Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 22 · september 2013 Indhold Side 1 To sprog i familien Side 2 Ekskursion til Ribe - Danmarks ældste by Side 4 Online-undervisning Side 5 Fra “majlandsk” til dansk Side 6 Lørdagsundervisning som ”blended learning” Side 7 Dansk i byrummet -på sporet af historien i Vejle I den danske kongefamilie har vi mange eksempler på tosprogede børn i tværkulturelle familier. Side 8 Hvorfor er FVU en succes? Her finder du os Hvad sker der ved at et barn vokser op som tosproget? To sprog i familien Af sproglærer Birgitte Lebech Pépin I en minoritetssproget familie (hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål) er tosprogethed, af hensyn til kontakten til det omgivende samfund, en nødvendighed. I den tværkulturelle familie, derimod, kan tosprogetheden mere betragtes som et valg. Derfor vil det være forventeligt, at forældrene her er interesseret i at vide, hvad der er myte, og hvad der er fakta om konsekvenserne af at lade et barn vokse op som tosproget. Er tosprogede dummere eller klogere end andre? I de seneste godt hundrede år og frem til nu har der hersket mange fordomme og myter om tosprogethed. Tosprogethed blev først anset for noget negativt, der gjorde børn dumme og forvirrede, og som kunne medføre stammen og kejthåndethed (!). 1960-ernes forskning forsøgte at modbevise disse antagelser og gennemførte forsøg der påviste, at tosprogede ikke blot er mere intelligente end etsprogede, men også langt mere kreative og tolerante mennesker! Senere - og mere valide - undersøgelser, tager højde for socioøkonomiske forhold som fx forældrenes uddannelsesniveau og konkluderer, at tosprogethed ikke i sig selv har intelligensmæssige konsekvenser, men at mange faktorer, fx sociale rammer, omkring det tosprogede barn gør sig gældende. En canadisk sprogforsker har tørt konstateret, at den eneste egentligt åbenlyse konsekvens er, at en tosproget person jo kan noget mere sprog end en etsproget! Fortsættes side 2 Bliver de ikke forvirrede og blander sprogene? Det er rigtigt, at tosprogede børn ofte blander sprogene. Sprogblanding kan antage forskellige former: Tosprogede udvikler som regel en sofistikeret evne til kodeskift, dvs at de mestrer elegant at springe fra det ene sprog til et andet. Eller helt bevidst at indlejrer elementer fra det ene sprog i det andet for at opnå en bestemt stilistisk virkning eller i indforstået tale med andre, der behersker de samme to sprog - for at lave sjov eller for at udtrykke en ting mere præcist. I min familie kan vi fx midt i en fransk sætning tale om ”le frokost”, fordi intet fransk ord dækker det, vi mener. Her er der ikke tale om sammenblanding, men om en helt bevidst handling. Nogle forældre bliver bekymrede, hvis helt små børn blander sprogene uden at være bevidste om, hvornår de taler det ene eller det andet sprog. Her skal man huske på, at barnet er midt i sin sproglige udvikling, og at denne skelnen mellem sprogene for tosprogede børn indgår som en del af deres sproglige udvikling – der er simpelt hen mere sprogmateriale, der skal ”lægges i skufferne”. Hvis man her fik den tanke, at dette måtte anses for ”naturstridigt”, så tænk på, hvor mange der, uden at tage skade, vokser op med forskellige dialekter. Og på, hvordan mennesker i almindelighed mestrer forskellige sproglige registre: Når vi pjatter med familien taler vi fx anderledes end når vi ringer til lægen eller er til jobsamtale! Registerskifte er sprogbeherskelse på højt niveau, som vi lærer i takt med at vores sprog udvikles, det er hverken naturstridigt eller skadeligt. Ekskursion til Ribe Danmarks ældste by Af Martha Winterberg Jakobsen og Lisbeth Bøgelund Pascale, sproglærere Den 29. maj 2013 tog danskuddannelse 2 kursister og lærere på bustur til Ribe. Ekskursionen var nøje planlagt med forarbejde, ekskursion og efterbehandling. Kursisterne fulgte ruten på bykortet og fik set de forskellige seværdigheder i Ribe by – fra museet Ribes Vikinger til Ribe Domkirke. Sidste destination var Kammerslusen ved Ribe Ås udløb i Vadehavet. Dagen forløb til alles tilfredsstillelse, og