1. No category

andango
Trine May og Susanne Arne-Hansen
Grundbog
Dansk
4.
for
klasse
Gyldendal
Fandango 4
Grundbog
Trine May og Susanne Arne-Hansen
1. udgave, 2. oplag 2008
© 2008 Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S, København
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,
der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i
aftalen nævnte rammer.
Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Dalsgaard og Lise Jæger
Tekst og billedredaktion s. 64-67, 178-180, 236-245:
Ida Brændholt Lundgaard og Julie Blicher Trojaborg
Grafisk tilrettelægning og omslag: Frk. Madsen
Omslagsillustration: Bo Odgård Iversen
Bogen er sat med Times, Salmiak og Rakugaki
og trykt hos Narayana Press, Gylling
ISBN 978-87-02-06197-0
Fandango 4
Grundbog
Arbejdsbog A
Arbejdsbog B
Lærervejledning
www.fandango.gyldendal.dk
Indhold
Litteratur – hvad er det? 6
1. Så sig mig dog, hvem jeg er! – om personkarakteristik 10
En som Hodder af Bjarne Reuter 12
Emmely M af Dorte Karrebæk 22
Jeppe på Bjerget
af Ludvig Holberg genfortalt af Kåre Bluitgen 32
Anton elsker ymer
2. Gid jorden aldrig går under!
Hist, hvor vejen slår en
bugt af H.C. Andersen Noras drøm
af Lilian Brøgger 42
– om miljø 46
48
af Annette Herzog 51
Udsigt i kikkert
af Benny Andersen 58
3. Prøv et loop!
– om komposition 62
Guggenheim
af Frank O. Gehry 64
Opus III af Dan Schlosser … og stjernerne er af guld af Kåre Bluitgen Væggen der hviskede af Peter Mouritzen 68
70
82
3
4. Nu skal der dælme hygges – om virkemidler Kjole af Kenneth Bøgh Andersen 94
Tyrannosofaen af Trond E. Haugan og
92
Dorthe de Neergaard 96
Hos regnormene
af Bent Haller 102
5. Kan myrer lukke øjnene? – om fortællere og synsvinkler 108
Så er middagen klar af Bente Olesen Nyström 110
En fire hundrede og
otteoghalvfjerdsindstyvende gang
af Louis Jensen 112
Iqbal Farooq og den sorte pjerrot
af Manu Sareen 114
Alfons og Hamdis soldaterfar
af Gunilla Bergström 125
6. Den aften slog en krage ned i grantræet
– om tema 136
Den sorte violin af Ulf Stark And, Døden og tulipanen
138
af Wolf Erlbruch 149
7. Jeg er for fin til denne verden
Stoppenålen af H.C. Andersen 162
Chili og smørret
af Grete Wiemann Borregaard 167
Klods-Hans af MC Andersen 176
Untitled #224 af Cindy Sherman Ung, syg Bacchus
af Michelangelo Merisi da Caravaggio 178
4
178
– om intertekstualitet 160
8. … og danser fandango med en lille kineser
– om Kim Fupz Aakeson og hans forfatterskab 182
Da Theodor Thomsen fik vinger
af Kim Fupz Aakeson 183
Den legetøjsløse stakkel
af Kim Fupz Aakeson 192
Ordbog af Kim Fupz Aakeson 198
Drengen der lå i sin seng, mens hans far
og damefrisøren så på af Kim Fupz Aakeson 202
Kanin af Kim Fupz Aakeson 210
Kunne der for fanden ikke komme
en engel? – fabelagtige Fupz 215
9. Buldermanden
– om film 220
10.Kunstgødning
– om HuskMitNavn og hans kunst 236
HuskMitNavn – en uforglemmelig kunstner Uden titel af HuskMitNavn 238
Uden titel af HuskMitNavn 240
Morgenmad til aftensmad igen
237
af HuskMitNavn 242
Kunstgødning
af HuskMitNavn 244
5
w
6
Litteratur
– hvad er det?
Der findes to slags litteratur: skønlitteratur og faglitteratur.
Skønlitteratur er
6 noget, en forfatter har fundet på
Når en forfatter skriver en historie, finder han på de personer, der
optræder i historien, og den verden, de lever i. Måske ligner det virkelighedens verden – måske ikke. Uanset om det ligner virkeligheden
eller ej, er det ikke virkelighed, men litteratur. Ligesom når du spiller
et computerspil eller ser en film. Det er ikke virkelighed, selv om det
måske ligner.
Den litteratur, der ligner virkeligheden, hedder realistisk litteratur.
Den litteratur, der ikke ligner virkeligheden, og som er overnaturlig,
hedder fantastisk litteratur.
6
6
6 historier, der kræver læsning mellem linjerne
Forfatteren har ikke skrevet alt. Han kan godt fortælle os noget i sin
tekst uden at skrive det direkte. Så må vi læse mellem linjerne, som fx
her:
Rune skal i seng, og i aften er det hans mors tur til at putte ham. Da
han har fået læst og sunget og et stort godnatkys, slukker mor lyset
og lukker døren efter sig.
Fra Irene Hedelund: Der er mere
Her har forfatteren ikke skrevet, hvor gammel Rune er, men når vi
læser, har vi en fornemmelse af, at han nok ikke er en stor, tyk mand
på 60 år – men en lille dreng. Vi læser mellem linjerne.
6
6
Skønlitteratur har også tomme pladser. Måske har forfatteren ikke
skrevet i detaljer, hvordan der ser ud der, hvor historien foregår. Men
du ved det godt alligevel, for der kører en film i dit hoved, når du
læser eller hører historien. Når du skaber dine indre billeder, udfylder
du tekstens tomme pladser. Du er altså selv en slags medforfatter af
teksten.
6
At tekster har tomme pladser, er ikke noget nyt. For mange år siden skrev
Piet Hein dette gruk:
At fatte og at for-fatte
Enhver,
som kan gribe
en pen og slå klatter,
har ret
til at kræve
at kaldes forfatter.
Men dét,
der er forskellen
mellem forfatterne,
det står
på det tomme
papir mellem klatterne.
6ordkunst
Litteratur er også kunst, så en forfatter er kunstner, og ligesom en kunstmaler arbejder med farver, arbejder en forfatter med sproget.
Kunst drejer sig ofte om de store, vigtige ting i livet, fx kærlighed, sorg
eller vores forhold til hinanden. Så selv om litteratur ikke er virkelighed,
kan vi blive klogere på livet af at læse det.
6
76
6
Faglitteratur
Faglitteratur er noget helt andet. Her er ikke
tale om en „som om-verden“.
Her må vi tro på det, der står.
En fagtekst kan fx være en
bog om vikingetiden, om
sport eller om andre lande.
Det kan også være en
artikel i avisen, en
opskrift, et skema
eller en oversigt.
6 Hvad kan man bruge faglitteratur til?
6 Hvad kan man bruge skønlitteratur til?
6 Hvornår kan du lide at læse faglitteratur?
6 Hvornår kan du lide at læse skønlitteratur?
6 Hvilken forskel er der, når du læser skønlitteratur og faglitteratur?
6Læser du de to slags litteratur på forskellige måder? Og i forskellige
6
6
situationer?
I nogle fagtekster er det vigtigt, at du læser hele teksten, fx en opskrift.
Det er ikke i alle fagtekster, du behøver at læse hele teksten. Hvordan læser
du fx en ordbog, et skoleskema eller en reklame?
I Fandango kan du læse skønlitteratur. Indimellem skal du også læse faglitteratur. Fx skal du læse om de forskellige litteraturbegreber, du kan finde i
skønlitteraturen. Og så skal du møde andre kunstarter som billedkunst, filmkunst og arkitektur.
8
6
1.
Så sig
mig dog,
hvem jeg
er!
– om personkarakteristik
9
Så sig mig dog, hvem jeg er!
I næsten al skønlitteratur optræder personer. Den vigtigste
person i en tekst er hovedpersonen, og de andre er bipersoner.
Dynamisk person
I nogle tekster forandrer hovedpersonen sig i løbet af historien. Måske oplever han undervejs en række ting, der gør,
at han er en anden person ved historiens slutning – han har
udviklet sig. En sådan hovedperson kalder vi dynamisk.
Statisk person
Der er også hovedpersoner, som ikke udvikler sig, men
forbliver den samme person gennem hele historien. En sådan
hovedperson kalder vi statisk.
Tænk på disse hovedpersoner:
6Er de dynamiske (udvikler de sig i løbet af histo-
rien) eller er de statiske (forbliver de den samme)?
6Kan du komme i tanke om andre hovedpersoner fra
litteratur eller film? Er de statiske eller dynamiske?
10
– om personkarakteristik
Tegneren Lilian Brøgger har lavet bogen Anton elsker ymer.
På hvert opslag i bogen ser vi katten Anton tegnet som to
modsætninger, fx høj og lav. Ord, der er modsætninger,
kalder man antonymer. Et af opslagene viser Anton som
statisk og dynamisk, og det ser sådan ud:
[statisk]
[dynamisk]
6Hvordan kan man se, at den statiske kat ikke udvikler sig?
6Hvordan kan man se, at den dynamiske kat er i udvikling?
6Hvilke tillægsord kan du ellers hæfte på de to udgaver af Anton?
11
En som
Hodder
af Bjarne Reuter
ge genrer – både
lli
ke
rs
fo
i
r
ve
ri
sk
r
Bjarne Reute
tekst, du her
en
D
r.
te
ks
te
e
sk
ti
as
realistiske og fant
en En som Hodder.
an
m
ro
af
ag
dr
ud
et
skal læse, er
1. Hvad forventer du dig af teksten, når du hører titlen?
Siger titlen noget om drengen Hodder?
Hodder bor sammen med sin far. Hans mo
r er død.
Hodder er alene hjemme om natten, for da
arbejder
hans far. En nat kommer en lille fe ind til Hod
der, mens
han ligger i sin seng. Feen siger: „Du er den
udvalgte,
Hodder. Du skal frelse verden.“ Hodder me
ner, der må
være tale om en fejl, for han plejer ikke at
blive udvalgt
til noget, men feen gentager sine ord og for
svinder.
Hodder blinkede med øjnene og sad et øjeblik en smule blændet.
Feens sidste ord hang endnu i værelset som et svagt ekko. Han
kravlede ud af sengen og gik hen til vinduet, hvor han kiggede
ud i finregnen, der i små, tøvende dråber trillede ned ad ruden.
Natten var uendelig sort og helt uden måne. Stille var der i
ejendommen. Hodder gik ud på gangen, hvor der altid brændte
12
lys. Hvis han skulle op at tisse. Bagefter gik han ind på sin fars
værelse og ind i stuen, hvor der også brændte lys. Hvis Hodder
skulle få lyst til en natmad.
Han ledte overalt, men feen var pist væk.
Så gik han tilbage til sit værelse og trak en skuffe ud og fandt
det brune stilehæfte, som var hans private dagbog. Han skrev:
I nat kom der en fe. En lyshåret fe. Hodder var endnu ikke så
sikker i håndskrift, at han bare kunne skrive, hvad han havde lyst
til, og mange af de små bogstaver voldte ham stadig problemer.
Feen var meget sød og venlig og sagde, jeg var valgt ud.
Normalt blev Hodder ellers aldrig valgt ud, men mere fra.
Når de skulle vælge hold på skolen eller når der var frit valg til
sidekammerat. Så var det altid et spørgsmål, hvem der blev den
uheldige, som stod tilbage med Hodder. Ganske tit blev det en
pige ved navn Kamma Gudmansdottir. Hun var fra Island og
havde meget store fødder og nogle underlige spisevaner.
– Så hænger du på den igen, Kamma Gudmansdottir, sagde
Hodder.
– Ja, sagde hun, – jeg er født under en uheldig stjerne.
– Og jeg er født på Rigshospitalet, svarede Hodder.
Nu skrev han:
Det er måske bare en fejl, men feen sagde, jeg skulle frelse
verden. Verden er jo meget stor. Større end Danmark. Den går
helt ud til Afrika. Alt det skal jeg frelse. Derfor går jeg nu i bad.
Hodder lukkede stilehæftet og trak sin pyjamas af, foldede
den sammen og lagde den ned under hovedpuden, som man gør
det på hoteller. Han og faderen havde engang været på et hotel i
Jylland og det havde været så pragtfuldt, at de blev på værelset i
to dage.
– Hvilken nydelse, sagde faderen og så ud i Herning.
– Ja, det er livet, svarede Hodder fra badekarret.
– Sådan lever filmstjerner. Var det ikke noget for dig, Hodder,
at blive filmstjerne?
– Jeg har overvejet det, jeg tror virkelig, at filmstjerner tjener
kassen.
Faderen nikkede. – Enten filmstjerne eller noget inden for vvs,
sagde han.
13
…
Forleden dag var det nær gået galt i svømmehallen.
Hodder var blevet bragt ned til samaritterne. Det var ellers
begyndt så lovende: Klassen skulle have dykkerundervisning
og Filip, klassens stærkeste og modigste dreng, skulle springe
ud fra tårnet. Hodder fik nu aldrig dykket; det viste sig at være
umuligt med tre korkbælter. Han var ellers fortrolig med korkbælter, for han havde altid ét på, når han og faderen rejste til
Jylland. Hvis Grenå-Hundested-færgen skulle forlise.
I svømmehallen fik han lov at låne livredderens fløjte, så han
kunne give tegn til Filip, når han skulle lave sit tyskerspring
med hel skrue. Et ret svært og ret farligt spring, der krævede et
næsten ubegribeligt mod og nerver af stål.
Hele svømmehallen holder vejret og kigger op på vippen,
hvor Filip står på hænder. Bassinet under ham er ryddet.
Livredderen ser alvorlig ud, men nikker så til Hodder, der står
parat med fløjten.
Men af ren og skær nervøsitet suger Hodder indad i stedet
for at puste, så ærten i fløjten sætter sig fast i hans hals. Hvilket
drama. Hodder bliver lagt på en båre og to samaritter bærer ham
ud af svømmehallen. På vejen hører han klassekammeraterne
klappe og Hodder har lige akkurat luft nok til at vinke til dem.
Senere finder han ud af, at det var Filip, de klappede af, og
ærten kom ud af sig selv, da de vendte bunden i vejret på ham på
kontoret.
Nu var der så det med at frelse verden: Det var svært at sige,
hvor han skulle begynde? Han kunne jo begynde i Afrika. Eller
på Nordpolen. Da det pludselig slog ham, at han ikke anede,
hvordan man gør. Hvordan man frelser verden.
Han tog et håndklæde og gik ind på sit værelse og stillede sig
foran spejlet, der sad på indersiden af skabsdøren.
Han var ret lille af sin alder. Lille og spinkel med en meget
tynd hals og nogle meget tynde arme. De andre sagde, han knap
nok kunne løfte en vatpind, men det var en overdrivelse. Han
havde prøvet og det gik over al forventning. Hans far havde
15
sagt, at i dag er det lige meget, om man er stærk. Ja, havde
Hodder svaret, bare man har nerver af stål.
Han fandt sit atlas frem. Det med alle landene. Først var der
jo Jylland. Hvordan mon man frelste Jylland? Hodders bedsteforældre boede i Jylland; der var ret stort med bakker og dale og
dyr der græssede, gågader med tekstiler og loppemarkeder med
brugte biler.
De talte en lille smule anderledes ovre i Jylland. Nogle af dem
lidt langsommere end Hodder.
– Vi er møj glade for den måde, vi taler på herovre, havde
Hodders farfar sagt, dengang Hodder havde nævnt, at de på
skolen havde en udmærket talepædagog.
– Der er ingen, der siger, du taler mere rigtigt, end vi gør, bare
fordi du kommer fra Københavnstrup. Du skulle hellere komme
herover, bette Hodder, og få lidt frisk luft og se lidt tysk tv. Det
ville du have godt af. Så kunne det være, du kunne få lidt sul på
kroppen.
Jylland var nok lidt for stor en mundfuld at begynde med.
Hodder bladede i atlasset og kom forbi Skandinavien, Europa
og Asien.
– Alt for mange bjerge, sagde han til sig selv. Dem kan jeg
umuligt frelse. Jeg lider jo af højdeskræk. Bare jeg sidder på
skuldrene af min far, bli’r jeg svimmel.
Engang til dronningens fødselsdag havde han pludselig fået
næseblod. Netop som garden gik forbi. Så var den fødselsdag
ødelagt.
– Kan du høre mig, fru fe, sagde han. Hvis du kan høre mig,
så vil jeg bare sige, at i min klasse går der en dreng, som hedder
Filip, som har temmelig store muskler; det var måske bedre at
spørge ham. Han er i forvejen meget udvalgt. Jeg er ikke spor
vant til at blive valgt ud og med hensyn til verden, så er den
meget større end ventet, og så har jeg ikke engang talt vandet
med.
Han fik øje på en lille sort prik i det blå ocean. Hodder
stavede: Gu-am-bi-lu-a. Guambilua. Det var en meget lille ø.
Den mindste han kunne finde.
Han hentede sin lup. Hodder elskede at kigge i lup. Det var
utroligt, hvad man kunne få øje på under sådan en lup. Faktisk
16
havde han en gammel cigaræske, hvor han gemte nogle få
udvalgte ting, som han studerede gennem luppen. Der var en
død bænkebider, som var helt krum, den så meget mild ud,
når man så den gennem luppen. Så var der et frimærke af en
højdespringer, en mønt fra Belgien og et næsehår fra Big Mac
Johnson, som var en bokser, der havde været på Nørrebro
i Danmark og tabt netop dette næsehår, som Hodder havde
byttet sig til for atten hjemmelavede romkugler. Omkring jul.
Hodder lavede altid romkugler omkring jul. Der var så hyggeligt i klassen på den tid af året. Så fik de lov at tage ting med
hjemme­fra. Kamma havde altid sin saddel med og Filip sin
dampmaskine og Alexander sine videobånd. Hodder havde som
sagt romkugler med. Filip sagde, de var fantastiske at kaste
med. Meget bedre end snebolde. Romkugler havde mange gode
egenskaber.
Hodder satte luppen over den meget lille ø ved navn
Guambilua.
Han kendte den ikke i forvejen, men gættede på, at der nok
ikke boede så mange mennesker. Dertil var den alt for lille.
Højst ti, måske femten negre, men så heller ikke flere.
Den lå i det store blå ocean til højre for Afrika, under
bogstavet ‘C’, der stavede til ‘Indiske Ocean’.
Hodder lukkede kortbogen: – Jeg vil starte med at frelse
Guambilua, sagde han.
Men først måtte han jo skrive til dem. Og fortælle dem, at de
bare skulle holde ud. Måske kunne han låne det lille skilt, der
somme tider stod i bagerbutikken, dén med de gode romsnegle.
Så kunne han, som en begyndelse, sende skiltet.
Kommer straks, stod der.
…
Cirka fire gange om året fik Hodder en pakke fra sin farfar. I
pakken lå et kassettebånd og på båndet havde farfaderen indtalt
noget til sit barnebarn, som regel noget, der angik farfaderens
barndom. Han havde engang sagt til Hodder, at på hans tid, altså
farfaderens, levede de meget enkelt på kanten til det primitive,
men der var aldrig nogen der peb. Sådan var det i Jylland.
18
– Gjaldt det alle de indfødte, havde Hodder spurgt.
Og så kom det første brev, siden var flere fulgt efter.
I det sidst ankomne drejede det sig om begrebet ‘ydmyghed’.
– Ja, Hodder, så melder din farfar sig igen, min dreng. Med
gode råd og myndig vejledning. I dag skal vi høre lidt om
begrebet ydmyghed. Ved du overhovedet, hvad ydmyghed
betyder? Nej, det er vist ikke så udbredt, dér hvor du kommer
fra i Københavnstrup. Se, da jeg var dreng, var vi alle sammen
ydmyge. Hvad betyder det? Det betyder, at vi var beskedne.
Vi krævede aldrig ind. Vi forlangte intet, men klarede os på en
smule brød og et lille glas vand. Vi var ydmyge. På vores egn
boede der en storbonde, som var frygtelig velhavende. Han fik
en søn, som han kaldte for Bent-Lars. Og Bent-Lars var ikke
spor ydmyg. Hans mor var for resten fra Hellerup lidt nord for
Københavnstrup. Bent-Lars var med andre ord en uvorn knægt,
forkælet som han var. Lidt som mange børn er det i dag. For
eksempel havde Bent-Lars fået en jolle af sin far. Som han dog
kunne blære sig med den jolle. Ikke spor ydmyg. Ikke spor. Altid
skulle han blære sig med den båd. Vi andre stod inde på bredden
og kiggede på ham, men tro nu ikke, at vi ikke undte Bent-Lars
hans jolle. Jo, såmænd gjorde vi da det. Her var ingen jalousi,
men en aften borede vi huller i den og satte ild til roret. Nu
slutter farfar her fra Hovedlandet og byder dig godnat, Hodder!
Godnat og skriv dig mine ord bag øret, min dreng.
Det havde været en fin aften med fiskefrikadeller, som Hodder
havde lavet, mens faderen hakkede persille. Faderen sagde, de
var et godt team. Team betød hold. Hodder kunne godt lide at
være på hold med sin far. Og han elskede at lave fiskefrikadeller. Så fik han forklæde og sprutbriller på. Sprutbrillerne var
faderens motorbriller, som var gode mod de sprut, der kom fra
panden.
– I aften, sagde han, – skal vi have dessert.
Faderen hældte vandet fra kartoflerne.
– Skal vi det?
– Ja, det skal vi. Vi skal nemlig have pebermyntebolsjer. Fire
til hver.
19
– Nå, dem elsker jeg. Hvor har du dem fra?
– Det er nogle, jeg vandt på skolen i går.
– Som du vandt? Det lyder da godt, Hodder.
– Ja, jeg vandt dem helt gratis. Jeg fik også et rødt bånd. Og
der blev råbt heja-heja-hop-sasa. Også for Alexander, der blev
valgt til skolens kønneste dreng, og for Filip, der er den stærkeste, og til sidst mig, der blev kåret som den grimmeste.
Genfortælling
2. Om natten tænker Hodder over sit liv, og vi hører om
forskellige oplevelser, han har haft, fx:
på hotel i Herning
6
6 i svømmehallen
6 med farfar fra Jylland
Genfortæl i makkerpar de forskellige episoder.
Talemåder
3. Hvad vil det sige:
at være født under en uheldig stjerne?
6 at have nerver af stål?
6 at leve på kanten til det primitive?
6 at være ydmyg?
6 at skrive sig noget bag øret?
6 Genre
4. Er En som Hodder realistisk eller fantastisk? Hvorfor?
opgave
1-8
21
Emmely M
af Dorte Karrebæk
af en længere tekst.
ag
dr
ud
et
så
og
er
t
Denne teks
du
astiske genre. Mens
nt
fa
n
de
i
t
ve
re
sk
Den er
år den skifter fra at
n
or
hv
,
je
ve
er
ov
du
læser, skal
re fantastisk.
væ
at
l
ti
sk
ti
is
al
re
være
Kapitel 1
Emmely var vild. Det var hun.
Altid havde hun fart på.
Blev der sagt i byen.
Man skal stå tidligt op og gå sent i seng, når man er hendes
forældre.
Blev der også sagt i byen.
Og det var lige, hvad forældrene gjorde.
I skolen lød det hele dagen:
„EMMELY, DET MÅ DU IKKE!“
Når hun kom hjem, råbte forældrene:
„EMMELY. DET MÅ DU HELLER IKKE!“
Når de blev trætte, sagde de:
„Emmely MÅ ikke.“
Til sidst kom hun til at hedde Emmely M. Alle vidste, hvad
det betød. Også Emmely selv. Men hun var ligeglad.
Den dag i sommerferien, hvor Emmely M blev 10 år, fik hun en
gave af sin mor. Det var ikke en gave, hun havde ønsket sig, slet
ikke. Hun var ikke det mindste interesseret i den.
22
23
Gaven var en fin, gammel porcelænsdukke. Og den havde
været meget dyr. Emmely M’s mor havde købt dukken, fordi
den lignede det artige barn, hun så inderligt ønskede sig. Men
Emmely M var ikke artig.
Mor syede en kjole til Emmely M, der lignede dukkens på en
prik. Men den var Emmely M heller ikke interesseret i. Måske,
tænkte moren, ville Emmely M blive smittet bare en lille smule
af dukkens mærkelige ro. Det ønskede Emmely M’s mor sig.
Men det er ikke klogt at ønske sig for meget.
24
Kapitel 2
Emmely M lagde dukken ind på den nederste hylde i sit skab.
Der lå den så og sagde ikke et muk før en aften, hvor Emmely M
var kommet tidligt i seng efter en rigtig Emmely-MÅ-ikke-dag.
Emmely M lå og så op i loftet. Hun kedede sig. Gudsjammer­
ligt. Ingenting måtte hun. Alt, hvad hun gjorde, var forkert. Hun
havde ikke en eneste ven her i verden.
Så hørte hun noget pusle inde i skabet. Lågen åbnede sig ganske
langsomt, ganske lidt, og porcelænsdukken stak sit hoved frem.
Den blinkede med øjnene:
KLIK-KLAK!
…
25
n vidste, hvordan
de
at
y,
el
m
m
E
l
ti
e
Dukken sagd
gik fra skabet
en
D
.
ud
ld
æ
sk
få
at
hun kunne undgå
,
hjalp den op i sengen
n
hu
og
,
ng
se
ys
el
over til Emm
n af hinanden.
så de nu lå ved side
„Jeg kan hjælpe dig til at få en rolig barndom,“ sagde dukken.
„Men det kræver, at du ændrer adfærd i en periode, der er lang
nok til, at de voksne tror, du har ændret dig for altid. Derefter får
du din frihed, og du kan gå, hvorhen du vil. De voksne skal bare
tro, at du gør, som de siger. Så simple er reglerne.“
„Det lyder svært,“ sukkede Emmely M.
„Det bliver lettere, end du tror,“ sagde dukken. „Jeg hjælper
dig, så skal det nok gå.“
Emmely M kunne næsten mærke, at dukken havde ret, og blev
rolig.
„Fortæl mig, hvad jeg skal gøre,“ sagde Emmely M og
kæmpede for at holde sine øjne åbne. Underligt, så træt hun
pludselig var.
„Hvorfor vil du egentlig hjælpe mig?“ spurgte Emmely M, og
så faldt hun i søvn.
Derfor hørte hun heller ikke, hvad dukken svarede.
Kapitel 3
Emmely M vågnede ved, at dukken stod og hev i hende. Var
den vokset i løbet af natten? Den var mere sikker på benene, så
meget kunne hun da se. Den sprang rundt og hev i kjolen, mor
havde syet.
„Tag den på!“ sagde dukken, „så bliver vi ens.“
Emmely M fniste, mens hun trak den grimme kjole ned over
hovedet. Den var tung som en rustning. Emmely M følte sig stiv
i armene, men dukken var sød og hjalp med knapperne i ryggen.
„Nu er du en dukke,“ sagde dukken, „og jeg er dig. Nu kan vi
narre dine forældre. Men du må ikke bevæge dig, og du må ikke
sige noget. Det eneste, du må, er at blinke med øjnene.“
26
Dukken viste hvordan: KLIK-KLAK.
Emmely M prøvede. Det var en morsom leg. I dag skulle hun
ikke kede sig.
KLIK-KLAK.
I dag begyndte et helt nyt liv.
KLIK-KLAK.
Emmely M havde endelig fået en ven.
Dukken løftede hende op, som om hun ikke vejede noget. Mens
den bar hende ned ad trappen, sagde den:
„Nu skal jeg vise dig, hvad god opførsel er.“
Genre
1. Hvad gør denne tekst fantastisk?
2. Teksten begynder realistisk, men bliver fantastisk.
Hvornår skifter den?
3. Hvad synes du om, at en tekst begynder realistisk,
men bliver fantastisk? Gør det den mere spændende?
opgave
1-5
Adfærd
4. Hvad vil det sige at ændre adfærd?
5. Er du enig i, at Emmely M bør ændre adfærd? Hvorfor/
hvorfor ikke?
Kapitel 4
Nede i køkkenet satte dukken Emmely M på en stol. Ikke
Emmely M’s egen stol. Den satte dukken sig på. Der sad den og
så artig ud. Emmely M fniste, men fik straks et par strenge øjne
fra dukken. Mor og far måtte ikke lægge mærke til noget.
Far sad på fars plads. Mor stod med ryggen til ved vasken.
Det gjorde hun altid, når der skulle siges noget vigtigt. Det
sagde far nu.
28
„Emmely M,“ sagde far, „mor og jeg har besluttet, at fra i dag
… og jeg mener HER og NU …“
Emmely M kunne se, at han trak vejret med rasende fart
gennem næsen. Som en vild tyr. Det så sjovt ud. Hun ville grine
højt, men det var nok ikke passende nu, hvor hun var midt i at
ændre sin adfærd.
„… SÅ ÆNDRER DU ADFÆRD!“ råbte far lige ind i
dukkens ansigt.
„Du bliver en SØD pige, en ROLIG pige … en pige, din mor
og jeg kan holde ud at være sammen med. FORSTÅET?!?“
Emmely M blinkede med øjnene af forskrækkelse.
Klik-klak! sagde det. En lille mekanisk lyd.
29
Hun ville ha’ været ked af det nu, hvis det var hende, der blev
skældt ud. Men far talte slet ikke til hende. Han talte til dukken,
der så direkte tilbage på far.
Emmely M var glad for sit venskab med dukken. Hvor var
den modig! Dukken så far lige ind i øjnene og sagde:
„Kære far. Jeg er helt enig. Fra og med i dag skal I aldrig mere
få noget at beklage jer over med hensyn til min opførsel. Jeg har
besluttet at blive lige så artig som min dukke.“
Et sekund troede Emmely M, at det var hende selv, der havde
talt. Stemmen var hendes, men ordene kunne hun aldrig have
fundet på. Der blev stille i køkkenet. Tiden stod stille. Dukkens
ord hang i luften. Far sad med åben mund. Kaffekolben gled ud
af mors hænder.
Emmely så det hele i slowmotion. Så, at kaffekolben svævede
i luften. Så, hvordan den ramte gulvet.
KRASJ – BANG!
Først bagefter hørte hun lyden. Glasskår fløj som skarpe fugle
rundt i køkkenet. Og kaffen bredte sig i en stor, mørk plamage
på gulvet.
Emmely M så begejstret på det hele. Nu skete der endelig noget.
Hun ville rejse sig fra stolen og være med. Men stolen var alt for
høj, gulvet alt for langt væk. Emmely M rullede lige så stille og
dukkeagtigt om på siden. Hvis far ikke havde grebet hende, var
hun faldet ned på det hårde stengulv.
„For satan da også!“ råbte far. „Dér var den dyre dukke nær
blevet smadret.“
30
Dukken rejste sig. Med sikre, hurtige hænder skubbede den mor
baglæns ned på en stol.
Den fjernede hvert eneste glasskår og tørrede kaffen på gulvet
op.
PIF-PUF!
Alt var igen som før. Det hele tog mindre end tre minutter.
Der blev ikke sagt en lyd under morgenmaden. Dukken spiste,
som om den aldrig før havde fået mad. Emmely M så, at dens
porcelænskinder blev glødende og røde.
Selv fik hun ikke noget at spise. Hun skulle til at tage noget,
men dukken så strengt på hende, og hun nåede lige akkurat at
standse sin højre arms bevægelse, inden det gik galt.
Hun var ved at sprutte af grin, men også latteren formåede
hun at holde tilbage. Hun blinkede med øjnene:
KLIK-KLAK!
Det var godt, at dukken var så hurtig til at stoppe hende. Det
var dejligt, at de var sammen om det her. Emmely M
��������������
������������
var i virkeligheden heller ikke særlig sulten.
6. Mor og far har taget en beslutning. Hvilken?
7. Hvorfor står mor altid med ryggen til, når der skal siges
noget vigtigt?
8. Hvordan ender det hele? Tror du, Emmely M bliver
„forvandlet tilbage“, eller forbliver hun en dukke?
9. Er Emmely M en dynamisk eller en statisk
hovedperson? Hvorfor?
10.Kender du andre eksempler på, at børn ikke lever op til
forældrenes forventninger? Det kan være fra bøger, film
eller fra virkeligheden.
opgave
6-7
31
Jeppe på
Bjerget
af Ludvig Holberg
genfortalt af Kåre Bluitgen
arks helt store
Jeppe på Bjerget er skrevet af en af Danm
1700-tallet, men
forfattere, Ludvig Holberg. Han levede i
foran Det Kgl.
du kan stadig se ham, for i dag sidder han
skrev mange
Teater i København som en statue. Han
e er et sjovt
teaterstykker, især komedier. En komedi
edier grin med
teaterstykke, og Holberg gjorde i sine kom
st kendte af hans
forskellige befolkningsgrupper. Den me
bliver stadig
komedier er netop Jeppe på Bjerget. Den
at teksten er
spillet på teatrene. Man kan også sige,
ny, men stadig
en klassiker. Det betyder, at den ikke er
rdi, selv mange,
bliver læst og spillet, fordi den har en væ
mange år efter den blev skrevet.
