PCDH19 - Forskning - Epilepsihospitalet

Den genetiske baggrund
Rikke Steensbjerre Møller, Post. Doc.
Oversigt
•
Lynkursus i cellebiologi og genetik
•
Arvegangen ved PCDH19
•
Vore erfaringer med PCDH19
•
Hvad er PCDH19?
•
Hvorfor giver mutationer i PCDH19 epilepsi?
•
Hvorfor bliver drenge ikke syge?
•
Hvorfor er der kvindelige anlægsbærere der ikke bliver syge?
•
Forskningsprojekter
www.epilepsihospitalet.dk
Baggrund
• Genetiske faktorer spiller en stor rolle i udviklingen af
epilepsi
• Idiopatiske epilepsier (IE) antages at udgøre omkring
halvdelen af alle epilepsier
• Traditionelt opfattes IE som epilepsi af ukendt ætiologi og
patogenese, men nu også mere som epilepsi med en
genetisk baggrund
• Det lykkes kun at finde en genetisk årsag hos 2-5%
www.epilepsihospitalet.dk
Cellen
• Celler er de strukturelle og funktionelle enheder som alle
levende organismer består af
• Mennesket består af op til 100,000,000,000,000 celler
Røde blodlegemer
Ægcelle
www.epilepsihospitalet.dk
Sædceller
Cellen
•
Hver celle er en hel verden for sig
•
Den kan:
– Optage næring
– Omdanne denne til energi
– Udføre specialiserede opgaver
– Reproducere sig selv
– Hver celle indeholder forskrifter
for hvordan disse aktiviteter skal
udføres
www.epilepsihospitalet.dk
Cellens enkeltdele
• Det genetiske materiale i en
kerneholdig celle er opdelt i små
enheder – generne
• Hos mennesket er det genetiske
materiale primært inddelt i
lineære DNA-molekyler –
kromosomerne
www.epilepsihospitalet.dk
Kromosomer
www.epilepsihospitalet.dk
•
Kromosomer kan
sammenlignes med
kogebøger
•
46 kromosomer
•
23 par
– 1-22 + 1 sæt
kønskromosomer
•
XX for en kvinde
•
XY for en mand
Kromosomer og gener
kromosomer
gener
www.epilepsihospitalet.dk
DNA og gener
•
Ca. 25.000 gener (opskrifter)
•
DNA består af 4 forskellige
baser (bogstaver)
A (adenin), T (thymin),
C (cytosin) og G (guanin)
•
3 baser i træk svarer til én
bestemt aminosyre (ord)
•
Flere aminosyrer på rad svarer
til ét bestemt protein (færdig ret)
www.epilepsihospitalet.dk
Mutationer
•
Mutation: forandring i en celles arvemateriale
•
En genmutation er en ændring i et gens DNA
Mor
er
fed siger far
•
Udskiftningen af én base (bogstav) med en anden
(punkt-mutation), medfører, at proteinet, bliver
ændret i én aminosyre (ord) (missense-mutation)
Mor
er
fed siger far
– Indiske gæs, der i stor højde passerer
Himalaya under trækket, har pga. en enkelt
punktmutation - hæmoglobinmolekyler med
betragtelig øget iltbindingsevne
•
Hvis en base falder ud, eller en ny kommer til, vil
aflæsningen forskydes, og proteinet ændres i de
følgende aminosyrer, en såkaldt frame shiftmutation
Mor ryger fed siger far
Mor
er
fed
Mso
re
rfe dsige rfa
www.epilepsihospitalet.dk
r
Missense mutation
Genet koder for:
• Missense mutation
makron
www.epilepsihospitalet.dk
Tilfældighedernes spil
•
Alle nyfødte har ca. 10 nyopståede mutationer
•
I langt de fleste tilfælde har disse mutationer ingen betydning
– Rammer udenfor gener
– Gener uden vigtig betydning
– Tavse mutationer
•
Fører til sygdom hvis mutationen sidder et uheldigt sted i et
vigtigt gen, feks PCDH19
•
Mutationer i PCDH19 blev associeret med epilepsi i 2008
www.epilepsihospitalet.dk
Stamtræer
• Rask kvinde
• Rask mand
• Syg kvinde
• Rask mandlig anlægsbærer
www.epilepsihospitalet.dk
www.epilepsihospitalet.dk
PCDH19
•
Protocadherin 19
•
X-kromosomet
•
Koder for et transmembrant protein der
formodes at være involveret i calcium
afhængig celle-celle adhesion og /eller
