TEMA: RYTTERENS OPSTILLING
FOTO: ARND BRONKHORST TEMA: RYTTERENS OPSTILLING 20 | MAGASINET HEST 12|2009 H091229E1A20.indd 20 10-12-2009 13:26:33 TEKST: METTE BOAS De færreste ryttere er klar over, hvor stor betydning deres opstilling har for deres ridning. Hesten kommer til at betale i sidste ende, hvis rytteren ikke er i stand til at sidde og indvirke korrekt På jagt efter den gode opstilling O pstilling som begreb er måske ikke ved første indtryk det allermest spændende ved ridning. Ofte forbinder man det med hårdt slid om at rette sig op, når træneren siger det. Mange ryttere tænker måske, at de små detaljer er lidt unødvendige når nu he- sten går meget godt. Men den antagelse kan ifølge mange eksperter faktisk ikke være mere forkert. Den korrekte opstilling er nemlig ikke blot noget der skal se pænt ud og give en pæn opstillings- eller stilkarakter. Den korrekte opstilling e r udgangspunktet for, at man som rytter kan balancere på hesten og have samstemmende tyngdepunkter og kun når man har det kan man indvirke korrekt på hesten. Samtidig vil man kunne skåne både sig selv og hesten fra meget ubehag og belastningsskader – og det er vel også værd at tage med. Jo, mere man rider, jo mere XX En rigtig og to fejl Spaltesæde Stolesæde GRAFIK ASKE SIMONSEN Korrekt sæde Spaltesædet og stolesædet er to typiske opstillingsfejl, der hver i sær hindrer rytteren i at indvirke korrekt på hesten. 12|2009 H091229E1A20.indd 21 MAGASINET HEST | 21 10-12-2009 13:26:40 TEMA: RYTTERENS OPSTILLING Tre rette linjer På jagt efter den gode opstilling... bliver man klar over opstillingens store betydning for korrekt ridning. Opstillingen skal altså ikke kun være korrekt og dermed med pæn – den skal også være effektiv. Med en god opstilling er rytteren i stand til at sidde på hesten uden spændinger og bruge sin krop på en optimal måde og derved undgå skader og slitage. Det gælder også for alle ryttere, også dem der ikke bruger al ridetiden på en ridebane. Kernen i ridningen At ride med den rigtige opstilling og indvirke korrekt er selve kernen i hele rytterens uddannelse. I begyndelsen skal man lære at sidde afslappet og holde balancen, samt at for en fornemmelse for hestens bevægelser. Den erfarne rytter må aldrig ophøre med at træne den grundlæggende opstilling. Kun når man kan sidde uden spændinger og i balance kan man give hjælpen rigtigt. GRAFIK ASKE SIMONSEN XX En god rettesnor for en god opstilling er tre linjer, der skal være til at få øje på når man sidder korrekt. Yogainstruktøren: God opstilling kræver træning det som en dum uvane, som de bare skal af med, men problemet stammer ofte fra spændinger i hofterne eller benene eksempelvis for stramme i hasemuskler. Det bevirker, at man ikke kan få foden til at være korrekt placeret i bøjlen og den nødvendige fjedring i anklen og op gennem hele kroppen vil være svær at få. Og sådan kunne jeg give mange eksempler,« fortæller Søs Fejerskov-Quist. »Det handler om at blive bevidst om sit sæde. Hvor er sædeknuderne og peger de lige ned, frem eller bagud? Sidder jeg lige med korrekt vægtfordeling? og så videre.« Det er ikke kun når man sidder på hesten at man skal tænke på sin opstilling. Kropsbevidsthed trænes også med øvelser på jorden S øs Fejerskov-Quist er idræts, biologilærer og yogainstruktør og forfatter til bogen »I balance på hesteryg«. Hun har specialiseret sig i øvelser for ryttere med udgangspunkt i yogaen , der efter hendes erfaring kan forbedre og øge rytterens kropsbevidsthed og dermed opstilling. »Jeg er helt klart af den opfattelse, at hvis man ikke træner sit sæde og sin balance ved siden af ridningen, så kan man ikke komme til at sidde samt indvirke korrekt på hesten, for så har man hverken den fornødne smidighed, muskelstyrke eller kropsbevidsthed til at kunne det,« fortæller hun og giver et eksempel: »Hvis man ikke er stærk i sit muskelkorset og uafhængig nok i sit sæde så kommer man nemmere til at sidde med urolige hænder eller schenkler og får på den måde en ubalanceret ridning.