Naturlig mad – hvad er det?
Af Birgitte Nymann – www.birgittenymann.dk
Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på
maven?
Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din appetit og gør dig træt?
Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din trang til stimulanser som sukker, kager, kaffe,
nikotin og alkohol?
Vidste du at mangel på naturlig mad kan give dig hovedpine, muskelspændinger og ledsmerter?
Vidste du, at naturlig mad indeholder enzymer, som skal bruges til at fordøje maden?
Vidste du at mangel på naturlig mad giver dårlig fordøjelse og væskeophobninger?
Vidste du at du kan blive afhængig af junk-food og forarbejdede fødevarer?
TEST: Hvor naturlig er din mad?
Hvor ofte handler du ind
Dagligt
0
Hver 2. dag
0
Hver 3. dag
1
Hver 4. dag eller mindre
2
Hvor ofte tilbereder du selv
Til alle måltider
0
din mad fra bunden?
1 gang dagligt
2
2 gange dagligt
1
3 gange dagligt eller flere
0
Ikke hver dag
4
Sjældent
5
Hvor ofte spiser du
Dagligt
5
færdiglavede dressinger?
Hver 2. -5. dag
4
1 gang om ugen
2
Sjældnere
1
Aldrig
0
Hvor ofte spiser du friske
Til alle måltider
0
grønsager?
1 gang dagligt
2
2 gange dagligt
1
3 gange dagligt eller flere
0
Ikke hver dag
4
Stort set aldrig
5
Hvor ofte spiser du
Dagligt
5
mellemmåltider fra
Hver 2. -5. dag
4
tankstationer og kiosker?
1 gang om ugen
2
Sjældnere
1
Aldrig
0
Hvor ofte spiser du mad fra
Dagligt
5
pizzariaer, grillbarer og
Hver 2. -5. dag
4
burgerbarer til frokost og
1 gang om ugen
3
aftensmad?
Sjældnere
1
Aldrig
0
Hvor ofte spiser du hvidt
Flere gange dagligt
5
brød, kager, kiks,
Dagligt
4
drikkeyoghurt, energidrik,
Hver 2. -5. dag
3
sodavand, chips og slik, is og
1 gang om ugen
1
chokoladebarer?
Sjældnere
0
Hvor ofte spiser du
Flere gange dagligt
5
morgenmadsprodukter,
Dagligt
4
pulversupper, pulversauce,
Hver 2. -5. dag
3
dåsemad, færdigretter,
1 gang om ugen
1
mikromad?
Sjældnere
0
Hvor ofte spiser du mad, du
Flere gange dagligt
5
tager ud af en pakke og kan
Dagligt
4
spise direkte derfra?
Hver 2. -5. dag
3
1 gang om ugen
1
Sjældnere
0
RESULTAT
0-14 point: Du spiser naturlig og veltilberedt mad med god variation. Se, om der er grund til
forbedring på enkelte områder (der, hvor du scorer højeste point), og sæt ind der, hvis du finder det
nødvendigt.
15-24 point: Du spiser for meget ”hurtig” og næringsforladt mad. Er du for tyk, træt og tung, så sæt
ind på det område, hvor du scorer højeste point, så vil du hurtigt kunne mærke en forskel.
>25 point: Du spiser alt for meget usund mad, som gør dig tyk, træt og skaber dårlig fordøjelse.
Hvis du forsætter med dine nuværende kostvaner, vil du med garanti miste energien, hvis du ikke
allerede har gjort det. Og på længere sigt vil du sandsynligvis udvikle livsstilssygdomme, hvis du
ikke allerede har gjort det. Sæt ind, hvor du scorer højeste point.
