandt andet de store idrætsprojekter. Leif Frimand Jensen hjalp vidnet med disse
opgaver.”
Der henvises herudover til vidnet Peter Brixtoftes skriftlige redegørelse (beretningens bilag
2.2), herunder side 2 vedrørende Bente Abildstrøms forklaring: 2
”Side 3. linie 18 “Han var øverste chef for administrationen. Det lagde han stor
vægt på” og hele sidste afsnit på siden:
PB: BA glemmer, at det står i styrelsesloven, at borgmesteren er øverst administrative chef. Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det bør alle borgmestre og
embedsmænd tage udgangspunkt i - også hende. Borgmesteren er derudover
formand for kommunalbestyrelsen.”
og side 4 vedrørende John Frederiksens forklaring: 3
”Side 2. 7.sidste linie: “mener han var administrationens leder “.
1
316-3,b4 øverst
Vidnet Bente Abildstrøm har forklaret bl.a.: ”Der var en arbejdsdeling mellem hende og Peter Brixtofte. Han
var øverste chef for administrationen. Det lagde han stor vægt på. Forvaltningscheferne refererede således reelt
til to chefer og gik ofte direkte til Peter Brixtofte.” (316-1,b3).
3
Vidnet John Frederiksen har forklaret bl.a.: ”Vidnet forklarede, at han i sin stilling som kommunaldirektør anså
sig for, og mener han var, administrationens leder.” (316-2,b2).
2
- 141 -
PB: Forkert opfattelse. JF kan ikke omgøre styrelsesloven, hvorefter det er
borgmesteren, der er øverste administrative chef. JF har dog altid respekteret
styrelsesloven, så måske lægges der noget forskelligt i ”administrationens leder“.
Peter Brixtoftes og andres forklaringer i øvrigt vedrørende organisation og personaleforhold
er medtaget i bind 5, kapitel 7 og 8.
5.5.3.
Sammenfatning og vurdering
Indledningsvis bemærkes, at der næppe kan være uenighed om de almindelige betragtninger
citeret i afsnit 5.2.3.2 fra bogen ”Borgmesteren - Ledelse og erfaring”, hvorefter det om politikernes rolle hedder: 1
”Generelt kan siges, at politikernes rolle er ud fra de holdninger, visioner og
værdier, de hver især repræsenterer, at fastsætte og fordele værdierne i
kommunen, og via deres arbejde søge at øve størst mulig indflydelse på dette.”
og hvor det videre hedder bl.a., at borgmesteren
”skal være yderst opmærksom på ikke at blive administrativ sagsbehandler og på
ikke at begynde at udstede borgerløfte der måske hverken er fagligt grundlag for
eller politisk vilje til fra de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer”,
ligesom der peges på vigtigheden af,
”at borgmesteren ikke bliver “systemets mand” og glemmer sin rolle som ombudsmand for kommunens borgere”.
Borgmesteren kan således utvivsomt påtage sig rollen som ”borgernes ombudsmand”, jf.
afsnit 5.2.3.2. og betragtes tilmed som den legal adressat for klager over kommunens afgørelser med henblik på, at forvaltningen gives mulighed for evt. at genoptage sagen, før egentlige
klagemuligheder til andre myndigheder anvendes, jf. afsnit 5.5.1.2.
Borgmesterens indgrebsret bør i øvrigt både i forhold til udvalg og forvaltning ske med
respekt af både faglighed og det faktum, at beslutningskompetencen ligger hos byråd og
udvalg alene med forbehold for de beføjelser, borgmesteren på byrådets vegne og på
1
Jf. omtalen i afsnit 5.2.3.2.
- 142 -
økonomiudvalgets vegne efter loven er tillagt som formandsafgørelser og efter delegation, jf.
også afsnit 5.4.3
I den i afsnit 5.5.1.4. omtalte sag om lysmaster udtalte tilsynsrådet den 14. november 2001
bl.a.:
”Det antages, at borgmesteren som udgangspunkt kan kræve enhver sag forelagt
til underskrift, ikke med henblik på umiddelbar ændring eller rettelse i øvrigt, men
med henblik på overvejelse af spørgsmålet om koordination og indgrebsret.”
Det i udtalelsen omtalte problem med underskrift og indgrebsret sammenholdt med habilitet
blev ifølge kommunens brev af 16. august 2002 løst ved en ændret procedure:
”Borgmesteren bliver orienteret om sager af principiel karakter og sager, hvor der
meddeles afslag på byggeandragender, men deltager som anført ikke i
behandlingen af sagerne og underskriver ikke byggetilladelserne.”
I den i afsnit 5.5.1.5 omtalte sag om byplanvedtægt og ungdomsboliger havde Peter Brixtofte
ifølge Hillerød rets dom af 10. april 2007 betydelig interesse i hurtig gennemførelse af projektet:
”Dette gælder også forløbet omkring udskiftningen af Lene Sierckes notat af 2.
maj 2001, hvorefter projektet ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægten,
med Erik Frandsens notat af 8. s.m., hvorefter sådan overensstemmelse bestod,
udarbejdet efter udtrykkelig ordre, snarere pression fra Brixtofte.”
Der henvises i øvrigt til den i afsnit 5.4.1.1. omtalte injuriesag, hvor også den administrative
sagsbehandling er omtalt i forhold til borgmesterens underskrift og indgrebsret.
I Ulla Andersen-sagen fastslog Indenrigsministeriet i sit svar af 26. februar 1997, at
kommunalbestyrelsen efter styrelseslovens § 2, stk. 1, har det overordnede ansvar for hele den
kommunale virksomhed. Kommunalbestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelse i enhver
sag, som vedrører kommunen. Den skal drage omsorg for og føre tilsyn med, at kommunens
forvaltning organisatorisk og personalemæssigt fungerer tilfredsstillende, og kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, hvis der inden for forvaltningen konstateres en retsstridig
adfærd. Det gælder også vedrørende borgmesterens handlinger som øverste daglige leder.
- 143 -
Heri er der intet overraskende, men ved den givne lejlighed blev byrådsmedlemmerne i 1997
mindet om deres tilsynspligt. I det efterfølgende forløb vendte tilsynsrådet i flere sager tilbage
til byrådsmedlemmernes forpligtelser.
De i 2002 vedtagne retningsretningslinjerr for kommunens administration kan - i lyset af
Farum-sagens opkomst - opfattes som et markant forsøg på fra byrådets side at udøve tilsyn
med borgmesterens virke. Ifølge tilsynsrådets udtalelse havde retningslinjerne ”karakter af
politiske målsætninger og krav” og var dermed ikke et ulovligt indgreb i borgmesterens
lovbestemte beføjelser og ansvar som øverste daglige leder af kommunens administration.
For så vidt angår byrådsmedlemmers adgang til administrationen henvises til kommissionens
bemærkninger i bind 3, kapitel 4.4.7. Adgangen sker således principielt via borgmesteren og
på lige vilkår for alle byrådsmedlemmer.
5.6.
Borgmesterens habilitet
Peter Brixtofte var i en periode sideløbende med sit borgmesterhverv bestyrelsesformand i
såvel Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S som støtteforeningen Farum &
Erhverv. Poul Winckler (A) var i en periode, mens han sad i byrådet, næstformand for de to
selskabers bestyrelse og for Farum & Erhverv. Da Poul Winckler i 2000 udtrådte af de to
selskabsbestyrelser, blev han afløst af Hans Carl Nielsen (A), der også var medlem af byrådet.
Endvidere besad en række byrådsmedlemmer aktieposter i boldklubben.
Der er på den baggrund rejst spørgsmål om borgmesterens og andre byrådsmedlemmers
habilitet i forbindelse med byrådets behandling af dagsordenspunkter vedrørende Farum
Boldklub A/S. Tilsynsmyndighederne er fremkommet med udtalelser herom i sager rejst
enten efter klage eller af egen drift efter omtale i medierne, jf. nærmere herom nedenfor.
5.6.1.
Den retlige ramme
5.6.1.1. Speciel inhabilitet
§ 14, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse er sålydende:
- 144 -
“Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan
interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens
forhandling og afstemning om sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger
forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.”
Det fremgår af § 14, stk. 1, at et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse
i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og
afstemning om sagen.
Styrelsesloven indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et
kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor
forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante. 1
Der antages ikke i almindelighed at påhvile borgmesteren eller kommunalbestyrelsen nogen
forpligtelse til at søge de faktiske forhold nærmere belyst i tilfælde, hvor et medlem tilkendegiver, at han anser sig for inhabil. Borgmesteren er heller ikke forpligtet til at sætte spørgsmålet om medlemmets inhabilitet til forhandling og afstemning, medmindre et medlem
kræver dette. Hvis spørgsmålet ønskes undergivet forhandling, kan medlemmet imidlertid
ikke undslå sig fra - om fornødent for lukkede døre - at meddele nærmere oplysninger om det
eller de forhold, der kan rejse tvivl om den pågældendes inhabilitet.
Hvis spørgsmålet om et medlems inhabilitet ikke har været rejst, uanset at de tilstedeværende
kommunalbestyrelsesmedlemmer har været bekendt med det eller de forhold, der kan rejse
tvivl om medlemmets habilitet, må spørgsmålet anses som afgjort stiltiende. 2
Inhabilitetsgrunde kan fremtræde mere eller mindre åbenbare. For eksempel ved inhabilitet
som følge af tilknytning til selskaber mv. vil det ofte være vanskeligt for udenforstående at
gennemskue de omstændigheder, der eventuelt kan betinge inhabilitet. Men også i andre
situationer vil den berørte selv være den eneste - eller i hvert fald den nærmeste - til at være
(og gøre) opmærksom på eventuelle inhabilitetsgrunde.
1
2
Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 118f.
Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 137.
- 145 -
Det følger af bestemmelsen i § 14, stk. 2, at underretningspligten alene gælder i de tilfælde,
hvor der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet. En
tilsvarende undtagelse fra oplysningspligten følger af forvaltningslovens § 6, stk. 1, i tilfælde,
hvor det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. Det antages, at undtagelsesbestemmelsen
må fortolkes snævert, dels fordi det er af stor betydning, at alle omstændigheder af blot nogen
relevans bringes frem til vurdering, dels fordi der sjældent vil foreligge særlige hensyn, der
kan tale imod oplysning om de pågældende forhold. Vedkommendes egen, subjektive
vurdering af forholdets (manglende) betydning er ikke afgørende. 1
Underretningspligten bortfalder endvidere ikke, selv om bestemmelsen i forvaltningslovens §
3, stk. 2, må antages at føre til, at der i den pågældende situation ikke foreligger inhabilitet.
Underretningspligten bortfalder således kun, hvis det er åbenbart, at det pågældende forhold
er uden betydning.
§ 2, stk. 1 og 2, i forvaltningsloven 2 er sålydende:
“Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for behandlingen af
sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner.”
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 2, stk. 1, fastlægger lovens almindelige gyldighedsområde. Herudover gælder der ved anvendelsen af reglerne om inhabilitet den specielle regel i
forvaltningslovens § 2, stk. 2, hvorefter også sager om indgåelse af kontraktforhold eller
lignende privatretlige dispositioner er undergivet forvaltningslovens bestemmelser. Uden for
det område, der direkte omfattes af forvaltningslovens regler om inhabilitet, består retsgrundlaget i uskrevne forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Indholdet af disse grundsætninger
svarer i vidt omfang til de udtrykkelige regler i forvaltningsloven. 3
Forvaltningslovens § 3 er sålydende:
“Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en
bestemt sag, hvis
1
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 270f.
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.
3
Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2002, side 253.
2
- 146 -
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i
sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre
nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens
udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til
et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en
særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos
denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl
om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter
eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med
sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil
kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i
afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.”
Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige
hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags
behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra
en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne
behandle sagen på upartisk måde.
En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen
tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på
usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsreglerne ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke
skabes mistillid til den offentlige forvaltning.
- 147 -
I overvejelserne bør dog tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang bør lægges hindringer i
vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.
Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at personer med nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse
i sagens udfald, vil være inhabile. Tilknytningen kan bestå i ansættelse eller i et væsentligt
økonomisk engagement. Direktører og andre overordnede funktionærer, bestyrelsesmedlemmer og indehavere af aktie- eller anpartsposter med bestemmende indflydelse vil således
være omfattede.
For at anse en person som inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, forudsættes,
at der er tale om en særlig interesse for den private juridiske person i sagens udfald. En mere
generel interesse i sagens udfald hos den private juridiske person, f. eks. af generel foreningsmæssig eller ideologisk eller politisk karakter, kan normalt ikke i sig selv danne grundlag for
inhabilitet efter bestemmelsen.
I de tilfælde, hvor forvaltningsafgørelsen direkte angår den private juridiske person, hvori den
pågældende er formand eller bestyrelsesmedlem mv., vil der derimod være grund til at
statuere inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Også i øvrigt vil en mere direkte
interesse i sagens udfald for den pågældende private juridiske person kunne begrunde
inhabilitet. 1
5.6.1.2. Generel inhabilitet
Hvis en bestemt person ved at beklæde et offentligt hverv for eksempel som borgmester ofte
eller i flere væsentlige sager må forventes at være specielt inhabil, kan der foreligge såkaldt
generel inhabilitet. Dette medfører, at den pågældende person vil være afskåret fra overhovedet at kunne besætte det pågældende hverv. Valg til for eksempel hvervet som
borgmester vil tilsvarende kunne udelukke den pågældende fra udnævnelse i stillinger eller
hverv, der kan være årsag til inhabilitet. Det kan så at sige blive nødvendigt, at den
pågældende træffer et valg mellem det offentlige hverv og en inhabilitetsbegrundende stilling.
1
John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 2001, side 180ff.
- 148 -
Forvaltningsloven indeholder ikke særskilte bestemmelser om generel inhabilitet, men
reglerne herom er afledt af reglerne om den specielle inhabilitet. Selv om hyppigheden af den
forventede specielle inhabilitet har væsentlig betydning, afgøres spørgsmålet om den generelle inhabilitet ikke alene på grundlag af et kvantitativt kriterium, idet også sagernes betydning indgår i vurderingen.
Kommunestyrelseslovens § 6, stk. 3, afskærer en borgmester fra at have nogen form for ansættelse i kommunen.
Kommunestyrelseslovens § 29 indeholder bestemmelser, der i nærmere angivne tilfælde afskærer kommunalt ansatte og disses ægtefæller fra medlemskab af stående udvalg mv. Reglerne er ikke udtømmende, men det er i praksis antaget, at der må foreligge ganske særlige
omstændigheder for at erklære en person generelt inhabil udenfor de i § 29 opregnede
tilfælde.
Ved vurderingen af spørgsmål om generel inhabilitet skal der ske en afvejning af på den ene
side navnlig hensynene til at forebygge tilfælde af speciel inhabilitet og til at sikre befolkningens tillid til forvaltningen og på den anden side hensynet til ikke i unødigt omfang at
lægge hindringer i vejen for visse borgeres deltagelse i sædvanligt kommunalpolitisk arbejde.
Fra praksis kan nævnes en sag, der er trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1981,
side 98f. Her udtalte ombudsmanden, at en forening af hvervene om borgmester og
bestyrelsesformand/medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, hvori en ikke ubetydelig del af
kommunens økonomiske midler (ca. 25 pct.) var anbragt, gav anledning til meget væsentlige
betænkeligheder. Der blev i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at borgmesteren i sin egenskab
af administrativ leder af kommunen (styrelseslovens § 31) og i sin egenskab af formand for
økonomiudvalget (styrelseslovens § 18) skulle føre tilsyn med den måde, hvorpå kommunens
økonomiske midler blev forvaltet. Det forhold, at borgmesteren var formand for/medlem af
bestyrelsen for et af de pengeinstitutter, hvori kommunens midler var anbragt, måtte efter
ombudsmandens opfattelse medføre, at han ud fra almindelige inhabilitetsgrundsætninger var
afskåret fra at udføre sin tilsynsforpligtelse (med hensyn til mere principielle dispositioner) i
det omfang tilsynsbeføjelsens respektive beslutningskompetence direkte eller indirekte havde
betydning for kommunens forbindelse til det pågældende pengeinstitut. Hertil kom at
- 149 -
borgmesteren var afskåret fra i samme omfang at deltage i behandlingen af og afstemningen
om sager i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget om anbringelsen af kommunens
økonomiske midler. En forening af hvervene ville således udelukke borgmesteren fra at udøve
sin almindelige tilsynsforpligtelse og beslutningskompetence med hensyn til økonomiske
dispositioner og medføre inhabilitet ved kommunalbestyrelsens og økonomiudvalgets sager i
et sådant omfang og af en sådan art, at det måtte give anledning til væsentlige betænkeligheder. Betænkelighederne blev anset for så væsentlige, at det kunne give anledning til
nogen tvivl, om de i tilstrækkelig grad ville kunne afbødes gennem fastsættelse af nærmere
retningslinjer for administration, kontrol mv. I den konkrete sag fandt ombudsmanden dog
ikke grundlag for at kritisere tilsynsrådets og Indenrigsministeriets opfattelse, hvorefter det i
det konkrete tilfælde måtte anses for forsvarligt at acceptere at borgmesteren var bestyrelsesformand i et af de pengeinstitutter, der blev benyttet af kommunen, såfremt der blev fastlagt
retningslinjer for administrationen af kommunens likvide pengemidler.
Indenrigsministeriet udtalte den 27. marts 1990, 1 at hvervet som borgmester efter Indenrigsministeriets opfattelse må anses for uforeneligt med hvervet som bestyrelseformand i en bank,
hvormed kommunen har et, i såvel art som omfang, meget betydeligt engagement. Ministeriet
henviste herved til, at banken var kommunens hovedbankforbindelse, og at kun ubetydelige
midler var anbragt i andre pengeinstitutter. Ministeriet henviste i øvrigt til Folketingets
Ombudsmands redegørelse om spørgsmålet i den ovennævnte sag, hvori det var angivet, at
der ved forening af de to nævnte hverv må fastlægges retningsretningslinjerr for
administration, kontrol mv. af kommunens økonomiske dispositioner, men at det kun kommer
på tale, hvor en konkret vurdering af arten og omfanget af kommunens engagement med det
pågældende pengeinstitut ikke gør en forening af hvervene ubetinget udelukket.
Endelig bemærkede ministeriet, at det forhold, at det pågældende pengeinstitut i en lang
årrække havde været kommunens hovedbankforbindelse, ikke kunne anføres til støtte for en
opretholdelse af den samtidige varetagelse af de to hverv.
I en sag gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1981 side 637H var spørgsmålet, om en medindehaver af et rådgivende ingeniørfirma, som var engageret i en væsentlig del af kommunens
bygge- og anlægsarbejder, kunne vælges til første viceborgmester og medlem af økono1
Indenrigsministeriets udtalelse nr. 9060 af 27. marts 1990.
- 150 -
miudvalget. Tilsynsrådet og Indenrigsministeriet havde statueret generel inhabilitet, hvilket
Østre Landsret tiltrådte. Højesteret fandt derimod ikke, at der forelå generel inhabilitet.
Højesteret lagde herved vægt på, at den pågældende ikke drev entreprenørvirksomhed, men
som rådgivende og tilsynsførende var kommunens tillidsmand, at kommunens ejendomsudvalg og ikke økonomiudvalget traf de beslutninger, som umiddelbart havde indflydelse på
hans firmas arbejde for kommunen, at bestemmelserne i styrelseslovens §§ 14 og 29, stk. 1,
nøje havde været overholdt, og at han i perioden fra den 1. april 1974 til 31. marts 1978 kun
havde måttet forlade økonomiudvalgets møder på grund af inhabilitet under behandlingen af
78 dagsordenspunkter ud af de 2.891, som udvalget behandlede i samme tidsrum.
Arbejdsopgaverne for kommunen fandtes heller ikke at have en sådan tilknytning til de
funktioner, som skulle varetages af kommunens 1. viceborgmester, at han burde anses for
inhabil til at beklæde denne stilling.
5.6.2. Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum & Erhverv
Det fremgår af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at borgmester Peter Brixtofte
og byrådsmedlem Poul Winckler indtrådte i bestyrelsen for den nystiftede Farum Boldklub
A/S den 17. november 1998, og at Peter Brixtofte blev formand for bestyrelsen. Den 5.
september 1999 ændrede selskabet navn til Farum Boldklub Holding A/S, og der blev den 6.
september 1999 stiftet et nyt selskab med navnet Farum Boldklub A/S. Peter Brixtofte og
Poul Winckler blev henholdsvis formand og næstformand i det nystiftede selskab. Poul
Winckler udtrådte af de to selskabers bestyrelser henholdsvis den 30. april 2000 og den 7. maj
2000, og i stedet indtrådte byrådsmedlem Hans Carl Nielsen som medlem af selskabernes
bestyrelser. 1
Af Farum Byråds besvarelse af 20. august 2002 af en henvendelse fra tilsynsrådet fremgår, at
en række byrådsmedlemmer eller deres nære familie i perioden 1998-2001 har besiddet
aktieposter i Farum Boldklub A/S eller Farum Boldklub Holding A/S af en nominel værdi på
mellem 1.000 kr. og 31.000 kr. Endvidere fremgår det, at byrådsmedlem Flemming Oppfeldt
har været bestyrelsesmedlem i Furesøens Mediecenter, der dels i 1998 har erhvervet aktier for
1
239-1 og 239-2
- 151 -
nominelt 20.000 kr. i Farum Boldklub A/S, dels ydet tilskud til klubben i 1998 med 15.000 kr.
og i 2000 med 10.000 kr. 1
Om foreningen Farum & Erhverv har Peter Brixtofte i en redegørelse af 10. maj 1999 til
Farum Byråd oplyst, at foreningen blev stiftet den 26. oktober 1996, og at han var formand og
byrådsmedlem Poul Winckler næstformand for foreningen fra stiftelsen. 2 Byrådsmedlem Per
Edrén har til brug for Farum Byråds ovennævnte svar af 20. august 2002 til tilsynsrådet
oplyst, at hans virksomhed er medlem af foreningen. Byrådsmedlem Gitte Melchiorsen har i
samme forbindelse oplyst, at hendes samlever via sit firma har tegnet et medlemskab af
foreningen.
Ifølge vedtægternes § 1, stk. 4, er foreningens formål at fremme og styrke samarbejdet
mellem erhvervslivet, Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. Det er tillige foreningens
formål at give økonomisk støtte til klubbens elitearbejde. Ifølge vedtægternes § 1, stk. 5, har
Farum & Erhverv dog ingen bemyndigelse og beføjelser over for dispositioner foretaget af
Farum Boldklub A/S. Det følger af vedtægternes § 2, stk. 1, at som medlem kan optages
enhver, der har interesse i foreningens formål. I tilfælde af foreningens opløsning fordeles
foreningens midler og aktiver til Farum Boldklub A/S. 3
5.6.3. Borgmesterens redegørelse til Farum Byråd om habilitetsspørgsmål
Habilitetsspørgsmål i relation til sager vedrørende Farum Boldklub A/S er på Farum Byråds
møde den 18. januar 1999 blevet undergivet behandling som et selvstændigt dagsordenspunkt.
Af mødereferatets pkt. 4 med overskriften ”Farum Kommune og Farum Boldklub” fremgår, at
borgmesteren på mødet redegjorde for to byrådsmedlemmers habilitet/inhabilitet, og at et
notat af 6. januar 1999 udarbejdet af advokat Andreas Fischer under mødet blev udleveret til
byrådets medlemmer. Det fremgår endvidere, at orienteringen blev taget til efterretning. 4
I det omhandlede notat konkluderer advokat Andreas Fischer på baggrund af regelgrundlag og
praksis, at borgmesteren som formand for Farum Boldklub A/S og Foreningen Farum &
Erhverv og byrådsmedlem Poul Winckler som bestyrelsesmedlem i boldklubben er inhabile
1
176-37,f2, b58-89
175-52,b60
3
179-156,b125
4
337-1,b14
2
- 152 -
ved kommunens behandling af sager om indgåelse af aftaler med Farum Boldklub A/S og i
sager, hvor der skal træffes en retligt bindende afgørelse, som udelukkende eller i alt
væsentligt vedrører Farum Boldklub A/S. I notatet anføres videre, at inhabilitet derimod
næppe kan antages at foreligge i sager vedrørende udbud af byggeopgaven vedrørende
tribunen, salget af stadion til en budgiver og Farum Kommunes leje af det således foreliggende stadion, idet Farum Boldklub A/S ikke er direkte involveret i disse aftaler, og ikke er
den udelukkende eller overvejende bruger af stadion, der også skal anvendes af amatørklubben og ved udlejning til anden side. Vedrørende kommunens udlejning af stadion til et
driftsselskab og dette driftsselskabs videre udlejning af stadion til Farum Boldklub A/S vurderes det i notatet, at boldklubbens interesse i vilkårene for driftsselskabet er så betydelig, at
det må antages, at begge byrådsmedlemmer er inhabile ved kommunens behandling af lejeaftalen med driftsselskabet. 1
Peter Brixtofte har forklaret: 2
”Adspurgt om kommunens håndtering af habilitetsspørgsmål, herunder specifikt
håndteringen af hans egen habilitet i relation til Farum Boldklub A/S og foreholdt
notat af 6. januar 1999 fra advokat Andreas Fischer 3 og videre adspurgt om
baggrunden for, at notatet blev indhentet, forklarede vidnet, at det var ham, der
bestilte notatet. Baggrunden var, at han godt ville have klarlagt sin position.
Indenrigsministeriet har også i et notat set på vidnets habilitet, og ministeriet
nåede frem til, at der kun var én gang, vidnet ikke erklærede sig inhabil, hvor han
burde have gjort det. Adspurgt hvilken konsekvens vidnets inhabilitet i en given
sag havde for den forudgående sagsbehandling i kommunen, forklarede vidnet, at
det husker han ikke. Han ved bare, at han ved byrådsmøderne og møderne i
økonomiudvalget sagde, at han var inhabil, og byrådet overdrog derefter sagen til
Per Edrén som 1. viceborgmester. Heri lå også overdragelsen af rettigheder og
pligter i forhold til administrationen. Det kan godt være, at Per Edrén har sagt, at
han kun skrev under på de endelige dokumenter, men af byrådsprotokollerne
fremgår, at ansvaret overgik til Per Edrén, og han må kende reglerne. Forvaltningen prøvede forud for behandlingen i byråd og økonomiudvalg sagligt at
undersøge blandt andet, hvordan man gjorde andre steder i lignende situationer.
Det var helt ukontroversielt. Først flere år efter blev der rejst spørgsmål til
størrelsen af den leje, der blev betalt af hotellet og restauranten. Det var
selvfølgelig ikke sådan, at vidnet var ”døv” eller slet ikke vidste, hvad der foregik,
men han har ikke deltaget heller i det indledende arbejde i administrationen, når et
forslag, hvor han var inhabil, skulle gøres klar til byrådet. Han holdt sig udenfor.
Som den øverste administrative leder overlod han arbejdet til de øvrige ansatte i
disse sager. Hvis forvaltningen har spurgt vidnet, har han henvist til, at de bare
1
175-52, b51
316-246,b6f
3
819-9,b149-152
2
- 153 -
skulle gøre ”det rigtige”, og til at det var Per Edrén, der måtte forelægge sagen i
byrådet.
Byrådsmedlem Hans Carl Nielsen (A) har forklaret: 1
”Adspurgt, hvordan vidnet håndterede habilitetsspørgsmålet som kommunalbestyrelsesmedlem, medlem af idræts- og fritidsudvalget og bestyrelsesmedlem i
boldklubben, forklarede vidnet, at det overvejede han, og derfor deltog han ikke i
behandlingen af de sager, der vedrørte Farum Boldklub A/S. Adspurgt om vidnet
deltog i behandlingen af lejeaftalen om Farum Park etc., og hvem der havde
forhandlet disse aftaler, forklarede vidnet, at det havde han ingen anelse om. Han
havde ikke selv deltaget.
Videre adspurgt om det var hensigtsmæssigt, at Peter Brixtofte ”bar to kasketter”
som både formand for boldklubben og borgmester og om muligheden for at gribe
ind, forklarede vidnet, at han gik ud fra, at det var i orden. Det var jo ingen
hemmelighed, og myndighederne havde alle muligheder for at gribe ind. Set i
bagklogskabens lys var det ikke hensigtsmæssigt. Adspurgt om det dengang var et
problem, forklarede vidnet, at dengang havde ministeriet og tilsynsmyndigheder
og en advokat fuld viden herom, så derfor gik han ud fra, det var lovmedholdeligt.
Det faldt ham ikke ind som bestyrelsesmedlem, at der kunne være noget galt i
konstruktionen, og det var der formentlig heller ikke legalt set.”
Byrådsmedlem og viceborgmester Per Edrén (C) har forklaret, 2
”at han aldrig har deltaget i møder eller kontraktforhandlinger med Farum
Boldklub A/S.
…
Det er generelt vidnets opfattelse, at det var Peter Brixtofte og Leif Frimand
Jensen i samarbejde med andre repræsentanter for kommunen, herunder Mogens
Beier, der forhandlede på kommunens vegne. Det var utænkeligt at forhandle
uden Peter Brixtofte.
Adspurgt om habilitetsreglerne også forhindrede borgmesterens deltagelse i selve
sagsbehandlingen og aftaleforhandlinger, forklarede vidnet, at dengang blev det
fortolket på den måde, at forvaltningen var forvaltning, og borgmesteren var chef
herfor, og at inhabilitetsreglerne var iagttaget, når blot Peter Brixtofte ikke deltog
i de politiske afstemninger og ikke selv skrev under på kommunens vegne.
Desuden var det utænkeligt som viceborgmester at opbygge egen forvaltning og
selv forhandle. Alt, hvad der skulle forhandles, blev forhandlet med Peter
Brixtofte som chef for forvaltningen.
1
2
316-221,b11
316-228,b10ff
- 154 -
På byrådsmødet den 8. juni 1999 1 oplyste Peter Brixtofte, at han var inhabil, og
han forlod mødet. Vidnet overtog ledelsen, og det betød, at han ledede mødet både
under forhandlingerne og afstemningen. Adspurgt om han blev briefet af
embedsmændene eller andre forinden, forklarede vidnet, at det blev han ikke.
Adspurgt om vidnets underskrivelse af aftalen forklarede vidnet, at han anså sig
forpligtet til at underskrive på byrådets vegne på grund af borgmesterens
inhabilitet. Det var Leif Frimand Jensen, der bad ham om at underskrive.
Adspurgt om han nærmere havde forholdt sig til indholdet i aftalerne, forklarede
vidnet, at han ikke nøje havde sat sig ind i aftalens vilkår.
Byrådsmedlem Flemming Oppfeldt (V) har forklaret: 2
”Adspurgt hvorledes Peter Brixtoftes habilitetsspørgsmål i forhold til Farum
Kommune og Farum Boldklub blev håndteret, forklarede vidnet, at generelt anså
han ikke borgmesteren for inhabil i forhold til idrætspolitiske spørgsmål. Det
svarer vel til, at den store tømmerhandler godt også kan være planudvalgsformand
i kommunen. Men på det politiske plan var det måske ikke så smart. Det havde
vidnet i juni 2001 en samtale med Peter Brixtofte om. Der skulle være
opstillingsmøde i september 2001 i vælgerforeningen til næste kommunalvalg.
Vidnet spurgte Peter Brixtofte, om det var særlig smart, at han både var
borgmester for Farum Kommune og formand for Farum Boldklub A/S, og
spurgte, hvad han helst ville være. Vidnet syntes, at Peter Brixtofte havde for
mange skibe i søen. Peter Brixtofte ville have tid til at tænke over det. 14 dage
efter vendte Peter Brixtofte tilbage og sagde, at han godt kunne fordele de to
kasketter, og derfor kunne vidnet ikke gøre mere, for det ville kræve et opgør i
vælgerforeningen, som han ikke kunne forvente opbakning til. Denne henvendelse
fra vidnet til Peter Brixtofte fandt sted helt uden for byrådets regi.”
Byrådsmedlem Helene Lund (F) har forklaret: 3
”Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 8. juni 19994 forklarede vidnet, at
borgmesteren var formand for bestyrelsen i Farum Boldklub A/S og erklærede sig
inhabil. Adspurgt til vidnets kendskab til Per Edréns rolle i forhandlingsforløbet
forklarede vidnet, at det var deres indtryk i SF, at Per Edrén ikke forhandlede,
men skrev under på det borgmesteren anbefalede. Adspurgt om borgmesteren
forhandlede og i givet fald kunne forhandle på kommunens vegne, når han var
inhabil i byrådet, og om kommunens medarbejdere kunne forhandle, hvis chefen
var inhabil, forklarede vidnet, at de i SF intenst diskuterede hele sammenblandingen mellem henholdsvis Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, men
det var uoverskueligt. SF fik ingen informationer og blev holdt helt udenfor i det
efterfølgende forløb.
1
337-1,f2,b112
316-217,b12
3
316-245,b14
4
337-1,f2,b112
2
- 155 -
Byrådsmedlem Erik Fuchs (V) har forklaret: 1
”Habilitetsspørgsmålet vedrørende Peter Brixtofte som borgmester og som
formand for Farum Boldklub A/S blev håndteret på den måde, at når der i byrådet
skulle træffes beslutninger om kontrakter med Farum Boldklub A/S, erklærede
Peter Brixtofte sig inhabil og forlod lokalet. Det er hans opfattelse, at Peter
Brixtofte forhandlede aftalerne med boldklubben. … Han har og havde ingen
eksakt viden herom.”
Byrådsmedlem Bent Jensen (V) har forklaret: 2
”Vidnet havde sagt til Peter Brixtofte, at det var en rigtig dårlig idé at være
formand for den professionelle del af boldklubben samtidig med, at han var
borgmester. Vidnet ved ikke, hvem der for kommunen forhandlede aftalerne med
boldklubben. Han var overbevist om, at Per Edrén var med i forhandlingerne, da
det var ham, der skrev under, men han ved det ikke og har ikke anden konkret
viden om, hvad Per Edrén gjorde, end at han ledede møderne, når Peter Brixtofte
var inhabil, og underskrev de endelige aftaler. Vidnet kendte Per Edrén som en
grundig og ambitiøs politiker og advokat, der i øvrigt rejste meget med Peter
Brixtofte.”
Byrådsmedlem Hüseyin Tas (V) har forklaret: 3
”Adspurgt hvem, der på kommunens vegne forhandlede aftaler med Farum
Boldklub A/S, forklarede vidnet, at Per Edrén som kommunens viceborgmester
overtog, når Peter Brixtofte var inhabil, og underskrev på kommunens vegne. Han
tror, at det var formanden for idrætsudvalget, chefen for idrætsforvaltningen eller
måske chefen for økonomisk forvaltning, der førte forhandlingerne, men det har
han ingen sikker viden om.”
Byrådsmedlem Lis Jakobsen (A) har forklaret: 4
”Forespurgt hvorledes habilitetsspørgsmålene i forhold til Farum Boldklub blev
håndteret, forklarede vidnet, at borgmesteren efter hendes opfattelse var kraftigt
involveret i sagsbehandlingen lige ind til afstemning i byrådet, hvor han erklærede
sig for inhabil.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 8. juni 1999 5 og adspurgt om Peter
Brixtofte og Poul Winckler fysisk forlod mødet, forklarede vidnet, at det har de
givetvis gjort. Adspurgt videre om borgmesteren deltog i forberedelsen af denne
sag, forklarede vidnet, at det kan hun ikke vide noget om.”
1
316-218,b7
316-224,b5f
3
316-226,b5
4
316-216,b8
5
337-1,f2,b112
2
- 156 -
Leif Frimand Jensen har forklaret: 1
”Adspurgt, hvorledes Peter Brixtoftes habilitetsspørgsmål i forhold til Farum
Kommune og Farum Boldklub blev håndteret, og om man sikrede sig, at Peter
Brixtofte ikke som borgmester var involveret i f.eks. forvaltningens behandling af
udkast og forhandlinger forud for aftaler, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor
meget eller hvor lidt borgmesteren så af aftaleudkast eller deltog i det.
Borgmesteren havde selv truffet beslutning om sin habilitet. Vidnet ved, at Per
Edrén nogle gange tog over, og vidnet har talt med Per Edrén. Per Edrén og Peter
Brixtofte talte også sammen, men hvad de talte om, kunne vidnet ikke svare på,
herunder om det vedrørte kommunens aftaler med boldklubben. Vidnet har ikke
følt sig forpligtet til at gøre noget i den anledning. Ofte var sagerne rimeligt langt
fremme i sagsbehandlingen, før Peter Brixtofte erklærede sig inhabil. Peter
Brixtofte var således med i drøftelserne frem til udbud af idrætsanlæg og af hvad,
der skulle med i udbudsmaterialet. Men fra det øjeblik det kunne være interessant
for Farum Boldklub A/S at byde ind, så erklærede Peter Brixtofte sig for inhabil.
Advokat Christian Kruse-Madsen har forklaret, 2
”at i sin egenskab som advokat for kommunen var det naturligt at give
borgmesteren et godt råd. Fra start af havde vidnet sagt til Peter Brixtofte, at det
var en dårlig idé, at han både var borgmester og formand for Farum Boldklub A/S.
Han burde trække sig som formand for Farum Boldklub A/S for at undgå en
uheldig dobbeltrolle. Peter Brixtofte sagde til vidnet, at det var en midlertidig
løsning, men Peter Brixtofte blev siddende. Vidnet talte løbende gennem et år
med Peter Brixtofte om, at han burde trække sig som formand for Farum Boldklub
A/S, og bad advokat Andreas Fischer om at sige det til Peter Brixtofte ved et
frokostmøde på Regatta Pavillonen, hvortil de i meget klare vendinger fik det
svar, at det skulle de ikke blande sig i. Så gjorde de ikke mere ud af det.”
5.6.4. Tilsynssager om habilitet i relation til Farum Boldklub A/S
Tilsynsmyndighederne ses i fire sager at have behandlet spørgsmål om habilitet i forbindelse
med Farum Byråds behandling af dagsordenspunkter vedrørende Farum Boldklub A/S.
5.6.4.1. Udbud af stadionbyggeri samt salg og udleje af stadion 3
Efter artikler i dagspressen om bl.a. en sammenhæng mellem firmaer, der havde fået ordrer i
forbindelse med Farum Kommunes stadion-projekt og firmaer, der sponsorerede Farum Boldklub A/S gennem støtteforeningen “Farum & Erhverv”, anmodede tilsynsrådet den 10. februar
1
316-238,b14f
316-196,b10
3
175-52
2
- 157 -
1999 Farum Byråd om en udtalelse om de omhandlede forhold. I den forbindelse blev byrådet
samtidig anmodet om dets kommentarer til advokat Andreas Fischers notat af 6. januar 1999
om habilitet. 1
Borgmester Peter Brixtofte afgav i den anledning en redegørelse af 10. maj 1999 til Farum
Byråd. I redegørelsen anførte borgmesteren blandt andet, at det fulgte af advokat Andreas
Fischers notat, at han og Poul Winckler ikke kunne anses for inhabile i sager vedrørende
udbud, salg og leje af stadion, i sager om udbud af byggeopgaven vedrørende tribunen og i
sager, hvor sponsorer havde sager til behandling i kommunen vedrørende andre forhold end
boldklubben. Borgmesteren anførte endvidere, at det efter hans opfattelse var væsentligt, at
byrådet blev gjort bekendt med notatet forud for byrådets stillingtagen til de indkomne tilbud
om etablering af det nye stadion, der blev behandlet som det næste punkt på dagsordenen.
Endelig bemærkede borgmesteren, at byrådet enstemmigt havde taget hans orientering og
advokat Andreas Fischers notat til efterretning. 2
Farum Byråd tog på byrådsmøde den 11. maj 1999 borgmesterens redegørelse til efterretning,
og redegørelsen blev herefter fremsendt til tilsynsrådet. 3
I sin udtalelse af 7. oktober 1999 4 tiltrådte tilsynsrådet, at borgmester Peter Brixtofte og
byrådsmedlem Poul Winckler som følge af deres deltagelse i ledelsen af Farum Boldklub A/S
måtte anses for at være inhabile ved behandling af sager om indgåelse af aftaler med boldklubben og i sager, hvor der skulle træffes en retligt bindende afgørelse, som udelukkende
eller i alt væsentligt vedrørte boldklubben. Tilsynsrådet tiltrådte endvidere, at inhabilitet også
ville foreligge ved kommunens behandling af en aftale om udlejning af stadion til et
driftsselskab med henblik på driftsselskabets videre udlejning til Farum Boldklub A/S.
Tilsynsrådet kunne derimod ikke tiltræde notatets vurdering, hvorefter inhabilitet ikke kunne
anses at foreligge ved byrådets behandling af udbud af byggeopgaven vedrørende tribunen,
salget af stadion til en budgiver og Farum Kommunes leje af det således foreliggende stadion.
Tilsynsrådet fandt således, at borgmesteren på grund af inhabilitet ikke burde have deltaget i
byrådets behandling af sager herom. Tilsynsrådet lagde herved vægt på, at selv om Farum
1
175-52, b214
175-52, b60
3
337-1,f2,b83
4
175-52, b2
2
- 158 -
Boldklub A/S ikke var den eneste bruger af Farum Stadion, så måtte udbygningen af stadion
antages i alt væsentligt at være sket for at tilgodese Farum Boldklub som bruger.
5.6.4.2. Byggetilladelse til opførelse af lysmaster ved Farum Park 1
Ved brev af 11. maj 2000 meddelte Farum Kommune byggetilladelse til opførelse af fire 40
meter høje lysmaster som banelys i Farum Park. Byggetilladelsen var underskrevet af bl.a.
borgmester Peter Brixtofte. Det fremgik af byggetilladelsen, at sagen s.d. var blevet forelagt
for formanden for plan- og miljøudvalget, Lars Gram, der havde besluttet at give de fornødne
godkendelser og dispensationer til at opføre lysmasterne som ansøgt. 2
Den 5. oktober 2000 rettede Alf Blume henvendelse til tilsynsrådet, idet han rejste spørgsmålet, om borgmesteren havde været inhabil ved sin underskrift af byggetilladelsen. 3
Det blev af kommunen over for tilsynsrådet telefonisk oplyst, at borgmesteren underskrev
samtlige byggetilladelser, at han ikke på anden måde havde været involveret i behandlingen af
sagen, og at hans underskrift derfor måtte anses for at være af helt ekspeditionsmæssig
karakter uden betydning for afgørelsens indhold.
I brev af 19. marts 2001 udtalte tilsynsrådet, at det på det foreliggende grundlag måtte lægge
til grund, at Farum Boldklub A/S som lejer af Farum Park havde haft en særlig interesse i, at
Farum Kommune meddelte den omhandlede tilladelse. Tilsynsrådet anmodede på den baggrund Farum Byråd om en udtalelse om, hvorvidt borgmesteren, i kraft af at han tillige var
formand for boldklubben, efter byrådets opfattelse havde været inhabil i forbindelse med
meddelelsen af tilladelsen. Tilsynsrådet bemærkede herved, at det forhold, at en person har
underskriftskompetence, efter tilsynsrådets opfattelse i almindelighed indebærer, at vedkommende ved sin underskrift kan og skal indestå for indholdet af den pågældende skrivelse,
hvilket må anses for at være en ikke ubetydelig funktion i sagsbehandlingen. 4
Farum Kommune anførte i sit svar af 8. august 2001 til tilsynsrådet blandt andet, at tilladelsen
til byggeriet af lysmasterne ikke kunne siges at have en særlig interesse for Farum Boldklub
1
175-61 og 175-62
175-62,b13
3
175-62,b58
4
175-62,b5ff
2
- 159 -
A/S, idet den var et led i realiseringen af Farum Park i overensstemmelse med lokalplanens
bestemmelser. Kommunen anførte endvidere, at det var fast praksis i Farum Kommune, at
borgmesteren sammen med en embedsmand underskrev alle byggetilladelser. Borgmesteren
var dermed som den øverste daglige leder af kommunens administration - jf. styrelseslovens §
31 - med sin underskrift garant for den trufne afgørelse over for såvel ansøgeren som for
byrådet. Dette var efter kommunens opfattelse yderst vigtigt, når der som i den foreliggende
sag var tale om en administrativ afgørelse, truffet på byrådets vegne. Endelig blev det anført,
at borgmesteren ikke havde deltaget i behandlingen af sagen eller i behandlingen af andre
byggesager, og at kommunen ikke kunne anerkende påstanden om, at borgmesterens underskrift uden samtidig deltagelse i sagsbehandlingen måtte anses for at være en ikke ubetydelig
funktion i sagsbehandlingen. 1
I sin udtalelse af 14. november 2001 fastholdt tilsynsrådet som sin opfattelse, at Farum
Boldklub A/S som lejer af Farum Park havde haft en særlig interesse som omhandlet i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i, at Farum Kommune meddelte den omhandlede byggetilladelse. Tilsynsrådet fandt endvidere, at der ikke var tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at
antage, at reglen i den kommunale styrelseslovs § 31 har karakter af en regel i særlovgivningen, der erstatter forvaltningslovens § 3, stk. 3. Under henvisning til at borgmesteren
efter det oplyste ikke udover underskriften havde medvirket til behandling af sagen, og til at
tilladelsen var meddelt udadtil, foretog tilsynsrådet ikke videre for så vidt angik den konkrete
sag. Tilsynsrådet henstillede, at byrådet og borgmesteren foretog en fornyet vurdering af
spørgsmålet om underskrivelse af byggetilladelser med henblik på at træffe de nødvendige
beslutninger til sikring af en efterlevelse af forvaltningslovens § 3, stk. 3, i fremtidige sager.
