Indholdsplan - Bjergsnæs Efterskole
Indholdsplan UNDERVISNING OG SAMVÆR 2014 – 2015 Bjergsnæs Efterskole Maleri af Jacob Brostrup 1 Indholdsplan FOR UNDERVISNING OG SAMVÆR 2013 – 2014 Formelle krav fra ”Tilskudsbekendtgørelse”: Efter § 21, stk. 3, skal skoler, der optager undervisningspligtige elever, fastsatte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og indskrive slutmålene i indholdsplanen. Indholdsplanerne skal for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler offentliggøres på skolens hjemmeside. Efter § 21, stk. 2, skal det i indholdsplanen beskrives, hvorledes kurset opfylder hovedsigtet gennem undervisning og samvær. Indledning ................................................................................................................... 6 Prøvefag til 9.klassesprøven (FSA): ............................................................................ 6 Prøvefag til 10.klassesprøven (FS10) .......................................................................... 6 IT i undervisningen og på skolen i øvrigt .................................................................... 6 OBLIGATORISKE FAG ................................................................................................... 6 Dansk ...................................................................................................................... 6 Matematik ................................................................................................................ 6 Fremmedsprog ......................................................................................................... 7 Engelsk .................................................................................................................... 7 Tysk ......................................................................................................................... 8 Fysik/kemi ................................................................................................................ 8 Biologi ...................................................................................................................... 8 Geografi ................................................................................................................... 9 Samfundsfag ............................................................................................................ 9 Historie .................................................................................................................... 9 Kristendom ............................................................................................................... 9 Fortælletimer .......................................................................................................... 10 Aktuelt og o-fag ...................................................................................................... 10 Gymnastik og Idræt - obligatorisk ............................................................................ 10 Billedkunst .............................................................................................................. 11 Fællessang herunder morgensang ........................................................................... 11 Støttetimer og specialundervisning ........................................................................... 12 Danskundervisning for tosprogede elever ................................................................. 12 Skolevejledning - herunder brobygning i 10.klasse .................................................... 12 Lederudvikling, selvudvikling og dannelse ................................................................. 13 VALGFAG ................................................................................................................... 14 Rytmisk gymnastik .................................................................................................. 14 Springgymnastik ..................................................................................................... 14 Styrke/behændighed:.............................................................................................. 14 Lederkursus 1 i gymnastik ....................................................................................... 15 Maleri ..................................................................................................................... 15 Glas ....................................................................................................................... 15 Tekstildesign .......................................................................................................... 15 Kor......................................................................................................................... 16 Instrumentalundervisning ........................................................................................ 16 Sammenspil ............................................................................................................ 16 Stemmetræning ...................................................................................................... 16 2 SDS - (Sang-dans og spil) ........................................................................................ 16 Boldspil .................................................................................................................. 16 Volley ..................................................................................................................... 16 Friluftsliv ................................................................................................................ 17 IT og IKT ............................................................................................................... 17 ANDERLEDES DAGE ................................................................................................... 18 Juledagene ............................................................................................................. 18 Udlandsturen - Norgestur ........................................................................................ 19 Intro-dagene .......................................................................................................... 18 Afslutningsdagene................................................................................................... 21 Uge 50 - Emneuge .................................................................................................. 19 Musicaldelen ....................................................................................................... 19 Kreativt emne ...................................................................................................... 20 Projektopgaven ....................................................................................................... 20 Stævnedage og efterskolebesøg .............................................................................. 20 Talentdag ............................................................................................................... 21 Højskoledag............................................................................................................ 21 Elevfester ............................................................................................................... 21 Drenge-/pigedage ................................................................................................... 21 SAMVÆRET PÅ SKOLEN .............................................................................................. 22 Hverdagen på Bjergsnæs Efterskole ............................................................................ 23 Dagligdagen ........................................................................................................... 23 Morgentur kl. 6.35. .............................................................................................. 23 Morgenmad kl.7.00-7.25. ..................................................................................... 23 Værelsestjek kl. 7.30 ........................................................................................... 23 Morgensang/morgensamling ................................................................................ 24 Formiddagsforfriskning......................................................................................... 24 Middag................................................................................................................ 24 Eftermiddagsforfriskning. ..................................................................................... 25 Aftensmad kl. 18.00 ............................................................................................. 25 Aftenforfriskning:................................................................................................. 25 Spisesituationen. ................................................................................................. 26 Spisestuen .......................................................................................................... 26 Andre spisesituationer: ........................................................................................ 26 Aftensamling – hverdage: .................................................................................... 26 Aftensamling – søndage/weekend: ....................................................................... 26 Aftenerne på BS .................................................................................................. 26 Stilletime ............................................................................................................. 27 Besøg af venner m.fl............................................................................................ 27 Gangtid og rengøring ........................................................................................... 27 Øvrige vagt-/læreropgaver i løbet af ugen: ............................................................... 28 Tirsdag og fredag: ............................................................................................... 28 Onsdag: .............................................................................................................. 28 Kontaktgruppemøde: ........................................................................................... 28 Glemte bøger, mapper m.v.: ................................................................................ 28 Når eleverne er syge: .......................................................................................... 29 Fritagelse fra undervisningen................................................................................ 29 Rygning .............................................................................................................. 29 Lærerdagbog: ..................................................................................................... 29 Timerne: ............................................................................................................. 29 For sent til time: .............................................................................................. 29 3 Lektier, glemte bøger etc.: ................................................................................ 30 Sløsede med mapper/materialer etc.: ................................................................ 30 Orden i undervisningslokalet/ opholdsstuer: .......................................................... 