vi vendte hjem mætte af indtryk fra en oplevelses- og udbytterig ekskursion. Taler tosprogede senere end andre børn? At tosprogede taler senere end etsprogede hører man tit. Undersøgelser bekræfter, at der ofte er noget om denne antagelse, men igen spiller mange faktorer ind – det være sig socioøkonomiske eller sproglige. Det kommer også an på, hvad der måles på: Taler vi om barnets første ord, eller om hvornår sproget er tilstrækkeligt udviklet? At forældre kan gøre meget for at støtte deres barn i dets sproglige udvikling er almindeligt kendt. Dette gælder selvfølgelig også i den tværkulturelle familie, og det vil artikelseriens tredje del handle om. Pigerne 248 trin oppe på Borgertårnet ”Jeg synes, at det var en god, lille tur, vi havde til Ribe i maj måned. Vi så Den Gamle Arrest, som nu er hotel, den imponerende domkirke, vandmøllen ved Ribe Å og Carlsberg laboratoriet. Men mest spændende var besøget på Vikingemuseet - hvor vi så en udstilling fra en interessant tid i Danmarks historie. Vi gik også en tur rundt i den gamle by og så mange så bindingsværkshuse i de smalle gader. Det var en rigtig god tur!” Gregorz Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Marian Jensen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager · Tryk: JTO-ELBO Grafisk · Oplag: 500 Abonnement: … i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Frede- Fra Vikingemuseet ricia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. … i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til [email protected] og komme på maillisten. 2 ”Udstillingen på Museet Ribes Vikinger mindede mig om Afghanistan i dag. Jeg er rigtig glad for, at vi fik en rundvisning med guide på museet. Det var hyggeligt at tale med de andre kursister i bussen.” Nargis ”Jeg synes, det var en spændende tur til Ribe, fordi jeg har set mange forskellige bygninger på byvandringen og et vikingemuseum. Der kan man se mange forskellige ting fra vikingetiden, fx redskaber, tøj og skibe. Domkirken var også imponerende stor og med en flot udsigt fra toppen af tårnet med de 248 trin op. Det var en rigtig god tur!” Pawel ”Det var en dejlig ekskursion til Danmarks ældste by. Jeg kendte slet ikke Ribe, der er en lille men flot by. Nu ved jeg noget om, hvordan danskerne boede i gamle dage. Det var sjovt at spise vores medbragte mad ved Ribe Å, for der kom flere danskere hen og spurgte til vores mad. Der var et marked ved åen, hvor vi fik øje på et gammelt nummer af Illustreret Videnskab, der handlede om vikingetiden. Det måtte vi bare købe! Pikul ”Jeg kan godt lide Ribe. Det er den smukkeste by, jeg har set i Danmark. Her kan du se, hvordan livet var i gamle dage. Jeg synes også, det var spændende og interessant at se museet Ribes Vikinger, fordi det fortæller historien om vikingetiden og kristendommens indførelse. Jeg synes, turen var lidt for kort – men den var god – og vi hyggede os sammen. Monica ”Ribe var interessant for mig. Jeg fotograferede vikingemuseet og kirkerne. Jeg gik helt op i Ribe Domkirkes tårn, hvor der var udsigt over hele Ribe og omegn. Det var et smukt syn, som jeg tog mange billeder af.” Suwapat ”I foråret var jeg i Ribe med skolen, og det var en rigtig god tur. Der er mange gamle huse og små, smalle gader. Jeg kunne specielt godt lide centrum med den store domkirke og det gamle hotel ”Weis Stue” ved gågaden. Vi lagde også mærke til en rigtig gammel frisørsalon.” Caprian Spørgsmål Spørgsmål Svarmuligheder (sæt ✖ ved ål det rigtige svar) ål 1. Hvornår hører vi første gang om Ribe? År 950 År 700 2. Hvad var Ribe kendt for i vikingetiden (700-1050)? 3. Hvad hed vikingekongen fra Jelling? 4. Hvor mange mennesker bor der i Ribe i dag? Fiskeri Kong Harald Blåtand 25.000 Handel Valdemar Sejr 8.000 5. Hvad blev Sct. Katrineæ Kloster brugt til efter 1536? Skole Hospital Hun slog en anden mand ihjel med hekseri Ca 1.000 6. Horfor blev Maren Splid brændt på bålet i 1641? Hun slog sin egen mand ihjel med hekseri 7. Hvor mange kvinder blev brændt i DK i tiden fra1540 til 1693? Ca. 100 8. Hvad hedder den gamle restaurant med bindingsværk? Hviids Vinstue Weis Stue Ca. år 1150 Ca. 100 år 9. Hvornår begynder man at bygge Ribe Domkirke? 