Tilsynsrådet anmodede endelig om at blive orienteret om de beslutninger, rådets udtalelse gav
kommunen grundlag for at træffe. 2
Farum Byråd meddelte i brev af 23. maj 2002 tilsynsrådet, at sagen ville indgå i den uvildige
advokat- og revisorundersøgelse af Farum Kommunes forhold. 3 I brev af 16. august 2002
meddelte Farum Byråd tilsynsrådet, at praksis vedrørende meddelelse af byggetilladelser var
ændret, således at byggetilladelser nu alene blev underskrevet i Teknisk Afdeling. Det blev
samtidig tilkendegivet, at byrådet på den baggrund ville lade sagen udgå af kommissoriet for
1
175-62,b3f
175-61,b51ff
3
175-61,b7
2
- 160 -
den uvildige undersøgelse. 1 I brev af 22. august 2002 meddelte tilsynsrådet Farum Byråd, at
tilsynsrådet under hensyn til kommunens ændrede rutiner var indforstået med, at sagen udgik
af den uvildige undersøgelse, og at tilsynsrådet herefter ikke ville foretage videre i sagen. 2
5.6.4.3. Tilladelse til byggeri af en Metax tankstation i Farum 3
Farum Kommune modtog den 31. maj 1999 en ansøgning om tilladelse til at etablere en
Metax tankstation på Rugmarken 1-3 i Farum. 4 I brev af 2. juni 1999 meddelte Farum
Kommune ansøgeren dispensation fra godkendelse efter partiel byplanvedtægt nr. 4 til at
etablere en Metax tankstation på ovennævnte grund samt til at etablere parkeringspladser i
byggelinjearealet og i beplantningsbæltet. Det fremgår af brevet, at sagen samme dag var
blevet forelagt for formanden for plan- og miljøudvalget, Lars Gram, der havde besluttet at
give de fornødne godkendelser/dispensationer. Brevet var underskrevet af bl.a. borgmester
Peter Brixtofte. 5 Den 30. juni 1999 modtog Farum Kommune en ansøgning om byggetilladelse på nærmere anførte vilkår til opførelse af Metax tankstationen på ovennævnte
grund. 6 I brev af 2. juli 1999 blev der udstedt en byggetilladelse underskrevet af bl.a.
borgmester Peter Brixtofte. 7 Den 27. og 29. juli 1999 modtog Farum Kommune en ansøgning
om godkendelse af afløbsprojekt og statiske beregninger vedrørende Metax tankstationen. I
brev af 4. august 1999 godkendte Farum Kommune det indsendte materiale på nærmere
anførte vilkår. Brevet var underskrevet af bl.a. borgmester Peter Brixtofte. 8
På baggrund af omtale i pressen anmodede tilsynsrådet i brev af 31. januar 2000 Farum
Kommune om en redegørelse om etableringen af Metax tankstationen. 9 Af presseomtalen
fremgik blandt andet, at selskabet bag Metax umiddelbart efter tilladelsen til at etablere sig i
Farum var blevet sponsor for Farum Boldklub A/S. 10 Om dette spørgsmål henvises til bind 7,
kapitel 11.3.2.6.
1
175-61,b3
175-61,b2
3
Metax-sagen er udførligt omtalt i beretningens bind 7, kapitel 11.3.2.6.
4
254-16,b281
5
254-16,b286
6
254-16,b290
7
254-16,b293
8
254-16,b297
9
254-16,b263
10
254-16,b257
2
- 161 -
Farum Byråd redegjorde i breve af 12. april 2000 og 10. maj 2000 1 nærmere for behandlingen af ansøgningen om etablering af Metax tankstationen. Svarene var godkendt af et
flertal i Farum Byråd (V, A og C) på et møde den 9. maj 2000 2 og herefter fremsendt til
tilsynsrådet. Det fremgår bl.a. af brevene, at tilladelsen til opførelsen af Metax tankstationen
var behandlet som enhver anden byggesag i Farum Kommune, at byrådet havde en
målsætning om en hurtig og effektiv sagsbehandling af byggesager, at den pågældende sag
var behandlet seriøst og fagligt korrekt, at byggesagen havde været veldokumenteret og
ukompliceret, idet Metax opererede med et fast konstruktionskoncept til den slags
servicestationer, og at der ikke var sket nogen positiv forskelsbehandling eller forsinkelse af
andre borgeres ansøgninger i forvaltningen. Det fremgår endvidere, at kommunen ikke var i
stand til at kommentere den omtalte sponsoraftale mellem ejeren af Metax tankstationen og
Farum Boldklub A/S, da kommunen ikke var part i denne aftale.
Efter at SF’s byrådsgruppe i Farum i brev af 11. april 2000 3 til tilsynsrådet var fremkommet
med en række bemærkninger til sagen og blandt andet havde bedt tilsynsrådet om at tage
stilling til, om der forelå magtfordrejning, anmodede tilsynsrådet Farum Byråd om en
udtalelse til bl.a. de af SF rejste spørgsmål. I brev af 9. august 2000, der var godkendt af et
flertal af Farum Byråd på et møde den 8. august 2000 4, svarede byrådet blandt andet, at der
ikke i det fremkomne var noget som helst juridisk holdepunkt for spekulationer om
magtfordrejning i betydningen varetagelse af usaglige hensyn, og at tilsynsrådet i øvrigt ikke
kunne foretage en prøvelse af, om sådanne hensyn faktisk var varetaget.
Tilsynsrådet udtalte herefter i brev af 6. april 2001 til Farum Byråd, at en stillingtagen til
spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde varetaget usaglige hensyn i den foreliggende sag,
ville forudsætte en vurdering af bevismæssige tvivlspunkter, som tilsynsrådet ikke havde
forudsætninger for at foretage, og at tilsynsrådet på den baggrund havde besluttet ikke at
foretage videre. 5
1
254-16,b307ff
337-2,f2,b106
3
254-16,b305f
4
337-2,f2b160
5
254-16,b264
2
- 162 -
Alf Blume klagede i brev af 19. april 2001 til Indenrigsministeriet over tilsynsrådets udtalelse
i sagen. I klagen blev bl.a. rejst spørgsmål om magtfordrejning og inhabilitet. 1
I brev af 6. marts 2002 redegjorde Indenrigsministeriet indledningsvis for tilsynsmyndighedens muligheder for at oplyse en sag. Indenrigsministeriet udtalte herefter, at det ikke
fremgik af de sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde modtaget fra Tilsynsrådet
for Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang havde søgt oplyst, om Farum
Kommune havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen
fra Metax om dispensation, og om oplysninger fra klageren, der i givet fald ville bevirke, at
Peter Brixtofte som formand for Farum Boldklub A/S ved sagens behandling havde været
inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, var korrekte. Ministeriet anmodede på
den baggrund tilsynsrådet om nærmere at søge undersøgt, om Farum Kommune havde
varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om
dispensation, og hvorvidt reglerne om habilitet var overholdt. 2
Efter modtagelsen af Indenrigsministeriets brev genoptog tilsynsrådet behandlingen af sagen.
I brev af 24. november 2003 3 udtalte tilsynsrådet vedrørende spørgsmålet om daværende
borgmester Peter Brixtoftes habilitet i forbindelse med sagens behandling, at det måtte
antages, at borgmesteren som formand for bestyrelsen i Farum Boldklub Holding A/S havde
en særlig interesse i sagens udfald og dermed var inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.
3. Tilsynsrådet fandt, at inhabiliteten dog først indtrådte fra det tidspunkt, hvor et sponsorat
kom på tale mellem Farum Boldklub A/S og Metax. Da der ikke forelå oplysninger om, at
Metax allerede ved behandlingen af planlovsdispensationerne eller byggetilladelsen havde
planer om et sponsorat af Farum Boldklub A/S, fandt tilsynsrådet ikke grundlag for at antage,
at borgmesteren havde været inhabil ved underskrivelse den 2. juni 1999 af dispensationen fra
byplanvedtægten og den 2. juli 1999 af byggetilladelsen. Under hensyn til at Metax ifølge den
uvildige advokat- og revisorundersøgelse underskrev sponsoraftale med Farum Boldklub A/S
den 23. juli 1999 fandt tilsynsrådet derimod, at borgmesteren havde været inhabil, da han den
4. august 1999 underskrev godkendelsen af afløbsprojektet og de statiske beregninger
vedrørende tankstationen.
1
179-40,b93
179-40,b23
3
254-16,b6
2
- 163 -
Tilsynsrådet bemærkede, at man havde taget til efterretning, at Farum Kommune havde
ændret rutiner vedrørende behandling af byggesager, og at man herved havde søgt at sikre sig
mod fremtidige habilitetsproblemer vedrørende borgmesteren i sager om byggetilladelser.
Endelig henviste tilsynsrådet til dets udtalelse af 20. juni 2003 i tilsynsrådets sag jnr. 2001613/43, hvori spørgsmålet om Peter Brixtoftes aktiebesiddelse i Farum Boldklub A/S og deraf
følgende inhabilitet på Farum Byråds møder fra pkt. 159 1998 og fremefter var behandlet, jf.
herom straks nedenfor.
5.6.4.4.
Aktionærer og bestyrelsesmedlemmer i Farum Boldklub A/S mv.
5.6.4.4.1. Tilsynsrådets udtalelse af 20. juni 20031
Alf Blume rejste i en henvendelse til tilsynsrådet den 25. september 2001 spørgsmål om
inhabilitet hos medlemmer af Farum Byråd ved behandling af sager vedrørende Farum
Boldklub A/S. Alf Blume henviste herved navnlig til, at en række medlemmer af byrådet var
aktionærer i Farum Boldklub A/S og/eller var tilknyttet virksomheder, der var sponsorer for
boldklubben. 2
Tilsynsrådet anmodede den 24. oktober 2001 Farum Byråd om en udtalelse og herunder
oplysning om, hvorvidt medlemmer af Farum Byråd efter § 14 stk. 2, i den kommunale
styrelseslov havde underrettet byrådet om aktiebesiddelse i Farum Boldklub eller om sponsoraftaler med Farum Boldklub, og om medlemmerne havde erklæret sig inhabile på grund af
aktiebesiddelse eller sponsoraftalen. Tilsynsrådet ønskede endvidere oplyst, om Lars Gram
havde deltaget i afgørelser i sager vedrørende Farum Boldklub, mens han var aktionær.
Afslutningsvis anmodede tilsynsrådet byrådet om, hvis det ikke var sket tidligere, at tage
stilling til Lars Grams habilitet og meddele tilsynsrådet afgørelsen. 3
Ved brev af 13. februar 2002 udtalte tilsynsrådet sig om de kommende uvildige undersøgelser i Farum Kommune og tilkendegav i den anledning, at man fandt, at det var hensigtsmæssigt, at byrådet tog stilling til og oplyste om, i hvilket omfang de sager tilsynsrådet havde
sendt til udtalelse i Farum Kommune - herunder sagen om inhabilitet på grund af aktie1
176-37
176-37,f2,b258
3
176-37,f2,b272
2
- 164 -
besiddelse - kom til at indgå i de kommende undersøgelser eller ville blive besvaret selvstændigt.
Da tilsynsrådet var uden svar på henvendelsen blev Farum Byråd ved brev af 25. marts 2002
anmodet om med frist til den 12. april 2002 at redegøre sag for sag for i hvilket omfang,
sagerne ville ind gå i den kommende advokat/revisor undersøgelse.
Da Farum Byråd ikke svarede i sagen, meddelte tilsynsrådet i brev af 24. april 2002, at rådet
gik ud fra, at sagen ikke indgik i de kommende undersøgelser og forudsatte, at sagen
besvaredes selvstændigt. Tilsynsrådet anmodede på den baggerund med frist til den 15. maj
2002 om en udtalelse fra Farum Byråd og borgmester Peter Brixtofte.
I brev af 14. maj 2002 udtalte Farum Byråd herefter: 1
”Generelt er det Byrådets opfattelse, at aktiebesiddelse, der har karakter af at være
af underordnet og ikke bestemmende betydning, ikke medfører inhabilitet.
Spørgsmålet har aldrig været rejst af byrådsmedlemmer, der ejer aktieposter i
Farum Boldklub A/S, og følgelig ikke været behandlet af Byrådet.
Med hensyn til sponsoraftaler gælder tilsvarende.
Lars Gram udtrådte af Byrådet den 31. december 2001 og har således deltaget i
behandlingen af sager om indgåelse af lejeaftaler mv. med Farum Boldklub A/S.
Byrådet finder ikke med baggrund i de foreliggende oplysninger, herunder Lars
Grams e-mails af 19. og 20. september 2001 til Alf Blume anledning til at betvivle
Lars Grams habilitet.
Ved fremtidige behandlinger af sager mellem Farum Kommune og Farum
Boldklub A/S vil byrådsmedlemmernes opmærksomhed blive henledt på bestemmelsen i den kommunale styrelseslov § 14, stk. 2.”
Tilsynsrådet anmodede ved brev af 28. maj 2002 Farum Byråd om at tilvejebringe yderligere
oplysninger fra de enkelte byrådsmedlemmer om, hvorvidt de pågældende i den indeværende
og den forudgående byrådsperiode havde besiddet aktier i Farum Boldklub A/S og i
bekræftende fald om størrelsen af aktiebesiddelsen herunder om evt. køb og salg i perioden.
Tilsynsrådet anmodede endvidere om tilvejebringelse af oplysninger om, hvorvidt byrådsmedlemmer deltog eller havde deltaget i ledelsen af eller i øvrigt havde eller havde haft en
1
176-37,f2,b90
- 165 -
nær tilknytning til selskaber, foreninger eller andre juridiske personer, der besad aktier i eller
havde indgået sponsoraftaler med Farum Boldklub A/S. I bekræftende fald bad tilsynsrådet
om, at der fra de pågældende blev indhentet nærmere oplysning om størrelsen af aktiebesiddelsen/størrelsen af sponsoratet og de eventuelle yderligere relevante oplysninger om
indholdet af sponsoraftaler. 1
Farum Byråd svarede ved brev af 20. august 2002 og vedlagde oplysninger fra alle byrådsmedlemmer fra den indeværende og den forudgående byrådsperiode bortset fra borgmester
Peter Brixtofte, der ifølge brevet ikke havde ønsket at afgive en ny selvstændig udtalelse, idet
Peter Brixtofte henholdt sig til, at han med sin tilknytning til Farum Boldklub A/S havde
forholdt sig til habilitetsspørgsmålet ved behandlingen af de konkrete sager i økonomiudvalg
og byråd. Det fremgår af det fremsendte materiale, der omfatter 26 byrådsmedlemmer, at 10
byrådsmedlemmer eller deres nære familie besad aktieposter på mellem 1.000 kr. og 31.000
kr. i Farum Boldklub A/S eller Farum Boldklub Holding A/S. 2
Af materialet fremgår endvidere, at
- Per Edrén oplyste, at hans virksomhed var medlem af Farum & Erhverv. 3
- Poul Winckler oplyste, at han siden stiftelsen af foreningen Farum og Erhverv havde
været og fortsat var foreningens næstformand. 4
- Gitte Melchiorsen oplyste, at hendes samlever via sit firma havde tegnet et medlemskab
af Farum & Erhverv. 5
- Berit Torm oplyste, at hendes ægtefælle var direktør for Farum Boldklub A/S. 6
- Hans Carl Nielsen oplyste, at han i foråret 2000 blev indvalgt i bestyrelsen for Farum
Boldklub A/S, og at han siden da havde erklæret sig inhabil ved byrådets behandling af
sager, hvor han af nævnte årsag måtte anses at være inhabil, første gang på byrådets
møde den 9. maj 2000, dagsordenens punkt 57. 7
- Flemming Oppfeldt oplyste, at han var bestyrelsesmedlem i Furesøens Mediecenter
A/S, der i 1998 havde erhvervet aktier for 20.000 kr. i Farum Boldklub A/S, samt i det
1
176-37,f2,b188
176-37,f2,b58f
3
176-37,f2,b63
4
176-37,f2,b67
5
176-37,f2,b69
6
176-37,f2,b72
7
176-37,f2,b88
2
- 166 -
samme år givet et tilskud på kr. 15.000 til Farum Boldklub A/S. Endvidere havde
selskabet i september 2000 doneret kr. 10.000 til et “enkelt-kampdagsprogram”. 1
Farum Byråds besvarelse var endvidere vedlagt kopi af byrådets beslutningsprotokoller for
den forrige og den indeværende byrådsperiode omhandlende de sager, byrådet i den angivne
periode havde behandlet om indgåelse af aftaler med Farum Boldklub A/S, og sager, hvor
byrådet havde truffet retligt bindende afgørelser, som udelukkende eller væsentligst vedrørte
Farum Boldklub A/S.
Ifølge beslutningsprotokollerne behandlede Farum Byråd i perioden 1998-2002 nedenstående
dagsordenspunkter med relation til Farum Boldklub A/S eller Farum Boldklub Holding A/S.
1998:
• Pkt. 159 den 6. oktober 1998 om bemyndigelser til borgmesteren på idræts- og fritidsområdet vedrørende etablering af idrætsfritidshjem/klub eventuelt sammen med Farum Boldklub A/S. 2
• Pkt. 168 den 6. oktober 1998 om bemyndigelse til borgmesteren på idræts- og fritidsområdet vedrørende drift af daginstitutioner. 3
• Pkt. 183 den 8. december 1998 om samarbejdsaftale og driftsaftale vedrørende idrætsfritidshjem drevet af Farum Boldklub A/S som en puljeordning i henhold til § 11 i lov om
social service. Byrådet vedtog at følge økonomiudvalgets indstilling om, at borgmesteren
fortsat bemyndiges til at færdigforhandle aftale med Farum Boldklub A/S om drift af
idrætsfritidshjem. 4 Aftale mellem Farum Kommune og Farum Boldklub om drift af et
idrætsfritidshjem blev herefter underskrevet den 7. januar 1999 af borgmester Peter
Brixtofte på vegne Farum Kommune og den 23. januar 1999 af formand Bjørn Strange på
vegne Farum Boldklub. 5
1
176-37,f2,b89
249-9,b167
3
249-9,b183
4
249-9,b218
5
225-17,b72
2
- 167 -
Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om habilitet blev rejst ved
behandlingen af disse dagsordenspunkter.
1999:
•
Pkt. 3 den 18. januar 1999 om indkomne tilbud vedrørende etablering af et nyt stadion.
Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om habilitet blev rejst
ved behandlingen af dette dagsordenspunkt. 1
•
Pkt. 4 i samme møde om Farum Kommune og Farum Boldklub A/S, hvor byrådet fik
forelagt en redegørelse om habilitet udarbejdet af kommunens advokat Andreas Fischer.
Notatet blev udleveret til byrådsmedlemmerne, der tog redegørelsen til efterretning, jf.
herom ovenfor under afsnit 5.6.3. 2
•
Pkt. 67 den 8. juni 1999 om drift af Farum Stadion/Farum Park pr. 1. oktober 1999. Peter
Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af
punktet. 3
•
Pkt. 93 den 3. august 1999 om indgåelse af aftale mellem Farum Kommune og Farum
Boldklub A/S om driften af diverse daginstitutioner. Peter Brixtofte og Poul Winckler
erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet. 4
•
Pkt. 98 i samme møde vedrørende Farum Stadion. Det fremgår, at FIH A/S havde afgivet
tilbud om en udvidelse af aftalen om etablering af Farum Stadion, således at der etableres
et Kultur- og Idrætscenter som en del af 2. tribune på stadion. Det fremgår ikke af de
foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om habilitet blev rejst ved behandlingen af dette
dagsordenspunkt. Beslutningen blev godkendt af et flertal. 5
1
337-1,f2,b12
337-1,f2,b14
3
337-1,f2,b112
4
337-1,f2,b155
5
337-1,f2,b160
2
- 168 -
2000:
•
Pkt. 7 den 11. januar 2000 om driften af Farum Hallen, der havde været i offentligt udbud,
og hvor der skulle tages stilling til de indkomne tilbud. Der forelå et tilbud, som var fra
Farum Boldklub A/S. 1 Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog
ikke i behandlingen af punktet.
•
Pkt. 47 den 11. april 2000 om igangsættelse af Farum Park 3. etape. FIH A/S havde
fremsendt tilbud på opførelse af Farum Park 3. etape, og byrådet accepterede - efter
indstilling - tilbuddet. Anlægget var aftalt videreudlejet til Farum Boldklub A/S på samme
vilkår som for Tribune A og D. 2 Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile
og deltog ikke i behandlingen af punktet.
•
Pkt. 48 i samme møde om igangsættelse af Farum Park 4. etape. FIH A/S havde fremsendt
tilbud på opførelse af Farum Park 4. etape, og byrådet accepterede - efter indstilling tilbuddet. Anlægget var aftalt videreudlejet til Farum Boldklub A/S på samme vilkår som
for Tribune A og D. 3 Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og deltog
ikke i behandlingen af punktet.
•
Pkt. 57 den 9. maj 2000 om svarskrivelse i anledning af tilsynsrådets anmodning om
udtalelse vedrørende Farum Park. 4 Peter Brixtofte, Poul Winckler og Hans Carl Nielsen
erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet.
•
Pkt. 86 den 8. august 2000 om udkast til ny fremlejekontrakt med Farum Boldklub A/S
om driften af Farum Park. 5 Som bilag til dagsordenspunktet forelå ”udkast af 21. juli 2000
til ny fremlejeaftale”. Fremlejekontrakt med samme datering foreligger underskrevet den
31. juli 2000 af viceborgmester Per Edrén for Farum Kommune med forbehold af byrådets
godkendelse og af direktør Ib Bolvig Hansen for Farum Boldklub A/S. 6 Peter Brixtofte,
1
337-2,f2,b14
337-2,f2,b85
3
337-2,f2,b86
4
337-2,f2,b105
5
337-2,f2,b159
6
179-28,f2,b14
2
- 169 -
Poul Winckler og Hans Carl Nielsen erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen
af punktet.
•
Pkt. 117 den 28. november 2000 om svarskrivelse til tilsynsrådet vedrørende Farum
Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og Farum Arena herunder Farum
Boldklub A/S’ tilbagekøbsret, offentligt udbud af anlægsopgaver, spørgsmål om
deponering og aktindsigt. 1 Peter Brixtofte, Poul Winckler og Hans Carl Nielsen erklærede
sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet.
2001
Ifølge beslutningsprotokollen blev der ikke i 2001 behandlet sager med relation til Farum
Boldklub A/S. 2
2002
•
Pkt. 130 den 17. juni 2002 om godkendelse af udkast til gældsafviklingsaftale mellem
Farum Kommune og Farum Boldklub A/S på baggrund af Farum Boldklub A/S’
henvendelse til kommunen med henblik på en afklaring af kommunes krav vedrørende
bl.a. forbrug af el, personaleudgifter og andre driftsudgifter. Berit Torm erklærede sig
inhabil og deltog ikke. En stedfortræder deltog. Et flertal i byrådet godkendte udkast til
aftale mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S. 3
Tilsynsrådet henviste i sin udtalelse af 20. juni 2003 4 til sin tidligere udtalelse af 7. oktober
1999, hvori tilsynsrådet havde antaget, at Peter Brixtofte og Poul Winckler på grund af deres
deltagelse i ledelsen af Farum Boldklub A/S var inhabile ved Farum Kommunes behandling
af sager om indgåelse af aftale med Farum Boldklub A/S og i sager, hvor der skulle træffes en
retligt bindende afgørelse, som udelukkende eller i alt væsentlighed vedrørte Farum Boldklub
A/S. Tilsynsrådet havde samtidig udtalt, at der på baggrund af en samlet vurdering af
borgmester Peter Brixtoftes interesse i udfaldet af sagen om udbygningen af Farum Stadion
1
337-2,f2,b214
337-3,f2
3
337-4,f4,b83
4
176-37,f1,b38
2
- 170 -
var grundlag for at fastslå, at han i medfør af forvaltningslovens § 3 stk. 1. nr. 5, havde været
inhabil ved byrådets behandling af sagen. Tilsynsrådet udtalte nu, at rådet fortsat var af denne
opfattelse. På baggrund af det senest fremkomne i sagen, sammenholdt med oplysninger, der
lå til grund for den tidligere afgørelse, hvoraf fremgik, at Peter Brixtofte var formand for
foreningen Farum & Erhverv, og Poul Winckler næstformand i samme forening fra dens
stiftelse i 1996, udtalte tilsynsrådet endvidere, at hverken Peter Brixtofte eller Poul Winckler
burde havde deltaget i afgørelse i 1998 af dagsordenspunkterne 159 og 183. Tilsvarende
gjaldt ifølge rådet punkterne 168 og 182 1, der havde sammenhæng med senere punkter i 1999.
Med hensyn til Hans Carl Nielsens indvalg i bestyrelsen for Farum Boldklub A/S i foråret
1999 konstaterede tilsynsrådet, at Hans Carl Nielsen fra behandlingen af pkt. 57 den 9. maj
2000 havde erklæret sig inhabil i de sager, der behandledes med relation til Farum Boldklub,
ligesom der indkaldtes stedfortræder.
Tilsynsrådet bemærkede, at Berit Torm ved behandlingen af pkt. 130 den 17. juni 2002 havde
gjort opmærksom på sin mulige inhabilitet og ikke deltaget i behandlingen af punktet.
Tilsynsrådet fandt, at der ikke i øvrigt for så vidt angik Per Edrén, Berit Torm eller Flemming
Oppfeldt var grundlag for at statuere inhabilitet.
Med hensyn til en række byrådsmedlemmers aktiebesiddelse bemærkede tilsynsrådet, at det
drejede sig om aktieposter i størrelsesordenen fra 1.000 kr. til 20.000 kr. Tilsynsrådet udtalte
som sin opfattelse, at de pågældende byrådsmedlemmer ikke kunne antages at have haft
bestemmende indflydelse på driften af de to selskaber, da byrådsmedlemmerne hovedsageligt
havde været i besiddelse af B-aktier. Endvidere havde der efter rådets opfattelse ikke foreligget en sådan personlig og økonomisk interesse i de sager, der havde været til behandling i
byrådet, at der på baggrund af deres aktiebesiddelse havde været grund til at tage stilling til
deres habilitet, selvom de havde deltaget i afgørelsen af enkelte eller samtlige punkter med
relation til Farum Boldklub A/S.
Tilsynsrådet konkluderede herefter, at det kunne konstateres, at de beslutninger, der var truffet
af Farum Byråds medlemmer fra pkt. 159 1998 til pkt. 130 2002 ikke havde været influeret af
inhabilitet. Tilsynsrådet udtalte endvidere, at medlemmerne af Farum Byråd efter tilsynsrådets
1
Omtale af pkt. 182 i 1998 i denne forbindelse beror formentlig på en misforståelse, idet punktet vedrører indgåelse af aftale mellem Farum Kommune og ISS Juniorservice om drift af to daginstitutioner, jf. 249-9,b216.
- 171 -
opfattelse ikke på møderne burde have taget stilling til de pågældende byrådsmedlemmers
habilitet. For så vidt angår Peter Brixtofte og Poul Winckler noterede rådet sig, at de begge
siden 1999 havde erklæret sig inhabile i forbindelse med Farum Byråds behandling af
spørgsmål vedrørende Farum Kommune og Farum Boldklub. Tilsynsrådet ville på den baggrund ikke foretage sig yderligere i anledning af klagen.
5.6.4.4.2. Indenrigsministeriets udtalelse af 11. juli 20051
Tilsynsrådets udtalelse blev den 22. juni 2003 af klageren påklaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i brev af 11. juli 2005 2 udtalte sig om blandt andet følgende spørgs-mål:
Eventuel inhabilitet som følge af nær tilknytning til eller deltagelse i ledelsen af Farum
Boldklub A/S.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærkede indledningsvis, at Peter Brixtofte i den periode
fra november 1998, hvor han varetog hvervet som bestyrelsesformand i Farum Boldklub A/S,
havde haft en nær tilknytning til boldklubben, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at Farum Boldklub A/S havde haft en særlig interesse i de af Farum Byråd behandlede sager omhandlende Farum Kommunes forhandling og
indgåelse af diverse driftsaftaler og økonomiske aftaler med boldklubben, idet indgåelse af
sådanne aftaler måtte forventes at have en større betydning for boldklubbens drift og økonomi
på længere sigt. Allerede på den baggrund fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Peter
Brixtofte havde været inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse
med Farum Byråds behandling af sager vedrørende forhandling og indgåelse af driftsaftaler
og økonomiske aftaler med Farum Boldklub A/S.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets fandt endvidere, at Farum Boldklub A/S, der fra den 1.
oktober 1999 havde fremlejet Farum Park fra Farum Kommune, fra denne dato havde haft en
særlig interesse i de af Farum Byråd behandlede sager om udbygning af Farum Stadion.
Ministeriet lagde herved vægt på, at Farum Boldklub A/S var et aktieselskab, som udøvede
sine aktiviteter med fortjeneste for øje og ikke kunne sidestilles med en idrætsforening med en
1
2
179-156.
179-156,f1,b5. Medtaget i beretningens bilag 3.
- 172 -
mere generel foreningsmæssig eller ideologisk interesse i at fremme idrætslivet i kommunen.
Ministeriet havde noteret sig, at Peter Brixtofte fra den 8. juni 1999 havde erklæret sig inhabil
i forbindelse med Farum Byråds behandling af sager vedrørende indgåelse af driftsaftaler og
økonomiske aftaler med Farum Boldklub A/S samt sager om udbygning af Farum Stadion.
Det var dog Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Peter Brixtofte også havde
været inhabil i forbindelse med behandlingen af tidligere sager vedrørende indgåelse af
driftsaftaler og økonomiske aftaler med Farum Boldklub A/S, herunder punkterne 182 og 183
i 1998. 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at Poul Winckler som følge af sit hverv som bestyrelsesmedlem i Farum Boldklub A/S af de samme grunde havde været inhabil i tilsvarende
omfang, og ministeriet var enigt i, at det samme gjorde sig gældende for Hans Carl Nielsens
vedkommende.
Eventuel inhabilitet som følge af nær tilknytning til eller deltagelse i ledelsen af Farum
& Erhverv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt på baggrund af indholdet af vedtægterne for Farum
& Erhverv ikke grundlag for at fastslå, at deltagelse i foreningen havde en karakter, der rakte
ud over en generel eller ideelt betonet interesse i elitefodbold i Farum og dermed Farum
Boldklub A/S. Ministeriet bemærkede herved, at der ikke var tale om, at Farum & Erhverv
kunne opnå nogen økonomisk gevinst som følge af beslutninger truffet af Farum Byråd
vedrørende Farum Boldklub A/S.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt derfor ikke, at deltagelse i ledelsen af Farum &
Erhverv i sig selv førte til en sådan nær tilknytning til Farum Boldklub A/S, at det gav
grundlag for at statuere inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med
Farum Byråds behandling af sagerne vedrørende Farum Kommunes forhandling og indgåelse
af diverse driftsaftaler og økonomiske aftaler med boldklubben. Ministeriet fandt endvidere
ikke, at det forhold, at Peter Brixtofte gennem sin deltagelse i Farum & Erhverv generelt
havde tilkendegivet et stort engagement for at varetage Farum Boldklub A/S’ interesser,
havde kunnet medføre, at Peter Brixtofte var inhabil i medfør af § 3, stk. 1, nr. 5, i forvalt1
Omtale af pkt. 182 i 1998 i denne forbindelse beror formentlig på en misforståelse, idet punktet vedrører
indgåelse af aftale mellem Farum Kommune og ISS Juniorservice om drift af to daginstitutioner, jf. 249-9,b216.
- 173 -
ningsloven i forbindelse med Farum Byråds behandling af konkrete sager vedrørende
boldklubben.
Eventuel inhabilitet som følge af besiddelse af aktieposter i Farum Boldklub A/S og
Farum Boldklub Holding A/S.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om inhabilitet
for byrådsmedlemmer med aktieposter uden bestemmende indflydelse eller indflydelse, der
kan sidestilles hermed, i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S som udgangspunkt skulle vurderes efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet en aktiebesiddelse af det
nævnte mindre omfang ikke kunne begrunde inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr. 3.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at interessen i udfaldet af en sag for aktionærer med
mindre aktieposter ofte vil være så indirekte og ubestemt, at der ud fra vurderingen i § 3, stk.
1 (“særlig interesse”), og stk. 2, (interessens karakter eller styrke) ikke kunne antages at foreligge inhabilitet. Ministeriet bemærkede, at det ofte vil være ganske uvist, om aktierne bliver
mere værd eller giver større udbytte ved et positivt udfald af en sag, hvori aktieselskabets
interesser bliver berørt, og at der kun i særlige tilfælde, f.eks. hvis udfaldet af den sag, der er
til behandling, ligefrem skulle være af afgørende betydning for selskabets eksistens, vil kunne
foreligge inhabilitet.
Det var Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de byrådsmedlemmer, som ejede
aktier i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S, havde en umiddelbar økonomisk interesse i den sag om en gældsafviklingsaftale mellem kommunen og boldklubben, som
Farum Byråd behandlede i 2002. Tilsvarende gjorde sig gældende for de byrådsmedlemmer,
hvis ægtefæller og børn ejede aktier i de nævnte selskaber. Ministeriet bemærkede herved, at
det af gældsafviklingsaftalen fremgik, at et krav fra Farum Kommune om betaling af et større
beløb måtte antages at ville udløse en betalingsstandsning og efterfølgende konkurs for Farum
Boldklub A/S. Indgåelsen af aftalen måtte således antages at have været en væsentlig
forudsætning for, at Farum Boldklub A/S ikke gik konkurs, hvorved de pågældende byrådsmedlemmer ville kunne miste beløb svarende til størrelsen af deres aktieposter i Farum
Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S. Der var dermed tale om en beslutning, som
- 174 -
direkte ville påvirke værdien af den investering, som de pågældende byrådsmedlemmers
aktieposter udgjorde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at selv en direkte økonomisk interesse som følge af
en investering på indtil 5.000 kr. i en aktiepost dog var af så ubetydelig karakter, at dette ikke
kunne føre til en inhabilitetsbegrundende interesse i en sag. Afledte økonomiske goder i
forbindelse med aktiebesiddelse i Farum Boldklub A/S, herunder pladser i Harald Nielsen
Loungen i Farum Park, fandtes ikke at have en sådan karakter, at de medførte, at de
pågældende byrådsmedlemmer alligevel havde en særlig økonomisk interesse i sagen, som
ikke var ganske ubetydelig. For så vidt angik byrådsmedlemmer med aktieposter på 10.000
kr. til 30.000 kr. var det ministeriets opfattelse, at disse byrådsmedlemmers umiddelbare
økonomiske interesse i sagens udfald havde været så betydelig, at de måtte anses som inhabile
i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med beslutningen om indgåelse
af gældsafviklingsaftalen.
Med hensyn til de dagsordenspunkter om blandt andet etablering af nyt stadion/Farum Park
og indgåelse af diverse aftaler, herunder driftsoverenskomster, mellem kommunen og Farum
Boldklub A/S, der blev behandlet i Farum Byråd i perioden fra 1998-2000, var det Indenrigsog Sundhedsministeriets opfattelse, at disse sager havde en sådan karakter, at de alene
indirekte og formentlig kun over en længere periode ville kunne påvirke værdien af aktierne i
Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S. Ministeriet fandt, at det forekom
vanskeligt at fastslå en sammenhæng mellem Farum Byråds stillingtagen i sagerne og en
eventuel påvirkning af værdien af aktierne i selskaberne, og at den blotte mulighed for, at
værdien kunne påvirkes, ikke var tilstrækkeligt til at anse besiddelsen af aktieposterne inhabilitetsbegrundende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at det kunne give anledning til tvivl, om en indirekte
økonomisk interesse i en sag som følge af en aktiepost 10.000 kr. til 30.000 kr. kunne anses
for inhabilitetsbegrundende. Henset til, at interessen alene var indirekte, fandt ministeriet, at
det yderligere burde indgå i vurderingen, med hvilken styrke den økonomiske interesse
(muligheden for at påvirke værdien af de pågældende aktieposter) fremtrådte i tilknytning til
en vurdering af de konkrete omstændigheder. Ministeriet lagde til grund, at de omhandlede
sager ikke vedrørte forhold, der var af afgørende betydning for Farum Boldklub A/S’
- 175 -
eksistens og dermed indebar en risiko for, at de pågældende byrådsmedlemmers investering i
det hele kunne gå tabt. Ministeriet fandt endvidere, at det måtte være ganske uvist, om
aktierne på længere sigt ville blive mere værd ved et positivt udfald af sagerne set fra
boldklubbens side. Det var på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
de byrådsmedlemmer, der alene havde mindre aktieposter i Farum Boldklub A/S og Farum
Boldklub Holding A/S - selv om de som følge af deres aktiebesiddelse kunne anses for at
have haft en interesse i sagernes behandling - næppe kunne anses for at have haft en sådan
direkte økonomisk interesse i disse sager, at interessen kunne anses som særlig i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1’s forstand. Ministeriet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at de
pågældende byrådsmedlemmer som følge af deres eller deres nære families besiddelse af
aktieposter af en værdi på mellem 10.000 og 30.000 kr., måtte anses for inhabile ved
behandlingen af de omhandlede sager i 1998-2000.
Eventuel pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om forhold, der kan give anledning til tvivl om habiliteten.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalte, at der for et byråd er mulighed for generelt at tage
stilling til, om et bestemt forhold kan give anledning til inhabilitet i visse nærmere angivne
typesituationer, som det skete ved Farum Byråds behandling den 18. januar 1999 af advokat
Andreas Fischers notat af 6. januar 1999 om inhabilitet. Ministeriet fandt, at de omfattede
byrådsmedlemmers oplysningspligt vedrørende disse forhold herefter måtte anses som
opfyldt, når byrådet efterfølgende behandlede sager, hvor de samme inhabilitetsbegrundende
omstændigheder på ny gjorde sig gældende, og de pågældende byrådsmedlemmer ikke deltog
i behandlingen af sagerne.
Ministeriet bemærkede, at Farum Byråd ikke sås før 1999 at have taget stilling til eventuel
inhabilitet som følge af deltagelse i ledelsen i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub
Holding A/S.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at spørgsmålet om Peter Brixtoftes og Poul
Wincklers habilitet på baggrund af deres varetagelse af hverv som henholdsvis bestyrelses-
- 176 -
formand og bestyrelsesmedlem i Farum Boldklub A/S også burde være behandlet i forbindelse med byrådets behandling af pkt. 182 1 og 183 i 1998.
Vedrørende spørgsmålet om eventuel inhabilitet som følge af besiddelse af aktieposter i
Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S, som byrådet ikke sås at have taget
stilling til, fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at undtagelse fra underretningspligten
alene utvivlsomt havde kunnet ske i de tilfælde, hvor aktiebesiddelsen havde været åbenbart
ubetydelig, konkret ved aktiebesiddelser på indtil 1.000 kr.
Det var herudover Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at i hvert fald aktiebesiddelser på 10.000 kr. eller derover i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S
kunne give en sådan anledning til tvivl om de pågældendes inhabilitet, at de burde have
underrettet kommunalbestyrelsen herom efter kommunestyrelseslovens § 14, stk. 2.
Endelig fandt ministeriet, at da det ikke var utvivlsomt, om en aktiebesiddelse på 5.000 kr.
ville give anledning til inhabilitet og i øvrigt ikke op til den enkeltes egen, subjektive vurdering, burde også et byrådsmedlem med en aktiepost af denne størrelse have underrettet
kommunalbestyrelsen herom.
Daværende kontorchef i Indenrigsministeriet, Pernille Christensen, har foreholdt brevet af 11.
juni 2005 forklaret, 2
”at det ikke var nok, at Peter Brixtofte fra januar 1999 erklærede sig inhabil under
selve byrådsbehandlingen. Peter Brixtofte ville være inhabil efter forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 3, også under den forudgående og efterfølgende administrative behandling i kommunen. Peter Brixtofte måtte slet ikke have med sagen at
gøre på kommunens vegne. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt Peter
Brixtofte deltog i forhandlinger som repræsentant for Farum Boldklub A/S med
Farum Kommune som den anden part. Tilsynssystemet ser kun på kommunerne.
På spørgsmål om, med hvem en borgmester i egenskab af formand for en
boldklub kunne forhandle med i borgmesterens egen kommune, bemærker vidnet,
at det vil være en speciel situation, som ministeriet ikke i sin praksis har udtalt sig
om eller taget stilling til. Det er hendes egen umiddelbare opfattelse, at hvis
chefen er inhabil, smitter det af på alle medarbejdere, der formodes at være loyale
over for deres chef og godt ved, hvad chefen ønsker. Sådan ville det være i et
1
Omtale af pkt. 182 i 1998 i denne forbindelse beror formentlig på en misforståelse, idet punktet vedrører indgåelse af aftale mellem Farum Kommune og ISS Juniorservice om drift af to daginstitutioner, jf. 249-9,b216.
2
316-182,b4f
- 177 -
ministerium. Borgmesterens kompetence efter styrelsesloven er dog snævrere
afgrænset. Borgmesteren kan ikke afgøre konkrete sager, når bortses fra sager,
som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, jf. styrelseslovens §
31. Det er kommunalbestyrelsen og dens udvalg, der efter styrelsesloven har den
materielle kompetence i alle sager. Derfor kunne resultatet måske blive
anderledes, og vidnet finder ikke, at det nødvendigvis altid vil være ulovligt.”
5.6.4.5.
Farum Byråds suspension af borgmester Peter Brixtofte 1
Den 20. marts 2002 behandlede Farum Byråd spørgsmålet om suspension i medfør af
styrelseslovens § 66, stk. 2, af borgmester Peter Brixtofte. Af byrådsprotokollen fremgår, at
”Borgmester Peter Brixtoftes inhabilitet blev enstemmigt vedtaget af byrådet, hvorefter 1.
Viceborgmester Per Edrén overtog ledelsen af dette punkt må mødet.” 2 Et flertal besluttede at
suspendere borgmesteren. Beslutning blev ved brev af samme dag forelagt for indenrigsministeren til eventuel stadfæstelse. Ved brev af 22. marts 2002 anmodede Indenrigsministeriet Farum Byråd om en række yderligere oplysninger. I brevet anførte ministeriet
afslutningsvis:
”Det bemærkes, at borgmester Peter Brixtofte efter ministeriets opfattelse vil være
inhabil ved behandlingen af spørgsmål om borgmesterens suspension, da borgmesteren efter ministeriets opfattelse har en særlig personlig interesse i sagens
udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Dette medfører, at borg-mesteren
ikke må medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. forvaltningslovens
§ 3, stk. 3, herunder ved administrationens forberedelse af byrådets behandling af
dette brev.” 3
Et udkast til svarbrev til ministeriet blev behandlet af Farum Byråd på et ekstraordinært møde
den 5. april 2002. Det fremgår af protokollen, at Peter Brixtofte på grund af inhabilitet ikke
deltog i mødet. Et flertal besluttede at svare ministeriet i overensstemmelse med det fremlagte
udkast. 4 Peter Brixtofte deltog heller ikke ved de efterfølgende behandlinger af sagen den 22.
april og 13. maj 2002. 5
5.6.5. Forklaringer
Vidneforklaringer er medtaget under sagsfremstillingen i afsnit 5.6.3.
1
Se nærmere herom i bind 15, kapitel 25.
337-4,f3,b130ff
3
179-55,f2,b810
4
337-4,f3,b146f
5
337-4,f3,b179 og 220
2
- 178 -
5.6.6.
Sammenfatning og vurdering
Det er i de ovenfor gennemgåede tilsynssager udtalt, at der i et antal sager, der vedrører
Farum Boldklub A/S, har foreligget speciel inhabilitet hos borgmester Peter Brixtofte eller
andre byrådsmedlemmer, og at habilitetsreglerne er blevet tilsidesat i forbindelse med nogle
af sagernes afgørelse.
I sagerne vedrørende byggetilladelse til lysmaster ved Farum Park stadion og byggetilladelse
mv. til en Metax tankstation har borgmesterens direkte medvirken til sagernes behandling
efter det af kommunen oplyste alene bestået i underskrift af selve afgørelsen. Farum
Kommune har over for tilsynsrådet oplyst, at praksis vedrørende meddelelse af byggetilladelser efterfølgende blev ændret, således at byggetilladelser alene blev underskrevet i
teknisk afdeling.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 3, at
den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke bare er afskåret fra at træffe afgørelse eller deltage
i afgørelse af den pågældende sag, men også i øvrigt er afskåret fra at medvirke ved
behandlingen af sagen. En effektiv kontrol med overholdelsen af denne bestemmelse fordrer,
at den notatpligt, der efter offentlighedslovens § 6 påhviler kommunen som forvaltningsmyndighed, nøje iagttages af de personer, der deltager i sagsbehandlingen.
Efter de afgivne forklaringer må kommissionen anse det for godtgjort med en høj grad af
sandsynlighed, at Peter Brixtofte i en række tilfælde, hvor han har erklæret sig inhabil ved
byrådets behandling på grund af sit hverv som formand for Farum Boldklub via sit virke som
kommunens øverste daglige leder har påvirket den forudgående sagsforberedelse i kommunen.
Kommissionen finder, at spørgsmålet om inhabilitet som følge af byrådsmedlemmers besiddelse af aktieposter i Farum Boldklub A/S og Farum Boldklub Holding A/S kan give anledning til generelle overvejelser.
Indenrigsministeriet har i dets udtalelse af 11. juli 2005 antaget, at selv en direkte økonomisk
interesse som følge af en investering på indtil 5.000 kr. i en aktiepost er af så ubetydelig
karakter, at dette ikke kan føre til en inhabilitetsbegrundende interesse i en sag, mens
- 179 -
besiddelse af en aktiepost på 10.000 kr. eller derover vil medføre inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Fra andre retsområder kan det nævnes, at besiddelse af enhver aktiepost uanset størrelse må
antages at medføre inhabilitet for en dommer i forbindelse med behandling af en sag, der
vedrører selskabet, jf. retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 1, og 61. For revisorer gælder reglen i
revisorlovens § 24, stk. 2, jf. stk. 1 (tidligere § 11, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 1) hvorefter en revisor
er afskåret fra at udføre opgaver som omhandlet i lovens § 1, stk. 2, hvis revisoren har nogen
form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den virksomhed, opgaven vedrører. En
advokat må ifølge de advokatetiske regler pkt. 3.2.1. ikke bistå en klient i situationer, hvor en
interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan
konflikt opstår. Ifølge bestemmelsen foreligger en sådan situation altid, når advokaten har en
direkte eller indirekte ikke ubetydelig økonomisk eller erhvervsmæssig forbindelse til en part,
som i sagen har modstridende interesser med klienten. 1
Såvel det grundlæggende hensyn til at styrke tilliden til den offentlige forvaltning som
hensynet til at have en klar og let praktisabel regel kunne tale for, at et byrådsmedlem, der har
en umiddelbar økonomisk interesse i en sag som følge af aktiebesiddelse mv., uanset
investeringens størrelse bør anses for at være inhabil i forbindelse med sagens behandling og
afgørelse. En meget beskeden investering af symbolsk eller ideelt betonet karakter i for
eksempel en lokal idrætsklub eller kulturinstitution vil dog ikke efter gældende ret i enhver
situation kunne begrunde inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, om en ”særlig” interesse og § 3, stk. 2, om ”interessens karakter eller styrke”. En ændring af forvaltningslovens
habilitetsregler eller indførelse af en særregel i den kommunale styrelseslov er der næppe
grundlag for. Kommissionen finder imidlertid, at enhver privatøkonomisk investering uanset
størrelse i aktier, andele mv. principielt kan give anledning til tvivl om habiliteten i
forbindelse med behandling af og afgørelse i sager, der direkte vedrører den virksomhed,
investeringen er foretaget i. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem bør derfor efter
kommissionens opfattelse altid underrette kommunalbestyrelsen om sådanne investeringer
med henblik på kommunalbestyrelsens afgørelse af habilitetsspørgsmålet, jf. den kommunale
styrelseslovs § 14, stk. 1 og 2.
1
Se også høringssvar fra ledende embedsmænd i det daværende Indenrigsministerium, jf. beretningens bilag
1.4.2.3. (pkt. 1)
- 180 -
Peter Brixtoftes samtidige bestridelse af hvervene som henholdsvis borgmester og formand
for bestyrelsen i Farum Boldklub A/S giver endvidere anledning til overvejelser om generel
inhabilitet.
