Patientvejledning

Patientvejledning
Til dig der skal have indopereret en kunstig hofte
Regionshospitalet
Horsens
Ortopædkirurgisk afdeling
Indledning
Før indlæggelsen
En hofteoperation kan foretages, når hofteleddet er ødelagt af slidgigt, leddegigt, følger
efter brud eller andre årsager samt når der er
smerter, stivhed eller kraftnedsættelse pga.
dette.
For at minimere risikoen for infektion, skal du
Besøg i
Ortopædkirurgisk
ambulatorium
•
Efter henvisning fra egen læge kommer du
til samtale og undersøgelse hos en læge fra
Ortopædkirurgisk afdeling. Lægen danner
sig et indtryk af hofteproblemet og vurderer
også røntgenbillederne af hoften. Herefter
drøfter du med lægen, om en operation skal
gennemføres.
•
•
•
14 dage inden indlæggelsen gå til din
egen læge med en urinprøve for at undersøge, om du skulle have blærebetændelse.
gå til tandlæge, hvis det er mere end et
år siden, du sidst har været til tandlæge
eller har haft tandproblemer.
sikre dig, at huden på og omkring hoften er intakt, dvs. uden sår, bumser eller
lignende.
overveje rygeophør, da det reducerer
risikoen for komplikationer så som dyb
årebetændelse, betændelse i såret osv.
Du kan kontakte et apotek og få information om materiale.
Derudover skal du
Besluttes det, at der skal opereres, kommer
du samme dag til samtale og undersøgelse
hos en narkoselæge/sygeplejerske, som bedømmer om du kan tåle indgrebet. Der tages
eventuelt blodprøver, hjertekardiogram m.m.
2-3 uger før operationen indkaldes du til et
informationsmøde, hvor ergo- og fysioterapeut, sygeplejerske og læge informerer dig
og andre patienter om forløbet før, under og
efter operationen.
•
•
•
•
•
I forbindelse med informationsmødet vil en
sygeplejerske fra sengeafdelingen afholde
en indlæggelsessamtale.
•
•
hvis du tager gigtmidler (f.eks. Ibumetin) holde pause med dette 7 dage inden
operationen.
meddele afdelingen hvis du starter på ny
medicin inden indlæggelsen.
forsøge at komme i god fysisk form inden
indlæggelsen (f.eks. gå småture, cykle
osv.)
flytte om i hjemmet, så du får plads til
hjælpemidler (beskrives senere i pjecen).
Du skal desuden kunne færdes med
stokke i hjemmet.
arrangere hjemtransport fra hospitalet vær hér opmærksom på, at der skal være
plads til hjælpemidler.
eventuelt forberede måltider til fryseren.
Indlæggelsestiden kan variere. Ofte vil man
kunne udskrives 3 dage efter operatioenn.
Indlæggelsen
Operationen
I særlige tilfælde er det muligt at overnatte i
afdelingen inden operationen.
På operationsdagen kommer du til at møde
den læge, der skal operere dig.
Du skal medbringe
Du får medicin som narkosen har ordineret,
og en halv time før operationen får du lagt
et drop, hvor igennem du får forebyggende
antibiotika.
•
•
•
•
•
•
Fornuftigt fodtøj, der sidder godt på foden og med fast hælkappe.
Toiletartikler.
Bekvemt tøj til træning.
Den medicin, du vanligt får samt en udførlig medicinliste.
Eventuelt mobiltelefon.
Dette hæfte med udfyldt skema side 8.
Faste
Inden operationen skal du faste. Hvor længe
du skal faste, får du at vide af anæstesilægen. Generelt gælder det, at man ikke skal
faste længere end anbefalet.
Spis ekstra mad og drik rigeligt med sukkerholdige drikke inden du starter med at faste,
det kan reducere kvalme og opkastning efter
operationen. Har du sukkersyge, skal du ikke
drikke sukkerholdige drikke.
Du møder fastende i afdelingen. Det er
vigtigt, at du derhjemme om morgenen har
været i bad, har vasket hår samt har fulgt
fastereglerne.
Du må IKKE have make-up og neglelak på.
På afdelingen får du udleveret det tøj du skal
have på under operationen.
Du modtages af din kontaktperson på afdelingen, som byder dig velkommen og viser dig
tilrette på din stue. Herefter gøres du klar til
operation.
Du kan få afklaret eventuelle spørgsmål hos
kontaktpersonen.
Du får taget en blodprøve.
