1. No category

2
Weekendavisen
Ideer
# 33 20. august 2010
FALSIFICERET
De vil bare
have sex
Det har beskæftiget mangen en botaniker, hvordan
planter afgør med sig selv,
hvor lange deres blomsterstængler skal være: Hvis
stænglen rager langt op,
spiller man sine kort godt
med hensyn til at blive
bestøvet, til gengæld er
der stor risiko for, at der
kommer et planteædende,
drøvtyggende klovvæsen
forbi og hapser blomsten.
Men for de kødædende
planter, Soldug, er dilemmaet ekstra stort, eftersom
de også gerne selv vil lokke
insekter til og fortære dem.
Her har botanikerne hidtil
ment, at Soldug strækker hals i et forsøg på at
beskytte bestøverne imod
at lande i de insektfælder,
som planten selv råder over
længere nede ad stænglen.
Så simpelt er det imidlertid ikke, viser undersøgelser, gennemført af botaniker Bruce Anderson fra
University of Stellenbosch i
Sydafrika. I hans første forsøg indgik 500 eksemplarer
af to forskellige arter af
Soldug, Drosera cistiflora og
Drosera pauciflora, hvor den
første er klart højere end
den anden. Begge viste sig
her var resultatet meget
entydigt: De højeste havde
besøg af ti gange så mange
bestøvere som de laveste.
Det får Bruce Anderson til
at konkludere, at den mest
overbevisende forklaring på
Soldugs lange stængler er,
at den gør det for at få mest
mulig sex – og dermed godt
med afkom.
eiby
Oxford University Press,
17. august
at tiltrække omkring fem
millimeter store sydafrikanske abebiller til at klare bestøvningen, mens man lidt
længere nede ad stænglerne,
i insektfælderne, kunne
finde rester af to millimeter
store insekter – heriblandt
kun en enkelt bestøver, der
altså var gået forkert. Og så
var der i øvrigt ingen forskel at spore mellem bestøvningen af de to forskellige
arter. Det kunne tale for,
at højden ikke har nogen
betydning for beskyttelsen
af bestøverne.
I et andet forsøg satte
Bruce Anderson eksemplarer af den samme art,
Drosera pauciflora, i en
stribe reagensglas, men
i forskellige højder, og
Bedre end sit
rygte
Og mere om de kødædende
arter. De kødædende fisk fra
Latinamerikas junglefloder,
piranhaer, er berygtede for
at kunne fortære og rense
et kokadaver helt ind til
skelettet i løbet af ganske få
minutter. Man ser talrige
actionfilm for sig, senest
også i 3D, af helte og skurke
omgivet af de små, fede,
snappende fisk, der trives i
regnskovenes ferskvandssøer
og vandløb.
Men faktisk går de meget
sjældent til angreb på mennesker, skriver New Scientist.
Piranhaer er – ligesom bjørne – langt bedre end deres
rygte. Piranhaer spiser kød,
javist, men fortrinsvis fra
hvirvelløse dyr som insekter
og snegle, ligesom de også
i vid udstrækning ernærer
sig ved ådsler. Piranhaer,
der angriber i flok, som
man kender det fra Tintinalbummet Det Knuste Øre,
er derimod usædvanligt.
Piranhaer optræder typisk i
stimer, når de bliver bange.
I så fald svømmer de største
fisk inderst, mens det er de
små fisk, der må trækkes
med de usikre, ydre positioner i sådan en stime.
Det dårlige omdømme
kan piranhaen takke den
tidligere amerikanske præsident Theodore Roosevelt for.
Det var i et afsnit om hans
rejser gennem Paraguay, at
præsidenten i bogen Through
the Brazilian Wilderness beskrev piranhaen som selveste
»legemliggørelsen af djævelsk
ondskab«. De indfødte bader
imidlertid ofte i junglens
ferskvandreservoirer. Kun
når der på grund af tørke er
meget lavvandet og dermed
stor konkurrence om føden,
holder de lokale sig fra
vandet, fordi de ved, at nu
kan piranhaerne finde på at
gå til angreb for at få en luns
menneskekød, helt ekstraordinært.
eiby
New Scientist, 18. august
Stanken af
fjende
Bakterierne har levet på
Jorden længe inden alle andre levende væsner og reg-
nes for nogle af de enkleste
former for liv. Men det
er gradvis blevet mere og
mere klart, at de faktisk er
sansende væsner. Ikke bare
har man kunnet påvise, at
bakterier reagerer på lyd,
berøring og kontakt med
kemiske stoffer – syns-,
føle- og smagssans – men et
nyt mikrobiologisk studie
på Newcastle University
i Skotland har nu også
demonstreret, at bakterier
har lugtesans.
