NIVEAU E - SOSU
NIVEAU E © Munksgaard Danmark 2010 Indhold Kost .................................................................................................................................................................. 3 Kostberegning ............................................................................................................................................. 3 Energi............................................................................................................................................................ 6 Fordøjelse .................................................................................................................................................. 11 Næringsstoffer........................................................................................................................................... 14 Vitaminer og mineraler............................................................................................................................. 19 Hygiejne ........................................................................................................................................................ 23 Mikroorganismer ....................................................................................................................................... 23 Personlighygiejne...................................................................................................................................... 27 Køkkenhygiejne......................................................................................................................................... 29 Arbejdsmiljø................................................................................................................................................. 30 Ergonomi .................................................................................................................................................... 30 Sikkerhed og miljø .................................................................................................................................... 34 Rengøringsprodukter ................................................................................................................................ 40 Enzymer ..................................................................................................................................................... 40 Dosering og fortynding............................................................................................................................. 42 Syrer og baser........................................................................................................................................... 47 © Munksgaard Danmark 2010 2 Korridoren>E>Kost>Kostberegning Kost Kostberegning Lær at tyde madvarernes etiketter På mange madvarer, som gerne vil fremstå som sunde, står der med stor og tydelig skrift fx "Kun 15% fedt". De fleste forbrugere laver hurtigt en sammenligning i hovedet med de anbefalede maks. 30%fedt og tænker, at det så må det være et fedtfattigt produkt. Men, men, men … Sådan en sammenligning kan du ikke lave – selv om det sikkert er det, fabrikanterne gerne vil have os forbrugere til at gøre. Forklaringen ligger i forskellen mellem vægtprocent ogenergiprocent. Mange madvarer reklamerer med et lille indhold af fx fedt – men kan man nu helt stole på det? Vægtprocent (også kaldet masseprocent) På madvarers varedeklaration står der, hvor mange gramnæringsstoffer der er i 100 gram af varen. Da procent betyder "ud af 100", er det nemt at omskrive antallet af gram fra varedeklarationen til procenter: 15 gram i 100 gram madvarer svarer til 15%. Dette er en vægtprocent. © Munksgaard Danmark 2010 3 Korridoren>E>Kost>Kostberegning Energiprocent De maks. 30%, som Fødevarestyrelsen anbefaler, er enenergiprocent, derfor skal mængden af fedt i madvaren omregnes til en energiprocent. Vi ved, at 1 gram fedt giver 38 kJ. Hvis der i et cremefraicheprodukt fx er 15 gram fedt, bliver energien fra fedt: 38 kJ/g x 15 gram = 570 kJ For cremefraichen er 100% af energien = 640 kJ. Så 1% af energien er: 640kJ / 100% = 6,40 kJ/% Energiprocent for fedt: 570 kJ / 6,40 kJ/% = 89% (procentregning) De 15% fedt, som fabrikanterne skriver med stort, er jo ikke forkert, men man skal huske på, at det er en vægtprocent og ikke enenergiprocent, så man kan ikke sammenligne med de anbefalede maks. 30%! Beregning af måltider og dagskost Hvis du ønsker at finde energiindholdet og energifordelingen af et måltid, er det en god idé at opsætte det i et skema for at kunne beregne det. Det er nødvendigt at finde oplysninger om madvarerne enten på deres varedeklarationer eller i en levnedsmiddeltabel. Her er et eksempel på en beregning af et morgenmåltid. Morgenmaden består af : 1 portion cornflakes (40 gram) med letmælk til (2 dl) 1 glas appelsinjuice (2 dl) Ud fra tallene på varedeklarationer kan man beregne det faktiske energiindhold i morgenmaden, og hvordan energien er fordelt. © Munksgaard Danmark 2010 4 Korridoren>E>Kost>Kostberegning Tabellen viser en udregning af energiindholdet og energifordelingen for et morgenmåltid bestående af 40 gr. cornflakes, 2 dl. letmælk og 2 dl appelsinjuice. De røde tal i rækkernes øverste højre hjørne viser de enkeltes madvarers energiindhold (for 100 gr. af varen). De sorte tal viser madvarernes energiindhold for den mængde der er indtaget. I 5. række er tallene lagt sammen, så du kan se, hvor meget energi og næringsstoffer der i alt er i morgenmaden. I 6. række bliver mængden af næringsstoffer omregnet til energi. De gule tal i øverste højre hjørne viser hvor meget energi, der er i 1 gram af madvaren. Tjekfeltet for enden af rækken bruges til at tjekke udregningen. Tjekfeltet skal sammenlignes med energien i alt i 5. række. I 7. række omregnes energien fra hvert næringsstof til procent af den samlede mængde energi. Her er igen et tjekfelt, hvor de udregnede tal i rækken bliver lagt sammen. De to tjekfelter vil ofte være lidt forskellige fra de tal de skal tjekkes op mod, det kan fx skyldes afrundinger af værdierne i varedeklarationen. Men er der stor forskel på de to tal, har man nok lavet en regnefejl. Energiindholdet og energifordelingen for måltidet kan nu sammenlignes med det anbefalede energiindtag og energifordeling. Som det fremgår, skal der regnes en del, før du når frem til nogle brugbare tal for et måltid. Det bliver meget omfattende, hvis man skal regne på en hel dagskost! Derfor er der heldigvis computerprogrammer, som kan hjælpe med at udregne det hele for dig. I disse programmer skal du blot indtaste hvilken madvare, du har spist og hvor meget, så regner programmet resten ud. Som sosu-hjælper kan du have brug for at kunne udregne dagskosten for en borger. Det kan enten være for at registere om borgeren får energi nok (småtspisende). Eller det kan være for at registere om borgeren får for meget energi (overvægtige). Der findes flere forskellige programmer – på skoler bruges ofte f.eks. Winfood eller Kend din kost. Fødevaredirektoratet har også en let lille gratis kostberegner, som dog ikke er så omfattende. © Munksgaard Danmark 2010 5 Korridoren>E>Kost>Energi Energi Energi – hvor får du det fra? Du møder ordet energi mange steder i din hverdag. Når du tænder for lyset, når du skruer op for din radiator, når du spiser osv. Men hvad betyder energi egentlig? Man kan sige, at energi betyder "arbejdsevne". Energi kan altså bruges til at lave et stykke arbejde med. Det kan være, når du skal bevæge dig, eller når du bruger strøm derhjemme, hvor energien bruges til fx at tænde en håndmikser eller en føntørrer. Den energi, maden indeholder, kaldes kemisk energi. Madensnæringsstoffer er alle opbygget af atomer, der er bundet sammen med noget energi til store molekyler. Hvis maden stammer fra planter, er det kemisk energi, som planten har produceret ved hjælp af solenergi. Energi kan altså omdannes fra en form til en anden. Udnyttelse af energien Når du skal udnytte den kemiske energi, der er i madensnæringsstoffer, sker der en forbrænding i kroppens celler. Dette foregår, ved at cellerne nedbryder næringsstoffer som fx glukose(C 6 H 12 O 6 ). Det kan cellerne kun gøre effektivt, hvis der samtidig er ilt (O 2 ) til stede. Ved forbrændingen produceres der energi, samtidig med at affaldsstofferne kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O) bliver dannet. Forbrændingsprocessen i cellerne ser altså således ud: C 6 H 12 O 6 + O 2 → CO 2 + H 2 O + energi Hvor stort er dit daglige energibehov? Menneskers daglige energibehov er forskelligt og afhænger af flere ting: Vægt – jo større din krop er, jo mere energi skal du bruge på at bevæge den. Køn – mænd har brug for mere energi end kvinder, da muskelvæv behøver mere energi end fedtvæv. Alder – ældre har et lavere energibehov, da muskelmassen og stofskiftet falder med alderen. Aktivitetsniveau – din krop skal bruge mere energi, jo højere aktivitetsniveau du har. Det kan være, hvis du fx har et hårdt fysisk arbejde, eller hvis du dyrker meget sport. © Munksgaard Danmark 2010 6 Korridoren>E>Kost>Energi Helbredstilstand – hvis kroppen er svækket eller fx er nyopereret, er der brug for ekstra meget energi til at gendanne og reparere væv. Her kan du aflæse energibehovet, afhængigt af køn og alder, ved en moderat aktivitet. Her er altså ikke taget højde for vægt og aktivitetsniveau, der er anderledes end gennemsnittet. Hvis du vil lave en mere præcis beregning af energibehovet, skal du altså tage hensyn til vægt, køn, alder og aktivitetsniveau. Når du her lærer at beregne energibehovet, tager vi ikke hensyn til din helbredstilstand. Beregn energibehov Når du skal beregne en persons energibehov, skal du inddrage tre faktorer: 1. Start med at beregne basalstofskiftet Basalstofskiftet kaldes også hvilestofskiftet. Det fortæller, hvor meget energi kroppen skal bruge, når personen ligger og hviler i et tilpas varmt rum. Energien skal bruges til hjertets pumpearbejde, vejrtrækning, temperaturregulering og arbejdet i alle de forskellige indre organer. Basalstofskiftet er 100 kJ pr. kg kropsvægt. Hvis en borger fx vejer 65 kg, er basalstofskiftet altså 65 kg x 100 kJ = 6500 kJ. 2. Juster for køn og alder Basalstofskiftet skal korrigeres for køn og alder. Se hvordan i nedenstående tabel. 