skjoldungestien
/ udvalgte historier
om skjoldungestien
Skjoldungelandet skal over en treårig periode bane vejen for Nationalpark Roskilde-Lejre. Området dækker
et bælte langs Lejre Ådal fra skovhøjlandet på toppen af Sjælland til Roskilde Fjord og Roskilde middelalderby. Ifølge sagnene var Gammel Lejre hjemsted for kongeslægten Skjoldungerne.
Skjoldungestien er et netværk af stier, der alle går gennem Gammel Lejre. Den nyeste forgrening af Skjoldungestien starter ved bronzeskulpturen af sagnheltene Roar og Helge på Stændertorvet i Roskilde og slutter
efter ca. 30 kilometer ved kirken i Kirke Hvalsø. Stien bugter sig gennem det naturskønne landskab og bærer
små og store historier med sig. Nogle af disse historier kan du læse i dette hæfte.
roar og helge − statue på Stændertorvet i Roskilde
vikingeskibe − i vikingeskibshallen
kællingehaven − lille næs ved Roskilde Havn
sort måne − over Store Kattinge Sø
frøerne i dømmesmose − ved Svogerslev
dødeskibet − skibssætning nær Gammel Lejre
ildtræ-skulpturer − i Kirke Hvalsø ved indgangen til Storskoven
om skjoldungerne
Engang for længe siden havde danerne ingen konge, og derfor herskede der ufred i landet.
Danerne − som man kaldte folk, der dengang levede i Danmark − ønskede sig højt en konge,
som kunne samle dem og skabe fred.
En sommerdag hændte det, at nogle folk ved stranden så et fremmed skib komme sejlende
ind i fjorden. Skibet havde en sikker kurs mod land, men havde hverken besætning eller
styrmand, og øverst oppe i masten vajede et gyldent banner. Danerne stimlede sammen på
kysten, og da skibet løb på land, fandt de i bunden af skibet en lille dreng, som lå og sov på
et stort skjold med et kornneg som hovedpude og omgivet af guld og våben.
Danerne kunne ikke tænke sig andet, end at guderne havde sendt ham, ja måske var han
endda Odins søn, og derfor gav de ham det magtfulde kongenavn Skjold.
Med Kong Skjold kom de gode år. Hans domme på tinge var retfærdige, og der herskede
fred i hans rige. Fra Kong Skjold nedstammer den stolte kongeslægt Skjoldungerne.
om roarskilde
På Stændertorvet i Roskilde står statuen af Roar og Helge. Sagnet fortæller, at de to skjoldungeprinser hævnede deres far, Skjoldungekongen Haralds død, og derefter blev konger i
Danmark.
På den tid var kongemagten i Danmark delt mellem brødrene Frode og Harald. Frode slår af misundelse sin
bror ihjel, og Haralds to drenge, Roar og Helge, må søge tilflugt på en lille ø hos den gamle kæmpe Vilfil. Da
drengene er 10 og 12 år slutter de sig til et følge, der skal til gilde i Frodes kongsgård i Lejre. Her bliver de
afsløret af en troldkvinde og må flygte. Fast besluttet på at hævne Harald og tilbagevinde kongemagten
over Danmark, vender Roar og Helge tilbage til kongsgården, som de sætter ild til, og Kong Frode og hans
mænd mister livet i flammerne.
Således blev Roar og Helge retmæssigt konger over deres faders rige, som de delte mellem sig. I bunden
af fjorden byggede Roar den købstad, hvor Roskilde er i dag. Staden med de mange kilder, blev kendt
under navnet Roarskilde, eller, som vi kalder den i dag, Roskilde.
om vikingeskibe
Vikingetiden strakte sig fra midten af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Omkring år 1000 blev Roskilde
kongernes by – og dermed et oplagt mål for angreb udefra. Der blev anlagt et system af spærringer i fjorden
tyve kilometer fra byen ved Skuldelev.
Formålet var at sikre kontrollen og værne byen mod fremmede styrker. Til at advare om fjendtlige flåder
anvendtes et system af bål, som kaldes bavner. Bålene var placeret på bakker og høje, hvorfra der var god
udsigt og visuel kontakt til den næste vagt.
Systemet i Roskilde Fjord bestod af flere spærringer af sænkede skibe, bunker af sten, pæle og flydende
skibe. De fem skibe, der udstilles i Vikingeskibshallen, lå i spærringen, og de er en unik samling af forskellige vikingeskibe brugt til fiskeri, handel, åben havsejlads, forsvar og krigsførelse.
Spærringen har altid været kendt af fiskerne på fjorden. Gennem århundreder er der taget træ op fra
området, ligesom skallegravning og næsten tusind års trafik hen over skibene har forstyrret stedet.
De fem vikingeskibe fra Skuldelev er i sandhed et enestående fund!
om kællingehaven
Kællingehaven er et noget usædvanligt navn til den grønne landtange,
der udgør en smuk del af Skjoldungestien, og der findes mange gode
bud på, hvorfor den netop bærer dette navn. En af disse historier
fortæller således, at det var her vikingernes kvinder, eller kællingerne,
vinkede farvel til deres mænd, når de drog ud på togter.