celle-celle signalering
•
Den biologiske rolle er ukendt
•
Hovedsageligt udtrykt i central nerve
systemet
www.epilepsihospitalet.dk
Arvegang
•
Piger har 2 X-kromosomer
•
Drenge har 1 X-kromosom
•
Kun piger bliver syge
•
Mænd kan være raske anlægsbærere
•
Kvindelige anlægsbærere vil have 50% risiko for at give mutationen
videre til sine børn
•
Mandlige anlægsbærere vil give mutationen videre til alle sine piger og
aldrig til drengebørn
www.epilepsihospitalet.dk
Arvegang - mosaicisme
•
Ved nyopståede mutationer, anses
gentagelsesrisikoen i reglen for at
være negligeabel
•
Gonade mosaicisme: tilstedeværelse
af to genetisk forskellige
kønscellelinjer hos den ene af i øvrigt
raske forældre
•
Er beskrevet hos få familier med
PCDH19 mutationer
•
Prenatal diagnostik
Ingen
Ingen
mutation mutation
www.epilepsihospitalet.dk
PCDH19 familier
• > 120 piger med PCDH19 mutationer er blevet
rapporteret
• Nyopstået i 30 piger
• Nedarvet hos 42
• Mosaicisme er set hos 2 familier
• Nedarvningen hos de resterende er ukendt
www.epilepsihospitalet.dk
Vore erfaringer med PCDH19
• Vi har testet 18 piger med epilepsi
– 6 har en mutation i genet
Mor
er
fed siger far
• Dvs en hit-ratio på (6/18) ca 30%
Mor ryger fed siger far
• Mellem 2 og 18 år
– 4 er familiære
– 2 de novo (nyopståede)
Mor
www.epilepsihospitalet.dk
far
Vore erfaringer med PCDH19
• I de 6 danske PCDH19 familier er der
– 12 piger der har eller har haft epilepsi
• 4 er voksne velfungerende og anfaldsfri
– 3 raske kvindelige bærere
– 3 mandlige bærere
www.epilepsihospitalet.dk
PCDH19 - kendetegn
•
Gns. Alder ved anfaldsdebut var 14 måneder (fra 6mdr –6 år)
•
Første anfald var en feberkrampe
(3/12, 25%)
•
Ophobning af anfald
(11/12, 92%)
•
Status epileptikus
(5/12, 42%)
•
Normal udvikling før anfaldsdebut
(12/12, 100%)
•
Udviklingshæmning efter anfaldsdebut
(8/12, 67%)
•
Aggressiv adfærd
(8/12, 67%)
•
Autistisk adfærd
(5/12, 42%)
•
Initielle EEG’er var normale
(10/12, 83%)
www.epilepsihospitalet.dk
Anfaldsfrekvens og outcome
•
Anfaldstyper: febrile og afebrile hemikloniske, GTK, myoklonier,
toniske, kloniske, absencer og fokale anfald
•
Anfaldsfrekvensen var størst i de første år
•
Hovedparten havde klynger af anfald
•
Større tendens til ophobning af anfald under febril sygdom
•
Over tid er anfaldsfrekvensen faldet til årlige klynger af anfald hos
8/12 (67%) - 4/12 har været anfaldsfri i mere end 10 år
•
4/12 (25%) har månedlige klynger af anfald
www.epilepsihospitalet.dk
Hvad er PCDH19?
www.epilepsihospitalet.dk
PCDH19
• Et af flere cellulære
adhæsionsmolekyler
• Er med til at binde
nervecellerne sammen
og er involveret cellecelle kommunikation
www.epilepsihospitalet.dk
• 66 forskellige mutationer i genet er
beskrevet på verdensplan
• Hver familie har sin egen mutation
2
Exon 1
3
4
5
6
―COOH
NH2―
1
SP
23
238 239
129 130
EC1
EC2
453 454
346 350
EC3
EC4
563
EC5
569
672
EC6
EXTRACELLULAR
L25P
K26NX4
S28X
E48X
L81R
Q85X
E118X
K120RfsX3
D121N
D124N
S139_A141dup
A142PfsX70
T146R
Y154X
Y166X
T169SfsX43
T169_L173del
E172GfsX54
L190R
E199Q
H203P;F206C
F206Y
I208AfsX15
D233X
P236S
Y243X
S246G
E249D
D266H
E267K
S276P
E287X
D320GfsX22
N340S
D341E
N347KfsX23
Y366LfsX10
D377H
E398X
T404I
E414Q
L433P
Q434EfsX11
V441E
I508HfsX15
G513R
L543P
N557K
P561R
P567L
1148
679 700
CP
TM
INTRACELLULAR
D618N
L640R
S671X
S674LfsX2
L677FfsX41
Y713X
www.epilepsihospitalet.dk
c.2617–1GA (splice site)
F878TfsX5
R886X
c.2675–6AG (splice site)
E900RfsX8
D968EfsX18
Hvorfor giver mutationer i PCDH19 epilepsi?
