1. No category

HTXPRESS
VOL. 8 - 2012/13
Adrian Emil Kasler & Mia Nygaard Jensen udfordrede Brandvæsenet på
deres hjemmebane.
(Foto: Thomas Prætorius)
HTX rykker ud for sundheden
Normalt, når Brandvæsenet får besøg af elever udefra, er de vant til en fuldhjertet begejstring
for deres blå blink og røde brandbiler, ligesom de har kontrol med alt, hvad der sker. Anderledes var det, da de fik besøg af HTX Lillebælt. For her var ingen synlige tegn på begejstring, i stedet blev brandmændene mødt med en betragtende attitude, hvor man godt kunne få den tanke
at de blev målt og vejet.
Og ganske rigtig. Eleverne var
på en mission. En sundhedsmission: HTX var rykket ud for
at lave et sundhedstjek på
Hold 1 fra Brandvæsenet.
For et år siden satte Fredericia Brandvæsen sig for at forbedre deres fysiske
form, så de bedre kunne leve op til kravene til en moderne brandmand. Et år senere
satte 15 elever dem stævne for at vurdere,
hvorvidt de havde levet op til deres mål om
en 10 procents forbedring.
Det var Holdlederen Carsten Madsen,
der fik ideen til projektet "Fra Runde til
sunde Brandmænd" og på hans initiativ er
Et stærkt elevråd
Læs, hvad elevrådet gør for at sikre
det sociale liv på HTX Lillebælt.
s. 2
fysisk træning og sunde kostvaner nu en
del af en brandmands hverdag. Og grunden er ligetil:
- Det er fysisk krævende at være brandmand, så vi har et personligt ansvar for at
være i form, have smidighed og være behændige, forklarer Carsten om grunden til,
at et vagthold nu træner en time på hver
vagt og laver en årlig fysisk test.
Et perfekt match
Tiltaget til samarbejdet blev taget af
gymnasielærer Jakob Bach, der i forbindelse med planlægningen af undervisningen i
faget Proces, Levnedsmiddel og Sundhed
(PLS) søgte efter sundhedsprojekter i Fre-
HTX skaber ny teknologi
Fire elever har i faget Teknologi skabt
nogle produkter, der gør folks hverdag
nemmere.
s. 7
dericia Kommune og faldt over "Fra Runde
til sunde Brandmænd":
- Det var ganske enkelt en oplagt mulighed for at lave noget praktisk arbejde, fortæller Jakob inden han med begejstring
fortæller videre:
- Projektet passede perfekt til målene
for faget PLS, da det favner fagets tre kerneområder. Og så passede selv tidspunktet,
da vi reelt kunne måle om de havde nået
en forbedring på 10 % på et år.
Et tredelt projekt
For eleverne er projektet faldet i tre
dele. De har først forberedt testene, som
de skulle udføre på brandmændene og lært
Fokus på børns sundhed
Er det mere sundt at gå på en idrætsskole? Det spørgsmål har to elever
svaret på.
s. 3
om teorien bag. Så gennemførte de testene, for til sidst at arrangere en dag, hvor
de bød Brandvæsenets Hold 1 på sunde
snacks og præsenterede resultaterne for
deres forsøg. Og det har på alle måder givet faget en ekstra dimension:
- Det er ret inspirerende at arbejde med
et projekt, som andre kan bruge til noget,
siger Adrian, der var en af to elever, som
udfordrede brandmændene på deres egen
hjemmebane ved at gennemgå den omtalte fysiske prøve for en brandmand.
Læs mere om projektet på side 3
Teknikervej 2 • 7000 Fredericia • Tlf. 79 20 11 11
T E K [email protected]
I S K G Y• www.htxl.dk
MNASIUM
2
HTXPRESS • VOL. 8
WWW.HTXL.DK
Vi har brug for erhvervsgymnasierne
Jacob Bjerregaard, Fredericias folketingsmedlem, er meget ambitiøs, når talen falder på unge
og uddannelse.
"Jeg og mit parti har enorme
ambitioner på uddannelsesområdet. Vi vil have den bedst
uddannede generation nogensinde "
givende uddannelse, er det nødvendigt, at
flere bliver uddannet på erhvervsgymnasiet,
forklarer han inden han tilføjer, at det også
kræver en indsats at motivere de unge, hvis
målet skal nås:
- Det kræver, at det faglige niveau matcher de studerende, og det kræver, at de
unge bliver motiverede til at tage en videregående uddannelse efterfølgende, pointerer
Jacob Bjerregaard.
Ordene stammer fra Jacob Bjerregaard og
emnet er den store fokus, han mener, der i
fremtiden skal være på både daginstitutioner, folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Og han ved, hvad
Ingen blå luft
det kræver:
Jacob Bjerregaard henter ikke sine hold- Behovet for, at vores unge uddanner
ninger ud af den blå luft. De bygger på hans
sig, er rigtig stort. I en verden hvor der
konkrete erfaringer. Han fremhæver, at erkræves stadig bedre kvalifikationer for at
hvervsgymnasierne har en
kunne varetage et job, er det
række styrker og fortsætter:
helt afgørende, at de fleste
- Nu har jeg selv underfår en uddannelse. Det er
“Erhvervsgymnasierne
skal opprioriteres!"
vist adskillige år på handelsbåde afgørende for den engymnasiet i International
kelte og for det danske samøkonomi og har mærket disfund.