10. Hvor mange år tog det at bygge den store kirke? 11. Hvad har det højre borgertårn i kriken været brugt til? Ca. år 1050 Ca. 25 år Krudttårn i krig 12. Hvad bruges det gamle rådhus på torvet mest til i dag? 13. Hvad har den gamle arrest også været brugt til? 14. Hvornår er de fleste gamle huse i Ribe bygget? Koncerter Plejehjem / Pigeskole I 1400-tallet 15. Hvor mange m2 er Ribes mindste hus? 16. Hvad blev stormflodssøjlen brugt til? 17. Hvilken dansk dronning er kendt fra Ribe? 42 m 2 Som regnmåler Dronning Thyra 27 m 2 Til at måle vandstanden med ved stormflod Dronning Dagmar 18. Hvor har Ribe Å sit udløb? 19. Hvorfor har man bygget diger (jordvolde) ud mod Vadehavet? 20. Hvorfor skal man ikke gå med stilethæle i Ribe? I Lillebælt Fordi det regner meget Der er sten på gaderne I Vadehavet Fordi de beskytter landet mod stormflod Der er sand på gaderne Vandtårn Bryllupper Hotel / Præstebolig I 1600-tallet 3 Et alternativ til klasseundervisningen: Online-undervisning Af Annalise Bai, sproglærer I de sidste par år har der på mit skema været afsat timer til online- eller fjernundervisning, som vi også kalder det. Undervisningen er for kursister, der af forskellige årsager ikke kan komme til undervisning på et af vores dag-, aften- eller lørdagshold. Oftest er det arbejdstiden, megen rejseaktivitet og/eller familiære årsager, der forhindrer det regelmæssige fremmøde, der er nødvendigt for at få et optimalt udbytte af undervisningen. En alternativ mulighed er så at følge vores online-undervisning, der er tilgængelig alle døgnets 24 timer, og som kan følges af enhver, nybegynder eller øvet, blot man har en pc, internetadgang og lidt it-kendskab. Opstarten Når en kursist er blevet henvist til mit hold, mødes vi og taler om alt det praktiske i forbindelse med undervisningen samt hvilke ønsker og behov, kursisten har i forhold til læringen. Før vi skilles, har vi besluttet hvilke emner og/eller skriftlige discipliner, kursisten skal arbejde med i den nærmeste fremtid. Vores platform Vores base er e-læringsuniverset ’dansk.nu’. Her har vi vores læringsmateriale, øvelser og opgaver, et udtaleværksted m.m. og kursisterne kan sende, modtage og gemme opgaverne i deres eget rum. Vi kan også sende en besked til hinanden eller aftale at mødes i chatten i dansk.nu. Det eneste, vi ikke gør i ’dansk.nu’ er at skype. Det gør vi til gengæld når og hvis kursisten har behov for at tale med mig eller skal ’aflevere’ en mundtlig opgave. Hvordan arbejder vi? Når kursisten har gennemgået en lektion og sendt de skriftlige opgaver, åbner, læser og returnerer jeg opgaven som ’godkendt’, hvis der ikke er noget at bemærke i forhold til indholdet. Er der derimod bemærkninger til det sproglige eller grammatiske, indsætter jeg kommentarer med forslag til forbedringer eller med henvisninger til, hvor den rigtige form kan findes og læres i grammatik-afsnittet. Opgaven returneres med status ’kommenteret’, kursisten retter og returnerer den, og sådan kan en opgave gå frem og tilbage, indtil den endelige godkendelse. Fordele og ulemper ved ren onlineundervisning? Den største fordel er – set med mine øjne – at kursisterne får en meget individuel undervisning med fokus på netop deres behov. En anden er, at man kan arbejde med sin læring når og hvor som helst, der er tid til det. Men det er samtidig også en af ulemperne, for det kræver, at man har en enorm selvdisciplin og kan ’tvinge’ sig selv hen til computeren! Nogle kan, og andre må jeg indimellem give ’et kærligt spark’. En anden ulempe er, at kursisterne ganske vist kan høre udtalen i lektionerne og arbejde med udtale i ’udtaleværkstedet’, men de har ikke samme mulighed som i en klasse for at praktisere talesproget. Heldigvis fortæller de fleste, at de kan tale dansk på arbejde eller med familie og venner. 