30 Fritimer og fri i valgfag......................................................................................... 30 Fredage og søndage ................................................................................................... 30 Morgenvagten fredag, kl.7.30-9.00 .......................................................................... 30 Middagsvagten fredag ......................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Weekendvagten overtager fredag kl.15.30 ........... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Søndagsvagten ....................................................................................................... 31 Weekend ................................................................................................................... 31 Selve weekendvagten starter fredag kl. 15.30 ........................................................... 32 Lørdag ................................................................................................................... 33 Søndag................................................................................................................... 33 Generelle regler omkring weekenden: ...................................................................... 33 Praktisk arbejde ..................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Køkken ................................................................................................................... 34 Inklusion ............................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Idé og formål I skolens fundats finder man formålsparagraffen, som siger: "Bjergsnæs Efterskoles formål er - ud fra et dansk, kristent livssyn - at forme en undervisning, hvor der stræbes mod at bringe de unge i forbindelse med de værdier, der giver indhold i, styrke til og mål for menneskets liv og virke. Efterskolen vil gennem skolelivets fællesskab søge at føre sine elever ind i en sund og opdragende samværsform." Vennekredsen udformede før skolens start i 1981 endvidere nogle tanker om skolen. Der lå udover formålet en klar interesse for at rejse en skole, "hvis sigte er båret af en stræben mod at vække sansen for værdier, der kan bære - at kalde på evnen, trangen til at skabe og forme - og på viljen til at tage et ansvar." En overvejende part af vennekredsens medlemmer ønsker, at skolen i væsentlig grad søger grundlaget for sit virke i de tanker om frie skoler, der blev fostret af Grundtvig og Kold. En konsekvens af vennekredsens holdning til skolens undervisning var ved skolens start, at der ved udformningen af bygninger og anlæg skulle skabes gode betingelser for kernefag som historie, litteratur, dansk, samfundslære, det frie foreningsarbejdes formål og organisation m.v. - for fagområdet: billedkunst - og for undervisning i gymnastik og idræt (egentlig beskrevet som legemsøvelser). Og hertil er så senere tilføjet det musiske element. Værdigrundlag Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav. Dansk historie og kultur samt et folkeligt, kristeligt livssyn danner grundlag. Ud fra troen på det gode i mennesket er ligeværdigheden grundlæggende for både samtalen og samværet. En struktureret og tryg hverdag er ramme for et åbent og udfordrende møde. Aktiv deltagelse i et forpligtende fællesskab er udgangspunktet for at danne demokratiske mennesker, som meningsfyldt indgår i en globaliseret samtid. Undervisningen skal være relevant, udfordrende og spille ind i tiden. Beherskelsen af kroppen, kunsten og det musiske er vigtige måder at begribe og arbejde med virkeligheden på. Eleverne skal opleve en sund levevis, hvor samspillet med naturen tilgodeses. Skolen vil oplyse og oplive samt styrke livsmodet. 5 Indledning Med denne indholdsplan for Bjergsnæs Efterskole vil vi vise hvorledes vi udmønter skolens formål og værdigrundlag i undervisningen og i samværet. På Bjergsnæs Efterskole lever alle fag, som er prøvefag op til folkeskolens slutmål. Derudover har vi vores egne ekstra mål både for prøvefag og for alle andre fag. Prøvefag til 9.klassesprøven (FSA): Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/ Kemi Biologi Geografi Samfundsfag Historie Kristendom Prøvefag til 10.klassesprøven (FS10) Dansk Matematik Engelsk Tysk Fysik/ Kemi IT i undervisningen og på skolen i øvrigt Der er trådløst netværk på hele skolen, således at eleverne har en god og nem tilgang til at arbejde på egne bærbare computere både i undervisningen samt til gruppearbejde, lektier i øvrigt. Vi bruger projektorer og interaktive whiteboards som en naturlig del af dagligdagen. OBLIGATORISKE FAG Dansk Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i livsoplysning og skal være med til at udvikle elevernes almene dannelse og livsforståelse. I dansk skal undervisningen fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre samt skabe interesse for selv at beskæftige sig med det danske sprog. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Eleverne skal opnå genrebevidsthed, udtryks- og læseglæde. I danskfaget arbejdes aktivt med den etiske, kulturelle og historiske dimension. Eleverne skal tage stilling til etiske problemstillinger, herunder at argumentere for egne holdninger og fremsætte synspunkter. Eleverne skal opnå indsigt i kulturelle og historiske forhold, eksempelvis arbejde med perioder i dansk litteratur, kanonlæsning og samtidshistorie. Undervisningen skal inddrage brugen af IT, dette både i valg af metoder og eleverne egne præsentationer og fremlæggelser. Matematik Gennem undervisningen i matematik skal eleverne blive i stand til at forstå og anvende 6 matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Derfor opdeles holdene ofte i niveauhold, hvor eleverne fra emne til emne kan vælge sig ind på det niveau, der passer til den enkelte. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Bjergsnæs Efterskoles lærere producerer meget af deres lærebogsmateriale selv – selvfølgelig med inspiration fra andet materiale. Dette gøres for at tilpasse materialet til den enkelte elevgruppe. Fremmedsprog Formålet med fremmedsprog er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne fremmedsprog og selv udtrykke sig mundtligt og skriftligt på sproget. Undervisningen skal udvikle elevens bevidsthed om sproget og sprogbrug samt sprogtilegnelse. I undervisningen skal der skabes rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde. Elevens aktive medvirken skal prioriteres højt. Eleven skal opleve, at det er sjovt at beskæftige sig med fremmedsprog samt føle glæden ved at kunne udtrykke sig på sproget. Gennem undervisningen skal eleven få og bevare lysten til at beskæftige sig med fremmedsprog, og derigennem opnå indsigt i kulturen og samfundsforholdene i de lande, hvor sproget tales som modersmål. Gennem denne indsigt stiles efter en større forståelse og accept af de pågældende lande. Engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige færdigheder således de kan forstå og udtrykke sig forståeligt på engelsk - mundtligt som skriftligt. I undervisningen skabes der rammer for elevernes aktive medvirken. De arbejder i fællesskab, gruppevis eller individuelt men alle med samme mål, tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå talt og skrevet engelsk. Samtidig arbejder de aktivt med sproget, så de bliver fortrolige med det og ønsker at bruge det som et globalt kommunikationsmiddel. Gennem undervisningen skal eleverne få indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, og de skal kunne drage paralleller til egen kultur. I undervisningen arbejdes der som udgangspunkt på engelsk både mundtligt som skriftligt. De læser engelsk, taler engelsk, diskuterer på engelsk, skriver engelsk, synger engelsk, hører engelsk, leger med engelsk. I det hele taget bruges engelsk som kommunikationsmiddel i det omfang, det er muligt. I stor grad søges at integrere IT i den daglige engelskundervisning. Når der arbejdes med engelsk grammatik kan forklaringen 7 foregå på dansk, men hele tiden arbejdes der aktivt med engelsk for at fremme forståelsen af sproget hos eleven. Tysk Formålet med tysk er, at de skal opleve at tysk er væsentligt at arbejde med. Tysk er et sprogligt redskab til at udvikle tilegnelsen og forståelsen af fremmedsprog. Tysk skal være et kommunikationsmiddel for eleverne, således de mundtligt og skriftligt kan gøre sig forståelige, men også få indsigt i de tysksprogede landes kultur- og samfundsforhold. I undervisningen skabes der rammer for elevernes aktive medvirken. De arbejder i fællesskab, gruppevis eller individuelt men alle med samme mål, tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå talt og skrevet tysk. Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen skal tage hensyn til, at eleverne får en bred viden indenfor faget biolog, samtidig med at der i videst mulig omfang tages udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser. Dette udgangspunkt skal være med til at fremme elevernes evner og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Vi vil bringe naturen ind i lokalet for at imødekomme tidspres, da det kan være svært at nå at undervise i naturen. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Da biologi er et nyere prøvefag, er der endnu ikke udarbejdet et fyldestgørende undervisningsmateriale, der kan passe ind i vores rammer. Derfor har vi valgt at udarbejde vores eget undervisningsmateriale. 8 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. I undervisningen tilstræbes det at pirre elevernes nysgerrighed, således at de selv får lyst til at opsøge og indhente information, der kan give dem en forståelse for og indsigt i omverdenen, samt opnå en forståelse af sammenhænge i verden. I arbejdet med faget, bør IT og andre elektroniske medier bruges som vigtige redskaber. ligesom undervisningen er en vekselvirkning mellem gruppe-arbejde, individuelle opgaver, elevfremlæggelse og fortælling. Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Et element som ofte indgår i undervisningen er ”aktuelt kvarter”, der skal give eleverne oplysninger og indsigt i aktuelle emner samt træne eleverne i at udnytte og anvende de redskaber, de har tilegnet sig i den øvrige samfundsfagsundervisning. Historie Formålet er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og sammen med andre fag at øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Eleverne vil arbejde med kendskab til samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med det samfund vi lever i. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og gennem kritisk vurdering at fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Der arbejdes både mundtligt og skriftligt således, at eleverne har mulighed for at kunne tage folkeskolens afgangsprøve. Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Undervisningen tager udgangspunkt i kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng, så eleverne derved får en viden om, hvor stor en betydning de bibelske fortællinger har for værdigrundlaget i vores kulturkreds. 