Når talen falder på erhvervsgymnasier- se styrker på egen krop, om man så må
sige. En del af undervisningen indeholder en
nes rolle i det samlede uddannelsesbillede,
mere praktisk tilgang til stoffet, hvor man
er Jacob Bjerregaard helt klar i mælet:
får mulighed for at afprøve sine teorier. Det
- Erhvervsgymnasierne skal opprioriteer jeg en stor tilhænger af. Og der er ligeleres. Hvis vi skal opfylde vores målsætning
des flere fag, der fokuserer på, hvad man
om, at flere unge skal have en kompetence-
kan bruge det til i virkelighedens verden. Så
på en række fronter er erhvervsgymnasierne mere rettede mod specifikke uddannelser og job.
Helt overordnet mener Jacob Bjerregaard, at erhvervsgymnasierne spiller en vig-
tig rolle i forhold til at få balance i samfundsøkonomien:
- Kunne vi få en langt større andel af de
unge til at få en uddannelse, ville Danmark
være fri af økonomiske problemer, slutter
han med et smil.
Et stærkt elevråd
Det sker et par gange om måneden, at et par elever i hver klasse rejser sig fra deres pladser og stille forlader
klasselokalet. Udenfor på gangen møder de hinanden, hilser og bevæger sig i samlet flok ned mod Store Torv,
der ikke helt ser ud som sig selv. For de kistelignende og farvefulde borde står ikke længere på deres normale
pladser, men er i stedet samlet midt i rummet og minder mest af alt om en stor malerpalet. Stille, er der ikke
længere, nærmere en kaotisk uro båret af venskabelige sjofelheder og bemærkninger: Elevrådet er samlet!
To elever fra hver klasse er en
del af elevrådet på HTX Lillebælt og de samles jævnligt for
at gøre en forskel og skabe
nogle gode sociale rammer for
eleverne. Og det er særligt
vigtigt:
- HTX Lillebælt ligger jo mellem 2 større
byer og trækker folk til langvejsfra. Og så
har man brug for nogle sociale tiltag, der
kan samle eleverne, fortæller Morten, der
er næstformand i elevrådet.
Samlingspunktet for eleverne er i høj
grad HTX-festerne og de månedlige Fredagscafeer og det er der en naturlig grund
til:
- Det er under mere uformelle forhold
som nu vores arrangementer, at der bliver
skabt nye relationer og godt sammenhold
på tværs af årgangene og klasserne, siger
Cecilie inden ordet overtages af elevrådets
formand Rasmus:
- Ret basalt, så medvirker festerne til, at
folk bliver mere løsslupne og får nemmere
ved at snakke sammen på tværs af årgangene. Og med et rart og intimt gymnasium,
som vores, så er det vigtigt, at alle føler, at
de kan tale med alle. Det giver bare en
bedre hverdag.
Den sociale lim
Den gode hverdag var en af bevæggrundene til, at Lasse i sin tid valgte at
melde sig til elevrådet
- For mig startede det meget tilfældigt.
Jeg er af natur meget åben og var overbe-
vist om, at jeg igennem elevrådet ville få
mulighed for at møde nye folk fra ikke bare
1. årgang, men også 2. og 3. årgang. Og
det at lære nye folk at kende på HTX var
primært min førsteprioritet i starten, fortæller Lasse, der med 2½ år i elevrådet er
en af de rutinerede kræfter.
Cecilies motivation for at være en del af
elevrådet var mere politisk, da hun søgte
indflydelse. Modsat Lasse er hun en af
elevrådets nye ansigter, men det betyder
ikke, at ambitionerne er små:
- Jeg vil gerne være med til at gøre en
forskel på skolen og have indflydelse på
beslutninger og begivenheder. Kun på den
måde kan man hjælpe med at gøre forholdene bedre, siger Cecilie.
- Det var også lysten til at få indflydelse,
jeg kom i elevrådet for. Og sætte mit aftryk
på, hvad der skulle ske til fx festerne, ligesom jeg gerne ville have noget erfaring
med planlægning af arrangementer, overtager Morten samtalen inden den drejes i
en mere samfundsmæssig retning.
Elevrådet som talerør
- Vi har også mulighed for at formidle
det gode budskab og udvise ansvar ved fx
at engagere os i "Kun BAR med kondom"
kampagnen og sætte fokus på et samfundsproblem, siger Rasmus, inden han
forklarer, hvad han personligt får ud af
elevrådsarbejdet:
- En masse gode oplevelser med et super samarbejde, hvor vi hele tiden forbedrer vores arrangementer. Det giver mig
mulighed for at udvikle mig som person på
en god måde.
Cecilie Hede, Rasmus Christensen, Morten
Fjordgaard Jensen & Lasse Mikkelsen har hele
elevrådet i ryggen.