« Søs Fejerskov-Quist får i øjeblikket henvist rigtig mange ryttere fra dyrlæger og andre behandlere, der mener at rytteren trænger til at træne ved siden af ridningen. Foto venligst udlånt af forlaget Saxo Bevidsthed skal til Som med så mange andre ting handler det om at blive bevidst om problemerne og sammenhængen i mellem de forskellige ting. »Jeg hører meget ofte ryttere påpege ting, de har problemer med i deres ridning. For eksempel, at de sidder og trækker hælene op. De ser Tættere på virkeligheden En ting er træning i yogalokalet, men en anden ting er at udføre det, når man er tilbage på hesteryg. For nogle ryttere kan det godt være svært at omdanne den ny kropslige viden til praksis når de kommer op på hesten igen. Derfor arbejder Søs Fejerskov-Quist i øjeblikket på at få en buk med en rigtig sadel med i træningslokalet, fordi det vil hjælpe rytterne med at kunne føle rigtigt efter. »Det vil hjælpe både mig og rytterne endnu et skridt i den rigtige retning, men der vil stadig være nogle gange, hvor jeg simpelthen er nødt til at se folk ride for at kunne hjælpe dem ordentligt,« vurderer hun. XX 22 | MAGASINET HEST 12|2009 H091229E1A20.indd 22 10-12-2009 13:26:46 TEMA: RYTTERENS OPSTILLING Her ses en ekvipage i fin balance i samlet trav. Rytterens hoved og skuldre er lidt bag lodlinjen. Der er god bæring hos hesten og fint diagonalt benløft. Foto venligst udlånt af forlaget Saxo måde med rytter som uden rytter. Derfor skal man træne sig selv så man er i stand til at sidde med en korrekt opstilling. Hestens ryg bevæger sig tredimensionelt og hvis bevægelsen ikke kan komme igennem, fordi rytteren låser i den ene side, så går det ud over hesten og hæmmer dens bevægelse. En rytter kan godt være teknisk god til at ride, men hvis man ikke sidder korrekt, er det hesten, der kommer til at bøde for det i sidste ende og derfor mener jeg, at det er rytterens ansvar at være klædt på til at ride. Vi skal være ordentlige ved hestene, for de har ikke bedt om at blive underlagt vores ønsker,« siger Claus Toftgaard. Fysioterapeuten: Gælder også springryttere Tag ansvar for din opstilling Det rytterens ansvar at sidde ordenligt på hesten og dermed genere den mindst muligt. Sidegevinsten er, at det ser flot ud og på sigt vil blive meget sjovere at ride, lover eksperten F or Claus Toftgaard er rytterkroppens funktion på hesteryg hele tiden i fokus. Det er den, fordi han i sit arbejde som træner og hestefysioterapeut ser utallige eksempler på, hvor meget rytteren påvirker hestens måde at gå på. »Man kan ikke tale om opstilling uden at tale om sædet, fordi hele opstillingen tager sit udgangspunkt i rytterens muskler omkring sædet og er afhængig af en god balance her. Det er de muskler man også kalder muskelkorsettet, »forklarer han. »Sædet er centrum for bevægelsens udspring og er den eneste direkte kom- 24 Traditionelt set er det nok mest dressurryttere der fokuserer på deres opstilling, men Claus Toftgaard oplever også mange springryttere, der gerne vil have hjælp. »Springryttere skal være lige så kropsbevidste som dressurryttere, måske endda mere. Rent koordinationsmæssigt skal de være hurtige, fordi springene kommer hurtigt og hesten bevæger sig i forholdsvis høj fart. Desuden rider de med kortere bøjler end dressurrytterne og derfor skal deres balance være endnu bedre. En typisk fejl Fysioterapeut Claus Toftgaard mener har et ansvar overfor hesten for at opnå en god opstilling. Foto venligst udlånt af forlaget Saxo munikationsforbindelse til hestens ryg. Jeg plejer at sige, at vi sætter et ’balleaftryk’ på hesten. » Det går ud over hesten Et effektivt sæde skal kunne tage imod hestens bevægelser uden at rytteren spænder i en eller flere dele af kroppen. Det kan man ikke gøre, hvis man er usmidig eller spændt. Hesten bør jo kunne bevæge sig på samme I den forbindelse kan han ikke lade være at nævne at han ser rigtig mange dressurryttere, der rider med for lange bøjler. »Det er en stor fejl for ens opstilling og derfor også indvirken. For lange bøjler gør at man kommer til at sidde og omkring hofter og lænd og det forhindrer et effektivt sæde,« forklarer han. »Lige under navlen sidder vores tyngdepunkt og hvis man ikke kan finde det og balancere det over hestens tyngdepunkt, så har man ikke god kontrol over sine arme og ben og forringer derfor sin opstilling og indvirken. Til sidst vil jeg lige sige, at det altså er meget sjovere at ride, når man er i stand til at bruge sin krop rigtigt. Når man har fået fat i det rigtige, så er det ikke så forfærdelig svært.