RappoRt - Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

De socialrådgiverstuderendes studieorganisation:
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende
Rapport
Evaluering på kvaliteten af
socialrådgiveruddannelsen,
som følge af implementeringen
af ny studieordning
Indhold
Forord........... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 3
Rapportens indhold og opbygning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 4
Undervisning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 5
Praksiskobling.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 7
Sammenslutningen
af Danske
Socialrådgiverstuderende
(SDS)
Udgivet af:
SDS Landsbestyrelse
Rapportens formål:
Et studenterperspektiv på
opfølgning af kvaliteten på
socialrådgiveruddannelserne,
som følge af implementeringen
af ny studieordning.
Udarbejdet af projektansat:
Ane Michala Thousig
Henvendelse:
Vedrørende rapportens resultater, holdninger og synspunkter
kontakt SDS’ formand.
Se kontaktoplysninger på
www.sdsnet.dk
Sammenslutningen
af Danske
Socialrådgiverstuderende
Toldbodgade 19b
1253 København K
www.sdsnet.dk
[email protected]
Udgivet i November 2013
Oplag:
100
Grafisk produktion:
Eks-skolens Trykkeri ApS
Eksamen........ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 9
Evaluering. . .... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 11
Opsummeringer og anbefalinger.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 12
Forord
Den uddannelse vi giver vores socialrådgivere er absolut vital for den arbejdskraft der
skal ud og virke i samfundet. Blandt andet
derfor, er vi i Sammenslutningen af Danske
Socialrådgiverstuderende meget optaget af
at følge, og stille krav til, kvaliteten af den
undervisning, som de studerende modtager
i løbet af deres studietid.
I august 2011 trådte en ny studieordningsbekendtgørelse i kraft og blev implementeret senest 1. Februar 2012 på samtlige socialrådgiveruddannelser landet over. Dette
medførte en række større ændringer i uddannelsens opbygning. En af de helt store
ændringer fra den gamle til den nye studieordning, er overgangen fra fire fagområder
til seks kerneområder. Praktikken er forlænget med en måned, i forhold til den gamle
studieordning, til gengæld er praksisstudiet
afskaffet. Uddannelsen er blevet opdelt i 13
moduler i stedet for semestre, og eksaminerne i de enkelte fagområder er nu erstattet af tværfaglige eksaminer, som afslutning
på hvert modul. Med den nye studieordning
er der desuden indført evalueringer af hvert
enkelt modul på de fleste uddannelsesteder.
bedringer kan opnås. Dette arbejde udføres
for at sikre kvaliteten af uddannelsen for de
studerende, således at vi i sidste ende får
dygtige og engagerede socialrådgivere ud i
samfundet.
Med venlig hilsen
Katrine Gudmandsen
Formand, Sammenslutningen af Danske
Socialrådgiverstuderende.
Den nye studieordning viser et stort potentiale for en endnu bedre socialrådgiveruddannelse. Dog er måden implementeringen
konkret gennemføres på de enkelte uddannelser, altafgørende for, om forandringspotentialet indfries og kvaliteten sikres. I SDS
definerer vi kvalitet med udgangspunkt i de
socialrådgiverstuderendes oplevelse af og tilfredshed med uddannelsen. Derfor udarbejdedes denne rapport i efteråret 2013, med
det formål at evaluere på implementeringen
og sætte fokus på hvad der går godt og hvad
der skal forbedres, samt bud på hvordan for-
3
Rapportens indhold
og opbygning
Godt en sjettedel af alle socialrådgiverstuderende fordelt over hele landet, og på begge
studieordninger, har besvaret spørgeskemaet, Spørgeskemaundersøgelse om implementeringen af den nye studieordnings
indflydelse på oplevelsen af kvalitet i uddannelsen for socialrådgiverstuderende, om deres oplevelser af, og tilfredshed med, undervisning, eksaminer, opgaver, praksiskobling
og oplevelsen af at blive hørt på deres uddannelse. Spørgeskemaet indeholder kommentarfelter, og svarmulighederne fordeler
sig over 5 muligheder, f.eks. meget tilfreds,
tilfreds, nogenlunde tilfreds, utilfreds og
meget utilfreds, eller meget god, god, nogenlunde, dårlig og meget dårlig. Der er i alt
890 besvarelser ud af ca. 5000 socialrådgiverstuderende. Heraf er de 279 studerende
på den gamle studieordning og 611 studerende på den nye studieordning. Desuden er
der foretaget to fokusgruppeinterviews, med
deltagelse af i alt 7 studerende på den nye
studieordning, fra uddannelsessteder fordelt
over landet.
