1. No category

Boring paa V æ r k e t ved T h o r s b r o .
DET U N D E R J O R D I S K E
KØBENHAVN
O
M man k u n d e t æ n k e sig, at det u n d e r j o r d i s k e K ø b e n h a v n en
Dag pludselig nægtede at fungere, at Vand- og K l o a k r ø r e n e
tilstoppedes, G a s r ø r e n e sprang, og Elektricitetsledningerne ikke m e r e
k u n d e lede S t r ø m m e n ! I Løbet af faa Minutter vilde B y e n s Liv
v æ r e lammet; inden en T i m e vilde det v æ r e et Virvar og Raadvildhed. D a m p m a s k i n e r og K ø k k e n e r stod uden Vand, Sporvogne og
elektriske Maskiner standsede, i intet H u s blev Middagsmaden f æ r dig i rette Tid; Kloakerne vilde det sige m i n d r e med, n a a r der intet
Spildevand k o m i d e m ; d e r e s Kalamiteter vilde først vise sig, dersom alt det andet fungerede, og de alene tilstoppedes.
Af B y e n s u n d e r j o r d i s k e F u n k t i o n e r a f h æ n g e r d e n s o v e r j o r d i s k e
Velfærd.
H v e m t æ n k e r vel til daglig paa, at u n d e r h a n s F ø d d e r ligger et
N e t af Ledninger, uden hvilke Byen ikke eksisterede som By. Aar-
B o r i n g e r ved S ø n d e r s ø ,
404
EN F O R S Y N L I G B I S P
sagen til eller Betingelsen for dens Storhed ligger skjult. D e r er
ligesom hos de rigtige S t o r m æ n d , hos hvem det er de indre Egenskaber, der betinger den y d r e Glans, og som det k r æ v e r et langt
og nøjagtigt Studium at lære at kende.
N a a r man skal anlægge en By, er det første, man spørger efter:
Vand. M e n n e s k e t lever som bekendt ikke af Luft alene. Fødemidler
lader sig langt lettere transportere til en nøgen Plet, men Vand, Vand
maa der være.
Absalon, vor B y s navnkundige Grundlægger, var, som man har
opdaget, en e n d n u m e r e forsynlig Mand, end man tænkte. Før C h r i stiansborgs Udgravninger kendte man kun én „Absalons B r ø n d " , nu
fandt man en fire, fem Stykker. I stort som i smaat har d e n n e Bisp,
Feltherre og B y s f a d e r vist sig som en forstandig Mand, han h a r
rimeligvis boret efter Vand, før han lagde G r u n d s t e n e n til sin B o r g ;
Kloaker kendte man ikke den Gang, Stranden var lige ved.
Absalon døde, Byen voksede, d e r gravedes n y e Brønde, indtil
det ogsaa en Dag viste sig for smaat og besværligt hver Dag at
hente Vand fra P u m p e r n e paa T o r v e eller i G a a r d e . D e r gik dog
nogle Aar efter Absalons Død, inden København fik sit første Vandv æ r k , det skete først sidst i H a l v t r e d s e r n e i forrige A a r h u n d r e d e .
Det kom, som alt andet den Gang, til os udefra. K ø b e n h a v n s første
V a n d v æ r k anlagdes efter engelsk Mønster med en central Vandfiltration og et af D a m p m a s k i n e r drevet P u m p e a n l æ g , d e r gennem
et Ledningssystem af J æ r n r ø r førte Vandet u n d e r T r y k o m k r i n g i
Byen, saaledes at det overalt k u n d e naa op over H u s e n e s øverste
Etager. Dette V a n d v æ r k var baseret paa Forsyning af Overfladevand, der samledes i D a m h u s s ø e n , som i de sidste Aar har gjort
sig bekendt ved snart at v æ r e udtørret, snart atter fyldt.
I første Halvdel af A a r h u n d r e d e t var O p m æ r k s o m h e d e n imidlertid blevet henledet paa nogle artesiske Boringer, udførte i Paris
og London, hvor man havde fundet v a n d f ø r e n d e Lag u n d e r Skrivekridtet, og „ V i d e n s k a b e r n e s Selskab" begyndte derfor Boringer
allerede i 1831. Efter 14 Aars Arbejde var man k o m m e n 600 Fod
ned og ikke naaet u n d e r Skrivekridtet, der i D a n m a r k gaar ca. 1600
Fod ned, h v o r f o r man opgav det.