3. Juster for aktivitetsniveau Ud over basalstofskiftet skal du bruge en vis mængde ekstra energi, der afhænger af, hvor aktiv du er. © Munksgaard Danmark 2010 7 Korridoren>E>Kost>Energi Ved at vælge det aktivitetsniveau, der passer til personen, kan du nu gange det med basalstofskiftet og få et ret præcist tal for energibehovet. Dit energibehov er afhængigt af dit køn og din alder, så her i tabellen kan du finde en såkaldt korrektionsfaktor for køn og alder. Dit energibehov er også afhængigt af, hvor meget du bevæger dig, så her i tabellen kan du finde dit aktivitetsniveau og den tilhørende aktivitetsfaktor. Hvad betyder BMI? BMI står for BodyMassIndex (kropsmasseindeks), og det kan bruges til at vurdere din eller en andens kropsvægt. Beregningen laves ud fra højde og vægt og tager derfor ikke hensyn til kropsbygning, alder osv. © Munksgaard Danmark 2010 8 Korridoren>E>Kost>Energi Beregningen laves på følgende måde: vægt i kg/(højde i meter x højde i meter) Hvis du fx. er 178 cm høj og vejer 65 kg vil dit BMI være: 65 kg/1,78 m x 1,78 m = 20,52 I tabellen kan du se, at det betyder, at man er normalvægtig. Her kan du se sammenhængen mellem BMI-tal og ernæringstilstand – altså om man er under-, overeller normalvægtig. Læg mærke til, at BMI gerne må ligge højere hos ældre over 65 år. Hvornår skal man spise? Hvornår skal man spise? Det er vigtigt at få det daglige energibehov dækket ved at spise mange måltider i løbet af dagen. Det anbefales at spise tre hovedmåltider samt to-tre mellemmåltider. Som sosu-hjælper skal du især være opmærksom på småtspisende eller syge borgeres kost. Hos småtspisende kan mellemmåltiderne have stor betydning for borgerens samlede energiindtag på en dag. Når du vejleder småtspisende, kan du anbefale energitætte madvarer. Energitæt mad har et højt indhold af energi og kun lidt fyldstof som vand og fibre. Eksempler på energitætte mellemmåltider kan være nødder, chips og is. © Munksgaard Danmark 2010 9 Korridoren>E>Kost>Energi Her ses den anbefalede fordeling af energiindtaget i løbet af et døgn. Læg mærke til, at mellemmåltider tilsammen står for 15-20% af det samlede energiindtag i døgnet. © Munksgaard Danmark 2010 10 Korridoren>E>Kost>Fordøjelse Fordøjelse Hvad betyder det, at du fordøjer din mad? Maden, du spiser, skal bruges af din krop til energi og byggemateriale, men for at din krop kan udnytte maden, skal den først nedbrydes. Nedbrydningen af maden sker i munden og mave-tarm-kanalen. Man kalder denne nedbrydning af maden for fordøjelsen. Der foregår to former for nedbrydning: mekanisk og kemisk. Når du spiser noget mad, starter nedbrydningen/fordøjelsen i munden. Maden bliver tygget og æltet i munden og tilsat spyt. Den mekaniske nedbrydning skyldes bevægelse, fx tænderne, som tygger maden i mindre stykker. Nu er maden allerede blevet noget nedbrudt, og denne nedbrydning fortsætter i mave-tarm-kanalen. Den kemiske nedbrydning skyldes enzymer, som hjælper med at dele maden i mindre stykker. Der findes enzymer både i dit spyt og i mave-tarm-kanalen. Vidste du at... Hvad er enzymer? Måske har du hørt om enzymer i forbindelse med vaskepulver eller med fordøjelsen. Enzymer findes dog mange andre steder og er vigtige for stort set alle de processer, der sker i din krop. Der findes mange forskellige enzymer, men de er alle opbygget efter samme skabelon: Enzymer består af protein og et såkaldt co-enzym, som oftest er et vitamin eller et mineral. Dine enzymer bliver dannet i dine celler. For at enzymerne kan dannes, kræver det altså både protein og vitaminer/mineraler. Derfor er det vigtigt, at din krop får disse tilført via kosten. Enzymernes rolle er at sætte processer i gang og få dem til at gå meget hurtigere, end de ellers ville. Enzymer virker som katalysatorer for processer. Det betyder, at de sætter gang i en proces uden selv at blive forbrugt. Det enkelte enzym kan kun virke på én bestemt proces, til gengæld kan det enkelte enzym bruges mange gange til at sætte netop denne proces i gang. Enzymer kan altså sætte en proces i gang uden selv at blive ødelagt eller forbrugt. Enzymer kan både sætte processer i gang, hvor molekyler bliver nedbrudt, og hvor molekyler bliver opbygget. © Munksgaard Danmark 2010 11 Korridoren>E>Kost>Fordøjelse Enzymer i fordøjelsen I fordøjelsen bliver madens molekyler nedbrudt ved hjælp afenzymer. Du kan sammenligne disse enzymer med en saks, der klipper maden i stykker. Andre steder i kroppen er der enzymer, der virker som en limstift og limer molekyler sammen. Enzymer er altså uundværlige for os, men de er desværre ret sarte. Det enkelte enzym kan kun virke optimalt under bestemte forhold. Det tåler ikke udsving i: temperatur pH-værdi Enzymerne i din krop virker bedst ved kropstemperatur. Kommer temperaturen over eller under 3040°C, virker enzymerne ikke så godt. Enzymerne virker bedst ved den surhedsgrad (pH-værdi), de er vant til. I din mavesæk findes der syrer, så pH-værdien ligger på 1-2. Det passer med, at det enzym, der findes i din mavesæk, fungerer bedst under sure forhold. Omvendt er der i din mund et enzym, som virker bedst ved neutral pH, som netop er denpH-værdi, dit spyt har. Derudover kan nogle kemiske stoffer nedsætte enzymernes aktivitet. Bly og kviksølv kan fx påvirke enzymerne. I vores fordøjelse bliver maden nedbrudt ved hjælp af enzymer – her symboliseret med en saks, der klipper maden i stykker. Den enkelte slags enzym kun kan hjælpe med at "klippe" en bestemt slags næringsstof, men til gengæld kan den gøre det mange gange. Syrer og baser i kroppen Syrer og baser i kroppen Forskellige steder i vores krop er der forskellige pH-værdier, altså en bestemt syre- og basemængde. © Munksgaard Danmark 2010 12 Korridoren>E>Kost>Fordøjelse Her ser du de forskellige pH-værdier i kroppen. Den lave pH-værdi (pH under 7) på huden har til opgave at beskytte os mod mikroorganismer. Mange bakterier kan ikke leve og formere sig i sure miljøer. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på din krop, bl.a. ved at bruge en sæbe, som har samme pH-værdi som huden. Enzymerne, som sørger for, at de kemiske processer i vores krop fungerer, er meget afhængige af syre- og basemængden. Enzymerkan kun fungere, når der er en bestemt pH-værdi til stede, fx har vi saltsyre i maven. Enzymet pepsin, som nedbryder proteiner, kan kun virke, når pH-værdien er meget lav. Når du indtager forskellige mad- og drikkevarer, kan du påvirke kroppens pH-værdier. Hvis der sker store ændringer i pH-værdierne, kan det medføre sygdomme. For eksempel kan en sukkersygepatient producere for meget syre (ketonstoffer). Det skyldes, at patienten forbrænderfedt i stedet for sukker. Kroppen vil forsøge at skille sig af med syren, bl.a. via udåndingen, og det kan du lugte som acetone (neglelakfjerner). © Munksgaard Danmark 2010 13 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Næringsstoffer Næringsstoffer – hvad er det? Som sosu-hjælper er det vigtigt, at du ved noget om, hvad maden består af, og hvad de enkelte bestanddele af maden bruges til i vores krop. Din viden om madens bestanddele vil hjælpe dig med at vejlede og støtte borgere til at spise, hvad der er sundt lige netop for dem. Når du spiser, sørger du for, at din krop får energi og byggematerialer til vækst og vedligehold. Det er næringsstofferne i maden, som giver energien og byggematerialerne. Der findes tre forskellige slags næringsstoffer: Fedt Protein Kulhydrat Når du er på indkøb eller laver mad, kan du få mere at vide om madens sammensætning ved at se på varedeklarationen, eller du kan slå det op i en levnedsmiddeltabel. Fedt – et næringsstof Hvilke funktioner har fedt i kroppen? Fedt giver byggemateriale til kroppen. Fedt bruges til opbygning af kroppens celler. Fedt aflejres under huden og isolerer mod kulde og stød. Fedt giver også energi, og derfor kan fedtaflejringen under huden bruges som energilager (depot), hvis kroppen skulle blive udsat for en periode med lille eller ingen tilførsel af energi. Fedt er også vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Det anbefales, at 20-30% af energien i den daglige kost skal komme fra fedt. Der har i mange år været fokus på at spise fedtfattigt, og generelt får de fleste danskere for meget fedt. Det er dog også vigtigt at huske på, at fedt som nævnt ovenfor er meget vigtigt for kroppen. Korridoren>E>Kost>Næringsstoff...