4 Men hvad siger kursisterne? Jeg spurgte dem bl.a. om de vil fortælle: Hvorfor får du fjernundervisning? Hvordan er det? Er der noget godt - noget dårligt? Hvordan arbejder du med fjernundervisningen? (f.eks. hver aften, hver weekend, engang imellem osv.) Er det et problem, at man ikke sidder sammen med læreren i en klasse? osv. Jeg får fjernundervisning, fordi jeg vil blive bedre til at skrive dansk og lære grammatikken. På denne måde kan jeg kan hjælpe mine børn med lektier. Jeg er så glad for undervisningen. Den passer mig helt perfekt. Jeg arbejder med fjernundervisningen næsten hver aften. Jeg kan godt lide at lave opgaver, og jeg glæder mig altid til at få dem kommenteret. Man kan lære meget, fordi vores lærer kommenterer og retter opgavene. Det er en god måde at lære på, fordi vores lærer ikke altid siger, hvad der er rigtigt, hun siger, hvor i grammatikken vi kan finde det, vi leder efter. I begyndelsen var det lidt hårdt at lede, men nu går det meget bedre. For mig er det ikke et problem, at man ikke sidder sammen med en lærer i en klasse. Jeg får fjernundervisning, fordi jeg er på barsel. Jeg har et lille barn, og jeg skal passe ham altid. Det er svært at koncentrere mig, når min baby kræver min opmærksomhed hele tiden. Når han sover, er jeg så træt, at jeg ikke ønsker at sidde og læse lektioner eller skrive opgaver. På grund af mit barn lærer jeg næsten hver dag om natten. Nogle gange arbejder jeg med det i weekenden, eller når min mand ikke arbejder. Jeg er glad, fordi jeg kan fortsætte min undervisning. Jeg ønsker ikke at glemme hvad jeg har lært. Jeg får fjernundervisning, fordi jeg har problemer med det danske på min uddannelse. Dine forklaringer hjælper meget :) Tak for det. Jeg vil gerne lære godt dansk, men jeg arbejder så meget, at det er svært for mig, fordi jeg kun er lidt hjemme og så sover jeg. Men jeg siger hele tiden til dig, at det snart bliver bedre – det tror jeg på! (oversat fra tysk) Du ved, at jeg stoppede på skolen, fordi jeg blev syg og kun kunne komme, når jeg har det godt. Derfor er jeg meget glad for fjernundervisning, for så kan jeg arbejde med dansk.nu, når jeg har det ok. Før kunne jeg ikke forstå grammatik, men når jeg læser grammatikken og laver øvelser i dansk.nu bliver det meget nemt. Selvfølgelig savner jeg mine klassekammerater, men jeg synes, at jeg lærer så meget nu, fordi det altid er undervisning specielt til mig. Jeg er bare ked af at jeg ikke snakker så meget dansk. Fra ”majlandsk” til dansk Af Jette G. Schønning og Marie Louise Gabriel, sproglærere Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk på Majland Lidt syd for Sønder Omme ligger Majland - en planteskole, der har specialiseret sig i at avle og dyrke normannsgranplanter til juletræsproducenter i hele Europa. Om vinteren, når planteskolearbejdet står lige så stille som de små juletræsplanter under sneen, bliver størstedelen af medarbejderne afskediget. Mange af disse er udlændinge, fortrinsvis fra Polen, Letland og Litauen, som har arbejdet på Majland i flere år. Nogle har modtaget danskundervisning på sprogskole, andre har ikke. Men fælles for dem er, at de har et ønske om at lære mere dansk, så de ikke længere skal kommunikere på ”majlandsk”, som en af de polske medarbejdere kaldte den blanding af engelsk, dansk, baltisk og slavisk, de talte på planteskolen. Derfor blev de tilbudt et Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk i januar og februar måned, mens de var ledige. Formål med undervisningen Som altid med et Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk blev kursisterne testet inden undervisningens start. Der var stor forskel på deres dansksproglige niveau, men til gengæld også kursister nok til at danne to hold: et begynderhold og et fortsætterhold. Det overordnede sproglige mål for hele kursistgruppen var at styrke de mundtlige kompetencer, sådan at kursisterne kunne indgå i samtaler om hverdagsemner, forstå beskeder og opklare misforståelser. For fortsætterholdet gjaldt det desuden, at kursisterne skulle undervises i forståelse og formulering af mere komplekse beskeder og instruktioner samt læsning af relevante breve fra offentlige instanser. Forløbet Undervisningen fandt sted hver onsdag og fredag fra otte morgen til halv to om eftermiddagen i