Senere, i Begyndelsen af Halvtredserne, kom man imidlertid paa
den Tanke, at der mulig k u n d e findes v a n d f ø r e n d e Lag over Skrivekridtet, og Boringsforsøgene genoptoges. Ved T a a s t r u p Valby, syd
FRA D A M H U S S Ø E N
405
for T a a s t r u p Station, fandt man da i den ringe D y b d e af 40 Fod
rigelige v a n d f ø r e n d e Lag. Den da paabegyndte Boring løber e n d n u
og giver ca. 5000 Tdr. Vand daglig, men rigtignok kun til G l æ d e for
B e b o e r n e af Taas t r u p Valby.
Man begyndte
derpaa Boringer
paa højere liggenSteder, for fra disse at k u n n e lade
Vandet løbe ud til
D a m h u s s ø e n , og
Forsøgene foranstaltedes ved Harrestrup, h v o r man
ogsaa efter at v æ r e
k o m m e n cirka 50
Fod ned fandt et
stærkt v a n d f ø r e n de Lag med en
Stighøjde af 15
Fod over T e r r æ n højden.
Disse Boringer
k u n d e derfor uden P u m p n i n g afgive en ret betydedelig V a n d m æ n g B o r i n g paa V æ r k e t ved T h o r s b r o .
de. O g 3 B r ø n d e
afgav derefter 25,000 Tdr. Vand i Døgnet, ved P u m p n i n g forøget til
75,000 Tdr., som ad aabne, indgrøftede Kanaler, det saakaldte Kildevandsløb, førtes til D a m h u s s ø e n , og senere u d e n o m d e n n e til St.
J ø r g e n s s ø e r n e . H e r f r a lededes det ind paa Sandfiltrene bag Søen,
og d e r f r a til Maskinhuset ved Vesterfarimagsgade.
Med det stigende V a n d f o r b r u g k u n d e disse Forsyninger dog ikke
slaa til, og i H a l v f j e r d s e r n e købte K o m m u n e n derpaa den vandrige
S ø n d e r s ø , 240 Tdr. Land stor, beliggende 27s Mil nordvest for København, med sit Vandspejl 39 Fod over daglig Vande. D e n n e Sø
406
K I L D E V A N D KTR. O V E R F L A D E V A N D
førte i flere. Aar 100,000 Tdr. Vand i Døgnet til D a m h u s s ø e n . Saa
k o m det mindeværdige Aar 1882, hvor ingen K ø b e n h a v n e r drak
K o m m u n e v a n d , fordi det smagte af G u d véd hvad, det vil sige af
Alger, som man opdagede i Søndersø, og d e r m e d var Søens Saga
ude som V a n d f o r s y n e r for København.
R e n v a n d s b e h o l d e r paa V æ r k e t ved B o r u p s Alle.
Saa begyndte man endelig i 1884 B o r i n g e r n e ved B r e d d e r n e af
Søndersø, og h e r fandt man, umiddelbart over Kridtformationen, i
150 Fods D y b d e stærkt v a n d f ø r e n d e Lag, saa stærke, at en 4Vs
T o m m e s Boring som almindelig Springkilde k u n d e afgive 10,000
Tdr. Vand i Døgnet. D e n n e Rigdom henledte naturligt T a n k e n paa
u d e l u k k e n d e paa d e n n e Maade at skaffe Byen tilstrækkeligt Vand,
og ikke som tidligere væsentlig støtte Forsyningen paa Overfladevand fra S ø e r og Vandløb, der dels var af m i n d r e god Kvalitet, dels
navnlig om S o m m e r e n ikke var righoldigt nok, m e d e n s B y e n s Vandforbrug steg med rivende Fart. Vandet fra de u n d e r j o r d i s k e Lag var
altid af u d m æ r k e t B e s k a f f e n h e d og kimfrit ved dets F r e m v æ l d e n af
Jorden.
