1. No category

Børnenes U-landskalender 2012
LÆRERVEJLEDNING
Tekst og illustrationer: Mikala Klubien
Foto: Jørgen Schytte
1
2
INDHOLD PÅ DVD
Film til ELEFANTSPOR I RØD JORD:
De fem fra Tachipe
Under vores træ
Tæl til 10
Lær en leg
Film fra DR-TV:
Nørd: Jagten på Ressourcer
Nørd: Tro og overtro i Ghana
Nørd: Dyrene i Ghana
Nørd: På hårdt arbejde
13 små film om børn fra Ghana
LÆRERVEJLEDNING
TEKST OG ILLUSTRATIONER: MIKALA KLUBIEN
BØRNENES
U-LANDSKALENDER
2012
FOTOS: JØRGEN SCHYTTE
K
D
OA
W
OR
I
ST
CA
FT
HE
NG
OF
AN
DO
T
CO
RE
HIS
N
RDI
ED
OHIBIT
G PR
ALL RIGHT
S OF
T
H
E PR
OD
UC
ER
© 2012
S
PR
RE
OD
E
UC
.U
VED
ER
ES
DR
NG
ISED COPYI , HIRING, LENDI
N G,
THOR
PUB
NAU
LIC
P
E
R
FO
RM
AN
C
EA
N
D
BR
4
5
INDHOLD
Børnenes U-landskalender 2012
ELEFANTSPOR I RØD JORD
- Lærervejledning
Undervisningsmaterialet Elefantspor i rød jord består
af en elevbog, en lærervejledning med vedlagt dvd
med film og et arbejdshæfte til eleverne. Materialet er
tilrettelagt for 1. – 4. klasse.
Udgivet af Danida.
© 2012 Danida Udenrigsministeriet.
Tekst og illustrationer: Mikala Klubien
Redaktion: Kirsten Selsmark
Fotos: Jørgen Schytte
Film: Mikala Klubien
Musik: Kevin L. Dyrholm og Morten Bo Larsen
Sang: Louise Engelsen og Brønshøj Skoles Kor
Layout/repro: Publikum Kommunikation /
Morten Bak
Tryk: Center Tryk
Produktion: Udenrigsministeriets
Kommunikationsenhed
ISBN 978-87-7087-657-5
Elektronisk version: ISBN 978-87-7087-658-2
Klassesæt med 30 elevbøger, 30 arbejdshæfter,
2 lærervejledninger og en dvd med film:
ISBN 978-87-7087-661-2
30 arbejdshæfter: ISBN 978-87-7087-662-9
Synspunkter, der kommer til udtryk i materialerne, er
forfatternes og ikke nødvendigvis sammenfaldende
med Udenrigsministeriets.
På www.u-landskalender.dk findes flere informationer
om årets u-landskalenderprojekt samt spil og
aktiviteter for børn.
Bestilling: Elefantspor i rød jord samt materialer
fra tidligere år kan bestilles på:
www.voksne.u-landskalender.dk
5 BØRNENES U-LANDSKALENDER 2012
6 OM UNDERVISNINGSMATERIALET
8FORSLAG TIL arbejdet med
materialet
9 VÆRD AT VIDE OM GHANA
Baggrundsviden til læreren
10Slavernes kyst
11 Ghanas natur
Geografi
Klima
Dyrelivet
15 Ghanas folk
Ghanas mange folk
Sprog
Arbejde og produktion
Økonomi
Nord og syd
Accra
Centralregering og høvdingedømmer
Menneskerettigheder
Medier og kontakt
Flag og penge
21 Historien
Tidlige tider
Europæerne ankommer
Afrikanske forbindelser
Slaveri
Danskerne på Guldkysten
Guldkysten bliver koloni
Ghanas kolonitid
Wullfs hus
Drømmen om selvstændighed
Endelig fri
Nkrumahs styre
Kup og militærstyre
Ghana i dag
29 Livet i ghana
Familien
Ind i livet
Den sidste rejse
Børn
Mad
Musik
Noget at læse i
Sport
Skole og uddannelse
Leveforhold
Sundhed og sygdom
Tro
35 TACHIPE – EN LANDSBY I NORD
38 IBIS I GHANA
DANIDA I GHANA
39 NOGET AT TALE OM
Temaer og samtaleemner til elevbogens kapitler
43 GHANA FOR BØRN
Gennemgang af arbejdshæftets aktivitetstemaer
44 Ghana guf
45 I skole i Ghana
48God lærer + god elev = god skole
49 U-landskalender.dk
50 SUPPLERENDE MATERIALER
BØRNENES
U-LANDSKALENDER
2012
I år kan Børnenes U-landskalender fejre
50-års jubilæum. Ved at købe kalenderen har
danske børn siden 1962 støttet jævnaldrende
børn med i alt 163 mio. kr. Hermed har
danske børn givet børn i udviklingslandene
muligheden for at skabe sig et bedre liv og
selv tage del i arbejdet med at forandre de
forhold, de lever under.
Alle har brug for en god lærer
Alle børn i verden har ret til at komme i
skole – alle har brug for en god lærer. Uddannelse er den bedste vej ud af fattigdom.
Uddannelse er med til at skabe udviklingsmuligheder for det enkelte barn, familien og
samfundet.
I 2012 går overskuddet fra salget af Børnenes
U-landskalender – via IBIS – til skolegang
for børn i Nordghana. Pengene skal bruges
til at oprette skoler langt ude på landet, hvor
børn ellers ikke kommer i skole, fordi der er
for langt at gå. Den undervisning, der foregår
i skolen, skal være god, så børnene lærer
noget, de kan bruge. Derfor arbejder IBIS
også med uddannelse af lærere. Gode lærere
er vigtigt for en god skole.
Skolegang til alle
3D-spil, film og
sjove aktiviteter
www.ulandskalender.dk
At sikre skolegang til alle er et af de otte mål,
som skal være nået i 2015. Og vi er godt på
vej. De nyeste tal fra Verdensbanken viser,
at 90 pct. af udviklingslandenes børn går i
skole. I Ghana er 84 pct. af alle børn indskrevet i grundskolen. Nu skal vi have de sidste
med – også børnene langt ude på landet i
Nordghana.
2015 Målene
Vi skal:
1. Halvere fattigdommen
2. Sikre skolegang for alle børn
3. Sikre kvinder ligestilling
4.Nedbringe børnedødeligheden med to
tredjedele
5.Nedbringe dødeligheden blandt gravide
og fødende kvinder med tre fjerdedele
6.Stoppe spredningen af hiv/aids og andre
smitsomme sygdomme
7. Sikre et bæredygtigt miljø
8.Skabe et globalt partnerskab for
udvikling
Læs mere på: www.2015.dk
Danida er en betegnelse for den del af det danske
udenrigsministerium, der arbejder med bekæmpelse
af fattigdom i u-landene. www.danida.dk
IBIS er en uafhængig dansk u-landsorganisation,
som arbejder med kvalitetsuddannelse, lokal organisering og støtte til at give de fattigste i udviklingslandene politisk indflydelse. www.ibis.dk
6
7
OM UNDERVISNINGSMATERIALET
”Elefantspor i rød jord” indgår i en serie af
undervisningsmaterialer, som Danida hvert
år udgiver i forbindelse med salget af Børnenes U-landskalender. Materialet, der er
tilrettelagt for 1. – 4. klasse, har til formål at
give danske børn den første viden om livet i
andre lande og indblik i ligheder og forskelle
i børns opvækstvilkår rundt om på kloden.
”Elefantspor i rød jord” er et danskmateriale,
der inddrager tværfaglige elementer fra fag
som hjemkundskab, natur/teknik, musik,
håndarbejde, der kan bidrage til, at eleverne
får et mangesidet og nuanceret indtryk af
kulturen og dagliglivet i et udviklingsland.
Derudover tilgodeser materialet den internationale dimension i undervisningen, der
siden 1996 har skullet indgå i undervisningen på alle klassetrin.
Elefantspor i rød jord og trinmålene
for dansk
• Det talte sprog
Via materialets forslag til temaer og samtaleforslag trænes eleverne i at bruge talesproget i samtale og i at give udtryk for fantasi,
følelser og erfaringer. Tillige træner eleverne
deres evne til at lytte aktivt til andre og til
at følge op med spørgsmål og respons. For
de yngste elevers vedkommende vil højtlæsning af elevbogens tekst være relevant. I
læseplanen for 1. – 2. klasse er højtlæsning
angivet som central for elevernes udvikling
af lytteforståelse.
• Det skrevne sprog: Læse
Via materialets elevbog og de supplerende
letlæsningstekster i arbejdshæftet og på
hjemmesiden trænes eleverne i at læse sprogligt udviklende tekster, søge forklaring på
ukendte ord, genfortælle indhold og udtrykke
forståelse for det læste. Der indgår skønlitterære såvel som faglitterære tekster i materialet og tillige læsning på digitale medier som
pc og tablet.
• Det skrevne sprog: Skrive
Via materialets arbejdshæfte trænes eleverne
i at skrive små sagtekster, finde information i
tekster og bruge skrivning til at fastholde og
strukturere ideer og tanker.
Materialets opbygning
Undervisningsmaterialet består af:
• En elevbog
• En lærervejledning
•En dvd med film, vedlagt
lærervejledningen
• Et arbejdshæfte til eleverne
•En hjemmeside med supplerende
aktiviteter.
Dyslexie font
I år er elevbogen sat med ”Dyslexie font”.
Fonten, der kommer fra Holland, har til
formål at gøre det lettere for ordblinde at
afkode skrift. Blandt andet er bogstaverne
gjort mere differentierbare ved at have større
åbninger. Bogstaver som b og d, der ofte
blandes sammen af ordblinde (og begynderlæsere), er vinklet forskelligt. Da mange
ordblinde har en tendens til visuelt at rotere
bogstaver som for eksempel p og d, er bogstaverne gjort tykkere i bunden. Bogstavet j
er ligeledes vinklet lidt, for at adskille det fra
bogstavet i. Punktummer og store begyndelsesbogstaver er sat i fed for at hjælpe læseren til bedre at kunne identificere en sætnings
begyndelse og slutning. Undersøgelser har
vist, at ordblinde får et signifikant fald i fejllæsning af ord med dyslexie-fonten i forhold
til læsning af almindelige fonte som Arial og
New Roman. Det er spændende, om denne
font også kan støtte begynderlæsningen.
Lærervejledning
Elefantspor i rød jord – elevbog
En fortælling om fem drenge i den lille by
Tachipe i det nordlige Ghana. En historie om
venskab, kappestrid og sjove påfund, som
de voksne ikke altid er begejstrede for. Men
”Elefantspor i rød jord” er også historien om
en skole, der ser helt anderledes ud end den,
vi kender, og om et børneliv, der leves på
andre vilkår end danske børns.
Elevbogen er skrevet i et lettilgængeligt
sprog og vil kunne selvlæses fra slutningen
af 2. klasse.
Lærervejledningen indeholder baggrundsoplysninger om Ghanas historie, geografi,
sociale forhold og dagligliv, der klæder
læreren på til arbejdet med undervisningsmaterialet.
Der gives forslag til temaer og samtaleemner
til hvert enkelt af elevbogens kapitler tilrettelagt, så elevernes viden om udviklingslande
og deres kendskab til forskelle og ligheder
i børns opvækstvilkår forskellige steder på
jorden udbygges.
I lærervejledningens sidste del kan læreren finde oplæg til aktiviteterne i elevernes
arbejdshæfte og på internettet.
Film
Dvd’en, der er vedlagt lærervejledningen,
indeholder en række film fra Ghana, der er
produceret i tæt forbindelse med resten af
undervisningsmaterialet. Derudover indeholder dvd’en fire film fra DR-TV, hvor vi følger
Nørd på eventyr i Ghana, og 13 små film af
3 – 6 minutters varighed.
Filmen De fem fra Tachipe fortæller om
landet Ghana og om livet i den lille landsby
Tachipe. På dvd’en findes desuden tre andre
film, der understøtter aktiviteter i elevernes
arbejdshæfte: en musikvideo med sangen
Under vores træ, der er komponeret specielt
til materialet – en film, hvor børn fra Ghana
tæller til 10 på gonja-sproget, og et filmklip,
der viser, hvordan man leger ampé.
Film fra DR-TV
I den første Nørd-film, Jagten på ressourcer,
går Peter på jagt efter ting i naturen, som
man kan leve af. Han bliver også inviteret på
et noget specielt måltid med delikatesser fra
Ghanas skove.
I filmen Tro og overtro i Ghana lærer Peter,
hvordan man skal opføre sig til fredagsbøn
i moskeen. Han kommer helt tæt på en flok
hellige aber og en præst, der beder til skovguderne.
I den tredje Nørd-film, Dyrene i Ghana,
tager Peter ud og ser på Ghanas fantastiske
dyreliv. Han møder havskildpadder, elefanter,
krokodiller og andre spændende dyr.
I den sidste film, På hårdt arbejde, hjælper
Peter børn fra Ghana med deres daglige
arbejde og oplever, hvor hårdt det er.
Derudover har DR-TV produceret 13 små
film. Her møder vi børn fra Ghana, der fortæller om deres liv.
Hjemmeside
På hjemmesiden ”u-landskalender.dk” findes
en lang række supplerende aktiviteter for
børn om Ghana:
•Et stort læringsspil ”Det mystiske brev”
•Puslespil
•Vendespil, der træner læsning
•Quiz om Ghana
•Tælle-quiz
•To letlæsningsbøger skrevet af Charlotte
Blay (til læsning online)
•Fra børnesiden er der link til en side
for voksne. Her finder man tidligere års
materialer og hjemmesider, der fortsat er
aktive.
8
9
VÆRD
AT VIDE
OM
GHANA
FORSLAG TIL ARBEJDET
MED MATERIALET
Planlægning
Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så
det konkrete undervisningsforløb kan udformes på flere forskellige måder.
