Patientvejledning
Patientvejledning Til dig der skal have indopereret en kunstig hofte Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Indledning Før indlæggelsen En hofteoperation kan foretages, når hofteleddet er ødelagt af slidgigt, leddegigt, følger efter brud eller andre årsager samt når der er smerter, stivhed eller kraftnedsættelse pga. dette. For at minimere risikoen for infektion, skal du Besøg i Ortopædkirurgisk ambulatorium • Efter henvisning fra egen læge kommer du til samtale og undersøgelse hos en læge fra Ortopædkirurgisk afdeling. Lægen danner sig et indtryk af hofteproblemet og vurderer også røntgenbillederne af hoften. Herefter drøfter du med lægen, om en operation skal gennemføres. • • • 14 dage inden indlæggelsen gå til din egen læge med en urinprøve for at undersøge, om du skulle have blærebetændelse. gå til tandlæge, hvis det er mere end et år siden, du sidst har været til tandlæge eller har haft tandproblemer. sikre dig, at huden på og omkring hoften er intakt, dvs. uden sår, bumser eller lignende. overveje rygeophør, da det reducerer risikoen for komplikationer så som dyb årebetændelse, betændelse i såret osv. Du kan kontakte et apotek og få information om materiale. Derudover skal du Besluttes det, at der skal opereres, kommer du samme dag til samtale og undersøgelse hos en narkoselæge/sygeplejerske, som bedømmer om du kan tåle indgrebet. Der tages eventuelt blodprøver, hjertekardiogram m.m. 2-3 uger før operationen indkaldes du til et informationsmøde, hvor ergo- og fysioterapeut, sygeplejerske og læge informerer dig og andre patienter om forløbet før, under og efter operationen. • • • • • I forbindelse med informationsmødet vil en sygeplejerske fra sengeafdelingen afholde en indlæggelsessamtale. • • hvis du tager gigtmidler (f.eks. Ibumetin) holde pause med dette 7 dage inden operationen. meddele afdelingen hvis du starter på ny medicin inden indlæggelsen. forsøge at komme i god fysisk form inden indlæggelsen (f.eks. gå småture, cykle osv.) flytte om i hjemmet, så du får plads til hjælpemidler (beskrives senere i pjecen). Du skal desuden kunne færdes med stokke i hjemmet. arrangere hjemtransport fra hospitalet vær hér opmærksom på, at der skal være plads til hjælpemidler. eventuelt forberede måltider til fryseren. Indlæggelsestiden kan variere. Ofte vil man kunne udskrives 3 dage efter operatioenn. Indlæggelsen Operationen I særlige tilfælde er det muligt at overnatte i afdelingen inden operationen. På operationsdagen kommer du til at møde den læge, der skal operere dig. Du skal medbringe Du får medicin som narkosen har ordineret, og en halv time før operationen får du lagt et drop, hvor igennem du får forebyggende antibiotika. • • • • • • Fornuftigt fodtøj, der sidder godt på foden og med fast hælkappe. Toiletartikler. Bekvemt tøj til træning. Den medicin, du vanligt får samt en udførlig medicinliste. Eventuelt mobiltelefon. Dette hæfte med udfyldt skema side 8. Faste Inden operationen skal du faste. Hvor længe du skal faste, får du at vide af anæstesilægen. Generelt gælder det, at man ikke skal faste længere end anbefalet. Spis ekstra mad og drik rigeligt med sukkerholdige drikke inden du starter med at faste, det kan reducere kvalme og opkastning efter operationen. Har du sukkersyge, skal du ikke drikke sukkerholdige drikke. Du møder fastende i afdelingen. Det er vigtigt, at du derhjemme om morgenen har været i bad, har vasket hår samt har fulgt fastereglerne. Du må IKKE have make-up og neglelak på. På afdelingen får du udleveret det tøj du skal have på under operationen. Du modtages af din kontaktperson på afdelingen, som byder dig velkommen og