Antallet af sager på byrådets dagsorden, hvor Peter Brixtofte som følge af sit hverv som
bestyrelsesformand i Farum Boldklub A/S måtte anses for at være inhabil, har været
forholdsvis beskedent - to sager i 1998, fire sager i 1999 og seks sager i 2000. Samarbejdet
mellem Farum Kommune og boldklubben i perioden fra 1998 var imidlertid økonomisk
særdeles vidtrækkende og omfattede udover aftaler om fremleje og drift af nyopførte
idrætsanlæg til flere hundrede millioner kr. også aftaler om drift af flere daginstitutioner.
Kommissionen finder på den baggrund, at foreningen af hvervene som henholdsvis
borgmester i kommunen og bestyrelses-formand i Farum Boldklub A/S må give anledning til
meget væsentlige betænkeligheder, idet dobbeltrollen udelukkede borgmesteren fra at udøve
sin almindelige tilsynsforpligtelse i egenskab af administrativ leder af kommunen og formand
for økonomiudvalget i relation til kommunens løbende økonomiske engagementer med
boldklubben, jf. styrelseslovens §§ 18 og 31.
Således som kommunens samarbejde med boldklubben udviklede sig med vidtgående behov
for politisk stillingtagen finder kommissionen, at disse habilitetsproblemer reelt ikke kunne
afbødes effektivt på anden måde end ved, at Peter Brixtofte traf et valg med hensyn til hvilket
af hvervene som henholdsvis borgmester og bestyrelsesformand i boldklubben, han ønskede
at bestride.
5.7.
Viceborgmesterens rolle
Kommissoriet nævnet bl.a. ”borgmesterens varetagelse af sine opgaver …”. Viceborgmesterens rolle er ikke nævnt, men kan medtages efter kommissoriets pkt. 1.2., andet afsnit.
Navnlig Peter Brixtofte har både i medierne og i straffesagen givet udtryk for kritik af
viceborgmester Per Edrén for dennes varetagelse af opgaven som viceborgmester. Noget af
denne kritik har utvivlsomt nær sammenhæng med varetagelsen af eget forsvar og vedrører
ansvarsvurderinger, der ikke er omfattet af kommissoriet. 1
1
Se herunder bind 16, kapitel 26.1.2. om Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 14. juni 2006 og bind
16, kapitel 28.1.2. om dom i sponsorsagen.
- 181 -
Kommissionen har navnlig overvejet viceborgmesterens rolle efter styrelseslovens § 33 i
sammenhæng med givne bemyndigelser fra byrådet, typisk som følge af borgmesterens inhabilitet.
5.7.1.
Den retlige ramme
Viceborgmesteren (næstformanden) har efter styrelsesloven følgende funktion ved borgmesterens forfald:
”§ 33. Når kommunalbestyrelsens næstformand fungerer i formandens forfald,
overtager han samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og
kommunens styrelsesvedtægt.”
I betænkning nr. 894/1980, ”Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår mv.”, behandles næstformandens funktioner som stedfortrædende borgmester side 58.
Her citeres fra kommunallovskommissionens betænkning nr. 420/1966, side 225:
”… næstformanden skal varetage formandskabet i kommunalbestyrelsens møder i
tilfælde, hvor formanden har midlertidigt forfald, og det antages, at næstformanden altid kan udføre ekspeditioner i forbindelse med kommunalbestyrelsens møder, f.eks. underskrive skrivelser, hvis indhold er besluttet i et møde.
Derimod har der hersket usikkerhed med hensyn til næstformandens stilling i
relation til den kommunale forvaltning. Der er dels spørgsmålet om, hvorvidt
næstformanden i givet fald skal træde i funktion også som forvaltningsleder, dels
om næstformanden, når han fungerer, overtager samtlige formandens funktioner,
herunder navnlig hans plads som født medlem af (formand for) udvalg og
kommissioner, hans adgang til at overvære møder i udvalg, beføjelsen til at
ekspedere visse sager på kommunalbestyrelsens vegne og hans adgang til at
underskrive visse dokumenter.
Spørgsmålet om, hvornår næstformanden overhovedet skal træde i funktion, kan
ikke afgøres generelt, men må helt bero på de konkrete forhold, og der må på dette
område herske en betydelig frihed. Formålet med den foreslåede bestemmelse er
alene at slå fast, at den, der i givet fald træder i formandens sted, samtidig - så
længe han fungerer - står som leder af kommunens forvaltning og overtager
formandens plads i udvalg, kommissioner m.v., som formanden er født formand
for eller medlem af.”
Det hedder herefter i betænkning 894/1980:
”Selvom bestemmelsen efter sin ordlyd er ret klar, er dens rækkevidde i praksis
behæftet med betydelig usikkerhed. …”
- 182 -
Erik Haarder skriver i Dansk Kommunalforvaltning 1988, side 139-140:
”… næstformanden overtager mødeledelsen, så snart borgmesteren er fraværende
fra et kommunalbestyrelsesmøde, … Der tilkommer ikke den næstformand, der
har fungeret som mødeleder, nogen særlig adkomst til at varetage den videre
ekspedition af de beslutninger, der er truffet ved mødet. Mener mødelederen, at
der er anledning til at udfylde den trufne beslutning ved sagens videre behandling,
må han orientere borgmesteren derom; men han skal ikke selv udforme de
skrivelser, der bringer de trufne beslutninger til udførelse.”
I Farum-sagen har viceborgmesteren optrådt som formand for byrådet ved borgmesterens
inhabilitet og efter bemyndigelse.
5.7.2.
Formand for byrådet
Som omtalt ovenfor i afsnit 5.6 og nærmere beskrevet i bind 7, kapitel 10, varetog Per Edrén
rollen som formand for byrådet i en række sager, hvor borgmester Peter Brixtofte havde
erklæret sig for inhabil med henvisning til sin rolle som formand for Farum Boldklub A/S,
eksempelvis i byrådsmødet den 11. april 2000 om igangsættelse af Farum Park 3. og 4. etape
(punkt 47 og 48). 1
5.7.3.
Bemyndigelser
Som beskrevet i afsnit 5.3.1.35 godkendte byrådet i møde den 8. juni 1999 (pkt. 67)
enstemmigt, at viceborgmester Per Edrén blev bemyndiget til efter udbud om fremleje/forpagtningsaftale mellem kommunen og en lejer om den daglige drift af Farum Park ”at
afslutte sagen på kommunens vegne”. Da sagen blev behandlet igen i møde den 3. august
1999 (pkt. 101) var det med følgende sagsfremstilling: 2
”På baggrund af den bemyndigelse der blev givet 1. viceborgmester Per Edrén på
byrådsmødet den 8. juni 1999, har overtagelsen af driften været i udbud.
Der har været 1 tilbudsgiver - Farum Boldklub A/S.
Med baggrund i forhandlinger mellem Farum Boldklub A/S og Farum kommune
v/ 1. viceborgmester Per Edrén er der udfærdiget et forslag til kontrakt.
Viceborgmesteren forelægger kontraktforslaget til godkendelse.
1
2
337-2,f1,b75 og 76
337-1,f1,b145. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile og forlod mødet.
- 183 -
Bilag: Kontraktforslaget vil foreligge til mødet.”
Efter at byrådets flertal havde godkendt kontraktforslaget underskrev viceborgmester Per
Edrén den 13. september 1999 fremlejekontrakten på kommunens vegne.
Byrådet godkendte som beskrevet i afsnit 5.3.1.45 enstemmigt den 11. januar 2000 (pkt. 6) at
viceborgmester Per Edrén ”bemyndiges til at indgå lejeaftale med FIH” om Farum Hallen. 1
I sagen om ungdomsboliger mv. på Paltholmvej 102 besluttede byrådet - efter at borgmester
Peter Brixtofte i økonomiudvalget havde erklæret sig for inhabil - at viceborgmester Per
Edrén ”bemyndiges til at indgå leje og fremlejeaftalerne på kommunens vegne”, jf. afsnit
5.3.1.73. 2
I afsnit 5.3.1.80 og 5.3.1.82 er beskrevet et møde i byrådet den 15. oktober 2002 (pkt. 247)
om forpagtningsaftale med Farum Boldklub A/S om Farum Marina, hvorefter ”De videre
forhandlinger blev overladt til 1. viceborgmester Per Edrén.” 3 I byrådets efterfølgende møde
den 26. november 2002 (pkt. 276) var det borgmesteren, der blev bemyndiget til at indgå aftale med Farum Boldklub A/S om opgivelse af forpagtningen og med endelig godkendelse i
byrådet.
Der henvises i øvrigt til straffedommene, jf. beretningens bilag 7 og 9. 4
5.7.4.
Forklaringer
Vidnet Per Edréns forklaring om sin rolle som viceborgmester ved borgmesterens inhabilitet
er medtaget i afsnit 5.6 og bind 7, kapitel 10. Vidnet har herunder forklaret bl.a. 5
1
337-2,f1,b12. Det blev endvidere af et flertal besluttet at acceptere tilbud fra Farum Boldklub A/S om drift af
hallen, således at boldklubben blev indbudt til forhandlinger med henblik på fastsættelse af de nærmere vilkår for
driftsaftalen. Peter Brixtofte og Poul Winckler erklærede sig inhabile ved byrådets behandling. Se i øvrigt afsnit
5.6. ovenfor om habilitet og bind 7, kapitel 10.5. om kommunens aftaler med Farum Boldklub A/S.
2
337-3,f1,b266. Mindretallet stemte henholdsvis ”imod”, ”kunne ikke medvirke” (med mindretalsudtalelse i
økonomiudvalg om vilkår og økonomi) og ”undlod at stemme” (SF og A).
3
337-4,f2,b206. Efter at borgmesteren i et økonomiudvalgsmøde den 8. maj 2001 havde erklæret sig inhabil
bemyndigede et flertal Per Edrén til at indlede forhandlinger med Farum Boldklub A/S om en lejeaftale. Der
blev herefter alene indgået mundtlig aftale om forpagtning. Farum Boldklub A/S drev Restaurant Farum Marina
fra indvielsen den 23. juni 2001. (419-24,b101ff). Se i øvrigt bind 7, kapitel 10.5.1.3.
4
Per Edréns rolle omtales herunder i Højesterets domsbegrundelse i sponsorsagen, jf. gengivelsen i bind 16,
kapitel 28.1.2.
5
316-228
- 184 -
”at han aldrig har deltaget i møder eller kontraktforhandlinger med Farum
Boldklub A/S”
…
”Adspurgt om habilitetsreglerne også forhindrede borgmesterens deltagelse i selve
sagsbehandlingen og aftaleforhandlinger, forklarede vidnet, at dengang blev det
fortolket på den måde, at forvaltningen var forvaltning, og borgmesteren var chef
herfor, og at inhabilitetsreglerne var iagttaget, når blot Peter Brixtofte ikke deltog
i de politiske afstemninger og ikke selv skrev under på kommunens vegne.
Desuden var det utænkeligt som viceborgmester at opbygge egen forvaltning og
selv forhandle. Alt, hvad der skulle forhandles, blev forhandlet med Peter
Brixtofte som chef for forvaltningen.
På byrådsmødet den 8. juni 1999 1 oplyste Peter Brixtofte, at han var inhabil, og
han forlod mødet. Vidnet overtog ledelsen, og det betød, at han ledede mødet både
under forhandlingerne og afstemningen. Adspurgt om han blev briefet af
embedsmændene eller andre forinden, forklarede vidnet, at det blev han ikke.
Adspurgt om vidnets underskrivelse af aftalen, forklarede vidnet, at han anså sig
forpligtet til at underskrive på byrådets vegne på grund af borgmesterens
inhabilitet. Det var Leif Frimand Jensen, der bad ham om at underskrive.
Adspurgt om han nærmere havde forholdt sig til indholdet i aftalerne, forklarede
vidnet, at han ikke nøje havde sat sig ind i aftalens vilkår.”
…
Ad byrådsmøde 3. august 1999 2 forklarede vidnet, at han ikke har deltaget i nogen
forhandlinger, men det er rigtigt, at byrådet havde bemyndiget vidnet til at
underskrive.
…
På advokat Kønigs forespørgsel om det var korrekt, at vidnet ikke deltog i
kontraktforhandlingerne mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S og
kun lagde underskrift til, bekræftede vidnet dette. Advokat Kønig foreholdt
herefter ”Bogen om Peter”, med citatet: ”det medførte selvfølgelig, at jeg var nød
til at sætte mig ind i detaljerne for også moralsk at kunne skrive under…”. 3 Vidnet
forklarede, at han ikke er blevet korrekt citeret. Sådan har han ikke udtalt sig til
forfatteren. Vidnet havde en samtale med forfatteren, og pludselig havde denne
forfattet en bog, og vidnet har aldrig haft lejlighed til at korrigere ham. Vidnet er
stærkt uenig i flere punkter. Vidnet har ikke været med i forhandlinger med FIH.”
Vidnet Leif Frimand Jensen har vedrørende fremlejeaftalen om Farum Park forklaret: 4
”Vidnet tog udkastet med til Per Edrén som bladrede det igennem. Per Edrén
syntes, at udkastet var i orden, og det blev fremlagt på byrådsmødet.
1
337-1,f2,b112. Se afsnit 5.3.1.35.
337-1, f2,b163. Se afsnit 5.3.1.35.
3
65-4,f1,b113
4
316-238
2
- 185 -
Borgmesteren var ikke med i den del af forløbet. Per Edréns engagement som
borgmesterens stedfortræder var efter vidnets opfattelse ” meget lille” i de sager.”
Vidnet har endvidere forklaret: 1
”Per Edrén varetog kommunens interesse som 1. viceborgmester og ledede
byrådsmødet. Efterfølgende kom vidnet til at sidde med det praktiske, og han bad
advokat Christian Kruse-Madsen om hjælp til at få kontrakten på plads. … Da
man var rimelig langt fremme i forløbet, tog vidnet kontraktudkastet med over på
Per Edréns advokatkontor og fremlagde det for ham der. Per Edréns interesse for
at kikke dybt i materialet var ikke særlig stor, men over en kop kaffe og en snak
var det i orden, og det blev så fremlagt i byrådet.”
Der henvises i øvrigt til forklaringer medtaget i beretningens bind 7, kapitel 10 2 og i
straffedommene, jf. beretningens bilag 7 og 9.
Der henvises endeligt til vidnet Peter Brixtoftes skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2)
og Per Edréns bisidders skriftlige indlæg (beretningens bilag 2.3).
5.7.5.
Sammenfatning og vurdering
En viceborgmester har - som en selvfølge - efter gældende ret et ansvar for sine handlinger og
undladelser i rollen som formand for byrådet i borgmesterens sted og efter bemyndigelse fra
byrådet.
I straffesagerne mod Peter Brixtofte m.fl. blev Per Edréns rolle som viceborgmester indraget
navnlig som led i forsvarets argumentation om, at Peter Brixtofte ved at erklære sig inhabil og
overlade sagen til viceborgmesteren i det hele havde overdraget ansvaret. Det måtte gælde
både for behandlingen i byrådet og for Per Edréns forberedelse og opfølgning på sagerne,
herunder efter bemyndigelse som beskrevet i mødet den 3. august 1999 (pkt. 101). Denne
problemstilling tog domstolene stilling til for Peter Brixtoftes vedkommende. Efter
kommissoriet kan kommissionen i sin fastlæggelse af hændelsesforløbet medtage, hvad der
1
2
316-242
Jf. herunder forklaringer af Per Edrén, Peter Brixtofte m.fl. i bind 7, kapitel 10.4.1.1. og 10.5.1.1.5, 10.5.1.2.-3.
- 186 -
blev afdækket under domstolenes behandling. Kommissionen har ikke fået til opgave at
foretage ansvarsvurderinger, herunder vedrørende viceborgmesterens adfærd. 1
Særligt vedrørende underskriftskompetencen bemærkes, at styrelseslovens § 32 om dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af
garantiforpligtelser også nævner viceborgmesteren, således at disse dokumenter enten skal
underskrives af borgmesteren eller næstformand/næstformænd sammen med en af byrådet
dertil bemyndiget person.
Hverken disse eller andre former for underskrifter foretaget af en borgmester eller viceborgmester er efter gældende ret en uforpligtende formalitet i relation til indholdet, selvom borgmesteren evt. ikke - bortset fra at underskrive - har medvirket til behandlingen af sagen, jf.
herunder den i afsnit 5.5.1.4. omtalte tilsynssag vedrørende habilitet og underskrift på byggetilladelse til lysmaster ved Farum Park.
Kommissionen finder derfor ikke anledning til at foreslå ændrede regler mv.
1
Synspunkter fremsat af vidner i den anledning, herunder navnlig i Peter Brixtoftes skriftlige redegørelse om
hvad ”Per Edrén var ansvarlig for” og lign. kommenteres derfor ikke. Kommissionen har i den forbindelse
opfattet Per Edréns bisidders skriftlige indlæg som et svar foranlediget/nødvendiggjort af Peter Brixtoftes
skriftlige indlæg. (Beretningens bilag 2.02 og 2.03). Se i øvrigt bind 7, kapitel 10.5.5.2.
- 187 -
Kapitel 6
6. Strukturændringer og personalenormeringer
6.1. Indledning
Kommissionen har efter kommissoriet inden for den ramme, der udgøres af angiveligt
kritisable forhold, bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for borgmesterens varetagelse af
sine opgaver som øverste daglige leder af administrationen, de kommunale embedsmænds
varetagelse af deres opgaver og samarbejdet mellem kommunalpolitikerne og de kommunale
embedsmænd.
I dette kapitel omtales strukturændringer og personalenormeringer, herunder navnlig en række
ændringer i den administrative ledelse. I bind 5, kapitel 7, behandles personaleforhold i
øvrigt, men i sammenhæng med de beskrevne ændringer i dette kapitel.
De enkelte forvaltningsgrenes organisations- og personaleforhold er yderligere beskrevet under de emneopdelte kapitler, herunder særligt bind 6, kapitel 9, om udlicitering af dele af
rådhusforvaltningen til henholdsvis Business Services A/S og Rambøll A/S.
Omtale og kritik af organisationsændringer og personaleforhold har fundet sted i en række
bøger og i andre medier, jf. nærmere bind 5, kapitel 7.1.
Særligt om strukturændringer og personalenormeringer på rådhuset skriver Peter Brixtofte,
”Med hjertet” (2003), side 113, med udgangspunkt i forholdene i slutningen af 1980’erne: 1
”Men daværende kommunaldirektør Klaus Elbæk-Jørgensen satte emnet på
dagsordenen. ”Er vi for mange på rådhuset”, spurgte han i vort interne blad.
Det fik vi analyseret, og svaret var, at det var vi - i hvert fald, hvis vi sammenlignede os med andre kommuner. Så sent som i 1988 havde vi 210 fuldtidsansatte på
rådhuset, og det var 70 for mange.
1
65-2,f1,b113
- 188 -
Vi fremlagde derfor en plan til at nå fra 210 til 140 fuldtidsansatte på 4 år. I den
forbindelse blev det lovet, at ingen blev afskediget som følge af nednormeringen,
d.v.s. at vor tryghedsaftale fortsatte. Det blev samtidig stillet i udsigt, at vi
indenfor hvert arbejdsområde ville analysere arbejdsgange, arbejdsopgaver og
normering igennem helt ned til sidste detalje.
Planen blev faktisk gennemført til punkt og prikke i de efterfølgende 4 år. Det
lykkedes - i ro og orden - at fjerne 1/3 af de administrative stillinger på et rådhus.”
Efter Farum-sagens opkomst besluttede byrådet at ændre den administrative struktur, og der
blev foretaget en række personalemæssige dispositioner.
6.2. Den retlige ramme
Efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 6, (nu stk. 7) drager kommunalbestyrelsen omsorg
for indretning af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale. 1
Et byråd har således inden for rammerne af det kommunale selvstyre meget vid adgang til at
indrette den kommunale administration for så vidt angår dens organisation og tilhørende personalenormering. Selvom kommunerne måske ikke gennemfører organisationsændringer i
samme tempo som private virksomheder, udnyttes dette spillerum med henblik på at tilpasse
organisationen i den retning, kommunalbestyrelsen ønsker.
Kommuner i almindelighed arbejdede således også i undersøgelsesperioden med organisationsudvikling, eksempelvis i Skanderborg med den såkaldte Skanderborg-model, der også blev
studeret i Farum.
Der var i Farum et politisk ønske om at udlicitere kommunale opgaver til private aktører, herunder også opgaver i administrationen. Det havde i sig selv den konsekvens, at
administrationen personalemæssigt kunne ”slankes” og koncentreres om de myndighedsafgørelser, der ikke kunne udliciteres, samt det nødvendige tilsyn med, at de udliciterede
opgaver blev behandlet som forudsat i kontraktvilkårene. Denne problemstilling er særskilt
behandlet i bind 6, kapitel 9, om udlicitering af kommunale opgaver. Anvendelsen af
selvstændige konsulenter og rådgivere er behandlet i bind 5, kapitel 7, om personaleforhold.
1
Der kan dog i anden lovgivning være fastsat begrænsninger.
- 189 -
Alle primærkommuner har normalt som øverste administrative chef umiddelbart under borgmesteren ansat en kommunaldirektør (nogle steder med andre navne: f.eks. ordførende direktør, stadsdirektør, adm. direktør el. lign.).
Embedsapparatet er ikke beskrevet i styrelsesloven, men det fremgår af chefaftalen på det
kommunale område, at den embedsmand, der fungerer som øverste administrative chef skal
aflønnes som kommunaldirektør. 1
Normalt er administrationen i en kommune opdelt i et antal forvaltningsområder, hvis chefer,
der oftest benævnes forvaltningschefer eller direktører, sammen med kommunaldirektøren
udgør en chefgruppe, eller en direktion. På en række myndighedsområder har den enkelte forvaltning selvstændigt ansvar. I nogle kommuner ses en blanding, hvor man har en direktion
med 3-5 medlemmer (kommunaldirektør og centrale forvaltningschefer) suppleret med en
større chefgruppe bestående af afdelingsledere. I undersøgelsesperioden har der i mange
kommuner været op til 6 forvaltninger: en teknisk forvaltning(+/-ejendomsbeskatning), en
økonomiforvaltning(+/-inkasso), en skatteforvaltning(+/- inkasso og +/- ejendomsbeskatning)
og måske en centralforvaltning (løn- og personalekontor, borgmesterkontor, folkeregister,
journalfunktion mv.), samt en social(- og sundheds)forvaltning og en skole- og kulturforvaltning. I slutningen af undersøgelsesperioden var de fleste skatteforvaltninger/ skattekontorer under nedlæggelse i forbindelse med etablering af kommunale fællesskaber til
løsning af skatteopgaverne.
I mange mindre kommuner med under 20.000 indbyggere har tendensen gennem undersøgelsesperioden været en reduktion af antallet af forvaltninger, så man f.eks. har nedlagt
økonomisk forvaltning og gjort det til stabsfunktion til kommunaldirektøren, eller skatteforvaltningen er ophævet som selvstændig forvaltning og er ofte blevet en del af en central-
1
Af ”Aftale om aflønning af chefer” (chefaftalen) fra 2010 mellem KL og en række fagforbund fremgår:
”§ 8. Løn - kommunaldirektører. Stk. 1. Lederen af kommunens administration med stillingsbetegnelse
kommunaldirektør, stadsdirektør, kæmner, administrationschef eller lignende (dvs. én stilling pr. kommune),
henføres fra 1. april 2008 og indtil 31. marts 2009 i forhold til kommunens indbyggertal til følgende aflønning
bestående af løntrin, særligt tillæg og yderligere tillæg (topcheftillæg): …” Det hedder videre: ”Det bemærkes, at
det ikke alene er den valgte titel, som afgør, om en konkret stilling aflønnes som kommunaldirektør eller
eventuelt som ordførende forvaltningschef. Hvis de samlede funktioner, som er henlagt til stillingen, svarer til en
kommunaldirektørs funktioner, skal stillingen aflønnes som kommunaldirektør.” Det hedder i § 14, stk. 2: ”I
kommuner uden kommunaldirektør skal der lokalt aftales funktionsløn til de forvaltningschefer/- direktører, der
varetager funktionen.”
- 190 -
forvaltning. Man har også mange sammenlægninger af socialforvaltninger og skole- og
kulturforvaltninger til en enhed, f.eks. benævnt personforvaltning.
En ”normal-model” for en kommunes administration kan illustreres med følgende figur: 1
BORGMESTER
Kommunaldirektør
(evt. direktion)
(direktionsmedlem A, direktionsmedlem B, direktionsmedlem C, direktionsmedlem D ….)
(chefgruppe, f.eks. direktion plus afd. ledere)
forvaltning A
afd. a
afd. b afd. c
forvaltning B
afd. a
afd. b afd. c
forvaltning C
afd. a afd. b afd. c
forvaltning D
afd. a afd. b afd. c
INSTITUTIONER/MARKPERSONALE:
(vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO’er, fritidshjem/-klubber plejehjem, vejafd./grøn afd.m.v…)
6.3. Det faktiske forløb
6.3.1. Før Farum-sagens opkomst
6.3.1.1. Rådhusreform 1 (1989)
Ved undersøgelsesperiodens start var Farum Kommunes rådhus efter vedtagelser i byrådet
den 14. december 1988 og 18. januar 1989 organiseret med 5 forvaltninger mod tidligere 7.
Samtidig var antallet af afdelinger blevet reduceret fra 22 til 16.
1
Bemærk i øvrigt magistratsmodellen i f.eks. Københavns Kommune.
- 191 -
Oplægget til denne struktur blev udarbejdet af kommunens chefgruppe. Det hedder i ”Farum
Kommune - Ny forvaltningsstruktur” fra januar 1989 bl.a.: 1
”1.1. GENERELLE BETRAGTNINGER
…
Vi skal i praksis - som ledere, medarbejdere og politikere - være dygtigere til at
løse opgaverne ud fra en helhed. Fagområderne er ikke uafhængige aktivitetsområder.
Enhedsforvaltningsprincippet stiller endvidere krav til, at kommunaldirektørens
og den samlede chefgruppes rolle styrkes og i særlig grad beskæftiger sig med
penge, personale, planlægning, principper og perspektiver (sidenhen benævnt 5-Pprincippet).
Kommunaldirektørens opgaver bør således være af koordinerende og generel
karakter. Dette udtrykkes gennem varetagelse af sager med et væsentligt økonomisk- og personalemæssigt indhold, overordnede planlægningsaktiviteter samt
sager, der har principiel administrativ betydning og/eller danner perspektiver for
fremtiden.
En effektiv løsning af de centrale koordineringsopgaver er samtidig en nødvendighed for, at ideer og planer om yderligere og mere vidtgående decentralisering
(selvforvaltning) kan realiseres med succes.
…
2.2. ØKONOMISK FORVALTNING
Økonomisk forvaltning er, som vi kender den i dag en blanding af budget- og
regnskabsfunktioner, opkrævning og betalingsopgaver, opgaver i forbindelse med
kommunens teknologianvendelse, indkøb samt forskellige planlægningsopgaver.
Den nuværende opgavesammensætning er i højere grad historisk betinget end
udtryk for en overordnet vurdering af, hvilke opgaver der burde samles i økonomisk forvaltning.
I takt med en fortsat øget økonomisk decentralisering og ”selvforvaltning” ændres
den overordnede økonomifunktions rolle til i højere grad at varetage ”konsulentfunktioner” overfor forvaltninger og institutioner.
Brug af EDB i alle led i kommunen vil få voksende betydning. Dette fordrer at der
lægges endnu mere vægt på den overordnede planlægning og samordning af
EDB-anvendelsen.
Der er i dag bl.a. overlap mellem planlægningsopgaverne i økonomisk forvaltning
og planlægningsopgaverne i de øvrige forvaltninger. Dette er med til at sløre
billedet af, hvilke personalemæssige- og andre ressourcer der er eller kan henføres
til opgaver der relaterer til de 5-P.
1
306-2,b1f. ”Farum Kommune - Ny forvaltningsstruktur”.
- 192 -
Navnlig de overordnede planlægnings-, budget- og regnskabsopgaver bør
koordineres, således at der skabes den størst mulige sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af forvaltningerne.
Samtidig forekommer det hensigtsmæssigt at samle opkrævnings og kassefunktionerne i en egentlig betalingsfunktion, som henlægges under ”skatte- og
betalingsforvaltningen” bl.a. med det formål at samle de mere borgervendte
opgaver.
…
2.5. BORGMESTERKONTORET
Borgmesterkontoret har forvaltningsmæssig status og har fra at være en lille
forvaltning udviklet sig til at være den næststørste med ca. 35 ansatte.
Arbejdsopgaverne har udviklet sig bredt og ikke umiddelbart sammenfaldende.
Der her derfor været behov for, at der mere principielt tages stilling til, hvilke
opgaver der naturligt bør placeres tæt på borgmester og kommunaldirektør bl.a.
jfr. 5-P-princippet.
Da borgmesterkontoret fungerer som backup funktion for byråd og fagforvaltninger, vil denne forvaltning i væsentligere grad varetage de interne og
koordinerende opgaver i forhold byråd, borgmester, kommunaldirektør og øvrige
forvaltninger.
Borgmesterens og kommunaldirektørens særlige opgaver (de 5 P’er), bør placeres
i denne forvaltning og pga. opgavernes karakter med kommunaldirektøren som
forvaltningschef.
Samtidig ændrer forvaltningen betegnelse til byrådsforvaltningen.
…
3.0. NY FORVALTNINGSOPBYGNING/STRUKTUR
I modsætning til i dag vil forvaltningstrukturen fremover ikke bestå af 7 men af 5
forvaltninger:
En ”byrådsforvaltning”, hvis primære opgave det er at fungere som backup og
serviceenhed for byråd, økonomiudvalg, borgmester og de enkelte fagforvaltninger. I denne forvaltning samles de indadrettede, tværgående og koordinerende
opgaver herunder de overordnede økonomi- og planlægningsopgaver og den
interne og eksterne information.
En ”social- og sundhedsforvaltning” hvis hovedopgaver kendes i dag.
En ”skatte- og betalingsforvaltning” hvor de nuværende skatteopgaver i højere
grad integreres i den kommunale forvaltning. Forvaltningen vil foruden skatteopgaver varetage kommunens samlede betalingsformidling d.v.s. samtlige ind/udbetalinger, kassefunktion, opkrævning og inkasso etc., og i samarbejde med
- 193 -
den overordnede budget og regnskabsfunktioner være ansvarlig for den løbende
registrering i økonomisystemet.
En ”kulturel forvaltning” hvis hovedopgaver er som i dag. …
En ”teknisk forvaltning” hvis hovedopgaver allerede kendes. …
…
Forvaltningschefer og områdechefer udgør den administrative chefgruppe.”
I rapporten ”Visioner om udviklingen i forvaltningsstrukturen” fra juni 1990 udarbejdet af
kommunens organisationskonsulent Kim Jørgensen hedder det bl.a.: 1
”I december 1988 vedtog byrådet en ny forvaltningsstruktur. Baggrunden for den
nye struktur var ønsket om at smidiggøre, effektivisere og yderligere kvalificere
opgaveløsningen.
Gennem mange år havde det været en intention i den kommunale administrations
opbygning og virke i Farum, at arbejds- og aktivitetsområderne skulle betragtes
koordineret og ud fra et hele.
Imidlertid viste erfaringerne, at ”enhedsforvaltningsprincippet” var et ønskværdigt
men samtidig et teoretisk begreb, som alt for sjældent kom til udtryk i den
praktiske opgaveløsning.
Enhedsforvaltningsprincippet var imidlertid helt afgørende for en mere rationel og
ressourceorienteret rådhusadministration.
I ”enhedsforvaltningen” er kommunaldirektøren det ”samlende” led, den der
holder fast i ”trådene” og sikrer, at overordnede visioner, planer og strategier
udarbejdes og gennemføres.
En virkeliggørelse af ”enhedsforvaltningsprincippet” stillede derfor krav til, at
såvel kommunaldirektørens som den samlede chefgruppes rolle blev styrket ved
på et overordnet og koordineret niveau særligt at beskæftige med de 5-P’er penge, planlægning, personale, principper og perspektiver.
En effektiv løsning af disse centrale koordineringsopgaver var samtidig afgørende
for, at intentionerne bag en vidtgående decentralisering også kunne holde stik på
lidt længere sigt.
Bag den ændrede forvaltningsstruktur lå endvidere fælles målsætninger i
rådhusadministrationen om:
# bedre ressourceanvendelse
# bedre borgerservice
1
300-4,b3-4. Kim Jørgensen fratrådte efter orlov fra 15. august 1990.
- 194 -
# smidigere administration og afbureaukratisering
# ingen dobbelt administration
# omfattende kompetencedelegation
# vidtgående decentralisering
# styrkelse af enhedsforvaltningen
# målrettet information
# bedre personalepolitik og personalepleje
# styrket efteruddannelse
# og optimal teknologianvendelse.
I målsætningerne var samtidig redskaberne til at gennemføre byrådets beslutning
om at tilpasse personalenormeringen i rådhusadministrationen til 140 fuldtidsstillinger i 1992.”
Organisationsplanen havde marts 1990 følgende indhold: 1
Under kommunaldirektøren var der ved undersøgelsesperiodens start en byrådsforvaltning
ledet af kommunaldirektør Bente Abildstrøm, et byrådssekretariat (Karin Bek), en løn- og
1
300-4,b6. Organisationsplanen svarer til den vedtagne organisationsplan pr. 15. august 1989 alene med den
ændring, at økonomifunktionen (budget og regnskab) og planlægning- og informationsfunktionen i marts 1990
blev udskilt fra byrådsforvaltningen til selvstændige forvaltninger.
- 195 -
personaleenhed (Steen Ballegaard), budget og regnskab (Hans Jørgen Brink), en plan og
informationsenhed (Niels Erik Olsen), erhverv og beskæftigelse (Lars Bjerregaard Jensen) og
et stadsarkiv (Henrik Zip Sane). 1 Økonomifunktionen (budget og regnskab) og planlægningog informationsfunktionen blev i marts 1990 udskilt fra byrådsforvaltningen til selvstændige
forvaltninger, jf. illustrationen.
Teknisk Forvaltning var ledet af forvaltningschef Mogens Norup Thomsen. 2 Forvaltningen
omfattede en miljø- og byggesagsfunktion, en anlægs- og driftsfunktion, driftsafdeling og
renseanlæg samt beredskabsadministration.
Socialforvaltningen var ledet af forvaltningschef Leif Frimand Jensen med 3 afdelinger:
Administrationsafdeling, Socialserviceafdeling og Sundheds- og omsorgsafdeling.
Skatte- og Betalingsforvaltningen var ledet af forvaltningschef Hans-Erik Pedersen med et
sekretariat og en række afdelinger.
Kulturel Forvaltning var ledet af skoledirektør Ole Mertz med 3 afdelinger: Skole- og daginstitionsafdeling, Administrations- og økonomiafdeling og Fritids- og kulturafdeling.
6.3.1.2. Direktionsmodel og enhedsforvaltning (1990)
På økonomiudvalgets møde den 28. august 1990 behandledes punktet ”Oprettelse af direktion”: 3
”Sagsfremstilling:
Rådhusadministrationens chefgruppe har i længere tid drøftet hvorledes den
fremtidige struktur i administrationen skal se ud for at kommunen kan leve op til
de krav, der stilles til en funktionsdygtig enhedsforvaltning. Der er enighed i
chefgruppen om, at udviklingen skal gå i retning af flere og mindre enheder i
stedet for store forvaltningsenheder, samt at der i vidt omfang skal arbejdes
sammen på tværs af enhederne således at de traditionelle sektoropdelinger brydes.
En sådan, meget bredt struktureret enhedsforvaltning vil stille store krav til
koordinering i den øverste ledelse af kommunen, ligesom det vil være nødvendigt,
1
En vicekommunaldirektørstilling var vakant.
Fra 1. marts 1990.
3
305-1,f2,b47
2
- 196 -
at nogle få personer særligt beskæftiger sig med de såkaldte 5 P’er - penge,
planlægning, personale, principper og perspektiver.
Chefgruppen har derfor på sine møder den 21. juni og den 13. august 1990 drøftet
muligheden for - i lighed med andre kommuner - at oprette en direktion bestående
af 3 personer.
Chefgruppen vedtog på sit møde den 13. august at indstille til økonomiudvalget,
at der med virkning fra 1. september 1990 oprettes en direktion bestående af tre
personer. Direktionen sammensættes indenfor den bestående normering og består
af kommunaldirektøren (Bente Abildstrøm), vicekommunaldirektøren (Niels Erik
Olsen) samt informatikkonsulenten (Per Christensen), der samtidig påtager sig
ansvaret for organisationsudvikling.
Der foreligger endnu ikke nogen entydig stillingsbeskrivelse for de enkelte
medlemmer i direktionen, idet det skønnes hensigtsmæssigt, at direktionens
medlemmer - som den første arbejdsopgave - i fællesskab med forvaltningscheferne udarbejder forslag til
- resten af den fremtidige forvaltningsstruktur,
- direktionens opgaver og ansvar i relation til de enkelte enheder
- samspillet med det politiske niveau og fagområderne.
Det forventes, at der kan foreligge indstilling om disse forhold til økonomiudvalgsmødet i november måned 1990.
Hovedsamarbejdsudvalget har på sit møde den 20. august 1990 drøftet chefgruppens forslag om oprettelse af en direktion og tog dette til efterretning uden
bemærkninger.
Beslutning:
Godkendt.”
6.3.1.3. Rådhusreform 2 (1991)
Rådhusreform II (Hugo), som blev vedtaget af byrådet den 19. december 1990, havde blandt
andet til formål at skabe flere mindre organisatoriske enheder, færre mellemledere og direkte
reference fra medarbejder til chef. 1
Det hedder i byrådets protokol under punkt 214 ”Rådhusreform 2 (Hugo), Forvaltningsstruktur” bl.a.: 2
”Sagsfremstilling:
1
2
300-10,b265
249-1,b10-12
- 197 -
…
Hovedtrækkene i oplægget er:
- at rådhusbutikken udvides med en betalingsdel,
- at økonomifunktionerne centraliseres,
- at daginstitutionerne overflyttes til kulturel forvaltning (børn, fritid og kultur),
- at der etableres et ejendomskontor,
- at produktionshuset udskilles som en selvstændig enhed,
- at driftsafdelingen styrkes administrativt,
- at der i 1993 skal være 129,86 fuldtidsstillinger i rådhusadministrationen samt at
der sker en yderligere normeringsnedgang på 3 % af den til enhver tid gældende
normering fra 1.1.1994,
- at en del af den sparede lønsum anvendes til andre personaleformål.
Oplægget har været behandlet i rådhusets hovedsamarbejdsudvalg den 23.
november 1990.
…
Økonomiudvalget den 11.12.1990
Anbefales.
Hans Carl Nielsen (A) kan ikke medvirke til yderligere nednormering og tager på
den baggrund forbehold for den ændrede forvaltningsstruktur.
Bent Jensen (UP) tager forbehold, idet der ikke har været den tekniske gennemgang af forslaget, som blev stillet i udsigt ved økonomiudvalgets møde den 6.
november 1990.
Beslutning:
…
For anbefalingen fra økonomiudvalget stemmer 15 (V's og C's byrådsgrupper
samt Lisbeth Jacobsen (UP).
Imod stemte 6 (A's og F's byrådsgrupper samt Bent Jensen (UP)), idet A's
byrådsgruppe ikke kan medvirke til yderligere nednormering og tager på den
baggrund forbehold for den ændrede forvaltningsstruktur.
F's byrådsgrupper henholder sig til Hans Carl Nielsen (A)'s og Bent Jensens
(UP)'s bemærkninger i økonomiudvalget.”
I ”Direktionens forslag til Rådhusreform 2” fra november 1990 hedder det - efter opregning af
hovedtræk som gengivet i byrådsprotokollen - bl.a.: 1
1
300-5,b4f
- 198 -
”Forslaget til Rådhusreform 2 er udarbejdet på grundlag af de produktregistreringer, alle medarbejdere har udført samt de indstillinger, forvaltningscheferne har udarbejdet på udvalgte områder …”
”1. Rådhusreform 1
I foråret 1988 besluttede den daværende chefgruppe, at der skulle iværksættes en
større omstillingsproces i den kommunale administration.
Ud fra en fælles disposition foretog forvaltningerne i maj/juni måned 1988 en
gennemgang/analyse af opgaver, ressourcer, personaleforhold etc.
I juli 1988 drages den konklusion af forvaltningsgennemgangen, at der i organisationen anvendes mange ”tomme kalorier” på dobbeltadministration, uhensigtsmæssige kompetanceforhold, kontrolopgaver m. v.
Det viser sig også, at forvaltningerne har en række fælles målsætninger om:
- bedre borgerservice
- yderligere decentralisering - større kompetence til den enkelte
- bedre og mere fleksibel ressourceanvendelse
- styrkelse af ”enhedsforvaltningen”, dvs. opgaveløsninger på tværs af forvaltningerne og ud fra en helhedsbetragtning
- aktiv personalepolitik og personalepleje, herunder bedre uddannelsesmuligheder
- smidigere administration og afbureaukratisering
- målrettet og koordineret intern og extern information
I oktober 1988 gennemføres to undersøgelser, der skal danne grundlag for en ny
forvaltningsstruktur og en fremtidig personalenormering:
- en undersøgelse af personalets tidsanvendelse (tidsregistrering over 2 uger)
- en gennemgang af samtlige aktive sager, herunder sagsforløb (hvor mange
hænder har en sag været igennem)
Ved at opstille mål for
- produktivitetstid pr. medarbejder pr. dag
- sagseffektivitet pr. dag i forvaltningen
- og sagsmængden pr. dag i forvaltningen
sandsynliggør de to undersøgelser, at det er muligt at nå et normeringsmæssigt
mål på 140 fuldtidsstillinger 1.1.92 på betingelse af, at en række forudsætninger
opfyldes. Det er bl.a. større kompetence til den enkelte, øget anvendelse af EDB,
mindre mødetid, decentralisering og selvforvaltning i de eksterne institutioner.
I december måned 1988 vedtager byrådet:
- en ny forvaltningsstruktur med færre forvaltninger (ikrafttræden august 1989)
- etablering af en Rådhusbutik med virkning fra august 1989
- en ny normeringsplan for rådhusadministrationen 1989-92 (vedlagt som bilag 1)
- 199 -
- at afsætte 2 mill. kr. extra årligt 1989-92 til efteruddannelse af personalet
- servicemål for rådhusadministrationen
- rammer for decentralisering og selvforvaltning
Efterfølgende har byrådet vedtaget en yderligere reduktion på 6,13 stilling i
normeringen på baggrund af en udmelding fra Kommunernes Landsforening om
besparelser på skatteområdet.
Den endelige normering i 1992 er herefter 133,87 stillinger.
2. Status på reform 1
Siden december 1988 har forvaltningen arbejdet på at opfylde de mål, der er
opstillet af de enkelte forvaltninger og at gennemføre byrådets beslutninger.
Der har været sat ind på en lang række områder, og det vil føre for vidt at komme
ind på alle sammen her. Den efterfølgende status er derfor ikke en fyldestgørende
oversigt over alle aktiviteter, men blot en overordnet ”statusopgørelse”.
* Rådhusbutikken er etableret - og er en stor succes. Målet var oprindeligt, at
butikken skulle færdigbehandle 60 - 70 % af alle personlige henvendelser til
rådhuset. Resultatet er nu, at den færdigbehandler op til ca. 75 %.
* De eksterne institutioner er blevet selvstændige enheder med stor grad af
selvforvaltning, og der er udarbejdet oplæg til decentral bygningsvedligeholdelse.
* Den nye forvaltningsstruktur har nu fungeret i 1 1/2 år. Den fungerer godt, men
det har vist sig, at strukturen kan blive endnu bedre hvis den bliver bredere og
fladere (flere små enheder med ”arbejdende” chefer).
* Der er udarbejdet en ny personalepolitik, der har været til behandling i samarbejdsudvalgssystemet - og er blevet godt modtaget.
* Der er satset kraftigt på intern uddannelse af medarbejderne. De fleste tiltag er
modtaget med tilfredshed hos personalet. De interne kurser har - ud over en faglig
eller personlig udvikling - betydet, at medarbejderne i administrationen kender
hinanden langt bedre end før i tiden.
* Der er vedtaget en ny samarbejdsudvalgsstruktur som betyder langt færre møder
og færre deltagere til de enkelte møder.
* Den nuværende (1.11.90) normering er 158,33 fuldtidsstillinger. Dvs., at vi på
nuværende tidspunkt er 9,87 stillinger ”foran” normeringsplanen for 1989-92.
Ingen er sagt op - normeringsnedgangen er alene sket ved naturlig afgang og ved
fratrædelsesaftaler med ældre medarbejdere (hvilket i øvrigt også er en naturlig
afgang, idet ingen er tvunget til at indgå disse aftaler).
* Der er dannet en direktion, som forestår koordineringen af det arbejde, der foregår i administrationen. Direktionen sikrer, at opgaveløsninger ”hænger sammen”,
- 200 -
og at administrationen fungerer som en helhed i stedet for flere selvstændige stater
i staten.
3. Rådhusreform 2
Chefgruppen har det sidste halve år drøftet forvaltningsstrukturen. Der er enighed
om, at det er ønskeligt - og nødvendigt - at skabe en funktionsdygtig
enhedsforvaltning (eller fællesforvaltning) for at få det maksimale udbytte af den
”slankede” administration. Der er endvidere enighed om, at udviklingen skal gå i
retning af flere mindre enheder i stedet for store forvaltningsenheder, samt at der i
vidt omfang skal arbejdes på tværs af enhederne i projekter, således at de
traditionelle sektoropdelinger nedbrydes. Endelig er der enighed om, at der i den
kommende normering ikke er plads til medarbejdere, der ”kun” er chefer.
Med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for opbygning af en ”flad”
forvaltningsstruktur og for at indfri løftet til medarbejderne om en midtvejsevaluering af normeringsplanen for 1989-92 har direktionen iværksat en gennemgribende registrering af alle administrationens arbejdsopgaver (produkter).
Registreringen omfatter beskrivelse af produkterne, angivelse af på hvilket
kvalitetsniveau, de udføres samt tidsangivelse for produktets udførelse i tre
forskellige kvalitetsniveauer …
… Takket være .. har vi nu et meget klart billede af, hvilke produkter, der
produceres i administrationen samt kvalitetsniveauet. Det er muligt for politikerne
ud fra beskrivelserne, dels at sortere i produkterne (hvad vil de have udført), dels
at fastlægge kvalitetsniveau for de enkelte produkter.
4. Direktionens forslag til ændringer i forvaltningsstrukturen.
…
- 201 -
Opgavefordeling i den ny forvaltningsstruktur:
- 202 -
- 203 -
6. Direktionens forslag til normering i den kommende struktur
…”
Under dette punkt hedder det, at normeringen i rådhusadministrationen ifølge
Rådhusreform 1 den 1. januar 1992 skal være 133,87 fuldtidsstillinger. Det indstilles, at
der i Rådhusreform 2 fastsættes normering i administrationen (konto 06) pr. 1. januar
1993 på 129,86 fuldtidsstillinger, med en med forvaltningscheferne aftalt fordeling. I en
note anføres: 1
”at fagområdebetegnelserne for fremtiden bliver som anført ovenfor, hvilket er
ensbetydende med, at betegnelsen ”forvaltning” udgår og erstattes med
betegnelsen ”fagområde”.”