1. Den version af Jeppe på Bjerget, du her skal læse, er
gen­digtet af den moderne børnebogsforfatter Kåre
Bluitgen. Historien foregår stadig på Holbergs tid, og
derfor kan der være ord, som du ikke kender. Fx møder
du i teksten ord som krabask, mil, degn, ridefoged,
skilling og stokkeprygl.
Find ud af, hvad ordene betyder, inden du læser
teksten.
6
32
hvem
Mens du læser teksten, kan du overveje,
tige?
Holberg gør grin med. De rige eller de fat
„Se ham! Se godt på ham! Den dovne slyngel til min mand
Jeppe, der ligger der og sover på en torvedag. Heldigvis hænger
krabasken på sin krog.“
Nille tager læderpisken fra sin plads og taler til den, som var
den hendes bedste ven: „Ha! Præsten sagde for nylig til mig, at
jeg var for hård mod min mand, og en mand skal dog være herre
i sit eget hus. Ja, i så fald bliver der ingen penge til hverken
præsten eller baronen, svarede jeg, for den drukkenbolt til min
mand ville snart få omsat hver en skilling til brændevin. Så
sagde han ikke mere, den gode præst.
Og så står du op, Jeppe. Eller skal du smage af krabasken?“
1
5
10
33
1
5
10
15
20
25
30
35
34
„Kæreste Nille!“ Forvirret skynder Jeppe sig i sine bukser.
„Ikke krabasken, kære kone.“
„Du skal til byen og købe grøn sæbe. Her har du pengene. Og
rub dig så lidt,“ snerrer Nille og skubber Jeppe ud ad døren.
„Nu skal den so ind og spise frokost, mens jeg skal gå fire mil
til byen uden vådt eller tørt,“ stønner Jeppe. „Hun er i familie
med Djævelen selv. Nok siger folk, at Jeppe drikker, men de
siger ikke, hvorfor Jeppe drikker. Selv da jeg var soldat, fik
jeg ikke så mange tæsk: Hun slår mig og har endda degnen
på besøg, når jeg ikke er hjemme. Ridefogeden driver mig til
arbejdet, som var jeg en hest, og mine naboer siger, at jeg bare
skal slå fra mig. Men de kender ikke Nilles krabask; jeg ville
ønske, at jeg ingen ryg havde, eller min kone ingen arme.“
Han er ikke gået langt, Jeppe, før han når til Jakob Skomagers
kro. Men han er allerede frygtelig tør i halsen.
„Hvad vil du hér så tidligt?“ spørger Jakob Skomager.
„Lad mig få for en skilling brændevin, Jakob, pengene ser du i
morgen, for dem jeg har, er til to pund grøn sæbe på torvet.“
„Så må du prutte prisen på torvet ned og sige til din kone, at
sæben var dyrere end normalt. Så har du et par ekstra skillinger
til dig selv, dit fæ.“
„Jeg er så bange for, at Nille får det at vide.“ Jeppe vender en
toskilling mellem sine fingre. „Men så lad mig da få for en skilling brændevin.“
Men da Jeppe har drukket ud, har Jakob Skomager ingen
enskilling at give igen. Og så får Jeppe brændevin for den også.
Kort efter er Jeppe på vej mod byen, men hans hoved drejer sig,
og hans øjne kaster et blik tilbage mod kroen.
„Gid jeg turde drikke for endnu en skilling. Nej jeg vil ikke
kaste mig i ulykke for et glas brændevin. Men min mave, min
mave vil! Min ryg siger: Jeppe, du gør det ikke! Åh, slog min
kone dog bare ikke så forbandet hårdt. Gå så, ben, af sted mod
byen. Nej, se nu de to slyngler, de vender om. Maven og benene
vil til kroen, ryggen vil til byen. Mine lemmer er i krig med
hinanden. Den anden vej, ben, hører I!“
„Dav igen,“ siger Jakob Skomager, „ja, du fik jo heller ikke
mere, end det knap kunne komme nedenfor halsen.“
Og så får Jeppe for endnu to skilling brændevin, og to til,
og det er, som stiger modet i ham. „Var Nille her, skulle hun få
stokkeprygl, skulle hun,“ og pludselig er der ikke flere skillinger
i hans lomme. „Mere brændevin, Jakob Skomager, pengene ser
du i morgen.“
„Du har fået præcis, hvad du skal have, Jeppe, du kan ikke
tåle ét glas mere. Du har en lang vej at gå, lykke på rejsen.“ Og
så hiver Jakob Skomager Jeppe ud ad døren, mens Jeppe bruger
alle de skældsord, han kan i så hurtig rækkefølge, at de snubler
over hinanden.
1
5
10
35
1
5
10
15
20
25
30
35
36
Solen står højt på himlen, og baronen er med sin sekretær,
kammertjener og lakaj ude at glæde sig over byggen, der står flot
og tæt. Pludselig får baronen øje på en skikkelse, der ligger på
en mødding.
„Uha, se nu der, en død mand. Man hører snart ikke om andet
end ulykker. Erik Lakaj, løb hen og se, hvem det er.“
„Det er Jeppe på Bjerget,“ siger Erik Lakaj, da han når
derhen. „Det er ham med den onde kone. Han sover kun, han er
den dygtigste til at sove i hele herredet.“
„Jeg kunne godt tænke mig at drive en lille spøg med ham,“
siger baronen. „Har du en ide, Erik Lakaj?“
„Hvad med at klæde ham af og lægge ham i baronens seng, og
når han vågner, opfører vi os alle, som om han var baronen? Og
når han selv tror på det, drikker vi ham atter fuld og giver ham
hans eget tøj på og lægger ham her på møddingen igen. Han vil
tro, han har været i Paradis.“
„Erik Lakaj, du får de herligste indfald.“
Da Jeppe åbner sit ene øje, lukker han det straks igen. For
han tror ikke på, hvad han ser. Så åbner han begge øjne, og
forskrækket stirrer han på slåbrokken med guldtråde, der ligger
over stolen. Han gnider sine øjne med spyt og ser sig om i det
herligste værelse.
„Hvad er dog dette? Drømmer jeg, eller er jeg vågen?“
Forsigtigt løfter han på silketæppet og kigger under det.
„Hvor er min kone, hvor er mine børn? Hvor er mit
hus, hvor er Jeppe?“ Han tør slet
ikke rejse sig, han har mest lyst
til at græde. „Nille? Jeg tror, jeg er
kommet i Paradis, Nille, og det endda ganske uforskyldt. Nille!“
Jeppe sætter sig op i sengen og føler på sin ryg. „Av, jeg kan
endnu mærke krabaskens svirpen, jeg er bare Jeppe på Bjerget,
en fattig bonde, en sulten lus. Men når jeg ser på al den
herlighed omkring mig, så kan jeg jo ikke være mig. Og jeg
drømmer ikke, for min ryg svier; og er det alligevel en drøm,
så forbander jeg den, der vækker mig, og er jeg blevet gal, så
slæber jeg den doktor i retten, som helbreder mig. Men jeg er vel
snarere død. Præsten
står måske netop nu og
taler over min kiste, muligvis
om hvorvidt den gamle soldat døde
til lands eller vands, for jeg gik temmelig
fugtig herfra. Tænk, jeg er i Paradis! Det her er sandelig noget
andet end at løbe til byen efter grøn sæbe, men hvor er jeg
tørstig, og man tørster da ikke i Paradis? Hvor er jeg? Hvem er
jeg? Hjælp!“
„God morgen, ærede baron,“ siger kammertjeneren og bukker,
da han træder ind.
„Åh, før I slår mig ihjel,“ snøfter Jeppe, „så sig mig dog,
hvem jeg er.“
„Ved baronen ikke, hvem han er?“
„I går var jeg Jeppe på Bjerget, i dag …“
„Baronen er sandelig morsom her til morgen …“
„Send bud efter min kone Nille, hun ved det, men sørg for, at
hun ikke tager krabasken med.“
5
10
15
37
1
5
10
15
20
25
30
35
38
„De er vel ikke syg, ærede baron. Kan De ikke kende mig?“
spørger kammertjeneren og går nærmere.
„Jeg kender ikke mig selv igen, hvordan skulle jeg da kende
Dem?“
„Det er jo forfærdeligt, baronen er syg. Kan baronen ikke
huske, at han var på jagt i går?“
„I går sad jeg hos Jakob Skomager og drak for 12 skilling
brændevin. Og krybskytte er jeg ikke, jeg har aldrig jaget så
meget som en hare på baronens gods.“
„Herligt,“ råber kammertjeneren til lakajen, „send bud efter to
doktorer.“
„Vi hører med forfærdelse, at baronen er syg,“ siger den første
doktor, da han kommer.
„Hvad er der dog galt?“ spørger den anden.
„Jeg trænger bare til et krus øl oven på al den brændevin hos
Jakob Skomager i går. For min skyld kan man klynge alle jer
doktorer op, jeg behøver ingen medicin.“
„Det er jo de rene fantasier,“ siger den ene doktor.
„Det har været en fæl drøm,“ siger den anden. „Baronen må
straks have den mad og de vine, han plejer at synes bedst om, så
han kan huske igen.“
„Jamen er jeg da ikke Jeppe på Bjerget? Er den onde Nille
ikke min kone? Er krabasken indbildning?“
„Lutter indbildning, ærede baron.“
„Skulle jeg heller ikke til byen og købe grøn sæbe i går? Og
drak jeg ikke pengene op hos Jakob Skomager?“
„Baronen var jo på jagt i går. Vil baronen ikke spadsere lidt i
haven, mens vi sørger for frokosten?“
„Vist så!“ siger Jeppe og springer ud af sengen. „Men rub jer
lidt, for jeg er både sulten og tørstig.“
„Nå, bordet er dækket,“ siger Jeppe og snyder næsen i fingrene.
„Alt er klart,“ siger kammertjeneren og bukker. „Hvilken vin
behager det baronen at drikke?“
„Bare giv mig den, jeg plejer at få. Hov, du,“ siger Jeppe
til sekretæren, „hvor har du fået den guldring, du har der på
fingeren?“
„Den har baronen selv givet mig.“
„Det kan jeg ikke huske. Giv mig den fluks tilbage. Jeg må
have været fuld. Den er jo over ti rigsdaler værd, hvad vil min
hustru Nille ikke sige … Åh, nu falder jeg tilbage i den onde
drøm. Skænk mere vin!“
Det ene glas følger det andet. „Sig mig, hvad giver jeg dig
egentlig i løn?“ spørger Jeppe og spilder vinen, da han hører, at
sekretærens løn er 200 rigsdaler.
„200 rigsdaler! Og jeg som slider som en hest fra morgen til
aften … Nå, nej, nu kommer de skøre bondegriller igen. Mere
– hik – vin!“
„Vi skal nok give den nådige baron alt det tilbage, vi har fået,“
siger kammertjeneren, sekretæren og lakajerne og falder på knæ.
„Hent først ridefogeden!“ kommanderer Jeppe og sænker den
hånd, der var parat til lussinger.
„Har baronen noget at befale?“ spørger ridefogeden, da han
bukkende træder ind.
„Ikke andet, end at du skal klynges op i det nærmeste træ.“
„Hvorfor, ærede baron? Jeg har jo intet ondt gjort!“
„Er du da ikke ridefoged?“
„Jo.“
„Og så spørger du, hvorfor du skal hænges! I ridefogeder
piner os fattige bønder, I plukker os for vores sidste skilling, så … Åh, nu kommer den onde drøm igen.“
„Men herre baron,“ udbryder sekretæren og
kaster sig ned, „ridefogeden har syv børn og en
smuk kone. Hvad med dem?“
„Dem kan man jo også hænge. Og dig bagefter.
Jer alle sammen. Men lad mig lige se den smukke
kone først.“
1
5
10
15
20
25
39
1
5
10
15
40
Da ridefogedens kone kommer ind, er det, som slår Jeppes
hjerte en ekstra gang. „Du er sandelig s-smuk,“ snøvler han. „Vil
du sove med mig i nat?“
„Jeg takker baronen, at han viser mig den store ære,“ siger
konen, og i samme øjeblik griber Jeppe hende og begynder at
danse, rundt og rundt, men hans trin bliver tungere og tungere,
og til sidst glider han ud af hendes arme og falder i dyb søvn.
„Sekretær! Kammertjener! Lakajer! Mere vin! Hurtigt!“ Endnu
inden Jeppe slår øjnene op, rækker han ud efter sit forgyldte
glas. Men da han mærker det, han griber om, ved han med det
samme, hvad det er. „En svinelort!“ hvisker han og ser efter.
„Åh, nej,“ stønner han og sætter sig op. „Nu kender jeg alting
igen: mit tøj, min seng. Paradis er kun en flygtig ting. Jeg troede,
mine fingre ville være besat med guldringe, jeg regnede med
at være omgivet af lakajer og ikke svin; nu er det mig og min
ryg, der skal stå til regnskab, når jeg vender hjem. Men måske,
måske vågner jeg atter op i Paradis, hvis jeg lægger mig til at
sove igen?“
Og Jeppe falder straks i søvn trods den megen grynten
omkring ham.
Læseteater
2. Jeppe på Bjerget var oprindelig et teaterstykke. I teater
er der mange replikker og ikke så mange beskrivelser
og forklaringer. Det er det, personerne siger og gør, der
får handlingen til at skride frem. Selv om Kåre Bluitgen
har skrevet teaterstykket om til en bog, er der stadig
mange replikker. Derfor egner teksten sig rigtig godt til
at blive læst op. Inddel klassen i seks grupper, fordel
roller på gruppens medlemmer, og opfør hver jeres del
af teksten som læseteater.
Gruppe 1: Nille, Jeppe og fortælleren
Læs side 33-34.
Gruppe 2: Jeppe, Jakob Skomager og fortælleren
Læs side 35.
Gruppe 3:Baronen, Erik Lakaj og fortælleren
Læs side 36, linje 1-17.
Gruppe 4: Fortælleren, Jeppe, kammertjeneren, 1. doktor
og 2. doktor
Læs fra side 36, linje 18 til side 38, linje 28.
Gruppe 5: Jeppe, kammertjeneren, sekretæren,
ridefogeden, ridefogedens kone og fortælleren
Læs fra side 38, linje 29 til side 40, linje 5.
Gruppe 6: Fortælleren og Jeppe
Læs fra side 40, linje 6 og resten af uddraget.
3. Hvordan er Jeppes og Nilles forhold til hinanden?
4. Hvem gør Holberg grin med? De fattige? De rige? Begge
grupper? Find eksempler.
opgave
1-6
5. Hvilke moderne tekster, teaterstykker, film el.lign. tror
du bliver fremtidens klassikere?
41
Anton elsker
af Lilian Brøgger
[opflammet]
42
ymer
[udbrændt]
43
1. Hvad vil det sige at være opflammet og udbrændt? Kan
man være det på flere måder?
2. Kender du personer, der er opflammede eller
udbrændte?
opgave
1-2
3. Har du selv prøvet at være opflammet eller udbrændt?
Lilian Brøgger er illustrator og har lavet mange billedbøger.
Hun mangler aldrig ideer og har engang sagt: „Motiverne
myldrer frem for mine øjne, blot jeg cykler en tur gennem byen
(København).“
På billedet her kan du se Lilian Brøgger foran illustrationerne til bogen Pigen der fik rigtig mange søskende. Ideen til
bogen kom fra oplevelser i Lilian Brøggers barndom. Hvis
du ser på billedet nederst til venstre, kan du se, at det faktisk
ligner Lilian Brøgger. Selv om bogen var Lilian Brøggers idé,
er det Kim Fupz Aakeson, der har skrevet teksten. Bogen er et
godt eksempel på, hvordan forfatter og illustrator kan skabe en
historie, hvor tekst og billeder spiller sammen.
44
2.
Gid jorden
aldrig går
under!
– om miljø
45
Gid jorden
aldrig går under!
– om miljø
I dette kapitel skal du læse tre tekster, der beskriver tre
forskellige miljøer.
Miljøet i en tekst er
det sted, teksten foregår. Det kan fx være en by i Kina, en
6
skolegård i København eller ved Vesterhavet i Jylland.
den tid, teksten foregår i. Den kan fx foregå i vikingetiden,
6
i nutiden eller om tyve år.
Når vi arbejder med miljøet i en tekst, kan vi skelne mellem
det fysiske og det psykiske miljø.
Det fysiske miljø
Det er selve stedet og tiden, teksten foregår i. Det er ikke
sikkert, at det står direkte, hvor og hvornår historien foregår,
men så må vi lede efter tegn i teksten, der kan spore os ind på
det. Så læser vi mellem linjerne. Hvis der fx er bjerge, er vi
nok i et andet land. Hvis teksten foregår i Danmark, og folk
kører i sporvogn, foregår historien ikke i nutiden.
Det psykiske miljø
Det handler om, hvordan personerne har det. Det fortæller
altså noget om stemningen i teksten. Det psykiske miljø kan
fx være uhyggeligt eller rart.
46
Lyrik – hvad er det?
Når du læser en historie, læser du en fortællende tekst med en handling, fx En som
Hodder. I dette kapitel skal du også
læse en anden slags litteratur – nemlig
digte og sange. Det kalder man lyrik. Du
kender selvfølgelig masser af sange.
Hvad synes du, kendetegner en sang
6
eller et digt?
Hvad er forskellen på en sang eller et digt og en historie?
6
Vi begynder med et gammelt digt af H.C. Andersen: Hist, hvor
vejen slår en bugt.
H.C. Andersen levede i 1800-tallet. Den tid, han levede i, kalder
vi romantikken. Dengang blev der skrevet mange smukke digte
og sange, som beskrev vores land og natur meget idyllisk. Man
skrev sjældent digte og sange om uvejr og grimme steder.
I de romantiske sange skinnede solen, himlen var blå, og
græsset var grønt.
Nogle år efter, at H.C. Andersen skrev Hist, hvor vejen slår en
bugt, blev der skrevet en melodi til digtet, så det blev til en sang.
Mange af sangene fra romantikken synger vi stadig i dag. Det
gælder også denne, så måske kender du den allerede.
47
Hist, hvor
vejen slår
en bugt
af H.C. Andersen
1. Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt.
Væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små,
døren synker halvt i knæ,
hunden gøer, det lille kræ,
under taget svaler kvidre,
solen synker – og så vid’re.
48
2. I den røde aftensol
sidder moder i sin stol;
kinden luer dobbelt rød,
barnet har hun på sit skød,
drengen er så frisk og sund,
æblekinden rød og rund.
Se, hvor hun i spøg ham banker
på de søde pusselanker.
3. Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg.
Barsk han den med poten slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind,
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille pæne vugge.
49
Det fysiske miljø
1. Hvor tror du, teksten foregår – er vi i byen eller på
landet?
2. Hvornår på dagen foregår den?
3. Find eksempler på, at dette er et typisk romantisk digt.
4. Er der noget i teksten, der viser, at digtet er skrevet for
mange år siden?
Det psykiske miljø
5. Hvordan er stemningen i teksten?
6. Find hver tre tillægsord, I synes passer på stemningen,
og skriv dem i hæftet. Skriv bagefter alle jeres tillægs­
ord på et stort stykke karton. Minder ordene om
hinanden?
Oplæsning
opgave
1-5
50
7. Da der blev skrevet musik til digtet, blev det til en sang,
der er god at synge. Men teksten kan også læses op
som et digt. Øv jer i at læse det godt op.
Noras drøm
af Annette Herzog
er ikke et digt,
en
D
.
es
ed
rl
de
an
ke
gans
Den næste tekst er
river et barsk miljø.
sk
be
r
de
,
an
m
ro
en
men et uddrag af
hører teksten.
du
s
en
m
,
ed
st
og
d
Tænk over ti
Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage,
der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter
forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende,
på vej et andet sted hen.
Luften smagte stadigvæk af røg.
Den lille pige med de sorte krøller stak
hovedet op mellem bjælkerne, som gemte
hendes hule. Huset over hende var væk.
Solen var stået op. Rød som en blodappelsin hang den over stenene, som
havde været huse engang. Dens første
varme stråler legede med pigens fine
hår og kærtegnede hendes
blege ansigt. Pigen blinkede.
Hun havde siddet længe i sin
mørke hule, og hendes øjne
måtte vænne sig til lyset.
En fugl sang. Ellers var der
stille.
Pigen greb efter
bjælkerne, som lå
uden for hulen,
og som stadig
føltes kølige
efter natten.
51
Hun holdt fast i to af dem og trak sig op i det fri. Hun måtte
bruge alle kræfterne i de tynde arme.
Prikkende som nålestik krøb livet langsomt tilbage i hendes
ben, der var blevet kolde og følelsesløse. Hun satte sig med
ryggen mod en ødelagt mur og så til, hvordan appelsinen på
himlen lidt efter lidt blev til en hvid ildbold, hvis flammer
spejlede sig som diamanter i de lyse sten.
Til sidst rejste pigen sig op og børstede støvet af sin tynde
bomuldskjole. I hendes mave vred en slange sig. En slange, som
var meget sulten.
Men hvor skulle hun lede efter noget at spise? Hvem kunne
hun bede om hjælp? Pigen så sig om til alle sider: Der var ikke
nogen.
Hun ville råbe, men der kom ingen lyd.
Dragen havde stjålet hendes stemme.
Dragen Krig, den mest grådige af dem alle.
Nora var vistnok den lille piges navn. Måske hed hun Nora.
Helt sikker var hun ikke mere, men Nora lød i hvert fald
fortroligt. Nogen havde kaldt hende Nora engang, selvom det
føltes som længe, længe siden – og måske var det bare en drøm.
I drømmen, hvor pigen hed Nora, duftede der af mælk
og appelsiner, der lød børneråb, og der var en mor, der lo. I
drømmen, som måske var en drøm og måske var virkelighed,
lå pigen aldrig alene i sin seng. Brune ben puffede, varme arme
skubbede hende til side, men sengen var blød, og benene og
armene tilhørte en søster.
Lad os kalde pigen Nora, for selvom intet af drømmen var
virkelighed mere, skal man trods alt have et navn, også selvom
man er helt alene i verden.
Eller måske netop, når man er helt alene.
Nora, som den lille pige altså hed, klatrede hen over ruinerne.
Lysegrønne firben flygtede lydløst for hendes skygge.
Indimellem kom hun til at træde på en sten, som lå løst på dem
nedenunder. Så rullede den ned og rev de andre sten med sig,
og så buldrede og støvede det, til stenene faldt til ro igen, og der
52
53
blev stille som før. Fuglen var tavs nu i varmen, kun en cikade
blev ved med at spille sin melodiløse sang.
Slangen i Noras mave begyndte at bide. Hendes tunge var
dækket af støv. Der var ikke mere så langt hen til træerne, hvor
hun vidste, der var mandariner. Nora kunne allerede se træerne.
De stod uden for byen på en bakke, der var svunget som ryggen
på en kamel. Alligevel forekom vejen endeløs. De dybe kløfter
mellem ruinerne krævede igen og igen, at Nora gik udenom.
Stenene føltes glødende i middagssolen. Det sidste stykke løb
hun.
Jorden under mandarintræerne var blevet sort, og også nogle
af træerne var sorte. Kun deres skygger var endnu sortere, men
selv skyggerne forsøgte at gemme sig for solen. De havde gjort
sig så små, som de kunne, nu, da den hvide ildbold hang direkte
over dem.
Nora satte sig på hug i én af de små, mørke pletter, hvor
jorden ikke – som i solen – brændte hendes fødder. Træerne
havde kastet mandariner fra sig, og der var ingen til at samle
dem op. Nora behøvede kun række hånden frem. Hun skrællede
den første frugt og puttede den – hel som den var – i munden.
Den varme, søde saft dulmede smerten på tungen. Den smagte
lidt af hendes drøm om mælk og børneråb, men det var ikke
tiden til at gruble over den slags lige nu. Tyggende rakte hun
efter den næste mandarin – og mærkede pludselig, at der stod
nogen bag hende.
Skrækslagen vendte hun sig om.
Og så på en tunge, en lang og lyserød tunge, der hang ud af
en mund med store, spidse tænder. To brune øjne så ind i hendes
ansigt. De løb i vand, som om de var tæt på at græde.
Hvis Nora havde kunnet skrige, havde hun skreget, men uden
stemme kan man ikke engang dét. Stumt sprang hun op og
løb hen til nabotræet, hvor hun gemte sig bag stammen. Men
træerne var små og stammerne smalle, og hunden, som hørte til
tungen, fulgte efter hende. Det var en stor hund. En stor, mørkebrun hund, som uafbrudt så på Nora. Dens tænder var lange og
gule.
Nora løb hen til et tredje træ, og igen fulgte hunden efter. Kun
et skridt fra hende blev den stående. Den viftede med halen uden
54
at vende blikket fra hende. Da Nora ikke rørte sig, satte den sig
ned på bagbenene. Hunden så hverken ond eller farlig ud, men
Nora ville have, at den gik. Modigt kastede hun en mandarin i
hovedet på den. Hunden trak bare hovedet til sig og fulgte hende
til endnu et træ.
Dér stod de længe og så på hinanden, til Nora forsigtigt
bukkede sig efter en ny mandarin. Mens hun gav sig til at
skrælle den, fæstede hunden sit våde, brune blik på hendes
fingre. Dens snavsede hale stod et øjeblik stille, og fra dens
tunge faldt en klat spyt. Nora stoppede mandarinen i munden
og lod skrællerne falde på jorden. Hunden kiggede så skuffet på
hende, at Nora vendte ryggen til den. Den sultne slange i hendes
mave krævede mere. Hun skrællede endnu en frugt, men spiste
kun det halve. Den anden halvdel kastede hun bag sig. Da hun
hørte hunden smaske, forstod hun, hvad den ville. Fra nu af
delte hun alle mandarinerne og skrællede til gengæld dobbelt så
hurtigt.
55
Den store hund havde sat sig foran hende. Hver gang, den fik
et stykke mandarin, tog den det op med snuden, slugte det og så
igen forventningsfuldt på Nora.
Kun modvilligt stillede den grådige slange i Noras mave sig
tilfreds. Og langsomt blev himlen grøn. Skyggerne blev længere,
jorden brændte mindre varmt under hendes fødder, og på et
tidspunkt blev Nora træt. Hun satte sig under et træ og lænede
ryggen mod stammen. Hunden lagde sig ved siden af hende.
Dens lyserøde tunge hang stadig ud af munden, og dens øjne så
stadigvæk triste ud, men nu kiggede de ligesom Noras hen over
stenene, som engang havde været en by.
Aftensolen havde fortryllet dem til guld.
Fuglen var igen begyndt at synge.
Og Nora var ikke mere alene.
…
Nora smilede næsten. For første gang, siden dragen var raset hen
over byen, var hun tæt på at smile. Stolt strøg hun hunden over
ryggen. Hun klappede på gulvet for at få den til at lægge sig,
og selvom hun ikke brugte ord, forstod den, hvad hun mente.
Nora svøbte sig igen i sit tæppe, og også hunden lagde sig med
udstrakte ben. Forsigtigt aede Nora hundens mave. Den var
varm og blød, og et sted indeni bankede hundehjertet i en jævn
og beroligende rytme. Hun krøb nærmere, til hun lå så tæt mod
hundens ryg, at dens varme langsomt krøb over til hende.
Endelig, ledsaget af to hjerters banken, gled Nora over i sin
strålende drøm.
Uden for husene blev en bildør smækket.
En bold rullede tværs over gaden.
Fra et vindue lød klavermusik, og en lillesøster prøvede stolt
en ny kjole. Hendes øjne funklede som stjerner. Hendes latter
lød som en syngende fugl.
Og ingen var bange for en krig, der var så vred og farlig som
en ondskabsfuld drage.
56
Det fysiske miljø
1. Hvor tror du, vi er? Begrund det med eksempler fra
teksten.
2. Hvilken tid er vi i? Find eksempler, der begrunder dit
svar.
Det psykiske miljø
3. Sæt ord på stemningen. Find hver tre tillægsord, der
beskriver stemningen, og skriv dem i hæftet. Saml alle
jeres tillægsord på et stort stykke karton.
4. Når Nora drømmer, hører vi om et andet miljø. Hvilket
indtryk får du af dette miljø? Hvordan er det fysiske og
det psykiske miljø her?
5. Minder teksten dig om andre tekster eller film, du
kender?
opgave
1-4
57
Udsigt
i kikkert
af Benny Andersen
t
beskrevet et miljø se
r
ha
en
rs
de
An
ny
en
B
rke til både det
æ
m
dt
go
g
Læ
t.
er
gennem en kikk
.
ø, når du læser digtet
ilj
m
e
sk
ki
y
ps
t
de
fysiske og
En sø med en båd og en måge.
En olding der maler en låge.
En bus der passerer en rose.
En frø standser op ved en mose.
En rødternet dug på en snor.
Et barn lægges frem på et bord.
En tømrer der slår med en hammer
på et skur som han hver gang rammer.
Et postbud der lægger jakken.
En høne der klør sig i nakken.
En udgravning fyldes med fyld.
En bladlus går løs på en hyld.
58
En dreng dumper ned fra en stige
og gribes straks af en pige.
En myre tar mål til en tue.
En hoppe forfølger en flue.
En fodbold der rammer en and
som vælter og råber på vand.
En mand med en smørblomst i håret
og kvindehænder på låret.
En finger tas ud af en pibe.
Et tog kører under en vibe
og over en rustfarvet bæk
og om bag et træ og blir væk.
I kornet danner vinden fine riller
så man ligefrem kan se hvor det kilder.
En drage har kvaler med snoren.
Se solen – en meter fra jorden!
Et bryst kommer tæt på en mund –
vel nok ikke helt uden grund.
Jeg sænker min kikkert og ser
at alle de adskilte dele
hænger sammen som et hele
der kan blive til endnu mer –
jeg synger, mens solkuglen bunder:
Gid jorden aldrig går under!
Det fysiske miljø
1. Hvor tror du, digtet foregår?
2. Hvilken tid på året er det, og hvilken tid på dagen?
3. Hvem er det, der kigger i sin kikkert? Hvor står
personen?
4. Hvor mange gange i første strofe flytter personen sin
kikkert?
Det psykiske miljø
5. Hvordan er stemningen i digtet?
6. Hvordan har personen, der kigger i sin kikkert, det?
7. Find hver især tre tillægsord, der beskriver stemningen
i digtet. Skriv dem i hæftet, og saml alle jeres tillægsord
på et stort stykke karton.
8. Hvordan adskiller den sidste strofe sig fra de øvrige
strofer?
opgave
1-4
60
9. Sammenlign dette digt med H.C. Andersens digt. Hvad
har de to digte til fælles, og hvad er forskelligt? Er der
også romantiske træk i dette digt?
3.
Prøv
et loop!
– om komposition
61
Prøv
et loop!
– om komposition
Historier består af en indledning, en handling og en slutning,
men forfatteren kan vælge at bygge historien op efter forskellige modeller. I dette kapitel skal du lære om to modeller:
rammefortællingen og berettermodellen, og se fotos af,
hvordan en arkitekt arbejder med komposition i et museum.
Rammefortællingen
I en rammefortælling er én historie bygget ind i en anden,
der fungerer som en ramme. Der kan godt være flere historier
inden for rammen.
Rammen
Historien
62
Berettermodellen
indledning
handling
udtoning
konfliktløsning
konfliktoptrapning
vendepunkt
uddybning
præsentation
anslag
Når en forfatter skriver sin historie, bygger han spændingen
op til et højdepunkt – det mest spændende sted i teksten. Man
kan bruge en model til at vise, hvordan en historie eller en
film er bygget op.
På denne tegning kan du se, hvordan berettermodellen
hænger sammen med indledning, handling og slutning.
slutning
Anslag: Din opmærksomhed skal fanges, og handlingen går i gang.
Præsentation: Historiens personer og miljøet bliver præsenteret.
Uddybning: Handlingen bliver uddybet.
Vendepunkt: Handlingen tager en drejning – der sker noget vigtigt, der får betydning.
Konfliktoptrapning: Spændingen stiger.
Konfliktløsning: Historiens mest spændende sted: højdepunktet.
Udtoning: Historien slutter.
Spændingskurve
Den linje, der forbinder de forskellige faser i beretter­
modellen, kalder man en spændingskurve. Den viser, hvordan
spændingen stiger i teksten.
Nu skal du først se og læse om, hvordan en arkitekt har
arbejdet med en spændende bygningskomposition.
.
63
Guggenheim
af Frank O. Gehry
På billederne ser du et museum. Hovedindgangen fører ind til
et stort rum midt i bygningen, som er 50 meter højt. Det har
elevator­tårne, gangbroer og ovenlys, og det er bygningens hjerte.
Alle rum i bygningen har forskellige former. Fra firkantede rum
kommer du ind i runde eller ovale udstillingsrum.
Fundamentet er beklædt med sandsten. Oven på fundamentet
ligger bygningskroppe beklædt med tynde plader af titanium.
Titaniumpladerne spejler lyset og får bygningen til at forandre
sig, fra solen står op, til den går ned. Farverne varierer mellem
gylden, rød, dyb blå og grå.
Museet er tegnet af arkitekten Frank O. Gehry. Han kommer fra
Los Angeles, der er en kæmpestor by, som er vokset kaotisk.
Byen inspirerede ham til at bygge huse af billige materialer fra
byggemarkeder, og han laver derfor arkitekturcollager af hønsetråd, krydsfinér og zinkplader. På den måde skaber Frank O.