Det vil være naturligt, at læsningen af
elevbogen og arbejdet med elevhæftets
temaer ligger i danskundervisningen, men
da materialet indeholder tværfaglige elementer (musik, håndarbejde, natur/teknik,
hjemkundskab) vil det være nærliggende
at inddrage flere af klassens fag og lærere
i arbejdet. Dog er de tværfaglige aktiviteter
tilrettelagt, så de ikke kræver særlig fagkundskab.
Man kan også vælge at organisere undervisningsforløbet flere klasser sammen som et
tema- eller værkstedsforløb. Mange skoler
benytter materialet til en featureuge for hele
indskolingen.
Før du går i gang:
•Læs på forhånd afsnittet ”Værd at vide om
Ghana” (side 9 denne bog), og bliv klædt på
til at svare på elevernes spørgsmål
•Udvælg, og organiser, hvilke af arbejdshæftets aktiviteter der skal indgå i
forløbet. Suppler evt. med flere opgaver,
der passer til lige dine elever
•Reserver relevante faglokaler og
it-medier.
•Tjek materialets hjemmeside, og beslut,
hvordan den skal indgå
•Se de vedlagte film igennem.
Forløb:
•Introducer undervisningsmaterialet for
eleverne (se side 40)
•Fortsæt derefter forløbet med højt- eller
selvlæsning af elevbogen, kapitel for kapitel. I denne vejledning er der givet forslag
og inspiration til temaer og samtaleforslag
til hvert af elevbogens kapitler (side 39)
•Studer sammen elevbogens mange fotos,
og læs billedteksterne. Via samtale og
fælles refleksion vil eleverne få mulighed
for at engagere sig, undres og få ny viden
om børn i verden
•Se de vedlagte film og DR-TV’s film, der
underbygger og supplerer elevbogens
fortælling
•Inddrag aktiviteterne i arbejdshæftet
parallelt med gennemlæsningen af elevbogen, eller lad dem indgå i fortsættelse
heraf.
Afslutning
Det er altid en god ide at afslutte et temaforløb lidt festligt, så eleverne kan få mulighed
for at vise andre, hvad de har lavet, og hvad
de har lært. Det kan være en familiedag eller
en invitation til andre lærere og elever på
skolen.
Eleverne kan servere små retter mad fra
Ghana, de selv har fremstillet. De kan
udstille tæpper, kurve og andet, de har lavet.
De kan synge sangen ”Under vores træ” og
lege ampé, og de kan lære gæsterne sangen
og legen.
De små film fra Ghana kan vises i en lille
”biograf”.
God fornøjelse!
Baggrundsoplysninger til
lærere om Ghanas historie,
geografi, sociale forhold og
dagligliv.
Værd at vide om Ghana
10
Værd at vide om Ghana
11
SLAVERNES KYST
Ghana, der tidligere bar navnet
Guldkysten, var historisk set
et område forbundet med guld,
elfenben og slavehandel. Senere
blev det anskuet som et eksempel på det kolonialistiske Europas udnyttelse af det afrikanske
kontinent. Gennem kolonitiden
leverede Ghana arbejdskraft til
den europæiske kolonisering af
den nye verden i form af slaver.
Også Danmark var aktiv i denne
handel, og man finder stadig
mange spor efter danskerne ved
Ghanas kyst.
I 1957 fik Ghana, som den første
stat i Afrika, sin selvstændighed.
Siden da har der været lange
perioder med kup og militærstyre, men gennem de senere
år er der blevet etableret et
demokratisk styre, som fungerer
stabilt.
Størrelse: 238.500 km2
Befolkning: 24,6 mio.
Forventet levealder: 64 år
Antal fødsler pr. kvinde: 3
Børnedødelighed under fem år
pr. tusind: 69
Procentdel af børn indskrevet i
grundskole: 84
Etniske grupper: Akan 45 %, MoleDagbon 15 %, Ewe 12 %, Guan 4 %,
Gurma 4 %, Grusi 3 %.
Religioner: Kristne 69 %,
muslimer16 %, traditionelle
trosretninger 9 %
Analfabeter: 33 %
en voksende produktion af kakao
i regnskovsområderne har forårsaget, at den oprindelige skov
fældes med stor hast. Ghana er
verdens tredjestørste producent
af kakao, og store områder skov
er fældet for at skabe plads til
kakaoafgrøder, som trives i den
frugtbare regnskovsmuld.
Ghana står over for mange
udfordringer i forhold til samfundsudvikling, uddannelse og
bekæmpelse af fattigdom. Men
i sammenligning med andre
afrikanske stater har de gode
kort på hånden. Mineralrigdom,
et veludviklet landbrug og nye
oliefund vil kunne hjælpe til at
trække Ghana ud af sin placering
blandt verdens fattigste lande.
I øjeblikket vurderer eksperter,
at tømmerindustrien fælder fire
gange hurtigere, end de burde,
hvis deres industri skulle være
bæredygtig. Siden 1988 har man i
Ghana haft love, der beskytter 18
forskellige træarter mod kommerciel fældning. Og siden 1994 har
eksport af tømmer været forbudt,
men illegal tømmerhugst truer
fortsat skovene. Fortsætter dette,
vil Ghanas oprindelige skove
være forsvundet om få årtier.
Gennem det seneste århundrede har voldsom skovhugst medført store ødelæggelser af Ghanas regnskovsområder.
GHANAS NATUR
Geografi
Ghana, der ligger i Vestafrika
ud mod Guineabugten, er cirka
fem gange så stort som Danmark. Ghana deler grænser med
Burkina Faso, Elfenbenskysten
og Togo.
Den største del af Ghana består
af lavland; næsten halvdelen af
landet ligger under 150 meter
over havets overflade, og ingen
bjerge overstiger 1000 meters
højde. Den sydlige del af Ghana
Udsigt mod Elmina-fortet, der blev opført af portugiserne i 1482.
består af et stort sletteområde,
der strækker sig fra kysten og
150 kilometer ind i landet. I det
indre af landet ligger det store
Volta-flodbækken, der strækker
sig fra byen Tamale i nord til
Voltaflodens udmunding i syd.
I dette område ligger Voltasøen,
der er en af verdens største kunstigt skabte søer.
Oprindeligt var hele det sydlige
Ghana dækket af enorme skove.
Men gennem det seneste århun­
Den nordlige halvdel af Ghana
er savanneland; græsslette med
spredte træer.
Klima
drede har voldsom skovhugst
medført massive ødelæggelser
af landets regnskovsområder. Kommerciel udnyttelse af
skov til tømmer og et hastigt
voksende intensivt landbrug
har gjort store indhug i denne
naturressource. Over de seneste 100 år er Ghanas regnskov
formindsket med 84 procent. Det
er de store tømmerfirmaer, der
sikrer Ghanas eksportindtægter gennem salg af efterspurgt
eksotisk træ, som sammen med
Ghana har tropisk klima, og
temperaturerne ligger året
rundt mellem 21 og 35 grader.
Bortset fra det nordlige Ghana,
der kun har én regntid, er der i
Ghana regntid to gange årligt:
fra april til juni og fra september til november. Fra december
til marts påvirkes klimaet i det
nordlige Ghana mærkbart af
Harmattanen, en tør og sandfyldt
ørkenvind, der blæser ind fra
Saharaørkenen. Vinden sænker
luftfugtigheden og medfører
dagtemperaturer op til 40 grader
og nattemperaturer ned til 15
grader.
Værd at vide om Ghana
12
gearter i Nordghana. Den sorte
mamba er en af verdens giftigste
slanger. Den kan blive op til 2,5
meter lang og kan bevæge sig
med op til 20 km/t. Bliver man
bidt af denne slange, vil man
uden modgift dø inden for en
time. Lige så farlig er den store
afrikanske hugorm, der bliver
omkring en meter lang. Den
er iklædt camouflagefarver og
beskytter sig ved at ligge helt
stille. Derfor kan mennesker
komme til at træde på den og
blive bidt. Bare ét bid er nok til
at slå en voksen mand ihjel.
Nomaderne, der driver deres store flokke af kvæg over savannen, har ofte konflikter om vand
og græsning med lokale bønder.
Dyrelivet
Mens næsten alle større vilde
dyr i det sydlige Ghana er forsvundet, bortset fra i de tilbageværende skovområder, finder
man stadig dyr som leopard,
hyæne, bøffel, abe, vildsvin,
antilope og slanger i nord. Store
pattedyr som elefant og løve er
dog forsvundet og findes i dag
kun i dyreparker.
Den afrikanske savanneelefant er
verdens største nulevende landdyr. Det er gået stærkt tilbage
for arten i Afrika. Man regner
med, at der er 300.000 elefanter
tilbage. I 1979 fandtes der mere
end en million. Den vigtigste
årsag til tilbagegangen er jagten
på elfenben og det deraf følgende
krybskytteri. I dag lever den
største del af Afrikas elefantbestand i dyreparker som Mole i
det nordlige Ghana.
Hanelefanten bliver op til syv
meter lang og vejer seks ton (det
samme som en lastbil). Elefanter
kan blive 60 år gamle.
Hunelefanter får en unge hvert
fjerde år. Ungen er voksen, når
den bliver ti år.
Elefantens snabel har ingen
knogler, men i stedet 150.000
muskler (mennesket har cirka
600 muskler i alt). Snablen
bruges til at tage føde med, til
at drikke med, til våben og til at
”tale” med. Elefanter kommunikerer med hinanden over flere
kilometers afstand ved hjælp af
meget dybe brummelyde, som vi
mennesker ikke kan opfatte. Hvis
en elefant er vred, trompeterer
den med snablen.
Elefanter spiser 250 kilo føde
hver dag, derfor er de på evig
vandring efter frisk vegetation.
Der lever mange giftige slan-
Skorpionen, der er i familie med
edderkoppen, er et af verdens
ældste dyr. Man har fundet
forsteninger af skorpioner, der
er 420 millioner år gamle. Nogle
af verdens giftigste skorpioner
lever i Afrika. Den sorte kejserskorpion, som er den største art
i verden, lever i Ghanas skovområder. Kejserskorpionen kan
blive 25 cm lang. Dens bid er
dog ikke farligere end et bistik.
Fedthaleskorpionen, der lever i
områderne omkring Saharaørkenen, er til gengæld et meget
farligt dyr, der hvert år er skyld
i menneskers død. Bliver man
stukket af en fedthaleskorpion,
skal man inden for få timer have
modgift.
Skorpioners gift sidder i en
brod, der er placeret for enden
af deres lange hale. Skorpioner
er natdyr, om dagen gemmer de
sig på mørke steder, for eksempel under sten. Når mørket
falder på, går de på jagt. Deres
almindeligste føde er græshopper, tusindben og andre små
dyr. Skorpioner kan blive meget
gamle, mellem 13 og 25 år.
Termitter er i familie med kakerlakker. De lever af blade og andet
plantemateriale. Termitterne
bygger termitboer, der kan være
op til 10 meter høje. Grunden til,
at termitterne bygger i højden,
er, at de herved har mulighed
for at afkøle boet via en stor
mængde ventilationsgange. Dybt
inde i termitboet findes kongens
og dronningens kammer. Dronninge- og kongetermitten kan
blive op til 25 år gamle. Hver dag
lægger dronningen tusindvis af
æg. De fleste af disse æg bliver
til arbejdere, der skaffer føde, og
til soldater, der skal forsvare termitboets indgange mod rovdyr.
Blandt landbefolkningen i
Nordghana er jagt på de vilde
dyr, der lever på savannen, en
del af deres traditionelle livsmønster og et vigtigt tilskud til
kosten. Jægerne benytter mange
forskellige typer af fangstredskaber. Bue og pil er almindeligt, ligesom spyd, fælder og
hjemmebyggede geværer. Jagten
foregår ofte ved hjælp af hunde,
der løber vildtet op. Det hyppigste jagtbytte er mindre dyr
som egern, gekkoer, harer og
perlehøns, men det er heller ikke
sjældent, at jægere har held til
at nedlægge dyr som vildsvin og
småhjorte.
13
14
15
GHANAS FOLK
Ghanas mange folk
Ligesom det er tilfældet med
mange andre afrikanske stater,
er Ghana oprindeligt en europæisk opfindelse. Før kolonitiden bestod det område, vi i
dag kender som Ghana, af en
mængde forskellige kongedømmer og af mange forskellige folkeslag indvandret fra andre dele
af Afrika. Lægger man alle de
etniske grupper og undergrupper
sammen, der er borgere i Ghana,
kommer tallet op omkring 50.
Akanfolket menes at være indvandret fra Sahelområdet, lige
syd for Sahara i det 10.-12.
århun­drede. En undergruppe af
akanfolket, ashantifolket, bosatte
sig i det indre af Ghana, hvor
de grundlagde deres hovedby,
Kumasi. De ernærede sig primært
ved guldminedrift og handel med
omkringboende folk. En anden
undergruppe, fantefolket, slog sig
ned langs kysten. Deres hovedby
er Cape Coast. Akanfolket udgør
omkring 45 procent af Ghanas
befolkning, og deres kultur er
landets dominerende.
Akanfolket har gennem tiderne
været matrilineære; ejendom og
land nedarves gennem de mødrene slægtsled.
Det var ashanti- og fantefolket,
der var i kontakt med de europæere, der fra 1500-tallet og tre
hundrede år frem slog sig ned
på Guldkysten for at skabe sig
rigdom gennem handel med guld
og slaver.
I den nordøstlige del af Ghana,
i området omkring distriktshovedstaden Tamale, er det dagombafolket, der er dominerende.
De er, som de fleste andre folk i
Nordghana, muslimer og lever
for størstedelens vedkommende
af agerbrug, først og fremmest
hirse og sorghum. Dagombafolket ledes, som Ghanas andre
folk, af lokale høvdinge – en tradition, der rækker langt tilbage.
Høvdingene har stor magt og
autoritet, når det gælder lokale
administrative forhold. Høvdingeembedet går principielt i arv
fra far til søn, men overtræder
en høvding sine beføjelser, kan
han afsættes af det samlede
høvdingeråd, der så indsætter
en afløser i hans sted. Et tegn
på høvdingeværdigheden er den
bunke af koskind, høvdingen
sidder på. Afsættes han, kaldes
det på dagombaernes sprog,
dagbani, at han ”afskindes”
– altså får frataget den skindbunke, der udgør hans trone.