Denne historie er dog en skrøne. Navnet knytter sig til en af de mange
aktiviteter, som gennem tiden har udspillet sig i Kællingehaven. Der
var i 1800-tallet en udmærket fangst af ålekvabber på dette sted.
Dengang troede fiskerne fejlagtigt, at ålekvabber
var hunål, og derfor valgte de at kalde dem
åle-kællinger. Have er den folkelige udtale af
hage, som ifølge ordbogen betyder en smal
landtange, der strækker sig ud i
vandet. Heraf navnet Kællingehaven.
om ertebølleskaldyngen
I Kællingehaven har man fundet en køkkenmødding med lag fra såvel jægerstenalder som
bondestenalder. Det er en af de ældste kendte jagtbopladser i området. Der er blandt andet
fundet pilespidser, fiskekroge og en del knogler fra kronhjort, rådyr og vildsvin, som vidner
om datidens jagt. I møddingen fandt man også mange østersskaller, og man har bedømt fjordens vandstand til på den tid at være op til 4 meter højere, end den er i dag. Redskaber fra
den mellemste fase af Ertebøllekulturen vidner om en 6-7.000 år gammel kystjagtplads.
Ud fra datidens høje vandstand og møddingens placering er det ikke svært at forestille sig,
hvordan man på den tid har siddet i vandkanten med sine køkkensysler.
om sort måne
Store Kattinge Sø udgør en rasteplads på den Nordvesteuropæiske trækrute, og derfor kommer der i vinterhalvåret et stort antal troldænder hertil fra Nordskandinavien og Rusland. I dagtimerne hviler de sig på søen,
men godt en time før solnedgang letter flokken for at søge føde på fjorden. Det er på dette tidspunkt, at man
kan opleve det betagende syn af tusindvis af troldænder, der danner det, man kunne kalde sort måne − en
pendant til stærenes sort sol, som bl.a. kan ses i Sønderjylland. Radarundersøgelser viser, at ænderne
dykker efter blåmuslinger og andre bunddyr hele vejen fra Kattinge til Jyllinge, inden de ved solopgang
vender tilbage til søen.
om blå frøer
Ved Svogerslev ligger Dømmesmose, som er et af de bedste
levesteder omkring Roskilde for den spidssnudede og butsnudede frø. I starten af april kan man ved mosen opleve
hundredvis af frøer lægge æg, og er man heldig, kan man
på nært hold se de flotte hanner af spidssnudet frø, som
bliver skinnende blå under brunst.
Man kan kende frøerne på deres kvækken: Spidssnudet frø
lyder som bobler, der stiger op af vand, mens butsnudet frø
minder om en fjern knallertlarm.
om dødeskibet
På et højdedrag mellem Lejre Å og Kornerup ligger resterne af en godt 80 meter lang skibssætning.
Skibssætninger var i vikingetiden symbol på overgangen fra livet til døden. Under græsmarkens
overflade har man fundet grave, og i en af dem lå skeletterne af to mænd. Den ene spinkel. Den
anden stor og stærk, men med bagbundne hænder og afhugget hoved. Graven fortæller os, at en
herremand blev begravet sammen med sin træl, og den er et bevis på, at menneskeofringer fandt
sted på denne tid.
I 1700- og 1800-tallet blev mange skibssætninger plyndret for deres store sten,
der kunne anvendes som vejfyld eller til stenbroer. Denne skibssætning blev dog
reddet takket være lokale borgere, som dannede en forening, der købte markstykket og fik skibssætningen fredet.
I Sagnlandet Lejre opføres en rekonstruktion af skibssætningen med håndkraft af frivillige ildsjæle.
om ildtræer
To træskulpturer har efter en event i 2010 ved skibssætningen i Gammel Lejre, nu
fået plads i billedhuggeren Olaf Manske Andersens have ved Kirke Hvalsø. Under
overværelse af mere end 400 mennesker satte Lejres borgmester ild til træerne,
som senere blev slukket af det lokale brandvæsen. Ideen bag træskulpturerne har
kunstneren fra de enlige træer, som bønderne har pløjet udenom på deres marker.
De fungerede som lynafledere, så lynet ikke slog ned i gårdene. De brændende
skulpturer skulle associere lynafledere og vise tilbage til naturen og dens kræfter.