viser dig tilrette på din stue. Herefter gøres du klar til operation. Du kan få afklaret eventuelle spørgsmål hos kontaktpersonen. Du får taget en blodprøve. På operationsgangen modtages du af personalet. Narkoselægen vil give dig et stik i ryggen, der bedøver kroppen fra navlen og ned. Under operationen ligger du på siden. Indimellem vil du kunne høre operationslyde, bl.a. fra hammer og boremaskine. Du kan lytte til musik eller få lidt at sove på. Medbring gerne egne cd’er. Ved operationen, der sker gennem bag og ydersiden af hoften, fjernes ledhoved og der indsættes en halvkugleformet skål i hofteskålen. I lårbenets marvhule indsættes en metalprotese, hvorpå der sidder et knap 3 cm stort kuglehoved, der med skålen danner det nye hofteled. Protesekomponenterne bliver enten støbt fast med knoglecement eller indsat uden brug af cement. Ved afslutningen af operationen lægger man en tynd plasticslange ind i operationsområdet. Der er tilsluttet en beholder med smertestillende medicin. Plasticslangen fjernes næste dag. Efter operationen kommer du over på opvågningsafsnittet, hvor man observerer dig de første timer efter operationen. Du kommer tilbage på afdelingen, når du er ved at være frisk igen og kan bevæge benene. 3 Nogle få timer herefter bliver du hjulpet op at sidde på sengekanten - op at stå ved sengen og eventuelt gå en tur på stuen. VAS (Visuel Analog Skala) Vi giver dig smertestillende medicin på faste tidspunkter og efter behov. Personalet bruger en smertelineal - en skala fra 0 til 10, kaldet VAS (Visuel Analog Skala) for at måle styrken af dine smerter og for at vurdere, hvorvidt den smertestillende medicin har effekt. Det er meget individuelt, hvor ondt man har efter operationen. Vi opfordrer dig til at bruge smertelinealen, for at finde ud af, om din smertebehandling er god nok. Du kan eventuelt få udleveret smertestillende medicin, som du kan tage efter behov og før træning. Efter operationen Den læge, der har opereret dig (din kontaktlæge) kommer og snakker med dig om operationen, og om hvordan du har det. Kontaktlægen kommer ikke hver dag, men du har altid mulighed for at komme til at tale med en læge. Du får taget en blodprøve, hvor vi især er opmærksomme på om blodprocenten er for lav. Senere på dagen får du røntgenfotograferet din nye hofte. Smertekateteret fjernes om eftermiddagen. 4 Ergoterapeuten vil vise dig hjælpemidlerne og give dig tips og idéer til, hvordan du klarer daglige gøremål. Du må gerne tage bad, og vi hjælper dig selvfølgelig med det du har brug for. Vi opfordrer dig til at tage dit eget tøj på under indlæggelsen, da erfaring viser, at man derved føler sig bedre tilpas. Fysioterapeuten starter med genoptræning i afdelingen, og dag 2 er der træning i gymnastiksalen. Sammen lægger I en plan for optræningen under indlæggelsen. For at få et godt resultat er det vigtigt, at du tager ansvar og også træner selvstændigt i afdelingen. Personalet vil selvfølgelig hjælpe og vejlede dig til at opnå de bedste resultater. Du vil kunne spise dine måltider i dagligstuen. Du skal spise proteinrig kost og drikke 2 proteindrikke hver dag. Det er godt for heling af såret, og det er godt, når man skal genvinde kræfter. De første dage hjælper vi dig med at komme ind og ud af sengen. Vi vil presse dig lidt til at være oppe så længe som muligt for at forebygge komplikationer såsom lungebetændelse, årebetændelse, forstoppelse m.m. De følgende dage Allerede 1-2 dage efter operationen aftaler du alt omkring udskrivelse med din kontaktlæge, kontaktsygeplejerske og terapeut. Vi aftaler, hvornår og hvordan du kommer hjem. Vi sørger for, at hjælpemidlerne er klar. Du skal selv