1. No category

Borgernes kendskab og brug
- Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens
Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje
Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg
1
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Undersøgelsen for Tænketanken: formål, forløb og kilder
Kendskab til digitale bibliotekstilbud
Betydningsfulde faktorer for kendskabsgrad
Brugserfaring
Betydningsfulde faktorer for borgernes brugstilbøjelighed
Brugernes generelle tilfredshed med de digitale tilbud
Betydningsfulde faktorer for digital tilfredshed
Efterspørgsel og prioritering
Konklusion
Spørgsmål
2
Grundlag for præsentation
•
Resultater fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker (TT)
•
Endnu ikke offentliggjort segmenteringsanalyse bl.a.
omhandlende digitale bibliotekstilbud.
•
Kildehenvisning: Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken
Fremtidens Biblioteker, 2014. Projektet er gennemført med tilskud
fra Kulturstyrelsens udviklingspulje.
3
1. Tænketankens undersøgelse: formål,
forløb og kilder
4
1. Undersøgelsens formål
1.
2.
3.
4.
Vidensgrundlag for at arbejde kvalificeret målrettet med
forskellige borgere i kommunikation, tilstedeværelse (tid og sted),
formidling og udvikling og tilpasning af tilbud
Strategisk: Øge brugerandele, brugertilfredshed og udvikle
differentierede tilbud. Partnere, politikere, frivillige m.fl.
Ledelsesmæssigt: Kompetenceudvikling og interne processer,
så ledere og medarbejdere kan matche og være lydhøre overfor
målgrupper
Leveringsmæssigt: Med viden om persontyper og præferencer
formidle præcist og målrettet i udstilling, præsentation og konkret
vejledning og betjening.
5
1. Undersøgelsens forløb og kilder
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Foranalyse: 21 MBA undersøgelser, 30.000 respondenter
Personinterviews borgere, politikere og eksperter (stakeholders)
Spørgeskemaundersøgelse: 2.000 danskere
Kvantitativ segmenteringsanalyse (klyngeanalyse)
Mini workshop i følgegruppe
Fokusgruppe- og personinterviews i segmenter
Workshop bibliotekssektor
Samlet rapportering og idékatalog primo 2014
National udbredelse 2014.
Gennemført med tilskud fra Kulturstyrelsens udviklingspulje.
6
2. Kendskabet til digitale bibliotekstilbud
7
Borgernes kendskab til digitale tilbud
8
Manglende kendskab til digitale bibliotekstilbud
Andel borgere der ikke kender bibiliotekernes digitale tilbud
Senioren
80%
Moden kvinde fra lavere middelklasse
74%
Nørden
56%
Børneforældre over 30
49%
Individualisten
49%
Unge arbejdere
37%
Unge børneforældre
35%
Den kulturelle superbruger
19%
Unge videregående udd.
17%
Unge på ungdomsudd.
9%
Alle (Gennemsnit)
47%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
9
”Jeg vidste faktisk ikke der var noget andet end
søgefunktion. Jeg tror ikke, man får nok viden om,
hvor mange muligheder der er.”
Ung kvinde under uddannelse, bruger
”Jeg ved egentlig godt, det er der, men glemmer det,
når man skal til at bruge det – mere viden om
tjenesterne ville være en hjælp”.
Ung børneforælder, kvindelig bruger
10
3. Faktorer bag kendskabsgrad
11
Model for kendskabsgrad
Fysisk
bibliotek
(0,33)
Forklaringsevne=26%
Inspiration fra
hjemmeside
(0,18)
Kvinde
(0,02)
Kendskab
netbib
Uddannelse
(0,12)
Digitalisering
(0,13)
Ift nyere digitale medier: apps til smartphones
og tablets, sociale medier og digital
underholdning (netflix, spotify…)
12
4. Brugserfaring
13
14
4. Brugserfaring: meget eller lidt?
1.
