Den gode modtagelse af udlændinge i Vejle
2013 Den gode modtagelse af udlændinge i Vejle Connie Nør Larsen Integrationskonsulent 22-10-2013 Indledning…………………………………………...…………… side 2 De lovgivningsmæssige rammer …………………… side 7 1. 1.1. 1.2. 1.3. 1.4. 1.5 1.6. 1.7. 1.8. 1.9. 2. Overgivelsen fra asylcenter ....................................... 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. 2.6. 3. Asylperiode Helbredsoplysninger, kontrakter om undervisning og aktivering Fremrykket danskundervisning Overgivelsessamtaler Afsked med asylcenter og transport til Vejle Modtagelsen i Vejle Organisering af integrationsopgaven på Arbejdsmarkedsområdet Opgavebeskrivelse og opgavefordeling i Nydanskere på vej Boligplacering, modtagelsen og start på Integrationsprogram A - Z Sagstyper Indsatsgrupper Kompetenceplan og Ledelseskontrol Integrationskontrakt, erklæring, plan og koordineret indsats Familiekonsulenter Danskuddannelse Job&Liv DK Ressourceanalyse – december 2012 fra LG Insight Branchepakker – veje til job – september 2013 fra LG Insight Domus – Indsats for de unge Tilbud til selvforsørgere Sprogskolesager Organisering af Integrationsopgaven ....................... 4.1. 4.2. 4.3. 4.4. 4.5. 4.6. 4.7. 5. side 11 Systematisk modtagelse / organisering ....................... side 15 3.1. 3.2. 3.3. 3.4. 3.5. 3.6. 3.7. 3.8. 3.9. 3.10. 3.11. 3.12. 3.13. 3.14. 3.15. 4. Integrationsloven Integrationspolitik Boligplacering Integrationsprogram, kontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab Koordineret indsats, plan og helbredsvurdering – lov pr. 1.7.2013 Danskuddannelse til voksne udlændinge Beskæftigelse og Tilbudsmuligheder Ydelse, etablering og hjælp i særlige tilfælde Udlændinge, der flytter til / fra en anden kommune side 69 DHI – Den Helhedsorienterede Integrationsindsats Integrationsrådet Integrationsopgaver i de forskellige forvaltninger Integrationskoordinator Integrationskonsulent Samarbejdspartnere Vifin - Videnscenter for Integration Andre områder af betydning for den gode modtagelse .. side 89 5.1. 5.2. 5.3. 5.4. 5.5. Den frivillige integrationsindsats i kommunen Tolkning Repatriering Kompetenceafklaring Traumatiserede flygtninge 1 Indledning Den Gode Modtagelse er en håndbog til fagfolk i kommunen som arbejder med Integration. Primært er håndbogen skrevet til medarbejderne i Jobcenter Vejle. Håndbogen beskriver alle arbejdsgange og procedurer omkring Den Gode Modtagelse. Håndbogen tager udgangspunkt i Integrationsministeriets ”Den Gode Modtagelse af flygtninge i kommunerne” og er her gjort til Vejles håndbog og er en beskrivelse af, hvordan Den Gode Modtagelse er i praksis i Vejle. Her beskrives hele den proces en udlænding oplever fra Asylcenter og frem til selvforsørgelse i uddannelse eller i job. Der beskrives også hvilke modtagelses og integrationsopgaver opgaver, der er i de forskellige forvaltninger. Modtagelsen starter allerede i Asylcentret, hvor boligplaceringsmedarbejderen besøger den udlænding / den familie, som har fået opholdstilladelse og som bliver boligplaceret i Vejle inden for den næste måned. Ved ankomsten til Vejle byder Jobcenter Vejle velkommen med: • Vejle pose med masser af information om Vejle og fribilletter til et udvalg af byens kulturtilbud • Hjemmebesøg fra Vejle Kommune for at komme godt i gang og hurtigt komme videre med uddannelse og arbejde • Tilbud om en Frivillig kontaktperson / ven fra Røde Kors eller Dansk Flygtninge Hjælp Se også: www.vejle.dk 2 INTEGRATIONEN i Vejle – er en helhedsorienteret integrationsindsats Vejle Kommune går i front med en helhedsorienteret integrationsindsats. Vejle Kommune har en vision om en position blandt de mest attraktive kommuner i Danmark og det er en vellykket integration også en del af. Det er derfor vigtigt, at integrationsområdet er en aktiv del af kommunens øvrige strategier og politikker. Dette er en vigtig del af at udvikle tilgangen til den helhedsorienterede integrationsindsats fremadrettet. Nyankomne Vejle Kommune modtager årligt ca. 55 udlændinge, der har søgt asyl og som nu har fået opholdstilladelse og er blevet boligplaceret i Vejle. Derudover modtager Vejle også udlændinge der er blevet familiesammenført. 8.1 % af Vejle kommunes befolkning er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Der er flygtninge, familiesammenførte og udenlandsk arbejdskraft. Flygtninge og familiesammenførte, er omfattet af Integrationsloven og Den gode modtagelse. I denne målgruppe er der i dag 240 borgere – de 107 er på Ydelse og de 133 er selvforsørgende – dertil kommer børn under 18 år (maj 2013). Koordineret indsats I Integrationsloven lyder formålet således: ”Integrationen er lykkes når borgeren er deltagende, selverhvervende og en ydende medborger på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund”. For at støtte den enkelte udlændinge i at nå dette mål, foregår der en koordineret indsats på tværs af forvaltningerne. Styrket integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte fra 1. juli 2013 Folketinget har den 23. maj 2013 vedtaget et lovforslag, der skal styrke kommunernes indsats for at integrere flygtninge og familiesammenførte, der netop er kommet til Danmark. En hjørnesten i den nye lov er, at kommunerne tilbyder en mere helheds- og familieorienteret indsats. Essensen i ny lovgivning er: Koordinering Integrationsplan Helbredsvurdering Velfærd Børn & Unge Den gode Modtagelse i Vejle kommune Teknik & Miljø Erhverv & Kultur Økonomi og arbejdsmarked 3 Den samlede indsats koordineres fra Arbejdsmarkedsområdet – i Jobcentret. Der foregår et samarbejde med asylcentrer således, at informationer eller relevante oplysninger ikke går tabt fra asylperioden til modtagelsen i Vejle. Der foregår en målrettet indsats fra overtagelse fra asylcenter og til borgeren er i selvforsørgelse. Modtagelsen Modtagelsen af nye udlændinge, omfattet af Integrationsloven, er de 3 første år i Danmark. Arbejdsmarkedschefen er overordnet ansvarlig for modtagelsen, men opgaverne er fordelt i de forskellige forvaltninger. Vigtigst for Integrationen er hurtigst mulig selvforsørgelse og derfor er fokus gennem hele Den gode Modtagelse: uddannelse og arbejde. Danskuddannelse Alle nyankomne starter på Danskuddannelse inden for den første måned. Danskuddannelsen foregår fra sprogcenter Vejle. Unge under 30 år Styrkes gennem et struktureret skoleforløb på SU til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed være klar til at gennemføre en uddannelse. Borgere over 30 år Opkvalificeres gennem deltagelse i brancheforløb. Første del er fokuseret på valg af branche. Anden del er opkvalificering af kompetencer gennem virksomhedspraktikker og relevant uddannelse / efteruddannelse. Tredje del er specialisering og udslusning på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstrategi Strategien på arbejdsmarkedsområdet er mindst indgribende indsats: Uddannelse – målgruppen er under 30 år Brancheforløb – målgruppen er arbejdsparate over 30 år Ressourceforløb – målgruppen har andre problemer ud over ledighed Åbne tilbud – målgruppen er umotiveret og tager ikke ansvar for egen selvforsørgelse 4 Frivillige Frivillige organisationer – der i blandt mange etniske foreninger – er aktive i Vejle. Nyankomne oplever netværk og støtte fra frivillige og inddrages hermed også i selv at være aktive medborgere. Vejle Kommune har et positivt samarbejde med både Røde Kors og Dansk Flygtninge Hjælp. Vejle Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Røde Kors så alle nye tilbydes en kontakt til en frivillig allerede inden de forlader Asylcentret og flytter til Vejle. Vejle Kommune samarbejder med Dansk Flygtninge Hjælp vedrørende rådgivning, blandt andet kan borgerne her hente hjælp til læsning / oversættelse af breve, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og rådgivning om Repatriering. Den nye udlænding mødes med krav og med muligheder Modtagelsen foregår fra jobcentret og fra første dag mødes borgeren / familien med en forventning om en egen indsats for hurtigst muligt at nå målet – at blive selvforsørgende. Der er krav om aktivt deltagelse i et ugentligt 37 timers program. For de unge er det et skoletilbud på Domus / Ungdomsskolen og for borgere over 30 år er indsatsen danskuddannelse, undervisning i samfundsforståelse og opkvalificering til arbejdsmarkedet (Branchepakker). Forventningen er gennemførelse af danskuddannelse og videre med uddannelse på SU eller ustøttet beskæftigelse inden modtagelsen / integrationsperioden afsluttes efter 3 år. Tilbud Krav Muligheder Børn og voksne godt i gang Velkommen til Vejle DHI – Den Helhedsorienterede Integrationsindsats Der er på tværs af forvaltningerne et struktureret samarbejdet omkring integration, som er placeret organisatorisk under Økonomiudvalget - DHI - Den Helhedsorienterede Integrationsindsats I februar 2007 vedtog Vejle Kommunes Byråd, at nedsætte en administrativ styregruppe for den Helhedsorienterede integrationsindsat (DHI) samt at Økonomiudvalget er den øverste ansvarlige for integrationsindsatsen. Det er styregruppens opgave dels at udgøre et bindeled mellem det administrative og det politiske niveau, men også at koordinere og kvalificere den samlede integrationsindsats. Vejle Kommune er på landsplan kendt for at være innovative og i front af integrationsarbejdet og indgår blandt andet i Social-, børne- og integrationsministeriets katalog ”integration – en fælles indsats” som modelkommune - blandt andet på baggrund af den vedtagende organisering. 5 Integrationsrådet Repræsentanter fra de forskellige forvaltninger deltager i Integrationsrådet og sikrer et godt samarbejde med Integrationsrådet både på det politiske og på det administrative område. Integrationsrådet i Vejle Kommune består af(oktober 2013): Yehya Mohamad Hamid (formand) Raeka Maoued (næstformand) Ernesto Lifschitz Fatih Tas Inga Grigorian Kamal Atie Mourad Dalibey Muhsin Türkyilmaz Orhan Inangu Srdjan Popovic Anette Styrup Bang (udpeget af Vejle Kommune) Connie Nør Larsen (udpeget af Vejle Kommune) Ulla Varneskov (udpeget af Vejle Kommune) Søren Peschardt (udpeget af Vejle Byråd) Kit Kielstrup (udpeget af Vejle Byråd) Integrationsområdet er ikke en selvstændig eller isoleret indsats. I Vejle Kommune skal alle fagområder arbejde på at understøtte integrationsindsatsen – og alle fagområder skal inddrage de etniske minoritets ressourcer i den strategiske udvikling af Vejle Kommune. 22. oktober 2013 Connie Nør Larsen Integrationskonsulent 6 1. De lovgivningsmæssige rammer 1.1 Integrationsloven Integrationsloven er den lovgivningsmæssige ramme for integrationen af de 3 målgrupper: Flygtninge Familiesammenførte Udlændinge Indvandrere Lovens overordnede formål er skabe rammerne for, at udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, gennem en målrettet integrationsindsats, bliver introduceret til det danske samfund på en hensigtsmæssig måde, og at de ved denne indsats bliver ydende og deltagende medborgere i det danske samfund på lige fod med øvrige borgere. 1.2 Integrationspolitik Vejle kommune har i 2007 udformet en strategi på integrationsområdet – se ”Vejle i front – handlingsplan for integration” og ”Den helhedsorienterede integrationsindsats i Vejle Kommune”. Her er formuleret 10 indsatsområder: Vi tager tværgående initiativer Vi stimulerer sproget hos førskolebørn Vi fordeler de tosprogede skolebørn Vi arbejder tæt sammen med forældrene Vi skaffer uddannelse, praktikpladser og job til de unge Vi gør en særlig indsats for kvinderne Vi tilbyder det private partnerskabsaftaler og mentorordninger Vi tilbyder aktiviteter til de ældre Vi udvikler en samlet boligstrategi Vi ansætter flere med anden etnisk baggrund i kommunen Integrationsområdet har politisk interesse og er konstant et aktuelt opmærksomhedspunkt. Strategien på integrationsområdet er under revidering i 2013 - 2014. 1.3 Boligplacering Vejle Kommune har valgt, at den lovgivningsmæssige forpligtigelse vedrørende boligplacering organisatorisk er placeret på Arbejdsmarkedsområdet og i nært samarbejde med hele de øvrige integrationsindsatser til voksne målrettet beskæftigelse. Der er primært en medarbejder, der har opgaven omkring boligplacering. Opgaven er både overdragelsen fra Asylcenter, boligplacering og hjælp med såvel cpr.nr., sygesikring, bankkonto, nemid, ansøgning om boligindskudslån, kontanthjælp og hjælp til etablering. Derudover er det også denne medarbejder, der skriver evt. børn op til daginstitutionsområdet. Boligplaceringsmedarbejderen slutter med at tage imod på stationen på overdragelsesdagen og hjælpe borgeren / familien ind i deres nye bolig – også med køb af dagligvarer og indbo. 1.4. Integrationsprogram, kontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab Kommunerne har i samarbejde med de enkelte udlændinge ansvaret for at integrere de udlændinge, som er omfattet af Integrationsloven. Kommunerne skal som hovedregel tilbyde et integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte og et introduktionsforløb til indvandrere (bl.a. arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende hustruer, au pairs, udlændinge med ophold med henblik på skole- og praktikophold eller studier samt udlændinge, som har erhvervet opholdsret i medfør af EU-reglerne). 7 Kommunerne kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde et integrationsprogram. Særlige grunde kan være fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering. Mindre uledsagede er som udgangspunkt ikke omfattet af integrationsprogrammet. Kommunen kan vælge at tilbyde en uledsaget mindreårig et Integrationsprogram, men det skal i så fald besluttes, inden den unge fylder 18 år. Både Integrationsprogrammet og Introduktionsforløbet omfatter: 1) Danskuddannelse efter danskuddannelsesloven 2) Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie 3) Beskæftigelsesrettede aktiviteter Beskæftigelsesrettede aktiviteter er ved et Introduktionsforløb noget den enkelte udlænding kan vælge og ikke er forpligtiget til at deltage i. Ligeledes kan kommunerne vælge at tilbyde beskæftigelsesrettede aktiviteter, men kommunerne kan også vælge at lade være hvis der vurderes at dette ikke vil forberede den enkelte udlændings beskæftigelsesmuligheder. Integrationsprogrammet og Introduktionsforløbet skal begynde senest 1 måned efter at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Både Integrationsprogrammet og Introduktionsforløbet kan højst vare 3 år og skal gennemføres hurtigst muligt. Indhold og længde skal tilpasses den enkeltes forudsætninger og må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde. For udlændinge omfattet et Integrationsprogram kan kommunen få refusion i form af grundtilskud, driftstilskud og resultattilskud (bestået dansk og i arbejde eller uddannelse). Dette gælder ikke ved Introduktionsforløb. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal underskrive en integrationskontrakt med kommunalbestyrelsen, som løbende er forpligtiget til at følge op på denne og minimum hver 3 måned indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller fastsat i kontrakten. Ved udlændinge der er selvforsørgende og i beskæftigelse skal der kun følges op en gang om året. Når Integrationskontrakten indgås, skal kommunen være sikker på, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab i det danske samfund. Formålet med erklæringen er at synliggøre det danske samfunds værdier for den enkelte udlænding og at gøre udlændingen bevidst om, at det danske samfund forventer, at man gør en indsats for at blive integreret som medborger på lige fod med andre borgere. 1.5 Koordineret indsats, plan og helbredsvurdering – lov pr. 1.7.2013 Regeringen har vedtaget en Integrationsreform som trådte i kraft pr. 1. juli 2013. Det betyder visse ændringer og stramninger i Integrationsloven. Udlændinge skal nu tilbydes en Integrationsplan, dette er dog et tilbud og ikke et krav. Planen skal omfatte hele familien og lægger op til en meget mere koordineret indsats i kommunerne. Alle nyankomne udlændinge tilbydes en helbredsvurdering (En generel helbredsundersøgelse LÆ 141 / 145) for at sikre bedst muligt funktionsniveau og omnødvendigt rette behandling så hurtig som muligt. 8 1.6 Danskuddannelse til voksne udlændinge Kommunerne har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse, som er niveauopdelt i 3 danskuddannelser og igen er opdelt i 6 moduler. Dansk Uddannelse 1 er for analfabeter og med denne dansk uddannelse kan der ikke opnås Dansk Statsborgerskab. Afsluttes med Prøve 1 i Dansk. Dansk Uddannelse 2 er for udlændinge med kort skolebaggrund og afsluttes med Prøve 2 i Dansk. Dansk Udannelse 3 er for udlændinge med videre gående uddannelser. Afsluttes med Prøve 3 i Dansk og giver mulighed for at fortsætte med Studieprøven, der giver adgang til en række videregående uddannelser. 9 1.7 Beskæftigelse og Tilbudsmuligheder Kommunerne skal give tilbud som er målrettet beskæftigelse og som kan være: 1. Vejledning og Opkvalificering 2. Virksomhedspraktik 3. Ansættelse med løntilskud 1.8 Ydelse, etablering og hjælp i særlige tilfælde Alle ydelser er efter kontanthjælpsreglerne. Etableringsbeløbet kan være forskelligt fra kommune til kommune. Der er tale om en enkeltudgift og således er reglerne, at hvis den enkelte har haft mulighed for at spare op, så skal den enkelte selv klare udgiften. 1.9 Udlændinge der flytter til / fra en anden kommune En udlænding kan vælge at flytte fra den kommune, hvor vedkommende er begyndt på et Integrationsprogram. For at fortsætte sit program i den nye kommune er det en betingelse at den nye kommune har sagt ja til at overtage resten af Integrationsprogrammet. Den nye kommune kan vælge at sige ja til at overtage integrationsprogrammet. I visse tilfælde er kommunen forpligtiget til at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Dette gælder hvis flytningen er af væsentlig betydning for Integrationsforløbet eller hvis særlige personlige forhold taler for det. F. eks arbejde, uddannelse eller ægteskab. Hvis tilflytningskommunen ikke har godkendt at overtage ansvaret kan det få konsekvenser for udlændingens ydelse og muligheder for tidsubegrænset ophold. Det kan også betyde at fraflytnings kommune fortsat har ansvaret for udlændingens Integrationsprogram. 10 2. Overgivelse fra Asylcenter 2.1. Asylperiode Overgangen fra præasylfasen til integrationsfasen for flygtninge, der opnår opholdstilladelse, er afgørende for, om den enkelte kommer godt i gang med det fremtidige liv i Danmark — med kommunen som integrationspartner. Et asylcenter er et indkvarteringssted for asylansøgere, hvor de opholder sig, mens deres asylsag behandles. I Danmark har Udlændingestyrelsen ansvaret for asylcentrene, men den praktiske opgave med driften er udlagt til nogle centeroperatører, hvoraf Dansk Røde Kors er den største. Der er enkelte kommuner, der driver et asylcenter, bl.a. Langeland, Jammerbugt og Thisted. Visse asylansøgere har desuden mulighed for privat indkvartering. Det største asylcenter er Center Sandholm. Hvert år indgås nye samarbejdskontrakter mellem centeroperatørerne og Udlændinge styrelsen. Centeroperatørerne har visse forpligtelser i forbindelse med, at beboerne overgives til integration i kommunerne. Dette beskrives i de følgende afsnit. 2.2. Helbredsoplysninger, børn, kontrakter om undervisning og aktivering Helbredsoplysninger: Centeroperatøren skal stå for den løbende administration af beboernes ‘medical record’. Operatøren skal herudover sikre, at ‘medical records’ følger beboeren under opholdet i indkvarteringssystemet, jf. § 42 h i udlændingeloven. ‘Medical records’, der tilhører beboere, som overgår til integration, kan med beboerens samtykke videregives til integrationskommunen. Børn og familie Børn og familier med særlige behov har en socialjournal i Asylcentret. Det er familier hvor der har været bekymring og særlige indsatser. Med forældrenes samtykke kan disse oplysninger videregives til kommunen sammen med eventuelle udtalelser fra skole/institution. Danskundervisning og aktivering Centeroperatøren skal senest syv dage efter indflytningstidspunktet indgå en individuel kontrakt med alle beboere over 18 år, herunder privat indkvarterede asylansøgere med tilknytning til indkvarteringsstedet. Hvis beboeren allerede har en kontrakt fra et tidligere indkvarteringssted, skal operatøren i stedet revidere denne. Operatøren skal forsøge at opnå enighed med beboeren om kontraktens indhold. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter operatøren kontraktens indhold. Kontrakten fastlægger omfang og indhold af: undervisning, aktivering, herunder nødvendige opgaver og individuel aktivering. Oplysninger fra kontrakter, der tilhører beboere, som overgår til integration, kan uden beboerens samtykke videregives til integrationskommunen, jf. § 44 b i udlændingeloven. 2.3. Fremrykket danskundervisning Centeroperatøren skal tilbyde alle beboere over 18 år, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (asyl), § 9 b (humanitæropholdstilladelse) og § 9 c (ganske særlige grunde) den fremrykkede danskundervisning. Operatøren skal tilbyde undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Undervisningen erstatter den dansk undervisning de pågældende beboere hidtil har deltaget i. Undervisningen vil ikke kunne erstattes af 11 tilsvarende undervisning i engelsk. De pågældende beboere kan dog fortsætte eventuel undervisning i andre fag ved siden af danskundervisningen (herunder også engelsk). Samtidig skal de pågældende beboere fortsat udføre nødvendige opgaver på centret. Operatøren kan bestemme, at en beboer ikke skal deltage i undervisningen, hvis særlige grunde taler imod, fx at den pågældende er alvorligt syg eller har en høj alder. Formålet med den fremrykkede danskundervisning er at bidrage til, at venteperioden på asylcentret, indtil boligplacering i kommunen finder sted, bruges konstruktivt til intensiv danskundervisning samt undervisning i dansk kultur og danske samfundsforhold for at sikre bedre og hurtigere integration i det danske samfund. Det er integrationskommunen, der skal sørge for, at beboere, der opnår opholdstilladelse, indplaceres til danskundervisning, så undervisningen kan begynde i centerregi. I de situationer, hvor en udlænding meddeles opholdstilladelse af Justitsministeriet eller Flygtningenævnet, vil denne afgørelse ikke være ledsaget af en samtidig afgørelse om visitering til en kommune. Den pågældende vil først efterfølgende få en afgørelse om, i hvilken kommune han eller hun skal bo. I den situation skal operatøren foreløbigt indplacere den pågældende. Indplaceringen foretages efter vejledning om visitation til danskuddannelse. 