0. - 7. klasse / DANS DANS I KLASSENS TIme Afspil danseinstruktionen trin-for-trin på klassens smartboard/computer. Afspil hvert trin et par gange og gå derefter videre til næste trin, indtil eleverne har lært hele dansen. Der er en let dans (Dans 01) og en dans for de øvede (Dans 02). 0. - 7. klasse / DANS FRIKVARTERSDANS Det er vigtigt at bevæge sig i frikvarteret og gerne være fælles om det. Som et alternativ til fodbold og fangelege kan eleverne se hele dansen eller gennemgangen trin-for-trin på smartboard/computer og danse sammen i frikvarteret, så alle får sig rørt. 0. - 7. klasse / DANS BØRN LÆRER BØRN Lad mindre grupper af elever indstudere enkelte grundtrin: gruppe 1 øver trin 1 osv. i fx 10 minutter. Lad derefter de enkelte grupper instruere klassen på skift i de forskellige grundtrin, til hele dansen er ”gennemgået” af eleverne selv. 0. - 7. klasse / DANS DANS SOM LEKTIER Giv eleverne dansetrin for som lektier fra den ene dag til den anden. Sørg for, at de kender webadressen gomuuhh.dk, så de kan danse ved hjælp af computeren derhjemme. 0. - 7. klasse / DANS DANS I DET FRI Dans kræver ikke noget særligt af omgivelserne. Prøv at tage eleverne med ud i det gode vejr og brug en time på at danse i skolegården eller på boldbanen. Det gør dansen mere fri. 0. - 7. klasse / DANS DANS FOR ANDRE TIL skolEFEST, KLASSEFEST, SKOLEUNDERHOLDNING M.M. Når eleverne har indstuderet dansetrinene og kan danse hele dansen, kan de optræde med den. De kan både bruge musikken, som ligger frit tilgængelig, eller de kan bruge et stykke musik med samme ”rytme”, de selv har valgt. Dansene er så nemme, at langt de fleste børn vil opleve succes med at lære dem. 0. - 7. klasse / DANS IDRÆTSMODUL Dans er en af de sportsaktiviteter, der giver rigtig mange skridt og meget bevægelse. Dansen er for de fleste børn en fri og underholdende måde at udtrykke sig på. Instruktionsvideoerne er lavet, så de kan bruges umiddelbart og der er materiale nok til et par timers idrætsundervisning. Lad eleverne følge instruktionsvideoerne og dans sammen med dem.
© Copyright 2024