1. No category

BØRNENES U-LANDSKALENDER
LÆRERVEJLEDNING
Megawati
& havet
Tekst og illustrationer Mikala Klubien · Fotos Jørgen Schytte
Xxxx
Underrubrik
DVD
placeret på
side 55
128142_klistermærke.indd 1
4
05/10/10 12.39
BØRNENES U-LANDSKALENDER
Megawati
& havet
LÆRERVEJLEDNING
Tekst og illustrationer Mikala Klubien · Fotos Jørgen Schytte
INDHOLD:
Børnenes U-landskalender 2010.......... 7
Om undervisningsmaterialet............... 8
Forslag til undervisningsforløb...........10
Fakta om Papua .....................11
Øen ved verdens ende........................ 12
Papua i tal.. ........................................ 13
Ny Guineas historie............................ 14
Livet på Papua.. ................................. 20
Papuas natur..................................... 24
Papuas folk....................................... 28
Yende – en fiskerby på pæle............ 36
Verdensnaturfonden
og årets projekt.. .............................. 40
Forslag til samtale..............41
Samtaleforslag til elevbogen............. 41
Aktivitetsforslag.................45
Aktivitetsforslag............................... 45
Supplerende materialer for børn....... 52
6
Om Danida
Om WWF
Danida, som er en del af Udenrigsministeriet,
WWF Verdensnaturfonden arbejder for at sikre naturen og
står for Danmarks udviklingssamarbejde.
miljøet i hele verden. Målet er at bevare naturen og miljøet,
Vil du vide mere, så gå ind på www.danida.dk
samtidig med at verdens fattige får en bedre levestandard.
Børnenes U-landskalender
2010
Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellem Danmarks Radio, Danida, danske børn og deres
forældre om at skaffe penge til projekter for børn i udviklingslandene. Ved at købe u-landskalenderen
har danske børn i mere end 40 år støttet jævnaldrende børn med 4-5 millioner kroner årligt.
Miljøundervisning
2015 Mål. Målene er opstillet på baggrund
Overskuddet fra salget af Børnenes U-
af en erklæring, som verdens stats- og
landskalender 2010 går i år til børn i Papua i
regeringsledere vedtog i FN i 2000. Målene
Indonesien. Her, på den anden side af jorden,
fastsætter, hvor langt verden skal være nået
lever både børn og deres forældre af den rige
i 2015 med bekæmpelsen af fattigdommen i
natur, de er omgivet af. De spiser skovens
udviklingslandene.
frugter, jager dyr og fanger fisk i havet. Men
folk fra andre lande vil også gerne bruge
Vi skal:
af den fantastiske natur i Papua – uden at
1.Halvere fattigdommen
spørge om lov. Derfor forsvinder skoven,
2.Sikre skolegang for alle børn
dyrene og fiskene alt for hurtigt.
3.Sikre kvinder ligestilling
WWF Verdensnaturfonden arbejder derfor
med et undervisningsprojekt, hvor børnene
4.Nedbringe børnedødeligheden med to
tredjedele
kommer i skole og lærer, hvordan de passer
5.Nedbringe dødeligheden blandt gravide
på den skov og det hav, som er deres. Det er
og fødende kvinder med tre fjerdedele
nødvendigt, hvis alle dyrene i regnskoven,
6.Stoppe spredningen af hiv/aids og andre
fuglene, havskildpadderne og de smukke
smitsomme sygdomme
koralrev skal være der, når børnene – og
7.Sikre et bæredygtigt miljø
børnenes børn – bliver voksne.
8.Skabe et globalt partnerskab for udvikling
2015 Målene
Læs mere om 2015 Målene på
At sikre et bæredygtigt miljø er et af de otte
www.2015.dk og på www.danida.dk/2015
7
Om undervisningsmaterialet
Megawati og havet
“Megawati og havet” indgår i en serie af
Megawati og havet
– Elevbog
undervisningsmaterialer, som Danida hvert
Forfatter Glenn Ringtved har skrevet historien
år producerer i forbindelse med salget af
om Megawati, i dagligdagen kaldet Mega.
om Megawati og hendes liv i byen Yende.
Børnenes U-landskalender. I år går overskud-
Mega er en 10-årig pige, der bor på den lille ø
Filmen udbygger elevbogens temaer. Vi ser,
det fra salget af kalenderen til et miljøprojekt
Roon ud for Papuas kyst.
hvordan man spiser sago, og vi følger Mega
for børn i Papua, Indonesien.
Mega er en drenge-pige, og det er ikke
nemt. For i Papua skal piger tegne fine blom-
med resten af materialet.
Filmen “Øen ved verdens ende” fortæller
og drengene, når de dykker efter fisk ved koralrevet. Varighed: ca. 25 min. Dansk speak.
Den internationale dimension
ster og hjælpe deres mor hjemme – og det
“Megawati og havet” er et tværfagligt mate-
gider Mega ikke. Hun vil hellere spille fodbold
“Tæl til ti” og “Jaya” understøtter aktiviteter i
riale tilrettelagt for 1. – 4. klasse. Hensigten
med drengene. Mega drømmer om at få en
materialets arbejdshæfte.
med materialet er at give de yngste elever en
lille båd og blive fisker – men det kan piger
første viden om livet i andre lande og om for-
ikke, siger hendes far. Heldigvis er Mega en
u-landskalender.dk
skelle og ligheder i børns opvækstvilkår rundt
stædig pige – mindst lige så stædig som sin
På hjemmesiden “u-landskalender.dk” ligger
om på kloden. Aktiviteterne i tilknytning til
far ...
en lang række supplerende aktiviteter for
de indeholder såvel kreative som fag-faglige
læringsaspekter.
Tre andre små film på dvd’en: “Elastikhop”,
børn om Papua:
arbejdet med materialet er tilrettelagt, så
Megawati og havet
– Lærervejledning
- Et stort læringsspil om Papua: Wawis
Lærervejledningen indeholder en faktadel
- Et fotoleksikon om Papua med lette fak-
verden.
Materialets opbygning
om Papua, hvor lærerne kan få baggrundsvi-
tatekster og mulighed for selv at skrive til
Undervisningsmaterialet består af en
den om Papuas historie, kultur og geografi.
billederne. Kan udprintes.
elevbog illustreret med fotos og en under-
Der gives kapitel for kapitel forslag til
visningsvejledning med en vedlagt dvd der
temaer og samtaleemner, der kan udbygge
indeholder film fra Papua. Til eleverne er der
elevernes viden om Papua under gennem-
arbejdshæfter med mange opgaver. På den
læsningen af elevbogen.
supplerende hjemmeside, “u-landskalender.
dk”, findes spil, quiz og faktamateriale for
I vejledningens sidste del findes oplæg til
arbejdshæftets aktiviteter.
- Malebog, puslespil og små quizzer.
- Film
Film fra DR-TV
Nørd fra DR-TV’s populære børneprogram
har været en tur i Papua. Hans oplevelser kan
følges i tre udsendelser a 25 min. En dvd med
børn om Papua.
DR-TV har produceret tre film fra Papua.
Film
de tre film følger gratis med ved køb af et
En dvd med de tre film følger gratis med
Dvd’en, der er vedlagt lærervejledningen,
klassesæt.
ved køb af et klassesæt.
8
fra Papua, der er produceret i tæt forbindelse
indeholder en række små dokumentarfilm
9
Forslag til
undervisningsforløb
Forløb
Begynd forløbet med at sætte Papua på
elevernes indre landkort. Vis dem turen over
kloden fra Danmark til Bird’s Head-regionen
i Papua (skriv “West Papua”). Det kan gøres
ved hjælp af programmet “Google Earth”.
Fortsæt derefter forløbet med højtlæsning eller selvlæsning af elevbogen, kapitel
for kapitel. I vejledningens samtaleforslag
er givet ideer og inspiration til hvert kapitel. Gennem disse samtaler vil eleverne få
mulighed for at engagere sig, undres og få
mere at vide om Papua.
Filmene vil kunne supplere og levendegøre
elevbogens oplysninger undervejs.
Aktiviteter fra arbejdshæftet og hjemme-
Planlægning
er vigtigt, de involverede lærere på forhånd
siden kan inddrages parallelt med gennem-
Materialet er tilrettelagt, så det kan benyt-
sætter sig ind i vejledningens faktadel, så
gangen af elevbogen eller kan benyttes i
tes på flere forskellige måder.
de kan supplere og udbygge elevbogens
fortsættelse heraf.
Da undervisningsforslagene er tværfagligt opbygget, kan flere af klassens fag og
faglærere inddrages.
Materialet kan også alene benyttes i
danskundervisningen.
Man vil i samarbejde med andre lærere på
de relevante klassetrin kunne køre undervisningsforløbet som en tema- eller værkstedsuge.
Papua er for de fleste et ukendt sted. Det
10
fortælling.
Udvælg på forhånd, hvilke aktiviteter der
Afslutning
skal indgå i forløbet, og bestil eventuelle
Arranger en festlig afslutning på temaet om
materialer hjem.
Papua. Det kan være en familiedag eller en
Reserver faglokaler.
Tjek hjemmesiden igennem, og reserver
pc’er.
Se den vedlagte dvd og DR-TV’s film igen-
festlighed for andre klasser på skolen.
Eleverne kan optræde med sangen “Jaya”,
lave mad fra Papua og vise, de kan tælle til
ti på roon og indonesisk. Udstil elevernes
nem og beslut, hvordan de bedst indgår i
produkter, og vis de små film fra Papua i en
undervisningsforløbet.
“biograf”.
Fakta om Papua
11
Yende
Fuglehovedet
Papua Ny Guinea
Papua
Øen ved
verdens ende
Der findes ikke mange områder i verden,
råder; den østlige del, Papua Ny Guinea
– den største i Asien og næst efter Amazon-
som ikke på nuværende tidspunkt er blevet
(PNG), der er en selvstændig nation, og den
junglen den største i verden. I regnskoven
minutiøst kortlagt og beskrevet, for efter-
vestlige del, kaldet Papua, der er en del af
vokser flere end 15.000 forskellige plantear-
følgende at blive udstyret med veje, burger-
Indonesien. Officielt er Papua opdelt i to
ter, mange er endnu ikke beskrevet.
restauranter og turisthoteller. Kun få steder,
provinser: Papua og Vest Papua, men omta-
har mennesket ikke for altid ændret naturen
les normalt samlet som Papua.
og formet den efter egne behov. Dette gør
Ny Guinea minder i sin form om en stor
Papua til en helt enestående plet på vores
forhistorisk fugl med hovedet vendt mod
i de store og svært tilgængelige bjergrige
klode.
Indonesien. Dette har givet området, der
skovområder.
padder og insekter, som har kunnet overleve
Ny Guinea, der er verdens næststørste ø –
ligger længst mod vest navnet ”Bird’s Head”
En anden del af Papuas mystik er de
den største er Grønland – ligger placeret lige
- Fuglehovedet. Bird’s Head udgør en mindre
mennesker, der lever der. Papua er tyndt
nord for Australien. Øen udgør sammen med
del af Papua. Det er her, Megawati, pigen
befolket med blot 2,8 millioner indbyggere,
blandt andre Molukka øgruppen, Salomon-
der er hovedperson i vores historie, lever.
svarende til ca. fem mennesker pr. kva-
øerne, Ny Kaledonien og Fiji det område, der
kaldes Melanesien.
Ny Guinea er opdelt i to nationale om-
12
Det samme gælder flere hundrede oprindelige og enestående arter af fugle, slanger,
Papua er et på mange måder mystisk og
dratkilometer. På trods af deres lille antal
ubeskrevet sted på jorden. Hele Ny Guinea
udviser øens indbyggere nogle af de største
er dækket af tæt og utilgængelig regnskov
kulturelle og sproglige diversiteter på klo-
den. Alene i Papua lever der 269 forskellige
og til ved hjælp af stiger. Stammen kom til
folk, med egne sprog og kulturelle særtræk.