2.4. Overgivelsessamtaler Vejle Kommune modtager en mail fra Udlændinge Styrelsen om at der er en ny borger eller en ny familie på vej. Når mailen modtages har kommunen mindst 1 måned inden overtagelsesdatoen. De oplysninger vi får er: Nationalitet, køn og alder Hvilket asylcenter borgeren befinder sig i Hvis der er noget helbredsmæssigt at bemærke Vi kender ikke borgerens navn og vi kender ikke borgerens historie. Vi har ingen oplysninger om flugten eller evt. traumatiske hændelser fra hjemlandet. Boligplaceringsmedarbejder Imad El-Khatib kontakter Asylcenter, får flere oplysninger og aftaler besøg hos borgeren / familien som snart flytter til Vejle. Borgerservice kontaktes for at: Oprette cpr. nr. Sygesikring og valg af læge Boligindskudslån Ydelse kontaktes med henblik på: Ansøgning om enkeltydelse til første måned Ansøgningsskema til Kontanthjælp Ansøgningsskema til Etableringshjælp Ansøgning om hjælp til huslejen anvises første gang Boligforeninger kontaktes for at: Finde passende bolig til familien som skal flytte ind om godt 1 måned Rådgiver / Sagsbehandler får tildelt sagen i samarbejde med Integrationskonsulenten – der aftales At borgeren hilser på sagsbehandleren ved sit besøg i Vejle inden indflytningen 12 At Rådgiveren er med ved modtagelsen og Rådgiveren vil komme på flere besøg inden for de 2 første uger At borgeren vil få en aftale hos Rådgiveren inden 1 måned om kontrakt og start af Integrationsprogram Boligplaceringsmedarbejderen besøger nu borgeren / familien i Asylcenteret – oftest er det i Jelling. Alt omkring cpr.nr., sygesikring, bolig, bank og kontanthjælp skal være på plads inden tilflytningen til Vejle til den 1. Der er meget at nå i løbet af en måned og derfor bliver det ofte Boligplaceringsmedarbejderen, der gør tingene for borgeren. Ved første møde med borgeren på Jelling Asylcenter medbringes boligtilbud og diverse skemaer vedrørende kontanthjælp, boligindskudslån og ansøgning om etablering. Det er meget at forholde sig til og borgeren har ofte mange spørgsmål og mange bekymringer i forbindelse med at flytte til Vejle. Flytningen fra Røde Kors Asylcenter foregår i et samarbejde mellem det enkelte asylcenter og Boligplaceringsmedarbejderen. Ved første besøg medbringer Boligplaceringsmedarbejderen et skema vedrørende samtykke fra borgeren om indhentelse og videregivelse af oplysninger. Asylcentret anmodes herefter om: Kopi af ”Medical records” Kopi af Ankomst interview I Vejle Kommune kommer langt de fleste fra Jelling Asylcenter. Der er mange fordele ved at det er Jelling: Det er nemt at køre ud og hilse på borgeren Forbesøg i Vejle kan nemt aftales Samarbejdet fungerer blandt kendte ansatte Ved besøget på Jelling Asylcenter aftales der nyt møde hvor borgeren / familien kommer til Vejle for at se sin kommende bolig og for at hilse på Beskæftigelsesrådgiveren. Oftest aftaler Boligplaceringsmedarbejderen at mødes på Banegården og herefter går turen til boligen og til Beskæftigelsesrådgiveren. Nøglen til lejligheden og overdragelsen sker først den 1. – så vidt muligt er der inden da indkøbt senge, persienner og lamper. Når familien ankommer – oftest med toget – er det både Boligplaceringsmedarbejderen og Beskæftigelsesrådgiveren der tager i mod på stationen. Herefter går turen til lejligheden og Boligplaceringsmedarbejderen tager med ud for at handle nødvendig etablering og Beskæftigelsesrådgiveren tager med ud og handle dagligvarer – hvis der er behov for hjælp til dette. Hvis der er børn i familien så har Boligplaceringsmedarbejderen skrevet børnene op til pasning og skole. Dette for at sikre at børnene hurtigt kommer i gang med vuggestue, børnehave og skole. 13 2.5. Afsked med asylcenter og transport til Vejle Afskeden med et Asylcenter betyder både glæde og mange bekymringer om alt det nye Endelig i bolig for sig selv Afsked med nye venner Afsked med en kendt hverdag Endelig start på et nyt liv Fyldt med forventninger Kan jeg få arbejde? Vil jeg få lært dansk? Kan jeg tage en uddannelse? Vil min ægtefælle klare sig? Hvad siger mine børn til Vejle? Håber mine børn får uddannelse 2.6. Modtagelsen i Vejle Modtagelsen i Vejle er et samarbejde mellem Boligplaceringsmedarbejderen og Beskæftigelsesrådgiveren. Der er indhentet nødvendige oplysninger om borgeren / familien i Asylcentret og Børn / Unge inddrages fra starten ved familier med særlige behov. Ved modtagelsen er der stor opmærksomhed på asylperioden og hvor langt familien er i forhold til deres individuelle integration – dette gælder både de voksne og børnene. Ved alle familier med børn tilknyttes der en Familiekonsulent, som en praktisk pædagogisk indsats. Dette er for at sikre at både børnene kommer godt og hurtigt i gang og for at støtte op omkring de forventninger, der er til de voksne som forældre i Danmark. Beskæftigelsesrådgiveren besøger borgeren / familien 3 gange i løbet af de første 2 uger og har dermed mødt familien flere gange inden der skal laves Integrationskontrakt. 14 3. Systematisk modtagelse / organisering 3.1 Organisering af Integrationsopgaven i Økonomi og Arbejdsm.forvaltningen Integrationsansvaret for voksne er placeret i Økonomi og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Her varetages kommunens forpligtigelser i henhold til Lov om Integration af udlændinge i Danmark. Organisationsdiagram over Økonomi og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Opgaven består af en beskæftigelsesdel og en ydelsesdel som begge er placeret på Arbejdsmarkedsområdet (AMO). 15 Arbejdmarkedschef Michael Petterson Lokal nr. [email protected] Organisationsdiagram over Arbejdsmarkedsområdet: Virksomheds- og Kompetencecentret Afdelingsleder Karen Hvid Vestergaard Mobil 29 37 96 58 [email protected] Integrationskonsulent Connie Nør Larsen Mobil 21 48 91 41 [email protected] De følgende afsnit vil primært beskrive hvordan boligplaceringsopgaven og beskæftigelsesopgaven løses. Der vil også være beskrivelser med snitflader til andre afdelinger og andre forvaltninger. Men primært vil der her beskrives hvordan opgaverne løses i Nydanskere på vej. 16 3.2 Opgavefordeling og opgavebeskrivelse i Nydanskere på vej Indsatsen er forskellig i forhold til de 3 målgrupper af udlændinge, omfattet af Integrationsloven: Flygtninge Familiesammenførte Udlændinge Indvandrer I de følgende afsnit beskrives opgavefordelingen i Nydanskere på vej og opgaven vedrørende modtagelsen og beskæftigelse – Integrationsprogram / Introduktionsprogram i forhold til alle 3 målgrupper. Der beskrives hvordan modtagelsen foregår fra dag 1, hvordan et Integrationsprogram / Introduktionsprogram sammensættes og iværksættes, brug af familiekonsulenter og optræning til arbejdsmarkedet. Nydanskere på vej har rådgivningsforpligtigelsen, de 3 år borgeren er omfattet af Integrationsloven – også selv om borgeren bliver selvforsørgende. For borgere på ydelse er rådgivningsforpligtigelsen frem til der er opnået permanent opholdsgrundlag. Nydanskere på vej – personaleoversigt 1. marts 2014 Afsnitsleder John Reib Mobil [email protected] Administrativ Rådgiver - Sprogskolesager og Modtagelse Gitte Dahl Petersen Lokal nr. 16357 / Mobil 40 49 59 96 [email protected] Administrativ Rådgiver - Selvforsørgere og Modtagelse Marianne Mai Mobil 23 67 60 16 [email protected] Tolkning Walter Lancy Aage de Neergaard Lokal nr. 16281 / Mobil 2144 9914 [email protected] Repatriering Nahit Garcevic Lokal nr. 16314 [email protected] 17 Boligplacering Imad El-khatib Arabisk tolk Lokal nr. 16281 / Mobil 29 16 40 77 [email protected] Administrativ Rådgiver - Integrations / Ydelses sager Sandra Hjulskov Mobil 24 78 69 11 [email protected] Virksomhedskonsulent og underviser - Selvforsørgere Merete Overgaard Møller Mobil 24 97 69 95 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - Integrations / Ydelses sager Irene Lauritzen Mobil 24 67 27 59 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - Integrations / Ydelses sager Erdal Alici Mobil 24 67 27 55 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - Integrations / Ydelses sager Tina Kjærgaard Mobil 24 67 27 64 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - Integrations / Ydelses sager Mette Østergaard Jacobsen Mobil 24 67 27 23 [email protected] 18 Underviser og kontaktperson Zinajda Besic Mobil 23 69 08 43 [email protected] Underviser og kontaktperson Christian Rømer Mobil 23 67 60 26 [email protected] Underviser og kontaktperson Dijana Habul Mobil 24855474 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - kontanthjælpssager Kristian Ørhede Mobil 20 52 41 68 [email protected] Virksomhedskonsulent og underviser - ydelsessager Yama Sadat Mobil 21 48 66 93 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - kontanthjælpssager Jeanett Jensen Lok. 16304 [email protected] Beskæftigelsesrådgiver - kontanthjælpssager Janni Sørensen Mobil 40 13 18 42 [email protected] 19 Havneparken: Receptionen Rådgivning og modtagelse: Gitte og Marianne Bag Receptionen Administrativ Rådgiver – integration / ydelsessager Virksomhedskonsulent – Ydelsessager Sandra Yama Inderste kontor ved Receptionen Tolkning: Tolkning og boligplacering: Repatriering Beskæftigelsesrådgiver Walther Imad Nahit Erdal Kontor i Havneparken 2 Afsnitsleder Faglig konsulent / Integrationskonsulent Virksomhedskonsulent – selvforsørgere Beskæftigelsesrådgiver Beskæftigelsesrådgiver Beskæftigelsesrådgiver Praktikant fra DSH-O John Connie Merete Irene Tina Mette Peter Ibæk Strandvej: Job&Liv DK / Branchepakker Underviser Underviser Praktikant / underviser Beskæftigelsesrådgiver – kontanthjælpssager / Deltagere på Job&Liv DK Christian Zinajda Dijana Kristian Udstationeret fra Projob Beskæftigelsesrådgiver – kontanthjælpssager Beskæftigelsesrådgiver – kontanthjælpssager Beskæftigelsesrådgiver – kontanthjælpssager Jeanett Janni Marianne Faglig Konsulent / Integrationskonsulent Connie Kontor: chef / sekretær Chef Karen 20 Opgave oversigt pr. 1. marts 2014: Sagsmodtagelse Nyankomne: Imad og Connie Sager til Job&Liv DK / Branchepakker: Gitte og Connie Afslutning på Integrationsperiode: Beskæftigelsesrådgiver og Connie Afslutning af sager ved Permanent ophold: Beskæftigelsesrådgiver og Connie Ydelsessager Beskæftigelssesrådgivere: Irene – Erdal – Tina – Mette Administrativ og myndighed: Sandra Placering på Job&Liv DK / Branchepakker: Gitte og Connie Selvforsørgere Rådgiver, jobkonsulent og underviser: Merete Administrativ, myndighed og UIP: Marianne Sprogskolesager Administrativ, myndighed og UIP: Gitte Boligplacering Inden ankomsten og i ankomsten: Imad Ved ankomsten og den gode modtagelse: Imad og Beskæftigelsesrådgiver Tolkning Walther og Imad Andre flersprogede ansatte i Nydanskere på vej Tolke fra Tolkekontoret Repatriering Rådgivning, vejledning og iværksættelse: Nahit Substitut og faglig sparring: Imad og Connie Job&Liv DK Undervisere: Zinajda og Christian Undervisere / substitut: alle øvrige i Nydanskere på vej Opfølgning af Integrationsborgere: Fast modul 2 gange om ugen til beskæftigelsesrådgiverne Beskæftigelsesrådgiver på kontanthjælpssager / afsluttet integration: Kristian Administrativ myndighed på ydelsessager Integration: Sandra Faglig myndighed på ydelsessager Integration: Beskæftigelsesrådgiverne Jobcafé på Flegmade – åbent hver torsdag kl. 15.00 – 17.00 Merete og Marianne (selvforsørgere) Åbent Rådgivning – hver torsdag kl. 15.00 – 17.00 Rådgiverne på skift sammen med tolk Virksomhedskontakt Nye virksomhedsaftaler og introduktion af Branchepakker: Yama Aftale virksomhedsbesøg: Yama Oprette praktikker og løntilskud til ydelsesborgere: Yama Oprette praktikker til selvforsørgere: Merete Opfølgning: Virksomhedskonsulenter og Rådgivere 21 Opgaver ud over de faste: Fasit og Grundtilskud / Resultattilskud: Mette AHP og RBS: Tina og Erdal Domus: Irene og Connie Sprogskolen: Connie Definition af: Rådgiver: - Modtagelse - Integrationskontrakt / Plan / helbredsvurdering - Koordinering og tværfaglig indsats - Plan for Brancheforløb - Samtaler og relationsarbejde - Vejleder-rollen - Indhente lægepapirer - Henvisning til særlige tilbud - Viderevisiteringer - RBS - Aftale/handleplan - Løbende journalføring - 3. mdr. opfølgning i Fasit Administrativ myndighed: - 0-stilling af match-samtaler - Bevillinger - Overførelse af sager - Kontrol af indsatsgrupper - Administration på praktikker - Administration på løntilskud - Sanktioner/tilbageholdelse af ydelse - Behovsbestemt tiltag - Henvise/visitere til tilbud - Ophør/forlænge tilbud - Reg. af kursister – ind/ud - Modtagelse af henvisninger til tilbud - Elevtal - Effektmålinger - Bestilling af tolkebestilling - Indhentning/afsendelse af sagsakter - Evt. indhente lægeoplysninger - Evt. sende oplysninger til lægekonsulenten - Kontrol af aftale/handleplaner og RBS - Kontrol af div. forlængelser - Udsendelse af parthøringsbreve - Oprettelse af sager der kommer retur Beregning og afgørelser vedr. befordring, bevilling eller afslag (journalnotat, besked til Ydelse, brev til borgeren) Fraværsadm. danskuddannelse (indstilling, journalnotat mv.) Behandling af klager (klageregistrering, genvurdering, journalnotat, sag til nævn mv.) Ændring af sagstype ifm. ophør af integrationsperiode (ændre sagstype, journalnotat, genplacering tilbud mv.) Oprette/forlænge placeringer i danskuddannelse Udsende orienteringsbreve vedr. sanktioner ved start i nyt tilbud Opdatere integrationskontrakter (skrive nyt tilbud i kontrakten + udsende til borgeren) Ferie, bevilling eller afslag (registrering i Fasit, journalnotat, advis til Ydelse, brev til borgeren) 22 Virksomhedskonsulent: - Nye Virksomhedsaftaler - Aftale Virksomhedsbesøg - Opsøgende Virksomhedsarbejde - Fremskaffe relevante praktikker / løntilskud i forhold til Branchepakker - Etablere praktikker og løntilskud - Opfølgninger på praktikker og løntilskud - Vurdering af borgerens arbejdsmarkedskompetencer - Kontaktperson for borgere i længerevarende praktikker / løntilskud Fagligkonsulent: - Tovholder i forhold til ny integrationslovgivning og implementering - Tovholder i forhold til Kommunens strategier på integrationsområdet i AMO - Deltager i DHI møder - Repræsentant fra AMO i Integrationsrådet - Modtageprocedure og overblik over nyankome - Samarbejde med frivillige foreninger – indgå samarbejdsaftaler - Relevante projektansøgninger - Deltager i Lovknusergruppen / faglig konsulent samarbejde - Deltager i FFU – Faglig Udviklingsforum med AMO chef - Deltage i svære samtaler med borgere og samarbejdspartnere - Deltagelse som Vejle repræsentant i netværk med ministeriet og KL - Ansvarlig for overtagelse af I borgere fra og til andre kommuner - Vidensansvarlig og formidling af relevant lovstof - Lovgivningsmæssig sparringspartner i sager - Faglig sparring i forhold til Repatriering - Sagsmøder - Fagligt samarbejde med Sprogskolen, Domus og ATT - Sagsgennemgang / ledelsestilsyn - Løbende opgaver fra Afdelingschef Sagsoversigt pr. 1. marts 2014: Rådgivere / Myndighedsperson: Erdal Irene Mette Tina Sandra Merete / Marianne Gitte Kristian Jeanett Janni 35 ydelsessager 43 ydelsessager 52 ydelsessager 50 ydelsessager 180 ydelses sager + all round på 12 pensionist sager 150 selvforsørgere – Administrativ - Virksomhedskonsulent 300 Sprogskolesager 55 sager / Kontanthjælpssager der har afsluttet integrationsperioden 50 sager / Kontanthjælpssager der har afsluttet integrationsperioden 50 sager / Kontanthjælpssager der har afsluttet integrationsperioden 23 3.3 Boligplacering, modtagelsen og start på Integrationsprogram A - Z Inden ankomsten: Både Boligplaceringsmedarbejder Imad og Integrationskonsulent Connie får mail fra Udlændinge Styrelsen om, at vi vil modtage en ny borger / familie om minimum 1 måned Connie fordeler sammen med Imad borgeren / familien til en beskæftigelsesrådgiver Imad sørger for ansøgning om cpr. nr., sygesikring, NEM id og lignende Imad besøger borgeren / familien i Asylcentret (oftest Jelling Asylcenter) Imad får borgerens skriftlige samtykke, således at der kan indhentes og videregives oplysninger Imad beder Asylcentret om kopi af ”Medical record” og kopi af ”Ankomst Interview” Borgeren kommer til Vejle for at søge bolig / se sin bolig, få bankkonto, starte på køb af etablering og hilse på Beskæftigelsesrådgiveren Beskæftigelsesrådgiveren tilbyder borgeren Helbredsvurdering og ved accept anmodes egen læge om en Helbredsvurdering (En GHU til kr. 2.000,- inkl. Tolk pr person i 2013 tal) Til Praktiserende læge medsendes lægeoplysninger (medical record) fra Asylcentret Røde Kors tilbyder borgeren / familien en frivillig. Der er indgået en samarbejdsaftale med Røde Kors Modtagelsen: Borgeren / familien tages i mod af både Imad og en beskæftigelsesrådgiver Ankomst til hjemmet og indkøb af nødvendig etablering og dagligvarer Borgeren tilbydes besøg af VÆRKTØJSKASSEN (praktiske frivillige der hjælper med at samle møbler og hænge lamper op mm.) Borgeren / familien tilknyttes en FAMILIEKONSULENT hvis der er børn under 18 år (der er lavet en aftale om hvordan, med Børn og Unge og vi afventer de er klar til start – november 2013) Beskæftigelsesrådgiveren aflægger 3 besøg i hjemmet inden for de første 2 uger Alt vedrørende pasning og skole til børnene kommer på plads inden for den første måned Der er struktureret modtagelse af nye udlændinge både ved Sundhedsplejen, vuggestuer, børnehaver og skoler Koordinerende indsats / Integrationsplan tilbydes til borgeren / familien og iværksættes inden de første 3 måneder er gået. Der orienteres og henvises til de mange frivillige tilbud under Dansk Flygtninge Hjælp – både rådgivninger og aktiviteter Hver måned afholdes der Integrationsplans møder med deltagelse fra alle forvaltninger 24 Den koordinerende sagsbehandling er fra jobcentret, men der aftales en Integrationsplan for borgeren / hele familien på Integrationsplans mødet hvor alle forvaltninger deltager lige ansvarligt. Inden Integrationsplans mødet er Udredningsdelen startet – indhentelse af relevante oplysninger fra asylperioden og anmodning om en helbredsvurdering ved Praktiserende læge På Integrationsplans mødet aftales Indsatsdelen for borgeren / hele familien i samarbejde med den enkelte borger / familie Der er fokus på børnene - også i forhold til inddragelse i fritidslivet Integrationsprogram: Beskæftigelsesrådgiveren har orienteret borgeren ved besøg i hjemmet om Integrationsprogrammet Inden der er gået 1 måned laves der Integrationskontrakt med borgeren Inder der er gået 1 måned er borgeren i gang med rette indsats – Domus eller Danskuddannelse og Brancheforløb Introduktionsprogram for selvforsørgere: Inden der er gået en måned er der lavet Integrationskontrakt og borgeren er i gang med danskuddannelse Borgeren tilbydes Jobcafé hver torsdag kl. 15.00 til 17.00 med undervisning i jobansøgning og skrivning af CV mm Sprogskolesager Borgere der er indrejst med arbejdstilladelse og som ikke er omfattet af Integrationsloven er Sprogskolesager. Disse borgere orienteres pr. brev om muligheden for dansk undervisning 25 3.4 Sagstyper / i Fasit Kontanthjælp (Integrationsprogram) I1 og I2 I1 – Ledighed og I2 Problemer ud over ledighed Udlændinge omfattet af flygtningekonventionen med opholdstilladelse efter Udlændingeloven §§ 7 og 8. Familiesammenførte med opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9. Her er tale om alle nye flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsloven og omfattet af et 3 års integrationsprogram, hvor der tilbydes både danskuddannelse og opkvalificerende tilbud med henblik på arbejdsmarkedet. Det er borgere hvor forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp. Udlændinge / flygtninge med opholdstilladelse efter Udlændingeloven §§ 7 og 8: Udlændingestyrelsen sender meddelelse om opholdstilladelse og boligplacering til boligplaceringsmedarbejder i Nydanskere på vej. Borgeren, som på det tidspunkt er i et asylcenter, hjælpes af boligplaceringsmedarbejderen med bolig, etablering og ansøgning om kontanthjælp til Ydelsescentret. Boligplaceringsmedarbejderen opretter en DIVERSE Boligplacering i boligplaceringsperioden og journaliserer der. Ydelsen kan så også se der er en sag. Sagen fordeles af Integrationskonsulenten til Beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej, hvor der arbejdes med et integrationsprogram med henblik på hurtigst muligt selvforsørgelse. Her befinder sagen sig, så længe der et tale om integrationsperioden på de 3 år og frem til permanent opholdsgrundlag. Beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere ”Kontanthjælp (Integrationsprogram)”. på vej opretter sagen i sagstypen Familiesammenførte med opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9: Der kan være familiesammenførte, hvor der ikke er stillet forsørgelseskrav, ex. familiesammenførte til flygtninge. Tjek opholdstilladelsen på UIP. Den gruppe familiesammenførte er berettet til kontanthjælp. Den nyankomne familiesammenførte får udleveret ansøgningsskema om kontanthjælp enten af beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej eller af boligplaceringsmedarbejderen, der evt. er den medarbejder, der har været inde omkring flybilletter og andet i forbindelse med ankomsten til Danmark. Borgeren orienteres om at udfylde skemaet og møde til samtale med Ydelsessagsbehandler ved Søjle 3 i Modtagelsen. Samtaler er hver dag kl. 10.00, dog ikke onsdag. Hvis borgeren selv henvender sig i Modtagelsen eller i Ydelsen, inden der er registreret en sag, da henvises til beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej. Den afdeling borgeren henvender sig i, er forpligtiget til at følge borgeren til beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej. Borgeren sendes ikke rundt i organisationen. Sagen er som i ovenstående hos beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej. Beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej opretter sagen i sagstypen ”Kontanthjælp (Integrationsprogram)”. Der skal være en sag oprettet inden borgeren ansøger om ydelse. 26 Selvforsørgende (Integrationsprogram) I3 Selvforsørgede borgere – enten Udlændinge omfattet af flygtningekonventionen med opholdstilladelse efter Udlændingeloven §§ 7 og 8 eller Familiesammenførte med opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9. Her er tale om borgere, der som i sagstypen: ”Kontanthjælp (Integrationsprogram)” er omfattet af integrationsloven og omfattet af et 3 års integrationsprogram, hvor der tilbydes danskuddannelse. Men det er borgere der IKKE får kontanthjælp, det er borgere der enten er forsørget af egen indtægt (løn, dagpenge eller SU) eller borgere der er forsørget af ægtefælle, der er i arbejde. Det kan også være borgere, der tidligere har været sagstype: ”Kontanthjælp (Integrationsprogram)” og som nu er i arbejde, men ikke har været her i 3 år. Det kan også være borger, hvor ægtefællen har stillet forsørgelsesgaranti. Sagstypen er derfor: ”Selvforsørgere (Integrationsprogram)” Borgere i denne målgruppe er enten de borgere, der ikke er nye her og kommer fra at have været en anden sagstype eller det er de borgere, der kommer som familiesammenførte, hvor ægtefællen forsørger. Sagen er ved den administrative rådgiver og / eller Virksomhedskonsulenten i Nydanskere på vej, hvor der arbejdes med et integrationsprogram med henblik på hurtigst muligt selvforsørgelse. Her befinder sagen sig, så længe der et tale om integrationsperioden på de 3 år. Hvis borgeren fortsat har ret til danskuddannelse efter de 3 år overgår sagen til Diverse – Danskuddannnelse udenfor Integrationsloven – se denne sagstype. Hvis det er borgere, der kommer fra at have været en anden sagstype (med kontanthjælp) så skal der blot omregistreres. Hvis det er borgere, der kommer som familiesammenførte, er det enten boligplaceringsmedarbejderen eller beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej, der tager i mod den nye borger. Hvis borgeren ønsker ansøgning om kontanthjælp, da tjek UIP om der er stillet forsørgelseskrav. Hvis borgeren selv henvender sig i Modtagelsen eller i Ydelsen for at søge kontanthjælp skal borgeren henvises til beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej. Den afdeling borgeren henvender sig i, er forpligtiget til at følge borgeren til beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej. Borgeren sendes ikke rundt i organisationen. Beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej opretter eller ændrer sagen i sagstypen til ”Selvforsørgere (Integrationsprogram)”. Hvis borgeren ønsker at søge kontanthjælp pr. dags dato, da laves advis til Ydelse, men sagstypen ændres i første omgang ikke. Først hvis borgeren er berettet til kontanthjælp. Hvis Ydelsen bevilliger kontanthjælp, da laver Ydelse advis til Nydanskere på vej, som så ændrer sagstypen. 