På operationsgangen modtages du af personalet. Narkoselægen vil give dig et stik i ryggen, der bedøver kroppen fra navlen og ned.
Under operationen ligger du på siden. Indimellem vil du kunne høre operationslyde, bl.a.
fra hammer og boremaskine. Du kan lytte til
musik eller få lidt at sove på. Medbring gerne
egne cd’er.
Ved operationen, der sker gennem bag og
ydersiden af hoften, fjernes ledhoved og der
indsættes en halvkugleformet skål i hofteskålen.
I lårbenets marvhule indsættes en metalprotese, hvorpå der sidder et knap 3 cm stort
kuglehoved, der med skålen danner det nye
hofteled. Protesekomponenterne bliver enten støbt fast med knoglecement eller indsat
uden brug af cement.
Ved afslutningen af operationen lægger man
en tynd plasticslange ind i operationsområdet. Der er tilsluttet en beholder med smertestillende medicin. Plasticslangen fjernes
næste dag.
Efter operationen kommer du over på opvågningsafsnittet, hvor man observerer dig de
første timer efter operationen.
Du kommer tilbage på afdelingen, når du er
ved at være frisk igen og kan bevæge benene.
3
Nogle få timer herefter bliver du hjulpet op at
sidde på sengekanten - op at stå ved sengen
og eventuelt gå en tur på stuen.
VAS (Visuel Analog Skala)
Vi giver dig smertestillende medicin på faste
tidspunkter og efter behov. Personalet
bruger en smertelineal - en skala fra 0 til 10,
kaldet VAS (Visuel Analog Skala) for at måle
styrken af dine smerter og for at vurdere,
hvorvidt den smertestillende medicin har
effekt.
Det er meget individuelt, hvor ondt man har
efter operationen.
Vi opfordrer dig til at bruge smertelinealen,
for at finde ud af, om din smertebehandling
er god nok.
Du kan eventuelt få udleveret smertestillende medicin, som du kan tage efter behov
og før træning.
Efter operationen
Den læge, der har opereret dig (din kontaktlæge) kommer og snakker med dig om
operationen, og om hvordan du har det. Kontaktlægen kommer ikke hver dag, men du har
altid mulighed for at komme til at tale med en
læge.
Du får taget en blodprøve, hvor vi især er opmærksomme på om blodprocenten er for lav.
Senere på dagen får du røntgenfotograferet
din nye hofte. Smertekateteret fjernes om
eftermiddagen.
4
Ergoterapeuten vil vise dig hjælpemidlerne
og give dig tips og idéer til, hvordan du klarer
daglige gøremål. Du må gerne tage bad, og vi
hjælper dig selvfølgelig med det du har brug
for. Vi opfordrer dig til at tage dit eget tøj på
under indlæggelsen, da erfaring viser, at man
derved føler sig bedre tilpas.
Fysioterapeuten starter med genoptræning
i afdelingen, og dag 2 er der træning i gymnastiksalen. Sammen lægger I en plan for
optræningen under indlæggelsen.
For at få et godt resultat er det vigtigt, at du
tager ansvar og også træner selvstændigt i
afdelingen. Personalet vil selvfølgelig hjælpe
og vejlede dig til at opnå de bedste resultater.
Du vil kunne spise dine måltider i dagligstuen.
Du skal spise proteinrig kost og drikke 2 proteindrikke hver dag. Det er godt for heling af
såret, og det er godt, når man skal genvinde
kræfter.
De første dage hjælper vi dig med at komme
ind og ud af sengen. Vi vil presse dig lidt til at
være oppe så længe som muligt for at forebygge komplikationer såsom lungebetændelse, årebetændelse, forstoppelse m.m.
De følgende dage
Allerede 1-2 dage efter operationen aftaler
du alt omkring udskrivelse med din kontaktlæge, kontaktsygeplejerske og terapeut.
Vi aftaler, hvornår og hvordan du kommer
hjem. Vi sørger for, at hjælpemidlerne er klar.
Du skal selv sørge for, at hjælpemidlerne
transporteres hjem og bliver placeret hensigtsmæssigt i din bolig.
Vi har også en udskrivningssamtale, hvor vi
opfordrer dig til at fortælle om, hvordan du
har oplevet indlæggelsesforløbet, og hvor du
kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Du vil få smertestillende medicin med hjem til
de første dage. Får du behov for mere smertestillende, skal du kontakte din læge for at
få en recept.
Efter indlæggelsen
De fleste har ikke behov for yderligere ergoeller fysioterapi, men træner selv videre
hjemme.