seks uger. Vi fik stillet planteskolens kantine til vores rådighed og indrettede os i hvert vores hjørne med whiteboard, mobil tavle, flipover mv. Fordelene ved at undervise i samme rum viste sig hurtigt. Mange øvelser kunne kursisterne lave på tværs af de to hold, når først sproget, der skulle bruges til øvelsen var gennemarbejdet i de to grupper. Det gav også et godt afbræk i de lange dage indimellem at skulle ud på gulvet og bevæge sig rundt mellem hinanden, mens man repeterede tal, ordforråd, sprog- lige strukturer mm. Desuden blev kantinen til vores fælles ”sproglaboratorium”: Snart prydede diverse plancher og billeder fra planteskolen det meste af kantinens vægplads. Vi undervisere havde en løbende dialog med Majlands produktionsdirektør, som var meget interesseret og hjælpsom. Han arrangerede blandt andet, at stedets sikkerhedsrepræsentant kom og leverede et oplæg om sikkerhed på arbejdspladsen. Det havde en gavnlig effekt at være til stede på arbejdspladsen, selvom vi ikke havde helt up-to-date undervisningsfaciliteter. Det var meget lettere at knytte undervisningen direkte an til stedet og arbejdet, når vi lige kunne gå ud og kigge på planterne, maskinerne – eller tjekke om indholdet i førstehjælpskasserne var komplet. Det videre forløb De seks uger gik hurtigt. Kursisterne har gennemgået en sluttest, som viser, at de har gjort fremskridt. Både de og produktionsdirektøren har desuden givet udtryk for glæde og tilfredshed med forløbet. Nogle har endog fået så meget blod på tanden, at de agter at forsætte danskundervisning på sprogskole om aftenen. Ude på planteskolen, hvor sneen er væk, og en ny sæson står for døren, er det nu op til de udenlandske medarbejdere og deres danske kolleger at lade det spirende sprog slå rod, så de fremover snakker mindre ”majlandsk” og mere dansk. 5 Lørdagsundervisning som ”blended learning” Af Martha Winterberg Jakobsen, sproglærer Teorien bag “blended learning” er, at man kombinerer “faceto-face”-undervisning med computermedieret undervisning for at give den bedst mulige indlæring og resultater. I dag er det derfor blevet almindeligt og anerkendt, at skolerne udbyder en del af undervisningen som blended learning. På Sprogcenter Vejle har vi også i flere år haft et blended learning tilbud til DU2 og DU3 kursister. Face-to-face undervisningen afholdes om lørdagen for de kursister, der ikke er stand til at følge den ordinære dag- eller aftenundervisning på grund af arbejde, børnepasning, ophold i hjemland m.v. dividuel læreplan over kursistens fokuspunkter/delmål, tilpasset behov og ønsker. Ud over læreplanen indeholder kursistmappen forskellige kursist-styreværktøjer, bl.a. afkrydsningslister for skriftlig aflevering, verbumslister, instruktion og materiale til modultest. Alt sammen nyttige værktøjer, som er gode at have ’lige-ved-hånden’, når der arbejdes med at lære dansk online. Krav til blended learning Den fleksibelt tilrettelagte undervisningsform giver kursisten mulighed for at styre egen læringsproces hjemmefra - i eget tempo og på tidspunkter, som passer bedst ind i den enkeltes familie- og arbejdsliv. Kravet til den fleksible læringsform er, at progressionen er den samme som ved dag- og aftenundervisning - og at modultesttiderne overholdes. Kursisten skal selv – udover de fire ’face-to-face’ lektioner om lørdagen - som minimum læse to lektioner hjemme ved computeren. For at kunne få fuldt udbytte af blended learning er det vigtigt, at kursisten er motiveret og engageret, kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for egen læring og fastholde fokus og selvdisciplin. Hvad er Lørdagsundervisning? Blended learning er kommet for at blive Blended learning er tilrettelagt som selvstudium med 6 lektioner pr. uge, hvor kursisten har kontakt til og afleverer opgaver til sin lærer gennem e-learning programmet – www.dansk.nu Om lørdagen er der 4-lektioners mødepligt (kl. 8.55-12.35), hvor der arbejdes med fælles/individuel undervisning, vejledning, support og evaluering af progression. Her er der også mulighed for at praktisere mundtligt dansk med medstuderende - enten i grupper eller i par – hvorved den kommunikative del af undervisningen også tilgodeses. Min erfaring er, at blended learning giver det bedste fra de to forskellige typer undervisning (e-learning + klasseundervisning) – Samtidig giver den individuelt og fleksibelt tilrettelagte læringsform mulighed for at gøre undervisningen nutidig og interessant for både kursister og lærere anno 2013, hvor de digitale medier for længst har indtaget scenen og i en hastig udvikling muliggjort nye måder at tage en uddannelse på. Der er således ingen tvivl om, at blended learning – også i danskundervisningen - vil vinde større og større indpas i årene fremover. I de år, jeg har arbejdet med området, har jeg hele tiden i fællesskab med kursisterne bestræbt mig på at forbedre kvaliteten af blended learning. Vi er dog ikke helt i mål endnu - selv om der er blevet nytænkt og nyudviklet meget - og jeg modtager derfor gerne gode idéer fra både kursister og kolleger til forbedringer og nyskabelser på området. Fordele ved blended learning (e-learning + fælles lørdag) Læreplan som omdrejningspunkt i blended learning Alle kursister får ved opstarten udleveret en kursistmappe, hvori omdrejningspunktet er en modulplan, indeholdende det pågældende moduls emner og mål - og hvor man gennem dansk.nu og andre online programmer kan finde det materiale, der skal arbejdes med. Der udarbejdes endvidere en in- Hvad synes kursisterne selv om blended learning? Karim, DU3, M5 ”Måske har du aldrig hørt om elearning, men jeg kan fortælle dig, at e-learning giver dig mulighed for at lære dansk på forskellige måder på Internettet - både mundtligt og skriftligt, - Ved siden af har du en lærer, som støtter dig og giver dig alle de informationer, som du har brug for – for at lære godt dansk.” Marta, DU2, M5 ”Jeg kan godt lide lørdagsskolen. Det passer mig fint, fordi jeg altid får en personlig instruktion af min lærer dér. Der hersker en god stemning, og det er meget vigtigt for mig, fordi jeg har et lukket sind. Men nu føler jeg mig tryg i de andres selskab, og jeg får også altid opmuntrende ord fra min lærer, så jeg er blevet mere åben og begyndt at snakke mere. Min 6 læreplan indeholder mange nyttige informationer og giver mig også mulighed for at lære om dansk kultur og traditioner. Alt i alt er jeg meget taknemmelig for at kunne tage DU2 som blended learning.” Yiram, DU3, M3 ”E-learning er meget forskellig fra klasseundervisning, og det kræver meget mere selvdisciplin. Jeg kommer fra Kina, og har problemer med dansk udtale. Derfor får jeg individuel træning af min lærer hver lørdag – både med udtale i dansk.nu – og i en bog med CDrom – ”Udtale i 49 tekster”. Jeg tror, det er en god måde at lære på. Hver lørdag eftermiddag, når jeg går hjem fra skole siger jeg til mig selv: "Cheer up, du bliver lidt bedre til dansk for hver gang!". Renata, DU3, M3 ”Lørdagsundervisning er en god løsning for mig, fordi jeg arbejder fra mandag til fredag og også har familie. Om lørdagen arbejder vi både alene og i grupper på ca. samme niveau. Vi snakker om forskellige emmer, som vi får af læreren, og det udvider vores ordforråd. Når vi arbejder alene, får vi en masse hjælp fra læreren. Hun retter vores opgaver og forklarer mange ting. Lørdagsundervisningen betyder også, at man får mere hjemmearbejde, men vi kan hele tiden komme i kontakt med vores lærer, hvis vi har brug for hjælp. Jeg får en ny læreplan for hvert modul, hvilket hjælper mig meget med arbejdet. Mappen indeholder også de mest nødvendige materialer til at styre og strukturere mit selvstudium, f.eks. ’min arbejdsplan’, afleveringsplan, modultestmateriale. Jeg er rigtig glad for undervisningen og for at møde nye mennesker dér - og fordi vi ikke hele tiden skifter lærer.” Peter, DU2, M4 ”Jeg mener, lørdags e-learning er det bedste for mig, fordi jeg arbejder hele ugen og kun har fri i weekenden. Meget positivt for mig er, at jeg kun har én lærer, som har styr på e-learning. Jeg arbejder efter en god og systematisk læreplan, som det er vigtigt at holde fokus på. Det passer mig godt, at jeg kan studere