sørge for, at hjælpemidlerne transporteres hjem og bliver placeret hensigtsmæssigt i din bolig. Vi har også en udskrivningssamtale, hvor vi opfordrer dig til at fortælle om, hvordan du har oplevet indlæggelsesforløbet, og hvor du kan få svar på eventuelle spørgsmål. Du vil få smertestillende medicin med hjem til de første dage. Får du behov for mere smertestillende, skal du kontakte din læge for at få en recept. Efter indlæggelsen De fleste har ikke behov for yderligere ergoeller fysioterapi, men træner selv videre hjemme. Hudclipsene fjernes hos din læge ca. 12 dage efter operationen. Du skal ikke overdrive dine gangdistancer, men gradvist optrappe, da du ellers bliver øm i muskler og sener ved hoften. Hjælpemidlerne fra ergoterapien bruges i denne periode, se beskrivelse af disse. Efter 4-5 uger er du til kontrol i Terapiafdelingen og efter 6 uger, er du til lægekontrol i ambulatoriet. Gang, hoftebevægelighed, benlængde og operationsar undersøges - derimod tages der ikke nødvendigvis røntgenbilleder. Bilkørsel Vent med selv at køre til 6 uger efter operationen. Derimod kan du godt være passager lige fra udskrivelsen (se senere). Svømning Vent til tre måneder efter operationen med at svømme i svømmehal pga. risiko ved nedog opstigning. Cykling Eventuelt efter 6 uger, hvis lægen skønner det. Almindeligvis bruger man 2 krykkestokke de første 1-2 måneder. Det afhænger af styrken i hoftemusklerne, hvor tidligt man kan gå over til en enkelt krykke (da i hånden modsat den opererede hofte) eller til at gå uden hjælpemidler, idet man begynder med dette hjemme i egne stuer. Det er tilladt at lægge fuld vægt på det opererede ben, så godt man kan. 5 På lang sigt Du skal tilrettelægge en fornuftig levevis efter en hofteproteseoperation. Du skal have din daglige motion, gå almindelige ture på op til 2-4 km, cykle, svømme, dyrke let motionsgymnastik og lignende, men du skal ikke overbelaste benet ved hårdt løftearbejde, meget lange ture osv. har f.eks. blærebetændelse eller hvis der er sår eller småbumser i huden på hoften eller benet. I så fald må disse ting ud af verden, før man opererer. Det er vigtigt! Hvis du fremover får svære infektioner, for eksempel en tandbyld eller svær lungebetændelse, er det vigtigt, at du kommer igang med en behandling med antibiotika. Bakterier kan nogle gange sætte sig omkring den kunstige protese. Levetiden af hofteprotesen afhænger af sådanne forhold, men også af eventuel overvægt. Dyb årebetændelse i benet Chancerne for, at hofteprotesen stadig fungerer godt efter 20 år er 80-90% men er også afhængig af alderen. Jo yngre og dermed mere aktiv man er, jo kortere levetid for protesen. Skulle der ske løsning af protesen med tiden (det viser sig efterhånden som smerter) kan der indsættes en ny protese. Dyb årebetændelse i benet er en anden komplikation. Det viser sig ved ekstra hævelse, smerter og misfarvning af benet og måske feber og skyldes, at blodet størkner i de blodårer, der leder blodet væk fra benet. Efter man er begyndt at forebygge årebetændelse, er det nu blevet sjældent. Der gives blodfortyndende medicin og du kommer op at gå kort efter operationen. Mulige komplikationer Behandling med den blodfortyndende medicin skal du fortsætte med i 30 dage. Du får en recept med ved udskrivelsen. Operationen er et ganske stort indgreb, som altid er forbundet med en vis risiko for problemer med hjerte og lunger. Risikoen afhænger af, hvor god helbredstilstanden er, og om man er overvægtig samt i nogen grad af alderen. RIsikoen bliver vurderet efter den almindelige lægeundersøgelse og resultaterne af blodprøver, hjertekardiogram, eventuel lungerøntgen, urinprøver