Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Nr. 10 Oktober 2012 Informationsblad til skolens elever/forældre og personale Verden er fuld af bøger I dette nummer: Digital Dannelse 2 Trapper i Sct. Severin afd. 2 Tildelingsmodel 3 Skolebestyrelsen 3 SMS service 3 Når der er brug for hjælp 4 Cykeltyverier i Sct. Severin 5 Brandalarmeringsøvelser 5 Skolernes motionsdag 6 Nye medarbejdere 7 Fødselsdagen 9 Frederikke Hornemann Carstensen, Selam Misgun Adhanom, Julius Eskelund Beck og Carl Toft Sørensen der er klar til at gå fra Sct. Severin Skole med de mange bøger. Nu er der 60 flere i Haderslev Fredag den 7. september var FN’s Internationale Læsedag. Det fejrede Dansklærerforeningen med at sprede boggaver ud i Haderslev. Fra morgenstunden lagde elever fra 1.a og 1.b fra Fællesskolen Hammelev Sct. Severin 60 bøger rundt om i byen. F.eks. på bænke, i Damparken, ved Bispen, i gågaden og mange andre steder. Både børn og voksne kunne være heldige at finde et par gratis bøger på deres vej gennem Haderslev. Bøgerne var lige til at tage med, så de kan læses, læses op, læses med hinanden eller foræres til en anden læser. Bøgerne er skønlitterære udgivelser fra Dansklærerforeningens Forlag til både store og små af forfattere som blandt andre Jesper Wung-Sung og Dy Plambeck. Inde i bøgerne var der en lille forklaring og en opfordring til at skrive om læseoplevelsen på Dansklærerforeningens hjemmeside. Børnene fra 1.a og 1.b syntes det var rigtig hyggeligt at dele bøger ud. Nr. 10 Undervisning om Digital Dannelse for børn og unge – Sikker adfærd på nettet Fællesskolen Hammelev Sct. Severin afholder IT-dag for elever på 4.—5. årgang. I undervisningen vil eleverne få en forståelse for de sociale medier, de sociale spillerregler og hele det digitale fællesskab som alle børn i høj grad er og bliver en del af. I tidsrummet kl. 08.10 – 10.45 introduceres begreberne: Digital dannelse Digitale færdigheder Digitale kompetencer Dette foregår som en fælles aktivitet for alle klasser på 4.—5. årgang i kantinen. I tidsrummet kl. 10.45 – 12.55 arbejder egen klasse i et klasselokale med opgaven, som er udarbejdet af foredragsholderne/underviserne. Der vil være pauser undervejs og alle skal medbringe mad og drikke, som på en almindelig skoledag. Hvornår: tirsdag den 2. oktober 2012 kl. 08.10 – 12.55. Om aftenen afholdes forældremøde for årgangenes forældre. Her vil forældrene få et indblik i det arbejde, som deres børn har deltaget i om formiddagen. Ligeledes vil der blive mulighed for drøftelse af emnet. Undervisningen om formiddagen af eleverne og foredraget for forældrene samme aften, arrangeres i samarbejde med sociolog Anders Skov og cand. Scient. Soc. Jacob Brøndum. Arrangementet er tilrettelagt sammen med Arbejdernes Landsbank. Trapper i Sct. Severin afdelingen Frikvartersaktiviteter – så tænker vi tit på fodbold, fangelege mv. Men det kan også være helt andre aktiviteter. Det kunne jo for eksempel være helt interessant at finde ud af hvor mange trappetrin der er på skolen. Det projekt brugte 2 piger fra 6.c , Karoline og Iben, nogle frikvarterer på. Resultatet er, at der på Sct. Severin matriklen er 525 trappetrin – kældrene undtaget. Det forlyder, at de to pigers næste projekt er optælling af døre. Side 2 Nr. 10 Tildelingsmodel Det politiske udvalg har efter en høringsperiode truffet beslutning om, hvilken tildelingsmodel der skal anvendes fra det kommende skoleår, når skolerne skal have tildelt midler til undervisning mv. Forleden kunne man i avisen læse om, at enkelte skoler i en ny tildelingsmodel kommer til at miste mange ressourcer, mens andre skoler får flere. Vores skole er en af de skoler som får flere ressourcer – ikke voldsomt mange flere, men lige knap 400.000 kroner. Vi får flere ressourcer, bl.a. fordi vi har mange elever i klasserne, og fordi vi på driften af bygningerne har haft et underskud i mange år. På andre områder vil vi tabe ressourcer i forhold til i dag. En politisk vedtagelse om, at en del af midlerne tildeles ud fra socioøkonomiske principper, betyder et tab på ca. ½ million kroner. Det skyldes, at vi har et godt elevgrundlag og mange veluddannede forældre med en høj grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Den socioøkonomiske måling foretages hvert år, hvor der trækkes oplysning fra Danmarks Statistik i forhold til de forældre, som har børn på skolen. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har udarbejdet et høringssvar omkring budget 2012. Det findes på skolens hjemmeside sammen med referatet fra sidste skolebestyrelsesmøde. SMS service Vi har tilkøbt et SMS-modul til vores intra-system. Det kan bruges til, at skolen kan give en kort melding ud til elever, forældre og medarbejdere eksempelvis omkring idrætsdage, aflysninger mv. Man behøver således ikke længere logge sig ind på ForældreIntra for at få information i en del af de situationer. Vi anvendte faciliteten i forbindelse med Atletikdagen den 26.9. Der blev om morgenen udsendt mange tusinde sms'er. De fleste kom godt i havn, men der var også 4 klasser, som ikke skulle deltage i atletikdagen. Forældrene i de klasser fik ved en fejl også beskeden – det var ikke hensigten. Fremadrettet vil vi nok bruge servicen i større udtrækning – samtidig med at vi øver os i brugen. Husk, også muligheden for MobilIntra til Iphone og Android telefoner via adressen: http://www.fhs.skoleintra.dk/mobil Side 3 Nr. 10 Når der er brug for hjælp Gennem de senere år har skolerne opbygget et godt beredskab til at hjælpe elever og medarbejdere i svære situationer i klasserne eller i frikvartererne. På vores skole kan vi se, at AKT-indsatsen har en stor effekt i forhold både den enkelte elevs, såvel som klassens trivsel og udvikling. I år har vi afsat ressourcer svarende til godt 1½ stilling – en nedgang i forhold til tidligere, som er begrundet i skolens trængte økonomi. Den bistand som AKT-medarbejderne stiller til rådighed suppleres imidlertid også af andre tiltag i Børn og Familieområdet. Der er Rådgivningsteam Nord, som har mulighed for at udvide hjælpen til også at gælde eksempelvis hjemme i familien. Tidligere har skolens AKT-medarbejdere i flere situationer også rådgivet hjemme i familierne, hvor det ikke direkte har været skolerelateret, men hvor skolen har vurderet, at hjælpen ville have en gavnlig effekt på skolegangen. Fremadrettet vil vi i højere grad benytte os af kompetencerne i Rådgivningsteamet i situationer, hvor vi kan se, at der også er brug for støtte ude i familien. Rådgivning teamet har på det område gode kompetencer og de har samlet set større muligheder for at tilbyde hjælp, bl.a. fordi de sidder i en tværfaglig sammenhæng. Et andet tilbud er Håndsrækning til inklusion. Når vi har elever, der udfordrer os – så er der hjælp at hente forskellige steder – AKT, Rådgivningsteamet, trivselskonsulenten og også i Håndsrækning. Håndsrækning består af 15 medarbejdere fra Skolen ved Stadion og Moltrup Skole, som kan yde sparring og give rådgivning til pædagoger og lærere i situationer, hvor eleven eller grupper af elever har det svært. Det er muligt at give hjælpen relativt hurtigt, da der er tale om så mange medarbejdere. Gruppen af håndsrækningsmedarbejdere er samlet set i besiddelse af mange kompetencer, som gør, at de både dækker meget bredt, og at der også kan ydes meget specialiseret vejledning omkring eksempelvis autisme. Endelig kan hjælpen udefra også hentes i form af en trivselskonsulent i PPR, som ligeledes kan yde bistand i enkeltsager, hvor elever har det svært. Selvom vi som nævnt har skåret i antallet af AKT-timer på skolen, så er der således flere