kapitel 9

9.0
Navngivning, rulleliste og opslag
9.0
Navngivning,
rulleliste
og opslag
Kørselsgodtgørelse
I firmaet Hurtigt og Nemt A/S kører sælgerne en hel del i
forbindelse med deres salgsarbejde. Hver måned skal de udfylde en køreseddel for at få kørepenge. Firmaet har lavet en
formular, så det er nemt for medarbejderne at udfylde køresedlen. Du skal nu se på hvorledes en sådan køreseddel laves.
For at lave køresedlen så den er nem at udfylde for medarbejderne, er der benyttet flere forskellige faciliteter i Excel
som du undervejs skal stifte bekendtskab med. I kapitlet vil
der blive brugt funktionen LOPSLAG. Desuden vil kapitlet
omhandle
•
•
•
•
•
•
Navngivning af celleområder
Fremstilling af rulleliste
Formatering af dato
Datavalidering
Beskyttelse af et ark
Beskyttelse af en projektmappe
Køreseddel
Først skal køresedlen laves. Den kan udformes på mange
forskellige måder. Du skal starte med at lave et Excel-ark som
angivet på figur 9.1 nedenfor. Da det skal være så nemt for
medarbejderne at udfylde køresedlen som muligt, skal du
tilføje nogle ting. Først tilføjes et nyt ark med data i samme
projektmappe. Dette gøres ved at klikke på et nyt faneark nederst til venstre og tilføje dataene i det nye ark. Se figur 9.2.
100
kapitel 9
Navngivning, rulleliste og opslag
Figur 9.1 Blanket til
kørselsgodtgørelse.
Figur 9.2 Faneblade
over Excel-ark i projektmappen.
Dataene der skal indføjes, kan du se på figur 9.3. Herefter
skal du navngive nogle celleområder.
Figur 9.3 Medarbejdernes data.
Navngivning
Det første der skal navngives, er celleområdet med medarbejdernes navne. Marker cellerne A4 til A11 på dataarket.
Libris.dk
101
Figur 9.5 Valg af
Datavalidering.
I navnefeltet skriver du ”navn”. Se figur 9.4. Tryk enter.
Celleområdet A3 til A11 har nu fået navnet: ”navn”. Det
betyder at ordet ”navn” herefter vil referere til celleområdet
A3 til A11.
Figur 9.4 Navngivning
af celleområde.
På tilsvarende måde skal du lave et celleområde med navnet
”numre” der refererer til celleområdet A4 til C11. Marker
cellerne A4 til C11 på dataarket. I navnefeltet skriver du
”numre”. Tryk enter. Celleområdet A4 til C11 har nu fået
navnet: ”numre”. Det betyder at ordet ”numre” herefter vil
referere til celleområdet A4 til C11.
Rulleliste
Du skal nu lave en rulleliste i celle B5 på arket med køresedlen. Marker cellen B5. Under fanen Data i gruppen Dataværktøjer vælges Datavalidering. Se figur 9.5. Vælg Datavalidering i den lille menu der fremkommer. Du får nu en
dialogboks. I feltet ved Tillad vælges Liste fra rullelisten.
102
kapitel 9
Navngivning, rulleliste og opslag
I feltet ved Kilde skriver du blot ”=navn”. Husk lighedstegnet. Se figur 9.6.
Figur 9.6 Kriterier for
datavalidering.
Du har jo netop sørget for at referencen navn refererer til
celleområdet A3 til A11, hvor alle medarbejdernes navne er
oplistet. Klik på OK. Når du klikker på cellen B5, er der lige
til højre for cellen kommet en lille pil.
Når cellen skal udfyldes med navn, skal medarbejderen klikke på den lille pil og vælge det rigtige navn. Det er da let. Se
figur 9.7.
Figur 9.7 Pil til frembringelse af rulleliste.
Felterne med cpr-nummer og tjenestenummer skal også udfyldes. Det kan du få Excel til at gøre automatisk ved brug af
LOPSLAG.
Figur 9.8 Indsættelse
af opslags og referencefunktioner.
Libris.dk
103
Figur 9.9 Funktions­
afgumenter til
LOPSLAG.
LOPSLAG.
Får at få udfyldt felterne med cpr-nummer og tjenestenummer automatisk af Excel skal du benytte funktionen LOPSLAG. På de følgende figurer kan du se, at navnet Erik Ellevild Ejegod er valgt i celle B5.
I celle B5 vælges Erik Ellevild Ejegod fra rullelisten. Marker
celle B6. Under fanen Formler i gruppen Funktionsbibliotek vælges menuen Opslag og reference. Se figur 9.8.
I den rulleliste der fremkommer, vælges funktionen LOPSLAG. Du får nu en dialogboks. Se figur 9.9.
I feltet ved Opslagsværdi skriver du B5. Det er cellen hvor
navnet er angivet, og det er navnet vi bruger til opslaget for
at finde cpr-numret.
Figur 9.10 Resultat af
funktionen LOPSLAG.
