12
Ideer
# 29 19. juli 2013
Weekendavisen
Ældreliv. Teknologi kan fremme velfærden hos ældre og holde sygdom på afstand, hvis den er et middel til fællesskab og tæt knyttet til
deres livserfaring. Og hellere lavteknologi end højteknologi, tak.
Hellere billard
Af REGNER HANSEN
K
ommuner presser ældre til at købe
upopulære robotstøvsugere, lød
budskabet i en nyhedshistorie for
nylig. Motivet er, forstår man, at
spare på hjemmehjælpen.
De ældre udgør en voksende andel af befolkningen, og resten af os, de erhvervsaktive
især, har kanske en tendens til at opfatte dem
som en byrde. Vi rækker ud efter avanceret
teknologi for at mindske den samfundsøkonomiske belastning. Og i det omfang, vi
inddrager de ældre i overvejelserne, er det ofte
med formaninger om, at de skal gøre en indsats hver især for at holde sig sunde og raske.
Budskabet om såkaldt aktiv aldring er snævret
ind til sundhed, og det er individualiseret.
Du skal ud at gå! Du skal spise groft! Du skal
kvitte smøgerne!
Hvad om man undersøgte sundhed på de
ældres egne præmisser? Hvad om man udvidede sundhedsbegrebet, så det kommer til at
handle om ældre, som er aktive i fællesskab
med andre, følgelig minimerer risikoen for
ensomhed, og på den måde får bedre velfærd,
herunder bedre sundhed? Hvad om vi anskuer
teknologi bredere end som et højteknologisk
send-robotterne-ind fix?
Sådan tænkte etnolog Aske Juul Lassen, og
han gjorde krydsfeltet mellem aktiv aldring,
fællesskab og velfærdsteknologi til genstand
for et forskningsprojekt. Aske Juul Lassen
er nu så langt med sin ph.d.-afhandling, at
han er parat til at dele ud af konklusionerne.
Weekendavisen møder ham på Center for
Sund Aldring i Københavns Universitets labyrintiske Søndre Campus-bygninger på Amager.
»Allerede tilbage i 1950erne og 1960erne
begyndte man at blive opmærksom på, at
alderspyramiden ville vende sig om med
tiden, og at vi ville få en betydelig gruppe af
ældre. Der er kommet to store modeller til at
håndtere den nye situation – nye, innovative
teknologier og et mere aktivt ældreliv. Mit
perspektiv er, at jeg gerne vil forsøge at forstå
teknologi på en anden måde. Jeg vil hellere se
på eksisterende praksisser – hvad der er givtigt
for de ældre – end jeg vil indføre radikalt anderledes teknologier. Og jeg vil gerne forsøge
at forstå de ældre på en anden måde, nemlig
ud fra deres egen, aktive hverdag,« siger Aske
Juul Lassen. Han var glimrende rustet til
opgaven: Etnologi er studiet af menneskers
kultur og dagligliv.
SÅ Aske Juul Lassen kravlede ned fra elfenbenstårnet og tog ud på feltarbejde i aktivitetscentre for ældre i henholdsvis Gladsaxe
nordvest for København og Dragør længere
sydpå på Amager. Begge centre er mødesteder for selvhjulpne ældre, som for de flestes
vedkommende bor i eget hjem. Der er en
vifte af aktiviteter, og flere hundrede brugere.
Kommunen sørger for rammerne i begge
tilfælde, mens det er de ældre selv, der driver
aktiviteterne. De ældre skaber deres eget rum,
hvilket er en vigtig pointe, forklarer han.
Aske Juul Lassen udvalgte få aktiviteter –
billard, smedearbejde og pilates-træning, og
med lavere prioritet motionstræning og banko
– og her observerede han deltagerne i forløb.
Han blev særligt optaget af billard. 10-15
mænd mellem 70 og 95 år mødes dagligt
om bordet med det grønne klæde, keglerne
og kuglerne. I billardrummet opstår der en
rytme. Der er tre borde og plads til fire ved
hvert bord ad gangen, som støder deres stød,
sætter kegler op og tager sig af scoren. De
oversiddende snakker, kigger på, drikker øl.
»Billard er et eksempel på en god aldringsteknologi,« siger Aske Juul Lassen. Han
understreger, at han definerer teknologi i den
klassiske græske forstand: teknologi som en
systematisk måde eller evne til at skabe noget.
»Der er en masse aktivitet i billardrummet.
Det er et spil, der veksler mellem det aktive og
det passive, og derfor kan de ældre blive ved i
mange timer. Det er en fysisk præstation. Der
er også et socialt aspekt. Det er et fællesskab,
og de ældre rent ud hygger sig,« siger han.
Smedearbejdet minder om billard i sin
vekslen mellem at være aktiv og passiv, oplyser
han. Det er også socialt. De ældre bruger tek-
Der er en masse aktivitet
i billardrummet. Det er et
spil, der veksler mellem det
aktive og det passive, og
derfor kan de ældre blive
ved i mange timer. Det er
en fysisk præstation. Der
er også et socialt aspekt.