Gehry huse med nye former og nye materialer.
Guggenheim, Bilbao, 1997.
64
65
66
Du kan finde fiskens form i mange af Frank O. Gehrys
bygninger. Fisken er et personligt symbol for ham, fordi han
forbinder den med oplevelser, han havde, da han var dreng.
Dengang gik han på fiskemarked med sin bedstemor og købte
karper, som han fik lov til at lege med i badekarret indtil dagen
efter, hvor hans bedstemor brugte dem til en fiskeret.
Når Frank O. Gehry skaber en bygning, tegner han ofte en fisk
på sin tegning. Den viser, hvor han mangler at tilføje noget eller
løse et problem. Fiskeformen giver ham nye ideer og hjælper
ham med at skabe dynamik og bevægelse.
Frank O. Gehrys bygninger ligner skulpturer, og det kan være
svært at se, hvad de skal bruges til. Men han begynder altid med
at skabe rum til det, der er bygningens formål – han arbejder
indefra og ud. Frank O. Gehrys tegnestue er fyldt med modeller
af papir, pap, træ og plastic, som hele tiden bliver sat sammen på
nye måder. Senere modellerer han former omkring klodserne og
kommer på den måde frem til bygningens endelige komposition
og form.
1. Hvilke modsætninger kan du finde i bygningen?
2. Hvordan oplever du bygningen? Har den ro og balance
eller bevægelse og dynamik? Hvorfor?
3. Kan du genfinde fisken i Guggenheim?
4. Hvis du ser Guggenheim oppefra, danner det høje rum
midt i bygningen en spiralform, som kan minde om en
rose. Hvorfor tror du, at Gehry har valgt den form?
opgave
1-3
67
Opus III
af Dan Schlosser
rtællingsdigt.
fo
et
se
læ
du
al
sk
Her
positionsmodel
Overvej, hvilken kom
over.
teksten er bygget op
Børn de skal opføre sig pænt at du ved det!
Mod gamle især! – Og for du kan se det
Hvordan det vil gå dig hvis ikke, så ta’r vi
historien om Ebbe, der var slem og uartig:
Han rejste sig hverken i tog eller busser
for pensionister og rystende tudser.
Han slog så såre han havde chancen
til deres stokke, så de tabte balancen!
Han stjal et parykker, syn’s selv han var så sej!
han tog deres tænder! – Og så bed de fra sig!
De gamle de rysted’ af harme – og ælde,
og aftalte – langsomt – en ebbektiv fælde:
De – der ku’ huske det – lagde sig på lur,
sprang rystende frem, da Ebbe gik tur!
De omringed’ Ebbe, de gamle liv,
og bandt ham til lederens gangstativ!
Så gik de amok og tævede Ebbe!
De slog ham med stokke og krykker og kæppe!
Ebbe blev såret, så blodet det sprøjted’!
De gamle de slog så lungerne fløjted’!
De sparked’ med træben og bed med gebisser!
De nikkede skaller, med skaldede isser!
Da end’lig de gamle de sank deres krykker
da var han fuldstændig banket i stykker!
68
Splittet og adspredt, umulig at samle!
Fordi han ikke var sød ved de gamle!
Til koret af talløse jernlungers hvinen,
der udånded’ Ebbe med klage i pinen!
Flad som en fregne og pandekage,
ikke én knogle var uskadt tilbage!
Han var slået efterkrykkeligt ihjel,
og bisattes fra Bror Kalles Kapel!
De gamle de sendte et bidrag, for hør:
Kisten var flettet af peddigrør!
Samlet af gamle til ceremonien!
De griner endnu i ergoterapien!
Sådan blev Ebbe gebisseligt gokket
og mordet var meget bevis’ligt forstokket!
Af Ebbes historie, der kan du lære
at gamle skal mødes med anstand og ære!!!
1. Hvilken kompositionsmodel er fortællingen bygget op
over?
opgave
1-4
2. Hvordan er teksten sat op grafisk? Hvilken betydning
har det?
3. Hvorfor er der så mange udråbstegn (!) i teksten?
69
… og stjernerne
er af guld
af Kåre Bluitgen
titlen overveje, hvad
Før du læser teksten, skal du ud fra
overveje, hvilken
den handler om. Undervejs skal du
rettermodellen eller
af de to kompositionsmodeller, be
gget op over.
rammefortællingen, teksten er by
1
5
10
15
20
70
„Det var en varm dag. Jeg sad i mit fly med skytten bagved. Vi
var på vej ind over ørkenen med solen i øjnene. Vi fløj patrulje
alene. Vi ledte efter engelske tanks. Der var sand over det hele
og helt fladt. Men der var ikke en eneste tank, vi kunne kaste
bomber mod.
Skytten var min bedste ven. Helmuth. Han sad og sang gamle,
tyske sange. Vi fløj så lavt, at nogle instrumenter slet ikke virker
i den højde. Af og til fløj vi i ring for at få udsyn til alle verdenshjørner. Men der var ikke andet end sand. Den libyske ørken er
uden ende, selv når man sidder i et fly.
Endelig så vi en oase. Det var kun tre dadelpalmer og noget,
der så ud som en brønd. Men ørkenen var ved at æde den, sandet
var allerede blæst godt ind over. Vi fløj videre. Sydpå. Væk fra
vores base.
Helmuth var blevet træt af at synge. Under os strøg ørkenen
forbi, død og øde.
Helmuth kaldte altid den libyske ørken for ‘verdens røvhul’.
Og jeg gav ham ret.
Motoren larmede ensformigt. Jeg var lige ved at tro, at Helmuth
var faldet i søvn.
„Engelsk flyver bagfra!“ råbte han så pludselig.
Det gav et sæt i mig. Jeg kastede flyet ud i en voldsom kurve.
Men det var, som om heden havde overophedet motoren.
Den var blevet træg og doven.
„Fart på, for helvede!“ råbte Helmuth.
Det knagede i flyet, da motoren kom op på sin højeste
ydeevne. Vi svingede rundt i det skarpeste sving, et fly kan
klare.
Jeg så bagud og fik i et glimt øje på en vingespids. Fjenden.
Helmuth bandede.
Jeg tvang flyet over i en modsat kurve, der fik vingerne til at
stå lodret i luften.
„Prøv et loop!“ skreg Helmuth. „Han er lige i røven på os.“
Pludselig strøg et par hvide streger forbi ude til højre.
„Han har åbnet ild,“ skreg Helmuth. „Et loop, for helvede! Vi
må om bag ham.“
Jeg tvang flyet opad, så det så ud, som om vi fløj ind i solen.
Det sviende skarpe lys blændede, men det måtte også blænde
vores forfølger. Trykket pressede os bagud i sæderne, og
metallet gav sig og vred sig.
Så skete det. Lige i det øjeblik ørkenen var over os og himlen
under os, fordi flyet hang med ryggen nedad og bugen opad.
De hvide streger jog forbi os igen. Men en enkelt ramte.
1
5
10
15
20
71
1
5
10
15
20
25
30
35
72
Højre vinge eksploderede som et stjerneskud.
„Han fik os, det svin!“ råbte Helmuth.
Mine instrumenter gik amok. Vores fly begyndte at dreje
rundt, men jeg fik det da rettet op. Og lige med ét var englænderen foran os. Helmuth trykkede på begge sine knapper, mens
han skreg som en gal.
Vores maskinkanoner sendte en byge af hvide streger mod
englænderen.
„Jeg fik ham!“ råbte Helmuth, da der slog røg ud fra flyet
foran os.
„Og han fik os!“ råbte jeg.
Ude til højre trak vi en sort hale efter vores ramte vinge.
Englænderen forsvandt ud over ørkenen.
„Klarer vi den?“ stønnede Helmuth.
Jeg svarede ham ikke. Satte blot kursen nordpå. Kompasset
var det eneste i flyet, der virkede. Vores højdemåler stod på nul,
men der var nogle hundrede meter til jorden endnu. Jeg pressede
motoren og slog vingeflapperne op for at vinde højde.
Langsomt nærmede vi os sandet.
„Nu går vi ned,“ hviskede Helmuth.
Jeg svarede ikke. Minut for minut kom Libyens ørken op mod
os. Den nærmede sig lige så stille for at gribe fat i os.
Den så blød og venlig ud. Men vi tabte bevidstheden, da flyet
med et brag kurede hen ad sandet.
Jeg tror kun, jeg var væk nogle sekunder.
Røgen fra den brændende motor var ved at kvæle mig.
Jeg kæmpede mig ud af cockpittet uden at mærke, at jeg skar
mig på skarpe metalkanter. Ude i det gloende sand rejste jeg
mig og så på flyet. Cockpittet var fuldt af tyk, sort røg. Jeg løb
tilbage og var ved at kvæles. Men jeg fik Helmuth fri af selen,
ud i ørkenen og i sikkerhed.
Vraget holdt op med at ryge, da mørket faldt på. Vi havde
været heldige. Vi var i live, og ingen havde brækket noget.
Men vi var så ømme, at vi ikke kunne røre os. Og der sad vi, de
bedste venner i verden, midt i ‘verdens røvhul’.
Hele natten varmede vi hinanden. Der er lige så koldt om
natten i en ørken, som der er varmt om dagen.
Om morgenen vågnede vi på samme tid. Af tørst.
I det sodede cockpit fandt vi vores feltflasker. Min var næsten
tom, Helmuths var fuld. En hel feltflaske med limonade med
jordbærsmag.
Vi delte min først.
Vi sad i skyggen under den knækkede vinge, mens solen steg
på himlen, hvid og brændende. Luften blev tør, og skroget så
varmt, at vi ikke kunne læne os op ad det.
Vores læber tørrede ind, sprækkede og smagte af blod.
Vi skiftedes til at spejde mod himlen.
Vi lyttede begge efter den velkendte lyd af et fly. Men det
eneste, jeg hørte, var Helmuths tunge åndedrag.
Vi tog hul på hans flaske. Vi nippede til dråberne og sendte
dem rundt i munden, inden vi sank. Limonaden var varm som te,
men hvor den dog friskede.
I en times tid. Eller tyve minutter.
Så kiggede vi igen på feltflasken.
Vi orkede ikke at tale sammen. Luften var så varm, at den
føltes som tunge arme, der tog kvælertag om vores halse.
Da solen endelig nåede ud i vest, krøb vi om på den anden
side af vraget for at få skygge.
„Det er din tur til at kigge efter fly.“
„Jeg har lige siddet og kigget en halv time,“ sagde jeg med
lukkede øjne.
„Vel har du ej.“
Jeg hørte ham rive proppen af flasken og åbnede øjnene. Han
tog en lang slurk. En meget lang slurk.
Jeg rakte ud efter flasken.
Han satte proppen på igen. Så rakte han mig den, langsomt.
Han fulgte mig med øjnene, mens jeg drak. Som om han talte,
hvor mange gange jeg sank.
„Det skal holde længe,“ sagde han så.
„Jeg tog kun en lille tår,“ sagde jeg.
Han tog flasken ud af hånden på mig og gemte den under sin
jakke. Så dejsede vi om i sandet og faldt i søvn.
Et par meter fra hinanden.
Da jeg vågnede, sad Helmuth op. Han så på mig i månelyset,
med sin ene hånd inde under jakken.
„Skal vi drikke nu?“
1
5
10
15
20
25
30
35
73
1
5
10
15
20
25
30
35
74
„Næh.“ Han knappede jakken.
Jeg syntes, der lugtede af jordbær midt i den libyske ørken.
Så lagde han sig ned og vendte ryggen mod mig.
Jeg holdt mig vågen resten af natten og kiggede på stjerne­
billeder, der var formet som flasker og øltønder. Langt borte løb
Mælkevejen som et himmelsk vandfald.
Af og til så jeg på kroppen ved siden af mig. Men Helmuth lå
helt stille.
„Vi må af sted,“ sagde Helmuth, inden det blev lyst.
„Af sted? Hvorhen?“
„Nordpå. Dér hvor vi så oasen.“
„Vi kan ikke gå om dagen.“
„Det er vi nødt til. Ingen leder efter os her. Hverken tyskere
eller englændere.“
„Det er tåbeligt at gå om dagen.“
„Du må gerne blive her.“ Helmuth rejste sig og begyndte at
gå.
Jeg fulgte efter ham. Han vendte sig ikke om. Solen sved, og
vi lavede tørklæder af vores undertrøjer for at beskytte os mod
den. Men den stak lige igennem.
Der blev kortere mellem hans fodspor.
Jeg var ved at snuble. Sveden sprang frem overalt, men den
fordampede, inden den kunne samle sig i dråber.
Huden var dækket af hvide skjolder af salt.
„Jeg må have noget at drikke,“ hviskede jeg. Men Helmuth
gik bare videre.
„Stop! Giv mig noget at drikke.“
„Jeg tror ikke, der er mere,“ sagde han uden at stoppe.
Et øjeblik stod jeg og så ham slæbe sig af sted. Jeg gentog
hans svar inde i mig selv, inden jeg fattede det.
Så fór jeg efter ham og kastede ham omkuld i det brændende
sand.
„Limonade, for helvede. Giv mig noget limonade. Jeg skulle
aldrig have reddet dig ud af det skide fly!“
I nogle minutter væltede vi rundt og spildte vores kræfter.
Så stønnede han: „Hold op, hold op. Der er en lille sjat
endnu.“
Jeg vendte flaskens hule prop om og fyldte den. Uden at
spilde en dråbe.
Jeg drak det og mærkede, at tungen og ganen blev blødt op.
Det læskede i halsen, men væden var næsten suget bort, før den
nåede maven.
Helmuth fyldte proppen og kastede det glubsk i sig. Men da
han hældte op igen, blev den kun halvt fyldt. De sidste dråber
dryppede langsommere og langsommere.
Til sidst kom der ikke flere.
Jeg rakte ud efter proppen. Men han flyttede den, og idet han
ville drikke, røg det meste udenfor og tørrede ud i sandet.
„Idiot,“ snerrede jeg.
„Det var din skyld,“ bed han tilbage.
Vi smed feltflasken og vadede videre.
Op over hårde sandklitter og ned ad deres bløde bagside, hvor
det løse sand blev blæst hen.
Vi håbede, at miraklet ville dukke op. Enten det var et fly, tysk
eller engelsk, et menneske eller bare et sted med vand.
Tørsten blev værre. Uudholdelig.
Der var ikke anden skygge end den, vi selv kastede. Og midt
på dagen forsvandt den også. Og hvis jeg ikke havde trukket
Helmuth ud af flyet, havde der været limonade endnu.
Vi slæbte os nordpå.
Hver gang vi nåede toppen af en klit, kiggede vi efter oasen.
Et sted stødte vi på et par visne buske.
Vi flåede grenene af og tyggede dem i håb om at få lidt væske
ud af dem.
1
5
10
15
20
25
75
1
5
10
15
20
25
30
35
76
Så var det, Helmuth fik øje på oasen.
„Dér! Dér!“ råbte han og pegede.
Øjnene rullede rundt i hovedet på ham.
„Jeg kan ikke se noget,“ pustede jeg.
„Kan du ikke se palmerne? Og springvandet, ligesom hjemme
i Berlin.“
„Hold nu op, Helmuth!“
„Se, hvor det sprøjter. Vand. Vand!“
„Stop, Helmuth. Det er et fata-morgana. En luftspejling.“
„Jeg kommer, springvand! Jeg kommer! Jeg vil drukne mig i
dig!“
Helmuth løb ud i ørkenen, ud i ingenting. Jeg så ham løbe,
indtil han blev så lille, at han blev opløst i flimmeret fra det
varme sand.
„Helmuth,“ hviskede jeg. „Helmuth, du løber den forkerte vej.
Åh, Helmuth, for helvede.“
Jeg var alene i solen.
Mine knæ rystede. Hvis jeg faldt, ville jeg aldrig kunne rejse
mig.
Oasen lå nordpå. Men Helmuth var på vej mod syd. Og mine
sidste kræfter var ved at være brugt op. Jeg fik lyst til at lægge
mig ned og sove. Fordampe.
Forsvinde fra dette helvede.
Så gik jeg efter Helmuth. Sydpå.
Jeg fulgte hans fodspor, der blev tættere og tættere, og jeg
fandt ham, inden solen gik ned.
Han var faldet om og lå halvt begravet i sand. Jeg faldt om
ved siden af ham.
„De har fjernet mit springvand,“ græd han og besvimede af
udmattelse.
‘Spar dine tårer,’ tænkte jeg og drømte, at sand var vand, og
klitterne bølger i et hav af jordbær-limonade …
„Vågn op,“ hviskede en hæs stemme.
Jeg slog øjnene op og så op i stjernerne.
„Lige til højre for dig, rør dig ikke.“
Helmuth sad på hug ved siden af mig.
Jeg lå helt stille, men drejede langsomt hovedet og følte det
kolde sand på kinden.
En lille halv meter væk rejste en slange sit hvislende hoved.
Over de sorte øjne rejste nogle små, spidse pigge sig. Vores øjne
mødtes, og jeg blev lammet af skræk.
„Lig stille,“ hviskede Helmuth. „Når jeg siger Nu!, kaster du
dig væk.“
Den tvedelte tunge spillede i munden.
De sorte øjne lyste i måneskinnet.
„NU!“ Jeg rullede flere gange rundt og kom på knæene igen,
og da lå han hen over slangen, der vred sig om hans arm.
„Jeg har den! Jeg har den!“ skreg han.
Han knækkede dens nakke. Men længe efter snoede den
stadig sin lange krop om hans arm og slog smæld med halen.
„Den er sgu giftig,“ sagde han.
Han trykkede med tommelen på bagsiden af dens flade hoved,
så to hugtænder foldede sig ud fra overmunden.
„Men dens kød fejler ikke noget. Lad os dele den.“
Vi spiste den rå. I stjerneskin, en nat midt i ‘verdens røvhul’.
Den knasede mellem tænderne.
Bagefter gik vi videre. Nordpå.
1
5
10
15
20
77
1
5
10
15
20
25
30
35
78
Solen stod op. Først varm, så stikkende og brændende, og til
sidst gloende.
Den var ikke nået langt op på himlen, da jeg faldt første gang.
Anden gang kunne jeg næsten ikke rejse mig.
„Hvorfor fanden stak du også af? Dig med dit springvand!
Idiot!“
Helmuth stoppede og vendte sig.
Langsomt gik jeg hen mod ham. Hans øjne glødede som to
sole.
Jeg skulle til at skælde ham ud, da han med ét gik mig i møde.
Hans kinder var indsunkne og hans læber tørret ind. Men hans
blik fik mig til at stoppe.
„Helmuth?“
Han faldt over mig med begge hænder låst om min hals. Jeg
ville skrige, men kunne ikke. Jeg vred mig og kæmpede for at få
hans hænder væk. Og lige idet det blev sort for mine øjne, slap
han.
Jeg hev efter vejret.
Helmuth rejste sig og gik videre.
Jeg kom på benene i fjerde forsøg. Han var over hundrede
meter borte.
Jeg gik efter ham, selv om jeg næsten ikke kunne trække
fødderne op af sandet.
Solen bagte. Og vi var fanget i ovnen.
Nogen tid efter faldt han om, midt i et skridt. Langsomt
vaklede jeg nærmere og lod mig falde lidt fra ham.
„En mand …,“ gispede han. „En mand indeholder fem liter
blod, tror jeg nok.“
„Fem liter, det er rigtigt,“ sagde jeg.
„Vi når ikke oasen.“ Han stønnede. „Én af os kunne. På fem
liter blod.“
I et stykke tid sagde ingen af os noget.
„Ja, én kunne måske på fem liter blod,“ hviskede jeg. „Ville
du slå mig ihjel?“
Igen var der helt stille et stykke tid.
„Ja, men jeg var for fej.“
„Lad os spille om det.“
Han løftede hovedet og nikkede svagt.
Jeg tog en håndfuld sten.
„Lige eller ulige?“
Jeg holdt hånden hen foran hans ansigt.
Længe så han på min knyttede næve.
Jeg spændte så hårdt, at blodet sprang frem mellem hudens
tørre revner.
Hans sprukne læber skilte sig: „Ulige.“
Jeg drejede hånden og åbnede den.
Han fjernede de små sten, én for én.
„En, to, tre …“ Han talte mere og mere langsomt. „Sytten …
atten … nitten …“
De sidste fem sten lod han ligge i min hånd. Hans ansigt faldt
ned i sandet.
„Du gør det hurtigt, ikke?“ sagde han så. „For gammelt
venskabs skyld?“
Jeg så på hans slappe arm med pulsåren, der svulmede og
bankede i varmen.
„Kom!“ Jeg rejste mig og gik videre.
Da jeg vendte mig, var han kommet op på knæ, så kom han
helt op, på skrævende ben. Han fulgte efter mig. Nordpå.
Vi gik og gik, faldt, kravlede videre på knæ og hænder, trak os
frem med fingre boret ned i sandet.
Solen satte ild til vores hud og stod højt på himlen, da jeg
måtte give op.
Helmuth gik videre. Men pludselig stod der to støvler lige
foran mit ansigt.
„Jeg kan se oasen!“ råbte Helmuth.
‘Nej, Helmuth. Behold springvandet for dig selv,’ ville jeg
have sagt.
Men jeg havde ikke kræfter til bare det første ord.
„Oasen! Jeg kan se oasen!“
‘Du må få den,’ ville jeg have sagt.
Så blev alt sort.
Jeg vågnede i skyggen fra en palme.
Helmuth var ved at rive mine ører af.
„Vågn nu op!“ Hans våde øjne lyste i et udtørret ansigt. „Der
er vand i brønden!“
1
5
10
15
20
25
30
35
79
„Har du slæbt mig?“ spurgte jeg.
„Der er vand i brønden. Hjælp mig.“
Ved et mirakel kom jeg på benene og stod lidt efter og støttede
mig til palmen.
„Den er ved at sande til. Den er flere meter dyb. Kom nu.“
Jeg vaklede med ham derover.
Brønden var over en meter dyb og var kun et smalt rør med
sten i siden.
Der var blæst sand sammen omkring den, men med næsen ind
over det mørke hul i jorden kunne jeg lugte vandet.
„Der er ingen spand,“ sagde Helmuth. „Og hullet er så lille, at
man kun lige kan presse sig ned. Vi må hjælpes ad.“
Helmuth drak først.
Med mine sidste kræfter holdt jeg fast i hans fødder, mens han
stod på hovedet i det tynde rør. Jeg var ved at besvime, da jeg
hørte lyden af vand, der blev slubret.
Da han vrikkede med fødderne, som vi havde aftalt, hev jeg
ham op. Det var lige før, jeg ikke havde kræfter nok og havde
måttet lade ham drukne i den eneste smule vand i hundreder af
kilometers omkreds. Men jeg fik ham op, og det blev min tur.
Det lunkne, halvrådne vand smagte som champagne. Jeg hang
med hovedet nedad og sugede så meget i mig, som jeg kunne.
Vi skiftedes flere gange.
Det nemmeste var at fylde munden med vand og sluge det, når
man kom op igen.
Til sidst smed vi os i skyggen og græd.
„Godt vi var to,“ stønnede Helmuth.
I en lang stråle pustede jeg en mundfuld vand ud over hans
skæggede ansigt, som var jeg springvandet i Berlin.“
1
5
10
15
20
25
1. Hvilken kompositionsmodel er teksten bygget op over?
Begrund dit svar med eksempler fra teksten.
2. Diskutér, hvorfor historien hedder ... og stjernerne er af
guld. Hvorfor er titlen udformet, som den er?
opgave
1-4
81
Væggen der
hviskede
af Peter Mouritzen
ens du læser,
M
?
om
r
le
nd
ha
n
te
or du, teks
Se på titlen. Hvad tr
ler fantastisk.
el
sk
ti
is
al
re
er
n
te
teks
skal du over veje, om
er.
den er bygget op ov
on
ti
si
po
m
ko
en
ilk
Tænk også over, hv
1. Nu skal du læse en gyser. Kender du en gyser? En gyser
kan også være en film.
Der var en kvæler i mit værelse, da jeg var barn. Jeg opdagede
det en aften lige før jeg skulle falde i søvn.
Men først er jeg nødt til at fortælle lidt om mit værelse. Jeg
havde mit eget, da jeg var en stor dreng. Det var ikke så almindeligt at have sit eget værelse dengang, og selv om det ikke var
noget stort rum, var det alligevel noget særligt. Her var det mig,
der regerede. Det troede jeg i hvert fald.
I mit værelse havde jeg et skrivebord med en stol og en skrivebordslampe. Jeg havde en lille bøjlereol på væggen til mine
bøger og blade. Jeg havde en seng med en Ole Lukøje-natlampe,
som jeg egentlig var for stor til; men jeg kunne inderst inde godt
lide den. Den gav trøst, når man var trist. Den hørte til. Så stor
var jeg heller ikke.
Dét, der alligevel gjorde værelset til noget særligt – var et
maleri. Et vægmaleri. Det var malet direkte på væggen af en
malermester, som var en god ven af huset.
82
Det var egentlig slet ikke et billede for børn. Men det var flot.
Billedet havde et motiv fra Paris. Et lille torv med en udendørs
café med caféborde og stole. Forrest, centralt i billedet, sad et
par under en stor parasol. En mand og en kvinde. De var tegnet
som streger, hurtige streger, nærmest kun skitser; men det var
dygtigt gjort af malermesteren. Han kunne mere end sit håndværk, han havde også en kunstnerisk åre. For selv om der ikke
var meget „kød“ på de to cafégæster, var det let at se, at der var
83
tale om en mand og en kvinde: begge bar hatte på deres hoveder,
manden en blød hat og kvinden en damehat. De så fine ud.
Manden drak et glas vin, kvinden en kop kaffe.
Jeg var stolt af det billede. Det var mit. Mit eget maleri. Det
troede jeg i hvert fald.
Inde ved siden af, på den anden side af væggen boede Store
Tom. Eller onkel Tom, som vi altid kaldte ham. Han var en
flink mand. Gammel sognerådsformand. Stor, og kraftig som en
bjørn. Men godmodig. På nær én gang om måneden. Da drak
han for mange øl på værtshusene i byen. Og kom fuld hjem og
skabte sig. Så skældte han ud på Millemor, hans kone.
Men normalt var onkel Tom godheden selv. Og en stor
børneven. Han og Millemor havde et fritidshus i en skov ude
ved østkysten. Og onkel Tom havde en motorcykel med sidevogn. Hvis vi børn var heldige, fik vi en tur i sidevognen. Det
skete ikke så tit; men det var en festdag, når det skete. I
modsætning til de dage, eller rettere aftener, da Store Tom kom
fuld hjem.
Jeg kunne høre, når han skældte ud. Jeg kunne ikke lide det.
Det var, som om det slet ikke var onkel Tom. Jeg kendte ham
ikke igen. Jeg var bange. Men mine forældre bagatelliserede det.
Det betød ikke noget. Store Tom skulle bare falde til ro og sove
den ud. Han var skam en ordentlig mand – når han var ædru.
Desuden overdrev jeg. Så megen ballade var der heller ikke. Det
var min fantasi, der løb løbsk. Fordi jeg læste bras. Det var i det
hele taget ikke noget jeg skulle tale højt om. Det var voksent.
Ikke for børn.
Den aften jeg opdagede, at jeg havde en kvæler i mit værelse,
havde jeg ligget og læst med en lommelygte under dynen. Jeg
skulle slukke Ole Lukøje-natlampen klokken ni. Det er ikke
sundt at læse efter ni, det giver en flyvsk fantasi, sagde min mor.
Der havde været larm inde ved siden af, hos onkel Tom. Jeg
brød mig ikke om at høre det. Så jeg var glad for at dykke ned
i min læsehule under dynen, hvor jeg lå og læste i min bog om
kaptajn Micky og hans to venner, den gamle indianerspejder
Fuzzy og dr. Salasso, der var en tyk mand med bowlerhat.
De tre helte var på en farlig mission. Historien hed „Dødens
tempel“, og kaptajn Micky, Fuzzy og dr. Salasso var kommet til
84
et inca-tempel på øen Sole i Tahoe-søen. Her mødte de deres
gamle fjende Magic Face. Kaptajn Micky og Fuzzy var redet
i forvejen og gået i en fælde. Dr. Salasso kom senere og fandt
sine to venner stående i to nicher i templet, som dukker – nej,
de lignede mere statuer. Der var tegninger i bogen, de var
skræmmende: kaptajn Micky og gode, gamle Fuzzy stod der
som forstenede figurer! Var de i et gravkammer i templet? Var
de i en krypt? Og hvad var der dog sket?
Jeg gøs under dynen. Og frøs. Jeg sugede historien til mig
som en svamp. Og lommelygten, hvis lys
jeg læste ved, føltes kold som en sten.
Men vi blev alle reddede. Dr. Salasso
fandt nemlig forklaringen på mysteriet.
En medicinmand, som var i Magic Faces
tjeneste, dukkede op og blev overmandet
af dr. Salasso. Salasso holdt ham op med
sin revolver. Medicinmanden havde en
stivnet slange i hånden, som en slangestav.
Dr. Salasso truede medicinmanden til at
forklare, hvad der var sket med hans to
venner. Medicinmanden forklarede, at de
var blevet bidt af hans slange. Det var en
koralslange, som indianerne i Sydamerika
brugte til at udvinde en gift, der hed
curare-giften. Og det var en gift, der
kunne lamme mennesker, indtil de visnede
hen og døde af sig selv. Det var
kun medicinmanden, der havde
en modgift. Men dr. Salasso
truede ham til at udlevere den.
Pyha! Jeg svedte under
dynen og skubbede mig op,
ud. Jeg lod Micky-bogen
dumpe ned på gulvet og lå nu
reglementeret, med mit hoved
på hovedpuden, og lyste lidt
rundt i værelset. Det gjorde jeg
altid, det var et fast natteritual.
85
Jeg følte mig som en nattevægter, der gik en sidste runde og
kontrollerede, at alt var i orden. Men den aften, da lommelygtens lys ramte maleriet på væggen, så jeg straks, at der var noget
galt! Jeg kneb øjnene sammen, og rejste mig halvt op, hvilende
på min albue, med lommelygtens kegle rettet direkte mod
maleriet.
Det var ikke længere et maleri. Det var levende billeder.
Billederne flimrede, som på en gammel filmstrimmel; men det
var let nok at se, hvad billederne forestillede, og hvad der skete.
Det var det samme motiv som på mit vægmaleri. En torvecafé
i Paris med det sædvanlige cafébord forrest i billedet. Manden
sad der godt nok, men – kvinden var væk! Og hvad var det
manden var i gang med at gøre? Han så sig omkring, skulende,
som om han ikke havde rent mel i posen. Det var, som om ingen
skulle se, hvad han var i færd med at gøre, og så … så fiskede
han en lille pose op af sin jakkelomme og hældte et hvidt pulver
i kvindens kaffekop. Og jeg var sikker på, at det ikke var sukker,
som han hældte i – der var noget lusket over det hele!
Det var lyslevende, det var levende billeder, min lommelygte
var som en filmfremviser … Og manden på maleriet opdagede
mig nu! Først så han forbløffet ud, men så smilede han, venligt,
kattevenligt, ned til mig i sengen. Han satte en finger på sine
læber som ville han mane mig til tavshed. Han begyndte så at
tale til mig, dæmpet, med en smiskende hvisken, der mindede
om en lille, fløjtende melodi. Det lød som parisermusik,
musette-musik – som jeg af og til havde hørt i radioen.
– Pierre, hviskede han. – Ikke et ord til nogen. Du kan godt
holde mund, min dreng. Du er en stor dreng, og jeg skal betro
dig en lille hemmelighed, mand til mand. Madame er gået ud for
at pudre sin næse. Madame er min kone. Men sagt mellem os:
Hun bedrager mig med en anden mand, med mange mænd, med
alle mænd, hun er en luder rent ud sagt. Jeg stoler på, at du ikke
siger noget om giften. Men hvis du sladrer, bliver det værst for
dig selv. Så kommer jeg ud af væggen en nat og kvæler dig!
Jeg var som lammet. Jeg holdt lommelygten i en skruestik. Jeg kunne hverken slukke den eller slippe den. Madame
kom nu tilbage og drak sin kaffe med giften i. Jeg ville advare
hende, men kunne ikke. Jeg var bange for manden. Desuden var
86
kvinden jo en luder, og det var slemt. Og manden havde kaldt
mig Pierre, det var fransk og fint. Hans fortrolighed smigrede
mig lidt. Og det kom jo heller ikke mig ved. Det var jo en
voksen verden. Den var som en verden ved siden af mig selv,
med en grænse, som jeg ikke kunne overskride.
Maleriet var blevet maleri igen. Det samme som altid. Ikke
flere levende billeder. Blot et billede på væggen. Lommelygten
var som tappet for sine magiske batterier. Jeg kunne slukke den.
87
Og slippe den. Jeg lagde den forsigtigt ned på gulvet og trillede den ind under sengen, som jeg plejede at gøre efter endt
hemmelig-læsning. Så lå jeg der i mørket og forsøgte at sove.
Det var svært. Måske havde min mor ret? Læsning efter ni gav
en flyvsk fantasi. Måske havde jeg taget skade? Jeg hørte lyde
fra inde ved siden af. Fra den anden side af maleri-væggen.