hjemme, når jeg har tid og lyst – og desuden mener jeg også, at elæring er mere sjovt end almindelig læring (klasseundervisning).” Dansk i byrummet -på sporet af historien i Vejle Af sproglærer Maria Boleman Jensen Sommeren er kommet til Danmark, og i klasserne føler man længslen efter at komme ud og mærke solen og det gode vejr på kroppen. Da vi på Danskuddannelse 3 netop på det tidspunkt plejer at arrangere vores ekskursion ud i det blå, og den nu er blevet flyttet til august, opstod ideen om at arrangere en byvandring med kursisterne og med lærerne. Vores turguide var sproglærer Birger Sørensen, som ikke blot er indfødt vejlenser: han er formentlig også den af alle vejlensere, der kender byen og dens historie allerbedst. Der blev produceret tekster om de mest markante bygninger og berømte personer på ruten. Der blev læst flittigt før turen, og efter en grundig forberedelse tog vi af sted på vores rejse tilbage i tiden. Vores første station var selveste sprogcentret, hvor vi hørte om de fattige og ydmyge sortebrødre, som i middelalderen drev et hospital og underviste i latin på stedet. Vi fortsatte mod den eventyrlige rådhusbygning, som i øvrigt er det fjerde rådhus i Vejle. Murstenene stammer fra et teglværk ved Tirsbæk, hvis ejer kunne forvandle sig til en hare for at kontrollere medarbejdernes arbejdsindsats. Efter at have beundret skulpturerne foran rådhuset, som er lavet af den islandske kunstner Sigurdjón Olafsson i 1955, og som symboliserer handel, håndværk, landbrug og industri i byen, gik vi ned ad gågaden mod Bryggen. Lige overfor Rådhuset gjorde Birger os opmærksom på, at vi skulle kigge op på et lille skilt på Lagkagehusets mur, hvor der står, at her boede kong Christian II. i 1523, inden han måtte tage flugten. Undervejs fik vi også tilfredsstillet vores nysgerrighed, så nu ved vi, at de indgraverede tekster med runeskrift i de kinesiske sten på gågaden kommer fra Jellingestenene – hele gågaden peger også i retning mod Jelling. Vores næste stop var Vejles ældste byhus, som faktisk ikke er den charmerende Smidtske Gård, men nabobygningen to huse derfra. Selvfølgelig skulle vi også ”snuse” til den lille Præstegyde ved Den Smidtske Gård, hvor Nicolai Frederik Møhl tidligere fremstillede sin berømte snaps eller brændevin. For nogles vedkommende betød snapsen rigdom, mens det for andre betød fattigdom og elendighed. Her på dette sted blev vi også klogere på, hvorfor man byggede husenes facade ud mod gaden af røde sten, og hvorfor man – selvfølgelig af økonomiske årsager - byggede huse- nes bagside af gule sten. Bryggen er opkaldt efter stedet overfor, hvor vikingeskibene lagde til, og man kunne ikke lade være med at tænke på, at handlen er gået i arv fra vikingetiden og er ført videre ind i nutiden og vil fortsætte i fremtiden. Det er et godt bevis på, at Vejle altid har været en rigtig handelsby. Vores næste stop var Sankt Nicolai Kirke, og Birgers røverhistorie om de 23 polske røvere og de 23 huller i muren fangede med det samme kursisternes opmærksomhed. ”Nu kan vi endelig fortælle noget spændende om Vejle, når vores familie kommer på besøg” sagde en af dem. Der er vist heller ikke ret mange som ved, at Jacob Thune Hansen Gade, komponisten til den verdensberømte Tango Jalousie, er født og grundlagde sin musikkarriere i Vejle. Huset i den gade, som er opkaldt efter ham, er nu til salg og værsgo, hvis man vil dele bolig med historien. Et af de mest opsigtsvækkede steder var kirkegården ved Den Hvide Kirke (Vor Frelsers Kirke), hvor man virkelig kom tæt på de store krige, som også udspillede sig i Vejle. Der hørte vi Birger fortælle om de faldne østrigungarske soldater, hvis kammerater mere end 50 år senere samlede penge ind, så de kunne opstille et værdigt mindesmærke for de faldne krigere. Selvfølgelig skulle vi en tur gennem Grønnegade, som ikke kun er berømt, fordi vores guide er født og opvokset der, men også fordi gaden med sin specielle, buede facon vidner om, at dér lå volden og voldgraven i middelalderen, og gaden fulgte voldens buede form. Vi må heller ikke glemme Hess’ Fabrikker, som