27 Introduktionsforløb – I4 Selvforsørgede borgere med opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 6. Borgere der er her for at arbejde og hvor der udstedes registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge der er omfattet EU-reglerne, jf. Udlændingelovens § 2, stk. 4 og stk. 5 – vedrørende visumfratagelse og ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed m.v. Her er tale om borgere der har fast ophold i medfør af EU-reglerne, som er kommet til Danmark for at arbejde og som har fået et registreringsbevis eller et opholdskort fra Statsforvaltningen. Det er borgere, der har ret til Danskuddannelse efter Lov om Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 2, stk. 1, nr. 1. Her kan også være tale om borgere, som er her i et AU pair ophold. Her kan opholdet max. være 18 måneder og kun 2 moduler danskuddannelse af ca. ½ års varighed hver. Borgerne henvender sig enten af sig selv eller på baggrund af, at vi har skrevet et brev om muligheden for danskuddannelse. Den administrative rådgiver gennemgår månedligt lister fra Folkeregistret for at se hvilke borgere der er indrejst. Herefter sendes brev om tilbud af danskuddannelse og borgeren kan vælge at sige ja eller nej. Danskuddannelse er et tilbud, der gælder indenfor de første 3 års ophold og gælder fra 1 måned efter borgeren har modtaget et brev fra os. Borgerne ekspederes af den administrative rådgiver i Nydanskere på vej og hvis borgeren henvender sig i Modtagelsen skal borgeren henvises til den administrative rådgiver i Nydanskere på vej. Den afdeling borgeren henvender sig i, er forpligtiget til at følge borgeren til den administrative rådgiver i Nydanskere på vej. Borgeren sendes ikke rundt i organisationen. Den administrative rådgiver i Nydanskere på vej opretter sagen i sagstypen: ”Diverse – Danskuddannelses uden for Integrationsloven” Hvis en borger fra denne målgruppe søger kontanthjælp – så henvises borgeren til at henvende sig i Modtagelsen (henvender borgeren sig ved den administrative rådgiver i Nydanskere på vej, da følges borgeren til Modtagelsen). Ansøgningen om kontanthjælp behandles på lige fod med andre nyansøgninger om kontanthjælp. Borgeren sagsbehandles ikke i Nydanskere på vej, hvis der bliver en beskæftigelsessag. Diversesag Der oprettes en ”Diversesag” (med evt. en undertitel) når der er tale om en sag der ikke er en af sagstyperne: ”Kontanthjælp (Integrationsprogram)”, ”Selvforsørgende (Integrationsprogram)” eller ”Diverse – Danskuddannelse uden for Integrationsloven”. Det er f.eks.: Boligplacering – hvor det er boligplaceringsmedarbejderen, der journalfører hele den sagsbehandlingsdel som er udført her. Lukkes når boligplaceringen er afsluttet. Denne registrering er meget vigtig, for ellers kan Ydelsen ikke starte en sag. 28 Borgere med danskuddannelsesret udenfor Integrationsperioden – EU borgere – f.eks. grænsegængere. Det kan være borgere, der arbejder i Vejle, men har fast bopæl i Tyskland – altså Folkeregister adresse i et andet EU land. Tilflyttere – de sager hvor Integrationskonsulenten har givet tilsagn til en fraflytningskommune og sagen er fordelt til en beskæftigelsesrådgiver i Nydanskere på vej. Der oprettes af beskæftigelsesrådgiveren en Diverse – Afventer Sagsakter mhp. oprettelse indtil borgeren flytter hertil. Således kan Ydelsen se, at sagen er i gang ved evt. henvendelse. Fælles for disse sagstyper: Sagerne hører til i Nydanskere på vej så længe borgeren er omfattet af de 3 års Integrationsprogram og endnu ikke har opnået permanent opholdstilladelse. Når borgerne opnår permanent opholdstilladelse flyttes sagen til Faglig Service eller Projob Når der oprettes eller omregistreres en sag til sagstypen ”Kontanthjælp (Integrationsprogram)” da genereres der en opgave til Ydelse. Derfor er det meget vigtigt at beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej er opmærksom på denne registrering hurtigst muligt. ATT sager Borgere der er i behandling på ATT (tidligere CETT) og hvor sygedagpenge ophører da visiteres sagen enten til Nydanskere på vej, Faglig Service, Fokus eller Projob efter ovenstående Sagstype registreringer. Tilflyttere fra anden kommune Henvender en borger sig og ønsker at flytte til Vejle kommune og fortsat er under den 3 års Integrationsperiode, da henvises borgeren til at ansøge sin nuværende kommune om flyttetilsagn. Henvendelser fra andre kommuner om at flytte til Vejle vurderes og afgøres af Integrationskonsulenten. Såfremt der gives afslag journaliseres sagen af administrativ rådgiver. Gives der tilsagn så tildeles sagen til en beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej og sagen registreres i SAGSTYPE som andre sager – se ovenstående. Der sendes mail fra Integrationskonsulenten til orientering i Modtagelsen. Processuelt ophold: Hvis en borger har processuelt ophold behandles sagen kun i Ydelsen En borger der har søgt om familiesammenføring ved Udlændinge Styrelsen og har fået afslag skal udrejse – også selvom sagen er anket og afventer behandling. Her er der tale om ulovligt ophold og ingen ret til kontanthjælp En borger der har søgt om familiesammenføring ved Udlændinge Styrelsen og har fået afslag, men samtidig har klaget og har søgt om ophold som EU borger ved Statsforvaltningen – har ret til processuelt ophold, hvis hun får ophold jf. EU Bekendtgørelse § 6 (tilstrækkelige midler). Sådanne sager står på UIP registreret med ”opsat virkning”. Altså er der her tale om processuelt ophold så længe klagen behandles. En borger der har søgt om ophold efter EU regler og har fået afslag – har ret til at blive i Danmark, hvis sagen er anket og afventer afgørelse. Her er der tale om processuelt ophold. 29 3.5 Indsatsgrupper – gælder ikke borgere omfattet af 3 års Integrationsprogram 1 Ved myndighed forstås; minimumskravene i lovgivningen, at træffe afgørelser samt lovpligtige samtaler og kontakt. Koordination – den, der har den løbende kontakt til den enkelte borger, og koordination til de andre afdelinger, aktører mv., der er omkring borgeren. Altså den, der samler trådene. 3 En udfører kan være en mentor, den der leverer grupperådgivning, vejledning, it-undervisning, finder praktikker, aktiv rådgivning, nytteprojekter mv. 2 Indsatsgruppe 2 Uddannelsesparate unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før uddannelsesvalg og start Uddannelsesparate inden for 1 år. Er ikke umiddelbart motiveret ift. uddannelse Er ikke afklaret ift. uddannelse: Ved ofte ikke hvad de kan og/eller vil. Mange har afbrudte uddannelsesforløb bag sig Har brug for støtte til uddannelses afklaring Afdeling / afsnit Modtagelsen Op til 4 uger Unge på Vej (UPS) Efter 4 uger Virksomhedsservice Efter 4 uger Egen aktiv indsats Samtale: Aktiv Rådgivning Tæt opfølgning på uddannelsesafklaring over kort tid (op til 4 uger) Samtale: Uddannelsespålæg og – plan Vejlednings- og rådgivningssamtale – herunder viden om indhold, krav og forudsætninger for uddannelse Motiverende samtale Selv-mentor: Håndholdt sikre, at den unge kommer til en uuvejleder Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Myndighed Koordination Udfører X X X X X X X 30 Indsatsgruppe 2 Indsatsgruppe 2 Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm. Frivilligt socialt arbejde i forskellige foreninger Frivilligt arbejde i idrætsforeninger Netværks aktiviteter Aktør Købte indsatser Nytteaktivering Indsatsgruppe 3 Uddannelsesparate unge med en kombination af lettere psykiske-, misbrugs-, sociale og helbredsmæssige problemer Uddannelsesparate inden for 1 år Har en eller flere problemstillinger i form af psykiatri, dårligt helbred, misbrug, kriminalitet og/eller sociale problemer. Kan have en dårlig skolebaggrund bag sig. Er ikke motiverede eller afklarede ift. uddannelse Mangler sociale kompetencer ift. at deltage i uddannelse Screening for læse-, stave- og regnekompetencer Koordination Modtagelsen Unge på vej Unge på vej Unge på vej Unge på vej Udfører Snusepraktik på uddannelsesinstitution eller virksomhed med henblik på uddannelsesafklaring Afdeling / afsnit Modtagelsen Op til 4 uger Egen aktiv indsats Unge på Vej (UPS) Efter 4 uger Samtale: Social og faglig udredning Tæt opfølgning – kontakt minimum en gang om ugen (der er behov for individuel tilrettelæggelse) Uddannelsespålæg og plan Motivation og afklaring Klarlægning af de sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer Udviklingssamtaler Gruppevejledning Selvhjælpsgrupper Koordinerende sagsbehandler – samarbejde med bl.a. kriminalforsorgen, psykiatrien, den unges egen læge, misbrugscentret mv. Virksomhedsservice Efter 4 uger Myndighed Modtagelsen Samtale: Aktiv Rådgivning Tæt opfølgning på uddannelsesafklaring over kort tid (op til 4 uger) Selv-mentor: Mentor Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Myndighed X X Koordination X X Udfører X X X 31 Indsatsgruppe 3 Indsatsgruppe 3 Indsatsgruppe 4 Aktivitetsparate unge med mere massive psykiske, misbrugssociale og helbredsmæssige problemer Aktivitetsparate Har massive psykiske-, misbrugs- eller sociale problemer ofte i kombination Nogle har en psykiatrisk lidelse. Har en ustabil skolebaggrund –mangler ofte folkeskolens afgangseksame n Mangler uddannelsesog jobidentitet Mangler sociale kompetencer Kan have Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Motion Hobbyaktiviteter Behandling – misbrug, psykolog mm. Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm Frivilligt socialt arbejde i forskellige foreninger Frivilligt arbejde i idrætsforeninger Deltagelse i holdidræt og lignede Netværks aktiviteter Aktør Købte indsatser Screening for læse-, stave- og regnekompetencer UU vejleder Brobygningsforløb til uddannelse Snusepraktik på uddannelsesinstitutioner eller virksomheder med henblik på uddannelsesafklaring Undervisningsforløb – Åbent VUC, Domus mv. Mentor Afdeling / afsnit Modtagerfunktion Vejen til Job Op til 4 uger Unge på vej Efter 4 uger Egen aktiv indsats Samtale: Social og faglig udredning Samtale: Koordinerende sagsbehandler – samarbejde med bl.a. kriminalforsorgen, psykiatrien, den unges egen læge, misbrugscentret mv. Social og faglig udredning Opfølgning – kontakt minimum en gang om ugen (der er behov for individuel tilrettelæggelse) Motivation og afklaring Økonomi og bolig Indsigtsskabende samtale – ”dybde”samtale, forstå den unges verden, den unges indsigt i egne handlemønstre Gruppevejledning Myndighed Unge på Vej Koordination Unge på Vej Udfører Myndighed X Koordination X Udfører X X X X Selv-mentor: Netværk – opbygge og inddrage Mentor 32 forudgående perioder på offentlig forsørgelse Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Projob Efter 4 uger Samtale: Koordinerende sagsbehandler – samarbejde med bl.a. kriminalforsorgen, psykiatrien, den unges egen læge, misbrugscentret mv. Social og faglig udredning Opfølgning – kontakt minimum en gang om ugen (der er behov for individuel tilrettelæggelse) Motivation og afklaring Økonomi og bolig Indsigtsskabende samtale – ”dybde”samtale, forstå den unges verden, den unges indsigt i egne handlemønstre Gruppevejledning X X X Selv-mentor: Netværk – opbygge og inddrage Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Indsatsgruppe 4 Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Motion Træning Gå ture Hobbyaktiviteter Psykologsamtaler Behandling i samarbejde med egen læge / sygehus Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm. Sundhedsafdelingens tilbud ex. KOL, lær at leve med smerter, livsstilskurser mm. Patientforeninger FVU Aftenskole/sprogskole Deltagelse i holdidræt og lignede Forløb / kontakt med misbrugscentret Deltagelse i livsstil ændrende aktiviteter – slankehold og lignende Netværks aktiviteter 33 Indsatsgruppe 4 Aktør Indsatsgruppe 5 Aktivitetsparate unge med massive indlæringsproblemer Aktivitetsparate Unge fra specialskoler Udviklingshæmning Massive intellektuelle udfordringer Har ofte massive problemer med at læse-, stave-, regne samt med indlæring Købte indsatser Test af læse-, stave- og regnekompetencer UU vejleder Snusepraktik Brobygning til uddannelse Undervisningsforløb (F.eks. CSV) ”Værested” (ift. at stabilitetsudvikle, netværk, mentor, gruppeforløb mv.) Drevet af frivillige, som mentorindsats Enkeltpladsplacering (F.eks. højskole) Afdeling / afsnit Modtagerfunktion Vejen til Job Op til 4 uger Egen aktiv indsats Samtale: Social og faglig udregning Projob Efter 4 uger Samtale: Koordinerende sagsbehandler – samarbejde med bl.a. kriminalforsorgen, psykiatrien, den unges egen læge, misbrugscentret mv. Samtaleforløb (klargøre til ressourceforløb) Myndighed Unge på Vej / Projob Koordination Unge på Vej/ Projob Udfører Myndighed X Koordination X Udfører X X X X Virksomhedsservice Indsatsgruppe 5 Indsatsgruppe 5 Indsatsgruppe 6 Jobparate med jobidentitet og realistiske jobmål Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Motion Hobbyaktiviteter Behandling i samarbejde med egen læge, psykolog mm. Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm Deltagelse i holdidræt og lignede Deltagelse i livsstil ændrende aktiviteter – slankehold og lignende Netværks aktiviteter evt. i samarbejde med bofællesskab, Ellehøj, frivillige organisationer mm Aktør Afdeling / afsnit Modtagelsen Op til 4 måneder Købte indsatser Undervisninsforløb (f.eks. STU) Helhedstilbud med særlig fokus på udviklingshæmmede (f.eks. Multipro Egen aktiv indsats Samtale: Aktiv Rådgivning Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Myndighed Projob Koordination Projob Udfører Myndighed Koordination Udfører X X 34 (+ 30 år og unge med uddannelse) Kan påtage sig et job Har en jobidentitet Har et realistisk billede af hvilke job, der kan søges og opnås Kan opnå job uden støtte fra JC Udviklingssamtale Sundhedsrådgivning Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering: IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Erhvervsvejledning Studievejledning Aktiv Job Straks i job Senest efter 4 måneder Øvrige: Systematisk jobformidling via udsøgning Samtale: Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Sundhedsrådgivning Udviklingssamtale X X X Vejledning og opkvalificering: IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Erhvervsvejledning Studievejledning Virksomhedsservice Senest efter 4 måneder Indsatsgruppe 6 Jobparate med jobidentitet og realistiske jobmål (+ 30 år og unge med uddannelse) Kan påtage sig et job Har en jobidentitet Har et realistisk billede af hvilke job, der kan søges og opnås Afdeling / afsnit Modtagelsen Op til 4 måneder Øvrige: Systematisk jobformidling via udsøgning Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Egen aktiv indsats Samtale: Aktiv Rådgivning Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Udviklingssamtale Sundhedsrådgivning X Myndighed Koordination Udfører X X Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering: IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Erhvervsvejledning Studievejledning Øvrige: 35 Kan opnå job uden støtte fra JC Systematisk jobformidling via udsøgning Samtale: Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Sundhedsrådgivning Udviklingssamtale Aktiv Job Straks i job Senest efter 4 måneder X X X Vejledning og opkvalificering: IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Erhvervsvejledning Studievejledning Øvrige: Systematisk jobformidling via udsøgning Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Virksomhedsservice Senest efter 4 måneder Indsatsgruppe 6 Indsatsgruppe 6 Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Aktør Købte indsatser Indsatsgruppe 7 Jobparate med et urealistisk billede af de job, der kan søges og opnås (+ 30 år og unge med uddannelse) Kan påtage sig et job Har et urealistisk billede af, hvilke job, der kan søges og opnås Ønsker ikke de jobs, der er X Afdeling / afsnit Modtagelsen Op til 4 uger Aktiv job Straks i job Senest efter 4 uger Nytteaktivering Screening for læse-, stave- og regnefærdigheder for ufaglærte Kursus i læse-, stave- og regnefærdigheder Realkompetenceafklaring Egen aktiv indsats Samtale: Aktiv Rådgivning Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Vejledning og opkvalificering: Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Vejledning om arbejdsmarkedsforhold, herunder virksomhedskultur IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Samtale: Udviklingssamtaler Realkompetenceafklaring? Studievejledning Erhvervsvejledning Sundhedsrådgivning Øvrige: Systematisk jobformidling via udsøgning Myndighed Koordination Modtagelsen/ Aktiv Job Modtagelsen/ Aktiv Job Udfører Myndighed Koordination Udfører X X X X X X 36 tilgængelige – ofte på grund af manglende mobilitet (geografisk og/eller faglig) Kan finde job med let støtte fra JC Virksomhedsservice Senest efter 4 uger Indsatsgruppe 7 Indsatsgruppe 7 Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Job med løntilskud X Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm. Hobbyaktiviteter Frivilligt socialt arbejde i forskellige foreninger Frivilligt arbejde i idrætsforeninger Netværks aktiviteter Aktør Købte indsatser Indsatsgruppe 8 Jobparate med lettere udfordringer (+ 30 år og unge med uddannelse) Kan påtage sig et job Har en sparsom jobidentitet Ønsker at opnå et job, men har ofte et urealistisk billede af egne kompetencer Har en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet i form af mange korte ansættelser ofte gennem flere år. Kan have været i virksomhedsrettede beskæftigelsesindsa Nytteaktivering Screening for læse-, stave- og regnefærdigheder for ufaglærte Kursus i læse-, stave- og regnefærdigheder Realkompetenceafklaring Vejledning og opkvalificering ved arbejdsgivererklæring (AMU) Åbent tilbud Afdeling / afsnit Modtagelsen Op til 4 uger Aktiv Job Straks i Job Senest efter 4 uger Myndighed Koordination Modtagelsen/ Aktiv Job Modtagelsen/ Aktiv Job Egen aktiv indsats Samtale: Aktiv Rådgivning Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Vejledning og opkvalificering: Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Vejledning om arbejdsmarkedsforhold, herunder virksomhedskultur IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Samtale: Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Udviklingssamtaler Sundhedsrådgivning Realkompetenceafklaring? Myndighed Udfører Koordination Udfører X X X X X X Vejledning og opkvalificering: Vejledning om arbejdsmarkedsforhold, herunder virksomhedskultur 37 tser indenfor de seneste år. Har lettere psykiske-, misbrugs-, socialeog helbredsmæssige udfordringer – evt. i kombination Har brug for støtte fra JC for at finde job. IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Erhvervsvejledning Studievejledning Ergonomisk vejledning Selv-mentor Mentor light (sagsbehandler i tæt hyppig kontakt) Øvrige: Systematisk jobformidling via udsøgning Personlig assistance Hjælpemidler Virksomhedsservice Senest efter 4 uger Indsatsgruppe 8 Indsatsgruppe 8 Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Job med løntilskud X Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Motion Hobbyaktiviteter Behandling – misbrug, psykolog mm. Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm Frivilligt socialt arbejde i forskellige foreninger Frivilligt arbejde i idrætsforeninger Deltagelse i holdidræt og lignede Netværks aktiviteter Aktør Købte indsatser Nytteaktivering Screening for læse-, stave- og regnefærdigheder for ufaglærte Kursus i læse-, stave- og regnefærdigheder Realkompetenceafklaring Åbent tilbud Opkvalificerende kurser ved arbejdsgivererklæringer Myndighed Koordination Modtagelsen/ Aktiv Job Modtagelsen/ Aktiv Job Udfører 38 Indsatsgruppe 9 Aktivitetsparate med psykiske-, misbrugs-, sociale og/eller helbredsmæssige problemer (+ 30 år og unge med uddannelse) Afdeling / afsnit Modtagerfunktion Vejen til Job Op til 4 uger Egen aktiv indsats Samtale: Social og faglig udredning Vejen til Job Samtale: Koordinerende sagsbehandler Økonomisk rådgivning (bl.a. kontanthjælpsberegner) Udviklingssamtaler Funktionsevnebeskrivelse og ProJob Har psykiske-, misbrugs-, sociale- og helbredsmæssige problemer – ofte i kombination Udviser afvigende adfærd Mangler jobidentitet og et billede af, hvad det vil sige at varetage et job – kan dog have haft et job tidligere Har ofte en identitet i at være ledig Har brug for støtte i forbindelse med deltagelse i beskæftigelsesrett ede indsatser (skånehensyn) Virksomhedsrettet aktivering kan være udfordrende – f.eks. på grund af ustabilt fremmøde, personlig fremtræden mv. Indsatsgruppe 9 og Nydanskere på Vej og Virksomhedsservice Myndighed X Koordination X Udfører X X X X Selv-mentor: Mentor light (sagsbehandler i tæt hyppig kontakt) Virksomhedsrettet: Virksomhedspraktik Job med løntilskud Vejledning og opkvalificering: Vejledning om arbejdsmarkedsforhold, herunder virksomhedskultur Ergonomisk vejledning IT-undervisning (basale færdigheder, herunder Jobnet) Sundhedsrådgivning Vejledning om jobsøgning (CV, ansøgning, jobsøgning) Øvrige: Personlig assistance Hjælpemidler Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Motion Træning Gå ture Hobbyaktiviteter Psykologsamtaler Behandling i samarbejde med egen læge / sygehus Fortsætter i evt. egne indsatser, f.eks. løb, håndbold, syning mm. Sundhedsafdelingens tilbud ex. KOL, lær at leve med smerter, livsstilskurser mm. Patientforeninger FVU Aftenskole/sprogskole Deltagelse i holdidræt og lignede Forløb / kontakt med misbrugscentret Deltagelse i livsstil ændrende aktiviteter – slankehold og lignende Netværks aktiviteter 39 Indsatsgruppe 9 Aktør Indsatsgruppe 10 Aktivitetsparate med altoverskyggende, behandlingskrævende problemer (+ 30 år og unge med uddannelse) Altoverskyggende psykiske-, misbrugs-, socialeog/eller helbredsmæssige problemer – ofte i kombination Problemerne kræver behandling Afdeling / afsnit Modtagerfunktion Vejen til Job Op til 4 uger Egen aktiv indsats Samtale: Social og faglig udredning ProJob Senest efter 4 uger Samtale: Koordinerende sagsbehandler Udviklingssamtaler Indsatsgruppe 10 Indsatsgruppe 10 Købte indsatser Screening for læse-, stave- og regnefærdigheder for ufaglærte Undervisningsforløb (Åbent VUC mv). Mentorindsats (kognitiv terapi mv). Virksomhedsmentor Åbent tilbud Opkvalificerende kurser med og uden arbejdsgivererklæring (AMU, VUC mv.) ”Værestedsaktivitet” (pt. f.eks. Kulturakademiet) Frivillig mentor indsats - under udarbejdelse Anden Aktør tilbud (samtale, fysisk træning, mentor mv). Parallelindsats (sundhed, psykiatri, misbrug, socialområdet mv). Myndighed Vejen til Job / Projob / Nydanskere på Vej Koordination Vejen til Job / Projob / Nydanskere på Vej Udfører Myndighed X Koordination X Udfører X X X X Borgerens egen indsats (inkl. offentlige/åbne tilbud) Behandling i samarbejde med egen læge, psykolog, sygehus mm. Aktør Købte indsatser Behandlingstilbud (ATT, psykiatri, misbrug, botilbud, sygehus mv.) Myndighed Koordination Vejen til Job / Projob Vejen til Job / Projob Udfører 40 3.6 Kompetenceplan og Ledelseskontrol Faglig kvalitetskontrol/sikring - Formålet med den faglige kvalitetskontrol: Formålet med den faglige kvalitetskontrol på arbejdsmarkedsområdet er helt overordnet at opfylde de mål, der er sat på arbejdsmarkedsområdet. Dvs. At opnå den bedste effekt/resultat for virksomheder og borgere i forhold til at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, og at borgere bliver fastholdt/kommer i job eller uddannelse At sikre, at den virksomheds- og borgerrettede indsats er i overensstemmelse med de politiske holdninger, værdier og strategier At sikre, at der er kvalitet i indsatsen - tilbuddene og sagsbehandlingen At sikre at indsatsen udføres på juridisk, faglig og økonomisk forsvarlig og effektiv måde ud fra de gældende regler, herunder at sikre borgerens retssikkerhed At gribe korrigerende ind, før problemerne vokser sig store At sikre ledelsen et godt overblik over den faglige udvikling på arbejdsmarkedsområdet At opnå viden om, hvad der virker med henblik på at sikre læring og løbende udvikling af indsatser og metoder Principper for den faglige kvalitetskontrol: Den faglige kvalitetskontrol har således både et kontrol-, kvalitets- og udviklingsaspekt og baseres på en kultur, der handler om, at kontrol giver mulighed for målrettet faglig støtte til medarbejderne giver mulighed for læring og udvikling af den faglige indsats er nødvendig for at synliggøre, at mål og resultater nås og dermed medvirker til udvikling af faglig stolthed hos medarbejderne Definition af den faglige kvalitetskontrol: Fremadrettet omfatter den faglige kvalitetskontrol følgende hovedemner: 1. Handleplan 2013 med følgende fokuspunkter: Virksomhedsrettet indsats