| Side: |1|2|3|4| Fedt – et næringsstof Hvilke funktioner har fedt i kroppen? Fedt giver byggemateriale til kroppen. Fedt bruges til opbygning af kroppens celler. Fedt aflejres under huden og isolerer mod kulde og stød. © Munksgaard Danmark 2010 14 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Fedt giver også energi, og derfor kan fedtaflejringen under huden bruges som energilager (depot), hvis kroppen skulle blive udsat for en periode med lille eller ingen tilførsel af energi. Fedt er også vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Det anbefales, at 20-30% af energien i den daglige kost skal komme fra fedt. Der har i mange år været fokus på at spise fedtfattigt, og generelt får de fleste danskere for meget fedt. Det er dog også vigtigt at huske på, at fedt som nævnt ovenfor er meget vigtigt for kroppen. Eksempler på mad, som indeholder meget af flerumættet fedt (vindruekerneolie og fisk), enkelt umættet (nødder, avokado, og olivenolie), og mættet fedt (hakket kød, mælk og smør). Forskellige typer fedt Der findes forskellige typer fedt, og de påvirker kroppen på meget forskellig måde. Dog giver alle fedttyper lige meget energi. Der findes tre typer fedt: mættet fedt enkeltumættet fedt flerumættet fedt Mættet fedt er usundt fedt. Mættet fedt øger kolesterolmængden i blodet, som igen øger risikoen for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. Enkeltumættet fedt er derimod sundt fedt. Det virker lige modsat af mættet fedt og sænker kolesterolmængden i blodet. Flerumættet fedt er også sundt, da det indeholder fedt, som din krop har brug for, og som du ikke selv kan omdanne fra andet fedt. Flerumættet fedt er livsvigtigt for din krop (essentielt). © Munksgaard Danmark 2010 15 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Som sosu-hjælper kan du vejlede borgeren til at spise mad med mere af de sunde fedttyper og mindre af den usunde fedttype. Små ændringer i kosten kan give en bedre fedtsammensætning. Du kan fx til frokost hjælpe borgeren med at udskifte kødpålæg med fiskepålæg. Kulhydrat – et næringsstof Hvilke funktioner har kulhydrat i kroppen? Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde. Derudover er nogle af kulhydraterne (fibre) ufordøjelige. Da du ikke kan fordøje fibrene, giver de dig ikke energi, men de er vigtige for fordøjelsen. De suger væske til sig i tarmene og fylder godt op. Derved giver de tarmene noget at arbejde med, og risikoen for forstoppelse/hård mave mindskes. Især mange ældre mennesker har problemer med forstoppelse, så det er vigtigt, at du som sosuhjælper kan vejlede borgeren til at vælge nogle grove madvarer med mange fibre i fx rugbrød/grovbrød i stedet for hvidt brød. Samtidig er det vigtigt, at borgeren får væske nok. Det anbefales, at 55-60% af energien i den daglige kost kommer fra kulhydrater. Eksempler på mad, som indeholder mange monosakkarider (frugt, honning og druesukker), disakkarider (mælk, sukker, slik og kage) og polysakkarider (ris, rugbrød, gulerøder og kartofler). Forskellige typer kulhydrat Der findes forskellige slags kulhydrater. De forskellige typer er dog alle bygget op af såkaldte "sukkerringe". Der findes tre typer kulhydrat: monosakkarider disakkarider polysakkarider © Munksgaard Danmark 2010 16 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer De forskellige kulhydrattyper påvirker kroppen forskelligt, afhængigt af hvor hurtigt de bliver fordøjet og kommer over i blodet som blodsukker. Monosakkarider og disakkarider hedder samlet simple kulhydrater. De bliver generelt fordøjet hurtigt og giver derfor en hurtig blodsukkerstigning. Det anbefales, at maks. 10% af energien i den daglige kost kommer fra simple kulhydrater. Polysakkarider – de sammensatte kulhydrater –er generelt længere tid om at blive fordøjet og giver således et mere stabilt blodsukker.Fibre hører også ind under polysakkarider, men de kan som nævnt ikke fordøjes. Kulhydrater kan også inddeles således: monosakkarider – simple disakkarider polysakkarider – sammensatte og fibre – simple Det gælder om at holde blodsukkeret ret konstant. Hvis det svinger for meget, kan du risikere at blive træt, uoplagt eller svimmel. Mange ældre lider af diabetes, og her er det endnu vigtigere at holde et konstant blodsukker. Derfor kan du som sosu-hjælper vejlede borgeren til at spise mad med mange langsomme kulhydrater som fx groft brød. © Munksgaard Danmark 2010 17 Korridoren>E>Kost>Næringsstoffer Oversigt over opbygning og navne på de tre forskellige typer kulhydrat. Læg mærke til, at stivelse og fibre begge er polysakkarider. Jo grovere en fødevare er, jo flere fibre indeholder den. Protein – et næringsstof Hvilke funktioner har protein i kroppen? Protein er kroppens vigtigste byggemateriale. Når kroppen vokser, reparerer eller blot vedligeholder sig selv, er der brug for protein. Vores muskler, hud, hår og blod er bygget af protein. Protein er også en vigtig del af vores immunforsvar, og enzymerbestår også af protein. Derudover kan protein også give os energi. Det anbefales, at ca. 15% af energien i den daglige kost kommer fra protein. Som sosu-hjælper kommer du ofte ud for borgere, som er syge, nyopererede eller har liggesår. For disse mennesker er det vigtigt at få protein til immunforsvaret og reparation af kroppen. Derfor må andelen af protein gerne være højere i deres kost. Opbygningen af protein Billedet viser eksempler på madvarer med et højt indhold af protein. Madvarer fra dyr – de såkaldte animalske produkter – har et højt indhold af protein. Derfor skal du være ekstra opmærksom på, om du får protein nok, hvis du ikke spiser ret mange animalske produkter. Protein er opbygget af enmasse mindre dele, der hedder aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer. Ud af de 20 aminosyrer er de 9 essentielle. At en aminosyre er essentiel betyder, at den er livsnødvendig, og at kroppen ikke selv kan danne den ud fra andre aminosyrer. For at sikre, at du får alle de forskellige aminosyrer, din krop har brug for, er det vigtigt at spise mange forskellige typer mad. Du kan også som sosu‐hjælper vejlede borgeren til at spise en varieret kost og ikke spise det samme hver dag. Hermed er du med til at sikre, at borgeren får de forskellige byggematerialer til kroppen. © Munksgaard Danmark 2010 18 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler er også nødvendige ores mad indeholder, ud over de energigivende næringsstoffer, også vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler er livsnødvendige stoffer, som du i forhold til de andre næringsstoffer kun har brug for i små mængder. Hvis du får for lidt af dem, kan du få forskellige sygdomme, og hvis du får for mange, kan du i nogle tilfælde få forgiftninger. Vitaminer er det, man kalder organiske stoffer. Det betyder, at det er molekyler, der er skabt i en levende organisme (planter eller dyr). Mineraler derimod er det, man kalder uorganiske stoffer. Det er grundstoffer, som oprindeligt stammer fra jorden. Her kan du se, hvordan planter optager mineraler – her er det en gulerod. Guleroden optager mineraler fra jorden og indbygger dem i nogle af de mange sammensatte kemiske forbindelser, den laver. Nogle af de kemiske forbindelser, guleroden bygger, er vitaminer. © Munksgaard Danmark 2010 19 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Hvilke vitaminer findes der? Vitaminer opdeles i to slags, alt efter hvordan de opløses og transporteres i kroppen: vandopløselige og fedtopløselige. De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitamin, der optages sammen med vand og transporteres sammen med væsken i kroppen. Hvis du indtager flere, end din krop bruger, vil de overskydende udskilles med din urin. Kroppen kan ikke "gemme" på dem og er derfor afhængig af, at du indtager de vandopløselige vitaminer dagligt. Fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitamin. De kan kun optages sammen med fedt, og de transporteres sammen med fedt i kroppen. Hvis du indtager flere, end din krop kan bruge, vil de overskydende oplagres i din krops fedtdepoter. Det betyder, at du ikke er afhængig af at få disse vitaminer dagligt, men kan bruge af kroppens lager. Til gengæld kan du risikere at få forgiftning i kroppen, hvis du indtager alt for mange fedtopløselige vitaminer. Fedtopløseligheden betyder også, at hvis du indtager vitaminerne i tabletform, er det nødvendigt at tage dem sammen med et måltid, så der er fedt til stede i tarmen. De vigtigste vitaminer for mennesket ses i midten af cirklen. I den næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige vitaminer. I den tredje ring er beskrevet, hvilke funktioner vitaminerne har i din krop. Yderste ring viser, hvilke mangelsymptomer der kan opstå ved vitaminunderskud. © Munksgaard Danmark 2010 20 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Hvilke mineraler findes der? De mest kendte mineraler, du har brug for, er fx calcium, fosfor og jern. Mineralerne får du udelukkende gennem den mad, du spiser, og der er forskel på, hvor stor en mængde du har brug for. Calcium og fosfor har du brug for i de største mængder, primært til dine knogler. De vigstigste mineraler for dig ses i midten af cirklen. I den næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige mineraler. I den næste ring er beskrevet, hvilke funktioner mineraler har i din krop. Yderste ring viser, hvilke mangelsymptomer der kan opstå ved mineralunderskud. Godt at vide om vitaminer og mineraler Almindelige danskere, der spiser en varieret kost, behøver ikke at få ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Mennesker, der spiser ensidigt eller generelt for småt, kan derimod have behov for ekstra tilskud af vitaminer og mineraler i tabletform. Mange ældre har kun en lille appetit og kan få mangel på både vitaminer og mineraler. Børn kan også i perioder spise ensidigt og kan derfor komme til at mangle vitaminer og mineraler. Der er dog enkelte undtagelser, hvor alle mennesker har svært ved at få dækket behovet. I Danmark er det især mineralet jod, som vi har svært ved at få nok af gennem vores kost. Derfor er der tilsat jod til almindeligt køkkensalt. © Munksgaard Danmark 2010 21 Korridoren>E>Kost>Vitaminer og mineraler Man er også gennem de senere år blevet opmærksom på, at mange danskere i vinterhalvåret kan have svært ved at få nok D-vitamin, især hvis man ikke spiser fisk. D-vitamin har betydning for optagelsen af calcium (kalk) i kroppen. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at personer, der har særlig brug for calcium (fx personer med knogleskørhed), også får tilstrækkeligt D-vitamin. En del ældre kommer ikke så meget ud og kan derfor få mangel på D-vitamin. Du skal være opmærksom på, at også en kortere tur ud i solen kan have betydning for borgerens D-vitamin-dannelse. En anden sammenhæng, der er vigtig at kende, er, at C-vitaminerfremmer optagelsen af jern i kroppen. Det betyder, at personer, der får jerntilskud (fx gravide og andre personer med jernmangel), skal være særlig opmærksomme på at få C-vitamin samtidig (fx ved at drikke et glas appelsinjuice). © Munksgaard Danmark 2010 22 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Hygiejne Mikroorganismer Mikroorganismer I din hverdag som sosu-hjælper er dit arbejde bl.a. at hjælpe ældre med rengøring og hygiejne samt at servere mad. De ældre, du møder, er ofte syge eller svækkede og derfor sårbare over for sygdomme. Mange sygdomme skyldes mikroorganismer. I dine daglige gøremål er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du hindrer smittespredning, og sørger for, at mikroorganismer ikke får gode vækstbetingelser. Mikroorganismer er levende organismer, der består af en enkelt eller ganske få celler. De er så små, at den enkelte celle kun kan ses i mikroskop. Mikroorganismer er den største gruppe levende organismer på jorden. De inddeles i grupper, hvor de mest kendte er: Bakterier Svampe Virus Gruppeinddelingen er lavet ud fra mikroorganismernes forskellige udseende og måden, de lever og formerer sig på. Bakterier Der findes rigtig mange forskellige bakterier. De fleste er uskadelige og i mange tilfælde til stor hjælp for os. Vi bruger dem til fødevare- og medicinproduktion. De findes på og i vores krop, fx i tarmene, hvor gode bakterier hjælper os med at fordøje maden. En del bakterier kan være årsag til, at vi bliver syge. Nogle bakterier danner sporer. Sporen kan klare mere varme og tørke end selve bakterien. Sporen kan ligesom plantefrø ligge i dvale og vente på bedre tider. Den udvikler sig til en bakterie igen, når vækstbetingelserne bliver passende. En bakterie formerer sig ved celledeling. © Munksgaard Danmark 2010 23 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Svampe Svampe kan bestå af en eller flere celler. Et eksempel på en flercellet svamp er skimmelsvamp, som kan ses på brød og frugt. De vokser også i fugtige varme rum med dårlig udluftning. Det kan gøre os syge. Virus Virus er mere simpelt opbygget end bakterier og svampe. De kan kun formere sig, hvis de lever i en anden organismes celler, fx i en menneskecelle. Her danner de nye virus inde i cellen, der til sidst springer. De nye virus spredes og kan angribe nye celler. Det kan være årsag til, at vi bliver syge af fx influenza eller forkølelse. Mikroorganismers vækstbetingelser Mikroorganismer har, ligesom mennesket, bestemte krav til næring, vand, ilt, pH-værdi og temperatur for at kunne leve og formere sig. Det er meget forskelligt, hvilke behov de enkelte mikroorganismer har, for de har tilpasset sig forholdene de steder, hvor de lever. Er vækstbetingelserne, at de lever i et menneske, får de næring af det, vi spiser og drikker, og ilt fra den luft, vi indånder. Temperaturen skal være 37oC og pH 7. Når du ved, hvornår mikroorganismer trives godt eller dårligt, kan du fremme eller hæmme deres vækst. Du ser gerne, at gærcellerne formerer sig i dejen, når du bager brød. Det gør du ved at stille dejen et lunt sted. Omvendt vil du gerne hæmme væksten af fordærvende og sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor stiller du maden i køleskab. © Munksgaard Danmark 2010 24 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Her ser du, ved hvilke temperaturer bakterier vokser og formerer sig, og ved hvilke de ikke trives, men enten overlever eller dør. Hvor hurtigt bliver en bakterie til mange? Bakterier formerer sig, ved at bakteriecellen deler sig til to nye bakterier. De to deler sig til fire osv. Hvis vækstbetingelserne er dårlige, sker dette langsomt. Hvis vækstbetingelserne er, som bakterien kan lide det med hensyn til mad, vand, ilt, temperatur ogpH, kan den blive til mange millioner i løbet af kort tid. Forskellige smitteveje Mikroorganismer, der fremkalder sygdomme, kan overføres fra en person til en anden. Der findes forskellige måder at blive smittet og at smitte andre på. Kontaktsmitte Kontaktsmitte kan være direkte eller indirekte. Den direkte kontaktsmitte kræver, at der er en direkte kontakt mellem personer, som hvis du fx kysser en med halsbetændelse eller har samleje med en person, der har en kønssygdom. Direkte kontaktsmitte kan også finde sted, hvis du har et sår på hånden og med ubeskyttet hånd plejer en borger med sår. Da kan du og borgeren overføre smitte til hinanden. © Munksgaard Danmark 2010 25 Korridoren>E>Hygiejne>Mikroorganismer Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismer fra en person til anden via en genstand. Det kan være et dørhåndtag, en vandhane, et instrument, mad, tøj eller hænder. Hvis du går fra en borger til den næste og ikke vasker hænder, vil dine hænder være genstanden, der kan overføre smitten. Indirekte kontaktsmitte er den hyppigste smittevej i pleje- og sundhedsvæsnet. Den vigtigste måde at undgå smittespredning på er god håndhygiejne, brug af handsker og overtrækskittel. Luftbåren smitte I luften findes meget små vanddråber, støv og hudskæl, der kan indeholde mikroorganismer. Dråbesmitte kan finde sted, hvis du har en forkølelsesvirus og nyser eller hoster. Dråber fra luftvejene vil kunne svæve gennem luften til en anden person og smitte. Dråberne kan også overføre mikroorganismer til hænderne, når du holder hånden for munden, når du hoster, nyser eller pudser næse. På den måde vil du kunne sprede virus ved indirekte kontaktsmitte. Støv og hudskæl kan svæve i luften. Når du reder seng og ryster dyne og pude, kan støvet og hudskællene hvirvles rundt i lokalet. Mikroorganismerne kan derfor overføres til personer, der opholder sig her. Støvsmitte kan hæmmes ved rengøring og god udluftning. Smitte gennem fødevarer og vand Vand og fødevarer er oftest smittekilden til tarminfektioner. Bakterier findes i og kan overføres til madvarer, hvis de ikke behandles på den rigtige måde. For at hindre spredning af smitte via madvarer er det vigtigt at have en god hånd- og køkkenhygiejne. I håndteringen af madvarer, hvor mikroorganismer kan lide at opholde sig, skal du sørge for, at de ikke får gode vækstbetingelser. Figuren viser udviklingen i antallet af tarminfektioner, som skyldes salmonella eller © Munksgaard Danmark 2010 26 Korridoren>E>Hygiejne>Personlig hygiejne Personlighygiejne Hudens pH Huden består af tre lag – overhud, læderhud og underhud. Hudens opgave er bl.a. at beskytte mod al påvirkning udefra, fx varme, kulde, kemiske midler og mikroorganismer. Huden holdes normalt smidig og fugtig af talgkirtler, som sidder i forbindelse med hårsækkene. Disse kirtler danner talg, som er et fedtet sekret. Fedtet kommer ud på overhuden og smører den og giver en vandskyende overflade. Fedtet består af fedtsyrer, der gør hudens overflade syreholdig. Huden på dine hænder er anderledes end resten af din krop. Hændernes hud har ingen hårsække med talgkirtler, der kan holde huden fugtig. Som sosu-hjælper er du nødt til at vaske hænder mange gange dagligt, og det udtørrer huden. Da der ikke er hårsække med talgkirtler på huden, er det vigtigt, at du dagligt bruger håndcreme. Vask dine hænder Dine hænder er dit redskab til omverdenen. Du bruger dagligt hænderne til mange gøremål. Det betyder, at du rører ved mange ting i løbet af dagen. Når du går fra en aktivitet til en anden, kan du føre snavs og mikroorganismer med dig. Det gælder fx, når du gør rent i forskellige rum eller laver mad i et køkken. Som sosu-hjælper kommer du i løbet af en dag rundt i mange borgeres hjem. Hyppig kontakt med mange mennesker og steder gør, at du har stor risiko for at tage snavs og mikroorganismer med fra et © Munksgaard Danmark 2010 27 Korridoren>E>Hygiejne>Personlig hygiejne sted til et andet. Derfor er det vigtigt, at du altid begynder og slutter et besøg med at vaske dine hænder. Ligeledes er det vigtigt, at du vasker dine hænder under besøget, fx når du går fra urent til rent, fx efter nedre toilette, eller skifter arbejdsopgave. Mange borgere har et nedsat immunforsvar, og derfor kan mikroorganismer, der normalt ikke er sygdomsfremkaldende, være farlige for visse borgere. Håndvask Håndvask med sæbe under rindende vand fjerner snavs og mikroorganismer. Det er ikke nok bare at skylle hænderne under vand. Hvis hænderne ikke er synligt forurenede, anbefales i stedet, at du desinficerer dem. Håndeksem Hyppig håndvask dagligt, som er en nødvendig del af arbejdet som sosu-hjælper, slider på dine hænder. Sæbe er et basisk produkt, som påvirker hudens surhedsgrad. Sæbe fås med forskellige pH-værdier, og det er bedst at bruge en sæbe med en pH-værdi så tæt på hudens egen, nemlig 5,5-7. Alligevel tørrer sæben huden ud, og da sæbe ofte indeholder parfume og andre tilsætningsstoffer, kan du opleve, at huden sprækker, bliver rød og klør, eller at du får håndeksem. Det er derfor meget vigtigt, at du vasker hænderne i lunkent vand, dupper dine hænder efter håndvask og ikke tørrer dem ved at gnide dem, samt at du bruger en god håndcreme eller -lotion dagligt. Håndvask kan også påvirke hudens pH. © Munksgaard Danmark 2010 28 Korridoren>E>Hygiejne>Køkkenhygiejne Køkkenhygiejne Behandling af mad Som sosu-hjælper er en af dine opgaver tilberedning af mad og hjælp til spisning. Hvis madvarer ikke bliver opbevaret og behandlet på den rigtige måde, kan det give madforgiftning. Over 150.000 mennesker om året bliver forgiftet. Symptomer på madforgiftning er kvalme og hovedpine, mavesmerter, opkast, diarre. Ligeledes kan man få let feber og ledsmerter. I værste fald kan der opstå kroniske skader og dødsfald. Det er oftest bakterier i kød, mælk og æg som salmonella ogcampylobacter, som giver madforgiftning. Man kan ikke altid med det samme se eller lugte, at maden er inficeret med skadelige bakterier. Vejen til god køkkenhygiejne Mikroorganismer har specielle krav til ilt, fugtighed, temperatur, næring og pH-værdi. Du kan undgå at give mikroorganismer mulighed for at formere sig og ligeledes undgå at overføre dem til andre madvarer ved at have en god køkkenhygiejne. 