øvrighedens kendskab under en folketælling,
Ser man på hele Ny Guineas befolkning sam-
hvor nogle missionærer fortalte om den. En
let, drejer det sig om flere end 1.000 forskel-
efterfølgende mission for at finde stammen
Papuas størrelse:
lige folk. I både Papua og Papua Ny Guinea
krævede en rejse på to uger gennem det øde
416 km2 (næsten 10 gange Danmark)
lever mange af disse etniske grupper fortsat
sumpområde, der udgør størstedelen af det
i svært tilgængelige skovområder i højlandet
sydøstlige hjørne af Papua.
og er kun i perifer kontakt med omverdenen.
Så sent som i år (2010) har man fundet et
Gennem tiderne har isolation dog ikke altid
Papua i tal
Hele øen:
ca. 900.000 km2
været den gældende regel for Ny Guinea. Ser
folk, der ikke tidligere har været registreret.
man tilbage på øens historie, har folkevan-
Befolkning i Papua:
Det drejer sig om en stamme, der kalder sig
dringer og ydre påvirkninger spillet en vigtig
2,8 millioner
Koroway. Stammen lever i den sydøstlige del
rolle for øens udvikling.
deres eget sprog og lever fortrinsvis af rådyr,
Hele øen inkl.
Papua Ny Guinea:
vildsvin, bananer og andre planter fra skoven.
8,8 millioner
af Papua og tæller 3.000 mennesker. De har
De bor i hytter i træerne, som de kommer fra
13
Ny Guineas
historie
Ny Guinea har ikke altid været en ø. I den
om, på hvilke typer fartøjer disse menne-
største del af de omkring 30.000 år, der har
sker har transporteret sig, men man må gå
boet mennesker her, har området været
ud fra, at det har været primitive bambus-
landfast med det australske kontinent.
flåder og ikke de sofistikerede kanoer, der i
På den tid var de landfaste områder langt
dag benyttes i Melanesien. At det så langt
større end nu, først og fremmest fordi
tilbage har været muligt at krydse over flere
verdenshavene ikke var nær så dybe som
hundrede kilometer hav, er imponerende.
i dag. For omkring 5.000 år siden medførte
Til sammenligning kan anføres, at der ikke
stigninger i havenes vandstand, at Ny
er noget bevis for, at mennesker har kunnet
Guinea blev adskilt fra Australien af et
sejle over Middelhavet mellem Europa og
smalt stræde.
Afrika før for 10.000 år siden.
Forskere har slået fast, at de tidligste
indvandringer til det melanesiske område er
sydpå ned over Australien. Det er hovedsa-
foregået ad søvejen.
gelig disse grupper af mennesker, der i dag
De første mennesker, der ankom menes
14
Fra Papua-området er migrationen fortsat
bebor de indre dele af det regnskovsklædte
at være kommet sejlende fra Sydøstasien.
højland i Ny Guinea. De første indbyggere
Man har fundet spor af menneskelig virk-
på øen var jægere og samlere, men på
somhed, der er dateret 30.000 år tilbage,
grund af øens begrænsede bestand af byt-
på øen Gebe ud for Bird’s Head i den vestlige
tedyr begyndte de snart at eksperimentere
del af Ny Guinea. Man har ikke nogen ide
med dyrkning af grøntsager og rødder. De
havde ingen viden om udvinding og forar-
sig på de forskellige ø grupper så langt væk
Handelen med slaver blev styret af de skif-
bejdning af metaller, og deres redskaber var
som Påskeøen og også mod syd på New
tende sultaner, der herskede over Moluk-
fremstillet af sten og fugleknogler.
Zealand. De er således også de nulevende
kerne (også kaldet Krydderi-øerne) belig-
maoriers forfædre.
gende vest for det nuværende Papua. Disse
For omkring 5.000 år siden ankom Lapita,
et austronesisk-talene folk til det nuvæ-
sultaner kontrollerede handelen i de vestlige
rende Papua og slog sig ned langs kysterne
Handel og kontakt
og på de små øer tæt ved. Med sig bragte de
Kyst- og højlandsfolkene var i kontakt via
husdyr som svin, hunde og høns samt viden
byttehandel og indgifte, og folk fra det indo-
1900-tallet på trods af, at hollænderne i
om pottemagerkunst og fiskeredskaber.
nesiske ørige og senere Kina lagde regel-
midten af det 19. århundrede forsøgte at
De byggede rektangulære huse på pæle i
mæssigt til langs Ny Guineas kyster for at
forbyde handel med mennesker. Slaver fra
vandkanten og dyrkede banan-, kokos- og
handle. De var på udkig efter eksotiske varer
Ny Guinea blev anset for at være meget
sagopalmer. De kendte til svedjebrug og
som levende kakaduer og lori-papegøjer,
værdifulde. I første halvdel af 1800-tallet
medbragte kanoer med udriggere, der var
paradisfuglefjer, søpølser og spiselige fugle-
var prisen for en slave fastlagt til 30 gylden
stabile og gjorde kontakt mellem forskellige
reder. Også tobak, duftende bark til parfu-
og var dét sammenligningsgrundlag, man
kystområder mulig.
mefremstilling, der blev bragt til kysten af
Hvor de oprindelig kom fra, diskuteres
højlandsfolket, og slaver var efterspurgte.
fortsat; nogle mener, de oprindeligt var
I bytte gav de kinesisk porcelæn,
udvandret fra det sydøstasiatiske ø rige.
glasperler og elefanthår til
De spredte sig fortsat hurtigt østpå fra
smykkefremstilling, våben
Melanesien ud over Oceanien, og bosatte
og redskaber af metal.
kystområder af øen.
Slavehandel fortsatte helt frem til
anlagde, når man ville bedømme værdien af andre varer.
Det var i særlig grad den nordvestlige del af Ny Guinea, Bird’s
Head-området, der var involveret
i handelen med fremmede langs ky-
15
Ny Guinea i koloniperioden.
Hollænderne herskede over
den vestlige del, tyskerne
over den nordøstlige del og
briterne over de sydøstlige
områder af den store ø.
sterne. Folk fra det indre højland deltog dog
De er ikke til at stole på – de myrder og
også, først og fremmest som leverandører
stjæler – hvilket gør det nødvendigt at holde
af efterspurgte varer til kystbefolkningen,
afstand til dem, når man handler med dem.
som var dem, der varetog kontakten med de
De placerer deres varer i bunker på stranden
fremmede handelsfolk.
og forsvinder straks tilbage til skoven. Kun
Man har meget få beskrivelser af Ny Gui-
den mest modige blandt dem bliver tilbage
neas indbyggere i disse tidlige tider, men en
og forklarer med tegnsprog, hvad de ønsker
handelsmand, der i 1685 besøgte øen, havde
i bytte. For det meste ønsker de at få sværd,
følgende indtryk: “Indbyggerne er høje, har
hakker, sukker og ris.”
et frastødende udseende og er deforme-
16
rede, ikke fra naturens hånd, men fordi de
Første kontakter med Europa
gennemborer deres næsebor med træsplin-
I 1500-tallet begyndte europæerne deres jagt
ter, så man kan se dem langt ned i halsen.
på det sagnomspundne australske kontinent,
der længe havde gået rygter om. Det blev
sionen, og i 1828 gjorde de sig til ejere af
dog langs kysten og undgik udforskning
portugiserne, der som de første nåede så langt
den vestlige del af Ny Guinea frem til 141.
af det utilgængelige højland. Bortset fra
mod øst, at de opdagede Papua.
breddegrad. Også tyskerne bemægtigede
missionærer, udsendt af den hollandske
Jorge de Meneses gik ca. 1526, som den
sig en del af øen, nemlig den nordøstlige
kirke og nogle få administrative centre,
første europæer, i land på øerne ud for Ny
del. Der var på denne tid i Europa en vok-
var den hollandske indflydelse på Papua
Guineas nordvestkyst. Han kaldte øerne
sende efterspørgsel efter kokosolie, og det
minimal. Mange missionærer, der tilhørte
Ilhas dos Papuas – “De krølhåredes ø”.
største handelsfirma i Stillehavsregionen,
den protestantiske trosretning, slog sig ned
Spanske Inigo Ortix de Retses kaldte noget
Godeffroys fra Hamborg, havde startet
i byer langs Cenderawasih-bugten, hvor de
senere området for Ny Guinea, idet han
handel med kobra fra Ny Guinea. Dette førte
byggede kirker og missionerede. Efter flere
mente, at menneskene lignede folk i Guinea
til, at den tyske stat påberåbte sig ret til den
årtier med blandede resultater kom det til
i Afrika. En del andre opdagelsesrejsende,
nordøstlige del af øen, som herefter blev
et gennembrud i begyndelsen af det 20.
blandt andet James Cook, nåede øerne, men
kaldt Tysk Ny Guinea. Dette efterlod briterne
århundrede, hvor mindst 50.000 papuanere
det var først i 1793, at hele hovedøen blev
med den sydøstlige del af øen. Tyskerne
i kystbyerne lod sig døbe. Kirken stod for
annekteret på vegne af Storbritannien af
tabte dog kontrollen over området i 1914, da
bygningen af skoler og sundhedstjenester i
East India Company.
Første Verdenskrig brød ud, og Australien
disse byer, og missionen fik derfor stor ind-
besatte den tyske del af Ny Guinea.
flydelse på livet i kystbyerne. Både kirken og
I 1888 lagde briterne administrationen
af området ind under Commonwealth of
den hollandske administration benyttede sig
Australia og gav området navnet British
Hollandsk herredømme
i udstrakt grad af arbejdskraft hentet udefra
New Guinea.
For hollænderne var den vestlige del af Ny
– primært fra det østlige Indonesien.
Nederlandene havde også været i forbin-
Guinea en logisk udvidelse af deres besid-
delse med øerne og var ikke enige i annek-
delser i det indonesiske ørige. De holdt sig
17
Jakarta, Indonesiens hovedstad
Anden Verdenskrig
parlament. Parallelt forhandlede Holland
De Allieredes kamp for at standse japaner-
opgivelse af de indonesiske områder. Da
nes fremmarch i Sydøstasien gav Ny Guinea
Papua var en del af de hollandske besid-
en nøgleposition under Anden Verdens-
delser, krævede Indonesien at overtage
krig. I 1942 invaderede japanerne øen og
herredømmet over øen efter hollænderne.
den største del af Hollands indonesiske
I 1962, da den Kolde Krig var på sit højeste,
besiddelser. Da Holland selv var besat af
truede Indonesien på et møde i New York
tyskerne, havde de ingen mulighed for at
med at besætte de hollandske besiddelser
handle. Amerikanske og australske tropper
på Ny Guinea med militær støtte fra Sovjet-
blev sat ind, og mere end 140.000 allierede
unionen, hvis ikke området blev underlagt
soldater ankom til øen. Kampene mellem De
indonesisk kontrol.
Allierede og japanerne på Ny Guinea var blo-
Kennedy, der tilsyneladende ikke havde
dige, og tusindvis af civile mistede livet. Der
kendskab til de enorme guld- og kobber-
blev bygget landingsbaner overalt på øen,
ressourcer, der fandtes på den vestlige del
og ligeledes anlagt mange kilometer vej,
af Ny Guinea, mente ikke, at øen var værd
så tropperne kunne komme frem. De fleste
at skabe en større international krise for.
landingsbaner er stadig i brug og har dannet
Han pressede Holland til at overlevere ret-
grundlag for den flytrafik, der i dag gør det
tighederne over området til Indonesien, som
muligt at komme rundt på øen.
dog måtte skrive under på, at befolkningen
skulle have mulighed for selv at tage stil-
Indonesien
ling til, om de ville indlemmes i Indonesien.