Hvorfor bliver drenge ikke syge?
www.epilepsihospitalet.dk
X-inaktivering
•
Den genetiske forskel på hunkøn og hankøn udgøres
af de såkaldte kønskromosomer
•
Piger har 2 X-kromosomer, mens drenge har et Xog et Y-kromosom
•
X-kromosomet er meget genrigt, mens Ykromosomet kun indeholder få gener. Et af disse er
ansvarlig for, at der anlægges testikler
•
I hver af en piges celler er kun det ene X-kromosom
aktivt fungerende, mens det andet er inaktivt
•
Hvilket der er aktivt i en bestemt celle, afgøres
allerede i fostertilstanden og ændres ikke i løbet af
livet
www.epilepsihospitalet.dk
X-inaktivering
•
Normalt er det ene X-kromosom aktivt i ca.
halvdelen af legemets celler, og det andet aktivt i
den anden halvdel af cellerne
•
Man siger, at inaktiveringen er tilfældig
•
Hvis en pige har en PCDH19 mutation på det ene
X-kromosom, vil den altså kun blive udtrykt i den
halvdel af cellerne, hvor dette X-kromosom er
aktivt
•
Den anden halvdel af cellerne med det normale
X-kromosom vil fungere normalt
•
Hos drenge, der jo kun har ét X-kromosom, vil
sygdomsgenet udtrykkes i alle cellerne
www.epilepsihospitalet.dk
Mænd vs. kvinder med PCDH19
Kvinde med PCDH19 mutation
Celle 1
Celle 2
Mand med PCDH19 mutation
Celle 1
www.epilepsihospitalet.dk
Celle 2
Mænd vs. kvinder med PCDH19
•
Eksistensen af både PCDH19 protein- Kvinde med PCDH19 mutation
positive og negative celler i kvinder
menes at forstyrre den PCDH19
medierede celle-celle kommunikation
•
Den forstyrrede celle-celle
kommunikation menes at føre til
epilepsi
•
Ved mænd forventes det at kroppen
finder alternative signaleringsveje
•
Evt kompenserer PCDH11Y for PCDH19
Celle 1
www.epilepsihospitalet.dk
Celle 2
Hvorfor er der kvindelige anlægsbærere der ikke bliver syge?
Kvinde med PCDH19 mutation
og random X-inaktivering
Celle 1
Celle 2
Kvinde med PCDH19 mutation
og skæv X-inaktivering
Celle 1
www.epilepsihospitalet.dk
Celle 2
Opsummering
•
PCDH19 sidder på X-kromosomet
•
Koder for et adhæsionsmolekyle der spiller en rolle i celle-celle adhæsion samt cellecelle kommunikation
•
Piger har 2 X-kromosomer, mens drenge har et X- og et Y-kromosom
•
I hver af en piges celler er kun det ene X-kromosom aktivt fungerende, mens det
andet er inaktivt
•
Eksistensen af både PCDH19 protein-positive og negative celler i kvinder menes at
forstyrre den PCDH19 medierede celle-celle kommunikation
•
Piger med mutation i genet har øget risiko for at få epilepsi m.m.
•
Mænd kan være raske anlægsbærere
•
Kvindelige anlægsbærere vil have 50% risiko for at give mutationen videre til sine
børn
•
Mandlige anlægsbærere vil give mutationen videre til alle sine piger og aldrig til
drengebørn
www.epilepsihospitalet.dk
Forskningsprojekter
• Tidligere diagnostik
• Hvad er funktionen af PCDH19 i hjernen
• Hvorfor får man epilepsi
• Bedre behandlingsmuligheder
• Vektorterapi
www.epilepsihospitalet.dk