Årets Pressefoto 2010/2011 er fotograferet af Martin Lehmann, A/S Politiken Holding ÅRETS PRESSEFOTO 2010/2011 INDHOLD Årets Pressefotograf ............... 4 Årets Nyhedsbillede, Danmark . . . . . . . . 8 Årets Reportage, Danmark . . . . . . . . . . 13 Årets Danske Hverdagsbillede . . . . . . . . 21 Årets Portræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Årets Nyhedsbillede, Udland Årets Reportage, Udland FORORD . . . . . . . . . 26 . . . . . . . . . . . 32 Årets Sportsbillede, Action . . . . . . . . . . . 42 Årets Sportsbillede, Reportage . . . . . . . . 44 Åben Klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 ET PRESSEFOTO viser et udsnit af livet. Et godt pressefoto viser dette udsnit med et helt særligt blik for historien og menneskene. Et sådant billede er årets pressefoto. Årets Multimedie-produktion . . . . . . . . . 56 Årets Interaktive Multimedie-produktion I ÅR ER JEG i den specielle situation, at jeg kender både historien og menneskene på billedet. I december sidste år besøgte jeg de lokale drenge i Askerød. Vi sad en eftermiddag i deres klublokale med kaffe og hjemmebagte boller og talte sammen. Fotografen har fanget os i et stille øjeblik. Måske lytter vi til en dreng uden for kameraets rækkevidde. Måske er billedet udtryk for et øjebliks eftertanke. . 57 Årets TV-fotograf, Dokumentar . . . . . . . . 58 Årets Pressefoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Et år fortalt i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Årets dommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 FOR MIG bringer billedet minder om en dag, som jeg fulgte op på ved at invitere drengene til Marienborg sammen med en række virksomheder. Det er vigtigt ikke bare at tale om de unge, men også med de unge. Formålet med mødet var at drøfte, hvordan man bedst muligt sikrer unge med indvandrerbaggrund et job. Det er meget konkret og virkelighedsnært. Og netop det dagligdags og virkelighedsnære, synes jeg, er fint afspejlet i billedet. Pressen i risikozonen . . . . . . . . . . . . . . . 62 Med på udstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . 65 DANSKE PRESSEFOTOGRAFER holder et meget højt internationalt niveau. Det kan I fotografer være stolte af, og det betyder også, at det er en fornøjelse at bladre i ÅRETS PRESSEFOTO. Her er tankevækkende udsnit fra livet på både dagligdage og særlige dage. Lars Løkke Rasmussen Statsminister Årets Pressefoto 2010/2011 er udgivet af Forlaget Årets Pressefoto, Pressefotografforbundet, Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon 3342 8000, www.pressefotografforbundet.dk – i samarbejde med Forlaget Ajour, Journalisthøjskolen, Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N. Telefon 89 440 440, www.forlagetajour.dk Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt i forbindelse med omtale af udstillingen Årets Pressefoto 2010/2011. Fotografens navn skal anføres ved billederne. Billederne må ikke beskæres ved gengivelse. Billedteksterne er skrevet af fotograferne selv. Øvrig tekst: Irene Greve. Design og produktion: Flemming Sørensen, www.fl-sorensen.dk. Tryk: Narayana Press. Papir: Chorus Satin 150 g. 3 ÅRETS PRESSEFOTOGRAF Årets Pressefotograf Dommerne var ikke i tvivl om, at det er Peter Hove Olesen, som er Årets Pressefotograf. Hans indsendte udvalg var i dommernes øjne meget komplet. De var meget begejstrede for åbningsbilledet fra Haiti. At lave dette billede helt uden mennesker, mente de, var en genistreg, der viser en moden fotograf, som kan tænke abstrakt. Billedet af statsminister Lars Løkke Rasmussen før nytårstalen er en ny måde at vise en tilbagevendende begivenhed på. Det udstiller ikke bare ritualet, men også facaden og kunstigheden. Fotografiet af Kim Larsen er både en fræk beskæring og en anden vinkel på et portræt af Danmarks måske mest kendte kunstner. Ved kun at vise dele af hans ansigt fremhæves