Efter slutningen af krigen blev Holland udsat
Aftalen rummede ingen bestemmelser om
for et voksende internationalt pres for at
gennemførelse af en folkeafstemning om
opgive herredømmet over deres besiddel-
selvstændighed, men indeholdt i stedet en
ser på Ny Guinea. De igangsatte derfor en
vag henvisning til, at Indonesien gav papua-
udvikling, der skulle føre frem til områdets
nerne ret til “frit valg”.
selvstændighed. Der blev indsat lokale ad-
18
I 1968 kom et hold fra FN til Papua for at
ministratorer, og Papua blev udstyret med
“assistere, rådgive og deltage” i det “frie
eget flag og nationalhymne. I 1950 og igen i
valg”, der året efter blev gennemført. I 1969
1961 blev der afholdt valg til Papuas nationale
iværksatte den indonesiske militærregering
Købmanden i Yende
kommer fra Sulawesi
så det valg om Papuas fremtidige tilhørsforhold, som de havde bundet sig til i aftalen
med USA og Holland. Valget blev organiseret
således, at militæret udpegede 1.025 papuanere til at deltage i “Act of Free Choice”. Alle
stemte for.
Indonesernes overtagelse af Papua blev
modtaget med skepsis af dele af befolkningen. En modstandsbevægelse; OPM
(Organisasi Papua Merdeka – Free Papua
sterne fra guld- og sølvminedriften. Papuas
Movement), voksede frem. I 1977 og 1984
to provinser styres af henholdsvis to lokal-
kom det til voldsomme kampe mellem
parlamenter og to lokalt valgte guvernører.
OPM-guerillaer og det indonesiske militær,
I 2005 oprettedes Papuas Folkeråd, på foran-
der er talstærkt repræsenteret på øen.
ledning af den indonesiske regering. Rådet,
Mange papuanere er siden flygtet over
der er en sammenslutning af papuanske
grænsen til PNG, der siden 1975 har været
stammehøvdinge, har til formål at mægle
en selvstændig stat.
og rådgive i stammespørgsmål. Det er hen-
Der har op gennem årene været gentagne
rapporter fra internationale menneskerettig-
sigten, at rådet skal høres i spørgsmål, der
angår udviklingen på Papua.
hedsorganisationer om undertrykkelse, politiske mord, fængslinger og tortur i Papua.
I 2001 dræbte soldater fra det indonesi-
Transmigration
Efter Papua blev en del af Indonesien, har
ske militær selvstændighedslederen Thies
centralregeringen gennemført et trans-
Eluay, der var en kendt politisk leder på
migrationsprogram. Indtil nu er lidt under
Papua. Fire militærfolk blev senere idømt
en million indonesere fra andre øer flyttet
mellem to og tre års fængsel for mordet.
til Papua. De fleste kommer fra Sulawesi
Siden 2002 har Papua haft “Special Auto-
og Java. De er blevet huset i præfabrikerede
nomy” status. De senere år har Indonesien
byer, opført af regeringen, og har modtaget
givet Papua flere autonome rettigheder,
finansiel støtte og tilbud om jobs i den
blandt andet kontrol over en del af indkom-
offentlige og private sektor.
19
Livet i Papua
20
Papuas rigdom
Licensen er senere blevet forlænget i
Freeport er Indonesiens største skatteyder.
I 1967, to år før valget om tilhørsforhold blev
endnu en 30-års periode. Freeport driver
Minen har betydet, at landområder og
afholdt, solgte Indonesien rettighederne
Mt. Grasberg-minen i det vestlige højland,
floder er blevet forurenet af spildprodukter
til minedrift i Papua til det amerikanske
som er den største guldmine og den tredje
fra udvindingen. Hver eneste dag udgraves
selskab Freeport-McMoRan, der fik eneret til
største kobber- og sølvmine i verden.
78.000 tons, og den altovervejende del en-
at udvinde metaller for en periode af 30 år.
Indkomsterne fra minen er så enorme, at
der som affald.
Papua er rig på naturressourcer. Der findes
jorden efterlades
masser af ædle metaller, uran, naturgas og
ufrugtbar.
olie i undergrunden. Det største problem i
Store områder
forhold til udvinding ligger i landets man-
med regnskov
gel på infrastruktur. Store dele af det indre
er ligeledes ble-
højland er så svært tilgængeligt, at det vil
vet ryddet og erstattet med plantager af
1.000 rupiah svarer til 70 danske øre (2010).
medføre enorme omkostninger at anlægge
oliepalmer. Denne produktion er blevet
I de små byer er pengeøkonomi stadig ikke
veje og lufthavne.
yderligere rentabel på grund af den stadig
dominerende. Man bytter varer og tjenester
stigende efterspørgsel efter biobrændsel
i stedet.
En anden enorm ressource er regnskoven.
75 procent af Papua er dækket af regnskov,
Papuas valuta er den indonesiske rupiah.
blandt andet fra EU.
men dette vil ikke vare ved meget længere,
Fattigdom
medmindre der bliver skredet ind over for
Flag og penge
den voldsomme kommercielle skovrydning,
I 1961 præsenterede Papuas lokale par-
årtier har haft en signifikant økonomisk
der finder sted i disse år. En stor del af den
lament et nyt nationalflag, “The Morning
vækst er Papua fortsat Indonesiens fattigste
truede skov er ældgammel og består af træ-
Star”. Da Indonesien overtog Papua, blev
provins, med den højeste procent af mødre-
er, der er mere end 100 år gamle. Det er i sær-
flaget brugt som symbol på ønsket om frigø-
og børnedødelighed.
lig grad merbau, et mørkt og hårdt ædeltræ,
relse og som følge heraf snart forbudt. Ifølge
de internationale markeder efterspørger.
indonesisk lov er det en kriminel handling
afhængigt af, hvor man lever, idet landbe-
Den indonesiske regering har givet 62
at eje eller hejse dette flag noget sted på
folkningens livsbetingelser er langt ringere
Papua.
end bybefolkningens; det samme er gæl-
forskellige firmaer tilladelse til at fælde 11,6
millioner af de i alt 39,7 millioner hektar
Flaget ses dog stadig ved lejligheder, hvor
På trods af, at Papua gennem de sidste tre
Der er stor forskel på levestandarden alt
dende for højlandsbefolkningens levevilkår
skov i Papua. Træet sælges til Japan, Kina,
papuanere vil markere deres ønske om selv-
USA og Europa. Der foregår ingen genplant-
stændighed. To papuanere, Filep Kama og
ning af træer. Muldlaget i Papuas regnskov
Yusak Pakage, afsoner i øjeblikket henholds-
stadig i selvbyggede hytter uden adgang til
er tyndt, og når det blotlægges, vaskes det
vis 10 og 15 års fængsel for at have hejst
de mest grundlæggende nødvendigheder
hurtigt væk af den kraftige tropiske regn, så
“The Morning Star” i byen Timika i 2004.
som elektricitet, telefoner og veje.
sammenlignet med kystbefolkningens.
En stor del af befolkningen på landet lever
21
Sundhed og sygdom
højland. Nogle få internationale organisatio-
lig for kvinder, der kun kan forvente at leve
Sundhedsvæsenet på Papua er mangelfuldt
ner gør et stort arbejde for at yde medicinsk
50,3 år. (Gennemsnitslevealderen for resten
udbygget. I byerne langs kysten findes
assistance til de isolerede højlandsstammer,
af Indonesien er 62,7).
mange steder primære sundhedsklinikker
men på grund af de manglende veje er dette
betjent af en sygeplejerske. Klinikkerne er
meget vanskeligt.
dårligt udrustet, og kun de mest banale
er udbredte, ligesom sygdomme som tuberkulose og leverbetændelse. Spedalskhed
sygdomme kan behandles. Et område, der
CEF dør 117 af 1.000 børn, før de bliver et
er, på trods af at denne sygdom er udryddet
paradoksalt nok vægtes højt på mange
år gamle, mens kun 31 af 1.000 børn dør i
de fleste steder i verden, stadig almindelig
klinikker, er tilbud om prævention på trods
Indonesien som sådan. Det er et af verdens
i Papua.
af, at Papua er meget tyndt befolket. Skal
højeste tal for børnedødelighed. En fjerdedel
man behandles kirurgisk, må man sejles den
af børnene dør af lungebetændelse; malaria
undersøgelser af spredningen af aids, ved
lange vej til et hospital i en af de større byer.
og diarré slår ligeledes mange små børn
man, at Papua har den højeste procent af
I det indre af Papua er der kun sjældent
Skønt der kun er udført begrænsede
ihjel. Den vigtigste årsag til den høje bør-
smittebærere i Indonesien. Man mener,
adgang til nogen form for lægehjælp. En
nedødelighed er underernæring. Mere end
sygdommen er bragt til øen af besøgende
undersøgelse iværksat af det indonesiske
halvdelen af alle børn under fem år lider af
arbejdere og handlende og har spredt sig via
sundhedsministerium viser, at der kun er ét
fejlernæring. Kun 40 procent af alle børn har
det stadig voksende antal af prostituerede.
hospital med 70 sengepladser til at betjene
gennemgået et vaccinationsprogram.
Undersøgelser har påvist en tredobling i
de 400.000 mennesker, der bor i det centrale
22
Børnedødeligheden er høj; ifølge UNI-
Tropesygdomme forårsaget af parasitter
Gennemsnitslevetiden i Papua er lav, sær-
antallet af aids-syge i årene 1990-1995.
Turisme
Sammenlignet med Papua Ny Guinea er der
ikke megen turisme på den indonesiske del
af øen. En del mennesker besøger kystområderne for at dykke. Særlig er øen Biak, der
ligger ud for den nordøstlige del af Papua
og har nogle af verdens flotteste koralrev, et
populært turistmål. Her er der blevet opført
et luksushotel og bygget golfbaner.
Transport
Transport på Papua er vanskelig. Fra syd til
vest strækker sig en kæde af høje bjerge,
som ingen veje krydser. Der er veje omkring
de større byer, men skal man rundt, må
man benytte små fly. De fleste fly, der er til
rådighed, er små enmotores sportsfly eller
gamle propelmaskiner.
23
Papuas Natur
Geografi
fordi mændene bærer koteka, penishylstre,
En mere end 1.600 kilometer lang bjergkæde
fremstillet af kalabasser.
gennemskærer hele Ny Guinea fra øst til
Papuas højeste bjerg, der er en del af den
vest. Bjergene i kæden er visse steder op til
øst-vestlige bjergkæde, er Puncak Jaya, et
5.000 meter høje og sikrer øen daglig ned-
limstensbjerg på 4.884 m.
bør året rundt. På de højeste tinder ligger
der evig sne. Her findes også gletsjere, de
Klima
eneste så tæt på Ækvator. Også den reste-
Papua ligger placeret lige syd for Ækvator.
rende del af Papua er bjergrigt. Overalt op til
I lavlandet er klimaet overalt tropisk, med
trægrænsen (4.000 m) er bjergene dækket
høj luftfugtighed og hyppig nedbør. Regnen
af tæt regnskov, der har bredt sig helt ned til
falder ofte om eftermiddagen og natten. I
strandene langs kysterne.
højlandet er temperaturerne lavere, og frost
Mod sydøst ligger et stort sumpområde
kan optræde fra ca. 2.100 meters højde.
med ferskvand og mangrove, der strækker
I morgentimerne ligger et tykt tæppe af
sig over flere hundrede kilometer. Det er her
vanddamp over regnskovens trætoppe. Det
Asmat-folket bor, som tidligere var kendte
regner året igennem, men nedbørsmæng-
og frygtede hovedjægere, men som nu (ho-
den varierer med beliggenheden i forhold til
vedsagelig ...) lever fredeligt som samlere
NV-monsunen og SØ-passaten.
og fiskere.
mier, og landet er også med jævne mellem-
Mamberamofloden, går også under navnet
rum udsat for jordskælv; senest i 2009, hvor
“Papuas Amazonflod”. Midt i den centrale
et jordskælv på 7,8 på Richterskalaen ramte
bjergkæde ligger en stor højslette, som
byen Manokwari.
bebos af Dani-folket, det folk, der er kendt,
24
Papua rammes ofte af cykloner og tsuna-
Der er mange store floder; den største,
Regnskoven
største beliggende
Papuas regnskov er enestående varieret.
i Bintuni-bugten.