9 gode råd Du bør: aldrig bruge samme spækbræt og samme kniv til forskellige madvarer aldrig behandle og lægge mad direkte på bordet uden brug af spækbræt aldrig lade en leverpostej, der er varmet op, stå på bordet i mere end 1 time aldrig lade kød stå fremme ved stuetemperatur aldrig bruge en karklud til at tørre spækbrættet af med aldrig bruge et beskidt viskestykke til aftørring af rent service aldrig bruge rå æg i madretter, der ikke skal varmes op til mindst 75°C altid sørge for, at der ikke kommer æggeskaller i maden altid vaske dine hænder, før du begynder at tilberede mad, ved skift mellem råvarer og igen, når du er færdig. © Munksgaard Danmark 2010 29 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Ergonomi Arbejdsmiljø Ergonomi Masse, kraft og moment - også i forflytninger Som sosu-hjælper skal du hjælpe personer, der har få kræfter, i forflytningssituationer. Når borgeren ikke har mange kræfter, vil det ofte betyde, at du er den person, der må producere de kræfter, der skal gøre forflytningen mulig. Hvis det alene er dine muskler, der skal producere denne kraft, løber du her og nu en risiko for at få en akut skade, og på lang sigt risikerer du at slide primært din ryg, dine knæ og dine skuldre så meget, at du kan få kroniske smerter. Du kan derfor have stor fordel af at udnytte vægtstangsprincippet i forflytningssituationer. Masse, kraft og moment Der er en tæt sammenhæng mellem de tre elementer masse, kraft og moment, og især er det vigtigt at forstå sammenhængen mellem kraftens størrelse og momentarmens længde. Tilsammen udgør de tre elementer et mekanisk princip: vægtstangsprincippet. Masse Masse er et andet ord for vægt. Masse måles ofte i kg, men i hverdagen bruger vi også tit gram og ton som vægtenhed. Kraft Når en person eller en genstand sættes i bevægelse, er den blevet påvirket af en kraft. Ofte skaber vi med vores egen krop den kraft, der igangsætter en bevægelse, fx når vi åbner en dør, når vi skubber til barnet på gyngen, eller når vi kører med en person i en kørestol. Kraft måles i newton, N, idet 9,8 N er lig med den kraft, der skal til at modvirke tyngdens træk i 1 kg. © Munksgaard Danmark 2010 30 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Ergonomi Moment I vægtstangssystemet er der to vægtstænger. De kaldes momentarme. I forflytninger er én momentarm afstanden mellem den kraft, der skaber bevægelsen, og bevægelsensomdrejningspunkt, og en anden momentarm er afstanden mellem den kraft, der bremser bevægelsen, og bevægelsensomdrejningspunkt. Når du bærer på en genstand vil afstanden fra omdrejningspunktet og ud til rygmusklerne være den udøvende krafts momentarm og afstanden mellem genstanden og omdrejningspunktet være den hæmmende krafts momentarm. Når du bærer på en genstand, skal dine rygmuskler udvikle en større kraft, end når de blot skal holde kroppens vægt. Hvor meget kraft dine rygmuskler skal udvikle, afhænger af: 1. hvor langt fra kroppen du holder genstanden (momentarmens længde) 2. hvor tung den er (kraft - 9,8 N/kg). Vægtstangsprincippet i anvendelse Du kan udnytte vægtstangsprincippet i forflytninger ved at tænke på omdrejningspunktet for den samlede bevægelse og længden af den samlede bevægelses momentarme. Ofte vil en lille ændring i momentarmenes længde kunne nedsætte belastningen betydeligt. Du kan forlænge den udøvende krafts momentarm eller forkorte længden af den momentarm, der hæmmer bevægelsen. På den måde kan du spare mange kræfter og meget slid på din krop. © Munksgaard Danmark 2010 31 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Ergonomi Kroppen fungerer efter vægtstangsprincippet Når du står stille på dine fødder, er kroppen i balance, og dine muskler arbejder kun lidt for at opretholde stillingen. Hvis du begynder at falde forover, vil musklerne på din bagside – ryg, baller, lår og læg – spændes og derved udvikle en kraft, som du kan registrere som en muskelspænding, for at forhindre, at du falder. Omvendt vil musklerne på kroppens forside – mave, lår, underben og hals – udvikle en kraft/spænding, hvis du er ved at falde bagover. I den stående stilling vil nogle af dine muskler dog arbejde lidt mere, end andre muskler gør. Især vil der altid være en spænding i din rygmuskulatur, da vægten af kroppens forside er større end vægten af kroppens bagside. Set fra siden ligger omdrejningspunktet i den stående stilling omkring de nederste lændehvirvler, den ene momentarm går fra omdrejningspunktet til navlen, og den anden momentarm går fra omdrejningspunktet til rygmusklerne. Pas på din krop I forflytningssituationer skal du tage de samme forholdsregler for at skåne din krop for nedslidende belastning, som du skal i alle andre situationer, hvor du udfører hårdt fysisk arbejde. Du skal først og fremmest lade de store muskelgrupper i lår og baller lave det tunge arbejde. Dernæst skal du undgå at belaste dine led i yderstilling. Endelig skal du stå i god balance og spænde bækkenbunden under hele forflytningen. © Munksgaard Danmark 2010 32 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Ergonomi Statistikker viser, at du som sosu-hjælper især er i risiko for at pådrage dig en rygskade. Du skal derfor have en stærk ryg. Borgeren vil altid være for tung at løfte Mennesket har til alle tider skulle bære rundt på føde og ejendele. I begrænset omfang er dette ikke nogen usund belastning af kroppen og dermed heller ikke af ryggen. Tager løftene derimod overhånd, eller bliver de for tunge, er de en usund belastning af ryggen. En nyttig tommelfingerregel er, at man altid holder ryggen i en stilling, hvor det naturlige svaj bevares - også under løft. Dernæst er det vigtigt, at man aldrig foretager løft eller anden belastning med et vrid i ryggen. En roteret stilling gør nemlig ryggen yderst sårbar. Når nogle mennesker i årevis kan magte gentagne løft, og måske endog tunge løft, uden at mærke gener fra ryggen, kan det hænge sammen med, at det væv, som belastes og slides, ikke er forsynet med nerver og derfor ikke kan sende os de almindelige advarsler i form af smerter. Først når slitagen er så stor, at skaden breder sig til omkringliggende væv, føler vi smerte. Desværre kan sådanne skader kun meget dårligt udbedres. Derfor er det meget vigtigt ikke at overbelaste ryggen. Helt centralt er det, at: du undgår at løfte for meget og for tungt du opretholder ryggens naturlige krumninger i alt, hvad du foretager dig du undgår vrid i ryggen under belastning du holder din ryg så stærk og bevægelig som muligt. I forbindelse med løft betyder det, at du ikke må løfte på byrder, der er tungere, end at du altid kan bevare lændesvajet under hele løftet. Ved hjælp af gode arbejdsstillinger, gode arbejdsvaner og en stærk ryg vil du næppe få problemer med at løfte indkøbsposer, gulvspande eller rengøringsredskaber, men alle borgere - selv de mindste - vil være for tunge til, at du kan løfte dem. © Munksgaard Danmark 2010 33 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø Sikkerhed og miljø Mærkning af kemikalier I dagligdagen bruger du en lang række forskellige kemikalier, fx til rengøring og vask. Der er en sundhedsrisiko ved at bruge kemikalier. Måske oplever du den ikke på kort sigt, men på langt sigt kan brug af rengøringsmidler fx fremkalde allergi. Når du bruger kemikalier, er det vigtigt, at du læser og følger de brugsanvisninger, der er på produkterne. Det handler både om, hvordan du beskytter dig selv, fx med handsker, men også om at du doserer mængden, sådan som det er beskrevet i varedeklarationens brugsanvisning. På den måde belaster du dine omgivelser mindst muligt miljømæssigt. Når du gør rent, vasker dig eller bruger makeup, er det vigtigt, at du gør det på en så miljøvenlig måde som muligt. Både over for dig selv og dine omgivelser. Det vil sige, at du skal bruge så få og neutrale produkter som muligt. Derfor er det godt at have en viden om mærkninger, så du kan vælge de bedste produkter både for dig selv og miljøet. Der findes en række miljømærker, du kan tage udgangspunkt i, når du vælger. Svanen og blomsten er placeret på produkternes varedeklaration. De viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende inden for den pågældende varegruppe. © Munksgaard Danmark 2010 34 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø Faresymbolerne, der bruges, er standardiserede og betyder altid det samme. Faresymboler Der findes rengøringsmidler og kemikalier, der er farligere at bruge end andre rengøringsmidler. På etiketterne kan der findes forskellige orange faresymboler, der advarer om sundheds- og miljøskadelige