mentorstøtte tidlig indsats overfor sygemeldte og ledige/Aktiv rådgivning sygedagpenge over 52 uger 2. Frikommuneforsøgene med følgende fokuspunkter individuelle samtaler indsatsgrupper aftale - og handleplan RBS Indsatsmuligheder, herunder virksomhedsrettet indsats Valgmuligheder 41 3. Reformer med fokuspunkter ex: Forberedende rehabiliteringsplan Uddannelsespålæg/plan Nytteindsats Koordinerende sagsbehandler Rådighed/sanktioner Mv. 4. Sagsbehandlingsregler, svarende til revisionens fokus, dvs. Overholdelse af lovgivning i praksis, herunder især fokus på kontering og korrekt hjemtagelse af statsrefusion og øvrige krav til dokumentation, sagsbehandling, IT registrering, blanketbrug mv. Overholdelse af de interne retningslinjer i praksis Fokusemnerne skifter over tid afhængig af lovregler, politiske intentioner og handleplaner mv. Hvem er ansvarlig? Udgangspunktet er, at budgetansvaret og den faglige ledelse følges ad, og at den faglige kvalitetskontrol derfor udgår fra den pågældende leder. Det betyder, at den faglige kvalitetskontrol udgår fra den budgetansvarlige, uanset om borgeren er i tilbud på Kompetencecentret eller hos anden aktør. På samme måde ligger ansvaret for kvalitetskontrollen af den virksomhedsrettede indsats hos Virksomheds- og Kompetencecentret, uanset om borgeren er placeret via Jobcentret, Kompetencecentret eller via anden aktør. Dermed sikres en ensartet opsamling på kvalitetskontrollen på områderne, og betingelserne for kvalitetsudvikling er dermed optimale. Ansvaret for faglig kontrol af administrationen af ydelserne ligger hos lederen af Ydelsescentret, bortset fra de områder, der er organisatorisk lagt sammen med den beskæftigelsesrettede indsats. Kontrollen uddelegeres som hovedregel til de faglige konsulenter. Afdeling Modtagelses- og Ydelsescentret Ansvarlig leder Lone Lisby Fagområder Ydelserne: kontanthjælp sygedagpenge ressourceforløbsydelse revalideringsydelse forrevalidering Job og Uddannelse Kenneth Jessen Fagområderne: kontanthjælp forsikrede ledige revalidering Beskæftigelse ved Sygemelding Inge Meta Holm Nielsen Fagområderne: sygedagpenge ressourceforløb 42 Virksomheds- og Kompetencecenter Karen Hvid Vestergaard Ydelserne: ledighedsydelse fleksløn fleksydelse Fagområderne: ledige fleksjobbere integration virksomhedsområdet Den praktiske gennemførelse af den faglige kvalitetskontrol vedr. den beskæftigelsesrettede indsats: Fagområder: Det faglige tilsyn udføres på følgende fagområder: Sygedagpengeområdet Integrationsområdet Kontanthjælpsområdet Området vedr. forsikrede ledige Området vedr. ledige fleksjobvisiterede Revalideringsområdet Virksomhedsserviceområdet Hvordan: Den faglige kvalitetskontrol sker via stikprøver fra FASIT. Stikprøverne indtastes i digitale spørgeskemaer i Relationwise Survey Solution. Gennemgangen af stikprøven sker uden medarbejderinvolvering. Præmisserne for udtagning af stikprøven beskrives særskilt i spørgeskemaet, eksempelvis hvorvidt det er særlige risikosager, nye/gamle sager, sagsbehandler/teamafhængig mv. Omfang: Omfanget af kvalitetskontrollen øges og udgør minimum 2 % af alle sager på de udvalgte fagområder. Procentandelen kan justeres i forhold til områdets volumen, nye fokusemner og risikoområder mv. Der udarbejdes en gang årligt en oversigt over det konkrete antal udtagne sager på de udvalgte fagområder. Se vedlagte bilag. Hyppighed: Der foretages 6 kvalitetskontroller årligt. Kontrollen foretages i alle lige måneder og sker løbende. De suppleres med temabaserede kontroller, der udføres kvartalsvist. Der udpeges et særligt fokusområde, hvor kvaliteten af ex. aftale- og handleplaner mere uddybende undersøges, ligesom den løbende kontrol kan afdække, at der er behov for at sætte nærmere fokus på et emne/tilbud med henblik på kvalitetsudvikling. 43 Opsamling, læring og udvikling: I den konkrete kontrolsag skal den faglige konsulent være opmærksom på, om der er fejl og mangler, der skal udbedres, evt. i samarbejde med medarbejderen, herunder foretage berigtigelse af fejl, der får refusionsmæssige konsekvenser. Efter hver kontrol genereres via Relationwise en digital rapport over de samlede resultater på hvert område, som danner baggrund for en skriftlig opsamling og vurdering af kvalitetskontrollen og evt. anbefalinger vedr. fremadrettede indsatser til afdelingslederen. Afdelingsleder og faglige konsulenter vurderer sammen på behovet for evt. iværksættelse af faglige indsatser og metodeudvikling. Der gives feedback til medarbejderne, teambaseret eller individuel med henblik på læring og udvikling af den faglige kvalitet. de respektive ledere for de indsatser, som borgeren er placeret i, ex. på Kompetencecentret. Den praktiske gennemførelse af den faglige kvalitetskontrol vedr. ydelserne: Ydelsesområderne: Kontanthjælp, herunder enkeltydelser Sygedagpenge Ressourceforløbsydelse Fleksydelse Fleksløn Ledighedsydelse Revalideringsydelse Forrevalidering Kontrol af ressourceforløbsydelsen samt kontrol af flekslønnen igangsættes i takt med, at antallet af udbetalinger har en vis volumen. Hvordan: Den faglige kvalitetskontrol sker via stikprøver fra KMD-aktiv. Stikprøverne indtastes i digitale spørgeskemaer i Relationwise Survey Solution. Gennemgangen af stikprøven sker uden medarbejderinvolvering. Præmisserne for udtagning af stikprøven beskrives særskilt i spørgeskemaet, eksempelvis hvorvidt det er særlige risikosager, nye/gamle sager, sagsbehandler/teamafhængig mv. Omfang: Kontanthjælp/enkeltydelser: 9 kontanthjælpssager og 1 kontanthjælpssag under integrationsperioden – inkl. evt. enkeltydelser. Hvis fejlprocenten i disse sager er større end 50 % udtages yderligere 5 kontanthjælpssager. Sygedagpenge: 8 sygedagpengesager. Hvis fejlprocenten i disse sager er større end 50 %, udtages yderligere 4 sager. 44 Ressourceforløbsydelse: Antal er endnu ikke besluttet Fleksydelse: 2 sager. Fleksløn: Antal er endnu ikke besluttet Ledighedsydelse: 2 sager. Revalideringsydelse: 1 sag. Forrevalidering: 1 sag. Hyppighed: Der foretages 10 kvalitetskontroller årligt, ikke i juli og december måned. Kontrollen sker løbende. Opsamling, læring og udvikling: I den konkrete kontrolsag skal den faglige konsulent være opmærksom på, om der er fejl og mangler, der skal udbedres, evt. i samarbejde med medarbejderen, herunder foretage berigtigelse af fejl, der får refusionsmæssige konsekvenser. Efter 3 måneders kontrol genereres via Relationwise en digital rapport over de samlede resultater på hvert område, som danner baggrund for en skriftlig opsamling og vurdering af kvalitetskontrollen og evt. anbefalinger vedr. fremadrettede indsatser til afdelingslederen. Afdelingsleder og faglige konsulenter vurderer sammen på behovet for evt. iværksættelse af faglige indsatser og metodeudvikling. Der gives feedback til medarbejderne, teambaseret eller individuel med henblik på læring og udvikling af den faglige kvalitet. Birthe Skytte. 25. juli 2013, justeret den 24. september 2013 45 3.6 Integrationskontrakt, erklæring, plan og koordineret indsats Integrationskontrakt Beskæftigelsesrådgiveren er ansvarlig for at lave Integrationskontrakten med borgeren inden der er gået en måned fra kommunen har modtaget den nye borger Her fastsættes delmål og mål Integrationskontrakten er en gensidig kontrakt der forpligter både borger og kommune Integrationskontrakten laves i journalsystemet FASIT Der følges løbende op på Integrationskontrakten Erklæring Beskæftigelsesrådgiveren er forpligtiget til at orientere om og få borgeren til at skrive under på: Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Det én betingelse for at få permanent opholdstilladelse at man har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Hvis man ikke kan underskrive erklæringen, skal man på anden vis tilkendegive at acceptere indholdet af den. Hos Arbejdsmarkedsstyrelsen findes erklæringen om integration og aktivt medborgerskab. Integrationsplan Kommunerne skal fra 1. juli 2013 tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan. Planen skal skabe sammenhæng og overblik over de indsatser, den enkelte udlænding og dennes familie deltager i samt understøtte den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration. Tilbuddet er også til selvforsørgere – men Integrationsplanen omfatter ikke danske ægtefælder Integrationsplanen laves af den koordinerende sagsbehandler, hvilket vil sige Beskæftigelsesrådgiveren i Nydanskere på vej i Jobcenter Vejle I praksis er Integrationsplanen et koordinerende samarbejde på tværs af forvaltningerne og aftales på Integrationsplans møderne Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel Lovændringerne giver kommunerne frihed til at udvikle en integrationsplan, der passer til forholdene i den enkelte kommune. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har udarbejdet et eksempel på, hvilke elementer en integrationsplan kan indeholde. Eksemplet er tænkt som inspiration til kommunerne. Den enkelte kommune kan således benytte et eller flere elementer fra eksemplet eller blot bruge eksemplet som inspiration til udvikling af egen lokalt tilpasset plan. Se et eksempel på en integrationsplan via linket Temaer Koordineret indsats Koordineringsansvarlig forvaltning er i Vejle Arbejdsmarkedsområdet og for uledsagede flygtninge børn er det Børn / Unge Integrationslovens § 15 a, stk. 3: Integrationsplanen udarbejdes af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlændings og dennes families samlede forudsætninger og behov, med henblik på at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret. Integrationslovens § 15 b: Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende og bred integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie 46 Når Vejle Kommune modtager en ny flygtning, så planlægges der allerede i modtagelsen, hvornår den nye borger eller den nye familie skal på Integrationsplans møde. I Jobcenter Vejle er den koordinerende sagsbehandler, beskæftigelsesrådgiveren fra Nydanskere på vej. Første gang kommunen møder borgeren er i Asylcentret og her aftales med borgeren at vi får kopi fra Asylcentret af borgerens Medical rekord og kopi af Ankomst interview. Når borgeren så er kommet til kommunen så besøger beskæftigelsesrådgiveren borgeren 3 gange i hjemmet inden for de første 2 uger. Besøgene er for at sikre en god modtagelse og at alt det praktiske i forhold til hjemmet og familiens hverdag er ved at falde på plads. Her aftales også med borgeren om de er interesseret i en Integrationsplan og en Helbredsvurdering. Det siger alle borgere ja til og vi indhenter så straks en Helbredsvurdering fra praktiserende læge. Vi har lavet en generel information til lægerne om hvad det er, denne Helbredsvurdering skal bruges til og at det er vigtigt at den nye borger grundigt undersøges og at der også foretages en screening for traumer. Hver måned afholder vi Integrationsplans møder, hvor der deltager medarbejder fra alle forvaltninger. Den koordinerende sagsbehandler sørger så for, at aftale med borgeren, hvornår det er de skal have deres Integrationsplan drøftet. De øvrige samarbejdspartnere modtager første del – Udredningsdelen – af Integrationsplanen, kopi af Helbredsvurderingen og oplysningerne fra Asylcentret. På Integrationsplans mødet er der afsat 1½ - 2 timer pr. borger. De faglige samarbejdspartnere starter med kort at drøfte sagen ca. 15. min. Så kommer borgeren den næste time med ind til mødet. Her laver vi en meget kort præsentation af hvem vi er og fortæller at vi alle er samlet for at der kan blive lagt en god plan for en god Integrationsindsats. Borgerne deltager med hjælp fra tolk meget aktivt i mødet og der bliver talt om pasning til børnene, rette skoletilbud, borgerens egne forventninger til sprogskolen, til uddannelse og til arbejde. Der bliver talt om hvis der er familiemedlemmer, der har et særligt behov, hvor der for eksempel skal iværksættes hjemmepleje eller måske aflastning. Borgeren deltager under hele mødet og indsatsplanen er lavet når borgeren går. Alle mødedeltagere har en kompetence til at træffe afgørelser inden for hver deres område. På Integrationsplans mødet præsentere vi også borgeren / familien for vores familie konsulenter, som kommer fra Børn og Unge, men som er en del af den gode modtagelse i Vejle. På mødet får borgeren / familien og Familiekonsulenten lavet en aftale om første hjemmebesøg. Vejle kommune oplever at borgerne går fra mødet og har fået svar på mange store spørgsmål, er blevet meget klar over muligheder, rettigheder, pligter, forventninger og nu med en samlet plan for sin egen og sin families integration. Den koordinerende sagsbehandler skriver Integrationsplanen færdig og her er et samlet sted hvor der nøje er beskrevet udredning, indsats og hvem der er ansvarlig for de enkelte dele i den samlede Integrationsplan. 47 3.7 Familiekonsulenter Familiekonsulent – Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet – til familier under Integrationsloven Målgruppe Nyankomne familier med børn hvor der er behov for en introduktion til det at være barn / forældre i Danmark Brobygning for børnene til forældrene i forhold til kendskab til skole-hjem samarbejde og lignende Brobygning for børn og forældre i forhold til forældre der er usikre på ”den verden” der venter deres børn i Danmark Præsentation af de muligheder der er for børn i Danmark – leg, læring og fritid Drøftelse af opdragelse af børn i Danmark Formål Bidrage til Den gode Modtagelse for hele familien Pædagogisk og praktisk arbejde med familien i hjemmet Arbejde med opdragelse og børnenes muligheder i Danmark – skole og fritid Fokus på barnets behov og forældrenes kompetencer Pædagogisk støtte i form af hjælp til selvhjælp Indhold Støtte i forhold til de krav børn og forældre mødes med udenfor hjemmet fra pasning, skole og fritid Skabe struktur og overblik i en hverdag hvor både børn og voksne skal ud af hjemmet Hjælp og støtte til at barnet kommer i pasning, skole, fritidsliv, tandlæge, læge og lignende opgaver Kommunikation og samarbejde med børnenes institutioner / skoler Hjælp og støtte til samspil mellem børn og forældre Fleksible aftaler med Familiekonsulenten i forhold til familiens variere behov – dag / aften Metode Anerkende tilgang hvor børn og familier mødes med respekt og ligeværdighed Individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i familiens kompetencer og potentialer Anvendelse af systematiske metoder som ved lignende praktisk pædagogisk støtte til andre familier Med respekt for den kulturelle og religiøse baggrund den nyankomne familie kommer med Varighed og omfang Minimum 3 måneder og med mulighed for forlængelse, dog maksimum 15 måneder Timetal pr. uge vurderes i forhold til den enkelte familie Fra Social-, Børne og Integrationsministeriet ang. ny bestemmelse om finansiering af familiekonsulent: Som en konsekvensrettelse som følge af Barnets Reform er der den 13. marts 2013 fremsat forslag om ændring af servicelovens § 181, stk. 2. Forslaget indgår i lovforslag nr. L 181 om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.). Lovforslaget er førstegangsbehandlet, og forventes at gælde fra oktober 2013. Med lovændringen bliver det muligt for kommunerne af få fuld refusion ved benyttelse af en familiekonsulent i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Tilbud efter § 11, kan iværksættes uden en forudgående børnefagligundersøgelse efter § 50 48 3.8 Danskuddannelse Vi underviser voksne udlændinge i dansk sprog og kultur. Vi samarbejder med kommuner og virksomheder. Hvem kan få danskundervisning? Alle voksne udlændinge, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til at modtage danskundervisning. Hvis du er selvforsørger, kan du selv bestemme, hvor du vil modtage danskundervisning. Hvis du er i Danmark og gerne vil lære dansk, men ikke har folkeregisteradresse her, så kontakt os for nærmere information (tlf.: 76 81 38 00). Hvor foregår danskundervisning? Undervisningen foregår på Sprogcenter Vejle, Klostergade 4, 7100 Vejle. Tilmelding Før du kan starte på Sprogcentret, skal du have en henvisning fra din kommunes Jobcenter. Henvisningen gælder som betalingsgaranti for din undervisning. Når Sprogcentret har modtaget henvisningen, får du en aftale om visitation. Hvornår kan jeg starte undervisning? Sprogcentret optager nye kursister hver uge. Hvor meget undervisning kan jeg få? Du kan få undervisning i max. 3 år. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt og individuelt som holdundervisning, selvstudium, itbaseret undervisning, fjernundervisning, hjemmearbejde, opgaveløsning og studieaktiviteter i åbne læringsmiljøer med eller uden lærerstøtte. Der er både dag- og aftenundervisning. Der er hjemmearbejde i forbindelse med undervisningen. Hvad koster det at gå på Sprogcentret? Gratis: Uddannelserne er gratis for udlændinge, der ikke er selvforsørgende. Gebyr: Kommunen kan opkræve deltagergebyr hos kursister, som er selvforsørgende og ikke er omfattet af integrationsloven. Det gælder f.eks. borgere fra EU- og EØS-lande, personer med au pair-status og udvekslingsstuderende. Gebyrets størrelse oplyses ved henvendelse til din bopælskommunes Jobcenter. Hvornår foregår undervisningen på Sprogcentret? Undervisningen foregår i tidsrummene: dagundervisning: 08.10 - 13.30 aftenundervisning: 16.30 - 21.00 49 3.9 Job&Liv DK Firma og AMportal / Fasitnr: KC Målgruppe: Mål: Indhold: Fasit: 110030 Kontanthjælp, Match 2 Optræning og udslusning til det danske uddannelses system eller det danske arbejdsmarked. Intro for nyankomne / intro for borgere der er langt fra arbejdsmarkedet. Ibæk Strandvej 25 Borgere omfattet af Integrationslo ven Sygedagpenge Ordinært arbejde Ledighedsydel se Tilbage til arbejdsplads Modulundervisning med følgende indhold: Uden forsørgelse Virksomhedsprak tik Sundlevevis Visitation: mail til: nydanskerepaa [email protected] Besked retur om Visitation og startdato Ansættelse med Løntilskud Udvikling af borgerens arbejdsevne Forberedende del inden screeningsteam Udarbejdelse af rapport mhp arbejdsevne ‐ vurdering Målrettet brancheforløb med såvel praktik perioder som uddannelsesperioder Eksempler på delindhold: Individuelle samtaler Progressionsmålinger Love, ret og pligt Ergonomi / arbejdspladsindretning Forståelse for sygdom, træning og smertehåndtering Kognitive forhold herunder mindfullnes og psykoedukation Stresshåndtering og målrettet struktur på egen hverdag Motion internt og i DGI huset Etablering af praktik Etablering af løntilskud Opfølgning på praktik/løntilskud Funktionsbeskrivelser af fysioterapeuter og ergo i hjemmet og på arbejdspladsen/praktikstedet Visitationsprocedure Beskæftigelsesrådgiver sætter sagen på listen over borgere til Job&Liv DK Målgruppe vurderes af Faglig Konsulent Beskæftigelsesrådgiver inviterer borger og underviser til Visitation og start samtale Fraværsprocedure Undervisere registrerer fravær for en kalender måned. Opgørelse d. 5. i form af journalnotat i Fasit il Beskæftigelsesrådgiver Rådgiver indtaster i Fasit modul i forhold til negative hændelser og der genereres partshøring og efterfølgende advis til Ydelse om evt. sanktion. Praktikprocedure Alle Virksomhedspraktikker registreres på liste på fælles drev Der registreres om det er en snusepraktik eller en del af et Brancheforløb Afslutningsårsag på praktikken fremgår også af listen – f.eks. ansat eller ny praktik Afslutningsprocedure Beskæftigelsesrådgiver afslutter placeringen i Fasit og på listen skrives årsag 50 Job&Liv DK – Aftalt køreplan vedrørende ”de gamle” Visitation til Job&Liv DK Afgivende beskæftigelsesrådgiver aftaler visitationssamtale med borger og med Kristian Ørhede Sager kan komme fra Faglig Service, Projob (Jeanett Jensen og Janni Sørensen), Fokus, Horisont og fra Integrationsteamet (Mette Østergaard, Irene Lauritzen, Tina Kjærgaard og Erdal Alici) Beskæftigelsesrådgiver er Kristian Ørhede for ALLE ”de gamle” på Job&Liv DK. Kristian har i alt ca. 50 borgere, hvor en del af dem går på Job&Liv DK og andre er på vej. Underviser / ansvarlig på Job&Liv er DK Christian Rømer Underviser på nogle moduler – bl.a. motion er Sandra Hjulskov Kristian Ørhede aftaler start på Job&Liv DK med borgeren – besked til Gitte Dahl og Christian Rømer i en mail om opstarts dato Kristian Ørhede placerer borgeren på Job& Liv DK i Fasit Gitte Dahl sætter borgeren på den samlede liste over Job& Liv DK sager Kristian Ørhede og Christian Rømer orienterer borgerne om fremmøde skema, om hvordan man ringer sig syg inden kl. 8.30 og forventningerne til borgerne om aktivt fremmøde og deltagelse Borgerne orienteres også om konsekvenser ved udeblivelse eller passiv deltagelse ved Visitationssamtalen. Dette fremgår derudover også af Aftale / Handleplanen Fremmøde / Fraværslisten Christian Rømer sikrer liste over ”de gamle” der aktuelt går på Job&Liv DK Listen afspejler hvornår den enkelte borger skal møde dagligt og formiddag / eftermiddag Listen sidder i en mappe som Christian Rømer er ansvarlig for – Sandra Hjulskov låner mappen når hun har motionshold og notere fra sin undervisning Mappen indeholder et faneblad pr. borger hvor underviserne laver notits vedrørende fremmøde eller manglen på samme Christian og Kristian opdatere listen / mappen hver fredag med henblik på hvilke borgere der er på holdet fra kommende mandag Hver måned gøres fremmøde, fravær, aktiv og passiv indsats op og der laves et journalnotat i Fasit af underviseren / Christian Rømer Beskæftigelsesrådgiver / Kristian Ørhede forholder sig til fravær, partshøring og sanktion Aktiv fremmøde / samarbejde Beskæftigelsesrådgiver og underviser Der forventes at borgeren fremmøder til tiden og deltager aktivt ”De gamle” borgere har individuelle tider, hvilket betyder at de forventes at fremmøde 100 % og deltage aktivt Hvis borgeren fremmøder, men ikke deltager aktivt (ikke vil tage sin jakke af, sidder med lukkede øjne, vil ikke være med til motion og lignende) og er demotiverende for hele holdet, da beder underviseren borgeren forlade lokalet Underviseren oplyser – på 2 mands hånd med borgeren – om konsekvenser for passiv deltagelse / indstilling til økonomisk træk Borgeren der er sendt ud af undervisningen er orienteret om at passiv deltagelse sanktioneres på lige fod med udeblivelse 51 Underviseren giver besked ved månedslisten vedrørende fremmøde / fravær omkring borgere, der er sendt ud af undervisningslokalet Underviser, der oplever at en borger har det skidt / er syg, har selv kompetencen til at vurdere om borgeren skal gå syg hjem eller skal opfordres til at blive. Besked på fremmøde / fraværslisten Borgere bedes aftale læge, tandlæge besøg og lignende udenfor deres mødetider Speciallægeaftaler oplyser så tidligt som muligt og ikke på dagen Ved borgerevalueringen hver fredag orienterer borgere om den kommende uge og evt. fravær pga. speciallæge eller andet Virksomhedskonsulent Blanket vedrørende Virksomhedspraktik laves af Virksomhedskonsulenten Sandra Hjulskov sender blanketten ud og sikrer den kommer retur og journaliserer Virksomhedskonsulent Yama Sadat er med på banen sammen med Beskæftigelsesrådgiver og underviser for at afklare rette praktik for borgeren Virksomhedskonsulent Yama Sadat aftaler praktikker ude på virksomhederne med borgerne Når der er virksomhedscentrer, så kan både Beskæftigelsesrådgiver og underviser etablere praktik og følge op Virksomhedscentrerne dækker alle vores 6 Brancheområder og kan bruges til alle 3 praktikforløb i en Branchepakke Borgeren skal i praktik STRAKS de er klar Virksomhedskonsulenten arbejder i praktikkerne med Progressions kort Beskæftigelsesrådgiveren følger op på praktikken når det drejer sig om en funktionsvurdering i forhold til evt. fleksjob Virksomhedskonsulenten er opmærksom på ledige jobs og rette borgere Notatpligt Underviser arbejder med progressionskort med borgeren, som journaliseres i sagen efter de 8 uger Underviseren udarbejder CV med borgeren som journaliseres i sagen Underviseren laver samlet notat / vurdering i Fasit efter 8 uger