07‐03‐2011 Sprog, sociale fællesskaber og læring Sprogudvikling – konsekvenser for sprogvurdering og tiltag Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet NORSK LOGOPEDLAGS VINTERKURS, Oslo, 12. mars 2011 Tidlig identifikation er vigtig! Understøtte senere læring i skolen Trivsel og læring her‐ og‐nu • Personlige, kognitive og sociale udvikling • Sociale fællesskaber • Omverdensforståelse • Læsefærdigheder Børn bruger hvad de har til at lære mere ”den rige bliver rigere mens den fattige forbliver fattig” Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Nye ord pr. måned KARLA Ordforrådets størrelse Størst ”investment Hvad ved vi? return” af tidlig indsats Betydning af tidlig indsats Individuelle forskelle øges over tid •Erfaringer afgørende for sprogtilegnelsen •Individuelle forskelle i muligheder for erfaringer l h d f f •Erfaringer påvirker individuelle forudsætninger Heckman, 2008 1 07‐03‐2011 Hjernens vækst vs. ”investment return” Problem • Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide 7 Antal børn med ”typisk sprogtilegnelse” i DK *Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3‐årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse) Problem Forsinkelser indhentes ikke *Skibbe, Grimm, Stanton‐Chapman, Justice, Pence & Bowles, 2008 Undersøgelse af testredskaber i DK (Slott, Bleses & Vach, 2008) • Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide – Mangel på valide metoder 2 07‐03‐2011 Problem Effektive sprogindsatser • Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide – Mangel på valide metoder • Børn med sproglige problemer får ikke den indsats de har behov for – Mangel på sprogrigt miljø i hjemmet dagtilbud, og i skolen • Sprogrigt læringsmiljø i hverdagen – Rig sprogmodel – Understøttende sprogstrategier (herunder dialogisk læsning) – Struktureret sprogarbejde Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud? Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud? Omfang af udvidede interaktioner mellem barn og voksne* Omfang af åbne spørgsmål* Ingen interaktioner Kun interaktioner om rutiner Lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål Minimal interaktioner Udvidet interaktioner *Gengivet efter Wasik & Newman 2008 Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? • Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation – Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) – Hvem skal findes? (risikofaktorer) – Hvilke krav til materialer? (psykometriske) • Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser * Siraj-Blatchford & Manni, 2008 Præsentation • Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) • Hvem skal findes? (risikofaktorer) • Hvilke krav til materialer? (psykometriske) • Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale • Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser 3 07‐03‐2011 Præsentation • Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) CDI‐ Forældrerapporter Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse ”se hund” • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? X • Studier baseret på CDI‐ forældrerapporter 8 mdr.‐3 år •Sprogvurderinger 3‐6‐årige Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Sproglige milepæle fra 8‐36 måneder KOMBINERER ORD • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? – Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens” KOMPLEKST SPROG SIGER ORD FORSTÅR ORD FORSTÅR ORD GESTIKULATION VENDINGER 8 9 16 24 25 4 07‐03‐2011 Sproglige dimensioner fra 1‐6 år • • • • • • Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Lydudvikling Ordforråd (bredde – dybde) Syntaks og grammatik Kommunikative strategier Narrativitet Sproglig (lydlig) bevidsthed • Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009) – Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens" – Mindre men stabil kønsforskel Piger siger lidt mere end drenge 700 forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng 600 500 antal o ord Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse 400 • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? – Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens" – Mindre men stabil kønsforskel – Store individuelle forskelle fra begyndelsen Store individuelle forskelle fra begyndelsen 300 200 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 0 8 100 alder (mdr.) Store individuelle forskelle (niveau) 800 Store individuelle forskelle (vækst) p5 p10 700 p25 p50 600 antal ord d 500 p75 p90 p95 400 300 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) 5 07‐03‐2011 Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Tosprogede børn • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? • Sprogkompetencer er som etsprogedes men er fordelt over to sprog • Det tager længere tid at lære to sprog • Mindst forskelle ifb.lydlig udvikling, størst forskelle ifb. ordforråd • Med rette betingelser har tosprogede god sproglig udvikling på begge sprog • Med rette betingelser kan tosprogede i sidste ende klare sig bedre i skolen end etsprogede – Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens" – Mindre men stabil kønsforskel – Store individuelle forskelle fra begyndelsen Store individuelle forskelle fra begyndelsen – Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse Produktivt sprog Lydlig opmærksomhed Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling? – Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens" – Mindre men stabil kønsforskel – Store individuelle forskelle fra begyndelsen Store individuelle forskelle fra begyndelsen – Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde – Tilegnelsen af talesprog forudsiger læsning MÅL FOR LÆSEFÆRDIGHEDER Hvad kræver det at kunne læse? Læseforståelse - for at kunne bruge læsning til at lære matematik, historie, naturvidenskab, dansk….. Læsefærdigheder skal være automatiserede og flydende • Det alfabetiske princip • Bogstaver • Lydlig opmærksomhed • Ordforråd r = /r/ o = /o/ s = /s/ e = // AFKODNING ”rose” FORSTÅELSE 6 07‐03‐2011 Hvad kræver det at kunne læse? • Avanceret ordforråd • Syntaktisk viden • Baggrundsviden Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) • Lydlig opmærksomhed  afkodning • (Tale)sproglige færdigheder  læseforståelse Hvad ved vi? Talesprog og læsning • Gode til at forudsige afkodning • Lydlig opmærksomhed (fx Dickinson et al., 2003; Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004) Hvad ved vi? Talesprog og læsning • Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab) • Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004) • Gode til at forudsige læseforståelse • Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al., 2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008) • Syntaktisk viden (fx Scarborough, 2001) • ‘‘Fourth‐grade g slump’’ p ((Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003) g ) • Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme (”the catch‐up leap” afgørende, Shaywitz, 2003) • Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon‐Feagans et al., 2001) • Baggrundsviden (Aukrust, 2009) Hvad ved vi? Talesprog og læsning Tosprogede børn • Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007) • Især læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer er forsinket (Nakomoto et al., 2007) talesproglige kompetencer er forsinket et al 2007) • Ikke‐vestlige indvandrere i Skandinaviske lande klarer sig markant dårligere • Samme faktorer påvirker et‐ og tosprogede børn (Aukrust 2009) Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? • Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation – Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) – Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes • Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer må vurderes – Individuelle forskelle og kønsforskelle 7 07‐03‐2011 Præsentation Hvad taler vi om? • • • • • • • • • • Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) • Hvem skal findes? (risikofaktorer) ”language delay” ”language disorders” ”specific language impairment” ”primary language impairment” ”d l ”developmental t l language l diffi lti ” difficulties” ”developmental language disorders” ” late talkers” ”late bloomers” ”late language emergence” – Etc……. 