Det var inde fra onkel Tom. Det lød som ballade. Noget
væltede. Måske møbler. Noget gik i stykker. Måske lamper. Min
far havde engang hvisket til mor, at når Store Tom var fuld rev
han alle lampetterne ud af væggene. Jeg hørte et råb, det trængte
hårdt igennem: Mille – din mær! Så var der ting, der væltede.
Igen. Så hørte jeg et råb mere: Jeg kvæler dig, din mær! Jeg ville
ikke gå ind til mine forældre. De ville ikke tro mig. Desuden
var jeg bange. Jeg turde slet ikke røre mig, jeg fik listet dynen
op over mig, det var det modigste jeg gjorde. Jeg lå der og var
som forstenet. Jeg kunne knap nok få luft, jeg turde næsten ikke
trække vejret, jeg var tæt på at kvæle mig selv. Jeg tænkte på
dr. Salasso. Bare han ville komme og gøre alting godt! Og det
gjorde han, på en måde, som en god Ole Lukøje. Den søde søvn
kom. Langt om længe.
Da jeg vågnede om morgenen, var det en dejlig, lys dag.
Forår. Mit værelse skinnede af sol, alting lignede sig selv, også
vægmaleriet. Det var også forår i Paris. Manden og kvinden sad
som altid ved deres cafébord. Jeg forstod ingenting. Jeg vidste
ikke, hvad det var for en leg de voksne legede. Men jeg kunne
ikke lide den.
Jeg gik ned i gården med garagerne for at se, om der var
nogen at lege med. Men det var søndag, og der var ingen at se.
Alle var nok ude på søndagstur i det dejlige forårsvejr. Så hørte
jeg en buldrende lyd inde fra en af garagerne. Det var en motorcykel, der blev startet. Ud af garagen kom onkel Tom på sin
motorcykel. Han havde motorcykeltøj på og store motorcykelbriller. Han stoppede op og gassede ned, da han så mig. Så talte
han til mig, indsmigrende, med en stemme der lød som en lavt
spindende motor: – Hør, Peter, sagde han, – hørte du lyde inde
fra os i aftes? Min kone spillede vist lidt højt på radioen. Hun
hørte et hørespil. Det kan hun godt lide. Men hun er lidt døv,
sådan sagt mellem os.
88
Jeg var stivnet. Jeg vejrede fare. Millemor sad ikke i sidevognen, som hun plejede om søndagen, når de kørte ud i skoven
til deres fritidshus ved østkysten. Sidevognen var tom. Bortset
fra en spade. Den stak op af vognen.
– Hvor er Millemor? fik jeg fremstammet.
Onkel Tom vædede sine læber. Så forklarede han roligt, med
sin dybe stemme der spandt som en motorcykels brummen.
89
– Hun sover endnu, sagde han. – Hun havde det lidt skidt her til
morgen. Sådan er det af og til med kvinder. Jeg tager selv ud i
huset og laver lidt havearbejde. Så henter jeg Mille senere.
Der var en pause. Den stod som en mur imellem os. Så tilføjede onkel Tom i et tonefald, der ikke var helt let at tyde: – Hør,
vil du ikke have en tur i sidevognen? Du kan godt sidde ved
siden af spaden. Du kan hjælpe mig med at grave. Måske finder
vi en skjult skat?
Jeg sagde pænt nej tak. Jeg stammede. Jeg rystede i bukserne
og var rød i hovedet. Så kørte onkel Tom. Han gassede op og
forsvandt med et kanonbrag ud af porten.
Vi så aldrig mere Millemor. Det forlød, at hun var rejst over til
sin familie i Amerika. Onkel Tom forlod lejligheden ved siden af
mig og flyttede fast ud i sit fritidshus. Man sagde, at han legede
indianer. Han havde altid en fjer på.
Og væggen i mit værelse var nu tavs som graven. Men kaptajn
Micky og Fuzzy var heldigvis blevet levende igen. De var
kommet ud af den mystiske krypt, og sammen med dr. Salasso
red vi ud på nye eventyr.
2. Hvad handler teksten om? Hvordan passer handlingen
med det, du forestillede dig?
3. Hvilken model er teksten bygget op over –
rammefortælling eller berettermodel? Giv eksempler fra
teksten.
4. Er teksten realistisk eller fantastisk? Hvorfor?
opgave
1-6
90
5. Sig på skift i klassen én ting om handlingen, som I især
lagde mærke til.
4.
Nu skal der
dælme
hygges
– om virkemidler
91
Nu skal der
dælme hygges
– om virkemidler
I dette kapitel skal du lære om nogle af de litterære virkemidler,
som en forfatter kan vælge at bruge for at gøre en tekst rigtig
god.
Det er ikke tilfældigt, hvilke ord eller sproglige vendinger
han benytter. I kapitlet om virkemidler skal du lære om:
Billedsprog
Når man benytter billedsprog, sætter man ord sammen, som
normalt ikke optræder sammen. Der findes forskellige typer
billedsprog:
Sammenligning: Når man beskriver noget ved at sammenligne det med noget andet, kalder man det en sammenligning.
Der står som mellem de ord, der sammenlignes, fx havet var
blankt som et spejl.
Havets overflade sammenlignes her med et spejl for at
understrege, hvor stille havet er.
Metafor: En metafor har ikke et som. Billedet med havet kan
også skrives som en metafor. Så hedder det: Havet var et
spejl.
Symboler
Det er personer eller ting i teksten, som har en anden betydning end den bogstavelige. Når vi siger ordet hjerte, kan vi
mene det organ, der sidder inde i kroppen og slår, for at vi
kan leve. Men et hjerte kan også have en symbolsk betydning. Det kan fx symbolisere kærlighed.
92
Besjæling
Besjæling betyder, at man giver liv og sjæl til fx dyr, planter
og ting, så de kan tænke, tale og opføre sig som mennesker.
Fx er toppen og bolden besjælede i H.C. Andersens eventyr
Kærestefolkene: Toppen og bolden lå i skuffe sammen mellem
andet legetøj, og så sagde toppen til bolden: „Skulle vi ikke
være kærestefolk, siden vi dog ligger i skuffe sammen!“.
Gentagelser
Forfatteren kan vælge at gentage bestemte ord eller hændelser
for på den måde at fremhæve noget specielt. Gentagelser
kender du fra eventyr. Fx er det gentagelser, når Klods-Hans
flere gange finder noget, som han vil tage med til prinsessen.
Her er der fokus på ord, der bliver gentaget.
93
Kjole
af Kenneth Bøgh Andersen
n, skal du over veje,
te
ks
te
r
se
læ
du
s
en
M
n er skrevet i.
hvilken genre tekste
Der var engang en gammel kjole, der havde hængt længe i
det mørke skab og samlet støv og møl. Hver aften og hver nat
drømte kjolen om at komme ud og danse igen. Ligesom dengang
den havde været ny og moderne, og de sorte habitter havde
bukket dybt for den.
Til sidst blev drømmene og længslen for meget for den gamle
kjole; en aften tog den mod til sig, børstede støvet og møllene af
og gik ud i byen, der var fyldt med liv, lys og latter.
Og dér fandt kjolen den dejligste musik, og den dansede og
svævede og svævede og dansede til skønne toner og følte sig
atter ung, følte sig atter smuk, følte sig atter levende.
Men nattens latter blev pludselig kold, og kjolens dans
stoppede brat. Det var alle de nye, moderne kjoler, der lo ad den
gamle kjole og rystede hånligt på pailletterne. Og den gamle
kjole, der for en stund havde følt sig så ung, så smuk og så
levende, blev så trist til mode, at den gik hjem og hængte sig i
skabet.
1. Hvilken genre er teksten skrevet i?
opgave
1-6
94
2. Hvilke af de virkemidler, du har lært om, bliver brugt i
denne tekst? Giv eksempler.
95
Tyrannosofaen
af Trond E. Haugan og Dorthe de Neergaard
n
tyder. Tror du, tekste
be
en
tl
ti
ad
hv
,
ej
rv
Ove
astisk?
er realistisk eller fant
Alt var rimelig normalt. Joakim havde en mor og en far og en
storesøster med briller og bøjle, fedtet hår og bumser.
Men så havde de en sofa.
Det var en brun hjørnesofa, der var smækfuld af læder­
betrukne knapper, som var presset godt ind i sulet. Det brune
flæsk hang så langt ned over benene på den, at man kun kunne
se anklerne.
Men det er ganske normalt. Alle og enhver har efterhånden en
lædersofa. Og mange har en hjørnesofa. En hel del har en sofa
med knapper og ingen ben.
Det underlige var alt det, sofaen åd. Den var nærmest
altædende. Med spændte muskler stod den der i hjørnet og
truede hele stuen. Var man uopmærksom et splitsekund, åd den
både servietter, skeer, Anders And-blade og krummer fra kager.
Og ord.
Det var der, Joakim blev bange. Den dag ordene forsvandt,
blev han så bange, at hans hjerte nær var gået i baglås.
Det var med garanti sofaens skyld. Det hele. I hele verden,
i hvert fald det herhjemme. Det var den, der åd alt. Den var så
forslugen og grådig.
Det havde helt hundrede ikke noget med far og mor at gøre.
De sagde ingenting. Det kunne kun være Tyrannosofaen.
Alt var perfekt. Bordet var dækket med oldemors gamle kniplingsdug, den med huller og blonder. Mor havde fundet stellet
med de blå blomster og guldkanten frem. Teskeerne i sølv med
96
kruseduller på den ene side og tre tårne på den anden side lå ved
siden af kaffekopperne og strålede. Mor og far sad allerede klar,
parat til start. Nu skulle der dælme hygges.
Joakim smøg sig ind på sin plads i sofaen.
Far sad i sit sædvanlige hjørne og lignede en, der bare ville
guffe kage. Mor sad overfor på sin hårde pindestol, ligesom en
opsynsmand. Men hun holdt aldrig ret godt øje. De kunne alle
sammen blive ædt uden hun ville opdage det. Hun holdt mest
øje med pletter og krummer og den slags. Mille sad i midten og
pillede løs i en bums på kinden, mens hun kiggede op i loftet.
Sofaen knurrede. Den var sulten. Den havde ikke fået så
meget som en eneste lille bitte serviet i flere dage.
Joakim sad musestille. Han sagde ikke noget. Og det gjorde
mor heller ikke. Eller far. Altså ud af munden. Far havde masser
af lyde i sig. De myldrede ud af ham. Han trommede
97
i bordet, han pustede, han smaskede, han trampede i gulvet. Og
sofaen sang med. Den knirkede og knagede.
Så sendte mor fadet med kager rundt, men hun sagde ikke
noget. Joakim løftede en kartoffelkage op fra fadet og over på
tallerkenen. Den rystede, så lidt kakaopulver dryssede ned, men
heldigvis kun på tallerkenen. Han spildte ikke.
Joakim rakte fadet til Mille og lænede sig tilbage i sofaen.
Ikke noget med at smage før alle havde fået, sådan var kaffe­
reglementet. Mille tog sin basse lynhurtigt og uden at drysse.
Der var hun rimeligt god, det måtte han indrømme.
Mille klemte læberne sammen om bøjlen, gav brillerne et
skub op på næsen og sendte fadet videre til far.
Så krøllede Joakims serviet med blomster sig sammen. Helt
af sig selv, til en lille hård kugle. Joakim gjorde virkelig ikke
noget. Han sad bare ret op og ned og ventede på, at alle havde
fået en kage.
De andre gjorde heller ikke noget. Mor så ud ad vinduet, mens
hun ventede på, hvilken kage far mon ville have. Far smaskede
og pustede, selv om han hverken havde valgt kage eller taget en
eneste bid endnu. Det var ret godt klaret, sådan at smaske uden
mad i munden. Mille knoklede igen løs på sin bums, og så med
et gav det et lille ryk i hendes hånd. Det var det sikre tegn på, at
hun nu kunne gå videre til den næste. Hun havde fået krammet
på den.
Sofaen bevægede sig under ham. Oksehuden knirkede. Sofaen
slubrede som fugtede den læberne til en godbid. Og så åbnede
den gabet. Ikke ret meget, bare en sprække mellem ryggen og
sædet. Den sugede servietten til sig.
Joakim stirrede på sofaen, men den lod som ingenting. Så
kiggede han over på mor og far. De havde ikke opdaget det. De
sagde heller ikke noget. Kun uret tikkede sine tak.
Endelig valgte far den ene af de kager, der var tilbage, og
sendte fadet over til mor, der som en svævende balletdanserinde
løftede en kage gennem luften og ned på sin tallerken. Så gav
hun det tavse nik, der betød, at man godt måtte stikke skeen i
kagen.
Joakim bøjede sig frem mod bordet. Han svedte i hænderne.
Han greb fat om sølvskeen. Den lynede i hånden på ham, men
98
det havde jo også næsten lige været jul, og det var der, der
blev pudset sølvtøj, altså lige bortset fra påske og sankthans og
mortensaften.
Joakim pressede sølvskeen mod den kakaopudrede marcipanoverflade. Flødeskummet væltede ud. Det flommede og pladrede
ud. Joakim skovlede det op, åbnede munden, hævede skeen,
men så var det, at Tyrannosofaen brølede i den vildeste sky.
„Også mig, din lille fnatmide. Du fedter!“
Joakim spjættede. Skeen smuttede ud af hånden på ham og
landede i sofaen med et klask.
Mor trak vejret så dybt ind, at skuldrene lettede. Hun beholdt
luften inde i sig et langt dirrende øjeblik. Så åbnede hun
munden, som om hun ville sige noget. Måske ville hun spørge,
hvordan det gik i skolen? Om han var blevet færdig med modelflyveren, eller måske om det var holdt op med at gøre ondt i
maven?
Far så på mor. Mille så på mor. Men Joakim vidste, at
Tyrannosofaen ville æde hendes ord. Før de overhovedet kom
ud. Det var sådan, det hang sammen. Den åd ord. Og det var nok
lige det ledeste, den kunne æde. Tingene gjorde ikke så meget.
Joakim kunne godt undvære en serviet eller en sølvske, men at
den åd alle ordene og kun bøvsede dårlig stemning ud, det var
det værste.
Mors mund blev ved at stå på klem, kun lydløse ord svævede
over hendes læber, tværs over kaffebordet og over i læderbæstet.
De forsvandt lige lukt ned i dybet.
Hvis nu han gav sofaen det nyeste, glitterglatte Anders Andblad, han ikke engang havde læst, så måtte den da blive mæt?
Joakim rejste sig med et ryk.
Far smaskede, nu med kage i munden og lyserød glasur på
overlæben, og sendte ham blikket. Det var sæt-dig-ned-og-rørdig-ikke-blikket. Joakim sank sammen. Ned i Tyrannosofaen.
Den gnæggede bag hans ryg og lukkede sig klistret om ham med
sin fedtede læderhud.
Joakim stak til kagen, skrabede i flødeskummet, men en
hæslig kvalme havde invaderet ham. Han kunne for sin død ikke
spise mere.
Mor stirrede på det usynlige punkt over fars hoved.
99
Mille sukkede og vendte det hvide
ud af øjnene. Far var stille i sin
kage-angrebsstilling.
Kun uret sagde tak. Tik var ædt.
Nu måtte der gøres noget. Inden det var
for sent. Tyrannosofaen måtte bekæmpes.
Joakim fór op så hurtigt, at far kun nåede
at hoste. Han strøg op på værelset, fandt sværdet
i kassen, rustningen var væk, så Robin Hoods grønne
skjorte måtte gå som erstatning. Han oksede ned ad trapperne, trampede og bragede ud i køkkenet. I skabet ved siden af
komfuret fandt han hjelmen.
„Kamikaze!“ gjaldede han og stormede ind i stuen med
løftet sværd.
Angrebet var perfekt beregnet. Totalt uventet.
Far havde netop sat en sukkerknald fast mellem
tænderne, som kaffen skulle sin søndagstur igennem. Mille
sad med åben mund og bøjlen fuld af basse.
Mors kaffekop svævede som en ufo foran hendes ansigt, så
rystede hun på hånden. Koppen dirrede.
Joakim for som et lyn hen mod den ondeste af alle onde,
Tyrannosofa Rex. Sværdet glimtede om kap med teskeerne. Han
borede det ind i sulet på monstret. Men det brune læderbæst
spændte alle muskler og gjorde overfladen stærk som panserhud.
Og de sværd, man laver nu om stunder, er noget rigtigt lort.
Tyrannosofaen døde ikke med et langt, ynkeligt suk. Sværdet
knækkede ikke engang i mødet med uhyret. Det bøjede sig.
Hvilken vanære!
Mille skraldgrinede, så flødeskum og spyt stod ud
mellem alle elastikkerne.
Joakim trak sig hurtigt tilbage. Tyrannosofaen
måtte nedlægges fra den anden side, så han sneg sig
uden om mor. Som en indianer. Som en krybskytte.
Som en helt på en farlig mission. Skulle han hugge
sværdet råt og brutalt ind i monstret? Eller lade
det glide langsomt ind i flæsket og så vride
det rundt? Hvad gør indianerne?
De skalperer fjenden! Det blev en
100
mellemting. Et hug-og-vrid-og-skalper-angreb.
Det efterlod en lang flænge hen over ryggen. Så
rejste Tyrannosofaen sig på to ben og brølede som en
såret ko. Joakim trak sværdet til sig, men kun for igen at
bore det dybt ind i bugen på uhyret. Tyrannosofaen klynkede
og peb, så faldt den død om på siden og lignede på en prik en
hjørnesofa.
Og nu kom alle ordene.
„Hvad fanden har du gang i?“ grinede Mille.
„Hvad i himlens navn er det dog, du laver?“ råbte far.
„Men Joakim dog, se nu, hvad du har gjort!“ Mor pegede med
sin tyndeste finger på dugen.
Mor havde spildt kaffe. Og det var Joakims skyld.
Men han havde reddet dem.
Han havde vundet ordene tilbage.
1. Er teksten realistisk eller fantastisk. Hvorfor?
2. Man kan sige, at sofaen er et symbol. Hvad er den
symbol på?
opgave
1-7
101
Hos
regnormene
af Bent Haller
t
du, teksten er skreve
or
tr
re
n
ge
en
lk
vi
H
Læs titlen igen.
i?
Der kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at
græde.
Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over
sit kladdehæfte.
Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede kunne stave
til chauffør, så følte hun sig både dum og fortabt.
– Jamen, Regitse dog, sagde læreren, – hvad er der i vejen?
– Ikke noget, snøftede Regitse.
– Joe, sagde læreren. – Et eller andet må der være galt.
– Nej, sagde Regitse.
– Tudeunge, sagde en af drengene i klassen, og så begyndte de
at kalde hende tudeungen.
Regitse var ligeglad, hun græd bare, hun var ligeglad med
alting, livet var blevet besværligt.
Men så en dag tog hun sig sammen.
– Nu vil jeg aldrig græde mere, sagde hun stædigt, og så holdt
hun op.
Når hun havde fri fra skole, vidste hun ikke, hvor hun skulle
gå hen, hun havde nemlig ikke noget rigtigt hjem, sådan som
hendes kammerater havde. Hun havde heller ingen rigtige
forældre mere.
102
Når hun havde gået lidt rundt for sig selv og kikket på butiksvinduerne, og efterhånden var blevet træt, så gik hun derhen,
hvor hun engang havde boet sammen med sin mor og far.
Hun havde en nøgle, så hun kunne komme ind.
– Et sted skal jeg jo være, sagde hun til sig selv.
Stuen så underlig ud, den var næsten tom nu. Der stod nogle
papkasser på gulvet, hvad der var i dem, vidste hun ikke. Sikkert
halvdelen af et eller andet?
Hun gik ind i det, der engang havde været hendes værelse.
Det var fuldstændig ukendeligt. Sengen stod der godt nok, og
skrivebordet, men alle billederne var pillet ned, alle bøgerne og
tegneserierne var pakket ned. Det var så uhyggeligt …
Om aftenen havde hun svært ved at falde i søvn, fordi det ikke
længere var hendes værelse.
Når mor kom hjem fra arbejde sagde hun goddag, kyssede
Regitse på kinden og holdt hende i sine arme, men det var ikke
noget, der kunne varme hende.
Selv om mor altid var så sød og gerne ville snakke med hende,
så føltes det, som om Regitse var lukket inde i en glasklokke.
– Vi skal nok finde ud af det, vi to, hviskede mor.
Når far kom hjem fra arbejde, sagde han goddag, kyssede
Regitse på kinden og holdt hende i sine arme, men det var ikke
noget, der kunne trøste hende.
Selv om far altid var så sød og gerne ville snakke med hende,
så var han ligesom langt borte.
– Vi skal nok finde ud af det, vi to, hviskede han.
Mor og far talte ikke sammen mere, de havde opfundet et
system, så det ikke var nødvendigt. Men de så begge to mærkelige ud i ansigterne, som om de gemte sig bag hver sin maske.
Når de skulle spise til aften midt i alt rodet, så var det tit sådan,
at der ikke kom noget på bordet.
– Hvorfor har du ikke lavet aftensmad? spurgte mor og så ned
på sine hænder.
– Hvem, mig? sagde far og kikkede op i loftet, – hvorfor har
du ikke gjort det?
Regitse både sultede og tørstede i denne tid, hvor mor og far
103
var gået i gang med at dele alt mellem sig, for det var de trods
alt blevet enige om. Alt skulle gå retfærdigt til.
Regitse vidste ikke hvorfor, men hun var begyndt at blive
bange for dem, selv om de altid var søde mod hende, selv om de
stadigvæk elskede hende overalt på jorden.
– Du får bare to hjem i stedet for et, sagde mor, – det klarer vi
nok, vi to.
Far sagde det samme. Det var næsten de samme ting, de sagde
til hende, den ene var den andens ekko. De kunne altså godt
blive enige. Især når det gjaldt om at dele alting med en halvdel
til hver.
Bøgerne blev delt i to lige store stakke, ligesom porcelæn,
kopper, skeer og gafler, stole og lysestager. Det var uhyre
104
vigtigt, at alting blev delt på den måde. Der kom en flyttebil og
kørte den ene halvdel bort. Derefter kom der en anden flyttebil
og kørte den anden halvdel i en anden retning. Langsomt blev
huset tømt.
Til sidst var der kun Regitse tilbage.
Da hun hørte en bil standse udenfor på vejen kikkede hun efter
et sted, hvor hun kunne gemme sig, men der var ingen steder,
kun tomme rum.
– Regitse, hvor er du?
Det var far, der kaldte. Da hun kikkede gennem nøglehullet så
hun, at han var sammen med en stor bredskuldret mand i en hvid
blodplettet kittel.
Det var slagteren.
Hun styrtede ned i kælderen, men det var ikke kælderen
længere, det var bare nøgne fremmede vægge fyldt med
spindelvæv.
– Hej, skat, hvor er du?
Nu var det mor, der råbte. Var hun også sammen med en
slagter? Eller var de blevet enige om, at de kunne bruge den
samme?
– Regitse, hvor er du?
Hun løb op fra kælderen og ud i haven, troede hun, men det
var ikke haven længere. Træerne var savet ned, buskene var
revet op, ligesom blomsterne. Alt var delt i to lige store bunker.
Regitse smed sig på jorden, udmattet og skælvende, og jorden
var varm, jorden tøede hende langsomt op. Det føltes så godt at
ligge der, at hun for første gang i lang tid kunne slappe en lille
smule af.
Hun sank dybere og dybere, og til sidst kunne hun ikke høre
deres stemmer.
Regitse syntes, hun kunne fornemme en vis smerte, da hun
blev delt i to lige store dele, men det var ikke nogen voldsom
smerte, ikke længere. Det var slet ikke, som hun havde forestillet
sig, nu føltes det bare, som om hun var på vej i to forskellige
retninger.
– Nå, der blev du nok hugget midt over, lød en stemme, som
105
var helt anderledes end alle andre stemmer i verden, – ja, det
sker jo for mange af os. Du er bare en blandt mange, vidste
du det? Men vi er så forunderligt indrettet, at vi godt kan leve
videre, der går et stykke tid, så mærker vi det ikke længere.
Regitse troede først, det var en kvælerslange hun så, men det
var altså bare en talende regnorm.
– Man kan sige, at man pludselig har fået en bror eller en
søster, sagde regnormen, – man bliver sin egen tvilling. Det
lyder tosset, og det er det, men velkommen her hos os, indtil du
bliver dig selv igen.
1. Hvordan passer titlen til teksten? Begrund jeres svar
med eksempler fra teksten.
2. Er teksten realistisk eller fantastisk? Hvorfor?
opgave
1-4
106
3. Hvor mange virkemidler kan du finde i teksten?
5.
Kan myrer
lukke
øjnene?
– om fortællere og synsvinkler
107
Kan myrer lukke øjnene?
– om fortællere og synsvinkler
Historier bliver fortalt. Også dem, vi læser!
Når vi læser skønlitteratur, er der en stemme i teksten,
som fortæller historien – men det er ikke sikkert, at denne
stemme er forfatterens. Forfatteren vælger nemlig, hvem der
skal fortælle hans historie. Skal det være en, der selv er med i
historien – eller skal det være en, der står uden for historien?
Jegfortæller
Hvis fortælleren selv har en rolle i historien, skriver han
selvfølgelig jeg om sig selv og han eller hun om de andre
personer i historien. En sådan fortæller kalder vi en jeg­fortæller. Jegfortælleren er ofte hovedperson i teksten. En
jeg­fortæller kan fx lyde sådan:
Jeg gik en tur på en mark med blødt græs, der kil­­dede på
benene. Jeg gik langs en bæk hen mod en skov, da jeg var
henne ved skoven, gik jeg ind i den.
Fra Det mørkeste mørke af Kirsten Raagaard
3. personsfortæller
Hvis historien fortælles af en, der ikke selv har en rolle
i historien, har vi en 3. personsfortæller. Så står der han
eller hun om alle personerne. Her er et eksempel på en
3. personsfortæller:
Der var engang en skorstensfejer. Det er der endnu, i hvert
fald én, som hedder Ole. Selv om han er lidt gammel efterhånden, er han god med en fejekost, og også til andre ting,
som du kan høre om her: Til at begynde med syntes hans
far, at han skulle være skorstensfejer.
Fra Skorstensfejeren Ole af Ib Spang Olsen
108
Den metafiktive fortæller
I nogle historier er fortælleren meget synlig. Fortælleren
kan henvende sig direkte til dig, som læser historien. Fx
i eksemplet om skorstensfejeren. Her taler fortælleren
direkte til dig med ordene … som du kan høre om her. Når
fortælleren henvender sig direkte til dig, kalder vi det en
metafiktiv fortæller. Den metafiktive fortæller kan forekomme i både historier med en jegfortæller og historier
med en 3. personsfortæller.
At en historie har en metafiktiv fortæller, betyder altså,
at fortælleren fortæller om at fortælle.
Synsvinkler
I en tekst med flere personer er der altid en af dem, vi
føler, vi er tættest på, når vi læser. Historien bliver altid
fortalt fra en bestemt synsvinkel. En af personerne bærer
synsvinklen. Det betyder, at vi får historien fortalt fra
denne persons position. Hvis den samme historie blev
fortalt fra en af de andre personers synsvinkel, ville det
være en helt anden historie. Når vi får kendskab til fortællerens tanker, kaldes det indre syn.
109
Så er middagen
klar
af Bente Olesen Nyström
1. Hvor mange
personer
er der på
billedet?
Hvad er det
for et hus, de
er i? Hvem
bor der?
opgave
1
111
En fire hundrede
og otteog­
halvfjerdsindstyvende
gang
af Louis Jensen
1. Hvilken fortæller har
denne historie?
2. Er fortælleren metafiktiv
– er der direkte
henvendelser til dig?
3. Er det arkitekten selv,
der bor i alle husets rum
og ser de forskellige
udsigter? Eller afhænger
udsigten af, hvem der ser
den?
4. Er teksten realistisk eller
fantastisk? Hvorfor?
opgave
1-4
112
En fire hundrede og otteoghalvfjerdsindstyvende gang var der
en arkitekt, der byggede et hus
med 100 forskellige vinduer. Tænk
dig! Hvert eneste vindue var
anderledes end alle de andre. Men
det mærkeligste var, at også udsigten var forskellig: I et vindue
så man ud på en giraf. I vinduet
ved siden af på en russisk elefant, og sådan fortsatte det, bortset
fra det vindue hvor der bare var
en grøn mark og rød dansk ko.
113
Iqbal Farooq
og den sorte
pjerrot
vi
I denne tekst møder
g godt
mange personer. Læ
hører
mærke til dem, når du
ærke
teksten. Læg også m
t om
til, om vi hører noge
fortælleren.
af Manu Sareen
Teksten foregår på Nørrebro i Kø
benhavn i et stort
hus med otte lejligheder, hvori
der bor otte meget
forskellige familier. Det er en dr
eng, der hedder
Iqbal, der fortæller historien so
m en jegfortæller.
Hans familie er fra Indien, og da
de gerne vil
leve ligesom de danske familie
r, fejrede de jul i
december og købte et stort jul
etræ i skoven. Nu er
det flere måneder siden, så de
t er på høje tid at få
træet smidt ud. Iqbal og hans
familie bor øverst
oppe i huset på 3. sal tv. På de
res vej ned gennem
huset med juletræet hører vi om
alle beboerne i
opgangen.
Vores hus
Vores naboer er egyptere. Der står Ali Nour på deres dør, og Ali
er også ejendommens vicevært. Ali bor alene med sine to sønner,
Hassan på 21 og Kaseem på 16. Ali er højst 1 meter og 60, men
til gengæld har han en ordentlig kuffert siddende lige midt på
kroppen. Fatima kalder ham bare for „maven“, når han kommer
gående i sin grønne kedeldragt, som han altid har på. Han tager
114
den faktisk kun af, når han skal sove, og det er vi ikke engang
helt sikre på, at han gør. Ali og hans sønner er rigtig søde ved os,
og de er på en måde lidt vores familie i Danmark.
– Når man bor mange tusind kilometer væk fra sin
rigtige familie, så må man finde nogle mennesker, der er i
samme situation, siger far tit.
Der sker altid nogle underlige ting hjemme hos Ali og hans
sønner. Sidste år, da de kom hjem fra deres sommerferie i
Egypten, var de knap kommet inden for døren, før vi hørte en
masse råben og skrigen fra deres lejlighed. Vi skyndte os derind.
– Ali, hvorfor skriger du ad din søn? spurgte far og kastede et
sultent blik på bjerget af eksotiske frugter og madvarer, som de
havde slæbt med hjem fra Egypten.
– Æh, Nazem, min væn, vi er lige komme hjæm og Kassem
har taget dyr fra Egypten hjæm til Danmark. Jeg kender ikke den
dyr. Han snyder mig.
Ali kiggede hjælpeløst på far.
– Tag det roligt, min ven. Lidt dyr gør vel hverken fra eller til,
og lad nu drengen, sagde far. – Det er sundt for drenge at lege
med dyr.
– Men jeg kan ikke li’ den der ulækker dyr! I min land dyr
er ikke hjæmme. Dyr er i natur eller på grill. Og Kassem putter
mad til dyr i kyllingeskab. Det er ulækkert.
– Kyllingeskab? spurgte far.
– Ja, kyllingeskab.
Ali pegede på køleskabet.
– Ahh, køleskabet, sagde far.
– Men far, afbrød Kassem. – Den var død, hvis jeg ikke havde
taget den med, og den er jo stille og rolig og lillebitte. Og lille
Henrik bliver jo ikke mere end 15 cm højest.
– Der kan du se, Ali, Gud har givet dig en klog dreng. Han
redder et lille dyr og kalder den Henrik, og den bliver ikke mere
end 15 cm. Det kan da ikke blive et problem? Lad nu drengen!
sagde far.
Ali tænkte sig længe om.
– Okæ, Nazem, du min væn, for din skyld, okæ – min søn er
din søn, og du siger okæ, jeg siger okæ, min dyr er din dyr …
Hvor blev Kassem glad!
115
116
117
– Vil du ikke se lille Henrik? Han ligger i en balje på toilettet,
spurgte han far, da vi skulle til at gå.
Da far kom tilbage til vores lejlighed, var han helt hvid i
hovedet.
– Ha … han … han er jo sindssyg, den dreng, stammede han.
– Hvad er der galt, Nazem? spurgte mor. – Hvad er der sket?
– Den gale hund til Kassem har taget en nilkrokodille med
hjem fra Egypten, og de bliver sgu 7 meter. Hvad skal vi gøre?
Vi kan da ikke have en nilkrokodille i opgangen. Hvad tror I,
danskerne vil sige?
Far for rundt i lejligheden for at lukke vinduerne, så ingen
kunne høre, hvad vi talte om.
– Og så har idioten kaldt krokodillen for Henrik! Et dansk
navn! Hvad fanden tænker han på? Hvis danskerne opdager det,
så smider de os ud af Danmark!
– Men far, der står jo ingen steder, at man ikke må have
krokodiller, og …, begyndte Tariq.
Mor gav ham dræberblikket, og så ved man, at man skal holde
mund. Far lå søvnløs i flere nætter. Han forestillede sig vist en 7
meter lang nilkrokodille ude på naboens badeværelse med halen
stikkende ud gennem badeværelsevinduet. Det hele løste sig
heldigvis, for en nat forsvandt den sporløst. Der gik dog rygter i
opgangen om, at kræet var stukket af ud gennem toiletkummen,
men det er der ingen, der ved med sikkerhed.
