Jyllandsposten 17. september 2013

6 Indland
Tirsdag den 17. september 2013
FAKTA
Syge veteraner
Der findes ingen opgørelser
over, nøjagtig i hvor mange
erstatningssager forsvaret
hverken kan af- eller bekræfte
soldaternes beskrivelser.
Men advokat Mads Krøger
Pramming, der har kørt
omkring 120 sager, vurderer,
at det drejer sig om ca. en
fjerdedel.
Også Hærens Konstabel- og
Korporalforening vurderer, at
det drejer sig om ca. hver
fjerde sag. I øjeblikket har de
knap 130 åbne erstatningssager.
Ifølge en undersøgelse fra Det
Nationale Forskningscenter for
Velfærd føler mere end hver
femte danske veteran, at han
eller hun har fået fysiske eller
psykiske mén af udsendelsen.
Efter hjemkomsten fra
Afghanistan fik Mads Pedersen
diagnosen PTSD. Men fordi
forsvaret hverken kunne af –
eller bekræfte hans beskrivelser
fra missionen, kunne han ikke
få sygdommen godkendt som
en arbejdsskade – og fik derfor
afslag på erstatning.
Foto: René Schütze
Fagfolk: Rod hos forsvaret spænder
ben for erstatning til veteraner
Krigsveteraner: Før en soldat kan få erstatning for PTSD som arbejdsskade, skal forsvaret bekræfte den udsendtes
beskrivelser fra felten. Men ofte får veteraner afslag, fordi forsvaret ikke har styr på rapporteringen, lyder kritikken.
NOLA GRACE GAARDMAND
[email protected]
et er sen eftermiddag i
Camp Bastion, 2008.
Den 24-årige Mads
Pedersen er sygehjælper og truckfører for de danske styrker i Helmand-provinsen i Afghanistan, men
denne eftermiddag har han
og de fleste andre i lejren fået
fri til at slappe af i den tørre
forårsvarme.
Pludselig brydes stilheden
af et skud så højt, at ingen
kan være i tvivl om, at det
kommer inde fra lejren.
»Sanitet!« råber en kollega
desperat fra gårdspladsen, og
for en sygehjælper betyder
det, at man har travlt. Mads
Pedersen spæner ud til pladsen, hvor en gruppe har samlet sig rundt om en mandskabsvogn. Det syn, der
mødte ham, har fulgt ham lige siden.
»Jeg kan slet ikke beskrive
det. Hvordan beskriver man
den slags?« siger Mads Pedersen i dag om episoden.
En patrulje var ved at lade
op, da én af mændenes geværer gik af ved en fejl. Skuddet
ramte en kollega i ansigtet,
og han døde på stedet.
D
Da Mads Pedersen kom
hjem til Danmark var han
forandret. Han græd i tide og
utide, han havde en kort lunte, og han kunne ikke få sin
hverdag til at hænge sammen. Nogle måneder senere
fik han diagnosen posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)
af en overlæge på Rigshospitalet.
Rod i rapporteringen
Men da han anmeldte sin
PTSD som arbejdsskade, fik
han afslag hos Arbejdsskadestyrelsen. For forsvaret
kunne hverken af- eller bekræfte, om Mads Pedersen
overhovedet havde været til
stede ved ulykken.
Og når en tidligere udsendt soldat bliver ramt af
PTSD, kan veteranen kun få
erstatning, hvis forsvaret bekræfter hændelserne, der har
ført til vedkommendes psykiske mén.
Mads Pedersens sag er
langtfra enestående. Ifølge
fagfolk og soldaterorganisationer er der så meget rod i
forsvarets rapporteringer fra
felten, at forsvaret ofte ender
med at spænde ben for veteranernes
erstatningssager,
fordi de hverken kan af- eller
bekræfte soldaternes beskrivelser.