« | MAGASINET HEST 12|2009 H091229E1A20.indd 24 10-12-2009 14:20:28 TEKST: METTE BOAS 4gode øvelser deres nye bog giver Søs Fejerskov-Quist og Claus Toftgaard en række øvelser, der på hver sin måde kan forbedre rytterens opstilling og sæde. Vi har fået lov at videregive et par stykker. (Billederne er fra bogen »I balance på hesteryg« og er venligst udlånt af forlaget Saxo) I Båden Test dig selv Båden er en kombineret sæde og balanceøvelse. Øvelsen tester om man har balance og kan sidde lige på sædebenene, samtidig med at den er udfordrende for muskelkorsettet. Hvis man har skævheder vil de vise sig tydeligt ved denne øvelser, fordi ved ubalance vil hjernen automatisk tage over og føre kroppen over på din stærke side. Det er en fordel at have en person stående bag ved sig når man udfører øvelsen. Sådan gør du: 1. Sid på gulvet med rank En meget enkel måde at tjekke sin fleksibilitet og smidighed på er denne øvelse. Den tester hovedsageligt bagsiden af benene, haserne og hofteledsbøjerne på lårets forside. Vigtigt: Dine muskler skal være grundigt opvarmede, før du laver denne test. Sid og ræk-test: 1. Sid på gulvet med rank ryg og med benene strakt lige frem for dig og kun let adspredte ben. 2. Sørg for at benene har god kontakt med underlaget, og du ikke spænder i anklerne. Bevar den ranke ryg. 3. Ræk nu fremefter langs med gulvet mellem dine ben ved at bøje i hofterne. 4. Sørg for at bevare den gode holdning i overkroppen - undgå at bøje i taljen og runde skuldrene. 5. Fortsæt med at række fremefter ganske langsomt og stop, når du er nået så langt du kan ved at tælle til 3 – sid nu helt stille uden at rokke frem og tilbage. 6. Få din hjælper til at måle, hvor langt du har kunnet række frem i forhold til dine tæer. 7. Forsøg op til 3 gange og registrer det bedste resultat. 8. Sammenlign dit resultat med målene i skemaet nedenunder for at se, hvor du ligger i testen. Sid og ræk-testresultat 20 + cm forbi tæerne 10-20 cm forbi tæerne 0-10 cm forbi tæerne Tæerne kan netop nås 0-10 cm fra tæerne 10 + cm fra tæerne Score Fremragende Rigtig godt Over middel Middel Under middel Ikke godt ryg, bøjede ben og fødderne i underlaget. Tag fat om knæene. Tag en dyb indånding ned til dit tyngdepunkt og vær grounded. Tænk på at forlænge rygsøjlen. 2. Vip forsigtigt tilbage, så du kommer til at balancere på dine sædeben. Fokusér på dit tyngdepunkt, idet du langsomt løfter fødderne fra gulvet. Balancér her og træk vejret roligt og jævnt. 3. Bevar forlængelsen og strækket af rygsøjlen, mens du sidder i stillingen. Mærk hvordan musklerne i korsettet hjælper med til, at du kan holde balancen og den ranke holdning. Slap af i skuldrene og tænk skulderbladene ned mod underlaget. XX 12|2009 H091229E1A20.indd 25 MAGASINET HEST | 25 10-12-2009 13:26:51 TEMA: RYTTERENS OPSTILLING 4gode øvelser Øvelse på hest Udspænding i hofteledsbøjere Hvis hofteledsbøjernes muskler er for stramme, vil det give øget spænding i rytterens lænd. På sigt vil det give spændinger i hestens lænd. Sådan gør du: Tag begge fødder ud af bøjlerne. Tag derefter fat om den ene fod og træk den så tæt som muligt op til bagdelen. Sørg for at spænde i den forreste del af musklerne omkring korsettet, så du ikke bøjer i hoften. Hold overkroppen og ryggen rank og se lige frem mellem hestens ører. Hold stillingen i 5 ind- og udåndinger og gentag øvelsen 3 gange til hver side i alt. Hvis disse muskler er for stramme og spændte, vil det give øget spænding i rytterens lænd, fordi musklen strækker sig fra den indvendige øverste del af lårbenet til de fem nederste lændehvirvler. Det giver dermed også spænding i ryggen og lænden hos hesten. Muskelkorsettet Muskelkorsettet er hele opstillingens udgangspunkt og kernen i ridningen. For at finde tyngdepunktet og føle musklerne i muskelkorsettet god. Den hjælper dig samtidig til at forstå betydning, af at være stærk her. Stående øvelse: Stå på jorden i rideposition. Fokusér på de 4 punkter under fødderne, 2 på fodballen og 2 på hælen. Hav god jordforbindelse (vær grounded). Prøv nu, uden at spænde i muskelkorsettet at få en person til at skubbe blidt til dig. Først på den ene skulder og så på brystet. Det vil være svært for dig at stå 26 imod og holde balancen. Prøv så at spænde bugmusklerne og lad personen give de samme små skub. Du vil nu stå fast som en støtte. Mærk efter, og husk igen følelsen af og forskellen på de spændte og