Dagombaerne er kendt for deres
trommespil og en stor mundtlig
tradition for historiefortælling.
Et andet folk i det nordlige
Ghana er gonjafolket. Deres
hovedby er Salaga, en by, der i
tidligere tider var handelscentrum for salg af slaver, salt og
produkter fra savannen, der blev
udvekslet med afgrøder fra det
sydlige Ghana, først og fremmest kolanødder. Gonjafolket er
primært agerbrugere og dyrker
maniok, kassava og majs. Mange
har også et par køer, der fungerer
som et statussymbol.
Dagombaerne og gonjafolket har
i tidligere tider haft et fjendtligt
forhold til hinanden på grund af
konflikter om land. Gonjafolket
overtog før i tiden store områder
fra dagombastammer og indsatte
deres egne høvdinge i landsbyerne. I Tachipe, den landsby, hvor
vores fortælling foregår, boede
der således flere forskellige folk,
men høvdingen i byen var gonja.
I dag er der dog et venskabeligt
forhold mellem dagomba- og
gonjafolket.
Værd at vide om Ghana
16
Der er frisører overalt. Ghanesiske kvinder går meget op i hårpleje.
Sprog
Der tales omkring 50 forskellige sprog i Ghana, men det er
engelsk, der er landets officielle
sprog. Det er det sprog, der tales
i de landsdækkende medier, i
administrationen og i skolerne.
Det er dog langtfra alle ghanesere, der behersker engelsk. I
det daglige taler man sit eget
sprog og måske et andet lokalt
sprog, som er dominerende i den
del af Ghana, man bebor. I dag,
hvor mange forskellige etniske
grupper bor blandt hinanden, er
det sproget, der gør det muligt
for andre at identificere, hvilken
etnisk gruppe man tilhører.
Arbejde og produktion
Den største del af Ghanas
arbejdende befolkning lever som
agerbrugere i landområderne. I
den sydlige del af landet drives
intensivt landbrug. Næsten alle
landbrug er organiseret som
familiebrug. Hovedafgrøderne er
maniok, yams, majs og forskellige grøntsager. I 1876 startede
en produktion af kakao, og i 1911
var Ghana blevet verdens største
kakaoeksportør. Gennem det 20.
århundrede blev Ghana overhalet af andre producenter, og i dag
står landet for kun 15 procent af
verdensproduktionen. Kakaoen
er dog stadig landets næststørste
eksportvare.
Savannen i den nordlige del af
Ghana dækker 40 procent af
landets areal, men bebos af kun
20 procent af befolkningen. Her
dyrkes hirse, sorghum, majs og i
stigende grad ris. Produktionsformen er traditionel: svedjebrug
med afbrænding af marker og
traditionelle markredskaber som
hakke og oksetrukket plov er
det almindelige. Kvægdrift er en
vigtig aktivitet. Ofte overlades
pasningen af det elskede kvæg
Værd at vide om Ghana
17
Kassava og majs males til mel i en mølle, der drives af en generator.
til fulanier, et nomadefolk fra
Sahelområdet, der er specialister
i kvægdrift. Fulanifolket er dog
ikke altid velkomment, når de
driver deres store flokke af kvæg
over savannen. Marker trampes
ned, og i den tørre tid opstår der
voldsomme konflikter om retten
til vand mellem nomaderne og de
fastboende.
Ghana er et land, der er rigt
på naturressourcer som guld,
diamanter, mangan og bauxit,
der bruges til fremstilling af
aluminium. I 2007 blev der gjort
et stort fund af olie i havet ud for
Ghanas kyst. Siden 2010 har man
udvundet store mængder olie
og gas fra boreplatforme. Oliefundet er så stort, at eksperter
regner med, at Ghana snart vil
være en af de største olieproducenter i Vestafrika. Sammen med
guld og kakao er olie nu Ghanas
største eksportindtægt.
Lake Volta er en af verdens
største kunstige søer. Den blev
dannet, da man i 1965 konstruerede en stor dæmning på
tværs af Voltafloden for at kunne
producere elektricitet til aluminiumsindustrien.
Den vigtigste grundpille i
Ghanas økonomi er dog fortsat
landbrug, der giver arbejde til
mere end halvdelen af landets
befolkning. Ud over kakao produceres der kokos, sheanødder og
kaffe til eksportmarkedet.
Mange lever af det, de kan tjene ved at sælge ting på gaden.
Økonomi
I sammenligning med andre afrikanske stater er Ghana et relativt
stabilt og økonomisk velfunderet
land. Siden 1990’erne har Ghana
haft en økonomisk vækst, der
overstiger befolkningstilvæksten.
Landet er dog meget plaget af
gæld og har i lange perioder haft
underskud på statsbudgettet.
”I sammenligning
med andre afrikanske
stater er Ghana et relativt stabilt og økonomisk velfunderet land.”
Dette har medført stor afhængighed af international økonomisk
støtte.
Goderne i Ghana er meget ulige
fordelt; få rige lever i luksus,
mens det store flertal er udsat
for fattigdom og arbejdsløshed.
Inflation har været et stort
problem. I 1995 steg forbrugspriserne i løbet af blot ét år med 59
procent.
I løbet af de seneste år har
olieindtægter medført en mærkbar stigning i den økonomiske
vækstrate, der i 2009 blev på
14,4 procent. Dette har medført
en udvikling og forbedring i
levestandarden i den sydlige del
af landet, som har forstærket
den i forvejen betydelige forskel
mellem det mere velstående Sydghana og det fattige Nordghana.
Værd at vide om Ghana
18
Værd at vide om Ghana
19
”Accra er den eneste by i verden,
hvor også rustvogne er udstyret
med blåt blink på taget.”
I det nordlige Ghana mangler der elektricitet, hospitaler og skoler.
Nord og syd
Accra
Mens de senere års økonomiske
fremskridt i Ghanas økonomi
har kunnet aflæses i en forbedret
levestandard for indbyggerne
i det sydlige Ghana, er udviklingen gået det nordlige Ghana
forbi. Her mangler rent drikkevand, veje, elektricitet, hospitaler
og mulighed for skolegang og
uddannelse. I kolonitiden havde
Nordghana ikke englændernes
opmærksomhed, og efter selvstændigheden har kun få af de
hyppigt skiftende regeringer
været interesseret i at investere i
området.
Ghanas hovedstad, Accra, ligger
ved kysten ud til Atlanterhavet. Med sine lidt mere end fire
millioner indbyggere er byen
Ghanas største. Byen voksede
oprindelig frem omkring en havn
og fungerede i årene 1877-1957
som hovedstad for det engelske
koloniherredømme Guldkysten.
Ordet Accra menes at være en
afledning af akanfolkets benævnelse for termitter, ”nkran”.
Navnet henfører til de talrige
meterhøje termitboer, der fortsat
kan ses overalt i de landområder,
der omkranser Accra.
Som en konsekvens af denne problematik er indbyggerne i nord
fattigere og dårligere uddannet.
Mens 90 procent af alle børn i
Sydghana kommer i skole, har
kun halvdelen af børnene i Nordghana mulighed for skolegang.
I dag fremstår Accras centrum
som en moderne metropol med
højhuse og brede ringveje fyldt
med sydende trafik. Accra er den
eneste by i verden, hvor også
rustvogne er udstyret med blåt
blink på taget, der sættes i funk-
tion, når trafikken i myldretiden
bliver for tæt. I byens yderkanter fornemmer man fortsat det
landsbypræg, som byen havde i
kolonidagene. Det var et sådant
landsbyområde, portugisere,
svenskere, hollændere, danskere
og briter fra 1600-tallet og de
følgende 200 år frem udviklede
til Afrikas ledende centrum for
slavehandel. Det centrale Accra
er opbygget omkring tre store
slaveforter: britiske James Fort,
hollandske Ussher Fort og det
danske Christiansborg. Chris­
tiansborg, der i dag er omdøbt
til Osu Castle, fungerer nu som
residens for Ghanas præsident.
ler sig aldrig selv offentligt, men
lader sin fortaler tale for sig.
Høvdingen har autoritet med
hensyn til lokal fordeling af jord
og optræder som dommer, når
der opstår problemer af legal art
i hans område. Det kan dreje sig
om skilsmisse, retten til børn,
konflikter om ejendom og kriminalitet som tyveri og overfald. De
centralt valgte politikere benytter sig ofte af råd fra lokale høvdinge, før de tager beslutninger.
I udkanten af Accra ligger
Ghanas første og ældste statsdrevne universitet, ”University
of Ghana”. Universitetet, der er
opført 1948 som en by af smukke
hvidkalkede huse med røde
tegltage, var en gave fra England i forbindelse med Ghanas
uafhængighed. Universitetet,
der anses for at være et af de
bedste i Afrika, tilbyder uddannelser inden for en bred vifte af
humanistiske såvel som tekniske
fag. Der er 32.000 studerende på
universitetet. Mange af disse bor
på campus, da de kommer fra
områder langt fra Accra.
Menneskerettigheder
Overhøvdingen i Tamale fejres ved den årlige Damba Festival.
Centralregering og
høvdingedømmer
Ghana, der er en republik, vedtog
sin forfatning ved en folkeafstemning i 1992. Den lovgivende
magt ligger hos parlamentet
med 230 medlemmer, der vælges
ved direkte valg for fire år. Den
udøvende magt ligger hos præsidenten, som ligeledes vælges
ved direkte valg for fire år med
mulighed for genvalg én gang.
For at blive valgt skal en præsidentkandidat opnå mindst 50
procent af de afgivne stemmer.
Præsidenten udpeger regeringen,
som skal godkendes af parlaGhanas ældste universitet, University of Ghana, ligger i Accra.
mentet. Til at rådgive præsidenten findes et statsråd på 25
medlemmer.
I Ghana opererer man med to
niveauer af retsvæsen og administration: Man har det officielle
retsvæsen, politiet og de valgte
politiske repræsentanter. Dertil
har man et veletableret system
af traditionelle høvdinge, der
styrer i lokalområderne. I det
nordlige Ghana har man haft
høvdingestyre helt tilbage fra
før kolonitiden, og systemet
fungerer fortsat. Høvdinges
rettigheder og pligter er sikret
i Ghanas grundlov. Opstår der
problemer mellem forskellige
høvdinge, afgøres uenighederne
af ”The National House of Chiefs”
i Accra. Man kan være høvding
på flere niveauer. Den øverste
høvding (paramount chief) styrer
store landområder. Under sig
har han mindre betydningsfulde
høvdinge og ligeledes lederne af
de enkelte landsbyer. Høvdingens
vigtigste medhjælper er medicinmanden, der rådgiver om, hvilket
tidspunkt der er det bedste, når
der skal træffes vigtige beslutninger. Ligeledes har høvdingen
altid fortalere. En høvding udta-
Selv om borgerne i Ghana i
princippet er beskyttet mod
overgreb via lovgivning, bliver
mange mennesker hvert år udsat
for overgreb i strid med menneskerettighederne.
Forholdene i landets fængsler er
forfærdelige, og mange fanger
udsættes for mishandling af
politiet.
Kvinders position i samfundet
er langt svagere end mænds, og
kvinder udsættes hyppigt for
vold og seksuelle overgreb både
af deres egne mænd og fremmede.
Specielt i det nordlige Ghana
er der fortsat en fast forankret
tro på heksekunst. Mange ældre
kvinder i landsbyerne bliver
angrebet, fordi de menes at være
skyld i ulykker som dårlig høst
eller sygdom. En del udstødes
af landsbyen og henvises til at
overleve i ”hekselejre”.
Det samme gælder mentalt syge,
der sendes i ”bedelejre” af deres
familier. I den overbevisning, at
de er besat af onde ånder, bliver
Værd at vide om Ghana
20
de i lejrene udsat for sult og tørst
for at uddrive ånden.
Korruption er et udbredt fænomen på alle niveauer inden for
den offentlige administration
og politiet. Folk afpresses ved
hjælp af falske anklager, som de
må købe sig fri af, eller betaler
sig vej til særlige fordele hos
myndighederne. Det er heller
ikke ualmindeligt, at lokalt politi
opretter selvbestaltede vejspærringer og opkræver penge af
bilisterne. Pengene stikker de i
egen lomme.
Medier og kontakt
Ghanas medieverden er en af de
bedst udviklede på det afrikanske kontinent. Der udkommer
et stort antal aviser, de fleste
engelsksprogede, og mange
private og offentlige tv-kanaler
sender dagligt nyheder ud.
Radioen er dog den mest populære nyhedsformidler i et land,
hvor indkøb at et tv ligger langt
over, hvad de fleste har råd til.
I radioen er quiz-programmer
særlig populære.
eje. Mobiltelefoner er billige, kan
køre på taletidskort og sætter
folk i nem og hurtig kontakt med
hinanden. Der er opsat master,
så den største del af landet er
dækket. Selv i små, støvede landsbyer uden elektricitet kan man
tage mobilen frem og ringe til sin
tante i nabobyen. Opladningen af
telefonerne klares med en benzindrevet generator.
Flag og penge
Da Ghana i 1957 blev selvstændigt, fik landet også nyt flag.
Flaget er i de panafrikanske
farver: rød, gul og grøn. Rød symboliserer de mennesker, der døde
i kampen for frihed, gul landets
rigdom på guld og mineraler
og grøn landets smukke natur.
Den sorte stjerne i flagets midte
symboliserer friheden.
Ghanas valuta er den ghanesiske
cedi. En cedi svarer til 3,14 kr.
(2012).
Der er udstrakt pressefrihed i
Ghana, og mange aviser er stærkt
regeringskritiske.
I de store byer er der adgang til
internet fra cafeer, der er meget
benyttede af unge, men computere findes normalt ikke på
offentlige skoler, og kun en meget
lille del af befolkningen har egen
computer.
Ghanas valuta er den ghanesiske cedi.
Ghanas flag.