Underviseren har også notatpligt, hvis der fremkommer nye oplyser der er relevant for sagen – og dermed skal noteres i journalen En samtale mellem Beskæftigelsesrådgiver, virksomhedskonsulent og borger journaliseres af Beskæftigelsesrådgiveren Virksomhedskonsulenten laver et journalnotat at der er etableret en praktik, at der har været afholdt start samtale og hvornår borgeren starter Virksomhedskonsulenten laver også opfølgningsnotater i journalen Virksomhedskonsulenten journalisere progressionskort fra praktikker Beskæftigelsesrådgiveren sikrer at der i AHP fremgår mål med en praktik Beskæftigelsesrådgiveren har hovedansvaret for notater i sagen og lovpligtige opfølgninger Fælles værdigrundlag Vi har tillid til hinanden og tror på at alle gør deres arbejde ordentlig – det er for os teamarbejde Vi gør hvad vi siger og vi siger hvad vi gør Ord skaber virkelighed 52 Det betyder i vores arbejdshverdag at: Vi respekterer når underviseren har sendt en borger ud af undervisningen. Vi respekterer at det er Beskæftigelsesrådgiveren der laver en socialfaglig vurdering om der skal sanktioneres eller ej. Beskæftigelsesrådgiver og underviser laver status sammen hver fredag i 1 time. Underviserne skal tage sig tid til at mødes og sammen lave en vurdering efter 8 uger på den enkelte borger og give en tilbagemelding til Beskæftigelsesrådgiveren Vi behandler borgerne med respekt og oplyser nøje om rettigheder og pligter. Vi gentager omkring rettigheder og pligter ved at Beskæftigelsesrådgiveren deltager i et modul om dette emne sammen med underviseren – her fortæller vi også at hver borger har en forskellig plan og derfor også forskellige mødekrav. Vi oplyser borgeren omkring pligt til at ringe ind inden kl. 8.30 ved fravær. Vi sanktionere borgere der kan, men som ikke vil. Vi taler ordentlig om vores borgere, tror på udvikling og forandring. Vi taler ordentlig til vores borgere og opfører os ikke nedgørende eller møder borgeren med skæld ud Job&Liv DK – Aftalt køreplan vedrørende ”de nye” Visitation til Job&Liv DK Beskæftigelsesrådgiver booker tid med underviser for en visitationssamtale for borgeren. I samtalen deltager Beskæftigelsesrådgiver og underviser (Zinajda Besic) Sager kan komme fra Integrationsteamet (Mette Østergaard, Irene Lauritzen, Tina Kjærgaard og Erdal Alici) Alle borgere er på fuld tid – hvis ikke er der en konkret aftale mellem Beskæftigelsesrådgiver og underviser om andet Underviser / ansvarlig på Job&Liv er DK Zinajda Besic Underviser på nogle moduler – bl.a. motion er Sandra Hjulskov Beskæftigelsesrådgiver aftaler start på Job&Liv DK med borgeren på Visitationssamtalen Beskæftigelsesrådgiver placerer borgeren på Job& Liv DK i Fasit med 15 timer til Dansk og 15 timer til Job&Liv DK i 8 uger og forlænger hvis borgeren ikke efter 8 uger er klar til praktik Mail til Gitte med kopi af start dato i Fasit og det samme ved slut – sluttes ved start af praktik Gitte Dahl sætter borgeren på den samlede liste over Job& Liv DK sager Beskæftigelsesrådgiver og underviser orienterer borgerne om fremmøde skema, om hvordan man ringer sig syg inden kl. 8.30 og forventningerne til borgerne om aktivt fremmøde og deltagelse Borgerne orienteres også om konsekvenser ved udeblivelse eller passiv deltagelse. Beskæftigelsesrådgiver journaliserer dette Borgeren modtager en opdateret Integrationskontrakt og her er vedlagt information om sanktionsregler Fremmøde / Fraværslisten Zinajda sikrer liste over ”de nye” der aktuelt går på Job&Liv DK Listen afspejler hvis der er indgået konkret aftale om at borgeren IKKE skal møde fuldtid Listen sidder i en mappe som Zinajda er ansvarlig for – Sandra Hjulskov låner mappen når hun har motionshold og notere fra sin undervisning Mappen indeholder et faneblad pr. borger hvor underviserne laver notits vedrørende fremmøde eller manglen på samme 53 Har borgerne været syg i 3 dage da ringer underviseren til borgeren for at høre hvornår de kommer igen Hvis borgeren ikke er kommet 3 dage i træk og der ikke er en kontakt, da giver underviseren besked til Beskæftigelsesrådgiveren Zinajda opdatere listen / mappen hver fredag med henblik på hvilke borgere der er på holdet fra kommende mandag Hver måned gøres fremmøde, fravær, aktiv og passiv indsats op og der laves et journalnotat i Fasit af underviseren / Zinajda Beskæftigelsesrådgiverne forholder sig til fravær, partshøring og sanktion Aktiv fremmøde / samarbejde Beskæftigelsesrådgiver og underviser Der forventes at borgeren fremmøder til tiden og deltager aktivt Hvis borgeren fremmøder, men ikke deltager aktivt (ikke vil tage sin jakke af, sidder med lukkede øjne, vil ikke være med til motion og lignende) og er demotiverende for hele holdet, da beder underviseren borgeren forlade lokalet Underviseren oplyser – på 2 mands hånd med borgeren – om konsekvenser for passiv deltagelse / indstilling til økonomisk træk Borgeren der er sendt ud af undervisningen er orienteret om at passiv deltagelse sanktioneres på lige fod med udeblivelse Underviseren giver besked ved månedslisten vedrørende fremmøde / fravær omkring borgere, der er sendt ud af undervisningslokalet Underviser, der oplever at en borger har det skidt / er syg, har selv kompetencen til at vurdere om borgeren skal gå syg hjem eller skal opfordres til at blive. Besked på fremmøde / fraværslisten Borgere bedes aftale læge, tandlæge besøg og lignende udenfor deres mødetider – så vidt mulig Speciallægeaftaler oplyser så tidligt som muligt og ikke på dagen Ved borgerevalueringen hver fredag orienterer borgere om den kommende uge og evt. fravær pga. speciallæge eller andet Virksomhedskonsulent Underviser og Beskæftigelsesrådgiver holder møde med borger og Virksomhedskonsulent for at planlægge og afklare praktik ønsker / muligheder. Underviser booker mødet Blanket vedrørende Virksomhedspraktik laves af Virksomhedskonsulenten Sandra Hjulskov sender blanketten ud og sikrer den kommer retur og journaliserer Virksomhedskonsulent Yama Sadat er med på banen sammen med Beskæftigelsesrådgiver og underviser for at afklare rette praktik for borgeren Virksomhedskonsulent Yama Sadat aftaler praktikker ude på virksomhederne med borgerne og samarbejder med Virksomhedscentrerne Virksomhedscentrerne dækker alle vores 6 Brancheområder og kan bruges til alle 3 praktikforløb i en Branchepakke Borgeren skal i praktik STRAKS de er klar Virksomhedskonsulenten arbejder i praktikkerne med Progressions kort Beskæftigelsesrådgiveren følger op på praktikken når det drejer sig om en funktionsvurdering i forhold til evt. fleksjob Virksomhedskonsulenten er opmærksom på ledige jobs og rette borgere 54 Notatpligt Underviser arbejder med progressionskort med borgeren, som journaliseres i sagen efter de 8 uger Underviseren udarbejder CV med borgeren som journaliseres i sagen Underviseren laver samlet notat / vurdering i Fasit efter 8 uger Underviseren har også notatpligt, hvis der fremkommer nye oplyser der er relevant for sagen – og dermed skal noteres i journalen En samtale mellem Beskæftigelsesrådgiver, virksomhedskonsulent og borger journaliseres af Beskæftigelsesrådgiveren Virksomhedskonsulenten laver et journalnotat at der er etableret en praktik, at der har været afholdt start samtale og hvornår borgeren starter Virksomhedskonsulenten beskriver i journalen hvad målet med praktikken er Virksomhedskonsulenten laver også opfølgningsnotater i journalen og følger minimum op 2 gange på en 3 måneders praktik Virksomhedskonsulenten journaliserer progressionskort fra praktikker Beskæftigelsesrådgiveren sikrer at der i Integrationskontrakten fremgår mål med en praktik Beskæftigelsesrådgiveren har hovedansvaret for notater i sagen og lovpligtige opfølgninger Fælles værdigrundlag Vi har tillid til hinanden og tror på at alle gør deres arbejde ordentlig – det er for os teamarbejde Vi gør hvad vi siger og vi siger hvad vi gør Ord skaber virkelighed Det betyder i vores arbejdshverdag at: Vi respekterer når underviseren har sendt en borger ud af undervisningen. Vi respekterer at det er Beskæftigelsesrådgiveren der laver en socialfaglig vurdering om der skal sanktioneres eller ej. Underviseren skal tage sig tid til at mødes og sammen lave en vurdering efter 8 uger på den enkelte borger og give en tilbagemelding til Beskæftigelsesrådgiveren Vi behandler borgerne med respekt og oplyser nøje om rettigheder og pligter. Vi gentager omkring rettigheder og pligter ved at Beskæftigelsesrådgiveren deltager i et modul om dette emne sammen med underviseren – her fortæller vi også at hver borger har en forskellig plan og derfor også forskellige mødekrav. Vi oplyser borgeren omkring pligt til at ringe ind inden kl. 8.30 ved fravær. Vi sanktionere borgere der kan, men som ikke vil. Vi taler ordentlig om vores borgere, tror på udvikling og forandring. Vi taler ordentlig til vores borgere og opfører os ikke nedgørende eller møder borgeren med skæld ud 55 3.10 Ressourceanalyse – december 2012 fra LG Insight Se venligst rapporten: 56 3.11 Branchepakker – veje til job – september 2013 fra LG Insight Se venligst rapporten: 57 Progressionskort – LG Insight Cpr. nr. Navn Tilbudsperiode Personlige kompetencer Mødepræcision – evnen til at overholde de aftalte mødetider? Vægt 1 Kommer altid præcis 5 2 Overholder mødetider tilfredsstillende 5 3 Rimelig påpasselig med mødetider – enkelte svigt 3 4 Kommer alt for ofte for sent 1 5 Formår ikke at overholde mødetider 0 Point i alt Stabilitet – fremmøde? Personlig fremtræden – evnen til med sin personlige fremtræden og hygiejne at tilpasse sig normerne på stedet? Omstillingsparathed? – evnen til at omstille sig og lære noget nyt? 5 2 Sygefravær mellem 5-10 % 4 3 Enkelte forsømmelser uden grund/afbud 2 4 En del forsømmelser uden grund/afbud 1 5 Mange forsømmelser uden grund/afbud 0 - 1 Formår at tilpasse sig normerne på stedet i alle situationer. 4 2 Formår at tilpasse sig normerne på stedet i de fleste situationer. 3 3 Tilfredsstillende fremtræden – med enkelte undtagelser. 3 Formår kun efter gentagne opfordringer at tilpasse sig normerne 4 på stedet. 1 5 Formår ikke at tilpasse sig 0 Point i alt - 1 nyt. 2 God omstillingsparathed og nysgerrighed. Er rigtig god til at omstille sig og parat til hele tiden at lære noget 4 3 Omstillingsparat – med nogen hjælp og vejledning. 2 4 Er ikke så omstillingsparat og har svært ved at lære noget nyt. 1 5 Har meget svært ved at lære noget nyt. 0 Point i alt Dato: Dato: - 1 Fremmøde 95-100 % Point i alt Ved start 3 - 58 Ved start Faglige kompetencer Koncentration om opgaverne – evnen til at udnytte arbejdstiden? 1 Arbejder meget koncentreret om opgaven 3 2 Arbejder koncentreret og går sjældent i stå 3 Formår at koncentrere sig om arbejdet i perioder. Holder nogle 3 unødige pauser Meget adspredt. Let afledelig og kan ikke samle sig om arbejdet. 4 Holder mange pauser. Noget adspredt, kan kun i korte perioder koncentrere sig om 5 arbejdet. Forlader ofte arbejdet i utide. Point i alt Har en meget fin opfattelsesevne, selv ved komplicerede 1 instruktioner. Tænker og arbejder selvstændigt. Har en fin opfattelsesevne, kan huske og udføre tidligere 2 instruktioner. Opfattelse af instruktion – evnen til at modtage, opfatte, fastholde og udføre en instruktion? Opfatter en normal instruktion, kan fortsætte efter afbrydelse 3 med en ny instruktion. arbejdsoperationen har været afbrudt en tid. Har svært ved at modtage og forstå en instruktion ved selv enkle 5 arbejdsoperationer. Instruktionen skal gentages flere gange. Dato: 2 1 0 - 3 2 2 1 0 Point i alt - Har en meget høj arbejdsydelse 5 2 God og stabil arbejdskraft 4 3 Arbejder i jævn takt og i roligt tempo 3 Arbejder langsomt. Må af og til bedes om at hænge noget mere 4 i. 5 Arbejder meget langsomt. Har svært ved at få noget fra hånden. Point i alt Arbejdskvalitet – hvor meget kan man stole på – og hvordan er kvaliteten af det udførte arbejde? Dato: Opfylder minimumskrav, men forventer omhyggelig instruktion 4 og misforstår let. Instruktion skal gentages, hvis 1 Arbejdsydelse – tempoet i dagens arbejde og hvad der kommer ud af det? Dato: 1 0 - 1 Nøjagtig og grundig, helt igennem præcisionsarbejde. 4 2 Kvaliteten af arbejdet er tilfredsstillende, i alle detaljer. 3 3 Operationer med normal sværhedsgrad udføres tilfredsstillende. 2 4 Laver ofte fejl og er ikke omhyggelig med detaljer 1 Arbejdets kvalitet er dårlig selv ved enkle arbejdsoperationer. 5 Unøjagtig og overfladisk. 0 Point i alt - 59 Ved start Faglige kompetencer Orden på stedet 1 Har altid orden i sine ting og holder ryddeligt. 3 2 Holder en tilfredsstillende orden omkring sig. 2 3 Holder orden omkring sig, hvis der gøres opmærksom på det. 1 Mangler i nogle tilfælde ordenssans og får let uorden omkring 4 sig. Sjusket og rodet med materialer, værktøj, arbejdsplads og 0 Point i alt - 2 3 4 5 Udfører på egen hånd nye ting. Arbejder forholdsvis selvstændigt. Er selvstændigt arbejdende, dog først efter instruktion. Kan holde sig i gang inden for givne arbejdsopgaver. For lidt selvstændighed i arbejdet. Er noget tilbageholdende og usikker og har lidt svært ved at komme i gang. Mangler selvstændighed, er ubeslutsom og usikker og skal altid sættes i gang. Point i alt Kan hurtigt omstille sig og udfører alle arbejdsoperationer 1 tilfredsstillende. Kan hurtigt omstiller sig og kan udføre alle normale Fleksibilitet Samarbejde og villighed – evne og villighed til samarbejde, både med leder og kolleger? - 3 2 0 - 1 Synlig og let at samarbejde med - god situationsfornemmelse. 4 2 Let at samarbejde med, åben og hjælpsom. 4 Kan for det meste indordne sig i gruppen og er sædvanligvis Kan være lidt ensidig og påståelig, men samarbejder 4 nogenlunde. 5 Uvillig til samarbejde. Point i alt Dato: 0 Ved start 3 villig til samarbejde. Dato: 1 1 Sociale kompetencer Dato: 2 4 Kan kun udføre forskellige enkle arbejdsoperationer. Point i alt Dato: 3 3 Har svært ved at skifte arbejdsopgaver, selv ved enkle Dato: 3 2 arbejdsoperationer. 3 Kan udføre de mest normale arbejdsoperationer. 5 arbejdsoperationer. Dato: 1 5 personlige ting. 1 Forstår straks og udfører arbejdet sikkert og selvstændigt. Selvstændighed – evnen til at tager initiativer i forhold til arbejdet? Dato: 3 1 0 - 60 Ved start Sociale kompetencer 1 Forstår alt dansk, stort ordforråd, læser og skriver godt. 2 Sprog og kommunikation – mundtlig og skriftlig kommunikation 3 4 5 Forstår, taler og skriver tilfredsstillende i forhold til stedets/jobbets behov. Forstår det meste dansk og kan gøre sig forståelig i almindelige situationer. Kan læse simple instruktioner/vejledninger og sikkerhedsinstruktioner mv. Forstår noget dansk og kan gøre sig rimelig forståelig. Kan ikke læse og skrive dansk. Har store problemer i forhold til kommunikation. Point i alt Ved start Personlige kompetencer Er udadvendt og imødekommende i forhold til andre mennesker 1 – stor selvtillid og selvværd Har noget selvtillid og selvværd og kan forholdsvis let omgås Selvtillid, selvværd 2 andre mennesker 3 Er genert/tillukket og sjældent med andre mennesker Har ringe selvværd og selvtillid og er utryg ved at tale med andre 4 mennesker 5 Er isoleret og vil ikke i kontakt med andre mennesker Point i alt Ved start Generelt 1 2 Arbejdsstrategier – interesser for arbejde 3 4 5 Er meget interesseret i arbejde. Vil tage alle former for arbejde uanset jobindhold, tidspunkter og afstande Er meget interesseret i arbejde. Har ingen begrænsninger i jobindhold, men i forhold til arbejdstid og transport Interesseret i arbejde. Dog visse begrænsninger i forhold til jobindhold, arbejdstid og/eller transport Ønsker kun bestemte typer af job, og har kun mindre fleksibilitet i forhold til arbejdstid og ringe mobilitet Ønsker ikke arbejde Point i alt Generelt Ved start 1 Hjemmesituationen understøtter positivt job/uddannelse Hjemmesituationen understøtter delvis muligheder for job/- 2 aktivering Børnepasning og hjemmelige aktiviteter kan begrænse tilbud om Hjemmesituationen 3 job eller aktivering Sygdom og/eller andre hjemmeforhold vanskeliggør delvis tilbud 4 om job/aktivering Hjemmesituationen er problematisk og muliggør ikke tilbud om 5 job eller aktivering Point i alt Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: Dato: 5 4 3 3 0 - Dato: 5 4 3 2 0 - Dato: 5 4 3 2 0 - Dato: 5 4 3 2 0 - 61 Ved start Generelt 1 2 Helbred og ressourcer 3 4 5 Dato: Har ingen helbredsmæssige begrænsninger, ligesom han/hun har gode ressourcer i forhold til job/aktivering Har nogen helbredsmæssige begrænsninger i forhold til tilbud om job/uddannelse/aktivering Har nogen og hyppige helbredsmæssige begrænsninger i forhold til tilbud om job/uddannelse/aktivering Har mange og hyppige helbredsmæssige begrænsninger i forhold tilbud om job/uddannelse/aktivering Helbred og ressourcer muliggør ikke tilbud og job/uddannelse/aktivering Point i alt Dato: Dato: Dato: 5 4 3 2 0 - Samlet antal point (den totale sum) Vurderingen udført af: Underskrift medarbejder: Underskrift kursist: Dato Øvrige bemærkninger: © LG Insight, Kongensgade 48, 1. DK-5000, Odense C. 62 3.12 Domus / Sprogklasserne Sprogklasserne er et undervisningstilbud til unge flygtninge/indvandrere fra 14 - 24 år. Der undervises i dansk, herunder dansk kultur og samfundsforståelse. Undervisningen omfatter desuden matematik, engelsk, idræt, praktiske værksteder og valgfag. De nyankomne unge, der er for gamle til modtagelsesklasserne i folkeskolen og for unge til at gå på Sprogcenter Vejle, går i skole på Domus. For de unge over 18 år er forsørgelsesgrundlaget SU. Domus er fra Undervisningsministeriet godkendt som ungdomsuddannelse. Målet med Domus er at gennemføre Folkeskolens afgangsprøve eller blive klar til at fortsætte på VUC og tage en 9. / 10. Klasse. På Domus styrkes den unges uddannelsesmuligheder, der skabes netværk, muligheder for fritidsaktiviteter og hjælp til at finde et fritidsjob. 63 3.13 Tilbud til Selvforsørgere Selvforsørgere omfattet af Integrationsloven indkaldes inden de har været i Vejle i en måned Her laves Integrationskontrakt Der henvises til Dansk uddannelse Der orienteres om Åbent Jobcafé for selvforsørgere Opgave fordeling Nye sager fra UIP registrerer Marianne Mai og laver sag i Fasit og SB sys. Merete Overgaard Møller indkalder til første samtale og laver Integrationskontrakt og henvisning til Danskuddannelse. Laver placering i Fasit Nye sager fra andre kommuner tjekker Marianne Mai i UIP og registrere og opretter som andre nye sager. Laver administrativt Integrationskontrakt og sender til borgeren til underskrift. Henviser administrativ til Danskuddannelse. Laver placering i Fasit. Alle opfølgninger hvor borgeren ikke er i praktik eller er på vej i praktik er opfølgninger ved Marianne Mai som er primær sagsbehandler Alle sager med ønske om praktik / arbejde eller som er i praktik / arbejde er hos Merete Overgaard Møller som er primær sagsbehandler Merete Overgaard Møllers hovedopgave er Job caféen og at finde praktikker og arbejde Marianne Mais hovedopgave er ALT det administrative Som udgangspunkt kan disse borgere det meste selv – vi har så nogle administrative opgaver for at overholde lovgivningen og derudover har vi Job café og noget service i forhold til praktikker / arbejde Registrering i Fasit i forhold til grundtilskud og resultattilskud Grundtilskud / i Fasit skal der være registreret Tjek UIP og opret sag i Fasit Tæller først fra oprettet aktiv sag I Fasit skal der være en gældende Integrationskontrakt – ikke blot under udarbejdelse Der skal i Fasit være overtagelsesdato tastet ind – både for nye og for borgere vi overtager fra andre kommuner’ Der skal være indtastet slutdato for 3 års integrationsperiode Resultattilskud / afsluttet danskuddannelse Hvis borgeren har tilmeldt sig danskprøve inden der er gået 4 år fra Integrationsperiodens start – og består, så kan / skal der indhentes resultattilskud Sagsbehandleren skal i Fasit indtaste dato for indstilling til prøve og dato for bestået prøve og derefter kører resultat tilskuddet automatisk Se liste fra Sprogskolen hvem der har bestået – evt. bede Adi fra Sprogskolen sende en liste Resultattilskud / uddannelse I Fasit tastet opstart af uddannelse I Fasit kommer der 6 måneder efter et advis Såfremt kravene om at have været i gang 6 måneder er opfyldt – da går man ind i Fasit og taster datoen for de 6 måneder er gået 64 Resultattilskud / arbejde I Fasit tastet opstart af arbejde I Fasit kommer der 6 måneder efter et advis Såfremt kravene om at have været i gang 6 måneder er opfyldt – da går man ind i Fasit og taster datoen for de 6 måneder er gået Udviklingsaktiviteter under Futura-projektet: Udarbejde en analyse af det arbejdsmarked, hvor de ægtefælleforsørgede kommer i beskæftigelse i og omkring Vejle Kommune: Virksomhedstyper, jobtyper og ansættelsesforhold, herunder i hvor høj grad de fastholdes i beskæftigelse En analyse kan også omfatte en profil af de ægtefælleforsørgede i Vejle Kommune: Hvem er de og hvad er deres ressourcer i forhold til job eller uddannelse (køn, alder, nationalitetsbaggrunde, uddannelses- og erhvervsbaggrunde, tidligere forsørgelsesydelser, hvor har de evt. tidligere været i beskæftigelse, familiebaggrunde m.m.). En sådan analyse kunne sammenholdes med den målgruppe I har medtaget i Futura-projektet og danne grundlag for at fastlægge en strategi for den fremtidige indsats, herunder målgruppefokus, for ægtefælleforsørgede. Workshop med relevante lokale aktører, hvor vi fremlægger erfaringer fra Futura-projektet og resultater fra ovenstående spot-analyser. Herefter (og med primær fokus) drøftelse af fremtidige indsatser for målgruppen: Hvad kan vi gøre for at styrke den opsøgende kontakt? Motivationsfremmende indsatser i forhold til målgruppen, kompetenceudviklende indsatser og indsatser på virksomhederne? Projekt Futura Er et netværksprojekt i forhold til selvforsørgere under KL Her har Vejle deltaget sammen med andre kommuner Det har været god inspiration i forhold til arbejdet med selvforsørgere 65 JOBCAFÉ Hver torsdag fra kl. 15.00 – 17.00 Du kan få hjælp til jobsøgning , CV-udarbejdelse, udvide dit netværk og hjælp til www.jobnet.dk www.jobindex.dk www.ofir.dk www.jobzonen.dk www.stepstone.dk www.jobbanken.dk Medarbejdere fra Jobcenter Vejle vil stå til rådighed og hjælpe dig• 66 •F gi 67 3.14 Sprogskolesager Sprogskole sager er borgere fra EU- og EØS-lande, borgere med au pair-status og udvekslingsstuderende – for alle gælder det, at de ikke er omfattet af Integrationsloven. På Udlændinge Styrelses Informations portal kan der ses, hvem der er flyttet til Vejle i denne målgruppe. Jobcenter Vejle sender tilbud ud om Dansk Uddannelse og her efter henvender borgerne sig selv, hvis de er interesseret i at blive henvist til Dansk uddannelsen. Retten til Dansk Uddannelse gælder i 3 år. 68 4. Organisering af integrationsopgaven 4.1 DHI – Den Helhedsorienterede Integrationsindsats Der er på tværs af forvaltningerne et struktureret samarbejdet omkring integration som er placeret organisatorisk under Økonomiudvalget – DHI - Den Helhedsorienterede Integrationsindsats I februar 2007 vedtog Vejle Kommunes Byråd, at nedsætte en administrativ styregruppe for den Helhedsorienterede integrationsindsat (DHI) samt at Økonomiudvalget er den øverste ansvarlige for integrationsindsatsen. Det er styregruppens opgave dels at udgøre et bindeled mellem det administrative og det politiske niveau, men også at koordinere og kvalificere den samlede integrationsindsats. DHI skal således mindst en gang årligt orientere Økonomiudvalget om status på Vejle Kommunes integrationsarbejde. I orienteringen indgår tal og fakta om målgruppen, en status på den gældende handlingsplan samt udviklingstendenser og evt. kommende fokusområder. Vejle Kommune er på landsplan kendt for at være innovative og i front af integrationsarbejdet og indgår blandt andet i Social- og integrationsministeriets katalog ”integration – en fælles indsats” som modelkommune - blandt andet på baggrund af den vedtagende organisering. Grundlaget for det samlede integrationsarbejde