44 Hvornår har man sproglige problemer? Hvor mange har sproglige problemer? • Hvilke cutpoints skal vi anvende i forbindelse med estimering af prævalens? • Hvad er prævalensen for sprogproblemer? Ved 3 år? – Populationsbaserede studier • Lavest: 0.6% (Stevenson & Richman, 1976) • Højest: 19.0% (Rescorla, 1993) – Klinisk vurdering (fx Bax, M., & Hart, H., 1976) – Cutpoint mellem p5 og p10 baseret på forskellige test/forældrerapporter (fx Burden, Stott, Forge, & Goodyer, 1996) – Studier baseret på selekterede populationer St di b t å l kt d l ti – Mellem 1 og 2.5 SD på sprogtest (fx Randall, Reynell, & Curwen, 1974) • Lavest: 1.5% (Stewart et al, 1989) • Højest: 55.0% (Locke, Ginsborg & Peers, 2000) – Kronologisk sprogaldermål? (fx Stevenson & Richman, 1976) – Forståelse af 3 ud af 5 spørgsmål; produktion af 3‐ords‐ sætninger (fx Westerlund & Sundelin, 2000) • 45 Hvem har størst risiko? 46 Tidlig sproglig forsinkelse • Tidlig sproglig forsinkelse • Køn • Sprogproblemer i familien • Socioøkonomiske faktorer (uddannelse) • Etnicitet E i i • Fødselskomplikationer • Sociale (adfærdsmæssige) problemer • Emotionel/psykiatriske problemer • • • Nelson et al. (2006) U.S. Preventative Services Task for Review. Law et al. (2000) NHS Health Technology Assessment Program Danske studier (Bleses et al., 2010) + dansk review (Lum & Bleses, under udarbejdelse) 47 8 07‐03‐2011 Køn Køn Sprogproblemer i familien Uddannelse (familiens højeste)* >p85 Grundskole Gymnasiet Erhvervsfaglig h f l KVU MVU LVU p5 + p15 <p5 48% 23% 50% 32% 29% 18% 73% 80% 83% 89% 13% 9% 4% 4% 14% 11% 13% 7% *Bleses et al., under udarbejdelse Mødres uddannelse vigtigere end fædres Etnicitet Ordforråd Mors uddannelse Fars uddannelse *Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3‐årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse) 9 07‐03‐2011 Alle risikofaktorer Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? • Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation – Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) – Hvem skal findes? (risikofaktorer) – Metodisk usikkerhed – Ingen risikofaktor kan i sig selv identificere alle børn – Sproglige problemer kan støde til – Flere sprogscreeninger? Præsentation Hvad er vigtigt for tidlig identifikation? • Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) • Hvem skal findes? (risikofaktorer) • Hvilke krav til materialer? (psykometriske) • Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes • Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer må vurderes • Individuelle forskelle og kønsforskelle • Ingen risikofaktorer er universelle • Sproglige problemer kan støde til senere Krav til materialer • Ensartet, valid, og pålidelig – Minimere brugen af items som bygger på subjektive vurderinger – Undgå items som er afhængige af familiens socioøkonomiske status, struktur eller kulturel/etnisk i k ik t t t kt ll k lt l/ t i k baggrund – Opnå faste cut‐off scorer og beslutningsregler, standardisering af materialet og fastsættelse af såvel alders‐ som kønsspecifikke normer • Dokumentation og grundig vejledning Krav til materialer • ”Content validity” – Sikrer at materialet måler pålideligt dvs. har en høj intern validitet • ”Concurrent validity” – Sikrer at materialet kan skelne pålideligt mellem børn med typisk sprogtilegnelse og børn med sproglige problemer (sproglige dimensioner, items) • ”Preditive validity” – Sikrer at materialet kan identificere de børn der også på sigt vil få vanskeligheder med sproget (sproglige dimensioner, items) 10 07‐03‐2011 Metoder Evalueringskriterier • Evidensbasering (sproglige dimensioner) • Grundig afprøvning med intern og ekstern validering (sproglige dimensioner, metoder, items) – – – – • Aldersgruppeniveau: – Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper Aldersgruppeniveau Barneniveau Itemniveau Testniveau • Eksemplar fra udvikling af nyt materiale Ideelt resultat Eksempel Inkluderet Udeladt for 3‐årige 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 130 120 110 100 90 80 70 60 3‐årige 3-årige Inden skolestart Bh.kl. Evalueringskriterier Rim Inden skolestart Bh.kl. Age 5 Age 6 Age 7 Hurtig navngivning Ideelt resultat • Aldersgruppeniveau: – Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper • Barneniveau – Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin Fordeling af score 11 07‐03‐2011 Eksempel RIM Pilot 1 Ideelt resultat Pilot 2 Etsprogede Pilot 3 Tosprogede Normeringsstudie Eksempel Evalueringskriterier • Aldersgruppeniveau: HISTORIEFORTÆLLING Etsprogede Tosprogede – Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper • Barneniveau – Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin • Itemniveau – Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala Ideelt resultat SPROGFORSTÅELSE A • Uddannelse 100% 90% 80% 70% Eksempel 3-Year olds 5-6 Year olds • Etnisk herkomst 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12 07‐03‐2011 Evalueringskriterier Ideelt resultat • Aldersgruppeniveau: 60 – Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper • Itemniveau y 40 30 – Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin 50 5 • Barneniveau • Testniveau – Nogle testdele skal korrelere men ikke for meget Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? • Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation – Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) – Hvem skal findes? (risikofaktorer) – Krav til materialer (hvilke principper?) ‐ ‐ ‐ ‐ 20 – Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala 5 10 15 20 Præsentation • Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) • Hvem skal findes? (risikofaktorer) • Krav til materialer (hvilke principper?) • Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale Ensartet, valid, og pålidelig Dokumentation og grundig vejledning Evidensbasering Grundig afprøvning Krav til materialet Sprogvurderingsmateriale til 3‐årige, inden skolestart og i børnehaveklassen • Skal kunne anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i bh.klassen: – Individuel vurdering af ét‐ og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i bh.klassen + klassetest – Vurdering af det enkelte barns fra 3 år til bh.klassen – Ikke vare mere end 30 minutter • Skal kunne bidrage til en mere: – Målrettet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats – Sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole 13 07‐03‐2011 Særlige ”features” ved nye materiale! • Vurdering af alle børns dansksproglige kompetencer målt på samme etsprogede norm • Individuel vurdering af udvikling fra 3 år til bh.klassen • Normalfordeling vs. skæv fordeling Normalfordeling vs. skæv fordeling • Vurdering af talesprog og forudsætninger for læsning • Faste cut‐off scorer med alders‐ og kønsspecifikke normer • Samlet score + Sproglig profil • Vurdering af tosprogede børns modersmål (ordforråd) Oversigt over materialer • Manglende empiri – Sprogtilegnelsen fra 5 år til bh.klasse (alle) – Sproglige og dansksproglige kompetencer 3 år til bh.klasse (tosprogede børn) – Sammenhængen mellem talesprogsudviklingen og Sammenhængen mellem talesprogsudviklingen og læseudviklingen fra 3 og bh.klasse • Pilotafprøvninger ikke synkroniseret med endelige anvendelse • Tidshorisont for udvikling Udvikling af nye materiale • Sprogvurderingsmateriale + tilhørende billeder mm. – Forældreskema – Registreringsskema – Resultat (Interventionsgruppe + Sproglig profil) • • • • • Udfordringer! 1. Forskningsoversigt af studier og test materialer (nationale og internationale) – Valg af indhold (sproglig dimension) (prædiktabilitet) R lt t Resultatrapport t Vejledningsmateriale Vejledningsvideoer Støttemateriale Inspirationsmateriale 2. Afprøvning af dele af/hele materialet(N= 500) f f d l f/h l l ( ) Hvilke sproglige dimensioner? 