9 Udgangspunktet for undervisningen er også det grundtvigske folkelige og kristne livssyn, hvor livet er større end mennesket selv er. Ligeledes skal eleverne undervises i ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får indblik i andre livsformer og holdninger. Derudover skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Fortælletimer Formålet er livsoplysning - tilværelsesoplysning. Ved ordet - gennem fortælling og sang at åbne de unge for livsværdier samt styrke deres personlighed. At få dem til at undres og mærke det største af alt - det, at have fået et liv. At skabe tiltale og samtale. At skabe samtale om livet i hverdagen og dermed også samtalen om et dansk kristent livssyn. At eleverne lærer at lytte og forstå. At de unge får bevidsthed om, at vi er led i en kæde af generationer, og hvad vi skylder fremtiden – kulturoverlevering. Ordet – som fortælling og sang er det væsentlige, men andet f.eks. musik kan også indgå eller andet der taler til og af hjertet. For at føre til forståelsen af livet kan eksempler hentes fra myter, sagn, eventyr, historien, litteratur, poesi og dagliglivet - fortællinger om fortællingen. Aktuelt og o-fag Formålet er at give eleverne en forståelse af samfundet gennem oplysning om aktuelle emner. Dette skal give dem mulighed for at tage stilling til samfund og kultur og gennem diskussioner lære dem at argumentere og udvikle egne holdninger. Eleverne skal opnå lyst og evne til at følge med i medierne og forholde sig kritisk til dem. Eleverne arbejder desuden videre med nogle af de begreber, som de tidligere i skoleforløbet har stiftet bekendtskab med i samfundsfag. Gymnastik og idræt - obligatorisk Gymnastikken er delt op i obligatoriske fag (drenge- og pigegymnastik samt fællesgymnastik) og valgfagene. Målet er, at eleverne gennem den daglige træning og opvisningerne vil opnå personlig dannelse både fysisk men også en almen personlig udvikling, som gerne skulle kunne bruges i dagligdagen. Nøgleord for gymnastikken nævnes i ordene herunder: - Udfordring - Ansvar - Koncentration - Overvindelse - Individuelle mål - Fællesskab - Kropsforståelse/kropsbevidsthed - Koordination - Succes - Sammenhold - Motorisk udvikling - Grænseoverskrivende oplevelser - Spændstighed 10 - Smidighed Styrke Ikke alle ord vægtes lige meget, men alle har dog stor betydning. Grundgymnastikken er den mest centrale del af den obligatoriske gymnastik på Bjergsnæs og har til formål at give eleverne en god fysisk form, en sund og harmonisk udvikling samt forståelse for kroppen. Derudover bliver eleverne introduceret for andre dele af gymnastikkens facetter, så de bliver bekendtgjort med og dygtiggjort indenfor mange forskellige genrer – fra klassisk gymnastik til nyere bevægelsesformer. Gymnastiktimerne indeholder alt fra grundtræning, til sekvens/serie-træning, til spring for drengenes vedkommende og en dybere rytmisk dygtiggørelse for pigernes vedkommende, hvilket også inkluderer håndredskaber. Gymnastikken munder ud i et fælles gymnastikopvisningsprogram for alle elever. Her er vores mål, at de oplever, at de hver især er en vigtig del af et stort fællesskab, at deres bidrag er med til at give en stor helhed uanset hvilket niveau, de som enkelt person er på. Vi arbejder også for, at det skal give eleverne lyst til og mod på et videre virke i foreninger. Ud over den gymnastiske træning skal timerne indeholde: Skader, skadesforebyggelse Sundhed - sundhedstilstand Konditionstræning/løb Træningslære Muligheder og regler for elevers træning i fritiden Billedkunst Faget skal styrke eleverne i oplevelsen af det værdifulde i kreativ vækst. Billedkunst skal være spændende, sjovt og udfordrende. Den enkelte elev får gennem farvelære, teori og teknikker muligheden for at skabe sine helt egne motiver, kompositioner og udtryksformer gennem forskellige materialer. Der vil på klassen foregå evaluering og drøftelser om at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksform. Det vigtigste er, at den enkelte elev selv afprøver muligheder, når idé, kultur og udtryk skabes i kreativ vækst, i form af – at sætte sig et spor. Fællessang herunder morgensang Til morgen-/aftensang og fælles sangtime, er der nogle fælles mål. Først og fremmest er det et ønske om at sprede glæden ved at synge i fællesskab, men det er også at give indsigt i dels den danske sangskat, dels et antal nyere og ældre, udenlandske sange. At synge sammen skal give en følelse af at være en del af noget større på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Således er det at synge sammen en del af de frie skolers tradition, som vi er en del af. Valget af sange præsenteres ofte med tanke på indhold, historie og fælles værdier. Til morgensangen præsenteres den daglige, korte oplevelse, ofte ledsaget af små forklaringer/historier, mens den fælles sangtime giver mulighed for at præsentere flere sange samlet inden for forskellige temaer og ledsages ofte af længere og mere uddybende bemærkninger. 11 Støttetimer og specialundervisning Elever kan modtage undervisning, hvor eleven støttes og/eller får specialundervisning. Undervisningen sigter på en faglig udvikling for den enkelte elev enten alene eller i mindre grupper. Tilrettelæggelsen sker på baggrund af en redegørelse fra PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og/eller en redegørelse fra en læsekonsulent. Undervisningen kan foregå i en klasseundervisning eller med særskilt undervisning. Danskundervisning for tosprogede elever Til tosprogede elever kan der tilbydes ekstra danskundervisning rettet mod deres uddannelse og integration i Danmark. Danskundervisningen skal derfor rette sig dels mod det danskfaglige og det forståelsesmæssige dels mod en indføring i dansk kultur for en god integration til følge. I sprog-undervisningen er det vigtigt, at den foregår så autentisk som mulig og tager udgangspunkt i elevens aktuelle verden. I undervisningen er billeder en god måde at gøre sproget mere autentisk og derved nemmere at huske. Sprogundervisningen kan tage udgangspunkt i disse billeder. For eksempel At tage billeder på ture rundt; af domkirken, forretninger, søen, steder på skolen, osv. At kigge i reklameaviser mm. På baggrund af billederne fortæller eleven om disse på engelsk eller dansk, samtidig/herefter skriver læreren i programmet Word på elevens computer på dansk. Herved bliver en fortælling til. Denne fortælling kan danne baggrund for læsetræning mm. I stedet for et pseudo læsemateriale er denne læsetekst fra elevens virkelighed. Billederne kan også danne baggrund for en dagbog. Endvidere kan man på hjemmesiden www.hval.dk finde syntetisk tale under ikonet ”læremidler”, hvor man så kan kopiere teksten ind, og eleven kan lytte til udtalen af ordene. Vital og Vis Ord er også gode computerprogrammer til oplæsning og stavning. En anden god mulighed er, at læreren indlæser læseteksten via en mikrofon på computeren. Fordelen er, at eleven kender lærerens stemme og måde at tale på, frem for en syntetisk. Der findes også andre syntetiske tale/oplæsningsprogrammer. Det tilstræbes at eleven læser og arbejder med materiale der er beregnet til sprogundervisning for unge og voksne. Eleven skal læse noget, der svarer til hans/hendes intellektuelle niveau og interesser. Når eleven har fået udvidet sit ordforråd: I danskundervisningen på holdet betyder det meget, hvis eleven kan få de tekster, der arbejdes med på lydbånd/-CD, da hans første indlæring af sproget er auditiv. Dansk er et af de sværeste skriftsprog i verden, hvorfor det skriftlige bør komme i anden række. Skolevejledning - herunder brobygning i 10.klasse Formålet er: At give afklaring på et videre uddannelsesforløb. 12 At eleverne finder og erkender egne styrkesider og begrænsninger. At eleverne vælger ungdomsuddannelse ud fra egne interesser og forudsætninger. At alle elever efter endt ophold på Bjergsnæs Efterskole har valgt en ungdomsuddannelse at starte på. Metoder Den personlige samtale er meget vigtig i denne afklaring. Refleksion er en vigtig del af et afklaringsforløb. Eleverne er til min. to vejledningssamtaler om året og derudover til opfølgende samtaler med kontaktlæreren. Eleverne i både 9. og 10. klasse skal arbejde selvstændigt med deres egen afklaring. Bl.a. ved hjælp af uddannelsesplan, internetsøgning m.m. Desuden afvikles andre vejledningsaktiviteter, som primært foregår årgangsvis. Vejledningen for såvel 9. som 10. klasse indeholder oplysninger om både erhvervsuddannelserne samt de gymnasiale uddannelser. Det tilstræbes at give eleverne en bred uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) som bidrag til at understøtte den enkelte elev i at foretage kvalificerede og bevidste valg Det forudsættes at forældrene er involverede i elevens overvejelser over samt endelige valg af uddannelse I 9. klasse bør det tilstræbes, at eleverne besøger uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Herudover er der i særlige tilfælde mulighed for praktik. I 10. klasse deltager alle elever i et obligatorisk brobygningsforløb i 10 skoledage. Der brobygges til mindst to forskellige uddannelser. Ved at undersøge en ungdomsuddannelse i praksis gives eleven større forudsætning for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden arbejder eleverne i 10. klasse med OSO – Obligatorisk selvvalgt opgave. Elever, der har andre ønsker end uddannelse, skal gøres opmærksomme på konsekvenserne heraf. Lederudvikling, selvudvikling og dannelse Lederudvikling, selvudvikling og dannelse ligger i høj grad i kontaktlærerfunktionen men alle lærere er med til at understøtte elevernes udvikling. Den enkelte kontaktlærer i samarbejde med lærerteamet har ansvaret for at forberede, undervise og evaluere. Der sættes både fælles målsætninger for gruppen, samt individuelle målsætninger for hver enkelt. - - - Lederudvikling o Hver kontaktlærer er ansvarlig for at kontaktgruppen får arrangeret og afviklet et (eller flere) arrangementer i løbet af året. Hver elev skal have et ansvarsområde og føle at han/hun er en vigtig del af arrangementet. Selvudvikling o Kontaktlæreren er ansvarlig for at hver elev får øvet sig i at være på over for en større flok. Dette kan f.eks. være ved at rejse sig og give beskeder til de andre og derved mindske ubehaget ved at formidle. Dannelse o Kontaktlæreren er ansvarlig for at formulere dannelses standpunkt og målsætninger for hver enkelt elev, og trinvist følge ”dannelses-vejen” med eleven. Endeligt skal kontaktlæreren vurdere om eleven når sit mål. Dannelse anskues som en individuel størrelse og både standpunkt og målsætninger vil være meget forskellige fra elev til elev. Eleverne skal desuden hjælpe til i planlægning, afvikling og evaluering af forskellige 13 arrangementer på skolen, hvor de bliver sat i situationer hvor de skal tage ansvar for og lede en større flok. Arrangementerne kan være: - 10-14 stævne Et døgn på efterskole Kvik-dag Gymnastikdag for 5. klasser i Viborg kommune Elevforeningens gymnastikstævne VALGFAG I gymnastikvalgfagene kan eleverne vælge rytmisk gymnastik for piger og rytmisk gymnastik for drenge, ligesom der er spring hver dag. Den ene dag kan spring og styrke/behændighed kombineres. Rytmisk gymnastik I rytmisk gymnastik vil eleven stifte bekendtskab med flere forskellige bevægelsesformer, end tiden i den obligatoriske gymnastik tillader. Desuden vil vi gå dybere og grundigere til værks, end der ellers er mulighed for, og der arbejdes med lidt sværere koordinationer og musikrytmer – et håndredskab kan eksempelvis være en del af faget. Glæden ved at bevæge sig til musik, lyst til fordybelse, øget kropsbevidsthed og ekstra udfordring i forhold til den obligatoriske gymnastik er vigtige elementer i målet med undervisningen. De rytmiske valghold drengerytmisk og pigerytmisk vil i løbet af skoleåret indøve hver sin serie som indgår i elevernes gymnastikopvisning. Springgymnastik Formålet med spring er at give eleverne ekstra mulighed for at dygtiggøre sig. I spring vægtes styrke, koordination, kropsspænding, behændighed og luftsans. Vi arbejder videre på de grundspring, som eleverne øver i obligatorisk gymnastik, så eleverne herved kan få kendskab til springgymnastikkens grundelementer og få et fundamentalt og metodisk grundlag for progressionen i springgymnastikken. Vi arbejder med spring på måtte og fiberspringbræt. Vi har fokus på springene: Mølle, rondat, flik-flak, whip-back, kraftspring, salto med og uden skrue, dobbeltsalto med og uden skrue. Generelt arbejder vi på den enkelte elevs niveau og eleven får lov til at dygtiggøre sig inden for det springområde, som den enkelte ønsker. Eleverne skal opleve at egne fysiske muligheder forbedres og få en øget bevidstgørelse af kroppens muligheder og begrænsninger. Vores største mål er, at alle elever oplever succes med spring. Den øvede ligesom nybegynderen kan nå så langt han/hun ønsker på et skoleår. Styrke/behændighed: I faget arbejdes der med styrkebetonet gymnastik, herunder statisk og dynamisk styrketræning samt med øvelser i behændighed, det være sig håndstand, stem, stående baglænder mm. Eleven skal mærke, der er tid til fordybelse og dygtiggørelse inden for denne gren af gymnastikken, som han/hun kan drage fordel af i de andre gymnastiktimer. 