…
Vi fik efterhånden arbejdet os en etage ned, og far var nu fuldstændig ødelagt og måtte have en lille pause. På 2. sal, lige
under vores lejlighed, står der Sørensen på navneskiltet. Der
bor Lelix og Sille sammen med deres mor, Tanja. Lelix og Sille
går på Hellig Kors Skole ligesom os. Lelix er bedste venner
med Dindua, og de går begge i 3. x. Sille går i 5. y����������������
og i parallel��������������
klasse med Tariq. Tanja er healer og numerolog og biopat – eller
noget i den retning. Far har meget svært ved at forstå, hvad hun
egentlig laver, og hver gang de har talt sammen, siger han, at det
er et underligt land, vi bor i. Men de er enormt søde og de eneste
danskere, som vi egentlig rigtigt kender og som kommer hos os.
118
Alle i opgangen synes, at Tanja er ret sej, fordi hun kører
rundt på en gammel motorcykel med sidevogn. Jeg kan huske
første gang, far så den. Mor og Fatima sad på en bænk og
sludrede med Tanja, der var ved at pudse motorcyklen, og far,
Dindua, Tariq og jeg havde lige været inde at besøge Baba,
vores grønthandler.
– Wow, det er en BSA! udbrød far og fik tårer i øjnene. – Ak
ja, min gamle far havde en BSA magen til.
– Du kan da få en tur, sagde Tanja og rejste sig op. Den
nypudsede, røde motorcykel med sidevogn og forkromede rør
og skærme strålede og funklede i solen og var vist et smukkere
syn, end far kunne stå for. Men idet han ville sætte sig op på
cyklen, sagde Tanja:
– Sæt dig bare op i sidevognen, Nazem. Så kører vi.
– Hvaba … øh, øh, okay …, sagde far.
Far har engang fortalt, at dér, hvor han kommer fra, er det
kvinderne og børnene, der sidder i sidevognen og mændene,
der kører jernhesten. Ude på gaden prøvede han at gøre sig så
usynlig som overhovedet muligt og pressede sig ned i sædet, alt
hvad han kunne. Men han blev straks genkendt af vores grønthandler Baba, som ikke sagde noget, men bare tabte nogle af de
æbler, han havde i kassen. For dér hvor Baba kommer fra, er det
også kvinderne og børnene, der sidder i sidevognen. Det er Baba
og far i hvert fald blevet enige om.
Da de kom tilbage efter køreturen, var far lidt rundtosset og
meget søsyg, for der havde været fart på, og sidevognen havde
også gynget vildt.
– Æhhe, tak for turen, sagde far til Tanja og gik direkte op og i
seng.
Inde ved siden af Lelix og Sille, på 2. sal til højre, bor hr.
Wibrandt. Det står der også på hans navneskilt. Hr. Wibrandt
er en gammel mand, der altid snakker om, at han har betalt for
mange penge i skat gennem hele livet.
– Sig mig engang, hvad er det for et spektakel? spurgte hr.
Wibrandt og smækkede døren op. – Jeg ved, at I er i gang med
at planlægge noget stort deroppe på 3., og jeg holder øje med jer.
Det kan I bande på, jeg gør!
119
120
I det samme fik han halvdelen af trætoppen i hovedet – altså
den del som far ikke havde savet af for seks måneder siden.
– Argh! Hjælp! Jeg bliver overfaldet!
Mor undskyldte og børstede grannåle af Wibrandts skaldede
hoved, inden han forsvandt ind i sin lejlighed igen. Helt væk
var han nu ikke, for man kunne se hans små, fedtede fingre løfte
langsomt op i brevsprækken. Og nu besluttede den lille abe
til Dindua at bukke sig ned og stikke hele kæften ind i brevsprækken for at sige farvel til hr. Wibrandt:
– Hej, hej!
Fra den anden side af døren lød et ordentligt bump:
– Av for satan, min røv!
Vi tog fat i træet igen og kom endnu en etage ned.
– Jeg må have noget at drikke, stønnede far.
Her på 1. sal bor vores grønthandler, Baba Ganus. Han er
tyrker, og der står Ganus på hans dør på bagsiden af et stykke
pap, der oprindeligt har været siden af en tomatkasse. Han bor
sammen med sin danske kone, Vibeke.
Det var Baba selv, der åbnede med pyjamas og morgenhår.
– Godmorgen, sagde han og gned sine øjne. – Jeg har så svært
ved at falde i søvn, og når jeg så endelig falder i søvn, skal jeg
hele tiden op og tisse.
– Baba, min ven, har du noget at drikke, jeg er ved at dø af
tørst? sagde far.
Nu ved enhver, at Baba har masser at drikke i sin lejlighed.
Hvis man ikke kan finde ham i butikken, sidder han med garanti
i sin varevogn på vej til Tyskland for at købe colaer. Til eget
forbrug, som han siger. Vi kalder varevognen „den tyrkiske
colaekspres“, og den er verdenskendt i hele gaden. Ja, han har
sgu ca. 15.000 dåsecolaer i lejligheden. Når man kommer ind
til Baba, sidder man ikke på møbler, men på paller af coladåser.
Vi synes, det er rigtig hyggeligt at besøge ham, for der sidder
man og snakker eller ser fjernsyn, og hvis man bliver tørstig,
tager man bare et stykke af bordet og drikker. Vibeke har vist
været lidt sur over colabesættelsen. Sidste år sagde hun, at hun
ikke ville se flere colaer, og at hun heller ikke ville sælge dem
121
i grønthandleren, fordi det er ulovligt. Så Baba er brændt inde
med 15.000 dåsecolaer.
– Selvfølgelig har jeg noget at drikke til jer alle, sagde han
og så helt glad ud ved tanken om at få afsat seks dåser på
colakontoen.
– Har du ikke en Fanta? spurgte Fatima. Men det syntes han
vist ikke var sjovt.
Ved siden af Baba og Vibeke Ganus på 1. sal til højre, bor
familien Khan fra Pakistan. Der står Doktor Khan på deres
navneskilt, men ingen har nogensinde fundet ud af hvorfor. Far
Khan er nemlig portør på Amager Hospital. De bor otte mennesker i lejligheden, men vi ser dem ikke så tit. Jeg tror, de er i
skole altid. Børnene er meget dygtige og skal alle sammen være
læger. Det siger far Khan i hvert fald hele tiden.
Khans ældste søn bliver snart læge og var på et tidspunkt i
avisen. Han havde fået de fineste karakterer, da han gik ud af
gymnasiet. Alle i gården var så stolte af ham, at der blev holdt
en kæmpestor fest for ham, og viceværten Ali holdt en lang tale.
– Vi skal være stolte, når nogen fra vores område gør noget
godt og stort, siger far tit.
Han har fortalt os historien om, hvordan far Khan for mange
år siden kom til Danmark for at arbejde, fordi de var blevet
meget fattige i den landsby, han boede i. Nogen i landsbyen
havde snydt ham og hans forældre. Det endte med, at de måtte
gå fra hus og hjem, og der var ingen til at hjælpe dem. Far Khan
havde solgt næsten alt, hvad familien havde tilbage og havde
kun lige penge til en flybillet, så han kunne komme til Danmark
for at arbejde og tjene penge. Om morgenen gjorde han rent,
og når han havde fri fra rengøringsarbejdet, tog han ud til den
fabrik, hvor han også var ansat. Alle de penge han tjente, sendte
han hjem til familien, som så fik det godt igen. Det bedste var,
at han efter fem år alene i Danmark fik sin kone og søn herop,
forklarede han mig engang.
– Er det ikke underligt ikke at se sin egen søn i fem år?
spurgte jeg.
– Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg savnede
ham hver eneste dag, men jeg skulle jo hjælpe familien, sagde
122
far Khan. – De havde ingen penge. Mine egne børn skal have en
uddannelse, så de ikke kommer i samme situation.
Far arbejdede også hårdt, da han kom til Danmark, ligesom
far Khan, så han kunne sende penge hjem til vores familie i
Indien.
– Vi skal altid hjælpe vores familie, siger far.
– Kom så børn, nu er vi der snart, og så kan vi endelig komme
af med dette engang så dejlige juletræ, sagde far, der havde fået
nye kræfter. Det er utroligt, hvad en gratis dåsecola kan gøre ved
ham.
Vi var endelig nået ned i stuen, og nu skulle træet bare ud
i gården og ned i det store affaldsrum. I stuen til venstre bor
mister Katanga fra Afrika. Han har ikke noget navneskilt på
døren, og jeg ved ikke hvilket land, han kommer fra. Men han
går altid så mærkeligt og svinger sin krop fra side til side. Og så
har han altid en underlig hue på, som der stikker noget besynderligt hår ud under. Han siger, at han er Rastaman, og han har
en kæreste, der hedder Tryna. Hendes rigtige navn er Trine,
men han kalder hende Tryna, og det gør hun også selv nu. Da vi
mødte hende første gang, hilste hun pænt og sagde, at hun hed
Trine og var kosmetolog. Det er hun vist ikke mere, men hun er
altid meget glad og går i det samme tøj som mister Katanga og
snakker helt anderledes, når vi møder hende i opgangen:
– Hey, hvà så der mand – her is Tryna, og jeg spiser
havagryna, mand.
I stuen til højre bor Christian. På døren står der Christian
Visvander Arun Burundi Jacobsen. Det er vist ikke hans rigtige
navn. Jeg tror han fik det, da han for mange år siden rejste rundt
i Indien på cykel. Dér mødte han en hellig mand og så lyset og
blev buddhist. Og så skal man åbenbart have et ekstra navn.
Christian er helt klart den sødeste mand i hele gården. Ligesom
far Khan har han to forskellige jobs. Han kører cykeltaxa, og så
er han også pædagog og arbejder med mennesker, der er psykisk
syge.
– Han arbejder kun med dem for at skjule, at han selv har
roterende fis i kasketten. Den langhårede hippie burde få sig et
liv, siger far.
123
Jeg tror nu bare, at far har svært ved at forstå ham, og det
bliver måske også værre af, at mor synes, han er dybsindig og
rigtig sød, fordi han er imod krig og ikke kan lide at træde på
små tissemyrer i gården.
– Man får dårlig karma, forklarede han engang.
– Du kan selv have dårlig karma, svarede far. – Pas på at du
ikke bliver genfødt som hund i Calcuttas gader i dit næste liv.
Fars og Christians forhold bliver ikke bedre af, at Christian
hver sommer står på hænder nede i gården i flere timer ad
gangen. Hver gang far kommer forbi, råber han: – Hey inder,
min ven, kom nu inder-mand og dyrk lidt yoga med mig. Du
stresser, mand. Den vestlige verden har forgiftet dig!
Vi åbnede døren ud til gården og manglede nu kun nogle meter
med vores kæmpetræ.
– Endelig! Og så kom vi oven i købet forbi ham hippien, uden
at han opdagede det, sagde far da vi nåede skralderummet.
– Tror du, vi skal holde jul igen i år? spurgte Dindua
forsigtigt.
– Tja, hvis du vil, sagde far.
– Jeg vil smaddergerne, men vil du? Dindua tog fars hånd.
– Ved du hvad, Dindua, det vil jeg faktisk gerne. Jul er sjovt,
men næste gang, så køber vi træet på Blågårdsplads.
Fortælleren
1. Jegfortælleren hører vi ikke meget om. Vi hører mere
om alle de andre, han fortæller om. Kan du alligevel sige
noget om jegfortælleren ved at læse mellem linjerne og
udfylde tomme pladser? Hvor gammel tror du fx, han
er?
opgave
1-5
124
2. Kan du lide ham? Hvorfor/hvorfor ikke?
3. Hvordan har han det med de andre beboere i
opgangen?
Alfons og
Hamdis
soldaterfar
af Gunilla Bergström
her læse et
Du kender sikkert Alfons Åberg. Du skal
år og har en
uddrag fra en bog om ham. Nu er han 7
har været
ven, Hamdi, fra et andet land. Hamdis far
og Hamdi
soldat i krigen i deres gamle land. Alfons
mdi husker
tænker meget på våben og krig. Men Ha
han var
ikke noget om krigen fra sit hjemland, for
Hamdi kan
helt lille, da de flyttede hertil. Alfons og
– og i nogle
godt lide at spille computerspil og se film
g. En dag
af dem er der krig. De leger også selv kri
tælle om
spørger Alfons, om ikke Hamdis far vil for
om den.
den rigtige krig. Men han vil helst ikke tale
125
På en hylde står fotografier og billeder. Så Alfons spørger:
– Er det fra dit land? Dér, hvor der var krig?
– Ja.
– Du kan vel fortælle om det! Havde du maskinpistol og den
slags …? vil Alfons vide.
Hamdis far nikker. Men han lægger armen om Alfons og
siger:
– Du må forstå, at krig er så sørgeligt, så det ikke er til at
fortælle om. Det er ikke som på film, hvor de gode vinder til
sidst. Mest er det kaos. Hvem er ven? Og fjende?
Et værre rod … Det eneste sikre er: Der findes nogle, der
bygger op, og nogle, der bomber ned. To slags. De findes altid.
Også blandt fjenden! Mere er der ikke at sige.
Krig er ikke til at fortælle om.
Nej. Alfons forstår godt.
Det er DØDSENS-ALVORLIGT.
Noget fortvivlet meget sørgeligt.
Selv voksne bliver stille. Tilmed en
soldat! Så kan Alfons ikke snakke og
spørge videre. Men så siger „soldaten“
pludselig:
– Jo, for resten! En ting vil jeg
fortælle. Noget, som jeg særligt
husker fra et bombeangreb … men
så må I lytte godt efter – og lytte
som voksne mænd. Kom og sæt
jer her.
De hopper op i sofaen. Hvor spændende.
Selvfølgelig vil de lytte godt efter!
– Det var inden, Hamdi var blevet
født. Vi soldater forsvarede småbyer og
landsbyer langt ude på landet …
– Var det i skoven? spørger Alfons.
128
– Nej, der findes knap nok skov i mit land. Det var sand og
ørken og bjerge. Vi kom til en landsby oppe i bjergene. Ikke et
menneske tilbage – alle var flyttet til et mere sikkert sted. Meget
var styrtet sammen og husene ødelagt. Det var midt på dagen.
Og varmt. Ørkenvarme. Så fik vi øje på bombeflyene oppe på
himlen. Det var nyt! Før havde vi kun haft kampe på jorden. Så
alle vi soldater måtte søge beskyttelse og kaste os ned, så godt vi
kunne, her og der.
129
Jeg havnede på gulvet i et ødelagt
hus – fladt på maven – og kunne bare
ligge og vente. Der var et virvar af
nedstyrtede mursten og sand og grus.
Flyene kom nærmere og nærmere.
– Du var bange, ikke? spørger Hamdi
og Alfons.
– Ja, noget så bange, så bange.
Men mens jeg ligger der på gulvet og
stirrer på de sammenstyrtede sten og
alt skramlet, ser jeg noget bevæge sig i
dyngerne … og så kommer der en myre
vandrende – lige foran mine øjne – og
den slæber på noget, som myrer gør. Til
sit myrebo.
Men da bomberne begynder at buldre
rundt derude, så STANDSER myren
MED ET SÆT.
130
131
Vi er helt stille, myren og jeg. Vi venter bare. Begge to. Det
virkede som … ja, jeg syntes næsten, at den holdt vejret og
LUKKEDE ØJNENE.
Kan myrer lukke øjnene? Jeg syntes det i alt fald. Bagefter
lukkede jeg selv øjnene og holdt mig for ørerne. Længe.
Indtil bragene derude holdt op. Var flyene fløjet videre? Var
faren ovre? Vi var stadig stille. Men der var kun roligt nogle
sekunder. Så tog myren sin byrde op … og satte i gang med
at krybe videre. Af sted på de små ben! For at fortsætte med
at bygge et sted …
– Og jeg blev så glad, forstår I. Efter alle bomberne …
den der lille fyr, den fortsatte bare!
Det glemmer jeg aldrig.
132
133
1. Hvorfor synes Hamdis far, at krig ikke er til at fortælle
om?
2. Hvorfor tror du, han alligevel gerne vil fortælle episoden
med myren?
3. Hvorfor blev han glad for at se myren arbejde?
opgave
1-5
134
4. Hvorfor glemmer han mon aldrig denne episode?
6.
Den aften
slog en
krage ned i
grantræet
– om tema
135
Den aften slog en
krage ned i grantræet
– om tema
Historier handler om mange forskellige ting – men hvad er
det allervigtigste i historien? Det skal vi finde ud af i dette
kapitel. Det allervigtigste i en historie kan siges med meget få
ord. Det kan fx være venskab, kærlighed eller svigt.
Man kan også sige, at historien handler om noget – men
drejer sig om noget andet. Det, teksten drejer sig om, kaldes
tekstens tema.
Handler om
Du har tidligere læst teksten Kjole. Den handler om en kjole,
der gerne vil ud at danse.
Drejer sig om
Men den drejer sig om noget andet – nemlig om at blive
gammel. Temaet står ikke direkte i teksten. Man må udlede
det af historiens handling. Men tekster behøver ikke kun at
have ét tema. Der kan være flere temaer.
136
Billedbøger
De to tekster, du skal læse, er billedbogstekster. Før i tiden var
billedbøger mest for små børn, men sådan er det ikke mere.
I dag laves der også billedbøger for større børn og unge. I en
billedbog spiller teksten og billederne sammen, men det kan
være på forskellige måder:
I nogle billedbøger viser billederne det samme som
6
teksten – bare i billeder, så du forstår teksten bedre.
I andre billedbøger fortæller billederne os noget andet og
6
mere end det, der står i teksten. Billederne udfylder nogle
af tekstens tomme pladser.
Når du har læst de to tekster, kan du overveje, hvordan
billeder og tekst spiller sammen. Er billederne en gengivelse
af teksten, eller får man noget andet og mere at vide gennem
billederne?
137
Den sorte
violin
af Ulf Stark
n
over veje, om tekste
du
al
sk
r,
se
læ
du
s
Men
astisk.
er realistisk eller fant
Min søster Sara havde ligget i sengen, så længe jeg kunne huske.
Og jeg havde siddet ved siden af hende hele dagen. Først lagde
vi puslespil. Bagefter tabte hun det på gulvet. Og så lavede vi
ingenting.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.
Så kiggede vi bare ud gennem vinduet. Vi så på sneen, som
faldt i store, hvide fnug derude. Og på et par egern, som legede
tagfat i fyrretræets grene.
– Ser du det? spurgte Sara.
– Ja, svarede jeg.
Men jeg kiggede til siden. På rimfrosten på vinduesruden. Og
på duggen, som dannedes på glasset, når man åndede.
– Vi skal også snart lege, sagde hun.
– Selvfølgelig, sagde jeg.
– Bare jeg bliver rask, altså, sagde hun. – Så skal vi lave engle
i sneen. Og bagefter skal jeg tæve dig.
– Ja, det skal du knageme, sagde jeg og smilede, så godt jeg
kunne.
Jeg tænkte på, hvor svært det er at snakke med en, som er
rigtigt syg. Det meste virker for barnligt. Eller også lyder det
bare dumt og forkert.
– Skal jeg gå ind og hente Året Rundt? spurgte jeg. – Så kan
jeg læse 91’eren for dig.
138
Hun havde altid elsket 91’eren Karlsson. Han så så rar ud.
– Okay, sagde hun.
Men da jeg kom tilbage, var hun allerede faldet i søvn.
Den aften slog en krage ned i toppen af grantræet.
Da havde far og mor allerede sagt god nat. Og Sara havde fået
sin medicin. Far blev lidt længere og kærtegnede hendes pande,
mens jeg tog min blå pyjamas på.
139
– Sluk nu, sagde han. – Og væk mig, hvis der skulle ske
noget.
– Ske hvad? spurgte jeg.
– Det ved jeg ikke, sagde han.
Så gik han ud af værelset. Men jeg gik ikke i seng. Jeg satte
mig på stolen ved siden af min søsters seng. Jeg lyttede til
hendes åndedrag. Og de lød, som de plejede. Og jeg lyttede til
urets tikken fra væggen. For jeg følte, at det var en særlig nat.
Lidt efter kom månen frem og lyste ind på Saras kinder. De så
røde og sunde ud. Men det var kun på grund af feberen.
– Sover du? hviskede jeg.
– Næ, svarede hun.
– Vil du have, at vi skal snakke? spurgte jeg.
– Det orker jeg ikke, åndede hun. – Kan vi ikke bare mindes?
Så var vi tavse og mindedes sammen.
Vi mindedes foråret, da vi sejlede med barkbåde ned ad den
strømmende bæk i skoven. Og vi huskede aftenen, hvor vi havde
sneget os ud på engen for at kigge på flagermusene, som flagrede omkring som grå skygger.
– Husker du? spurgte hun.
– Ja, sagde jeg.
For jeg huskede, hvor mange de var. Så kom vi i tanker om
dagene, hvor vi bare havde ligget på ryggen i farfars robåd og
kigget på skyerne. For da var Sara allerede begyndt at føle sig
træt og svag. Og så blev det efterår og efter det, ville jeg ikke
mindes mere.
Sara lå stille og kiggede op i loftet, som om hun så de sidste
skyer drage forbi deroppe.
Jeg gik hen til vinduet og åndede på ruden. Bagefter skrev jeg
Nej med pegefingeren i duggen.
Da var det, jeg så, at kragen havde sat sig i toppen af
grantræet.
– Spil, hviskede Sara. – Jeg vil have, at du spiller for mig. Da
var klokken blevet et kvarter over tolv. Jeg må være faldet i søvn
på min stol. Men nu lagde min søster sin hede hånd på min.
– Jeg går ind og henter far, sagde jeg.
– Nej, sagde hun. – Spil for mig på violinen.
140
Så tog jeg violinen ned fra krogen på væggen. Det var en
meget gammel violin, som far engang havde købt i Tyskland.
Det var længe siden, han havde spillet på den. Nu hang den tavs
og sort i vores værelse. Kun en gang imellem tog far den ned og
knipsede på en streng.
– I må passe godt på den, havde han sagt.
– Hvorfor det? spurgte jeg. – Er den da meget kostbar?
– Tja, sagde han. – Det afhænger vel af den, som spiller. Og af
den, som lytter.
Nu holdt jeg den i hånden. Hullerne på oversiden lignede to
S’er. S som i „Sara“ og „Søster“. S som i „Slutspil“, tænkte jeg.
Så rystede jeg på hovedet. For jeg havde prøvet den før. Og hver
eneste gang havde det lydt lige forfærdeligt.
– Det går ikke, sagde jeg. – Du ved godt, at jeg ikke kan spille.
– Vel kan du så, sagde hun.
– Så må du selv tage følgerne, sagde jeg.
Så satte jeg violinen under hagen. For denne nat ville jeg ikke
nægte hende noget.
141
Det lød præcis lige så skrækkeligt som tidligere.
Strengene hvinede og jamrede, da jeg trak buen hen over dem.
Bagefter kom der en hæs skratten fra violinen. Så holdt jeg op,
for det gav mig kuldegysninger.
– Det må være nok, sagde jeg. – Det kan du selv høre.
– Fortsæt, bad Sara. – Luk øjnene og spil.
Jeg kneb øjnene sammen, mens fingrene trykkede strengene
ned på må og få. Og nu lød det anderledes. Nu lød det som
vindens sus i grantræet. Og som når vinger flakser i luften.
Da jeg så op igen, var Sara faldet i søvn.
Hun lå med knæene trukket op mod brystet. Panden var blank.
Og når hun trak vejret, var det ikke som før.
– Sara, hviskede jeg.
– Lad hende sove, sagde en stemme.
For nu stod der en fremmed i måneskinnet ved vinduet. Han
havde en næse, der var spids som et næb. Hans frakke var lang
og sort med vide ærmer. Og på hovedet sad en baskerhue, og
den var også sort.
– Gå din vej, snøftede jeg. – Vær rar og forsvind!
Jeg vidste godt, hvem manden var.
Men den fremmede rystede på hovedet.
– Det går ikke, sagde han. – Jeg må gøre det, jeg skal. Men
først vil jeg sætte mig ned og hvile benene lidt.
Så satte Døden sig ved fodenden af min søsters seng.
Han tog skoene af og gnubbede sine kolde fødder.
Så løftede jeg violinen op igen. For jeg ville ikke høre hans
hvæsende åndedrag. Jeg strejfede knap nok strengene med buen.
Men for hvert buestrøg, jeg tog, blev det mere og mere stille.
Da jeg kiggede op igen, var vi i haven.
Her var syrenerne sprunget ud i hvide klaser. På græsplænen
lå den røde bold, som Sara plejede at kaste op mod solen. Og i
æbletræet hang hendes gynge og svingede ensomt for sig selv.
Ud af violinen kom der nu en så trist melodi, at Døden, som
sad i en liggestol under birken, måtte tage sit lommetørklæde
frem.
– Stop, bad han og tørrede sin spidse næse. – Hvad er det for
en forfærdelig melodi?
142
Så kiggede jeg ned på de sorte huller i violinen.
– Det er Sorgen og Savnet, svarede jeg. – Det er dig selv, som
er kommet med dem.
– Kan du ikke spille noget andet? spurgte han. – Kan du ikke
en melodi med mere glæde i?
– Næ, svarede jeg.
– Så vil jeg ikke høre på mere, sagde Døden. – For jeg får så
ondt i hjertet af den der.
Så trak han i sine tynde fingre, så det knagede.
143
Men så kom jeg til at tænke på alt det sjove, som vi havde haft
sammen.
Jeg mindedes, hvor herligt det var at løbe omkring i græsset
om sommeren, når solen skinnede. Og straks sprang buen over
strengene, så armen næsten ikke kunne følge med. Det kvidrede
af fugle i violinen. Og man kunne høre både humlebier og græshopper derinde.
– Kom, din dovenlars, så leger vi fange, sagde min søster.
For nu stod hun i sin gule kjole i haven.
Og jeg løb efter hende over tuerne på jorden. Sådan fortsatte
vi i lang tid, lige til vi gispede som hunde. Så fik jeg endelig fat i
hende. Hun nev mig i armen. Og jeg snurrede rundt med hende,
så vi med ét faldt omkuld.
Der lå vi så og kildede hinanden, til vi var ved at kvæles af
grin.
– Ikke mer’, ikke mer’, skrattede en ynkelig stemme.
Det var Døden, som sad på en sten. Han tørrede sveden af
panden med sit gennemblødte lommetørklæde. Han lo, så hans
tynde ben klaprede og han gispede, som om han også havde
løbet.
– Jeg orker ikke mere, stønnede han. – Hvad er det for en
melodi?
– Det er glæden, sagde jeg. – Den glæde, som du er kommet
for at tage fra os.
For nu var jeg tilbage i værelset med violinen i hånden. Og
Sara lå som før i sin seng. Men nu smilede hun i søvne.
– Ikke mere af den slags, sagde han. – Så bliver jeg helt
ødelagt. Hvis du absolut skal spille, så spil noget med mere
alvor i.
– Glæden er alvorligt ment, sagde jeg.
Så kiggede jeg på Saras blege pande.
Jeg tænkte på, hvor meget jeg holdt af hende.
Da jeg satte violinen under hagen, ændredes melodien igen.
Den spillede helt sagte og stille, som når vandet skyller ind mod
stranden.
Så sad vi på klippen ved havet, Sara og jeg. Vi sagde ingenting. Vi kiggede bare på bådene, som sejlede forbi. Der var sejl-
144
145
både og store lastskibe. Der var også temmelig mange myg. Men
det tog vi os ikke af. Det var så smukt, når aftensolen glinsede
i bølgerne. Og der duftede så godt af tang og salt, at jeg helt
glemte at spille.
– Hallo! sagde Døden. – Hvorfor holdt du op?
Han sad lænet mod en træstamme et lille stykke borte. Han
havde hængt baskerhuen på en gren og knappet sin tykke overfrakke op.
– Jeg glemte det bare, sagde jeg.
– Lad være med det, sagde han. – Hvad var det for resten for
en sang?
– Kærlighed til livet, sagde jeg.
– Fortsæt med at spille den, sagde han. – For noget så smukt
har jeg aldrig hørt.
Så lænede han hovedet tilbage og lukkede øjnene.
Hele den nat fortsatte jeg med at spille. Jeg spillede for Sara,
som lå med kinden mod puden. Og for mig selv. For ellers ved
jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort.
Det var, som om jeg spillede alt det frem, som fandtes.
Jeg spillede månen, som blegnede mod vinduesruden, frem.
Jeg spillede urets slag frem, skyen, som gled hen over himlen,
og alle de drømme, som menneskene og dyrene drømte.
Hver gang jeg blev for træt, vågnede Døden op.
– Søde ven, fortsæt, bad han. – Spil lidt endnu.
Lidt efter lidt blev det morgen. Vintersolens første stråler
fandt vej ind i værelset. Da havde Døden rullet sin frakke
sammen og lagt den som en pude under nakken. Rynkerne i hans
pande var glattet ud, og han så ikke længere så syg og gusten ud.
Da jeg lagde violinen ned, slog han øjnene op og blinkede søvndrukkent mod morgengryets lys.
– Hvad er det der? spurgte han. – Hvad er det for et lys?
– Det er bare solen, sagde jeg.
– Å, milde himmel, sagde han. – Så har jeg travlt.
Han svøbte den sorte frakke om sig, skød baskerhuen ned i
panden og kiggede en sidste gang på Sara. Så strøg han hende
hurtigt over kinden og vendte sig om mod vinduet.
146
– Husk skoene, sagde jeg.
– Tak, sagde han.
Så var han væk.
Da Sara vågnede, sad jeg stadig med violinen i favnen. Hun
satte sig op i sengen og smilede.
– Sidder du stadig her? spurgte hun.
– Ja, sagde jeg.
– Godt, sagde hun. – Jeg drømte noget meget mærkeligt.
– Også jeg, sagde jeg. – Men hvordan har du det ellers?
– Helt fint, sagde hun. – I dag skal jeg op.
– Så kan du tæve mig, sagde jeg.
Men først måtte jeg hænge violinen op på krogen. Og bagefter
stod min søster og jeg et øjeblik foran vinduet og kiggede ud på
sneen. Og på den sorte krage, som fløj sin vej højt over granens
top.
147
1. Er teksten realistisk eller fantastisk? Hvorfor?
2. Hvordan spiller tekst og billeder sammen? Er billederne
en gengivelse af teksten, eller får man noget andet og
mere at vide gennem billederne?
Rollespil
3. Side 140 hører vi, hvad fortælleren tænker, og vi hører,
hvad han taler med sin søster om, men hvad tænker
hun? Det antydes kun. Her er en tom plads, som I nu
skal udfylde. Opfør derfor samtalen mellem bror og
søster. Gå sammen i grupper på fire. Lad to personer
være søster og bror, to andre personer er deres tanker.
De skal tænke højt under broderen og søsterens
samtale. Hvordan hænger deres tanker og tale
sammen? Vis jeres rollespil for hinanden.
4. I teksten bliver det nævnt, at en krage sætter sig i
grantræet. Hvad er kragen symbol på?
5. Violinen er sort. Hvad er violinen symbol på? Hvorfor er
den sort?
opgave
1-4
148
6. Da broderen tager violinen for at spille på den, tænker
han: S som i „Sara“ og „Søster“. S som i „Slutspil“.
Hvordan skal det forstås?
And,
Døden og
tulipanen
af Wolf Erlbruch
se, er en billedbog,
læ
al
sk
r
he
du
,
n
te
Teks
er veje filosofiske
der lægger op til at ov
død. Et filosofisk
og
liv
om
ål
m
gs
ør
sp
, der drejer sig
ål
m
gs
ør
sp
et
er
ål
spørgsm
sker forstår livet.
ne
en
m
n
da
or
hv
,
om
1. Hvad forstår du ved liv? Hvad vil det sige at leve?
149
And havde længe haft en underlig fornemmelse.
„Hvem er du – og hvorfor sniger du
dig rundt efter mig?“ spurgte hun.
„Godt, så har du altså lagt mærke til
mig,“ sagde Døden.
„Jeg er Døden.“
Det gav et sæt i And – og det er vel ikke spor sært.
„Og nu er du kommet for at hente mig?“
„Nej, jeg holder mig bare i nærheden af dig, så længe du lever
– bare for en sikkerheds skyld.“
„For en sikkerheds skyld?“ spurgte And.
„Ja, hvis nu der skulle ske dig noget. En slem forkølelse, en
ulykke – man ved jo aldrig, hvad der kan ske.“
„Og det vil du sørge for nu?“ spurgte And.
„Nej, det er livet, der sørger for ulykker, forkølelser og alt det
andet, som I ænder kan komme ud for – for eksempel Ræven.“
Det ville And slet ikke tænke på. Tanken gav hende gåsehud.
Døden smilede venligt til hende.
Egentlig var han pæn, hvis man glemte, hvem
han var – han var faktisk rigtig pæn.
„Skal vi gå ned til dammen?“ spurgte And.
Døden havde været lidt nervøs for det.
Efter lidt tid indså Døden, at svømning slet
ikke var noget for ham.