ikke bare hans mund og dermed hans instrument, fotografen leger også med ”berømtheden” – uden at det bliver en kliche. Bombemanden på jorden i parken er et stærkt symbol på Danmarks sikkerhedssituation og et eksempel på en fotograf, der kan arbejde under alle givne omstændigheder. Det sidste billede i serien er enkelt, flot komponeret og et klassisk eksempel på et foto, der kunne have været brugt til at rejse penge til flygtninge. Det viser en fotograf, der kan reducere dramaet på Haiti til et enkelt, stille og meget fortællende billede. Alt i alt en billedredaktørs drøm af en medarbejder, man vil kunne sende ud til alle slags opgaver og hver gang være sikker på, at der bliver leveret et professionelt resultat. Som Årets Pressefotograf har Peter Hove Olesen modtaget Kulturministeriets pris. 4 Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken Et halvt år efter en af de voldsomste naturkatastrofer i nyere tid er mindre end 2 procent af de lovede 31 milliarder nået frem til den FN-ledede genopbygningsenhed på den caribiske ø. Elendigheden siver fra alle gadehjørner i hovedstaden Port-au-Prince, hvor hele bydele blev lagt i ruiner under det store jordskælv 12. januar, der blev målt til 7,1 på Richterskalaen og anslået kostede 220.000 mennesker livet og gjorde 1,5 mio. mennesker hjemløse. Ofrene lever nu spredt i 1.300 trøstesløse slumlejre, hvor de bor i telte, under presenninger eller har forsøgt at bygge sig små skure af materialer, som de har gravet frem fra ruinerne. Hjælpen og hverdagen er kommet til Haiti. Men der er ikke nok til alle, hverken af hjælp eller hverdag. Det eneste, Port-au-Prince har nok af, er elendighed. Og det, som Port-au-Prince stadig har allermest brug for, er et mirakel. Byen ser ud, som om jordskælvet ramte Haiti i sidste uge. Og mirakler er en mangelvare her i det caribiske ground zero. Vægmaleri af Den Sidste Nadver i byens centrum. (Årets Pressefotograf 1:5) PETER HOVE OLESEN, POLITIKEN Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken VALGKAMP. De sidste forberedelser inden statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer et historisk opgør med efterlønnen i sin nytårstale på tv. Af flere politiske iagttagere ses opgøret som et modigt startskud på valgkampen anno 2011. Talen er omgivet af megen hemmelighedskræmmeri, fordi budskabet ikke må slippe ud før tid. Da talen skal optages, læser statsministeren op af sidste års tale, mens pressen er til stede. (Årets Pressefotograf 2:5) 5 Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken Kim Larsen, Popsanger (Årets Pressefotograf 3:5) 6 ÅRETS PRESSEFOTOGRAF Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken TERROR. Fredag 10. september eksploderer en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen ved Nørreport i det indre København. Den 24-årige tjetjener Lors Dukaiev flygter ind i Ørstedsparken og bliver kort tid senere fundet af politiet og anholdt. Manden er i første omgang et mysterium for politiet, der har svært ved at få fastslået hans identitet. Blandt hans ejendele finder man blandt andet en pistol. I første omgang bliver han varetægtsfængslet – sigtet for at have lavet en bombe og bragt andres liv i fare. Først efter fem dage lykkes det politiet at fastslå mandens identitet. Politiet mener, at omstændighederne i sagen peger mod et mislykket terrorangreb, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten muligvis var et mål. Dukaiev blev i december tiltalt efter straffelovens paragraf 114, der omhandler terror. (Årets Pressefotograf 4:5) Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken Om få uger skulle parken Champs de Mars have lagt græs til Haitis store Mardi Graskarneval. I stedet er parken nu forvandlet til en improviseret flygtningelejr for titusindvis af mennesker, som har mistet deres hjem, eller som er bange for, at efterskælvene vil gøre det af