kontakt 2/2013 1 Kontakt – Februar 2013 – 41. Årgang HERNING SVÆVEFLYVEKLUB Skinderholmvej 7, 7400 Herning. Telefon 9714 1703 www.herningsvaeveflyveklub.dk Bestyrelsens emailadresser: http://herningsvaeveflyveklub.dk/bestyrelse.shtml Formand Klubblad, hjemmeside, administration og juniorudvalg Anders Husted Madsen Varbergvej 6, 8600 Silkeborg 2328 9211 Kasserer, kantine og medlemsadministration Helmuth Egsgaard Anne-Maries Vej 11B, Lind, 7400 Herning 2043 4171 Øvrige Bestyrelse Næstformand, PR, resultatformidling, ansv. nye S-piloter, festudvalg Kennet Nielsen Sdr. Mallevej 19, 6800 Varde 2512 9082 Flyvechef, rep. i S/I Herning Flyveplads Per Kragsø Leharsvej 7, 7500 Holstebro 2 7238 8656 Sekretær, stræk- konkurrence- og kunstflyvning Brian U. Lassen Møllegade 39 st., 7400 Herning 4026 3432 Plads, bygninger og camping Steen L. Andersen Nybovej 17, 7400 Herning 2289 4907 Materieludvalg, TMG Nick Skødt Hansen 2947 4671 Viborgvej 11, 7470 Karup J. Redaktør Ole Korsholm 2099 7400 [email protected] Tryk Roelsgaard Kopi & Print 9722 2055 [email protected] Distribution Svend K. jensen 6024 5922 [email protected] kontakt 2/2013 Nu nærmer sæsonstart sig for alvor!!! Endelig er der ved at være lys for enden af den lange, depressive vintertunnel, og vi skal ud at se om vingerne stadig kan bære. Det kan de jo nok – mange ihærdige timer er lagt i værkstedet, og derfor er alle fly klar til sæsonstart. De skal dog lige samles og det foregår i den første weekend i marts. Det vil være rart, hvis alle fly kunne være samlede og klar, så mød op næste weekend. Foto: Jørgen Eriksen Vi har fået overstået klubbens og centerets generalforsamlinger. Begge blev afholdt i en god tone. På klubbens generalforsamling var der mange rigtigt gode indlæg og diskussioner, og det hele blev holdt i en god og konstruktiv tone, som tegner godt for den kommende sæson. Som det også fremgik på generalforsamlingen bliver temaet for den kommende sæson rekruttering og fastholdelse. Det er vigtigt, at vi i alt hvad vi foretager os har dette i baghovedet. Den 20. februar afholdt vi klubaften. Lad os slå det fast med det samme. Det var en fantastisk god aften, hvor vi startede med fællesspisning. Ca. 22 klubmedlemmer var mødt op. Undertegnede sekunderet af Helmuth Egsgaard og tidligere formand, Bent Kristensen, stod for det kulinariske indslag, mens vores gode klubkammerat Arne Boye-Møller stod for et utroligt spændende foredrag om sin deltagelse i VM i Texas. Udover gode flyvninger var det også et VM, hvor der blev knyttet nye venskaber. Jeg tror, at alle som var tilstede er blevet fortsættes... Forsidebilledet: Der er lidt farver på, når der åbnes op for vores TMG! Jørgen og Nick arbejder hårdt med ”ZS”... Foto: Ole Korsholm, G1X kontakt 2/2013 3 inspireret til, at sæsonen 2013 bliver en sæson, hvor vi vil ud at flyve mere end sidste år, længere end sidste år og forhåbentligt også hurtigere end sidste år. Mht. spisningen som var med en beskeden egenbetaling, så er det bestemt ikke sidste gang, at vi prøver noget sådant. En ting, vi forsøger at skubbe i gang, er brugen af vores klubtræner. Bjarne Sørensen har mange gode tanker og erfaringer, han vil øse af til begynderstrækpiloten eller den knapt så erfarne strækpilot. Der har desværre ikke været så stor tilslutning til de tre aftener, han har arrangeret i marts, så vi har besluttet at vente til april med at gå i gang med den teoretiske del af stræktræningen i klubben. Men meld jer til – det vil ganske enkelt være rigtigt givende for mange af jer og gavne jeres flyvning i lang tid fremover. For at komme godt i gang med den nye sæson 2013, så skal PFT være på plads. PFT aften afholdes onsdag den 6. marts. Det vil være godt at forberede sig hjemmefra og så komme til PFT aftenen og få en god snak om regler og flysik. Endelig slipper man for selv at skulle lave en fuld skriftlig besvarelse i forbindelse med den praktiske del af PFT, hvis man har fået klaret den teoretiske del allerede inden sæsonen starter. Til sidst lige et lille surt opstød. I kantinen har der været en desværre lidt dårlig økonomi grundet, folk ikke husker at få skrevet i kantinebogen. Fremover bliver kantinebogen i et andet format. Der vil ikke længere være personlige kantinesider, men en fortløbende liste, hvor man skriver ind, hvad man har købt. På den måde er det lidt mere synligt, hvad der har været af omsætning den enkelte dag, og man kan jo så også få sine klubkammerater til at huske at skrive et evt. kantinekøb på, hvis man selv har glemt det. Trods dette lille, lidt negative pip til sidst, kan vi ikke løbe fra det. Sæsonen nærmer sig, og vi skal snart ud at flyve, have en masse gode timer på pladsen og i luften. Glæd jer!!! Husk derfor kryds i kalenderen den 9. marts klokken 1000 – det er der det sker!!!! Anders Husted Madsen PFT-aften PFT aften onsdag den 6. marts kl. 19.00 Skinderholm. Husk, at dit PFT for svævefly både består af en teoretisk del og en praktisk flyvning. Jeg forventer, at have nyt omkring de nye certifikatregler, som træder i kraft pr. 8. april 2013. Men udgangspunktet er stadig, at dine nuværende rettigheder til at flyve svævefly, overføres uændret. Per Kragsø 4 kontakt 2/2013 Smånyt Klubaften... Den 20. februar var der klubaften. En superhyggelig aften, som indledtes med fællesspisning. Ca. 22 klubmedlemmer var mødt op. Formanden, kasseren og tidligere formand, Bent Kristensen, stod for det kulinariske indslag. Hovedattraktionen var Arne Boye-Møllers utroligt interessante og spændende foredrag om sin deltagelse i VM i Texas. Udover gode flyvninger var det også et VM, hvor der blev knyttet nye venskaber. Alt i alt en stor inspiration for alle de fremmødte!:) Foto: Kenneth Petersen Foto: Ole Korsholm - G1X Ny dame... Onsdag i uge 8 flyttede en ny dame ind på Skinderholm! Hun ejes af Christin Nielsen & Kenneth