påvirkninger ved brug af stoffet. R- og S-sætninger Desuden kan du finde oplysninger i form af risiko(R)- og sikkerheds(S)-sætninger. Der er rigtig mange af disse, og du kan se dem på www.miljoeogsundhed.dk Formålet er at beskytte dig som forbruger ved at advare mod kemikaliernes farlige egenskaber. Forbrug af råstoffer og energi Hver dag har du brug for mange forskellige ting for at kunne leve. Du skal have mad at spise Du skal have tøj på kroppen Du bruger benzin, når du transporterer dig i bil eller bus Du bruger og smider emballage ud Vi udskifter mobiltelefoner og fjernsyn i dag som aldrig før, ofte før de er i stykker Du bruger el, når du har lyset tændt, vasker tøj eller laver mad Du bruger vand til at drikke, bad, toilet m.m. Alt, hvad du gør, har indflydelse og betydning for dine omgivelser. Det, vi kalder miljøet. Jorden er et lukket kredsløb, hvor alt, hvad vi forbruger, skal produceres af de materialer og ressourcer, der er til rådighed på jorden. © Munksgaard Danmark 2010 35 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø Energiforbrug Du forbruger energi næsten hele tiden. Til lys, elapparater og opvarmning i din bolig eller til transport mellem hjem og skole eller arbejde. Du bruger sikkert, ligesom alle andre, mere og mere energi år for år. Blandt andet fordi du hele tiden får flere elektriske hjælpemidler og apparater i hjemmet. En måde at reducere energiforbruget på er ved at købe lavenergiprodukter. Der findes en vejledning på alle apparater i forretningen, så de nemt kan sammenlignes. Drikkevand – spildevand Alt vand, du bruger i din bolig, skal have drikkevandskvalitet. På jorden har vand sit eget kredsløb. Hver gang vi forbruger vand, kommer det videre i kredsløbet som brugt vand eller spildevand. Hvis vi har forurenet det, mens vi brugte det, er vi nødt til at rense det, før vi sender det tilbage til naturen Hver eneste dag bruger du i gennemsnit 110-125 liter vand til madlavning, bad, tøjvask, opvask, toilet osv. Det meste af vandet bruges til vask, bad og toilet. © Munksgaard Danmark 2010 36 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø Miljømærker Dine valg i hverdagen har betydning for, i hvor høj grad du belaster miljøet. Du kan ofte ændre dine vaner, uden at det betyder ret meget for dig. Der findes en række miljømærker, der kan hjælpe dig. Du kan læse mere om dem på http://www.miljoeogsundhed.dk. Herudover kan du på siden finde oplysninger om en lang række emner om forbrug og miljø. Bortskaffelse af affald Samtidig med at alle råstofferne til forbrug skal findes og tages et sted på Jorden, skal alt affaldet bagefter nedbrydes eller destrueres, når du smider det væk. Affaldet kommer på denne måde også til at indgå i Jordens kredsløb. Noget af dit affald kan nemt indgå i kredsløbet, noget af det kan slet ikke. Hvis du forbruger råstoffer og producerer affald i en mængde, som naturen kan nå at producere og nedbryde eller du selv kan genbruge , vil der være balance i kredsløbet og du vil ikke have miljøproblemer. Men du bruger højst sandsynligt mere end naturen kan producere og nedbryde. Samtidig bruger du mange stoffer og kemikalier, der er ukendte i naturen, og derfor er de svært nedbrydelige, når de smides væk. Genanvendelse Hver dag året rundt producerer du, ligesom alle andre danskere, ca. 7 kg affald. Det betyder, at vi i Danmark hvert år skal af med ca. 13 millioner tons affald. Det er vigtigt at sikre, at dette affald samles ind og at det behandles på den rigtige måde, så det ikke forurener miljøet. Herudover skal så meget af affaldet som muligt genanvendes. Vi har ikke ubegrænsede ressourcer på Jorden, så ressourcerne i affaldet må ikke gå tabt. © Munksgaard Danmark 2010 37 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø Alle kommuner har genbrugspladser, hvor man kan aflevere sit sorterede affald. Herfra sendes det videre til genanvendelse. Affaldssortering Meget af det affald du producerer, kan samles ind og genanvendes. Det, der ikke kan sorteres tilstrækkeligt eller det blot ikke er muligt at genanvende, bliver enten brændt eller deponeret. Når vi brænder affaldet får vi energi, som bruges til opvarmning af boliger. Men der udledes røg og der er restaffald i form af aske fra forbrændingen. Det er godt for vores miljø, hvis mængden af denne del af affaldet bliver så lille som muligt. Hvis du sorterer dit affald godt, er der rigtig meget der kan genbruges. Enten genbruges det direkte, eller også genudvindes råmaterialerne, som bruges i produktionen af nye produkter. Vand I Danmark har vi stadig drikkevand i undergrunden. Men forurening med affaldsstoffer fra den almindelige husholdning eller sprøjtegifte fra landbruget kan gøre drikkevandet ubrugeligt. I forbindelse med vand er det også vigtigt at du tænker miljømæssigt, da vi ikke har ubegrænsede mængder af rent vand. Vi bruger meget vand hver dag, og på grund af vores levevis, er noget af det i dag forurenet, så vi ikke kan bruge det. © Munksgaard Danmark 2010 38 Korridoren>E>Arbejdsmiljø>Sikkerhed og miljø Det handler om, at du tænker på hvor meget vand du bruger, og at det efter at du har brugt det, er så lidt forurenet som muligt med for eksempel sæbe og andre stoffer fra den daglige husholdning. Energiforbrug Den energi du forbruger kommer i stor udstrækning fra kul, olie og gas. Når du bruger disse energikilder, er det medvirkende til luftforurening. Fra forbrændingen kommer der forskellige affaldsstoffer, hvor det du nok kender bedst er CO 2 , der er med til at øge den globale opvarmning. For at undgå at forureningen stiger, producerer vi mere og mere energi gennem vedvarende energikilder som for eksempel vindmøller. Hvis du begrænser dit energiforbrug, kan du være med til at gøre miljøbelastningen mindre. Det kan gøres ved at slukke lyset i rum du ikke opholder dig i, cykle eller tage bussen på arbejde, skrue lidt ned for varmen, tage brusebad i stedet for karbad og begrænse antallet af el-apparater der står med standby strøm. Der er rigtig mange muligheder. © Munksgaard Danmark 2010 39 Korridoren>E>Rengøringsprodukter Rengøringsprodukter Enzymer Enzymer i vaskepulver Alle almindelige typer vaskepulver, både color og hvidvask, indeholder enzymer. Kun fin- og uldvask indeholder ikke enzymer. Enzymer i vaskepulver er fantastisk smart. De hjælper effektivt med at fjerne pletter. Ofte har man slet ikke brug for alle de gamle husråd om pletfjerning mere – enzymerne klarer det! Næsten alle vaskepulvere er tilsatenzymer. Enzymerne i vaskepulveret har faktisk den samme funktion som enzymerne i din mave-tarm-kanal. De fleste pletter på dit tøj, fx mad, sved og blod, består af stoffer, som enzymerne kan hjælpe med til at nedbryde. Med andre ord "klipper" enzymerne pletterne i stykker, så de lettere kan vaskes væk. Enzymer bliver dannet af levende celler. Det gælder også for deenzymer, der findes i vaskepulveret. Her har man industrielt fået mikroskopiske svampe og bakterier til at danne de enzymer, man har brug for. Enzymerne pakkes i små kugler, så de først bliver aktive, når de opløses i vaskevandet. Enzymer, der bruges i vaskepulver, er nøje udvalgt og er ikke så sarte som de enzymer, vi har i kroppen. Dog kan disse vaskeenzymer heller ikke tåle for store udsving i fx temperatur. Det er derfor, man anbefaler, at vaskepulver med enzymer bruges til vask ved 40-60°C. Ved højere temperaturer ødelægges enzymerne og kan altså ikke hjælpe til med at gøre vasketøjet rent! Du kan altså vaske tøjet ved lave temperaturer og stadig få det rent. Det er godt for miljøet og for pengepungen! © Munksgaard Danmark 2010 40 Korridoren>E>Rengøringsprodukter Dog er der to tekstiler, du skal passe på: uld og silke. Uld og silke er lavet af naturmaterialer, som vaskeenzymer også kan "klippe" i. Et enzym, der "klipper" protein i stykker, vil også "klippe" proteinet, som ulden er lavet af, i stykker. Så vask af uld og silke med enzymholdigt vaskepulver ødelægger stoffet. Her skal du i stedet for bruge uldvaskemiddel eller finvaskemiddel, som ikke indeholder enzymer. Enzymerne i vaskepulveret har samme funktion som i mave-tarmkanalen, hvor det "klipper" næringsstofferne over. © Munksgaard Danmark 2010 41 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Dosering og fortynding Dosering og fortynding Beskrivelse af rengøringsmidler – indholdsstoffer I dit arbejde som social- og sundhedshjælper vil du ofte skulle gøre rent i borgeres eget hjem. Nogle borgere har helt specielle rengøringsvaner og bruger bestemte rengøringsmidler, fx brun sæbe til gulvvask. Af hensyn til dig og til miljøet har mange kommuner udarbejdet en positivliste over, hvilke produkter der må bruges i hjemmeplejen og på plejehjemmene. De fleste rengøringsmidler er vandige opløsninger. De er tilsat forskellige stoffer, afhængigt af hvad rengøringsmidlet skal bruges til. Ofte er der sæbe i, men også andre kemikalier, som kan være sundhedsskadelige, og mange af produkterne er også skadelige for naturen. Syrer og baser i rengøringsmidler Nogle rengøringsmidler indeholder syrer. Disse bruges til at fjerne kalk, da syre reagerer med kalk og derved omdanner den til et andet stof, som er vandopløseligt. Der kan enten bruges organiske syrer som citronsyre (C 6 H 8 O 7 )og eddikesyre (CH 3 COOH) eller uorganiske syrer som fosforsyre (H 3 PO 4 ) eller hydrogensulfation (HSO 4 - ). De organiske syrer kan nemmere nedbrydes i naturen. Andre rengøringsmidler indeholder baser. Disse bruges til at fjernefedt, da en base kan reagere med fedtstoffer og danne en form for sæbeforbindelse og dermed opløse fedt. En stærk base som kaustisk soda (NaOH) bruges til afløbsrens. Mængden af