forskellige muligheder for at få hjælp og sparring i svære situationer. I vil som forældre altid blive orienteret om, hvis skolen finder det relevant at hente hjælp udefra i en situation omkring jeres barn. Side 4 Nr. 10 Cykeltyverier i Sct. Severin afd. Siden sommerferien har vi oplevet tyveri af cykler fra cykelkælderen, i alt 6 gange. Klasselærerne har talt med eleverne om vigtigheden af at huske at låse cyklerne. Vi vil også bede jer om at snakke med jeres børn om låsning af cyklen – og måske også øve det med dem. Det er vores erfaring, at mange af de små elever har meget svært ved at håndtere låsen på cyklen. Hvis I får en cykel stjålet, så vil vi gerne have, at I meddeler det til skolens kontor. Derudover anbefaler vi, at I anmelder tyveri til politiet. I slutningen af september måned lykkedes det for medarbejdere på skolen at pågribe 2 udefrakommende cykeltyve. De blev tilbageholdt på skolen, indtil de kunne blive afhentet af politiet. Vi håber, at udfordringen dermed stopper – i forbindelse med afhentningen af cykeltyvene noterede politiet sig situationen med uaflåste cykler i cykelkælderen. Det var de bestemt ikke tilfredse med – så opfordringen herfra er, at skole og forældre i den kommende tid har fokus på låsning af cykler. Brandalarmeringsøvelser i Sct. Severin afd. I september måned har vi i Sct. Severin afdeling afholdt 2 alarmeringsøvelser. Første gang var tirsdag den 18.9, hvor vi over samtaleanlægget annoncerede, at alle elever og medarbejdere nu skulle gå ud på sportspladsen og tage opstilling klassevis. Lærerne havde forinden snakket med eleverne om øvelsen og dens formål, så alle kunne være trygge. Alle vidste hvornår, så alle kom ud ”i god behold”, men vi erfarede, at signalet ikke var nået ud i alle klasser. Den 27.9 prøvede vi så igen. Denne gang gik det meget bedre med at høre beskeden over højtaleranlægget. Samtidig havde vi også tændt brandalarmen, for at gøre det mere realistisk. Ud kom alle, og det skete hurtigt, i god ro og orden og uden problemer. Om et år øver vi igen. Tilbage til undervisning efter brandalarmeringsøvelse Side 5 Nr. 10 Skolernes motionsdag Som sædvanlig deltager vi på Fællesskolen i skolernes motionsdag. Som tidligere år deltager 0. – 3. klasse igen i Damløbet på motionsdagen. Forældre og bedsteforældre er velkomne til at komme og løbe med eller bare kigge på. Løbet finder sted fredag den 12. oktober med forventet start i Damparken kl. 10.45. Fra Damløbet 2011 I Sct. Severin afdeling vil 4. – 6. klasserne som noget nyt cykle ud i Vesterskoven og med base omkring skydebanen løbe nogle rundstrækninger af forskellig længde. Der vil være løbeudfordringer både til eliteløberen, den mindre øvede og begynderen. 6. klasserne får desuden mulighed for at kombinere med svømning, så de kan gennemføre en triatlon. Nærmere information om motionsdagen følger. Motionsdag den 12. oktober i Hammelev: Kl. 08.10 – 10.45: Klasserne arbejder med emner fra A-ugen Kl. 10.45: Alle mødes i skolegården til fælles opvarmning ved 2 elever fra 6H. Her bruges musik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne. Kl. 11.00 -12.55: Motionsløb på 5 km ruten eller 10 km ruten. Alle skal løbe så langt de kan i dette tidsrum og deres km. registreres hver gang de er hjemme på skolen . Fra kl. 12.30 løber man omgange på sportspladsen. Kl. 12.50: Fælles afslutning, skoledagen slutter og efterårsferien starter. Alle forældre og bedsteforældre er velkomne til at deltage i motionsdagen fra kl. 10.45. Side 6 Nr. 10 Nye medarbejdere På den pædagogiske side har vi modtaget mange nye medarbejdere, 11 i alt. I sidste og dette nummer af skolebladet bringer vi præsentationer af medarbejderne. Jeg hedder Bente Høeg Jensen; er 55 år gammel, gift med Jørgen og sammen har vi 2 voksne børn. Jeg blev lærer i 1982 og startede