3 pilot afprøvninger • Hvordan fungerer sprogvurderingsmaterialet? – Afprøvning af dele af/hele materialet (N= 500 (84)/460) • Bliver materialet anvendt og scoret pålideligt g p g 3 år Inden skolestart Tidlige (tale)sproglige kompetencer Børnehaveklasse Læsning Uddannelse Receptivt og produktivt talesprog  læseforståelse Lydlig opmærksomhed  afkodning Kommunikative kompetencer  sociale fællesskaber, undervisning – Sammenligning mellem diktafonoptagelser af gennemførte sprogvurderinger og egne scoringer (N=110 børn) • Måler hver enkelt testdel det den skal? – Sammenligning med 5 eksterne test (N=98) 14 07‐03‐2011 5 eksterne test Reynell Oversigt over deltest Sproglig test 1 Receptivt ordforråds‐ (Imp. + Eks.) Datid test • Ingen gold standard • 5 eksisterende materialer (men ikke dokumenteret) • Fortolkning af resultat usikkert hvis uoverensstemmelse OPBYGNING: TEST Sproglig dimension Deltest Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) Alder F* UØ Type I Ords endelser F* I Sproglig kompleksitet 3 år F* I Udtale af sproglyde 3 år P I I Historiefortælling P Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I+K Lydlig opmærksomhed Skelnen af sproglyde P I Rim IS, bh.kl. P Bogstavkendskab IS, bh.kl. P I+K Hurtig navngivning IS, bh.kl. P I P I Kommunikative kompetencer Kommunikative strategier I+K Forløb af sprogvurderingen • Struktur 1.Ingen du går i gang • Gennemførelse af sprogvurdering – Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej (ind./klasse) • Beskrivelse af testen • Det skal du bruge • Sådan gør du • Scoring • Resultatet af sprogvurderingen – Placering af barnet i indsatsgruppe • Samlet score på basis af de deltest der indgår afhængig af tester (udregnes af system) 2.Øvelser • (STOPREGEL) 3.Testen Figur 1 Barnets resultat Resultat 1: samlet score Forløb af sprogvurderingen • Gennemførelse af sprogvurdering Barnets score – Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej 65 • Resultatet af sprogvurderingen – Placering af barnet i indsatsgruppe • På basis af samlet score (udregnes af IT‐system) Normtal – Barnets sproglige profil 0% 10% Særlig indsats 20% 30% 40% 50% Fokuseret indsats 60% 70% 80% 90% 100% • På basis af 4 delscorer Generel indsats 15 07‐03‐2011 Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensioner Resultat 2: sproglig profil Produktivt talesprog Forløb af sprogvurderingen • Gennemførelse af sprogvurdering 63 Receptivt talesprog – Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej 73 Lydlige Lydlige kompetencer • Resultatet af sprogvurderingen Resultatet af sprogvurderingen 58 – Placering af barnet i indsatsgruppe Kommunikative kompetencer • På basis af samlet score (udregnes af IT‐system) 66 – Barnets sproglige profil Normtal • På basis af 4 delscorer 0% 10% 20% Særlig indsats 30% 40% 50% Fokuseret indsats 60% 70% 80% 90% 100% Generel indsats – Barnets sproglige udvikling over tid • På basis af samlet score udregnet på forskellige alderstrin • Kvalitative oplysninger Figur 3 2 Barnets udvikling resultat påover de sproglige tid dimensioner Resultat 3: sproglig udvikling over tid T e s t s c o r e 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2 3 4 5 6 7 Alder Intern validering 90. percentil 80. percentil 70. percentil 60. percentil 50. percentil 40. percentil 30. percentil Normering af materialet • Fastsættelse af såvel alders og kønsspecifikke normer (særlig indsats, fokuseret indsats og generel indsats) • Beskrive intern validitet I alt 3 år 1351 (790) 1740 (1033) Heraf tosprogede 229 Bh.kl 1156 (609) 448 251 Bh.kl - klasse 1588 (709) 316 Inden skolestart • Ligelig kønsfordeling • Forældres uddannelsesmæssige fordeling er repræsentativ Fordeling af børn: samlet score (alder, køn) 3‐årige Inden skolestart Bh.klasse Bh.klasse ‐ gruppe • Er den samlede score normalfordelt? 