104
kapitel 9
Navngivning, rulleliste og opslag
I feltet ved Tabelmatrix skal du skrive ”numre”. Her skal
der ikke være tegnet = foran. Navnet numre refererer til celleområdet der indeholder navne og cpr-numre. I feltet ved
Kolonneindeks_nr skal du skrive 2, fordi cpr-numrene er i
kolonne 2.
I feltet ved Lig_med skal du skrive Falsk. Det betyder, at
Excel kun vil angive et cpr-nummer, hvis celle B5 indeholder
et navn, der er nøjagtig magen til et af navnene i tabelmatricens første kolonne, altså i kolonne A i arket med data. Klik
på OK.
Når du har udført ovenstående, vil du straks se, at celle B6
bliver udfyldt med et cpr-nummer og endda det rigtige cprnummer. Du skal nu gentage dette i forbindelse med celle B7
hvor tjenestenumret skal angives. Udfør de samme punkter
som nævnt ovenfor med følgende undtagelser.
Du skal markere celle B7 og ikke som før celle B6. I dialogboksen Funktionsargumenter skal du udfylde feltet ved
Kolonneindeks_nr med tallet 3 i stedet for tallet 2. Det
skyldes at tjenestenumrene er placeret i kolonne 3 i tabelmatricen. Når dette er udført, vil du straks se at celle B7 udfyldes med tjenestenumret. Resultatet kan du se på figur 9.10.
Formatering af dato
Firmaet ønsker at medarbejderne skriver dato for udfyldelsen
af køresedlen på formen hvor alle fire cifre i årstallet angives.
Herved undgår firmaet, at der sker en forveksling mellem
den danske og den amerikanske måde at skrive datoer på.
Den amerikanske måde at skrive datoer på har nemlig årstallet nævnt først og datoen til sidst. F.eks. vil en amerikaner
tolke dato 10-05-11 som den 11. maj 2010, hvorimod en
Figur 9.11
Konvertering af celler
til Dato-format.
Libris.dk
105
Figur 9.12 Valg af datoformat.
dansker vil tolke datoen som den 10. maj 2011. Skrives årstallet helt ud, bør den forveksling kunne undgås.
Marker cellen E3. Under fanen Startside i gruppen Tal skal
du klikke på pilen til højre i ruden, der angiver den nuværende formatering af cellen. Se figur 9.11. I menuen der fremkommer, vælger du Flere talformater. Der fremkommer
nu en dialogboks. Se figur 9.12. Under Kategori skal du
vælge Dato. Vælg herefter typen *14-03-2001. Klik på OK.
Cellen er nu formateret, således at Excel vil prøve at tolke en
værdi i cellen som en dato på formen dd-mm-åååå. Det betyder, at hvis du f.eks. indtaster en dato som 24/12/11 vil Excel
skrive 24-12-2011 i cellen.
Datavalidering
Det er muligt at lave endnu en kontrol af indtastningen i
cellen. Nemlig ved at bruge datavalidering. Firmaet ønsker,
at alle de indtastede datoer skal ligge i tidsrummet mellem
01-01-2011 og 31-12-2012. Hvis skemaet stadig skal bruges
i 2013, skal datavalideringen i cellen ændres til den tid. Excel
kan kontrollere om den ønskede indtastede værdi overhovedet er en dato, og om den indtastede dato ligger i det ønskede interval. Dette gøres ved at tilføje en datavalidering.
Marker igen cellen E3. Under fanen Data i gruppen Dataværktøjer skal du vælge Datavalidering. Se figur 9.5.
106
kapitel 9
Navngivning, rulleliste og opslag
I undermenuen skal du igen vælge Datavalidering, hvorved
der fremkommer en dialogboks. Se figur 9.13.
Figur 9.13 Kriterier
for datavali­dering.
Under fanen Indstillinger i rullemenuen ved Tillad, vælges
Dato, i rullemenuen ved Data vælges mellem, som Startdato
skrives 01-01-2011 og som Slutdato skrives 31-12-2012. Under fanen Fejlmeddelelse i ruden under Fejlmeddelelse skrives
den tekst Excel skal skrive, hvis den ønskede betingelse ikke
er opfyldt. Skriv f.eks. ”Du skal angive en dato mellem 0101-2011 og 31-12-2012 skrevet på formen dd-mm-åååå”. Se
figur 9.14.
Figur 9.14 Indsættelse af fejlmeddelelse
ved datavalidering.
Hvis der indtastes en værdi i cellen, som ikke er en dato i
det ønskede interval, vil Excel komme med den pågældende
meddelelse. Se figur 9.15.
Libris.dk
107
Figur 9.15 Fejlmeddelelse ved datavalidering.
Under fanen Meddelelse i ruden under Meddelelse kan du
skrive den samme tekst. Excel vil så komme frem med en
tekstboks med den pågældende tekst når cellen markeres.
Klik på OK. Nu har du i hvert fald gjort hvad du kunne for
at der ikke laves fejl og misforståelser vedrørende den indtastede dato.