afspændte muskler. Det er den fornemmelse, du skal prøve at få med op på hesten, når du rider. Det skulle gerne lykkes (med lidt træning), og du vil så opleve, at du nu har styr på din egen balance og dit tyngdepunkt og dermed ikke kan flyttes ud af sadlen (f.eks. hvis hesten pludselig springer til siden eller hiver i tøjlen). | MAGASINET HEST 12|2009 H091229E1A20.indd 26 10-12-2009 13:26:56 TEMA: RYTTERENS OPSTILLING Berideren » Det er ikke nok at sidde pænt, man skal også kunne være effektiv over hele linjen og det er noget jeg vægter meget højt i min undervisning, »fortæller berider Rune Willum. »Samtidig er det er noget, jeg synes man skal fokusere på helt fra rytteren er helt lille. Men at få en god opstilling er svært at lære og det er noget man skal blive ved med at træne på, uanset hvilket niveau man er på. Jeg træner også selv min opstilling stadigvæk,«fortæller han. Nogle gange kan der være lidt for mange ting at holde styr på når man rider. »Jeg mener derfor, at det kan være en rigtig god idé at træne sit sæde og sin opstilling i longen, fordi man her kun skal koncentrere sig om det og ikke om at ride og styre hesten samtidig,«siger Rune Willum Det skal se nemt ud »Når man sidder korrekt så bliver det hele meget nemmere for rytteren og meget mere behageligt og harmonisk at se på. Samtidig er det helt sikkert en faktor man skal have med, hvis man skal være i toppen af sin klasse. Nogle ryttere kan godt ride effektiv og godt, selv om de måske ikke har den flotteste opstilling man har set – vi har jo alle sammen oplevet ryttere, der fik redet sig igennem programmet og lavet øvelserne, men det var ikke så kønt at se på. Jeg synes jo, at dressur går ud på skal se nemt og harmonisk ud, selvom det i realiteten er rigtig svært og det er jo også det billede vi får når vi ser de allerbedste ryttere. Det der er svært som træner er, at kommunikere til rytteren, hvad det er han eller hun skal gøre med sin krop og hvordan det skal føles,«slutter han. 28 FOTO: METTE BOAS Longen er effektiv Hvad kigger dressurdommeren efter? N år man som dressurdommer skal bedømme rytterens opstilling indgår rytterens indvirkning også i karakteren. Det vil sige at når man kigger på opstillingen skal der være et billede af rytteren i god balance, afslappet og i kontrol. Det er ikke nok at man sidder rigtigt, hvis man så for eksempel sidder og spænder i underarmen eller har en hård hånd,« fortæller international dressurdommer Henriette Habenicht. »Samtidig kigger jeg så efter den gode indvirkning, hvor rytteren indvirker korrekt og bruger sædet på den rigtige måde.« En velbevaret hemmelighed Sæde og opstilling hænger uløseligt sammen. »Når jeg er ude til stævner, så er det måske 30-40% af en klasse, der har forstået hemmelig- heden ved et korrekt sæde. Resten rider med arme og ben, som jeg plejer at sige, men det er jo fordi de ikke har lært det rigtige« fortæller hun. »Rytterens indvirken skal jo bestå at 80% sæde, 15% schenkler og 5% hånd, men mange kompenserer for et svagt sædeved for eksempel at bruge schenklen for meget. Når sædehjælpen ikke fungerer er man jo nødt til at tage de andre hjælpere i brug.« Men hvad er så en god opstilling? »En god opstilling hænger for mig sammen med kropsbevidsthed. Man skal kunne sidde afslappet, det vil sige uden spændinger med rank ryg. For mig er ridning at træne sig selv i at blive ekstremt kropsbevidst og opnå kontrol og balance,« siger Henriette Habenicht. Slår hårdt ned desuden meget afhængig af rytterens balance. »Rytteren skal jo balancere i hestens tyngdepunkt og når man gør det og har trænet sig til en god opstilling og rider kropsbevidst, så bliver det smukt og så få man en høj karakter hos mig,« slår Henriette Habenicht fast. »Hvis man derimod rider med arme og ben, altså kompenserer for en mangelfuld sædeindvirken, fordi man ikke har lært at bruge sædet rigtigt, og man sidder og metodisk bruger underschenklen eller låser i hånden, så får man et 5-tal for opstilling og indvirkning for så er det grimt og så forstyrrer man hesten. Jeg synes, det er vigtigt at være hård her, for jeg ved, at en rytter, der låser i hånden med tiden vil forhindre hestens ryg i at svinge og derved genere hesten,« siger hun. Sædet og opstillingen er | MAGASINET HEST 12|2009 H091229E1A20.indd 28 10-12-2009 13:26:59
© Copyright 2024