Asfaltbinder - Aalborg Portland

Atomets opbygning
Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele
af grundstofferne.
Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det
mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld,
det kan ikke yderlige deles og stadig være guld.
Atomernes forskellige indre opbygning er årsagen
til, at der findes forskellige grundstoffer.
Atomer består af:
•elektroner (negativ ladning),
•protoner (positiv ladning)
•neutroner (neutrale).
Antallet af protoner i atomkernen bestemmer
navnet på atomet. Hydrogen (H) har en
proton, oxygen (O) har otte.
Normalt indeholder et atom samme antal
elektroner som protoner (så atomet er hverken
positiv eller negativt ladet).
I naturen findes der også ioner, der har en
ladning: positiv, når der er færre elektroner
end protoner i et atom, negativ ved et større
elektronantal
Model af hydrogenatomet
Model af heliumatomet
Hovedgrupper
Periode
Gnst. atommmasse
Sidegrupper
Grundstof nummer = protoner
Hydrogen har 3 isotoper:
Den mest almindelige med massetal 1 (1 proton i kernen)
Den sjældnere med massetal 2 (1 proton og 1 neutron i kernen:
Deuterium)
Den mindst forekommende med massetal 3 ( 1 proton og 2 neutroner i kernen: Tritium)
Massetal
Summen af protoner og neutroner
Grundstof nummer = protoner
12
C
6
Et atom er opbygget af tre slags elementarpartikler,
protoner, neutroner og elektroner.
Partikel
Proton
Neutron
Elektron
Masse m [kg]
1,6726 ∙10‐27
1,6749 ∙10‐27
9,1094 ∙10‐31
Elektrisk ladning Q [C]
1,6022 ∙10‐19
0
‐1,6022 ∙10‐19
Partikel
Proton
Masse m [kg]
1,6726 ∙10‐27
Elektrisk ladning Q [C]
1,6022 ∙10‐19
Neutron
Elektron
1,6749 ∙10‐27
9,1094 ∙10‐31
0
‐1,6022 ∙10‐19
På grund af massetab når kernepartiklerne binder sig i kernen kan man ikke beregne
Et atoms masse ved at summere masserne af de indgående elementarpartikler.
Man har derfor defineret en atommassenhed u som:
1 12
u = af ‐
C atomets masse
12
6
Et grundstofs atommasse er gennemsnitsmassen af atomerne i grundstoffets naturlige isotopblanding
Lewis prikformler
Gilbert Newton Lewis (1875‐1946). Amerikansk
kemiker. Oktetreglen (ædelgasreglen) blev formuleret
af G. N. Lewis i 1916 og er den første succesfulde teori om kemisk binding
Elektronprikskema for de første 18 grundstoffer.
II
II
III
IV
V
VI
VII
H
0
He
Li
Be
B
C
N
O
F
Ne
Na
Mg
Al
Si
P
S
Cl
Ar
Kemisk binding
Hvorfor binder atomer sig til hinanden?
Nogle atomer er uvillig til at binde sig til andre atomer og eksisterer således
som single‐atomer. Disse atomer er bl. a. ædelgasserne helium, neon og argon, som har et
meget stabilt elektronsystem med henholdsvis 2, 8 og 8 elektroner i yderste skal.
Alle andre atomer laver bindinger med hinanden for at blive mere stabile
med hensyn til deres elektronsystem. Og det bliver de ved at komme til at
ligne ædelgassernes elektronarrangement.
Når der dannes en kemisk binding mellem to eller flere atomer, er det kun
de yderste dele af disse, der kommer i kontakt med hinanden.
Grundstoffernes kemiske egenskaber er derfor bestemt af elektroner i den
yderste skal.
Kemisk binding
Oktetreglen: et atom vil arbejde mod at få en mættet yderste skal med 8 elektroner
Dette kan opnås ved at optage/dele elektroner eller ved at afgive elektroner, så den underliggende skal bliver den yderste.
Atomer
Alt stof er sammensat af atomer og alle kemiske
forbindelser er derfor sammensat af atomer.
Forskellen mellem kemiske forbindelser er netop
de deltagende atomers natur, antal og arrangement.
Grundstoffer
Atomer med samme atomnummer siges, at være
kemisk ens og at tilhøre samme grundstof.
Et grundstof er et stof, som ikke kan spaltes
kemisk, eller fremstilles ved kemiske processer.
En del af grundstofferne kaldes ædelgasser.
Denne gruppe er karakteriseret ved, at de ikke
kan indgå i kemisk forbindelse med andre
grundstoffer.
Molekyler
Når et atom indgår i en kemisk forbindelse med
andre atomer, opstår der molekyler.
Medens grundstoffer er karakteriseret ved, at
bestå af kemisk ens atomer (samme
atomnummer), består de kemiske forbindelser af
forskellige atomer.
Den relative molekylmasse, bestemmes ved
summen af de indgående relative atommasser.
(Noget med isotoper – derfor relativ)
Kemiske forbindelser
Hvis der indgår forskellige atomer i et molekyle,
defineres dette som en kemisk forbindelse.
En kemisk forbindelse har egenskaber, der i det
store og hele er forskellige fra de indgående
bestanddeles.
F.eks. Ved stuetemperatur er oxygen og hydrogen begge luftarter,
mens vand som er en kemisk forbindelse mellem
oxygen og hydrogen, er en væske.
Afstemning af reaktionsligning
2 grundregler
Der opstår og forsvinder ikke atomer ved reaktionen (der opstår og forsvinder ikke masse)
Der er samme totale ladningsmængde på begge sider af reaktionspilen
Et eksempel på skrivemåder
O2 molekyle bestående af to oxygenatomer C3H7OH molekyle bestående af 3 carbonatomer, 8 hydrogenatomer og et oxygenatom
2C3H7OH 2 molekyler
Stofferne tilstandsformer kan angives ved at skrive (g) eller (l) eller (s) efter formelen. Dette betyder at stoffet er henholdsvis på gasform (g), væskeform (l) eller fast form (s)
Et eksempel:
C3H7OH + O2 ‐> CO2 + H2O
Afstem først C og H
C3H7OH + O2 ‐> 3CO2 + 4H2O
Afstem så O
C3H7OH + 4½O2 ‐> 3CO2 + 4H2O Vi kan ikke have halve så vi gange igennem med 2
2C3H7OH + 9O2 ‐> 6CO2 + 8H2O Via denne side kan findes interaktivt periodisk system
Link: http://www.dettmaring.dk/fysikogkemi/default.htm
Løs opgaverne 1 til 12 i Basiskemi C
Opgaverne dækker afsnit 1 grundstoffer