Flere formler i skemaet
I celle E11 skriver du formlen =D11*3,67 (Medarbejderne
får 3,67 kr. pr. kørt km. Er der tale om f.eks. en brobillet,
overskrives feltet blot med det ønskede beløb så formlen forsvinder.)
Formlen kopieres til cellerne D12 til D23. I celle D24 skrives formlen =SUM(E11:E23). Marker cellerne D11 til D24,
og under fanen Startside i gruppen Justering vælges Højrejustering. Se figur 9.16. Nu er det slut med flere formler
i skemaet. Men du skal have låst skemaet så formlerne ikke
utilsigtet bliver overskrevet.
Beskyt ark
For at beskytte regnearket, skal de celler som brugerne skal
kunne ændre, låses op. Først skal de celler der skal låses op,
markeres, hvorefter låsningen af cellerne fjernes.
Figur 9.16 Indsættel­
se af Højrejustering.
108
kapitel 9
Navngivning, rulleliste og opslag
Marker cellerne B5, E3 og cellerne A11 til E23. Dette gøres
ved at markere B5, og herefter holde Ctrl-tasten nede indtil
samtlige af de ønskede celler er markeret.
Figur 9.17 Adgang
til dialogboksen
Formater celler og
fanen Beskyttelse
Under fanen Startside i gruppen Skrifttype klikkes på den
lille pil i nederste højre hjørne. Se figur 9.17.
Figur 9.18 Låsning
(oplåsning) af celler.
Der fremkommer en dialogboks, og her vælges fanen Beskyttelse. Se figur 9.18. Fjern afkrydsningen i feltet ved
Låst. Klik på OK.
Nu er de ønskede celler låst op. Det har foreløbig ingen betydning, for ændringen kommer først når arket bliver beskyttet. Når det er sket, er det kun muligt at ændre og indtaste
data i de celler der ikke er låst, og det er jo netop de celler du
lige har låst op.
Figur 9.19 Valg af
Beskyt ark.
Libris.dk
109
Under fanen Gennemse i gruppen Ændringer vælges Beskyt ark. Se figur 9.19. I den dialogboks der fremkommer,
er det muligt at indtaste en adgangskode, som skal benyttes,
hvis beskyttelsen skal fjernes.
Indtast f.eks. koden ”hemmelig”. Se figur 9.20. I næste vindue skal koden bekræftes. Klik OK. Regnearket er nu beskyttet mod utilsigtede ændringer. Det har også betydning for
brugen af tabulatortasten. Er cellen A1 markeret, så vil tabulatortasten bevirke, at den næste celle der bliver markeret, er
E3. Ved endnu et tryk på tabulatortasten bliver B5 markeret
og derefter A11 osv. Tabulatortasten vil altså bevirke, at der
hoppes fra den ene ulåste celle til den næste ulåste celle, og at
alle de låste celler overspringes. Dette er også med til at gøre
udfyldningen af køresedlen lettere for den enkelte medarbejder.
Ønsker du på et senere tidspunkt at fjerne beskyttelsen af
arket, måske fordi du selv ønsker at redigere det, kan du let
gøre det ved under fanen Gennemse i gruppen Ændringer
at vælge Fjern arkbeskyttelse. Du vil blive bedt om at
indtaste den hemmelige kode, og arkbeskyttelsen er fjernet.
Figur 9.20 Beskyttelse af Excel-ark med
kode.
110
kapitel 9
Navngivning, rulleliste og opslag
Beskyt projektmappe
Projektmappen består af to ark, nemlig selve køresedlen og
arket med dataene over medarbejderne. Data-arket skal også
beskyttes og måske endda skjules. Højreklik på fanen til
dataarket nederst til venstre på skærmen. Se figur 9.2. Vælg
Skjul.
Du kan nu ikke længere se dataarket. Men ved at højreklikke
på fanen til arket med kørselsgodtgørelsen og vælge Vis
fremkommer en lille menu, hvoraf det er muligt at vælge
arket ”Data” og på denne måde få det vist igen. Det kunne jo
f.eks. tænkes at du selv ønskede at redigere i det på et senere
tidspunkt. Arket er altså godt nok skjult, men det er ikke
særlig godt beskyttet for superbrugere af Excel eller personer
der har læst dette hæfte. Det kan der dog gøres noget ved.
Under fanen Gennemse i gruppen Ændringer klikkes på
Beskyt projektmappe. Se figur 9.19. Der kommer nu en
dialogboks frem. Se figur 9.21. Sæt hak i Struktur. Angiv
kode, og bekræft adgangskoden i næste vindue. Klik på OK.
Det er nu ikke længere muligt at få vist arket med dataene.
Ønsker du på et senere tidspunkt at fjerne beskyttelsen af
projektmappen, kan du også let gøre det ved under fanen
Gennemse i gruppen Ændringer igen at vælge Beskyt
projektmappe. I dialogboksen Fjern projektmappebeskyttelse, som kommer frem, skal du angive adgangskoden
og klikke OK. Beskyttelsen af projektmappen er herefter
fjernet.
Figur 9.21 Beskyt en
projektmappe med
kode.
Libris.dk
111