VANDFORBRUGETS
STIGNING
407
I 1886 tog man fat paa en systematisk geologisk og hydrologisk
Undersøgelse af hele B y e n s Omegn, som e r bleven fortsat, saa at
man nu h a r et rationelt G r u n d l a g for de fremtidige Vandindvindingsanlæg.
Siden 1893 har da København, saavel S o m m e r som Vinter, udel u k k e n d e faaet sin Vandforsyning fra u n d e r j o r d i s k e Vandgebeter,
Tunnel under Bygning.
nemlig fra Kildevandsanlæg langs S ø n d e r s ø e n s østlige og nordlige
B r e d d e r , fra 7 Kildepladser med artesiske B r ø n d e og Boringer vest
for Byen i en Afstand af 1 til 2 Mil og endelig, naar det bliver færdigt, det store Anlæg ved T h o r s b r o syd for T a a s t r u p i Lille Vejleaadalen. N u ledes Vandet i lukkede Ledninger helt ind til Filtrene i
Byen. De gamle Overfladevandforsyninger, D a m h u s s ø e n samt P e b linge- og Sortedamssøerne, afgiver nu kun Vand til en Del Fabriker,
til Statsbanernes Lokomotivforsyning, til P a r k e r n e og Botanisk Have,
og endda kan det knibe at skaffe tilstrækkeligt Vand til disse i
S o m m e r - og Efteraarstiden.
H v o r mægtigt Københavns Vandforbrug er steget i de sidste
halvthundrede Aar, ses af et saadant Tal, som at Forbruget pr. Aar
fra 1860 til 1907 er steget fra 19 Mill. Tdr. til 123,4 Mill., m e d e n s
408
TI MILLIONER I W . C.
samtidig Folkemængden er gaaet op fra 155,000 til 434,000. Det vil
heraf fremgaa, at Vandforbruget er tiltaget betydeligt s t æ r k e r e end
Befolkningens Tilvækst. Hertil bidrager selvfølgelig de mange Virks o m h e d s o m r a a d e r , men ogsaa i de senere Aar Vandklosetudskylningen, hvortil der nu aarlig forbruges ca. 10 Millioner T ø n d e r Vand.
Det største Døgnforbrug indtræffer om S o m m e r e n og veksler
forøvrigt s t æ r k t
efter S o m m e rens Beskaffenhed.
Til S a m m e n ligning med andreByersVandforbrug kan h e r
opføres en Statistik for nogle
andre Storbyer.
Statistiken
er
for Aaret 1901
og angiver det
gennemsnitlige
Forbrug i hvert
Døgn pr. IndiArbejdsfolk i Tunnelen.
vid: København
91 Liter, Stockholm 101, H a m b u r g 171, D r e s d e n 101, Berlin 80,
Leipzig 73 og Breslau 83.
F o r de 3 sidste B y e r er V a n d m a a l e r obligatorisk overalt, deraf
det mindre Forbrug. G r u n d e n til H a m b u r g s kolossale F o r b r u g er
vel væsentlig dens store Fabriksdrift, men mon Stockholms ikke
skulde v æ r e paa G r u n d af dens større Renlighed?
Efter d e n n e lange Udflugt fra det u n d e r j o r d i s k e København bliver
der meget lidt at b e m æ r k e om selve dette, hvad angaar Vandvæsenet. N a a r Vandet er gaaet gennem Filtrene enten ved St. J ø r g e n s
Sø eller ved det store V a n d v æ r k s a n l æ g i B o r u p s Allé, t r y k k e s det
gennem H o v e d l e d n i n g e r og Stikledninger af J æ r n r u n d t i Byen og
op i H u s e n e . Men alle disse Rør ligger godt skjulte i J o r d l a g e n e
u n d e r G a d e n og k o m m e r kun frem ved Nynedlægninger, eller naar
den sjældne Sensation melder sig, at „der er sprungen et V a n d r ø r " .
KLOAKSYSTEMET
409
Men naar Vandet k o m m e r fra K ø k k e n e r og Restaurationer, fra
Fabriker og V æ r k s t e d e r og Badeanstalter — fra de sidste k o m m e r
den mindste P a r t — fra W . C. og „ U n d e r j o r d i s k e " og fra den aabne
H i m m e l , saa gælder det om at skaffe det bort i en Fart, thi det k o m m e r i utrolig kort Tid til mildest talt at lugte ilde. Dertil har man
nu Kloakerne.