Petersen. Det drejer sig om en selvstartende DG-808C Competition! Tag godt imod hende... kontakt 2/2013 5 Smånyt... fortsat... Foto: Ole Korsholm - G1X Snoren... Det er ikke altid let at flyve rent - heller ikke i ”ZA”... Kenneth har endeligt fundet en ny metode til at få snoren rettet ind på..!;) Dyser... Ja, S-teoristerne sveder jo nok en del over teorien for tiden... Jeg fandt forleden en gammel ting fra et tidligere klubblad, der forklarer lidt om dyser! Stadig ret lærerigt!:D 6 kontakt 2/2013 Kaffen... Nogen i klubben må være kaffekendere og stærkt utilfredse med vores kaffebønners kvalitet! Måske finder de bønnerne for svage - eller også er de bare meget mere til ekspresso af den virkelig seje slags! Efter et døgns nedkogning på kaffemaskinen, er substansen nærmest at sammenligne med tjære, og behøver kun lige en sjat vand og en opvarmning i mikroen - så er den hjemme!;) Husk, at slukke for kaffemaskinen, når du forlader klubhuset! Strækflyvningsteori Der inviteres hermed til grundlæggende strækteori. Det afholdes over tre aftener, hvor vi vil gennemgå emner som termikflyvning, opgavetyper, start- og vendepunktregler, termikliga, brug af LX GPS Instrumenter, SeeYou opgaveplanlægning og analyse og selvfølgelig sikkerhed. Der bliver fulgt op med individuel praktisk træning i løbet af sæson 2013, hvilket vi planlægger på teoriaftenerne. Datoerne for teoriaftenerne er 27/2 ? 13/3 og 20/3. Tilmelding må meget gerne ske til Bjarne Sørensen på email [email protected]. Tilmeldingen er ikke bindende, men blot af hensyn til forberedelse af materiale m.v. Bjarne Sørensen kontakt 2/2013 7 Indbydelse til sæsonstart 2013 Så er vi så heldige at sæsonstarten igen nærmer sig. Lørdag den 9. marts Program for dagen: 1000: Vindposehejsning 1015: Morgenkaffe og rundstykker i klubhuset. 1100: Flyvning – vejret tillader det jo. Alt andet er utænkeligt. 1800: Sidste start på første flyvedag - sæsonen er i gang! Velmødt til sæsonstart 2013! 8 kontakt 2/2013 kontakt 2/2013 9 Junior Forårslejr 2013 Hej alle juniorer! Jeg håber, I alle sammen har haft en god jul og et godt nytår. Snart skal vi have urene en time frem fra vintertid til sommertid, det betyder lysere tider og Cumulusskyer på himlen. Der er sikkert mange af jer som i vinterens løb er gået i gang med at planlægge flyvningerne for den kommende svæveflyvesæson. Derfor vil det være oplagt at holde et ungdomsarrangement, hvor vi sammen kan starte en forhåbentlig god sæson. Hvis I ikke ved det, så er der efterhånden en del unge mennesker i dansk svæveflyvning fordelt rundt omkring i landet. Selv om vi kommer fra forskellige svæveflyveklubber, skal det ikke være nogen hindring for os, at dele vores fælles interesse for svæveflyvningen med andre unge! Vi skal sammen skabe en god stemning og sammenhold, så det bliver ved med at være sjovt at svæveflyve i Danmark. Derfor afholdes der Junior Forårslejr for alle juniorer i Påsken den 27/3 – 1/4. Under forårslejreren vil det være muligt at flyve selv, eller få nogle skolestarter efter behov. For at få alle juniorer med, vil der være mulighed for ekstra skoling, f.eks. PFT eller spindøvelser osv. Der er instruktører som har stillet sig til rådighed for os under hele lejren. Puchacz’en er booket til dette formål. Alle unionens hytter er booket, så der er mulighed for at overnatte på Arnborg, men for egen regning. Der er lavet et spændende program for alle dage, så det vil være umuligt at kede sig. Ved dårligt vejr bliver der lavet en plan B, men det bliver super flyvevejr alle dage..! (Se programmet på HSvK’s hjemmeside!;) Tilmeldingen skal ske ved at sende mig en mail på [email protected] I mailen skriver I: Hvem I er, klubbens navn, status (elev eller S-pilot), medbragt fly og jeres flyvechefs accept til, at I må flyve på Arnborg. DSvU breddeudvalg yder et tilskud til lejren. Derfor er prisen 525 kr. Dette inkluderer mad + stor påskemiddag samt Puchacz’en. Dette beløb skal sættes ind på denne konto: 2210-5980100709. Husk at skrive jeres navn, når I indbetaler beløbet. Tilmeldingen er bindende og skal senest ske fredag den 8.marts kl. 24. Juniorlejren gennemføres ved minimum 10 deltagere. Håber vi ses! :) Med venlig hilsen Jeanette Bjerg Hansen 10 kontakt 2/2013 Mentaltræning - til brug for strækflyvning Målgruppen er den nyuddannede S-pilot eller dig som lige er kommet i gang med strækflyvning. Dette kursus er et supplement til klubtrænerens grundteori indenfor strækflyvning. Tidspunkt : 17. april i klubhuset, Skinderholm fra kl. 19.00 til kl. 22.00. Alternativt den 2. maj – samme sted. Undervisere Brian Lassen og Per Kragsø. Allerførst er det vigtigt, at du bruger klubtrænerens tilbud om kursus inden for strækflyvning – det giver nødvendige og gode forkundskaber. I forbindelse med svæveflyveuddannelsen har der været fokus på, hvad der gør en pilot til strækpilot, og hvad der hindrer en pilot i at flyve stræk. Og her kommer det mentale også ind i billedet. Reelt skaber du måske dine egne forhindringer, og det er her, vi vil prøve at komme med et indspark. Konkret vil vi berøre følgende – og det er kun én aften: 1. Hvornår og hvordan tænker du – omsæt højde til distance? 2. De mentale faldgrupper for nyuddannede piloter – før første strækflyvning. 