Inden for et én hektar stort område kan
man finde op til 200 forskellige træarter.
Dyrelivet
I skovene har man fundet flere end 15.000
Der lever ingen store kattedyr i Papua. Til
forskellige plantearter – mange af dem
gengæld findes der på øen flere end 600
planter, der kun findes på Papua. Der er
forskellige fuglearter, herunder 25 forskel-
fundet over 2.000 forskellige orkideer og
lige typer af paradisfugle, et stort antal
mere en 200 typer af rhodondendron.
papegøjer og tre forskellige typer kasuarer,
En stor del af regnskoven er oprindelig,
som er strudsefugle, der med deres ben-
det vil sige, at den aldrig har været påvirket
kam på hovedet ligner dinosaurer. Kasuarer
af fældning eller afbrænding. Træerne her
er meget efterstræbte på grund af deres
er over hundrede år gamle og op til 65 meter
smukke fjer, og mange jægere jager dem.
høje.
Kasuarer har en knivlignende klo på benene,
Mangrove opstår i tidevandszonen i tropiske kystområder oftest i forbindelse med
et floddelta, der leverer store mængder
som de bruger til at forsvare sig med. Kloen
er så skarp, at den kan slå en mand ihjel.
Der lever to typer af krokodiller i Papuas
frugtbart mudder. Vegetationen består af en
sumpområder, en ferskvands- og en salt-
lang række planter og træer, der har tilpas-
vandskrokodille. På nordsiden af Bird’s
set sig den skiftende vandstand og saltet fra
head ligger et berømt strandområde, hvor
havet. Mangroveskove beskytter kystlinjen
havskildpadder hvert år kommer ind for at
og er levested for en stor bestand af fugle,
grave deres æg ned i sandet.
dyr og insekter. Papua har adskillige kystområder, der er dækket af mangrove, den
Som det er tilfældet i det nærliggende
Australien, finder man også på Papua
25
I Papua dyrker man frugt og
grøntsager i små ryddede
haver i skoven.
mange typer pungdyr. Nogle af Papuas
gøres af Indonesien, Filippinerne og Papua.
kænguruer bor i træerne. Man har for nylig
Dette område har den højeste forekomst af
opdaget en helt ny type kænguru, der er
koralrev i verden. På et enkelt dyk fandt en
verdens mindste.
forsker 76 forskellige typer af koraler på et
Men meget af Papuas fauna er slet ikke
afgrænset område ud for Papuas kyst. I alt
udforsket endnu. Hver ny ekspedition i regn-
har man fundet 600 forskellige koralarter
skoven bringer nye fund med sig. En britisk
omkring øen.
ekspedition til en udslukt og isoleret belig-
Flere steder omkring Papua er revene dog
gende vulkan i 2009 førte til opdagelsen af
sat under pres. Et koralrev er en kompliceret
mindst 40 nye dyrearter, heriblandt en frø
organisme, der eksisterer i tæt symbiose
med hugtænder, en ukendt type pungdyr
med de fisk og andre organismer, der bebor
og en venligsindet rotte på størrelse med en
det. Gennem de senere år er der kommet
kat! Rotten manglede fuldstændig naturlig
stadig flere store fisketrawlere til øen fra
frygt for mennesker og lod sig velvilligt klø
andre øer, hvor havene er fisket tomme.
bag øret. Heldigvis tydede dens tandsæt på,
Mange af disse fiskere bruger gift, fortrins-
at den kun spiser grøntsager.
vis cyanid for at fange revfiskene levende,
Særlig med hensyn til slanger, krybdyr og
så de kan holde sig friske, indtil de er nået
padder findes der i Papua mængder af arter,
frem til Hongkong og lignende steder for at
der er endemiske. Papua er også habitat for
blive solgt. Cyaniden slår koralerne ihjel, og
en række af verdens største sommerfugle.
overfiskeriet ændrer økosystemet omkring
revene i negativ retning. Der udøves også
26
Havet omkring Papua
fiskeri med hjemmelavede eksplosiver
I havet omkring Papua ligger de mest arts-
mange steder. Bomberne dræber store
rige og velbevarede koralrev i verden. Papua
mængder fisk – også de fisk, der ikke spises,
ligger i Koraltrekanten, et område der ud-
og koralrevene ødelægges. Koraler er små
Bagang, der opsamler
revfisk til eksport
organismer, der vokser meget langsomt, og
været med til at beskytte mod overfiskning.
store koralrev er mange hundrede år gamle.
Et resultat af de store trawleres ankomst
Ødelægges de, kan man ikke regne med,
er, at mange fiskearter er blevet sjældnere.
at de vender tilbage i det samme område
Hajen er et eksempel på dette. Den store
igen. Det er derfor meget vigtigt for revenes
efterspørgsel og de høje priser på hajfinner
overlevelse, at fiskeriet reguleres og over-
i mange asiatiske lande har medført, at
våges. De traditionelle fiskemetoder, som
antallet af hajer er gået stærkt tilbage.
befolkningen langs kysten har praktiseret
Det er ikke blot på land, at Papua er et
i århundreder, er fiskeri med snøre, med
enestående og uudforsket område på
spyd eller med fælder. Med disse metoder
planeten. Også havet kan fremvise nogle
tages kun de fisk, der skal konsumeres, og
af de mest fantastiske landskaber og
bestanden af fisk opretholdes.
undervandsområder der findes. Forskerhold,
Traditionelt har kystbefolkningen haft
der har udforsket de marine områder, har
kollektivt opdelt ejerskab over fangstom-
for nylig fundet 52 nye dyrearter, heriblandt
råderne i havet. En landsby ejer fiskeretten
den såkaldte Epaulette-haj, der går på sine
i det farvand, der ligger ud for og omkring
finner. Papua er hjem for flere end 1.200
deres by. Dette system er alment accepte-
fiskearter og mindst 600 koralarter. Det
ret, og uenigheder om rettigheder kan løses
svarer til 75 procent af verdens kendte
gennem forhandling. Disse traditioner har
arter.
27
Papuas folk
Mange folk
kannibalistiske stammer på Papua. De lever
en del år har haft kontakt med dem. De er i
Man kan groft opdele Papuas befolkning i
på små mangrove-øer på den sydlige del af
dag mest kendt for de smukke træskulpturer
to hovedgrupper: dem, der bor i det indre
øen. Asmat bygger langhuse, hvor de lever
de fremstiller af deres forfædre-ånder. Disse
af Papua, og dem, der bor langs kysterne.
sammen flere familier. Hver familie har sit
skulpturer er udstillet rundt om i verden på
Disse to grupper har, på trods af indbyrdes
eget ildsted.
antropologiske museer.
kontakt og indgifte gennem tiderne, fort-
Ud over at være hovedjægere var Asmat
sat kulturelle og sprogmæssige forskelle,
også navnejægere. Man ville vente med at
den sydlige del af Papuas mangrovesumpe.
der adskiller dem. Indtil for nylig levede de
give en dreng et navn, til man havde udset
De bygger deres huse højt oppe i træerne –
fleste af Papuas 269 etniske folk isoleret
sig en fjende fra nabobyen. Før man slog
helt op i 40 meters højde. Disse folk er mis-
i højlandet uden kontakt til andre end de
ham ihjel, var det vigtigt, at man fandt ud
troiske og krigeriske og har ofte voldelige
nærmeste naboer. Mange af disse folk er nu
af, hvad offeret hed. Når man så bragte hans
konflikter med naboer. Træhusene giver god
i en eller anden form for kontakt med den
hoved tilbage til sin by, gav man hans navn
beskyttelse mod fjender og moskitoer på
moderne verden på godt og ondt.
til drengen.
samme tid. Indtil for nylig var også Korowai
Asmat, Korowai, Yali og Dani er nogle af
28
Korowai og Kombai er træfolk. De lever i
Asmat var ikke blot hovedjægere, men
og Kombai hovedjægere og kannibaler. Og
de mest kendte og velbeskrevne af Papuas
ligeledes hovedtilbedere. Når fjendernes
helt sikkert er det ikke, at de har lagt disse
højlandsfolk.
kranier var “soigneret”, blev de opsat rundt
traditioner helt på hylden.
Asmat er et ord, der ofte har skræmt folk.
om i langhuset. I dag er Asmat-folket ikke
Dani, der er et af de mest kendte folk i Pa-
Tidligere var Asmat en af de mest frygtede
længere hovedjægere, efter missionærer i
pua, lever i Baliem-dalen, en højslette i 1.800
meters højde. Området er et af de mest
Dani-folket har også tidligere været hoved-
Yali-folk udviklet mange forskellige sprog,
frugtbare i højlandet. Dani-folket er jordbru-
jægere, men har aldrig spist mennesker,
selv når de har boet relativt nær på hinan-
gere, og det var synet af deres marker set
som så mange af de andre stammer på
den.
fra en flyvemaskine, der i 1938 førte til deres
Papua. Derimod har de haft en tradition, der
opdagelse. Dani er et krigerisk folk, der ofte
indebar, at man hædrede afdøde ledere af
har været afgørende for, at et fællestræk
har måttet forsvare deres frugtbare jord mod
klanen ved at balsamere deres lig med røg,
hos mange af disse folk er deres indbyrdes
indtrængende stammer. Der har også ofte
og derefter opbevarede dem i hytterne.
mistro og krigeriskhed. Et bud kunne være,
været indbyrdes krig mellem Dani-folk.
Den første missionær, Loyd van Stone, der
Først i 1976 opdagede man Yali, et pyg-
Man kan fundere over, hvilke faktorer der
at den geografiske isolation i en ufremkom-
mæfolk, der lever i bjergene. Ingen af
melig regnskov vanskeliggør kontakt med
besøgte dem, lod sig kaste ned
stammens medlemmer er højere end 150
andre i en sådan grad, at den menneske-
med faldskærm over dalen. Der
cm. På trods af deres ringe højde var de
lige nysgerrighed og tillid i forhold til nye
er stadig ingen veje, der fører til
tidligere nogle af de mest frygtede blandt
kontakter ikke stimuleres og opøves, men i
dalen, men en stor lufthavn har gjort
det nemt at nå frem. Dani-folket er
derfor blevet et yndet mål for turisme.