„Undskyld,“ sagde han, „men jeg bliver vist
nødt til at komme væk fra dette fugtige sted.“
„Fryser du?“ spurgte And. „Skal jeg varme dig?“
Det var der aldrig nogen, der havde sagt til
Døden før.
152
Tidligt næste morgen vågnede And som den første.
„Jeg er ikke død!“ tænkte hun.
Hun prikkede Døden i siden.
„Jeg er ikke død!“ rappede hun tilfreds.
Døden løftede hovedet.
„Det glæder mig,“ sagde han og rejste sig.
„Hvis nu jeg var død …?“ spurgte And.
„Så havde jeg ikke kunnet sove så længe,“ gabte Døden.
Det var ikke særlig pænt af ham, syntes And.
Skønt hun havde besluttet ikke at sige mere, måtte hun alligevel
ud med et spørgsmål:
„Nogle ænder påstår, at når man dør, bli’r man til en engel,
sidder på en sky og kigger ned på Jorden?“ sagde hun.
„Det er muligt,“ sagde Døden. „Du har jo allerede vingerne.“
„Andre ænder siger, at dybt nede under jorden er der et helvede,
hvor man bliver ristet over bål, hvis man ikke har været en god
and.“
„Det er utroligt, hvad I ænder siger, men hvem ved?“
„Du ved det altså heller ikke?“ knevrede And.
Døden så venligt på hende.
„Hvad skal vi lave i dag?“ spurgte han glad.
„I dag går vi ikke ned til dammen,“ sagde And. „Lad os i stedet
lave noget rigtig spændende.“
Døden var lettet.
„Skal vi ikke klatre i træer?“ spurgte han drillende.
Dernede lå dammen. Helt stille. Helt tom.
„Sådan ser den altså ud, når jeg er død,“ tænkte And. Dammen,
helt alene, uden mig.
Nogle gange kunne Døden læse tanker:
„Men når du er død, er dammen også forsvundet – i hvert fald
for dig.“
„Er du sikker?“ spurgte And overrasket.
„Så sikker, som man nu kan være,“ sagde Døden.
„Det er en stor trøst, at jeg ikke behøver at sørge over den, når
…“
„… når du er død,“ sagde Døden.
Han havde ikke noget imod at tale om døden.
„Lad os klatre ned,“ bad And efter et stykke tid.
„Man får sådan nogle underlige tanker oppe i et træ.“
154
Den næste uges tid svømmede de sjældent i dammen.
Det meste af tiden sad de i græsset og talte sammen.
Pludselig ruskede en kølig vind i Ands fjer, og hun skælvede.
„Jeg fryser sådan,“ sagde hun en aften. „Vil du ikke nok varme
mig?“
Stille sne dalede ned.
Der var sket noget.
Døden så på And.
Hun trak ikke vejret, men lå helt stille.
155
Han glattede hendes pjuskede fjer og bar hende ned til den
store flod.
Der lagde han hende forsigtigt på vandet og skubbede hende
blidt på vej.
Han så længe efter hende.
Da hun gled ud af syne, følte Døden sig lidt bedrøvet.
Men sådan var livet.
157
2. Hvordan passer teksten med jeres forestillinger om
livet?
3. På side 151 siger Døden: Jeg er Døden. Derefter står
der: Det gav et sæt i And – og det er vel ikke spor sært.
Hvem siger den sidste del af sætningen? Hvad mener
du? Er det sært, at det giver et sæt i And, når den
møder Døden?
4. And undrer sig også over, at Døden holder sig i
nærheden af den for en sikkerheds skyld.
Hvordan skal det forstås?
5. På side 152 står der: Egentlig var han pæn, hvis man
glemte, hvem han var – han var faktisk rigtig pæn.
Hvem tænker dette, og hvem er han?
opgave
1-4
158
6. Det er Wolf Erlbruch, der både har skrevet teksten og
lavet billederne til sin billedbog. Er der noget, billederne
fortæller, som teksten ikke fortæller? (Udfylder
billederne tomme pladser?).
Hvordan har han lavet billederne? Kom ind på former,
farver, materialer.
7.
Jeg er
for fin
til denne
verden
– om intertekstualitet
159
Jeg er for fin til
denne verden – om intertekstualitet
Intertekstualitet betyder, at tekster „taler“ sammen, eller at
én tekst kan henvise til en anden tekst. Tit er moderne litteratur helt bevidst skrevet „oven på“ ældre litteratur. Så er
en moderne forfatter inspireret af en gammel forfatter, og
den moderne forfatter skriver en historie, der minder om en
gammel historie.
Vi skal i dette kapitel se, hvordan moderne forfattere på
forskellig vis har ladet sig inspirere af vores store, gamle
eventyr­digter H.C. Andersen. Hør bare indledningen til
denne firkant af Louis Jensen:
En et hundrede og seksoghalvfjerdsindstyvende gang var der
et ben som hed Sig Selv og som
marcherede taktfast af sted ud ad
landevejen på Fyn: Een! Een!
Een!
Fra Louis Jensen: Hundrede nye historier
Kan du genkende noget fra H.C. Andersen i denne historie?
Hvad?
Forfattere kan bruge intertekstualitet på forskellige måder. Du
skal her lære om to former for intertekstualitet: pastiche og
parodi.
160
Pastiche
Ordet pastiche er fransk og betyder efterligning. I en pastiche
prøver en forfatter at efterligne en anden forfatters skrivemåde. Fx ved at lege med de samme virkemidler, som den
ældre forfatter har brugt. Den moderne forfatter skriver dog
sin egen historie og digter selv en ny handling. Historien er
altså ny, men vi kan genkende noget og se, hvor inspirationen
stammer fra.
Parodi – at lave sjov
Du har sikkert prøvet at efterligne en anden person for sjov.
Hvis man fx prøver at tale som en anden person for at lave
sjov, så kalder vi det en parodi. En parodi bliver kun sjov,
hvis vi kender den person, vi efterligner.
Parodi kan også være en form for intertekstualitet i litteratur. Så genskriver man en gammel fortælling. Historiens
handling er altså den samme, men den præsenteres nu i en
moderne udgave med moderne sprog, og man gør nu teksten
sjov. Når Rune T. Kidde fx har skrevet et eventyr, der hedder
Kejserens nye kluns, er det en parodi, og den er kun sjov,
fordi vi kender den gamle tekst af H.C. Andersen.
Du skal nu først læse et gammelt H.C. Andersen-eventyr.
Derefter skal du se, hvordan en moderne forfatter har lavet en
pastiche over det gamle eventyr. Du skal også se, hvordan en
rapgruppe har lavet en parodi på et andet af H.C. Andersens
eventyr.
Nogle af H.C. Andersens eventyr var tingseventyr. I et tingseventyr er det en ting, der er hoved„person“, og den kan
opføre sig som et menneske. Den kan altså både tænke, tale
og bevæge sig. Tingen er besjælet.
161
Stoppenålen
af H.C. Andersen
et af H.C. Andersens
er
,
se
læ
al
sk
r
he
Den tekst, du
n
rke til, hvilke ting ha
æ
m
dt
go
g
Læ
r.
y
nt
tingseve
de er besjælede.
n
da
or
hv
og
,
er
vn
næ
Der var engang en stoppenål, der var så fin på det, at hun bildte
sig ind, at hun var en synål.
„Hold godt øje med, hvad I holder på!“ sagde stoppenålen til fingrene, der tog den frem. „Og tab mig
endelig ikke! Falder jeg på gulvet, finder man mig
måske aldrig igen, så fin er jeg.“
„Styr dig!“ sagde fingrene, og så klemte de hende
om livet.
„Se mig, nu kommer jeg med følge!“ sagde stoppenålen, og så trak den en lang tråd efter sig, som
dog ikke havde nogen knude.
Fingrene styrede nålen lige mod kokkepigens
tøffel, hvor overlæderet var revnet og nu skulle sys
sammen.
„Det er tarveligt,“ sagde stoppenålen, „jeg går aldrig
igennem – jeg knækker, jeg knækker!“ Og så knækkede
hun. „Sagde jeg det ikke nok,“ sagde stoppenålen, „jeg er
for fin!“
Nu duede hun ikke til noget, mente fingrene. Alligevel
var de nødt til at holde fast, da kokkepigen samme dag
162
dryppede lak på hende og bagefter stak hende ned foran i sit
pæneste tørklæde.
„Se, nu er jeg en brystnål!“ sagde stoppenålen. „Jeg tænkte jo
nok, at jeg en dag skulle komme til ære og værdighed. Når man
er noget – sådan inderst inde – ja, så bliver man også altid til
noget!“ Og så lo hun indvendig, for udvendig kan man aldrig se
på en stoppenål, at den ler.
Dér, midt i tørklædet, sad hun nu så stolt, som om hun kørte
i karet, og så til alle sider. „Må jeg have den ære at spørge, om
De er af guld?“ spurgte hun knappenålen, som var nabo. „De har
et yndigt udseende og Deres eget hoved, selvom det er lille! De
må endelig sørge for, at det vokser ud, for det er jo ikke alle og
enhver, der kan blive lakeret foroven!“ Med de ord rejste stoppenålen sig så højt og stolt, at hun røg på hovedet ud af tørklædet
og ned i vasken, netop som kokkepigen skyllede vandet ud.
„Nå da, nu skal vi nok ud at rejse!“ sagde stoppenålen. „Bare
jeg ikke bliver væk!“ men det blev hun snart. „Jeg er for fin til
denne verden,“ sagde hun, da hun satte sig fast i rendestenen,
„men jeg har min gode forstand, og det er
altid noget!“
Sådan holdt stoppenålen sig
rank og tabte ikke sit gode
humør.
Hver dag sejlede
alle mulige ting og
sager hen over hende
– pinde, strå og
stumper af gamle
aviser. „Se, hvor de
sejler!“ sagde stoppenålen. „De aner
ikke, hvad der stikker
under dem, men det gør
jeg – jeg stikker, for jeg sidder lige her! Se, dér kommer en pind
farende, den tænker ikke på noget som helst andet i verden end
‘pind’, og det er jo lige, hvad den er. Derovre flyder et strå – se,
hvor det svajer, se, hvor det drejer! Tænk nu ikke så meget på
dig selv, lille strå, du kunne jo støde dig på brostenene! Og dér
flyder noget af en avis; glemt er alt det, som står i den, og alligevel breder den sig i strømmen! Jeg sidder derimod tålmodig
og stille, for jeg ved, hvad jeg er, og det bliver jeg ved med at
være!“
En dag var der noget, der skinnede noget så dejligt tæt ved,
og straks troede stoppenålen, det var en diamant. Men det var
et glasskår, og da det igen skinnede, talte stoppenålen til det og
præsenterede sig som brystnål. „De er nok en diamant?“ – „Ja,
noget i den retning,“ svarede glasskåret, og så troede den ene
om den anden, at de var rigtig kostbare, og de talte lidt om, hvor
fuld af pralhalse verden er.
„Ja, jeg har skam boet i en æske hos en jomfru,“ sagde stoppenålen, „og det var selveste kokkepigen. På hver hånd havde hun
fem fingre, men noget så indbildske og selvglade som de fem
fingre har jeg aldrig kendt. I virkeligheden var de jo kun til for at
holde om mig, tage mig op af æsker og lægge mig ned i æsker!“
„Var der ikke spor glans ved dem?“ spurgte glasskåret.
„Glans!“ sagde stoppenålen. „Nej, det var rent og skært
praleri! De var fem brødre og holdt sig tæt op og ned af
hinanden, selvom de langtfra var lige høje. Den yderste af dem
hed Tommeltot og var kort og tyk. Han faldt uden for rækken
og havde kun ét knæk i ryggen, derfor kunne han også kun
bukke én gang. Men han påstod, at hvis han blev hugget af
et menneske, så kunne det menneske hverken blive soldat
eller gå i krig. Så var der Slikkepot, der kom i både surt og
sødt, og døgnet rundt pegede på sol og måne; det var altid
ham, der klemte mest, når fingrene skrev! Langemand hed
den, der så alle de andre over hovedet. Guldbrand var den,
der gik med guldring om maven, og lille Per Spillemand
bestilte ingenting, og det var han stolt af! Jo, pral var det, og
pral blev det, og så røg jeg i vasken!“
164
„Og nu sidder vi her og glinser,“ sagde glasskåret, men i det
samme kom der mere vand i rendestenen; den strømmede over
alle bredder og rev glasskåret med sig.
„Så, nu bliver diamanten forfremmet!“ sagde stoppenålen,
„mens jeg bliver siddende, jeg er for fin; det siger min stolthed
mig, og den er jeg stolt af!“ Og så sad stoppenålen endnu mere
rank og tænkte sig godt om.
„Man skulle næsten tro, at jeg er født af en solstråle, så fin
er jeg! Er det måske ikke altid, som om solen leder efter mig
under vandet? Ak, jeg er så fin, at min egen mor ikke længere
kan kende mig, og havde jeg mit gamle øje, som knækkede af,
så tror jeg, at jeg kunne græde, selvom jeg selvfølgelig ikke gør
det; græde, det er ikke fint!“
En dag lå der nogle gadedrenge og rodede i rendestenen,
hvor de fandt gamle søm, mønter og sådan noget. Det var noget
griseri, men de syntes det var sjovt.
„Av!“ sagde den ene, da han stak sig på stoppenålen. „Det var
da en grim karl!“
„Jeg er hverken grim eller karl, jeg er en frøken!“ sagde stoppenålen, men ingen hørte det. Lakken var gået af nålen, og sort
var den blevet, men sort gør dig tyndere, siger man, og så troede
stoppenålen, at den var endnu finere end før.
„Se, dér kommer en æggeskal sejlende!“ sagde drengene, og
så stak de stoppenålen ned i skallen. „Hvide vægge og selv sort!“
sagde stoppenålen. „Det klæder mig! Nu kan man rigtig se mig;
bare jeg ikke bliver søsyg, for så knækker jeg mig!“ Men stoppenålen blev nu ikke søsyg, og den knækkede sig heller ikke.
„Mod søsyge er det godt at have stålmave, og altid huske på,
at man er lidt mere end et menneske! Nu føler jeg mig ikke syg
længere. Jo finere man er, desto mere kan man holde ud.“
„Krask!“ sagde æggeskallen, da en stor hestevogn fuld af
pakker og tønder kørte hen over den. „Hu, hvor det klemmer!“
sagde stoppenålen. „Nu bliver jeg alligevel søsyg og knækker
mig! Hjælp, jeg knækker, jeg knækker!“ Men stoppenålen
knækkede ikke, selvom hestevognen kørte den over; den lå på
langs – og dér kan den blive liggende!
165
1. Hvad gør Stoppenålen til et tingseventyr?
2. Hvad vil det sige at være „fin på det“? Kan man være
fin på flere måder?
3. Hvorfor bildte stoppenålen sig ind, at hun var en synål?
4. Hvad vil det sige at „komme til ære og værdighed“?
Makkerpar
5. Genfortæl eventyret ud fra disse stikord. I kan skiftes til
at fortælle ud fra hvert stikord.
Nålen knækker
Lak
Brystnål
Sidder i tørklædet
Ryger ned i vasken
Rendestenen
Pind – strå – avis
Glasskår
Gadedrenge
Æggeskal
Hestevogn
Konkret og symbolsk læsning
6. H.C. Andersen har nogle udtryk med i eventyret, som
kan forstås både konkret og symbolsk.
opgave
1-5
166
Hvad vil det sige, at „der stikker noget under“?
6 Hvad vil det sige, at noget „ryger i vasken“?
6 Forklar begreberne både konkret og symbolsk.
6 Chili og
smørret
af Grete Wiemann Borregaard
er H.C. Andersens
ov
he
ic
st
pa
en
se
Du skal nu læ
r digtet en ny
ha
r
te
at
rf
fo
ne
er
od
tingseventyr. En m
emidler, som
rk
vi
e
m
m
sa
de
af
e
nogl
historie, men brugt
er det dog ikke
r
ty
en
ev
e
tt
de
I
.
te
H.C. Andersen brug
varer i et køleskab.
ad
m
en
m
,
de
le
æ
sj
ting, der er be
1. Hvad er en chili? Hvordan ser den ud?
Der var engang et gammelt køleskab. Ja, det hørte til de ældste
af slagsen, men fungerede stadig, som det skulle.
På den smalle hylde øverst stod smørret alene. Lige under
hyggede tomaten og spinaten sig med det hakkede kød, og i
skabslågen lænede sødmælken sig op ad skummetmælken.
Mindst plads var der nederst, hvor rødkålen og hvidkålen lå tæt
i den ene side, mens plasticposer med løg og gulerødder bredte
sig over resten. Alle kendte deres rette plads, og der var trygt at
være i det lille skab.
Men en dag blev der pillet ved idyllen, da en fremmed fra de
varme lande flyttede ind. Det var Chili, der træt efter en lang
flyvetur landede på den øverste hylde. Hun kom til at stå lige
ved siden af smørret, der blev chokeret over at skulle dele sin
faste plads med en anden; for han var vant til at stå der alene, ja,
var nærmest født til det.
167
Først var han helt tillukket, men efter et stykke tid lettede han
alligevel på låget:
„Og hvem er du så, hvis man må spørge? Sådan en som dig
har vi ikke set før.“
„Jeg hedder Chili,“ sagde den nye og rystede så meget af
kulde, at hun kom til at skubbe til ham.
„Hold dig for dig selv, tak!“ sagde han og klappede i for en
tid.
Chili sitrede oven på den kølige modtagelse, men gjorde, hvad
hun kunne for ikke at støde ham. Forsigtigt fjernede hun rejsestøvet, mens hun fornemmede de nye omgivelser.
„Uf, her er kold luft. Koldere, end hvor jeg kommer fra!“
„Det må du vænne dig til, hvis du vil være her,“ sagde
smørret. „Temperaturen er, som den plejer – lige tilpas!“ Og så
lukkede han i igen.
Fra hylden nedenunder havde tomaten og spinaten travlt med
at studere den fremmede.
„Underlig facon, ikke?“ hviskede spinaten.
„Jo, og lidt for spids efter min smag,“ svarede tomaten.
Chili hørte bemærkningerne, men lod som ingenting.
„Som hun udstiller sig. Hun er næsten nøgen, kun iført en lille
stilk!“ Løget sendte et forarget blik til guleroden.
„Og så er hun alt for tynd. Et forfærdeligt syn!“ fnysede guleroden, mens hun kiggede ned ad sig selv.
„Ja, hende kan der ikke koges meget suppe på,“ tilføjede hvidkålen, der også fulgte med i snakken.
„Som hun dog skinner!“ skvulpede skummetmælken til sin søde
nabo. „Behøver hun gøre så meget opmærksom på sig selv?“
Udmattet og trist forsøgte Chili at samle saft og kraft til sig,
men blev forstyrret af smørret:
„Den røde farve er vel kunstig?“
„Nej, jeg er helt ægte,“ lo hun usikkert. Trods alt var hun glad
for, at han viste den interesse at spørge til hende, og for at være
positiv sagde hun: „Du er lidt bleg! Forhåbentlig er du ikke
syg?“
Det gav et sæt i smørret: „Syg! Tværtimod! Jeg er kærnesund,
og så har jeg i øvrigt den helt naturlige kulør – hverken for hvid
eller for gul.“
168
169
Chili blev forskrækket over den harske bemærkning og trak
sig forsigtigt væk. Men smørret blev ved:
„På overfladen er du da meget køn, men du er vel sprøjtet med
både gift og hormoner?“
Hun svarede ikke. Efterhånden var hun godt træt af den
firkantede klump, men hun var ny her, så det var nok bedst at
holde sig i skindet. I stedet kiggede hun på de andre i skabet, og
flere af dem så rare ud, sødmælken for eksempel. Men da Chili
forsøgte at fange hendes blik, vendte hun sig væk. „Kan du i det
hele taget bruges til noget?“ Smørret gav ikke op. Chili havde
stadig ikke lyst til at svare, men gjorde det alligevel. „Man siger,
at jeg passer til de fleste madretter, både kolde og varme,“ sagde
hun stille. „Og, at jeg kan fremhæve aromaen i krydderier og
sætte kulør og smag på kedelige grøntsager.“
Der lød en mumlen og hosten fra kålhovederne nederst i
skabet.
„Jeg er perfekt sammen med nyopgravede kartofler.“ sagde
smørret, som om han ikke havde hørt hendes svar. „Svøber
dem ind i gyldne gevandter, så de bliver uimodståelige. Kan du
måske det?“
„Det har jeg ikke prøvet, men måske kan vi skabe fornyelse
sammen!“ sagde hun og tænkte, at han måske kun var hård på
overfladen.
„Vorherre bevares!“ fnøs han og fortsatte: „Kan du som jeg få
pandekager til at blive brune og sprøde, så de knaser og knækker
og smelter på tungen?“
Han smurte tykt på lige nu, tænkte hun.
„Du ved måske slet ikke, hvad pandekager er? Det bør man
ellers vide, hvis man vil være her,“ sagde han.
Vreden havde gjort Chili varm, og hun brændte efter at gøre
noget voldsomt. En ordentlig en på låget trængte han til at få.
„Sådan en lille dame kan vel heller ikke …?“
Nu var det nok! Hun fik lyst til at kaste sig over fedtklumpen og
presse sin saft ud over ham, så den kunne rive og stikke i ham.
„Pyh, hvor er du glad for dig selv!“ Chili følte sig pludselig
stærk. „Ved du, hvad jeg kan? Jeg kan få maden til at brænde
som et kys fra en elsket, så varmen strømmer ud i hele kroppen.
Jeg kan …“
170
„Så er det nok! Grænsen er nået …“ Smørret var så ophidset,
at gule, glinsende sveddråber dryppede fra ham, ned på tomaten.
Han bestemte sig for at stille på termostaten, dreje op for kulden,
så Chili ville blive slap og slasket. Hun skulle fryses ud! – Men
i sin iver kom han til at skubbe til hende, så hun fløj ud over
kanten og landede i spinaten.
171
„Åh, lad lige være med at træde i mig,“ vrissede han. „Hvis
du absolut skal være her i skabet, så hold dig til den nederste
del.“
„Hun er kun ude på at komme i lag med dig,“ hviskede
tomaten til ham. „Men det er du vel for grøn til at forstå?“
Chili følte sig presset nedad gennem rillerne i hylden og
havnede dybt såret mellem løg og gulerødder. Saften dryppede
fra en lang flænge i hendes side og løb ud over plasticposerne.
„Også her skal hun brede sig,“ nikkede kålhovederne. „Ikke
engang den nederste hylde kan vi have i fred.“
I det samme blev køleskabet åbnet, og sammen med de andre
ting blev smørret taget ud. Kun mælken fik lov til at blive lidt i
kulden.
Hele smørklumpen blev smidt i en stor, sort gryde.
„Selvfølgelig må jeg være den første! Det er jeg skabt til. Intet
kan tilberedes uden mig.“ Men hurtigt mistede smørret sin lyse
172
kulør, blev brunere og brunere, og da det hakkede kød dumpede
ned i gryden, sydede han:
„Tænk på andre end dig selv. Du behøver ikke fylde så
meget.“
Tomaten blev lagt ned sammen med gulerødder, løg og kål og
tvunget til at blande sig med dem, selv om hun var vant til finere
selskab fra den mellemste hylde.
„Jeg hader den varme. Den gør mig så løs i kødet!“ rødmede
hun til spinaten, der dalede ned og bredte sine blade ud over
hende.
Til sidst blev Chili skyllet og skåret i fine, små tern, inden hun
blev drysset hen over de andre.
„Skal hun absolut mænge sig med os?“ kom det råt fra gulerødderne, der efterhånden var godt gale i skrællen.
Smørret bredte sig i hele gryden og kunne ikke undgå at støde
ind i en svimmel og omrørt Chili.
„Har du lagt mærke til, at jeg dækker alt med et glinsende
lag? Uden det, var du ikke meget værd,“ sagde han.
„Hvad mener du?“ kom det syrligt fra hende.
„Ja, uden mig kom din varme og smag ikke til sin ret!“
„Du har måske aldrig hørt om olie? Faktisk foretrækker jeg
ham,“ vrissede Chili. „Der er noget bondsk og bastant over dig.“
Smørret skummede af raseri. Hvor flabet! – At sammenligne
ham med det gennemsigtige sprøjt.
„Olie! Hvor interessant?“ kom det fra rødkålen, der havde
lyttet til samtalen.
„Spændende, spændende!“ simrede kødet.
En ivrig snakken bredte sig i gryden. Smørret måtte gøre
noget, inden han helt mistede magten. Det meste af ham var
allerede suget ind i løg og kål.
„Måske kan vi sammen skabe lidt fornyelse?“ var det sidste,
han nåede at sige til Chili.
„Det er for sent nu, hvor du er brun og branket,“ svarede
hun, der langsomt fordelte sig i den sammenkogte ret. Kød og
grøntsager mærkede energien fra hende trænge ind i hver eneste
af deres fibre og tænde en varme, som de ikke havde følt før.
Hun kunne måske alligevel noget, som de ikke havde været klar
over?
173
2. Hvad har de to eventyr til fælles? Hvilke ideer har Grete
Wiemann Borregaard fået fra H.C. Andersen?
3. Forklar udtrykkene „at kende sin rette plads“ og „at
pille ved idyllen“.
4. Hvilken velkomst får Chili i køleskabet? Hvordan
reagerer hun på modtagelsen?
5. Hvad ender eventyret med?
opgave
1-6
174
6. Hvem kan du godt lide, og hvem kan du ikke lide i
eventyret?
Folkeeventyr
H.C. Andersen skrev også selv intertekstuelt. Ideen til hans
kendte eventyr Klods-Hans har han faktisk ikke selv fået. Længe
før H.C. Andersens tid fortalte man folkeeventyr. Netop sådan et
gammelt folkeeventyr hedder Esben Askepuster. På Fyn, hvor
H.C. Andersen voksede op, kaldte man det Klottehans, og måske
fortalte H.C. Andersens far dette eventyr til sin søn. I hvert fald
er handlingen her stort set den samme som i H.C. Andersens
Klods-Hans. I nogle udgaver har han da også tilført undertitlen:
en gammel historie fortalt igen.
Kunsteventyr
Selv om handlingen næsten var den samme, var der dog forskel.
Når en forfatter har skrevet et eventyr, kalder vi det ikke folkeeventyr, men kunsteventyr. Forfatteren har arbejdet med
sproget og gjort det kunstnerisk – hvorimod folkeeventyret var
fortalt i hverdagssprog.
Rap
Rapgruppen MC Andersen har skrevet Klods-Hans om til en
raptekst. Deres tekst er ikke en pastiche, men snarere en parodi.
Handlingen er den samme, men de har moderniseret sproget. Du
kan på næste side læse slutningen på deres rap om Klods-Hans,
hvor han ankommer til prinsessen.
175
Klods-Hans
af MC Andersen
1. Hvordan har
MC Andersen
moderniseret
eventyret?
2. Hvad vil det sige
at have „en funky
attitude“?
3. Har MC Andersen
intertekstuelle
bånd til andre
eventyr end
Klods-Hans?
Makkerpar
4. Rap teksten.
Find beats på
internettet, der
passer til. I skal
arbejde med
trykket for at
få rytmen til at
flyde. Måske skal
I udelade småord
for at få rytmen til
at passe.
176
Hans trådte ind ad døren som borgmesteren af byen
Damn her er hot! Ja, der er chicken på menuen
Han blinkede sødt og prinsessen tænkte waauuw
Fint, ka’ I så ikke lave en kebab af den her krage?
Jo det kan vi godt, men hvad med dyppelse og gryde?
Jeg har sko, jeg har mudder og en funky attitude
Det kan jeg lide, de talegaver er i orden
Du tog chancen – og går den så går den
Grib jeres boller mand og håb lortet holder vand
Han plantede mudderklatten lige i fjæset på en oldermand
Kom så lad os smutte det kan ikke være så svært
Kunne du ikke tænke dig at være prinsessen på min ært?
opgave
1-3
177
Untitled #224
af Cindy Sherman
Også kunstnere arbejder intertekstuelt. Cindy Sherman er en
amerikansk kunstner, som altid fotograferer sig selv i sine
billeder. Det er dog ikke selvportrætter, hun laver, men „rolleportrætter“: Hun iklæder sig selv forskellige roller og iscenesætter sig selv som en anden. Cindy Sherman undersøger rollemodeller, som hun ser på gaden, i tv, blade, film, reklamer og
gamle malerier. Hun er interesseret i de identiteter og roller, som
vi mennesker skaber og spiller for hinanden og os selv.
Dette fotografi indgår i en serie af historieportrætter. Hun har
set på portrætter af kunsthistoriens store malere og undersøger
dem for udtryk, rekvisitter, symboler, baggrund og lysteknik.
I fotografierne efterligner hun opstillinger fra de malede
portrætter.
Ung, syg Bacchus
af Michelangelo Merisi da Caravaggio
I Ung, syg Bacchus har Caravaggio brugt sig selv som model.
Han har udført portrættet ved hjælp af et spejl, vindruer og
ferskner. Bacchus er vinens gud i den romerske mytologi.
Caravaggio kom til Rom i 1592 og var i den periode selv syg
og indlagt på et hospital i et halvt år. Maleriets motiv henviser
altså også til Caravaggios egen livssituation.
Carravaggio var en nyskabende maler, som interesserede
sig for mennesker. I mange år havde malere malet billedet af
idealiserede mennesker og religiøse oplevelser, men dette gik
Caravaggio væk fra. Han begyndte at male mennesker på nært
hold, og han gengav dem, som de så ud, for at beskueren skulle
identificere sig med dem og den ydre verden.
178
Untitled #224,
History Portraits
Farvefotografi,
121,9 x 83,8 cm.
1990,
Metro Pictures Gallery,
New York.
Ung, syg Bacchus
Olie på lærred,
67 x 53 cm.
1593-94,
Galleria Borghese,
Rom, Italien.
179
1. Hvordan har Carravaggio malet Ung, syg Bacchus?
Hvordan kan man se, at det er en romersk gud?
2. Beskriv Bacchus’ ansigtsudtryk.
3. Hvordan er forholdet mellem lys og mørke i billedet?
Hvilken betydning har det?
4. Sammenlign de to billeder, og find forskelle.
5. Hvad har Cindy Sherman ændret i sit fotografi?
opgave
1-2
180
6. Hvilken form for intertekstualitet er brugt i Untitled
#224 – parodi eller pastiche?
8.
… og danser
fandango
med en
lille kineser
– om Kim Fupz Aakeson og hans forfatterskab
181
… og danser
fandango
med en lille
kineser – om Kim Fupz Aakeson
og hans forfatterskab
I bogen her har du lært om mange litteraturbegreber:
6 personer
6 miljø
6 komposition
6 virkemidler
6 fortællere og synsvinkler
6 tema
6 intertekstualitet
I dette kapitel skal du læse tekster af forfatteren Kim Fupz
Aakeson. Sidst i kapitlet kan du finde en fagtekst om ham.
Opgaverne handler om alle de litteraturbegreber, du har lært
om, mens du har arbejdet med Fandango.
182
Da Theodor
Thomsen fik
vinger
af Kim Fupz Aakeson
Fupz Aakeson
Du skal nu læse en af de første børnebøger, Kim
. Mens du læser,
har skrevet, og han har også selv illustreret den
r dynamiske.
skal du overveje, om personerne er statiske elle
Theodor Thomsen bor i byen. Midt i byen. Midt mellem høje
huse og smalle fortove og damer med tasker og gader og stræder
og gule busser og biler med hjul og herrer med bløde hatte og
hunde i snor og børn med bolde og alle den slags ting.
Theodor Thomsen bor sammen med sin mor og far i tre
værelser med bad og egen altan.
183
Theodors far er en korrekt og ordentlig herre. Han har en lille
fornuftig bil så han kan passe sit arbejde uden slinger i valsen,
ligesom alle andre fædre.
„Det vigtigste er at passe sig selv og sit arbejde,“ siger han
altid.
„Ja, hør på din far,“ siger Theodors mor og nikker. „Han
kender rigtignok forskel på skidt og kanel.“
Theodors mor er en nydelig dame der holder sig godt. „Hvis
man vil noget her i verden, må man være ren og proper, tale højt
og tydeligt og give den rigtige hånd når man hilser,“ siger hun
og retter på frisuren.
Desværre er Theodor Thomsen hverken proper eller højttalende. For det meste har han strithår og nussede negle. Men han
vil nu heller ikke noget særligt her i verden. Hver dag går han i
skole fordi han skal, og hans mor har smurt hans madpakke og
klappet ham på håret.
„Vær flittig og smil til læreren,“ siger hun. „Det skader
aldrig.“
„Det skal jeg nok,“ siger Theodor, og så går han i skole for at
blive lidt klogere.
184
Og sådan omtrent går dagene for Theodor Thomsen og hans
mor og far. Lige indtil en skønne tirsdag morgen …
Denne tirsdag morgen startede ellers som alle mulige andre
morgener. Theodors mor havde vækket ham, og han gik som
altid ud på badeværelset for at sprøjte koldt vand i hovedet.
Men bedst som han stod dér foran spejlet, opdagede han det.
Han havde fået vinger. De var nok så nydeligt vokset frem i
nattens løb. To pæne og hvide vinger. Fuldstændig ligesom dem
engle og svaner plejer at bruge.