osv. Det skal tilføjes, at den lette hævelse af benet og større hævelse af hofteregionen, der ses efter operationen, ikke har noget med årebetændelse at gøre. Infektion (betændelse) Infektion i operationsarret og omkring protesen forekommer meget sjældent. Det forebygges ved antibiotika, der gives lige inden operationen, og ved at operere i specielt ventileret rum. Risikoen er større, hvis man 6 Blærebetændelse efter operation Blærebetændelse efter operationen forekommer. Det er ikke alvorligt og behandles med tabletter. Har du lige lange ben inden operationen, tilstræber vi naturligvis at bibeholde benlængden. Tendensen er, at benlængden øges med nogle få milimeter for at sikre en god stabilitet af protesen, så den ikke går af led. En benlængdeforskel på op til en centimeter kræver som regel ingen forhøjelse af fodtøjet. Er forskellen over en centimeter, må der lægges indlæg i skoen ved hælen, eller bygges forhøjelse på hælen hos en skomager. Hvor stor forskellen er, kan oftest vurderes efter 6 uger, når der er kommet mere bevægelighed i hoften. Protesen af led Risikoen for dette er størst i begyndelsen og aftager op til 3 måneders tidspunktet, men eksisterer resten af livet. Det kan ske uvarslet som et »klunk« eller »knas« efterfulgt af smerter eller måske uden man mærker det, f.eks. i søvne. Hvis hoften er gået af led, skal den straks sættes på plads i narkose, oftest uden større besvær ved at lægen blot trækker i benet og drejer protesen på plads. Du undgår at få protesen af led ved resten af livet at følge de regler, der er beskrevet nedenfor og som du bliver instrueret nøje i efter operationen: 1. Undgå at dreje det opererede ben indad. 2. Undgå at krydse benene. 3. Undgå at bøje mere end 90 grader i hoften. 4. Man må ikke sidde med benene over kors. 5. Foden må ikke drejes ind mod midtlinien. Nervepåvirkning I sjældne tilfælde kan der komme påvirkning af nerver i det opererede ben, først og fremmest i form af nedsat evne til at opadbøje foden (såkaldt dropfod), eventuelt kombineret med følelsesnedsættelse på fodryggen. Hjælpemidler fra ergoterapien Hensigten med hjælpemidlerne er, at du klarer dagligdagens gøremål uden at overbøje hoften. Der må ikke bøjes mere end 90 grader. Se billederne på de følgende sider. De første tre måneder kræver større forsigtighed end senere, og det er i denne periode, at der er behov for hjælpemidlerne. Patienter der kommer fra Region Midtjylland Ved indlæggelsen udleverer ergoterapeuten hjælpemidler og giver dig en grundig instruktion. Det vil typisk være hjælpemidler til brug ifm. vask og påklædning. Hjælpemidlerne tages med hjem til lån i tre måneder efter udskrivelse. Patienter der IKKE kommer fra Region Midtjylland Kontakter ergoterapeuten på sit hjemhospital/sygehus mhp. udlån af hjælpemidler. I de fleste tilfælde skal du selv hente hjælpemidler fra dit hjemhospital/sygehus. Ved indlæggelsen Du skal kun medbringe skråpuden. Ergoterapeuten udlåner midlertidige hjælpemidler til brug under indlæggelsen. Ergoterapeuten giver en grundig instruktion i brugen af disse. Dette vil typisk være i forbindelse med vask og påklædning. Ofte svinder eller aftager nervepåvirkningen eventuelt først efter 1-1½ år men det kan forekomme, at nervepåvirkningen vedvarer. Der kan være behov for en dropfodsskinne af plast, der bæres i fodtøjet. 