Hudclipsene fjernes hos din læge ca. 12 dage
efter operationen.
Du skal ikke overdrive dine gangdistancer,
men gradvist optrappe, da du ellers bliver øm
i muskler og sener ved hoften.
Hjælpemidlerne fra ergoterapien bruges i
denne periode, se beskrivelse af disse.
Efter 4-5 uger er du til kontrol i Terapiafdelingen og efter 6 uger, er du til lægekontrol
i ambulatoriet. Gang, hoftebevægelighed,
benlængde og operationsar undersøges
- derimod tages der ikke nødvendigvis røntgenbilleder.
Bilkørsel
Vent med selv at køre til 6 uger efter operationen. Derimod kan du godt være passager
lige fra udskrivelsen (se senere).
Svømning
Vent til tre måneder efter operationen med
at svømme i svømmehal pga. risiko ved nedog opstigning.
Cykling
Eventuelt efter 6 uger, hvis lægen skønner
det.
Almindeligvis bruger man 2 krykkestokke de
første 1-2 måneder. Det afhænger af styrken
i hoftemusklerne, hvor tidligt man kan gå
over til en enkelt krykke (da i hånden modsat den opererede hofte) eller til at gå uden
hjælpemidler, idet man begynder med dette
hjemme i egne stuer.
Det er tilladt at lægge fuld vægt på det opererede ben, så godt man kan.
5
På lang sigt
Du skal tilrettelægge en fornuftig levevis
efter en hofteproteseoperation.
Du skal have din daglige motion, gå almindelige ture på op til 2-4 km, cykle, svømme, dyrke
let motionsgymnastik og lignende, men du
skal ikke overbelaste benet ved hårdt løftearbejde, meget lange ture osv.
har f.eks. blærebetændelse eller hvis der er
sår eller småbumser i huden på hoften eller
benet. I så fald må disse ting ud af verden, før
man opererer. Det er vigtigt!
Hvis du fremover får svære infektioner, for
eksempel en tandbyld eller svær lungebetændelse, er det vigtigt, at du kommer igang
med en behandling med antibiotika. Bakterier kan nogle gange sætte sig omkring den
kunstige protese.
Levetiden af hofteprotesen afhænger af
sådanne forhold, men også af eventuel overvægt.
Dyb årebetændelse i benet
Chancerne for, at hofteprotesen stadig
fungerer godt efter 20 år er 80-90% men er
også afhængig af alderen. Jo yngre og dermed mere aktiv man er, jo kortere levetid for
protesen.
Skulle der ske løsning af protesen med tiden
(det viser sig efterhånden som smerter) kan
der indsættes en ny protese.
Dyb årebetændelse i benet er en anden komplikation. Det viser sig ved ekstra hævelse,
smerter og misfarvning af benet og måske
feber og skyldes, at blodet størkner i de blodårer, der leder blodet væk fra benet.
Efter man er begyndt at forebygge årebetændelse, er det nu blevet sjældent. Der gives blodfortyndende medicin og du kommer
op at gå kort efter operationen.
Mulige
komplikationer
Behandling med den blodfortyndende medicin skal du fortsætte med i 30 dage. Du får en
recept med ved udskrivelsen.
Operationen er et ganske stort indgreb,
som altid er forbundet med en vis risiko for
problemer med hjerte og lunger. Risikoen
afhænger af, hvor god helbredstilstanden er,
og om man er overvægtig samt i nogen grad
af alderen.
RIsikoen bliver vurderet efter den almindelige lægeundersøgelse og resultaterne
af blodprøver, hjertekardiogram, eventuel
lungerøntgen, urinprøver osv.
Det skal tilføjes, at den lette hævelse af benet og større hævelse af hofteregionen, der
ses efter operationen, ikke har noget med
årebetændelse at gøre.
Infektion (betændelse)
Infektion i operationsarret og omkring protesen forekommer meget sjældent. Det forebygges ved antibiotika, der gives lige inden
operationen, og ved at operere i specielt
ventileret rum. Risikoen er større, hvis man
6
Blærebetændelse efter operation
Blærebetændelse efter operationen forekommer. Det er ikke alvorligt og behandles
med tabletter.
Har du lige lange ben inden operationen,
tilstræber vi naturligvis at bibeholde benlængden.
Tendensen er, at benlængden øges med
nogle få milimeter for at sikre en god stabilitet af protesen, så den ikke går af led.
