JAW-Leitbild 2012.pdf

Notat
Til:
Byrådets partier
Den 6. september 2011
Aarhus Kommune
Borgmesterens Afdeling
Besvarelse af spørgsmål omkring konsekvenser af skatteforhøjelser
I forbindelse med de politiske parties mulighed for at stille spørgsmål
forud for de politiske forhandlinger vedr. budgettet for 2012-2015, er
der indkommet følgende spørgsmål:
1) hvor meget større vil grundskyldsprovenu i Aarhus være i
Borgmesterens Afdeling
Rådhuset
8000 Aarhus C
Sagsnummer M0/2010/02674
Sagsbehandler Karina Holme Frederiksen
2012, hvis grundskyldspromillen fastsættes til 1997 niveauet?
Svar: Den kommunale grundskyldspromille for almindelige ejendomme var i budget 1997 på 18,9 ‰, og herudover var den amtslige
promille 10,0. Hvis niveauet i 2012 hæves fra 24,58 til 28,9 ‰ (svarende til summen af grundskyldspromillen i 1997), så ville det alt andet lige give merindtægter på 196 mio. kr. i 2012.
Herfra skal dog modregnes en eventuel bod. Reglerne for bod for forhøjelse af skatteprocenten er, at der er individuel modregning på 75
% i budgetåret, 50 % i overslagsår 1 og 2 og 25 % i overslagsår 3.
Den resterende skattestigning modregnes kollektivt ved at nedsætte
bloktilskuddet til kommunerne. Herefter er der fuld kollektiv modregning af skattestigningen. Sanktionerne for forhøjelse af skatteprocenten træder kun i kraft såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning forøges udover den ramme, der blev fastsat i regeringsaftalen.
Ved en merindtægt på 196 mio. kr. kan summen af den forventede
individuelle og kollektive bod for Aarhus Kommune i 2012 beregnes til
150 mio. kr., således at det samlede merprovenu i 2012 bliver 46
mio. kr.
Besvarelse af spørgsmål omkring konsekvenser af skatteforhøjelser
Telefon 8940 2000
Direkte telefon 8940 2124
Telefax 8940 2121
E-post [email protected]
E-post direkte [email protected]
I beregningen af bod er det for det første forudsat, at den samlede
kommunale skatteudskrivning forøges udover den ramme, der blev
fastsat i regeringsaftalen.
I beregningen af den individuelle bod er det for det andet forudsat, at
den samlede overskridelse kun består af skattestigninger. Hvis overskridelsen er sammensat af forhøjelser og nedsættelser bliver boden
lidt mindre, da alle kommuner, som har forhøjet skatten, skal være
med til at betale for den samlede overskridelse.
Endelig er den kollektive bod kun knyttet til den beregnede skattestigning i Aarhus Kommune. En konsekvens af at hæve skatten vil sandsynligvis være, at Aarhus Kommune er med til at overskride den udmeldte ramme, hvilket kan give andre kommuner incitament til at
gøre det samme. Hvis denne effekt opstår, vil Aarhus Kommune dermed også komme til at betale kollektiv bod for andre kommuners
skattestigninger.
2) hvor meget større vil provenu af dækningsafgift være i Aarhus i 2012, hvis dækningsafgiften fastsættes til det maksimalt
tilladte?
Svar: Aarhus Kommune opkræver tre forskellige slags dækningsafgift
med forskellige promiller.
Dækningsafgift af erhvervsejendommes forskelsværdier: Promillen er
pt. 5,75 ‰, men kan maksimalt hæves til 10,0 ‰. Dette ville alt
andet lige give en merindtægt på 146 mio. kr. i 2012.
Dækningsafgift af offentlige forskelsværdier: Promillen er pt. 8,75 ‰,
som er det maksimale.
Dækningsafgift af offentlige og statslige grundværdier: Promillen sættes her lig med halvdelen af grundskyldspromillen på almindelige
ejendomme – dog maksimalt 15 ‰. Grundskyldspromillen for almindelige ejendomme er pt. 24,58 ‰, men kan indenfor lovgivningens
rammer hæves til 34 ‰. Med en antagelse om, at grundskyldspromillen for almindelige ejendomme hæves til 30 ‰, så det passer med at
promillen for dækningsafgift på offentlige og statslige ejendomme
dermed hæves fra 12,29 til 15,0 ‰, vil dette alt andet lige give en
merindtægt fra dækningsafgift på 9 mio. kr. i 2012. (Desuden vil der
være en merindtægt fra grundskyld på almindelige ejendomme på
247 mio. kr. i 2012 ved at hæve fra 24,58 til 30,0 ‰.)
Besvarelse af spørgsmål omkring konsekvenser af skatteforhøjelser
Side 2 af 3
Under samme forudsætninger som under spørgsmål 1 beregnes summen af den forventede individuelle og kollektive bod:

Bod for at hæve dækningsafgift for erhvervsejendomme fra 5,75 til
10,0 ‰: 111 mio. kr. i 2012

Bod for at hæve grundskyld for almindelige ejendomme fra 24,58
til 30,0 ‰: 189 mio. kr. i 2012

Bod for at hæve dækningsafgift offentlige og statslige grundværdier fra 12,29 til 15,0 ‰: 7 mio. kr. i 2012
3) hvad vil andelen være for Aarhus Kommune, hvis en ny regering tilbageruller skattelettelser for alle indkomster over
500.000 kr. – og giver de øgede skatteindtægter som bloktilskud til velfærdsaktiviteter i kommunerne?
Svar: Borgmesterens Afdeling har ikke mulighed for at besvare
spørgsmålet på det foreliggende grundlag. Dels vil det være nødvendigt at præcisere hvilke skattelettelser eller skattereformer, der er tale
om. Dernæst ligger ekspertisen til at vurdere sådanne konsekvenser
hos staten (SKAT) og ikke længere hos kommunerne.
Besvarelse af spørgsmål omkring konsekvenser af skatteforhøjelser
Side 3 af 3