Dani-mænd smykker sig med vildsvinetænder, som de bærer i næseborene,
og som mange andre højlandsfolk på
Papuas stammer. Dette var, fordi de ikke
stedet erstattes af frygt og aggression.
blot fortærede deres fjender, men også
Isolation har i langt mindre grad været
malede deres knogler til støv, som de
en eksistensbetingelse for kystfolket, som
spredte for at forhindre ofrenes ånder i
at vende tilbage. De var kendt for ikke
blot at slå deres fjender ihjel men
gennem tiderne har haft kontakt til alle
nye, der kom til øen. Dette har medført, at
denne befolkningsgruppe på en hel anden
Papua går de med penishylster. Kvinder-
også for at dræbe for kødets skyld.
måde har bevæget sig frem mod en mere
ne går i skørter vævet af orkidéfibre. De
Skrækken for Yali var så udtalt, at
“moderne” forståelse af deres tilværelse.
lever i runde eller ovale hytter bygget
Yali-folket selv ikke turde besøge
Det er også her, der er blevet bygget skoler
på jorden.
familie i andre områder. Derfor har
og sundhedsklinikker, og her, man til en vis
29
grad har formået at opnå nogle materielle
Ny Guineas mange sprog
ikke-austronesiske sprog – af mange kaldet
fordele fra regeringen. På den anden side
Ny Guinea har den største sproglige diversi-
papuanske sprog.
er det så også her, der er mindst tilbage af
tet på jorden. På dette relativt begrænsede
folks kulturelle egenart.
område findes flere end 1.200 forskellige
i den indonesiske del af Ny Guinea er nu om
sprog med tilhørende underdialekter. 150
dage indonesisk – et resultat af påvirknin-
folkningen gennemførte myndighederne i
af disse sprog tales af færre end 150 men-
gen fra skolegang og medier. Da de fleste
1971-72 ”Operasi Koteka” – operation penis-
nesker. De mange sprog kan opdeles i to
sprog ikke er nedskrevet og ikke kan benyt-
hylster. Operationen blev ledet af militæret
hovedgrupper: austronesiske sprog, der
tes i kontakt udadtil, er de ved at uddø. Man
og havde til hensigt at overbevise stam-
stammer fra Sydøstasien og med en ud-
ved, at sproget er en central og helt essen-
merne om nødvendigheden af at tage tøj
bredelse fra Madagaskar til Påskeøen er en
tiel faktor i menneskers oplevelse af fælles
på, så de ikke risikerede at støde eventuelle
af de største sprogfamilier i verden både i
identitet. Mister et folk sit sprog, mister det
besøgende. Alle kræfter blev lagt i opgaven,
udbredelse og antal sprog. Sprog inden for
samtidig vigtige elementer af sin historie,
men den måtte opgives efter et par år på
denne gruppe tales på Ny Guinea af folk, der
fælles erfaringer og praksis.
grund af ringe resultater, og penishylster er
bebor kystområderne. Den største del af Ny
stadig en almindelig beklædning for mænd i
Guineas befolkning, der lever på øens indre
Tro
det isolerede højland.
taler andre typer af sprog, der er karakteri-
Den største del af Papuas befolkning er
seret ved at være ældre og mere komplekse
kristne – et resultat af de mange euro-
i deres struktur. Man har identificeret 750
pæiske (hollandske) missionærer, der har
I et forsøg på at “civilisere” højlandsbe-
30
Fællessproget i byerne og langs kysterne
arbejdet på øen. De fleste kristne er meto-
at blive slået ihjel af mændene i
tilbedelse af Jesus og overholdelse
dister – resten katolikker. Indtil for nylig var
deres landsby.
af de 10 bud. Lederen af kulten er
85 procent af befolkningen kristne, men
en central karismatisk person, der
procenttallet er faldende, hvilket skyldes
Kargo-kult
tillægges særlig kontakt til forfæd-
den store indvandring af muslimske indo-
Kargo-kult er en religiøs be-
renes ånder.
nesere. De mange kristne er meget aktivt
vægelse i Melanesien. Kulten
troende og flittige kirkegængere. I de små
bygger på en sammenblanding
landsbyer er kirken og dens aktiviteter det
af mødet med de hvide koloniali-
den, kan anskues som en metode for
samlende sociale centrum. I landsbyer har
ster og deres tro og den oprinde-
et oprindeligt folk til at komme overens
kirken traditionelt stået for opbygning af
lige forfædredyrkelse blandt Papuas folk.
skole- og sundhedsvæsen og leveret gratis
Navnet kargo-kult henviser til en forvent-
Antropologer der har analyseret
kargo-kult fænomenet foreslår, at
med kontakten med den vestlige livsform.
En form for magisk realisme, da der jo både
undervisning og lægehjælp til folk. Med
ning om, at forfædrene som frelsere vil
er åndelige og religiøse elementer (forfæd-
den voksende andel af muslimer på Papua
vende tilbage til folket med en last af goder
rene og de kristne symboler), men også helt
føler mange kristne sig presset, og der lurer
indeholdende alt, hvad man har brug for af
kontante materielle ønsker (gaver) i kulten.
en angst for religiøs undertrykkelse af det
mad, huse, tøj, frihed og lykke. Betegnelsen
overvejende muslimske Indonesien. Dog
kargo var hentet fra de laster af gods, som
Livets brød
praktiserer størstedelen af indoneserne en
skibe bragte med sig til Papua fra Europa,
Den langt overvejende del af befolkningen
moderat form for islam.
og også betegnelsen for den last, bærere
er afhængig af de afgrøder, de dyrker, ofte
bragte med sig på ekspeditioner ind i Papua.
suppleret med indsamling af vilde planter
Tidlige religioner
For mange stammefolk blev det første møde
og rødder fra skoven. Mange jager og fisker
De oprindelige religioner på Papua er animi-
med hvide mennesker fortolket som deres
som tilskud.
stiske og monoteistiske med en central gud
forfædre-ånders tilbagekomst, og de hvide
eller gudinde. Forfædrenes ånder spiller en
blev mange steder tillagt guddommelige
“haver” – små områder i regnskoven der
vigtig rolle i opfattelsen af verden. Ånderne
egenskaber. De var jo blege som de døde og
ryddes og tilplantes. Efter nogle år flyttes
menes at vende tilbage efter døden, og de
medbragte rigdomme så imponerende, at
haven til et nyt, frugtbart sted, og den gam-
skal respekteres og have gaver, da de ellers
de måtte være bragt fra en anden verden.
le have får lov til at ligge brak i en årrække.
vil blive vrede og hævne sig på de levende.
De første registreringer af kargo-kult daterer
På Papua bruger man fortrinsvis mache-
Der er fortsat en udbredt tro på hekse –
helt tilbage til midten af det 18. århundrede,
ter, økser og gravepinde til at dyrke jorden,
oftest i skikkelse af mænd, der er blevet
og kargo-kult kan stadig findes i visse ø-
kun de færreste har for eksempel en sav.
besat af onde ånder og nedkalder ulykker
områder og andre isolerede steder. Kulten
Dette gør arbejdet med rydning og tilplant-
over samfundet. Disse hekse risikerer stadig
har ofte indoptaget kristne elementer som
ning til en hård og arbejdskrævende opgave.
Dyrkningen af grønt og rødder foregår i
31
Det er mændene, der udfører rydningen
Kvinde og mand
af nye haver, mens kvinderne tilplanter og
Papua er et område styret af mænd, og
passer afgrøderne.
kvinder betragtes som individer af ringere
Svinehold er en vigtig del af Papuas sub-
værdi. Ofte anser en mand sin kone for at
sistensøkonomi. En del af havens produkter
være hans ejendom på linje med grise og
er forbeholdt svinene. Hver dag bringer
andre værdigenstande.
kvinderne søde kartofler, kassavarødder
I familien eksisterer klare fordelinger af
og blade med hjem, som koges til svinene.
rollerne. Mændene er jægere, fiskere og
Skønt svin først blev introduceret på Ny
krigere; kvinder er arbejdere, agerbrugere
Guinea for relativt få århundreder siden,
og mødre, der bringer mad hjem til man-
er de blevet en vigtig faktor i familien. Svin
dens hus.
indgår i brudepriser, religiøse ritualer og
som gaver mellem venner.
En del papuanere arbejder inden for den
I de kystbyer, vi besøgte, var det sædvane,
at unge mennesker selv valgte, hvem de
ville giftes med. Men reglerne omkring
offentlige sektor eller inden for mine- og
ægteskab varierer meget bredt inden for de
plantagedrift. Sammenlignet med antallet
forskellige stammer.
af ansatte fra den ikke-indfødte befolkning,
Blandt mange højlandsfolk er det almin-
der arbejder inden for disse erhverv, er det
deligt, at man for at undgå indgifte blandt
dog et forsvindende lille antal papuanere,
slægtninge rituelt bortfører kvinder fra
der er ansat her.
fjendtlige klaner. En bortførelse hævnes ved
genbortførelse og væbnet overfald, og snart
32
er en endeløs række af gensidige aggressio-
Når et barn bliver fem år gammelt, holder
Hver stamme i Papua har sine egne speci-
ner i gang. Ægteskab blandt disse stammer
man en fest. Alle familiemedlemmer klipper
fikke ritualer forbundet med døden. Blandt
er forbundet med angst, fjendskab og vold.
derefter totter af barnets hår. De giver gaver
de stammer, der stadig lever isoleret, er det
Seksualmoralen i Papua anses for at være
for de totter, de således får. Man mener, det
almindeligt, at det er de traditionelle begra-
lempeligere end i resten af Indonesien,
styrker barnet at få fødselshåret klippet af.
velsesskikke, der følges.
hvilket blandt andet kan aflæses i den større
Håret begraves ved en flod.
frekvens af hiv-smittede.
Et af de mest specielle ritualer fandtes tidligere blandt Fore-folket. Her fortærede man
Når man dør
sine døde slægtninge med det formål at
I den kristne by Yende begraver man sine
bevare den afdødes livskraft hos de levende.
De fleste børn fødes hjemme eventuelt med
døde på en kirkegård, der ligger på en skrå-
Denne praksis kom i fokus, da det i Vesten
hjælp af en jordemoder. I mange stammer
ning ved siden af byen. De små gravsteder
blev kendt, at mange fra Fore-folket var
holdes kvinden isoleret i en hytte i en må-
passes omhyggeligt af kvinder i familien
ramt af en mystisk sygdom, kuru, der i løbet
neds tid efter fødslen for at beskytte hende
og besøges ofte. Når et menneske ligger
af 12 måneder førte til døden. Særlig var der
og barnet mod onde ånder.
på sit dødsleje, går al aktivitet i byen i stå,
mange kvinder og børn blandt de ramte. En
og dagen efter dødens indtræden arbejdes
amerikansk læge, Daniel Carlton Gajdusek,
søgte, var det ligeledes skik, at mor og barn
der ikke. Alle indbyggere i byen deltager i
rejste til området og brugte flere år på at
holdt sig i huset i en måned. Ved fødslen af
begravelsen, og der kommer tilrejsende fra
studere sygdommen, der viste sig at være
den første søn tog faren derefter barnet ud
andre byer for at deltage. Efter en mindehøj-
en smitsom hjerneinfektion i familie med
ved daggry og holdt ham op i lyset, så alle
tidelighed i kirken sejles kisten til kirkegår-
Creutzfeldt–Jakob disease. Spredningen af
ånder kunne se ham. Derefter ville barnet
den. Resten af dagen er folk samlet, og der
sygdommen var forårsaget af Fore-folkets
være beskyttet resten af sit liv.
forberedes et større måltid til den dødes ære.
kannibalisme. De værst ramte var kvinder og
Livets begyndelse
I Cenderawasih Bay, det område, vi be-
33
børn, for mens mændene nøjedes med en
små. Når børn bliver fem-seks år gamle,
I skolerne undervises efter centrale indo-
lille smagsprøve, var det kvinders og børns
kan de begynde i skole – hvis der ligger en
nesiske læreplaner på indonesisk. Det er et
opgave at gnave sig gennem resten, inklusiv
i nærheden. Ifølge statistikker begynder 82
problem, at mange af de fag og temaer, der
hjernen.
procent af en årgang i grundskole. Det papu-
således er obligatorisk stof, ikke afspejler
anske skolevæsen er meget ringe udviklet,
virkeligheden i Papua og ofte er uforståelig
men da missionærer fik overbevist Fore-fol-
både hvad angår faciliteter og lærerkræfter.
for eleverne.
ket om det skadelige i deres kult, forsvandt
På trods af at der bruges relativt mange pen-
Efter seks års skolegang er det muligt
sygdommen i løbet af en generation. Daniel
ge på skolevæsenet, er midlerne meget ulige
at fortsætte i secondary school. Dette gør
Gajdusek modtog en Nobelpris for sine
fordelt. I byerne er der mange skoler, og der
ifølge statistikken 47 procent. Disse skoler
opdagelser.
foregår undervisning hver dag, men på lan-
ligger placeret i byerne, så kommer man fra
det mangler der ofte skoler i rimelig nærhed,
landet, er det nødvendigt at have familie i
Børns liv
og der er problemer med at finde lærere, der
byen, man kan bo hos.