En benlængdeforskel på op til en centimeter
kræver som regel ingen forhøjelse af fodtøjet. Er forskellen over en centimeter, må der
lægges indlæg i skoen ved hælen, eller bygges forhøjelse på hælen hos en skomager.
Hvor stor forskellen er, kan oftest vurderes
efter 6 uger, når der er kommet mere bevægelighed i hoften.
Protesen af led
Risikoen for dette er størst i begyndelsen og
aftager op til 3 måneders tidspunktet, men
eksisterer resten af livet.
Det kan ske uvarslet som et »klunk« eller
»knas« efterfulgt af smerter eller måske
uden man mærker det, f.eks. i søvne. Hvis
hoften er gået af led, skal den straks sættes
på plads i narkose, oftest uden større besvær
ved at lægen blot trækker i benet og drejer
protesen på plads.
Du undgår at få protesen af led ved resten
af livet at følge de regler, der er beskrevet
nedenfor og som du bliver instrueret nøje i
efter operationen:
1. Undgå at dreje det opererede ben indad.
2. Undgå at krydse benene.
3. Undgå at bøje mere end 90 grader i hoften.
4. Man må ikke sidde med benene over kors.
5. Foden må ikke drejes ind mod midtlinien.
Nervepåvirkning
I sjældne tilfælde kan der komme påvirkning
af nerver i det opererede ben, først og fremmest i form af nedsat evne til at opadbøje foden (såkaldt dropfod), eventuelt kombineret
med følelsesnedsættelse på fodryggen.
Hjælpemidler fra
ergoterapien
Hensigten med hjælpemidlerne er, at du
klarer dagligdagens gøremål uden at overbøje hoften. Der må ikke bøjes mere end 90
grader. Se billederne på de følgende sider.
De første tre måneder kræver større forsigtighed end senere, og det er i denne periode,
at der er behov for hjælpemidlerne.
Patienter der kommer fra
Region Midtjylland
Ved indlæggelsen udleverer ergoterapeuten
hjælpemidler og giver dig en grundig instruktion. Det vil typisk være hjælpemidler til brug
ifm. vask og påklædning.
Hjælpemidlerne tages med hjem til lån i tre
måneder efter udskrivelse.
Patienter der IKKE kommer
fra Region Midtjylland
Kontakter ergoterapeuten på sit hjemhospital/sygehus mhp. udlån af hjælpemidler. I de
fleste tilfælde skal du selv hente hjælpemidler fra dit hjemhospital/sygehus.
Ved indlæggelsen
Du skal kun medbringe skråpuden. Ergoterapeuten udlåner midlertidige hjælpemidler
til brug under indlæggelsen. Ergoterapeuten
giver en grundig instruktion i brugen af disse.
Dette vil typisk være i forbindelse med vask
og påklædning.
Ofte svinder eller aftager nervepåvirkningen
eventuelt først efter 1-1½ år men det kan
forekomme, at nervepåvirkningen vedvarer.
Der kan være behov for en dropfodsskinne af
plast, der bæres i fodtøjet.
7
Hjælpemidler
Skema
Der findes følgende hjælpemidler:
Inden indlæggelsen skal du udfylde målene
på genstandene herunder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skråpude med bærestrop
Gribetang
Strømpepåtager
Afskubberpind
Vaskepind til fødder
Langt skohorn
Skråtindstillet toiletforhøjer
Evt. skråtindstillet badebænk
Evt. klodser til forhøjelse af seng/stol
Evt. elastiksnørebånd
Seng: _____ cm
(Højde fra gulv til øverste kant på mads)
Sengeben:
(Mål der, hvor sengen rører gulvet)
Firkantede _____ cm Sider _____ cm
Runde _____ cm Omkreds _____ cm
Meder
_____ cm Bredde _____ cm
Træramme _____ cm Tykkelse _____ cm
Andet:
Stol:
(Forøges i sædet, brug evt. sammenlagt
håndklæde samt skråpude)
HUSK!
...at medbringe
dette hæfte ved
indlæggelsen
...og udfylde
skemaet til højre.
8
Højde fra gulv til øverst på sædet _____ cm
Stoleben:
Firkantede _____ cm
Runde
_____ cm
Side _____ cm
Omkreds _____ cm
Benlængde:
(Højde fra gulv til knæhase siddende uden
sko)
Højde _____ cm
Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 1 Sådan skal du sidde i en stol. Den skal have vandret, fast sæde, være af god højde og have praktisk armlæn.
Fig. 2 Sådan sidder man for lavt - hoften bøjes for meget.