Maden opbygger dig
Alt hvad du spiser og spiser er med til at bygge dig op. Du bliver til det du spiser. Og det er klart at
jo mere unaturlig mad du sender ind i kroppen jo flere uforståelige signaler sendes ind i kroppen
og det bliver den forvirret af. Samtidig får den ikke nok til at klare en optimal opbygning – og så
render du rundt og kører kun på halvt blus af hvad du kunne i forhold til hvis kroppen var
opbygget optimalt. Det er klart at hvis du ikke har byggesten nok til at klare reparationsarbejdet
som primært foregår når vi sover – og du så heller ikke sover nok, så kan du ikke producere energi
til at leve livet fuldt ud og forskellige symptomer i kroppen opstår: ledsmerter, stivhed i leddene,
væskeophobninger, overvægt, større humørsvingninger, dårlig fordøjelse osv osv. og du må sætte
tempoet ned i forhold til hvad det kunne være og samtidig føles helt perfekt. Desværre forbinder
mange mennesker sund mad med afsavn og kedelig mad. Min opfattelse er, at vi misforstår hvad
der er sundt og hvad der ikke er. Vi tror at jo mere fedtfattig maden er jo bedre og vi tror at kaffe
og sukker er en essentiel bestanddel af vores kost, som skal indtages i større mængder for at give
energi. Jeg oplever at når man først har smagt al den sunde gode mad der findes og man har
fundet den type mad man kan lide at lave og spise, så vil man ikke bytte for noget andet, for det er
det mest glædesgivende valg. Men mange af os ved ikke at det kan føles sådan, fordi mange har
erfaringer med at få det dårligt og blive sulten, når vanerne ændres. Når kroppen får det dårligt af
at ændre til sundere kostvaner så er det kun en kort overgang. Efter kort tid kan kroppen selv
skabe balance og symptomerne forsvinder.
Kroppen nedbrydes hele tiden
Hver dag bliver mange celler i din krop nedbrudt og ødelagt og hver dag klarer kroppens stofskifte
at opbygge det hele igen. Produktionen af nye hormoner, enzymer, celler til immunforsvaret,
neurotransmittere og udviklingen af energi og energilagre koster energi og skal bruge byggesten.
Der er to sider af vores stofskifte: en del der nedbryder og en del der opbygger. For at være sund
skal der være balance mellem de to. Når du spiser naturligt og sover nok kan kroppen opbygges til
at klare næsten hvad som helst, men hvis du spiser dårlige byggesten og for lidt af de vigtigste af
dem, så nedbryder kroppen mere end den opbygger. Og det bliver den endnu mere stresset af end
den i forvejen er af alle dine tanker og gøremål. Så du skal give din krop byggesten den kan forstå
og bruge til noget, hvis du vil have velvære, energi, god fordøjelse og flad mave. Det er umuligt at
blive lykkelig, hvis du ikke har det fysiske grundlag for at skabe de stoffer der skal til for at du er
glad. Det er svært at finde det positive ved livet hvis kroppen tror den er i fare for at dø, fordi der
er hungersnød. Den tror der er hungersnød, når den ikke når nok af de naturlige byggesten.
Du skal spise naturlig mad
Naturlig mad, er mad, du selv ville kunne finde i naturen, hvis du skulle det. Og det er af den mad
du skal lave dine måltider, hvis du vil have styr på appetitten, ned i vægt, have god fordøjelse,
mere energi, være glad og have flad mave. Alt for meget af det mad mange spiser er godt nok
naturligt i udgangspunktet, men er blevet forarbejdet meget inden vi får den hjem og hvor vi så
også tilbereder den, så den forarbejdes endnu mere. Mad der er ekstremt forarbejdet indeholder
ikke nævneværdig næring, men stadig en masse kalorier. OG disse kalorier mætter ikke lige så
godt som når maden er nænsomt forarbejdet og du er den der lægger første hånd på den
(næsten).