14 Lederkursus 1 i gymnastik Formål Vi vil gennem et alsidigt kursus uddanne og kvalificere eleverne til at blive kompetente instruktører i en folkelig forening. Vi vil gennem vores erfaringer og elevernes egne erfaringer i fællesskab udvikle redskaber og træningsmetoder som eleverne kan bruge til deres videre instruktørarbejde. Vi vil arbejde induktiv, deduktiv og rammestyret med indholdet således at de implicit får tilegnet sig nogle undervisningsmetoder til gavn for dem selv og deres gymnaster. Indhold Opbygning af opvarmningsprogrammer, indledende og afsluttende aktiviteter, rekvisitter, håndredskaber, spring, modtagning - progression, gymnastiske helheder, ekspressive aktiviteter, fysiologi, anatomi, idrætsskader og forebyggelse, træningslære, musikteori, gymnastikhistorie, retorik og kropssprog, differentiering. Maleri Faget giver mulighed for fordybelse udover den obligatoriske undervisning i billedkunst. 1. At udtrykke sig i en billedverden. 2. At få styr på sine indre billeder, ved at udnytte og bruge forskellige materialer i sit billede - eksperimentere og gerne finde tvetydige udtryksformer - såvel i brug af symboliktegn, som abstrakt kunst. Billeder er i dag, for mange, en passiv oplevelse. I maleri skal den enkelte elev være aktiv og selv skabe billedets sprog, skikkelse og udtryk. Glas I valgfaget Glas får eleverne indsigt i materialets forskellige muligheder, det vil sige, æstetisk kunst og brugskunst. Der arbejdes med forskellige teknikker, hvor eleverne arbejder med former, farver og mønstre. Hvor de fordyber sig i processen fra idé til produkt. Igennem undervisningen skal eleverne tænke design, brugbarhed, materialer og teknik og herved opnå forståelse for designproces. Der skabes mulighed for at udtrykke sig personligt og kreativt. Tekstildesign I tekstildesign får eleven indsigt i enkle tekstile teknikker i håndarbejde såsom filtning, broderi, stoftryk, transfer m.fl., som skal indgå i designprocessen af tekstile produkter. Eleven lærer gennem fordybelse at bruge og sammensætte teknikkerne i en større sammenhæng og opnår således nye spændende og utraditionelle udtryk i produkterne. Der skabes mulighed for at udtrykke sig personligt og kreativt. Igennem undervisningen skal eleverne tænke design, brugbarhed, materialer og teknik og herved opnå forståelse for den tekstile designproces. 15 Kor Formålet med undervisningen er at skabe lyst og interesse for sang af en- og flerstemmige sange af forskellige genrer, samt at træne og udvikle elevernes stemmer og lade dem opleve glæden og atmosfæren, når mange synger sammen. Instrumentalundervisning Formålet med instrumentundervisning er: - at skabe lyst og interesse for at gå i gang med at lære at spille på et musikinstrument - hvis man er øvet at videreudvikle færdighederne - at bruge sin kunnen sammen med andre i musiklokalet og de steder, hvor mulighed for sang og musik opstår. Sammenspil Formålet med undervisningen er at skabe lyst og interesse for at spille sammen og gennem musikstykker af forskellige genrer at udvikle elevernes færdigheder på musikinstrumenterne samt at træne sangstemmerne. Desuden skal eleverne opleve samspillets svære kunst og de mange udfordringer og glæder det giver. Stemmetræning Formålet for faget stemmetræning er, at eleverne opnår kendskab til stemmens alsidige udtryksmuligheder, udvikler tillid til egen stemmebrug og gives mulighed for at udvikle sig sang- og udtryksmæssigt. Ikke blot stemmen, men hele kroppen bliver brugt og udviklet som instrument i faget stemmetræning. Med udgangspunkt i Cathrine Sadolins sangteknik, arbejder vi med forskellige typer stemmefunktioner, som bl.a. skal overføres til de numre, vi synger. Vi skal hovedsageligt synge en- og flerstemmige rytmiske sange sammen - med plads til solistiske indslag alt efter mod og lyst. Der vil endvidere blive arbejdet med intonation, støtte, vejrtrækning, grounding, groove og performance. SDS - (Sang-dans og spil) Der arbejdes med at udvikle elevernes musikalske og bevægelsesmæssige færdigheder. Dette foregår gennem musikkens grundelementer, bl.a. puls, periodefornemmelse, rytmer og melodi – primært praktisk men også teoretisk. Gennem koordination af disse elementer skal eleverne opleve glæden ved at udtrykke sig kropsligt og musikalsk. Boldspil Formålet med boldspil er, at eleverne gennem boldspillet skal gøre personlige erfaringer, der opstår i samspil og modspil med andre. Eleverne skal lære at lege og tænke boldspil men samtidig også lære at kæmpe og give sig selv, få følelsen af at ens egen indsats også betyder noget. Gennem spil og træningsøvelser skal eleverne lære at samarbejde, opnå personlig dygtighed, opøve tekniske og taktiske færdigheder, føle glæden ved at spille, føle glæden ved at være med i et fællesskab samt lære at acceptere forskelligheder, styrker og begrænsninger hos sig selv og de andre spillere. Volley Formålet for volleyball er, at eleverne udvikler sig i spillet, at de får en større faglig 16 kunnen, teknisk såvel som taktisk. Hver elev skal kunne udvikle sig ud fra deres allerede eksisterende kundskaber og nå et højere niveau. Eleverne arbejder individuelt med tekniske detaljer og i større sammenhænge, hvor de arbejder med spillet i en større sammenhæng. Desuden er målet at opnå en forståelse for spillet og det at opnå sammenhold på og uden for banen. Friluftsliv Formål 1. Formålet med undervisning i friluftsliv er at fremme elevernes glæde og lyst til at færdes i den danske natur. At færdes i naturen betyder at indgå i et samspil med naturen og ikke anvendelsen af naturen som en kulisse. 2. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og kendskab, der medfører at de bliver trygge ved naturen. 3. Eleverne skal have oplevelsen af et fællesskab under primitive vilkår, hvor samarbejde er påkrævet. Indhold Undervisningen vil være opdelt i 4 dobbelt lektioner og en weekend tur. Indholdet i de 3 indledende lektioner vil være, kortlæsning, kano sejlads og turplanlægning. Weekendturens indhold vil være pakning af udstyr, vandring, kortlæsning, sejle kano, lave bivuak, udesidning, tænde bål og tilberedning af mad på bål og trangia. IT og IKT Formålet med valgfaget IT / IKT er, at eleverne skal opnå kendskab til diverse computerudstyr, indsigt i forskellige programmer samt udveksle/kommunikere informationer/projekter ved hjælp af den moderne teknologi. Eleverne skal ved hjælp af diverse programmer og udstyr blive i stand til at formidle budskaber igennem trykt medie, multimedieapplikationer, internetdokumenter/hjemmesider og elektronisk post. Dette søges opnået igennem arbejdet med følgende områder: - Tekstbehandling. - Digitalisering af billeder, levende som still (scanning, fotografering). - Redigering af lyd, billeder og video. - Udvikling af multimedieapplikationer. - Udvikling af internetdokumenter. - Indhentning og udveksling af informationer/erfaringer/projekter med andre, f.eks. via internet, E-mail og/eller cd-rom. Igennem dette arbejde vil eleverne opnå færdigheder, der kan bruges i vidt forskellige situationer, hvor arbejdet med computere indgår. Arbejdsformen vil blive opbygget efter følgende trin: - Lærerstyrede introduktioner. - Efterfølgende ”små-projekter”/ afprøvning af det introducerede. - Herefter selvstændigt arbejde med eget projekt, enkeltvis eller i små grupper. - Nyhedsbrev (trykt/elektronisk) - Multimedieapplikationer. - Internetdokumenter/hjemmesider. Eleverne fremlægger deres projekter for de andre deltagere undervejs, herved åbnes der mulighed for at medtage andres idéer og dermed forbedre projektet. 17 Afsluttende kan projekterne vises for andre interesserede på skolen. ANDERLEDES DAGE Intro-dagene Formålet med intro-dagene er at opbygge tryghed, venskab og fællesskab. At lære skolen og Viborg at kende. At give eleverne mulighed for at klare sig godt på Bjergsnæs Efterskole. At lære basale kundskaber om rengøring samt gangen på værelset, hvor der er flere end bare sig selv at tage hensyn til. Alt er nyt og anderledes. Tryghed og venskaber skal opbygges på ny, derfor er introugen en meget vigtig og central uge for eleverne, hjem og personale. Her bliver eleverne præsenteret for både hinanden og de fysiske rammer, selve skolelivet og de leveregler, som er nødvendige for at kunne leve sammen 24 timer i døgnet. Mødet med de andre elever såvel som lærere i forskellige situationer både fysisk, kreativt og bogligt er en stor udfordring, men også en nødvendighed for at rykke den enkelte i retningen af det fællesskab, som skal opbygges. Ved at eleverne allerede i den første uge udfordres på forskellige områder, oplever de hinanden i deres svage og stærke sider, så de indser at alle har forskelligheder. Forskellighederne er med til at give en tryghed hos de elever, som ellers ville være nervøse for at starte på de boglige fag, for her har de allerede haft muligheden for at vise en af deres stærke sider. Trygheden opbygges via mindre fællesskaber, så eleverne veksler mellem samvær i deres kontaktgrupper, klasser og team og i det store fællesskab. Juledagene Formål Gennem juletraditioner vil vi med oplevelser og erfaring arbejde med at lade dem opleve samværet som en erfaringslæring men også med refleksiv læring. Gennem danske og kristne traditioner at arbejde med julen. Mål At opleve glæden ved gøre sig umage samt værdsætning i forbindelse med julepynt, dekorationer mv. At aktivt deltage og opleve dansk kultur via eksempelvis gallafest, julelege, hygge, måltiderne. Gennem lancier og gallafesten vil vi gerne vise forskel på hverdag og fest. Vi vil arbejde med påklædning og adfærd for at kunne begå sig i forskellige kulturer. Gennem kirkegang, julesange og salmer at vise og opleve dansk kristen kultur. Vedligeholde, samarbejde, ansvar i forbindelse med oprydning og rengøring samt undervisning heri. At give gode vaner til et liv efter skolen. At have mulighed for sammen med forældre, lærere og elever at få uddybning af midtvejsevalueringen, hvor der ses tilbage på det første halve år samt fremad mod det sidste halve år både gennem fagene, socialt og personligt. 