(Foto: Thomas Prætorius)
- Jeg vil også pege på det gode samarbejde, som det mest positive, siger Lasse
inden han supplerer med sit syn på elevrådets nytteværdi:
- Det har vel altid været sådan, at hvis
man vil have noget ændret, så går det
igennem en form for politisk organ. Og hos
os er det elevrådet.
Og elevrådets arbejde har ført til flere
ændringer og forbedringer af det sociale
miljø: indkøb af møbler, elevkøleskab og
drikkevandbeholdere.
- Vi er elevernes talerør. Er der noget
der skal gøres bedre eller har de en god
idé, så gør vi vores for, at det bliver til virkelighed, siger Cecilie og slutter
- Og med vores samlede drivkraft, så
bliver det til noget!
3
"Vi bryder klasserummet ned"
Man tager et fag, et par gymnasielærere, tilsætter nogle elever og så er man klar til at gå i gang. Put
så lidt teori i hovedet på eleverne, lad dem fx stikke sig selv i fingrene, udføre konditest og tjekke op
på deres balanceevne. Lad det hele simre et par uger, mens det forplanter sig. Drys til sidst lidt brandmænd og folkeskolelever ud over det hele og rør godt rundt, mens der hele tiden tjekkes op på den
aktuelle form.
Det lyder som en opskrift, men
det er ikke desto mindre ingredienserne i to projekter i
teknikfaget Proces, Levnedsmiddel og Sundhed.
Folketingsmedlem for Fredericia,
Jacob Bjerregaard
HTXPRESS • VOL. 8
WWW.HTXL.DK
Faget PLS er ret populært på HTX Lillebælt og der er i år oprettet to hold, der
side om side arbejder med at forene de tre
områder proces, levnedsmiddel og sundhed.
Den bagvedliggende tanke er at arbejde ud fra den nyeste viden om sundhed,
gøre det tilgængeligt for eleverne og lade
dem komme ud og lave noget feltarbejde.
Og denne tankegang har konkret udmøntet sig i to projekter: "Fra Runde til sunde
Brandmænd" og "Børns Sundhed."
På trods af, at projekterne ikke har
samme forsøgspersoner, så ligner de hinanden i måden, hvorpå eleverne har skullet
sætte sig ind i projekterne: De er blevet
undervist i sundhed og har lært, hvad det
er for nogle kriterier, man kan evaluere på,
når en sundhedsprofil skal tegnes af en
person, og hvordan man kan ændre folks
sundhed ved fx træningsplanlægning.
Men en ting er teori, noget andet er
praksis, og derfor har HTX-eleverne også
selv udført alle tests inden de udsatte elever og brandmænd for dem ved fx at måle
eget kondital, stikke sig selv og tage blodprøver.
Og så var det ellers ud i felten!
I røg og damp
Hos Fredericia Brandvæsen omsatte
eleverne den lærte teori til praksis ved at
udføre en lang række tests på brandmændene fra Hold 1 med det formål at analysere om projektet "Fra Runde til sunde
Martin Wind & Kamilla Lillelund Larsen
sammen med Ida, Alberte og Laura fra 8. kl.
på Bakkeskolen. (Foto: Thomas Prætorius)
Brandmænd" kunne siges at være en succes.
Det var dog ikke dette spørgsmål, der
tumlede i hovederne på Adrian og Mia, da
de besøgte brandvæsenet. Det var derimod den kendsgerning, at de havde sagt
ja til at dyste mod en af brandmændene på
hans hjemmebane. I lighed med ham skulle de udføre en række fysiske øvelser i motionsrummet og gennemføre en krævende
feltbane i fuld udrustning. De selvsamme
øvelser, der nu er blevet obligatoriske for
de ansatte ved brandvæsenet i Fredericia.
Og det var en udfordring:
- Det var vildt hårdt. Jeg gik næsten
død, fik ondt i lungerne og kunne knap
trække vejret bagefter, fortæller Adrian,
der heldigvis har et fysisk hårdt arbejde,
som ifølge ham selv må være grunden til,
at han havde råstyrke og vilje nok til at
gennemføre feltbanen.
For Mia, der er håndboldspiller på divisionsniveau, var den største udfordring
ikke selve feltbanen, men mere den specielle oplevelse at være klædt i brandudrustning med gasmaske og iltflaske:
- Man følte sig helt indelukket og havde
svært ved at røre sig. Og det er ikke særlig
fedt, når man gerne vil give den fuld gas,
siger Mia inden hun med et sejrsikkert smil
fortæller, at resultatanalysen viste, at hun
faktisk var den bedste til at udnytte sine
kræfter.
Deres udfordrer var brandmanden
Tommy Perez og ikke overraskende var
han en del hurtigere end de to elever:
- Jeg er jo vant til at have udrustningen
på og udføre forskellige øvelser i den. Og
så har jeg nok også en større råstyrke, siger Tommy og kalder mødet med eleverne
for sjovt og lærerigt.
Ud i den virkelige verden
På Bakkeskolen
i Erritsø, Fredericia,
var der ingen fysiske
udfordringer
for Martin og Kamilla. Deres udfordring var i stedet
at
undersøge,
hvorvidt
mere
idræt i skolen har
en positiv effekt på
eleverne.