Absalon lod uden videre Vandet løbe i Stranden, maaske h a r
der været en Rendesten, maaske ikke, for det første brugte man
ikke saa meget Vand paa den Tid, for det andet var der nogle f æ r r e
til at bruge det, end der nu er i det m o d e r n e Stor-København. I
disse Krigstider havde man andet at t æ n k e paa end Kloaker, forresten t æ n k t e man heller ikke paa dem i s e n e r e Fredstider.
H a r man nu Lejlighed til at lære Københavns u d m æ r k e d e Kloaksystem at kende, skulde man forsværge, at Byen k u n d e klare sig
uden dette for indtil mindre end 50 Aar siden. Indtil 1860 foregik
al Vandafledning i G a d e r n e s Rendestene, der samledes i større aabne
Løb, som førte Vandet til H a v n e n og dens Sidekanaler. D e n n e O r d ning medførte ingen større U l e m p e r for H a v n e n s V e d k o m m e n d e ,
fordi Spildevandsmængden endnu var saa ringe, at S t r ø m m e n k u n d e
bortføre den, uden at Vandet gik i Forraadnelse. Tilstanden i B y e n s
G a d e r var derimod m i n d r e vellugtende og til Tider endog farlig for
Færdselen, og man begyndte derfor i 1860 at bygge lukkede Kloaker,
som skulde føre baade Spildevandet og Regnvandet til H a v n e n . B y e n
blev delt i flere Distrikter, hvert med sit særlige Udløb. Dette lod
sig gøre, fordi T e r r æ n f o r h o l d e n e i København er saa simple. H e l e
den lavtliggende Del ligger langs Kysten 6 å 10 Fod over dagligt
Vande, og indenfor dette Bælte h æ v e r T e r r æ n e t sig jævnt op mod
de to H ø j d e p a r t i e r omkring F r e d e r i k s b e r g H a v e og Jagtvejen. T e r rænet g e n n e m s k æ r e s omtrent helt af en naturlig Kløft ved Søerne,
hvortil tidligere kom Fæstningsgravene, hvis Rester endnu findes
o m k r i n g Kastellet, Ø s t r e Anlæg, Botanisk Have, Ø r s t e d s p a r k e n ,
A b o r r e p a r k e n og Tivoli.
Kloakerne faldt derved naturligt i 3 Dele, nemlig de u d e n b y e s
Kloaker, der afvander T e r r æ n e t u d e n f o r Søerne, Fæstningsterrænets
Kloaker, der a f v a n d e r T e r r æ n e r n e mellem S ø e r n e og Fæstningsgravene, og endelig den tredie Del, som omfatter Kloakerne i den
indre By og paa Christianshavn.
Kloakerne følger i Reglen G a d e r n e midt u n d e r Kørebanen, men
410
FLODEN
UNDERJORDEN
maa selvfølgelig ofte v æ r e u n d e r H u s r æ k k e r n e . Den største af alle
B y e n s Kloaker er Kvægtorvsgadens Kloak, der afvander en stor
Del af Vesterbro og Frederiksberg, samt Størstedelen af N ø r r e b r o
helt ud til Tagensvej. D e n n e Kloak f ø r e r for Tiden mellem XU og
Vs af hele B y e n s Spildevandsmængde. Andre store Kloaker er Slagteh u s e n e s Kloak, der afvander Slagtehusene og Kvægtorvet, og derfor
Hvad j o r d e n skjuler.
f ø r e r et Afløb af meget uren Beskaffenhed, nemlig Blod, T a r m i n d hold, Fedtstoffer osv., der let gaar i Forraadnelse. Desuden findes
der e n d n u 2 Kloaker, der tilhører det yderste Distrikt. H e l e Byen
er iøvrigt g e n n e m k r y d s e t af et Net af Kloaker.