Man udsatte bakteriegrupper for flygtige
ammoniakdufte produceret
af rivaliserende jordbakterier som Acillus subtilis og
B.licheniformus og kunne
registrere en klar reaktion. Lugten af fjendtlige
bakterier fik bakterierne til
at klumpe sig sammen og
danne en såkaldt biofilm:
et slimet lag af tætsiddende
bakterier, som skal forhindre andre bakterier i at få
fodfæste.
Denne biofilm er et velkendt fænomen i mikrobiologien og lægevidenskaben;
når der indopereres proteser i for eksempel hofter,
er dannelsen af biofilm en
væsentlig kilde til infektioner. Men den kendes også
fra skibsfarten, hvor lag af
biofilm sænker skibenes
hastighed. På den positive
Kvantespring. Det er lykkedes forskere med en dansker i spidsen at tage et øjebliksbillede af atomer i en gassky, og de har hermed
skabt en kvantesimulator.
Verdens koldeste krystal
Af LASSE FOGHSGAARD
Experimentarium Nyheder
V
i kender alle billedet af lottokugler, som flyver tilfældigt
rundt i en plasticsfære. Forestil
Dem, at man pludselig frøs
situationen og tog et billede. Så ville man
kunne få svar på, hvor hver enkelt lottokugle befandt sig i præcis det øjeblik, hvor man
trykkede på kameraets udløser.
Forestil Dem derpå, at man gjorde det
samme blot i meget mindre skala, hvor lottokuglerne var afløst af atomer i en gassky.
Lige præcis den præstation er lykkedes for
et dansk-tysk forskersamarbejde, ledet af
den århusianske seniorforsker og fysiker
Jacob Friis Sherson fra Institut for Fysik og
Astronomi på Aarhus Universitet.
Det er første gang i verdenshistorien, at
det er lykkedes at tage et øjebliksbillede
af en gassky, hvor atomerne træder frem i
så høj en opløsning. Og måske føler Jacob
Friis Sherson sig som en ægte lottovinder i
dag, for bedriften er så stor, at et af verdens
førende videnskabelige tidsskrifter Nature
har valgt at bringe nyheden i denne uge.
»Det er et kvanteskridt fremad i retning
af at forstå, hvordan kvantecomputere og
superledere fungerer på det atomare plan,«
siger han.
LAYOUT: BENTE BRUUN
Forskerne er kommet frem til resultaterne
ved at skabe det, der til dato er verdens
koldeste krystal. Det er sket ved at køle en
gassky af rubidium-atomer ned med laserstråler til en temperatur, der nærmede sig
det absolutte nulpunkt på minus 273 grader
celsius eller nul kelvin, om man vil. Helt
præcist observerede forskerne en temperatur
på blot fire nanokelvin.
Nedfrysningen tog stort set al energi ud
af gasskyen og fik atomerne til at optræde
som bølger. I den tilstand kunne forskerne
med et optisk gitter – en fælde af lys – fange hvert enkelt atom i en struktur, som
mindede om en klassisk æggebakke blot
med den forskel, at æggene var udskiftet
med atomer. Det lykkedes med andre ord
Ved at fryse en gassky af atomer ned tæt
på det absolutte nulpunkt har dansk forsker
skabt denne velordnede struktur af atomer.
KILDE: JACOB FRIIS SHERSON
forskerne at forvandle bølgerne til partikler, hvor hvert enkelt atom fremstod i en
høj opløsning. Som små lysende prikker set
gennem okularet på deres specialdesignede
mikroskop.