ling med rod i studieordningens opbygning,
uden at det nødvendigvis er tilfældet. Vi vælger derfor primært at sætte fokus på hvad
målingerne afspejler, ikke kun i sammenligning, men i høj grad i sig selv. Dog giver det
stadig mening at foretage sammenligninger,
især ved behandlingen af særlige områder.
Dette grundet et særligt fokus i den nye studieordning på præcis disse områder, hvorfor
forventningen bør være at det afspejler sig i
en større tilfredshed blandt de studerende
på den nye studieordning. Konkret drejer det
sig især om spørgsmål der relaterer sig til
tværfaglighed, praksiskobling, eksaminer og
evaluering.
Rapporten afsluttes med en opsummering,
hvor vi vælger at opsummere pointer fra forudgående kapitler, samt pege på konkrete
forbedringstiltag og ønsker fra SDS` side.
Således baseres rapporten på både kvantitative og kvalitative data.
Det kan være problematisk at sammenligne
de svar som er afgivet af studerende på
henholdsvis den gamle og den nye studieordning. Dette er der flere årsager til, men
i vores øjne er den største fejlkilde at nogle
uddannelsessteder kan have prioriteret ressourcerne på at få den nye studieordning
implementeret, på bekostning af de studerende på den gamle studieordning. Således
kan svarene fra de studerende på den nye
studieordning fremstå som en positiv udvik-
4
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
Undervisning
Det ser pænt ud på socialrådgiveruddannelserne med den generelle tilfredshed med
undervisningen. Således er kun 6% af de
studerende decideret utilfredse med undervisningen og ingen er meget utilfredse. Det
ser bedst ud for de studerende på den nye
studieordning, hvoraf 56 % er enten tilfredse
eller meget tilfredse, mod kun 45 % på den
gamle studieordning. Dette peger imod en
positiv udvikling, men efterlader stadig et
væsentligt rum til forbedring.
Ikke blot kvaliteten, men også mængden af
undervisning er væsentlig at have fokus på.
Det efterspørges at have bedre udnyttede
og flere undervisningstimer, fremfor f.eks.
gruppearbejde. En studerende udtrykker ønsket således: »længere undervisningsdage,
eller flere undervisningsdage, så vi får mere
undervisning, for vi føler ikke, at vi får meget undervisning.« Eller som en anden studerende siger: »..så går der 10-15 minutter med, at underviseren udleverer nogle
spørgsmål, og så mødes man måske de sidste tre kvarter og gennemgår det, og så kan
jeg godt have det sådan, at vi har en underviser nu her, og så kunne vi have fået de
spørgsmål i forvejen.« Det kommer desuden
frem under fokusgruppeinterviewet at flere
studerende oplever for meget selvstudie.