Principet for Anlæget af disse Kloaker var, at Ledningerne skulde
k u n n e holde sig r e n e uden kunstig Rensning, og at de skulde v æ r e
i Stand til at bortføre den Vandmængde, der e r iagttaget at løbe af
ved de største bekendte Regnfald i København. Det første er opnaaet ved at give Ledningerne saadanne P r o f i l f o r m e r og Fald, at der
u n d e r det dagligt i n d t r æ d e n d e Spildevandsmaksimum kan opnaas
en Hurtighed paa S t r ø m m e n af 2 — 2 7 a Fod i Sekundet. Med d e n n e
Fart vil Vandet da m e d f ø r e alt S m u d s og Sand og afledes saa h u r -
LEDNINGER OG
HJÆLPELEDNINGER
411
tigt, at Forraadnelsen i selve Kloakerne bliver meget ringe. Dette
Princip, d e r nu er almindelig anerkendt, blev først fastslaaet af
B y e n s tidligere Stadsingeniør, P r o f e s s o r L. A. Colding.
E f t e r h a a n d e n som Bebyggelsen er s k r e d e n frem, er Kloakerne
blevne for smaa til at modtage ogsaa Regnmængden, og man h a r
d e r f o r anlagt Hjælpeledninger, det vil sige Ledninger, der staar i
Forbindelse med de almindelige Kloaker ved et Overfald, saa at
Den nye T u n n e l .
Vandet, naar det u n d e r Regn h a r naaet en vis H ø j d e i Kloaken,
gaar over O v e r f a l d e n e og ned i Hjælpeledningen. Den vigtigste af
disse er den store Ledning, som begynder ved Aaboulevarden og
følger Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og et P a r af
de n y e r e G a d e r ved Sønderboulevard for omsider at u d m u n d e i
Kallebodstrand ved det tidligere Belvedere ved Vesterfælled. D e n n e
Ledning har paa sin nederste Strækning, hvor den h a r optaget O v e r skudet fra en M æ n g d e Kloaker i sig, en Diameter af 9 3 A Fod og e r
den største af alle Københavns Afløbsledninger. D e r findes adskillige a n d r e Hjælpeledninger.
Inden e n d n u Anlæget af K ø b e n h a v n s Kloaker i Slutningen af
Firserne var afsluttet, stod det imidlertid klart, at man maatte skaffe
412
M E D VISSE V I N D E
Kloakerne et andet Udløb end til H a v n e n . E f t e r h a a n d e n som Spildev a n d s m æ n g d e n voksede, blev Forureningen af H a v n e n s Vand m e r e
og m e r e følelig. Værst var Forholdet naturligvis i de s n æ v r e Løb
og Kanaler, og særligt i den nu f o r s v u n d n e Vestre G a s v æ r k s h a v n .
I dette s n æ v r e Bassin, hvor der aldrig
var nogen n æ v n e v æ r dig Strøm, u d m u n d e de ikke alene B y e n s
største Spildevandsledning, Kvægtorvets
Kloak, men ogsaa det
meget snavsede Afløb
fra Slagtehusene. O m
S o m m e r e n var Vanderfor i stadig G æ ring og udsendte, som
Stadsingeniøren dengang s k r e v : „ildelugtende Luftarter, d e r
med visse Vinde bleve
baarne ind over store
Dele af Vesterbro."
Det s a m m e var forøvrigt Tilfældet med
Christianshavns Kanal, og h e r var Forholdene e n d n u m e r e
P u m p e s t a t i o n e n paa K l ø v e r m a r k s v e j .
uheldige, eftersom den
f ø r e r gennem et tætbygget og folkerigt Kvarter. Men selv i H a v n e n
udfor H a v n e g a d e og K v æ s t h u s b r o e n k u n d e der om S o m m e r e n ved
Strømstille uden Overdrivelse v æ r e noget ubehageligt. Og de fleste
K ø b e n h a v n e r e e r i n d r e r vist den Odør, som sendtes ind over Byen
u n d e r O p m u n d r i n g e n af de store M æ n g d e r af Slam, som bundfældtes af Kloakvandet.
Det k u n d e vist længe v æ r e blevet ved disse Tilstande, dersom
ikke et v o k s e n d e Krav om Indførelsen a f V a n d k l o s e t t e r havde meldt
sig. Man var ogsaa efterhaanden k o m m e n paa det rene med, at den
D E T NYE SYSTEM
413
tidligere saa stærkt paaberaabte nationaløkonomiske Værdi af Natrenovationen var saa temmelig illusorisk, da Udgifterne ved dens
T r a n s p o r t ud paa Landet langt oversteg dens Gødningsværdi, men
saa længe der kun var Udløb til Havnen, var Indførelsen af Vandklosetter en Umulighed.