18 Udlandsekskursionen - Østrigsekskursion Formålet med skolens ekskursion til Østrig er, at eleverne får en fælles oplevelse på et skisportssted, hvor alle har mulighed for at udfordre sig på eget niveau. Samtidig med dette skal rammerne være til stede for et socialt fællesskab. Derudover vil eleverne kunne opleve brugen af tysk i en daglig sammenhæng. Eleverne skal opleve glæde ved fysisk aktivitet, samtidig med at de udvikler en bedre teknik uanset individuelle forudsætninger. Hvis det kan lade sig gøre, ønsker vi, at eleverne helst både skal stifte bekendtskab med langrend samt alpint skiløb. På langrend skal de opleve naturen og lære, hvordan det tekniske aspekt kan hjælpe det fysiske arbejde. På alpin ski ønskes det, at eleverne udvikler en bedre teknik. Vi vægter et mindre skisportssted, hvor både øvede og begyndere vil kunne mødes. Valget af hytter skal give mulighed for mindre sociale fællesskaber og et større fællesrum mulighed for det fællesskabende i holdet. Et udvalg af elever er med til at sammensætte hytterne. Ved hytte- eller værelsessammensætning vægtes det, at alle kommer til at bo med en god ven og nogle, man ellers ikke har været meget sammen med. Fordybelsesuge Musicaldelen Uge 50 er en emne/temauge, hvor eleverne har valget mellem at deltage i en musicalforestilling eller et bredt udbud af kreative fag afsluttende i en udstilling. Ugen giver eleverne mulighed for at fordybe sig i et område af faglig, praktisk-musisk karakter. Der arbejdes hen mod personlig dygtiggørelse/ mestring samt en fælles præsentation af det færdige produkt. Musicalen medvirker desuden til at skabe en positiv fællesskabsfølelse, samt at styrke ansvarsfølelsen – både individuelt og kollektivt. Eleverne får mulighed for: At fordybe sig i et længerevarende projekt. At blive udfordret kreativt. At opleve sig selv og andre i nye rammer. At udfordre nye sider af sig selv. At løse praktiske og tekniske udfordringer. At arbejde med præsentationen af produktet. At arbejde målrettet hen mod et forudbestemt produkt. Sammen med lærerne at tage del i ansvaret for, at et projekt lykkes. Hovedområderne inden for projektet er: Skuespil Musik Dans IT/video Kostumer og sminke Lys Lyd Kulisser og sceneopbygning Nøgleord for projektet er: Samarbejde Succesoplevelser Fordybelse og indsigt Udfordringer for den enkelte elev Udfordringer for fællesskabet Nysgerrighed Fællesskab Teamwork 19 Oplægget for forestillingen bør tilrettelægges, så det spænder bredest muligt. Det vil sige, at så mange elever som muligt får en aktiv rolle i projektet. Eksempler på et sådant kunne være: Totalteater, musikforestilling, kabaret og deslige. Kreativt emne Formålet Formålet er at eleverne får en oplevelse af, hvad de formår inde for det kreative/håndværksmæssige område. Eleverne får en forståelse for, at processen fra ide til produkt, er noget man selv skaber, de valg man træffer er med til at gøre det færdige produkt til noget unikt og enestående. Dette kan udmønte sig i at få ”egen stil.” Uge 50 er en uge med fordybelse og dygtiggørelse inden for kreative interesseområder. Eleverne vil kunne vælge et interesseområde, som de skal arbejde med mandag - torsdag. Stenhugning Maleri Glas Trædrejning Strikning Der er mulighed for at arbejde længerevarende og mere sammenhængende, således at man oplever et kontinuerligt forløb, hvor eleverne arbejder fra ide og videre frem til et produkt. Der vil blive undervist i forskellige teknikker, så eleverne får en forståelse for det håndværksmæssige i at skabe et produkt. Undervisningen baseres på en vekselvirkning mellem det håndværksmæssige og det æstetiske inden for det valgte kreative område. Projektopgaven I projektugen skal eleverne i 9. klasse arbejde under de af undervisningsministeriets fastsatte bestemmelser for den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Eleverne skal lære at arbejde selvstændigt under et givet emne og lære forskellen på emnearbejde og projektarbejde. Arbejdet indeholder bl.a. fokus på problemformulering, informationssøgning, refleksion over problemstilling, fremstilling af produkt, administration af arbejdstid, samarbejde med andre, klargøring og gennemførelse af fremlæggelse for elever og lærere. Stævnedage og efterskolebesøg Formålet med stævnedage, hvor eleverne både oplever rollen som værter og gæster, er at give eleverne et indblik i andre efterskolers hverdag og værdier. Dette vil give eleverne baggrund for at danne et grundlag for egne værdier og leveregler, samt skabe forståelse for skolens værdi- og normsæt. Desuden er det et mål, at eleverne reflekterer over skolens regler, værdier og normer. Mødet omkring idrætslig eller anden aktivitet med andre efterskoleelever er med til at give eleverne fællesskab – især i egne rækker, men også på tværs af skoler. Stævnedagene giver eleverne indblik i hvordan efterskolelivet også kan formes, med alt hvad det indebærer af samvær, glæder, pligter, fag, osv. 20 Talentdag Formålet med dagen er at give eleverne indblik i og en smagsprøve på, hvordan det er at være højskoleelev for en dag, med alt hvad det indebærer af sang, gymnastik, idræt, fortælling, osv. - Desuden er formålet at give eleverne mod på at blive både aktive og eventuelt instruktører for gymnastikhold og andre idrætshold efter opholdet på efterskolen. Højskoledag Formålet med dagen er, at eleverne gennem et højt aktivitetsniveau får en anderledes fysisk udfordring end den de møder i hverdagen på skolen. Dette skal give dem kendskab til andre idrætsaktiviteter, som kan give dem mod og lyst til fortsat idrætsaktivitet efter skoleopholdet. Elevfester Formålet med skolens fester er, at eleverne lærer at gebærde sig til forskellige typer af fester. Festerne skal være et festlig indslag i dagligdagen, der er med til at give fælles oplevelser og et positivt samvær. Gennem arbejdet med at planlægge festerne skal den arrangerende klasse eller elevteam lære at have ansvar for en fest, hvor eleverne under vejledning af lærerne står for alt lige fra forberedelse, invitation, pyntning, ledelse af festen, underholdning og oprydning. Eleverne lærer ved disse arrangementer, hvilke roller de påtager sig i en gruppe under udviklingen og afviklingen. Dette kan være med til at opbygge fællesfølelsen i en klasse/ et team. Festerne har forskellige temaer – nogle er fastlagt på forhånd mens andre bliver valgt af eleverne selv. Drenge-/pigedage Formålet med drenge/pigedagene er via opdeling i køn at styrke det sociale fællesskab blandt henholdsvis piger og drenge. Eleverne skal have en spontan positivt styrkende oplevelse på et tidspunkt, hvor lærergruppen vurderer der er behov for en sådan, set ud fra de forskellige behov der er for piger og drenge. Det kan eksempelvis være et tidspunkt, hvor elevgruppen er låst fast i problemer med klikedannelse eller mobning, som der med disse dage gøres en aktiv indsats for at løse. Afslutningsdagene Formål At arbejde med og give fællesskabet en værdig afslutning, så eleverne oplever betydningen af hensyn og ansvarlighed som noget, der vedholdende skal arbejdes med. Mål Gennem afslutningsugen vil vi med oplevelser og erfaring arbejde med at lade dem opleve samværet som en erfaringslæring men også med refleksiv læring. At vedligeholde, samarbejde om ansvaret i forbindelse med oprydning og rengøring samt undervisning heri. At give gode vaner til et liv efter skolen. At evaluere udvalgte forløb fra skoleåret sammen med eleverne, så elevernes medansvar og demokratiopfattelse styrkes. At eleverne gennem skolens fokusområder afsluttende får vist deres evner ved kunstudstilling, musik og samspil samt gymnastikopvisning. 21 SAMVÆRET PÅ SKOLEN Samværet på en efterskole er helt enestående, og eleverne kan i løbet af året få nogle rigtig gode venner. De skal deltage aktivt i det forpligtende fællesskab og samvær ved at tage ansvar og præge med det, de er og kan. De er nødt til at tro på det gode i mennesket og samtidig finde og være sig selv. De skal lære at være åbne og samtidig sætte grænser – få deres egen holdning. Vi kan more os over hinandens dumheder og glæde os ved hinandens lykke. Der er ligeværdighed. Eleverne vil i samværet opleve utrolig sjove situationer, men også meget alvorlige stunder, hvor de føler, at livet ikke er spor let. Denne vekselvirkning er en rigtig god måde at blive stærk nok til at klare et voksenliv med alle dets goder og besværligheder. Grænser, der skaber stadig bevægelse Eleverne vil møde faste regler, så en struktureret og tryg hverdag kan blive grundlaget for det åbne og udfordrende møde, der skaber mennesker i stadig bevægelse. Drenge og piger har f.eks. en eller to besøgsaftener om ugen, så man både kan være alene på sit værelse, men også sammen med andre. Vi kræver en god opførsel, så de er med til at skabe et godt fællesskab. Til måltiderne har vi regler såsom bordskik og at spise med kniv og gaffel. Grænserne og reglerne skal være en hjælp, så eleverne kan klare sig i de fleste situationer og jobs fremover. Tryghed, glæde og selvværd, hjem og arbejdssted Vi mener at ved tryghed skabes troen på sig selv og andre. Derfor vil vi gerne, at skolen skal være som et hjem og arbejdssted, hvor der findes udfoldelsesmuligheder, inspiration, fællesskab, arbejdsiver, tryghed og naturlig glæde. Har man udfoldelsesmuligheder, som indebærer frihed, så har man et stort ansvar – dvs. frihed under ansvar. Der er f.eks. åbent i alle lokaler, så man i fritiden kan dyrke sine interesser. Af eleven kræver det oprydning og påpasselighed med tingene. Det betyder, at vi fra skolens side stiller krav om ærlighed i alle forhold, så vi er trygge og kan tale frit med hinanden. For det fællesskab vi sammen skal bygge op, vil det også betyde meget, at der udvises hensynsfuld optræden og en positiv indstilling til arbejdet og livet på skolen. Skolen skal være som et hjem - men med mange familiemedlemmer. Vi kan f.eks. ikke tillade os at sætte benene op på bordene i opholdsstuen, da der snart vil se ramponeret ud, og der er ikke hyggeligt mere Regler På Bjergsnæs Efterskole er der nogle få regler, som vi mener, er nødvendige for, at vi kan trives på skolen både i undervisningen og samværet: Til alle timer og fællesarrangementer er der mødepligt. Piger og drenge må kun komme på hinandens gange og værelser på de aftalte besøgstidspunkter. Der må ikke indtages øl, spiritus eller andre former for rusgifte på eller omkring skolen. Rygning er ikke tilladt. Disse regler er meget vigtige, og overtrædes de, kan det medføre bortvisning fra skolen. 