Tæt knyttet til dette er konsekvensen af aflyste timer. Nogle steder bliver erstatningsundervisningen presset sammen på for kort tid,
mens aflyst undervisning slet ikke erstattes
andre steder. En studerende fortæller bl.a. :
»f.eks. på 2. modul, hvor vores hovedvægt
var på samfundsvidenskab, der havde vi haft
én gang undervisning på det modul – resten
var aflyst.« En anden studerende udtaler at:
»i starten var det mere undtagelsen end reglen, at vi fik erstatningstimer. Der var uger,
hvor halvdelen af timerne var aflyste.«
I forhold til undervisernes forberedelse og
gennemførelse af undervisningen, er tilfredsheden væsentlig bedre på den nye studieordning. 56% oplever den som god på
den nye, mod 43 % på den gamle. Dog mener de studerende at kvaliteten af undervisningen svinger meget, afhængigt af underviseren. Bl.a. siger en studerende »Der er også
meget svingende forskel på vores undervisere. (…) Det er så blevet væsentligt bedre
efter 3. modul, men vi ved, at vi får de andre
igen på sigt«. Der bliver også kommenteret
på niveauet i undervisningen, som opleves
meget svingende. De studerende efterspørger at der bliver stillet højere faglige krav.
Ledelsens og administrationens tilrettelæggelse af undervisningen opleves kun som
god eller meget god af omkring en fjerdedel af de studerende. »Dårlig spredning af
undervisningsmængden - meget komprimeret.«, udtaler en studerende, under fokusgruppeinterviewet. Der gives udtryk for at
arbejdsmængden er meget varierende, og at
litteraturmængden og undervisningsintensiteten har tendens til at klumpe sig sammen
over kortere perioder, efterfulgt af længere
perioder med langt lavere arbejdspres. Dette
mener de studerende at man bør strukturere
bedre fra administrationens side. Der skimtes dog en større tilfredshed blandt de studerende på den nye studieordning, hvor 24%
af de adspurgte på den nye studieordning
finder tilrettelæggelsen god eller meget god,
imod kun 20% på den gamle studieordning.
I forhold til at modtage skemaer, studieplaner, litteraturlister og andre informationer
5
om undervisning giver de studerende udtryk
for, at de ikke har tid nok til at anskaffe bøger og at de har svært ved at planlægge deres
læsning, så de ikke kommer bagud. En studerende fortæller: »efter tre måneders som-
merferie, fik vi det kun tre dage før.« Der er
en helt tydelig forskel mellem den nye og den
gamle studieordning, idet væsentlig færre på
den nye studieordning, oplever at disse informationer kommer i decideret dårlig tid. Illustreret på nedenstående diagrammer:
Gammel studieordning
Følelsen af sammenhæng mellem den undervisning de studerende får og den opgivne
litteratur, har stor betydning for, om det føles meningsfuldt at forberede sig. Der er et
klart ønske om at der prioriteres hårdere i
læsestoffet, så man ikke skal læse det hele
overfladisk for at nå det, men har tid til at
fordybe sig. Det er væsentligt at litteraturlisterne kommer ud i god tid, så de studerende har mulighed for at nå at forberede
sig.
I meget god tid
3%
I meget dårlig tid
15%
I god tid
17%
I dårlig tid
33%
I nogenlunde tid
32%
Ny studieordning
I meget dårlig tid
I meget god tid
5%
5%
I dårlig tid
I god tid
21%
27%
De studerende giver udtryk for at kvalitet i
undervisningen for dem, er engagerede undervisere, som formår at afvikle praksisnær
undervisning. Det foreslås at der skal være
et praksiskrav for underviserne, for at sikre
denne kobling. Det foreslås også at gøre undervisningsformen mere dynamisk, således
at de studerende inddrages mere.
Engagement og forberedelse fra undervisers
side efterspørges også. En studerende udtaler: »Der er ingen tvivl om, at god undervisning er, hvis man har en fornemmelse af, at
underviseren er velforberedt«. Det bemærkes også at krav til de studerende giver mere
kvalitet i undervisningen, fremfor at der udvises hensyn til »laveste fællesnævner«.