3. Brug af coaching til selvlæring. Du skal ikke forberede dig til dette kursus – men kravet er, at skal I tilmelde jer 2 og 2 – dog maksimum 10 på holdet. Altså, find en makker – gerne en på samme flyvemæssige niveau som dig selv. Formålet er, at I skal coache hinanden – ikke kun denne aften – men gerne resten af sæsonen. Vi håber, at mindst 6 af jer er med på ideen. Tilmeld dig snarest pr. mail til Brian Lassen eller Per Kragsø. Har du spørgsmål til kursusindhold mv., så kontakt Per Kragsø. kontakt 2/2013 11 Nye bestemmelser – for flyvning i Billund TMA 5. april 2012 trådte det nye luftrum Billund TMA i kraft med de tilhørende svæveflyveområder. De første dage med det nye luftrum var i påskedagene. Der var fremragende svæveflyvevejr med skybaser op mod 2.000m, så der blev god brug for at benytte prioriteten til områderne, og Billund ATC åbnede rask væk områder op til FL 70, altså over vores prioritetshøjde FL50/FL60. Svæveflyvevejret sæson 2012 vil ikke gå over i historien som exceptionelt, men områderne har i sæsonens løb været flittigt brugt. Der har været gode episoder med velvillige og dygtige flyveledere, og der har været problemer i enkelte situationer. Undervejs har der været en god kontakt mellem DSvU og Naviair for at få glattet uenigheder ud og få belyst de uheldige tilfælde. I oktober 2012 blev der afholdt et evalueringsmøde mellem Trafikstyrelsen og KDA, og på et møde en uge senere i Naviair, skulle KDA og Naviair drøfte forslag til ændringer for 2013. Naviair fremlagde en overbevisende begrundelse for at få frigjort luftrum nord for centerlinjen til bane 09, og KDA godkendte senere en afhjælpning af problemet i form af en opdeling af område Tarm i nord og syd. På mødet fremkom Naviair desværre med et lidet begrundet krav om nedlæggelse af det svæveflyveområde, der er et overlap mellem Tragt Syd og område Gesten. Efter intens udveksling af e-mails i november og december besluttede Trafikstyrelsen, fortsat uden anden begrundelse fra Naviair end at området var til besvær, at nedlægge overlappet og dermed reducere område Gesten. KDA har så skarpt som muligt formuleret, henset til at vi er stærkt afhængige af, at vi ikke har en modspiller i Billund ATC men en medspiller, at vi nu anser områderne for etableret, og at vi ikke forventer eller kan acceptere nye krav om indskrænkninger af svæveflyvernes rettigheder til luftrummet. For sæson 2013 er der således følgende ændringer: - Overlap G5/G10 nedlægges. - Område Tarm deles i Tarm Nord og Tarm Syd. Linjen går øst-vest gennem det hhv. østlige og vestlige punkt af område Tarm. Der er fortsat prioritet til FL 50 i begge områder, men det er meningen, at Tarm Syd kun åbnes individuelt. - Vestjysk (Bolhede) får enkelte ændringer i samarbejdsaftalen vedrørende områderne Bolhede. Klubben har været med til koordineringsmødet med Naviair, og klubben har selv fremsat sine synspunkter og ønsker. - Område Hammer kan anvendes af konkurrenceledelser, dvs. åbnes som Tragt Nord efter aftale. - Der skal i højere grad anvendes tidsperioder for åbning af områder med prioritet ud fra vejrudsigt og forventet aktivitet. 12 kontakt 2/2013 - Det normale vil dog fortsat være, at de ydre svæveflyveområder åbnes til kl. 18. - Den midlertidige dispensation fra transponderkravet i T1 gældende for 2012 blev ikke forlænget til 2013. Koordinaterne for områderne vil blive publiceret i VFR-guiden. Af udestående spørgsmål kan nævnes: - Oprettelse af en speciel VFR approach frekvens for at undgå den mætning, vi har oplevet på Billund Approach. - Etablering af transponder procedurer/faste koder både for T1 men i mere presserende grad for Vestjysk Svæveflyveklubs brug af T2. Disse udestående spørgsmål arbejdes der stadig med. /Jan Schmeltz Pedersen, Luftrumsudvalget kontakt 2/2013 13 Spilvagt Marts: Lørdag den 9. Søndag den 10. Lørdag den 16. Søndag den 17. Lørdag den 23. Søndag den 24. Torsdag den 28. Fredag den 29. Lørdag den30. Søndag den 31. : : : : : : : : : : Henning Henriksen, Thomas Laugesen, Arne Baunsgaard. Leo Lassen, Jens C. Laursen, Troels Skærlund Jens C. Laursen, Mogens Hoelgaard, Kristian Dalsgaard. Christin Nielsen, Leo Lassen, Kristian Dalsgaard. Simon Madsen, Thomas Grove, Mogens Hoelgaard. Peter F. Jensen, Knud Møller, Jacob B. Nikolaisen. Børge S. Johansen, Finn Mielec, Martin Lassen. Troels Skærlund, Helmuth E. Nielsen, Jørgen Jensen. Jeppe Sørensen, , Mogens Jensen, Kenneth Petersen. Bjarne Sørensen, Jørn H. Larsen, Nick S. Hansen. April: Mandag den 1. Lørdag den 6. Søndag den 7. Lørdag den 13. Søndag den 14. Lørdag den 20. Søndag den21. Fredag den 26. Lørdag den 27. Søndag den 28. : : : : : : : : : : Mark Andersen, Changiz Farrahi, Henrik Ahn. Christian Lynbech, Thomas Grove, Martin Lassen. Jens O. Mølgaard, Allan Larsen, Kennet Nielsen. Jan Korsager, Knud Møller, Kenneth Petersen. Simon Madsen, , Ejvind Skovbjerg, Jens O. Mølgaard. Asger Kjær, Henning G. Christensen, Jeppe Kirk. Jens O. Mølgaard, Mark Andersen, Niels Hansen. Steen L. Andersen, Hans J. Pedersen, Troels Skærlund. Kristian Dalsgaard, Morten Fyrstenborg, Niels F. Clausen. Henry Kristensen, Orla Christensen, Christoffer Skovbjerg. Maj: Lørdag den 4. Søndag den 5. Torsdag den 9. Lørdag den 11. Søndag den 12. Lørdag den 18. Søndag den 19. Mandag den 20. Lørdag den 25. Søndag den 26. : : : : : : : : : : Christin Nielsen, Jan Korsager, Jens C. Laursen. Kenneth Petersen, Peter F. Jensen, Allan Larsen. Poul E. Olsen, Børge S. Johansen, Changiz Farrahi. Michael Jensen, Arne B. Pedersen, Svend K. Jensen. Jeppe Kirk, Christoffer Skovbjerg, Claus Jensen. Mogens Jensen, Nick S. Hansen, Orla L. Christensen. Jørgen Jensen, Jeppe Sørensen, Finn Mielec. Poul E. Olesen, Jacob B. Nikolaisen, Jørgen V. Hovgaard. Mogens B. Rasmussen, Bjarne Sørensen, Henrik Ahn. Helmuth E. Nielsen, Jørn H. Larsen, Martin Lassen. 14 kontakt 2/2013 Brian Uhre Lassen kontakt 2/2013 15 Spring Cup 2012 – En beretning fra sidste års Spring Cup... Tilmeldingen til Spring Cup, klasse 1 blev postet tilbage i februar, og pludselig var det alvor. Vi sad nu nogle og tyve konkurencedeltagere, samt elever og instruktør til morgenbriefing søndag den 22. april 2012. Vejret var nogenlunde og skulle vise sig at blive det bedste, som de følgende konkurrencedage kunne byde på! Dag 1 – søndag den 22. april 2012 Opgave i klasse 1: Skinderholm - Mattrup - Hammel - Hammershøj Kirke - Laasby - Skinderholm - en polygon med 4 vendepunkter på 200,9 km. Opgave i klasse A: Skinderholm - Brædstrup Kirke - Frisenborg - Silkeborg Jernbanestation - Skinderholm - ligeledes en polygon, men kun med 3 vendepunklter og 135,9 km lang. Foto: Brian U. Lassen Da jeg ikke selv fløj med i klasse A, vil jeg kun kort nævne, at én pilot fuldførte og 6 måtte udelande. I klasse 1 havde jeg så fornøjelsen af at spise kirsebær med de tunge drenge, og hvilken mundfuld det skulle blive. Timingen var simpelthen perfekt! 