Undersøgelsen
var en del af PLSprojektet
Børns
Sundhed, hvis formål var at teste
elevernes motorik
og kondition.
Projektet er inspireret
af
en
forskningsbaseret
undervisning, hvor
den nyeste forskning bliver inddraget i den daglige
undervisning,
så
de studerende føler,
at de har adgang
til den nyeste vi-
Øksehug, slangeoprul og bære-/slæbeopgaver
var en del af feltbanen, som Mia og Adrian
gennemgik. (Foto: Thomas Prætorius)
den inden for levnedsmiddel og sundhed.
Og det er noget, der har en effekt på eleverne:
- Det bliver til en meget bedre og relevant undervisning, når klasserummet så at
sige brydes ned, og vi kommer ud i den
virkelige verden og arbejder med og måler
på unge mennesker, siger Kamilla og peger
på, at forståelsen af et fags berettigelse og
brugbarhed bliver mere tydelig ved, at udgangspunktet er tæt på virkeligheden.
I dette tilfælde er udgangspunktet
Svendborgprojektet, hvor Syddansk Universitet undersøger effekten af ekstra
idrætstimer hos folkeskoleelever i nulte til
fjerde klasse i Svendborg Kommune.
Undersøgelsen kunne nemt overføres
til undervisningen i PLS, og i og med Bakkeskolen er en idrætsskole, hvor udvalgte
klasser dyrker idræt hver dag, så var det
oplagt at vælge en 8. årgang på denne
skole og sammenligne resultaterne med en
normal skole i området.
Eleverne skulle gennemføre en række
tests, der primært fokuserede på deres
motoriske kunnen og kondition:
- I min gruppe var fokus på deres balanceevne, der er central i forhold til vores
motorik, forklarer Martin.
- Og hos os var det deres koordinationsevne, fortæller Kamilla videre om de i alt
fem tests, de udsatte eleverne for og som
Brandmand Tommy Perez under
kærlig behandling.
(Foto: Thomas Prætorius)
dannede grundlag for de efterfølgende matematiske beregninger af resultaterne.
Resultaterne var for Martin og Kamilla
en kende overraskende, da de ikke viste
nogle synderlige beviser på, at idrætsklasserne var mere sunde.
- Det var godt nok tydeligt, at eleverne i
idrætsklassen havde et godt kondital, og i
sær pigerne lå langt over landsgennemsnittet. Men da vi sammenlignede med den
anden skole, hvor vi målte elever på forskellige klassetrin og alderskorrigerede tallene, ja, så var resultaterne egentligt ganske lige, forklarer Martin.
Fedt at være i felten
Adrian og Mia deler ligeledes Martin og
Kamillas begejstring for at arbejde i felten:
- Det er vildt motiverende, når man ved,
at der er nogle udefrakommende forventninger til ens arbejde. Så vil man bare gøre
det godt, siger Mia og udtrykker sin beundring for brandmændene:
- Man kan kun blive inspireret af deres
vilje til at ville gøre noget godt for sig selv
og rent faktisk udføre det!
- Jeg kunne ikke være mere enig, bryder Adrian ind og supplerer med at fortælle,
hvordan projektets relation til virkeligheden får ham til at arbejde mere seriøst:
- For man vil sgu ikke skuffe sådan et
hold brandmænd!
4
HTXPRESS • VOL. 8
WWW.HTXL.DK
WWW.HTXL.DK
Snapshots fra hverdagen på HTX Lillebælt
At gå på HTX er meget mere end bare at gå i skole. Skoleåret byder på mange sociale arrangementer, der alle hjælper til med at skabe den positive
atmosfære, der hersker på vores gymnasium.
HTXPRESS • VOL. 8
5
6
HTXPRESS • VOL. 8
WWW.HTXL.DK
HTXPRESS • VOL. 8
WWW.HTXL.DK
7
Giraffen skuffer ikke på HTX
Det kan umiddelbart være svært at se, hvad giraftrapper og skuffesystemer har med hinanden at gøre. Det er det dog bare ikke, hvis man
har faget Teknologi på HTX Lillebælt. For her kan selv den vildeste
idé blive til virkelighed.
Alle har brug for en superhelt
Slog man op i et fiktivt leksikon for HTX Lillebælt, ville man kunne læse følgende under S: ”SuPERman [’su:ˀpʰɐ̯manˀ] dansk tegneseriefigur og – serie skabt at Silas Barløse Mikkelsen og
Nicolai Christensen i årene 2011-12 og offentliggjort på Facebook. Seriens hovedfigur er matematiklæreren Per, som, når MathCad-problemerne opstår på Teknisk Gymnasium, altid er
rede til at tage skikkelse af sit alterego SuPERman. SuPERmans dødsfjender er Den nye Matematiklærer og lærerne i JUSTice League.”
Hvad der startede som en
hemmelig animeret tegneserie
om lærerne på HTX Lillebælt,
udviklede sig til at være hele
gymnasiets samtaleemne. For
hvem var skaberne? Og hvilke
lærere ville blive portrætteret
næste gang?