I nogenlunde tid
42%
6
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
Praksiskobling
Med den nye studieordning er praksisstudiet
udgået, hvilket fordrer et øget fokus på løbende praksisinddragelse uddannelsen igennem. Undersøgelsen her viser bl.a., at netop
praksiskobling er det, som de studerende lærer meget af, hvorfor det er en klar ambition,
at især dette punkt styrkes markant. Det har
været en forventning, at praksiskoblingen
blev styrket med den nye studieordning, da
modulerne lægger mere op til dette. 3% af
de studerende på begge studieordninger
er meget utilfredse med praksiskoblingen,
mens der er færre på den nye studieordning,
som er utilfredse, med et fald på 7%. Dette
er positivt, men det er den samme andel på
begge studieordninger, som er tilfredse, eller
meget tilfredse, nemlig kun 40%.
Kvaliteten af praksiskobling opleves som meget afhængig af den enkelte praktiker og formerne for praksiskobling varierer i høj grad
fra uddannelsessted til uddannelsessted.
De studerende efterspørger mere praksiskobling og giver udtryk for at de får meget
læring ud af dette. Som en enkelt udtrykker det: »Når vi har været ude og besøge
praksis, det har givet os noget. Både ahaoplevelser og redskaber, som vi ikke havde
kendskab til. Der blev vi væsentlig klogere.
Det giver mening at komme ud og tale med
praksis. Man får mere forståelse for det.« Det
er netop praksis uddannelsen skal ruste de
studerende til at agere i, hvorfor forståelsen
meget gerne skal komme i løbet af uddannelsen. Som en anden studerende fortæller:
»Jeg har næsten ikke oplevet en praktiker,
der kom ud, og hvor jeg ikke følte, at jeg fik
noget ud af det.«
Desværre er der også en del der giver udtryk
for i spørgeskemaet, at niveauet i særligt
gæsteundervisningen er meget blandet, til
tider direkte dårligt.
gammel ordning
ny ordning
Meget utilfreds
Meget tilfreds
Meget utilfreds
Meget tilfreds
3%
7%
3%
4%
Utilfreds
15%
Utilfreds
22%
Tilfreds
Tilfreds
36%
33%
Nogenlunde tilfreds
35%
Nogenlunde tilfreds
42%
7
Ved fokusgruppeinterviewet gives der udtryk for at studieordningen i visse tilfælde er
en direkte hindring, i forhold til at inddrage
praksis i undervisningen. Dette fordi underviserne er bundet til en studieplan og således
ikke har frihed til at inddrage deres specifikke praksisnære viden: »Det er så ærgerligt,
at de ikke fokuserer på de kvaliteter, som underviserne har og lade dem tage styringen, i
stedet for at det er studieordningen, der styrer.« De studerende fremhæver det faktum
at socialrådgiveruddannelsen er en professionsuddannelse og at det ofte er konkrete
praktiske kompetencer, fremfor hovedvægt
på teori, der er behov for i den fremtidige
beskæftigelse. Med en studerendes ord, er
det således ikke så vigtigt »at vide noget om
mygdala og hvilke nervebaner, der er koblet
til hvad« , der efterspørges i stedet »generel
krisehåndtering og mere samtaleteknik. For
vi kommer til at møde folk, der er psykotiske.«
Gennemgående efterspørges mere praksiskobling. Dette bl.a. i form af mere praktik –
gerne kortere og med valgmuligheder, mere
frihed til at underviserne kan inddrage deres
praksiserfaringer, flere gæsteundervisere,
samt flere feltbesøg.
8
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
Eksamen
Et af de steder hvor den nye studieordning
adskiller sig markant fra den gamle, er eksamenshyppighed og –form, blandt andet med
13 eksaminer på den nye studieordning,
imod 5 eksaminer på den gamle. Det er derfor meget interessant at se på udviklingen på
dette punkt. Det var vores klare håb, at de
studerende på den nye studieordning, især
omkring dette spørgsmål, ville være væsentligt mere tilfredse end de studerende på den
gamle studieordning. Virkeligheden viser sig
desværre at være stik modsat. Således er 58
% af de studerende på den gamle studieordning generelt tilfredse, eller meget tilfredse
med eksaminerne på deres uddannelse,
imod 55% på den nye studieordning. Denne
udvikling er meget trist og skal vendes hurtigst muligt, idet læringspotentialet i eksaminerne ikke er i fokus og dermed ikke indfries.