Først den 22. Februar 1897 gik det endelige Forslag igennem,
P u m p e k æ l d e r i M a s k i n h u s e t paa V æ r k e t i Ø s t e r f a r i m a g s g a d e .
efter et Utal af Æ n d r i n g e r og Forhalinger. Straks efter begyndte
Anlæget af det System a f s k æ r e n d e Ledninger langs med H a v n e n ,
som fører Spildevandet til en Pumpestation, der atter t r y k k e r Kloakvandet ud paa H a v d y b d e langt fra Byen.
Følger man nu en Kloak fra den modtager Spildevandet fra
Forbrugsstedet, har man hele dens Løb.
Indenfor en Linje, der gaar langs Toldbodvej, Store Kongensgade, Ø s t e r Voldgade, Gothersgade og Dronning Louises Bro, tilh ø r e r alt, hvad der findes syd for denne, altsaa hele den indre By,
N ø r r e b r o , V e s t e r b r o og F r e d e r i k s b e r g med Valby et System, som
f ø r e r Vandet til H o v e d p u m p e s t a t i o n e n paa Amager.
414
EN S P A N D V A N D PAA REJSE
Foreløbig fungerer et andet System for sig selv, nemlig det som
omfatter alt, hvad der ligger u d e n f o r den før omtalte Linje, altsaa
hele Ø s t e r b r o med Blegdamsvejen og Strandvejskvarteret, og dette
Distrikts Kloakvand føres til N o r d r e Kloakpumpestation, beliggende
u d f o r Livjægerallé
ved Strandboulevarden og har sit
Udløb et Stykke u d e n f o r Ø s t r e
Gasværkshavn.
Men alt det
øvrige Spildevand
gaar til H o v e d kloak- Pumpestationen ved Kløv e r m a r k s v e j paa
Amager.
K o m m e r saaledes en Spand
Spildevand i en
Stikledning
ude
ved Lygten paa
Nørrebro,
føres
den gennem Kloaken som løber
langs med Lygteaaen og
LadeL e d n i n g e r fra Ø s t r e G a s v æ r k .
gaardsaaen, k r y d ser B o r u p s Allé og gaar ind u n d e r Aagade, som den følger, indtil
den naar Aaboulevarden, som den følger et S t y k k e ; kort før Sofievej d r e j e r den imidlertid af og gaar u n d e r H u s r æ k k e n langs med
Sofievej, derpaa hen til Ladegaarden og u n d e r Tennisbanerne, d r e j e r
af ud u n d e r Vodrofvej, som den følger ned til G a m l e Kongevej,
d e r f r a gennem Stenosgade over Vesterbrogade ind i Viktoriagade,
som den imidlertid kun følger kort, idet den d r e j e r af ved Abel
Cathrinesgade: N u er den i Kvægtorvets Kloak, som h e r d a n n e r
en a f s k æ r e n d e Ledning med Bygværk, d e n n e gaar da langs G o d s banegaarden og Kalvebodbrygge, til den omtrent naar Langebro.
PUMPESTATIONEN
415
H e r findes den saakaldte D y k k e r , igennem hvilken Ledning Vandet
føres over paa Amagersiden og gaar langs den d æ k k e d e Vej til
Hovedkloakpumpestationen.
Paa Pumpestationen u d m u n d e r de vældige Ledninger i en mægtig
Brønd, 26 Fod dyb,
120 Fod lang og 15
Fod b r e d , d e r i Midten lodret er skilt
ved et Ristesystem,
i hvilket de større
faste Bestanddele
bliver
hængende.
Bag d e n n e mægtige
Si findes Sugerørene, gennem hvilke
Vandet p u m p e s op
og t r y k k e s ud gennem en dobbelt
Ledning, der gaar
over
Christianshavns Fælled, stikk e r i H a v e t imellem Fladerne og
Strickers Batteri og
gaar ud i Kongedybet.
DenneTrykledning h a r en samlet
L e d n i n g e r fra L y s s t a t i o n e n i G o t h e r s g a d e .