lærerjobbet på en Fri- og efterskole – jeg har været på Hjortebroskolen i 2 omgange – den sidste i funktionen som lærer i taleklassen. Jeg har en bred vifte af erfaringer; mest fra folkeskolen, men jeg har også arbejdet med såvel psykisk handicappede som behandlingskrævende børn. Bente Høeg Jensen I 2001 videreuddannede jeg mig til tale- hørelærer samt ”børn med socio-emotionelle vanskeligheder” – uddannelserne har jeg brugt på Skolen ved Stadion, ved CHK ved Sønderjyllands Amt samt i Vejen Kommune, hvor jeg var på en skole med både specialcenter og almindelig folkeskole. Størstedelen af tiden har jeg været både lærer og talepædagog. Jeg har dog også været ansat ved PPR i Vejen kommune. I dag er jeg klasselærer i Taleklassen, som fra dette skoleår er placeret i Sct. Severin afd. I Taleklassen underviser vi elever, der af forskellige årsager har svært ved at mestre det talte sprog – altså elever med specifikke vanskeligheder. Jeg underviser i faget dansk og står for den individuelle taleundervisning. I min fritid synger jeg i kor, løber med min hund, læser mm. Jeg hedder Heidi og er 36 år. Jeg har været lærer siden 2001 – de fleste år på Hjortebroskolen. Jeg har i flere år arbejdet med specialklasser, hvilket er medvirkende til, at jeg flyttede med hertil. Jeg er klasselærer for 3.-4.s, og har timer i 3.c og i taleklassen. Jeg bor i Haderslev med min mand Tonny og vores tre børn på 13, 10 og 7 år. Heidi Holm Sørensen Side 7 Karin Overgaard Jeg hedder Karin Overgaard. Jeg underviser i indskolingen og har en del timer i vores specialklasse 1-2 s. Derudover har jeg matematik og musik i 1.b. Jeg har tidligere arbejdet på Fællesskolen Hertug Hans/Hjortebro, hvor jeg har været ansat i godt 11 år. Før min ansættelse i Haderslev Kommune har jeg arbejdet i Folkeskolen, men også en længere årrække i Efterskolen, blandt andet på Kongeådalens Efterskole. Som man derfor nok kan konkludere, er jeg altså ikke helt nogen årsunge. Privat er jeg gift og mor til tre børn som næsten alle er fløjet fra reden. De to yngste har for øvrigt gået på Sct. Severin Skole, så jeg har derfor på forhånd kendskab til og et godt forhold til skolen her. Når jeg ikke taler sønderjysk, og måske af og til er nødt til at bede folk om at gentage noget, kan det formentlig tilskrives, at jeg har trådt mine barnesko et helt andet sted, nemlig i Skagen. Jeg hedder Keld Mikkelsen og bor i Bjert ved Kolding. Jeg kommer fra Hertug Hans Skolen og underviser i Læseklassen som er flyttet til Sct. Severin Skole. Jeg er uddannet i linjefagene dansk, billedkunst, natur/teknik og geografi. Keld Mikkelsen Jeg hedder Malene Færgemann Herrig og jeg er 45 år. Jeg har været lærer siden 1993 uddannet fra Blaagaard Statsseminarium. Jeg har de sidste 4 år været lærer på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup. Er gift med Bent og tilsammen har vi 7 børn og en kat. Malene Færgemann Herrig Side 8 Fødselsdagen Fællesskolen HAMMELEV SCT SEVERIN Vores fødselsdagsfest den 14.9. blev jo som bekendt aflyst pga. dårligt vejr. Især eleverne på 6. årgang var kede af aflysningen, for de havde jo lagt mange kræfter i planlægningen af dagen. Allerede midt på formiddagen var vi godt tilfredse med aflysningen – det regnede og blæste rigtig meget. I det vejr ville den meget åbne Dampark have været en stor udfordring – og vi ville ikke have fået en hyggelig dag ud af det. Hammelev Afd. Hammelev Bygade 18 6500 Vojens Tlf. 7434 3950 Sct. Severin afd. Moltrupvej 1 a 6100 Haderslev Tlf. 7434 3550 Eleverne på 6.årgang skal nu nok få lov til at komme i ilden. Vi flytter arrangementet til foråret. Når vi har planlægningen endelig på plads, får I selvfølgelig den melding om datoen. E-mail: [email protected] www.fhs.skoleintra.dk n e ag d ts 2 e it .1 v i t 6.9 k A 2 a Fr God efterårsferie
© Copyright 2024