21
HISTORIEN
Tidlige tider
Det er en almindelig misforståelse, at Vestafrika før europæernes ankomst var et tilbagestående og uudviklet område. Intet
kan være mere forkert. En af
Afrikas vigtigste karavaneruter,
der har eksisteret fra langt før
vor tidsregning, gennemkrydsede
og kontrolleredes af riger i Vestafrika. Handelsruten gik mellem
den nordafrikanske kyst, gennem
Sahara, ned gennem savanneområderne i Sahel og endnu
længere sydpå. Fra nord bragtes
luksusvarer som salt, fint klæde
og våben, som blev byttet med
guld, elfenben og kolanødder. På
denne rute voksede en stat frem,
der blev rig og mægtig ved at
optræde som bindeled mellem
områderne nord for Sahara og
syd for Sahel. I de første nedskrevne arabiske vidnesbyrd om
dette land kaldes det ”Landet af
guld”. Dette land var det gamle
Ghana, som lå en hel del nordligere end det Ghana, vi kender
i dag. Det gamle Ghana-rige
bestod frem til begyndelsen af
1200-tallet, hvor det gik i opløsning og blev underlagt konkurrerende riger.
I 1300-tallet indvandrede grupper af et folk kaldet mossi til
savannen i det nuværende
Som i alle afrikanske lande er det
mobiltelefonen, der er blevet alles
En af de få, der ikke er gået over til mobiltelefon endnu.
Værd at vide om Ghana
nordlige Ghana. Disse mennesker
grundlagde rigerne Namumba,
Mamprusi og også Dagomba,
som er navnet på det folk, der
den dag i dag er det toneangivende her. På samme tid indvandrede andre folk til det vestlige
Ghana og slog sig ned i udkanten
af de store skovområder. Her
ernærede de sig ved udvinding
af guld.
Gonjafolket, et mande-folk, der
var indvandret fra vest, slog
sig ned langs Voltafloden. Også
dette folk var tiltrukket af de rige
guldforekomster.
Elminafortet, der blev opført af portugiserne.
I den sydlige skovregion dannedes en række små akanstater.
Disse stater smeltede i det 16.
århundrede sammen til Ashantiriget, der med centrum i byen
Kumasi udviklede sig til en højt
organiseret stat. Op gennem de
følgende århundreder udvidede
Ashantiriget sine territorier, så
det omkring 1820 strakte sig
fra nord mod syd – næsten helt
ned til kysten, der var beboet af
fantefolket.
Da portugiserne første gang
anløb kysten i 1471, gav de den
med rette navnet Guldkysten,
et navn, der bestod helt op til
Ghanas selvstændighed.
Europæerne ankommer
Muligheden for handel med guld
fik portugiserne til at satse hårdt
på at opnå kontrol med handlen
på Guldkysten. De byggede flere
forter langs kysten til beskyttelse mod andre europæiske
handelsstater. Det mest kendte
af disse forter er ”Elmina”, der
ligger ved kysten tæt på byen
Cape Coast. I lang tid havde
de held med deres forehavende,
og de bevarede monopolet på
handlen med guld frem til
begyndelsen af 1600-tallet. I
denne periode eksporterede de
helt op til 1 ton guld årligt fra
Guldkysten.
I 1591 lykkedes det dog hollænderne at bide sig fast på kysten,
og bortset fra en enkelt periode,
hvor portugiserne for en kort
bemærkning igen fik overtaget,
var det nu Holland, der dominerede handlen på Guldkysten. I
1637 lykkedes det dem at indtage
Fort Elmina og to andre portugisiske forter.
I første omgang havde det været
guld og elfenben, der lokkede
europæerne til Guldkysten, men
efterhånden som plantagerne
i Amerika blev udbygget, blev
handel med slaver den vigtigste
aktivitet.
Værd at vide om Ghana
22
var taget som krigsbytte under
konflikter mellem forskellige
afrikanske herskere. Araberne
havde allerede i flere hundrede
år opkøbt slaver i området, og
de var slet ikke begejstrede for
den nye europæiske konkurrence.
Man skal således ikke forestille
sig, at det var de europæiske
handelsmænd selv, der drog på
ekspedition ind i landet for at
fange mennesker. Slaverne blev
bragt til kysten af afrikanske
mellemmænd, efter at være
samlet i store slavelejre inde i
landet.
Slaverne blev sejlet til plantagerne i de nye kolonier.
Også danske, svenske og britiske
handelsmænd slog sig ned langs
Guldkysten i løbet af det 17.
århundrede.
Langs havet byggede europæerne
en lang række handelsforter,
ofte af materialer, der blev sejlet
til Afrika fra hjemlandet. På en
strækning af 375 km blev der
bygget ikke færre end 36 europæiske forter. De tjente til beskyttelse mod fjender såvel fra land
som fra havsiden.
Afrikanske forbindelser
De europæiske forter blev ikke
bygget på erobret jord. Jorden
blev lejet af lokale herskere,
som man betalte en årlig skat.
Det var disse herskere, der var
de egentlige magthavere på
Guldkysten. Man sagde om den
europæiske magt over området,
at den kun rakte et kanonskud
væk fra fortet – altså 1000 meter.
Det mest almindelige var dog,
at kanonerne var opstillet på
havsiden af fortet, da truslen
fra de europæiske konkurrenter
var langt større end truslen fra
afrikanerne. Mod land nøjedes
man med en mur.
Det var privilegerede kompagnier, der havde monopol på
handel på Guldkysten. Oftest var
der kun et mindre antal ansatte
og soldater på forterne. Det var
dyrt at sende folk den lange vej
til Afrika. Mange af de udsendte
døde af malaria og andre tropesygdomme, få måneder efter de
var ankommet. Med tiden blev
også mulatter, der var et resultat
Værd at vide om Ghana
23
af forhold mellem de ansatte
og kvindelige slaver, ansat som
soldater eller lignende.
Forterne var dyre at bygge og
vedligeholde, og skibe gik ned.
Regnskaber fra tiden viser, at
slavehandlen ofte viste sig at
være en tabsforretning.
Slaveri
Mens slaver i Afrika traditionelt
var blevet benyttet i husholdningerne, hvor de til en vis grad
indgik i familien, var den europæiske udnyttelse af slaverne
langt mere kommerciel. Deres
værdi lå ene og alene i deres
ydeevne. Plantagearbejdet i de
nye kolonier var anlagt på stordrift med nøje udregning af den
nødvendige arbejdskraft.
Det var ashantifolket, der primært stod for salget af slaver
til Guldkysten. De interagerede
dog ikke direkte med de europæiske opkøbere, men overlod
den direkte kontakt til fante- og
De lokale herskeres positive
holdning til europæisk tilstedeværelse havde ganske konkrete
årsager. Europæerne var de nye
aftagere af en vare, der allerede
var veletableret – slaver. Slaveri
var ikke en europæisk opfindelse,
men en ældgammel tradition i
Afrika. De slaver, der blev købt af
forterne, var allerede slaver, når
de blev solgt til europæerne. De
Slavernes værdi lå ene og alene i deres arbejdskraft.
Slaverne blev bragt til kysten af afrikanske mellemmænd.
Det danskbyggede fort ”Christiansborg” er i dag præsidentbolig.
”Forterne var dyre at
bygge og vedligeholde,
og skibe gik ned. Regnskaber fra tiden viser,
at slavehandlen ofte
viste sig at være en
tabsforretning.”
pris ned. Slavehandlernes erfaring var, at en mor med et spædbarn fyldte alt for meget i de
tætpakkede lastrum på skibene,
og at barnet for det meste alligevel døde undervejs. Disse børn
blev derfor ofte skaffet af vejen.
Når en handel var indgået, blev
slaverne brændemærket med den
nye ejers mærke. Derefter blev de
tvunget om bord på slaveskibet
og sejlet bort til de nye kolonier.
Mange døde under den lange
sejlads.
stuvet i fortets kælderrum, mens
dagen blev tilbragt i gården,
hvor de sad sammenlænkede
med hals- eller benringe.
ga-folket, der boede omkring
forterne langs kysten. Betalingen
for deres leverancer blev sædvanligvis udregnet i våben, krudt
og brændevin.
Man straffede nødigt de slaver
med pisk, der skulle sælges;
piskning gav ar og antydede, at
slaven var uregerlig. Piskning
var derimod en daglig begivenhed, når det angik ulydighed hos
de slaver, der arbejdede på fortet.
Flugt- eller selvmordsforsøg var
hyppige blandt slaverne – begge
”forbrydelser” blev straffet med
døden.
Slaverne, mænd, kvinder og børn,
blev i kolonner tvunget den lange
vej til kysten, ofte fra slavemarkeder så langt inde i landet som
Salaga. Turen foregik til fods
og i lænker. Ved ankomsten var
de udmagrede og udmattede og
måtte derfor fedes op, inden de
kunne fremvises for opkøberne.
Natten tilbragte de tæt sammen-
Når et slaveskib ankom til
kysten, blev slaverne opstillet på
rækker og fremvist for de potentielle købere. De blev undersøgt
for sygdomme og fik testet deres
fysik. Unge mænd indhentede
den højeste pris, kvinder blev
solgt for en tredjedel af mændenes pris. Havde kvinden et lille
barn, satte dette straks hendes
Frem til 1807, hvor slavehandel
blev forbudt, blev 650.000 mennesker eksporteret som slaver
fra Guldkysten. I alt bragte den
transatlantiske slavehandel
mellem 12 og 15 millioner afrikanere til Den Nye Verden.
Danskerne på Guldkysten
Det var svenskerne, der viste
danskerne vejen til Guldkysten.
I 1650 byggede de, efter at have
gennemført nogle vellykkede
sejladser til området, fortet
Carolusborg ved Cape Coast.
Dette ansporede danskerne til
at forsøge sig. Der var indledningsvis en del vanskeligheder,
da de allerede etablerede lande
ikke ønskede ny konkurrence. I
1658 havde danskerne held til at
erobre svenskernes fort, Carolusborg. Dette blev begyndelsen
til 200 års dansk slavehandel
på Guldkysten. Ejerskabet til
Carolusborg blev dog kun af kort
varighed, da det blot et år senere
lykkedes hollænderne at få danskerne til at rømme fortet, ved at
narre den danske kommandant
til at tro, at svenskerne havde
udslettet det danske kongerige.
Carolusborg overgik efter nogle
år til englænderne, der omdøbte
det til Cape Coast Castle. Fortet
fungerede som englændernes
administrative hovedsæde helt
frem til Ghanas selvstændighed.
I dag er det museum.
Værd at vide om Ghana
24
endnu fire forter, heriblandt
Kongensten og Prinsensten, der
blev anlagt inde i landet ved Voltaflodens bredder. Formålet med
disse forter var at få mulighed
for at opkøbe slaver, inden de
nåede frem til kysten, hvor der
var skarp konkurrence mellem
de europæiske deltagere i slavehandlen.
Cape Coast Castle. Kanonerne peger mod havet - en beskyttelse mod konkurrerende europæiske slavehandlere.
Danskerne havde selv opført
et par forter: Frederiksborg,
der lå tæt på Carolusborg, og
Christiansborg, ved Accra.
Christiansborg blev danskernes
hovedsæde.
Den danske handel med slaver
var fra begyndelsen en tvivlsom
affære, økonomisk set. At man
alligevel fortsat opretholdt handlen, var begrundet i Danmarks
kolonisering af De Vestindiske
Øer, Sct. Thomas, Sct. Jan og Sct.
Croix. Her var der stor mangel
på arbejdskraft til plantagerne.
I 1780’erne opførte danskerne
Den danskbyggede plantageejendom, Frederiksgave.
Som en konsekvens af den urentable slavehandel foreslog lægen
Paul Isert, at man i stedet for
at sejle de afrikanske slaver til
fjerne kolonier oprettede plantager ved Guldkysten. Hans ideer
vandt gehør i Danmark. Den
magtfulde og hovedrige greve og
finansminister Ernst Schimmelmann, der ønskede at afskaffe
slavehandlen, gav Isert politisk
og økonomisk støtte til at oprette
en plantage på Guldkysten. Ydermere udstedte han ”Forordning
om negerhandelens ophævelse”.
Det blev herefter fra udgangen af
1802 forbudt danskere at deltage
i slavehandel. Ashanti-kongen
var dog ikke til sinds at underlægge sig de nye forordninger.
Slavehandel var ashantifolkets
primære indtægtskilde, og der
var masser af andre kunder ud
over danskerne. Frem til 1850
anlagdes 15 banan- og kaffeplantager i området omkring Christiansborg. Kun nogle få af disse
gav overskud.
Gennem årene var det briterne,
der var blevet de mest magtfulde
aktører på Guldkysten. Danmark
var i tiltagende grad i tvivl om,
hvad man skulle stille op med
både de danske kolonier og med
Værd at vide om Ghana
besiddelserne på Guldkysten.
I 1850 blev det besluttet at
overdrage bygningsanlæggene
til England. Prisen var 10.000
pund – en meget lav pris. I 1917
blev De Vestindiske Øer, efter en
folkeafstemning, solgt til USA.
Tilbage i Ghana ligger i dag
en række bygningsværker som
vidnesbyrd om et mørkt kapitel
i Danmarks historie. Det største
bygningsværk, Christiansborgfortet, fungerer nu som embedsbolig for Ghanas præsident og
er derfor ikke åbent for besøg.
Dog kan man endnu studere
en lang række gravsten med
danske navne, der er opsat på
muren, der omgiver fortet. Her
kan man læse navnene på nogle
af de mange danskere, der søgte
eventyret i det fremmede, men
bukkede under for den frygtede
klimatfeber (malaria og angreb
af guineaorm).
Et kort stykke vej uden for Accra,
ved landsbyen Sesimi, ligger
Frederiksgave, der blev bygget
til plantagedrift og ligeledes
fungerede som et kærkomment åndehul for danskerne på
Christiansborg. Frederiksgave
er i dag restaureret med støtte
fra den danske Augustinusfond
og omskabt til et museum for
danskernes tid i Ghana.
Guldkysten bliver koloni
England ejede efterhånden
samtlige forter langs Guldkysten. I England var der stærke
politiske strømninger, der
ønskede at sætte en stopper for
handel med slaver. Dette var
en trussel mod Ashantiriget. I
25
1830 indledte ashantikongen,
der indtil nu havde været den
egentlige magthaver på kysten,
et angreb på kystområderne.