Det hedder videre: 2
”7. Forslag til afsættelse af beløb til div. personaleformål. 3
…
8. Direktionens rolle i den kommende struktur
Økonomiudvalget godkendte på sit augustmøde oprettelse af en direktion i den
kommunale administration. Den består af kommunaldirektør Bente Abildstrøm
samt Niels Erik Olsen og Per Christensen, der er vicedirektører.
Hvorfor en direktion?
Vores nye struktur med en bred, fladt struktureret organisation stiller store krav til
koordinering i den øverste ledelse. Herudover gør den brede struktur det
nødvendigt at nogle få personer koncentrerer sig om de 5 p’er: penge, planlægning, personale, principper og perspektiver.
Desuden er det direktionens ansvar at være på forkant, at opfange og sortere
politiske signaler og at omsætte ændringer i samfundsudviklingen til Farumforhold. Det er målet, at direktionen skal udvikle sig til sparringspartner for
fagforvaltningerne, at direktionen skal tage initiativer, der kan virke som modspil
til det politiske niveau og at direktionen skal skærme for de turbulenser, der er
organisationen uvedkommende.
Den direkte kontakt til borgmester og byråd varetages som hidtil af kommunaldirektøren. Vicedirektørerne fungerer som bagland og stedfortrædere uden souschefbeføjelser.
1
300-5,b23
300-5,b24-25
3
Beløb afsat til uddannelse og anden personalepolitik i årene 1991 - 2000 fremkommet ved gradvis voksende
besparelse på personalenormeringen.
2
- 204 -
Kommunaldirektøren er ligeledes den direkte foresatte for såvel vicedirektørerne
som cheferne for de enkelte fagområder.
I forbindelse med møder i chefgruppen har direktionen ingen særlig status.
Hvad laver direktionen?
Udover de nævnte overordnede, koordinerende opgaver har direktionen aftalt
følgende opgavefordeling på hovedområderne:
Bente Abildstrøm
Øverste administrative chef under borgmesteren. Formand for direktionen.
Koordinerende ansvar for hele den kommunale administration. Sekretær for byråd
og økonomiudvalg. Sparringspartner for borgmesteren. Chef for byrådssekretariat,
den juridiske konsulent og løn -& personaleområdet.
Niels Erik Olsen
Ansvarlig for eksternt rettede opgaver, f.eks. projekter, erhvervsliv, køb og salg,
presse o. lign. Planlægningsmæssigt ansvar. Chef for Plan og Information.
Stedfortrædende sekretær i byråd og økonomiudvalg.
Per Christensen
Ansvarlig for internt rettede opgaver som organisation og omstilling. Chef for
Edb-området. Stedfortræder for kommunaldirektøren på internt rettede opgaver,
f.eks. personale, uddannelse.”
Til oplæget var knyttet en række bilag, herunder normeringsplan for Rådhusadministrationen
1989-1992, oplæg til etablering af et ejendomskontor og rapport om betalingsopgaver.
6.3.1.4. Ny administrativ struktur (1992)
Den 26. november 1991 behandlede økonomiudvalget ”Forslag om ny administrativ struktur”.
Økonomiudvalgets flertal godkendte, at direktionen i fremtiden skulle bestå af 6 medlemmer.
Det hedder i protokollen: 1
”Sagsfremstilling:
I november måned 1990 godkendte byrådet, at der blev oprettet en direktion.
Direktionen bestod af tre personer.
Denne direktion fungerede indtil april måned 1991. Siden har kun 2/3 af direktionen været ”besat”.
1
300-2,b2-3
- 205 -
Borgmesteren foreslår, at direktionen udvides til at bestå af 6 personer med hvert
sit ansvarsområde med henblik på at opnå en bedre koordination mellem de enkelte ansvarsområder og en fortsat høj prioritering af økonomien og beskæftigelsen.
De seks ansvarsområder vil være:
Kommunaldirektøren: koordinerende ansvar for hele den kommunale administration, byrådssekretariat, juridisk konsulent, personale, indkøb, service, kantine
EDB
Budget/Regnskab
Beskæftigelse/revalidering/flygtninge/førtidspension.
(Arbejdsmarkedsforanstaltninger)
Borger økonomi/skat
Børn/ældre/fritid/kultur. (Institutioner, skoler m.v.)
Plan/teknik/miljø. (Driftsområdet)
Bilag: …
Beslutning:
Økonomiudvalget godkender, idet Plan/Teknik/Miljø også fungerer som vicedirektør.
Hans Carl Nielsen (A), Eric Christensen (F) og Bent Jensen (UP) kan ikke
medvirke.”
I borgmesterens brev af 28. oktober 1991 til medlemmerne i økonomiudvalget om dette
forslag hedder det supplerende: 1
”Herefter vil de beslægtede områder, som lægges sammen i mange andre kommuner også være samlet hos os.
Der vil stadig være en teknisk direktør, en skoledirektør, en skattechef og en chef
for kommunale ejendomme, men de vil referere til de respektive ansvarlige i
direktionen.”
Et organisationsdiagram fra borgmesteren dateret 21. oktober 1991, viser den ny administrative opdeling pr. 1. januar 1992: 2
1
2
300-10,b258-259
300-10,b117
- 206 -
I et notat fra kommunaldirektøren af 20. november 1991 ”Beskrivelse af strukturen” hedder
det bl.a.: 1
1
300-10,b256
- 207 -
”Budget/regnskab:
Placeres som en stab til kommunaldirektøren på grund af den tværgående
funktion.”
Kommunaldirektør Bente Abildstrøm fratrådte med udgangen af april måned 1992.
John Frederiksen blev ansat som ny kommunaldirektør med virkning fra den 1. august 1992.
6.3.1.5. Justering af kommunens administrative organisation (1992)
Den 29. september 1992 behandlede økonomiudvalget punktet ”Justering af
Kommunens administrative organisation”: 1
”Sagsfremstilling:
I de fleste både private og offentlige virksomheder/organisationer sker der i disse
år hyppige ændringer i de organisatoriske forhold. Det er en følge af de meget
store forandringer i samfundet, som medfører skift i vilkårene, som de enkelte
virksomheder og organisationer skal fungere under. Endvidere er det blevet meget
mere udbredt, også hos staten og kommunerne, at der sker jobrotation på de
ledende poster.
I Farum Kommune er der gennemført flere organisatoriske omlægninger af den
administrative organisation i de senere år. Den seneste ændring er vedtaget i
november 1991. Umiddelbart kunne det tale for, at der et stykke tid skulle være ro
om de organisatoriske forhold. Der er imidlertid flere forhold, der bevirker, at der
må siges at være et behov for overvejelser om justering af den struktur, som blev
fastlagt i november 1991.
For det første har Skoledirektørens afgang i sommeren 1992 medført behov for
overvejelser om den fremtidige organisering af ledelsesforholdene på skole- og
daginstitutionsområdet.
For det andet har den seneste tids debat om brugen af et privat konsulentfirma i
arbejdet med beskæftigelsesindsatsen i Farum Kommune medført et behov for at
overveje en anden ansættelsesform for beskæftigelseskonsulenten.
For det tredje er der dele af strukturen fra november 1991, som må siges i praksis
ikke at være trådt i kraft.
Kommunaldirektøren har på denne baggrund drøftet spørgsmålet med Direktionen
og foreslår, at den overordnede administrative organisation justeres med virkning
1
300-10,b62-63
- 208 -
fra den 1. november 1992 i overensstemmelse med et af Kommunaldirektøren
udarbejdet notat.
Notatet udsendt den 25.09.92.
Beslutning:
Forslaget blev godkendt, idet det bemærkes, at alle ansættelser som hidtil
godkendes af økonomiudvalget. Hans Carl Nielsen (A) tilkendegav at han kunne
medvirke på det foreliggende grundlag.”
I det nævnte notat af 25. september 1992 fra kommunaldirektør John Frederiksen hedder det ud over den tekst, der er medtaget i sagsfremstillingen til protokollen - bl.a.: 1
”Hovedprincip bag en justeret struktur
Den nuværende struktur er opbygget ud fra, at der er en række liniefunktioner og
nogle større stabsfunktioner, som alle har referat til kommunaldirektøren. Dette
grundprincip foreslås bevaret. Spørgsmålet er alene, hvor mange og hvilke linieog stabsfunktioner, der skal være.
Der er i den løbende debat om organiseringen af de kommunale forvaltninger
forskellige tendenser i tiden. Nogen steder arbejder man sig hen imod et mindre
antal liniefunktioner med en tilhørende begrænsning i antallet af stående udvalg.
Argumenterne herfor er en vægt på koordineringen af de forskellige sektorområder og en udnyttelse af stordriftsfordele.
Tendensen er dog ikke entydig, idet der som modgående argumenter må fremhæves, at en begrænsning i retning af meget få liniefunktioner naturnødvendigt
trækker en mere stejl hierarkisk pyramide med sig, hvilket er i direkte modstrid
med en anden af tidens tendenser, nemlig ønsket om korte kommandoveje fra top
til bund i organisationen. Endvidere kræver ”det virkelige liv” som regel, at der er
et vist antal stående udvalg med tilhørende udvalgsformandsposter.
Et andet væsentligt træk i tiden er den øgede decentralisering med brug af
selvforvaltningsrammer og brugerbestyrelser for de kommunale institutioner.
Denne tendens mindsker behovet for egentlig detailsagsbehandling på Rådhuset,
men skærper til gengæld kravet til, at der er en betydelig tyngde på chefniveau i forvaltningen, som kan stå for en løbende politikdialog med institutionslederne, og som kan koordinere de fælles udmeldinger til institutionerne, som der
fortsat er behov for. Samme træk gør sig gældende i forhold til de private firmaer,
som i stigende grad opererer på de tekniske områder i forbindelse med den øgede
vægt på udlicitering af tekniske driftsopgaver.
1
300-10,b57-59
- 209 -
På den baggrund kan der opstilles tre kriterier for at få defineret et antal liniefunktioner i forvaltningen med en rimelig deling af arbejdsbyrden. Arbejdsopgaverne
for en liniechef (forvaltningsdirektør) vedrører således
1) Ledelse af et større eller mindre antal personer på Rådhuset
2) Overordnet ledelse af/ansvar for mange eller få eksterne institutioner og/eller
udliciterede opgaver
3) Et overordnet koordineringsansvar mellem egen og øvrige liniefunktioner.
Arbejdsbelastningen for liniechefen afhænger af den forskellige kombination af
tyngde på de tre kriterier.
Der er derudover behov for at fastlægge et antal større stabsfunktioner, som varetager koordinerende opgaver.
Konkrete forslag til justering af strukturen
De tre væsentligste justeringsbehov vedrører som nævnt indledningsvist:
- organiseringen af cheffunktionen for skoler og daginstitutioner
- beskæftigelseskonsulentens organisatoriske tilhørsforhold
- referatforholdene vedrørende den tekniske direktør.
…
[bemærkninger om skole- og daginstitutionschef]”
Det herefter godkendte forslag fremgår af følgende organisationsplan: 1
1
300-10,b61
- 210 -
Forslaget betød således, at der blev oprettet fire stabsfunktioner for kommunaldirektøren: Plan
og Information (Niels Erik Olsen), Budget og Regnskab (Hans Jørgen Brink), Beskæftigelse
(Lars Bjerregaard Jensen) samt Løn og Personale (Steen Ballegaard). Derudover var der 4 forvaltninger, nemlig Familie, Ældre og Kultur (Leif Frimand Jensen), Skoler og Daginstutioner
(fra 1. januar 1993 Suzanne Aaholm), Borger, Økonomi og Skat (Hans Erik
Pedersen/Henning Skaarup) og Teknik og Miljø (Mogens Norup Thomsen).
Kommunens normeringsplan af 13. oktober 1992 er illustreret således: 1
6.3.1.6. Organisationsgennemgang (1993)
Løn- og personaleafdelingen ved Steen Ballegaard iværksatte i december 1992 en organisationsgennemgang, hvorefter hver forvaltning skulle gennemgå de opgaver, der udførtes
nu, og hvordan opgavefordelingen skulle være med det antal medarbejdere, der ifølge
normeringsplanen ville være pr. 1. januar 1994.
1
300-10,b77
- 211 -
Direktionen udarbejdede rapporten ”Organisationsgennemgang Farum Rådhus December
1992 - Januar 1993” 1, og kommunaldirektør John Frederiksen afgav herefter til økonomiudvalget et notat af 19. marts 1993 ”Farum Rådhus, normering og opgaver”. 2 I notatet
hedder det indledningsvis:
”I perioden 1988 til dato er der løbende sket en række justeringer af den
administrative organisation, som har betydet, at den fortsat er i stand til at fungere
på et højt niveau med stadig færre ansatte.
Samtidig med igangsættelsen af organisationsændringerne blev der med
personaleorganisationerne indgået en tryghedsaftale, som har betydet, at de
fastsatte normeringsmål for hver enkelt forvaltning igennem hele processen har
skullet opnås ved naturlig afgang.
Fra begyndelsen af 1988 til ultimo året 1992 er antallet af fuldtidsbeskæftigede
faldet fra lidt over 200 til godt 140.”
Til notatet var knyttet to bilag. Det ene, der er gengivet nedenfor, vedrørte henholdsvis
budgetteret og faktisk personaleforbrug i perioden 1988-1993 samt revideret normeringsmål
1994-1997. Det andet indeholdt forslag til reviderede personalenormeringsmål pr. 1. januar
1994 baseret på naturlig afgang og efter aktuelle om flytninger og ”specialist”-ansættelser. 3
1
306-2,b39ff
306-2,b121
3
306-2,b130-131
2
- 212 -
Økonomiudvalget vedtog i et møde den 6. april 1993 under punktet ”Farum Rådhus: personalenormering og -tilpasning” forslag svarende til kommunaldirektørens notat: 1
”Sagsfremstilling:
Efter vedtagelsen af den justerede, administrative organisation, som trådte i kraft
pr. 1. november 1992, har Direktionen i december måned 1992 og januar måned
1993 gennemgået alle forvaltninger for at få aktuel og grundig viden om, hvorvidt
personaleressourcerne i de enkelte forvaltninger modsvarer kravene til de opgaver, der skal løses.
På den baggrund har Kommunaldirektøren udarbejdet et notat, som indeholder
indstilling om
∗ organisatoriske og opgavemæssige tilpasninger inden for de allerede vedtagne
personalemæssige rammer
1
305-4,f1,b128-130
- 213 -
∗ tilførsel af medarbejdere med en videregående generalistuddannelse samt
elever
∗ justering af det fremtidige normeringsmål, herunder tilpasning inden for
rammerne af tryghedsaftalen.
Sagen har været behandlet i de lokale samarbejdsudvalg samt i Rådhusets
Hovedsamarbejdsudvalg den 19. marts 1993 og den 24. marts 1993.
Kommunaldirektøren indstiller, at
...
3) samtlige kontrolopgaver med udliciteret vedligeholdelse af udearealer- med
undtagelse af idrætsarealer - varetages af Teknik og Miljø
…
8) begrebet ”afviklingsstillinger” ophæves 1
9) der oprettes som en stabsfunktion under kommunaldirektøren en økonomisk
analyseenhed bestående af en økonom og to studenter
…
13) normeringsplanen revideres således, som det fremgår af bilag 2 til Kommnaldirektørens notat
14) normeringsmålet tilpasses inden for rammerne af tryghedsaftalen og ud fra en
konkret vurdering af kvalifikationsprofil og rationaliseringsmuligheder for de
enkelte enheder
…
De økonomiske konsekvenser af ovenstående forslag medtages i den budgetregulering, der efter de sædvanlige procedurer foretages, når omfanget af den
naturlige afgang i løbet af 1993 er kendt.
Bilag:
Notat af 19. marts 1993 fra kommunaldirektøren.
Beslutning:
Vedtaget.
Hans Carl Nielsen (A) anbefaler og finder det glædeligt, at Socialdemokratiets
gentagne forslag om at ansætte elever på rådhuset nu gennemføres. Hans Carl Nielsen kan dog ikke medvirke til normeringsplanen, som vil medføre dårligere
borgerservice og yderligere arbejdsløshed.
Eric Christensen (F) anbefaler, idet dog Teknisk Udvalg og Børneudvalget skal
drøfte personalenormeringen indenfor deres respektive områder.
1
Se bind 5, kapitel 7.3.4.2. om afviklingsstillinger.
- 214 -
Bent Jensen (J) anbefaler, idet det tages til efterretning, at normeringen efterhjælpes, og at der ansættes elever på rådhuset.”
6.3.1.7. Farum mod år 2004 (1994)
I 1994 arbejdedes der med et projekt om et ”idealrådhus” med lavere normering, kommunerådgivere og specialister samt udstrakt brug af it. 1
Som inspiration havde kommunen bl.a. en i Skanderborg Kommune udviklet organisationsmodel efter et princip om central styring og decentral ledelse. Leif Egholm, Skanderborg
Kommune, skrev herom til Peter Brixtofte i et brev af 24. juli 1994 bl.a.: 2
”Vi har ikke haft kommunaldirektør siden januar, 1994. Det er stadig uafklaret,
om vi fremover fortsætter med en kommunaldirektørstilling. 3
Vi har kun to ledelsesniveauer i kommunen, nemlig
1. Direktion og
2. Afdelingsleder/institutionsleder
Stort set alle institutioner er således selvforvaltede med total frihed indenfor det
faste budget med godkendte mål og kvalitetsmål og med tilknyttede bestyrelser
med maximal kompetence.
Byrådet har ligeledes opstillet mål og kvalitetsmål for hovedparten af de respektive serviceområder.
Målopfølgning, kvalitetssikring, brugertilfredshedsundersøgelser, ”varedeklarationer”, m.v. indgår således i institutionernes hverdag.
Tilbagemeldinger til byrådet sikres gennem vores kvartalsopfølgninger og mål og
kvalitetsmål tilrettes/justeres som et led i hele kommunens budgetprocedure.”
1
Smh. bind 9, kapitel 13 om informationsteknologi (Columbus-projektet).
303-55,f1,b2. Modellen blev til i slutningen af 1980’erne og er siden videreudviklet. Direktionen består i dag af
en kommunaldirektør og to andre direktører. Kommunaldirektøren er nærmeste overordnede for direktørerne. De
tre direktører afløser og supplerer hinanden i forhold til løsning af ad hoc opgaver og målrettet indsats. Se
beskrivelse og organisationsdiagram for ”Skanderborgmodellen” på kommunens hjemmeside.
3
Kommunen fik i 1994 en ordførende direktør. Også Grenaa, Rougsø og Silkeborg kommuner fik en organisationsmodel med en ordførende direktør.
2
- 215 -
Der udarbejdedes i Farum Kommune en normeringsplan 1994, eksempelvis for stabsfunktionen ”Løn- og personale”: 1
og for ”Teknik og Miljø”: 2
Ydelse/produkter eller hovedopgaver var specificeret ud på de enkelte arbejdsopgaver. Herudover forelå der notater med bl.a. overvejelser om mulighederne for decentralisering.
Projektet blev omtalt i kommunens handlingsplan fra august 1994 ”Farum mod år 2004 - Fortid, nutid og fremtid” med en række målsætninger. Det hedder herunder side 7: 3
”Som nævnt er der i de sidste 5-10 år gennemført en betydelig rationalisering i
administrationen på Rådhuset, hvor antallet af medarbejdere er reduceret fra over
200 til i dag ca. 133, jf. kapitel 9. Det er imidlertid målet, at Farum på både kort
og lang sigt bliver Danmarks billigst administrerede kommune. Omregnet efter
Farums indbyggertal er gennemsnittet for landet 132 ansatte, så Farum befinder
sig netop på landsgennemsnittet. En lang række kommuner, ikke mindst uden for
Hovedstadsområdet, har således medarbejdertal på 100-120 ansatte, omregnet
efter Farums indbyggertal.
På den baggrund er der udarbejdet en handlingsplan for på kort sigt - og inden for
Tryghedsaftalens rammer - at bringe medarbejdertallet på Rådhuset ned på 94
ansatte. Målet i år 2004 er at nå de 70 ansatte. Dette skal ske ved fortsat
udbygning af tanken om en kommunerådgiver, der ved hjælp af udbyggede Edbsystemer betjener borgere med hensyn til alle spørgsmål. Endvidere skal flest
mulige opgaver på serviceområderne lægges ud til ”datterselskaberne”, dvs.
institutioner og foreninger mv. Endelig skal indsatsen på stabsområderne
økonomi, løn og personale, planlægning etc. rationaliseres mest muligt og alt
dobbeltarbejde skal undgås.”
1
303-55,f1,b13
303-55,f1,b198
3
219-43,b9
2
- 216 -
I handlingsplanens afsnit 9, ”Rationaliseringen af administrationen skal fortsætte”, side 133f,
behandles dels faldende udgifter i de seneste 10 år, dels ”Rådhuset i 2004”. 1
Direktionen afgav i august 1994 om samme emner en omfattende rapport ”Rådhusets arbejdsopgaver og bemanding” med bilagshæfte. Det hedder side 5f: 2
”1. Indledning
Antallet af medarbejdere til at varetage administrationen på Rådhuset er reduceret
med en tredjedel gennem de sidste 8 år i Farum fra over 200 til de nuværende ca.
133 fuldtidsansatte. Det er sket i takt med mulighederne for at udnytte den nye
teknologi og ved at rationalisere og omlægge arbejdsgange. Det er endvidere sket
inden for rammerne af en tryghedsaftale, som har sikret den enkelte mod at miste
sit job på grund af rationaliseringer.
Det er målet at fortsætte denne udvikling over de næste 10 år frem mod år 2004
og opnå en yderligere kraftig reduktion af medarbejdertallet, op mod en halvering,
jf. del af denne rapport, som omfatter kapitlerne 1-5. Den teknologiske udvikling
vil spille en central rolle. Men det vil samtidigt være nødvendigt at nytænke med
hensyn til organiseringen af arbejdet.
På den baggrund er der i kapitel 2 redegjort for en vision om, hvordan Idealrådhuset i Farum bør se ud år 2004. For de enkelte forvaltningsområder er der med
udgangspunkt i dagens behov for løsning af opgaverne skitseret, hvilke ideer der
er til omlægninger af organiseringen og udførelsen af arbejdet, så der spares
mandskabsressourcer.
Kapitel 3 handler derefter om de muligheder, der bredt tegner sig vedrørende
anvendelsen af ny teknologi. Det gælder de administrative EDB systemer. Og det
gælder en række andre hjælpe- og støttefunktioner, hvor arbejdsgange kan
rationaliseres som følge af de teknologiske fremskridt.
I kapitel 4 foretages en sammenligning med andre kommuner. Der er naturligvis
en vis usikkerhed knyttet til at foretage en sådan sammenligning, men det billede,
som tegner sig, er, at mange kommuner benytter væsentligt færre ansatte på
Rådhuset end i Farum, hvis man omregner efter indbyggertal. Omregnet til
Farum-forhold er der således 32 kommuner, som har under 110 ansatte. Farum er
nr. 176 fra den nedre ende, dvs. 175 kommuner har et lavere personaleantal til
administration end Farum, og kun 99 kommuner har et større personaleforbrug.
På den baggrund er der i kapitel 5 beskrevet vejen mod Idealrådhuset, ledsaget af
et handlingsprogram. Målet er på både kort og lang sigt at blive den billigst
1
219-43,b132-138
310-14,f1,b4-11. Uddrag af rapporten er medtaget i beretningens bilag 3 (310-14,f1,b1-24). Bilagshæfte findes
på sag 310-14,f2.
2
- 217 -
administrerede kommune i Danmark. På kort sigt er målet 94 medarbejdere og på
lang sigt mod år 2004 er det 70 medarbejdere på Rådhuset.
Kapitel 5 handler derefter om, hvilke muligheder, der er for at nå disse mål. Der er
skitseret et handlingsprogram på 10 punkter, 6 på kort sigt og 4 på lang sigt mod
år 2004. Fællesnævneren i de 10 punkter er en stadig fornyelse af teknologien og
en omlægning af arbejdsgange. Endvidere skal der ske en ændring af
sammensætningen af medarbejderne med hensyn til uddannelsesbaggrund og
kvalifikationer, som er tilpasset de ændrede vilkår.
I del 2 af denne rapport er der på grundlag af organisationen per juni 1994 i
kapitel 6 præsenteret en komplet oversigt over, hvilke opgaver der løses i dag i de
enkelte enheder. Endvidere er der med udgangspunkt i ønsket om at nå ned på 94
medarbejdere på kort sigt vist normtider for de enkelte arbejdsfunktioner,
byggende på den fordeling af medarbejderne på enheder, som er vist i kapitel 5.
Disse normtider forudsættes at være gældende med nuværende opgavetilrettelæggelse, brug af nuværende teknologi, men med anvendelse af medarbejdere med
den ideelle uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund. Når der på lang
sigt frem mod år 2004 stiles efter kun 70 medarbejdere, er det begrundet i de
muligheder, som den nye teknologi vil give, bl.a. efterhånden som de forskellige
administrative Edb-systemer bliver mere og mere integrerede med hinanden.
2. Idealrådhuset
2.1 Borger Økonomi og Skat.
Kommunerådgiveren og specialisten
Farum har ca. 17.600 indbyggere. Mange af disse benytter kun en sjælden gang
Rådhuset. Det kan dreje sig om en plads til daginstitution, en ændring af en
forskudsansættelse i skat eller lignende.
Måske har 2-3.000 borgere om året en mere omfattende kontakt med kommunen i
form af behov for kontantydelser af forskellig slags eller på grund af større
skattespørgsmål. Ofte er der behov for samtaler mellem borger og sagsbehandler
for at tage stilling til ydelser, hjælp og betalinger. I en række tilfælde omfatter
behovene for ydelser fra Rådhuset en række funktioner på en gang, som skal
koordineres med hinanden.
På Idealrådhuset har hver borger sin egen sagsbehandler - kommunerådgiveren som varetager alle spørgsmål, der er relevante i forhold til den pågældende
person. I sin yderste konsekvens medfører denne model, at borgerne bliver henvist
til en bestemt sagsbehandler, alene ud fra en fordeling på grundlag af CPRnummer, bopæl eller lignende. Men i princippet uafhængigt af, hvilket problem,
der skal løses.
…
Ved design af Idealrådhuset skal der afvejes to hensyn over for hinanden: På den
ene side gevinsten ved at samle al information om den enkelte borger hos
- 218 -
kommunerådgiveren. På den anden side den mulige produktivitetsgevinst, som en
specialisering på medarbejdersiden kan føre med sig. For at tage stilling til dette
spørgsmål, skal der vurderes følgende:
* De arbejdsgange som henvendelser fra borgere med forskellige typer af problemer udløser.
* De krav om viden og erfaringer, der må stilles til kommunerådgiveren, for at
denne kan varetage så mange af klientens problemer som muligt.
* De muligheder, som videreudviklingen af Edb-systemerne vil give med hensyn
til, at kommunerådgiveren på en gang kan beregne forskellige typer af skat og
ydelser, foretage efterregulering på grundlag af årsopgørelser, og på en rationel
måde sikre kontrollen med fejludbetalinger og egentligt misbrug.
…
Krav om viden og erfaringer hos kommunerådgiveren
…
På Idealrådhuset tages der som nævnt udgangspunkt i ideen om en kommunerådgiver. Det er en fordel for borgeren at skulle undgå at ”løbe rundt mellem 5
forskellige offentlige kontorer”, som ikke ved, hvad hinanden gør, og hvor de
samme oplysninger skal afleveres. Det er også tidsbesparende for administrationen i det omfang, dobbeltarbejde udryddes.
…
Videreudvikling af Edb-systemerne
Udviklingen på EDB-området spiller en væsentlig rolle som en forudsætning for
at bevæge sig i retning af ideen med en samlet kommunerådgiver. Idealet er, at
alle beregninger om skat og indkomstafhængige sociale ydelser skal kunne
foretages i den samme arbejdsoperation fra en PC’er, ved at de forskellige
administrative beregningssystemer ”taler sammen”. Der er ingen tvivl om, at
udviklingen bevæger sig hastigt i den retning, jf. kap. 3, hvor visionerne om ny
teknologi er nærmere beskrevet.
…”
I kapitel 3, Ny teknologi, side 17f, behandles kommunerådgivere og edb-teknologi. Det
hedder side 22:
”Opsummering
Som sagt kræver den her beskrevne udvikling, at Farum Kommune gør noget og
at vores edb-serviceleverandører (Kommunedata og Datacentralen) gør noget:
- Modernisering af maskinel og programmel på edb-arbejdspladserne og
modernisering af telefoncentralen for hurtigst muligt at gøre de mest oplagte
visioner mulige.
- 219 -
- Etablering af et samarbejde med Kommunedata og andre edb-serviceudbydere
(Kommunedata er ikke længere ene om at udbyde edb services til kommunerne)
om udvikling af ”Kommunerådgiverarbejdspladsen”.
- Tage beslutning om valg af serviceleverandør.
- Tage beslutning om, hvor der skal sættes ind først (i erkendelse af, at et egentligt
kommunerådgiversystem vil tage flere år at udvikle ideelt).”
Der henvises om benyttelsen af dette idegrundlag fra teori til praksis til Columbus-projektet
beskrevet i beretningens bind 9, kapitel 13, om informationsteknologi.
I kapitel 5, Normeringsmål og handlingsprogram, side 26f, hedder det:
”5.1 På vej mod Idealrådhuset
For at bevæge sig i retning af Idealrådhuset skal der gennemføres følgende
videreudvikling/forandring med hensyn til organiseringen af arbejdet:
* I det hidtidige Borger Økonomi og Skat skal arbejdet organiseres, så der i videst
muligt omfang bygges på konceptet med en kommunerådgiver, der i et vist
omfang trækker på specialister i særlige enheder i eller uden for forvaltningen.
* På serviceområderne Sundhed og Kultur og Skoler og Daginstitutioner
gennemføres en vidtgående decentralisering og selvforvaltning. Arbejdet på
Rådhuset koncentreres om de helt overordnede politikovervejelser, gennemførelse
af analyser og overordnet økonomisk styring. Udvalgte ledere af ”datterselskaberne” med tilhørende sekretariater får tillagt opgaver af koordinerende art i
sektoren, f.eks. udarbejdelse af vejledninger omkring nye initiativer, hvor der er
stordriftsfordele ved at pege på fælles løsninger.
* På serviceområdet Teknik og Miljø er stort set alle driftsopgaver allerede
udliciteret til private firmaer, baseret på kontrakter. Arbejdet på rådhuset skal
bestå i opfølgning i relation til kontrakterne samt politikovervejelser i forbindelse
med fornyelsen af disse. Derudover skal der løses visse myndighedsopgaver, bl.a.
på byggesags- og miljøområdet.
* På stabsområderne skal der opnås stordriftsfordele og undgås dobbeltarbejde
ved at samle ekspertisen om de enkelte tværgående temaer - økonomi, løn og
personale, informatik, plan og information, sekretariatsbetjening af Byråd,
beskæftigelsespolitik mv. - i selvstændige enheder. Medarbejderne i disse skal
have et ”dobbeltreferatforhold”, idet de skal referere direkte til forvaltningscheferne i relation til substansspørgsmål i sektorerne. Derudover skal de referere
til stabsområdechefen i relation til processerne, systemerne, nyudviklingen mv.
for de respektive temaer, som dækkes af stabsområdet (økonomi, løn, fysiske
planer etc.).
- 220 -
* En tilpasning af ledelsen, således at der tilstræbes så ”flad” en struktur som
muligt, herunder med etablering af en direktionsmodel for den overordnede
ledelse.
* En rationalisering i antallet af stående udvalg og af sagsforelæggelsen for det
politiske niveau.
Samtidig med disse ændringer i organiseringen af arbejdet, skal der ske følgende
forandringer:
* En gradvis fornyelse af medarbejderstaben, således at erfaringer, uddannelse og
kvalifikationer for den enkelte er afpasset efter de nye krav. Det stiller store krav
at fungere som kommunerådgiver med overblik over alle væsentlige dele af
overførsels- og skattelovgivningen. Det stiller også store krav at være nøglemedarbejder på serviceområderne og primært beskæftige sig med politikforberedelse, analyser, forhandlinger med ”datterselskaber” og udførende firmaer
på de tekniske områder mv. Endelig kræver det en omfattende ekspertviden at
være beskæftiget på stabsområderne og samtidig en betydelig indlevelsesevne i
relation til sektorpolitikken på de områder, der betjenes. På alle områder stiller det
betydelige krav om ”cheftyngde” i et sådant decentraliseret, forhandlings- og
politikorienteret system.
* En løbende teknologisk fornyelse i bred forstand, jf. gennemgangen heraf i kap.
3. Det gælder først og fremmest videreudviklingen af Edb-systemerne, hvor
nøgleordet er integration af systemerne. En del af denne videreudvikling kræver
samarbejde med Kommunedata eller en anden større Edb-leverandør. Men det
gælder også en række andre anvendelser af ny teknologi til styring af kundekøer i
butikkerne, automater til besvarelse af spørgsmål, databaser til brug for
medarbejderne etc. Som i alle andre dele af samfundet forandrer det yderligere
kravene til medarbejderne i retning af et behov for højtkvalificerede og
veluddannede personer, som til gengæld samtidig vil stille krav til deres
arbejdsplads om et kvalificeret jobindhold, rådighed over hjælpeværktøjer og
tilstedeværelse af gode fysiske rammer.”
5.2 Handlingsplan på kort og lang sigt
…”
6.3.1.8. Ordførende direktør (1994)
John Frederiksen fratrådte reelt sin stilling i august 1994, formelt med udgangen af oktober
måned 1994. Leif Frimand Jensen blev konstitueret som kommunaldirektør pr. 1. september
1994.
- 221 -
På byrådsmødet den 13. september 1994 behandledes punktet ”Ændring af Rådhusets administrative organisation”: 1
”Efter at forvaltningschefen for Borger Økonomi og Skat og Kommunaldirektøren
har forladt deres stillinger, har Borgmesteren og Direktionen overvejet den
fremtidige administrative organisation på Rådhuset.
Borgmesteren foreslår, at kommunaldirektørstillingen får ændret betegnelse til
”ordførende direktør”, og at stillingen som forvaltningschef for Borger Økonomi
og Skat - efter forhandling med de relevante personaleorganisationer - nedlægges.
De opgaver, som hidtil er blevet varetaget af forvaltningschefen for Borger
Økonomi og Skat, tillægges henholdsvis socialområdet og økonomichefen.
Fritids- og Kulturområdet henføres fra Sundhed og Kultur til Plan og Information.
Opgaveansvaret pr. 15. september 1994 foreslås herefter fordelt således på
følgende funktioner (Direktionen):
Ordførende direktør
Byrådets og økonomiudvalgets sekretær Socialområdet
Rådhusbutikken (idet dog de skattefaglige medarbejdere refererer til økonomi- og
skattechefen i faglig henseende)
Informatik
Juridisk konsulent
Løn og Personale
Planlægning og Kultur
Fysisk planlægning
Kommunale ejendomme
Informationspolitik
Fritids- og Kulturområdet
Rådhusbetjent- og pedelservice
Økonomi og Skat
Budget og Regnskab
Bogholderi
Ligning
Inkasso
Indkøb
Rådhuskantine
Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsforanstaltninger
Beskæftigelse
Ungdomsvejledning
Bevillinger
Turistbutik
Hjemmeservice
1
249-5,b268-269
- 222 -
Indvandrerudvalget
Skoler og Daginstitutioner
Skoler
Daginstitutioner
Udvikling og økonomi
Teknik og Miljø
Tekniske driftsopgaver
Miljø
Den endelige snitflade mellem de opgaver, der skal henføres til socialområdet og
beskæftigelse/arbejdsmarkedsforanstaltninger i relation til kontanthjælp og revalidering, foreslås fastlagt efter en nøjere gennemgang af området.
Cheferne for ovennævnte funktioner refererer i faglig henseende direkte til Borgmesteren.
Udtalelse fra Rådhusets Hovedsamarbejdsudvalg vil foreligge til mødet.
Borgmesteren indstiller, at han bemyndiges til at færdiggøre den administrative
ændring inden for ovennævnte rammer og at forhandle og indgå aftale med de
involverede personaleorganisationer om de afledte cheflønninger, herunder
eventuelle åremålstillæg.
Økonomiudvalget 06.09.94:
Borgmesteren oplyser, at forvaltningschef Leif Frimand pr. 1. september 1994 er
konstitueret som kommunaldirektør.
Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterens indstilling. Helene Lund (F) tager forbehold.
Hans Carl Nielsen (A) kan ikke medvirke og ønsker snarest stillingen som
kommunaldirektør opslået og genbesat.
Beslutning:
…
Byrådet tiltræder borgmesterens indstilling.
A og SF kan ikke medvirke.
Hans Carl Nielsen (A) henholder sig til sin udtalelse i økonomiudvalget.
- 223 -
I et notat af 29. september 1994 fra Direktionen hedder det: 1
”FORSLAG
Færre ledere på Farum Rådhus
Borgmesteren og direktionen har gennemgået og analyseret organisationen og de
daglige arbejdsgange.
…
Den justerede organisationsplan er vist på de følgende sider.
…
”.
På økonomiudvalgets møde den 11. oktober 1994 tiltrådtes organisationsændringen under
punktet ”Ændring af Rådhusets administrative organisation”: 2
”Sagsfremstilling:
Borgmesteren og Direktionen foreslår, at Direktionen for fremtiden består af:
* ordførende direktør, Skoler og Daginstitutioner
* viceordførende direktør, Plan og Kultur
* forvaltningsdirektør, Erhverv og Beskæftigelse
* forvaltningsdirektør, Social og Sundhed
* forvaltningsdirektør, økonomi og Skat
* forvaltningsdirektør, Fællesforvaltning
1
2
300-44,b106 og 108
305-5,f2,b67 Hans Carl Nielsen (A) kunne dog ”ikke medvirke på det foreliggende grundlag”.
- 224 -
* forvaltningsdirektør, Teknik og Miljø.
Bilag:
Notat af 29. september 1994 fra Direktionen.”
Der var herefter gennemført ”en flad ledelsesstruktur”, hvor de enkelte forvaltningschefer i
faglig henseende refererede direkte til borgmesteren.
Stillingsbetegnelsen for kommunaldirektørstillingen blev ændret til ”ordførende direktør”.
Den ordførende direktør skulle være sekretær for økonomiudvalg og byråd og have ansvaret
for socialområdet, rådhusbutik, informatik, juridisk konsulent samt løn og personale. 1
Økonomiudvalget besluttede den 11. oktober 1994 at ansætte Leif Frimand Jensen som
ordførende direktør på åremål. Hans Carl Nielsen (A) stemte dog imod, idet
”socialdemokratiet ønsker stillingen som kommunaldirektør fastholdt.” 2
Chefen for planlægning og kultur havde ansvaret for fysisk planlægning, kommunale ejendomme, informationspolitik, fritids- og kulturområdet samt rådhusbetjent-/pedelservice (Niels
Erik Olsen).
Chefen for økonomi og skat havde ansvaret for budget og regnskab, bogholderi, ligning, inkasso, indkøb og rådhuskantine (Hans Jørgen Brink, økonomidirektør på åremål fra 1. oktober 1994 til 30. september 1998).
Chefen for beskæftigelse og arbejdsmarkedsforanstaltninger havde ansvaret for beskæftigelse,
ungdomsvejledning, bevillinger, turistbutik, hjemmeservice og indvandrerudvalg (Lars Bjerregaard Jensen).
Chefen for skoler og daginstitutioner havde ansvaret for skoleområdet, daginstitutionsområdet
og udvikling og økonomi på disse områder (1994 Suzanne Aaholm; 1995 Leif Frimand Jensen; fra 15.8.1995 Ane Liedicke).
Chefen for teknik og miljø havde ansvaret for tekniske driftsopgaver og miljøområdet
(Mogens Norup Thomsen frem til 31.oktober 1997).
1
2
Jørgen Larsen overtog hvervet som forvaltningschef for socialområdet (1. oktober 1994).
305-5,f2,b73
- 225 -
6.3.1.9. Organisationsændring efter ny udvalgsstruktur (1996)
Byrådet besluttede den 6. februar 1996 at ændre udvalgsstrukturen, jf. bind 3, kapitel
4.3.1.1.1. 1 Samtidig bemyndigedes borgmesteren ”til at tilpasse den administrative struktur på
Rådhuset til den ændrede udvalgsstruktur.” 2
6.3.1.10. Organisationsændring - økonomi og teknik (1997)
I et notat af 26. november 1997 ”Organisation m.m.” udarbejdet af Leif Frimand Jensen blev
der lagt op til en ny administrativ struktur. Det hedder bl.a.: 3
”Den administrative struktur
Der oprettes en Administrations- og økonomiforvaltning. Forvaltningen får til
opgave at tilrettelægge, styre og koordinere alle Kommunens administrative og
økonomiske funktioner. Stillingen som direktør i denne forvaltning vil blive besat
ude fra.
Under forvaltningsområdet vil bl.a. blive henlagt:
• Skat
• Incasso
• Fællesområdet
• Likviditetsstyringen
DET NUVÆRENDE TEKNISKE OMRÅDE ÆNDRES TIL:
Forsyning, vej- og trafikområdet
Der varetager styring og kvalitetssikring af de kommunale ansvarsområder der
løses internt, er udliciteret, eller er henlagt til private entreprenører.
Ny chefstilling vil blive besat ude fra.
Myndighedsforvaltning
Til forvaltningen henlægges Kommunens myndighedsopgaver indenfor:
• Planopgaver
• Byggesagsbehandling
• Miljøtilsyn
1
Se herunder refereret artikel i Berlingske Tidende den 2. februar 1996 under overskriften ”Farum vil give
lokalpolitikerne mere magt” med underrubrikken ”Nærhed Farum Kommune udvider nu antallet af politiske
fagudvalg markant. Det sker samtidig med en reduktion af det administrative personale på rådhuset”.
2
249-7,b12
3
327-1,b124-126
- 226 -
• Brandtilsyn
• Diverse nævn og kommissioner
Forvaltningschef: Mogens Beier
Farum Ejendomme A/S 1
Der oprettes et ejendomsaktieselskab der, indtil videre, er 100% ejet af Farum
Kommune. Opgaverne bliver at varetage den administrative og tekniske drift af
alle Kommunens faste ejendomme, herunder Kommunens lejemål.
I forbindelse med oprettelsen, der skal ske snarest muligt, nedsætter byrådet en
bestyrelse.
Direktør i Farum Ejendomme A/S: [navngiven person]
Selskabets administration placeres fysisk uden for rådhuset. Selskabet
samarbejder med Kommunens servicekorps.
IT og informationsområdet
…
Politisk sekretariat, intern service og indkøb
…
Social- og sundhedsområdet
…
Ordførende direktør
Under dette område varetages:
• Personale og lønadministration
• Farum-butik/turisme
• Internationale relationer
• Kommunens overordnede arrangementer, byfest m.v.
Ordførende Direktør Leif Frimand 2
…
”
Direktionen skulle bestå af Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen, Jørgen Larsen, Mogens
Beier, Lars Bjerregaard Jensen, Thue Mylin, Liz Johannessen, den nye direktør for
Administrations- og Økonomiforvaltningen samt den nye chef for Forsyning, vej og
trafikområdet.
1
2
Selskabet blev aldrig oprettet.
Jørgen Larsen er i notatet anført med titel af viceordførende direktør/socialchef.
- 227 -
I økonomiudvalgets møde den 1. december 1997 tiltrådte udvalget oprettelsen af to nye chefstillinger på rådhuset under punktet ”Chefstillinger på Rådhuset” med følgende sagsfremstilling: 1
”Borgmesteren indstiller, at der oprettes to nye chefstillinger i kommunens
administration på Rådhuset:
Stilling som Administrations- og økonomichef
Med ansvar for tilrettelæggelse, styrkelse og koordinering af alle kommunens
administrative og økonomiske funktioner.
Forslag til stillingsopslag vil blive forelagt på mødet.
Stilling som Chef for Forsyning, Vej- og Trafikområdet
Med ansvar for at varetage styring og kvalitetssikring af de kommunale ansvarsområder der løses internt, er udliciteret eller er henlagt til private entreprenører.”
I byrådets møde den 9. december 1997 blev den nye struktur vedtaget under punktet ”Organisation m.m.” med følgende sagsfremstilling: 2
”For at styrke og tilpasse organisationen til den politiske struktur og målsætning,
er der behov for ændring og justering af den nuværende organisation. Disse
ændringer og justeringer berører både opgavefordelingen og personalestrukturen
samt ansvarsområder.
Med baggrund heri indstiller borgmesteren, at den nye organisationsstruktur
godkendes.
Bilag: Oplæg til ny struktur”
Økonomiudvalget havde i sit møde den 1. december 1997 anbefalet indstillingen ”idet oprettelse af et kommunalt ejendomsselskab A/S medtages som et særskilt punkt i drøftelserne på
byrådskonferencen den 30. januar 1998.”
1
2
303-28,b2
249-8,f1,b242
- 228 -
6.3.1.11. Administrerende direktør (1998)
Jørgen Larsen rundsendte den 9. marts 1998 ”Til alle interesserede” et notat af samme dato:
”Farum Kommune - Fremtidens kommune” 1 om ”Organisation m.m.” med forbehold for økonomiudvalgets godkendelse af den fremtidige struktur på møde den 17. marts 1998. Notatet
fremtræder som en videre bearbejdelse af Leif Frimand Jensens notat af 26. november 1997.
Der var i mellemtiden navnlig sket det, at Leif Frimand Jensen af helbredsmæssige årsager
havde anmodet om ”en stillingsændring, der muliggør en større regelmæssighed for ham i
arbejdet.” 2 Ideen med at oprette Farum Ejendomme A/S var opgivet. Af notatet fremgår
bl.a.: 3
”Organisation m.m.
For at styrke og tilpasse organisationen til den politiske struktur og målsætning, er
der behov for ændring og justering af den nuværende organisation. Disse ændringer og justeringer berører både opgavefordelingen og personalestrukturen samt
ansvarsområder.
Den politiske udvalgsstruktur
Den politiske udvalgsstruktur er udbygget med ét stående udvalg – Integrationsudvalget, der får et overordnet ansvar for integrationsopgaverne af flygtninge og
indvandrere. Udvalget er udover egne opgave koordinerende for de øvrige stående
udvalgs opgaveløsninger der vedrører flygtninge og indvandrere.