3 minutter før starten gik, var motoren afprøvet, og startlinien blev krydset få minutter efter, at startskudet var gået. “ZA” spurtede derudad, og snart var der kun et svagt ekko fra de andre deltagere at høre på radioen. Mattrup blev suverænt rundet, men en skygge nærmede sig hurtigt bagfra. Det skulle vise sig at være Mogens i “MO” tæt fulgt af Jan i “I” (Ventus 2cxT og Ventus 2cT), så nu var vi en lille gruppe, der kunne hjælpe hinanden på det næste lange ben mod nord. 16 kontakt 2/2013 Hammel og Hammershøj Kirke blev rundet, men så begyndte det desværre at gå galt for mig, og højden svandt meter for meter mod Laasby. Godt og vel halvvejs måtte jeg med sved på panden erkende, at køerne på marken nedenunder havde fået ben, og boblen jeg lå og kæmpede rundt i, ville ikke rigtigt bringe mig op, så motoren måtte ud. I 500 meter havde jeg fat igen, så ind med klaveret. For mit vedkommende var det en udelanding, men for sportens skyld fortsatte jeg mod sidste vendepunkt. Laasby blev lidt senere rundet, men hjemturen så noget broget ud, idet en stor regnbyge var i gang med at slukke termikken fra sydvest for Chr. Hede mod Herning. Jeg fik dog tanket nok højde over Silkeborg til et sikkert slutglid med ekstra reserve, og holdt kurs mod den sydlige del af regnbygen, som blev krydset lidt sydøst for Ikast. Jeg kom igennem, men blev temmelig våd, og havde lige akkurat højde nok til en lang finale til bane 27 græs. I klasse 1 var der 2 der gennemførte - resten, inkl. mig selv, måtte ”udelande”. Dag 2 – mandag den 23. april 2012 Opgave i klasse 1: Skinderholm - Vester Ejstrup - Holstebro Vandkraftværk - Vildbjerg Skinderholm. En polygon med 3 vendepunkter og 101,1 km. Opgave i klasse A: Samme som ovenstående... Denne dag skulle klasse A starte først, efterfulgt af klasse 1. “MO” tæt fulgt af “2A” stak af som de første, og over radion kunne vi andre høre, at “MO” igen havde kanon bobler på kanten af regnfronten, der støt og langsomt trak op over landet fra sydvest. “MO” meldte ligeledes, at han havde vendt Vestre Ejstrup i tørvejr, men at regnen var tæt på. Da jeg 10 minutter senere kom derned, var der ikke skyggen tilbage af 3 meter-bobler, og det regnede allerede over vendepunktet. Ca. 6 km før vendepunktet lå jeg i godt og vel 850 meter, men da jeg rundede Vester Ejstrup var jeg MEGET våd og højden kun 550 meter og sigten minimal. Jeg skyndte mig at sætte kursen mod nord, og kom ud af regnen i lav højde, men just tidsnok til at få motoren ud og komme op i sikker højde igen. Jeg måtte have motoren i gang 3 gange, inden jeg var så langt mod nord, at termikken kunne bære mig hjem. Imens jeg lå og fiskede nord for Vester Ejstrup, så jeg Jan Hald flakse rundt i “I”, ligeledes fortvivlet søgende efter den bortgangne termik. Senere skulle det vise sig, at Jan måtte bruge motoren 2 gange for at komme væk fra dette helvede. Dagen kan vist roligt betegnes som DM i udelanding, og hvis jeg husker korrekt, var det kun MO som gennemførte dagens opgave. I klasse A var der desværre ingen, som kom igennem. Dag 3 – tirsdag den 24. april 2012 Konkurencen blev aflyst grundet lav skybase – der skulle dog komme en kortvarig opklaring om eftermiddagen, men ikke tidsnok til at få feltet i luften og flyve en opgave. For mit vedkommende gav det mulighed for trekvart times solo-hyggeflyvning i lokalområdet i “VK”. kontakt 2/2013 17 Dag 4 – onsdag den 25. april 2012 Opgave i klasse 1: Skinderholm - Kibæk - Brædstrup Flyveplads - Them - Skinderholm. En polygon med 3 vendepunkter og 122,4 km. Opgave i klasse A ????????? Endelig konkurencevejr igen, og klasse 1 skulle starte først. Jeg var nummer 3 i køen efterfulgt af “MO”. Indtil starten skulle gå besluttede Mogens og undertegnede at slå ventetetiden ihjel med en flyvetur til første vendepunkt i Kibæk. På turen hjemover kom den reddende boble over Boxen i Herning, men på den forlængede centerline vest for bane 09 græs, var jeg på den igen, og for anden gang denne dag, lignede det unægtelig begyndelsen til en udelanding! Jeg fik mig dog langsomt kæmpet op, imens de første drog afsted på opgaven. Snart var jeg i 900 meter og kunne tærskle ud på opgaven. Jeg fik vendt Kibæk, som var dækket af en CB lignende tingeste, hvor bunden lå i 400 meter med regn. Det var dog muligt at flyve rundt om skyen og samtidig se små cumulustotter nedenunder, et ellers uvant syn, da totterne plejer at være over os! På benet mod Brædstrup Flyveplads, nærmere sagt lidt efter Arnborg, meldte ”MO” skrattende, at vejret ved Brædstrup så noget trist ud med regn. Jeg ved ikke, om det var denne melding, eller mit store indtag af kaffe et par timer forinden, men pludselig begyndte blæren at lade høre fra sig! Mine nyindkøbte uridomer med tilhørende slange og pose lå selvfølgelig i hytten på Skinderholm, så jeg måtte ty til ”nødposen” en såkaldt ”Travel John”. Da jeg endelig fik den rullet ud, lignede den mere et elefantkondom end en tissepose!:/ Jeg ved ikke, hvordan modernatur har udrustet andre svæveflyvere, men min kan ikke nå posen! Om det så skyldes, at den kan se højdemåleren eller det var den urolige flyvning, der fik den til at krympe sammen, kan jeg ikke sige; men det lykkedes mig dog at få ca. 1/10 urin i posen, som jeg for øvrigt havde vendt forkert! Resten i bukserne! Endelig lettet for adskillige liter, kunne flyvningen fortsætte. Ved Bryrup var højden brugt, og “AC” (Peter Fischer i Discus 2cT) og undertegnede, brugte så den næste halve time på at betragte Bryrup by og omegn fra ”kobens højde”. Da vi igen var kommet sikkert op, kunne vi fortsætte mod Brædstrup Flyveplads, som snart blev rundet. Imens røbede radioen igen, at der blev udelandet på Hammer samt en anden nærliggende privat grass-strip. Jeg fik vendt Brædstrup Flyveplads og tanket lidt højde syd for denne, hvorefter kursen blev sat mod næste vendepunkt Them. Den store grusgrav vest for Vængsø gav ikke det forventede løft, men over Them by lykkedes det at få højde nok på til slutglidet mod Skinderholm. De her slutglid giver mig stadig kriller i maven, og jeg synker altid en ekstra gang, når jeg passerer Ikast i 450-500 meter og beder samtidig til, at computeren har regnet rigtig. Jeg synes godtnok det er lavt, og der er stadig langt hjem. Det bliver ikke bedre efterhånden som pladsen kommer tættere på og højden mindsket drastisk - ganske ubevist checker højre hånd, at brændstofventilen er åben, imens venstre hånd søger mod motorbetjeningen!;) Jeg kom hjem som nummer 5 den dag, og det gjorde ganske godt at få et bad og få tørt tøj på. Jeg er sikker på, at “ZA” og mine medejere satte pris den efterfølgende grundige 18 kontakt 2/2013 rengøring af cockpittet og siddemåtten! Såvidt huskes var der ingen i klasse A som gennemførte. Dag 5 – torsdag den 26. april 2012 Konkurencedagen blev aflyst pga. regn. Dag 6 – fredag den 27. april 2012 Konkurencedagen blev aflyst grundet lav skybase og kraftig vind (stødende op til 28-30 knob). Det v a r muligt at flyve den dag, og det blev modigt bevist af vores gæve A-norm elever, m e n vi andre, erfarne, frygtede en eventuel udelanding i det turbulente vejr. “MO” og “AB” valgte dog at starte, men der måtte adskillige forsøg til, inden de kunne fuldføre dagens opgave, så jeg vil mene, at vi andre tog den rigtige beslutning ved at blive på jorden. Dag 7 – lørdag den 28. april 2012 Sidste konkurencedag blev også aflyst - denne gang fordi termikken blev kvalt af et tæt skydække og en frontline, der støt og roligt bevægede sig op over Jylland med finregn. De få tilbageblevne på pladsen, kunne så rundt middagastid fejre årets første solo elev! Hvordan føles det så at deltage i en konkurrence for første gang ? Svaret er ganske simpelt: GRÆNSEOVERSKRIDENDE og MEGET lærerigt, især med det vejr som ugen bød på! /kenneth Foto: Kenneth Petersen Slutglid fra Pårup... HERNING-motorvejen ses nede til venstre... Ikast lidt længere ude... Der er godt 800 meter på klokken... kontakt 2/2013 19 Bestyrelsesmøde Referat af bestyrelsesmøde nr. 11, 2012/2013 i Herning Svæveflyveklub den 7. januar 2013. 1. Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt. 2. Administration Generalforsamling 2013. Beretningen gennemgået uden de store bemærkninger. Der bliver lavet et par tilføjelser og fjernet nogle sætninger. Mulige kandidater til bestyrelsen gennemgået. Lysten til at sidde i bestyrelsen dog ikke overvældende. Der mangler således fortsat en kandidat til bestyrelsen. Medlemsmødet den 10. december gennemgået. Generelt indtryk var, at det fungerede godt, og der var en god stemning. Handlingsplan for 2013 færdiggjort. Enighed om, at det er den vi ”kører” efter i 2013. S-teori 2013: 2 drageflyvere, 5 S-elever. Udmeldelser: Sebastian Fredsholt (pr. 1. marts) Ole Lysgaard Iversen (hvilende pr. 1. marts) Niels Christian Olesen (hvilende pr. 1. marts) Dan Høg Andersen (pr. 1. marts) Indmeldelser: Mogens Larsen (fortrød udmeldelse til hvilende) 3. Opfølgning på opgaver jf. opgaveliste Til efterretning. 4.Økonomi Regnskab 2012 gennemgået. Som ventet bliver resultatet mildest talt ikke godt og præget af store regninger på reparation af ZS. 5. Herning Flyveplads S/I PK har været til møde. Der er blevet lavet om i vedtægterne i Herning Flyveplads S/I, så hver klub med over 25 medlemmer og fast drift fra EKHG nu har en plads i bestyrelsen. Herning Flyveplads Aps har to pladser. Generelt bakker vi i svæveflyveklubben op omkring øget samarbejde klubberne i mellem, men vi skal være påpasselige med ikke at blive fedtet ind i de ”rævekager” og gamle stridigheder, der er mellem nogle af de øvrige parter i bestyrelsen i Herning Flyveplads S/I. 20 kontakt 2/2013 6. Bygningsudvidelser – status AHM orienterede om, at der nu er kommet forskellige tilbud hjem. De er alle ganske spændende, men økonomien i centeret er ikke lige nu til at vi skal drøfte udvidelse. Centerets bestyrelse på linje med dette. 7.Materiel Forslag om renovering af PM: Det besluttes at renovere PM i vinteren 2013/2014. KMA vil kontakte Peter Fischer, som tidligere stod for kontakten til AeroSpool. Enighed om, at det godt kan vente nogle år med renovering af X9. Variometersystemer: I klubben har der arbejdet en lille gruppe med forskellige variometersystemer. Man vil gerne afprøve to variometer systemer (LX V7 i VY og Butterfly vario + power FLARM i TG). Begge variometersystemer har mulighed for begrænset navigation. Hvis den ene viser sig at være bedre end den anden, vil dette system skulle sættes i klubbens øvrige fly mhp. at tilslutte extern display i klubbens fly. Der sker meget på displaysiden i disse år, og det var gruppens anbefaling ikke at investere for meget i displaysiden, men satse på eksterne displays og gode fastmonterede variometre. Investeringen i år vil være ca. 48.000,- kr. Likviditeten pga. store udgifter til reparation af ZS er noget belastet, hvorfor investeringen udskydes til 2013/2014. Der er i forvejen investereret 25.000,- kr. i nye faldskærme. Der var indkommet forslag om investering i transponder i 29. Forslaget blev afvist, men det besluttes at arbejde mod, at der kommer transponder i VN og 29 til næste vinter. 