»Det er med nedfrysningen og lysfælden
lykkedes os at tvinge atomerne til at ligge i
velordnede strukturer, hvor de fleste atomer
billedligt talt ligger på rad og række, skulder ved skulder. Det er aldrig lykkedes før
i så stort et antal og i så høj en opløsning,«
siger Jacob Friis Sherson.
Og hvad skal et øjebliksbillede af en
manipuleret gassky så gøre godt for? Svaret
ligger i de lange rækker af atomer. For det
er præcis den struktur, man tilstræber,
når man forsøger at lave kvantecomputere
og forstå superledere. Med andre ord har
forskerne lavet en kvantesimulator, hvor
man kan teste, hvad det er for nogle fysiske
principper, der ligger til grund for superledere og kvantecomputere.
LEKTOR Anders Søndberg Sørensen
fra Niels Bohr Institutet på Københavns
Universitet glæder sig over den århusianske
bedrift. Han vil ikke kalde den nye opdagelse for et nyt historisk højdepunkt inden
for kvantemekanikken i stil med dem
som eksempelvis Planck, Bohr, Einstein,
Heisenberg og Schrödinger stod for, men
kalder det for en ny legeplads for fysikere.
»De nye forskningsresultater giver ikke
ny erkendelse inden for kvantemekanikken,
men de har udviklet et redskab til at blive
klogere på den,« siger Anders Søndberg Sørensen og fortsætter: »Vi fysikere er gode til
at udvikle simple matematiske modeller, der
beskriver det hele, men det betyder ikke, at
vi også kan løse dem. Vi kan nu bruge den
nye kvantesimulator til at teste i praksis, om
vores modeller holder vand,« siger Anders
Søndberg Sørensen og nævner superledning
som et eksempel.
Superledning går i grove træk ud på at
transportere strøm gennem en ledning
uden tab af energi. Det kan godt lade
sig gøre ved en temperatur mellem minus
200 og minus 273 grader celsius i dag,
men udfordringen er at skabe superledning
under mere menneskelige temperaturer,
som matcher temperaturen i vores nærmeste
omgivelser. Hvis det kunne lade sig gøre,
kunne man fodre hele verden med klimavenlig energi alene ved at sætte solceller op
i Sahara.
»Vi aner ikke, hvorfor superledning virker
ved temperaturer omkring 200 minusgrader. Med den nye kvantesimulator har
vi muligheden for at teste, hvad det er,
der sker set med fysiske briller. Når vi så
kender principperne bag superledning, kan
Weekendavisen
Ideer
# 33 20. august 2010
3
MarcoPolo Klassisk
— Eventyr på første klasse
væsner, lige siden bakterierne blev til.
hla
Biotechnology Journal,
16. august
Lou Gehrigs
sygdom
side kan biofilm dog også
bruges til oprydning efter
olieudslip, fordi baktierne
i filmen æder olien. At få
større indblik i de faktorer,
som sætter gang i dannelsen af biofilm rummer med
andre ord nye muligheder
for videnskaben.
Man ved endnu intet om
selve den mekanisme, som
får bakterierne til at sanse
luftbåren ammoniak. Ammoniak er en af de simpleste kilder til nitrogen, som
er altafgørende for bakteriers vækst.
Det er allerede velkendt,
at gærceller har lugtesans,
men at også bakterier lugter verden omkring dem,
er endnu en facet i den
stadig større forståelse af,
at »laverestående væsner«
er langt mere sofistikerede,
end vi har troet. Meget
tyder nu på, at lugtesans
har eksisteret hos levende
Amyotrofisk lateral sklerose
(ALS) er en motorisk nervecellesygdom, der kan give
kraftnedsættelse og hyperaktive reflekser (amyotrofi)
i arme eller ben. Fysikeren
Stephen Hawking er et af
de mere prominente ofre
for ALS, og i USA har den
kendte baseballspiller Lou
Gehrig ligefrem lagt navn
til sygdommen, efter at han
døde af den i 1941.
Amerikanske forskere
har imidlertid undersøgt
rygmarven fra to rugbyspillere og en bokser, som man
hidtil har antaget også alle
døde af ALS, og undersøgelsen har nu vist, at de
sandsynligvis i stedet er
døde efter en hjernerystelse
eller anden skade på hovedet, som siden har angrebet
deres centralnervesystem.