De fleste børn i Papua kommer som voksne
vil undervise i de isolerede områder.
Kuru har en meget lang inkubationstid,
til at arbejde med det samme som deres
34
Det er almindeligt, at procentdelen af
I to af de største byer ligger der et universitet, hvor man kan tage eksamen på
forældre. Hvis en drengs far er fisker, bliver
børn, der starter i første klasse, er meget
bachelor-niveau. For at videreføre sine
sønnen fisker – er han jæger, bliver hans søn
høj, men at op til 70 procent af børnene
studier er det derefter nødvendigt at tage til
det også. Pigerne. Ja, de bliver tidligt gift
dropper ud af skolen igen i løbet af første
en af de større indonesiske byer og studere.
og kommer som deres mødre til at passe
skoleår. Mange steder må skoler lukke i pe-
Det er dog meget vanskeligt for indfødte pa-
landbruget og huset. Der er mange børn i
rioder af året, fordi eleverne bliver væk for
puanere at finde arbejde, der svarer til deres
familierne i Papua, og både drenge og piger
at kunne hjælpe deres forældre med jagt,
universitetsgrad, da der kun er få områder,
begynder at hjælpe de voksne, fra de er helt
agerbrug og fiskeri.
der har behov for en sådan arbejdskraft. Stil-
linger inden for disse områder gives næsten
alt ligger ildrøde spytklatter på jorden.
altid til ikke-indfødte. Derfor ender de fleste
Beteltygning er en flere tusind år gammel
universitetsuddannede papuanere med kon-
tradition i det meste af Asien og Oceanien.
torarbejde inden for administrationen.
Effekten er mildt oplivende, svarende til
virkningen af en kop kaffe.
Sport
Fodbold er Papuas mest populære sports-
Mad
gren. Papua-holdet Persipura er det mest
Mad i Papua er en meget lokal sag. Ved
populære og er vinder af mange også inter-
havet spiser man masser af fisk og skaldyr
nationale kampe.
– i skoven er det vildt som svin, murmeldyr
eller hjort, der står på menuen. I kystområ-
Betel
derne, hvor der vokser mange sagopalmer,
Der er ikke mange papuanere, der drikker
er sagogrød den daglige basisføde, mens
alkohol. Alkohol må i princippet ikke sælges,
søde kartofler, yams og andre rødder er
og for at få fat i noget skal man have forbin-
basisføde for folk, der lever i skoven.
delser og godt med penge. Det traditionelle
Indoneserne har bragt ris med sig, og
rusmiddel på Papua er betelnødder, der
indonesisk prægede risretter er blevet daglig
blandes med kalk og tygges. Stort set alle
kost mange steder i Papua. Maden tillaves
voksne – kvinder som mænd – tygger betel
over åben køkkenild og spises siddende på
det meste af dagen. Saften fra nødderne
gulvet med pinde, fingre eller ske.
farver tænder og læber ildrøde, og over-
35
Yende
– en fiskerby på pæle
36
På østsiden af Bird’s Head ligger en stor
Bink, der tilbragte mere end 10 år i området
Livet i Yende
bugt, Cenderawasih Bay. En del af bugten er
– kristnede folk og grundlagde kirken. To
Kun et par af husene i byen har elektricitet
udlagt som national marinepark for at be-
andre træskulpturer – den ene af en mand
via generator. Der er ét tv i byen og i fæl-
skytte de 150 forskellige koralarter og mange
med bue og pil, den anden af en hovedjæger
leshuset en radio med kontakt til nærmeste
koralfisk, havskildpadder og hajer, der findes
med et afhugget hoved i hånden, har be-
større by. Her er ingen veje, så al kontakt
i havet her.
boerne opsat for at demonstrere de “uhyg-
til omverdenen foregår ad søvejen. Der er
gelige” tilstande i Papua, før den kristne tro
daglig afgang med rutekano til byen Wasior,
kom til landet.
der ligger tre timers sejlads væk.
Yende er en fiskerby, der ligger på Roon,
en lille ø gemt i en bugt tæt på Papuas kyst.
Den er en ud af tre små kystbyer på øen,
hvis indre er ubeboet og dækket af regnskov.
Missionæren Bink var en af de første, der
Menneskene her er et austronesisk-talen-
nedskrev sine indtryk af Papuas befolkning.
de folk med eget sprog, roon. Sproget er dog
Hans vidnesbyrd er blevet stående, fordi
ved at uddø med rekordfart og tales i dag
Yendes historie
han i modsætning til den herskende fordom
kun af voksne, da børnene fortrinsvis taler
Yendes små træhuse er bygget på pæle ud
om ”vilde” på denne tid beskrev den mild-
indonesisk også med deres forældre.
i havet. Der bor omkring 600 mennesker
hed, venskabelighed og omhu for svage og
i byen. De fleste skaffer sig føden ved at
gamle, der kendetegnede de folk, han lærte
bemandet med en enkelt sygeplejerske. Hun
fiske, jage og dyrke grøntsager i små haver
at kende under sit lange ophold. Hans minde
har medicin mod de mest almindelige syg-
i skoven.
holdes stadig i hævd i Yende, hvor han hæd-
domme som malaria, diarre og lungebetæn-
res for have bragt den tro, der frelste dem
delse. Fejler man andet, end disse præpara-
Her har byens beboere opstillet en bemalet
fra et liv, de mener var præget at krigerisk-
ter kan kurere, må man sejle til Wasior, der
skulptur af den hollandske missionær G.L.
hed og frygt.
har en større sundhedsklinik med en læge.
Centralt i byen ligger en fin lille trækirke.
Yende har en skole og en sundhedsklinik
37
Skole
ker fiskene til. Det meste af fiskeriet er til
sikrer stabiliteten. Et stort ønske for alle fi-
Skolen i Yende er fin og nybygget, men ikke
eget forbrug, men det er nu ved at ændre
skerne er at eje en Johnson påhængsmotor,
velfungerende. Der er tre lærere ansat,
sig. En fiskeeksportør fra Sulawesi har taget
noget kun mere velstillede mænd i Yende
men to af dem kan kun undervise i religion.
kontakt til fiskerne fra Yende. Han har sat
har kunnet spare sammen til.
I løbet af de ti dage, jeg tilbragte i byen,
dem til at fange levende fisk og hummere,
var der kun skolegang en enkelt dag, fordi
som de opbevarer i et stort samlenet. Det er
aldrig tomhændede hjem efter en jagttur i
lærerne var bortrejst resten af tiden. Den
der mange, der gør, lokket af de penge, de
skoven. Der jages med spyd og hunde eller
mandlige lærer, der forestod undervisningen
kan tjene. To gange om ugen afhenter han
bruges snarer, der fanger byttet levende.
af de største elever, havde før været fisker
fangsten, der så sejles til nærmeste by og
Det almindeligste jagtbytte er svin, hjort,
og vendte stadig tilbage til sit gamle erhverv
flyves ud af landet.
kasuar og forskellige fugle og gnavere.
nu og da.
Mange børn fra Yende fortsætter efter
sigende i secondary school i Wasior.
Mænd bygger selv deres kanoer. Man
Jægerne i byen klager ikke. De kommer
Det er kvindernes opgave at indsamle
bruger stammen fra en ganske bestemt type
skaldyr på revet ved lavvande og at passe
palme, som kaldes “kano-palmen”. En mand
grøntsagshaverne.
udvælger sig en palme og ridser sit mærke
Fiskeri og jagt
i stammen. Nu er det hans palme. Træet
Opskrift på sagogrød
Beboerne ejer kollektivt land- og havområ-
fældes med økse, og stammen udhules
Den absolutte basisføde er sago – et stivel-
derne omkring deres by.
med håndkraft. Det kræver flere måneders
sesprodukt udvundet af sagopalmens marv.
arbejde at lave en kano. Kanoerne i området
Palmestammerne vokser vildt langs kysten.
er alle udstyret med en enkelt udligger, der
De fældes af mændene og flådes tilbage
Der fiskes med snøre fra båd om dagen,
og om natten fiskes der med lys, der lok-
38
til landsbyen. Her flækkes de, og den hvide
Alt på sagopalmen bruges. Barken presses
så nøje, om der er en mere eller mindre med
marv hakkes ud. Marven udvaskes derefter
flad og benyttes til vægge og gulve i pæle-
til frokost. I Yende er der ingen, der mangler
gentagne gange i vand, og vandet samles
hytterne. Og bladene fra palmen tørres og
mad – de har den lige uden for døren.
i et kar og får lov til at stå, til stivelsen har
syes sammen til tagbeklædning.
samlet sig på bunden. Efter tørring er den
Der bliver leget på gaden, på broerne og i
vandet – med eller uden tøj på. Alle kender
rene stivelse blevet til et hvidt pulver, der er
Børn i Yende
alle, og selv meget små børn tuller alene
meget næringsrigt og kulhydratholdigt.
Børn indgår i de voksnes arbejde fra en tidlig
rundt på broerne under tilsyneladende kol-
alder. De tages med på fiskeri og jagt. Mega,
lektivt tilsyn. Skulle det endelig ske, at en
sagomelet op med en lille smule kogende
pigen fra vores historie, har flere gange væ-
rolling falder i vandet, er det ingen ulykke.
vand og et par dråber citronsaft. Og så skal
ret af sted på fiskeri sammen med sin far til
For i Yende er reglen, at har man lært at gå,
der røres! Hurtigt bliver pulveret til en sej
en fjerntliggende ubeboet ø. Her bor de i en
har man også lært at svømme.
elastisk masse ikke ulig tapetklister. Så er
måneds tid. Mens faren fisker, arbejder Mega
sagogrøden klar til servering.
med at tørre de fisk, han fanger.
Når man skal lave sagogrød, blander man
De voksne har det også meget godt. De
er fortsat, som missionæren Bink beskrev,
Selv om alle børn skal hjælpe til, er der
fredelige og milde mennesker, der har nemt
drejes rundt i fadet, indtil man har en klump
god tid til leg, når man vokser op i Yende.
til latter, og selv om de arbejder hårdt fysisk
klistret på. Klumpen dyppes i den tilhørende
Børnene har et meget frit liv. De løber ind og
for at skaffe sig føden, er der altid tid til en
sovs, før den spises.
ud af hinandens huse, og man tager det ikke
passiar med naboen og en enkelt betelnød.
Man spiser sagogrød med pinde, som
39
Verdensnaturfonden
og årets projekt
læger, og skolerne fungerer dårligt – hvis de
overhovedet fungerer. Denne fattigdom gør
det svært at modstå de kortsigtede tilbud
fra eksempelvis tømmerfirmaer, der lover
guld og grønne skove til fordel for den livsnødvendige regnskov.
WWF Verdensnaturfonden vil skabe et
miljøundervisningsprojekt for børn og
deres forældre i området. Gennem miljøundervisning i udvalgte landsbyer er det
projektets mål at skabe en ny generation,
der har kapacitet og kreativitet til at træffe
langsigtede beslutninger til gavn for kulturen, velfærden og naturen omkring dem.
Projektet vil skabe en række skoler, der
fungerer som et udviklingscenter for hele
samfundet. Lærere vil blive trænet i anvendelse af nye undervisningsmetoder, der
er tilpasset den sårbare natur og områdets
mange forskellige etniske og kulturelle
Overskuddet fra salget af Børnenes U-lands-
grupperinger. Børnenes familiemedlemmer
kalender 2010 går via WWF Verdensnatur-
vil blive involveret via forskellige aktiviteter
fonden til et projekt for børn, der bor langs
både med fokus på det bebyggede og det
kysterne i Bird’s Head-området i Papua.
naturlige miljø. Der vil blive opbygget
Mange områder i dette paradis er stadig
40
kapacitet blandt lokale myndigheder og
intakte – men kystsamfundene i Papua
NGO’er for at sikre, at aktiviteterne vil
er fattige. Der er masser af sygdomme, få
fortsætte efter projektets afslutning i 2014.