Længde af 8950 Fod, deraf de 4350 Fod paa Land og de 4600 Fod
u d e n f o r Kystlinjen. 1 T ø r v e j r benyttes kun den ene Ledning. Paa
Land har Ledningerne en Diameter af 48 T o m m e r og bestaar af
Støbejærn, i Vandet, eller rettere u n d e r H a v b u n d e n , har de en Diam e t e r paa 43 T o m m e r og bestaar af Pitch-Pinetræ, s a m m e n h o l d t e
af Bøgetræsringe. Paa Land ligger R ø r e n e i en tilfyldt Grav, udenfor Kystlinjen i en 8 Fod dyb Rende. Ved Udløbet e r H a v d y b d e n
ca. 34 Fod, og Ledningerne er h e r paa en Længde af ca. 27 Fod
aabnede i Toppen, saa S t r ø m m e n paa et langt S t y k k e tager Spildevandet med sig og fordeler det.
416
EN V I D T L Ø F T I G REJSE
Er det nu stærkt Regnvejr, vil vor Spand Vånd fra Lygtekvarteret
ikke naa saa langt uden at blive forsvarlig fortyndet.
Kloakrørene fyldes hurtigt med Regnvandet, og dette fortyndede
Vand k o m m e r da i saa store Mængder, at Ledningerne ikke vilde
k u n n e modtage det. D e r er derfor anlagt Hjælpeledninger, og v o r
Spand Vand m ø d e r den første af disse allerede ved Aaboulevarden.
Vandet, som i Kloaken har naaet sin største Højde, gaar over O v e r -
Dét s t o r e D y k k e r r ø r ved L a n g e b r o b u g s e r e s .
faldsvæggen og ind i Hjælpeledningen, som f ø r e r Vandet ad H. C.
Ørstedsvej, Alhambravej over Vesterbrogade ad Enghavevej, H a d e r s levsgade, Flensborggade ud i Kallebodstrand tæt ved Vester Fælled
som tidligere omtalt. Det Vand, som gaar videre med Kloaken,
m ø d e r atter en Hjælpeledning paa H j ø r n e t af Viktoriagade og Abel
Kathrinesgade, som f ø r e r det o v e r s k y d e n d e Vand ud i G a s v æ r k s havnen. Dette af Regnvand stærkt fortyndede Kloakvand er ikke til
nogen G e n e for H a v n e n e .
Det er en lang og omstændelig og meget bekostelig Vej, Vandet
gaar, fra det k o m m e r op af J o r d e n som rent Vand et P a r Mil udenfor Byen, føres herind, filtreres, p u m p e s ud i V a n d r ø r e n e , bruges,
og forlader disse for at ende i Havet.
ET PAR TAL
417
Men hvem t æ n k e r paa det, naar man sidder ved sin W h i s k y paa
Kaféen ?
Det u n d e r j o r d i s k e København er dog saa langt fra alene afgjort
med Vand- og Kloakledninger. O v e r hele Byen ligger et System af
Gas-, Elektricitets- og Telefonledninger, som ikke tildrager sig O p m æ r k s o m h e d e n i s a m m e G r a d . Af og til ser man en Rulle med de
metalhvide Kabler staa ved en Nedgangsbrønd paa et G a d e h j ø r n e ,
det er elektriske og Telefon-Kabler, der drives igennem Ledningsgangene. En anden Gang ser man en underlig Vogn med en Kasse
paa: En Mand staar og s m æ k k e r med et Laag paa Kassen, som er
i Forbindelse med en B r ø n d i Gaden, og en G a n g imellem lyder et
skarpt Knald fra Kassen. Det e r Gasledningerne, som renses.
N a a r man t æ n k e r paa, at blot Gasledningernes samlede Længde
den 31. Marts 1907 udgjorde 1,254,951 Fod, gennem hvilke der
gennemsnitlig i Døgnet gik 5,136,551 Kubikfod Gas, og at Elektricitetsværkerne i Aaret 1906—07 p r o d u c e r e d e 15,773,192,000 W a t timer, faar man dog en Smule Respekt for, hvad en stor By k r æ ver, og hvad den yder sine Borgere, der alligevel altid er utilfredse.
S t o r - K ø b e n h a v n . II
27