lå her fra 1876 til 1970 og forsynede landet med sine badekar, ovne og komfurer. Turen sluttede ved ”hestebrønden” på gågaden, hvor vi fik forklaret, at de forskellige årstal i brønden henviser til alle de krige, ildebrande og ulykker, som Vejle har overvundet i tidernes løb. ”Jeg går her forbi hver dag, men har ikke lagt mærke til disse detaljer” udtrykte en af kursisterne sin undren. Ja, det er rigtigt. Vejle er en by, som engang husede konge og fattige munke, industrimagnater og komponister, og vi kan bare være stolte af, at vi dagligt færdes i fodsporet af disse markante personligheder. Tak for turen, Birger! 7 Hvorfor er FVU en succes? -et samarbejde mellem Netværkslokomotivet og Sprogcenter Vejle Af Katrine Liisberg og Elna Leth Pedersen På Sprogcenter Vejle undervises der blandt andet i FVU-dansk. Tilbuddet om FVU-undervisning henvender sig til tosprogede, som oplever, at deres læse og skrive færdigheder ikke står mål med de forventninger, der stilles på deres arbejdsplads. Undervisningen tilbydes også til kursister, som allerede går til dansk på Sprogcenteret, og som ønsker at forbedre deres skriftlige kompetencer før den afsluttende eksamen. ”Jeg har mange problemer med det danske sprog. Nu er jeg blevet bedre til at skrive.” På onsdagsholdet, der er oprettet i samarbejde med Netværkslokomotivet, arbejdes der med stavelser og morfemer som et fundament for forbedring af stave- og læsefærdigheder. Der skrives diktater med lydrette ord, hvor deltagerne skal afkode de danske vokallyde, og det er svært! Der skrives diktater, hvor begreber som lange og korte vokaler, stumme bogstaver og diverse bøjningsendelser er i fokus. Kort sagt, der arbejdes systematisk med at afdække det danske sprog, der især volder problemer, fordi vi ikke altid skriver, det vi siger. Men der findes systemer og regler og det er blandt andet det, FVU handler om. ”Der er kun 5 vokaler på mit sprog, derfor har jeg svært ved at høre forskel på det danske alfabets 9 vokaler.” Adspurgte deltagerne på FVU er enige om, at det hjælper dem meget at skrive diktater. Marlena fortæller, at diktater får hende til at koncentrere sig og fokusere på hvert enkelt ord. Hun har haft rigtig svært ved at høre forskel på vokalerne. Mange af deltagerne ytrer også øn- Klostergade 4 · 7100 Vejle Tlf. 76 81 38 00 · [email protected] www.sprogcentervejle.dk Kontortid: mandag - torsdag 7.30-15.45 · fredag 7.30-14.00 ske om udtaletræning, men her må der korrigeres. FVU har fokus på de skriftlige kompetencer. Vokaler og konsonanter udtales tydeligt på FVU, men der er fokus på stavning. ”Jeg har problemer med at skrive sætninger, for jeg bliver i tvivl om, hvor i sætningen ordene skal stå” Deltagerne fortæller, at de er blevet mere bevidste om, hvilke strategier, de kan benytte for at forstå en læst tekst. Derudover er de glade for at lære mere grammatik. Grammatikken skal de især bruge i de mange skriveopgaver. Dashdulam fortæller, at hun arbejder på et plejehjem, og at hun der skal skrive journaler og dokumenter. Det skal skrives rigtigt, konstaterer hun. Derfor er FVU en succes: FVU-dansk benytter en metode, der meget systematisk redegør for de sproglige strukturer i det danske sprog. På skematisk vis gennemgås lyd – bogstav, bogstav – lyd. At vokalerne er lig stavelser, og at lange ord kan deles i stavelser og derved være lettere at forstå; det er en stor hjælp. Derefter fortsætter man videre til morfemerne; forståelsen af at alle ord har en rod. Denne kan der sættes diverse endelser på, men roden forbliver den samme. Endvidere arbejdes der med læsestrategier. Den systematiske tilgang gør det lettere at overskue de sproglige strukturer, hvilket er nødvendigt i den meget forvirrende proces, det er at tilegne sig et nyt sprog, hvor skrift og tale ikke altid er identiske. Prangervej 111 · 7000 Fredericia Tlf. 76 81 38 63 · [email protected] www.sprogcenterfredericia.dk Kontortid: mandag - fredag 8.00-14.00 S PR OG ETPÅAR B E J DE DAN S K I C E NTR U M K U LTU R I S PI LI NTE R NATIONALTM I L JØDIALOGOG B EVÆ GELSEVIDENOG U DVI K LI NG MÅLOG R E S U LTATE R