Skaberne, Silas Barløse Mikkelsen og
Nicolai Christensen, gjorde i starten en del
for at skjule deres identitet og hemmeligholde deres serie:
- Vi vidste jo ikke, hvad lærerne ville
sige til dét, vi lavede, så til at begynde
med var serien kun noget vores meget
støttende klassekammerater og os selv
havde glæde af, fortæller Nicolai og fortsætter:
- Men som serien voksede, fik vi en fanside på Facebook og begyndte at reklamere for serien over hele skolen med plakater.
Og så var det jo uundgåeligt, at lærerne
fandt ud af det.
- Og heldigvis reagerede de meget positivt på serien, selvom det selvfølgelig var
de lærere, der ikke selv blev skildret i serien, der havde størst glæde af at se serien,
supplerer Silas og trækker på smilebåndet.
Talk-of-the-school
- Det giver et vist forspring, når man går
Seriens altoverskyggende hovedfigur
et sted, hvor den nyeste teknologi er tiler matematiklæreren Per, der vil gøre alt
gængelig for én, siger Silas.
for at undgå, at skolens uundværlige maI fagene på HTX havde de ligeledes tiltematikprogram MathCad skal gå ned.
egnet sig brugbare faglige kompetencer,
- Vores matematiklærer Per forsvandt
der hjalp dem med at videreudvikle og udindimellem fra timerne, når vi sad og løste
føre deres mange opfindsomme ideer.
opgaver eller læste teori. Og vi undrede os
Ideer har der været nok af og som seriover, hvad han mon lavede, når han var
ens popularitet voksede, så kunne man
væk? Svaret kunne kun være,
rundt på skolen se plakater, der
at han var en slags matematikpå original vis tilføjede flere
"SuPERman er
kens superhelt, som fornemmefortællinger til myten om Suen slags matede, at der var problemer andetPERman på HTX Lillebælt:
matikkens
steds på skolen, som skulle
- Vi plejede at omtale Susuperhelt"
løses, siger Nicolai og peger på
PERman netop som en dum
hverdagen som den store inspiidé, der blev virkeliggjort og
ration:
kørt alt for langt ud. Men efter- Hver ny episode er opstået ud fra en
som vi blev bekræftet af så mange på skolille dum idé: En karakter vi ville introducelen i, at ideen måske ikke var så tosset allire eller en situation vi ville bringe SuPERgevel, så var det svært at stoppe. Og så
man i. Og så gik vi ellers i gang med maskulle konceptet føres fuldt ud, forklarer
nuskript,
tegnede
figurer,
lavede
Nicolai om de mange sjove tiltag, der blev
animationer, indtalte replikker for til sidst
iværksat på gymnasiet.
at sætte det hele sammen i et videoredigeringsprogram.
Populærkultur som inspiration
Et normalt afsnit tog en til to måneder
Serien er dog mere end bare et sjovt
for drengene at få lavet. Og som studerenpåhit, som to drenge, der godt kan lide at
de på kommunikationsretningen havde de
tegne og lave animationer, har fundet på.
udover den udleverede pc alle programDet er også en tour de force ud i referencer
mer til rådighed:
til alverdens populærkultur, der vil få en-
hver humanist til at løfte øjenbrynene i anerkendelse:
- Vores inspirationskilder var meget forskellige. Alt fra store filminstruktører som
Stanley Kubrick, Quentin Tarantino og David Lynch, til populærkultur, superheltemytologi og den japanske mangagenre dannede en syntese fyldt med indforståede
vittigheder og referencer, forklarer Silas,
der er af den overbevisning, at man kan
blive ved med at se deres serie og stadig
opdage nye lag i fortællingen om Per.
Der er heller ingen tvivl om, at serien
blev set. Og kulminationen på det hele blev
den 20 minutter lange SuPERman – the
movie, som havde premiere i skolens auditorium:
- At se noget man selv har lavet fra bunden på en stor skærm med mange tilskuere. For os har det også været en kreativ
ventil i en uddannelse, hvor alt skal være
evident og baseret på påviselige teorier.
Her gjorde vi bare, hvad vi havde lyst til,
slutter Silas og starter med et klik på den
bærbare pc for skabernes store stolthed:
SuPERman – The movie.
Vil du selv se med, så find filmene om SuPERman
på
http://www.facebook.
com/MathCadSuPERman
man kan komme ved at tænke og arbejde
Rasmus foregik i metalværkstedet, som de
tværfagligt:
fik sat på den anden ende ved at bruge alle
- Vi havde ikke været i stand til at skabe
tænkelige maskiner og trække på samtlige
vores skuffesystem, hvis vi ikke kunne
værkstedsansattes viden. For konstruktiotrække på vores viden fra matematik og
nen af skuffesystemet var ikke let:
fysik, da der har været mange ting, der
- Kønt er det heller ikke, griner Ulrik og
skulle tages højde for, fortæller Ulrik og peforsøger at overbevise sig selv om, at ideger på udregningen af belastningsgraden
en er det vigtigste.
for skuffesystemet som det vigtigste.