FORSLAG TIL SAMTALE
41
Samtaleforslag
til elevbogen
Forslag til temaer og emner, der kan indgå i gennemgangen af elevbogen
En præsident
og et fuglehoved
En båd med motor
Verdens næststørste ø
Fortæl eleverne om, at byen Yende ligger på
En by på en ø ved en ø
Benyt programmet “Google Earth” til at vise
en lille ø ud for Papua. (Fakta side 37)
eleverne den lange tur fra Danmark til Papua.
Fortæl om, at man kun kan komme til øen,
At bruge det man har
Vis dem grænsen, der går ned gennem øen,
hvis man sejler dertil.
Fortæl om, at næsten alle mænd i Yende er
og Papuas vestlige del, der har form som et
Fortæl om skolen. (Fakta side 38)
fiskere, og om hvordan de selv bygger deres
kanoer. (Fakta side 38)
fuglehoved (skriv “West Papua”).
Se sammen på elevbogens kort over Papua,
Samtal om
og find Yende. Find også de lande, der ligger
• Hvorfor husene mon er bygget på pæle.
Samtal om
tættest på Papua.
• Hvilke materialer husene er bygget af
• Hvad børnene i Yende bruger havet til.
Fortæl om, hvem der bor i Papua, og om, at
det er Indonesien, der bestemmer over øen
nu. (Fakta side 18)
Fortæl om, at folk i Papua er fattige, selv om
deres ø er fuld af rigdomme. (Fakta side 18-19)
(Fakta side 38)
• Hvordan det mon er at bo i en by,
hvor man kender alle.
• Hvor mange i deres boligområde
eleverne selv kender.
• Hvorfor Megas lærer vil have, hun
Samtal om
• At de fleste i Danmark også bor på øer.
• Hvad der er specielt ved at bo på en ø.
• Hvem Megawati har fået sit navn fra.
• Hvordan eleverne selv har fået deres
navne.
42
Verdens bedste
legeplads
Fodbold på bare tæer
tegner blomster.
• Hvordan det mon ville være ikke at have computer, tv og mobiler.
• Hvilke steder udenfor eleverne selv kan
lide at lege.
• Hvorfor drengene driller Mega, da hun
laver mål.
• Hvor mange drenge og piger i klassen der
selv spiller fodbold.
• Andre sjove lege, hvor man ikke behøver
dyrt legetøj.
Drengeting & pigeting
Pligter hjemme
I Papua skal piger hjælpe deres mødre med
Manden med
de gode sange
En god ide
madlavning og børnepasning, mens drenge
hjælper deres fædre med jagt og fiskeri.
De bedste venner
Fortæl om, at det er vigtigt for voksne i
Et stort køleskab
Samtal om
Papua at have børn, som kan passe dem,
• Hvilke ting Piter og Mega skal hjælpe med.
når de bliver for gamle til at arbejde.
• Hvad eleverne selv hjælper til med hjem-
Fra jord til bord
me – er der forskel på pigers og drenges
Samtal om
Fortæl om, at voksnes arbejde i Papua først
pligter?
• Om børn godt kan have voksne venner?
og fremmest handler om at skaffe mad til
• Elevernes egne voksne venner.
familien, og hvordan arbejdet er fordelt
• Hvad venner kan gøre for hinanden.
mellem mænd og kvinder. (Fakta side 32-35)
Hvordan man laver sago. (Fakta side 38)
Koralrevet
Samtal om
En verden under havet
• Hvad de spiser i Yende, og hvor de får
Fortæl om de bittesmå levende dyr, der dan-
• Hvad man kan arbejde med i Yende.
• Hvor mange forskellige slags arbejde
der er i Danmark.
det fra.
• Hvad vi spiser i Danmark, og hvor vi får
det fra.
• Hvad vi havde at spise, hvis vi måtte nøjes
med de madvarer, der findes i Danmark.
ner et koralrev.
Fortæl om, at havet omkring Papua har nogle
af verdens flotteste koralrev. (Fakta side 26)
Fortæl om det, der truer koralrevene og
fiskebestanden. (Fakta side 26)
• At man også spiser sago i Danmark.
• Kvinders og mænds arbejde i Danmark –
Laver de det samme?
Samtal om
• Hvorfor det er vigtigt, at mennesker ikke ødelægger naturen.
• Hvad børn og voksne i Yende kan gøre for
at passe på havet.
• Vore egne have – hvad truer dem, og hvad
gøres der for at beskytte dem?
43
Byens bedste jæger
På jagt i junglen
Vi har brug for naturen
Fortæl om regnskoven på Papua.
Fortæl om forskelle på subsistens- og
erhvervsfiskeri.
Fortæl om den to meter lange Napoleonfisk, der fanges med cyanid ved Papua,
flyves til Hongkong og sælges for 3.000 kr./
kg.
(Fakta side 25)
Fortæl om de sjældne dyr og planter,
Samtal om
der findes i skoven.
• Elevernes egne erfaringer med fiskeri
Fortæl om, hvilke dyr der jages.
og krabbefangst.
(Fakta side 31)
• Hvilke fisk fra Danmark eleverne kender.
Fortæl om ødelæggelsen af Papuas
• Hvilke fisk de spiser.
regnskov, og hvilke konsekvenser massiv
• Hvordan fiskeri foregår i Danmark.
skovfældning har for det globale miljø.
• Hvad mennesker bruger træer til.
• Hvorfor det er vigtigt at genplante,
når man fælder træer.
• Hvad man kan gøre for at passe på
de store regnskove. (Certificeret træ)
Sådan en tøs
Hele sandheden
Børns og voksnes liv
Fortæl om børns opvækstbetingelser
i Papua. (Fakta side 34)
• Forskelle på vilde dyr og husdyr.
Fortæl om manglen på lægehjælp
• Hvordan man skal behandle dyr.
og uddannelse. (Fakta side 22)
Fortæl om fattigdommen og den
korte levetid. (Fakta side 22)
Som at bo på et skib
Jeg skal nok fange
fiskene
At skaffe sig føden
Fortæl om forskellige fiskemetoder, og
hvilke der skader fiskebestanden mindst.
(Fakta side 26-27)
44
Noget at være sammen om
Fortæl om kristendommen i Papua.
(Fakta side 30, 31, 37)
Fortæl om Papuas gamle religioner
og livet i højlandet.
(Fakta side 28-31)
Samtal om
• Elevernes egen tro.
• Hvorfor man holder fest for nogen.
• Megas drøm – Bliver hun mon fisker?
• Elevernes egne fremtidsdrømme.
(Fakta side 20-21)
Samtal om
En mega-fest
Samtal om
• Hvorfor mændene ikke bryder sig
om, at Mega fisker.
• Hvorfor piger og drenge mon bliver
behandlet så forskelligt i Papua.
• Hvorfor Megas far blev vred.
• Elevernes egne erfaringer med at
“glemme” at fortælle noget.
• Børns liv i Papua – Hvad er godt,
og hvad skulle være anderledes?
• Hvad overskuddet fra salget af
U-landskalenderen går til i 2010.
AKTIVITETSFORSLAG
45
Aktivitetsforslag
Forslag til elevaktiviteter, der kan indgå i arbejdet med “Megawati og havet”
Øen ved verdens ende
Wawis verden
Små aktiviteter
En film, der fortæller om Megawati og hen-
En fotosafari i Papua, hvor det blandt andet
Malebog og puslespil for de yngste.
des liv i byen Yende. Filmen udbygger elev-
gælder om at tage det bedste billede af de
bogens temaer. Vi ser, hvordan man spiser
truede dyr. Et underholdende læringsspil for
sago, og vi følger Mega og drengene, når de
børn.
Her skal man gætte på, hvad forskellige
dykker efter fisk på koralrevet. Varighed: ca.
20 min. Dansk speak. Desuden tre mindre
film, knyttet til arbejdshæftets aktivitetsfor-
Fotoleksikon
slag.
Et fotoleksikon om Papua med lette fakta-
fotos fra Papua viser.
tekster og mulighed for selv at skrive til
Materiale:
Tæl til 10
billederne. Tekst og billeder kan printes
Når man har øvet sig på at tælle til 10 på
Filmene ligger på dvd indlagt i denne vejled-
ud og samles til små bøger.
roon, kan man tjekke, om man nu også har
ning.
Hjemmeside
På hjemmesiden “u-landskalender.dk”
ligger en lang række supplerende aktiviteter
for børn om Papua.
46
Quiz
lært det.
Film
En længere film om Papua og en lille film
Arbejdshæfte
Tæl til ti på roon
og indonesisk
med en sang om Papua. Tekst til sangen kan
Kort over papua
udprintes, og selve sangen kan downloades
Lad eleverne farvelægge kortet.
Se sammen den lille film “Tæl til ti” på
i Mp3-version.
Tal om de lande, der ligger omkring
den vedlagte dvd. Lær børnene at tælle
Papua, og om, at Papua engang har
på de to sprog. Yende-boernes oprindelige
været landfast med Australien.
sprog, roon, er ved at uddø i rekordtempo.
Arbejdshæfte side 2
I løbet af blot en generation er det blevet
Nørd film fra DR-TV
Nørd fra DR-TV’s populære børneprogram
sådan, at kun de voksne kan tale roon.
har været en tur i Papua. Hans oplevelser
Børnene, der tæller på filmen, måtte først
kan følges i tre udsendelser a 25 min.
undervises af en voksen i tallene på deres
eget sprog.
Materiale:
På vores hjemmeside “u-landskalender.dk”
De tre film følger gratis med på dvd ved køb
findes en quiz, hvor man kan teste, om man
af et klassesæt af “Megawati og havet”.
har lært at tælle på roon.
Materiale:
Filmen “Tæl til ti” findes på den dvd, der
er vedlagt lærervejledningen. Quiz på
u-landskalender.dk
Arbejdshæfte side 3
47
Skriv om Mega
Her kan eleverne selv skrive om elevbogens
hovedperson, Mega. Fotofrisen og ordene i
boksen kan støtte processen.
Med de yngste elever kan skriveprocessen være kollektiv. Eleverne kan på skift
formulere sætninger, der derefter ved fælles
hjælp skrives på tavlen og kopieres.
Materiale:
Elevbog og filmen “Øen ved verdens ende”.
Arbejdshæfte side 5
Yoghurt-pynt
Disse guirlander pynter på væggene i mange af pælehusene i Yende. De er nemme at
lave, men kræver selvfølgelig, at man først
får spist nogle bægre yoghurt ...
Blomsterne kan klippes af både store og
Jaya
små bægre, som for eksempel Danone- og
Culturabægre. Eleverne kan lave hver deres
Se sammen den lille film “Jaya” på den ved-
pynt af et enkelt eller et par bægre. Alterna-
lagte dvd. Lær børnene at synge sangen.
tivt kan hele klassens pynt sættes sammen
“Jaya” betyder strålende.
til en lang guirlande.
Sangen kan downloades i Mp3-version på
vores hjemmeside “u-landskalender.dk”.
Det kan måske være svært for de alleryngste at håndtere klipsemaskinen.
Se pigerne danse i filmen, og lær dansen.
Materiale:
Filmen “Jaya” findes på den dvd,
der er vedlagt lærervejledningen.
Arbejdshæfte side 4
48
Materialer:
Yoghurtbægre, klipsemaskiner, sakse.
Arbejdshæfte side 6
Elastikhop
Klunsespil
Åndebåd
Pigerne i Yende er skrappe til at hoppe i elastik.