udgøres i dag af ”Vejle i front – en handlingsplan for integration”. Handlingsplanen blev vedtaget i 2007 og DHI ligger op til en revidering af handlingsplanen i 2013 med henblik på at fastholde og udbygge positionen som førende på området. Dette vil indgå i årets orientering til Økonomiudvalget. DHI – laver projekter på tværs af forvaltningerne: Den helhedsorienterede integrationsindsats (DHI), der har fokus på at styrke det tværfaglige og sektorielle samarbejde, har på baggrund af en nærmere afdækning konkluderet, at der er et potentiale i samarbejdet mellem familieafdelingen og arbejdsmarkedsområdet omkring personer, der har en sag begge steder. Der igangsættes derfor et tværgående projekt, som har det overordnede formål at skabe bedre sammenhæng i opgaveløsningen på sager, hvor både Familieafdelingen, evt. Sundhedsplejen og Jobcentret er involveret. Udgangspunktet er, at en sammenhængende og koordineret indsats ud fra et: borgerperspektiv sætter borgeren i centrum og skaber større tydelighed kvalitetsperspektiv sikrer hurtigere og bedre sagsbehandling resultat- og økonomiperspektiv bidrager til bedre udnyttelse af ressourcerne Projektstart april 2011. Mødestruktur Der afholdes 4 møder pr. år i DHI 69 4.2 Integrationsrådet Integrationsrådet i Vejle Kommune består af: Yehya Mohamad Hamid (formand) Raeka Maoued (næstformand) Ernesto Lifschitz Fatih Tas Inga Grigorian Kamal Atie Mourad Dalibey Muhsin Türkyilmaz Orhan Inangu Srdjan Popovic Anette Styrup Bang (udpeget af Vejle Kommune) Connie Nør Larsen (udpeget af Vejle Kommune) Ulla Varneskov (udpeget af Vejle Kommune) Søren Peschardt (udpeget af Vejle Byråd) Kit Kielstrup (udpeget af Vejle Byråd) Ifølge integrationsloven kan kommunalbestyrelsen oprette integrationsråd. Et integrationsråd fungerer som talerør for etniske minoriteter og rådgiver kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale integrationsindsats. Et integrationsråds funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Det sidste kommunalvalg blev afholdt den 17. november 2009. Der vil således i forbindelse hermed være behov for at træffe beslutninger om nedsættelse af et integrationsråd for den kommende valgperiode. Det følger af integrationsloven §42, stk.3, at integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, og at medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Der er ikke noget til hinder for, at de medlemmer, der repræsenterer lokale flygtninge og indvandrerforeninger, udpeges af kommunalbestyrelsen på baggrund af vejledende valg blandt disse foreninger. Der vil derimod ikke kunne afholdes valg, der med bindende virkning pålægger kommunalbestyrelsen at udpege bestemte personer til integrationsråd. Loven fastlægger ikke nogen nærmere procedure for oprettelse af et integrationsråd. Det er kommunalbestyrelsens beslutning, hvorvidt man forud for udpegelsen af medlemmer til integrationsrådet ønsker at afholde valg og i givet fald i hvilken form. 70 4.3 Integrationsopgaver i de forskellige forvaltninger Integrationsplans møder Hver måned afholdes der et Integrationsplans møde for at lave en samlet og koordineret indsats for alle nyankomne borgere / familier. Her deltager: AMO: Integrationskonsulent Connie Nør Larsen Beskæftigelsesrådgivere fra Nydanskere på vej / koordinerende sagsbehandler Velfærd Socialpsykiatrisk team / Voksen Handicap Myndighedsafdelingen Vibeke Christensen Sundhed og forebyggelse Susanne Petersen Familierådgivningen Uddannelse og læring Sundhedsplejen Sundhedsplejen Sprogcentret UU Helle Stork Marianne Hyldtoft Inger Marie Larsen Kirsten Taps Maibritt Brøgger Sørensen Trine Bredal Rosenbæk B/U På mødet planlægges indsatser fra de forskellige forvaltninger i forhold til hele familien. Ud over det, er der strukturerede og målrettede indsatser i forhold til en god modtagelse af nye udlændinge lige fra Sundhedsplejen, vuggestuer, børnehaver, skoler, ungdomsuddannelser og i Jobcentret. Sundhedsplejens tilbud til flygtninge/indvandrere Flygtninge/indvandrere fra ikke vestlige lande har mulighed for lidt hyppigere besøg af deres sundhedsplejerske indtil barnet fylder 3 år. Sundhedsplejersken kan støtte familien i, hvordan barnet og familien bedst holder sig sunde - i et nyt land og mellem to kulturer. Sundhedsplejersken kan rådgive om: barnets trivsel og pleje mad og vitaminer til barnet barnets døgnrytme - er barnet uroligt barnets søvn barnets sprog opdragelse i et nyt land leg og udvikling søskende barnets sygdomme - feber/infektioner - allergi renlighedsudvikling at starte i vuggestue/børnehave morens sundhed familieplanlægning det danske sundhedsvæsen de forebyggende lægebesøg/vaccinationer netværk deltagelse i barnets hverdag i skole og børnehave 71 Flygtninge/indvandrer-sundhedspleje Der er tre sundhedsplejersker, der har specielt fokus på at holde sig ajour på flygtninge/indvandrer området. De har erfaring med området og har også til opgave at formidle viden til deres kolleger. Flygtninge/indvandrer-sundhedsplejerskerne følger med i ny viden om, hvilke sundhedsproblemer flygtninge/indvandrere især står overfor. Sundhedsplejens tilbud målrettes derefter så vidt muligt den ny viden. Når en familie med børn op til 16 år flytter til Vejle Kommune fra et asylcenter eller direkte fra et ikke-vestligt hjemland, tilbydes familien besøg af en flygtninge/indvandrer-sundhedsplejersker. Hun kan hjælpe familien med forskellige kontakter og fortælle om tilbud til børn og unge. Flygtninge/indvandrer-sundhedsplejersken kan desuden vejlede om, hvordan man bedst hjælper børn med oplevelser fra krig og flugt, hvis det er aktuelt. Emilie - Åbent Hus på Nørremarken Sundhedsplejerskerne på Nørremarken holder Åbent Hus i Beboerhuset på Finlandsvej 103A hver fredag fra kl. 10 - 12. Her mødes de mødre fra området, der har små børn, og som ikke er tilknyttet en mødregruppe. I Emilie snakker vi om mange forskellige emner vedrørende børn, og det at være forældre. Vi laver aktiviteter sammen - vi synger med børnene, laver lidt gymnastik og tager nogle gange på små ture ud i lokalområdet. Vi får en kop kaffe eller te og spiser frugt sammen. Emilie er både for etnisk danske mødre og for mødre af anden etnisk oprindelse. Du er meget velkommen i Emilie selvom du ikke taler så meget dansk endnu. Mange mødre af anden etnisk oprindelse oplever, det er en god måde at holde sit danske sprog ved lige, mens man går hjemme på barsel. Det er en god overgang for børnene til at starte i dagpleje, vuggestue eller børnehave. I Emilie lærer de hurtigt mange sange, som også synges der, hvor de skal passes. De bliver vant til at være sammen med andre børn et sted, hvor der tales dansk, samtidig med at mor er med som den trygge base. Hvis du ikke bor på Nørremarken, men har lyst til at deltage i Emilie, så snak med din egen sundhedsplejerske om, hvordan du kan komme med. Du kan læse mere om Emilie i pjecenog du kan downloade evalueringsrapport her Fra Uddannelse og Læring Strategi for undervisning og integration af tosprogede elever 2013 I Strategien for undervisning og integration af tosprogede elever ved Vejle Kommunes Skolevæsen, har vi sat fokus på inklusion og hvordan vi i undervisningen og i skolens samlede integration bedst muligt kan tilgodese de tosprogede elever sprogligt, fagligt og kulturelt. Dette kommer naturligvis 72 også til udtryk i den kommunale målsætning for tosprogede elever. ”Skolens opgave er at bevæge og bevæge sig – for at sikre optimale lærings- og udviklingsbetingelser. Overordnet vil indsatsen koncentrere sig om at skabe sammenhænge gennem følgende 4 punkter: 1. Kommunal målsætning 2. Udviklingssamtaler på skolerne 3. Opfølgning i kvalitetsrapporten 4. Styrkelse af sammenhænge og overgange Handleplanen indeholder mål og indholdsbeskrivelser på de centrale indsatsområder. Ønsket er, at undervisningstilbuddet for den samlede elevgruppe udvikles i retning af det stadigt mere multikulturelle samfund. Udover de i handleplanen beskrevne indsatser er det også ønsket, at der skabes større sammenhæng mellem skolens internationale samarbejde og indsatsen omkring tosprogede elever. Nærværende mål - og handleplansbeskrivelse gælder i fuldt omfang skoler med mere end 5% tosprogede elever, og i et vist omfang, primært på elevniveau, skoler med færre tosprogede elever. Med ”Strategi for undervisning og integration af tosprogede elever” ønsker Uddannelse & Læring at skabe det bedst mulige grundlag for Vejle Kommunes tosprogede børn og unges skolegang. Anette Jensen Chef for Uddannelse & Læring Vejle kommune. Indledning Undervisning og integration af tosprogede børn og unge er et fælles ansvar og en fælles opgave, som involverer hele skolens personale og bygger på inklusion og samarbejde med forældrene. Integrationsprocessen bygger på dialog og videndeling mellem alle skolens aktører. Gennem inddragelse af begreberne demokrati og medborgerskab samt forståelse for og accept af kulturel forskellighed arbejder skolerne med dannelse. Ønsket er, at alle tosprogede elever og deres forældre oplever sig selv som en del af et skole-fællesskab. Såvel tosprogede elever som deres forældre oplever reelle muligheder for at deltage i sproglige og sociale fællesskaber i tilknytning til skolen. Samarbejdet bygger på etnisk, kulturel og sproglig ligeværdighed. Skolen bør generelt søge at afspejle diversitet og i denne sammenhæng repræsentere et ressource syn i forhold til den etniske og sproglige mangfoldighed, som elevgruppen udgør. Skolerne må støtte de tosprogede elever i en positiv identitetsudvikling, hvor selvtillid, selvværd, ligeværd og gensidig tolerance er nøgleord. Dette sker bl.a. gennem krav og forventninger der udfordrer den enkelte elev på passende niveau. Tosprogede forældre må føle sig informeret og inddraget omkring skolens virke og deres barns læring på et niveau som gør dem i stand til aktivt at støtte barnets læring. ”Eleverne oplever krav om høj faglighed og mødes i deres nærmeste udviklingszone”. Både lovgivning og forskning peger på at It- hjælpemidler bør prioriteres høj i bestræbelserne på at give tosprogede elever lige adgang til læring i alle fag. Det gælder både i den daglige undervisning og ved test og prøver. Kommunal målsætning: • Tosprogede børn og unge opnår uddannelsesmæssig succes på højde med etnisk danske elever • Ledere skaber relevante rammer for tosprogede børn og unges læringsmiljø • Tosprogede børn og unge deltager aktivt i skolens faglige og sociale fællesskaber • Skole-hjem-samarbejdet understøtter tosprogede forældres aktive deltagelse og anerkender forældrenes betydning for elevernes læringsproces • Alle lærere og pædagoger inddrager Dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen og SFO • Sproglig diversitet indgår som en resurse i forbindelse med læsning og læring i alle fag • Etnisk og kulturel mangfoldighed bidrager positivt til skolens samlede diversitet • SFO understøtter tosprogede børns sproglige udvikling og kulturelle erfaringer 73 Det betyder at: Elevens særlige kompetencer og særlige behov afdækkes og danner udgangspunktet for læring og udvikling Elevens faglige indlæring og sproglige udvikling går hånd i hånd i alle fag Elever lærer forskelligt og undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt heri Eleven lærer alene og i samspil med andre Eleven møder fagligt kompetente, engagerede og målrettede medarbejdere hver dag Eleven oplever sammenhæng mellem skole- og fritidsdel Medarbejdere og ledelse sikre løbende kompetenceudvikling, videndeling og implementering af nyeste evidens og empiri omkring indsatser, der virker for tosprogede elever i skole og SFO Forældresamarbejdet bygger på interkulturelkommunikation, hvorigennem elevens lærings- potentiale og uformelle læringsrum afdækkes og varetages Kommunens målsætning søges indfriet gennem følgende aktiviteter: 1. Visitation og Basisundervisning Distriktsskolen står for visitering og skoleplacering af nyankomne tosprogede elever. Skolerne kan søge hjælp hertil hos den centralt ansatte visitator i Uddannelse & Læring (Herefter betegnet ved U&L). Visitationen indeholder som minimum afdækning af tidligere skoleforhold samt sprogvurdering af eleven. Nogle elever kan ved indskrivning have brug for en grundigere afdækning. Dette kan foregå i samråd med visitator i U&L. Det er muligt at inddrage PPR og evt. andre instanser i afdækningen, hvis der er behov for dette. Elever, der af sproglige årsager ikke kan følge undervisningen i en almindelig klasse, visiteres til en af kommunens modtageklasser. I modtageklassen modtager den tosprogede elev basisundervisning i dansk som andetsprog. Det vurderes, om elevens behov for undervisning i Dansk som andetsprog bedst imødekommes på distriktsskolen, eller om behovet bedst imødekommes på en anden skole i kommunen. ”Skolens organisationsformer og – principper understøtter en skole for alle” (Princip 5 i Skolen i Bevægelse) 1.1 Visitation Mål: Visitationen tilgodeser den bedst mulige afdækning af nyankomne elever og skolestartere således, at hver enkelt elev får det bedst egnede skoletilbud og der derved optimalt udbytte af undervisningen. Handleplaner: På skoleniveau - Nyankomne tosprogede elever sprogvurderes på distriktsskolen og deres tidligere skoleforhold afdækkes, inden skolelederen evt. i samråd med visitator foretager den endelige skoleplacering. På forvaltningsniveau: Skolestartere visiteres af sprogpædagoger fra dagtilbud, som samarbejder med visitator fra U&L. Visitator i U&L bistår alle processer i det omfang, det aftales med skolen. Evaluering: På skoleniveau Indsatsen evalueres løbende ved udviklingssamtaler på den enkelte skole. På forvaltningsniveau Visitator følger op på evalueringen og opstiller forslag om konkrete procedureændringer på kommunalt niveau, hvis behovet opstår. 1.2 Basisundervisning Elever indskrives i modtageklasse eller basisklasse, hvis de ikke besidder dansksproglige kompetencer på et niveau, der gør dem i stand til at følge undervisningen i en almindelig alderssvarende klasse. Modtageklasser og modtagehold forestår den i fælles mål beskrevne basisundervisning, for elever i aldersgruppen 5 til 13 år, således at eleverne efter opbygning af dansksproglige kompetencer kan indskrives i almindelig klasse. 74 Basisklasser (på ungdomsskolen) forestår den i Fælles mål beskrevne basisundervisning for elever i alderen fra 14 – 17 år, således at eleverne forberedes til at kunne fortsætte deres uddannelse i relevant retning. Mål: Eleven udvikler sine personlige og sproglige kompetencer og opnår herved forudsætninger for at deltage aktivt og ligeværdigt i skole, uddannelse og samfund. Eleven styrkes i en positiv identitetsdannelse som bærer af to sprog og to kulturer. Forældrene opnår forståelse for dansk skole og rollen som forældre og elev i skolen. Handleplaner: På skoleniveau - Elever med behov for basisundervisning i dansk indskrives i modtageklasse, basisklasse eller på modtagehold. Ved indskrivning på skolen tilknyttes den nye modtageelev en almindelig alderssvarende klasse, hvori eleven gradvis udsluses til og senest efter to år er fuldt integreret i. Skoler med modtageklasser skal ved klassedannelsen tage hensyn til, at der i de almindelige klasser skal være plads til udslusede modtageelever. Udslusningsprocessen for den enkelte elev starter senest 3 mdr. inden endelig udslusning. Forældrene orienteres og inddrages i processen. Ved udslusning fra modtageklasser udfærdiger modtageklasselæreren en skriftlig elevplan indeholdende en sprogvurdering. Elevplanen indgår som del af overleveringen til den klasselærer, som modtager eleven i den nye klasse. Skoletilbuddet udvides med supplerende undervisning i Dansk som andetsprog, hvis eleven har udbytte af dette efter indskrivning i almindelig klasse. Som en del af den supplerende undervisning i Dansk som andetsprog afsættes ressourcer til at støtte elever i overgangen fra modtageklasse til almindelig klasse. På forvaltningsniveau - Tosprogskonsulenten og visitator fra U&L bistår skolerne med sparring og videndeling omkring organisering og indhold af undervisningen samt tilrettelæggelse af ønskede kompetenceudviklingsforløb. Tosprogskonsulenten og skolen afholder årlige udviklingssamtaler, hvor handlings- og evalueringsplaner aftales. Evaluering: På skoleniveau - Skoleleder og lærere/pædagoger i modtageklasserne evaluerer en gang årligt indsatsen i modtageklasserne. Lærerne i modtageklasserne udarbejder mål og handleplaner for arbejdet i modtageklasserne og elevplaner for den enkelte elev samt årsplaner for klassen. Udviklingssamtaler med tosprogskonsulenten omhandler status, data og udviklingspotentialer Registrering og opfølgning af data til kvalitetsrapporten. På forvaltningsniveau Visitationsprocedure og tilbud omkring basisundervisning evalueres løbende, mindst en gang årligt, og tilpasses i henhold til aktuel elevgruppe, evidens og empiri samt lokale politiske beslutninger. Visitationsprocedure og tilbud omkring basisundervisning ajourføres efter gældende lovgivning. 2. Den tidlige sprogindsats og skolestart Siden 1. juli 2010 har der været lovmæssige krav omkring sprogvurdering og sprogstimulering i dagtilbud. Denne øgede opmærksomhed på sprog kommer ikke mindst tosprogede børn til gode. I Vejle har Dagtilbud gennemført ”Sprogpakkens” efteruddannelsesprogram for det pædagogiske personale. Pædagoger er undervist i metoder til implementering af sprogstimulering i institutionens hverdag. Sprogvurdering af tosprogede børn i dagtilbud og elever i indskoling sker ud fra testmaterialet ”Vis hvad du kan” som ligeledes anvendes til tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for supplerende dansk som andetsprogsstøtte i børnehaveklassen. Mål: Børnene har ved skolestart et ordforråd som svarer overens med deres alder, personlige kompetencer og baggrund Dagtilbud og U&L samarbejder omkring kvalificering af den sproglige indsats som ligger til grund for læsning og læring. Tosprogede børn og deres forældre har en positiv oplevelse af en direkte sammenhænge i indsatsen ved overgang fra institution til skole. ”Skolen sikre at alle børn møder nærværende voksne - hver dag” 75 Handleplaner: På daginstitutionsniveau Det pædagogiske personale arbejder ud fra sprogpakkens anbefalinger vedrørende sprogstimulerende praksis i institutionens hverdag. Alle tosprogede børn sprogvurderes ved 3-årsalderen og igen inden skolestart. Forældre og pædagogisk personale samarbejder om afdækning af barnets sproglige kompetencer og opfyldelse af barnets behov for sprogstimulering. På forvaltningsniveau - Indskrivning og skoleplacering sker i et samarbejde mellem sprogpædagoger og U&L’s visitator. Visitator fra U&L samarbejder med sprogpædagogernes leder omkring harmonisering og løbende udvikling af indskrivningsprocedure. På sprogpædagogniveau - Alle kommende tosprogede børnehaveklassebørn sprogvurderes af sprogpædagoger med henblik på at afdække, hvorvidt det tosprogede barn kan starte i en almindelig børnehaveklasse eller barnet har brug for yderligere dansksproglig basisundervisning i en modtageklasse. Sprogpædagogerne indgår i dialog med forældrene omkring testresultater og handlemuligheder. It-baseret skriftlig sprogvurdering følger med barnet fra daginstitution til skole. I vurderingen indgår en kort helhedsvurdering i forhold til både sproglige, sociale og personlige kompetencer. På baggrund af sprogteamets anbefalinger foretager U&L i samarbejde med skolelederne den endelige placering af kommende børnehaveklassebørn. På daginstitutions- og skoleniveau - Der udarbejdes en overleveringsplan, som involverer forældrene. På skoleniveau - Der afholdes et informationsmøde for kommende forældre evt. med tolkebistand bestilt af skolen. Forældrene informeres om den danske folkeskole generelt og deres barns skole specifikt. Evaluering: På sprogpædagog- og daginstitutionsniveau - Sprogpædagoger og institutionsleder evaluerer en gang årligt indskrivningsprocedure og overleveringsproceduren. Evt. forslag til ændringer meddeles sprogpædagogernes leder. Skoleniveau - Børnehaveklasseledere og skoleleder evaluerer indskrivningsproceduren, overleveringsproceduren og hvorvidt der fremadrettet skal ske ændringer i forhold til gældende praksis. Evt. forslag til ændringer meddeles visitator i U&L. På forvaltningsniveau - Sprogpædagogernes leder og visitator i U&L evaluerer årets indskrivninger. Indskrivningsprocedurer tilpasses løbende ud fra denne evaluering, samt evt. ændret praksis eller ny lovgivning enten på skoleområdet eller på dagtilbudsområdet. 3. Fordeling I Vejle søger vi at tilgodese en mere jævn fordeling af tosprogede elever. Dette sker bl.a. ved information om frit skolevalg til forældre i dagtilbud og ved at placere modtagetilbud på skoler som har en relativ lav andel af tosprogede i deres eget distrikt, medens nabodistriktet har en relativ høj andel. ”Skolen er en del af samfundet – samfundet er en del af skolen” Mål: På forvaltningsniveau - Vejle Kommune ønsker at sikre en naturlig fordeling af tosprogede elever på kommunens skoler, således at både etsprogede - og tosprogede med frit skolevalg som udgangspunkt vælger skolen i deres eget skoledistrikt. Gennem fri transport og placering af basisklasser optimeres muligheden for at skoler i skoledistrikter uden tosprogede elever kan modtage denne elevgruppe fra andre distrikter med højere andel af tosprogede. Visitator i U&L samarbejder med sprogpædagoger fra dagtilbud omkring sproglig afdækning af tosprogede elever. Denne afdækning danner baggrund for tosprogede elevers skoleplacering. I tilfælde hvor elevfordelingen ikke afspejler skoledistriktet, udøver forvaltningen aktiv spredning. Således at elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte placeres på en anden skole end distriktsskolen. 76 Handleplaner: På forvaltningsniveau - Elever, der fortsætter deres skolegang på en modtageskole, tilbydes buskort. For elever med særlige behov kan der ekstraordinært udstedes buskort. Tosprogede elever, der vælger anden skole med færre tosprogede elever end distriktsskolen, kan tilbydes fri befordring, selv om afstandskriteriet ikke er opfyldt. Modtageklasser placeres på skoler uden naturlig tilgang af tosprogede elever. På skoleniveau - For at tilgodese det frie skolevalg for kommende tosprogede forældre og elever rådgives disse om kommunens skoler. Rådgivningen foretages dels af Dagtilbud og dels af distriktsskolen. Modtageklasseelever, der ønsker at fortsætte skolegang på modtageskolen, skal sikres en plads i de almindelige klasser. Evaluering: På forvaltningsniveau Børne- og Ungeforvaltningen følger udviklingen vedr. indskrivninger elevflytning/elevrokade og tilpasser indsatsen til den aktuelle situation. Skolernes andel af tosprogede elever dokumenteres i kvalitetsrapporten. 