Ideen var imidlertid så god, at deres
- Ja, og det at regne ud, hvordan man
projekt blev udtaget til DM i teknologi.
får skinnerne til IKKE at knæk- Men vi måtte nøjes med en 2. plads,
En giraf i hjemmet
ke, alt i mens man tager højde
da vi desværre var oppe i mod de senere
Maria og Celines
"Vi har brugt
for, at afskærmning og så vidanmarksmestre. Heldigvis fik vi en masse
tanker gik i en helt ankompetencer
og
dere holder sig til lovgivningen.
positive ord med på vejen og det bekræfter
den retning. De ville
Ulrik Christensen og Rasmus Borgqvist i
metoder fra alle
Det har altså været noget af
os kun i, at vi har et rigtig godt produkt,
nemlig
forbedre
argang med at lave deres skuffesystem.
fag"
en udfordring, konkluderer
hvis lige ikke findes, lyder det sluttende og
bejdsforholdene i hjem(Foto: Thomas Prætorius)
Rasmus med et dybt suk.
selvsikkert fra Rasmus.
met for dagplejemødreFor fire elever på 2. årgang var
Matematik har også
ne:
trapper og skuffer heller ikke
været et vigtigt fag i designet af gi- Vi var ret sikre på, at vores projekt
en del af deres bevidsthed, da
raftrappen, hvor opgaven var at finskulle centrere sig om hjemmet, fortæller
de i foråret 2012 så emnet for
de den optimale trinhøjde og –bredMaria og beskriver, hvordan de ved at lufte
årets teknologieksamen:
de, så det var nemt for børnene selv
et hav af ideer pludselig kom til at tænke
Arbejdsmiljø!
at kravle op. Vigtigere var dog pigerpå, at der jo nok var noget man kunne fornes egen kreativitet:
bedre i en dagplejemors hjem.
Men da opgaven blev konkretiseret til
- Vi har jo stort set brugt kompe- Og så tog vi kontakt til en dagplejer og
at skulle tage afsæt i fx hjemmet eller artencer og metoder fra alle fag og
fik os en lang snak med hende om arbejdsbejdspladsen, var det pludselig ikke så
suppleret med vores egne kreative
forholdene, siger Celine og husker tilbage
svært for Ulrik og Rasmus:
evner til først at skitsere trappen, så
på, hvordan de først forstillede sig at lave
- Vi arbejder begge i et supermarked og
tegne giraffen for derefter at sy den i
et faldunderlag til haven, indtil de så, hvor
noget af det, der tager længst tid og som
hånden, bemærker Celine og afslører,
besværligt det var at få dagplejebørnene
kræver en del af én fysisk er at fylde varer
hvordan barndomsværelsets bamser
løftet op på puslebordet.
op, fortæller Rasmus, der selv har været irvar inspiration til giraffens udseende.
- Det var simpelthen lysende klart, at vi
riteret over at alle varer skal ned, når der
- Og det er jo fedt, at vi efter at
skulle løse dette problem. Det er jo virkelig
skal fyldes nye ind på hylderne:
have syet giraffen kan gå ned i vores
hårdt for kroppen, når man hele tiden skal
- Vi kan jo ikke have de gamle varer ståtræværksted og selv omsætte vores
løfte børnene. Så hvorfor ikke gøre det
ende bagved. De skal jo frem og blive solgt,
tanker, ideer og skitser til virkelighed
sjovt for børnene og lade dem kravle op ad
fortsætter han i et ivrigt og engageret temved fysisk at bygge trappen, bryder
en giraf? spørger Maria og kravler grinende
po.
Maria ind:
op af giraftrappen.
- Og det var sådan ideen opstod, fylder
- Det er jo netop sjovt at supplere
Ulrik på Rasmus’ talestrøm:
teori med praktisk arbejde.
Teknologi samler fagene
- Vi tænkte simpelthen, at al den spildMaria Kirstine Lorentzen & Celine
Styrken ved faget Teknologi er, at det
tid kan vi komme til livs ved at lave et
Storm Jensen med giraftrappen.
Til DM med uskøn metal
bygger bro mellem de andre fag på HTX og
skuffe-hyldesystem, som man kan trække
(Foto:
Thomas Prætorius)
Det praktiske arbejde for Ulrik og
giver eleverne et reelt indblik i, hvor langt
ud og fylde varer op bagfra.
- ja, det er en ren win-win-situation, afbryder Rasmus og præciserer,
at alle vinder på deres skuffesystem,
da det bliver nemmere og mere hensigtsmæssigt for medarbejderen
med færre løft og arbejdsgiveren får
en økonomisk fordel ved ikke at
brænde inde med for gamle varer.
De gik alle tre på HTX - Hvor ble v de af?
Kunne lide den projektorienterede stil
Mike Thomsen,
Årgang 2010
Mike valgte efter folkeskolen at fortsætte på HTX, fordi det åbnede for
mange muligheder bagefter, og fordi han var meget interesseret i
tekniske emner:
- Desuden kunne jeg også lide den projektorienterede stil, hvor man
kunne prøve sine idéer i praksis, fortæller han.