Der er aktive enzymer i naturlig mad
Naturlige fødevarer indeholder kulhydrat, fedt og/eller protein, vitaminer, mineraler, sporstoffer,
antioxidanter, og en lang række andre naturlige stoffer og så ikke mindst enzymer. Mange tror, at
enzymer er noget, der er forbeholdt vaskepulver og hårshampoo, men der indgår enzymer i stort
set alle funktioner og processer, der foregår i kroppen. Enzymer har masser af funktioner i naturen
og i menneskekroppen – helt naturligt. Enzymerne i maden bruges til at hjælpe med
nedbrydningen, fra du starter med at spise den. I al naturlig mad er der enzymer. Død mad har
ingen eller meget få af både enzymer, vitaminer og mineraler og derfor er det sværere at fordøje
og dermed udnytte optimalt. Det er en af årsagerne til at mangel på sund mad i dagligdagen
påvirker fordøjelsen negativt.
En optimal sammensat kost indeholder alle de livsvigtige næringsstoffer. Som udgangspunkt er der
ikke plads til sygdom i en sund krop. Sygdom opstår som resultat af manglende sundhed, så det
gælder om at sikre sig en optimal mængde af de sunde næringsstoffer og så lidt skadelige (giftige)
molekyler som muligt for at være sund, slank og raske. Udover de livsvigtige næringsstoffer som
skal tilføres kroppen udefra, så er der en lang række andre stoffer, der er gavnlige for sundhed,
energi og overskud, som skal produceres inde i din krop, af den mad du har spist. Og det hele
sikrer du dig ved at skabe optimal fordøjelse, drikke tilstrækkeligt med vand og spise naturlig mad.
Død mad forgår ikke
Forestil dig at du lægger en stor bøf på dit skrivebord – og forlader bordet i en uge. Hvad er der
sket med bøffen, når du kommer tilbage? Den er begyndt at rådne. Dvs. den er begyndt at ”spise”
sig selv – uden at du har tilført den noget. Det er fordi den selv indeholder stoffer til at nedbryde
sig. Disse stoffer binder sig sammen med luft og evt. lys, og så går de i gang med nedbrydningen.
Det betyder at der er liv i bøffen. Den er naturlig. Forestil dig så, at du lægger en pose vingummi
på skrivebordet i en uge. Den er ligeså spiselig efter en uge og den kan ligge i flere år og den ser
stadig ud på samme måde. Den har intet liv i sig. Vingummier er døde! Det vil sige, at når du spiser
den, så skal du hente vitaminer, mineraler, sporstoffer og enzymer fra din krop, for at den kan
blive nedbrudt. Det betyder at du trækker på noget af de ”liv” som du skulle have brugt til at give
dig energi, vitalitet, overblik, kreativitet og livsgnist – bare for at fordøje maden. Derudover
tilfører du ikke kroppen vigtige næringsstoffer fra død mad – kun kalorier. Og kalorier er ikke nok
for at holde dig sund, frisk, rask og sprællevende. Derfor bliver du træt og underskudsagtig af at
spise for meget død mad! Den trækker ”livet” ud af dig for selv at blive ”levende” så det kan blive
nedbrudt. Og der sker naturligvis intet ved at spise død mad indimellem. For spiser du generelt
sund og naturlig mad, så har du masser af overskud at trække på, hvorimod består de fleste af
dine måltider af død mad, så er du meget dårligere rustet til at modtage al den næringsfattige og
døde mad. Dvs. jo mere sundt du spiser jo mere usundt kan du tillade dig at spise. Men jeg oplever
ofte at folk ikke har lyst til at spise usundt, når de har vænnet sig til den nye livsstil, for de kan
ganske simpelt mærke virkningen af den usunde mad meget kraftigere, når de ikke er vant til det.
Og det mindsker ofte lysten til at kaste sig ud i orgier af usund mad. Og det er når du når dertil, at
du har ændret dine vaner for evigt. Det kan tage lidt tid at nå dertil, men jeg lover dig at hvis du vil
have masser af energi, en flad mave, stort velvære og smuk hud samtidig med at det føles let og
ubesværet, så skal du nok når der til. Men husk at du skal ville det.. Sundhed er ikke lig med afsavn
og kedelig livsstil. Tværtimod.