4. Indsatsen på den enkelte skole Vejle Kommune har 14 skoler med mere end 5% tosprogede elever. Nogle skoler har en naturlig tilgang af tosprogede elever fra deres eget skoledistrikt, medens andre skoler primært hverver elever gennem det frie skolevalg og varetagelsen af specialfunktioner for tosprogede elever med et særligt behov for sprogstøtte. Fælles for samtlige skoler er vigtigheden af at give det bedst mulige undervisnings- og integrationsmæssige tilbud til de tosprogede elever, således at de efterfølgende vil kunne klare sig bedst muligt i uddannelsessystemet og i det danske samfund generelt. Derfor er det nødvendigt at have kompetent personale til varetagelse af dansk som andetsprogsundervisningen og fokus på Dansk som andetsprogspædagogik i alle fag og i SFO. Ligeledes er det vigtigt at prioritere ansættelse af tosprogede lærere og pædagoger både i SFO, sprogteam og i den almindelige undervisning. Ledelsen må løbende fokusere og kvalificere indsatsen omkring Dansk som andetsprogs pædagogik og metodik. ”Alle fag er sprogfag – alle lærere er sproglærere” (Jævnfør seneste forskning og evaluering) Mål: På skoleniveau Skoler, der varetager integrationsindsatsen har særligt kompetent personale til at varetage opgaven på såvel indskolingsniveau, mellemtrinsniveau, udskolingsniveau som i SFO. Lærere og børnehaveklasseledere, der underviser i klasser med tosprogede elever, har en grundlæggende indsigt i Dansk som andetsprog og tilgodeser Dansk som andetsprog og fælles mål vedr. Dansk som andetsprog i den daglige undervisning. Tosprogede elever, der har behov for særlig sproglig støtte, henvises til skolens sprogteam, som består af lærere med særlige kompetencer indenfor Dansk som andetsprog. Nyansatte lærere ved skoler med tosprogede elever indføres i kulturmøde og integrationsmæssige problemstillinger. Skoler, der varetager integrationsindsatsen opprioriterer ansættelse af kompetente tosprogede lærere og pædagoger. Skoler med tosprogede elever er opmærksomme på signaler fra evt. traumatiserede elever og iværksætter nødvendige tiltag. Skolen har fokus på Dansk som andetsprog som en dimension i alle fag, som også lovgivning foreskriver det. På forvaltningsniveau - Forvaltningen samarbejder med skoleledere, lærere og pædagoger om at udvikle pædagogik, metodik og didaktik i dansk som andetsprog i henhold til seneste forskning, empiri og lovgivning. Handleplaner: På skoleniveau - Skolen formulerer en fireårig udviklingsplan vedrørende undervisning af tosprogede elever herunder kvalitetsmål, handleplaner, evalueringsplaner. Hvert år formulerer skolen konkrete indsatsområder, som skolen ønsker at arbejde med i det pågældende skoleår. Skolen formulerer desuden en traumeplan under den kommunale traumeplan. Skolen har et 77 sprogteam bestående af uddannede DSA lærere. Skolelederen udpeger en af disse til kontaktlærer/funktionslærer vedr. Dansk som andetsprog. Kontaktlæreren/funktionslæreren er det daglige bindeled mellem skole og forvaltning. Skolen udarbejder ved behov en efteruddannelsesplan jf. afsnittet om uddannelse. Skolen tilgodeser inddragelse af interkulturel kommunikation i forældresamarbejdet. Skolen søger at mindske segregering ved at lade støtte til Dansk som andetsprog indgå i den almindelige undervisning på klassen. På forvaltningsniveau - U&L støtter kompetenceudviklingen på den enkelte skole, ved at udbyde kompetenceudviklingsforløb, skabe netværk og afholde temadage. Tosprogskonsulenten tilbyder årlige udviklingssamtaler med skolens ledelse og ressourcelærere. U&L tilbyder løbende sparring omkring den generelle indsat og i konkrete sager. U&L deltager i relevante nationale netværk og konferencer. Evaluering: På skoleniveau - Skolen evaluerer løbende egne indsatsområder og der samles op ved den årlige udviklingssamtale med tosprogskonsulenten fra U&L. Skolen evaluerer og reviderer skolens samlede integrationsindsats mindst hvert 3. år. Skolerne indsender oplysninger til kvalitetsrapporten vedr. planlagte timer, afholdte timer, antal DSA-uddannede lærere, tosprogede elevers score ved læsetest og nationale test, forældresamarbejde og sikring af overgange. På forvaltningsniveau - Børne- og Familieudvalget orienteres om skolernes udviklingsplan og indsatsområder gennem kvalitetsrapporten. U&L konkluderer i kvalitetsrapporten på baggrund af indsendte data samt udviklingssamtalerne på skolerne. Kommunens samlede indsats evalueres og udvikles løbende, som beskrevet under de enkelte indsatsområder. ”Alle børn og unge er en del af inkluderende fællesskaber” (Jævnfør princip 4 i Skolen i bevægelse) 5. Sprogteamet på skolerne Sprogteamet består af veluddannede Dansk som andetsprogslærere og pædagoger, der i fællesskab kvalificerer indsatsen omkring tosprogede elever. Hvis skolen har ansat en socialfaglig medarbejder og skolehjemvejledere indgår dette personale naturligt i sprogteamet. Skolens kontaktlærer/funktionslærer vil ofte fungere som tovholder for teamet. Tosprogede børn som er indskrevet i almindelige klasser, har ofte undervejs i skoleforløbet brug for særlig tilrettelagt undervisning i Dansk som andetsprog og/eller behov for integrationsmæssig støtte. Det gælder f.eks. for elever, der kommer fra en modtageklasse og elever, der skal starte på et nyt fag eller fagområde. Det gælder også når der stilles større krav til den faglige læsning, det skriftlige udtryk, ved projektopgaven og i forbindelse med de afsluttende prøver1. Samarbejdet mellem Dansk som andetsprogslæreren og klasselæreren/dansklæreren er af væsentlig betydning for elevens udbytte af den samlede undervisning. Mål: På skoleniveau - Sprogteamet er skolens faglige kraftcenter vedr. rådgivning af kollegaer, undervisning af skolens tosprogede elever og samarbejde med tosprogede forældre Sprogteamet tilrettelægger en undervisning der tilgodeser de individuelle behov hos de tosprogede elever. Sprogteamets arbejde tilrettelægges i samarbejde med den øvrige undervisning, således at der skabes størst mulig helhed for den enkelte tosprogede elev. Sprogteamets afholder løbende teammøder, hvor der videndeles omkring den samlede indsats, organisering og forslag til indkøb af undervisningsmaterialer. Sprogteamet videndeler med øvrige skoler i kommunen. På forvaltningsniveau - U&L etablerer kommunalt netværk og sikre videndeling mellem skoler via dette gennem elektroniske medier, typisk fællesnettet. U&L informerer skolerne omkring aktuel viden, udvikling og lovgivning på området. U&L tilbyder sparring til alle involverede medarbejdere omkring såvel indhold som organisering. 78 Handleplaner: På skoleniveau - Skolens ledelse og skolens sprogteam samarbejder omkring udmøntningen af den samlede støtteresurse til Dansk som andetsprog. Sprogteamet udarbejder mål og handleplaner for sprogteamets arbejde. En lærer fra sprogteamet Dansk som andetsprog udpeges til kontaktlærer/funktionslærer/ koordinator. Kontaktlæreren deltager i jævnlige møder med U&L og videregiver information herfra til skolens øvrige personale Skolernes ledelser udarbejder evt. i samarbejde med tosprogskonsulenten fra U&L en lokal arbejdsbeskrivelse for den enkelte kontaktlærer. Dansk som andetsprogslæreren fra sprogteamet opstiller i samarbejde med klasselæreren, den enkelte tosprogede elev og dennes forældre, Dansk som andetsprogsfaglige mål og handleplaner for den enkelte elev. Skolens ledelse sikrer nødvendig kompetenceudvikling hos det samlede pædagogiske personale, det kan ske i samarbejde med tosprogskonsulenten fra U&L. På forvaltningsniveau - U&L afholder regelmæssige informations- og erfaringsudvekslingsmøder og temadage for skoleledere og funktionslærere U&L rådgiver og vejleder løbende de enkelte sprogteam U&L udbyder hvert år kompetenceudviklingsforløb. (se også afsnittet Kompetenceudvikling) Evaluering: På skoleniveau - Der udarbejdes en samlet elevplan, som indeholder alle delmål. Elevplanen revideres efter samme frekvens som er gældende for skolens øvrige elever. Sprogteamet afgør i samarbejde med faglæreren hvorvidt eleven skal undervises og evalueres ud fra fælles mål for faget eller målene for Dansk som andetsprog. På forvaltningsniveau - Sprogteamet, skolens ledelse og U&L evaluerer skolens samlede indsats én gang årligt i forbindelse med udviklingssamtalen. Sprogcentre og U&L evaluerer én gang årligt sprogcentrets organisering samt lærernes kompetenceudvikling. 6. Kompetenceudvikling For tosprogede elever med begrænsede danskfærdigheder rummer alle skolens fag en sproglig udfordring. Derfor er der behov for, at lærere og børnehaveklasseledere, der underviser i klasser med tosprogede elever, har en grundlæggende indsigt i at tilrettelægge undervisningen, så den tager udgangspunkt i disse elevers sproglige forudsætninger. Tosprogethed bør fremstå som en særlig ressource i alle undervisningssammenhænge. Undervisningen bør tilrettelægges så elever med reel tosprogskompetence har mulighed for at udnytte denne særlige egenskab. Mens elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte må imødegås i deres særlige forudsætninger. Samtlige lærere på skoler med tosprogede elever har en rolle i at bidrage til at skabe et positivt kulturmøde mellem de forskellige etniske grupper på skolen og dermed skabe de bedste muligheder for en god integrationsproces, både blandt elever og forældre. Mål: På skoleniveau - Funktionslærere/modtageklasselærere har relevante faglige kompetencer og uddannelse indenfor Dansk som andetsprog. Sprogteamslærere/modtageklasselærere har særligt kursus indenfor traume-pædagogik og traumepsykologi. Det pædagogiske personale fra skoler med mere end 5% tosprogede elever, opkvalificeres løbende gennem kurser der gør dem i stand til at kunne inkludere tosprogede elever ved imødegåelse af elevernes særlige behov og kompetencer. Kurser kan opdeles i flere delforløb, og det tilstræbes at være kursusforløb for hele afdelinger eller skoler, som afholdes på skolen. Skolens pædagogiske personale har fælles sprog og teoretisk retning omkring indsatsen. Ledelsen afdækker skolens behov for kompetenceløft i samarbejde med U&L. Herudfra lægges en strategi og der udarbejdes en handleplan for et kompetenceudviklingsforløb tilpasset den enkelte skole, evt. i samarbejde med dagtilbud i distriktet. På forvaltningsniveau - Der udbydes kompetenceudviklingsforløb mindst en gang årligt. Tosprogskonsulenten tilbyder og tilrettelægger oplæg indenfor forskellige relevante emner. 79 Handleplaner: På skoleniveau - Skolen søger at afdække og indfri behovet for kompetenceudvikling hos såvel lærere som pædagoger, der i det daglige varetager opgaven omkring tosprogede elever både i den almindelige undervisning, den særligt tilrettelagte undervisning og i SFO. På forvaltningsniveau - U&L udbyder relevante kompetenceudviklingsforløb, som tilpasses den enkelte skoles behov og muligheder. Evaluering: På skoleniveau - Skolens kompetenceudviklingstilbud evalueres ved den årlige udviklingssamtale mellem U&L og skolen. På forvaltningsniveau - U&L afsøger årligt skolernes uddannelsesmæssige behov blandt andet gennem kvalitetsrapporten. 7. Forældresamarbejde Forskning omkring forældrenes betydning for deres børns læring og trivsel viser, at det er fornuftigt at gentænke forældrenes rolle i skole-hjem samarbejdet og forældrenes indbyrdes relationer. Forventninger til ansvars- og rollefordelingen i skole-hjemsamarbejdet afklares ud fra et interkulturelt grundsyn, hvor ligeværdighed og dialog er bærende elementer. Der opfordres generelt til at søge nye veje i forhold til forældresamarbejdet. Forståelse og samarbejde mellem de forskellige forældregrupper bør prioriteres højt. Der ydes tolkebistand såvel mundtligt som skriftligt i det omfang, det er nødvendigt. Udgiften dækkes af U&L. ”Forældre er helt afgørende og centrale personer i skolens virke” Mål: På skoleniveau - Skole og forældre har et positivt samarbejde der sikrer at eleven får maksimalt udbytte af undervisningen og skolegangen generelt. Tosprogede forældre deltager på lige fod med øvrige forældre i skolens liv. Samarbejdet afspejler en anerkendende skolekultur med respekt for alle forældre og elevers evner og forudsætninger. Dialog og forståelse mellem forældre styrkes. På forvaltningsniveau - Tosprogskonsulenten rådgiver og vejleder skolens pædagogiske personale omkring indsatser som har til formål at tosprogede forældre opnår et grundlæggende kendskab til dansk skolegang. U&L tilbyder sparring og videndeling omkring møder med - og information til tosprogede forældre. Handleplaner: På skoleniveau - Skoleledelsen sikrer tydelige rammer og retning for skole-hjem samarbejdet. Skolen udarbejder delmål for samarbejdet med de tosprogede familier under skolens samlede mål og handleplaner. Skolerne arbejder med at udbygge forældresamarbejdet med tosprogede forældre, f.eks. ved inddragelse af etniske forældremøder, brug af hjemmebesøg, oprettelse af forældreskole, etnisk råd, rollemodeller, kursus i brug af skoleIntra m.v. Der udarbejdes forældrefoldere på flere sprog vedr. skolens forældresamarbejde, herunder bl.a. skolens forventninger til forældrene samt hvad forældrene kan forvente af skolen. På forvaltningsniveau - Skolerne kan få støtte og hjælp til spørgsmål vedr. forældresamarbejde fra U&L’s tosprogskonsulent. De enkelte skolers ”Best practice” formidles til de øvrige skoler via temamøde afholdt af U&L. Fire skoler har ansat uddannede skole-hjemvejledere, som kan vejlede kollegaer og ledelsen. Evaluering: På skoleniveau - På skoler med mere end 5% tosprogede elever evaluerer pædagogisk råd og skolebestyrelsen én gang årligt skolens indsats vedr. kvalitet og omfang af skolens kontakt til de 80 tosprogede familier. Forældre inddrages i evalueringen af indsatsen blandt andet gennem forældremøderne. På forvaltningsniveau - Skolen orienterer U&L omkring indsatsen vedr. forældresamarbejde med tosprogede forældre i forbindelse med den årlige udviklingssamtale. U&L samarbejder med skolen omkring tilrettelæggelse af indsatsen. 8. Ungdommens uddannelsesvejledning, UU Tosprogede unge kan have brug for en øget opmærksomhed for at opnå et realistisk billede af de krav der stilles til de enkelte uddannelser. Deres forældre er måske ikke altid i stand til at give den sparring, som danske forældre kan, da de ofte ikke selv kender det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. Der kan altså være et særligt kulturbestemt behov for vejledning. ”Al læring tager udgangspunkt i elevernes fremtid” Mål: På forvaltningsniveau - At tosprogede elever og deres forældre støttes i deres erkendelsesproces omkring valg af ungdomsuddannelse. UU har fokus på efteruddannelse af vejledere, således at UU er i stand til at varetage de specifikke problemstillinger, der er på tosprogsområdet. På skoleniveau - At tage udgangspunkt i den enkeltes personlige resurser og faglige niveau i vejlednings- situationen. Tosprogede forældre får et bredt og nuanceret kendskab til det danske uddannelsessystem og dets krav, vilkår og muligheder. Vejledningen imødekommer individuelle behov for information og forældrekontakt. Forældre klædes på til at vise interesse for deres barns uddannelsesplan. Handleplaner: På skoleniveau - Skolen samarbejder med UU-vejlederen omkring vejledningen af den enkelte elev og dennes forældre. De opstillede mål afspejles i elev- og uddannelsesplanen for den enkelte elev. Vejlederen eller læreren sørger for tolkebistand i alle de tilfælde, hvor dette kan styrke samtalen og forståelsen. Tæt samarbejde mellem vejleder og lærere omkring tilfælde, hvor der er eller kan være uoverensstemmelse mellem elevens valg af uddannelse og forældrenes forventninger. Elevens behov for støtte i faget Dansk som andetsprog fremgår tydeligt af elev- og uddannelsesplanen og konkrete forsalg til at indfri behovene. Forældre støttes i at tale med deres barn om mulighederne for at vælge introkurser og brobygning. Forældre er tydelige i deres egne holdninger til deres barn og har realistiske forventninger. Evaluering: På forvaltningsniveau - UU og U&L evaluerer indsatsen en gang årligt. På skoleniveau - Skoler og vejledere evaluerer løbende den generelle indsats. Forældre, lærere og vejledere evaluerer løbende indsatsen omkring den enkelte elev med udgangspunkt i elev- og uddannelsesplanen. ”Skolen danner mennesker der mestre liv og læring. 9. Modersmålsundervisning I Vejle Kommune udbydes modersmålsundervisning i henhold til den centrale lovgivning til elever fra EØS-lande samt Færøerne og Grønland. Der oprettes hold, når der er 12 eller flere end 12 elever fra et af de pågældende lande, der ønsker at deltage i undervisningen. Kommunen stiller lokaler til rådighed og betaler for undervisningen og materialerne der anvendes i undervisningen. Uddannelse & Læring forestår ansættelsen af en underviser med tilstrækkelige sproglige kompetencer på både modersmål og dansk samt med relevant uddannelses baggrund. 81 Klassetrin: Lovpligtig fra 1.-9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan udvide tilbuddet til også at gælde børnehaveklasseelever. Timetal: 3 timer pr uge. Kan dog nedsættes til 2 hvis holdet omfatter højst tre klassetrin og elevtallet højst 8. Tid: Efter almindelig skoletid eller på lørdage. Placering: På en af kommunens folkeskoler. Transport: Forældrene skal selv betale og organisere transport til modersmålsundervisningen. ”Organisatorisk fleksibilitet sætter eleverne og skolens voksne fri til at skabe en mangfoldig skole” Mål: Der tages i undervisningen udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte nr. 34. Formålet med modersmålsundervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det talte og skrevne sprog og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen. Stk. 2. Undervisningen skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land. Handleplaner: Undervisningen varetages af en underviser med samme modersmål, stort kendskab til baggrundskulturen og pædagogiske kompetencer på relevant niveau. Der undervises i kommunikative færdigheder, sproglig refleksion samt kultur- og samfundsforhold. Undervisningen tilrettelægges i henhold til fælles mål for faget. Evaluering: Den samlede undervisning evalueres en gang årligt inden sommerferien med henblik på evt. justeringer/ændringer. 10. Indvandrerfag Opmærksomheden henledes på skolernes mulighed for at oprette faget Indvandresprog som valgfag på 8. og 9. klassetrin med normalt 2 ugentlige lektioner. Valgfag i et indvandrersprog kan tilbydes elever, der allerede har et grundlag i sproget og desuden et grundlag i dansk. Det kan være elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, elever der har boet en årrække i et af de lande, hvor sproget tales eller elever der på anden vis har lært sproget. Ændringer i befolkningssammensætningen, internationalisering og globalisering skaber behov for tværkulturelle medarbejdere med kompetencer på flere sprog både i den offentlige og private sektor. Valgfagstilbuddet åbner for, at der kan drages nytte af de unges tokulturelle og tosprogede erfaringer og kvalifikationer. For eleverne kan undervisningen i valgfaget blive en yderligere kvalifikation i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv. Valgfaget skal imødekomme intentioner om at nytænke uddannelsestilbud og senere erhvervsmuligheder for unge med anden etnisk baggrund end den danske. Den særligt tosprogede kompetence omfatter alle forhold vedrørende samspillet mellem de to sprog og deres baggrundskulturer. Faget er yderligere beskrevet i faghæfte 31, Fælles mål 2009. 11. Anvendelse af tolke Tolke anvendes i alle de sammenhænge hvor kommunikationen mellem skole og hjem kan styrkes herved. Der kan ligeledes anvendes tolk i forbindelse med test og prøvetagning, hvis eleven har udbytte heraf. Udbud & Risikostyring har gennemført et EU-udbud på denne ydelse. Opgaven blev vundet af virksomheden Tolkekontoret. Der er tale om en gensidigt forpligtende skal-aftale, som i sin nuværende form er trådt i kraft 1. januar 2010. Når der er behov for udførelse af Tolkning skal Tolkekontoret anvendes. Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser ikke at overholde aftalen. 82 12. Evaluering og dokumentation Skolerne foretager løbende intern evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt af skolens tilrettelæggelse af Dansk som andetsprogsundervisningen. Evaluering og dokumentation på skoleniveau - Løbende sproglige vurderinger på tosprogede elever med behov for dansk-sproglig støtte. Faglige test i lighed med skolens øvrige elever. Skolehjemsamtaler med udgangspunkt i den skriftlige elevplan min. 2 gange årligt, for elever på 7. til 10. årgang tages udgangspunkt i elev- og uddannelsesplanen. Udviklingssamtale én gang årligt med U&L’s tosprogskonsulent vedr. skolens indsatsområder på tosprogsområdet. Herunder opsamling af data til kvalitetsrapporten. Opfølgning til fælles afklaring og udvikling aftales med den enkelte skole. Den frivillige nationale test i Dansk som andetsprog kan anvendes på 5. og 7. klassetrin. Til sprogvurdering af elever med særligt behov anbefales ministeriets materiale ”Vis hvad du kan”, som er at finde på ministeriets hjemmeside. Evaluering af forvaltningsplan - Den kommunale indsat evalueres samlet i kvalitetsrapporten. Aktuelle data som indgår i kvalitetsrapporten aftales mellem skoler og U&L med udgangspunkt i de fokuspunkter som fremkommer som følge af udviklingssamtaler og ønsker på politisk og ministerielt niveau. Fra Senior Service Et sundt og aktivt ældreliv Det er vigtigt at holde krop og sind igang og sund - og have et socialt liv - også når man bliver ældre. Vejle Kommune tilbyder flere forskellige sundhedsmæssige tiltag, aktiviteter, tilbud. Se mere på WWW.vejle.dk og www.kulturligt.dk Forebyggende hjemmebesøg til +75 år Alle borgere over 75 år modtager ét årligt tilbud om hjemmebesøg. Men du kan til enhver tid kontakte din sundhedsvejleder. Det er frivilligt, om du vil tage mod tilbuddet, og hvad du vil tale om. Samtalen er en mulighed for at tale med en sundhedsvejleder om dit helbred, trivsel og forebygge sygdom. F.eks.: At drøfte emner, der har betydning for helbred og trivsel. At få vejledning i at afhjælpe eventuelle problemer. At få oplysninger om aktiviteter og tilbud i kommunen. At få vendt emner med en neutral person med en sundhedsfaglig uddannelse. Det skal understreges, at medarbejderne ikke kan bevilge hjælp af nogen art. Men de kan fortælle om de forskellige tilbud, og de kan hjælpe med kontakt til f.eks. rådgivning og visitation, som kan visitere til hjælpemidler, praktisk hjælp og personlig pleje. Det er os der tilbyder forebyggende hjemmebesøg Vi er 10 sundhedsvejledere, der foretager de forebyggende hjemmebesøg. Vi har kontor i Vejle, Nordås 17 H, 1 sal. Du kan kontakte os på tlf. 76 81 80 96 eller e-mail: [email protected]. 83 Vi sørger så vidt muligt for, at du får besøg af den samme medarbejder hver gang. Uffe Nymark Breum Leder af Forebyggende hjemmebesøg E-mail: [email protected] Mobil: 30 30 19 66 Idræt Gode instruktører og frivillige skal få humøret i top, når der inviteres til gymnastik, badminton, zumba, linedans, stolegymnastik, gåture, svømning og m.m. Idræt i dagtimerne VEJLE tilbyder mange aktiviteter på forskellige niveauer til alle aldersgrupper i hele kommunen. Idrætten er ud over det fysiske overskud, der opnås i længden, også en måde at stifte nye bekendtskaber på. Læs mere om de forskellige tilbud på www.iidvejle.dk Kørsel Er du gangbesværet og har problemer med transport, er der mulighed for tilskud til taxakørsel. Kontakt "Idræt i dagtimerne" og hør, om du er berettiget. Idræt i dagtimerne DGI-Huset Willy Sørensens Plads 5 tlf. 75 72 05 11 Klubber og foreninger På www.kulturligt.dk kan du finde en oversigt over alle foreninger og klubber i Vejle og Trekantskområdet. En lang række af idrætsklubberne i Vejle har specielle tilbud til ældre og handicappede. Ældreklubber 84 I den elektroniske kulturguide finder du en oversigt over foreninger og klubber for ældre i Vejle og Trekantsområdet Gå ind på www.kulturligt.dk og klik derefter på "Foreninger" i menuen øverst på siden. Ledsager til aktiviteter 15 timer om måneden Du kan få en ledsager med i byen 15 timer om måneden. Det er gratis, hvis du Er under 67 år Ikke kan færdes alene uden for hjemmet Har et betydeligt og varigt fysisk eller psykisk handicap Det gælder f.eks. kørestolsbrugere og andre med bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagtseende, udviklingshæmmede og andre, der af den ene eller anden grund ikke kan færdes på egen hånd. Har du fået bevilget ledsagelse, inden du fylder 67 år, bevarer du retten til at få ledsagelse efter du er fyldt 67 år. Et tilbud til alle Ledsageordningen er et tilbud til både pensionister og ikke-pensioniste - og uanset boform. Borgere under 67 år, der f.eks. bor på plejehjem og i bofælleskaber, kan også få en ledsager, hvis de opfylder betingelserne. Hvis en person i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsageordningen, f.eks. som en del af servicetilbudet i eget hjem eller i et botilbud, trækkes denne ledsagelse fra de 15 timers ledsagelse om måneden. Det kan du blive ledsaget til Du bestemmer selv, hvad du vil ledsages til. Ledsageordningen kan bruges til konkrete aktiviteter ud af hjemmet efter dit eget valg. Det kan f.eks. være deltagelse i kulturelle og sociale aktiviteter, indkøb af tøj og dagligvarer. Enkelte brugere har benyttet ordningen til at tage på f.eks. et weekendophold (se afsnittet ’Spar timer op’). 