Andel danskere der er månedlige brugere af:
•
Bibliotekernes digitale tjenester: 14%
•
Andre digitale tjenester (Spotify, Netflix m.v.): 41%
•
Apps på smartphone, iphone, tablet: 71%
•
Folkebibliotekernes hjemmesider: 33%
•
Folkebibliotekernes fysiske tilbud: 36%
15
5. Faktorer bag tilbøjelighed til brug af
digitale bibliotekstilbud
16
5. Brugstilbøjelighed og e-indeks
•
Udarbejdet “e-indeks”, der måler i hvor høj grad man er i målgruppen
for bibliotekets digitale tilbud. Baseret på:
•
Kendskab til digitale bibliotekstilbud
•
Nutidig brugsadfærd af digitale bibliotekstilbud
•
Interesse for digitale bibliotekstilbud
•
Motivering af fremtidig interesse for biblioteker all in all
17
Model for brugstilbøjelighed målt på e-indeks
Fysisk
bibliotek
(0,44)
Forklaringsevne=33%
Læser
skønlitteratur
(0,02)
Inspiration fra
hjemmeside
(0,15)
e-indeks
Kvinde
(0,04)
Digitalisering
(0,12)
Uddannelse
(0,06)
Ift nyere digitale medier:
apps til smartphones og
tablets, sociale medier og
digital underholdning
(netflix, spotify…)
Indkøb via
nettet
(0,08)
18
6. Tilfredshed med de digitale tilbud
19
20
”Det fungerer super godt (at bestille over nettet), der er ikke
noget, jeg kan sætte fingeren på, der ikke fungerer.”
kvindelig kulturel superbruger
”Der er en dårlig søgedatabase i København, simpelthen
elendig. Dårlige krydsreferencer – du kan søge på en ting og
så af omveje finde frem til det, du ville have fat i i første
omgang. Fx nogle af bindene mangler i en serie og så søger
man lidt rundt og pludselig er alle bindene der – det er for
ringe lavet”.
Mandlig nørd, bruger
”Lydbøgerne er meget besværlige også at downloade til fx
min mors helt almindelige mp3-afspiller. Jeg måtte hacke
systemet og fjerne det her DRM – det er jo ikke alle, der kan
det”.
Mandlig Nørd, ikke-bruger
21
De der er kritiske (i den voksne gruppe) overfor bibliotekets digitale
løsninger er også kritiske i forhold til andre offentlige digitale løsninger.
Meget blandede holdninger til, hvordan det fungerer med at søge
og reservere elektronisk, særligt brugerne over 30 har problemer.
”Jeg låner ikke over nettet, jeg bestiller. For det er
desværre blevet sådan, at man ikke kan låne
hjem til sin ”e-book-reader”. Nu købte jeg netop
en der kunne matche biblioteket og så holdt de op
med det.”
Kvindelig kulturel superbruger
22
7. Faktorer for digital tilfredshed
23
Model for digital tilfredshed
Kendskab til
Bibliotek.dk
(0,21)
Forklaringsevne=28%
Mulighed for at
bidrage aktivt
(0,25)
Kendskab til
eReolen.dk
(0,10)
Digital
tilfredshed
Inspiration fra
hjemmeside
Kendskab til
Filmstriben.dk
(0,15)
(0,12)
Oplysning om
samfundsforhold
(0,11)
Kendskab til
Netlydbog.dk
(0,09)
24
8. Efterspørgsel og prioritering
25
Interesse for e-ressourcer i hvert segment
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)
Den kulturelle superbrugeren
56%
Unge videregående udd.
34%
Unge børneforældre
29%
Unge på ungdomsudd.
28%
Børneforældre over 30
19%
Unge arbejdere
18%
Individualisten
16%
Nørden
14%
Senioren
Moden kvinde fra lavere middelklasse
1%
0%
Alle (gennemsnit
19%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
26
Prioritet nr. 4 - men der er forskelle
mellem forskellige borgere…..
27
28
9. Ansats til konklusion
29
Konklusion:
•
•
•
Digitale tilbud halter (endnu) efter fysiske tilbud mht kendskab, brug og
efterspørgsel
Når borgerne først går i fælden og bruger, er de generelt tilfredse
Afgørende for borgernes kendskab, brug, præference og tilfredshed:
•
Det fysiske bibliotekstilbud
•
Det enkelte folkebiblioteks evne til at inspirere på sin hjemmeside
•
Interesse for littereratur m.v.
•
Digitaliseringsgrad.
Lettere at afsætte mere til eksisterende kunder end til nye kunder!
30
Konklusion: Hvad ved vi endnu ikke?
•
•
•
•
•
Effekt af store kampagner, links og reklamer
Effekt af nye tilbud der præcist rammer målgruppers behov
Effekt af kvaliteter ved de enkelte tilbud
Borgernes behov, ønsker og nærmere oplevelse af de enkelte tilbud
Forskellig efterspørgsel de lokale biblioteker imellem
•
Tilbud om spørgsmål i Moos-Bjerre biblioteksrunde 2014! – kan kaste
lys over nogle af videnshullerne!
31
10. Spørgsmål
32