22 Mødepligt og fritimer Der er mødepligt til alle timer, måltider og arrangementer. Eleverne må godt cykle ind til byen i fritimerne. De må dog ikke forlade skolen efter kl. 18.00 uden aftale med vagten. Hverdagen på Bjergsnæs Efterskole Dagligdagen Morgentur kl. 6.35. Formål: At opleve naturen og den friske luft i al slags vejr. At få kroppen i gang og helst ved løb, men en gåtur er i orden. At de kan møde friske op til morgenmad, så de kan få talt med de andre ved bordet. Nattevagten stiller sig et sted på ruten for at afkrydse eleverne. Eleverne kan selv vælge, om de vil løbe langt, kort eller gå, men de skal forbi vagten mellem 06.35 og 06.45. De skadede går selvfølgelig også morgenruten. Er man så skadet, man ikke kan gå, skal man op til nattevagten kl. 06.30. Nattevagten ser efter, om alle har taget turen. Der noteres i dagbogen, hvis en elev kommer for sent/sover over. Eleven får en længere tur med det samme. Ved gentagne tilfælde skal eleven som en konsekvens til samtale med kontaktlæreren. Det tages op til teammødet. Nattevagten låser op overalt enten før eller efter morgenturen og sørger for at få startet på bufferlisten for hele dagen. Dagvagten fortsætter den. Bufferlisten gemmes, så man de følgende dage kan se, hvem som har været brugt. Lektiestilletimeseddel lægges ud på pulten om morgenen. Godkendes ikke af en lærer. Morgenmad kl.6.55-7.20. Kl. 6.55 Åbnes dørene til spisestuen, og eleverne kan gå direkte til ta´selvbordet. Kl. 7.05 lukkes dørene og vagtlæreren giver beskeder til alle eleverne. Hvis en elev/elever har fødselsdag synges fødselsdagssang. Kl. 7.20 skal alle være færdige med morgenmad og forlade spisestuen. Eleverne må gå efter beskeder, og når de er færdige med at spise. Eleverne sætter brugt og ikke brugt service på plads. De sidste, som går sætter alt fra bordet på plads. Rengøringen i spisestuen starter med det samme, så den er færdig inden morgensang. Køkkenet tjekker spisestuen. Værelsestjek kl. 7.25 Formål: Eleverne skal lære, hvordan man ordner og holder et værelse pænt, når de selv får værelse eller lejlighed. De skal lære også at have ansvar over for deres værelseskammerat. Inden morgenmaden skal eleverne have ordnet deres værelse. Nattevagten starter værelsestjekket kl. 7.25 på drengeværelserne. Morgenvagten møder ind kl. 7.30 og starter længst ned på ny pigegang. Eleverne skal være på værelserne kl. 7.25. Vi skal den første uge sørge for at hjælpe dem hver morgen. Vi forsøger at motivere dem til at tage ansvaret for deres egen rengøring. Der skal være pænt og ryddeligt. Ingen madrester - gulvet pænt - sengen redt - fliser skrabet - ikke ulækker håndvask og wc. Skraldespandene skal være tømt inden kl. 07.25 Jf. elevernes håndbog. Hvis værelset ikke er i orden, når det bliver tjekket, skal dagvagten sørge for at følge op på det. Hvis værelset ikke er i orden, skrives det i dagbogssystemet. 23 Kommer lærerne på værelserne på andre tidspunkter, og der er beskidt eller uordentligt, skal det påtales og ordnes. De, som skal i køkken og ordne spisestuen, skal have deres værelser ordnet, før de går fra værelset. Eleverne skal huske at slukke lys, PC’ere og musikanlæg samt lukke dørene. Pedellen har det overordnede ansvar for udskiftning af pærer på værelset. Lærerne skal påtale det, når der er lys. Højttalere kan inddrages i en uge. Opbevares i skab på gallerigangen. Man skriver det op i lærerværelsets computersystem. PC. Se gældende regler. Morgensang/morgensamling Formål: Livsoplysning – tilværelsesoplysning. - I ethvert menneske ligger noget guddommeligt. I Bibelen siges det med historien om Paradiset, Edens have. Adam og Eva blot bortvist, men har gemt i sig det guddommelige. Vi har alle det guddommelige. Det gælder om at se det – få det frem. Med ydmyghed, for noget som er større end os, og frejdighed, for alt er os alligevel givet – livet har vi fået, acceptere de muligheder og begrænsninger tilværelsen rummer. Troen er i dag svær. Ingen ro ingen tid til omtanke – vi vil ikke. Det er svært at erkende, at vi ikke er vores egen og verdens herre, men et skabt væsen, der må forsøge at leve ud fra det bedste, vi har i os på trods af vor utilstrækkelighed. Morgensang er der hver dag fra kl. 07.50-08.00. Det er nattevagten, der har ansvaret for morgensang. Der bliver læst eller fortalt noget i forbindelse med morgensang, hvis der ikke er fortælletime. Der er selvfølgelig også morgensang alle unormale dage, det er en del af vores holdning (f.eks. før ture ud af huset, prøvedage etc.). Der er faste pladser i foredragssalen. Skift finder sted fire gange i løbet af skoleåret. I prøvetiden er der ikke fortælletime men morgensang kl. 7.50 samt digt lille fortælling el. lign. i foredragssalen. Dernæst er der tid til værelsestjek, så eleverne er på værelserne og kan læse videre/forberede sig til prøverne. Tilsyn af syge mv. Dagvagten ser til syge elever, hjælper med tidsbestilling og transportbestilling hos Falck, hvis eleven ikke selv kan cykle. Der bestilles tid ved Falck senest dagen før, hvis eleven ikke selv kan cykle. Hvis eleven skal hjem fra skadestuen, kan Falck også bestilles. Evt. tage bussen (klippekort). Formiddagsforfriskning. I aulaen ved opholdsstuen placerer køkkenet et rullebord med formiddagsforfriskning som drengene kan benytte. Der spises kun i aulaen – ikke på gangen. Pigerne får et rullebord over i thekøkkenet. Middag Formål: At eleverne får lært at spise sundt og med andre. At de kan vise hensyn (række maden videre og ikke hamstre etc.). At de får lært en måde at spise på, som kan bruges alle steder i vores kultur, hvilket vil give dem frihed og muligheder. At de oplever vores måde at spise på som en del af en kultur, der også kunne være anderledes (f.eks. Kina). At de får ydmyghed og taknemmelighed over for maden (”Tak for mad”). Ved dette måltid er der bordsang (“Ham takke alle vi med sang”), bordskik og præsentation af maden. Efter første ret beder man eleverne samle tallerkner og bestik. Herefter skal der være 24 ro, inden der gives lov til afrydning og ny ret hentes ind. Meddelelser sker til sidst. Sørg for at få alle meddelelser sagt her eller skriv på den elektroniske infotavle, så vi ikke bruger højttaleren bagefter. Meddelelser om tidspunkter, ændringer, timer mv. skal også skrives i infosystemet. Højttaleranlægget må ikke bruges til andet end væsentlige beskeder. Brugen skal begrænses, eleverne skal ikke bruge højttaleren. Det, der ikke kan vente til næste måltid, skrives i infosystemet. Middagsvagten oplæser navnene på de elever, som skal have post. Eleverne kan, når vi er helt færdige hente posten på ta´selvbordet. Middagsvagten skal overvære, at eleverne tager deres egen post. Eleverne må ikke tage posten for andre. – (I flg. Postvæsenets regler). Der er lavet et system for oprydning ved bordene. Vagten giver besked om, at der samles ved bordene. Når vagten har overblik over bordene i forhold til hvem, der tager hvad og evt. affald på gulvet – så gives besked om, at de kan gå. Vagten har ansvaret for at spisestuen er i orden. Lærernes møder kan foregå efter middagsmaden. Elevernes møder foregår efter aftensmad eller efter stilletimen. Betaling etc. kan godt ske i middagspausen. Efter middagsmaden tilses de syge. Hvis det skulle ske, at man ikke kan nå at se til alle elever, så må man trække på kollegaer. Eleverne kan godt komme på lærerværelset, men man holder ikke møder på lærerværelset. Dagvagten sidder ved infotavlen. Eftermiddagsforfriskning. Bliver sat ind på ta’selv bordet af elever. Køkkendørene er også låst under forfriskningen. Kl. 17.00 Dagvagten låser op for køkkeneleverne, sørger for at få kørt lærerkaffen ud til køkkenet, får tilset de syge elever. Aftensmad kl. 18.00 Der er ta’selv bord. Vi skal gå meget aktivt ind for, at det skal blive en positiv spisesituation, hvor de hensyntagende elever får lov at præge. Egoismen må ikke få lov. Der skal være mad nok, men det er ikke sikkert, der er mad nok af det, som hver enkelt elev bedst kan lide. De må lære at dele med andre og at gå til et ta´selvbord. Eleverne kan gå til tagselvbordet med det samme. Kl. 18.20 lukkes døren og der gives beskeder. De, som har køkkenvagt går ind som “værter”, dvs. de skal fylde op på bordene under aftensmaden – det er vigtigt at fastholde dette, derfor spiser de før de andre. Det er kun køkkenvagterne, der må spise i køkkenet. Hvis de ikke kan styre det, tales der med eleverne om det. Spande i forskellige farver til at sortere gafler, knive og affald. Teen og kaffen fra aftensmaden bliver stående til resten af aftenen, og må drikkes i spisestuen af skolens kopper, som stilles ud under tebeholderen. Der laves en opdeling af bordene i løbet af ugen, for hvem der spiser først. En af vagterne runder lige spisestuen for at se, om maden er sat pænt op, og der er ta’tøj på fadene. Aftenforfriskning: På tavlen i køkkenet kan vagtlæreren og ”forfriskningseleverne” se, hvad køkkenet serverer til aftenforfriskning. Vagtlæreren ruller forfriskningen ind i spisestuen klokken 20.30. Vagtlæreren er der under hele forfriskningen. 25 Spisesituationen. Bordplan: Eleverne får faste pladser. Skifter 4 gange om året. Der skal være dækket til lærerne d.v.s. ca. 156 pladser 6-7 ved alle 24 borde. Første gang i kontaktgrupperne som har 8-9 pladser, som de kan sidde ved. En spand med 2 klude skal stå ved siden af afrydningsbordet, så man kan tørre det op, man spilder. Spisestuen Der skal bestik (ta’tøj) i alle skåle og på fade (vagten tjekker). Der er altid meget god mad, og eleverne skal lære at gå til et ta´selv bord. (At stå i kø, tage maden pænt fra fadene etc.). Vi har middagsmad med bordskik, men fastholder salatbordet på ta´selv bordet. Eleverne går til salatbordet i grupper (mandags-, tirsdags-, onsdags-, torsdags- og fredagsborde). Vi skal være opmærksomme på, at det kan give uro, og der snakkes med eleverne, hvis det generer. Vi skal snakke os frem til det væsentlige i at spise med eleverne hvert år. Spisesituationen vil også fordre en opdragelsesfunktion - holdning til den måde man spiser på, og det må efterfølges, d.v.s. at vi lærere påpeger det over for eleven. Vi spiser med kniv og gaffel - altid. Ingen albuer på eller hængen ind over bordet, mens man spiser. Eleverne må ikke sidde med hat og/eller med bare tæer og strømper i spisestuen. Eleverne skal lære at klare sig “i byen”, d.v.s. at de kommer til at kunne klare at spise de fleste steder. Der opfordres til, at de lærere, der har mulighed og tid spiser med til middag. Der skal på bordplanen også stå vagtlærer og lærer ved de ekstra pladser. Eleverne må ikke i løbet af året lade være med at dække disse pladser, selv om det ikke er hver dag, de bruges. Andre spisesituationer: Der skal dækkes til lærere og familie til åbning/afslutning m.m. - ikke for få pladser. Lærere og deres familier er altid velkomne, men skal huske at tilmelde sig. Aftensamling – hverdage: Der er én aftensamling hver uge, som er fastsat på ugeskemaet. Der er lavet en plan for hvornår kontaktgrupperne arrangerer. Herudover kan vagterne frit lave aftensamling. Aftensamling er en styrkelse af fællesskabet. Aftensamling – søndage/weekend: Formålet er at samle eleverne efter weekenden, så de føler, nu er de her igen. De får orientering om den kommende uges forløb. Se beskrivelse ”Når du har søndagsvagt”. Aftensamling fredag og lørdag kan foregå i opholdsstuen, hvis man er under ca. 20 elever. Aftenerne på BS Besøgsaftener. Der er i starten besøgsaften piger/piger, drenge/drenge. Endvidere fordeles der mellem besøg hos drengene, dernæst pigerne. Den første del af året fordeles værelserne, så alle har nogle på besøg den første ½time - dernæst frit, efter jul er der frie besøgsaftener. Der laves en plan, der skal følges. 