Englænderne slog tilbage og
tvang Ashantiriget til at opgive
deres herredømme. Der dannedes et uformelt protektorat, som
kystfolket, der frygtede ashantifolket, tilsluttede sig. Flere krige
med Ashanti fulgte. I 1872 købte
englænderne fortet Elmina af
hollænderne, hvilket yderligere
forstærkede deres greb om kystområdet. Ashanti var dog ikke til
sinds at underlægge sig britisk
herredømme. Briterne regnede
med at løse dette problem
endeligt, da de i 1874 angreb
Ashantiriget med store militære
styrker og nedbrændte ashantihovedstaden, Kumasi.
Ved de følgende fredsforhandlinger blev Ashanti tvunget til at
opgive store landområder i den
sydlige del af deres rige. Herefter
blev Ashantiriget stadig svagere,
og mange af høvdingene i sammenslutningen allierede sig med
briterne.
Ashanti havde dog ikke helt givet
op, endnu to gange udbrød der
krig mellem Ashanti og briterne,
men i 1900 måtte Ashantiriget
se sig endeligt besejret. Ashantiregenten blev sendt i eksil, og
Ashantiriget blev en del af den
britiske koloni Guldkysten.
Ghanas kolonitid
Englænderne valgte delvis at
styre Guldkysten gennem et
administrativt råd af høvdinge
udpeget af kolonimagten. Kolonien Guldkysten blev opdelt i
Wullfs hus
Lige over for Christiansborg ligger et enetageshus. En enkel
sandstensplade i muren bærer indskriften: Frederiksminde,
1840, W.J. Wulff.
Joseph Wulff kom fra Randers. Han var velbegavet og eventyrlysten og havde taget juridisk embedseksamen allerede
som 20-årig. Efter en ulykkelig kærlighedsaffære søgte han
embede som surnummerair assistent på Christiansborg.
Ankommet til Guldkysten opdagede han dog snart, at hans
drøm om en strålende karriere ikke holdt. Han var jøde, og
kunne som sådan ikke avancere, men måtte forblive i sin
assistentstilling og se sig overhalet af nye ansatte.
Han hadede landet og heden og blev snart ramt af klimatfeberen. Desuden var han plaget af en frygtelig hjemve
og skrev mange klagende breve til sin mor. Med årene
vænnede han sig dog til sin tilværelse i en sådan grad, at
han tog en mulatkvinde i huset som sin hustru. Han købte
et stykke jord og lod et hus opføre. Her levede han med sin
kone, Sara, og deres tre børn.
Ved sin død lod han sig begrave i husets kælder efter
afrikansk skik. Huset er forblevet i familiens eje og er i dag
beboet af en af Joseph Wulffs efterkommere.
Værd at vide om Ghana
26
administrative underterritorier.
Hensigten var at udvikle en
styreform, hvor høvdinge fortsat
tog sig af den lokale administration af deres områder under
tæt supervision af den centrale
engelske kolonimagt. Englænderne udelukkede dog deres
gamle fjender, ashantifolket, fra
at deltage i denne ordning.
Gennem den første halvdel af det
20. århundrede udviklede Guldkysten sig både socialt og økonomisk til en velfungerende koloni.
Der blev bygget veje og jernbaner, der kunne forbinde landet.
Nye afgrøder som kaffe og især
kakao, der snart blev landets
største indtægtskilde, blev
introduceret. Guldminedrift og
eksport af tømmer bidrog til
at forøge koloniens indtægter.
Englænderne geninvesterede en
del af udbyttet i lokal udvikling.
Der blev skabt uddannelse og
Frimærke med præsident Kwame Nkrumah
sundhedsvæsen. Uddannelsessystemet var opbygget efter
britisk model og uddannede en
elite af ghanesiske unge, der
var bedre uddannet end noget
andet sted i Vestafrika. I 1890
var der 54 skoler med i alt 5000
elever på Guldkysten. I 1950 var
der 279.000 elever indskrevet
på 3000 skoler, hvilket betød,
at 44 procent af alle børn på
Guldkysten på dette tidspunkt
gik i skole. Ligeledes blev der
brugt økonomiske midler på at
opbygge vandforsyning, kloakering, kommunikation og andre
grundlæggende nødvendigheder.
Drømmen om
selvstændighed
Det engelske overherredømme
blev efterhånden uacceptabelt
for et voksende antal veluddannede ghanesere. Man opponerede imod, at repræsentanterne
i de lokale høvdingeråd var
udpeget af englænderne og ikke
valgt af befolkningen. I 1925
blev forfatningen ændret, og der
blev dannet provinsråd for de
ledende høvdinge. Ashantihøvdinge var dog fortsat udelukket
fra sæder i rådet. Høvdingerådene fik retten til at vælge seks
høvdinge til uofficielle medlemmer af den centrale lovgivende
forsamling. Englænderne havde
dog konstrueret ændringen
således, at de altid selv ville
have flertal i rådet, og de valgte
høvdinge havde således kun
stilling som rådgivere. Folket
havde fortsat ingen mulighed for
at deltage i beslutningsprocesserne, da deltagelse var forbeholdt høvdinge. Ydermere gjalt
”Nkrumah selv fik 90 procent af alle
stemmer i Accraområdet.”
ordningen ikke for de nordlige
provinser.
Først i 1946 fik Guldkysten, efter
stort pres fra befolkningen, et
lovgivende råd, hvor demokratisk
valgte repræsentanter var i flertal. Endelig fik også ashantifolket mulighed for repræsentation.
Den nye ordning var enestående;
Guldkysten var den eneste afrikanske koloni på det tidspunkt,
der havde opnået en sådan grad
af selvbestemmelse.
Endelig fri
Under Anden Verdenskrig kæmpede mange ghanesere for de
allierede. Da krigen var overstået, vendte de hjem, men var
ikke tilfredse med at genoptage
deres gamle liv i landsbyerne. De
havde oplevet, at krigen netop
handlede om kampen for frihed.
I tiden efter kom det til gentagne
voldelige sammenstød mellem
demonstranter og militær i
Accras gader.
Kolonitidens æra var ved at rinde
ud. De to nye supermagter, USA
og Sovjetunionen, vendte sig mod
Europas kolonialisme og pressede deres allierede til at give
kolonierne selvstændighed.
England gav efter for presset og
iværksatte en proces, der skulle
føre til større selvbestemmelse
for Guldkysten.
I 1947 vendte Kwame Nkrumah,
der havde forladt landet i 1939
for at studere i USA og London,
tilbage for at stå i spidsen for
et politisk krav om selvstændighed. I 1949 dannede han sit
eget parti, CPP, som fik massiv
folkelig opbakning. Han organiserede effektiv modstand mod
kolonimagten i form af strejker
og boykotter. Englænderne
reagerede ved at idømme ham
tre års fængsel. I 1951 afholdtes
det første valg til et selvstændigt
parlament, der dog stadig var i
forbund med England. På trods
af, at Nkrumah sad i fængsel,
lykkedes det ham at få ret til at
stille op til valget, som han og
hans parti vandt med en jordskredssejr, der gav dem alle pladser i parlamentet. Nkrumah selv
fik 90 procent af alle stemmer i
Accraområdet. Englænderne så
ingen anden løsning end at hente
Nkrumah ud af fængslet, så han
kunne danne den første selvstyreregering.
I 1960 fik landet endelig fuldstændig selvstændighed og
ændrede navn til Ghana efter det
gamle afrikanske storrige mod
nord. Ghana blev den første afrikanske kolonistat, der opnåede
fuld selvstændighed. På tidspunktet for selvstændighed var
Ghana en mønsterstat i Afrika,
hvad angår udvikling, uddannelse og økonomi.
Nkrumahs styre
Præsident Nkrumah ønskede
at modernisere Ghana. Han var
socialist og mente, at det var
27
Værd at vide om Ghana
28
staten, der skulle kontrollere
produktion og eksport. Det blev
nu den, der opkøbte hele kakaoproduktionen til en fastsat pris
og solgte den videre. Derved blev
det staten og ikke bønderne, der
kom til at tjene på kakaoeksporten. Der blev satset på opbygning af en sværindustri, mens
udviklingen af det landbrug, der
skaffede føden til den største
del af Ghanas befolkning, gled i
baggrunden.
Nkrumah var et menneske med
store visioner. Han var internationalt orienteret og arbejdede
politisk, uden megen fremgang,
for et forenet og frit Afrika.
Nkrumah var ikke en mand, der
accepterede modstand. Han slog
hårdt ned på politisk opposition.
Snart erklærede han sig selv som
præsident for livstid og gjorde
sit parti, CCP, til det eneste
lovlige i landet. Udgifterne til
Nkrumahs mange initiativer
kostede dyrt, og den økonomiske
udvikling stagnerede. Dette fik
regeringen til at udskrive skatteforhøjelser og kræve tvungen
opsparing af borgerne – initiativer, der medførte stor utilfredshed i befolkningen.
Kup og militærstyre
I 1966 blev Nkrumah væltet ved
et militærkup, mens han var på
besøg i Kina. Han vendte aldrig
tilbage til Ghana i levende live.
På trods af de mange fejl, Nkrumah begik i sin regeringsperiode,
hædres han i dag i Ghana som
landets grundlægger og en stor
statsmand. Hans jordiske rester
blev efter hans død flyttet til
hans hjemland, og han ligger i
dag begravet ved et stort monument, Nkrumah Memorial, i
Accra.
I årene 1966-1992 gik det nedad
for Ghana såvel politisk som
økonomisk. Korte perioder med
demokrati blev afløst af nye
militærkup.
I 1969 blev der igen afholdt
valg, og Nkrumahs politiske
modstander, Kofi Busia, blev ny
præsident. Under hans styre
forringedes landets økonomiske
situation yderligere, idet han
lod store multinationale firmaer
overtage kontrollen med Ghanas
vigtigste produktion. Han holdt
sig ved magten ved at spille
de forskellige etniske grupper
ud mod hinanden. Under hans
styre blev mellem en halv og en
hel million mennesker udvist af
landet.
Et nyt militærkup i 1972 satte
ham fra magten, og i 1979 kom
endnu et kup, anført af løjtnant
Jerry Rawlins. Han lovede hurtigt at udskrive valg og indsatte
den socialistisk orienterede
Hilla Limann som præsident.
Der blev iværksat en kraftig
økonomisk hestekur for at vende
den kriseramte økonomi. For
at kompensere for et voldsomt
fald i de internationale priser på
kakao blev der indført drastiske
begrænsninger i importen af
blandt andet fødevarer, uden
at man skar i lønningerne. Folk
havde penge, men kunne ikke
købe noget. Konsekvensen var
omfattende strejker. Inflationen
Værd at vide om Ghana
29
”Nkrumah var ikke en mand, der accepterede
modstand. Han slog hårdt ned på politisk
opposition.”
nåede 140 procent, og arbejdsløsheden 25 procent. I 1981 blev
Ghana ramt af sit fjerde statskup
inden for 15 år, da Rawlins atter
tog magten. Han dannede en
midlertidig regering bestående
af tre civile og fire militærpersoner. På lokalniveau opløste han
de eksisterende politiske råd og
erstattede dem med nye, han selv
valgte. I de følgende år styrede
han Ghana med hård hånd, både
hvad angår frihedsrettigheder og
økonomi. Han fik vendt økonomien og skabt økonomisk vækst,
men befolkningen gjorde modstand. I 1989 lukkede han universiteterne i Ghana i fire måneder
for at stoppe de studerendes
protester. Rawlins blev presset,
både nationalt og internationalt,
for en tilbagevenden til demokrati.
I 1990 erklærede Rawlins, at en
ny grundlov for Ghana ville blive
udarbejdet og sat til afstemning.
Grundloven blev vedtaget, og
Rawlins, der havde trukket sig
tilbage fra militæret, stillede
sammen med andre kandidater
op til det første valg. Rawlins
vandt med 58 procent af stemmerne og lod sig indsætte som
præsident – denne gang valgt
legalt. Han forblev Ghanas præsident i de to følgende valgperioder, som forfatningen foreskriver.
Derefter trak han sig tilbage
efter 18 år ved magten.
Ghana i dag
Ved valget år 2000 slog John
Kufuor fra oppositionspartiet
Rawlins’ kandidat, John AttaMills, med en lille margin. Man
frygtede et nyt kup, men dette
viste sig ubegrundet, da Kufuor
og Rawlins efter valget optrådte
sammen på tv for at demonstrere, at de begge accepterede
demokratiets spilleregler. Præsident Kufuor fortsatte som præsident i to valgperioder, hvorefter
John Atta Mills, Rawlins’ efterfølger, der to gange havde tabt et
valg, endelig vandt præsidentposten. Mills har erklæret, at han
vil gøre Ghana til et i-land inden
2020. Dette er nok at sætte målet
meget højt i et land, hvor en stor
del af befolkningen fortsat lever
under fattigdomsgrænsen, og
hvor en tredjedel er analfabeter.
Et af Ghanas store problemer
er befolkningstilvæksten; skønt
den i 2010 var faldet til 2,4
procent, er det dog så højt et tal,
at der stadig bliver flere munde
at mætte og flere børn, der skal
i skole. Men der er grund til at
være optimistisk. Ghana har
gennem de senere år fastholdt
en høj økonomisk vækstrate, og
med de nye oliefund er der banet
vej for yderligere udvikling af det
ghanesiske samfund.
LIVET I GHANA
Familien
I Ghana er familien det centrale
i livet. Det er familien, der sørger
for børnenes opvækst og for
pasning og pleje af de gamle. Det
er familien, der tager ansvar, når
ulykker, sygdom og økonomiske
problemer rammer et af dets
medlemmer. I Ghana definerer
man ikke familien som blot det
enkelte par og deres børn. Begrebet familie er langt mere kompliceret og strækker sig langt ud i
endog fjerne slægtskabsforhold
og klan-tilhørsforhold.