„Theodor!“ råbte hans mor ude i entreen. „Du skal skynde
dig!“
„Jamen jeg har fået vinger!“ svarede Theodor.
„Nu skal du ikke være næsvis,“ vrissede hans mor. „Din
madpakke ligger i køleskabet. Mor skal til udsalg i varehuset, så
du må selv smække efter dig!“
Så rendte hun lidt omkring og nettede sig og fór ud ad døren.
Theodor trak på skuldrene og gik ind på sit værelse for at tage
tøj på.
Men han opdagede snart, at det var svært at få plads til et par
vinger under en skjorte. Til sidst opgav han skjorten og tog sin
vindjakke omvendt på så vingerne kunne stritte bagud.
Det var nu osse ganske klædeligt, syntes Theodor og skyndte
sig ned ad trappen i en sådan fart at vingerne hoppede og
flagrede efter ham.
Henne i skolen nåede Theodor lige akkurat på plads før hr.
Sivertsen kom. Hr. Sivertsen var klasselærer og satte pris på ro i
timerne og stuvet spinat.
„Godmorgen, børn,“ sagde hr. Sivertsen og nikkede.
„Godmorgen, hr. Sivertsen,“ sagde alle børnene i kor.
„I dag skal vi høre om roedyrkning. Tag jeres bøger frem og
sid pænt.“
„Ja, hr. Sivertsen,“ sagde alle børnene og gjorde som der blev
sagt.
„Hvad er det du har på ryggen?“ hviskede drengen bag Theodor.
„Det er vinger,“ svarede Theodor. „De kom i nat.“
185
„Theodor har fået vinger,“ hviskede drengen til pigen ved
siden af sig. „De kom i nat.“
Og således hviskedes og tiskedes det videre rundt i hele
klassen.
„Hvad er det for en hvisken og tisken rundt i hele klassen?“
spurgte hr. Sivertsen brysk. „Midt i roerne!“
„Theodor har fået vinger,“ sagde alle børnene i kor.
„Hvordan i alverden?“ udbrød hr. Sivertsen.
„De kom i nat,“ råbte alle børnene.
„Næh, nu har jeg aldrig!“ sagde hr. Sivertsen og gik ned til
Theodor. „Må jeg straks have lov til at se omtalte vinger?“
„Ja,“ sagde Theodor høfligt. „Værsgo.“
„Jamen! Ih, du alt forbarmende!“ råbte hr. Sivertsen. „Det er
jo vinger!“
„Jaeh,“ sagde Theodor. „Nærmest.“
„Det kan vi sandelig ikke have her i timerne! Elever med
vinger!“ Hr. Sivertsen dirrede over det hele. „Det har jeg
så afgjort aldrig hørt om! Vil du øjeblikkelig følge med til
inspektørens kontor!“
Og så måtte Theodor følge efter hr. Sivertsen ned til inspektørens kontor.
„Undskyld, hr. inspektør,“ sagde hr. Sivertsen og bukkede,
„men jeg har en elev med vinger!“
„Vinger?“ udbrød inspektøren forvirret.
„Lige akkurat.“ Hr. Sivertsen nikkede. „Vinger.“
„Må jeg straks have lov til at se omtalte vinger og det lige på
minutten!“ Inspektøren blev rød i hovedet.
„Ja,“ sagde Theodor høfligt. „Værsgo.“
„Det var dog den stiveste!“ råbte inspektøren. „Eleven har
vinger! Det har vi aldrig haft før her på skolen!“
„Nej, det er en værre redelighed,“ sagde hr. Sivertsen.
„Eleven må gå hjem og blive der til det er gået over!“ sagde
inspektøren bestemt. „Tænk hvis alle de andre børn begyndte at
baske rundt med vinger på, sikke en ballade! Det er ikke nogen
hønsegård!“
„Nej,“ sagde Theodor. „Og undskyld.“
Og så måtte Theodor Thomsen værsgo at gå hjem igen.
186
Da Theodors mor kom tilbage fra et vellykket udsalg, sad
Theodor nok så nydeligt i sofaen.
„Hvad i himlens navn laver du her?“ råbte hun.
„Man må ikke gå i skole når man har vinger,“ sagde Theodor.
„Hvordan, vinger?“ spurgte Theodors mor.
„Sådan, vinger,“ svarede Theodor og vendte sig, så hans mor
kunne se dem.
„Uargghh!“ skreg hun forfærdet. „Vinger! Min søn har
vinger!“
„Jeg er ked af det,” sagde Theodor. „Men de kom i nat.“
„Vi må til lægen!“ råbte Theodors mor. ”Straks!“ Hun
snurrede forvirret rundt om sig selv og rev sig i håret. „Men
vi tager en taxa derhen! Så er jeg ligeglad hvad Far siger! Sæt
nogen så dig med vinger strittende ud til alle sider, jeg ville dø!“
„Uha,“ sagde Theodor.
„Åhnej åhnej,“ jamrede Theodors mor og bandt sit store
plastikforklæde rundt om vingerne for at dække dem lidt.
Og snart efter gik det gennem byen alt hvad remmer og tøj
kunne holde.
187
Lægen var en meget klog mand. Han havde læst de tykkeste
bøger i verden og vidste alt om frostsår, flyveører, tarmslyng og
andre sygdomme.
„Hm,“ sagde han. „Det må jeg nok sige.“ Han lyste Theodor i
ørene, bankede ham på knæet med en gummihammer og stirrede
gennem sit forstørrelsesglas. „Patienten har vinger,“ sagde han
omsider. „Højst usædvanlig og interessant sygdom.“
„Jamen hvordan får vi dem væk, hr. doktor?“ Theodors mor
sad og krammede plastikforklædet.
„Piller!“ sagde lægen bestemt. „Tre til hverdag og en ekstra
om søndagen.“
Theodor sagde ingenting. Han sad og tænkte på sine vinger og
blev enig med sig selv om at han godt kunne lide dem.
„Gud nåde og trøste os hvis det ikke hjælper,“ sagde Theodors
mor og bandt plastikforklædet om vingerne. „Men vi tager en
taxa hjem! Så er jeg ligeglad hvad Far siger!“
„Hvadbehager?“ sagde Theodors far, da han trådte indenfor i sit
eget hjem. Hans søn stod i stuen med to hvide vinger på ryggen.
„Ja mon ikke,“ tudede Theodors mor. „Din søn har fået vinger,
og lægen har bare givet os piller, og det er en værre redelighed!“
„Hvad er meningen?“ sagde han vredt til Theodor. „Vil du
være venlig at tage dem af! Med det samme!“
„De kom i nat,“ sagde Theodor. „Og de sidder fast.“
Theodors far satte sig tungt og opgivende i sofaen uden at
tage sin frakke af. „Vinger,“ mumlede han. „Jeg har aldrig hørt
om sønner med vinger … ordentlige folks børn har bestemt ikke
vinger!“
„Engle har da vinger,“ trøstede Theodor.
„Min søn skal ikke være engel! Han skal være bankassistent!“
råbte Theodors far og slog i bordet.
„Jeg tror jeg går ind i min seng og besvimer,“ snøftede
Theodors mor. „Lige så lang jeg er.“
„Måske kunne vi vise ham frem i cirkus,“ foreslog Theodors
far og så meget klog og tænksom ud. „Så kunne vi måske blive
rige og berømte og få råd til alt det vi ønsker os.“
„Jeg vil ikke være berømt!“ vrælede Theodors mor. „Jeg vil
188
bare være ligesom alle andre og have almindelige børn uden
vinger!“
„Godt, godt,“ sagde Theodors far. „Så taler vi ikke mere om
det og hvis ikke pillerne har hjulpet til i morgen, så tager vi
sporenstregs til hospitalet, og så kan de operere vingerne af!
Færdig med fyrre. Hvad skal vi have til middag?“
„Flæskekarbonader,“ sagde Theodors mor og pudsede næse.
„Det lyder dejligt!“ udbrød Theodors far. „Endelig noget
normalt.“
Den nat havde Theodor svært ved at falde i søvn. Han blev trist
ved tanken om at han skulle af med sine vinger. De var så hvide
og pæne, og han ville helt sikkert komme til at savne dem. Men
der var vel ingen vej udenom.
Næste morgen havde Theodors vinger vokset sig en anelse
større.
„Nu er det nok!“ sagde Theodors mor. „Nu skal den dreng
på hospitalet og have de vinger af! Ellers tager jeg mig et
nervesammenbrud.“
„Ja,“ sagde Theodors far. „Tænk hvis det smitter. Så kunne
hele familien rende rundt og flagre med vingerne! Ja, jeg ville
miste mit job lige på stedet! Man kan ikke have kontorfunktionærer med vinger.“
„Nej,“ mente Theodors mor. „Og tænk på naboerne!“
Theodor sagde ingenting.
„Vi må skynde os!“ befalede Theodors mor, og det gjorde de så.
Hospitalet var det højeste og hvideste hus i byen, og den
klogeste læge var overlæge Kopfenklopf, allerøverst oppe.
Han havde tykke briller og var så klog at det halve havde været
rigeligt. Han undersøgte Theodor forfra og bagfra og fra begge
sider.
„Det er vinger,“ sagde han til sidst. „To stykker oven i købet!“
„Jamen, det ved vi,“ sagde Theodors mor og far i munden på
hinanden. „Vi vil bare have dem væk!“
„Naturligvis.“ Overlæge Kopfenklopf fandt sin største sprøjte
189
frem. „Læg du dig på briksen, unge mand. Så får du et lille stik i
armen og når du vågner, er dine grimme vinger væk og borte.“
„Gudsketakoglov!“ udbrød Theodors mor.
Theodor sagde ingenting. Han havde ikke lyst til at blive
stukket, og han havde endnu mindre lyst til at miste sine hvide
vinger. Han blev stående foran briksen og skævede ud ad det
åbne vindue. Udenfor hang solen og strålede. Fuglene kvidrede
og fløj fornøjede rundt. Og netop som Theodor Thomsen stod og
så på fuglene, slog det ned i ham.
Det var jo det vinger var til!
Han trådte op på briksen og lige ud i den blå luft. Det gav et
sug i maven, men han baskede med vingerne og svang sig til
vejrs. Han drejede rundt, dykkede og steg igen.
190
Inde hos overlæge Kopfenklopf besvimede hans mor og far
lige så lange de var.
„Se deroppe!“ sagde en lille pige nede på gaden. „Dér flyver
en dreng!“
„Sludder og vrøvl,“ sagde hendes mor. „Drenge kan ikke
flyve.“
„Jamen drengen har vinger,“ sagde pigen.
„Visse vasse,“ sagde hendes mor.
„Når jeg bliver stor, vil jeg osse have vinger,“ mumlede pigen.
Men det hørte hendes mor vist ikke.
Og Theodor fløj på sine vinger. Langt nede under ham blev
byen mindre og mindre. Solen skinnede. Skyerne var hvide. Og
Theodor fløj. Højere op og længere væk.
Aldrig havde han følt sig så godt tilpas.
1. Hvilke personer er statiske, og hvilke er dynamiske?
2. Lagde du mærke til noget særligt ved forfatterens
fortællestil?
opgave
1-7
191
Den
legetøjsløse
stakkel
af Kim Fupz Aakeson
Sallies historier.
a
fr
er
m
am
st
en
ri
to
His
du over veje, hvilken
Mens du læser, skal
er bygget op over.
n
te
ks
te
on
ti
si
po
m
ko
1
5
10
15
192
Sallie husker meget nøje at plage mig den næste aften. Og
hvornår mon hun gør det? Netop, lige midt i TV-avisen og så
ender det med at jeg bliver nødt til at sidde på hendes seng,
i stedet for at høre om alle mulige interessante ting fra hele
verden.
„Det skulle være den med Den Legetøjsløse Stakkel,“ siger hun.
„Ja,“ sukker jeg. „Og det er lige hvad det osse bliver.“
„Jeg er klar,“ siger Sallie.
„Ja,“ siger jeg. „Den er sådan her …“
Historien der hedder Den Legetøjsløse Stakkel starter meget
sørgeligt. Den starter nemlig med sådan et lille pjok af en dreng
i et højhus, og han havde slet ikke noget legetøj på sit værelse.
Ingen klodser, ingen brandbil med en stige man kan skubbe op
og ned igen, ingen soldater i plastik til at stille op og skyde ned
med en kanon, ikke så meget som den mindste lille dumme æske
farvekridt havde han.
„Åh,“ tænkte den stakkels dreng nogen gange når han stod
ude på altanen og kiggede på regnen der plaskede ned i gården.
„Havde jeg dog bare haft en lille dum æske farvekridt, hvor ville
jeg dog være lykkelig.“
Alle andre børn havde jo alt muligt krims krams derhjemme
på hylderne. Racerbiler og dukkevogne og rigtige tusser med
hætter på og legoklodser og plastikting og gummidukker og
plyssede bjørne og tavler til at tegne på og spilledåser og nu
gider jeg ikke nævne flere ting. Men der var flere ting. Mange
flere ting. Der var for eksempel osse dukkehusene og de der
bondegårde, hvor man kan løfte taget og sætte dyr ned, men som
jeg har sagt een gang, så gider jeg altså ikke blive ved.
Og nu kunne vi lade alle de forkælede unger spørge: „Jamen,
hvorfor har den legetøjsløse stakkel ikke noget legetøj?“
Det gider jeg godt fortælle, men det er sørgeligt, det er det.
1
5
10
193
1
5
10
15
20
25
30
35
194
Den legetøjsløse stakkel havde ikke noget legetøj fordi hans
onde og dumme far brugte alle pengene til at drikke øller for.
Tænk sig engang, den møgfar lå på sofaen inde i stuen og drak
øller hele dagen og hele aftenen og nogen gange hele natten.
Han drak juleøller og nisseøller og guldøller og lyse øller og
mørke øller og stærke øller og mange flere øller, jeg gider bare
ikke at fortælle om alle de andre øller han drak. Om påske­
øllerne og hvidtøllerne, for eksempel og når han først havde
brugt alle pengene til øller, hvad var der så tilbage at købe
legetøj for? Ingen verdens ting, ikke en rød reje var der tilbage.
Den legetøjsløse stakkel havde ikke andet end sin far og han
lå altså bare og var bimlende fuld af alle de øller jeg fortalte om.
Enten lå han og snorksov med sin røde næse, eller osse lå han og
skrålede og bøvsede med sin tykke mave og sin røde næse, og tit
og ofte fik den legetøjsløse stakkel ikke andet end tørre tæsk til
aftensmad, og det er altså ikke det samme som pizza med skinke
og så for eksempel chokoladebudding eller jordbæris bagefter.
Jeg tror ikke meget på at en historie kan blive mere trist end
denneher, men der skete noget, heldigvis for ellers ville historien
jo ende som den var begyndt, og så ville det først for alvor være
trist.
Det var en dejlig efterårsdag og den legetøjsløse stakkel stod
ude på altanen og gloede på blæsten og på alle de raske drenge
og piger, der rendte rundt nede i gården med store flotte drager i
både plastik og papir og med lange haler og alt hvad man ellers
kunne ønske sig i sådan et ruskevejr. Den legetøjsløse stakkel fik
en tanke, og han tænkte den et stykke tid ude på altanen. Så gik
han ind i stuen og tænkte den igen, mens han gloede på sin fulde
far, der lå og snorkede med sin røde næse. Han kunne sove den
far, det kunne han virkelig, jo flere øller han havde drukket, des
bedre sov han og den legetøjsløse stakkel stod der og tænkte sin
tanke, og det var en tanke om noget der var sjovere end at kigge
på de andre børn og deres drager.
Og så gjorde han det. Han trillede simpelthen sin tykke far
ned af sofaen og hele vejen gennem stuen og ud på altanen. Her
bandt han tørresnoren fast til hans livrem og så baksede han ham
simpelthen ud over kanten og lige da den legetøjsløse stakkel
slap sin tykke far, tog vinden fat.
195
1
5
10
15
196
Du kan tro den far kunne flyve højere og bedre end nogen af
de andre børns drager kunne. Den legetøjsløse stakkel holdt godt
fast i tørresnoren og hans tykke far steg til vejrs og han snorkede
og prustede og hans røde næse lyste ud over det hele og alle
børnene nede i gården sagde „Åh“ og „næh“ og „se der“ og de
glemte næsten at holde fast i deres egne drager.
Faktisk var der nogen af dem der kom til at slippe snorene,
men det var der ingen der tog sig af. De kom allesammen
løbende op af trapperne for at stå på altanen sammen med den
legetøjsløse stakkel og klappe i hænderne, når hans fulde far
svingede frem og tilbage over tagene i det dejlige blæsevejr og
nøj, hvor var de allesammen misundelige, for der var ingen af
dem der nogensinde havde haft en drage der både kunne snorke
og lyse med næsen.
Det endte med at den legetøjsløse stakkel byttede sin far væk.
Han fik en brandbil med en stige der kunne trækkes op og ned,
to pakker tusser, en bondegård hvor man kunne løfte taget, nogle
soldater man kunne stille op og skyde ned, en masse farvekridt,
en bunke legoklodser og flere andre ting, faktisk så mange ting
at jeg ikke gider fortælle om dem allesammen, og fra den dag
var den legetøjsløse stakkel hverken legetøjsløs eller stakkels
mere.
Det er forresten ikke fordi jeg ikke gad at fortælle om hans
mor, men hun lå altså i sengen med halsbetændelse og kunne
ikke være med, men jeg ved tilfældigvis at hun senere blev rask
og var godt tilfreds med at slippe for at høre på den fulderik
ligge og snorke og skråle inde på sofaen. Hun købte sig bare en
ny tørresnor og så blev der ikke snakket mere om det.
Og heraf kan man lære at det ikke er sikkert at ens mor
skælder ud, bare fordi man har hugget hendes tørresnor.
„Jeg tror ikke jeg kunne finde på at bytte dig væk,“ siger Sallie.
„Det er jeg glad for at høre,“ siger jeg.
„Så skulle jeg i hvert fald have en levende pony eller sådan
noget i den stil.“
„Nu tror jeg du er træt,“ siger jeg så og klapper hende på
kinden. „Virkelig træt.“
„Hvis jeg gider vil jeg plage om en historie igen i morgen,“
siger Sallie og gnider sine øjne.
„Det gider du garanteret,“ siger jeg. „Jeg kender dig.“
„Ja,“ siger Sallie. „Og jeg kender dig.“
„Men du kender ikke den historie, jeg vil fortælle i morgen,“
siger jeg. „Hvis du altså plager.“
„Hvad er det for en?“ spørger Sallie.
„Den hedder Tante T,“ siger jeg.
Sallie gaber og siger: „Den tror jeg altså at jeg plager om
lige til du fortæller den.“
„Det tror jeg osse,“ siger jeg og slukker lyset. „Men nu får vi
se …“
1
5
10
15
20
25
30
1. Hvordan er tekstens komposition?
2. Hvad mener fortælleren med denne sætning: Nu tror jeg
du er træt ... Virkelig træt.?
opgave
1-7
197
Ordbog
af Kim Fupz Aakeson
A
skal læse,
De næste uddrag, du
anlig ordbog.
kommer fra en usædv
arbejde
Der skal to til at lave et barn, det er klart, man
kan ikke gøre det alene. For mens den ene
sørger for armene og benene og lungerne og
ribbenene og den slags, kan den anden finde
tændstikkerne og tænde glimtet i øjnene.
G
198
glemsomhed
Vi glemmer ting. En ven vi havde
engang der hed Willy, en tante der
lugtede af pudder, en sommerdag i
Rørvig, et badedyr der punkterede.
Heldigvis forsvinder tingene ikke,
de kommer på Det Store Museum For
Glemte Ting. Her udstiller man dem
i glasmontrer, fint med knappenåle i
hjørnerne og skilte med forklaringer.
Desværre er der ingen der kan
huske hvor det pokkers
museum ligger henne.
goodbye
Elefanterne har de største tissemænd og de største ører, og de
vejer mest. Et svineheld at de
ikke kan flyve, man ser det for
sig, dumme ville de lande og
trampe rundt i vores haver
og snable efter græs,
store og tunge ville de
sidde omkring pølsevognene og suge
brødkrummer op, og
hvis din cykel blev
ramt af en elefantklat
fra oven? Goodbye,
cykel!
J
jyderup
Fanden er født i Jyderup, det har jeg fra min
morbror. Fanden fik hele tiden skældud i
børnehaven fordi han nev pigerne i numsen og
malede sit navn på væggen, Fanden, Fanden,
Fanden. Senere blev han sat i skammekrogen
(i skolen), og han blev taget af politiet for at
køre rundt på gågaden i en traktor han havde
hugget. Til sidst blev Fanden så træt af altid at
få ballade at han flyttede helt ned i Helvede.
Siden har der været røvkedeligt i Jyderup, min
morbror bor der, og han må jo vide det.
199
W
X
200
wc
Det her er sandt, osse selvom det aldrig kommer
i aviserne. Alle mennesker går på wc. Osse
konger. Osse filmskuespillere. Osse præsidenten
for Amerika. Det kan godt være at han sidder til
meget vigtige møder med andre præsidenter, det
kan godt være at han har travlt med at bestemme
hvordan hele verden skal have det. Men
indimellem tænker han: Hold kæft, nu skal jeg
godt nok på wc og tisse og lave pølser.
Det burde aviserne faktisk skrive om
en gang imellem, det hører
vel osse med?
X
Mange bogstaver har travlt og skal være med i
mange ord, a’erne er forrest i både Afghanistan og
i ambulance, k’er skal tidligt op og med i kaffe og
i kukur, m’erne har osse masser at se til, mumie,
marmelade, mums, mus, mango og meget mere.
Men der er bogstaver, og jeg nævner ingen navne,
men der er bogstaver der ligger langt nede i alfabetet og danderer den, medmindre der er nogen der
spiller på xylofon.
opgave
1. Hvad adskiller denne ordbog fra de ordbøger, du ellers
kender?
1-6
Klassens ordbog
2. Fordel disse ord mellem jer: asparges, benskinne,
camping, dividere, egern, fantasi, grød, hul, Italien,
jordbær, kanonslag, loftsbelysning, mormor, New
York, opfindelse, paprika, quick, rod, sort, træt, ugle,
vildbasse, wienerbrød, xylofon, ymer, zigzag, æsel,
økonomi, år.
S kriv en ordbogstekst til dit ord. Prøv, om du kan ramme
Kim Fupz Aakesons måde at skrive på. Byt tekst med
en anden fra klassen, og illustrér hans/hendes tekst.
Saml teksterne til klassens ordbog.
201
Drengen
der lå i sin
seng, mens
hans far og
damefrisøren
så på
af Kim Fupz Aakeson
du over veje, om
al
sk
t,
ks
te
ne
n
de
r
Mens du læse
eller dynamisk.
k
is
at
st
er
n
ne
so
er
hoved­p
En dreng hedder Werner og bliver 7 til sommer. En dreng hedder
Werner og bryder sig ikke om sin fars nye kone. Hun lugter af
parfume og har spidse bryster og kalder Werner for Lille Mand.
Og hun er damefrisør.
„Nå, Lille Mand, skal du have mere at spise?“
Nej, det skal Werner ikke, for Damefrisøren laver mad med
peber og fedt, slet ikke som den mad, Werners mor lavede.
Werner kan kun lide Werners mors mad. Men hun er død for to
år siden. Af en sygdom.
„Hun er nede i jorden,“ siger Werners far. „Mor er nede i
jorden, og hun kommer aldrig igen, sådan er livet.“
Og Werners far klapper Werner på håret.
202
Men det er ikke rigtigt at Werners mor er nede i jorden. Det er
ikke rigtigt, at hun aldrig kommer igen. Livet er ikke sådan.
For hver eneste aften møder Werner sin mor i Drømmeland,
som de siger.
„Hils i Drømmeland, Lille Mand.“ Sådan siger Damefrisøren,
når Werner ligger i sin seng. Først kommer Damefrisøren, og
bagefter kommer Werners far.
„Hils i Drømmeland,“ siger Werners far.
Men Werner hilser ikke i Drømmeland, Werner har for travlt,
for der er dejligt i Drømmeland, der er alle tiders.
Werners mor er der altid, i dansesko af guld eller i kanin­
dragt. Engang havde hun bukser på, bukser der var lavet af
wienerbrød!
Og der kan være mange elefanter, nogle af dem flyder på
ryggen i skumbade og blæser sæbebobler med snablen, altid sker
der noget i Drømmeland. Man skal bare falde i søvn.
„Hej mor,“ råber Werner.
„Skrukkemuk!“ råber Werners mor og danser fandango med
en lille kineser, der har en stråhat med lys i. Skrukkemuk, så
sjove ting siger Werners mor i Drømmeland.
Hele natten er Werner i Drømmeland, hver nat, og ud på morgenen
bliver han helt mukken, når det er ved at være slut. Så skal han
tilbage til sig selv i sin seng. Og til Damefrisøren og til sin far, der
siger, at når man dør, kommer man ned i jorden og forsvinder.
„Godmorgen, Lille Mand,“ siger Damefrisøren.
„Godmorgen,“ siger Werners far og slæber med sutskoene.
Werner svarer slet ikke. Han lukker øjnene, for når man
lukker øjnene, kan man akkurat skæve ind i Drømmeland.
Sådan går dage og nætter for Werner. Mad med fedt og peber.
Lille Mand. Hils i Drømmeland.
Men Werner hilser ikke.
„Jeg vil ikke hjem,“ siger han til sin mor, midt i at de står og
kaster smut med nogle tallerkner og har røde næser og pludderbukser på.
„Bim bam bananer,“ siger hans mor. Altid fuld af sjov og
skøre ting.
Og her er det, at Werner laver en smart plan.
Dødsmart.
Werner siger: „Jeg bliver! Jeg lader bare være med at vågne
nede i den møgseng. Jeg flytter ind i Drømmeland!“
„Yksi, kaksi, fem tambakti,“ skråler hans mor. Med en meget
stor kaffekande på hovedet, og hendes ørenringe er lavet af
boller med rosiner, og hun har sukker i ærmerne.
„Ja!“ råber Werner og hopper op og ned på en lyserød sky.
„Jeg bliver da bare i Drømmeland!“
204
Og det gør han.
Han bliver. Han
sidder lige i en
luftballon og spiller
ludo med to kronhjorte og en
spidsmus. Solen er en badebold
fra en skyfri himmel. På en mark vokser slikkepinde med striber.
„Dejligt i Drømmeland,“ siger Werner og vinker til sin mor,
der lige nu er en flyvefisk og spiller gulvbas.
Ja, dejligt i Drømmeland. I et gummihus kan man kigge ud
ad vinduerne, og udsigten er meget forskellig. Ud ad det ene
vindue er der et negerorkester med røde jakker. Ud ad det andet
vindue er der to flodheste med boksehandsker. Ud ad det tredje
vindue er der en seng med en dreng i og en mand og en dame,
der kigger på ham. Ved et fjerde vindue kan man stikke tungen
ud og smage ingenting med skysovs på.
„Tissemand, tissemand, wowwowwow,“ råber Werner. For
man kan råbe, lige hvad man vil.
„Dytten, båtten, én på snotten!“ råber hans mor.
„Ja,“ griner Werner. „Mon ikke!“
205
Eller man kan ligge på ryggen og flyde på en fjer fra en struds,
hvis man vil. Og se andre ting flyve forbi. Et krydstogtskib. En
kaffemaskine. Et fjernsyn med et program om en dreng i en seng
og en mand og en dame, der kigger på ham.
„Høp!“ råber Werner. „Det er jo mig, der er i fjernsynet.“
Det er det også, det er ham og hans far og Damefrisøren, de
kigger på ham mens han ligger i sin seng. Werner vil ikke se det
program. Godt der er så meget andet at se.
Pelikaner på skøjter. Brandbil med en stige op til månen. En
bio­graf fuld af bavianer med røde numser. De skal se en film,
der hedder Drengen der lå i sin seng, mens hans far og dame­
frisøren så på.
„Hold så op med den dumme film,“ råber Werner.
Han løber lige ud ad lakridslandevejen og må slå sin paraply
op, fordi det regner med bøger. De hedder alle sammen: Bogen om
drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på.
„Hold op med det!“ råber Werner og stamper i den bløde,
sorte vej.
Werner ser sig om efter sin mor. Han vil sidde hos sin mor
og høre en historie. Ikke den dumme historie om Drengen der
lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på. En anden
historie, en historie fra Drømmeland. En helt vild historie fra
Drømmeland.
„Hallo mor!“ råber Werner. „Hit med historierne om bananer
og dytten og båtten og skrukkemuk!“
Men der er ikke nogen, der svarer. Werners mor er lige blevet en
karrusel fuld af glade nisser. En flot karrusel. Hvis man kan lide
karruseller.
Werner vil kalde på hende, men nu kan hans tunge ikke sige
andet end dyt og båt og bananer. Og skrukkemuk.
Hans mor opdager det ikke engang, hun har så travlt med at
dreje rundt med nisserne og sige som en lirekasse, ach du lieber
Augustin, alles ist weg, weg…
Werner lukker øjnene og ser sig selv i sin seng, mens hans far
og Damefrisøren ser på. Werner åbner øjnene.
207
Og Werner kigger lige op i ansigterne på sin far og Dame­frisøren.
„Han er vågen!“ råber Damefrisøren.
„Du er vågen!“ råber hans far, og de bliver ellevilde, for de
troede, at Werner var meget syg, når han sådan lå i sin seng.
Hele dagen og meget af aftenen lå han bare uden at bevæge sig.
Næsten som en død. De kunne jo ikke vide, at Werner i virkeligheden var i Drømmeland.
„Øj, hvor har jeg været bange for dig,“ siger Werners far og
knuger ham. „Hunderæd!“
„Pyh,“ siger Damefrisøren og aer Werner på håret. „Nu går jeg
ud og laver aftensmad, du må være skrupsulten af alt det soveri.“
208
Werner og Werners far sidder på sengen ved siden af hinanden.
„Faktisk er det ikke rigtigt,“ siger Werner. „Man forsvinder
ikke, når man dør.“
„Jo,“ siger Werners far. „Desværre.“
„Ikke helt,“ siger Werner. „Prøv lige at lukke øjnene …“
Werners far siger ikke noget.
„Prøv,“ siger Werner. „Man kan se meget med lukkede øjne.“
Så sidder Werner og Werners far med lukkede øjne på
Werners seng og ser.
„Kan du se hende?“ spørger Werner.
„Joe,“ nøler Werners far. „Jeg kan godt se hende lidt.“
„Jeg ser hende i en rød kjole,“ siger Werner. „I hendes
yndlingskjole.“
„Jeg ser hende cykle og smile, fordi hun har hentet boller
hos bageren,“ siger Werners far. „Det gjorde hun altid om
søndagen.“
Hun siger ikke krakkemuk eller noget i den stil. Hun er helt
rolig, og det synes Werner meget godt om lige nu.
„Det var altid boller med rosiner,“ siger Werners far.
„Ja,“ siger Werner. „Altid med rosiner.“
Faktisk er det heller ikke helt rigtigt, det med at Damefrisøren
laver mad med peber og fedt. Det er bare noget, Werner tænkte,
fordi han ikke ville indrømme, at hun laver fiskefrikadeller med
remoulade og nye kartofler med skysovs. For eksempel.
Og helt ærligt, peberet står ved siden af, og man kan selv
bestemme, om man vil tage det på.
Eller om man vil lade være.
1. Er Werner statisk eller dynamisk?
2. Sammenlign indledning og slutning. Hvad er det, der
ændrer Werners holdning til Damefrisøren?
3. Hvordan er tekstens komposition?
opgave
1-6
209
Kanin
af Kim Fupz Aakeson
ndetegn er:
ke
s
en
bl
Fa
l.
be
fa
ne
oder
Nu skal du læse en m
agelser. 6 Der
nt
ge
er
er
D
e.
ri
6
to
6 Det er en kort his kan opføre sig som mennesker.
de
optræder ofte dyr, og
orale.
6 Til sidst kommer en mlægge mærke til, hvornår fablens
du
Mens du læser, skal
genretræk kommer.
1
5
10
15
20
210
Kaniner har det ikke altid lige sjovt. Kaniner ejes nemlig tit af
små forkælede piger, der hele tiden klæder dem ud i dukketøj og
kører rundt med dem i dukkevogne.
Og de forkælede unger siger: – Putteputteput, lille kaninus.
Og selvom kaniner er ved at få svip af dukketøj og dukkevogne, så må de bare finde sig i det. Sådan var det for kaninen i
denne her historie.
Og som om det ikke var nok med den forkælede unge, så
måtte kaninen finde sig i evig og altid at få gulerødder, gulerødder og gulerødder igen. Det var ungens mor, der sørgede for
det.
– Jeg giver lige kaninen en gulerod, sagde ungens mor, igen
og igen. Selvom den stakkels kanin havde fået helt røde øjne af
bar gulerod.
Og som om det ikke var nok med ungen og ungens mor, så
havde ungen osse en far, der var drillesyg, han elskede at sige, at
de bare kunne spise kaninen, hvis det var.
– Vi æder den da bare, sagde han. – Til middagsmad, haha.
– Waaahhh! hylede ungen så.
– Så, sagde ungens mor til ungens far. – Lad nu være med at
drille det stakkels barn.