7 Hjælpemidler Skema Der findes følgende hjælpemidler: Inden indlæggelsen skal du udfylde målene på genstandene herunder: • • • • • • • • • • Skråpude med bærestrop Gribetang Strømpepåtager Afskubberpind Vaskepind til fødder Langt skohorn Skråtindstillet toiletforhøjer Evt. skråtindstillet badebænk Evt. klodser til forhøjelse af seng/stol Evt. elastiksnørebånd Seng: _____ cm (Højde fra gulv til øverste kant på mads) Sengeben: (Mål der, hvor sengen rører gulvet) Firkantede _____ cm Sider _____ cm Runde _____ cm Omkreds _____ cm Meder _____ cm Bredde _____ cm Træramme _____ cm Tykkelse _____ cm Andet: Stol: (Forøges i sædet, brug evt. sammenlagt håndklæde samt skråpude) HUSK! ...at medbringe dette hæfte ved indlæggelsen ...og udfylde skemaet til højre. 8 Højde fra gulv til øverst på sædet _____ cm Stoleben: Firkantede _____ cm Runde _____ cm Side _____ cm Omkreds _____ cm Benlængde: (Højde fra gulv til knæhase siddende uden sko) Højde _____ cm Efter HØJRE-sidig operation Fig. 1 Sådan skal du sidde i en stol. Den skal have vandret, fast sæde, være af god højde og have praktisk armlæn. Fig. 2 Sådan sidder man for lavt - hoften bøjes for meget. Fig. 3 Sid med knæene adskilt og fødderne mere samlet. Ræk ud efter ting på denne måde. Fig. 4 - og ikke på denne måde! 9 Efter HØJRE-sidig operation Fig. 7 (som fig. 6) sådan må du ikke forsøge at nå ned til foden på det opererede ben. Fig. 6 - sådan må du aldrig forsøge at nå ned til foden på det opererede ben. Fig. 5 - foden på det opererede ben skal du ned til inden om knæet - og helst kun med den modsige hånd. Fig. 8 - knæet på det opererede ben må aldrig komme over kroppens midterlinie. Sid derfor aldrig med benene over kors! (gælder begge ben) 10 Efter HØJRE-sidig operation Fig. 9 - med strakt hofte, som når man går, må foden drejes, som man har lyst. Fig. 10 - Sådan kan du samle noget op, tørre gulvet eller luge i bedet - gå ned på knæet på det opererede ben, så hoften ikke bøjes for meget. Fig. 11 - sådan må man ikke bøje sig ned efter noget. 11 Efter HØJRE-sidig operation Fig. 12, 13 og 14 - Indstigning i bil. Bilsædet skal helst være højt, ellers kan du lægge din skråpude på det. Ryglænet lægges noget bagover, og sædet køres langt tilbage. Sæt dig ind på sædet, først fra siden og sving så benene samtidigt ind bagefter. HUSk - gerne nogen afstand mellem knæene. 12 Efter HØJRE-sidig operation Fig. 15 - stå ud af sengen til det opererede bens side, og gå op i sengen fra det raske bens side. Hold det opererede ben udadført, undgå for stor bøjning. Fig. 16 - brug en stor pude mellem knæene til at sove med, så er det tilladt at ligge både på ryg, mave eller begge sider. 13 Hjælpemidler Fig. 17 - med en strømpepåtager kan du selv trække almindelige strømper og strømpebukser på. Fig. 18 - aftagning af strømper med afskubberpind. Fig. 19 - svamp på langt skaft til fod og tå. Fig. 20 - en gribetang er en stor hjælp i mange praktiske situationer. 14 Hjælpemidler Fig. 21 - skråtindstillet toiletforhøjer. Indstilles individuelt. Notater 15 Oversigtskort over Oversigtskort Regionshospitalet Horsens men ro ndp Stra Hovedindga n ade P PsykiatriskSkadestue Pp Varmtvandsbassin P é e All Lind P Pp Parkering – K D Hospitalet e F A P3 G P3 P E Centralkøkken Regionshospitalet Horsens P3 Oversigtskort over Privatgrund en P j dve n Su Hovedindgange ad men Hospitalet er røgfrit område Pp ro ndp Stra P3 P3 Linneddepot Parkering - P3 Parkering – J B P3 C P3 Øvrige indg P P H Teknisk afdeling, Byggeledelse og Motionsrum Hospitalet er røgfrit område Pp Øvrige indgange P P Varmtvandsbassin Pp Parkering - gratis P3 Parkering – max 3 timer Lind Indgang A Indgang B Indgang H H Pp Parkering – personale P J Anæstesiologisk afdeling: Barselsafsnit Regionspsykiatrien Hors B PsykiatriskP3 Hospitalet er handicapvenligt - anæstesiafsnit Dialysen K Skadestue C - intensiv & opvågningsafsnit Frisør Indgang J Teknisk afdeling, Byggeledelse og F - operationsafsnit Hospitalsapotek Hospitalsledelsen