Akanfolket, der udgør næsten
halvdelen af Ghanas indbyggere,
er matrilineære. Her er en mands
allernærmeste familie hans mor,
hans søskende, hans søstres
børn og hans mors brødre og
søstre. Akankvindens allernærmeste familie består af alle de
ovennævnte plus hendes egne
børn og børnebørn. Hos Akanfolket er det kvinden, der arver sin
mand, når han dør, og det er også
hende, der har rettighederne over
sine børn.
I det nordlige Ghana, hvor der
lever mange muslimer, er det
almindeligt at have flere koner.
De fleste ægteskaber på landet
indgås uden papir. Et sådant
ægteskabs indgåelse er ikke bare
en sag mellem manden og kvinden, men kræver, at mandens far
giver sit samtykke. Det er ligeledes faren, der opsøger kvindens
fars hus og indgår aftaler. Når
begge familier er blevet enige
om ægteskabet, kan vielsescere-
Værd at vide om Ghana
30
monien finde sted. Ceremonien
afholdes i brudens fars hus, hvor
mandens familie samtidig præsenterer medgiften. Når medgiften er accepteret, er ægteskabet
indgået. Normalt vil ægteparret
bosætte sig hos mandens familie.
Flerkoneri er efter ghanesisk lov
tilladt ifølge den såkaldte sædvaneret, som træder i funktion,
når det moderne retsvæsens love
kommer i konflikt med ældgamle
traditioner. Det almindelige er, at
konerne lever i hvert deres hus,
som manden så besøger på skift.
Retten til at arve og rettigheder
til børnene i ægteskabet følger
Ind i livet
I gennemsnit føder hver kvinde
i Ghana lidt under tre børn. Det
er et fald i fødselshyppigheden i
forhold til tidligere, men fortsat
31
”Mange børn fra fattige familier kommer ikke i
skole, fordi familien har brug for deres arbejdskraft hjemme.”
patrilineære regler. Skilles en
mand og kvinde, er det manden,
der har retten til børnene. Dør
en mand, vil det være mændene
i den afdødes familie og ikke
den afdødes kone, der arver det
meste.
Familien er således ikke blot en
social konstruktion, men også
skelettet i de juridiske og arvemæssige forhold mellem mennesker.
Den sidste rejse kan foretages i en kiste efter eget valg.
”I gennemsnit føder
hver kvinde i Ghana
lidt under tre børn.”
Ghanas befolkningstal vokser fortsat hvert år.
Værd at vide om Ghana
så højt et antal, at Ghanas befolkning vokser kraftigt hvert år.
Det er kun omkring 48 procent fra
kvinderne, der føder med hjælp af
uddannet personale. Resten føder
i landsbyerne hjulpet af traditionelle fødselshjælpere, også selv
om de måske havde mulighed
for at føde gratis på en offentlig
klinik. Årsagerne er mange. Nogle
frygter, det vil koste dem penge,
hvis der opstår komplikationer,
nogle bor for langt fra klinikkerne, mens andre bliver presset
af familien til at føde på traditionel vis. Blandt muslimer er der
tradition for at begrave moderkagen under et træ nær familiens
hus. Dette menes at beskytte
barnet. Føder en kvinde på klinik,
er det ikke muligt.
For kvinder er tøjvask et fast punkt på dagsprogrammet.
På trods af, at der er sket et
vist fald i antallet af mødre, der
dør i forbindelse med fødsel, er
mødredødeligheden fortsat høj i
Ghana. I 2008 døde 450 fødende
kvinder af hver 100.000.
I området omkring Accra er der
opstået et nyt fænomen. Det
er blevet et statussymbol at
blive begravet i sin helt unikke
specialdesignede kiste. På flere
små værksteder i udkanten
af byen fremstilles der kister
formet som skibe, tigre, ølflasker,
flyvemaskiner og meget andet.
Kun fantasien sætter grænser. De
fleste kister sender et signal om
den afdødes erhverv eller om de
drømme, vedkommende har haft
i livet.
Børn
Børn deltager fra en tidlig alder i
familiens daglige gøremål. Piger
skal hjælpe med at passe yngre
søskende, feje gården, hente
vand og samle brænde. Drengene deltager i farens arbejde
i marken, og passer familiens
kvæg og geder. Mange børn fra
fattige familier kommer ikke i
skole, fordi familien har brug for
deres arbejdskraft hjemme. Først
når arbejdet er overstået, er der
tid til at lege.
Den sidste rejse
Også det at komme ud af livet
kan være et problem i Ghana.
Overhovedet for dagombafolket, Ya-Na Yakubu den anden,
blev i 2002 myrdet under lokale
stridigheder om magten. Hvervet som leder af Dagombariget
går ifølge traditionen på skift
mellem to forskellige grupper,
andani og abudu. Men da den
ene gruppe mistænkte den anden
for at stå bag mordet, tog det
fire år, før man endelig fandt en
løsning på arvefølgen. Først derefter kunne den gamle hersker
blive begravet.
Kassavaen stødes til fufu-mos.
Selv om slaveriets tid for længst
er forbi, har man i Ghana afsløret,
at handel med børn fortsat finder
sted. Fattige forældre sælger
deres børn til opkøbere for et
beløb svarende til 50 dollars.
Pigerne sættes til husligt arbejde,
mens drenge ofte sættes til at
arbejde i Ghanas fiskeindustri.
Drengene, der ofte er under 10
år gamle, må arbejde mange
timer hver dag. De tvinges til at
dykke efter net og andet ekstremt
farligt arbejde. Tusindvis af børn
arbejder tillige på Ghanas mange
kakaoplantager, hvor de sættes
til at udføre hårdt fysisk arbejde.
Regeringen har forsøgt at dæmme
op for den ulovlige handel med
børn, og en del sager er i de seneste år kommet for retten.
Mad
Den daglige føde i Ghana består
af kogt kassava, yams eller ris,
der oftest serveres med en suppe
eller med stuvede grøntsager.
Majsgrød og kogebananer er
også almindelige retter.
Langs kysten spiser man fisk,
mens proteinkilden i nord er
vildt, kaldet ”bushmeat”, der
jages på savannen. I alle landsbyer holdes der geder og høns,
som indgår i kosten.
En af de mest kendte og populære retter i Ghana er fufu, en
mos fremstillet af yams. Fufu
kan også laves af kogebananer
eller majs. Ghanesere tygger
ikke fufu – de sluger den hel. En
anden populær ret er jollofris.
Den består af ris, der koges
sammen med tomatpasta og
forskellige grøntsager. Modsat
mange andre områder i Vestafrika bruger ghanesere mange
Værd at vide om Ghana
32
Værd at vide om Ghana
33
”Børnene melder sig
ind og kommer på biblioteket om eftermiddagen, når de får fri
fra skole.”
Hvis man har en lærer og nogle børn, har man en skole.
Den vigtigste motivation til at lære at læse er
at have bøger at læse i.
krydderier i maden. Man spiser
maden med fingrene. En lille
bolle af mos formes i hånden, før
den dyppes i sovs.
Den mest populære musikstil
lige nu er hiplife – et mix mellem
highlife og hiphop med indflydelse af reggae. Det er dansemusik, der kan få alle på gulvet.
Musik
Ghana er i særlig grad kendt for
sin traditionelle trommemusik
og er blevet et mekka for trommeslagere, der kommer til landet
for at studere den særlige ghanesiske trommetradition og for at
lære, hvordan trommerne bygges.
På University of Ghana studerer
unge fra hele verden ghanesisk
trommespil og dans.
Noget at læse i
Hvorfor skal man lære at læse,
når der ikke er noget at læse i?
I 1991 oprettede canadieren
Kathy Knowles et lille bibliotek
for børn i udkanten af Accra.
Hun grundlagde organisationen
Osu Children’s Library Fund, og
siden er der kommet seks nye
børnebiblioteker til, bygget af
gamle containere. Fonden har
derudover medvirket til oprettelsen af 170 biblioteker rundt om i
Ghana.
Børnene melder sig ind og
kommer på biblioteket om
eftermiddagen, når de får fri
fra skole, for at låne bøger. På
bibliotekerne står frivillige
bibliotekarer for højtlæsning,
læsetræning og organisering af
lege og boldspil. På hylderne
findes spændende bøger, puslespil, brætspil og tegnematerialer.
Om aftenen bliver der afholdt
læseklasser for voksne, der ikke
kan læse.
Sport
Ghanas ubestridte nationalsport
er fodbold. Fodboldholdet ”Black
Stars” har gennem årtier været
et af Afrikas bedste hold. Andre
populære sportsgrene er hockey,
volleyball, tennis og boksning.
Skole og Uddannelse
Ni års skolegang er obligatorisk
i Ghana, og staten er forpligtet
til at tilbyde gratis undervisning
til alle børn i landet. Selv om
undervisningen er gratis, koster
det alligevel forældrene penge
at sende et barn i skole. Der skal
købes obligatorisk skoleuniform,
Der skal samles brænde til køkkenbålet.
”Selv om skolegang er obligatorisk, er det ikke
alle børn, der kommer i skole.”
kladdehæfter, blyanter og bøger.
Mange familier kan ikke finde
pengene til disse udgifter.
Skolesystemet er opdelt i en
seksårig grundskole, en treårig
”Junior High School” og et fireårigt gymnasieforløb.
Ifølge ghanesisk lov har børnene
i skolens yngste klasser krav
på at blive undervist på deres
modersmål. Men der bliver ofte
sendt lærere ud til skolerne, som
ikke behersker de lokale sprog.
Desuden findes der ikke bøger til
at undervise på lokalsprogene
i alle fag, så hvis eleverne er
heldige, undervises de i læsning
og skrivning på deres eget sprog,
mens undervisning i alle andre
fag foregår på engelsk.
Selv om skolegang er obligatorisk, er det ikke alle børn, der
kommer i skole. På landsplan
kommer 84 procent af alle børn
i skole, men under halvdelen af
pigerne. Og i det nordlige Ghana
er situationen endnu værre. Her
er det svært at finde lærere, der
har lyst til at undervise i de
små landsbyer. På mange skoler
er der stor mangel på undervisningsmaterialer, og ofte er
klassekvotienten skyhøj, med
elever fra flere forskellige klassetrin samlet i ét lokale. Mange
elever falder fra undervejs og
gennemfører ikke engang grundskoleforløbet.
Ghana har seks offentlige
universiteter og en lang række
private universiteter. Kvaliteten
af universitetsuddannelse i
Ghana betragtes som Vestafrikas
højeste.
Fysisk afstraffelse er i Ghana
et normalt opdragelsesmiddel
både hjemme og i skolen. Det er
ganske almindeligt, at lærere
medbringer en kæp i klassen,
som de bruger til at slå de elever,
der forstyrrer. Et andet afstraffelsesmiddel er at tvinge elever
til at knæle foran tavlen i mange
minutter.
Leveforhold
Halvdelen af Ghanas befolkning bor i dag i byområder. I de
store byer i det sydlige Ghana
er der gennem de seneste årtier
vokset en egentlig middelklasse
frem. Denne voksende gruppe
har adgang til gode leveforhold,
sundhedsservice og uddannelse
på højt niveau. Anderledes er
Værd at vide om Ghana
34
betingelserne for Ghanas fattige landbefolkning. De fleste
på landet må fortsat klare sig
med, hvad de dyrker, og undvære adgang til de mest basale
nødvendigheder som rent drikkevand, sanitet, elektricitet og
lægehjælp.
Sundhed og sygdom
Der er kun ni læger til rådighed
pr. 100.000 indbyggere, og på
landet er der langt til lægehjælp.
Derfor må de fleste her klare sig
med medicinmandens urter.
Mange infektionssygdomme som
mæslinger, der tidligere slog
børn ihjel, bliver i dag forebygget
via intensive vaccinationsprogrammer.
47 ud af tusind børn dør, før de
bliver et år gamle. (3 ud af 1000 i
Danmark). Malaria, lungebetændelse og diarré er de mest almindelige årsager til spædbarnsdød.
Grunden til, at disse sygdomme
er livsfarlige for børn, er den
dårlige ernæringstilstand og
manglende adgang til lægehjælp.
Der arbejdes i disse år på at få
gravide kvinder til at blive kontrolleret på landets sundhedsklinikker, da man har påvist, at
det forebygger fødselskomplikationer hos mor og barn. Man har
derfor gjort det gratis for gravide
kvinder at gå til kontrol. Skal
en kvinde føde på et offentligt
hospital, kræves det dog, at hun
selv medbringer alt, hvad der er
nødvendigt til fødslen.
Da aids-epidemien var på sit
højeste, var godt 2,3 procent
af befolkningen i Ghana smittet. I dag har man fået knækket
kurven ved hjælp af oplysning og
medicin.
Malaria er fortsat den sygdom,
der årligt slår flest ihjel i Ghana.
Mange dødsfald ville kunne
undgås ved brug af moskitonet.
Men de koster og skal vedligeholdes.
Værd at vide om Ghana
Tro
Størstedelen af befolkningen i
Ghana er kristne, nogenlunde
ligeligt fordelt mellem katolikker og andre kirkeretninger som
baptisme, Jehovas Vidner og
lignende. Omkring 15 procent er
muslimer, som først og fremmest
lever i de nordlige områder. I
denne del af landet er der ligeledes mange, der har bevaret troen
på de oprindelige afrikanske religioner, hvor forfædrenes ånder
tilbedes, og naturen tillægges
magiske kræfter.
TACHIPE
– EN LANDSBY I NORD
En mobil sundhedsklinik tilser spædbørn i de mindre byer.
Moskeen i Larabanga er Ghanas ældste, bygget i det 17. århundrede.
35
36
Værd at vide om Ghana
Værd at vide om Ghana
”Det er i Tachipe, de
fem drenge i ”Elefantspor i rød jord” bor.”
Tachipe er en lille ghanesisk
landsby med nogle få hundrede
indbyggere. Den ligger i den
nordøstlige del af landet, en tityve kilometer uden for provinsbyen Salaga. Det er i Tachipe, de
fem drenge i ”Elefantspor i rød
jord” bor.
Sekretæren, medicinmanden og høvdingen.