Men hvad med kaninen? Ingen tænkte på kaninen, og på
hvordan det er for en kanin hele tiden at få at vide, at den bare
kan blive aftensmad.
211
1
5
10
15
20
25
30
35
212
Sådan gik dagene for denne her kanin i denne her historie.
Sådan gik de, lige indtil kaninen fik nok.
For en morgen vågnede kaninen i sit lille kaninbur som stod i
ungens værelse.
Og den kunne høre ungen skramle med dukkevognen.
Og den kunne høre ungens mor rasle med gulerodsposen ude i
køkkenet.
Og den kunne høre ungens far ude i bryggerset. Han sagde:
– Nå, vi skal måske have kaninsteg til aftensmad, haha.
Og så fik kaninen nok. Den kunne mærke, hvordan dens
knurhår strittede i vilden sky, og den følte sig helt varm indeni,
og den fnysede som kun kaniner, der har fået nok, fnyser, og den
tog fat i gitteret i kaninburet.
Og så knurrede den: – Jeg har fået nok!
Og så vred den simpelthen gitteret til side, med sine bare
kaninnæver, og den tog lige fat i den irriterende møgunge og gav
hende dukketøj på.
– Wah! hylede ungen, men det hjalp ikke.
For kaninen havde fået nok. Den smed ungen i dukkevognen
og kørte hende ud i køkkenet.
– Uh, sagde ungens mor og så forskrækket på kaninen, der
havde fået nok. Hun sagde: – Rolig, kanin, god kanin.
Og hun prøvede at lokke kaninen med en gulerod, men det
hjalp ikke. Den tog alle gulerødderne og proppede dem ind i
munden på ungens mor.
– Tag en gulerod, sagde den. – Der er flere, hvor de kommer
fra.
– Glpfff, sagde ungens mor.
– Wah! skreg ungen.
Men det hjalp ikke. Så kom ungens far rendende. Han havde
nok hørt både glpfff og wah.
– Nej nu! råbte han og lavede knytnæve. – Nu æder vi den
frække kanin!
Han tog fejl. Kaninen tog ham med et brydergreb og smed
ham ind i ovnen. Der lå ungens far og kiggede ud gennem
glaslågen.
– Måske æder jeg dig til aftensmad, sagde kaninen.
213
1
5
10
15
20
– Åhå! hylede ungens far. – Søde kanin, æd mig ikke!
– Glpff, sagde ungens mor.
– Wah! skreg ungen.
Men kaninen var ligeglad, den åbnede køleskabet og spiste
to store knækpølser og drak en guldøl og sluttede af med en
portion budding. Og så røg den en af ungens fars cigarer fra
Cuba.
Og så havde den fået nok. At spise.
Og her ville nogle historier nok ende med, at alle lærte, at de
skulle opføre sig pænt over for deres kaniner, nogle historier
ville ende med, at ungen forstod, at man ikke skulle give kaniner
dukketøj på, og at ungens mor forstod, at kaniner ikke gider
spise gulerødder hver eneste dag, og at ungens far forstod, at
ingen har lyst til at høre på, at de kan ende som aftensmad.
Sådan ender denne historie ikke. Den kanin havde nemlig fået
nok. Helt og aldeles nok. Så den skred ud ad døren og smækkede bag sig, og familien har aldrig set den siden.
Men det kan selvfølgelig ske for dig, at du ser den, eller at du
ser en anden kanin. Og så vil jeg råde dig til at bukke pænt og
sige: – Goddag hr kanin, dejligt vejr.
For du ved aldrig, om det er en kanin, der har fået nok. Og
selvom det ikke er, så koster det jo ikke noget at være høflig.
1. Hvilke fabeltræk fandt du?
2. Teksten har en morale. Hvilken?
3. Kaninen er besjælet. Hvad kan den, som kaniner ikke
plejer at kunne?
4. Hvem har synsvinklen? Find eksempler i teksten.
5. Find eksempler på metafiktion.
opgave
1-4
214
6. Hvad er tekstens tema?
Kunne der for
fanden ikke
komme en
engel?
– fabelagtige Fupz
Kim Fupz Aakeson er vokset op i Albertslund på en stille
villavej, hvor husene var pæne, hækkene velklippede, og bilerne
blev vasket. Han fortæller: „Min opvækst var superalmindelig. Hverdagen var kedelig – dagene var ens, og jeg havde
en ubestemmelig længsel efter noget andet. Der måtte da være
andet. Kunne der for fanden ikke komme en engel?, gik jeg og
tænkte på.“
Hans barndom var tryg, og i hjemmet blev der læst meget op.
Forældrene læste hver aften for ham om Robin Hood og andre
helte. Da han selv kunne læse, var det, som om han fik en stor
gave. En helt ny verden åbnede sig, og han læste og læste.
Han slugte alt – men var især vild med Tintin, og nu blev det
Fupz, der læste højt for sin ven, som var ordblind. Han læste
også Illustrerede klassikere og forsvandt fuldstændig for sine
omgivelser, fordi han fordybede sig i sine bøger og tegneserier.
Som barn elskede han også at skrive. Han skrev meget lange
stile om store dramaer, som fx den amerikanske borgerkrig.
„Jeg kunne godt lide ord som Oklahoma, og jeg skrev og skrev.
Men aftenen før jeg skulle aflevere min stil, sad jeg og tudede,
215
for jeg kunne ikke nå at få den færdig, fordi fortællingen var så
lang. Min mor var snedig, så hun sagde: „Tør dine øjne, og skriv
Fortsættelse følger … under stilen. Det gjorde jeg, og så skrev
jeg videre på historien i min næste stil. Min lærer syntes, det var
ret smart,“ fortæller Fupz.
Kim Fupz Aakeson tegnede også meget som barn – og både
interessen for at læse, skrive og tegne holdt han fast i som
voksen. Dog havde han enkelte pauser: „Da jeg var 13 år, holdt
jeg op. Nu fik jeg andre interesser: Så blev det musik og piger,
og jeg fik langt hår,“ siger han. Efter et par år begyndte han dog
at læse igen. „Jeg læste nogle franske tegneserier for voksne. De
handlede om politik og nøgne damer. De var lige noget for mig,“
fortæller han. Han vidste ikke helt, hvad han skulle lave. Han
havde nogle småjobs, men ville gerne tegne, og han prøvede at
lave nogle tegneserier i stil med de franske. „Det var kun for
mig selv, og jeg var faktisk lidt flov over dem, så jeg viste dem
ikke til nogen – i første omgang.“ Senere blev nogle af dem
dog udgivet, og andre blev bragt i avisen. Penge havde han ikke
mange af.
Han fik efterhånden nogle få tegneopgaver, som han fik løn
for. Fx skulle han tegne plakaten for Den rytmiske Aftenskole.
Lønnen, han fik for det, var et sæt bongotrommer. Flere tegnejobs kom, og nu blev han bl.a. illustrator for et fagblad om
landbrug. „Jeg boede på Christiania og kunne ikke helt huske,
hvordan en ko eller en traktor så ud, så jeg måtte gå på research
på min datters værelse og tage hendes legetøjsdyr og bondegårdsting og kigge på,“ griner Fupz. „Det var dejligt, at jeg nu
kunne leve af at tegne, men jeg opdagede hurtigt, at det også
blev kedeligt. Det var jo ikke mine egne ting, jeg lavede – men
en gengivelse af andres ting. De artikler, jeg skulle tegne til, var
kedelige, men jeg peppede dem lidt op med mine tegninger,“
fortæller han.
Senere fik han øjnene op for billedbøger. I dem var der ikke
meget tekst, men mange billeder. „Det må jeg da kunne finde
ud af,“ tænkte han og kom på den måde i gang med dem.
216
„Efterhånden blev jeg mere og mere interesseret i teksten
frem for billederne, og jeg skrev flere tekster og lavede færre
billeder.“ På et tidspunkt stoppede han helt med selv at lave
billeder til sine billedbøger. På Kolding Designskole gik et hold
illustrator-elever, der skulle bruge billedbogstekster, de kunne
illustrere. Det var på den måde, at en del af Fupz’ billedbøger
kom til verden, fx Mor. „Det var rigtig spændende at se, hvordan
andre lavede billeder til mine tekster. Mine tekster blev pludselig
meget rigere, fordi de nye illustratorer tilførte noget, jeg slet
ikke selv havde tænkt på,“ fortæller han.
Da han lavede tegninger og skrev billedbogstekster, sad han
hjemme og arbejdede. Han så ingen andre mennesker i forbindelse med sit arbejde. Efter 10 års arbejde på den måde trængte
han til at komme ud og arbejde sammen med andre mennesker.
Han kom ind på Filmskolen, for han ville også gerne skrive filmmanuskripter. Her fik han en stor aha-oplevelse. Pludselig kom
der rammer for, hvordan han skulle skrive. Han fortæller: „Når
jeg skriver en bog, bliver den ikke dyrere af, at der optræder en
elefant, men sådan er det ikke, når man laver film. Her sætter
pengene grænser for, hvad man kan skrive. Nu måtte jeg væk fra
mine engle og elefanter – og netop at skulle arbejde inden for
nogle grænser var fantastisk spændende og godt for fantasien.“
Også når Fupz skriver bøger, kan der være nogle grænser, han
må skrive indenfor. Fx da han skrev Ordbog. Her var grænsen
alfabetet, og teksterne måtte ikke være ret lange – men inden for
den ramme var alt tilladt. Om denne bog siger han: „At skrive
Ordbog var et sjovt projekt. Ligegyldigt hvor skæve mine ideer
var, så kunne de bruges her.“
Da han forlod Filmskolen, skrev han et filmmanuskript over en
af sine bøger sammen med instruktørerne Wikke og Rasmussen:
Didriksen-detektiverne blev til filmen Hannibal & Jerry. „Det
var rart for mig at komme ud blandt andre mennesker – men
jeg fandt også ud af, hvor rart det egentlig var, da jeg arbejdede
alene og selv kunne bestemme alt. Så nu skifter jeg mellem at
arbejde alene med mine bøger og lave film sammen med andre.
217
Det er en god kombination. Det hænger arbejdsmæssigt godt
sammen for mig,“ fortæller han.
Fupz kan godt lide at skrive korte tekster. Hans datter, Sallie,
var vild med at få fortalt historier, da hun var mindre. De historier, der optræder i bøgerne Sallies historier, er dog ikke helt de
samme, som han fortalte til hende. Han skrev dem om. Når han
har skrevet en historie, læser han den højt. Så kan han høre, om
den lyder rigtig – om replikkerne fungerer.
Fupz’ store forbillede er Ole Lund Kirkegaard. „Jeg elsker
hans bøger. På et tidspunkt arbejdede jeg i en børnehave, og
jeg havde det virkelig sjovt, når jeg læste op af hans bøger for
børnene. Der skal være noget for både børn og voksne i bøgerne
– og det var der i hans. En af de ting, jeg selv synes er sjovt at
skrive, er lange opremsninger. Alt for lange, hvis du spørger en
dansklærer, men jeg synes, det er sjovt at bryde reglen og skrive
noget, selv om det måske ikke er helt korrekt. Her er jeg måske
nok inspireret af Ole Lund Kirkegaard. Men Peter Plys kan jeg
også godt lide.“
Egentlig hedder han Kim Fobian Aakeson. „Da jeg var en halvstor dreng, havde alle øgenavne. Mig kaldte de Aake, senere
Foby. Det ændrede sig efterhånden til Fubs, og når jeg skulle
sætte mit navn under en tegning, syntes jeg, det var lidt fikst at
skrive Fupz i hjørnet. Det var en smart signatur. Det var lidt hipt
med det z, syntes jeg – ligesom BZ. Nu kalder alle mig Fupz.
Det er vist kun min mor, der kalder mig Kim,“ siger han.
„Når man er forfatter, kan man bruge alt det, man oplever. Jeg
kan huske, hvordan det var at have bøjle på tænderne – og en
dag kunne jeg bruge det i en historie. Alt kan bruges – man skal
bare være åben over for verden. Derfor er det skønt at være
forfatter,“ slutter Kim Fupz Aakeson.
218
9.
Buldermanden
– om film
219
Buldermanden
I dette kapitel skal du arbejde med kortfilmen Buldermanden.
Kortfilm
En kortfilm er selvfølgelig en kort film. De film, du normalt ser
i biografen, er lange film. Dem kalder vi spillefilm. En spillefilm
kan sammenlignes med en roman. Her er mange personer, og
der sker mange ting i handlingen. Handlingen kan foregå over
lang tid. En spillefilm varer typisk 90 minutter.
En kortfilm kan sammenlignes med en kortere historie eller
en novelle. Her er få personer, én enkel handling, og den foregår
over kort tid. Kortfilm kan vare fra ca. tre minutter til en time.
En gyser
Buldermanden er en gyser. I en gyser sker der noget uhyggeligt
for hovedpersonerne, og spændingen trækkes ud. Du kender
gyserhistorier fra bøger. En gyserfilm kan virke meget uhyggelig, især hvis man ser den i en biograf, hvor man sidder i et
mørkt rum og ser billeder i meget stor størrelse. Desuden kan
man bruge nogle virkemidler, som man ikke kan bruge, når man
skriver en historie, der bliver trykt i en bog. I dette kapitel skal
du lære om nogle af disse virkemidler:
Filmiske virkemidler
Lys, lyd og farver
Instruktøren kan understrege stemningen i filmen ved hjælp af
farver, lys og lyd. En film kan virke uhyggelig, hvis farverne
er mørke, eller der er skygger. Også musik og lyde er med til
at understrege det uhyggelige. Det kan fx være baggrundsmusikken, skrig, den knirkende lyd af trin, skraben på en dør, total
stilhed osv.
220
Perspektiv
Perspektiv betyder, at du ser noget fra en bestemt
vinkel.
Ofte ser vi personerne i en film fra normalperspektiv. Så er vi lige over for den person,
der filmes. Instruktøren kan også filme fra andre
vinkler og på den måde opnå forskellige virkninger.
Ved frøperspektiv ser vi fra neden og op
på en person. Her kan instruktøren understrege
magtforholdet. At den, der filmes, har magt over
situationen.
normal
frø
Ved fugleperspektiv ser vi fra oven og ned
på en person. Med denne vinkling kan instruktøren
fortælle os, at der sker noget dramatisk.
fugl
221
Billedudsnit
Filmens billeder er taget fra forskellige afstande og viser
derfor forskellige billedudsnit.
supernær
Når vi ser et supernærbillede, kan det være svært at se,
hvad billedet forestiller. Det bruges derfor ofte kun som
et virkemiddel i spændingsfilm.
Nærbilleder er taget helt tæt på og viser ofte de personer,
der har synsvinklen. Når vi ser en person meget tæt på,
kan vi næsten se, hvad personen tænker eller føler. Men
nærbilledet kan også bruges til at sætte fokus på ting
med særlig betydning for filmens spænding, fx en kniv i
en hånd.
nær
halvtotal
Ved halvtotalbilleder er man på samme afstand, som
når man taler med folk, man kender godt. Vi får derfor
en oplevelse af at være med blandt filmens personer.
Halvtotalbilledet bliver ofte brugt, når man vil fortælle
om forholdet mellem personerne i filmen.
Ved totalbilleder er vi på afstand af personerne, og vi
kan se sagen udefra. Vi er betragtere.
Fjernbilleder er billeder taget på lang afstand og kan
fx bruges til at give et overblik over miljøet – tiden og
stedet i filmen.
total
fjern
222
Når man laver film, veksler man mellem at bruge
forskellige billedudsnit, men for det meste vil der være
færrest fjernbilleder og supernærbilleder. Og ofte er
der flere totalbilleder i sjove film og flere nærbilleder i
spændingsfilm.
Desuden kan billederne være uskarpe eller slørede.
Det svarer til det, vi kalder tomme pladser i litteraturen.
Her må du som tilskuer selv ind og digte med.
Set-up og pay-off
Ved totalbilleder eller halvtotalbilleder vil noget være i
forgrunden, andet i mellemgrunden og andet igen i baggrunden.
Det vigtigste for handlingen vil ofte være i mellemgrunden. Men
det betyder ikke, at forgrunden og baggrunden ikke er vigtig, for
her kan være ting (rekvisitter), som er forvarsler om, hvad der
videre vil ske i filmen. Hænger der fx et gevær på væggen, er
det et forvarsel eller et signal om, at det vil få betydning senere i
filmen. I film kalder vi dette forvarsel et set-up. Man kalder det
tidspunkt, hvor geværet bliver brugt, for pay-off.
Klip
En film er sat sammen af mange små klip. Når du ser filmen,
tænker du sikkert ikke over det. I stedet for at have ét kamera og
flytte det fra den ene person til den anden, når der filmes, så kan
der være flere kameraer, der optager på samme tid. Når filmen
er optaget, klipper man de forskellige kameraers små bidder
sammen til én film. Spændingsfilm har ofte mange klip.
En god film uden afbrydelser
Nu skal du se kortfilmen Buldermanden. Først skal du se den i
sin fulde længde uden afbrydelser. Bagefter skal du arbejde med
detaljer i filmen, og her vil du komme til at se filmen flere gange
igen.
Mens du ser filmen, skal du lægge mærke til, hvem der har
synsvinklen. Du skal altså lægge mærke til, hvem der især er
nærbilleder af.
223
Berettermodellen
indledning
handling
udtoning
konfliktløsning
konfliktoptrapning
vendepunkt
uddybning
præsentation
anslag
Som du ved, kan man bygge en historie op efter berettermodellen. Det gælder især film. Vi skal nu arbejde med
Buldermanden ud fra berettermodellens syv faser.
slutning
Anslag
ense filmens begyndelse.
G
Allerførst i filmen ser vi ikke noget – vi hører kun lyde, og
skærmen er sort.
1. Hvilke lyde hører vi? Hvordan virker det? Hvorfor er der
helt mørkt?
224
2. Hvad har instruktøren gjort for at få personen her til at
virke uhyggelig?
Hvad er dit første indtryk af, hvad han er for en mand?
3. Hvad er det, vi kigger ned i?
Hvilket perspektiv er valgt her? Hvorfor mon?
4. I løbet af anslaget er der flere eksempler på set-up.
Nævn nogle. Læg mærke til, hvornår pay-off kommer for
disse ting.
5. Hvornår bliver du klar over, at du skal se en gyser?
opgave
1
225
Præsentation
Se præsentationsdelen, hvor vi får præsenteret Ida, Skrupsak og
deres mormor.
6. H
vor er vi på dette billede?
Hvilket billedudsnit er valgt? Hvad er i forgrund,
mellemgrund og baggrund?
Hvorfor mon dette perspektiv er valgt?
7. E r der noget i billederne i præsentationsdelen, der
fungerer som set-up?
Læg mærke til, hvor pay-off kommer for disse ting.
8. Hvad kan du sige om mormor? Hvordan er hendes
forhold til Skrupsak og Ida?
Hvilket perspektiv er valgt? Hvorfor?
226
9. Billedudsnittet her er i halvtotal. Det kan altså sige
os noget om forholdet mellem personerne i filmen.
Hvordan er forholdet mellem mormor og Ida?
Hvorfor er mormor uskarp?
Klap et klip
10. Gense episoden, hvor mormor taler i telefon. Læg
mærke til klipningen. Klap i hænderne, hver gang der
klippes. Hvorfor mon der er klippet på denne måde?
Hvilken betydning har telefonsamtalen?
opgave
2-3
227
Uddybning
11. Gense uddybningsfasen, og læg mærke til lyde og lys.
Hvilke lyde er der i denne scene?
6
Da Ida kommer ned til Skrupsak, løber hun hen ad
6
en lang gang. Hvordan er lyset her?
Da mormor kommer og fortæller om Buldermanden,
6
begynder musikken igen. Hvordan er den? Hvilke
effekter er der, når mormor åbner lågen?
Da Skrupsak og mormor leger med bamsen, ser vi
6
personerne gennem nogle vandflasker, så billederne bliver forvrængede. Hvordan virker det?
Hvorfor har instruktøren mon valgt det?
228
opgave
12. Hvor er børnene? Hvordan er lysforholdene? Hvilken
effekt har skyggerne? Hvordan er lydene?
4
Da de går rundt i kælderen, skabes en stemning af
6
uhygge. Hvordan er stemningen, da de går op ad
trappen til loftet?
Hvilke virkemidler er brugt?
6
Afspil disse passager uden lyd. Hvordan virker de
6
nu?
Vendepunkt
Filmens point of no return eller vendepunkt kommer, da
Skrupsak taber bamsen ned i skorstenen. Så tager handlingen
rigtig fart.
13. Sammenlign billedet her med billedet side 225.
Hvordan har Ida det, da hun bagefter kigger ned i
skakten?
Hvilken idé får hun nu? Hvordan kan du se, at hun får
den idé?
229
Konfliktoptrapning
Mens du ser næste fase – konfliktoptrapningen – skal du lægge
godt mærke til perspektiver, billedudsnit, lys og lyde.
14. Hvilke perspektiver og billedudsnit er valgt på disse to
billeder? Hvorfor?
230
15. Hvordan er perspektiv og billedudsnit på disse to
billeder? Hvilken virkning har valget af perspektiv og
billedudsnit?
Hvordan har Ida det på det øverste billede og på det
nederste billede?
Hvordan er lyset på de to billeder?
16. Hvordan er musikken og kameraføringen, da hun
senere løber ned ad trappen?
I kælderen er der skygger. Hvad får de dig til at tænke
på? Hvilke lyde er der her?
231
Konfliktløsning
17. Hvordan er Buldermanden fremstillet her? Hvad gør
han? Hvordan ser han ud? Hvordan er lydene?
Hvilken sammenhæng er der mellem dette billede og
det første billede, vi så af ham i anslaget?
Hvorfor slår Ida Buldermanden?
232
Udtoning
18. Hvordan er lyset, da Ida og Skrupsak omfavner
hinanden og drejer rundt?
Hvordan er musikken nu?
Hvad fortæller det om stemningen?
233
19. Hvordan ser mormor ud nu?
Hvad tror du, hun tænker?
opgave
5-7
20. Se igen på definitionen af en kortfilm side 220.
Hvordan passer den på denne film?
Hvad synes du om kortfilm? Hvorfor?
234
10.
Kunstgødning
– om HuskMitNavn og hans kunst
235
Kunstgødning
– om HuskMitNavn og hans kunst
I dette kapitel skal du lære den danske kunstner
HuskMitNavn at kende. Du skal se og arbejde med fire af
hans billeder. Under arbejdet møder du flere af de begreber,
du kender fra arbejdet med de skrevne tekster i bogen. Du
skal også læse et portræt af ham.
HuskMitNavn er et kunstnernavn. Vi kender ikke kunst­nerens
rigtige navn. Vi ved altså ikke, hvem han er, men mange
kender ham alligevel fra gadebilledet. Her signerer han sine
billeder med HuskMitNavn. Han laver også udsmyknings­
opgaver, graffiti, plakater og tegneserier.
Han er det, man kalder en streetartist. Du finder bl.a. hans
værker på vægge og mure på gaden. Derfor er hans rigtige
navn hemmeligt.
236
HuskMitNavn
– en uforglemmelig kunstner
HuskMitNavn er født i 1975 og voksede op i et almindeligt
kvarter med rækkehuse i Tåstrup. Han tegnede altid som dreng,
men en overgang holdt han helt op.
Da graffiti senere blev en dille på skolen, vidste han, hvilken
vej han ville gå. HuskMitNavn blev afhængig af at male og se
på graffiti, og i 1990’erne satte han sit aftryk på København med
spraydåser.
I skolen havde HuskMitNavn svært ved at læse og stave.
Alligevel endte han med at blive uddannet billedkunstlærer og
med at lave tegninger med tekster, som præsenterer en særlig
underfundighed og opmærksomhed på sproget og den måde, vi
bruger det på.
I 2001 mødte folk på gaden for første gang HuskMitNavn.
HuskMitNavns tegninger var enkle og skilte sig ud i gadebilledet ved at være små plakater uden et egentligt budskab. Når
vi møder dem, skal vi grine og undre os over os selv og verden
omkring os.
HuskMitNavn tegner hverdagssituationer og udstiller os
mennesker, som vi normalt ikke kan lide at blive udstillet.
HuskMitNavn er et kunstnernavn, men han behøver ikke
længere at skjule, hvem han er. Han synes dog, det er sjovere at
blive ved med at være anonym. „Det er ikke en gimmick, at jeg
forsøger at bibeholde min anonymitet. Jeg kan bare bedst lide
det sådan, fordi jeg ikke har lyst til at være kendt. Jeg tror ikke,
det er fedt at være Mads Mikkelsen nede i Kvickly. Samtidig er
det da sjovere at have et dæknavn som f.eks. „Dødens pirat“ end
bare at lave sin kunst under navnet Michael Jensen.“
237
Uden titel
af HuskMitNavn
Billedet har ikke nogen titel. Det er del af en serie af
billeder, som hedder Tåstrup. Tåstrup er en forstad til
København og det sted, hvor HuskMitNavn er vokset op.
I serien beskriver HuskMitNavn, hvordan han har oplevet
sin barndom og ungdom.
1. Beskriv billedet.
Hvordan er forholdet mellem forgrund,
mellemgrund og baggrund i billedet?
6
6 Hvordan er forholdet mellem farver og sort-hvid?
6 H vilket perspektiv har HuskMitNavn brugt i sit
billede?
opgave
1-3
238
2. Hvad tror du, HuskMitNavn tænker om sin barndom, når
du ser på billedet?
Farveblyant på pap, 70 x 100 cm. 2007. Eget foto.
239
Uden titel
af HuskMitNavn
1. Beskriv billedet, og find modsætninger.
2. Hvad betyder farverne for billedets komposition?
3. Hvad betyder farverne for, hvordan du oplever
billedets motiv?
4. Hvor kommer damen fra? Hvor er hun på vej hen?
opgave
1-3
240
5. Damen ser på dig. Hvad tænker hun om dig? Hvad
tænker du om hende?
Uden titel
Akryl på lærred, 90 x 115 cm. Alice Gallery Bruxelles, 2007. Eget foto.
241
Morgenmad til
aftensmad igen
af HuskMitNavn
Plakaten er del af en plakatkampagne, som HuskMitNavn
satte op på husmure i København i 2004. Her benytter han
en enkel tegneseriestil.
1. Beskriv den stil, billedet er tegnet i.
2. Hvorfor tror du, at denne stil er velegnet til netop dette
formål?
3. Hvad forestiller plakaten?
4. Hvordan er forholdet mellem tekst og tegning?
5. Hvad betyder farven på plakaten? Hvorfor er munden
rød?
opgave
1-2
242
6. Sammenlign plakaten med billedet fra Tåstrup-serien.
Hvilke forskelle er der mellem HuskMitNavns måde at
bruge sort-hvid og farve i de to billeder?
Tusch på papir, ca. 60 x 70 cm. Sted: Nørreport, København, 2004. Eget foto.
243
Kunstgødning
af HuskMitNavn
Værket, du kan se på billedet, har HuskMitNavn uden
aftale placeret i Louisianas skulpturpark ved siden af
den engelske kunstner Henry Moores skulptur, som du
ser i baggrunden af billedet. Louisiana er et museum for
moderne kunst.
1. Hvad forestiller tegningen?
2. Hvordan er forholdet mellem tekst og tegning?
3. Hvad er kunstgødning, og hvad betyder det i denne
sammenhæng?
4. Hvem henvender Kunstgødning sig til?
5. Hvorfor har HuskMitNavn sat værket på Louisianas
græsplæne?
opgave
1
244
6. Hvad synes du om HuskMitNavns billeder? Hvorfor?
Lever de op til dine forestillinger om, hvad kunst er?
Tusch på pap, ca. 30 x 30 cm. Sted: Louisiana, 2003. Eget foto.
245
Tekster og
illustrationer
Tekster
s. 7: Piet Hein © gruk: At fatte
s. 96: Tyrannosofaen, fra Drengen
venlig tilladelse fra Piet Hein A/S,
eventyrlige historier, © Den Gode
og at for-fatte. Gengivet med
Middelfart.
s. 12: En som Hodder, © Bjarne
Reuter, Gyldendal, 1998.
s. 22: Emmely M, © Dorte Karrebæk
og Dansklærerforeningen, 2005.
s. 32: Jeppe på Bjerget, © Kåre
Bluitgen og Agertofts Forlag, 2002.
s. 51: Noras drøm, © Annette
Herzog, Modtryk, 2005.
s. 58: Udsigt i kikkert, af Benny
Andersen, fra Oven visse vande,
Borgen, 1981.
s. 68: Opus III, fra Den store
Bastiansen, © Dan Schlosser og
Dansklærerforeningen, 1996.
s. 70: … og stjernerne er af guld, ©
Kåre Bluitgen og Gyldendal, 1997.
s. 82: Væggen der hviskede, af Peter
Mouritzen, fra Djævlens dusin,
Forlaget Apostrof, 2003.
s. 94: Kjole, fra Børnenes
Ænsyklopædi, © Kenneth Bøgh
Andersen og Gyldendal, 2007.
246
der gik over gevind og andre
Historie – på eventyr og Trond E.
Haugan og Dorthe de Neergaard,
2005.
s. 102: Hos regnormene, fra Ispigen
og andre fortællinger, © Bent Haller
og Høst & Søn, 1998.
s. 112: En fire hundrede og
otteoghalvfjerdsindstyvende gang,
fra Hundrede meget firkantede
historier, © Louis Jensen, Gyldendal,
2005.
s. 114: Iqbal Farooq og den sorte
pjerrot, © Manu Sareen og Forlaget
Sesam, 2006.
s. 125: Alfons og Hamdis soldaterfar,
af Gunilla Bergström, oversat af Nils
Hartmann, Gyldendal, 2006.
s. 138: Den sorte violin, af Ulf
Stark, oversat af Nils Hartmann,
Gyldendal, 2000.
s. 149: And, Døden og tulipanen, af
Wolf Erlbruch, oversat af Christel
Amundsen, © Høst & Søn, 2007.
s. 167: Chili og smørret, af Grete
s. 33, 35, 36-37, 39, 40: Mårdøn Smet
Blækhuus, Danmarks Pædagogiske
Karen Borch
Wiemann Borregaard, fra Pen og
Universitets Forlag og Center for
Børnelitteratur, 2004.
s. 176: Klods-Hans, af MC
Andersen, fra cd’en RAP! Sagde den
grimme ælling, 2005.
s. 183: Da Theodor Thomsen fik
vinger, © Kim Fupz Aakeson/
mallings, 1985.
s. 192: Den legetøjsløse stakkel,
fra Sallies historier, © Kim Fupz
Aakeson/mallings, 1992.
s. 198: Ordbog, © Kim Fupz
Aakeson og Gyldendal, 2003.
s. 202: Drengen der lå i sin seng,
mens hans far og damefrisøren så
på, fra Den store Fupz, © Kim Fupz
Aakeson 2001, Gyldendal, 2006.
s. 48-49, 58-59, 162-163, 164-165:
s. 51, 53, 55, 57: Lars Gabel
s. 68, 69, 211, 213: Bo Odgård
Iversen
s. 71, 75, 77, 80: Orla Klausen
s. 83, 85, 87, 89: Otto Dickmeiss
s. 95: Dorte Karrebæk
s. 97, 100, 101, 203, 205, 206, 208:
Lise Arildskov
s. 104, 106: Pia Thaulov
s. 113: Anna Margrethe Kjærgaard
s. 116-117, 120: Lars-Ole Nejstgaard
s. 169, 171, 172: Caroline O’Neal
s. 176-177: Jan Solheim
s. 198-199, 200-201: Cato
Thau-Jensen
s. 221, 222: Kristian Eskild Jensen
s. 210: Kanin, fra Børnenes
Øvrige
illustrationer
og Gyldendal, 2007.
s. 10tv: Polfoto/Jan Collsiöö
Illustrationer
produceret til
denne bog
s. 11, 42, 43: © Lilian Brøgger
Ænsyklopædi, © Kim Fupz Aakeson
s. 7, 8, 193, 195, 196: Birgitte
Ahlmann
s. 14, 17, 20: Peter Malherbes Jensen
s. 23, 24, 25, 27, 29, 30: Tine
Modeweg-Hansen
s. 10th: Polfoto/Stills Press
s. 44: Susanne Arne-Hansen
s. 47: Stik efter fotografi, 1855.
Gyldendal
s. 64, 65, 66: Hans Christian
Lundgaard
s. 110-111: © Bente Olesen Nyström
247
s. 126-127, 128-129, 130-131, 132133: © Gunilla Bergström, 2006
s. 139, 140, 141, 143, 145, 147: ©
Anna Höglund
s. 150-151, 152, 154-155, 156, 157: ©
Wolf Erlbruch
s. 179ø: Cindy Sherman, Untitled
#224, 1990, color photograph,
(image) 48 x 38 inches, Courtesy of
the Artist and Metro Pictures
s. 179n: Michelangelo Merisi da
Caravaggio, olie på lærred. Galleria
Borghese, Rom
s. 183, 184, 187, 190-191: Kim Fupz
Aakeson
s. 215: Gyldendal
s. 225, 226, 228: Framegrabs fra
Buldermanden
s. 227, 229, 230, 231, 232, 233, 234:
Christoffer Regild
s. 237, 239, 241, 243, 245: ©
HuskMitNavn
248