Det er et fællesskab, og de
ældre rent ud hygger sig.
nologien til at skabe med. Det er typisk gamle
håndværkere, mænd, der fortsætter med deres
håndværksidentitet på et værksted, hvor nogle
af maskinerne er doneret af deres tidligere
arbejdsplads. De laver alt fra vejrhaner og
havelåger til båddele.
Pilates er anderledes. Deltagerne er langt
overvejende kvinder omkring 70 år, der er
konstant aktive i en halv time – det vil sige i
en kort periode. Nogle af dem bruger pulsmålere og anden teknologi. Her er der ingen
vekselvirkning mellem at være aktiv og passiv.
Kvinderne taler indbyrdes om personlige
ting, men de møder omklædt, og der opstår
ikke samme sociale rum som ved billard og
smedearbejdet.
»Alt skal ikke være billardborde. Men det
kan være en idé at brede de dynamikker, der
fungerer, ud til andre former for aktiv aldring.
For eksempel er det tydeligt, hvordan det
aktive og passive er hinandens forudsætning.
’Aktivitet’ er ikke noget, man skal have de
ældre til at gøre. De gør det allerede. Således
bør man formentlig ikke have fysisk aktivitet
som endemål, når man laver initiativer for
ældre,« siger han.
»Billard er et eksempel på en god aldringsteknologi,« mener forskeren Aske Juul Lassen. Her spilles der på Vanggaardcentret i Aarhus.
FOTO: FLEMMING KROGH/SCANPIX
LAYOUT: ANETTE RIEMANN
»Måske bliver der drukket øl og røget, når
de ældre er sammen i centrene. Det kan være
formålstjenligt med et bredere sundhedsbegreb, der fokuserer mere på livskvalitet
og velfærd end bare på fraværet af sygdom,«
tilføjer han.
Aske Juul Lassen lavede desuden timelange
interviews med de ældre om deres brug af
aktivitetscentret, centrets betydning for dem
og deres liv generelt – og deres opfattelse af
sundhed og sygdom specifikt.
»Den aktive aldring i fællesskaber synes at
fjerne fokus hos de ældre på sygdom. Det er
meget udbredt med kroniske sygdomme hos
folk, som er meget gamle. Men mine observationer og interviews tyder på, at mange af
de ældre fra projektet ikke giver sig hen til
sygdommene. De er for aktive til at tænke på
skavankerne. De får ikke en sygdomsidentitet,« siger Aske Juul Lassen. Han opfordrer til,
at bestræbelserne på at indføre teknologi også
koncentreres om aktive fællesskaber og ikke
kun på at udvikle teknologier til at håndtere
sygdomme.
ASKE Juul Lassens kommende ph.d.afhandling omfatter også en undersøgelse af
ny, innovativ teknologi, der har til formål at
give ældre en bedre livskvalitet. Han var en
del af et projekt under Lev Vel, et partnerskab mellem Væksthus Hovedstadsregionen
og det private Alexandra Instituttet, som
arbejder med forskningsbaseret innovation.
Finansieringen kommer fra Forsknings- og
Innovationsstyrelsen.
I Lev Vel-regi er der blandt andet
eksperimenteret med robotteknologiske
fliser – dansefliser, som oplyses på skift i
farver og styrker balance og hjerte-kredsløb;
online-fællesskab i et sundhedshus; og en
it-baseret vandrestav med lyddokumenter og
præstationsregistrering, som kan deles med
andre stavgængere. Ifølge Aske Juul Lassens
analyse er det en udfordring for de målrettede
teknologier at finde en balance mellem fysisk
aktivitet og fællesskab – og at henvende
sig til ældre uden at være for teknologisk
komplicerede.
Apropos teknologi: Aske Juul Lassen har
også undersøgt ældres forhold til teknologi.
Han når frem til, at de ældre falder i tre kategorier: Ældre, der er skræmt af teknologi og
ikke vil vide af det. Ældre, der begrænser teknologi til bestemte steder og tidspunkter (for
eksempel har de pc’en stående ovre i hjørnet
i stuen og tænder den kun lejlighedsvis). Og
ældre, der integrerer anvendelsen af teknologi
i hverdagen på stort set samme måde som
yngre.
Teknologien fungerer bedst for hovedparten af de ældre, når den er knyttet til de
ældres hidtidige interesser, konstaterer han –
slægtsforskning, fotografering og kontakt til
børnebørn via Facebook og Skype.
»Det er ikke sådan, at ældre nægter at
bruge ny teknologi. De har bare rigtig svært
ved det,« siger han og opfordrer til at sigte
lavt med teknologi – og møde de ældre dér,
hvor langt hovedparten af dem befinder sig.
Øvelsen bør gå ud på at stimulere fællesskaber
med teknologi, også gerne ny teknologi, der
ligger tæt på de ældres hverdag og livserfaring. Lavteknologi såsom billard er ofte bedre
end højteknologi. Og nye former for digital
teknologi skal indføres med omtanke, fordi
den overstiger de fleste ældres formåen. Det
digitale er radikalt anderledes, end hvad de
kender. Det er et helt andet sprog.
KORREKTUR: FLEMMING GERTZ