Den mindre tilfredshed blandt de studerende på den nye studieordning kan have
rod i mange ting. Dog er der væsentlig færre
studerende på den nye studieordning der
har oplevet individuelle eksaminer end på
den gamle, (58% på den nye mod 86% på
den gamle) og kun 62% af de studerende på
den nye ordning har oplevet at gå til mundtlig eksamen, mod 96% på den gamle. Så
der kan være en sammenhæng mellem antalsmæssigt flere, gruppebaserede, skriftlige
eksaminer, og en lavere generel tilfredshed.
Tilrettelæggelsen af, og kravene til eksaminer, opleves mindre god af de studerende
på den nye studieordning, end af de studerende på den gamle studieordning. De
studerende giver udtryk for at der mangler
klare informationer, retningslinjer og krav
og det skaber forvirring og utryghed omkring eksamen. De studerende fortæller at
underviserne tolker kravene vidt forskelligt
og giver modstridende oplysninger omkring
eksamen, hvilket er kilde til stor frustration.
Til gengæld opleves sammenhængen mellem
undervisning, litteratur og eksamen bedre
af de studerende på den nye studieordning,
end af de studerende på den gamle studieordning, hvilket er forventeligt i forhold til at
hvert modul afsluttes af en eksamen, relateret direkte til det gennemgåede pensum.
Ved fokusgruppeinterviewet gør nogle af de
studerende opmærksom på, at det på deres
uddannelsessted kaldes modulafprøvninger,
fremfor eksamen. De studerende efterspørger mere feedback og vil gerne have karakterer, det er betydningsfuldt især for læringen,
men også for motivationen: »jeg kunne godt
tænke mig mere i forhold til tilbagemelding.
Vi følte på et tidspunkt, at havde de nu læst
hele vores opgave. Det var vi i tvivl om«. Der
gives udtryk for at bestået/ ikke-bestået opgaver ikke giver nok læring. Om den konkrete
eksamensafvikling fortæller en studerende:
»Vi kunne godt dumpe individuelt – det er
bestået eller ikke bestået. Vi får ikke af vide,
at du gjorde det godt fordi det og det. Det
er en samlet vurdering, men det er individuelt, om du består eller ej«. De studerende er
således til eksamen som gruppe og eventuel
feedback gives til gruppen, men den enkelte
studerende kan dumpe, uden medfølgende
forklaring.
De studerende fortæller at de lærer meget i
deres studiegrupper, men at kravene til dem
som studerende er for lave. Som en studerende udtrykker det: »Jeg falder fra, når niveauet bliver for lavt.« Det fortælles også, at
grupperne kompenserer for de mindre dygtige studerende: »i alle grupperne sidder der
9
nogle, som vi mener, burde have dumpet,
men gruppen har hjulpet dem igennem.«
Hele 40% af de studerende på den nye studieordning oplever tilbagemeldingen af eksaminer som dårlig eller meget dårlig. Andelen på den gamle studieordning med samme
oplevelse, udgøres af kun 18%.
I forhold til andre opgaver end eksamensopgaver giver de studerende udtryk for at der
gennemgående er mangel på feedback. De
giver udtryk for, at det muligvis bunder i at
underviserne ikke får løn for at vurdere de
studerendes opgaver.
Der kommenteres på at planlægning af disse
opgaver også bør være i fokus. Som en studerende udtrykker det: »Det er stressende
når vi får mange opgaver op til eller samtidig med moduleksamen.« Det efterspørges
at disse opgaver skrives ind i studieplanen,
således at arbejdspresset kan afbalanceres,
og de studerende har mulighed for at tilrettelægge deres tid. Der gives udtryk for at
læringspotentialet i disse opgaver ikke opfyldes, på grund af den manglende tilbagemelding, og de vil hellere have færre opgaver
med tilstrækkelig feedback. De studerende
giver samtidig udtryk for at de ønsker et højere forventningsniveau, da de så vil føle sig
mere motiverede, samt få en bedre læring
ud af opgaverne.