Hvad der skulle ske efter HTX havde han ingen planer eller ideer om,
men han håbede, at det ville blive nemmere at vælge studier, når han
havde prøvet noget forskelligt på HTX. Da han var færdig med studentereksamen faldt valget på maskinmesteruddannelsen, og vejen til den
uddannelse gik over et praktikophold:
- For at komme ind på skolen skulle jeg på virksomhedspraktik i 9 måneder, hvilket jeg indløste på Taulov Mejeri for Arla i deres vedligeholdsafdeling, smiler han og fortsætter med at fortælle, at han nu går på 2.
semester på Fredericia Maskinmesterskole.
På spørgsmålet, om HTX har hjulpet ham i forhold til den nuværende
uddannelse, svarer Mike, at på Fredericia Maskinmesterskole indgår der
meget fysik, kemi og automation. Fagområder han har arbejdet med på
HTX i fagene kemi, fysik og teknikfag. Desuden arbejder man på hans
uddannelse med elektricitet, hvilket også var en stor del af teknikfagsundervisningen på HTX:
- Indirekte har det daglige arbejde med IT og mathcad på HTX også
gjort, at det daglige arbejde på Maskinmesterskolen er meget nemt i forhold til at skulle bruge lommeregnere og have besvær med det. Så HTX
har absolut hjulpet mig godt på vej, slutter han.
HTX var mere teknisk og klogt!
Ellen Grigorian,
Årgang 2007
Ellen Grigorian valgte i sin tid HTX, fordi hun faldt for, at det var
”mere teknisk og ’klogt’”, som hun udtrykker det.
Egentlig vidste hun ikke, hvad hun ville bruge HTX til, ud over, at hun
ville have en videregående uddannelse. Da hun stod med huen i sommeren 2007, var hun tilfreds med sit valg og klar over, at ”computere, programmering og design interesserede mig”.
Efter et sabbatår, hvor Ellen både arbejdede i en boghandel og var
journalist på heavy metal bladet ”Metalized”, startede hun i 2008 på uddannelsen til multimediedesigner, og undervejs fik hun chancen for at
komme fire måneder til San Francisco, hvor hun var i praktik hos en
amerikansk filmproducer. Hun arbejdede både med video- og lydredigering og som designer og fotograf – en kanon oplevelse!
Efter endt uddannelse vidste Ellen, at hun ville studere ved universitetet, og i 2010 blev hun optaget på Aalborg Universitet, hvor hun nu
studerer medialogi.
Ellen fortæller, at HTX har hjulpet hende i mange retninger:
- i dag elsker jeg at lave præsentationer og er ligeglad med, hvor
mange mennesker, der sidder og kigger på imens. Før HTX var det noget,
jeg hadede! fortæller hun.
Ud over dette fandt Ellen rigtig gode venner på HTX, som hun stadig
har tæt kontakt med:
- Vi mødes mange gange om året til fødselsdage, fester og julefrokoster, smiler hun og slutter:
- HTX var det rigtige valg for mig.
De naturvidenskabelige fag
Simon Stockmann Poulsen
Årgang 2008
Simon Stockmann Poulsen valgte i sin tid HTX, fordi der er
stort fokus på de naturvidenskabelige fag kombineret med gode
muligheder for at knytte praktiske øvelser og projekter til den teori, man lærer.
Han havde ikke nogen bestemt ide om, hvad HTX skulle bruges til bagefter – det lå i luften, at det nok skulle være ingeniør,
men efter et brobygningsbesøg hos kemiingeniørerne på Esbjerg
Universitet fandt han ud af, at det ikke var det rigtige for ham. Så
da han afsluttede HTX, anede han ikke, hvad der nu skulle ske.
Det førte til 1½ års ’sabbatår’, som han brugte på at arbejde
og aftjene sin værnepligt. Pausen var god, da den førte til afklaring af, at han under alle omstændigheder skulle have en uddannelse og ved en tilfældighed valgte han at læse medicin. Han
søgte ind på Syddansk Universitet, hvor han nu læser medicin på
4. semester og er aktiv i en forening for ’de akut interesserede’.
HTX har været et vigtigt skridt på vejen, siger Simon og fortsætter:
- Jeg havde nogle gode lærere, der udfordrede mig og gav mig
inspiration til at søge mere viden.
Han understreger, at denne selvstændighed er uundværlig på
en videregående uddannelse:
- Det er en utrolig vigtig egenskab at have, når man kommer
på en videregående uddannelse, da intet her er obligatorisk, slutter han.
8
HTXPRESS • VOL. 8
WWW.HTXL.DK
HTX Lillebælt - Huen til fremtiden
Unge mennesker står i dag
med et hav af muligheder, når
de skal vælge uddannelse.
HTX Lillebælt har igennem
årene opbygget en profil, der
giver et godt
fundament, når der startes på
en videregående uddannelse.
På HTX ligner dagene ikke hinanden, her
sker der altid noget. Vi lægger vægt på
kombinationen mellem teoretisk undervisning og det praktiske i værksteder og laboratorier. Gennem eksperimenter bliver der
sat fokus på naturvidenskaben i samspil
med en lang række andre spændende fag.