»Kvaliteten af forsvarets
besvarelser er svingende. Det
er blevet lidt bedre de seneste
år, men det sker stadig ofte,
og det er jo et problem, fordi
erstatningssagerne falder på
det,« siger jurist og konsulent
i Hærens Konstabel- og Korporalforening Åse Lindman,
der arbejder med arbejdsskadesager.
Samme melding lyder fra
flere forsvarsadvokater, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Danmarks
Internationale Veteranorganisation.
I de sager, hvor forsvaret
ikke kan bekræfte soldatens
beskrivelse, er det oftest fordi, rapporteringerne fra felten ikke er tilstrækkeligt udførlige, fordi de involverede
ikke kan huske detaljerne, eller fordi de relevante vidner
ikke længere er ansat i forsvaret.
»Som regel finder forsvaret
en overordnet og beder ham
bekræfte soldatens beskrivelser fra missionen. Hvis han så
ikke kan huske, hvad der er
sket, så spørger de bare den
næste i kommandokæden.
Men på den måde bliver hele
sagen hængt op på, hvad en
eller anden officer kan huske
eller ikke kan huske,« siger
forsvarsadvokat Mads Krøger
Pramming, der har kørt ca.
120 veteransager.
Norsk løsning
I Norge, der også har haft soldater i Irak og Afghanistan,
besluttede man for et par år
siden at sætte ressourcer af til
at løse netop dette problem.
Det norske forsvar ansatte i
2011 fem medarbejdere, hvis
primære funktion var at finde frem til de rigtige informationer i erstatningssagerne.
»Det er jo vanskeligt at finde frem til disse informationer, hvis ikke det har været
skrevet ned fra starten. Derfor er det nødvendigt, at der
bliver sat ressourcer af til det,
og at det er nogle mennesker,
der har kompetencerne til
den slags graverarbejde,« forklarer Line Lileng, der er jurist i den norske afdeling.
Hun kender ikke de danske
forhold, men vurderer, at det
kan være svært at afdække
den slags sager fyldestgørende uden at sætte særlige ressourcer af til det, som man
har gjort i Norge.
Det er ellers ikke længe si-
den, at veteranerne vandt en
umiddelbart stor sejr i forhold til erstatningssagerne. I
foråret besluttede et flertal i
Folketinget at fjerne den såkaldte seks-måneders-regel,
der hidtil har betydet, at veteraner kun kunne få anerkendt PTSD som arbejdsskade, hvis de fik diagnosen inden for seks måneder efter
udsendelsen. Men spørger
man advokaterne og fagforeningerne, er det for tidligt at
glæde sig.
Bedre praksis
Hos Arbejdsskadestyrelsen
genkender man, at forsvaret
ikke altid er i stand til at
bekræfte soldaternes beretninger:
»Det afgørende for os er, at
Hele sagen bliver
hængt op på,
hvad en eller
anden officer
kan huske eller
ikke kan huske.
Mads Krøger Pramming,
forsvarsadvokat
belastningen bliver bekræftet eller i hvert fald sandsynliggjort,« siger chef i Arbejdsskadestyrelsen, Merete Roos.
Hvis forsvaret hverken kan
be- eller afkræfte, kan vidneudsagn også kan indgå,
men veteraner kan kun få erstatning, hvis beskrivelserne
er sandsynliggjort, forklarer
hun. Chef for Personelstrategisektionen i Forsvarskommandoen, Kristian Malver,
vil ikke forholde sig til
enkeltsager, men i et skriftligt svar siger han:
»Vi må erkende, at vi tilbage i tiden ikke altid har indsamlet dokumentation, som
i dag kan anvendes til en tilstrækkelig dokumentation af
soldaternes beskrivelser. Derfor har vi også udviklet området og har opnået en bedre
og bedre dokumentationspraksis – bl.a. har vi etableret
en særlig hændelsesdatabase.«
I dag går Mads Pedersen i
behandling på et særligt
PTSD-center på Skejby Sygehus. Han er sygemeldt på
tredje år, men skal snart i arbejdsprøvning.
»Forhåbentlig går det i den
rigtige retning. Jeg prøver i
hvert fald.«