85 Hjælp under ledsagelsen Ledsageren hjælper med de opgaver, der er naturligt forbundne med turen. Det kan f.eks. være hjælp til at få overtøjet på og af, hjælp med kørestol, ganghjælpemidler, toiletbesøg m.v., hvor der ikke kræves en plejefaglig viden, og støtten kan gives på en måde, der ikke giver arbejdsskader. Ledsageren stiller ikke bil til rådighed, men hvis brugeren har bil, kan den bruges. Ellers benyttes offentlige transportmidler. Bestilling af ledsager Hvis du vil være helt sikker på at få en ledsager på et bestemt tidspunkt, skal du som bestille ledsagelsen mindst 3 dage, inden du skal bruge den. Har du bestilt en ledsager, som du alligevel ikke får brug for, skal du hurtigst muligt ringe til kontoret. Men du kan altid ringe indden for kontortiden og høre, om der er en ledsager ledig, hvis du pludselig får brug for det. Så vidt muligt er det den samme ledsager, brugere får hver gang. Der skal dog tages højde for ferie, fridage, weekendvagter og sygdom. Langt de fleste benytter to ledsagere, som de kender og føler sig trygge ved. Det giver god mulighed for at få sine ledsagerønsker opfyldt. 86 4.4 Integrationskoordinator Vejle kommune har en Integrationskoordinator, som er ansat i Børn og Unge forvaltningen i ”Uddannelse og Læring” og hvor opgaven er at sikre en koordination af den samlede integrationsindsats på tværs af forvaltningerne i hele kommunen. Integrationskoordinatoren er Ulla Varneskov som varetager koordinationsopgaven for: Integration DHI – Den Helhedsorienterede Integrationsindsats Flygtninge og indvandrere netværk Integrationsrådet og Boligsocialarbejde. Integrationskoordinatoren udarbejder efter behov en evaluering til DHI på Integrationsområdet; ”Tal og fakta om flygtninge, indvandrere og Integration i Vejle Kommune”. Se seneste udgave fra sommeren 2010. 4.5 Integrationskonsulent Vejle kommune har en Integrationskonsulent som er ansat på Arbejdsmarkedsområdet i Jobcentret og hvor opgaven er at sikre implementering af lovgivning, følge tendenser på landsplan og varetage den faglige koordinering mellem Arbejdsmarkedsområdet og de øvrige forvaltninger. Integrationskonsulenten er Connie Nør Larsen. Integrationskonsulentens modtager besked om nye flygtninge fra Udlændinge Styrelsen og er med til at koordinere modtagelsen, er formand for Integrationsplans møderne og skal sikre en helhedsorienteret integrationsindsats i forbindelse med modtagelsen. Opgaverne er både overordnet strategiske og en del af den faglige udvikling. 4.6 Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere på integrationsområdet er: Ministeriet – Udlændinge Styrelsen – KL Alle forvaltninger Andre Kommuner Dansk Flygtninge Hjælp – Røde Kors Frivillighedsområdet Virksomheder Boligforeninger Og mange andre 87 4.7 Vifin – Videnscenter for Integration Integration forstås i Vifin som en proces, hvor forskellige grupper i et samfund sammen skaber et grundlag for at leve i fællesskab uden at opgive deres særlige kendetegn Baggrund Vejle Kommune stiftede Videnscenter for Integration (VIFIN) i 2002 med det formål at oprette et videnscenter, som samler og bearbejder viden, men også udvikler, iværksætter, gennemfører og forankrer projekter og aktiviteter på integrationsområdet. Målgruppe Målgruppen for Vifins arbejde er både den enkelte borger og de personer, organisationer, institutioner, kommuner og regioner, som beskæftiger sig med integrations- og udviklingsarbejde Strategi Vifin vil arbejde fagligt på tværs af institutioner, professioner, kulturer m.v. inddrage borgerne med deres viden, erfaringer og ressourcer Skabe et bæredygtigt økonomisk grundlag gennem aktiv og strategisk fundraising Involvere sig lokalt såvel som globalt i relevante projekter og ideer Projekter og samarbejde Vifin er især kendt for at udvikle e-læringsbaseret dansk-undervisning til brug på sprogcentre og af private: Dansk.nu, DanskSimulatoren og Online Dansk – det sidste er udviklet på bestilling af det daværende Integrationsministerium. Af projekter, der henvender sig mere direkte til flygtninge og indvandrere, kan bl.a.nævnes: Etniske Iværksættere, Videoen DDV (Dansk Dagligliv på Video), Wi-Can (Women, integration, craft and networking) der nu har dannet grundlag for dannelse af en forening af samme navn. Her i 2012-2014 er det projektet ”Taste Different”, der direkte involverer danskere af anden etnisk herkomst. Det går ud på at afholde madlavningsaftner i samarbejde med frivillige – og i forbindelse med madlavningen at fremstille et krydderikatalog, samt en blog, der beskriver aktiviteterne. På Vifins hjemmeside www: Vifin.dk. kan man i vores projektdatabase se, hvilke projekter der er udviklet og gennemført i de godt 10 år, Vifin har eksisteret. Og man kan se, hvilke medarbejdere, der er tilknyttet Vifin Vifin vil altid være meget interesseret i henvendelser med ideer til samarbejde og nye projekter på integrationsområdet, og det er vores politik at inddrage samarbejdspartnere ikke blot i udførelsen af projekter men i alle dets faser og beslutningsprocesser. Se mere på www.vifin.dk 88 5. Andre områder af betydning for den gode modtagelse 5.1 Den frivillige integrationsindsats Frivilligcenter Vejle er den samlede indgang til de frivillige foreninger i Vejle og findes på 5 adresser i kommunen. Der er mange forskellige frivillige foreninger og til udlændinge er der blandt andet: Dansk Flygtninge Hjælps frivillige rådgivning i Vejle Dansk Røde Kors Vejle afdeling Velkommen til Frivejle.dk Jobcenter Vejle har indgået samarbejde både med Dansk Flygtninge Hjælp og med Røde Kors. Dansk Flygtninge Hjælp Hvem, hvad, hvorfor, hvordan. Hvem er vi? Vi er en gruppe frivillige i alle aldre med vidt forskellige baggrund, der deltager aktivt i integrationsprocessen. Frivilliggruppens kontaktperson: Lis Damkjær tlf. 4084 8955 e-mail lisbdamkjæ[email protected] Cafèaftener for alle – hver onsdag aften på Sprogcentret i Vejle kl. 17.00 – 19.00 - her er alle velkommen. Få en kop kaffe, te eller saftevand. Her kan du få en snak med frivillige og med caféens andre brugere. Vi har hyggeligt samvær, og frivillige hjælper gerne med - At læse og skrive dansk - At læse og forstå breve - At forstå det du lærer i skolen, dansk, matematik og andre fag m.m. Tirsdag i lige uge har vi kvindecafe med børn i Løget Kvarterhuset kl. 18.30 – 20.00 - vi har mange forskellige aktiviteter – Aktivitetsplan udarbejdes for et halvt år ad gangen. Netværksperson/familie - Hvis du ønsker at få kontakt med danskere, hjælper frivilliggruppen gerne med at finde en netværksperson/familie til dig. Derudover har vi mange andre arrangementer/ture rundt i Danmark. 89 Frivilligrådgivning – torsdage kl.17-19. Borgvold 12B, 4. 7100 Vejle. Gratis og uvildig rådgivning i spørgsmål om blandt andet: Opholdstilladelser, familiesammenføring, permanent ophold, forlængelse, klager, statsborgerskab. Sociale forhold, økonomiske forhold og psyko-sociale forhold. Røde Kors – Samarbejdsaftale Adresse: Røde Kors afdelingen i Vejle Flegmade 11A, 7100 Vejle Kontaktperson: Kirsten Pedersen Tlf.nr.: 50 56 67 85 Mail.: [email protected] 1. Målgruppe Målgruppen er flygtninge og indvandrere i Vejle Kommune, primært nytilkomne flygtninge. Endvidere ydes hjælp til indvandrere og flygtninge, der har været i kommunen i længere tid, og som har et særligt behov. I Røde Kors sikrer vi, at vores tilbud er målrettet de, der har størst behov og glæde af vores tilbud. Dette gøres bedst i et tæt samarbejde med eksempelvis den kommunale samarbejdspartner. Røde Kors' integrationsarbejde er båret af frivillige kræfter og deraf følger, at aktiviteten ikke er målrettet mennesker med større traumer eller andre psykiske lidelser, hvis behandling kræver en sammenhængende professionel indsats. 2. Formål Formålet med Røde Kors' integrationsarbejde i Vejle er at modvirke ensomhed og social udsathed blandt flygtninge og indvandrere, styrke gruppens deltagelse i foreningslivet og dermed i samfundet generelt samt fremme interkulturel dialog og forståelse. 3. Metode, opgaver og opgavebegrænsning I integrationsarbejdet giver vi såkaldt 'psykosocial støtte' til vores brugere. Det gør vi ved at give social og individuel støtte med afsæt i de konkrete udfordringer, brugerne står med i hverdagen, samtidig med at vi tager udgangspunkt i deres ressourcer. Vi har fokus på at inddrage vores brugere i udviklingen af tilbud og aktiviteter, men det vil typisk være de frivillige, som står for organiseringen. Af og til vil brugerne blive inddraget som ansvarlige hjælpere på forskellige opgaver, igen med blik for de ressourcer, hver enkelt besidder. Formålet søges imødekommet gennem netværksaktiviteter og individuel støtte: Venskabsfamilier/kontaktpersoner: Giver én-til-én støtte i hverdagen til familier og/eller enkelte personer omfattet af målgruppen for aktiviteten. Lejlighedsvise 'glæder i hverdagen' i form af arrangementer, som bowling, banko, teater, madaftener. Guidede ture i flygtningenes nye hjemby. Netværk og samvær med andre (f.eks. fælles madlavning og spisning) Kompetenceudvikling fx lektiehjælp, førstehjælp samt oplæg og workshops om relevante emner. Bisidder og mentor-ordning fx gå med til møder i kommunen og mentor ift. skolegang/arbejdsmarked. Glæder i ferien fx tilbud om at deltage i familielejr, udflugter, julehjælp m.v. Omfanget af aktiviteterne vil variere, og er bl.a. afhængig af frivilliggruppens størrelse. Det betyder også, at ikke alle ovenstående nævnte aktiviteter kan forventes afviklet på samme tid. Vejle kommune og Røde Kors kan efter behov diskutere det lokale behov i Vejle, og herudfra tilpasse tilbud til målgruppen. 90 Opgavebegrænsning Frivillige i Røde Kors' integrationsarbejde kan og skal ikke løse opgaver, som hører under det offentliges ansvar, og som normalt udføres som lønnet arbejde, herunder pleje- og omsorgsopgaver, sagsbehandling, økonomisk og juridisk rådgivning, terapeutisk behandling eller tolkning. Røde Kors' integrationsarbejde er et supplement - og ikke en erstatning - for lov- og regelbundne tilbud til flygtninge og indvandrere. 4. Ansvarsfordeling Vejle kommunes ansvar: Systematisk og kontinuerligt at sikre at den relevante personalegruppe er bekendt med Røde Kors' tilbud til målgruppen inkl. begrænsningerne i aktiviteten. Systematisk og kontinuerligt sikre at brugerne/målgruppen er bekendt med tilbuddet inkl. begrænsninger. Motivere og evt. følges med brugerne til de(t) første møde(r). Udpege en kontaktperson, som har god og regelmæssig kontakt til aktivitetsledelsen i Røde Kors. Systematisk og kontinuerligt formidle kontakt mellem aktivitetsledelsen i Røde Kors og målgruppen, som ønsker at være med. At stille fagligt ekspertise til rådighed – i et omfang, der tilrettelægges i et samarbejde. Deltage i evaluering af indsatsen. Anerkende Røde Kors’ indsats ved tildeling af § 18 midler til aktiviteten. Anerkende de frivilliges indsats. Røde Kors’ ansvar: Rekruttere og introducere aktivitetsledelse og frivillige til Røde Kors og opgaverne. Rekruttere en aktivitetsledelse, som har god og regelmæssig kontakt til kommunens kontaktperson. Afholde aktiviteter og sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med formålet. Tilbyde løbende støtte og kompetenceudvikling til aktivitetsledelsen, frivillige og brugere. Kvalitetssikre den frivillige indsats ved løbende monitorering, tilbud om kollegial sparring samt træning i psykosocial metode. Samarbejde med relevante samarbejdspartnere i kommunen. Tage initiativ til og medvirke til evaluering af integrationsarbejdet. Afholde udgifter til drift og udvikling af det lokale integrationsarbejde i Røde Kors (herunder ansøge kommunens § 18). Tale brugernes sag, f.eks. i konstruktiv dialog med kommunen/kommunalbestyrelsen. 5. Røde Kors frivilliges pligter og rettigheder Røde Kors frivillige er underlagt tavshedspligt og underskriver Røde Kors’ frivilligaftale. Røde Kors frivillige må aldrig være alene med brugernes børn (jf. Røde Kors politik om beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb) og underskriver en samtykkeerklæring, som giver Røde Kors mulighed for at indhente en børneattest. Frivillige er dækket af Røde Kors’ forsikringsaftale med Tryg, herunder erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring. Frivillige forbeholder sig ret til at sige fra overfor opgaver som ikke er i overensstemmelse med aktivitetens formål og Røde Kors’ principper. 6. Erfaringsopsamling og evaluering Der afholdes regelmæssige møder mellem aktivitetsledelsen i Røde Kors og kontaktpersonen fra kommunen/anden samarbejdspart for bl.a. at vurdere, om aktiviteten fungerer tilfredsstillende. Ønsker en af parterne, at en Røde Kors medarbejder deltager, aftales det med den pågældende. 91 Røde Kors tager initiativ til at evaluere aktiviteten efter et år efter følgende succeskriterier: Brugerne i aktiviteten skal opleve: Glæde ved samværet i aktiviteten. Mere overskud til dagligdagen. At Røde Kors bidrager med en positiv forandring i deres tilværelse f.eks. flere handlemuligheder og styrket netværk. Personalet fra kommunen skal opleve: At de frivillige gør en positiv forskel for målgruppen/brugerne. At Røde Kors er en pålidelig samarbejdspartner At Røde Kors har udvalgt og kvalificeret de frivillige på bedste vis. De frivillige skal opleve: At de gør en meningsfuld medmenneskelig forskel for brugerne/målgruppen. At de er værdsat af brugerne. At deres indsats anerkendes af kommunen Etniske foreninger I Vejle er der mange aktive etniske foreninger og der er ofte et aktivt samarbejde mellem kommunen og de etniske foreninger. 92 5.2 Tolkning 93 Se Tolkeguide – Håndbog om tolkning i den kommunale indsats 94 5.3 Repatriering Drømmen om at vende hjem bliver virkelighed Vejle Kommune har i perioden 2011 – 2013 haft særlig fokus på Repatrieringsopgaven. Med midler fra Social- og Integrationsministeriet har det lykkes at styrke indsatsen for repatriering. Vejle kommune har i den periode haft et særligt team ansat til opgaven og forventer fremadrettet fortsat at have en Repatrieringsvejleder. Borgerne har gennem informationsmøder og vejledning fået styrket deres viden om mulighederne for repatriering og dermed fået bedre muligheder for at træffe det rette valg og ikke blot forblive i drømmen om at vende hjem….. Medarbejderne i Vejle Kommune er generelt blevet styrket i deres viden og dermed mulighederne for god information og vejledning til interesserede borgere. Dansk Flygtninge Hjælp varetager repatrieringsopgaven i Danmark, som en aftale med Social- og Integrationsministeriet. Vejle tilbyder lokalt Råd og Vejledning og hjælp til repatriering. Opgaven foregår i et godt samarbejde med Dansk Flygtninge Hjælp. For yderligere information se: www.repatriering.vejle.dk Drømmen om at vende hjem har de fleste flygtninge og indvandrere. 95 Helhedsorienteret repatrieringsindsats i Vejle kommune 2011 - 2013 Midler: 1.2 millioner kroner fra Social- og Integrationsministeriet Projektperiode: 2011 – 2013 Formål: Styrkelse af Repatrieringsindsatsen Baggrund: Behov for styrkelse af vejledning til målgruppen Mål: Sikre at alle flygtninge og indvandrere lokalt kan få en grundig og upartisk information om deres muligheder for at repatriere og øge viden om repatrieringsmulighederne blandt medarbejdere på tværs af afdelinger og forvaltninger i kommunen Metode: Informationsmøder for relevante borgere og tværfaglig temadag for relevante medarbejdere Borger kontakten Informationsmøder 10 informationsmøder i perioden december 2011 – 2012. I alt 69 deltagere Informationsmøder afholdt hos Dansk Flygtninge Hjælp og i Etniske Foreninger – afholdt centralt og i oplandet Borgere inviteret til nogle møder via brev, andre møder gennem foreninger og andre møder gennem opslag Informationsmøderne gav mulighed for orientering om repatriering til interesserede borgere lokalt De 2 næste informationsmøder er på Nørremarken og Søndermarken og er opdelt i sproggrupper. Forventningen var at nå minimum 100 borgere med information og vejledning i projektperioden. 96 Konklusion på Informationsmøderne De etniske foreninger har bidraget positivt til informationsmøderne. Nogle foreninger kunne oplyse at Dansk Flygtninge Hjælp allerede havde afholdt informationsmøder, men var positiv i forhold til flere informationsmøder. Enkelte af de borgere der blev inviteret pr. brev følte sig krænket over denne henvendelse og oplevede at det måske var ”Ministeriet” der havde bedt Vejle Kommune om at få disse udlændinge ud af landet. Opslag i lokalavis og opslag på biblioteket blev modtaget positivt. Flest kom der til de møder der blev afholdt i de etniske foreninger. Alle møder var præget af interesserede borgere og for mange åbnede der sig en mulighed de ikke kendte i forvejen - dette gjaldt især borgere fra Thailand og Filippinere. For andre var muligheden for repatriering allerede kendt, og der var stor interesse for at få bekræftet den viden, man allerede havde, samt at få flere informationer specielt om pensionsforhold. I den somaliske forening oplevede informationsteamet, at kun foreningens kasserer og formand, med hvem mødet var aftalt, var mødt frem. Disse personer blev informeret grundigt om mulighederne for repatriering samt muligheden for lokal vejledning og lovede at viderebringe disse informationer – endvidere efterlod informationsteamet kontaktoplysninger i foreningen. Netværket i den somaliske klub viste sig at være velfungerende, således oplevede vejlederne, at flere somaliere opsøgte dem for at få mere vejledning om repatriering i dagene efter informationsmødet. På informationsmøderne blev der udleveret informationsmateriale), som Dansk Flygtningehjælps Repatrieringsenhed har produceret. (på modersmål). Projektet har hele tiden været i samarbejde med Dansk Flygtninge Hjælp. Medarbejdernes rolle på informationsmøderne Repatrieringsteamet fra Vejle kommune fik viden og erfaring fra Dansk Flygtninge Hjælp. Vigtig med meget grundig og detaljeret information til borgerne både individuelt og på møderne Vigtig med nøje kendskab til gældende lovgivning Respekt i forhold til at emnet om repatriering er for mange et svært valg og også for mange et følsomt emne og forbundet med nye afsavn Individuelle vejledningsforløb Før dette projekt var vejledning til borgerne i Vejle fra Dansk Flygtninge Hjælps Repatrieringsenhed i København – nu er repatrieringsvejledning Jobcenter Vejle Borgerne tilbydes afklarende og individuelle vejledningsforløb på Jobcenter Vejle Forløbene skal give borgerne det bedst mulige grundlag at træffe en endelig beslutning på Når en borger beslutter sig for at vende hjem er sagsbehandlingen et samarbejde mellem Dansk Flygtninge Hjælp og Vejle Jobcenter Jobcenter vejleder hjælper med kontakt evt. til pensionskontoret og hjælper med at arrangere repatrieringen sammen med borgeren Konklusion på Individuelle vejledningsforløb I starten af projektet var medarbejderne tosprogede og vejledningen foregik på eget sprog, såfremt der var tale om arabisk, bosnisk, dansk og tyrkisk. Hvis der var tale om andre sprog, så bruges der tolk. Teamet har haft en personale udskiftning og konkluderede at det var uden betydning om vejledningen var på modersmål eller med tolk. Den Individuelle vejledningen indeholder Afklaring af de indledende overvejelser – sikkerhed i hjemlandet, forhold hvis borger der repatrierer, efterlader sig nær familie (ægtefælle, forældre, børn) 97 Planer for fremtiden som kan være; bolig, beskæftigelse og uddannelse. For især ældre kan det være; sygdom og mulighed for fortsat behandling, handicaps og adgang til medicin. Det kan være økonomiske overvejelser og muligheden for fortsat pension fra Danmark Repatrieringens konsekvenser for borgernes aktuelle opholdstilladelse i Danmark Fortrydelsesretten Vejledningen kan foregå på Jobcentret eller i eget hjem. Ofte involveres hele familien i afklaringsprocessen. 40 personer har gennemført et individuelle afklaringsforløb – af disse afklares 75% i forhold til deres hjemlandsdrøm. HOTLINE Dansk Flygtninge Hjælp tilbyder telefonisk vejledning på flere sprog og har gode erfaringer med deres Hotline. I projektet er der også forsøgt med en Hotline og på flere sprog. Her er telefonen kun brugt til at aftale et møde. Når vejledninger findes lokalt foretrækker borgeren et møde, frem for en telefon kontakt. Vejledning og statistik fra Vejle Antal 73 personer Fordelt på 13 nationaliteter (31 Bosnier og mellem 1 – 7 af øvrige) Alder Mellem 20 – 90 år Udrejst 21 personer Afventer / overvejer udrejse 4 personer På landsplan valgte 476 herboende flygtninge og indvandrere at vende hjem til deres hjemland i 2012 med repatrieringshjælp fra Kommunerne. I 2011 var tallet 613, i 2010 var tallet 370 og i 2009 var tallet 138. Som eksempel er der i perioden fra 1994 – 2012 vendt 2087 Bosnier hjem. Rekognoscering / Undersøgelsesrejser Muligheden for at rejse til hjemlandet for at undersøge forholdene nærmere har ingen valgt at benytte sig af. Det er enkelte gange drøftet, men langt de fleste har kontakter i hjemlandet der gør at der fra Danmark kan afklare om de ønsker at vende hjem eller ej. Borgere med flygtningestatus har mulighed for at fortryde repatriering efter 1 år. Fortrydelsesretten Muligheden for at fortryde har været drøftet i godt halvdelen af samtalerne. Godt med Råd og Vejledning Alle har tilkendegivet, at det har haft stor betydning for dem, at de har kunnet få vejledning vedrørende deres tanker om repatriering lokalt. 98 Medarbejder opkvalificering Temadag 1. september 2011 24 deltagere fra både internt og eksternt Formål at sætte fokus på mulighederne for frivilligt at vende hjem, drømmen om hjemlandet og samarbejdet i en helhedsorienteret repatrieringsindsats Velkomst og orientering fra Arbejdsmarkedschef Michael Petterson og Integrationsleder Sri Sundarampillai om at projektet har midler fra Social- og Integrationsministeriet og at Vejle med dette projekt ønsker at sikre en god råd og vejledning om repatriering og viden til borgerne hvor de kan henvende sig for afklaring Oplæg fra Vagn Klim Larsen fra Dansk Flygtninge Hjælp om muligheder for repatriering, fra psykolog Tahar Ghoulla om Hjemlandsdrømmen og fra Integrationskoordinator Ulla Varneskov om en helhedsorienteret indsats Workshops for at drøfte det videre arbejde med repatriering i Vejle Ensartet vejledning og rådgivning på tværs af afdelinger og organisationer Viden til den enkelte medarbejder - således at alle medarbejdere der får kontakt til en borger, der ønsker at afklare drømmen om at vende hjem, giver den rette vejledning Alle afdelinger i Vejle kommune og diverse organisationer og etniske foreninger ved hvor de skal henvise til for rette vejledning om repatriering Ressource personer er udpeget i de forskellige afdelinger og i de forskellige forvaltninger – på Arbejdsmarkedsområdet og på Børn og Unge området På Ældreområdet foregår informationen som fast punkt på Områdeledermøderne 99 5.4 Kompetenceafklaring 5.5 Traumatiserede flygtninge Flygtninge der kommer til Danmark har været igennem mange grusomme oplevelser og deres liv er præget af svære oplevelser og store tab. For nogle lykkes det at komme godt i gang og klare sig godt på trods af svære oplevelser. For andre er der traumer som er svære at leve med. Jobcenter Vejle arbejder på at få et tæt samarbejde med behandlingssteder for traumatiserede flygtninge og er startet op med netværksmøder og møder om den enkelte borger med ATT – Afdelingen for Tortur og Traumer – i Vejle, RCT – Rehabiliteringscenter - i Odense og IMK – Indvandrer Medicinsk Klinik - i Odense. Se også: Traumeundersøgelse – undersøgelse af indsatsen for flygtninge med Traumer i Danmark. Udgivet september 213 fra LG – Insight. 100
© Copyright 2024