8. Sponsorering af klubfly til konkurrencer TBG har spurgt om han må arbejde på at få en sponsor på klubbens trailer, når han drager af sted til junor-VM til sommer. Der var en meget lang diskussion omkring dette. Bestyrelsen var delt i spørgsmålet, men så længe vi i bestyrelsen har mulighed for at sige nej til en kontroversiel sponsor, og sponsoreringen kun finder sted, mens han er af sted, blev beslutningen, at han kan arbejde videre med sit projekt. 9. Eventuelt Intet at bemærke. For referat Anders Husted Madsen kontakt 2/2013 21 Generalforsamling Referat af ordinær generelforsamling lørdag den 2. februar 2013 - kl. 14:00. Anders Husted Madsen bød velkommen til årets generalforsamling. Formanden indledte med at beklage 2 fejl i det udsendte materiale. Årstal 2012 skulle rettelig have været 2013, og at bestyrelsesmedlem Knud Møller Andersen ikke modtager genvalg. Således gik han straks over til 1. punkt på dagsordenen. 1. Valg af dirigent På bestyrelsens vegne foreslog Anders Bent Kristensen, og Bent blev valgt uden modkandidat. Bent udpegede Allan Lassen til referent. Bent konstaterede herefter at GF var lovlig varslet, og herefter blev der ved navneopråb optalt 33 stemmeberettigede medlemmer. Endvidere var 2 passive medlemmer mødt op uden stemmeret. 2. Valg af stemmetællere Dan Møller Andersen og Jørgen Ø. blev udpeget. 3. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forgangne år Anders henviste til den udsendte beretning. Han ville gerne knytte yderligere kommentarer til beretningen. • Medlemstallet har bestyrelsens bevågenhed. • PR-aktiviteter i 2012. Onsdagsgruppen kører. Omtale af DM var ok. Gruppen omkring PR-aktiviteter savner flere medlemmer. • Flyveaktivitet. Formanden opfordrer medlemmerne til at komme og flyve noget mere i 2013. • ZS. Det er et håb at den forskånes for nedbrud i 2013, så den må flyve mange timer. • Anders afsluttede med at sige TAK til alle, der bidrager til klubbens ve og vel. Herefter var der mulighed for spørgsmål/kommentarer til beretningen. Finn Mielec: Hvor mange aktive medlemmer er vi i dag? 77. Yderligere 3 forlader pr 1/3 = 74. Orla Lind C.: Opfordring til mere involvering, også efter flyvning med fællesspisning og campingliv. Per Kragsø: 22 På det netop overståede flyvechefmøde på Arnborg, hvor Brian Lassen og Per deltog, kunne man berette om, at vi på landsplan har oplevet medlemstilbagegang på 146 medlemmer i 2012. Arne B. Pedersen:Der blev 9 nye certifikater i 2012, hvor er de i dag? kontakt 2/2013 Én af disse var fremmødt. Anders Husted M: Efterspørger mere hjælp medlemmerne imellem. Tag bedre imod de nye og giv tid til at lære hinanden op i daglige gøre mål. Det tager kun 10 minutter. Dan M. Andersen: Hvad laver vi når flyvedagen aflyses pga. vejr. Der er masser af opgaver som kan/skal udføres. Og hele dagen er jo alligevel afsat - udnyt det. Beretningen blev herefter godkendt. 4. Årsregnskabet – Ved Helmuth Egsgaard Helmuth henviste til den udsendte beretning. Han ville gerne knytte yderligere kommentarer til beretningen, inden man kunne stille spørgsmål. Status er, at vores nye Super-Dimona grundet mange nedbrud og værkstedsophold i 2012, og deraf manglende flyvetimer har ”spist” grundigt af klubbens overskud. Vi håber, at den nye køler og skift af brændstof vil gøre, at den kører upåklageligt i 2013. Økonomien kunne se bedre ud, men ser heller ikke ringe ud. Helmuth takker de medlemmer, der har ladet deres penge stå i klubben, det påvirker klubbens likviditet i gunstig retning. Herefter var der mulighed for spørgsmål/kommentarer til beretningen. Orla Lind C.: Bemærkning omkring bogføringsprincip. Jørn Holm: Budgettal for 2013. Her tænkes på faldende medlemstal. Kan det mon holde? Efterlyser budgettal for 2013 i regnskabet i det udsendte materiale. Finn Mielec: Steen Lomborg: Lån/Gæld pr. 31/12 skylder vi godt kr. 400.000. Hvornår forventes vi at være gældfri? Svar: om ca. 3 år. Det er bestyrelses opfattelse, at vi skal nedbringe gælden. Steen påpeger behovet for FLARM – Er der penge til det? Svar: Nej, ikke 2013. Orla Lind C.: Påpeger at Olie og El er en meget stor post – i alt 67.000. Der efterlyses regler for brug af hangaren om vinteren, når oliefyret skal køre, for at en person skal arbejde en hverdag. På campingpladsen skal man betale for El i campingvognen, hvis man har større El-behov. Hytterne betaler efter måler. Dan M Andersen: Hvem betaler ekstraregning til ZS? Er det kontingentmidler? Changiz Farrahi: Vi skal altså have aktiviteter. Vi skal kunne arbejde, når vi har mulighed for det. fortsættes... kontakt 2/2013 23 Jørgen Hovgaard: Efterlyser solceller. Anders Husted: Der arbejdes på en løsning, hvor man kan afgrænse det område, der opvarmes, så ikke hele hangaren opvarmes. Man er klar over det varmespild der er gennem ovenlys og loft. Behov for yderligere isolering. Regnskabet blev herefter godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag Ingen indkomne forslag modtaget. 6. Fastsættelse af kontingent for 2013 Anders: Indtægter og udgifter er vurderet, der er prisstigninger i samfundet, så en mindre øgning af kontingentet er vel på sin plads. Der foreslås en stigning af det aktive kontingent på kr. 100,-. En mindre debat omkring unionskontingentet. Da magasinet FLYV nu er stoppet, er unionskontingentet så nedsat tilsvarende? Svar: Nej. Arne B. Møller: Det forventes, at FLYV genopstår som nordisk magasin i løbet af foråret. Ny redaktør bliver Rune Balle. Se mere på www.kda.dk Skriftlig afstemning om kontingentforhøjelse blev foretaget. For stemte 29, imod stemte 3; blanke stemmer 1. Bestyrelsens forslag til kontingent 2013 blev vedtaget. 