Fig. 3 Sid med knæene adskilt og fødderne
mere samlet. Ræk ud efter ting på denne
måde.
Fig. 4 - og ikke på denne måde!
9
Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 7 (som fig. 6) sådan må du ikke forsøge at
nå ned til foden på det opererede ben.
Fig. 6 - sådan må du aldrig forsøge at nå ned
til foden på det opererede ben.
Fig. 5 - foden på det opererede ben skal du
ned til inden om knæet - og helst kun med
den modsige hånd.
Fig. 8 - knæet på det opererede ben må aldrig
komme over kroppens midterlinie.
Sid derfor aldrig med benene over kors!
(gælder begge ben)
10
Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 9 - med strakt hofte, som når man går,
må foden drejes, som man har lyst.
Fig. 10 - Sådan kan du samle noget op, tørre
gulvet eller luge i bedet - gå ned på knæet på
det opererede ben, så hoften ikke bøjes for
meget.
Fig. 11 - sådan må man ikke bøje sig ned
efter noget.
11
Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 12, 13 og 14 - Indstigning i bil. Bilsædet skal helst være højt, ellers kan du lægge din
skråpude på det. Ryglænet lægges noget bagover, og sædet køres langt tilbage. Sæt dig ind
på sædet, først fra siden og sving så benene samtidigt ind bagefter.
HUSk - gerne nogen afstand mellem knæene.
12
Efter HØJRE-sidig operation
Fig. 15 - stå ud af sengen til det opererede bens side, og gå op i sengen fra det raske bens
side. Hold det opererede ben udadført, undgå for stor bøjning.
Fig. 16 - brug en stor pude mellem knæene til at sove med, så er det tilladt at ligge både på
ryg, mave eller begge sider.
13
Hjælpemidler
Fig. 17 - med en strømpepåtager kan du selv
trække almindelige strømper og strømpebukser på.
Fig. 18 - aftagning af strømper med afskubberpind.
Fig. 19 - svamp på langt skaft til fod og tå.
Fig. 20 - en gribetang er en stor hjælp i
mange praktiske situationer.
14
Hjælpemidler
Fig. 21 - skråtindstillet toiletforhøjer.
Indstilles individuelt.
Notater
15
Oversigtskort over
Oversigtskort
Regionshospitalet Horsens
men
ro
ndp
Stra
Hovedindga
n
ade
P
PsykiatriskSkadestue
Pp
Varmtvandsbassin
P
é
e All
Lind
P
Pp Parkering –
K
D
Hospitalet e
F
A
P3
G
P3
P
E
Centralkøkken
Regionshospitalet Horsens
P3
Oversigtskort over
Privatgrund
en
P
j
dve
n
Su
Hovedindgange
ad
men
Hospitalet er
røgfrit område
Pp
ro
ndp
Stra
P3
P3
Linneddepot
Parkering -
P3 Parkering –
J
B
P3
C
P3
Øvrige indg
P
P
H
Teknisk afdeling,
Byggeledelse og
Motionsrum
Hospitalet er
røgfrit område
Pp
Øvrige indgange
P
P
Varmtvandsbassin
Pp
Parkering - gratis
P3 Parkering – max 3 timer
Lind
Indgang A
Indgang B
Indgang H
H
Pp Parkering – personale
P
J
Anæstesiologisk afdeling:
Barselsafsnit
Regionspsykiatrien Hors
B
PsykiatriskP3
Hospitalet er handicapvenligt
- anæstesiafsnit
Dialysen
K
Skadestue
C
- intensiv & opvågningsafsnit
Frisør
Indgang J
Teknisk afdeling,
Byggeledelse og
F
- operationsafsnit
Hospitalsapotek
Hospitalsledelsen
Motionsrum
HUSK
at medbringe:
D
Billeddiagnostisk afdeling
Hjælpemiddeldepot
Administrationen:
A
P3
Centraldepot
Personalekantine
- Ledelsessekretariat
P3
G
Centrallaboratorium* Fornuftigt fodtøj, der sidder
Præst
- kommunikationsenh
godt
på
foP
P
P3
P3
P3
Diætist
Terapiafdelingen
- Afdeling for kvalitet og
den, har fast E
hælkappe uden
for høj hæl. P3
Linneddepot
Fodterapeut
Varmtvandsbassin
- Økonomi- og Planlægn
FAME (Fælles Akut Modtageenhed)
- indkøbsafdeling
vej
Centralkøkken
d
n
Su
Fællesambulatorium
Indgang C
- regnskabsafdeling
* Bekvemt tøjPrivatgrund
til træning.