I år har kunstneren bearbejdet en ny trækævle ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Gennem bebrænding og anden kunstnerisk bearbejdning, skal den fungere som
pejlemærke ved fjorden i Roskilde. I det nye værk
har borgerne bidraget med ting, de mener, har
betydning for værket og Skjoldungestien. Værket
indeholder − via QR-koder, som kan aflæses med
smartphone − fortællinger oplæst af Rune T. Kidde
om andre seværdigheder på stien.
skjoldungestien / kunsten ud i landskabet
1. udgave, © 2011 − oplag: 1000
Tekst og tilrettelæggelse: Roskilde Kommune ved Anders Keldorff og Marie Berthelsen
Illustrationer og grafisk design: Søren Tim Nordbo − sorentimnordbo.dk
Foto-materiale: Ole Malling, Poul Bjerager, Marie Berthelsen, Tim Krat, Werner Karrasch og Søren Tim Nordbo
Konceptudvikling: Landskabsarkitekt Gunilla Stine Rasmussen, børnekulturmedarbejder Caroline Stokholm Clemmensen, leder af
INSP!Sustain Marianne Toftelund Hansen, tegner Bettina Brønnum, museumsinspektør Lonnie Hansen, billedhugger Olaf Manske Andersen, billedkunstner Aske Kraul, projektmedarbejder Anders Keldorff og kulturkoordinator Marie Berthelsen.
Tryk: FBO-grafisk
Tak til kunstpægagog Mette Findalen, børn og pædagoger fra Drage- og Grøflegruppen fra Børnehuset Sankt Jørgensbjerg og børn og
pædagoger fra Børnehuset Skovmosen og Bredgade Børnehave.
Kilder: Olrik, Axel: Danske heltesagn, Forlaget Sesam 1996
Olsen, Lars-Henrik: Nordiske heltesagn, Forlaget Sesam 2003
Saxtorph, Niels: Nordiske gude- og heltesagn, Forlaget Sesam 1998
Sørensen, Søren A., Ertebølleskaldynge, Roskilde Museum 1986
Tak til Lotte Fang for historier om Kællingehaven
Mere info: Gå ind på www.skjoldungelandet.dk
om genbrug
Børnene lavede ål af tang, som de fandt i Kællingehaven. Senere vævede de dem ind i nogle
små ”væve”, som Mette havde med i børnehaven. Mette er kunstpædagog i Roskilde midtby
til daglig, og hun arbejder ud fra ReMida-metoden, hvor man lader børn undersøge og eksperimentere med genbrugsmaterialer. ReMida er opkaldt efter sagnet om Kong Midas, der
forvandlede alt til guld, når han rørte ved det. Filosofien bag ReMida er, at processen med at
arbejde kreativt med genbrugsmaterialer, giver børn mulighed for at konstatere, at ting kan
have flere funktioner og indgå i mange sammenhænge. Når børn arbejder med genbrugsmaterialer, er det samtidigt med til at lære dem at tage et medansvar for miljø og kultur, og
stille spørgsmål ved den eksisterende køb og smid væk-kultur.
ReMida Roskilde har skiftet navn til INSP!Sustain, som er en del af det kreative oplevelseshus INSP! på det tidligere skoleslagteri på Køgevej.
om kællinger
Marie fortalte historien om, hvordan Kællingehaven fik sit navn, og børnene samlede tang,
muslinger og sten og byggede et lille sandslot, inden de skulle hjem for at spise. Bagefter
til samling i børnehaven, huskede børnene, at man fangede ål i Kællingehaven, og at man i
gamle dage sagde kælling:
”Det var skidt, at man sagde kælling. Det gjorde man i gamle dage, når man var sur på en
kvinde.”
om vikingeskibet
Aske fortalte historien om Kong Skjold i Kulturbussen på Roskilde Havn, og bagefter gik
børnene på opdagelse i Kællingehaven. Da de så vikingeskibet ude på fjorden, kom fantasien rigtig i gang. Var Kong Skjold mon med på skibet?
Til samling i børnehaven næste dag hjalp børnene hinanden med at fortælle historien om
Kong Skjold, der kom til Danmark:
”Det var rigtig skidt i Danmark. Der var ikke noget mad. Der var ingen fisk i vandet, og alle
skændtes og slås. Så kom Kong Skjold, der som baby kom i et skib, hvor han lå på et skjold,
og under det, var der guld og diamanter. Så blev alt godt igen, og der kom fisk i vandet. Kong
Skjold voksede op og blev far og konge og fik kongekrone, kappe og sko. Så fangede alle fisk
med Kong Skjold.”
om kællingegarn
Tanken bag billed- og installationskunstner Aske Krauls værk KÆLLINGEGARN er at lade
kunsten folde sig ud i landskabets rå natur, så publikum får en natur- og landskabsoplevelse oveni den kunstneriske.
Værket repræsenterer fortid, nutid og fremtid i Kællingehaven. Fortiden er viklet ind i
garnet, som fortæller historien om næssets historie og brugen af fjorden. Nutiden bliver
reflekteret i spejlenes blinken og virker som blikfang. Den fremtidige nationalpark kan ses
gennem hullerne i garnet.
KÆLLINGEGARN er blevet til i samarbejde med kunstpædagog Mette Findalen og
INSP!Sustain. Børn fra Drage- og Grøflegruppen fra Børnehuset Sankt Jørgensbjerg og børn
fra Børnehuset Skovmosen og Bredgade Børnehave har arbejdet sammen med Mette og
Aske i august og september, og deres kunstværker udgør dele af værket.
kunsten ud i landskabet
/ kællingehaven