16 07‐03‐2011 Intern validering • Er den samlede score normalfordelt? – JA…men enkelte deltest kan forbedres! • Hvor god er reliabiliteten inden for deltest? Ekstern validering • Måler materialet (deltest) det de skal? – Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering – Sammenligning med andre test – Chronbach Chronbach’ss alpha (fra 0.70 til 0.95) alpha (fra 0 70 til 0 95) – Tilsvarende Item‐total korrelationer – MEGET GOD • Vurderer materialet en bred vifte af sproglige kompetencer? – Interne korrelationer (fra 0.3‐0.8 – de fleste 0.4‐0.6…når testen administreres rigtigt) – Alle deltest måler sprog – men ikke de samme! Intern validering Intern validering (3 år) • 894 i fokuseret og særlig indsats (12.992 børn i sprogvurdering.dk) • Svarprocent 40% • 3‐årige – Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk Særlig indsats p<5 (N=178) I høj grad + i overvejende grad 95% I mindre grad 4% Ingen overensstemmelse 0% Fokuseret indsats p<5 – p15 (N=185) Ekstern validering • 3‐årige – Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk • Inden skolestart (N=41) – 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus I høj grad + i overvejende grad 82% I mindre grad 15% Ingen overensstemmelse 3% Ekstern validering: inden skolestart (n=41, 1 spr+2 spr. ), pilot 3 TEST Rim Forstå A Forstå B Lyd Bogstav Kom Reynell (imp) ,524 ,583 ,518 ,277 ,358 ,238 Viborg ,608 ,688 ,558 ,436 ,504 ,240 Sproglig test 2 ,311 ,410 ,207 ,222 ,349 -,012 • Korrelationer til dels drevet af fordeling af et‐ og tosprogede børn 17 07‐03‐2011 Ekstern validering Ekstern validering: bh.klasse (n=57 1 spr+2 spr. ), normeringsstudie • 3‐årige – Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk • Inden skolestart (N=41) – 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus • Børnehaveklasse (N=57) – Sammenligning med rutinevurdering i Nyborg kommune Konklusion validering • Grundig afprøvning har ført til positive resultater • Positivt resultat af intern validering – Resultater baseret på ”førstegangsanvendelse” – Nogle deltest kan forbedres TEST Rim His Forstå Forstå Lyd Bog- Navn Kom Ord End A B stav 0,243 0,113 0,669 0,415 0,127 0,181 0,255 0,416 0,382 0,374 Sproglig test 1 0,169 169 0,381 0 381 0 0,487 487 0,416 0 416 0 0,424 424 0,254 0 254 0 0,163 163 0,363 0 363 0 0,202 202 0,256 0 256 Forståelse 0 begreber Skelnen af 0,092 0,022 0,425 0,348 0,199 0,287 0,234 0,312 0,159 0,228 sproglyde Rim 0,020 0,159 0,151 0,042 0,083 0,286 0,098 0,020 0,077 0,050 Stavelser 0,098 0,238 0,196 0,143 0,050 0,058 0,066 0,028 0,030 0,067 Bogstaver 0,269 0,021 0,228 0,207 0,417 0,789 0,382 0,455 0,186 0,234 Præsentation • Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) • Hvem skal findes? (risikofaktorer) • Krav til materialer (hvilke principper?) • Positivt resultat af ekstern valid Positivt resultat af ekstern valid – Fortolkning dog ikke entydig • Men… – Undersøge materialets validitet når det har været anvendt et stykke tid – Længdeundersøgelser (prædiktabilitet!!) Hvilke sproglige kompetencer skal understøttes? • Talesproglige kompetencer – ”Byggeklodserne” – At kunne fortælle • Lydlig opmærksomhed • Kommunikative kompetencer • Omverdensforståelse • Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale • Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser HVILKE sprogindsatser er effektive? Hvilke sproglige indsatser er effektive? • Sprogrigt læringsmiljø i dagtilbud og hjemmet • Det sprog voksne selv anvender! – Rig sprogmodel • Hvor ofte voksne anvender sproget! – ”Sprogrige” situationer overalt • Den måde voksne bruger sproget på! – Sprogunderstøttende og målrettede strategier 18 07‐03‐2011 Sprogunderstøttende strategier Dialogisk oplæsning om en træls mor Dialogisk oplæsning ‐Anvende åbne spørgsmål der giver børn en aktiv rolle i samtalen Særlig sprogrig situation ‐Fortolker og udvide det barnet siger Snak om bogen før, under og efter oplæsningen Følge barnets interesser ‐Følge barnets interesser Forklar svære ord og billedsprog Forklar svære ord og billedsprog ‐Relaterer til noget barnet kender i forvejen Følg barnets interesse Gentag + med nyt indhold ‐Ikke rette fejl direkte Relater til tidligere oplevelser Eksempel på effekt (dialogisk oplæsning)* Effekt af