10
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
Evaluering
I forbindelse med implementeringen af den
nye studieordning, indførtes evaluering efter
hvert modul. Netop dette fokus burde medføre at de studerende på den nye studieordning i høj grad oplevede at blive lyttet til.
Virkeligheden er dog, at kun 8% af de studerende på den nye studieordning oplever
dette i høj eller meget høj grad. Hele 49% af
de studerende på den nye ordning oplever
slet ikke, eller i mindre grad at blive lyttet til,
hvorimod denne andel udgøres af 35% på
den gamle studieordning. Det vil altså sige
at der, på trods af et kraftigt styrket fokus på
dette område, er en væsentlig tilbagegang i
tilfredsheden.
en kastebold, og så opgiver du. Ingen ved,
hvem du skal snakke med.«. En anden studerende påpeger at selve det at processen
er så langsommelig, gør at de studerende
ikke føler sig lyttet til, da der går for lang tid
fra kritikken er givet, til forandringer opstår.
Det foreslås af en studerende at lave en forventningsafstemning med underviser i starten af modulet, udover blot en evaluering i
slutningen af forløbet.
Ved fokusgruppeinterviewet kommer det
frem at de studerende føler sig lyttet til af
underviserne, men at deres evalueringer ikke
medfører nogen ændringer. Således oplever
de at have de samme kritikpunkter om og
om igen, uden at der ledelsesmæssigt tages
skridt til at ændre på noget. Som en studerende udtrykker det: »Der er ikke noget
med, vi kan se, at I klager over det samme
hele tiden – nu gør vi noget ved det. Det
gør de ikke. De lapper hele tiden.« De studerende fortæller også at det kan opleves som
ustruktureret og inkonsekvent, når der først
bliver meldt nogle klare regler og retningslinjer ud, som derefter ændres på grund af
klager. Der gives udtryk for at evalueringerne
kun kommer studerende på senere årgange
til gode. Samtidig gives der udtryk for at beslutnings- og evalueringsprocesser foregår
på en meget bureaukratisk og uigennemskuelig måde. En studerende udtaler: »Jeg føler, at det er vildt bureaukratisk at komme
igennem systemet om noget, du vil ytre dig
om. Hvis du siger det til en underviser, siger
de »puha, det ved jeg ikke lige noget om,
prøv på kontoret«. Så føler du, at du bliver
11
Opsummering
og anbefalinger
Formålet med rapporten er at evaluere på
kvaliteten af socialrådgiveruddannelsen,
som følge af implementeringen af den nye
studieordning på. Vi har i løbet af rapporten afdækket nogle problemområder, der
fordrer indsats. Vi vil i det følgende opsummere nogle hovedtendenser indenfor de respektive fokusområder, og derefter pege på
nogle tiltag, der kan medvirke til at fremme
en positiv udvikling på socialrådgiveruddannelsen.
De studerende på den nye studieordning er
mere tilfredse med undervisningen end de
studerende på den gamle ordning. I og med
at kun lidt over halvdelen af de studerende
på den nye studieordning er tilfredse, efterlades væsentligt rum til forbedring.
De studerende efterspørger engagerede og
velforberedte undervisere, og SDS opfordrer
uddannelseslederne til at tilrettelægge rammerne for underviserne, således at de kan
leve op til dette ønske.
De studerende efterspørger mere undervisning, eller bedre udnyttelse af den undervisningstid de har. I SDS finder vi det væsentligt
at den undervisning der er sat på skemaet,
kun i meget lav grad bliver brugt til gruppearbejde eller lign. Dette for at udnytte den tid
der er en underviser til rådighed.