Hospitalskiosk
Regionspsykiatrien Horsens, ambulatorium
- HR-afdelingen
Information/omstilling
Regionspsykiatrien Horsens, afdeling O3
- IT-chef Poul S. Lauers
Kapel og kirkesal
Regionspsykiatrien Horsens, dagafsnit O6
Bygge- og Anlægsafdelin
* Dette hæfte med
Kirurgisk afdeling:
Forskningsleder Jens Fed
Indgang A
Indgang B
Indgang H
udfyldt skema side
8.
- kirurgisk ambulatorium
Indgang
D
sygeplejeforsker
Anæstesiologisk afdeling:
Barselsafsnit
Regionspsykiatrien Klinisk
Horsens, afdeling
O1 og O2
- anæstesiafsnit
Dialysen
- kirurgisk sengeafdeling
P4 Øst/Vest
Medicinsk
ambulatorium
Billeddiagnostisk afdelin
- intensiv & opvågningsafsnit
Frisør
Indgang J
- stomiklinik - operationsafsnit
Gerontopsykiatrisk
Team
Hospitalsapotek
Hospitalsledelsen
Billeddiagnostisk afdeling
Hjælpemiddeldepot
Administrationen: Indgang K
- urologisk afsnit
Centraldepot
Personalekantine
- Ledelsessekretariat
Kvindeafdelingen:
Indgang
E
Uddannelsesansvarlig sy
Centrallaboratorium
Præst
- kommunikationsenhed
Diætist
Terapiafdelingen
- Afdeling for kvalitet
og sundheds-IT
- afdelingen for
kvindesygdomme
Fødselsforberedelse
Case
managers (projekta
Fodterapeut
Varmtvandsbassin
- Økonomi- og Planlægningsafdelingen
- ambulatorium
for
kvindesygdomme
Jordemoderkonsultation
FAME (Fælles Akut Modtageenhed)
- indkøbsafdeling
- fødeafdeling2914,
Tale/Hørepædagog
Mødelokaler
Fællesambulatorium
Indgang C
- regnskabsafdeling
Kommunikationsenheden,
MHH
Hospitalskiosk
Regionspsykiatrien
Horsens,
ambulatorium
HR-afdelingen
Medicinsk afdeling:
Vagtværelser
Mødestedet - indgang A
Information/omstilling
Regionspsykiatrien Horsens, afdeling O3
- IT-chef Poul S. Lauersen
- medicinsk sengeafsnit
P7
Gæstekantinen - indgang
Kapel og kirkesal
Regionspsykiatrien Horsens, dagafsnit O6
Bygge- og Anlægsafdelingen
Regionshospitalet
Kirurgisk afdeling:
Forskningsleder Jens
FedderHorsens
- medicinsk kardiologisk
afsnit M2
Indgang F
Tingstedet
- indgang B
- kirurgisk ambulatorium
Indgang D
Klinisk sygeplejeforsker Lisbeth Uhrenfeldt
- neurologisk/endokrinologisk
afsnit
P6
Lægevagt
Den
Blå
Café
C
- kirurgisk sengeafdeling
P4 Øst/Vest
Medicinsk ambulatorium
Billeddiagnostisk afdelingsledelse
Sundvej- indgang
30
- stomiklinik team
Gerontopsykiatrisk Team
- udadgående geriatrisk
Skadestue
CUU’s lokale - indgang E
- urologisk afsnit
Indgang K
Ortopædkirurgisk
afdeling:
EDB-lokaler
- indgang E
8700
Horsens
Kvindeafdelingen:
Indgang E
Uddannelsesansvarlig
sygeplejerske
- afdelingen
for kvindesygdomme
Fødselsforberedelse
Case managers (projektarbejder)
- ortopædkirurgisk
ambulatorium
Indgang
G
Skolestuen - indgang E
- ambulatorium for kvindesygdomme
Jordemoderkonsultation
www.regionshospitalet-horsens.dk
- ortopædkirurgisk
sengeafdeling P5 Øst/Vest Dagkirurgisk
Center
Sandkassen - indgang G
- fødeafdeling
Tale/Hørepædagog
Mødelokaler
ServiceafdelingMedicinsk afdeling:
IT-afdeling
Mødelokale
Nord - indgan
Vagtværelser
Mødestedet - indgang
A
- medicinsk sengeafsnit P7
Gæstekantinen - indgang B
Sterilcentral
Medicinsk afdeling
Mødelokale Syd - indgan
é
e All