For at komme til Tachipe måtte
vi først en tur fra hovedstaden,
Accra, til provinshovedstaden
Tamale, som lige den dag stod
på den anden ende. Det var
dagen for høvdingenes årlige
fest, Damba Festival. Høvdinge
fra hele området kom i store
optog til byen for at hylde deres
37
Til Damba Festival i Tamale.
”Paramount Chief” – deres
overhøvding. Høvdingene var til
hest, og de blev fulgt af deres
undersåtter, der skød vildt
omkring sig med hjemmelavede
geværer, der heldigvis var ladet
med løst krudt – viste det sig.
Der var en masen og en skubben. Der blev trommet og sunget,
og overhøvdingen lod sig hylde
både udenfor med parasol og
indenfor siddende på sin bunke
af koskind – et symbol på hans
værdighed.
Fra Tamale gik turen videre ad
jordveje til Salaga, gonjafolkets
hovedby, der er en lille, støvet
flække. Engang i fortiden var
Salaga ellers et vigtigt handelscentrum på karavaneruten fra
Nordafrika. På det store slavemarked i byens centrum blev
slaver byttet med varer og derefter drevet den lange vej til kysten
for at blive solgt til europæiske
handelsmænd.
Fra Salaga er der ikke langt til
Tachipe. Når man ankommer,
skal man, som i alle andre landsbyer i Ghana, først introduceres
for landsbyens leder. Det foregår
under det store træ i landsbyens
midte. Bænke og stole bliver
båret frem, der bliver trykket
hænder, og snart sidder man
bænket i rundkreds med høvdingen og hans følge – og så lige
en 20-30 andre beboere, der også
godt vil tjekke gæsterne ud.
Høvdingen er en meget gammel
mand med stærke briller. Han
taler gonja, men ikke direkte til
os. Selve samtalen overlader han
til sin fortaler og sekretær, der
også er en gammel mand, og til
sin medicinmand, der sidder på
hans anden side. Vi fremfører
vores ærinde og beder om lov
til at filme og fotografere i byen
nogle dage. Ikke noget problem,
vi skal være så velkomne!
Værd at vide om Ghana
38
Under mødet ringer sekretærens
mobiltelefon gentagne gange.
Sekretæren taler i telefon og
refererer, hvad der bliver sagt,
til høvdingen. Hele forsamlingen
følger interesseret med i telefonsamtalen og kommenterer livligt.
Alle i Tachipe lever af at dyrke
jorden. Mest yams og kassava.
Hvis man er heldig, har man også
en enkelt ko eller to. Landsbyens
køer bliver passet af en fulanimand, der bor i udkanten af byen.
Mange går tillige på jagt ved
siden af landbruget. Alt hvad de
får ram på, det være sig egern,
leguaner eller markrotter, ryger i
gryden.
Der er ikke elektricitet i landsbyen, beboerne klarer sig med et
par benzindrevne generatorer.
Generatorerne bliver brugt til at
oplade mobiltelefoner, som der
er mange af, og til at drive byens
kassavamølle.
Bortset fra mobiltelefoner, cykler
og et par enkelte motorcykler
er det småt med moderniteten i
Tachipe. Her lever man med og
af de ting, naturen frembringer.
Husene bygges af jord og strå,
og landsbyens smed fremstiller markredskaber over et bål,
mens hans lille søn aser med
at holde blæsebælgen kørende.
Bliver man syg, er der lang vej til
Salaga, og medicinmandens urter
er førstevalget.
Indtil for ganske kort tid siden
var der heller ikke nogen skole
i Tachipe. Men det er der nu.
Taget er godt nok en trækrone, og
bænkene er lange træstammer,
men en skole er det. Det er Harruna Lazarus, der har valgt, hvor
skolen skal ligge, for det er ham,
der er lærer. Han er 23 år gammel,
IBIS I GHANA
IBIS, der er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation, har
arbejdet i Ghana siden 2001. Ibis arbejder for uddannelse til alle. Mange børn i
Nordghana lærer ikke at læse, fordi afstanden til den nærmeste skole er for lang.
Når de bliver store nok til at gå den lange vej, er de blevet for gamle til at starte
i 1. klasse. Ibis vil bruge overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender
2012 til at skabe kvalitets-skolegang for børn i det nordlige Ghana. Der vil være
særlig fokus på at få piger til at komme i skole. Mange piger i Ghana kommer ikke
i skole, fordi man traditionelt synes, at kvinders plads er i hjemmet.
og vokset op i en landsby i nærheden. Det var hans bror, der først
flyttede til Tachipe, og Harruna
besluttede sig til at følge efter.
Egentlig dyrkede han jorden som
alle andre her. Men han er anderledes end de fleste i Tachipe,
for han kan læse, og mere end
det, han har studentereksamen.
Han var nemlig så kvik og klog
en dreng, at folk i den landsby,
han voksede op i, besluttede at
gå sammen og finansiere hans
skolegang. Det har han aldrig
glemt, så derfor foreslog han
høvdingen i Tachipe, at de skulle
lave en skole. Så skulle han nok
undervise. Det var en måde at
betale tilbage på, syntes han.
Skolen er blevet en kæmpe
succes. Næsten for stor. Hver
morgen møder samtlige børn fra
Tachipe op. Hvis man er stor nok
til at gå, eller kan blive båret af
sin storesøster, er man også stor
nok til at gå i skole. Harruna har
nok at lave. Han har delt børnene
i to grupper. På den ene side
af træet sidder de børn, der er
gamle nok til at blive undervist.
På den anden side sidder en
hel masse børn i vuggestue- og
børnehavealderen. Harruna
farer frem og tilbage. Næppe er
han gået i gang med at vise et
regnestykke på tavlen, før nogle
af de små er kommet op at slås,
og han må løbe over for at trøste
og tørre næser. Så får de lige
en sang, og så er det tilbage til
matematikken igen.
Tachipe er en af de små byer, der
via IBIS og Børnenes U-landskalender vil få støtte til at bygge
en skole. Forhåbentlig bliver der
også penge til en hjælpelærer til
Harruna Lazarus.
DANIDA I GHANA
Samarbejdet mellem Danmark og Ghana begyndte i 1957. Efterhånden som
Ghana fik formuleret sin egen politik på områder som sundhed, uddannelse,
erhverv m.m. har samarbejdet ændret sig. Den danske støtte går i dag til at
hjælpe landet med at gennemføre politikken. Danmark støtter bl.a. Ghana i
opbygningen af en administration – både centralt og lokalt – som kan varetage,
planlægge og gennemføre politikken på det pågældende område. Det betyder
tillige, at alle tiltag, som Danmark støtter f.eks. på uddannelsesområdet, sker i tæt
samarbejde med centrale og lokale myndigheder. Den danske udviklingsbistand
til Ghana beløb sig i 2011 til 384 millioner kr.
39
NOGET
AT TALE
OM
Forslag til temaer og
samtale­emner, der kan
indgå i arbejdet med
elevbogens kapitler.
Noget at tale om
40
Introduktion
Kapitel 1
Tema / Skole på flere måder
Noget at tale om
41
Kapitel 3
Tema / Afrikas dyreliv
Kapitel 5
Tema / Når det går galt
Samtal om:
Samtal om:
•Hvordan drengene samler termitterne, og hvad de bliver
brugt til
•Hvilke vilde dyr og insekter fra Afrika eleverne kender
•Hvilke insekter og dyr der lever i Danmark, og hvad de
bruges til (honning, biologisk skadedyrsbekæmpelse,
kompostering, jagt).
•Hvordan medicinmanden behandler fars fod
•Hvorfor Wumbi ofrer en kylling, og mon det hjælper?
•Hvad eleverne selv gør, hvis de bliver syge
•Hvad børnene i Ghana skal arbejde med
•Hvad eleverne selv skal hjælpe til med hjemme.
Indled arbejdet med bogen med en samtale om, hvor historien foregår.
Vis eleverne turen fra Danmark til Ghana på Google Earth.
Google Earth kan ikke finde landsbyen Tachipe, så skriv
”Salaga”, som er en lidt større by, der ligger lige i nærheden.
Se sammen filmen De fem fra Tachipe, der findes på den
vedlagte dvd.
Samtal om:
•I hvilken verdensdel historien foregår
•At Afrika ikke er et land, men en verdensdel
•Hvordan der ser ud i de store og små byer i Ghana
sammenlignet med Danmark
•Hvordan naturen i Ghana er forskellig fra
Danmarks natur
•Hvordan vejret mon er i Ghana sammenlignet
med Danmark.
Samtal om:
•Hvordan skolen i Tachipe ser ud
•Hvilke ting man har i danske skoler, som de ikke har i skolen
i Tachipe
•Hvordan det mon ville være at gå i skole under et træ
•At børnene i Tachipe er glade for skolen
•Hvad eleverne selv synes om at gå i skole.
Fortæl om:
•At ikke alle børn i Ghana kommer i skole (side 32 denne bog)
•At der er skolepligt i Ghana og i Danmark (side 32)
•At der ikke er nok skoler i Ghana (side 38)
•At mange børn bliver holdt hjemme, fordi de skal arbejde
(side 33).
Fortæl om:
•Dyrelivet i Ghana (side 12)
•Sundhedssystemet i Ghana (side 30 og 34)
•Tro (side 34)
•Børnearbejde (side 31).
Kapitel 4
Tema / Hvem er den bedste?
Kapitel 6
Tema / Bytte bytte købmand
Samtal om:
Samtal om:
•Hvad drengene konkurrerer om (brænde, cykelløb)
•Hvem der vinder hver gang
•Hvem der prøver at snyde
•Hvem der praler
•Hvordan eleverne selv konkurrerer med kammerater
•Hvorfor en cykel eller motorcykel mon er vigtig at eje i
Tachipe.
•At køer er et tegn på rigdom
•Hvorfor Rasaks mor bytter yamsknolde for mælk
i stedet for at betale
•Hvad der er tegn på rigdom i Danmark
•At der ikke er butikker i Tachipe
•At drengene kun har det legetøj, de selv kan lave
•Hvilke lege eleverne selv kender, hvor man ikke
behøver legetøj.
Fortæl om:
Fortæl om:
•Landet Ghana (side 10 denne bog)
•Byerne (side 18)
•Naturen (side 11)
•Klimaet (side 11).
Kapitel 2
Tema / Livet i landsbyen
Læs derefter bogen, kapitel for kapitel.
DE TRE ELEFANTFABLER - LÆSETEATER
De tre fabler i elevernes bog er oplagte at bruge til dramatiseret højtlæsning. Fordel dyrerollerne og fortællerrollerne
mellem eleverne, og lad dem opføre de små spil for klassen.
Samtal om:
•Hvad de fem drenge hedder, og hvordan man kan kende
forskel på dem (foto elevbogen side 8-9)
•Hvilke materialer Alis far bygger sit hus af, og hvor materialerne kommer fra
•Hvem der bestemmer mest i Wumbis familie
•Salams og Zakarias’ familie
•Hvad Rasak skal hjælpe sin mor med
•Ligheder og forskelle mellem familielivet i Ghana og Danmark.
Fortæl om:
Fortæl om:
•Landsbyen Tachipe (side 35)
•Familie, i Ghana (side 29)
•Børns liv (side 31).
•Hvad folk på landet arbejder med (side 38)
•Hvad der produceres i Ghana (side 16).
Noget at tale om
42
Kapitel 7
Tema / Det daglige brød
Kapitel 9
Tema / Fortid og nutid
Samtal om:
Samtal om:
•Hvor folk i landsbyen får deres mad fra
•At alle i byen får del i jagtbyttet
•Hvorfor Zakarias pludselig får dårlig arm
•Hvordan man tilbereder mad i landsbyen
•Hvor eleverne selv får deres mad fra
•Hvad man kunne gøre, hvis man selv skulle finde sin mad
i naturen i Danmark
•Hvad eleverne synes er lækkert og ulækkert at spise.
•Mobiltelefoner og deres betydning i Ghana
•Elevernes eget forhold til mobiltelefoner
•Hvordan det ville være at leve uden elektricitet
•Hvad en slave er
•At hvide mennesker kom til Ghana og købte slaverne.
Fortæl om:
•Jagt (side 12)
•Hvad man spiser i Ghana (side 31)
•At mange er så fattige, at de ikke får nok mad (side 34).
Fortæl om:
•Hvordan mobiltelefoner kan hjælpe folk i Ghana (side 20)
•Slavetiden (side 22-25)
•Danmarks rolle i slavehandlen (side 22-25)
•Hvordan slaveri blev forbudt (side 22-25).
Kapitel 8
Tema / Forbrydelse og straf
Kapitel 10
Tema / En bedre fremtid
Samtal om:
Samtal om:
•Hvorfor drengene ikke må gå på jagt
•Hvorfor det er spændende at gøre det alligevel
•Hvilken straf Rasak får
•Hvordan det føles at gøre ting, der er forbudt
•Hvordan man kan straffe uden at slå
•Hvordan eleverne selv bliver straffet.
•Hvilke ting der bliver anderledes for drengene, når den
nye skole kommer
•Hvad Wumbi drømmer om
•Hvad eleverne selv drømmer om at blive
•Hvorfor det er vigtigt, man kan komme i skole.
Fortæl om:
Fortæl om:
•At de fleste børn i Ghana kommer til at arbejde med det
samme som deres forældre
•At det er almindeligt at børn bliver slået i Ghana (side 33)
•At det er forbudt at slå børn i Danmark.
43
•Hvad overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender
går til i 2012 (side 5 og 38).
GHANA
FOR
BØRN
Gennemgang af arbejdshæftets aktivitetstemaer
og beskrivelse af de
aktiviteter, der findes på
materialets hjemmeside.
Ghana for børn
44
GHANA GUF
På landet bliver dagens måltider fremstillet
over åben ild i gården foran familiens hus.
Når maden er færdig, samles familien om
gryden. I muslimske familier spiser moren
sammen med pigerne, mens faren spiser med
drengene. Alle spiser med højre hånd, og
måltidet starter altid med håndvask.
Reserver skolekøkkenet, og lav mad sammen
med eleverne, så de får mulighed for at
smage den mad, børn i Ghana spiser.