Der bliver efterspurgt erstatningsundervisning ved sygdom eller aflyste timer. Dette
finder SDS mere end rimeligt, idet det må
forventes at en videregående uddannelsesinstitution har kapacitet til at sikre at den
tilrettelagte, og dermed nødvendige, undervisning erstattes ved bortfald. Som udgangs-
12
punkt er timetallet i forvejen meget lavt på
flere uddannelsesteder, og antallet af undervisningstimer anses for at have nået smertegrænsen, uden aflyste timer. Det vil være
et fokuspunkt i SDS` fremtidige arbejde med
rapportens resultater.
Undervisningen opleves som svingende i
kvalitet og niveau, SDS foreslår at dette imødekommes ved at underviserne tilbydes et
kursus i formidling. I SDS mener vi desuden
at det delvis kan hænge sammen med uklare
krav til det faglige niveau. At det faglige niveau opleves for lavt af de studerende er
ikke tilfredsstillende. Det er i professionens
og de studerendes interesse, at uddannelsen ruster de studerende til et højt fagligt niveau, hvilket kun sikres ved at stille tydelige
krav til de studerende. Dels gennem undervisningen og dels igennem prøvningen af de
studerende ved eksaminer. SDS anerkender
at der i enhver implementeringsproces er en
overgangsfase. Dog mener vi at det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at de ansatte
undervisere på socialrådgiveruddannelsen er
i stand til at formidle kravene, så de studerende har ordentlige betingelser for at kunne
udføre deres studie optimalt.
Administrativ strukturering af uddannelsen
spiller en enorm rolle for det konkrete læringspotentiale. Hvis forberedelse, gruppearbejde, opgaveskrivning og deltagelse i
undervisning klumper sig sammen, samtidig
med at de studerende ikke får mulighed for
at erhverve deres bøger i tide, går et enormt
læringspotentiale tabt. Rammerne skal altid understøtte maksimal læring, hvilket vi i
SDS til stadighed vil arbejde for. SDS har en
forhåbning om, at de administrative udfor-
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
dringer som rapporten tydeligt belyser, er et
emne som uddannelsesledere vil tage meget
alvorligt. I SDS mener vi at det er forventeligt
at en videregående uddannelse kan planlægge studiet på en måde, som er til gavn
for de studerende og som foregår i respekt,
for de studerendes planlægning af deres
studieliv.
SDS foreslår i øvrigt at uddannelsesledere
og undervisere lader sig inspirere af hvordan
man på Socialrådgiveruddannelsen i København helt har opløst de gamle fagområder,
samt ny- og gennemtænkt de nye kerneområder. De studerende ønsker at undervisningen i højere grad relaterer sig til socialt arbejde i praksis.
SDS ser overgangen fra fagområder til kerneområder, som en mulighed for en positiv forandring. Socialt arbejde går fra at være et af
fire fagområder til at være en integreret del
af de seks kerneområder. Det gør det muligt
at relatere al undervisning til den specifikke
viden og de specifikke færdigheder i socialt
arbejde.
I forhold til praksiskobling er den generelle
tendens, at de studerende ønsker meget
mere af det. SDS mener at uddannelserne
bør forsøge at udnytte den eksisterende forbindelse til praktikvejledere og dimittender,
til at øge omfanget af relevant gæsteundervisning fra praksis. Samtidig bør hyppigt anvendte gæsteundervisere fra praksis tilbydes
et kursus i formidling. Dansk Socialrådgiverforening skal i samarbejde med SDS arbejde
på at sammensætte et korps af praktikere,
som kan stå til rådighed som gæsteundervisere, med udgangspunkt i faggrupperne.
Ledelsen på socialrådgiveruddannelserne
skal i højere grad prioritere samarbejdet med
praksis, om tilrettelæggelse af fletbesøg.
SDS opfordrer desuden til at uddannelseslederne lader sig inspirere af Socialrådgiveruddannelsen i Århus, hvor de studerende på 2.
modul besøger de studerende på 7. modul i
deres praktik.