Der er således følgende stående udvalg pr. 1. januar 1998:
• Økonomiudvalget
• Socialudvalget
• Børneudvalget
• Skole- og Fritidshjemsudvalget
• Idræt- og Fritidsudvalget
• Kulturudvalget
• Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
• Vej- og Trafikudvalget
• Forsyningsudvalget
• Plan og Miljøudvalget
• Integrationsudvalget
1
I borgmesterens oprindelige oplæg på 32 punkter for handlingsplan 1997-2001”Farum - Fremtidens kommune”
hedder det som punkt 32 ”Med henblik på at sikre en sikker ledelse af kommunens politik, vil der hurtigt blive
gennemført en forstærkning af direktionen i Farum kommune.” (544-19,b5-10). Efter byrådskonference den 30.
januar 1998 offentliggjorde kommunen den 3. februar 1998 i Farum Avis en handlingsplan på 62 punkter. Det
hedder som punkt 16 ”Med det formål at skabe en sikker ledelse af kommunens politik, vil der blive gennemført
en forstærkning af direktionen.” (179-21,f1,b327-328).
2
305-9,f1,b44 (punkt 25)
3
219-42,b3-5 (327-1,b22-24)
- 229 -
Den administrative struktur
Direktionen
Peter Brixtofte
Jørgen Larsen
Leif Frimand
Mogens Beier
Lars Bjerregaard
Thue Mylin
Liz Johannessen
Palle Mikkelsen
Jørn Frederiksen
Social og Sundhed
Administrerende direktør/socialchef Jørgen Larsen
Den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige koordinering af alle
kommunens overordnede områder herunder:
Personaleledelse
0-6 års området
Skoleområdet
Kulturområdet
Idræts- og Fritidsområdet
Integrationsområdet
Under socialområdet er henlagt:
Det sociale sekretariat
Rådhusbutikken
Boligbutikken
Pensionistbutikken
Familieafdelingen
Voksenafdelingen
Ældreområdet
Tandplejen
Sundhedsplejen
Der vil efter nærmere drøftelse i det politiske udvalg blive foretaget visse
ændringer i opgavefordelingen i forhold til Produktionshuset.
Økonomiområdet
Økonomichef Palle Mikkelsen.
Der er oprettet en økonomifunktion. Denne funktion har til opgave at tilrettelægge, styre og koordinere alle kommunens økonomiske funktioner.
Under området vil bl.a. blive henlagt:
- 230 -
• Skat
• Incasso
• Fællesområdet
• Likviditetsstyringen
Forsyning og Ejendomme samt Vej og Trafik herunder udlicitering på det
tekniske område
Tekn. Udliciteringsdirektør Jørn Frederiksen.
Området varetager styring og kvalitetssikring af de kommunale ansvarsområder
der løses internt, herunder kommunale ejendomme. Herudover udlicitering der er
henlagt til private entreprenører,
Plan- og Myndighedsområdet
Planchef: Mogens Beier
Til forvaltningen henlægges Kommunens myndighedsopgaver indenfor:
Planopgaver
Byggesagsbehandling
Miljøtilsyn
Brandtilsyn
Diverse nævn og kommissioner
IT- og Informationsområdet
IT og informationschef: Thue Mylin
Ansvar for kommunens samlede IT- og informationsvirksomhed.
Koordinering, udvikling, vedligeholdelse og indkøb af hardware, software, telefoni m.v.
Prognoser
Analyser og statistikker
Digitale kort/matrikler
Koordinering af information til både interne og eksterne modtagere (aviser,
tryksager, fredag morgen m.v.)
Service-deklarationer/information
Politisk sekretariat, intern service og indkøb
Sekretariatschef: Liz Johannessen
Området varetager og koordinerer:
Post- og journaliseringssystemer
Modtagelse og udfærdigelse af dagsordener til ØU og Byråd
Klagesager generelt i Kommunen herunder udfærdigelse af statistik omkring disse
Intern service og trykkeri
Indkøb
Valg
- 231 -
Kantinesamarbejdet
Kontakt til/fra politikerne
Chefrådgiver
Leif Frimand
Under dette område varetages:
Chefrådgiverfunktion - dvs. skal indgå i ad hoc opgaver/projekter og være til
rådighed som sparringspartner for borgmesteren og de øvrige chefer. Funktionens
indhold skal forme og udvikle sig bl.a. i forhold til behovet for denne chefrådgiverfunktion i fremtiden.
Internationale relationer
Kommunens overordnede arrangementer, byfest m.v.”
Herefter følger en oversigt over personalet, primært ansat under konto 06.
På økonomiudvalgets møde den 17. marts 1998 tiltrådtes det, at ordførende direktør Leif Frimand Jensen grundet helbredsmæssige forhold overgik til ”en stabsfunktion som chefrådgiver, dels for borgmesteren og dels for direktionens øvrige medlemmer.” Aflønning med aftalt
åremålsansættelse bevaredes med undtagelse af topcheftillægget, der bortfaldt. 1
Økonomiudvalget tiltrådte i forlængelse heraf følgende organisationsændring: 2
”Sagsfremstilling:
Under forudsætning af at økonomiudvalget tiltræder Borgmesterens indstilling i
forrige punkt omkring Leif Frimand, indstiller Borgmesteren følgende ændringer i
organisationen:
Socialchef Jørgen Larsen udnævnes til administrerende direktør og Lars Bjerregaard som viceadministrerende direktør. (Jørgen Larsen er derudover fortsat
Socialchef)
Med dette følger at den administrerende direktør Jørgen Larsen bliver ansvarlig
for den daglige koordinering af alle kommunens overordnede områder herunder:
Personaleledelse, 0-6 års området, Skoleområdet, Kulturområdet, Idræts- og
Fritidsområdet og Integrationsområdet.
Viceadministrerende direktør Lars Bjerregaard bliver, udover Erhverv- og
Beskæftigelsesområdet, også ansvarlig for Fritidshjemsområdet.
1
2
305-9,f1,b44 (pkt. 25)
305-9,f1,b45 (pkt. 26)
- 232 -
Direktionen:
Borgmester Peter Brixtofte
Administrerende direktør/socialchef Jørgen Larsen
Viceadministrerende direktør/Erhverv- og Beskæftigelsesdirektør Lars Bjerregaard
Økonomidirektør Palle Mikkelsen
Planchef Mogens Beier
Teknisk udliciteringsdirektør Jørn Frederiksen
IT- og Informationschef Thue Mylin
Sekretariatschef Liz Johannessen
Chefrådgiver Leif Frimand
Bilag: Organisationsdiagram
Beslutning: Tiltrådt”
Ud fra notatet af 8. marts 1998 opstilles nedenfor en oversigt over funktionsområder i 1998
for de medarbejdere, der som vidner har været afhørt af kommissionen (ordnet alfabetisk efter
efternavn og med protokolhenvisning):
Mogens Beier (planchef) 316-51,
Karin Bek (Boligbutik) 316-8,
Hans Jørgen Brink (under økonomidirektøren og under forsyning- og ejendomsområdet/vej- og trafikområdet) 316-13, 316-32 og 316-102,
Steen Elholm Elken (skattechef) 316-15,
Jørn Frederiksen (teknik udliciteringsdirektør) 316-66,
Doris Sonne-Hansen (chef for løn og personale) 316-5,
Jørgen Jensen (under plan- og myndighedsområdet) 316-17,
Leif Frimand Jensen (chefrådgiver, borgmesterens område) 316-238 til 316-240 og
316-242,
Liz Tørnsø Johannessen (sekretariatschef for politisk sekretariat, intern service og indkøb)
316-10,
Jørgen Larsen (administrerende direktør/socialchef) 316-3, 316-158 og 316-166,
Benthe Lindevang (under skattechefen) 316-7,
Jesper Lysél (under forsynings- og ejendomsområdet/vej- og trafikområdet) 316-68,
Thorvald Marcussen (chef for idræts- og fritidsområdet) 316-71,
Palle Mikkelsen (økonomidirektør) 316-33,
Thue Mylin (it- og informationschef og viceøkonomidirektør) 316-59,
- 233 -
Kirsten Pamperin (chef for fritidshjemsområdet og opført under det sociale sekretariat) 31667,
Birgit Pedersen (likviditetschef/daglig koordinator under økonomidirektøren) 316-30,
Lone Puge (chef for Ældreområdet) 316-20 og 316-161,
Stine Helslev-Rasmussen (under 0-6 området) 316-115 og
Alice Wilquin (under forsynings- og ejendomsområdet/vej- og trafikområdet/plan- og
myndighedsområdet) 316-12.
Direktionsmøder
På kommunens sag med titel ”Direktionsseminar, anm: diverse skrivelser” ligger bl.a. følgende program af 7. januar 1998 med LEF/MBL som afsender: 1
”Program for seminar den 8. og 9. januar 1998
- Oplæg v/Peter Brixtofte, Farums økonomi 1998, overslagsårene
- Prioritering og struktur for seminaret
- Drøftelse og gennemgang af 32-punkts plan
- Oplæg og drøftelse af organisationsstruktur v/ Leif Frimand
- Brug af konsulenter
- Mødestruktur
Direktion
Områdechefer
Mellemledere
Medarbejdere
- Lokalefordeling
- Oplæg og drøftelse af udlicitering og selvvalgsordninger v/ Jørgen Larsen”
Til brug for seminaret anmodedes en række medarbejdere om bidrag i form af ”huskelister”.
På sagen ligger videre indkaldelse af 28. januar 1998 fra borgmesterkontoret til direktionsmøde sendt til Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen, Jørgen Larsen, Mogens Beier, Lars
Bjerregaard Jensen, Thue Mylin, Jørn Frederiksen, Liz Johannesen. Palle Mikkelsen, Merete
Blaabjerg (sekretær): 2
”Vedrørende direktionsmøde
1
2
219-68,b12
219-68,b11
- 234 -
Hermed indkaldes du til direktionsmøde tirsdag den 3. februar 1998 kl. 10.00 på
Peter Brixtoftes kontor.
Efterfølgende direktionsmøder afholdes på tirsdage kl. 9.30 - 10.30 på Peter
[Brixtoftes] kontor.” 1
6.3.1.12. Kvalitetsdirektør (2000)
Det fremgår af økonomiudvalgets protokol for 11. april 2000 under punktet ”Organisationsændring”: 2
”Sagsfremstilling
Borgmesteren vil på mødet redegøre for de nærmere forhold om, at Peter Madsen
nu indgår i direktionen.
Som medlem af direktionen skal Peter Madsen være med til at sikre, at borgerne
får den service, som byrådet har fastlagt.
De nærmere konsekvenser for den samlede organisation fremlægges senere.
Beslutning:
Borgmester Peter Brixtofte (V) beklagede udformningen af pressemeddelelsen om
ansættelsen af Peter Madsen som Kvalitetsdirektør.
Ansættelsen indstilles godkendt.
Helene Lund (SF) anbefaler, at Peter Madsen indgår i funktionen som Kvalitetsdirektør, idet SF beklager, at oprettelsen af stillingen ikke har været drøftet på et
tidligere tidspunkt.”
Jørgen Larsen skrev i et nyhedsbrev af 31. maj 2000: 3
”Direktionen i Farum Kommune
Under forbehold for økonomiudvalgets godkendelse den 6. juni 2000:
”Farum Kommunes direktion bliver udvidet, og med tilgangen af Peter Madsen og
Erik Frandsen består den herefter af otte personer”. Af nedenstående diagram
fremgår det, hvem der sidder i direktionen, og hvilke ansvarsområder de enkelte
direktionsmedlemmer har.
1
Underskrevet Merete Blaabjerg.
336-2,f1,b69
3
283-41,f1,b61
2
- 235 -
I protokollen for økonomiudvalgets møde den 6. juni 2000 er under punktet ”Direktionens
område- og ansvarsfordeling” ud for beslutning anført: 1
”I forbindelse med byrådskonferencen i august 2000 vil der være et særligt punkt
vedrørende organisationsstruktur, opgaver og bemanding.”
Der ses ikke at være afholdt byrådskonference i august 2000.
6.3.2. Efter Farum-sagens opkomst
Efter borgmesterskiftet i maj 2002 havde Farum Kommune følgende organisation: 2
1
2
336-2,f1,b119
300-30,b197
- 236 -
- 237 -
I sommeren 2002 blev Kühl Organisations Udvikling (KOU) bedt om at udarbejde forslag til
ændring af den administrative struktur i Farum Kommune. Konsulentfirmaet afleverede sit
forslag i november 2002. 1 Med udgangspunkt i dette forslag og efter drøftelse i det centrale
samarbejdsudvalg 2 vedtog byrådet den 17. december 2002 en ny forvaltningsstruktur. 3 Samtidig skete der en række ansættelsesmæssige ændringer.
Kronologisk var forløbet efter Farum-sagens opkomst i februar 2002 følgende:
På økonomiudvalgets møde den 14. februar 2002 tog udvalget til efterretning, at Jørgen Larsen ved udløb af åremålsansættelse som administrerende direktør den 28. februar 2002 vendte
tilbage til stillingen om socialchef. 4
På byrådsmødet den 19. februar 2002 besluttede byrådet at opslå en stilling som kommunaldirektør. 5 Efter sagsfremstillingen har kommunen ”hidtil haft en flad organisation med direktørstillinger, hvor direktørerne har haft direkte reference til borgmesteren.” Økonomiudvalget
anbefalede indstillingen og således, at der hurtigst muligt skulle udarbejdes forslag til organisationsstruktur. Juridisk konsulent Erik Geert Petersen blev godkendt som konstitueret kommunaldirektør. 6
Den 8. april 2002 vedtog byrådet under punkt 50 ”Opsigelse af Tryghedsaftalen” at opsige
tryghedsaftalen for ansatte i Farum Kommune med kortest muligt varsel samt at indføre ansættelsesstop for samtlige områder i kommunen. Som begrundelse for at opsige tryghedsaftalen henviste borgmesteren til beslutningen om at tilpasse den administrative struktur.
Lars Møller Hansen, Personalekontoret havde forinden den 6. april 2002 udarbejdet en normeringsoversigt for administrationsområdet ved Farum Kommune: 7
”Normering 2002:
Omregnet til fuldtidsstillinger:
1
284-6,f12
284-5,f20,b2-3
3
337-4,f2,b323
4
336-4,f3,b19
5
337-4,f3,b97
6
336-4,f3,b37
7
300-29,f1,b241-242
2
- 238 -
Byrådssekretariatet - 6,12 stilling
IT-Funktionen 6,0 stilling
Økonomisk sekretariat 9,60 stilling
Det Sociale Sekretariat 3,00 stilling
Personaleområdet 2,00 stilling
Drift og Anlæg 11,00 stilling
Beskæftigelsesområdet 1,00 stilling
Ejendomme 1,00 stilling
Rådhusbutikken 6,33 stilling
Skatteområdet 14,00 stilling
Inkassoområdet 6,00 stilling
Børneområdet 2,00 stilling
Ældreområdet 3,00 stilling
Familieafdelingen 2,00 stilling
Studenten 1,5 stilling
200 timers - aftaler
Elever 4,00 stilling
Der er således en årlig budgetteret lønudgift på kr. 28.875. 1 Den årlige lønudgift
svarer til 71,98 fuldtidsstillinger.
Det skal i denne forbindelse bemærkes at der i forhold til oversigtens budgetterede
lønudgift for år 2002 er sket fratrædelser og vil ske flere fratrædelser, bl.a. på
grund af alderspensionering.
Nedennævnte stillinger er ikke genbesat:
Økonomisk sekretariat 1,0 stilling - fratrådt pr. 31.03.2002.
Rådhusbutikken 1,0 stilling - overgang til alderspension pr. 31.08.2002.
Skatteafdelingen 1,0 stilling - fratræder 30.04.2002.
Skatteafdelingen vakante stillinger i alt 3,0 stilling.
Ældreområdet 1,0 stilling - fratræder 31.07.2002.
Familieafdelingen 1,0 stilling overgang til alderspension pr. 30.06.2002.”
Dagsordenpunkter til byrådets møde den 8. april 2002 om ”Den administrative organisation i
Farum Kommune” og ”Personalesag. Opslag af stilling som kommunaldirektør i Farum Kommune” blev udsat ad flere omgange. 2
Byrådet besluttede en række konstitutioner i chefstillinger: Den 14. maj 2002 Bo Holmsgaard
som koordinerende områdechef på skoleområdet, den 23. maj 2002 John Gilbert Nielsen som
leder af Beskæftigelses-, Arbejdsmarkeds- og Integrationsafdelingen efter sygemelding fra
1
2
Angiveligt i tusinde kr., dvs. 28.875.000 kr.
14. maj, 4. juni, 13/14. august (og 20. august 2002).
- 239 -
direktør Lars Bjerregaard Jensen 1, den 26. juni 2002 John Olsen i stillingen som økonomichef
og samme dato Kirsten Lauritzen som souschef i Arbejdsmarkeds- og Integrationsafdelingen.
Den 30. juni 2002 bemyndigede økonomiudvalget borgmesteren til i samarbejde med KL at
indlede tjenstligt forhør og afskedigelsessag vedrørende ordførende direktør Leif Frimand
Jensen. 2
I juli 2002 antog kommunen som nævnt oven for konsulentfirmaet Kühl Organisations
Udvikling ApS (KOU) til at bistå kommunen med udarbejdelse af en ny forvaltningsstruktur. 3
På økonomiudvalgets møder den 13.-14. august 2002 drøftedes punktet ”Den administrative
organisation i Farum Kommune”. 4 Efter sagsfremstillingen foreslog borgmesteren, at der som
følge af de førte forhandlinger med Indenrigsministeriet i tilknytning til økonomiudvalgets
vedtagelse den 19. februar 2002 om, at der skulle udarbejdes en organisationsplan for Farum
Kommune, nu skete en tilpasning af den administrative organisation. Den aktuelle organisationsplan og forslag til fremtidig organisationsplan var tidligere blevet fremlagt. Der blev ikke
truffet konkrete beslutninger. Økonomiudvalget behandlede på samme møde opslag af stilling
som kommunaldirektør. 5
Økonomiudvalget besluttede på samme møde også at inddrage KOU til at bistå kommunen
med rekruttering af ny kommunaldirektør. I et brev af 21. maj 2002 fra KOU til borgmesteren
om sådan bistand hedder det bl.a.: 6
”Den kommende kommunaldirektør får en nøglerolle i forhold til udvikling af
kommunens administration, herunder bl.a.:
•
Gennemførelse af en ændret opgavefordeling og samarbejde mellem
borgmester og den kommunale administration
•
Forbedring af den politiske udvalgsbetjening, herunder kvalitetssikring af
møde sagsoplæg m.m.
•
Udvikling af den administrative sagsbehandling, herunder især sikring af
en økonomisk styring og planlægning af høj faglig standard
1
336-4,f4,b21
336-4,f4,b162
3
Jf. i øvrigt bind 15, kapitel 25.4.2.4 og 25.5.1.1.
4
336-4,f4,b190
5
336-4,f4,b191
6
300-30,b202
2
- 240 -
•
Generel organisationsudvikling af den kommunale administration som på
sigt og i prioriteret rækkefølge vil kunne omfatte udvikling af administrationens struktur, ledelses og samarbejdsprocesser samt holdninger og
adfærd.”
På mødet den 13. august 2002 orienteredes endvidere om, at Leif Frimand Jensen den 30. juni
2002 havde anmodet om at blive afskediget på grundlag af helbredsmæssige forhold. 1
Den 27. august 2002 godkendte økonomiudvalget, at der blev indgået fratrædelsesaftale med
Søren Hjorth og den 17. september 2002 med Thorvald Marcussen.
På økonomiudvalgets møder den 5. og 11. november 2002 drøftedes oplæg fra KOU til
organisationsændringer. Det skriftlige oplæg af 5. november 2002 betegnes som ”Tilpasning
af den administrative struktur i Farum Kommune, Ansvars- og kompetencefordeling,
Ledelsesopgaver”. 2 I oplægget drøftes tre ledelsesniveauer i en ny struktur, henholdsvis som
kommunaldirektør, forvaltningschef og institutionsleder samt opgavefordelingen mellem
stabsfunktionerne i en centralforvaltning og i fagforvaltninger. Der forelå endvidere en række
plancher adresseret som ”Diskussionsoplæg til økonomiudvalget, chefgruppen og DCSU” af
5. november 2002. 3
Ved brev af 8. november 2002 orienterede borgmester Lars Carpens alle medarbejdere om
overvejelserne om ny struktur. Det hedder bl.a.: 4
”…
Formålet med strukturændringerne er:
•
•
•
•
•
•
En mere overskuelig administration, med klar ansvars- og kompetencefordeling
En anderledes opgavefordeling mellem borgmester og administration
Fokus på etablering af mere sikker og gennemskuelig økonomistyring
Fokus på en sammenhængende byudvikling af Farum Nord
Øge tilliden mellem det politiske og administrative niveau
Styrke samarbejdet mellem de forskellige fagområder
1
336-4,f4,b195
300-29,f1,b215
3
300-29,f1,b168. DCSU = det centrale samarbejdsudvalg.
4
300-29,f1,b162
2
- 241 -
Det er vigtigt at understrege, at der ikke gennemføres omstruktureringer i de
enkelte institutioner (skoler, daginstitutioner m.m.).
De strukturændringer der for øjeblikket drøftes går i korthed ud på:
•
•
•
•
•
At etablere 3 til 5 forvaltningsområder til erstatning af de ca. 13 chefområder der i dag refererer til borgmesteren
At cheferne for disse fagforvaltninger fremover refererer til den kommende kommunaldirektør i stedet for direkte til borgmesteren
At etablere tilsvarende 3 til 4 bæredygtige administrative stabe (forvaltninger) der kan sikre bedre økonomistyring samt mere præcise og
gennemskuelige beslutningsoplæg til de politiske udvalg
At samle de rent administrative funktioner på rådhuset og skabe en samlet
administrativ kultur
At etablere et mere gennemskueligt grundlag for de enkelte borgerrelaterede funktioner (institutioner m.m.) med hensyn til økonomi, aktivitet og kvalitet
De strukturmodeller der aktuelt diskuteres er udarbejdet af et konsulentfirma på
baggrund af interview med en hel del politikere, chefer og tillidsrepræsentanter.
Det er mit indtryk, at der er bred enighed om at forenkle den administrative
ledelsesstruktur, og jeg ser frem til den videre diskussion af de fremlagte
modeller.
...”
Den 25. november 2002 anmodedes KOU om at udarbejde endeligt oplæg til en organisationsmodel med tre fagforvaltninger.
Byrådet godkendte den 26. november 2002, at Karsten Ole Knudsen blev ansat som kommunaldirektør pr. 1. januar 2003.
Det endelige oplæg fra KOU til ny organisationsplan af 29. november 2002 ”Forslag til tilpasning af den administrative struktur i Farum kommune” på 62 sider indeholdt følgende
sammendrag: 1
”Sammendrag
I denne rapport redegøres for KOU’s forslag til tilpasning og udvikling af
ledelsesstrukturen i Farum kommune. Forslaget er baseret på det diskussionsoplæg som KOU udarbejdede med henblik på diskussion i første halvdel af
november 2002 i byrådet, økonomiudvalget, chef-gruppen samt det centrale
samarbejdsudvalg.
1
300-29,f2,b3-4
- 242 -
De væsentligste formål med den foreslåede ny struktur er:
•
At etablere klare og entydige lederroller, med klar opgave-, ansvars- og
kompetencefordeling
•
At etablere administrative stabsfunktioner som er i stand til, at understøtte en
sikker styring af aktivitet, service og økonomi samt sikre en kvalificeret
politikerbetjening herunder i form af kvalificerede mødesager.
•
På baggrund af disse drøftelser har KOU udarbejdet et forslag der indeholder
følgende hovedelementer:
•
Der etableres 3 fagområder i form af et Teknisk område, et Børne-, Unge-,
Kultur- og Fritidsområde samt et Familie-, Ældre-, Arbejdsmarkeds- og
Integrationsområde.
•
Hvert fagområde ledes af en direktør, der til varetagelse af sin ledelsesopgave
bistås af en fagforvaltning.
•
Der etableres en centralforvaltning bestående af afdelinger for henholdsvis
Økonomi, Byplan og Jura samt Personale. Hertil kommer indtil videre et
byrådssekretariat samt et sekretariat til varetagelse af de ekstraordinært mange
sager i relation til tilsynsrådet samt aktindsigt.
•
Den ny kommunaldirektør vurderer behovet for eventuel ansættelse af en
vicekommunaldirektør der i givet fald vil være daglig leder af centralforvaltningen.
•
De enkelte fagområder omfatter 2 ledelsesniveauer (linje-) i form af direktøren
samt lederen af den enkelte institution/driftsenhed. Direktøren har overordnet
ansvaret for i samarbejde med det politiske system at varetage bestillerrollen
(dvs. definere ønsket aktivitet, kvalitet, serviceniveau og økonomiske rammer). Lederen af institutionen/driftsenheden varetager udførerollen, dvs. har
ansvaret for at der rent faktisk udføres den bestilte aktivitet, kvalitet, service
indenfor de givne økonomiske rammer.
•
En driftsenhed er et nyt begreb der anvendes på områder, hvor arbejdet
primært retter sig mod servicering/ydelser til borgere eller virksomheder i
kommunen, herunder de traditionelle institutioner. Som eksempel på ikkeinstitutionslignende driftsenheder kan nævnes Vej, Park & Teknisk Servicekorps, Skolepsykologisk Rådgivning og Specialpædagogisk Område.
•
Fagforvaltningerne varetager som stabsfunktion ikke en selvstændig ledelsesfunktion. De har som udgangspunkt to opgaver, nemlig dels at bistå deres
direktør med varetagelse af dennes ledelsesopgave, dels at bistå lederen af
institutionen/driftsenheden med varetagelse af dennes ledelsesopgave. En
direktør vil i praksis og i konkrete sammenhænge delegere kompetence til
ledere og medarbejdere i sin forvaltning.
- 243 -
•
Visitationsopgaven placeres principielt i forvaltningen som en del af bestiller
funktionen. Som eksempler herpå kan nævnes pladsanvisningen i børneungeområdet, hjemmeplejevisitationen samt familieafdelingen på familie- og
ældreområdet.
•
Forvaltningerne foreslås samlet og placeret på rådhuset (inkl. lokaler i
kulturhus), mens driftsenheder kan placeres udenfor rådhuset (herunder i
Produktionshuset).
I forbindelse med implementeringen af den ny struktur foreslår KOU, at arbejdet
med den detaljerede beskrivelse af arbejdsopgaver og fremtidige arbejdsprocesser
i centralforvaltningen og i de tre nye fagforvaltninger sættes i gang umiddelbart
efter at strukturforslaget er endeligt godkendt i byrådet.
Den endelige dimensionering af centralforvaltningen og de tre nye fagforvaltninger vil være afhængig af den konkrete fastlæggelse af arbejdsopgaverne i
centralforvaltning og fagforvaltninger.
Med henblik på at skabe overblik har KOU i samråd med forvaltningschefer/områdeledere udarbejdet en oversigt over antallet af forvaltningsmedarbejdere inden
for de nuværende forvaltningsområder.
Strukturforslaget bygger på at alle forvaltningsmedarbejdere og de tre direktører
for de nye fagforvaltninger samles på Rådhuset og i Kulturhuset. Det betyder, at
der skal skaffes plads til ca. 22 nye medarbejdere på Rådhuset og i Kulturhuset.
…
[bemærkninger om inddragelse af den nye kommunaldirektør og om konsekvensændringer for samarbejds- og sikkerhedsstruktur]”
Det hedder om baggrunden for strukturændringer på side 5: 1
”1. Baggrund og forløb indtil nu
Farum Kommune bad i juli 2002 Kühl Organisationsudvikling (KOU) om bistand
til udarbejdelse af forslag til ændring af den administrative struktur.
Farum Kommune ønskede i første omgang at gennemføre en midlertidig strukturændring med henblik på løsning af nogle helt akutte administrative problemer.
Der blev for det første peget på, at forvaltningen organisatorisk er delt op med 15
administrative chefer, der for de flestes vedkommende referer direkte til borgmesteren. Nogle få refererer til den fungerende kommunaldirektør. Borgmesteren
har hermed i praksis på mange måder også fungeret som kommunaldirektør.
For det andet blev der peget på, at der ikke findes en egentlig forvaltningskultur i
kommunen, og at mange af forvaltningens medarbejdere ikke har rod i en sådan
1
300-29,f2,b6
- 244 -
kultur. Der er således bl.a. ikke tradition for grundig skriftlig dokumentation af
sager inden de lægges op i systemet, herunder til forelæggelse for de politiske
udvalg.
…”
Om formålet med strukturændringer hedder det på side 7-9: 1
”2. Strukturændringernes formål
KOU gennemførte i efteråret 2002 personlige interview med økonomiudvalgets
medlemmer, udvalgsformændene, chefgruppens medlemmer samt medarbejderrepræsentanterne i det centrale samarbejdsudvalg.
Interviewene skulle bidrage til en præcisering af problemer i forhold til den
nuværende struktur. og hvad den ny struktur skulle kunne håndtere af udfordringer for Farum kommune. Interviewene pegede bl.a. på følgende overordnede mål for en strukturændring:
1. Genskabe tillid
2. Skabe klarhed over den administrative rollefordeling, samt adskille
administration og politik
3. Understøtte en genopretning af kommunens økonomi og styring
4. Understøtte en strategisk byudvikling især i forhold til Nordbyen
5. Etablere sammenhængende og økonomisk realistiske mål og strategier
6. Undgå suboptimering og sikre tværgående prioritering
Det var et gennemgående træk i interviewene, at der generelt er megen stolthed i
forhold til den service der stilles til rådighed for borgerne, herunder den
nytænkning/pionerånd og det høje faglige niveau der ligger bag. Der er derfor
også en opmærksomhed om, at de nødvendige opstramninger af struktur og
styring ikke må medføre at ”barnet ryger ud med badevandet” dvs. at kreativitet
og nytænkning forsvinder.
De efterlyste forandringer retter sig således mod samspillet mellem det politiske
og det administrative system og ikke mod de enkelte serviceområder. Dette
ændrer ifølge sagens natur ikke på, at den økonomiske genopretning - herunder
ønsket om at reducere/normalisere beskatningsniveauet - bl.a. må medføre en
reduktion af kommunens servicetilbud samt mulig effektivisering gennem
forbedret samordning og koordination af de mange enkeltområder. Det vil i denne
sammenhæng være administrationens opgave at fremlægge oplæg vedr. såvel
tværgående prioritering og effektivisering gennem øget koordination og forenkling.
Interviewene pegede som ovenfor nævnt på et generelt og udstrakt tillidsproblem.
Både politisk og administrativt har man været gennem en meget turbulent periode,
og der er en række uforløste tillidsproblemer. Mange politikere mener at det
administrative system har svigtet ved at have givet politisk præget og administrativ mangelfuld rådgivning af det samlede byråd. Mange i det administrative
1
300-29,f2,b8-10
- 245 -
system mener at politikerne har svigtet og nu skyder skylden på det administrative
system.
Mange politikere har ikke tillid til tilsynsrådet, idet tilsynsrådet stiller helt
urealistiske krav i forhold til detaljering og tidskrav vedr. kommunens besvarelse
af et utal af spørgsmål, mens tilsynsråd, øvrige offentlige myndigheder og for
dens sags skyld pressen formentlig ikke har tillid til at Farum kommune har
forstået budskabet om at agere indenfor lovens rammer.
KOU har hverken fået til opgave eller er kompetent til at vurdere hvem der
historisk set er skyld i den manglende tillid. Men i et fremadrettet perspektiv er
det af afgørende betydning at der fokuseres på at genetablere alle disse gensidige
tillidsforhold samt at få ”trukket et streg i sandet” mellem fortid og fremtid.
I relation til ledelsesstrukturen og den administrative struktur er det KOU’s
opfattelse, at strukturændringerne skal medvirke til at genetablere tillidsforholdene gennem:
1. At etablere administrative stabe, der både ressourcemæssigt og kompetencemæssigt kan udføre de styringsopgaver samt den politikerbetjening
der efterspørges. Der er i dag inden for de enkelte fagområder meget få og
på en række områder stort set ingen administrative ressourcer udover
direktør eller områdechef. Et vigtigt element er derfor at samle de administrative ressourcer i få fagforvaltninger, samt reducere antallet af
liniechefer til brug for oprustning af fagforvaltningerne.
2. At sikre entydige ledelsesroller og en klar ansvars- og kompetencefordeling gennem fastholdelse af to ledelsesniveauer indenfor de enkelte
fagområder. Direktøren har overordnet ansvaret for i samarbejde med det
politiske system at varetage bestiller-rollen, dvs. definere ønsket aktivitet,
kvalitet, serviceniveau og økonomiske rammer. Lederen af institutionen/driftsenheden varetager udførerrollen, dvs. har ansvaret for at der rent
faktisk udføres den bestilte aktivitet, kvalitet, service indenfor de givne
økonomiske rammer.
3. I forlængelse af ovenstående at fokusere på etablering af et sikkert
styringsgrundlag. Der er mange metoder der kan anvendes herunder aftaleeller kontraktstyring, mål- og rammestyring samt balanced scorecard m.m.
Det væsentlige i strukturmæssig sammenhæng er, at de administrative
stabe både i centralforvaltningen og fagforvaltningerne bemandes til at
kunne løfte denne vigtige opgave.
4. At etablere en lille og stærk direktion, der kan sikre helhedstænkning og
tværgående prioritering og udvikling, og samtidig medvirke til at skabe en
mere klar adskillelse mellem den politiske og den administrative bane.
5. At etablere en sammenhængende centralforvaltning, hvor bl.a. ansvaret for
den overordnede økonomiske styring og den vækstorienterede byudvikling
kobles sammen.
- 246 -
Det skal bemærkes, at vi med vort forslag primært har fokuseret på en første fase i
udviklingen af den administrative rådhusfunktion. Såfremt Farum kommune fortsat vil være udviklingsorienteret og nytænkende, er det vigtigt, at der også skabes
ressourcemæssig plads til målrettede udviklingsinitiativer på tværs af eller inden
for de enkelte fagområder. Disse udviklingsressourcer har indtil nu primært været
til stede i form af faglige specialister, mens der i meget begrænset omfang er
generalistekspertise til stede i organisationen.
Det skal afslutningsvis understreges, at det er vor opfattelse og erfaring, at der
ikke eksisterer endegyldigt sande og rigtige ledelsesstrukturer, idet strukturer skal
afspejle en virksomheds centrale udfordringer på et givet tidspunkt. KOU’s
forslag til struktur skal således ses i lyset af de problemstillinger og udfordringer
som Farum kommune i øjeblikket har, og strukturen bør senere ændres i takt med
at problemstillinger og udfordringer (internt og eksternt) ændrer sig for Farum
kommune.”
I afsnit 5 om implementering med underafsnit om dimensionering af stabe er medtaget følgende tabel: 1
1
300-29,f2,b51
- 247 -
Som bilag til oplægget var bl.a. medtaget ”Bilag 1. Oversigt over opgave-, ansvars- og
kompetencefordelingen”. 1
Oplægget fra KOU blev den 29. november 2002 sendt i høring med henblik på behandling i
koordinationsudvalgsmøde 16. december, økonomiudvalgsmøde samme aften og byrådsmøde
den 17. december 2002. 2 Der kom et stort antal høringssvar fra de lokale samarbejdsudvalg
samt høringssvar fra det centrale samarbejdsudvalg.
I forvaltningens sammenfatning af høringssvarene refereres høringssvaret fra det centrale
samarbejdsudvalg således: 3
”Det Centrale Samarbejdsudvalg
Det centrale Samarbejdsudvalg anerkender, at den beskrevne model bestående af
en direktion med kommunaldirektør og direktører med hver sit forvaltningsområde skaber tydelighed i direktionen.
Det centrale Samarbejdsudvalg er endvidere enige i tanken om en styrkelse af
fagforvaltningerne til betjening af dels direktionen og dels de såkaldte driftsenheder. Det er et gennemgående træk, at det i høringssvarene bemærkes, at der er
stor afstand mellem de to ledelsesniveauer. Derfor skal det slås fast i beslutningen,
at der skal uddelegeres kompetence til fagforvaltningen for at sikre en fortsat høj
borgerservice og modvirke flaskehalse.
Samarbejdsudvalgene peger desuden på, at der skal være faglig baggrund og
erfaring i fagforvaltningerne. Fagforvaltningerne skal være det naturlige bindeled
mellem de overordnede ønsker og mål og ”driftsenhederne”, lige som fagforvaltningerne skal sikre samarbejdet mellem de enkelte ”driftsenheder”.
DCSU finder det afgørende, at der er sammenhæng mellem den administrative
struktur og den politiske udvalgsstruktur.
Det Centrale Samarbejdsudvalg henviser desuden til strukturændringernes formål
(forslagets side 7). Heri skal især fremhæves, at de efterlyste forandringer retter
sig mod samspillet mellem det politiske og administrative system. Samt at der er
et generelt og udstrakt tillidsproblem. Det er KOU’s opfattelse, at den fremtidige
struktur skal medvirke til at genetablere tillidsforholdene.
Hvis det skal lykkes, bør strukturen først besluttes efter en bred og åben dialog.
KOU’s forslag til struktur er en model, mens medarbejdernes udtalelser bygger på
1
300-29,f2,b57-63. Medtaget i beretningens bilag 3.
300-29,f1,b158
3
300-29,f1,b100 (og b108)
2
- 248 -
den virkelighed, de er en del af. Medarbejdernes indflydelse på implementeringen
af en ny struktur er afgørende for, om det lykkes at genetablere tillidsforholdene.
Herudover har det centrale samarbejdsudvalg en række kommentarer til de enkelte
forvaltningsområder …”
Den 17. december 2002 vedtog byrådet enstemmigt den ny administrative struktur. 1 I forhold
til KOU's oplæg af 29. november 2002 var der enkelte ændringer. Det tekniske område blev
benævnt ”Teknik og Miljø” og placeret fysisk og ledelsesmæssigt, så der sikredes en koordinering af områderne for teknik, planlægning mv. Den endelige dimensionering af centralforvaltning og de tre fagforvaltninger skulle i februar/marts 2003 som en mødesag forelægges for
økonomiudvalg og byråd. Dimensioneringen skulle udover selve strukturændringen også tage
højde for, ”at der fremover sker en styrkelse af de udviklingsorienterede medarbejderressourcer i forvaltningerne”, og ”at det ressourcemæssige efterslæb søges oprettet”, jf. nedenfor om
økonomiudvalgets møde den 22. april 2003. Som følge af den vedtagne nye administrative
struktur vedtog byrådet den 28. januar 2003 en fordeling af budget 2003 svarende til den nye
politiske udvalgsstruktur, jf. bind 3, kapitel 4. 2
I december 2002 godkendte økonomiudvalget en aftrædelsesordning med erhvervs- og beskæftigelseschef Lars Bjerregaard Jensen. 3
Økonomiudvalget godkendte den 27. januar 2003, at Erik B. Frandsen blev udnævnt som direktør for (den nye) teknisk forvaltning. På samme møde besluttedes det efter råd fra KL at
tjenestefritage socialchef Jørgen Larsen, der tidligere havde fungeret som administrerende
direktør. 4
Byrådet besluttede den 28. januar 2003 at oprette en ny stilling som organisationsdirektør og
samtidig nedlægge stillingen som sekretariatschef i byrådssekretariatet. I protokollen under
punktet ”Oprettelse af stilling som organisationsdirektør” hedder det bl.a.: 5
”Sagsfremstilling
1
337-4,f5,b219-220
337-5,f2,b21
3
300-29,f1,b12
4
Jf. i øvrigt bind 5, kapitel 7.5.3.5.2.
5
337-5,f2,b42-45 (pkt. 26)
2
- 249 -
Kommunaldirektøren indstiller, at der oprettes en stilling som organisationsdirektør med reference til kommunaldirektøren.
Stillingen foreslås oprettet med henblik på sikring af fokus og fremdrift i
organisationsudviklingen i Farum kommune, et område der i de kommende år vil
være helt centralt i Farum kommune. Organisationsdirektøren har base i centralforvaltningen, og har udover sin overordnede funktion ledelsesansvar for
personaleafdelingen, byrådssekretariatet og borgmestersekretariatet. Herudover
har organisationsdirektøren personaleledelsesansvar i forhold til de øvrige
afdelinger i centralforvaltningen.
Der nedlægges samtidigt en stilling som sekretariatschef i byrådssekretariatet.
1. Baggrund
Farum kommune igangsatte medio 2002 en omfattende organisatorisk udviklingsproces, der på en helhedsorienteret måde omfatter udvikling af den administrative
struktur, forbedring af administrative arbejdsprocesser, udvikling af samspillet
mellem det politiske og det administrative niveau, udvikling af kompetencer og
kulturer m.m.
Det overordnede ansvar for at sikre en succesfuld udviklingsproces påhviler
økonomiudvalg, borgmester og kommunaldirektør. Samtidigt er der i de kommende år behov for stort fokus på at skabe balance i kommunens økonomi,
genforhandlinger med indenrigs- og sundhedsministeriet, byudvikling vedr. Nordbyen samt en lang række store enkeltsager. Det er derfor vigtigt, at der er
tilstrækkelig ledelseskraft til stede i forhold til at sikre fremdrift i den
organisatoriske udviklingsproces.
Byrådet godkendte på sit møde den 17. december 2002 et af Kühl Organisationsudvikling ApS udarbejdet strukturforslag som grundlag for indførelse af en ny
administrativ struktur. I det fremlagte strukturforslag indgik en vicekommunaldirektørstilling i centralforvaltningen. Stillingen som organisationsdirektør
oprettes i stedet for, med det formål at der i de nærmeste år gives særligt fokus på
kommunens organisationsudvikling.
I byrådets beslutning vedr. den ny struktur indgik bl.a., at der er et behov for at
genoprette de ressourcemæssige efterslæb i administrationen. Som det fremgik af
høringssvarene relaterer dette efterslæb sig bl.a. til personale- og organisationsudviklingsområdet, som generelt foreslås styrket.
Det er i fortsættelse heraf forvaltningens opfattelse, at der er behov for hurtigst
muligt at oprette og rekruttere en organisationsdirektør til brug for opprioritering
af følgende opgaver:
•
Forestå og sikre fremdrift i det igangværende organisationsudviklingsprojekt i
samarbejde med kommunaldirektør/direktion og eksternt konsulentfirma
•
Igangsætte og styre projekter til løsning af aktuelle arbejdsmiljøproblemer
- 250 -
•
Fremskynde etablering/udvikling af politikker vedr. løn og personale
•
Sikre opfølgning på den igangværende undersøgelse på lønområdet der
gennemføres af KL’s konsulenter, herunder sikre opfølgning på de konkrete
sager som undersøgelsen måtte give anledning til
•
Tovholder vedr. udvikling af den kommende ny direktion, herunder teamudvikling, coaching, modeudvikling m.m.
•
Udvikling af samarbejdsudvalgsstruktur og - processer
Stillingen som organisationsdirektør har endvidere overordnet til opgave, at sikre
fremdrift i og sammenhæng mellem organisationsudvikling, personale- og lønområdet samt udvikling af samspillet mellem det politiske og administrative
niveau. Dette gøres i praksis ved at organisationsdirektøren har det direkte
ledelsesansvar i centralforvaltningen for personaleafdelingen, byrådssekretariatet
og borgmestersekretariatet.
…”
Den 4. februar 2003 besluttede økonomiudvalget at konstituere Bo Holmsgaard som direktør
for børne- og fritidsområdet og John Gilbert Nielsen som direktør for Familie-, arbejdsmarkeds- og integrationsområdet. 1
På økonomiudvalgets møde den 4. marts 2003 blev organisationsudviklingsprojektet behandlet under punkt 107 ”Ledelsesforhold”. Ifølge sagsfremstillingen havde arbejdet med strukturen: 2
”givet anledning til identifikation af en række opgaveområder der ikke
organisatorisk varetages på tilfredsstillende måde. Det drejer sig efter kommunal
direktørens vurdering pt. om følgende funktioner:
•
•
ledelse og udførelse af tværgående projektopgaver, eller større fremstillingsopgaver.
kommunikationsopgaver - eksternt og internt”
Økonomiudvalget vedtog pr. 10. marts 2003 at udpege Peter Madsen, tidligere chef for ældreområdet, som leder for en ny sammenlagt teknisk driftsenhed bestående af de tidligere enheder Vej & Park og Teknisk Servicekorps og med reference til direktøren for teknisk forvaltning. Det forventedes at en sådan samling ville give en række stordriftsfordele og dermed en
bedre udnyttelse af resurserne.
1
2
300-29,f1,b62
300-29,f1,b56
- 251 -
Den herefter ledige stilling som ældrechef skulle opslås hurtigst muligt. Om dette område
hedder det: 1
”Ældreområdet er i den kommende tid undergivet en række udfordringer. Blandt
disse kan nævnes at
•
•
•
•
•
•
Plejecentret Lillevang indliciteres med virkning fra 1. marts 2003
Der indføres fritvalgsordning på ældreområdet
Skal ske en etablering af vikarkorps
Sammenlægning af hjemmeplejen og sygeplejen
IT udbygning Vagtplaner/omsorgssystem
Gennemføres en omstrukturering i forbindelse med etablering af ny
forvaltning
Der er 6 mellemledere og ca. 200 ansatte (incl. Lillevang).
…”
I budgetforliget for 2003 blev det i forbindelse med udbygningen af Farum Nord (Nordbyen)
vedtaget, at ”der nedsættes en projektgruppe bestående af projektleder, koordinator samt en
sekretær til at supervisere udbygningen”. Søren Blaabjerg blev pr. 1. februar 2003 ansat som
projektleder. Økonomiudvalget besluttede at ændre Søren Blaabjergs stillingsbetegnelse til
udbygningschef ”i lyset af Nordbyprojektets omfattende karakter, samt at opgaverne skal
løses i tæt og administrativt sædvanligt samarbejde med de øvrige medarbejdere”. 2
Det besluttedes at oprette en stilling som planchef til planafdelingen. Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.: 3
”Planområdet må vurderes at have så central en rolle i kommunens politiske og
administrative udvikling i de kommende år, at der bør sikres en forankring i
kommunens administration med fornøden tyngde.”
Der oprettedes endvidere en stilling placeret i centralforvaltningen som projektchef 4 til varetagelse af opgaver som kommunikation og udviklingsorienteret projektarbejde. Det hedder
herom i sagsfremstillingen bl.a.: 5
1
300-29,f1,b57
Søren Blaabjerg havde fortsat referat til kommunaldirektøren. Jørn Frederiksen skulle varetage stillingen som
udbygningskoordinator med reference til Søren Blaabjerg, medens Stine Helslev varetog sekretæropgaverne.
(300-29,f1,b68)
3
300-29,f1,b58
4
Stillingen blev efter intern rokering besat med Marianne Bolvig, tidligere kulturdirektør.
5
300-29,f1,b59
2
- 252 -
”Der er behov for styrkelse af Farum Kommunes kommunikation både eksternt og
internt.
Behovet er akut, både set i lyset af kommunens imagemæssige situation, til
udbygning af den demokratiske proces, og som led i generel organisationsudvikling og personalepolitikken.”
Endeligt besluttedes det at opslå stillingen som økonomichef.