Naturlig mad er fx:
Kød
Fisk
Æg
Bælgfrugter
Mælkeprodukter
Grøntsager
Frugt
Bær
Korn
Kerner
Nødder
Frø
I princippet alt det du kan dyrke plukke, samle eller fange selv ude i naturen. Det er levende og
naturligt! Og så skal det forarbejdes så skånsomt som muligt. Den bedste regel er, at du selv køber
basisvarerne som kød, grønsager, korn, frø, frugt, nødder, kerner osv – og selv laver maden deraf.
Så er du godt på vej.
Du skal kunne genkende din mad
Vælg primært fødevarer du ville kunne plukke, samle, dyrke eller fange selv. Og sørg for at du kan
kende din mad, når den er tilberedt, så du ved hvad der ligger på tallerkenen uden at være
professor i fødevarer. Pasta ligner fx ikke oliven og korn, men er hvide former og figurer vi koger
og spiser nærmest uden at tygge det. Det betyder at det er meget forarbejdet og dermed ikke
sundt og godt at spise for meget af. Vingummi; kan du se sukkerrøret? Hvidt brød: kan du se
fuldkornet?
Spis størstedelen af dine fødevarer, så du kan kende dem, så bliver du sundest fra inderst til
yderst. Jo bedre du kan genkende dine fødevarer jo bedre tilførsel af næringsstoffer får du. Jo
tættere på sin oprindelse en fødevare er jo bedre indhold af vitaminer, mineraler, sporstoffer og
enzymer vil den have. Dermed får du tilført bedre næring overalt i kroppen, til alle kroppens celler
og funktioner.
Hvorfor bliver vi ikke mætte, når vi har spist nok kalorier?
Du bliver mæt af næring og ikke kun af kalorier. Hvis man blev mæt af kalorier alene, så ville man
jo ikke kunne spise sig for tyk. Så kalorierne er bare en lille del af det der gør dig mæt og får dig til
at stoppe, når du har fået nok. Kroppen skal have alle de små næringsstoffer, der er i friske,
veltilberedte fødevarer, for at blive mæt. Og derudover skabes mætheden af række faktorer som
jeg ikke kommer ind på her. På www.fladmave.dk kan du se hvilke andre faktorer der påvirker din
mæthed.
Kroppen går på spareprogram, når den ikke får nok
Når du ikke tilfører den mængde næringsstoffer, store som små, som kroppen skal bruge for at
alle dens processer og funktioner kan arbejder optimalt, så prioriterer kroppen hvor den skal
bruge den næring der er til rådighed. Det betyder at den indgår kompromiser og giver mest
opmærksomhed til de mest basale og vigtige funktioner for din overlevelse. Det betyder at visse
opbygningsprocesser og funktioner nedsættes med det formål at give næring til det mest vigtige.
Du lever i et land, hvor du har mulighed for at dække alle kroppens behov for optimal næring og
for derigennem at kunne leve livet fuldt ud. Det er umuligt at leve livet til fulde, når kroppen tror
der er hungersnød, når der er visse stoffer den ikke får nok af. Selv om du er meget overvægtig,
kan du sagtens være underernæret på visse punkter. Og det ser man bla. ved at jo mere du vejer,
jo mindre energi og overskud har du og jo mindre overskud er der til at leve livet. Al overskud
bliver brugt til at overleve.
Du skal være sund for at tabe dig – for altid
Du skal være sund for at tabe dig – og ikke tænke at du bliver sund når du taber dig. En krop der
behandles som den er skabt til at fungere bedst, vil aldrig være overvægtig. Når du gør alt det der
skal til for at alle dine celler kan bliver genopbygget og energien kan strømme igennem kroppen,
så taber du dig helt automatisk. Og hvis du vil tabe dig og holde vægten for altid, så tænker jeg, at
det er vigtigt at få vendt tankerne om, så det er sundheden der er i fokus. Så sker vægttabet
måske ikke så hurtigt som du kunne ønske. Men tænk på hvor længe du har vejet for meget?