7. Valg af formand for 2 år Her efter pausen gjorde Anders lidt reklame for arrangementer i klubben i nær fremtid. Den 20/2 er der klubaften med Arne B Møller med oplevelser fra VM 2012. Husk også standerhejsningen og følg med på klubbens hjemmeside. Til formandsvalget skal der være en modkandidat. Dan M Andersen blev foreslået. Efter skriftlig afstemning blev resultatet: • Anders Husted Madsen: 26 stemmer (og dermed genvalgt formand i 2 år) • Dan Møller Andersen: 1 stemme • Blanke : 5 stemmer 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 3 medlemmer er på valg Bestyrelsen foreslår: Steen Lomborg, Kennet Nielsen, Per Kragsø. Generalforsamlingen foreslår: Simon Madsen. Efter skriftlig afstemning blev resultatet: 24 kontakt 2/2013 • Kennet Nielsen: 28 stemmer • Per Kragsø: 26 stemmer • Steen Lomborg: 23 stemmer Simon Madsen 16 stemmer Valgt Valgt Valgt 9. Valg af suppleanter til bestyrelsen 2 suppleanter skulle vælges – opstillet af generalforsamlingen blev disse 3. Efter skriftlig afstemning blev resultatet: • Simon Madsen 30 stemmer Valgt, 1. suppleant • Arne B. Møller 16 stemmer Valgt, 2. suppleant • Thomas Grove 14 stemmer 10. Valg af intern og ekstern revisor Som ekstern revisor genvalgtes: BDO revision, Herning Som intern revisor genvalgtes: Rasmus Ørskov. Intern revisor suppleant valgtes: Finn Mielec. 11. Eventuelt Anders Husted bad om ordet. Pokalen for særlig indsats skulle uddeles. Den gives til et medlem udenfor bestyrelsen, som anerkendes for sin store indsats over mange år. Pokalen tilfaldt netop afgåede bestyrelsesmedlem Knud Møller Andersen. Dette udløste generalforsamlingens største klapsalver. En værdig modtager. Knud takkede. Niels Folmer Clausen gennemgik kantineregnskabet, som viser et trist resultat. Et negativt resultat på kr. 7.841 gør det ikke sjovt at være kantinebestyrer. Der kom en opfordring til at betale de ydelser, man bestiller/får. Opstramninger er på vej. Generalforsamlingen takker Niels for sit arbejde, og vi strammer alle sammen op. Finn Mielec: Påpeger, at prisstigning for onsdagsflyvningsarrangementer som bestyrelsen har foreslået er for meget. Gruppen synes, at en pris på kr 250,- er for meget. Bestyrelsen vil kigge på det. Orla Lind C.: Foreslår at vi kunne stille med en pris for hele arrangementet, incl. adgang til gril. Jørgen Peder Jensen: Hvem er det, der kommer til disse arrangementer. Er det personaleforeninger. Mon ikke disse kan betale. Bent Kristensen: Hvad med en timeprispolitik, hvor der skal kunne flyves til reduceret pris efter X antal timer. Finn Mielec: 29 flyver for lidt i forhold til budgettet. fortsættes... kontakt 2/2013 25 Arne B. Pedersen: Påpeger, at der blandt medlemmerne er et dårligt ry omkring 29, og hvis man tror, at flyet skal sælges, så vil man ikke omskole sig til det. Vi bør lave den aftale omkring flykøb, at vi giver det 4-6 år, hvor salg ikke kan komme på tale. Det kunne skabe ro. Dan M Andersen: Ville undlade at kommentere på Dimona-udgiften i 2012. Prøv at kigge på timeprispolitikken på midtsjælland. Arne B Møller: Omkostningen på et fly som 29 vil ligge på mindst kr. 50.000/år, så som privatejer kunne man kun drømme om at komme under kr. 1.000 pr fløjne time! Leo Lassen: Vil bestyrelsen tage stilling til om også for 2013, at fredagsspilvagter godtgøres så disse vagter tæller som spilvagter. Vi må påregne, at skulle have 4 spilvagter i år. Per Kragsø: Instruktørsituationen ser godt ud. 2 mand træder ind, en fortsætter alligevel og 2 nye HI´ere kommer til i 2013. Generalforsamlingen afsluttedes kl. 17.00 Anders uddelte en erkendtlighed til Dirigent Bent Kristensen. Referent Allan Lassen Bestyrelsesmøde S/I Herning Svæveflyvecenter Referat bestyrelsesmøde den 14, februar 2013. Referat nr. 1, 2013. Mødt: Svend Kristian Jensen Herning Svæveflyveklub Henning Henriksen Herning Svæveflyveklub Helmuth Egsgaard Herning Svæveflyveklub Afbud: Erik Nielsen Herning Byråd Bent Henriksen Idrætsrådet i Herning Kommune Orla Lind Christensen Herning Svæveflyveklub 1. Referat for sidste møde Udsat til næste møde med godkendelse, hvor sekretæren deltager. 2. Konstituering af bestyrelsen Formand: Helmuth Egsgaard Kasserer: Orla Lind Cristensen Sekretær: Orla Lind Cristensen 26 kontakt 2/2013 Bestyrelsesmedlemmer: Svend Kristian Jensen Henning Henriksen Erik Nielsen Bent Henriksen 3. Ekstraordinær generalforsamling Der indkaldes til ekstarordinær generalforsamling til afholdelse lørdag den 2, marts 2013 kl, 13 iklubhuset. Eneste punkt på dagsorden, er endelig godkendelse af den vedtægtsændring, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 2. februar 2013. Indkaldelsen skal sendes skriftlig til alle klubbens medlemmer. Afsendes senest onsdag den 20, februar. Helmuth sørger for at sende indkaldelsen. 4. Vedligeholdelse af bygninger og planlægning heraf Ovenlysvinduer i hangar 1 sløjfes og efterisoleres neden fra uden at udskifte de klare tagplader. Loftet beklædes med tilsvarende plader som det øvrige loft. Overslagspris ca. 6.500 kr. Tagpladerne på den nordlige del af klubhuset er meget ringe. De bør også skiftes snarrest og skorstenen skal ved samme lejlighed fjernes til under tagfladen. Bestyrelsen søger to arbejdshold til disse opgaver. Og der skal fremskaffes det nødvendige stillads til opgaverne. 5. Økonomi Ingen bemærkninger. For referat Helmuth Egsgaard Foto: Ole Korsholm - 7D 6. Eventuelt Ingen bemærkninger. kontakt 2/2013 27 Bestyrelsesmøde Referat af bestyrelsesmøde nr. 1, 2013/2014 i Herning Svæveflyveklub den 14. februar. 1. Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt. 2. Administration Diverse meddelelser fra formanden: Indbydelse til juniortræf på Arnborg i påsken sat på hjemmesiden og sendes til juniorerne. Der udgives nyt nordisk svæveflyvemagasin som erstatning for FLYV. Men samtidig ser det ud til, at FLYV i et eller andet omfang genopstår. Der skal dog tegnes individuelt abonnement på FLYV. Det nye svæveflyvemagasin udsendes til alle medlemmer og opkræves sammen med unionskontingentet. Der er en prisforskel på ca. 20,- kr/ kvartal/medlem. Evaluering af generalforsamling 2013: Generelt forløb generalforsamlingen godt med en god tone i indlæggene. Vi skal være bedre til at få de nye med til generalforsamlingen. Endvidere som i tidligere tider arrangere spisning efter generalforsamlingen. Der skal laves en mindre vedtægtsændring omkring fastsættelse af kontingent. Formuleringen skal ændres til ”godkendelse af bestyrelsens forslag til kontingent for den kommende sæson”. Indføres i bestyrelsens liste over opgaver til næste års generalforsamling. 