Et ældgammelt spil, børn overalt på kloden
Jeg købte kanoen af en gammel træskærer
Her kan danske børn lære noget. Se sammen
kender. Lad eleverne selv finde de sten, de
i Yende. Han fortalte, at det var i en kano
den lille film “Elastikhop”, og lær at hoppe.
vil spille med. Stenene skal være så små, at
som den, hans forfædre i en svunden tid var
de alle fem kan holdes i en knyttet hånd.
ankommet til Papua.
Filmen ”Elastikhop” findes på den dvd, der
Materialer:
derefter foldes langs med de markerede
er vedlagt lærervejledningen.
Små sten.
linjer, før den limes sammen. Sæt snor i
En masse gummibånd eller bukseelastik.
Arbejdshæfte side 8
kanoerne, og hæng dem op i klassen.
Materialer:
Lad eleverne klippe kanoen ud. Den skal
Arbejdshæfte side 7
Skriv om byen Yende
Her kan eleverne selv skrive om Yende –
Materialer:
Gode sakse, lim, snor.
Arbejdshæfte side 11-12
byen hvor Mega bor. Fotofrisen og ordene i
boksen kan støtte processen.
Med de yngste elever kan skriveprocessen
være kollektiv. Eleverne kan på skift formulere sætninger, der derefter ved fælles hjælp
skrives på tavlen og kopieres.
Materialer:
Elevbog og filmen “Øen ved verdens ende”.
Arbejdshæfte side 9
49
Billeder fra stranden
Tag eleverne med på en tur til stranden,
så de kan samle strandskaller, tang, små
sten og andet spændende til deres billeder.
Tag også en pose sand med hjem.
Hvis en strandtur ikke kan lade sig gøre,
kan strandskaller indkøbes over nettet
(se materialer), og sand købes hos en
dyrehandler. Brug limpistol til at klistre
skaller, tang og sten fast på pappet.
Limstifter er gode, når man skal klistre
sand på sit billede.
Åndemaske
Materialer:
Strandskaller, tang, små sten fra stranden.
Ramme med skaller
Alle Papuas forskellige folk bruger masker,
Alternativt kan strandskaller købes over
Tag eleverne med en tur på stranden, så
der indgår i deres riter og ceremonier.
nettet: cchobby.dk, kreativhobby.dk,
de kan samle strandskaller og andet spæn-
Den gamle billedskærer i Yende skar også
brondsholm.dk
dende til at pynte rammen med.
træmasker. Mange af hans masker var
Limpistoler, limstifter, kraftigt karton
udsmykket med strandskaller og pyntet
A4-format.
kan strandskaller indkøbes over nettet
med fjer fra kasuar-strudsen. Maskerne
Arbejdshæfte side 15
(se materialer).
her er udført i papmaché.
Tag eleverne med en tur på stranden,
Hvis en strandtur ikke kan lade sig gøre,
Lav eventuelt på forhånd en skabelon,
som eleverne kan bruge til at tegne rammen
så de kan samle strandskaller og andet
op efter. Rammerne males, og strandskal-
til at pynte masken med.
lerne limes på med limpistol.
Alternativt kan strandskaller indkøbes
over nettet (se materialer).
Materialer:
Strandskaller fra stranden, alternativt
Materialer:
strandskaller købt over nettet: cchobby.dk,
Aviser, tapetklister, dækfarve, pensler,
kreativhobby.dk, brondsholm.dk
limpistoler, sakse.
Papkasse-karton, dækfarve, pensler.
Strandskaller fra stranden, alternativt
Sakse, limpistoler.
strandskaller købt over nettet: cchobby.dk,
Arbejdshæfte side 16
kreativhobby.dk, brondsholm.dk
Arbejdshæfte side 14
50
Papua mad
Reserver skolekøkkenet, og lav mad fra
Papua med eleverne.
Langs kysterne på Papua er sago grundlaget i den daglige kost. Smagen af sago-
Ønsker
grød er meget speciel – lidt som smagen af
Selv om børnene i Yende mangler mange af
ingenting ...
de goder, børn i Danmark betragter som helt
Men sago er ikke blot noget, de spiser i
naturlige, er der måske alligevel aspekter
Skriv om havet
Papua. Jeg har vendt mig mod det gamle
ved et børneliv i Papua, som virker tiltræk-
Her kan eleverne selv skrive om havet om-
danske køkken og foreslår, at I laver en god
kende på danske børn.
kring Papua. Fotofrisen og ordene i boksen
gang sagovælling. På trods af vællingens
kan støtte processen.
tyndere konsistens giver fornemmelsen
Lad eleverne vælge tre ting, som de kunne
i munden alligevel mindelser om Papuas
ønske sig fra livet i Papua, og tre ting fra
sagogrød.
deres eget liv, som de ville ønske børn i
Med de yngste elever kan skriveprocessen
være kollektiv. Eleverne kan på skift formulere sætninger, der derefter ved fælles hjælp
skrives på tavlen og kopieres.
I gamle dage var sagogryn lavet af importeret palmemarv. Nu om dage fremstilles
Det kan I få afprøvet med denne aktivitet.
Papua havde adgang til.
Diskuter elevernes forskellige valg i klas-
sagogryn af kartoffelstivelse. Der skulle ikke
sen.
Materiale:
være forskel i smagen af de to typer gryn.
Arbejdshæfte side 20
Elevbog og filmen “Øen ved verdens ende”.
Ønsker man den ægte vare, kan sagogryn
Arbejdshæfte side 17
fremstillet af palmemarv købes i asiatiske
specialbutikker under navnet “tapioka”.
Kyllingeretten er oprindelig indonesisk,
Skriv om papua
men er medtaget, da indonesisk mad er
Her kan eleverne selv skrive om det, de nu
blevet hverdagsmad i Papua. Spis den med
ved om Papua. Fotofrisen og ordene i bok-
ris til.
sen kan støtte processen.
Desserten er til gengæld en papuansk ret.
Hvis I har lyst, kan I spise maden, som
Med de yngste elever kan skriveprocessen
være kollektiv. Eleverne kan på skift formu-
man gør i Papua. Sæt jer i en rundkreds på
lere sætninger, der derefter ved fælles hjælp
gulvet og stil maden i midten. Velbekomme!
skrives på tavlen og kopieres.
Arbejdshæfte side 18-19
Materiale:
Elevbog og filmen “Øen ved verdens ende”.
Arbejdshæfte side 21
51
Supplerende
materialer for børn
En rejse fra
vandover-fladen til
havbunden
Green, Jen
Globe, 2009. - 29 sider, alle illustreret i farver
Regnskove
Indhold: Hvad er en regnskov? ; Et grønt
miljø ; Hvor findes regnskovene? ; Der-
Jackson, Tom
for er tropiske regnskove vigtige ; Truslen
Geografforlaget, 2007. – 64 sider, illustreret i
mod regnskovene ; Regnskovenes fremtid ;
farver.
Naturbevarelses-organisationer
Emne: regnskove ; planter ; dyr ; mennesket ; økosystemer
Koralrevet
Emne: havet ; oceaner ; dyreliv ; planteliv
Indhold: Oceanerne ; Havets zoner ;
Indhold: Globale økosystemer ; Verdens
regnskove ; Mellemamerika ; Klimaet i regn-
Bingham, Caroline
Havets livscyklus ; Tidevandssøer ; Kystzo-
skoven ; Amazonregnskoven ; Regnskovens
Carlsen, 2005. - 48 sider, illustreret i farver. -
nen ; Koralrev ; Overfladen ; Tangskovene ;
planter ; Congos regnskov ; Regnskovens dyr
(24 timer (Kbh.))
Den blå verden ; Livet i tusmørket ; Dybt og
; Sydøstasien ; Mennesker og regnskov ; Ny
mørkt ; Sorte rygere
Guinea ; Fremtiden
Emne: koralrev ; dyreliv
Om dyrelivet omkring “havets regnskov”
Koralhavet
Tropiske regnskove
Jan Gruwier Larsen
Champion, Neil
Naturhistorisk Museum, 2009. - 50 sider,
Flachs, 2007. - 48 sider, illustreret i farver. -
illustreret i farver
(Vor planet - jorden)
Emne: troperne ; koralrev ; koraller ; dyreliv
Emne: naturforhold ; regnskove ; økosyste-
Om de tropiske koralrev og de dyr, der lever der
mer
koralrevet.
Indhold: I 24 timer følges livet for bl.a.
suppeskildpadde, kæmpe-aftrækkerfisk,
52
muræne, hvidspidset revhaj og boblekoral
Stillehavsfolk i
Melanesien
Indhold: Om myter, sagn, masker og traditioner fra Papua Ny Guinea. Bl.a. manddomsprøver, maling og udsmykning af
Annelin Eriksen; Knut Rio.
masker til krigsbrug, samt aktivitetsforslag
IWGIA, 2002. - 38 sider, illustreret i farver. -
til bl.a. fremstilling af bue og pil, [...] skjolde,
(Hvem er de indfødte folk?, 10)
kropsmaling, fjerprydelse og våben samt
www.wwf.dk
www.pandaclub.dk
madtilberedning i en jordovn
Emne: stillehavsfolk ; oprindelige folk ;
levevis ; historie ; Melanesien
Indhold: Melanesien består af landene Fiji,
Bula!
Papua Ny Guinea, Vanuatu, Salomoøerne
af europæernes kolonisering og undertryk-
Vibeke Cramer;
Sigrid Horsholt Pedersen
kelse af den indfødte befolkning.
Kirkernes U-landsoplysning, 1988. - 24 sider,
og Ny Caledonien. Historisk gennemgang
illustreret
Masker & myter
Emne: Oceanien ; Papua ; Palau ; Vest Samoa ; Tonga
Østergaard, Ole
Indhold: Bl.a. om betingelser for et liv på
En aktivitetsbog fra Papua Ny Guinea
en Stillehavsø, om fællesskabet, kampen
Olivia, 2000. - 48 sider, illustreret i farver
for en atomvåbenfri tilværelse, turisme og
gamle og nye traditioner. Bogen har form
Emne: maskering ; sminkning ; kultur ; my-
som en kokosnød
ter ; naturfolk ; Papua Ny Guinea
53
Børnenes U-landskalender 2010
Megawati & havet
Lærervejledning
Undervisningsmaterialet “Megawati og havet”
består af en elevbog, en lærervejledning med
vedlagt dvd med film og et arbejdshæfte til
eleverne. Materialet er tilrettelagt for 1.-4. klasse.
©2010 Danida Udenrigsministeriet.
Redaktion: Kirsten Selsmark
Tekst og illustrationer: Mikala Klubien
Fotos: Jørgen Schytte
Undervandsfotos: Claus Topp
Film: Mikala Klubien
Design og tryk: Danielle Brandt, Datagraf
Musik: Kevin L. Dyrholm og Morten Bo Larsen
Sang: Amalie Sommerfeld Gran
Kor: Sindshvilekoret
Produktion: Udenrigsministeriets
Kommunikationsenhed
ISBN 978-87-7087-441-0
Elektronisk version:
ISBN 978-87-7087-442-7
Klassesæt med 30 elevbøger, 30 arbejdshæfter,
2 lærervejledninger og en gratis dvd med film:
ISBN 978-87-7087-440-3
30 arbejdshæfter:
ISBN 978-87-7087-446-5
Synspunkter, der kommer til udtryk i dette materiale,
er forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende
med Udenrigsministeriets.
Bestilling
“Megawati og havet” samt materialer fra tidligere år
kan bestilles på: www.voksne.u-landskalender.dk
På www.u-landskalender.dk findes flere informationer
om årets u-landskalenderprojekt samt spil og
aktiviteter for børn.
s
ene
n
r
Bø
U-landskalend
er
2
01
0
MIKALA KLUBIEN © 2010
Megawati
& havet
BØRNENES U-LANDSKALENDER
Xxxx
Underrubrik
LÆRERVEJLEDNING
Megawati
& havet
ISBN 978-87-7087-441-0
Klassesæt:
ISBN 978-87-7087-440-3