26 Stilletime Formålet er en egen uforstyrret tid på værelserne til lektielæsning, læsning m.v. Der er stilletime hver aften i 1 time. Dørene på gangene skal være lukkede. Lærerne sørger for at være der, hvor eleverne har brug for hjælp. Der laves lektiecafé for de, der har mere brug for hjælp, og en af vagtlærerne er det meste af tiden her for at hjælpe eleverne. Arbejder eleverne andre steder end på værelserne skrives det på en seddel ”Hvor er jeg henne?” inden stilletimen efter aftale med vagtlærerne, så vi ved, hvor de er. Under emnedage kan stilletimerne evt. droppes eller der sørges for ro på gangen. Der er noget godt i, at de bliver presset til at få ro på sig selv blot en gang imellem. Tidspunktet er fast kl. 18.50-19.50, dog kan vagterne placere tidspunktet senere, hvis det passer bedre. Eleverne må ikke låse dørene til deres værelser. Stilletimen foregår på EGET værelse, hvor man laver lektier eller andet skolerelevant arbejde. Stilletimen bruges altså ikke til bad, telefonsamtaler, madlavning mv. Husk, det er altid lektier før computerspil, facebook, chat etc. – Ser lærerne, at der for ofte er spil etc. på et værelse eller af en enkelt elev bliver det taget op, så man kan være med i fællesskabet. Stilletimen starter, når vagten ”ringer ind”. I stilletimen er der arbejdsro på hele skolen, d.v.s. ingen råben og skrigen, ingen højtspillende medier. Skal man lave gruppearbejde på pc, må man sørge for at evt. diskussion ikke forstyrrer andre. Der opfordres til, at eleven fortæller værelseskammeraten, hvis der arbejdes et andet sted. I følgende situationer må eleverne være andre steder end eget værelse: Eleven laver gruppe-lektie-læsning. Dette foregår i et klasselokale og kun efter aftale med vagten. Der tilbydes lektiecafe. Her er der (næsten) altid en lærer tilstede. Sørg for at vi undgår ”Jamen, jeg sku’ bare lige”-situationer. Besøg af venner m.fl. Eleverne kan modtage besøg efter følgende regler. Det skal aftales med vagten i god tid dvs. mindst en dag før – man slipper ikke for arrangement, fordi man har gæster. Vi vil ikke modtage spisende eller overnattende gæster. I helt specielle tilfælde kan familiemedlemmer dog købe et eller flere måltider, og i helt og meget specielle tilfælde kan familien overnatte. Vagten vurderer i hvert enkelt tilfælde. Venner kan komme over og se værelset efter aftale med vagtlæreren og værelseskammeraten, man opholder sig dog ikke der, men kun på fællesområderne. Eleverne præsenterer deres gæst for vagtlæreren ved ankomsten. Gangtid og rengøring 21.40. Værelsestid 22.00 (der ringes ikke) Kl. 21.40. Eleverne skal gå på deres områder eller elevgang og påbegynde rengøring. Rengøringscheck på områderne dernæst værelsestidscheck på elevgangene/værelserne. Elevgangene rengøres først fra kl. 22.00. Lærerne checker 27 områder inden 22.30, så eleverne kan gøre det om inden sengetid, hvis det er nødvendigt. På denne måde får lærerne også mulighed for at være mere ude ved eleverne. Eleverne er glade, når vagtlærerne også vil snakke med dem på værelserne mellem 22.00 og 22.30. Kl. 22.00 er det væsentligt lærerne er på gangene. Det er vigtigt, at vagterne går rundt og checker områder samt sørger for ro på gangene. Eleverne må ikke dele opgaverne op, så der pludselig ikke bliver lavet en opgave ved sygdom. Eleverne skal blive på området, til vagten har tjekket området. Vagterne fordeler områderne mellem sig, så alle steder bliver låst på skolen. Lærerne går rundt og siger godnat fra kl. 22.20. Musik, mobil, computer mv. skal være slukket fra kl. 22.20. Lyset skal være slukket inden kl. 23.00. Øvrige vagt-/læreropgaver i løbet af ugen: Tirsdag: Tirsdag aften udlevering af toiletpapir. (1 rulle pr. værelsesbeboer) Nattevagten mandag til tirsdag minder de pågældende værelser om værelsesrengøring. Tirsdagsvagten spørger til middag, hvor mange der er i weekenden, så køkkenet har et ca. antal at lave mad efter. Søndagsvagten hænger hjemrejselisten op. Til aftensmad minder vagten eleverne om at skrive sig på listen. Hvis man ikke har skrevet sig på, kan man ikke regne med at være på skolen i weekenden. Onsdag: Morgenvagten optæller weekendantal og giver køkkenet besked efter morgenmad. Fra kl.9.30-12.00 (lærermøde/medarbejdermøde) samt kl.12.00-13.30 Opgaverne består af: at sætte og holde værelses rengøring i gang at følge op på om kludene nede fra rengøringsrummet er sat frem på lærerværelset at have middagsvagt at have overblik over dagen at opdatere tilladelser til weekendlisten Værelsestjek. Værelseslærerne tjekker egne værelser. Inden kl. 12.00 tjekker vagten, at gangvagter fra drengegangen og kvisten har båret brugte klude (fra værelset) til elevvaskeriet i kælderen. Inden middag skal dette være i orden. Klude fra pigegangen smides i kurven i pigekøkkenet. Områdeelever bærer selv kurvene ud i vaskeriet på pigegangen. Klude fra udsigten bæres ud til elevvaskeriet. Torsdag: Nattevagten onsdag til torsdag minder de pågældende værelser om værelsesrengøring med Elsebeth. Torsdag aften er der uddeling af toiletpapir. (1 rulle pr. værelsesbeboer) Kontaktgruppemøde: Der er fastlagt emner for kontaktgruppemøder for hele året. Der skal også være plads til hygge på kontaktgruppemøderne. Plan over kontaktgruppemøde er lavet. Glemte bøger, mapper m.v.: Glemte undervisningsmapper og bøger mv. lægges på hylder og i kurvene i 28 computerhulen. ”Glemte sager eleverne” har ved en aftensamling om ugen opgaven med uddeling. Glemte sager lægges frem ved efterårsferien, juleferien, vinterferien samt afslutning. Efter hver gang lægges de glemte sager i sække og stilles ved depotet ved trappen. Inden juleferien og til afslutningen laves en udstilling i sk.4. Det er vigtigt, at alle lærere er med til holde eleverne fast på, at de skriver navn, klasse og fag, værelsesnummer på mapperne. Der laves fortrykte labels til eleverne. Når eleverne er syge: Når eleverne er syge, skal de selv gå op til nattevagten kl. 06.30 og melde sig syg for hele dagen. Man afleverer computeren i skabet på av-rummet samtidig med, at man melder sig syg. Dagvagten skal i løbet af formiddagen kontakte de syge elever på værelset. Værelseskammeraten henter mad til eleven og får al brugt service tilbage til køkkenet samme dag. Er en elev syg eller hjemme gennem flere dage kan værelseskammeraten bo et andet sted ved at tage en madras med. Er der ekstraordinært specielle aftaler med kontaktlæreren vedrørende sygdom af et par timers varighed i sengen, skal eleven i dette tilfælde selv gå i spisestuen og spise sin mad. Ved sygdom, fravær/fritagelse til fødselsdage m.m., skrives de på den elektroniske tavle på lærerværelset. Skader m.m. skrives på en anden liste. Hvis vi gentagende gange oplever, at eleverne ikke er ”rigtig” syge, kan vi i en periode fratage dem retten til at være syge på skolen. Det vil sige, at hvis de er syge, er de det hjemme. (evt. sygekarantæneliste). Fritagelse fra undervisningen Eleverne skal følge al undervisning, måltider og arrangementer på skolen. Der gives kun fri i særlige tilfælde, såsom begravelser, bryllup o.lign. Eleverne opfordres til at klare tandlægebesøg mv. i forbindelse med lang weekend, men i særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt, kan eleverne fritages. Planlægger man at holde fri fredag, får man aftalt med væreleseskammeraten at gøre sin del af rengøringen. Fritagelsen sker ved, at forældrene ringer/mailer til kontaktlæreren, Ole eller Torben (evt. kontoret) og beder eleven fri. Rygning Det er ikke tilladt at ryge på Bjergsnæs Efterskole eller i skolens regi. Lærerdagbog: Dagbogen udfyldes elektronisk af vagterne, når dagen er slut, og indeholder beskrivelse af dagens forløb, samt andre nødvendige oplysninger, der er relevante for lærerne/efterfølgende vagter. Dagbogen findes på intranet. Syge elever, elever som sov over sig eller snød for morgenløb (elevnavn + vær.nr.) skrives ind i Elevcentrum Dagbogen skal også bruges til at orientere om elever (dette må gerne være meget kort orientering). Timerne: For sent til time: Lærerne skal være der til tiden, for at eleverne kan se, det er rigtigt at komme til tiden. Lærerne skal slutte til tiden, for at eleverne kan komme til næste time. Også 29 fortælletimer. De enkelte elever, der altid kommer for sent, skal mærke konsekvens. Lektier, glemte bøger etc.: Vi skal selv være præcise/entydige i det, vi forlanger. "Stilen afleveres torsdag i dansktimen kl. 11.35" o.s.v. Aflevering af opgaver kan ikke foregå gennem andre lærere eller elever undtagen i meget specielle tilfælde. Det er lærerens eget ansvar at planlægge, så opgaverne kan afleveres i timerne. Der er lavet en afleveringsplan for stile m.v., og udskydes en stil må det ikke gå ud over de andre afleveringer til den uge. Husk i timerne at få sagt, hvad der tilhører faget, så det ikke er til måltiderne. Eleverne skal medbringe en kalender til timerne og få skrevet deres lektier deri. Sløsede med mapper/materialer etc.: Eleverne skal bruge taske, så mapperne ikke ligger over det hele. De får ikke ekstra kopier, hvis de har smidt kopier væk. Ellers koster det 0,50 kr. pr kopi. Den enkelte lærer sørger for kopier til fraværende elever (husk at skrive navn på). Der kan aftales ”buddies” på holdene og disse videregiver papirer. Faglærerne påser, at eleverne får skrevet navn på mapper etc. Der skal navn på alle mapper/bøger/blokke etc. De skal være påpasselige med tingene. Er der ikke styr på det, tages det op i timerne/i løbet af året/på teammøderne. Orden i undervisningslokalet/ opholdsstuer: Alle sørger for oprydning efter hver enkelt time. Især den sidste time. Ingen ben, fødder på bordene og ikke vippe på stolene, hverken i timer eller fritid. Vi skal sørge for at påpege det, uanset hvor “træls” det er. Det skal være en naturlig del, at selv om eleverne hyggesnakker i opholdsstuerne, så skal eleverne ikke have fødder m.v. på bordene/stolene. Ingen sko oppe i møblerne. Eleverne skal ikke ligge (må ikke sove) i møblerne. Hvis de er trætte kan de gå over på værelset. Hynder må ikke tages væk fra møblerne, og møblerne må ikke fjernes fra opholdsstuerne. Fritimer og fri i valgfag. Eleverne må godt cykle ind til byen i fritimerne. De må dog ikke forlade skolen efter kl. 18.00 uden tilladelse. På friaftener kan der evt. arrangeres fælles biografture m.v.. Det er en forberedt aktivitet, dvs. aftalt med den pågældende vagtlærer i god tid, og man kan ikke hver dag i en uge tage i biografen på skift. Fredage og søndage Dagvagten fredag Som normalt i forhold til værelsestjek og tilsyn af syge. Derudover iværksætter vagten fordelingen af bufferelever til fredagsområderne. Opgaverne består af: - at sætte og holde områderengøring i gang sammen med de andre områdelærere (obs.. også de fordelte buffere) - at kludene fra områderne er indsamlet til vask - at have middagsvagt - at have overblik over dagen - at opdatere tilladelser til weekendlisten Områdetjek. De forskellige områdeansvarlige lærere går rundt sammen med eleverne og tjekker til sidst områderne og medbringer klude til områderne. 