På byrådsmødet den 21. marts 2003 tiltrådtes det, at Mona Egebjerg blev ansat som organisationsdirektør med tiltræden 1. maj 2003.
I byrådsmøde den 21. marts 2003 blev det endvidere under punkt 76 ”Ledelsesforhold” i forhold til den på byrådsmødet den 17. december 2002 vedtagne ny organisatoriske struktur for
it- og serviceområdet besluttet: 1
”at der i stedet for at ske en samling af IT og Rådhusbutikken under økonomiafdelingen, etableres en samlet enhed, med fokus på service, eksternt og internt,
og på både den personlige og elektroniske kontakt til kommunens borgere og
kommunens egne medarbejdere. Hermed samles IT-drift, informationshåndtering, rådhusbutikken og visse indkøbsfunktioner. Opgaverne ledes af en IT- og
servicechef.”
Om Rådhusbutikken hedder det i sagsfremstillingen:
”Det foreslås at målrette det ledelsesmæssige fokus på opgaverne i
rådhusbutikken i de kommende år, for dermed at videreudvikle borgerbetjeningen
og den umiddelbare borgerkontakt. Området må vurderes som centralt for
kommunens ”ansigt” udadtil og i lyset af kommunens særlige situation.”
Det blev endvidere vedtaget at etablere en særlig enhed vedrørende fast ejendom efter følgende sagsfremstilling: 2
”Ledelsesopgaver vedrørende kommunale ejendomme
Der kan peges på 3 hovedtyper af opgaver vedrørende de kommunale ejendomme.
1. Køb og salg
2. Ejendomsadministrative forhold (udlejning, betalinger, økonomistyring, budget, køb og salg)
1
2
337-5,f2,b135
337-5,f2,b136-137
- 253 -
3. Ejendomsdrift og vedligehold, herunder bestillerfunktion i forhold til de
udførende parter (kommunale og private).
Kommunens opgaver vedrørende sine ejendomme er i dag ikke centralt styret, og
der er uklare ansvarsforhold på flere områder. Det gør det vanskeligt og til tider
umuligt at få overblik over den enkelte ejendoms økonomi m.v.
Sager vedrørende 1. køb og salg beskrives ikke nærmere nedenfor.
Der er ikke med organisationsstrukturplanen taget stilling til opgaver vedrørende
punkt 2. Boligadministrative funktioner. Efter styrelsesvedtægten henhører disse i
øvrigt under Plan- og ejendomsudvalget.
Byrådet har den 17. december 2002 vedrørende punkt. 3. Ejendomsdrift vedtaget
at samle alle funktioner heromkring under den tekniske direktør. Hvorvidt der
konkret skal ske en fuld sammenlægning af de to nuværende driftsområder (i dag
delt i drift af idrætsanlæg og i drift af kommunale ejendomme) forventes afklaret
administrativt efterfølgende. Budgetkompetencen mv. for denne funktion vil
ifølge styrelsesvedtægten bero hos Udvalget for Teknik og Miljø.
De Boligadministrative forhold må i dag vurderes at blive varetaget på et utilfredsstillende niveau, med væsentlig risiko for inoptimal økonomi.
Der er derfor ikke mindst på dette område behov for en betydelig udviklingsindsats.
Det foreslås at sikre integration af de 3 funktioner ved at skabe en driftsenhed på
feltet. Der sker ingen ændring i budgetansvar.
Ejendomsadministrationen bør på sigt omfatte alle ejendomme som kommunen
selv ejer eller leaser/indlejer, uanset om disse anvendes til egen brug eller udlejes
til tredjemand.
Lederen af denne driftsenhed tilknyttes organisatorisk til centralforvaltningen og
forelægger de relevante sager i Plan- og ejendomsudvalget.
Driften af kommunale ejendomme tilknyttes fortsat Teknisk forvaltning og sagerne herfor forelægges Teknik- og Miljøudvalget,
Driftsenheden ledes i startfasen på chefniveau hvilken kan ske indenfor eksisterende personaleressourcer.
Det er ikke pt. afklaret, hvorvidt enheden vil få behov for f.eks. sekretærassistance
som ikke umiddelbart kan tilvejebringes ved intern rokering.”
Økonomiudvalget besluttede den 1. april 2003 at ansætte John Olsen som økonomichef efter
konstituering som sådan siden 25. juni 2002.
- 254 -
På økonomiudvalgets møde den 22. april 2003 behandledes ”Forslag til dimensionering af
centralforvaltningen og fagforvaltningerne”. I sagsfremstillingen hedder det bl.a.: 1
”Sagsfremstilling
…
Sagsfremstillingen er baseret på en gennemgang af forvaltningerne udført at Kühl
Organisationsudvikling.
I nærværende sag redegøres for et umiddelbart behov for en normeringsudvidelse
på i alt 6 medarbejdere i centralforvaltningen og de tre fagforvaltninger til en
helårlig udgift på omkring 2,1 mio. kr. Det foreslås at udgiften indarbejdes i
budget 2004.
Indledning
Byrådet tiltrådte på mødet den 17. december [2002] et af Kühl Organisationsudvikling (KOU) udarbejdet strukturforslag som grundlag for ændring af den
administrative struktur.
I forbindelse med struktursagen besluttede byrådet, at der i februar/marts 2003
skulle forelægges Økonomiudvalg og Byråd en mødesag vedr. dimensionering af
de enkelte forvaltninger, idet der med mødesagen skulle søges taget højde for et
eventuelt ressourcemæssigt efterslæb i administrationen.
Udarbejdelse af oplægget til dimensionering af de enkelte forvaltninger har taget
længere tid end beregnet, bl.a. fordi der i denne afklaring også har indgået
spørgsmålet om placering af de nuværende chefer samt den interne organisering af
de fremtidige forvaltninger. Hertil kommer at medarbejdere og ledere i de enkelte
administrative områder har været involveret i processen.
Økonomiudvalget og Byrådet har i februar og marts måned d.å. behandlet og
godkendt en række mødesager vedr. ledelsesforhold i administrationen. Der er
således pt. truffet beslutninger i byrådet på følgende områder:
• En række tilpasninger vedr. den interne organisering af centralforvaltningen,
herunder:
o Oprettelse og opslag af en stilling som organisationsdirektør i centralforvaltningen
o Nedlæggelse af en stilling som sekretariatschef i Byrådssekretariatet
o Oprettelse af en stilling som planchef og en stilling som planlægningsmedarbejder
o Oprettelse af en stilling som projektchef (bl.a. information og kommunikation) - besættes ved omrokering
o Ændring af titlen ”projektleder” (for Nordby-projektet) til ”udbygningschef’
1
300-29,f1,b31-40 (pkt. 208). Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.
- 255 -
•
•
•
•
Oprettelse af en stilling som direktør for Børne-, Unge-, Kultur- og Idrætsområdet
Oprettelse af stilling som chef for Driftsafdelingen (sammenlægning af Vejog Park området og Teknisk Servicekorps) - besat ved omrokering
Opslag af en ledig stilling som ældrechef
Styrkelse af rådgivningsenheden med i stilling, evt. ved studentermedhjælper.
Disse beslutninger er indarbejdet i nærværende mødesag vedr. dimensionering af
forvaltningerne.
Generelt vedr. dimensionering af forvaltninger
KOU har i de seneste måneder bistået direktionen med at konkretisere og
dimensionere centralforvaltningen og de tre fagforvaltninger. For fagforvaltningernes vedkommende har KOU sammen med ledere og administrative medarbejdere kortlagt de opgaver der fremover skal varetages i forvaltningerne, samt
kortlagt hvilke medarbejdere der indtil nu har udført disse opgaver i den hidtidige
struktur.
I denne mødesag beskrives følgende for de enkelte forvaltninger:
1. Forslag til intern organisering af forvaltningen, herunder i form af organisationsdiagram
2. Ledelsesforhold i øvrigt
3. Vurdering af eventuelt kritisk ressourceefterslæb
For så vidt angår vurderingen vedrørende et eventuelt kritisk ressourceefterslæb,
blev der i sagen som byrådet tog stilling til i december 2002 nævnt, at der ved den
endelige dimensionering af forvaltningerne ud over selve strukturændringen også
skulle tages højde for:
•
at der fremover sker en styrkelse af de udviklingsorienterede medarbejderressourcer i forvaltningerne
•
at det ressourcemæssige efterslæb søges oprettet, idet den seneste tids
diskussion om det psykiske arbejdsmiljø i forvaltningen på grund af et
langvarigt og stort arbejdspres med besvarelse af tilsynsrådssager, sager om
aktindsigt og uvildige undersøgelser mv. efter forvaltningens opfattelse gør
det nødvendigt også, at medinddrage disse spørgsmål ved dimensioneringen af
forvaltningerne.”
Herefter følger nærmere omtale af centralforvaltningen (cf), beskæftigelses-, integrations- og
socialforvaltningen (bis), børne-, unge-, kultur og idrætsforvaltningen (buki) og teknisk forvaltning (tf).
Økonomiudvalget tiltrådte forvaltningens indstilling om, at den beskrevne organisation blev
taget til efterretning, at der med virkning fra 1. juni 2003 nynormeredes 6 nye stillinger, og at
lønudgiften på årligt ca. 2,1 mio. kr. blev indarbejdet i budgetterne. De 6 stillinger omfattede
- 256 -
2 økonomer til økonomisk afdeling og 1 sekretær til borgmestersekretariatet, 1 generalist planlægger/økonom til beskæftigelses-, integrations- og socialforvaltningen samt 1 økonom/controller og 1 generalist/ingeniør til teknisk forvaltning.
Der er ikke fundet en særskilt byrådsprotokol med behandling af forslaget om dimensionering
af centralforvaltningen og fagforvaltningerne, men byrådet har angiveligt tiltrådt
økonomiudvalgets anbefaling i det efterfølgende møde den 13. maj 2003, jf. protokol pkt. 106
om budgetopfølgning. 1
I
et
stillingsopslag
med
overskriften
”Farum
Kommune
søger
resultatskabende
styringseksperter” hedder det bl.a.: 2
”Vi søger kvalificeret personale:
Efter en turbulent tid er Farum Kommune påbegyndt en genopbygning af den
kommunale administration. Byrådet har besluttet en ny struktur på den administrative organisation. I den forbindelse er der oprettet en direktion bestående af 4
forvaltningsdirektører foruden kommunaldirektøren. Modellen er klassisk, men
det betyder ikke, at alle erfaringerne fra de tidligere år er lagt væk. Den
forestående udvikling tager bevidst udgangspunkt i at bevare gode erfaringer og
videreopbygge funktioner, styringsredskaber primært på det økonomiske og
forvaltningsmæssige område.
Med den nye organisation og smallere topledelse satses der på en helhedsorienteret ledelsesindsats, hvor det tværgående samarbejde og synergierne skal
styrkes.
Som et led i denne omstillingsproces bliver der plads til nye dygtige medarbejdere
i Farum Kommune.
Kommunens kerneområder:
Uanset det forløb Farum Kommune har været igennem, har der ikke på noget
tidspunkt hersket tvivl om, at kommunens kerneprodukter - skoler, ældreomsorg,
daginstitutioner, kultur- og sportsaktiviteter o.s.v. kører som i andre kommuner.
Dette er også målet fremover, selvom kommunen befinder sig i en konsolideringsfase.
…”
1
74-3,f2,b4f.
528-22,b4. Ansøgningsfrist 15. juni 2003. Der blev efter stillingsopslaget om “styringseksperter” ansat tre
personer, henholdsvis en jurist (Anna Bengaard), en cand. scient. pol. og en cand. polit.
2
- 257 -
Økonomiudvalget besluttede den 20. maj 2003 at ansætte Annelia Jensen som ældrechef med
tiltræden 1. juli 2003. Byrådet besluttede den 27. maj 2003 at ansætte Vini Lindhardt som
direktør for børne-, skole-, idræts-, fritids- og kulturforvaltningen med tiltræden 1. august
2003. Økonomiudvalget besluttede den 17. juni 2003 at ansætte Susanne Birkeland som
planchef. Hun tiltrådte 1. august 2003.
På økonomiudvalgets møde den 1. juli 2003 behandledes et punkt vedrørende organisering af
forvaltningsområdet for børn, skole, fritidshjem, kultur og idræt. I sagsfremstillingen hedder
det bl.a.: 1
”Forvaltningsområdets organisering er blevet udviklet i foråret 2003 ved en række
seminarer med medarbejdere, og drøftet på direktionsseminar juni 2003 og pågår
løbende drøftelser med medarbejdere om opgavejusteringer mv.
På forvaltningsområdet var tidligere 5 chefer/direktører. Heraf er de 2 fratrådt,
medens 1 er udnævnt til projektchef og dermed andre funktioner.
Kommunaldirektøren vurderede at opgaverne ledelsesmæssigt kan varetages i en
forenklet struktur, baseret på direktøren samt 2 tværgående chefer, der samtidigt
varetager faglig og sektormæssig forankring.
…”
Økonomiudvalget godkendte, at Bo Holmsgaard blev chef for skoler og kultur og Kirsten
Pamperin for daginstitutioner.
Det nye skattefællesskab med Ballerup, Ledøje-Smørum, Stenløse og Værløse Kommuner
trådte i kraft pr. 1. juli 2003. Skattechef Steen Elholm overgik sammen med en række andre
medarbejdere til opgaver i skattefællesskabet. 2
Juridisk konsulent Erik Gert Petersen vendte den 1. august 2003 tilbage til teknisk forvaltning
med reference til Erik B. Frandsen. 3 It-chef Morten Jørgensen fratrådte den 1. august 2003.
Pr. 1. september 2003 trådte den ny organisationsstruktur i Farum Kommune i kraft i fuldt
omfang. En samlet oversigt med opgavebeskrivelser er medtaget i beretningens bilag 3. 4
1
300-29,f1,b27
300-29,f1,b68
3
300-29,f1,b72
4
300-29,f1,b17-25. Medtaget i beretningens bilag 3.
2
- 258 -
Organisationsmodellen med en centralforvaltning og tre fagforvaltninger var overordnet som
følgende: 1
6.3.3. Efterforløbet
Økonomiudvalget behandlede den 2. marts 2004 tilpasning af organisationsstrukturen under
punktet ”Design af dele af Farum Kommunes organisation hen imod 2005”. I sagsfremstillingen beskrives forløbet i 2003. 2
”Sagsfremstilling
Farum Kommunes organisation blev ved starten af 2003 gennemgået med ekstern
konsulentbistand, bl.a. med henblik på at vurdere ressourcebehov i opgaveløsningen. Analysen blev dels baseret på den viden man kunne have i en situation
hvor den overordnede chefstruktur fortsat befandt sig i støbeskeen, dels
stemningsmæssigt noget præget af kommunens økonomiske situation, der
resulterede i Genopretningsplan II. Der blev kun tilført de allermest påkrævede
ressourcer, og en del af de stillinger som kan besættes, er stillingsbesættelse ikke
blevet påbegyndt.
1
2
300-29,f1,b18
300-29,f1,b7-9
- 259 -
Direktionen foretager en stram ressourcestyring baseret på det besluttede
ansættelsesstop. Alle rekrutteringer skal forelægges et udvalg, med deltagelse af
kommunaldirektør, organisationsdirektør, økonomichef og skole- og kulturchef.
Alle forslag til genbesættelser eller udvidelser vurderes nøje, og det søges løbende
at øge kompetencerne i administrationen, således at besættelse af stillingerne kan
bidrage til den generelle kompetenceudvikling.
Der er i dag 9 ubesatte stillinger …
Organisationen har i 2003 ydet en særdeles produktiv indsats. Set som håndtering
af en situation med mange opgaver der savner fortilfælde, kan Farum Kommune
være tilfreds hermed.
Der er dog i årets løb samtidigt registreret svagheder og ressourcemangler, der har
betydet en betydelig belastning af visse nøglemedarbejdere, en manglende
mulighed for at løse de mindre akutte sager, og vigtige opgavefelter der ikke kan
løses tilstrækkeligt i dag. På nogle områder har året 2003 indebåret krisestyring så
godt som hver eneste dag. Det gør organisationen sårbar, og belastningen af
medarbejderne kan ikke opretholdes på dette niveau i de kommende år.
Det er derfor kommunaldirektørens hensigt at tilføre ressourcer til prioriterede og
tungt belastede områder i den kommende tid.
Kortlægningen og organisationsomlægning 2003
En kortlægning af organisationen pegede i 2003 på behovet for at styrke
• Økonomiområdet, tværgående analyseopgaver og højt kvalificerede medarbejdere
• Planområdet og det tekniske område
• Funktioner relateret til håndtering af de særlige Farum-opgaver.
Økonomiområdet mv.
På økonomiområdet og vedrørende tværgående analyseopgaver blev organisationen styrket ved rekruttering af 2 AC-medarbejdere, som indgår under økonomichefens område. Det egentlige økonomifelt må i dag anses for godt varetaget og
kræver ikke yderligere ressourcer.
Der resterer fortsat en særskilt analyse om hvilke behov der er for en
opkvalificering af personalesammensætningen på området under Beskæftigelse,
integration, familie og ældreområdet. Denne vurdering vil afvente tiltræden af ny
direktør.
Planområdet og det tekniske område
På planområdet og det tekniske område er sket en styrkelse ved tiltræden af
planchef i sommeren 2003. Der er dog fortsat behov for en yderligere udbygning
af organisationen på disse områder, og ikke mindst udbygningen af Farum Nord
stiller store krav til en smidig og hurtig forvaltningsmæssig håndtering.
Personaleændringer iværksættes i foråret 2004.
- 260 -
Særlige juridiske opgaver
… [refereret i bind, 15, kapitel 25.5.1.3.]
Øvrige opgavefelter 2004
Information og åbenhed
Byrådet har vedtaget at øge
• Åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen
Kommunens informationspolitik og dens rent praktiske gennemførelse er ved at
blive styrket. Som led i gennemførelsen af åbenhedspolitikken vil det blive sikret
at en medarbejder på området også har til opgave at sikre dialog og informationsudveksling med Byrådet.
Personaleområdet
Personaleområdet i Farum Kommune er fortsat normeringsmæssigt væsentligt
under sammenlignelige kommuner. Denne vurdering ændres ikke ved at der er
rent løntekniske opgaver udlagt til Business Services. KL har i januar rapporteret
for sin lønscanning af kommunen, og resultaterne heraf forelægges ved
efterfølgende separat sag. Det fremgår af rapporteringen at der er en række
betydelige mangler i bl.a. det ansættelsesmæssige sagsgrundlag. Det er
organisationsdirektørens generelle vurdering, at personaleområdet skal styrkes
snarest. Den vanskelige rekrutteringssituation på dette område kan dog
vanskeliggøre dette.
Kommunaldirektøren indstiller at økonomiudvalget
•
•
Tager orienteringen om organisationsforhold til efterretning
Tiltræder at der såfremt det vurderes muligt og hensigtsmæssigt ud fra et
ansøgerfelt, kan oprettes en chefkonsulentstilling.
Beslutning fra økonomiudvalget den 02-03-2004
Tiltrådt.”
Det fremgår videre af økonomiudvalgets protokol for den 24. maj 2005, at KR i
revisionsberetning for 2003 gjorde opmærksomme på, at der ikke eksisterer en kompetencefordelingsplan for løn og personaleområdet i Farum Kommune, og anbefalede at en sådan
blev udarbejdet. 1 I den på mødet godkendte plan beskrives, hvilken kompetence byråd og
økonomiudvalg har delegeret til administrativ beslutning. ”Planen er udtryk for en kodificering og klargøring af de nugældende kompetenceforhold”. Planen tager alene stilling til
1
256-73,b76
- 261 -
delegation til det øverste administrative niveau. Der kan ske videre delegation. Det hedder om
personalekontorets rolle: 1
”Personalekontoret har en vigtig rolle i forbindelse med kvalitetssikringen af de
personaleadministrative beslutninger. Personalekontoret skal derfor i princippet
indover i forbindelse med enhver ansættelse allerede fra udformningen af
stillingsopslaget. …”
I øvrigt beskrives de konkrete delegationer med symboler:
B = endelig beslutning
I = afgiver indstilling
G = godkendelse
H = høring (ret til at afgive udtalelse)
F = forbereder
M = medbestemmelse
Herefter følger i skemaform en oversigt over mulige personaleadministrative beslutninger
(med økonomisk konsekvens).
6.4. Forklaringer
Der er afgivet en række forklaringer om emnet.
6.4.1. Embedsmænd
Vidnet Bente Abildstrøm, cand. jur., ansat 1986, kommunaldirektør 1988-1992, har
forklaret: 2
”Vidnet opfattede sin rolle som kommunaldirektør således, at hun var byrådets
kontaktperson til administrationen, og hun så det som sin fornemste opgave at
sørge for, at byrådet fik information, og at administrationen førte de politiske
beslutninger ud i livet og i øvrigt fungerede på en effektiv måde. Der var en
arbejdsdeling mellem hende og Peter Brixtofte. Han var øverste chef for
administrationen. Det lagde han stor vægt på. Forvaltningscheferne refererede
således reelt til to chefer og gik ofte direkte til Peter Brixtofte. Særligt
økonomichefen Hans Jørgen Brink var i direkte kontakt med Peter Brixtofte, da
økonomien var borgmesterens største interesse. Vidnet havde en tæt kontakt til
Hans Jørgen Brink og fik orientering af ham. Vidnet fulgte blandt andet forløbet
af indstillingerne til økonomiudvalget.
1
2
256-73,b78
316-1
- 262 -
Direkte adspurgt mener vidnet, at det var et problem, at både hun og Peter
Brixtofte var chef. Chefgruppen fungerede ikke hensigtsmæssigt. Cheferne stolede ikke på hinanden. Der var for mange bilaterale aftaler. Cheferne refererede for
Peter Brixtofte, hvad de andre chefer havde sagt. I forbindelse med en
organisationsundersøgelse var der bevilget nogle penge til udvikling af
chefgruppen. Vidnet foreslog Peter Brixtofte, at disse midler skulle anvendes til et
seminar for cheferne for at få gruppen til at fungere bedre. Det mente Peter
Brixtofte ikke, at der var behov for, og han inddrog herefter bevillingen.
…
Foreholdt ”Den fremtidige forvaltningsstruktur” fra ”Rådhusreform 2”,1
forklarede vidnet, at det forslag til strukturændring indebar, at ledelsesgruppen
blev gjort mindre. Forslaget blev vedtaget, og strukturen fungerede godt. Der var
et godt samarbejde i direktionen, der foruden hende selv som kommunaldirektør
bestod af chefen for Plan og Information, Niels Erik Olsen, og chef for edb, Per
Millschou Christensen. Forvaltningscheferne fortsatte med ofte at henvende sig
direkte til borgmesteren og omvendt.
Produktionshuset, som er angivet som forvaltningsenhed i ”Den fremtidige
forvaltningsstruktur”, var den tidligere beskæftigelsesafdeling. Det blev placeret i
et industrikvarter i nogle industribygninger. Formålet med Produktionshuset var at
træne arbejdsløse og bistandsklienter, inden de skulle i beskæftigelse i private
virksomheder. Der var forskellig småproduktion, for eksempel samlearbejde, og
de leverede også mad ud af huset. Lars Bjerregaard Jensen var chef for
Produktionshuset. Hans forvaltningsmæssige opgave bestod blandt andet i at
kontakte virksomheder for derved at skaffe jobs med tilskud.
Foreholdt ”Forslag om ny administrativ struktur” 2 forklarede vidnet, at Per
Millschou Christensen fratrådte direktionen i april 1991, da hans ansættelse
ophørte. Vidnet husker ikke baggrunden for, at borgmesteren med dette forslag
ønskede en bredere ledelse. Det vekslede meget i den tid, om der ønskedes en
bred eller en smal ledelse. Det var lidt som Peter Brixtofte havde lyst til. I starten
af hendes ansættelse var der meget råderum for administrationen med plads til
oplæg og tanker. Dette ændredes hen mod 1988-1989, hvor der blev et mindre
råderum for administrationen. Det var nu Peter Brixtofte, som fik ideerne, som
administrationen så blot skulle underbygge med facts, så det blev vedtaget. Fra det
tidspunkt af forløbet var det Peter Brixtofte, der bestemte.
Vidnet mener ikke, at borgmesterkontoret og byrådssekretariatet var opdelt, men
husker det dog ikke med sikkerhed. Byrådssekretariatet var ”kommandocentralen”. Ændringerne i organisationen påvirkede ikke forvaltningschefernes
arbejdsopgaver.
…
Nedskæringerne i administrationen startede i 1988. Der blev foretaget en meget
grundig forvaltningsgennemgang med kortlægning af både opgaver, struktur,
serviceniveau og meget mere. Undersøgelsen resulterede i en stor rapport, som
forvaltningen selv udarbejdede. Kommunen var overnormeret. Der skulle skæres
1
2
300-5,b20
300-18,b60
- 263 -
fra 210 til 140 årsværk frem til 1992. Der blev konstrueret en løsning med
Rådhusbutikken. Tanken var, at borgerne skulle nøjes med at gå til en person for
at få udfyldt flytteanmeldelse, skattekort osv. Hun synes, det var en god ide både
for borgere og forvaltning. Hun mener også, at der var generel forståelse for
reformen hos medarbejderne. Derefter kom rådhusreform 2, hvor man nedskar
yderligere til 130 ansatte pr. 1. marts 1993, og herefter skulle der de følgende år
skæres 3 % hvert år af den eksisterende normering. Ved denne reform begyndte
det at knibe med forståelsen hos de ansatte. Nedskæringerne berørte efter vidnets
erindring ikke kvaliteten af sagsbehandlingen. Medarbejderne var stolte af deres
arbejde og gjorde et godt stykke arbejde.
Ved ændring i styrelsesvedtægten af november 1991 øgedes medlemstallet i flere
politiske udvalg fra 7 til 9 medlemmer. Vidnet mener, at baggrunden var, at
borgmesteren og/eller V-K gruppen ønskede flertallet i alle udvalgene. Det var en
politisk beslutning, som hun ikke var involveret i.
…
Formanden forespurgte vidnet, om der var andre eksempler på servicebutikker/rådhusbutikker på det tidspunkt, ideen gennemførtes i Farum. Vidnet svarede,
at måske var de allerede startet i Græsted-Gilleleje Kommune, men Farum var en
af de første.”
Vidnet John Frederiksen, cand. polit. og polyt., kommunaldirektør 1992-1994, har forklaret: 1
”Vidnet havde et kort møde med Bente Abildstrøm, efter han havde fået stillingen
i kommunen. Bente Abildstrøm fortalte vidnet om de vanskeligheder, hun havde
haft i jobbet. De talte sammen rent privat på vidnets initiativ. Bente Abildstrøm
fortalte særligt vidnet om de personrelationer, der var mellem borgmesteren og
forvaltningscheferne.
Vidnet forklarede, at han i sin stilling som kommunaldirektør anså sig for, og
mener at han var, administrationens leder.
Foreholdt ”Forslag om ny administrativ struktur” af 26. november 1991, 2
forklarede vidnet, at det var den struktur, der var, da han tiltrådte, som han husker
det, men der var sket ændringer, så det er ikke en helt præcis beskrivelse af
forholdene. Der var en skoledirektør, som var fratrådt, og der var sygdom hos en
af cheferne. Desuden var der på det tidspunkt en del debat omkring
beskæftigelseskonsulenten.
En af de første opgaver, han havde som kommunaldirektør, var arbejdet med den
nye administrative forvaltningsstruktur. Han ville selv have foretrukket at kende
administrationen lidt bedre, inden han gik i gang med at udarbejde forslag til
ændringer. Han fik fuldstændig frihed til at foreslå en ny struktur.
1
2
316-2
300-18,b60
- 264 -
Foreholdt vidnets eget forslag til justering af strukturen fremlagt i økonomiudvalgsmøde den 29. september 1992 1 forklarede vidnet, at forskellen bl.a. var en
ændring af området for teknik og miljø, der skulle ændres til en linjefunktion, idet
referatforholdet mellem den tekniske direktør og chefen for Plan og Information
ikke fungerede i praksis. Skoledirektøren var endvidere fratrådt, og det medførte
behov for overvejelser om den fremtidige organisering af ledelsesforholdene på
skole- og daginstitutionsområdet. Det betød, at stillingen skulle genbesættes, og
der skulle samtidig ske en udvidelse af området. Strukturændringen blev vedtaget.
Suzanne Aaholm blev ansat som skoledirektør. Der blev oprettet fire
stabsfunktioner for kommunaldirektøren med Niels Erik Olsen, Hans Jørgen
Brink, Lars Bjerregaard Jensen og Steen Ballegaard ved siden af yderligere 4
forvaltningschefer. De 8 chefer samt vidnet som kommunaldirektør udgjorde
direktionen. De holdt møde hver onsdag. Borgmesteren deltog ikke på disse
møder. De 8 chefer refererede direkte til kommunaldirektøren frem til maj 1994.
Ind imellem var der direkte kontakt mellem en af cheferne og borgmesteren, men
vidnet var i så fald altid orienteret om, hvad der skete. Der blev ikke taget referat
fra direktionsmøderne. Vidnet mener, at strukturændringen fungerede godt. Fra
maj måned 1994 ønskede borgmesteren nu at deltage i og lede direktionsmøderne.
Det blev på det tidspunkt, der skete et skift i forholdet mellem vidnet og
borgmesteren.
…
Vidnet Jørgen Larsen, socialrådgiver, ansat i 1982, socialchef fra 1994 og tillige viceordførende direktør fra 1997 og administrerende direktør 1998-2002, har forklaret (8.9.2004): 2
”Vidnet understregede, at han har været afdelingsleder siden 1989. I 1993 blev
ældreområdet tilføjet hans ansvar, samtidig med at han blev souschef for
afdelingen. Han var i den forbindelse personaleansvarlig for afdelingen for så vidt
angår ansættelse, afsked mv. Det var alle ledere for deres område i samarbejde
med personaleafdelingen. I børne- og familieafdelingen behandledes sager om for
eksempel børn og familier med forskellige vanskeligheder, tandplejen, sundhedsplejen, specialpædagoger, SSP, handicappede og psykiatrien, revalidering og
pension. Sygedagpengeområdet var også tilknyttet området på et tidspunkt.
Kontanthjælp og beskæftigelse lå under beskæftigelsesområdet, det vil sige
Produktionshuset.
Foreholdt ”Personsag” og ”Organisationsændring” fra økonomiudvalgsmøde den
17. marts 1998, 3 under sagsfremstillingen ”den administrerende direktør Jørgen
Larsen bliver ansvarlig for den daglige koordinering af alle kommunens
overordnede områder herunder: …” forklarede vidnet, at han ikke fik
lederbeføjelser i forhold til de øvrige direktører. De enkeltområder, der nævnes i
det foreholdte bilag, var vidnets ansvar, og for disse havde han lederbeføjelser.
Forvaltningsdirektørerne refererede direkte til borgmesteren. Vidnet indledte med
at indkalde til direktionsmøder, idet han forestillede sig, at der på disse skulle ske
en koordinering af sager/områder, der havde interesse for flere forvaltninger. Det
1
300-10,b57-63
316-3
3
305-9,f1,b44-45, særligt b45 afsnit 3.
2
- 265 -
var ugentlige møder. Han mener, at han indkaldte til og afholdt disse møder 1-2
måneder, måske 3-8 møder i alt. Borgmesteren og Leif Frimand Jensen deltog
ikke i møderne. Det var et problem, da Leif Frimand Jensen og borgmesteren hele
tiden var i dialog, og de selv holdt møde om mange væsentlige sager. Leif
Frimand Jensen og borgmesteren gik selv direkte til de enkelte chefer uden om
alle andre, når der skulle aftales noget. Vidnet mener at huske, at der gik nogle
uger måske nogle måneder, før Leif Frimand Jensen vendte tilbage efter sin
sygdom. Herefter indtrådte Leif Frimand Jensen i en langsomt glidende proces i
stillingen som ordførende direktør igen. Formelt startede Leif Frimand Jensen op
igen i starten af 1999 som kommunaldirektør/ordførende direktør. Efter Leif
Frimand Jensen vendte tilbage, var det som om, områderne blev todelt mellem
Leif Frimand Jensen og vidnet. Vidnet havde ansvar for egne områder. Leif
Frimand Jensen havde ansvar for og tog sig af koordinering af resten.
Foreholdt John Frederiksens forslag til ”Justering af strukturen” 1 dateret 25.
september 1992 forklarede vidnet, at han ikke husker denne opdeling af
strukturen. Det er nok sandsynligt, at strukturen så således ud i 1993.
Foreholdt uddrag af protokol for byrådsmøde 13. september 1994, punkt 104,2
vedrørende ændringerne i strukturen forklarede vidnet, at efter John Frederiksens
afgang refererede cheferne i faglig henseende direkte til borgmesteren, således
som det er beskrevet på side 198, 3 2. afsnit, efter oplistning af funktionsområderne. Under John Frederiksens ansættelse refererede embedsmændene til
John Frederiksen. Peter Brixtofte har aldrig lagt skjul på, at det var politikerne,
der sad for enden af bordet og bestemte, og dem der havde opgaverne og ansvaret.
Adspurgt om perioden frem til 1. januar 1999 forklarede vidnet, at der ikke skete
ændringer i forhold til denne flade ledelsesstruktur.
Adspurgt om betydningen af nedskæringer i antallet af medarbejdere forklarede
vidnet, at inden for hans område var det en vanskelig omstilling, fordi opgaver
skulle fordeles på de medarbejdere, der var tilbage. Det var således vanskeligt
eller ikke muligt at forsætte med at løse opgaver på samme vis, når nogen rejste.
Medarbejderne frygtede for mere arbejdspres og stress. Der var dog stillinger, der
blev genbesat. Politikken i kommunen var, at stillingerne ikke skulle genbesættes,
idet det var den offentligt erklærede politik, at der skulle skæres ned i personalet
over en årrække.”
Vidnet Jørgen Larsen har yderligere forklaret (20.6.2007): 4
”Foreholdt rapporten ”Farum Fremtidens Kommune”, 5 ”Den administrative
struktur”, forklarede vidnet, at der var nye navne og opgaver, der blev flyttet
rundt, men ellers var der ingen ændringer i forhold til strukturen fra 1994 og frem.
Den administrerende direktør refererede til borgmesteren. Ad 6 ”Social- og
1
300-10,b57-63
249-5,b268-269
3
249-5,b269
4
316-158
5
219-42,b1-14, særligt b3-9
6
219-42,b6
2
- 266 -
Sundhedsforvaltningen” forklarede vidnet, at som administrerende direktør var
det bl.a. hans opgave at stå for at afholde koordinationsmøder i direktionen. De
kaldte møderne et direktionsforum, og her skulle sagsområderne koordineres.
Efter Leif Frimand Jensen kom tilbage efter et par måneder, blev der holdt 8-10 af
disse direktionsmøder, men Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen mødte som
regel ikke op. Peter Brixtofte kaldte i stedet de enkelte direktører og chefer til
separate møder, og ideen med regulære direktionsmøder døde ud.
Det var åbenbart ikke intentionen at oprette en normal direktion med ugentlige
direktionsmøder og en dagsorden, som man kender det fra andre kommuner, f.eks.
nu Furesø Kommune. Vidnet forsøgte, men det lykkedes ikke, og der var ikke
politisk opbakning fra Peter Brixtofte. Vidnet fortsatte som socialchef og
administrerende direktør. Kompetencefordelingen var således, at de enkelte
direktører havde kompetence og delvist også ansvar inden for deres eget
fagområde og i forhold til borgmesteren. Skolecheferne havde lidt mere
kompetence end de andre. Kompetencen inden for økonomiområdet varierede en
del, det var svært at svare præcist på. Vidnet havde det overordnede
personaleansvar, men alle ansættelser skulle op til borgmesteren, fordi man
ønskede at skære ned, og derfor droslede det administrative personale ned. De
store spørgsmål tog borgmesteren sig af. Vidnet havde aldrig med kultur- og
idrætsområdet at gøre. Det var Leif Frimand Jensen - da han kom tilbage til
kommunen - og Thorvald Marcussen, der havde ansvaret. Som chef for et
fagområde havde man ansvar for sit område i samarbejde både med
økonomichefen og borgmesteren. Som socialchef havde vidnet ikke kompetence
til at lægge budget på det sociale område, men han koordinerede budgettet med
borgmesteren og økonomichefen. Økonomichefen forelagde sager om budgetopfølgning for borgmesteren. Det var også borgmesteren og økonomichefen, der
havde ansvaret for at søge tillægsbevillinger. Sådan foregik det i mange år.
Borgmesteren agerede på alle områder indenfor økonomi og traf beslutningerne.
Det var borgmesteren, der sammen med direktørerne for de enkelte områder
havde det samlede ansvar for økonomien. 1
…
Foreholdt vidnet Birgit Pedersens forklaring 2 forklarede vidnet, at det er en
ukorrekt forklaring, at vidnet skulle have det overordnede økonomiske ansvar.
Vidnet havde i samarbejde med Birgit Pedersen det daglige ansvar for personalet
på socialområdet og for konto 6. Det var økonomidirektøren, der havde det
økonomiske ansvar, og der var et ping pong med Birgit Pedersen. Birgit Pedersen
afleverede i lange perioder dagligt rapporter om økonomien til borgmesteren. Der
var stor udskiftning på økonomiområdet, men det betød ikke, at vidnet havde
ansvaret. Palle Mikkelsen blev ansat, men han havde ikke den kommunale
baggrund i økonomi, og derfor hjalp vidnet lidt med. 3 Det fremgår i øvrigt af
oversigten over økonomifunktioner, hvem der havde ansvar. Direktionsmøderne
stoppede i 1998. Der var daglig kontakt med borgmesteren og med de enkelte
1
Vidnet ønsker tilføjet: ”At han henviser i øvrigt til tidligere og efterfølgende protokoller for så vidt angår
betydningen af udnævnelsen til administrerende direktør. Særligt fremhæves den meget begrænsede kompetence
i forhold til kommunens økonomi på trods af titel.”.
2
438-78,b5 Den foreholdte forklaring er vidnets forklaring fra straffesagen mod byrådsmedlemmerne, jf.
beretningens bilag 7.
3
Vidnet ønsker tilføjet: ”på enkelte, konkrete opgaver. Vidnet var ikke generelt med ej heller i den periode hvor
Palle Mikkelsen havde ansvaret for økonomiområdet.”.
- 267 -
direktører i 1998. I 1999-2000 havde de stadig kontakt til borgmesteren, 1 men i
2001 var der efterhånden uendelig lidt kontakt.
Foreholdt vidnet Erik Geert Petersens forklaring 2 forklarede vidnet, at han forstod
godt, at man 3 tillagde de 4 direktører en mere betydelig rolle end de andre
direktører i kommunen. Der blev ikke løbende holdt direktionsmøder, men
selvfølgelig blev der holdt møder, hvor de 4 direktører var til stede. 4 Ad 3. afsnit
”Vidnet havde i sit arbejde…” forklarede vidnet, at han husker, at det ændrede sig
over en periode i slutningen af 2001. Der var Sidse Ægidius kommet til
kommunen. I 2002 havde vidnet ikke længere den samme kontakt til Erik Geert
Petersen.
Adspurgt om indholdet af stillingen som administrerende direktør forklarede
vidnet, at han blev udnævnt til direktør i 1998, idet Leif Frimand Jensen blev
sygemeldt. Det var intentionen, at han skulle fungere som administrerende
direktør, men det hele faldt fra hinanden. Leif Frimand Jensen var ikke væk i et år,
måske kun i 3 måneder eller mindre. Da Leif Frimand Jensen kom tilbage, skulle
han lige finde fodfæste og begyndte blidt. Leif Frimand Jensen gik fra
ordførerende direktør til en konsulentstilling, men han fik tildelt flere og flere
opgaver af borgmesteren. Der skete ikke løbende opdatering i kommunen af
hverken titler eller opgaver, og det var en svaghed fra kommunens side, at man
ikke lavede opdateringer. Der var kun fokus på de handlingsorienterede opgaver i
dag og i morgen. Leif Frimand Jensen overtog glidende vidnets opgaver, bl.a.
inden for idræts- og kulturområdet. 5 Alle idrætsbyggesager stod Thorvald
Marcussen for. Vidnet var ikke med i idrætsbyggesager, ej heller inden Leif
Frimand Leif Frimand Jensens fraværsperiode. Vidnet oplevede ikke kompetencestridigheder med Leif Frimand Jensen, og han så dem ikke som konkurrenter, men
kompetenceforholdene i dagligdagen kunne godt have været mere klare. Enkelte
gange gik Leif Frimand Jensen ind på personaleområdet udenom vidnet, måske på
borgmesterens ordre. Det var nogle enkelte ansættelser på idræts- og
kulturområdet, og generelt var det omkring ansættelse af idrætsfolk, at vidnets
ansvarsområde blev tilsidesat. 6 Leif Frimand Jensen og/eller måske Lars
Bjerregaard Jensen var med til ansættelse af Jørgen Tidemand og af Tom Nielsen,
der blev ansat i it-afdelingen.
Fra 1998-2002 ændrede organisationen sig i Farum Kommune. I april 2000 blev 2
nye direktører ansat, Peter Madsen og Erik Frandsen. Vidnet fik mindre ansvar på
ældreområdet, fordi Peter Madsen blev ansat som kvalitetsdirektør og satte sig
meget på ældreområdet og servicekorpset. Betjeningen af økonomiudvalget blev
ændret, da Leif Frimand Jensen kom tilbage. Efterhånden gik kontakten til Peter
Brixtofte mere og mere gennem Leif Frimand Jensen. Teknisk direktør Jørgen
Frederiksen var der kort, indtil Erik Frandsen kom til. Jørgen Frederiksen blev sat
ud på et sidespor af Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen. Det var uklart, hvad
1
Vidnet ønsker tilføjet: ”fra 2000 var der stadig mindre kontakt og”.
316-19,b4, 2. afsnit (”I 1998 bestod direktionen af …”).
3
Vidnet ønsker indføjet: ”set udefra”.
4
Vidnet ønsker tilføjet: ”- der var dog aldrig tale om en besluttende direktion.”.
5
Vidnet ønsker at sætningen: ”Alle idrætsbyggesager stod Thorvald Marcussen for. Vidnet var ikke med i
idrætsbyggesager, ej heller inden Leif Frimands fraværsperiode” udgår.
6
Vidnet ønsker sætningen ændret til: ”Således var det ikke vidnet, men Leif Frimand og eller måske Lars
Bjerregård, der var med…”.
2
- 268 -
Jørgen Frederiksen skulle lave. Der var også udskiftning på økonomichefposten.
Carsten Lehrmann og Martin Vith var på posten en overgang.
…
Om socialforvaltningens udflytning til Produktionshuset forklarede vidnet, at det
var en mindre del af organisationen, der blev flyttet ud decentralt til Produktionshuset og ad to omgange. Det var først beskæftigelsesrealiserede funktioner og så
sygedagpengedelen etc., der kom ind under Lars Bjerregaard Jensen også organisatorisk. Familieafdelingen flyttede fysisk til Produktionshuset, men organisatorisk vedblev det som en del af den del af socialforvaltningen, der blev på
rådhuset. Vidnet flyttede ikke med til Produktionshuset.”
Vidnet Jørgen Larsen har yderligere forklaret (20.9.2007): 1
”Adspurgt om beslutningen om at degradere Carsten Lehrmann forklarede vidnet,
at han havde et par samtaler med Carsten Lehrmann for at få ham ind i nye
opgaver i Produktionshuset. Selve beslutningen om forflyttelsen af Carsten
Lehrmann var vidnet ikke involveret i. Foreholdt vidnet Carsten Lehrmanns
forklaring 2 forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med koblingen mellem
notatet om manglende overholdelse af kassekreditreglen og degraderingen, men
vidnet kan bekræfte, at degraderingen skete på borgmesterens initiativ. Det var
vidnet, der havde samtalen med Carsten Lehrmann. Vidnet fik fra borgmesteren at
vide, at Carsten Lehrmann ikke var dygtig nok, og at kollegaerne i økonomiafdelingen ikke var tilfredse med hans synlighed som chef. Efter forflyttelsen
bevarede Carsten Lehrmann vist nok sin hidtidige løn. Adspurgt om vidnet
forelagde oplysningerne om manglende dygtighed for Carsten Lehrmann,
forklarede vidnet, at han ikke sagde noget til ham af hensyn til ham selv. Set i
bakspejlet skulle vidnet nok have ladet borgmesteren tage samtalen selv, når nu
borgmesteren var utilfreds. Carsten Lehrmann havde efter vidnets opfattelse nogle
kvalifikationer, og vidnet så fremad med henblik på at finde nye arbejdsfunktioner
til ham. Baggrunden for at det var vidnet, der havde samtalen med Carsten
Lehrmann, var, at han var den øverste personaleansvarlige på konto 6-området.
Det samme gentog sig med Jørgen Frederiksen (konto 6), og også her burde
borgmesteren selv have taget samtalen. Carsten Lehrmann refererede ikke som
økonomidirektør til vidnet.
…
Familieafdelingen flyttede på et tidspunkt ud i Produktionshuset. Det var
borgmesterens ide at minimere medarbejderstaben på rådhuset. Efter at private
firmaer kom ind på rådhuset, var der mangel på plads. Dele af forvaltningsområdet lå derfor decentralt.”
Vidnet Jørgen Larsen har yderligere forklaret (21.11.2007): 3
1
316-166
316-35,navnlig b2-3
3
316-179
2
- 269 -
”Foreholdt korrespondance og notater mv. mellem Mogens Beier og vidnet, 1
forklarede vidnet, at han husker, at han har modtaget notatet, og han husker
forløbet med Torben Kaas, hvor Mogens Beier kontaktede ham om
personalesituationen. Vidnet var involveret i sagen, fordi han var ansvarlig for
neddroslingen i antallet af det administrative personale, og han opfattede det som
en anmodning fra Mogens Beier om at få lov til at genbesætte stillingen. Vidnet
har ikke hæftet sig ved årstallet, men det var klart, at det skulle med i budgettet for
1999. Ad 2 ”Vedrørende: Bemanding i Jura, Plan og Miljø” og ”en fortsat effektiv…” og svar ”vedr. dit brev af 5. november…” forklarede vidnet, at han var
budgetansvarlig for administrativt personale under konto 6. Han husker ikke, om
der med formuleringen ”ekspertise ude i byen” hentydes til Rambøll, men generelt
var det i kommunen ideen at få private ind på banen. Vidnet var ikke med i
beslutningen om udliciteringen til Rambøll, men han har kendskab til forløbet.
Det var dybt problematisk, at de der kom fra Rambøll til teknisk forvaltning og
sad i Produktionshuset ikke havde de nødvendige kompetencer, som man
forventede. De måtte konstant spørge kommunens medarbejdere om alting.
Kommunen fik store udgifter på det, og Rambøll løste ikke opgaverne. Den eneste
kontakt vidnet har haft med Rambøll var gennem en person, som han havde mødt
på en rejse, da der pågik overvejelser om at udlicitere dele af den kommunale
administration.