snavs ogfedt kan være stor i et afløb. Typen af snavs er her meget blandet, og man kan ikke komme til at skrubbe og skure. Andre stoffer i rengøringsmidler De fleste rengøringsmidler indeholder tensider. Tensider er en fællesbetegnelse for stoffer, som kan nedsætte vandsoverfladespænding. Tensider kan binde snavs og holde det flydende i rengøringsvandet. Nogle tensider er også bakteriedræbende og bruges bl.a. i wc-rens. Der tilsættes ofte blødgørende midler som soda (Na 2 CO 3 ), polyfosfofat, zeolitter samt EDTA, hvis opgave er at binde sig til kalken i vandet. En del rengøringsmidler indeholder opløsningsmidler som husholdningssprit, rensebenzin, acetone og mineralsk terpentin. De bruges til at fjerne stoffer, som ikke kan klares med sæbe. Opløsningsmidler © Munksgaard Danmark 2010 42 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Dosering og fortynding indeholder ofte alkohol. Alkohol fordamper hurtigt, og det betyder, at de er nemme at indånde, hvilket kan være sundhedsskadeligt. Undgå at blande rengøringsmidler Mange producenter bruger i dag biologisk nedbrydelige tilsætningsstoffer for at undgå forurening. Det kan være meget farligt at blande rengøringsmidler, da de indeholder mange forskellige tilsætningsstoffer. Der kan udvikles forskellige dampe, som kan give vand i lungerne og andre sygdomme. Det er altid en god idé, at du hælder vand i en spand først og derefter tilsætter rengøringsmidlet. Så fortynder du straks produktet og undgår, at der sker en blanding af rengøringsmidler, i tilfælde af at der ligger en rest i bunden af spanden. Fire rengøringsprodukter er oftest nok Opvaskemiddel som kan bruges til opvask og lettere rengøring af overflader, der kun er lidt snavsede som f.eks. vinduer, spejle og plastoverflader. Universalrengøringsmiddel til mere snavsede overflader som f.eks. fliser, lakerede gulve, rustfri stål. Husholdningseddike eller evt. fortyndet eddikesyre til at fjerne kalk fra f.eks. håndvakse, wckummer samt afkalkning af kaffemaskiner og elkedler. Toiletrensemiddel til desinfektion og til fjernelse af kalk Vands overfladespænding Vand har en form for overflade, der kaldes overfladespænding. Denne overflade opstår, fordi vandmolekylet (H 2 O) ikke er symmetrisk opbygget, og det får derved en positiv ende (hydrogenatomerne) og en negativ ende (oxygenatomet). Et sådant molekyle kalder man et polært molekyle. Det betyder, at vandmolekylerne vil tiltrække hinanden, og de holdes sammen af disse tiltrækningskræfter. På denne måde kan vandmolekylerne danne den mindst mulige overflade, der er lidt kugleformet. Overfladespændingen er også årsag til, at vandmolekyler kan danne store dråber. © Munksgaard Danmark 2010 43 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Dosering og fortynding Dosering af rengøringsmidler På alle rengøringsprodukter er der vejledning om, hvordan du skaldosere dem, når du skal gøre rent. Måske læser du den, men hælder så en sjat i vandspanden efter øjemål og i forhold til, hvor snavset du synes der er der, hvor du skal gøre rent? Hvis du doserer rigtigt, er du med til at beskytte dit eget arbejdsmiljø i hverdagen og nedsætte risikoen for, at du får allergiproblemer. Derudover bliver miljøbelastningen af vores vandmiljø mindre, da der er mindre mængder rengøringsmidler, der skal fjernes i kommunens rensningsanlæg. Hvis du skal gøre rent et sted, der er meget snavset, hjælper det ikke nødvendigvis at bruge meget kraftige opløsninger. Rengøringsmidler er lavet til at virke bedst med korrekt dosering. Måske skal du i stedet vaske det beskidte område af to gange i stedet for en. Når du hælder rengøringsmiddel i vand, laver du en opløsning af et koncentrat. Ibrugsopløsning er rengøringsmidler fortyndet mange gange. For at kunne dosere rigtigt må du vide noget om måleenheder. Omregning af måleenheder Det betyder: 1 l = 10 dl 1 dl = 10 cl 1 cl = 10 ml Nu kan du beregne og få et præcist mål for, hvor meget fx 25 ml rengøringsmiddel er. I oversigten kan du se, at 100 ml er det samme som 1 dl. Med forholdsregning kan du beregne 25 ud af 100, det kan skrives som (25/100) = ¼. Milliliter (ml) kan på denne måde omregnes til deciliter (dl), der er et mål, du kender bedre. 25 ml = ¼ dl © Munksgaard Danmark 2010 44 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Dosering og fortynding Det betyder, at du skal hælde ¼ dl rengøringsmiddel i 5 liter vand for at dosere korrekt. Rengøringsmidlet er på denne måde fortyndet rigtig mange gange – 25 ml/5000 ml = 1/200. Det vil sige, at det er fortyndet 200 gange. Hvis du bruger lidt koncentreret rengøringsmiddel på en klud på en genstridig plet, har det stor betydning for miljøpåvirkningen af dine hænder. Hvis du omregner milliliter til deciliter og har et målebæger til 1 deciliter der, hvor du bruger vaskepulver eller gør rent, kan du nemt dosere rigtigt. Vil du vil læse mere om måleenheder? Vands hårdhed Når du gør rent, bruger du forskellige rengøringsmidler. Det er ikke ligegyldigt, hvor meget rengøringsmiddel du tilsætter. Det skyldes, at vand kan have forskellig hårdhedsgrad. På fx vaskepulver kan du se en doseringsvejledning, hvor det foreslås at bruge forskellige mængder vaskepulver, afhængigt af hvor hårdt, vandet er, der hvor du bor. © Munksgaard Danmark 2010 45 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Dosering og fortynding Vand har ikke samme hårdhedsgrad i hele Danmark. På kortet kan du undersøge, hvilken hårdhedsgrad vandet har der, hvor du bor. Det vand, du får fra vandværket, er grundvand, der er renset for en del forskellige stoffer, men ikke for mineraler som fx magnesium (Mg++ ) og calcium (Ca++), der i daglig tale kaldes kalk. Man siger, at vandet har forskellig hårdhedsgrad, alt efter hvor meget kalk og magnesium der er til stede. Jo mere kalk og magnesium, jo større er hårdhedsgraden. Måleenheden er tysk og skrives o dH (grader hårdhed). Kalken stammer fra de kridtlag, der findes i forskellige mængder under det meste af Danmark. Mængden af kalk er meget forskellig, alt efter hvor man bor. Kalk og magnesium reagerer med sæbe-ionerne og danner et bundfald, der kaldes kalksæbe. Det ses ofte som rande i vandfade eller badekar og kan ligge som smulder i vandet og ligne snavs. Det kan også ses som gråhvid belægning på fliser og gøre tøj stift og gråt. For at fjerne kalksæben skal der bruges mere sæbe og andre stoffer som fosfater og carbonater. Disse stoffer kan binde kalken til sig og fjerne den. De steder i landet, hvor der er lidt kalk, skal du ikke bruge nær så meget sæbe, som de steder, hvor der er meget kalk. © Munksgaard Danmark 2010 46 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Syrer og baser Atommodeller – planetmodellen Alt her på jorden består af atomer – du selv, stolen, du sidder på, maden, du spiser. Atomer er så små, at vi er nødt til at bruge modeller til at beskrive, hvordan vi forestiller os, at de ser ud. Modellerne bruger vi til at forklare den virkelighed, vi ikke kan se. Modellerne er altså kun et billede af, hvordan vi tror, at virkeligheden ser ud. I denne model af atomet kan du se, hvad et atom består af – protoner (de røde), neutroner (de blå) og elektroner (de grønne). Modellen hedder planetmodellen. Hvis protonerne og neutronerne i kernen havde størrelse som pinocchiokugler (1 cm), ville elektronerne ligge 100 meter væk fra kernen. Protonerne og neutronerne er altid i kernen, og elektronerne cirkulerer rundt om kernen. Alle partiklerne er meget små. Proton Protonens masse er 1,672 × 10-27 kg Den har en positiv elektrisk ladning Symbol: p © Munksgaard Danmark 2010 47 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Neutron Neutronens masse er 1,675 × 10-27 kg Den er elektrisk neutral Symbol : n Elektroner Elektronens masse er 9,11 × 10-31 kg Den har en negativ elektrisk ladning Symbol: e For at gøre det nemmere at regne med har man defineret vægten af en proton til 1 unit. Neutronen har samme masse som protonen. Elektronen vejer 1/2000 del af en proton. Det er så lidt, at man i praksis ikke regner dem med, når man skal lave vægtberegninger med atomer. Protonerne i kernen frastøder hinanden på grund af de positive elektriske kræfter. Kernen holdes sammen af kernekræfter, der er tiltrækningskræfter, der virker mellem alle partiklerne i kernen. Neutronernes funktion er at være med til at holde kernen sammen ved hjælp af kernekræfter. Elektronerne og protonernes elektriske kræfter tiltrækker hinanden. Elektronerne holder deres plads i bestemte afstande fra kernen på grund af farten i deres bane omkring kernen. Forskellen på de forskellige atomer er deres antal af protoner, neutroner og elektroner. Det er det, der er med til at give de forskellige grundstoffer forskellige egenskaber. Man kan skelne mellem begreberne atomer og grundstoffer på denne måde. Vand – H 2 0 – består af to forskellige grundstoffer: brint (H) og ilt (O). Samtidig består det af tre atomer: to brintatomer (H 2 ) og et iltatom (O). © Munksgaard Danmark 2010 48 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Atomernes forskellighed bestemmes primært ud fra antal protoner. Stof nummer 1, hydrogen, har 1 proton.Stof nummer 2, helium, har 2 protoner. Antallet af neutroner kan ikke bestemmes lige så præcist. Da neutronerne er med til at holde sammen på kernen, kommer der forholdsvis flere af dem, efterhånden som atomkernerne bliver større. Alle atomer har lige så mange protoner som elektroner. Ser du på helium og litium, kan du se, at elektronerne er placeret i forskellige baner. Der er system i, hvor elektronerne befinder sig i baner omkring atomets kerne. Banerne kaldes skaller. Elektronfordelingen