Nogle eksperter siger at det tager lige så lang tid at blive god til at holde den nye vægt. Men den
tid kan du ændre, hvis du gør dig nogle tanker om hvordan du vil leve og hvorfor.
Du spiser mere, når maden er meget forarbejdet
Jo mindre liv der er i maden, jo mere spiser du af den. Det er tværtimod sjældent, at man
overspiser af god, sund og naturlig mad, for af mad med liv, bliver kroppen mæt. Kroppen får jo
næringsstoffer ind med den naturlig mad. Og det er næringsstoffernes mængde i kroppen, der
blandt andet afgør om du bliver mæt (læs mere om mæthed på www.fladmave.dk). Forestil dig at
du spiser en vingummi! Hvad sker der, når du har spist den? Du får lyst til mere og spiser et stykke
mere og forsætter sandsynligvis indtil posen er tom. Ville det samme ske, hvis det var en skål
gulerødder eller en anden grønsag du godt kan lide, der stod foran dig? Sandsynligvis ikke, fordi du
på et tidspunkt vil føle at din appetit er stimuleret – og det skyldes at kroppen har fået
næringsstoffer og enzymer i en vis mængde. Jo færre vitaminer, mineraler og enzymer jo mere
mad skal til for at kroppen er tilfreds og føler sig stimuleret. Det samme gør sig gældende, når du
egentlig er mæt i mavesækken, men stadig har lyst til at spise. Kroppen har en helt naturlig
appetitregulering og alle faktorer skal være opfyldt for, at du føler mæthed (læs mere om mæthed
på www.fladmave.dk ). En af faktorerne er at kroppen har fået kalorier og næringsstoffer nok. Så
mavesækken kan godt være stopfyldt og ved at sprænges, og du har stadig lyst til mad – og det er
faktisk naturligt, for kroppen er ikke tilfreds før den har fået tilstrækkeligt med små
næringsstoffer, kostfibre og vand tilført.
Maden ”dør” af for voldsom tilberedning
Jo mere maden tilberedes og forarbejdes jo mere liv i maden slås ihjel. For at få mad til at holde
sig længere end normalt skal maden bearbejdes på en eller anden måde og det går naturligvis
udover mængden af næringsstoffer i maden. Generelt er det en god idé at tilberede din mad,
således at det er dig, der tilbereder den fra råvarerne, så de ikke allerede er forarbejdede, inden
du går i gang. Og når du så tilbereder maden, så gør det så skånsomt som muligt for at bibeholde
næringen i maden så intakt som mulig. Tilbered din mad så meget som der skal til for at du kan
lide den, så du spiser de grønsager du kan lide i rå form, de grønsager du kan lide dampede, spiser
du dampede, de grønsager du kan lide kogte, koger du og dem der smager dig bedst, når de er
bagte, spiser du bagte. Det allervigtigste er at du får nok grønsager, og ikke helt så meget den
måde du selv tilbereder maden, for at få nok mikronæring, kostfibre, stabilt blodsukker og god
fordøjelse. Og sådan tænker du med al din mad.
Sådan tilbereder du maden mest skånsomt:
Langtidssteg dit kød på panden eller i ovnen (minus kalve- og oksekød som skal have høj varme i
kort tid) ved lave varmegrader. Når du halverer antallet af grader skal du regne med 3 x så lang
tilberedningstid. Så hvis du normalt laver en kylling på 200 grader i en time, så langtidssteger du
den ved at den er i ovnen på 100 grader i 3 timer. Osv. Det samme gælder på panden.
Damp dine grønsager
Kog dine grønsager så lidt som muligt
Bag dine grønsager ved lav varme
Læg rosiner, kerner og nødder i blød
Læg ris i blød
Skær med en skarp kniv
Sørg for at rivehjernet er skarpt
Sørg for at din grønsags-knive er skarpe
Opvarm kun olivenolie, smør og kokosolie og ikke andre olier