…
Adspurgt om indholdet i jobbet som socialchef forklarede vidnet, at der skete en
del organisationsændringer. I perioden før 1. april 2000 havde han ansvaret for
børne-, ældre- og sundhedsområdet. Efter 1. april 2000 havde vidnet en overgang
også ansvaret for Borgerbutikken, hvor der var hele borgerdelen med f.eks.
boligsikring, børneydelser, pension og andre henvendelser fra borgerne. Som
socialchef var han ansvarlig for personaleområderne, at deltage i og forberede
Socialudvalgets møder, at sikre borgernes retstilling og være i kontakt med
borgere på det socialt plan samt en række andre administrative opgaver.
Herudover kunne medarbejderne også forelægge konkrete sager for vidnet,
ligesom han så ankesager, inden sagerne gik videre til Det sociale Nævn, med
henblik på at vurdere, om der skulle træffes en anden afgørelse, eller sagen skulle
gå videre til nævnet.”
Vidnet Doris Sonne-Hansen, kommunalt uddannet, ansat 1965, leder af lønafdelingen fra
1980 og personalechef 1997-2000, har forklaret: 3
”Vidnet bekræftede, at der hele tiden blev foretaget strukturændringer i
administrationen, og de blev også fysisk flyttet rundt. Vidnet blev ikke inddraget i
beslutninger herom, ikke engang da lønkontoret og personalekontoret blev flyttet,
herunder hendes eget kontor. Man fik meddelelse om flytning fra kommunaldirektøren, og så gjorde man, som man fik besked på. En kort overgang refererede
1
583-2,b5-10
583-2,b8-10
3
316-5. Efter vidnets forklaring udnævnt til personalechef den 1. maj 1997 dog med det forbehold, at hun ikke
indtog en typisk personalechefstilling. Pensioneret den 31. januar 2000, dog konsulentaftale i en periode herefter.
2
- 270 -
vidnet til økonomisk forvaltning. Det var ikke ret længe, og vist nok mens Poula
Helth var kommunaldirektør. Ellers har hun refereret til kommunaldirektøren.
Vidnet var ikke involveret i beslutningerne omkring de kraftige nedskæringer i det
administrative personale. Hun stod kun for beregningerne af, hvad der kunne
spares ved nedskæring af personalet. Hun var endvidere involveret i de fratrædelsesaftaler, kommunen tilbød de medarbejdere, der var over 60 år. Hun førte
fratrædelsessamtaler og beregnede, hvad den enkelte kunne få, hvis de forlod
kommunen. Det var en meget fin ordning, og alle medarbejdere var meget glade
for den. Der var absolut ingen tvang over for nogen medarbejdere om at gå.
I lønkontoret arbejdede der oprindeligt otte medarbejdere. Der blev også skåret
ned på disse medarbejdere, og de blev fem tilbage. Der skulle arbejdes hurtigt.
Mens Steen Ballegaard var chef, var der syv medarbejdere på lønkontoret. …
…
Vidnet forklarede om sit forhold til byrådsmedlemmerne, at hun alene stod for
udbetalingerne til disse. Hun beregnede for eksempel vederlag til udvalgsmedlemmer og -formænd. Hun talte kun med dem, hvis der var sket fejl i
udbetalingerne.
Budgetopfølgning og tillægsbevillinger var ikke en del af lønkontorets område, og
hun havde ikke kendskab hertil. Økonomisk forvaltning var delt op i en budgetafdeling og en regnskabsafdeling. Hun blev af økonomisk forvaltning bedt om
beregninger til lønbudgettet. Lønbudgetterne kunne man beregne ud fra KMD’s
system LBN (LønBudgetNormering) suppleret med hendes viden om
medarbejdere, der f. eks. ville holde op på grund af alder.
Forespurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye præciserede vidnet, at når hun
sagde, at hun ”på skift” refererede til Leif Frimand Jensen og Jørgen Larsen,
mente hun, at hun refererede til den, der til enhver tid fungerede som
kommunaldirektør, det vil sige først Leif Frimand Jensen, og da han blev syg, var
det Jørgen Larsen.”
Vidnet Steen Ballegaard, kommunalt uddannet, ansat 1981, afdelingsleder i løn- og personaleafdelingen fra 1989 og organisations- og personalechef fra 1992 til 1994, har forklaret: 1
”Borgmesterkontoret var den klassiske betegnelse for det kontor, der betjente
borgmesteren og byrådet. I forbindelse med en organisationsændring i 1989 blev
borgmesterkontoret omdøbt til byrådssekretariatet. Vidnet er i besiddelse af
materiale om organisationsændringen fra 1989.
...
Hvis personalesager skulle behandles politisk, var vidnet sagsbehandler på sagen.
Vidnet deltog i økonomiudvalgsmøder enkelte gange, når en personalesag skulle
behandles, hvis der konkret var behov for hans tilstedeværelse til uddybning af en
sag. Forvaltningerne gjorde selv deres egne sager klar til byrådsmøderne, og så
1
316-6
- 271 -
samledes materialet i byrådssekretariatet. Senere under John Frederiksen overtog
den juridiske konsulent Klaus Elbæk Jørgensen som ”byrådssekretær” den fulde
koordinering af møder i byråd og økonomiudvalg og samlede indlæggene fra
forvaltningerne.
…
Adspurgt om i hvilket omfang vidnet var involveret i beslutningerne om ændring i
den administrative struktur, forklarede vidnet, at han var involveret i et vist
omfang. Det gjaldt de forslag, der var blevet til i forvaltningen. Ændringen pr. 1.
januar 1992 var bestemt og foreslået af borgmesteren. Vidnet og forvaltningen i
det hele taget var ikke involveret heri, bortset fra at de skulle udføre den vedtagne
beslutning. Rådhusreform 2 fra november 1990 var vidnet med til at udfærdige.
Rådhusreform 2 tog skridt til at reducere antallet af medarbejdere på rådhuset.
…
Foreholdt ”Farum Rådhus år 2004” og bilagshæfte ”Rådhusets arbejdsopgaver og
bemanding”, forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have set rapporten. Han
har ikke medvirket til den. Den må være blevet til på det tidspunkt, hvor John
Frederiksen og vidnet selv stoppede i kommunen. Rapportens bilagshæfte
indeholder alene bidrag fra forvaltningsgrenen borger, økonomi og skat. Henning
Skårup var chef for dette område. Vidnets gæt er, at rapporten er skrevet af den
økonomiske analyseafdeling og Henning Skårup. Analyseafdelingen blev oprettet
af John Frederiksen og bestod af Ane Liedecke og en ung fyr.”
Vidnet Benthe Lindevang, kommunalt uddannet, ansat 1982, overassistent og senere fuldmægtig i skatteforvaltningen, har forklaret: 1
”Vidnet var sekretær for skatteinspektøren og stod for den administrative ligning.
Dette indebar mange arbejdsområder fra fordeling af selskabsskat til arkivering,
post, møder m.v. Kort sagt administrationen i skatteforvaltningen.
I 1994 blev der gennemført en organisationsændring, der betød, at bogholderi og
sikring blev et område under økonomiforvaltningen. Det fungerede ikke og blev
hurtigt ændret. Hun refererede i denne periode dels til økonomidirektør Hans Jørgen Brink og dels til skattedirektøren.
I en periode vist nok i 1995-1996 var der to skattechefer, dels for løn/erhverv dels
for selskaber. Efter et par år overtog den ene chef hele skatteområdet, mens den
anden blev sekretær for skatteankenævnet. Vidnet har medbragt materiale, der kan
udleveres til kommissionen vedrørende opdeling og ansvarsområder i de enkelte
forvaltninger.”
Vidnet Karin Bek, kommunalt uddannet, ansat 1965, sekretær i borgmesterkontoret mv. til
1999, har forklaret: 2
1
2
316-7
316-8
- 272 -
”Gennem hele sin ansættelse har vidnet været tilknyttet borgmesterkontoret, der i
perioder har været benævnt byrådssekretariatet. Hun har således arbejdet for i alt 6
borgmestre gennem tiden. I 1996 overgik vidnet dog til afdelingen for boliganvisning, herunder deltagelse i visitationsudvalget, men var forsat tilknyttet
borgmesterkontoret som en stabsfunktion. Vidnet har under sin ansættelse været
dels sekretær for borgmesteren indtil 1996 og har samtidig under hele sin
ansættelse haft at gøre med kommunens boliganvisninger. Sidstnævnte arbejdsområde blev efterhånden større og større. Vidnet fratrådte den 28. februar 1999 i
forbindelse med sit fyldte 60. år. Under arbejdet med boliganvisning sad vidnet
fra 1996 i visitationsudvalget og fungerede tillige som sagsbehandler/chef.
Adspurgt forklarede vidnet, at hun i perioden 1990-1996 primært arbejdede for
Peter Brixtofte, men i visse forhold refererede hun tillige til kommunaldirektøren.
Indholdet af stillingen i denne periode bestod i at være personlig sekretær for
Peter Brixtofte, det vil sige notere møder, passe telefon og konferere Peter
Brixtoftes kalender blandt andet med Peter Brixtoftes folketingssekretær og skrive
korrespondance for Peter Brixtofte. Der var mange møder i den periode også
rundt omkring i landet. Det var også vidnet, der stod for at arrangere møder, når
private borgere ønskede møder med borgmesteren. Samtidig havde hun boliganvisningsområdet. Når borgmesterens møder med en privat borger drejede sig
om boliganvisning, var hun med til mødet. For det af hendes arbejde, der drejede
sig direkte om borgmesteren, refererede hun direkte til ham. Hun kunne dog også
have opgaver, der var mere vendt ud mod resten af rådhuset, og i så fald
refererede hun til kommunaldirektøren. Peter Brixtofte var politikeren, og
kommunaldirektøren var chefen. Vidnets primære arbejde indtil 1996 var for
borgmesteren.
Poståbning på rådhuset foregik centralt i serviceafdelingen. Hun hentede posten i
kuverter, som var skåret op af betjentene. De breve, der stod Farum Kommune på,
og de private breve adresseret til Peter Brixtofte, var hendes område. De, der alene
var adresseret til kommunen, kunne ved eftersyn vise sig at skulle ud i en konkret
afdeling, og det kom den så straks sammen med den post, der var direkte
adresseret til en bestemt afdeling. Så vidt vidnet husker, lagde hun posten, hvor
den hørte til, for eksempel til Skatteforvaltningen. Posten blev lagt i en mappe og
bragt til afdelingen. Vidnet husker ikke, om al post blev lagt til Leif Frimand
Jensen, eller det kun var den vigtige del, borgmesterposten, det vil sige typisk det,
der skulle behandles i udvalg og lignende. …
…
Vidnet bekræftede, at der i perioden 1990-1994 nok skal have været 4
organisationsændringer, blandt andet med ændringer i direktionen. Den sidste
ændring, vidnet husker, var, da Leif Frimand Jensen blev ordførende direktør i
1994. Hun mener, at skatteforvaltningen også kom ind under økonomisk
forvaltning, og samtidig mener hun, at der måske blev afskediget en skatteansat
Hans Erik Petersen. I årene 1990-1994 vidste folk dårligt, hvor de hørte til på
grund af de mange ændringer. På vidnets arbejdsområde skete der ikke det store.
Ændringerne havde ikke indflydelse på arbejdet i byrådssekretariatet generelt, og
på vidnets område var der stille og roligt. Vidnet husker ikke, at der var
afskedigelser på borgmesterkontoret. Hun mærkede således mere nedskæringerne
kollegialt, idet folk andre steder i huset var kede af det og utrygge.
- 273 -
Foreholdt John Frederiksens forklaring om, at han ikke ønskede at udarbejde et
notat i 1994 om nedskæring af rådhusadministrationen til 70 personer med
uændret serviceniveau, forklarede vidnet, at det var hun bekendt med. John
Frederiksen var meget ked af det og ville ikke stå model til notatet. Vidnet husker
ikke, om notatet alligevel blev udarbejdet.
Foreholdt rapporten ”Farum mod år 2004 Fortid Nutid og Fremtid” 1 forklarede
vidnet, at hun husker at have set rapporten. Hun husker, at borgmester Peter
Brixtofte en gang sagde, at antallet af ansatte skulle ned på 40 medarbejdere på
rådhuset, men hun antog, at det var en spøg. Det er muligt, at det var Hans Jørgen
Brink og Ane Liedecke, der udarbejdede rapporten, men vidnet ved det ikke.
Liedecke arbejdede også meget for John Frederiksen. Vidnet bekræftede, at John
Frederiksen fra sin sommerferie 1994 reelt var uden for indflydelse.”
Vidnet Ane Liedecke, økonom, ansat 1993 i økonomisk analyseenhed under økonomisk
sekretariat, senere kaldet økonomisk sekretariat/skole og daginstitutioner fra 1993 og
forvaltningschef for området skole og daginstitutioner fra 1995 til 1997, har forklaret: 2
”John Frederiksen var blevet ansat som kommunaldirektør cirka ½ år før vidnet,
og hun blev ansat i den analyseenhed, som han oprettede under økonomisk
sekretariat. Samtidig med vidnet blev der ansat en anden person, Merethe, men
hun stoppede igen efter 3-4 måneder. I det nyoprettede sekretariat beskæftigede
vidnet sig med analyseopgaver og kommunens generelle udvikling. Før vidnets
ansættelse var der ikke i Farum Kommune, som det heller ikke var tilfældet i
mange andre kommuner, tradition for at have DJØF’erne ansat.
…
Forespurgt om John Frederiksens forklaring om, at han nægtede at udarbejde et
notat om reduktion af medarbejderstaben på rådhuset til 70 med uændret
serviceniveau, husker vidnet godt tallet 70. Vidnet husker, at notatet aldrig blev
lavet. Der blev talt om, at det var urealistisk. …
…
Vidnet forklarede, at hun var med til at udarbejde rapporten ”Farum mod år 2004”
dateret august 1994 3. Hun har stået for en stor del af rapporten, herunder en del af
skrivearbejdet og beregningerne. Hun har stået for den overordnede økonomiske
del og fremskrivningerne. Selve beregningerne over enhedsomkostningerne
udfærdigede studentermedhjælperen. Det var ”forvaltningen”, der udarbejdede
rapporten, som blev mangfoldiggjort, hvorfor der ikke står ”forfatternavne” på
rapporten. Sidste bilag i kapitel 11 er i øvrigt en del af vidnets nævnte notat om
anlægsudgifter og -investeringer.
1
219-43
316-9
3
219-43
2
- 274 -
Forevist side 7, 2. afsnit i rapporten, hvor målet for 2004 er at nå ned på 70 ansatte
på rådhuset, forklarede vidnet, at det var et langtidsmål over en 10-årig periode.
Vidnet mente godt, at man på den ene side kunne sige, at det i dag ikke ville være
muligt at have 70 ansatte med uændret serviceniveau, selv om man på langt sigt
politisk arbejdede hen mod at nå det mål i fremtiden. Det er et spørgsmål om at
udstikke de politiske rammer inden for hvilke, forvaltningen skulle arbejde.
I februar 1995 ændredes vidnets stilling. Det var en løbende proces. Suzanne
Aaholm stoppede som forvaltningschef, og der fandt en organisationsændring
sted, idet Leif Frimand Jensen blev ordførende direktør, efter John Frederiksen
var stoppet som kommunaldirektør. Leif Frimand Jensen overtog samtidig
forvaltningsansvaret for skole- og daginstitutionsområdet. Den økonomiske
enhed, vidnet var ansat i, var blevet lagt ind under skole- og daginstitutionsområdet. Det var et område i Farum Kommune, der var meget i vælten, da
kommunen havde pasningsgaranti som erklæret mål samtidig med, at børnetallet i
perioden var stigende. Det betød, at Suzanne Aaholm havde god brug for
analyseenheden. Da Leif Frimand Jensen overtog ansvaret for området, blev der
lavet en tredeling af ansvarsområdet under ham. Vidnet havde ansvar for den
økonomiske og administrative del samt personalet på området, Ole Gundestrup
stod for det skolefaglige område, og Anelise Castenskjold havde det faglige
ansvar for institutionsområdet. Suzanne Aaholm var stoppet under vidnets barsel,
så da vidnet kom tilbage i februar 1995 efter barsel, var tredelingen på plads.
Tredelingen holdt i 3-4 måneder, men gav herefter problemer, fordi Leif Frimand
Jensen reelt ikke havde tid til at varetage jobbet som øverste koordinerende chef,
så det kom til at virke som om, at der var 3 chefer på området uden én person til at
træffe den endelige afgørelse om områdets styring og koordinering. Det var
borgmesteren, der bestemte, at det var vidnet, som skulle gå ind og tage ansvaret
som forvaltningschef. Det var i maj 1995. Det var en forfremmelse. Stillingen
blev opslået internt og i Statstidende. Vidnet ved, at det blev kritiseret af
medlemmer af Socialdemokratiet og SF i byrådet. Baggrunden for at opslå
stillingen således var, at borgmesteren havde et ønske om at reducere antallet af
administrative medarbejdere, og det gjaldt også toppen af hierarkiet. Den vigtigste
bevæggrund var således, at der ikke skulle ske nyansættelse. I kommunen var der
et uformelt ansættelsesstop. Vidnet forklarede, at hun tror, at Suzanne Aaholm
fratrådte som forvaltningschef, fordi Suzanne Aaholm syntes, at der var nogle
svære arbejdsbetingelser og derfor søgte nye udfordringer.
…
I starten af 1996 skete der en organisationsændring. Vidnet husker ikke
tidspunktet præcist. Kommunen nedlagde alle forvaltningschefstillinger og fik i
stedet områdechefer. Fra en traditionel opbygning af administration gik man nu på
rådhuset over til kun at have en lille kerne omkring borgmesteren og ellers direkte
referat fra områdechef til borgmester. Der var mange områdechefer i forhold til
det tidligere antal af forvaltningschefer. Skole, daginstitutioner, fritidshjem, fritid
og kultur blev for eksempel splittet op. Vidnet rykkede ind i en stabsfunktion i
byrådssekretariatet, hvor hun blev sekretariatschef. Indholdet i stillingen ændrede
sig. Hun havde ikke længere ansvar for skole- og daginstitutionsområdet. Under
hendes nye ansvarsområde, som gav hende en mere tværgående rolle af
økonomisk karakter, udarbejdede hun forskellige analyser, ligesom hun fik
ansvaret for det internationale samarbejde, herunder ”Bertelsmann Network”.
- 275 -
Vidnet arbejdede tæt på Peter Brixtofte og var involveret i borgmesterens
samarbejde med det øvrige byråd. Samtidig var daværende økonomichef Hans
Jørgen Brink nået en alder, så han snart skulle til at gå på pension. Hans Jørgen
Brink havde en fantastisk viden om særligt tilskuds- og udligningsordninger, det
vil sige regler for bloktilskud og den kommunale udligningsordning. Vidnets
opgave var blandt andet at suge så meget viden til sig på området som muligt.
Borgmesteren var også begyndt at tale om, at man kunne udnytte og få gavn af it.
Vidnet fik også it-ansvaret samt det interne ansvar for service, post, kantinedrift
og så videre. Vidnet brugte en del tid på it-området, herunder på hvordan det
kunne bruges til at nå det politiske mål om nedskæring og rationalisering. Hendes
arbejde var ikke en genoplivning af den tidligere økonomiske analyseenhed.
…
Foreholdt ”Forslag til organisationsplan” dateret 28. september 1992 1 forklarede
vidnet, at sådan som det var foreslået, fungerede administrationen stort set også
reelt. Kommunaldirektøren var den øverste administrative chef. Administrationsstrukturen ændrede sig i september 1994, da Leif Frimand Jensen blev ordførende
direktør. Vidnet forklarede, at det var en reel ændring, også at borgmesteren nu
blev medlem af direktionen. Det var et ønske fra borgmesteren om at gå mere ind
som den øverste administrative chef, og det gjorde han faktisk også. Formelt
betød det, at vidnet blev en stabsenhed under Leif Frimand Jensen, men da Peter
Brixtofte havde stor interesse for vidnets arbejde, betød det, at der var en løbende
dialog mellem vidnet og borgmesteren.
Organisationsændringen i 1996 var et udtryk for Peter Brixtoftes ønske om at
komme tættere på det faglige niveau. Forvaltningschefstillingerne var skåret væk,
og mellemlederne kom ”tættere på”. Det gav en større smidighed og var samtidig
et skridt mere mod at få nedbragt antallet af medarbejdere. Der var ca. 12-18
områdechefer, som refererede til Leif Frimand Jensen, og der var således igen en
”kommunaldirektør”. Vidnet og Leif Frimand Jensen holdt månedligt møde med
cheferne. Borgmesteren deltog, når det var muligt. Borgmesteren havde også
bilaterale møder med områdecheferne. Den administrative ændring kom til at
fungere. Byrådet fulgte op og vedtog, at der skulle være flere politiske udvalg. Det
gav nye udfordringer til områdecheferne, der fik en ny rolle, og dialogen mellem
fagområderne og det politiske niveau blev tættere.”
Vidnet Liz Johannessen, magistratuddannet, ansat 1985, senest i byrådssekretariatet 19962000, herunder som sekretariatschef fra 1997, og herefter i andre dele af administrationen, har
forklaret: 2
”I perioden forud for ansættelsen i byrådssekretariatet bestod vidnets arbejde i
almindelig sagsbehandling.
Da hun i september 1996 blev ansat i byrådssekretariatet, indgik hun med to
øvrige sekretærer i en rådighedsvagt. Vidnet blev ansat som sekretær for Leif
1
2
300-10,b61
316-10
- 276 -
Frimand Jensen, men rådighedsvagten betød, at man en uge ad gangen stod til
rådighed for arbejdsopgaver for borgmesteren ud over almindelig arbejdstid.
Arbejdet bestod i almindelig sekretærfunktion. Rådighedsvagten blev blandt andet
delt med Pia Larsen, der var sekretær for borgmesteren. Arbejdstiden var mere
end 37 timer. Vidnet arbejdede ofte ud over normal arbejdstid. De, der indgik i
rådighedsvagten, fik et rådighedstillæg herfor samt betaling, hvis der var ekstra
arbejde.
Vidnet forklarede, at da hun i oktober 1997 blev sekretariatschef, bestod arbejdet
ikke længere kun i sekretærarbejde. Hun fik selvstændige opgaver og overtog
ansvaret for dagsordenen for økonomiudvalgets og byrådets møder. Også ved valg
var hun den, der skulle stå for koordinationen. Som sekretariatschef flyttede hun
ud af forkontoret og ind i eget kontor.
Foreholdt protokol fra økonomiudvalgets møde i marts 1998, hvori det tiltrædes,
at Leif Frimand Jensen bliver chefrådgiver, og at direktionen herefter består af 9
personer, herunder vidnet, 1 forklarede vidnet, at der ikke var nogen ændringer i
hendes stillingsfunktion. Hensigten var vist nok, forklarede vidnet, at hun skulle
tage referat, når direktionen mødtes. Herudover beholdt hun sine øvrige
ansvarsområder, og ind imellem var hun chef for de tre personer, der stod for
service/indkøb på rådhuset. Vidnet forklarede, at hun husker, der blev afholdt et
eller to deciderede direktionsmøder, hvorefter borgmester Peter Brixtofte blev
væk, og ofte kaldte han også Leif Frimand Jensen ud fra møderne. Meningen med
direktionsmøderne var, at alle skulle møde, så man kunne drøfte, hvad der rørte
sig, og hvad der særligt skulle tages hånd om. Efter disse 1-2 møder sad de
resterende derfor tilbage med en følelse af, at møderne var saboteret.
…
De perioder, vidnet ikke har siddet i byrådssekretariatet, har ændringer i den
administrative organisation ikke betydet det store for hendes arbejde. Jørgen
Larsens udnævnelse i 1998, da Leif Frimand Jensen blev chefrådgiver, havde
heller ikke større betydning. Ændringen bestod i, at det nu var Jørgen Larsen, der
var referent ved møder i økonomiudvalg og byråd og var ansvarlig for indholdet
af dagsordenen for disse møder. …
Forespurgt om notatet ”Farum mod år 2004” dateret august 1994 2 forklarede
vidnet, at hun husker notatet, men da det er fra før, hun sad på borgmestergangen,
har det ikke haft betydning for hende.
…”
Vidnet Klaus Elbæk-Jørgensen, cand. jur., kommunaldirektør 1973-1988 og juridisk
konsulent 1988-1998, har forklaret: 3
”Vidnet forklarede, at det var Peter Brixtofte, der ønskede en ny kommunaldirektør. Det passede vidnet godt at blive juridisk konsulent. Han havde været
1
305-9,f1,b44-45
219-43
3
316-11
2
- 277 -
kommunaldirektør i 15 år, og det var tilstrækkeligt. Som juridisk konsulent gav
han juridisk rådgivning til hvem, der havde brug for det. Det kunne være til
borgmesteren, de forskellige udvalg, forvaltningschefer eller hvem som helst i
administrationen eller institutionerne. Vidnet fik henvendelser fra mange
forskellige personer. Vidnet ydede ikke så meget bistand til borgerne, som det
oprindeligt var tiltænkt ved stillingens oprettelse, men det kunne forekomme, at
der var enkelte opgaver, som vidnet skulle behandle. Vidnet behandlede således
klager stilet til borgmesteren. Vidnet svarede på klagerne og gav eventuelt
klagevejledning. Vidnet forelagde svarudkastene for borgmesteren. Borgmesteren
var populær, så der var mange der skrev til ham og påklagede diverse afgørelser
mv.
Indholdet i stillingen som juridisk konsulent var det samme i hele perioden.
Vidnet refererede til borgmesteren. Vidnet havde intet med det administrative/organisatoriske, det personalemæssige eller det økonomiske i kommunen at
gøre, han havde heller ikke beslutningskompetence. Afgrænsningen i vidnets
ansvarsområde i forhold til administration, personale og økonomi var foretaget for
at markere stillingsændringen fra kommunaldirektør. Borgmester Peter Brixtofte
og vidnet var helt enige i denne begrænsning i vidnets stilling som juridisk
konsulent. Vidnet havde kun til opgave at rådgive. Vidnets indtryk var, at hans råd
blev fulgt.
…
Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke har været involveret i de organisationsændringer, der er foretaget i kommunen i perioden 1990-1997. Ændringerne har
ikke påvirket hans stillingsindhold.
Det var vidnet, der var ophavsmand til beslutningen om personalemæssige
nedskæringer. Baggrunden var, at man i kommunen konstaterede, at Farum
Kommune havde Danmarks højeste antal ansatte på rådhuset i forhold til
indbyggertallet. Vidnet mener, at de var 220 ansatte på rådhuset i Farum
Kommune. Vidnet var ikke med til at udarbejde planerne til gennemførelsen af
personalenedskæringerne.”
Vidnet Alice Wilquin, biolog ansat i teknisk forvaltning fra 1985 til 2000, tillidsmand, har
forklaret: 1
”Vidnet forklarede, at de mange ændringer i organisationen af administrationen på
rådhuset ikke havde indflydelse på vidnets arbejdsopgaver. Miljø- og byggesager
blev bibeholdt i en enhed. Planafdelingen blev dog lagt til og taget fra afdelingen
med mellemrum. Strukturændringerne på rådhuset gav dog ingen arbejdsro.
Ændringerne påvirkede således generelt arbejdsmiljøet. Medarbejderne tænkte på,
hvad fremtiden ville bringe. De havde et slogan der hed ”Tag stolen med hjem
fredag, så ved du, at du har noget at sidde på mandag”. Tryghedsaftalen blev
overholdt, men de ansatte blev flyttet meget rundt. Stillinger blev oprettet og
nedlagt. Nedskæringerne ved naturlig afgang berørte også teknisk afdeling. Da
vidnet startede i afdelingen, var der 36 ansatte, og da vidnet forlod kommunen var
1
316-12
- 278 -
der 14-15 tilbage. I starten var de 2 miljømedarbejdere og en teknisk assistent,
men til sidst var der kun vidnet tilbage. Foreholdt at andre vidner om
nedskæringerne har forklaret, at der i starten var ”nok at tage af”, forklarede
vidnet, at det i hvert fald ikke gjaldt for den gruppe, hun repræsenterede.”
Vidnet Hans Jørgen Brink, kommunalt uddannet, ansat 1982, senest økonomichef 1990-1998,
seniorstilling i økonomiafdelingen 1998-2000 og midlertidig økonomichef 2001-2002, har
forklaret (17.11.2004): 1
”Som økonomichef havde vidnet det overordnede ansvar for budgetlægning og
budgetopfølgning samt de opgaver, der fulgte med dette. I Farum Kommune
havde man en ordning med, at der sad en budgetmedarbejder i hver af
forvaltningerne. Derudover var der i økonomiafdelingen koblet en medarbejder
specielt til hver af afdelingerne. Vidnet samlede løbende oplysninger fra forvaltningerne, og 3 gange om året var der en budgetopfølgning, hvor man samlet så på,
om der var plus eller minus.
Den 1. oktober 1994 indgik vidnet en aftale med kommunen om åremålsansættelse. Baggrunden var, at borgmesteren ville være sikker på, at vidnet blev i
Farum Kommune, og han ville selv gerne sikres lønmæssigt, også når han gik af,
idet aftalen indeholdt en fratrædelsesgodtgørelse.
Foreholdt brev af 28. marts 1996 om hans overgang til en stabsfunktion 2 og
oversigt over vidnets løn- og ansættelsesforhold 3 forklarede vidnet, at efter en
strukturændring i 1996 blev regnskabsafdelingen og bogholderiet skilt ud fra
økonomiafdelingen. Budgetlægning og udarbejdelse af prognoser og analyser,
som vidnet sad med, blev herefter flyttet til en selvstændig stabsfunktion, der ikke
længere var en del af økonomiafdelingen, idet han fik direkte reference til
borgmesteren. Bogføring og budgetopfølgning var vidnets ansvar.
Baggrunden for skiftet i oktober 1998 til et seniorjob var, at borgmesteren mente,
at vidnet var blevet for gammel til at have et overordnet ansvar for økonomien.
Borgmesteren mente, at de skulle havde en konsulent udefra, som skulle overtage
vidnets job. Vidnet ville gerne i teknisk forvaltning, som han selv havde været
tilknyttet som ansvarlig i økonomiafdelingen siden 1989. Jobskiftet var efter eget
valg.
Det var Palle Mikkelsen, borgmesteren ønskede som konsulent, og han blev
”ansat” som konsulent i kommunen til at varetage økonomichefstillingen. Palle
Mikkelsen bestred som konsulent stillingen fra 1. oktober 1998 til 31. august
1999. Palle Mikkelsen fik en ekspeditionssekretær til rådighed, som skulle lave alt
papirarbejdet på rådhuset. Palle Mikkelsen arbejdede ca. 50 % af tiden på rådhuset.
Fra oktober 2000 skiftede vidnet stilling. Det var borgmesteren, der ønskede, at
vidnet blev tilknyttet økonomiforvaltningen igen. Konsulentforløbet med Palle
Mikkelsen var ikke gået så godt, som borgmesteren havde forventet. Borg1
316-13
283-10,b24
3
283-10,b9
2
- 279 -
mesteren ansatte Martin Vith som økonomidirektør. Martin Vith havde været
sekretær for borgmesteren på Christiansborg. Borgmesteren ville gerne have, at
vidnet var i nærheden til at ”opdrage” Martin Vith, idet han ikke havde været
ansat i en kommune før. Det betød, at vidnet kom tilbage i en stabsfunktion. Da
Martin Vith i 2001 holdt op i kommunen, ansatte man Carsten Lehrmann som
økonomichef. Carsten Lehrmann fratrådte den 15. december 2001, hvorefter
vidnet blev midlertidig økonomichef frem til ultimo juni 2002. Vidnet gik på
pension ved udgangen af september måned 2002. …
Foreholdt organisationsdiagram for teknisk forvaltning 1 bekræftede vidnet, at det
har været fra omkring år 2000. Han sad da selv i økonomiafdelingen i teknisk
forvaltning. I Mogens Beiers afdeling, jura, plan og miljø sad to personer, der
havde siddet der i ”100 år”. De to, Lilli Hansen og Anja Ludvigsen, havde alle
sager vedrørende planer, det vil sige eksempelvis gravetilladelser, ansøgninger om
kloaktilslutning og lignende. Mogens Beier havde kun at gøre med jura, der
vedrørte teknisk forvaltning. De juridiske spørgsmål i øvrigt blev behandlet af
Steen Gensmann og Erik. G. Pedersen. Ind imellem fik Mogens Beier en anden
opgave af borgmesteren. I Erik B. Frandsens afdeling, drift og anlæg, var drift og
anlæg af kommunens ejendomme udliciteret. Der var ikke meget tilbage i
afdelingen. Jens Fusager var der cirka 1½ dag om ugen. Finn Henriksen gik også
på et tidspunkt på pension og kom nogle timer en gang imellem. Der var kun
Jesper Lysel tilbage, der blandt andet havde tegninger, projekteringer m.v. på
ombygning af de kommunale ejendomme. Vidnet arbejde med økonomien og
fungerede som en slag souschef, fordi han, efter at Mogens Norup Thomsen var
stoppet, var den eneste, der kendte til de gamle sager. Vidnet var med på møderne
i teknisk udvalg og hjalp til med sagsforberedelsen til udvalgets møder.
…
Da vidnet var økonomichef havde han løbende kontakt med borgmesteren og med
kommunaldirektøren. Ind imellem havde han også kontakt til de øvrige
forvaltningschefer, herunder på direktionsmøder, der dog aldrig rigtig kom til at
fungere. Vidnet var med til alle økonomiudvalgsmøderne og var ind imellem til
stede på byrådsmøderne. På byrådsmøderne var han bare ”standby”, hvis der var
nogle af byrådsmedlemmerne, der havde spørgsmål. Hvis forvaltningscheferne
eller de øvrige ansatte havde økonomiske spørgsmål, svarede han på disse. Vidnet
havde et tæt dagligt samarbejde med borgmesteren. De havde et godt forhold,
selvom der ind imellem var uoverensstemmelser, navnlig hvis vidnet påpegede, at
borgmesterens forslag var eller kunne være i strid med lovregler eller
konteringsregler. Det kunne være situationer blandt andet under budgetlægningen
og situationer i forbindelse med relationerne til eksterne samarbejdspartnere, hvor
vidnet havde påpeget, at borgmesterens forslag ikke var muligt på grund af
lovregler eller konteringsregler. Det skete jævnligt de 6-8 år, vidnet bestred
stillingen, at borgmesteren for eksempel var ved at indgå en aftale, og vidnet
sagde, at han ikke var sikker på, at det var lovmedholdeligt. Reaktion var typisk,
at borgmesteren sagde til vidnet, at det ikke kunne passe, og at vidnet måtte kigge
på sagen endnu en gang. Når vidnet så efter at have set på det igen fastholdt, at det
ikke var lovligt, tænkte borgmesteren over det et par dage eller en uges tid og kom
1
283-66,b19
- 280 -
så tilbage og sagde, at ideen var droppet, og indimellem også at det var godt, at de
ikke havde gjort det, som vidnet havde frarådet.”
Vidnet Hans Jørgen Brink har yderligere forklaret (9.11.2005): 1
”… han var økonomichef/-økonomidirektør fra 1990 til udgangen af september
1998. Derefter fik han seniorjob i teknik og miljø. Det svarede til det, der i andre
kommuner hedder teknisk forvaltning, men alting hed altid noget andet i Farum
Kommune. Han blev på et tidspunkt spurgt af Peter Brixtofte, om han ville være
økonomichef igen fra den 15. december 2001. I den sidste periode af sin
ansættelse, der ophørte den 25. juni 2002, var han med til mange forhandlinger
med Indenrigsministeriet omkring genopretningsplanen.
Med hensyn til Palle Mikkelsen forklarede vidnet, at Palle Mikkelsen i starten
varetog opgaver for kommunen i forbindelse med Bertelsmann Fonden. Frem til
1. oktober 1998 udførte Palle Mikkelsen kun specialopgaver. Oplyst om, at
økonomiudvalget allerede i januar 1998 havde besluttet, at Palle Mikkelsen skulle
varetage økonomicheffunktionen, fastholdt vidnet, at det var ham, der var
økonomichef frem til oktober 1998, hvorefter Palle Mikkelsen overtog denne
opgave.
Foreholdt organisationsplan for økonomiafdelingen 2 forklarede vidnet, at
organisationsplanen var blevet lavet af ham, da han kom tilbage fra teknisk
afdeling. Der var i hele perioden en medarbejder i økonomisk forvaltning, der var
knyttet til hver enkelt fagforvaltning.
Tidligere lavede de budgetopfølgning til økonomiudvalget ved hvert møde.
Vidnet husker ikke længere, hvornår dette ophørte, da organisationen blev ændret
flere gange.
På et tidspunkt blev bogholderidelen flyttet til det nye rådhus. Vidnet og hans
medarbejder blev siddende, dette var i hvert fald før oktober 1998, men han
husker ikke hvornår.
Foreholdt rapporten ”Farum mod år 2000” af 1990 3 forklarede vidnet, at han
husker de foreviste sider som et bilag til kasse- og regnskabsregulativet. Da han
tiltrådte i 1990, strammede han lidt op på budgetstyringen. Han havde været
konstitueret i økonomichefstillingen i nogle måneder forud for sin udnævnelse.
Han havde i den periode forsøgt at køre det som tidligere, men syntes ved sin
udnævnelse at det var nødvendigt at stramme op. Han er sikker på, at der blev
skrevet yderligere regler ind i budget- og regnskabsregulativet. Der blev således
udarbejdet de nødvendige bilag til regulativet, selvom han er klar over, at det
senere er blevet sagt, at disse ikke var til stede. Der blev holdt øje med, om
regulativet blev fulgt. Det gjorde det nok ikke helt i alle forvaltninger.
1
316-32
528-6,b2-4
3
216-2, f2,b161-162
2
- 281 -
Vidnet beskriver sin opgave som økonomichef som den ansvarlige for budgetlægning og aflæggelse af regnskab. Bogføring og kontering hørte ikke direkte
under ham.
Foreholdt brev af 24. februar 1997 fra borgmesteren 1 forklarede vidnet, at han
husker, at han modtog brevet. Om de beskrevne arbejdsopgaver forklarede vidnet,
at Joan Behrens skulle flyttes til sin egen afdeling. Vidnet sad sammen med en
sekretær og tog sig særligt af konto 6 (administrationen). Vidnet var stadig
økonomidirektør på det tidspunkt. Han var med til økonomiudvalgsmøderne
dengang. Det var endvidere ham, der samlede bidrag til budgetopfølgning til
økonomiudvalgsmøderne. Han havde en aftale med Leif Frimand Jensen om, at
han skulle holde øje med fagforvaltningernes bidrag til budgetopfølgning og
reagere, hvis der var noget galt. Han mødte en dag Leif Frimand Jensen på
borgmestergangen, hvor vidnet sad. Vidnet gik tidligt den dag, og Leif Frimand
Jensen konkluderede på den baggrund, at vidnet ikke passede sit arbejde, hvilket
dog ikke var tilfældet. Det foreholdte brev var nok ment som en reprimande fra
Leif Frimand Jensen.
Foreholdt skrivelse af 22. januar 1996 om ansvars- og arbejdsfordeling for
økonomiområdet 2 forklarede vidnet, at det er hans udkast, der blev udarbejdet, da
ansvaret skulle deles op. Det var vidnet, der foreslog, hvilket ansvarsområde Joan
Behrens skulle have, og hvilket ansvar han skulle have. Ad skrivelse af 19. januar
1997 3 forklarede vidnet, at diskussionen om budgetopfølgning endte med, at han
fik det overordnede ansvar for at samle budgetopfølgningen og lave udkastet
hertil. Joan Behrens fik ansvaret for bogholderiet.
Foreholdt skrivelse af 11. april 1996 fra byrådssekretariatet ved Ane Liedecke
vedrørende ansvars- og arbejdsfordeling på økonomiområdet 4 forklarede vidnet,
at han mener, at udtrykket ”Den røde blyant” var noget med, at Peter Brixtofte
satte mærker i regnskabet, hvor noget skulle undersøges nærmere. Vidnet sad
efter udskillelse af visse opgaver til Joan Behrens tilbage med det overordnede
ansvar for det, der skulle fremlægges for økonomiudvalget.
…
Forespurgt hvilke personalemæssige ressourcer han havde i regnskabsafdelingen,
forklarede vidnet, at han som medhjælp havde John Olsen i regnskabsafdelingen
samt Michael Elbæk på sidelinjen. Peter Brixtofte havde bedt Michael Elbæk
attestere mødeudgifter og regninger.”
Vidnet Steen Elholm Elken, bankuddannet mv., ansat som skatterevisor fra 1987, skattechef
fra 1997 og leder af Rådhusbutik 2002-2003, har forklaret: 5
1
544-18,b145
544-40,b62
3
544-40,b63
4
544-40,b6-12
5
316-15
2
- 282 -
”I stillingen som skattechef så vidnet det som sin primære opgave at udfylde og
opfylde de rammer og mål, der var udstukket af Told- og Skattestyrelsen og
Ligningsrådet samt de specifikke planer, der var for Farum Kommune. Vidnet
havde som skattechef ansvaret for inkassoområdet, som var en selvstændig enhed
med en inkassochef, personskat, selskabsskat og ejendomsskatter samt sekretariatsfunktionen for Skatteankenævnet, indtil dele af skatteafdelingen blev udliciteret.
Foreholdt behandling af organisationsændring på økonomiudvalgsmøde den 17.
marts 1998 1 forklarede vidnet, at han ikke var involveret i beslutningen, og den
havde ingen betydning for hans område. Eneste betydning var, at vidnet, efter at
Jørgen Larsen var blevet administrerende direktør, nu refererede til ham. Det var
dog ikke helt klart for vidnet, hvem han skulle referere til. Det var både Jørgen
Larsen, Leif Frimand Jensen og borgmesteren. For det meste refererede han til
Jørgen Larsen som administrerende direktør. I forbindelse med udlicitering på
skatteområdet ved aftalen med Deloitte & Touche Business Services A/S havde
vidnet alene kontakt til Jørgen Larsen, ikke Jørn Frederiksen.
Vidnet var ikke involveret i udarbejdelse af 62-punkts handlingsplanen fra januar
1998. 2 Han ved ikke, om andre embedsmænd var involveret i handlingsplanen.
Han har ikke hørt nogen af dem, han normalt havde kontakt til, tale om, at de har
været involveret. Vedrørende borgmesterens brev af 4. februar 1998 til rådhusets
budgetansvarlige om besparelser 3 forklarede vidnet, at han husker brevet. Han gav
ikke noget bidrag til besparelser. Vidnets område var bundet op på forudbestemte
opgaver. Der ville kun kunne ændres ved personaleresurserne, og her mente
vidnet ikke, at han kunne levere noget forslag til besparelse.
…
Ud over kontakt med borgmesteren havde vidnet meget lidt kontakt med den
politiske ledelse. Skatteforvaltningen lå under økonomiudvalget, hvor formanden
var borgmesteren. De få medlemmer, der sad i Skatteankenævnet, har han hilst på
før udliciteringen. Også på byrådsmøder har han hilst på byrådsmedlemmerne,
hvis han for eksempel var til stede, når der var punkter til behandling inden for
hans forvaltningsområde.
Vidnet var ikke involveret i udliciteringen. Der var intet samarbejde forvaltningscheferne imellem i forbindelse med udliciteringen. Skatteopgaver i en kommune
er en ret isoleret opgave. Det er Told og Skat, der fastlægger mål og rammer.
Kommunen leverer bare resurser til at opfylde disse.
Vidnet havde i forhold til den øvrige forvaltning mest kontakt med Hans Jørgen
Brink i forbindelse med beregning af udskrivningsgrundlaget. Fra 1999-2000 sad
Hans Jørgen Brink ikke i økonomiforvaltningen men i teknisk forvaltning. Vidnet
mener dog, at han fortsat henvendte sig til Brink om den del af økonomien, vidnet
var involveret i, helt frem til foråret 2002.”
1
305-9,f1,b45
331-1,b8 samt b19-25
3
331-1,b7
2
- 283 -
Vidnet Erik Brown Frandsen, civilingeniør og HD, ansat 2000 som områdechef og herefter
teknisk direktør fra 2000, har forklaret: 1
”Vidnet overtog Jørn Frederiksens chefstilling. Det var ledelsen i Farum
Kommune, der spurgte ham, om han ville have stillingen som teknisk direktør, og
det sagde han ja til. Jørn Frederiksen forblev i direktionen men fik nogle andre
ansvarsområder.
Som teknisk direktør var vidnets ansvarsområde drift og vedligeholdelse af
kommunale bygninger, vej og trafik, miljø samt de to brugerfinansierede områder
spildevand og renovation. Han har i hele sin ansættelse som teknisk direktør
refereret til den administrative direktør/kommunaldirektøren.
Foreholdt organisationsdiagram for drift & anlæg og jura, plan & miljø2
bekræftede vidnet, at det er en beskrivelse af organisationen, som den så ud ved
hans tiltrædelse. Principielt fortsatte han som teknisk direktør med det samme
ansvarsområde, drift & anlæg, men fik bare en bredere titel og var medlem af
direktionen. Mogens Beier, Hans Jørgen Brink og Jørgen Jensen beholdt deres
ansvarsområder og opgaver.
I dag ser teknisk forvaltning noget anderledes ud. Fra formelt 1. september 2003
er plan & byg ikke længere en del af vidnets område. Reelt blev området nok
allerede udskilt omkring årsskiftet 2002/2003. I vidnets ansættelsesperiode er der
blevet ansat yderligere 10 personer i forbindelse med en genopbygning af teknisk
forvaltning, således at de i dag er omkring 15 personer. Disse personer blev ansat
til at løse de opgaver, som kommunen tog tilbage fra Rambøll A/S i slutningen af
2000.
Ved vidnets tiltrædelse sad en sekretær og en assistent sammen med vidnet
sammen med to medarbejdere, der stod for drift og vedligeholdelse af kommunens
ejendomme. Resten af arbejdet var udliciteret og skulle udføres af Rambøll A/S.
Teknisk Forvaltning havde således næsten kun sekretariatsfunktion for Rambøll
A/S.
…”
Vidnet Jørgen Jensen, ingeniør, ansat i teknisk forvaltning fra 1972, stedfortræder for den
tekniske direktør med ansvar for brandmiljø- og byggesager og beredskabschef på deltid fra
1991, har forklaret: 3
”Farum Kommune omstrukturerede i 1994 så byggesagerne blev flyttet til jura,
plan og byg. Teknisk forvaltning og planafdelingen var to selvstændige sideordnede forvaltninger. Vidnet var forsat stedfortræder for den tekniske direktør og
1
316-16
283-66,b19
3
316-17
2
- 284 -
koordinerede samtidig, som led i kommunens plan om rationalisering, brand-,
miljø- og byggesager i det omfang, der var sammenfald mellem disse sager. Han
var også beredskabschef. Han løste selv sager inden for byggesager, fortrinsvis i
det omfang der var tale om brandteknisk byggesagsbehandling, og gav bistand i
de byggesager, hvor der var brandtekniske spørgsmål. Dette forløb varede til
efteråret 1995, hvor der igen var en mindre omstrukturering. Vidnet kom nu
primært til at sidde med byggeplaner og byggesager med brandtekniske
spørgsmål, med beredskabsplan og beredskabsopgaver herunder brandteknisk
bygesagsbehandling.