Lou Gehrig, som havde
sin karriere før baseballspillerne begyndte at bruge
hjelm, var blandt andet
Cuba
Salsa, Cigarer og Livsglæde
kendt for at spille på trods
af talrige skader på hovedet
og i flere tilfælde også efter
at være blevet slået bevidstløs. Det gav ham nærmest
heltestatus blandt sine fans,
men formodentlig har de
mange slag mod hovedet
ødelagt hans centralnervesystem på en måde, der
minder om ALS, selv om
han således sandsynligvis
ikke døde af den sygdom,
der er opkaldt efter ham.
Dersom sygdomsforløbet
ligner ALS, er det alligevel en fordel at få stillet
den korrekte diagnose,
idet patienter, som også
har hjerneskader – typisk
idrætsudøvere og krigsveteraner – i fremtiden kan få
en anden og måske mere effektiv sygdomsbehandling.
jopp
Med dansk rejseleder | De første dage gælder
det Havana, den charmerende gamle bydel,
den mørke rom, Hemingways hjem og stemningen i hovedstaden. Siden følger en af de
smukkeste byer på Cuba, Trinidad, fra den
spanske kolonitid. I Viñalesdalen møder du
tobaksbønderne mellem kalkstensbjergene,
der skyder op gennem den frugtbare slette.
Herfra går turen til den oversete østlige del
af Cuba, hvor du kommer helt tæt på kulturen, musikken og de livsglade cubanere.
16 dages klassisk rundrejse fra kr. 21.900
Afrejser: 1/11, 18/11 2010, 22/1, 6/2 og 8/4 2011.
Maks. 20 deltagere
The New York Times,
18. august
Brasilien
Den Store Rundrejse
Det er lykkedes en århusiansk forsker at tage et øjebliksbillede af verdens hidtil koldeste krystal. Her er en grafisk fremstilling af resultatet, hvor hver pyramide repræsenterer et atom. KILDE: JACOB FRIIS SHERSON
vi forhåbentlig bruge den viden til at
lave superledere, som også fungerer
ved højere temperaturer,« siger Anders
Søndberg Sørensen.
Forskerne er måske også nået et
skridt nærmere at kunne udvikle
verdens bedste regnemaskine, en
kvantecomputer. For i princippet vil
en ubrudt række af 300 atomer være
nok til at skabe processoren til en
kvantecomputer, som ville kunne slå
alle verdens supercomputere tilsammen.
»I vores nuværende system oplever
vi cirka tre huller i en 300 atomer
lang kæde. Det vil sige, at kæden er
brudt, fordi der mangler atomer på tre
pladser. Men måske står vi kun med
to fejl ud af 300 om to uger og til sidst
med en fejlfri kæde. Så er grundlaget
for en fantastisk maskine lagt, som
eksempelvis kan bryde alle hemmelige
koder på internettet – for eksempel
koden til din netbank,« siger Jacob
Friis Sherson.
Han understreger dog, at der naturligvis er flere sten på vejen, som skal
flyttes, før den fantastiske regnemaskine er i hus, for eksempel skal det kunne
lade sig gøre at kode atomerne til at
rumme informationen nul eller et.
Nature, 19. august
KORREKTUR: FLEMMING GERTZ
Med dansk rejseleder | Vi starter ved verdens mægtigste vandfald, Foz do Iguaçú. Siden drager vi til Rio de Janeiro, en af verdens
smukkeste byer. I åben jeep kører vi til toppen
af Corcovado, hvor Kristusstatuen tager hele
byen i sin favn. Herefter føres vi dybt ind i
Amazonjunglen i fire dage med Brasiliens bedste flodbåd. Her besøger vi landsbyer, fisker
piratfisk og sejler ud i kanoer for at spotte alligatorer. Rejsen rundes af med nogle vidunderlige dage i den kolonitidsbyen Paratí.
16 dages klassisk rundrejse fra kr. 31.900
Afrejser: 3/11 2010, 9/3 og 2/11 2011
Rejserne i 2011: fra kr. 33.900
Maks. 20 deltagere
www.marcopolo.dk
[email protected]
tlf. 70 12 03 03
-find din indre eventyrer