3.Økonomi Budgetopfølgning og posteringer taget til efterretning. Det er starten på et nyt regnskabsår, og der er ikke de store kommentarer. Udsendelse af klubblad Der ydes ikke længere tilskud til udsendelse af klubblad. Det besluttes at undersøge, hvordan vi yderligere kan reducere antallet af klubblade, der udsendes. Der er et stort spild i kantinen. Fremover ændres kantinebogen. Nærmere info følger i klubbladet og på hjemmesiden. AHM skriver herom. 4. Konstituering af den nye bestyrelse Anders Husted Madsen: Formand, administration, kontakt person vedr. klubblad, hjemmeside og juniorudvalg. Kennet Nielsen: Næstformand, PR, festudvalg, ansvarlig for nye S-piloter i klubben. Brian Uhre Lassen: Sekretær, kunstflyvning, stræk- og konkurrenceudvalg. Helmuth Egsgaard Nielsen:Kasserer, kantine. 28 kontakt 2/2013 Per Kragsø: Flyvechef, repræsentant i Herning Flyveplads S/I. Steen Lomborg Andersen: Plads, bygninger og camping. Nick S. Hansen: TMG-udvalg, materieludvalg. Per Kragsø ønskede under punktet drøftet skillelinjer uddannelse og flyvning jf. nye certifikatregler og regler for uddannelse. Besluttet at tage punktet op på et senere møde, om end ikke næste gang, så ellers i starten af foråret. 5. Strategi for bestyrelsesarbejdet og –møder i 2013 Drøftelse af, hvordan bestyrelsesmøderne skal afholdes. Balance mellem klubudvikling og klubdrift på møderne. Generel enighed om, at her i starten skal der fuld fokus på handlingsplanen med særligt fokus på PR og medlemsinvolvering. 6. Gennemgang af handlingsplan for 2013 Udskudt til næste møde, hvor der skal arbejdes mere i dybden. 7.Medlemsinvolvering AHM havde lavet et forslag til spørgeskema, der skal sendes ud til medlemmerne. Enkelte bemærkninger til skemaet, som fandtes nemt at arbejde med. Når det er blevet revideret, sendes det til bestyrelsen, og hvis der ingen kommentarer er, så sendes det ud. Det blev diskuteret og besluttet, at det er vigtigt at få kommunikeret ud, at formålet med projektet er, at man får et tilhørsforhold til klubben. Medlemmer der ikke svarer kan forvente at få en opringning vedr. udfyldelse af skemaet. 8. Eventuelt, herunder næste møde Afgøres via ”doodle”. Referent Anders Husted Madsen kontakt 2/2013 29 Har du husket? Strækteori-aftenerne den 27/2(?), 13/3 og 20/3 - tilmelding til Bjarne Sørensen. Ekstraordinær generalforsamling i S/I Herning Svæveflyvecenter lørdag den 2. marts kl. 1300 i klubhuset. Syn og samling af fly den 2. og 3. marts - alle hænder kan bruges! At udfylde dit Spørgeskema til medlemsundersøgelsen, senest den 6. marts! PFT-aften, onsdag den 6. marts kl. 1900!:) Sæsonstart, med vindposehejsning lørdag den 9. marts kl. 1000!:) Deadline til Kontakt 3/2013, fredag den 27. marts. Junior Forårslejr, på Arnborg fra den 27. marts til 1. april. Kursus om mentaltræning, onsdag den 17. april i klubhuset fra kl. 1900-2200. Spring Cup, Skinderholm den 21. til 27. april. Kunstflyvningskursus, Skinderholm den 10.-11. maj. Lige det sidste af Vintervedligeholdelsen Din spilvagt Husk at tjekke hjemmesiden..! Der kommer løbende rigtig mange gode, vigtige og brandaktuelle informationer på hjemmesiden, så husk at tjekke! Vær opmærksom på, at ikke alle info fremgår af forsiden på ”Opslagstavlen” eller under ”Nyheder” - husk også at logge ind og tjekke under Klubinfo > Klubnyt!;) 30 kontakt 2/2013 Hvordan kommer jeg i gang med svæveflyvning? Besøg os på Herning Flyveplads, som ligger nord for Herning et par km før Sunds. På vore normale flyvedage er der næsten altid en pilot som for et fast beløb på 250 kr. vil give dig en gæstestart i et 2-sædet svævefly under sikre og behagelige forhold, så du derved kan få et indtryk af om denne sport er noget for dig. Hver søndag/helligdag mellem kl. 10.00 og 12.00, og efter kl. 15.00 er der næsten altid plads til en gæstestart. Der er også mulighed for en gæstestart i motorsvævefly. Det koster 325 kr. for de første 20 min., derefter 10,-/min. Ønsker du at blive uddannet til pilot i Herning Svæveflyveklub, kan du enten begynde på teorihold i januar måned, eller starte på den praktiske uddannelse i skoleflyvning, som foregår på elevhold. Skoleelevhold starter i april måned. Hvis du har besluttet dig, eller overvejer at komme i gang med svæveflyvning er klubbens anbefaling: • Start med en gæstestart for 250 kr., eller prøv vores „pilot for en dag“-koncept, hvor du får to flyvninger for 400 kr. og prøver oplevelsen af at være svæveflyveelev. • Herefter er der to muligheder a)I forbindelse med „Pilot for en dag“ kan du købe yderligere 4 ture for 300 kr. b)Tilmeld dig vores skolingsmedlemsskab på svævefly til 700 kr./md., hvor der skoles på klubbens uddannelsessvævefly (ASK-21 og Twin III) indtil bestået soloflyvning. Ved dette valg har man betalt for kontingent, flyvning med instruktør og optræk indtil bestået solo-flyvning. Skolemedlemsskabet gælder ikke motorsvæveflyvning. For yderligere informationer: • Besøg vores hjemmeside (www.herningsvaeveflyveklub.dk), hvor der er en detaljeret gennemgang af tilbud og priser, eller • Se bladets side 2 – du er velkommen til at kontakte alle bestyrelsesmedlemmer... Materiale til næste nummer Sendes til: Ole Korsholm e-mail: [email protected] Deadline: Fredag den 27. marts 2013 Send dit indlæg i god tid... Efterfølgende deadline: 3/5-2013. Der er normalt ca. 5 uger mellem deadlines... kontakt 2/2013 31 B Economique 32 kontakt 2/2013
© Copyright 2024