Motionsrum HUSK at medbringe: D Billeddiagnostisk afdeling Hjælpemiddeldepot Administrationen: A P3 Centraldepot Personalekantine - Ledelsessekretariat P3 G Centrallaboratorium* Fornuftigt fodtøj, der sidder Præst - kommunikationsenh godt på foP P P3 P3 P3 Diætist Terapiafdelingen - Afdeling for kvalitet og den, har fast E hælkappe uden for høj hæl. P3 Linneddepot Fodterapeut Varmtvandsbassin - Økonomi- og Planlægn FAME (Fælles Akut Modtageenhed) - indkøbsafdeling vej Centralkøkken d n Su Fællesambulatorium Indgang C - regnskabsafdeling * Bekvemt tøjPrivatgrund til træning. Hospitalskiosk Regionspsykiatrien Horsens, ambulatorium - HR-afdelingen Information/omstilling Regionspsykiatrien Horsens, afdeling O3 - IT-chef Poul S. Lauers Kapel og kirkesal Regionspsykiatrien Horsens, dagafsnit O6 Bygge- og Anlægsafdelin * Dette hæfte med Kirurgisk afdeling: Forskningsleder Jens Fed Indgang A Indgang B Indgang H udfyldt skema side 8. - kirurgisk ambulatorium Indgang D sygeplejeforsker Anæstesiologisk afdeling: Barselsafsnit Regionspsykiatrien Klinisk Horsens, afdeling O1 og O2 - anæstesiafsnit Dialysen - kirurgisk sengeafdeling P4 Øst/Vest Medicinsk ambulatorium Billeddiagnostisk afdelin - intensiv & opvågningsafsnit Frisør Indgang J - stomiklinik - operationsafsnit Gerontopsykiatrisk Team Hospitalsapotek Hospitalsledelsen Billeddiagnostisk afdeling Hjælpemiddeldepot Administrationen: Indgang K - urologisk afsnit Centraldepot Personalekantine - Ledelsessekretariat Kvindeafdelingen: Indgang E Uddannelsesansvarlig sy Centrallaboratorium Præst - kommunikationsenhed Diætist Terapiafdelingen - Afdeling for kvalitet og sundheds-IT - afdelingen for kvindesygdomme Fødselsforberedelse Case managers (projekta Fodterapeut Varmtvandsbassin - Økonomi- og Planlægningsafdelingen - ambulatorium for kvindesygdomme Jordemoderkonsultation FAME (Fælles Akut Modtageenhed) - indkøbsafdeling - fødeafdeling2914, Tale/Hørepædagog Mødelokaler Fællesambulatorium Indgang C - regnskabsafdeling Kommunikationsenheden, MHH Hospitalskiosk Regionspsykiatrien Horsens, ambulatorium HR-afdelingen Medicinsk afdeling: Vagtværelser Mødestedet - indgang A Information/omstilling Regionspsykiatrien Horsens, afdeling O3 - IT-chef Poul S. Lauersen - medicinsk sengeafsnit P7 Gæstekantinen - indgang Kapel og kirkesal Regionspsykiatrien Horsens, dagafsnit O6 Bygge- og Anlægsafdelingen Regionshospitalet Kirurgisk afdeling: Forskningsleder Jens FedderHorsens - medicinsk kardiologisk afsnit M2 Indgang F Tingstedet - indgang B - kirurgisk ambulatorium Indgang D Klinisk sygeplejeforsker Lisbeth Uhrenfeldt - neurologisk/endokrinologisk afsnit P6 Lægevagt Den Blå Café C - kirurgisk sengeafdeling P4 Øst/Vest Medicinsk ambulatorium Billeddiagnostisk afdelingsledelse Sundvej- indgang 30 - stomiklinik team Gerontopsykiatrisk Team - udadgående geriatrisk Skadestue CUU’s lokale - indgang E - urologisk afsnit Indgang K Ortopædkirurgisk afdeling: EDB-lokaler - indgang E 8700 Horsens Kvindeafdelingen: Indgang E Uddannelsesansvarlig sygeplejerske - afdelingen for kvindesygdomme Fødselsforberedelse Case managers (projektarbejder) - ortopædkirurgisk ambulatorium Indgang G Skolestuen - indgang E - ambulatorium for kvindesygdomme Jordemoderkonsultation www.regionshospitalet-horsens.dk - ortopædkirurgisk sengeafdeling P5 Øst/Vest Dagkirurgisk Center Sandkassen - indgang G - fødeafdeling Tale/Hørepædagog Mødelokaler ServiceafdelingMedicinsk afdeling: IT-afdeling Mødelokale Nord - indgan Vagtværelser Mødestedet - indgang A - medicinsk sengeafsnit P7 Gæstekantinen - indgang B Sterilcentral Medicinsk afdeling Mødelokale Syd - indgan é e All
© Copyright 2024