omkring kernen. Antallet af elektroner er det maksimale antal i de forskellige skaller. Det er ikke sikkert, at en skal altid er fyldt op, før der placeres elektroner i næste skal. Dette er ikke systematisk, og det kan du finde oplysninger om i det periodiske system. © Munksgaard Danmark 2010 49 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Det periodiske system I det periodiske system kan du finde de latinske navne på grundstofferne samt deres bogstavforkortelser. Bogstavbetegnelserne er systematisk tildelt. Hydrogen er det første stof, der begynder med H, og har derfor denne betegnelse. Helium (He) er det andet stof, der begynder med H. To stoffer kan ikke have samme betegnelse, derfor betegnes helium (He). Hvis det periodiske system læses vandret, er grundstofferne anbragt i rækkefølge efter nummer. De stoffer, der står lodret under hinanden, er i samme hovedgruppe og har samme egenskaber. Dette skyldes, at de har samme antal elektroner i yderste skal. Elektronerne i yderste skal har betegnelsenvalenselektroner. Det er disse elektroner, der bruges, når grundstofferne danner kemiske forbindelser. Den røde trappe deler grundstofferne i metaller, der ligger under trappen, og ikke-metaller, der ligger over trappen. Det periodiske system er en oversigt, hvor du kan finde oplysningerne om, hvordan alle grundstoffer er opbygget med protoner, neutroner og elektroner. © Munksgaard Danmark 2010 50 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser I felterne finder du følgende oplysninger om et grundstofs atomopbygning. Kemiske stoffers tilstande Alle kemiske stoffer kan være i tre tilstande – nemlig flydende, fast og fordampet, afhængigt af deres temperatur. Smeltepunktet er det punkt, hvor stoffet ændres fra fast form til flydende form. Ved kogepunktet fordamper stoffet efter at have været flydende. Eksempelvis har vand et smeltepunkt på 0°C, hvor is smelter til vand, og et kogepunkt ved 100°C, hvor det bliver til damp. Når atomer slår sig sammen – ion-/kovalent binding Med 28 bogstaver i alfabetet kan du efter bestemte regler lave ubeskriveligt mange ord. På samme måde kan du efter bestemte regler lave utallige molekyler og kemiske forbindelser ud fra grundstofferne i det periodiske system. Atomer og molekyler Enkeltvis hedder grundstofferne atomer. Når flere af disse atomer går sammen, danner de molekyler. Et molekyle består af flere atomer af samme eller forskellige grundstoffer og er den mindste selvstændige del af et stof. Molekylerne kaldes grundstoffer, hvis atomerne i molekylet er ens, fx brint (H 2 ) eller ilt (O 2 ). Hvis atomerne er forskellige, kaldes molekylet en kemisk forbindelse – fx vand (H 2 O) eller glukose(C 6 H 12 O 6 ). Når atomerne danner kemiske forbindelser med andre atomer, ændres deres egenskaber ofte i forhold til deres oprindelige egenskaber. Natrium (Na) er meget eksplosivt. Chlor (Cl) er meget giftig. Når de går sammen og danner natriumchlorid (NaCl), bliver de til en gavnlig kemisk forbindelse – nemlig køkkensalt. © Munksgaard Danmark 2010 51 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Valenselektroner Det er antallet af elektroner i atomernes yderste elektronskal – valenselektronerne, der bestemmer deres kemiske egenskaber. Atomer, der har samme antal valenselektroner, har samme kemiske egenskaber, hvilket vil sige, at de ofte kan danne kemiske forbindelser med de samme stoffer. Natrium (Na) og chlor (Cl) kan danne natriumchlorid (NaCl). Litium (Li) står i samme hovedgruppe som natrium (Na), og begge har en elektron i yderste skal. Derfor har de samme kemiske egenskaber, og litium kan erstatte natrium. Litium (Li) og chlor (Cl) kan danne litiumchlorid (LiCl). Oktetreglen Der findes hovedregel, du skal følge, når du arbejder med at beskrive kemiske forbindelser. Den hedder oktetreglen (oktet betyder otte). I hovedgruppe 8 i det periodiske system finder du en gruppe stoffer, der hedder ædelgasserne. De har alle otte elektroner i yderste skal. Det gør, at de er kemisk meget stabile og ikke kan indgå i kemisk forbindelse med andre stoffer. Når et atom har otte elektroner i yderste skal, er det meget stabilt. Derfor er det afgørende for, om en kemisk forbindelse kan lade sig gøre og blive stabil, at alle atomer, der indgår, kan få otte elektroner i yderste skal i det færdige molekyle. Dette har givet navn til oktetreglen. Der findes tre bindingstyper mellem atomer, hvor det kan lade sig gøre. De hedder ionbinding, kovalent binding og metalbinding. Du skal vide noget om de to første. Ionbinding Ionbindingen er central, når du arbejder med salte, syrer og baser. Ionbindingen er en kemisk forbindelse, hvor atomerne afgiver elektroner fra den yderste skal eller modtager elektroner i den yderste skal for på den måde at få otte elektroner og opfyldeoktetreglen. Ioner er elektrisk ladede Alle atomer er i udgangspunktet elektrisk neutrale. Når atomer indgår i ionbindinger, afgiver eller modtager de elektroner. Det betyder, at der ikke længere er lige mange protoner og elektroner i atomet, © Munksgaard Danmark 2010 52 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser og derfor vil ionerne blive enten positivt ladede (markeret med +) eller negativt ladede (markeret med ). Ionbindinger dannes mellem et metal og et ikke-metal. Metaller afgiver elektroner og bliver til positive ioner, mens ikke-metallerne modtager elektroner og bliver til negative ioner. Brint (H), der ikke er et metal, kan i forbindelse med syrer afgive sin elektron og danne ionbindinger som en positiv ion. Ionbindinger kan være mere komplicerede og bestå af sammensatte ioner, hvor der indgår flere forskellige stoffer. Natriumchlorid er et salt. Der findes rigtig mange salte. I nogle af dem er ionerne sammensatte. Natriumcarbonat (Na+ 2 (CO 3 --)) er et eksempel, hvor carbonat (CO 3 --) er en sammensat ion. Kovalent binding Denne binding opstår mellem to ikke-metaller, fx H 2 O. Hvis du undersøger gruppen af ikke-metaller, vil du se, at de alle har mange elektroner i yderste skal, og at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at bruge princippet fra ionforbindelsen for at opfyldeoktetreglen. Når der ikke er elektroner til rådighed, så atomerne kan lave ionbindinger, deles de om elektronerne i yderste skal, så elektronerne på samme tid hører med til begge atomer. På denne måde får ilt otte elektroner i yderste skal og opfylderoktetreglen. Brint får kun to, hvilket for brints vedkommende er tilstrækkeligt til at opfylde oktetreglen, da den i elektronstrukturen kommer til at ligne ædelgassen helium © Munksgaard Danmark 2010 53 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Det bliver hurtigt omfattende, hvis man skal tegne alle elektroner med i illustrationer af molekyler. Derfor er der to forenklede måder, du kan bruge, nemlig at tegne dem på prikformel eller stregformel. I prikformlen tegnes kun elektronerne i den yderste skal som elektronpar. I stregformlen betegner en streg et sådant elektronpar. Definition på en syre I folkeskolen har du sikkert arbejdet med syrer. Du lærte måske, at syrer farver lakmuspapir rødt, og at de smager surt. Den almindelige anerkendte defintion af syrer er: Stoffer, som kan fraspalte hydrogen som hydrogen-ion (H+). Man kan også sige, at syren frigiver en proton, da en hydrogen-ionkun består af en proton inde i kernen. Hvis saltsyre reagerer med et stof, sker der følgende: HCl -> H+ + Cl – Saltsyren har altså delt sig i en hydrogen-ion og en klor-ion. Hydrogen-ionen kalder man ofte for syreion, og klor-ionen kaldes en syrerest. Denne frie hydrogen-ion kan nu optages af et andet stof. © Munksgaard Danmark 2010 54 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Stærke og svage syrer Man deler syrer ind i forskellige grupper, alt efter hvor tilbøjelige de er til at aflevere deres hydrogenioner (H+). Stærke syrer er fx saltsyre (HCl), svovlsyre (H 2 SO 4 ), salpetersyre (HNO 3 ). De er tilbøjelige til aflevere deres hydrogen-ioner ( H+) og vil dermed gerne reagere med andre stoffer. De stærke syrer deler sig helt og er meget reaktionsvillige. Svage syrer er fx eddikesyre (CH 3 COOH), citronsyre (C 6 H 8 O 7 ), kulsyre (H 2 CO 3 ). De vil ikke altid aflevere deres hydrogen-ioner, og det betyder, at de ikke så gerne vil reagere med andre stoffer. Alle syrer er ætsende. Jo stærkere syren er, jo mere ætsende er den. Definition på en base Du har sikkert arbejdet med baser i folkeskolen, og der lærte du, at baser er de stoffer, der farver lakmuspapir blåt. Den almindeligt anerkendte definition af baser er: Stoffer, som kan optage en hydrogen-ion (H+). Ammoniak (NH 3 ) er en base. Hvis den blandes med en syre, sker der følgende: NH 3 + H+ -> NH4+ Basen ammoniak har altså optaget hydrogen-ionen og indeholder nu 4 hydrogener. Mange baser indeholder hydroxid (OH), og kommer disse baser i vand, vil de gerne frigive hydroxid som en ion (OH-). Hvis natriumhydroxid (NaOH) kommer i vand, vil stoffet dele sig til Na+ + OH-, dvs. henholdsvis en natrium-ion og en hydroxid-ion. Stærke og svage baser Baser kan inddeles i to grupper, alt efter hvor villige de er til at optage hydrogen-ioner (H+). © Munksgaard Danmark 2010 55 Korridoren>E>Rengøringsprodukter>Syrer og baser Stærke baser er fx kaliumhydroxid (KOH), natriumhydroxid (NaOH), det samme som kaustisk soda. De er meget tilbøjelige til at reagere med syre og optage hydrogen-ioner (H+). Svage baser er fx ammoniak (NH 3 ), hydrogencarbonat(HCO 3 -). De vil ikke altid reagere med syre og optage hydrogen-ioner (H+). Alle baser er ætsende. Jo stærkere en base er, jo mere ætsende er den. © Munksgaard Danmark 2010 56
© Copyright 2024