30 (pærer udleveres kun af Bjarne, eleverne skriver en seddel, som lægges i pulten i aulaen) Om eftermiddagen sørger lærerne for oprydning på lærerværelset inklusiv køre kaffevogn ud i køkkenet. Husk at sætte de tomme kludekasser tilbage i rengøringsdepotet. Eleverne må ikke forlade værelset fredag eftermiddag uden værelset er i orden. Vi skal være meget obs på det. Der laves specialskema i forhold til værelsesrengøring, når der er udlejning. Fredagsvagten går en runde på skolen mellem 15.30 og 16.00, og tjekker at værelserne er ok og rengøringsrekvisitter er kommet på plads. Tjek at måtterne er kommet ind på gangene. Vagten sørger for, eleverne får ordnet det inden weekend. Elevernes forfriskning køres frem af fredagsvagten inden kl. 16.00. Eleverne skal få fredagsvagten til at se efter den ekstra oprydning. Søndagsvagten Møder kl. 14.00 og skal altid have mobiltelefonen på sig. Der er aftensmad kl. 18.00. (køkkenansvarlige elever går i gang kl. 17.15). På lærerværelset lægges weekendlisten frem, hvor eleverne skal krydse sig af, efterhånden som de ankommer. Kl. 20.30 kommer en vagtkollega for at hjælpe med resten af aftenen. Denne kollega har desuden nattevagten. Kl. 21.00 samles alle i foredragssalen. Vagten kontrollerer på afkrydsningslisten, at alle elever er ankommet. Er dette ikke tilfældet kontrollerer vagten, om vi ved, hvorfor vedkommende mangler. Hvis ikke må vagten kontakte forældrene for at høre, hvor eleven er. Næste uges program (ugeplanen) gennemgås for eleverne og vigtige beskeder. Man fortæller hvilke elever, der skal undervises i værelsesrengøring tirsdag og torsdag samt hvilke elever, der skal i køkken og rengøring. I foredragssalen slutter vi altid af med: Altid frejdig når du går……. Ugeskemaet: Findes på fællesfiler. Man tager 11 kopier af ugeskemaet. Ugeskemaerne lægges på konteret (5), på bordet i Elsebeths rum, på bordet i køkkenet og på forstanderkontoret (2), elevernes opslagstavle(A3) og tavlen på lærerværelset(A3). Resten af aftenen er normal: Kl. 21.40 er der områderengøring, Kl. 22.00 på egne værelser, Kl. 22.30 påbegyndes godnat-runden. Søndagsvagten hænger næste uges weekendliste ud. Weekend Tirsdag middag tæller TIRSDAGSVAGTEN ved håndsoprækning op hvor mange (ca.), der bliver i weekenden og giver besked i køkkenet umiddelbart efter middagsmaden. Viser optællingen at bagvagten KAN indkaldes, informerer tirsdagsvagten weekendvagten, som så skal tage stilling til om bagvagten skal benyttes. Det er bagvagtens opgave 31 at kontakte weekendvagten, for at høre om der er brug for vedkommende. Det er helt op til den enkelte weekendvagt, om han/hun vil benytte sig af bagvagten, blot har bagvagten krav på besked senest tirsdag og weekendvagten må ikke sættes under pres for ikke at benytte bagvagten. Søndagsvagten hænger endvidere næste uges weekendlister op. Onsdagsvagten tæller op onsdag morgen og giver besked i køkkenet med antal inden kl. 9.00 og sætter listerne i weekendmappen. Der gives besked til køkkenet om de elever, der får særlig kost er her i weekenden. Hvis der skal bagvagt i brug aftaler weekendvagten senest torsdag middag med bagvagten, hvornår denne skal være til stede i weekenden. Ved 50-75 kan bagvagten bruges i 15 timer, 75-100 i 20 timer, 100-125 i 25 timer og over 125 i 30 timer. Timerne påføres på bundlinieskema i mappen. I løbet af torsdag/fredag kontrollerer weekendvagten om de elever, der rejser andre steder hen end hjem, har de fornødne tilladelser i orden. Hvis ikke tager fredagsvagten affære. Weekendvagten kan på et hvilket som helst tidspunkt lave møde(r) med de elever, der bliver, hvor der aftales et program for weekenden. Eleverne vil gerne have et program for weekenden så hurtigt som det er muligt. Det kan dog være svært at lave et udførligt program, da der er forskel på at have 20 eller 70 elever. Man kan dog godt give et indblik i, hvilken weekend, der er lagt op til! I løbet af fredagen laves en liste for det praktiske arbejde i weekenden. Tag kopi af skabelon i mappe eller udskriv fra computer. Fællesfiler: \\bs.bjergsnaes.dk\ffiler\20102011\Weekender Selve weekendvagten starter fredag kl. 17.00 Der opfordres til, at man kort samler weekend-eleverne kort efter timernes ophør, og kort får snakket weekenden igennem – så kan de også fornemme, hvem der er på skolen i weekenden. Vi forsøger så vidt muligt at holde de faste spisetider i løbet af weekenden, men der kan aftales andre tidspunkter, da det er eleverne, der står for madlavningen i weekenderne. Køkkenet hjælper eleverne lørdag formiddag, ved mere end 50 elever. Kl. 17.00 begynder forberedelsen af aftensmaden Kl. 18.00 er der aftensmad. Rengøringslister o.s.v. for weekenden fremlægges, weekendens program gennemgås senest her. Husk at aftale aftensamlingstidspunkt, rengøringstidspunkt og godnat-tidspunkt (Man skal ikke lade sig presse af elevernes ønske om at trække godnattidspunktet). I løbet af aftenen er der aftensamling. Husk at spørge om eleverne evt. sover på andre steder end på eget værelse. Skriv det ned eller ret ind på weekendlisten, så den er ajour i tilfælde af brand m.m. I tilfælde af brand skal eleverne stille sig i værelsesorden som de har indøvet – også selv om de sov på et andet værelse. ”Flyttesammenreglerne” beskrives senere. Alle møder til morgenmad/mokost lørdag og søndag med mindre andet er aftalt for lørdag. I weekenderne laves den samme lukke-/låserunde som til hverdag. I weekenden bestemmer vagten sengetidspunkterne. 32 Lørdag Eleverne vækkes ca. 8.30. Vagten låser yderdøren og kontordøren op a.h.t. posten, hvis der er post på skranken til afsendelse (Husk at låse til kontoret igen) Vær OBS på alarmen. Posten kommer som regel mellem 8.30 og 9.30. Vagten sorterer posten og tager fra til weekend-eleverne. Husk at låse døren til kontoret igen. Hvis man ikke får låst op lægges posten i den hvide postkasse i skaktrummet ved siden af døren ind til pedellen. Morgenmad kl. 9.00. (Obligatorisk). Accepter ikke, at eleverne kommer direkte fra sengen, men send dem tilbage og få dem til at nette sig, inden de kommer. Kommer de alt for sent, er der ingen morgenmad. Efter morgenmaden kan eleverne, hvis ikke andet er aftalt, tage ind til byen, svømmehal o.l. indtil middag. Eleverne meddeler hvornår de tager af sted og kommer tilbage. Dette gælder også fredag og søndag. Middagsmad ca. kl. 13.00 (Obligatorisk) Efter middagsmad er der frit slag indtil aftensmaden kl. 18.00, dog skal eleverne deltage i weekendens program. I løbet af eftermiddagen er der en forfriskning. Går elever ned til B.S.-marked skal det meddeles til vagtlæreren. Kl. 17.00 starter tilberedningen af aftensmaden. Aftensmad kl. 18.00. Her laves de samme aftaler som fredag. Efter kl. 18.00 må eleverne ikke forlade skolen. I løbet af aftenen er der aftensamling, noter hvis eleverne sover andre steder. Søndag Eleverne vækkes ca. 10.10. Kl. 10.30 serveres mokost. Accepter ikke, at eleverne kommer direkte fra sengen, men send dem tilbage og få dem til at nette sig, inden de kommer. Efter mokost er der frit slag indtil aftensmaden kl. 18.00, dog skal eleverne deltage i weekendens program. I løbet af eftermiddagen er der en forfriskning. Sker der ikke andet, og vil nogle elever i svømmehal/B.S.-marked, aftales dette med vagtlæreren. Vagten sørger for, at der er ryddet op inden søndagsvagten kommer – også på lærerværelset. Kl. 14.00 afløses weekendvagten af søndagsvagten Generelle regler omkring weekenden: Gå i byen reglerne er som de daglige regler. Er der ikke noget arrangement må eleverne gå i byen. Efter kl. 18.00 skal man være på skolen. Der gives ikke tilladelse til at gå i biografen fredag, lørdag eller søndag aften. I specielle tilfælde som f.eks. hjemmekamp på Viborg Stadion eller i Stadionhallen søndag aften kan vagten give lov til at eleverne går til fodbold-/håndboldkamp. Husk at dette skal aftales med søndagsvagterne. Der kan ligeledes arrangeres besøgseftermiddag/-aften – men det er ikke noget fast punkt på weekendlisten, at man gør det. Vagten bestemmer, men husk vagten har også her ansvaret for, at ingen bliver holdt ude, og alt går ordentligt til. Lokaler og værksteder kan benyttes efter normalt gældende regler. Eleverne kan modtage besøg i weekenden efter de normalt gældende regler. Dette betyder bl.a., at det skal aftales med weekendvagten i god tid – man slipper ikke for weekendarrangement, fordi man har gæster. Gæsten/-erne skal ALTID præsenteres for vagtlæreren ved ankomst. Af hensyn til værelseskammeraten og øvrige elever må man 33 kun fremvise sit værelse efter aftale med værelseskammeraten og vagtlæreren, ellers opholder man sig kun på fællesområderne. Vi kan normalt ikke modtage spisende eller overnattende gæster. I helt specielle tilfælde kan familiemedlemmer dog købe et eller flere måltider, og i helt og meget specielle tilfælde kan familien overnatte. Vagten vurderer i hvert enkelt tilfælde og spørger/orienterer OM. Eleverne kan flytte sammen i weekenden, hvis følgende hovedregler overholdes: man flytter ikke fra sin værelseskammerat(er), hvis denne/(disse) er på skolen i weekenden. I helt specielle tilfælde kan vagten dispensere fra denne regel. de faste senge og sengemadrasserne på værelserne må ikke flyttes til andre værelser. De må ikke skubbe sengene sammen, og der sover det antal elever værelset er beregnet til man bruger selvfølgelig sit eget sengetøj Flytter man til et andet værelse skal vagten altid have besked I løbet af weekenden skal der ud over måltiderne være mindst et fællesarrangement, som alle skal deltage i. Dette kan være alt lige fra en volleyturnering til en udvidet aftensamling med underholdning eller en cykeltur. Sørg for at få eleverne med i tilrettelæggelsen af arrangementet. Skønner vagten, at der skal lejes/vises en DVD, kan det lade sig gøre, men det er vigtigt, at det er vagten, der har ansvaret for filmen. På hele vagten bærer man skolens mobiltelefon på sig! Køkken Der er 3 elever i køkkenet i en uge. De møder kl. 6.40 og er ikke med til morgentur. Eleverne forbereder morgenmaden. 07.00 Morgenmad Køkkentjans Pause Køkkentjans 12.00 Middagsmad Køkkentjans 14.45 Kan deltage i normale timer Forberede aftensmad og oprydning i køkken samt opvask Opgaverne er beskrevet i ”Velkommen til elever i køkkenet” Ca. 20.00 Køkkentjansen slutter (efter sidste oprydning/opvask) En ”køkkenuge” varer fra mandag aften til og med mandag aften ugen efter og betyder, at eleven har ”køkkenweekend” i den weekend vagten omfatter. Elever skal være der i denne weekend og kan kun fritages i tilfælde af f.eks. deltagelse i bryllup, konfirmation og andre større fester, begravelse etc.. Alle aftaler og eventuelle ændringer kan kun ske via Helle eller Christina. Køkkenet udfylder et evalueringsskema for eleverne hver uge og lægger det i kontaktlærerens skab, når de har talt med eleverne om det. Elever der skal i køkkenet den kommende uge, følger køkkentjansen mandag aften. Der er lavet en liste over elevernes vagter i køkkenet for hele skoleåret. 34 Eleverne skal ikke i køkken, når der f. eks er skolebesøg, afslutningsdage, prøvedage m.m. Disse dage er tænkt ind i køkkenplanen. Inklusion På Bjergsnæs Efterskole tilbyder vi faglig inklusion med afsæt i skolens undervisning på 9. og 10. klassetrin. Vi supplerer således den daglige undervisning med ekstra støtteundervisning, hvori der tages hensyn til elevens faglige niveau og læringsmæssige forudsætninger. Vi ønsker at være en skole hvor inklusion lykkes, og hvor den enkelte elev oplever at blive flyttet såvel fagligt som personligt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov for inklusion og udarbejder i samarbejde med hjemmet en plan for skoleårets forløb. Planen indeholder: Hjemmets forventninger til skolen Skolens forventninger til hjemmet Elevens mål og delmål for skoleåret – fagligt, socialt og i forhold til prøverne Evaluering med eleven til oktober Evaluering med eleven og samtale med hjemmet i februar Mulighed for særlig opmærksomhed i forbindelse med UU-vejledning Afsluttende evaluering af inklusionsforløbet Formidling af elevens udvikling til næste uddannelsessted klargøres og overdrages til forældrene som tager den videre kontakt (vi hjælper naturligvis gerne, hvis det ønskes). Skolen har som målsætning, at kommende elever, med ønsker om inklusion, senest til oplysningsmødet (typisk i slutningen af februar måned) tager kontakt til skolen, og at der inden sommerferiens start ligger en færdig og underskrevet inklusionsplan klar til ibrugtagning ved skoleårets start. Skolen vægter samarbejdet med hjemmet højt, ligesom vi stræber efter en høj grad af kommunikation mellem faglærer, støttelærer og kontaktlærer. Bjergsnæs Efterskole vurderer fra skoleår til skoleår hvor mange elever, der kan tilbydes inklusionstilbuddet. 35
© Copyright 2024