Der er med den nye studieordning indført
markant flere eksaminer. De studerende på
den nye studieordning oplever i høj grad
deres eksaminer som utilfredsstillende. SDS
finder det helt uacceptabelt at afvikle en
gruppeeksamen, hvor en enkelt studerende
kan dumpe, uden en medfølgende individuel
feedback. I SDS ser vi eksamen, og andre
opgaver, som en mulighed for, at de studerende løbende kan kende til deres faglige
styrker og svagheder, relateret til både studiet og professionen. For at indfri denne mulighed bør eksaminerne tilrettelægges med
udgangspunkt i et læringsaspekt. En grundig
og konstruktiv tilbagemelding er altafgørende for, at opfylde eksaminernes og andre
opgavers læringspotentiale. Risikoen ved at
gennemføre eksaminer og andre opgaver
uden at give en ordentlig feedback er, at de
studerende bliver demotiverede, finder prøven meningsløs, ikke ved om de har gjort det
rigtigt eller forkert, og i sidste ende får meget lidt ud af at have udført opgaven. Ledelsen bør derfor i højere grad prioritere midler
til tilbagemelding. SDS opfordrer desuden
til at uddannelsesledere lader sig inspirere
af hinanden i forhold til eksamensformer.
Således at de eksamensformer, som på et
uddannelsessted bliver evalueret positivt af
de studerende, kan medvirke til mere lærerige eksamener på andre uddannelsessteder.
Helt konkret bør eksamensformerne på modul 3, 4 og 5, fordre læring af faglige kompetencer, der gør de studerende i stand til at
løse opgaver indenfor områderne, børn og
familie, beskæftigelse og udsatte voksne. På
modul 1, 2 og 6 bør eksamensformerne fordre læring af studiekompetencer, der klæder
dem på til at udarbejde et bachelorprojekt.
En væsentlig bestanddel af opbygningen og
vedligeholdelsen af en uddannelse af høj
kvalitet, er at der bliver lyttet til modtagerne.
13
Det er modtagerne - de studerende, der
skal bruge de kompetencer og færdigheder
de erhverver sig, både i løbet af uddannelsen og efter uddannelsen. De studerendes
oplevelse af at blive lyttet til, er et vigtigt
fokusområde for SDS i denne implementeringsmåling, da dette punkt anses som en
klar forudsætning for at de studerende kan
modtage en socialrådgiveruddannelse af høj
kvalitet. Det er derfor ganske beskæmmende
at de studerende på den nye studieordning,
på trods af at hvert modul afsluttes med en
evaluering, føler sig endnu mindre hørt, end
de studerende på den gamle studieordning.
At de studerende på de enkelte moduler
oplever at løbe ind i de samme problemer
igen og igen, på trods af at de har gjort opmærksom på problemet, virker ganske enkelt
demotiverende, også for en konstruktiv dialog de studerende og ledelsen imellem. Det
er muligt at der er uklare forventninger til
præcis hvad evalueringerne bør medføre, og
for hvem. SDS opfordrer til at man tilstræber en mere klar definition af formålet med
evalueringerne og formidler dette til de studerende. SDS opfordrer ligeledes at man har
fokus på at løse problemer fremadrette, således at de studerende på de første årgange
af den nye studieordning ikke føler sig som
»prøvekaniner« for senere årgange.
Vi ønsker alle en socialrådgiveruddannelse
af høj kvalitet. Så hvordan er status, er det
godt nok? Nej. I SDS er målsætningen at alle
studerende tager en uddannelse de er tilfredse med. Det er der vi skal hen, ved fælles
hjælp!
Det kommenteres af flere i spørgeskemaundersøgelsen, at der ikke bliver lyttet til de
studerende på den gamle studieordning, at
de oplever at de bare skal »køres igennem«
og at al fokus er på de studerende på den
nye studieordning. Dette finder SDS naturligvis meget uheldigt, da alle studerendes uddannelse er lige vigtig, uanset studieordning.
Dette er en pointe der bør huskes ved fremtidige implementeringer af større ændringer i
studieordning eller studiets opbygning.
14
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT
15
16
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende | RAPPORT