HTX er for dig, der kan lide en uddannelse
med fokus på naturvidenskab og teknologi,
samtidig med du har en række andre fag,
der kræves til en gymnasial uddannelse på
et højt niveau.
Vi lægger på HTX vægt på, at undervisningen er alsidig. Derfor vil du opleve traditionel klasseundervisning, undervisning i
auditorium, øvelser i laboratorier og værkstedsundervisning. En stor del af undervisningen foregår som projektopgaver, og her
er brugen af pc et helt naturligt redskab.
Du arbejder sammen med andre i små og
større grupper, og du lærer at argumentere
for egne ideer og at vise respekt for andres.
Det første halve år på HTX kalder vi
grundforløbet, og herefter skal du beslutte
dig for en studieretning, som du skal følge
de resterende 2½ år. Uanset hvilken studieretning du vælger på HTX, får du automatisk en række obligatoriske fag, som
kan være adgangsgivende til videregående
uddannelser: Matematik B, Fysik B, Kemi
B, Biologi C, Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C, Teknologihistorie C, Kommunikation/IT C og ikke mindst Teknikfag A og
Teknologi B.
Hos os kan du vælge mellem fire studieretninger: Science, Bioteknisk, Kommunikation og Teknologisk. Hver studieretning
består af en række fag, der er specielle for
netop den retning, og giver dig mulighed
for fordybelse i fag, der har din særlige interesse.
Scienceretningen er for dig, som har
det godt med specielt matematik, fysik,
kemi og IT samt den praktiske anvendelse
af fagene på tekniske løsninger. Forsøg og
eksperimenter vægtes højt, ligesom der vil
blive arbejdet meget med kreative og konstruktive løsninger. Dokumentation i form
af tekst, skitser, tegninger, simuleringer
m.m. er selvfølgelig meget vigtig.
Bioteknisk retning er for dig, der har
interesse for arbejde med biologiske/samfundsfaglige problemstillinger og samtidig
gerne vil arbejde med anvendt matematik i
forhold til disse. Der vil indgå praktisk arbejde i form af bl.a. feltundersøgelser i naturen, målinger, forsøg i vores væksthus,
laboratorie- og værkstedsarbejde.
Kommunikationsretningen er for
dig, der gerne vil kombinere sprog, kultur
og IT. Du får et bredt kendskab til sprog og
forhold i fremmede kulturer. Du lærer desuden at arbejde med forskellige medier. De
sproglige kompetencer trænes samtidig
med, at internationale aspekter inddrages
ved at belyse, hvad der ligger til grund for
den danske identitet.
Teknologisk retning er for dig, der
kan lide at tænke og arbejde kreativt, og
som har en ”lille iværksætter” i maven. Undervisningen i studieretningsfagene vil primært være projektorienteret, hvor du får
mulighed for at forene teorien med praktiske produkter. Fokus kan f.eks. i særlig
grad være rettet mod tøj til kroppen og
smykkefremstilling.
Alle studieretninger på HTX Lillebælt er
på hver sin måde spændende, og uanset
hvilken du vælger, får du et solidt udgangspunkt for fremtiden. Studieretninger
på HTX - 2½ år
Scienceretning
Matematik A
Fysik A / Kemi A
Informationsteknologi B
Bioteknisk retning
Matematik A
Biologi B
Samfundsfag B
Kommunikationsretning
Kommunikation/it A
Engelsk A
International teknologi
og kultur C
Teknologisk retning
Teknologi A
Design B
Innovation C
Grundforløb
på HTX - ½ år
Velkommen på
HTX
Vi ved alle, at uddannelse gennem hele
livet er vigtig og ikke mindst er det vigtigt at
få startet på en ungdomsuddannelse. Valget
kan være svært med de mange muligheder,
og når man endnu ikke er fastlåst i en fremtidsdrøm på arbejdsmarkedet, kan det være
ekstra kompliceret. HTX er en gymnasial uddannelse, mange har glæde af, fordi fagene
og arbejdsmetoder giver direkte adgang og
let overgang til mange videregående uddannelser.
Lars Hansen
Rektor, HTX Lillebælt
(Foto: Kasper Fuglsang)
TEKNISK
HTX Lillebælt er et gymnasium med faciliteter, der er på forkant med kravene til en
moderne uddannelse. Vi lægger vægt på et
godt undervisningsmiljø og prioriterer forudsætningerne for den enkelte elev meget højt.
Uanset om du kender HTX i forvejen, er
du altid velkommen til et besøg hos os. Vi
glæder os til at møde dig.
Lars Hansen
Rektor
ÅBENT HUS
GYMNASIUM
DET MODERNE GYMNASIUM HTXLillebælt
ÅBENT HUS Tirsdag den 15. januar 2013 kl. 16.00 - 19.00 | Teknikervej 2| 7000 Fredericia | www.htxl.dk |
Mød os på Facebook.com/htxlillebaelt
/htxlillebaelt
Ansvarlig HTX Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia
Skribenter Marianne Thomsen, Lars Hansen og Thomas Prætorius.
Produktion www.PrinfoDjurs.dk · Trykt December 2012
Citater, billeder og andet materiale fra bladet må gerne bringes med udførlig kildeangivelse.