Ghana for børn
45
I SKOLE I GHANA
Arbejdshæfte side 3
Skolen i Ghana ligner ikke en dansk folkeskole ved første øjekast. Der kan sidde både
40 og 50 elever mast sammen i hver klasse,
og det er småt med undervisningsmidler.
Undervisningen er meget lærerstyret og ofte
baseret på, at eleverne gentager det, læreren siger. Men grundlæggende har det, der
foregår i skolerne i Ghana, præcis det samme
formål som i en dansk folkeskole: at udstyre
eleverne med de grundfærdigheder, der vil
sætte dem i stand til at klare sig godt, og
som forhåbentlig vil gøre dem til produktive
medspillere i samfundsudviklingen.
Jordnøddesuppe
Aktiviteterne i temaet ”I skole i Ghana” er for
en dels vedkommende ”snuppet” fra ghanesiske skolebøger.
Fufu
Fufu er en tyk, dejagtig mos fremstillet af
kassava, yams eller kogebananer. I Ghana
opnår man den rette konsistens ved at støde
mosen længe i en stor morter, efter den har
kogt. Behandlingen trækker stivelsen ud i
mosen og får den til at hænge sammen. I
Ghana ruller man sin fufu til en lille kugle,
dypper den i sovs og sluger den hel. Processen med at fremstille fufu kan forenkles ved
at købe færdig kassavamel (fufumel). Melet
kan købes over nettet: eliksirshop.dk
Jordnøddesuppen er en klassisk ghanesisk
ret. Man kan skrue op og ned for styrken i
smagen ved at justere mængden af cayennepeber. I Ghana former man en lille bolle af
fufu-mos i hånden og dypper den i suppen.
Eleverne kan eventuelt spise deres fufu med
ske.
Arbejdshæfte side 3
Termitbo
Staveopgave. Her skal eleverne finde vej
gennem termitternes gange og samle bogstaver op undervejs. Bogstaverne skal samles til
en sætning.
Løsning: En god skole med dygtige lærere.
Arbejdshæfte side 5
Gåde-domino
Jollofris
Jollofris er udpræget festmad, da retten
indeholder kød. Opskriften i arbejdshæftet er
justeret, så den forhåbentlig falder i danske
børns smag. Vil man have retten stærkere,
kan man tilsætte en mos af ingefær, chili og
hvidløg, som i jordnøddesuppen. Man kan
også tilsætte grøntsager: okra, rød peber
og gulerødder, som man lader dampe med
øverst i gryden de sidste 10 minutter.
Arbejdshæfte side 4
Læsespil. Dominobrikkerne klippes ud.
Gåderne skal matches med det korrekte svarbillede. Kan spilles alene eller to og to.
Arbejdshæfte side 7
Sang: Under vores træ
Musik og sang er centrale elementer i
Ghanas kultur. Hver morgen samles alle
elever foran skolen og synger morgensang.
Se, sammen med eleverne, den lille film,
Under vores træ, der findes på den vedlagte
dvd. Lær eleverne at synge sangen.
Arbejdshæfte side 6
Under vores træ
Ghana for børn
46
Lær en leg: Ampé
Ampé er en populær leg i hele Vestafrika.
Se sammen med eleverne det lille filmklip,
Ampé, der findes på den vedlagte dvd. Lær
reglerne, og leg legen.
Arbejdshæfte side 9
Børn i Danmark skal lære mange forskellige
ting i skolen: Hvordan man færdes i trafikken, hvordan man er blevet til, og hvordan
man passer på naturen. Sådan er det også
i Ghana, selv om temaerne ikke er helt de
samme.
I Ghana bruger lærerne meget tid på at
undervise i elementær hygiejne, forebyggelse
af smitsomme sygdomme og i, hvordan man
beskytter sit drikkevand, for her er forurenet
drikkevand et stort problem. En vigtig årsag
til forureningen er befolkningens manglende
viden om bakterier og hygiejne. Håbet er, at
det, børnene lærer i skolen, vil passere videre
til deres familie og andre i lokalsamfundet.
Det følgende tema om vand er taget fra en
ghanesisk skolebog for 3. klasse.
Hvad bruger vi vand til?
Skriveside. Her skal eleverne skrive om alle
de forskellige ting, vi bruger vand til. De små
47
tegninger på siden kan understøtte arbejdet. Med de yngste elever kan løsningen af
opgaven foregå kollektivt med sætninger, der
skrives for på tavlen.
Tag afslutningsvis en samtale i klassen om,
hvem der mon bruger mest vand: børn i
Ghana eller børn i Danmark?
Lad eleverne prøve at bære en beholder med
6-7 liter vand, så de kan mærke, hvor meget
børn i Ghana skal bære, hver gang de henter
vand ved brønden.
Krea
Drengen og elefanten
I Ghanas skoler vægtes også praktiske fag,
der giver eleverne mulighed for at bruge
deres krop og fantasi. Mange skoler har køkkenhaver, hvor eleverne lærer at dyrke deres
egne grøntsager. Kurvefletning og vævning
er aktiviteter, der knytter an til landets rige
og levende kultur. De følgende tre aktiviteter
er taget fra en ”Creative Arts” skolebog for 3.
klasse.
Læs-let bog. Bogen, der har tekst af Charlotte
Blay og fotos af Jørgen Schytte, ligger på
materialets hjemmeside,
”u-landskalender.dk”.
Arbejdshæfte side 10
Flet en kurv
Snavset vand
Vores vand
Ghana for børn
Skriveside. Lad eleverne skrive om de forureningskilder, der kan gøre vand snavset og
farligt at drikke. De små tegninger på siden
kan understøtte arbejdet. Med de yngste
elever kan opgaven løses kollektivt med
fælles formulerede sætninger, der skrives for
på tavlen.
Tag afslutningsvis en samtale i klassen om,
hvad der kan ske, hvis man drikker snavset
vand, og at det er bakterier, der gør os syge.
Arbejdshæfte side 11
Byg en brønd
Lad eleverne klippe enkeltdelene i arbejdshæftets side 13 ud. Delene skal nu limes på
brønden (side 12), så den sikres mod forurening og ulykker.
Tag afslutningsvis en diskussion med eleverne om, hvorfor det er vigtigt, børn i Ghana
lærer, hvordan man beskytter drikkevandet.
Samtal ligeledes med eleverne om, hvad de
synes er vigtigt for danske børn at lære i
skolen.
Materialer: Sakse, lim.
Arbejdshæfte side 12-13
Tæl til 10 på gonja
De fleste mænd og kvinder på landet fletter
selv deres kurve. Kurvefletning er derfor en
naturlig aktivitet i skolen.
Kurvene i arbejdshæftet kan flettes med bast
eller tykt bomuldsgarn.
I den ghanesiske skolebog er der afsat en
lektion til aktiviteten, men for danske elevers
vedkommende vil to lektioner nok være et
mere realistisk bud.
Husk at klippe kopperne i et ulige antal flapper.
Materialer: 30-40 cl papkrus i kraftig kvalitet, kraftigt bomuldsgarn eller bast, sakse,
skolelim.
Arbejdshæfte side 16
Pigen og skorpionen
Læs-let bog. Bogen, der har tekst af Charlotte
Blay og fotos af Jørgen Schytte, ligger på
materialets hjemmeside,
”u-landskalender.dk”.
Væv et bogmærke
Kente-tekstiler er håndvævet stof vævet i
silke eller bomuld. Kente er ikke kun tøj, det
er en unik del af Ghanas historie og kultur.
Asante- og Ewestammerne fra Ghana brugte
oprindeligt tøjet til religiøse begivenheder og
ceremonier.
Farverne i stoffet er altid stærke, og rød, gul,
grøn og blå er de foretrukne. Vælg kraftigt
bomuldsgarn i disse farver til vævningen.
Hjælp eventuelt eleverne med at skære eller
klippe kartonen.
Materialer: Kraftigt bomuldsgarn i forskellige
farver, husholdningssnor til trenden, små
linealer, kraftig karton, sakse eller papirknive, stoppenåle uden spids.
Arbejdshæfte side 17
Der tales omkring 50 forskellige sprog i
Ghana. I landsbyen Tachipe, hvor elevbogens
historie udspiller sig, er hovedsproget gonja.
Se sammen med eleverne den lille film ”Tæl
til 10 på gonja”, og lær eleverne at tælle med
støtte i arbejdshæftet.
På materialets hjemmeside, ”u-landskalender.
dk”, ligger der en quiz, så man kan afprøve,
hvor god man er blevet til at tælle på gonja.
Både drenge og piger i Ghana synes, det er
flot at gå med smykker. Aktiviteten lærer
eleverne at flette med fem snore. Vælg fem
snore i forskellig farve, det gør det nemmere
at holde rede på arbejdsgangen.
Materialer: Tykt bomuldsgarn i forskellige
farver, gaffatape.
Arbejdshæfte side 15
Arbejdshæfte side 18
Flet et armbånd
Ghana for børn
48
GOD LÆRER
+ GOD ELEV
= GOD SKOLE
I år er temaet i Børnenes U-landskalender:
Alle har ret til en god lærer.
Men hvad er en god lærer egentlig - og hvad
skal der ellers til, for at vi kan få en god
skole?
Hvad er en god lærer?
Skriveside. Her skal eleverne skrive om, hvilke
kvaliteter de sætter højt hos en lærer. Rundt
om på siden kan de læse, hvad børn i Ghana
synes er vigtige kvaliteter hos en lærer.
Det er vigtigt at starte med et fælles oplæg,
hvor man fokuserer på kvaliteter – ikke på
personer. Lad børnene komme med forskellige bud, og skriv eventuelt disse op på
tavlen til støtte for skriveprocessen. Samtal
om, hvilke kvaliteter eleverne hver især har
vægtet.
Arbejdshæfte side 19
”En god lærer er
en, som lærer os
sjove ting.”
Hvad er en god elev?
Skriveside. Her kan eleverne skrive om, hvilke
kvaliteter de synes er de vigtigste hos sig
selv og andre.
Begynd med et fælles oplæg, hvor rammerne
sættes. Er man kun elev i timerne, eller har
det også betydning, hvordan man behandler
sine kammerater uden for klassen? Er det
kun, hvis man er rigtig dygtig, at man kan
være en god elev?
Med de yngste elever kan løsningen af
opgaven foregå kollektivt med sætninger, der
skrives for på tavlen.
Taleboblerne nederst på siden indeholder
udsagn, der kan støtte skriveprocessen.
Arbejdshæfte side 20
Hvad er en god skole?
Skriveside. Her kan eleverne komme med forslag til, hvad der kan gøre deres skole bedre.
Start med en fælles samtale om, hvilke forestillinger og forslag eleverne har om deres
”drømmeskole”. Lad derefter eleverne skrive
deres forslag ned.
Med de yngste elever kan løsningen af
opgaven foregå kollektivt med sætninger, der
skrives for på tavlen.
Afslut med en samtale om, hvilke forslag til
forbedringer hos lærere, elever og på selve
skolen man kunne prøve at indføre. Diskuter
også, om overskriften på temaet: ”god lærer
+ god elev = god skole” giver god mening.
Arbejdshæfte side 21
Ghana for børn
49
U-LANDSKALENDER.DK
På materialets hjemmeside, ”u-landskalender.dk”, ligger en lang række aktiviteter, der
kan supplere arbejdet med ”Elefantspor i rød
jord”. Book it-lokalet i et par lektioner, og lad
eleverne gå på opdagelse.
Tæl til 10 på gonja
Her kan eleverne lære at tælle til 10 på gonjasproget og derefter teste, om de kan huske
tallene i en quiz.
Vismandsbog
Det mystiske brev
Far er forsvundet, men han har efterladt et
mystisk brev. Nu gælder det om at finde en i
landsbyen, der kan læse.
Et stort 3D-spil, der lærer eleverne om forholdene i en landsby i Ghana.
Skole i Ghana – skole i Danmark
Skriveside. Afslut temaet med at lade eleverne udfylde et Venn-diagram, hvor de
skriver om forskelle og ligheder på skole i
Danmark og skole i Ghana.
Samtal om, hvilke forskelle og ligheder eleverne har fundet. Hvilke forskelle er vigtige,
og hvilke betyder mindre?
Quiz om Ghana
Arbejdshæfte side 22
Vendespil
En lang række spørgsmål, der kan teste
elevernes viden om Ghana.
Fotos med fakta tekster til eleverne.
Fakta om Ghana
Faktaside med oplysninger om Ghana.
Drengen og elefanten
Læs-let bog til selvlæsning på nettet.
En bog om drengen Isif og hans far, der er
skytte i en dyrepark.
Pigen og skorpionen
Puslespil
Fotos fra Ghana, der skal samles rigtigt.
Et spil, der træner læsning. Eleverne skal
matche et billede med det rigtige ord.
Læs-let bog til selvlæsning på nettet.
Om pigen Mimi, der bliver stukket af en
skorpion.
SUPPLERENDE
MATERIALER
Supplerende materialer
til børn
Til de ældste elever
Martin Keller
Martin i Ghana
Unicef 2007
Dorthe Nielsen og Maria Sander
Dansk slavehandel
Gyldendal 2010
Francis Provencal og Catherine
McNamara
Nii Kweis dag: Fra morgen til
aften i Ghana
Flachs 2001
Dan Lyndon
Afrika og slavehandlen
Bogfabrikken Fakta 2010
Peter Bejder og Kim Boye Holt
Kakra er fra Ghana
Manana 2001
Meshack Asare
Trommeslagerens hemmelighed
Hjulet 2010
Katie Smith Milway
En lille rødbrun høne
Lamberth 2009
Steve Brace
Ghana
Flachs 1994
Kim Langer
Den afrikanske forbandelse
Høst 2010
INTERNET
Ibis.dk/ulandskalender
Små historier fra Ghana med tilhørende opgaver.
Dr.dk/uland
Dr.dk/jul
TIL SMARTBOARD-BRUGERE
Via ”u-landskalender.dk” kan du gå til materialets
voksenside (Danida-linket). Herfra kan du downloade elevbogen og arbejdshæftet i pdf-format.
52