1. august 1996 gik kommunens eneste byggesagsbehandler, Børge Bent Pedersen,
på pension. Det havde vidnet fået at vide, at han ville, allerede i januar måned,
hvor Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen havde sagt, at vidnet skulle overtage
jobbet som byggesagsbehandler fra august. Han fik titel af ”bygnings- og
beredskabschef” og skulle som sådan behandle samtlige byggesager og samtidig
være beredskabschef. Niels Erik Olsen var planchef og vicekommunaldirektør, og
det var ham, vidnet refererede til i byggesagerne. Som beredskabschef refererede
han til borgmesteren.
I 2000 var der igen omstrukturering. Det var på et tidspunkt planen, at vidnet
skulle være flyttet til brandstationen, men det blev aldrig til noget. Det tekniske
område skulle udliciteres. …
Efter februar 2002 kom der ny ledelse og strukturændringer. Jørgen Jensen
spurgte Erik B. Frandsen, hvad planen var med byggesager og beredskabet. Det
vidste Erik B. Frandsen ikke. Vidnet spurgte så den konstituerede kommunaldirektør Geert Pedersen, der indrømmede, at det område havde man ”glemt”.
Først efter at der blev ansat en ny kommunaldirektør, kom strukturen i orden. Fra
31. december 2003 var vidnet igen beredskabschef og ingeniør/
byggesagsbehandler i planafdelingen, fortrinsvis med løsning af de
brandrelaterede byggesager og som konsulent på de øvrige byggesager samt
sagsbehandling af disse i et omfang, som prioriteres i forhold til
beredskabsopgaverne. Det er også vidnets stilling i dag.
De administrative ændringer havde størst betydning for vidnet i starten, ikke
senere. Ved Rådhusreform 1 ville Peter Brixtofte have vidnet til at varetage
byggeinspektørjobbet sammen med Mogens Norup Thomsen, der var ny chef for
teknisk forvaltning.
Rådhusform 2 medførte en flad struktur uden afdelingschefer, hvorfor Peter
Brixtoftes hensigter i forhold til vidnet fra reform 1 aldrig blev til noget. Vidnet
blev derfor stedfortræder i stedet for afdelingschef. I det daglige arbejde betød
reformerne blandt andet, at der blev oprettet afviklingsstillinger og en jobbank. På
grund af tryghedsaftalen fik de i teknisk forvaltning på et tidspunkt 4 mand fra
skatteforvaltningen, hvor de skulle skære ned.
…
Adspurgt af advokat Karen-Margrethe Schebye om hvem han refererede til i 2000
og 2001, forklarede vidnet, at der i perioden marts 2000 - april 2001 var nogen
- 285 -
usikkerhed om, hvem han refererede til. Han refererede som udgangspunkt til Jørn
Frederiksen, men der var på det tidspunkt ligesom et ”slip”, så måske var det
Mogens Beier, han refererede til. Mogens Beier var i den periode planchef. Mogens Beier blev headhuntet som juridisk konsulent til kommunen i september
1997 i forbindelse med, at Klaus Elbæk-Jørgensen skulle stoppe. Planchef Niels
Erik Olsen var død først på sommeren, og Mogens Beier blev ret kort tid efter sin
tiltrædelse som juridisk konsulent også pålagt at været planchef.”
Vidnet Mogens Norup Thomsen, ingeniør, ansat fra 1972, senest direktør for teknisk
forvaltning 1990-1997, har forklaret: 1
”Teknisk forvaltning var ikke en enhedsforvaltning. Som teknisk direktør var
vidnet således ikke direktør for planafdelingen. Farum Kommune har altid haft en
planchef og en teknisk direktør som to sideordnede chefer. Vidnet havde som
teknisk direktør ansvar for teknik- og miljøområdet. Han refererede til borgmesteren. Vidnet havde kontakt med formanden for teknisk udvalg. De politiske
udvalg har skiftet navn undervejs og i en periode været opdelt i flere udvalg.
Vidnet kan ikke nøjagtig huske, hvad udvalget/udvalgene hed i hele hans
ansættelsesperiode, men han refererede til det/de udvalg, der havde at gøre med
miljø og teknik, og han var sekretær i udvalget/udvalgene. Vidnet mener, det var
omkring 1995/1996, at der skete en yderligere politisk bestemt opdeling af
fagudvalgene. Han mener således, at teknisk udvalg blev opdelt i dels vej- og
trafikudvalget og dels miljøudvalget. Der var herudover et planudvalg, som
planchefen refererede til.
Vidnet sagde i 1997 selv sin stilling i Farum Kommune op, idet han ikke ønskede
at fortsætte med de vanskelige arbejdsbetingelser, som det politiske system og
borgmesteren gav ham. Han fandt således ikke, at ledelsesformen i Farum
Kommune var tidssvarende, og vidnet kendte ikke en tilsvarende ledelsesform fra
andre kommuner. Det er vidnets opfattelse, at Peter Brixtofte ikke vidste noget om
ledelse, og at han udviste en total mangel på respekt for andre mennesker. Der var
utallige strukturændringer i kommunen. På et tidspunkt var der strukturændringer
en gang om året. Vidnet havde som teknisk direktør ansvar for personalet, og det
var utilfredsstillende med konstant skiftende strukturændringer. Vidnet skulle
bruge mange kræfter på hele tiden at finde sin egen rolle over for de skiftende
personer og opgaver, han som leder havde ansvar for. Vidnet mener ikke, at der
som sådan kom nye opgaver til teknisk forvaltning i den periode, han var direktør.
Arbejdssituationen var vanskelig og belastende. Eksempelvis var der fem
forskellige kommunaldirektører på 5-7 år, og der var nedskæringer af personale i
den administrative del i kommunen. Det medførte megen usikkerhed hos de
ansatte. På rådhuset var der ansat 230 medarbejdere. Der blev truffet en politisk
beslutning, at der skulle skæres ned til 130 medarbejdere. Der var også ansættelsesstop, og det gav stor utryghed for alle medarbejderne, men medarbejderne
accepterede nedskæringerne. Da personalet var skåret ned til 130 medarbejdere
blev der truffet en ny beslutning om yderligere nedskæringer til 90 medarbejdere
og så til 70.”
1
316-18
- 286 -
Vidnet Erik Geert Pedersen, cand. jur., ansat som juridisk konsulent 1998, konstitueret som
kommunaldirektør 2002, har forklaret: 1
”Vidnet kendte chefen i teknisk forvaltning Mogens Beier gennem en erfa-gruppe.
Han kendte også Lars Bjerregaard Jensen, som han tidligere havde arbejdet en del
sammen med i Allerød Kommune. Mogens Beier og Lars Bjerregaard Jensen
spurgte vidnet, om han kunne tænke sig at skifte job. Efter en betænkningstid
sagde han ja. Mogens Beier kom fra det private erhvervsliv og havde derfor ikke
den store erfaring inden for den kommunale verden, hvorfor han var bange for
ikke at kunne udfylde sin stilling tilfredsstillende. Vidnet skulle derfor bistå
Mogens Beier med at lede afdelingen for plan og byg. Han refererede til Mogens
Beier. Sammen udgjorde de også rådhusets juridiske kompetence.
Før sommerferien omkring maj/juni 1999 blev han flyttet til borgmestergangen. I
forbindelse med udliciteringen til Deloitte & Touche Business Services A/S havde
vidnet arbejdet tæt sammen med Jørgen Larsen. Det var Jørgen Larsens ønske, at
vidnet skulle flytte til borgmestergangen. Senere har Jørgen Larsen sagt til vidnet,
at flytningen skete på Peter Brixtoftes initiativ. Arbejdsområdet her var udarbejdelse af dagsorden og udfærdigelse af protokoller fra møder i byråd og
økonomiudvalg samt løbende opgaver i byrådssekretariatet. I sekretariatet
behandlede man alle sager, som ikke kunne placeres i andre afdelinger. De
behandlede også aktindsigtssager. Vidnet refererede til administrerende direktør
Jørgen Larsen og Sidse Ægidius, da hun blev chef i sekretariatet. Som juridisk
konsulent havde vidnet de svære aktindsigtssager, som fagforvaltningerne gav til
ham.
I 2002 var den ordførende direktør Leif Frimand Jensen fraværende på grund af
sygdom og den administrerende direktør Jørgen Larsen var kommet i politisk
søgelys. Han skulle desuden ophøre med at beklæde stillingen som administrerende direktør, når hans åremålsansættelse stoppede. Umiddelbart før et møde
i økonomiudvalget den 19. februar 2002 blev vidnet derfor spurgt, om han ville
konstitueres i stillingen som kommunaldirektør. Fra 1. januar 2003 ophørte konstitutionen og vidnet flyttede til teknisk forvaltning.
Indholdet i stillingen som kommunaldirektør var at være kommunaldirektør i bred
forstand. Der lå ingen stillingsbeskrivelse for jobbet. Vidnet var den øverste
ansvarlige for alt på rådhuset, herunder eksempelvis for personale og alle sager
der kom ind fra politiet, revisionen, tilsynet mv. Det var en meget travl tid med
utrolig mange opgaver. Vidnet refererede i sin konstitutionstid til borgmesteren.
Der var 2 forskellige borgmestre i hans konstitutionstid og 3 forskellige i hans
ansættelsestid.
Adspurgt om opbygningen af teknisk forvaltning ved vidnets ansættelse i 1998
forklarede vidnet, at det ikke er ualmindeligt, at plan og byg ikke hører under teknisk forvaltning, men som i Farum er to adskilte afdelinger. I teknisk forvaltning
1
316-19
- 287 -
sad Jørgen Frederiksen, og i planafdelingen sad Mogens Beier, begge refererede
til borgmesteren. Det der var interessant var, at afdelingen for plan og byg var
stykket sammen med kun én planmedarbejder, Torben Kås, der i øvrigt fratrådte i
januar 1999. En ny planmedarbejder, Susanne Koch blev ansat i perioden fra
februar til oktober/november 1999. Herefter var der ikke en egentlig planmedarbejder ansat. Der var generelt ikke mange medarbejdere tilbage i teknisk
forvaltning. Området var under udlicitering for så vidt angår miljø- og
tilsynsområdet. Det skulle varetages af Rambøll.
Plan og byg blev ændret i starten af 2000 til jura, plan og miljø. Vidnet har ikke
drøftet dette med nogen, men det var naturligt, at jura blev nævnt, da denne
funktion lå i afdelingen. Indholdet i arbejdsopgaverne blev ikke ændret, og der
blev heller ikke ændret på sammensætningen af medarbejdere. Det var kun en
navneændring. Afdelingen flyttede i januar 2000 til Produktionshuset som ligger
1½-2 km fra rådhuset. Selvom flytningen besværliggjorde den daglige
kommunikation, var vidnet stadig i tæt kontakt med Mogens Beier telefonisk.
Udliciteringen af miljøsager mv. til Rambøll har vidnet ikke kendskab til, heller
ikke beslutningsgrundlaget.
Det var tydeligt for vidnet, at Erik B. Frandsen efter sin udnævnelse kort efter sin
ansættelse var den daglige chef for teknisk afdeling. Mogens Beier opfattede ikke
ansættelsen af Erik B. Frandsen som en ændring for ham. Vidnet har ingen klar
fornemmelse af, om Mogens Beier havde samarbejde med Erik B. Frandsen.
Teknisk forvaltning lå også på det tidspunkt i Produktionshuset.
I 1998 bestod direktionen af borgmesteren, den ordførende direktør, den
administrerende direktør, Lars Bjerregaard Jensen med ansvar for beskæftigelsesområdet, teknisk direktør, og en direktør for skoleområdet og vist en for idræt.
Vidnet understregede, at kernen i direktionen var de 4 førstnævnte. Der var en
klar opfattelse af, at det var den ”besluttende direktion”. Løn og ansættelsesforhold for de enkelte direktører kender vidnet ikke noget til. Der skete ingen
ændringer i direktionen, frem til vidnet tiltrådte som kommunaldirektør, bortset
fra at Erik B. Frandsen overtog jobbet som teknisk direktør.
Vidnet havde i sit arbejde på borgmestergangen kun i meget begrænset omfang
kontakt med borgmesteren og det politiske miljø i det hele taget. Vidnet har altid
selv holdt distance til den politiske ledelse. Borgmesteren holdt mange møder
uden for rådhuset, og vidnet havde sit daglige arbejde på rådhuset. Når vidnet blev
anmodet om juridisk rådgivning skete det typisk ved, at Jørgen Larsen spurgte
vidnet, og Jørgen Larsen refererede så vidnets svar tilbage til borgmesteren.
Vidnet havde ikke kontakt til nogle af udvalgsformændene, da han primært havde
at gøre med byråd og økonomiudvalg, hvor borgmesteren er formand.
Vidnet deltog som sekretær i økonomiudvalget. Omkring august 1999 spurgte
Jørgen Larsen, om han også ville føre protokol. Vidnet skrev i forvejen dagsordenen sammen. Vidnet førte protokol fra august 1999. Vidnet kendte byrådsmedlemmerne, men havde ikke en egentlig kontakt med dem.”
- 288 -
Vidnet Lone Puge, sygeplejerske, ansat som leder i sundhedsafdelingen 1993, ældrechef
1998-2000 og herefter senioraftale, har forklaret: 1
”Omkring udnævnelse til ældrechef forklarede hun, at Jørgen Larsen blev
udnævnt som administrerende direktør, hvilket blev vedtaget på et møde i økonomiudvalget den 1. februar 1998, og på samme møde blev det vedtaget at hæve
hende et løntrin med henblik på, at hun kunne kalde sig ældrechef. Det var en
forfremmelse af hende, og det gav hende flere opgaver. Hun havde ansvaret for
ældreplejen, møder med ældrerådet og repræsenterede kommunen. Hendes
ansvarsområde var hele ældreområdet, hjemmeplejen, plejehjem og hjælpemidler
m.m. I marts 2000 blev hun sygemeldt grundet arbejdspres, idet hun havde
hjerteproblemer og forhøjet blodtryk. Vidnet kom tilbage til Farum Kommune i
midten af maj og ved hjælp fra sin fagforening fik hun indgået en senioraftale,
hvorefter hun blev fritaget for ledelsesansvar og gik ned på 37 timers arbejdsuge.”
Vidnet Peter August Madsen, handelsuddannet, ansat 1977, kvalitetsdirektør fra 2000,
endvidere byrådsmedlem 1982-1993 og 1999-2000, har forklaret: 2
”Den 1. april 2000 blev han udnævnt til kvalitetsdirektør. Det foregik på den
måde, at vidnet blev kaldt op af Mogens Laursen, som var chauffør for Peter
Brixtofte. Han sagde, at Peter Brixtofte ville tale med vidnet. Mogens Laursen
kørte vidnet ind på Christiansborg. Her sagde Peter Brixtofte til vidnet, at han
skulle være kvalitetsdirektør. Det sagde vidnet i første omgang nej til, og han
sagde, til Peter Brixtofte, at han ”ikke måtte være rigtig klog”. Peter Brixtofte
forklarede herefter, at det nærmere handlede om, at vidnet skulle være ældrechef
og vurdere, hvordan Lillevang kunne komme til at fungere godt. Vidnet har aldrig
selv forstået titlen ”kvalitetsdirektør”. Vidnet havde navnlig som tidligere
formand for socialudvalget erfaring fra det sociale område, herunder ældreområdet. Han havde også organiseret bl.a. ældrearrangementer i Farum
Kommune. Han havde endvidere fra sit hidtidige arbejde erfaring med
personaleledelse.
Vidnet har aldrig undersøgt noget omkring kvalitet. Ældrechefen og socialchefen
kunne åbenbart ikke løfte deres opgave med at få Lillevang til at fungere, hvorfor
vidnet blev sat på opgaven. Det var klart, at vidnet i forbindelse med sin
udnævnelse skulle træde ud af byrådet. Det var hans eget valg. Man kan ikke både
blæse og have mel i munden. Han skulle bare lige færdiggøre noget arbejde først.
Det ville have været uværdigt og utroværdigt både at være direktør i
administrationen og medlem af byrådet. Vidnet havde som kvalitetsdirektør
kontakt til socialchefen og ældrechefen, som var ligestillet. Han var med til
socialudvalgsmøderne.”
1
2
316-20
316-22
- 289 -
Vidnet Lauge Brøndslev Mathiasen, cand. scient. adm., ansat som projektleder 1999-2001,
har forklaret: 1
”Farum Kommune havde fået penge fra en fond under Socialministeriet til 3
opgaver vedrørende henholdsvis organisation, økonomi og it. Opgaverne vedrørte
dels adskillelse i ældreservicen i bestiller/udfører, så man altid ville kunne
udskifte en leverandør i en given funktion i ældreservicen, dels en økonomisk
analyse af hvad de enkelte dele på ældreområdet kostede, også sammenholdt med
andre kommuner, og dels en udvikling af it-systemet således at der ved besøg hos
de ældre kunne indtastes diverse oplysninger elektronisk i stedet for at skrive på
papir. De data, der skulle indtastes elektronisk, kunne eksempelvis være hvilke
ydelser eller medicinering, en borger skulle have, som visitationssygeplejersken
så skulle kunne taste direkte ind ved besøg hos den ældre. Ved hjælp af it skulle
således både besøg og hjælpemidler kunne styres nemmere og hurtigere. Det var
disse tre opgaver, vidnet blev sat på fra start.
Ansættelsesformen blev ændret i 2000, da den første ansættelse for 1 år for
socialfondens midler udløb. Vidnet skulle forsætte med de nævnte opgaver, men
fik tillige til opgave at hjælpe med kommunens kontakt til ældrerådet, og han
hjalp også Jørgen Larsen med en del ad hoc opgaver og korrespondance. Han
forstår ikke helt, hvorfor hans ansættelse blev udvidet til byrådssekretariatet, men
det må referere til de yderligere opgaver, han fik. Hans arbejdsopgaver havde altid
relation til ældreområdet. I de første 3-4 måneder refererede han til Lone Puge.
Lone Puge blev herefter syg, og i den periode refererede han til Jørgen Larsen,
hvilket han forsatte med, da Lone Puge kom tilbage. I foråret 2000 blev Peter
Madsen udnævnt til direktør, og vidnet hjalp herefter også ind imellem Peter
Madsen med nogle opgaver, men Peter Madsen skulle igennem Jørgen Larsen, når
han ville bruge vidnet til en opgave. Da Lone Puge var syg, varetog han nogle af
hendes opgaver blandt andet de ugentlige driftsmøder med Jydsk Rengøring om
Lillevang og dialogen med embedslægen, men han overtog ikke Lone Puges
arbejdsopgaver generelt. Farum Kommune havde i den periode besøg af
embedslægen på Lillevang, og vidnet stod for korrespondancen desangående.”
Vidnet Mogens Beier, cand. jur., ansat som juridisk konsulent 1997-2004, har forklaret: 2
”I august 1997 blev vidnet ringet op af Peter Brixtoftes sekretær og bedt om at
komme til møde med borgmesteren. Peter Brixtofte vidste, at vidnet var
arbejdsledig. Vidnet fik at vide, at det drejede sig om et job som juridisk
konsulent i Farum Kommune, da kommunens jurist, Klaus Elbæk-Jørgensen,
skulle gå på pension i februar 1998. Vidnet kendte Peter Brixtofte fra sin tidligere
lobbyvirksomhed for Horesta, blandt andet fordi Peter Brixtofte var skattepolitisk
ordfører for Venstre og en periode skatteminister, og i den forbindelse havde
vidnet været til møder med ham. Vidnets søn var også aktiv i Farum Boldklub,
hvor Peter Brixtofte også kom. Vidnet havde boet i Farum siden 1969, og havde
på den måde som borger almindeligt kendskab til kommunen, men han havde
1
2
316-26
316-51
- 290 -
intet kendskab til kommunale anliggender eller kommunal jura, hvilket han
fortalte Peter Brixtofte. Vidnet sagde ja til jobbet, som han mente var mindre
stressende end det arbejde, han havde haft tidligere, hvor der blandt andet var en
del rejser. I de første måneder var han meget sammen med Klaus Elbæk-Jørgensen og gik nærmest i pendulfart til og fra dennes kontor for at suge så meget
erfaring til sig som muligt. De sager, der skulle løses i Farum Kommune, var en
meget blandet ”landhandel”. Klaus Elbæk-Jørgensen fratrådte reelt sin stilling i
Farum Kommune 1. januar 1998. Det er hans indtryk, at Peter Brixtofte, efter at
han blev borgmester, havde ønsket at anbringe den daværende kommunaldirektør
Klaus Elbæk-Jørgensen på et sidespor.
…
Der skete meget, og det gik stærkt i Farum Kommune. Vidnet flyttede på 6-7 år
rundt til syv forskellige kontorer, herunder også nogle uden for rådhuset. Da
Rambøll skulle overtage teknisk forvaltning, blev vidnet flyttet til Produktionshuset. Jobbet var spændende og levede godt og vel op til hans forventninger.
…
Kort tid efter september 1999 kom Rambøll på banen. Der var ikke ansat en ny
planmedarbejder, der var ingen erstatning for Lene Siercke, og vidnet var ikke
chef mere, men fortsatte sine andre opgaver. Udliciteringen til Rambøll blev
”solgt” på, at der nu var 2000 mand, der stod til rådighed for kommunen i stedet
for nogle få ansatte. Der skete ingen ændringer i hans løn- og ansættelsesforhold i
øvrigt.
…
Om teknisk forvaltning forklarede vidnet, at han blev ansat i en afdeling, som hed
jura, plan og miljø. Han havde intet med miljøsagerne at gøre, da de lå i teknisk
afdeling. At afdelingen hed noget med miljø, mener vidnet, var noget Peter
Brixtofte ordnede, for at tilfredsstille SF. Formanden for plan og miljøudvalget
var SF’er og hed Erik Christensen, og det var vigtigt for SF, at udvalget hed noget
med miljø, hvilket afdelingen så også fik navn efter, selv om alle miljøspørgsmål
stort set lå i teknisk afdeling. Direktør for teknisk afdeling var først Mogens
Norup Thomsen og senere Jørn Frederiksen. Vidnet og tidligere Klaus ElbækJørgensen behandlede ikke selv miljøsager, men stod til rådighed og servicerede
alle afdelinger inden for det juridiske, herunder også med bistand i miljøsagerne,
hvis de blev bedt om det.
Vidnet fandt hurtig ud af, at der var meget mere arbejde end til én jurist. Der var
meget kommunal jura, som vidnet ikke havde kendskab til, hvorfor han manglede
noget sparring. Lars Bjerregaard Jensen, der sad i Produktionshuset, kendte Erik
Geert Petersen fra Allerød Kommune. Vidnet fik Erik Geert Petersen overtalt, og
han startede i Farum Kommune den 1. oktober 1998. Arbejdsdelingen mellem
vidnet og Geert Pedersen blev ikke formelt skrevet ned. Juristerne stod til juridisk
tjeneste for hele kommunen, selv om de sad i planafdelingen. For eksempel hjalp
vidnet Gedevasevang, som var en selvejende institution, i forbindelse med deres
offentlige forestillinger mv. specielt for beboerne, som udløste et krav fra KODA
om, at de skulle betale KODA-afgift. Han hjalp også institutionen med at
tilrettelægge deres generalforsamling. Vidnet hjalp, når han blev bedt om det, men
der var ingen formel struktur for hans arbejde.
- 291 -
Vidnet refererede direkte til Peter Brixtofte. Jørn Frederiksen blev ansat i
kommunen den 1. januar 1998 som afløser for Norup Thomsen, der havde været
chef for den tekniske afdeling. Jørn Frederiksen kom cirka 3 måneder efter, vidnet
var ansat. Jørn Frederiksen var ikke vidnets chef, men de talte meget sammen om
sagerne. Kort tid efter blev Jørn Frederiksen også udliciteringsdirektør. Det var
typisk for Peter Brixtofte, at han kunne have et møde med 5 mennesker, og når
man kom ud efter mødet, var de alle udnævnt til chefer. I 2000, da Rambøll kom
ind på rådhuset, flyttede vidnets afdeling til Produktionshuset, og Jørn Frederiksen
blev vidnets chef. Kort tid efter blev Erik B. Frandsen teknisk direktør og afløste
Jørn Frederiksen, men han var ikke vidnets chef. I oktober 2001 kom vidnets
afdeling tilbage på rådhuset, og Erik B. Frandsen blev på det tidspunkt chef også
for vidnets afdeling, plan og byg. På intet tidspunkt blev der skrevet noget ned
om, at vidnet ikke længere havde chefansvar, men han var ligeglad. Han fik
samme løn som hidtil. Det var bare en de facto udvikling.”
Vidnet Joan Behrens, bankuddannet, ansat 1994, forvaltningsdirektør for budget og regnskab
1995-1996, har forklaret: 1
”Vidnet mener at hendes udnævnelse i marts 1995 skyldtes generel omstrukturering, der blandt andet medførte udnævnelse af nye direktører. Stillingsændringen var for hende, som det også var tilfældet for andre, mest en lønmæssig
omnormering, da nogle havde klaget over, at de fik for lidt i løn. Stillingernes
indhold blev ikke nødvendigvis ændret af den grund. Leif Frimand Jensen og
Peter Brixtofte havde på den tid været på en rejse til New Zealand, hvor de blandt
andet havde set en ny model for opbygning af administrationen, der indeholdt
mange chefer. Det var det, man forsøgte at kopiere i Farum Kommune.”
Vidnet Jørn Frederiksen, handelsuddannet, ansat som teknisk direktør fra 1998 og som turistog erhvervschef fra 2001, har forklaret: 2
”Han blev tilbudt jobbet i Farum Kommune som forvaltningschef, da han havde
kendskab til kommunen gennem sit arbejde fra Jydsk Rengøring. Den 3. januar
1998 ved kommunens nytårskur blev han af borgmesteren over for personalet
præsenteret som udliciteringschef, uden at han på forhånd var blevet orienteret
om, at han skulle have denne titel. Da han var chef for teknisk forvaltning, var han
alene ansvarlig for udlicitering på det tekniske område. Han havde således
ansvaret for bl.a. udlicitering og salg af renseanlæg og spildevandssystem,
udliciteringen og kontraktopfølgning på Jydsk Rengørings Ejendomsselskabs drift
af park- og vejafdelingen og udlicitering og salg til Marius Petersen A/S af
genbrugsstationen mv. Han var herudover beskæftiget med sale-and-lease-back og
efterhånden også mere og mere med køb og salg af fast ejendom. Frandsen afløste
ham som teknisk direktør, idet han selv fra 1. januar 2000 overgik til at arbejde
med køb og salg af fast ejendom. Adspurgt gentog vidnet, at han som teknisk
1
2
316-31
316-66
- 292 -
direktør og udliciteringschef alene havde ansvar for udlicitering af de dele, der
hørte under teknisk forvaltning.”
Vidnet Steen Gensmann, cand. jur., juridisk konsulent fra 1999 og ansat 2002, har forklaret
(20.12.2006): 1
”… Sekretariatschefen servicerer byrådet, borgmesteren og udvalgsformændene,
laver mødeindstillinger og udfører sagsbehandling i ombudsmandssager, tilsynssager mv. og servicerer borgerne. …
Den formelle organisering af forvaltningen lod en del tilbage at ønske. Der var en
ingen organisationsplan, der havde virkning eller som afspejlede virkeligheden.
Der var lidt kaos i forretningsgangene. Direktionen bestod af borgmesteren,
ordførende direktør Leif Frimand Jensen, administrerende direktør Jørgen Larsen,
direktør Lars Bjerregaard Jensen og direktør for plan- og teknik Erik Frandsen.
Der var også andre, der havde titler som direktører, men som reelt ikke var det.
Jørgen Frederiksen kaldte sig således direktør, og Hans Jørgen Brink havde også
varierende titler af økonomidirektør eller regnskabschef. Han har set et
organisationsdiagram med 7 direktører. Han har svært ved at udtale sig om alle
disse personers faktiske beføjelser, men i hvert fald Leif Frimand Jensen, Jørgen
Larsen og Lars Bjerregaard Jensen fungerede reelt som direktører, frem til Farumskandalen rullede. Der blev ikke afholdt formelle direktionsmøder med referater
mv. I byrådssekretariatet sad udover vidnet Vita Hansen og - i en kort periode Annette Lysell. De kunne trække på andre medarbejdere. Liz Johannesen kom
først tilbage senere i 2002.”
Vidnet Steen Gensmann har yderligere forklaret (9.5.2007): 2
”Foreholdt organisationsdiagram over den nye organisationsplan 3 forklarede
vidnet, at han ikke var involveret i udviklingen af den nye organisationsstruktur.
Hovedstrukturen blev udarbejdet af Lars Carpens, Karsten Ole Knudsen og Mona
Egebjerg. Han ved ikke om Anna Bengaard var med. Vini Lindhardt blev ansat i
efteråret 2004.”
Vidnet Vita Hansen, kontoruddannet, ansat 2001-2006, har forklaret: 4
”Arbejdsopgaverne i Farum Kommune bestod i at passe borgmesterkontoret
sammen med Birsen Özgün. Der var både et borgmestersekretariat og et byrådssekretariat. I byrådssekretariatet sad Erik Gert Petersen samt Sidse Ægidius, som
var startet en måned før vidnet. Byrådssekretariatet forestod navnlig tilrette-
1
316-132
316-152
3
300-7,f1,b2-3
4
316-139
2
- 293 -
læggelse af dagordenen til byrådsmøderne. Kommunaldirektør på det tidspunkt
var Leif Frimand Jensen.
Posten der var stilet til byrådet, borgmesteren og kommunaldirektøren tog vidnet
sig af. Al almindelig post blev åbnet i servicecenteret og videresendt til de
relevante forvaltninger. De indkomne fakturaer angående bespisning blev lagt i et
rum til chaufføren Mogens Laursen, der også stod for at arrangere og booke etc.
Når der blev holdt møder uden for rådhuset, var det også Mogens Laursen, der tog
sig af det. Al ind- og udgående post til og fra borgmesterkontoret tog vidnet kopi
af og satte i ringbind i sit eget arkiv, og derefter blev posten lagt til borgmesteren
eller kommunaldirektøren. Eksterne og interne notater gik tilbage til forvaltningen. Der var ingen faste retningslinjer angående arkivering, og hun satte selv
post og de breve, hun skrev, i alfabetisk orden og datoorden. Vidnet kender ikke
til, om der blev skrevet referat fra møder, som blev holdt på borgmesterkontoret.
Vidnet har i hvert fald ikke skrevet sådanne referater. Der har ikke været afholdt
direktionsmøder i vidnets tid.”
Vidnet Karsten Ole Knudsen, cand. scient. pol., kommunaldirektør fra 2003, har forklaret: 1
”Adspurgt om hvordan situationen var i Farum Kommune, da vidnet begyndte
som kommunaldirektør, forklarede vidnet, at der var kaos på enhver måde.
Administrationen var ikke tilrettelagt på en velstruktureret måde. Den øverste
ledelsesgruppe var totalt demotiveret, og på det politiske niveau var der intern
splid. Der var engageret et konsulentfirma til at se på den administrative struktur.
… Ved sin tiltrædelse efter 1. januar 2003 konstaterede vidnet, at den kommunale
ledelsesmæssige struktur ikke var til stede, og han gik i gang med at arbejde på en
ny model og forelagde det for konsulentfirmaet. I samarbejde lavede de en model
med en noget mere klassisk organisation med tre fagdirektører, nemlig en
socialdirektør, en børne- og ungedirektør og en teknikdirektør. Hertil kom senere
en organisationsdirektør med en mere tværgående opgave vedrørende navnlig
organisation og personalesager, idet personalefunktionen hidtil havde været
”spinkelt” besat. Organisationsdirektørens opgave var bl.a. at skabe et mere robust
fagligt miljø og varetage de mange komplicerede personalesager. …
Betjeningen af det politiske system skulle opgraderes og forbedres, herunder
kvaliteten af dagsordnerne, og beslutningsgrundlaget blev da også herved
væsentligt forbedret. Vidnet gjorde det klart, at sagerne ville blive forelagt fra
forvaltningen efter en selvstændig administrativ vurdering. Vidnet tilkendegav, at
heller ikke han ville være borgmesterens eller nogen andens mand, men hele
byrådets mand, og sådan blev det i hele hans ansættelsesperiode som
kommunaldirektør. De lavede en ny ledelsesgruppe, der holdt møde en gang om
ugen. Socialdirektøren blev ansat i 2004, og stillingen blev besat med en ny
ekstern kandidat. Der blev flyttet rundt på de eksisterende chefer i takt med
behovene herfor, og der skete en praktisk og nødvendig opgradering af
rekrutteringsprocesser i samarbejde med Lundgaard Management, der deltog i en
række rekrutteringer. …
1
316-172
- 294 -
… Der var de mange undersøgelser fra tilsynsrådet, bagmandspolitiet, revisionen,
KL’s lønundersøgelse og den uvildige undersøgelse af Farum Kommune samt
stillingtagen til spørgsmål fra en række aktivt spørgende borgere. Udover alle
disse opgaver af særlig karakter havde vidnet de almindelige opgaver som
kommunaldirektør med at få kommunen til at fungere, herunder at få 1.000
medarbejdere til at møde på arbejde glade og tilfredse. De overvejede at oprette en
selvstændig forvaltningsenhed til varetagelse af disse opgaver af særlig karakter,
men det var ikke muligt.”
Vidnet Mona Egebjerg, diplom- og masterudannelse i forvaltning, ansat 2003-2006 som
organisationsdirektør, har forklaret: 1
”Adspurgt til vidnets indtryk af Farum Kommunes administration ved sin
tiltrædelse 1. maj 2003 forklarede vidnet, at tingene ikke var på plads i
kommunen, og at hun opfattede det meget kaotisk i starten. Vidnet prøvede at få
et område til at fungere, men så dukkede der nye problemer op på andre områder.
Det tog tid, at få tingene på plads. Hen over tid fik sekretariatet tilsynsrådssager,
og de havde også samarbejde med SØK og Farum-kommissionen. Dette område
kom senere til at hedde Kommunikationsafdelingen. Det var konsulentfirmaet
Kühl, der havde udarbejdet det gennemførte forslag til ny administrativ struktur
(organisationsplan pr. 1. september 2003). I Kommunikationsafdelingen hørte
vidnet om mange negative historier om Farum Kommune, og de måtte derfor også
kommunikere om de positive.”
Vidnet Vini Lindhardt, cand. jur., ansat 2003 som forvaltningschef for børneområdet,
skoleområdet, fritidshjem, idræt og kultur, har forklaret: 2
”Da vidnet tiltrådte 1. august 2003 var den nye organisation under opbygning, og
der var stor usikkerhed blandt personalet om, hvordan man kom videre, men det
var også en organisation, der var parat til forandringer, og hvor medarbejderne
havde tidligere erfaring med forandringer. Vidnet oplevede organisationen som
forandringsparat, og de var ikke skræmte.”
6.4.2. Byrådsmedlemmer
Vidnet Leif Jørgensen (V) har forklaret: 3
”Som byrådsmedlem var vidnet involveret i sager vedrørende personalenormeringen i administrationen. Der blev talt om det i Venstre. De høje herrer i
administrationen mente, at det kunne lade sig gøre at skære ned på personalet.
Nedskæringen vidste sig vel også at være en rigtig disposition i vidnets tid.
Nedskæringerne på fritidsområdet husker vidnet ikke. Der var ingen, vidnet var
1
316-200
316-203
3
316-206
2
- 295 -
bekendt med, der klagede over, at der var for meget at lave, eller at der var for få
hænder.”
Vidnet Bo Bjørke (V) har forklaret: 1
”… Der skete også det, at Peter Brixtofte fik for lidt modspil fra ledelsens side og
faktum var, at han agerede som en overadministrerende direktør for Farum
Kommune. I den anden periode 2 var han de facto kommunaldirektør, hvilket gav
”bias” i visse sager. Peter Brixtofte indrykkede f.eks. annoncer i avisen om at
sælge institutioner i Farum, og selv om det var angivet, at det var betinget af
byrådets accept, så var det teoretisk, som tingene var, og det var også utilfredsstillende.
…
Adspurgt om de mange udskiftninger af kommunaldirektører i kommunen gav
problemer i organisationen, forklarede vidnet, at der var en dårlig kontinuitet, og
organisationen var ikke rustet til det. John Frederiksen var en dygtig og stærk
kommunaldirektør og god til at ”spille bold” med Peter Brixtofte. Senere var der
ikke et godt samspil i organisationen, og efterfølgende rekrutterede man internt.
Vidnet mener, at det var en fejl, idet stillingen som kommunaldirektør er en
toppost, og derfor skal man ansætte en, der kommer med ballast udefra til at
beklæde posten. Omorganiseringerne gjorde måske, at det var svært at fastholde
medarbejderne i direktionen, og at de dygtigste folk søgte væk. Adspurgt om
nedbringelse af medarbejderstaben gav problemer, forklarede vidnet, at de
medarbejdere, der var tilbage, skulle løbe hurtigere, men der var en vilje og evne
for at løse opgaverne på en anden måde. Det afgørende var ikke medarbejdernes
antal, men det gjorde, at administrationen måske oplevede sig selv som ikke
værdsat, og det var vidnets oplevelse, at der var noget psykologisk i det.
Vidnet var ikke involveret i handlingsplanen 1997-2001 ”Farum - Fremtidens
Kommune”, 3 men han har set handlingsplanen, fordi den blev fremsendt til
byrådet. Det var i slutningen af vidnets periode. Meget af det, der står i
handlingsplanen, ligner den måde, Peter Brixtofte formulerede sig på, så han har
nok været pennefører.”
Vidnet Poul Winckler (A) har forklaret: 4
”Adspurgt om omorganiseringer og personalereduktioner i administrationen gav
problemer med f.eks. arbejdspres, forklarede vidnet, at han, før han kom ind i
kommunalbestyrelsen, i kraft af sin position i fagbevægelsen fik mange
henvendelser om, at personalenormeringen var for lav og om arbejdspresset i
kommunen, men også i andre kommuner fandt tillidsrepræsentanterne, at personalenormeringen var for lav i forhold til arbejdets omfang. Da han kom ind i
1
316-207
1994-1997
3
544-19,b5-10
4
316-231
2
- 296 -
kommunalbestyrelsen måtte han afvise at forholde sig til henvendelser fra
kommunens tillidsrepræsentanter, medmindre deres henvendelse førte til et punkt
på kommunalbestyrelsens dagsorden. Ellers var det ikke længere hans bord.”
Vidnet Lars Carpens (V) har forklaret: 1
”Da vidnet overtog borgmesterposten, var der 16 mennesker, der rapporterede
direkte til borgmesteren. Det var en lidt speciel situation. Der skulle ansættes en
kommunaldirektør, men hvem ville søge den stilling, hvis de ikke kunne fortælle,
hvorledes organisation så ud. Vidnet antog derfor konsulent Hans Kühl til at se
på, hvordan organisationen skulle se ud. Først derefter ansatte vidnet en kommunaldirektør. I de mellemliggende 9-12 måneder fungerede vidnet reelt både som
borgmester og som kommunaldirektør. …
Den model, vidnet overtog som borgmester med 16 mennesker, der alle
rapporterede direkte til borgmesteren, blev således erstattet af en mere traditionel
model med en kommunaldirektør og 5 områdedirektører. Den nye
kommunaldirektør, Karsten Ole Knudsen, tiltrådte 1. januar 2003 og var herefter
med til at ansætte områdedirektørerne. Vidnet overvejede at få en ny
kommunaldirektør hurtigere ansat, men det var som forklaret ovenfor svært at
ansatte en kommunaldirektør, når man ikke kunne beskrive hvilken organisation,
han skulle være chef for. Et enstemmigt byråd godkendte den nye struktur.
…
Adspurgt om der foregik en overdragelsesforretning fra Peter Brixtofte til vidnet
som ny borgmester, forklarede vidnet, at det var der ikke. Peter Brixtofte viste sig
ikke på rådhuset efter mødet den 13. maj 2002. De samledes dog efter mødet i en
lille kreds på Regatta Pavillonen, hvor de talte om løst og fast, men det var ikke en
overdragelsesforretning. Vidnet kaldte i stedet hver af de 16 chefer ind til sig og
spurgte dem om, hvad der var gang i på deres område. …”
Peter Brixtofte har i sin skriftlige redegørelse (beretningens bilag 2.2) kommenteret bl.a.
forklaring afgivet af John Frederiksen (side 4), Mogens Beier (side 23-24) og Mogens Norup
Thomsen (side 7-9).
6.5. Sammenfatning og vurdering
Efter sagsfremstillingen til byrådsmødet den 19. februar 2002 om opslag af stilling som
kommunaldirektør havde kommunen ”hidtil haft en flad organisation med direktørstillinger,
hvor direktørerne har haft direkte reference til borgmesteren.”
1
316-237
- 297 -
Kommissionen lægger til grund, at også områdecheferne i vidt omfang har haft direkte referat
til borgmesteren.
En sådan organisationsform var velegnet til en borgmester, der ønskede at engagere sig bredt i
forvaltningen med henblik på varetagelse af hvervet som den øverste daglige leder af kommunens administration, jf. styrelseslovens § 31, og i øvrigt under påberåbelse af det mandat
vælgerne har givet borgmesteren som borgernes repræsentant.
Samtidig levnedes mindre plads til ledende embedsmænd end i en mere hierarkisk organiseret
administration med en kommunaldirektør.
Det direkte referat til borgmesteren kan indebære både styrker og svagheder for en organisation. Den bliver således meget afhængig af netop den person, der er borgmester.
Som anført af borgmester Lars Carpens i brevet af 8. november 2002 til medarbejderne om
overvejelserne om ny struktur var formålet med strukturændringerne at opnå:
•
•
•
•
•
•
En mere overskuelig administration, med klar ansvars- og kompetencefordeling.
En anderledes opgavefordeling mellem borgmester og administration.
Fokus på etablering af mere sikker og gennemskuelig økonomistyring.
Fokus på en sammenhængende byudvikling af Farum Nord.
Øge tilliden mellem det politiske og administrative niveau.
Styrke samarbejdet mellem de forskellige fagområder.
Kühl Organisationsudvikling anførte om baggrunden for strukturændringer bl.a.: 1
”Farum Kommune ønskede i første omgang at gennemføre en midlertidig
strukturændring med henblik på løsning af nogle helt akutte administrative
problemer.
Der blev for det første peget på, at forvaltningen organisatorisk er delt op med 15
administrative chefer, der for de flestes vedkommende refererer direkte til borgmesteren. Nogle få refererer til den fungerende kommunaldirektør. Borgmesteren
har hermed i praksis på mange måder også fungeret som kommunaldirektør.
For det andet blev der peget på, at der ikke findes en egentlig forvaltningskultur i
kommunen, og at mange af forvaltningens medarbejdere ikke har rod i en sådan
kultur. Der er således bl.a. ikke tradition for grundig skriftlig dokumentation af
1
300-29,f2,b6
- 298 -
sager inden de lægges op i systemet, herunder til forelæggelse for de politiske
udvalg.”
Set navnlig i forhold til det embedsmisbrug, borgmester Peter Brixtofte senere blev tiltalt og
dømt for, jf. bind 16, kapitel 28, men også den kritik der i øvrigt havde været af en egenrådig
ledelsesform, er det ikke overraskende, at kommunen i 2003 gik over til en mere traditionel
organisationsform. Byrådet havde derved bedre mulighed for at sikre sig, at borgmesteren i
forhold til de vide beføjelser, han er tillagt efter styrelsesloven, lever op til lovmæssig
forvaltning og med respekt for byrådets beslutningskompetence. Om manglende ”tradition for
grundig skriftlig dokumentation” henvises navnlig til bind 3, kapitel 4, om byrådsmedlemmernes beslutningsgrundlag og bind 12, kapitel 19, om journalisering og arkivering.
Samtidig er det nok de færreste borgmestre, der ville påtage sig en detailstyring i et omfang,
som Peter Brixtofte øjensynligt har haft overskud til, og det må gælde så meget desto mere i
de i dag noget større kommuner set i forhold til Farum Kommunes indbyggertal på knap
19.000 (i 2002).
Det har i flere sammenhænge været overvejet, om ikke midlet burde være en styrket - og muligt lovfæstet - rolle for kommunaldirektøren som øverste administrative chef efter den
politisk valgte borgmester. Det er således embedsmændenes opgave med kommunaldirektøren i spidsen at advare, hvis der kan rejses tvivl om lovligheden af borgmesterens eller byrådets - påtænkte beslutninger og helt at sige fra ved klart ulovlige beslutninger, jf.
nærmere bind 5, kapitel 7.5, om ytringsfrihed og loyalitet for embedsmænd. Hertil kommer
den rolle, som kommunaldirektøren har som ”bolværk” for sine embedsmænd i forhold til det
politiske system mod evt. usaglig indblanding i myndighedsafgørelser. Det er muligt den
tankegang, vidnet Steen Ballegaard er inde på, når han om baggrunden for sin opsigelse bl.a.
forklarer: 1
”Efter John Frederiksen var holdt op, følte vidnet, at hans situation var meget
utryg. Vidnet havde ikke den beskyttelse i systemet længere, som en kommunaldirektør skal give de ansatte i forhold til det politiske system, kendetegnet ved den
øverste ledelse, borgmesteren.”
1
316-6,b2. Forklaringen er i øvrigt medtaget i bind 5, kapitel 7, om personaleforhold.
- 299 -
Det er kommissionens opfattelse, at der lige så lidt som for en departementschef i forhold til
en minister bør opstilles lovregler for kommunedirektørens beføjelser i forhold til den politisk
ansvarlige chef. Det er således kommissionens opfattelse, at hovedprincippet i den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 7, om, at det er kommunalbestyrelsen, der drager omsorg for indretningen af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af
kommunalt personale, ikke skal anfægtes. Et disciplinært og evt. strafferetligt ansvar opsætter
minimumsgrænserne for, hvornår en topembedsmand skal sige fra. Topembedsmanden bør i
øvrigt ikke blande sig i den politiske proces, medmindre sagkyndig bistand efterspørges af
borgmesteren og/eller øvrige byrådsmedlemmer. Også det kommunale folkestyre er bedst
tjent med loyale embedsmænd, der samtidig kender grænserne for loyalitet.
En topembedsmand må se i øjnene, at hans ansættelse let kan komme i fare ved konflikt med
en borgmester eller et byrådsflertal. Denne risiko er dog velkendt som ”erhvervsrisiko”,
ligesom en magtfuld topembedsmand i kombination med en for svagt fungerende borgmester
omvendt kan medføre en fare. Det er borgmesteren, der tegner kommunalbestyrelsen og
dermed kommunen.
- 300 -