dialogisk oplæsning Vurdering af effektivitet Talesprog Lydlig opmærksomhed POSITIVE EFFEKT INGEN ENTYDIG EFFEKT Forbedringsindex Gennemsnit: +19 percentil point Gennemsnit: +9 percentil point Interval: Interval: ‐6 til +48 percentil point ‐7 til +40 percentil point HVORFOR virker disse sprogindsatser? Hvorfor virker disse indsatser? • Understøtter barnets deltagelse i sociale fællesskaber – – – – Inddrager barnet aktivt og stiller krav om deltagelse Anerkender barnets bidrag Understøtter alle sproglige kompetencer Understøtter barnets omverdensforståelse *What Works Clearinghouse, 2007 HVORFOR virker disse sprogindsatser? Hvorfor virker disse indsatser? Hvorfor virker disse indsatser? • Strategier understøtter den måde information lagres på i hjernen og bliver til viden – Neurale netværk • Antal • Hurtighed • Understøtter barnets læring – – – – Understøtter sprogtilegnelse og omverdensforståelse Udnytter barnets motivation Gentagelser – med variationer og nyt indhold og Kobling af ny viden til tidligere erhvervet viden  sikrer at ny viden huskes og at varig læring opstår – Aktivering • Lagring af information – Registrering – Stabilisering og integration – Lagring af hukommelsesspor i langtidshukommelsen 19 07‐03‐2011 Samtale om et ambulancebesøg Eksempel fra samtale om et ambulancebesøg Pædagog: ‐De skal sidde klar. Du ved nok der ligger en brandstation lige hernede [..] så sidder de klar der. Hvis en gammel dame ringer til Alarmcentralen så kan de lige ringe ud til mændene i ambulancen og sige ”så” Kobler til tidligere erhvervet viden Du ved nok der ligger en brandstation brandbiler Vej Ambulance Brandstation Alamcentral Falckredder Gentagelser + nyt indhold Bruges strategierne overfor alle børn? Bruges strategierne overfor alle børn? Samarbejde med forældrene HVORFOR virkerSam? netop disse indsatser • Hjemmelæringsmiljøet er vigtigt Hvad er der uden på? Hvad handler bogen om? • Objekter/farver • Handling • ‐ Form • + Form (overskrift/ryg) • ‐ Ordforklaring (”tøffer”) • + Ordforklaring (”ål”) HVORFORSamarbejde med dagtilbud virkerSam? netop disse indsatser • Pædagogerne skal anvende sprogunderstøttende strategier og strukturerede indsatser • Fortæl forældre om hvordan de kan anvende sprogunderstøttende strategier og hvorfor • Øv med dem hvis det er nødvendigt HVORFOR Samarbejder virker netop meddisse skolen? indsatser Samarbejde med mellem dagtilbud og skolen • Samtænke grundlæggende forskellige forståelser –Dagtilbuddets sensitivitet overfor det enkelte barn • Behov for øjne på egen praksis –Skolens mere strukturerede arbejdsform • Direkte coachting med praktiske eksempler og understøttelse af refleksion mest effektiv –Særligt tilrettelagte forløb (sprog – omverden) 20 07‐03‐2011 Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats? Hvad er vigtigt for tidlig identifikation? • Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation – Hvad skal måles? (typisk tilegnelse) – Hvem skal findes? (risikofaktorer) – Krav til materialer (hvilke principper?) Krav til materialer (hvilke principper?) • Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser – Sprogunderstøttende strategier – Målrettede (strukturerede) forløb – Samarbejde med og mellem forældre, dagtilbud og skole • Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes • Individuelle forskelle og kønsforskelle • Ingen risikofaktorer er universelle • Evidensbaserede sprogvurderingsmaterialer • Effektive indsatser i dagligdagen og samarbejde Sprogscreening af alle børn? Sprog forudsiger livsmuligheder Individuelle forskelle meget store Risikofaktorer kun til begrænset hjælp Børn med sproglige problemer opdages for sent STA (’S Tid A ’ di STA (’Se‐Tiden‐An’‐diagnosen anvendes for ofte) d f ft ) Små risikotegn kan blive til større forsinkelser hos nogen børn • Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved) • • • • • • TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! – Emotionelle problemer lægges til de sproglige problemer • I skolen er det for sent! 21