med deres vakkelvorne huse. Chokket sidder fast i flygtningenes ansigter og kroppe; nogle flakker omkring som zombier, andre sidder paralyseret på jorden og venter. På at overlevende slægtninge dukker op, på at nødhjælpen kommer frem, på at Gud sender dem et mirakel. Mange må vente uden nytte. (Årets Pressefotograf 5:5) 7 ÅRETS NYHEDSBILLEDE, DANMARK, 1. PRIS Årets Nyhedsbillede, Danmark Dommerne beskrev Martin Lehmanns vinderserie fra boligområdet Askerød som stram og veludvalgt uden et billede for meget. Et eksempel på en fotograf med stor disciplin, der forstår at variere sit fotografi i både afstand og valg af motiv. Det er samtidig klassiske, smukke billeder, som giver beskueren mulighed for at kigge helt ind i en verden, som ellers er svært tilgængelig. Askerød, der er kommet på regeringens ghettoliste, er en vigtig nyhedshistorie, og juryen fremhævede, at serien kommer hele vejen rundt om emnet fra det stærke og symbolske billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen – til kriminaliteten og den emotionelle afstand hos pensionisterne og bedstemoderen. Peter Hove Olesens her-og-nu-fotografi af bombemanden i parken er i juryens øjne et billede på, hvad Muhammedtegningerne har betydet for Danmark. Det er et symbol på den forandrede sikkerhedssituation og på, at Danmark ikke længere er det samme land. Symbolet bliver yderligere forstærket af, at vi normalt ser fjernstyrede bomberyddere på vej mod en kuffert. Men nu er det en mand, et menneske, der er bomben og truslen mod vores samfund og demokrati. Ganske vist en klodset og uprofessionel bombemand, men ikke desto mindre en stærk påmindelse om, at dette er 2010, og en dag lykkes det måske for en anden. For Årets Nyhedsbillede, Danmark har Martin Lehmann modtaget Scanpix’s pris. 8 Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Askerød er på regeringens ghettoliste. 29 boligområder over alt i Danmark er på listen. For at komme på listen skal mere end 50 procent af beboerne være indvandrere og efterkommere, 40 procent skal stå uden for arbejdsmarkedet, og 270 ud af 10.000 beboere skal have en dom. Opfylder et boligområde to af de tre parametre, ender det på ghettolisten. Askerød ligger ved Hundige i Greve. Der bor knap 1.500 mennesker. Bydelen finder det uretfærdigt, at de er på regeringens ghettoliste. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 1:6) Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Hvor skal jeg bo? Esperanza på 5 år med sin hund J. Lo hjemme i sin lejlighed i Askerød, hvor hun netop er flyttet ind med sin familie. Men familien drømmer allerede om at flytte igen – gerne væk fra Danmark, og helst til Sverige. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2:6) Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Steen Frese i seniorklubben, hvor han nyder en håndmad og en pilsner. I baggrunden Ester Nielsen, der er kasserer for seniorklubben. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 3:6) 9 Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Lars Løkke Rasmussen på besøg i Askerød, en af de bebyggelser, han har sat på ghettolisten. I Askerød synes de, det er urimeligt. De mener, at han og hans regering skader dem. Under besøget taler de blandt andet om, at det er umuligt at leve uden at snyde med SU'en. ”Bare lige for, at vi ikke taler forbi hinanden. Det er ikke os inde på Christiansborg, der har siddet og besluttet, at I skulle begå kriminalitet”, lyder det så fra Lars Løkke. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 4:6) 10 Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Karlslunde politi undersøger resterne af netop udbrændt knallert i gangtunnel i udkanten af Askerød. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 5:6) Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Rasema Bajrektarevic er 85 år og sidder her i lejligheden i Askerød, hvor hun bor med sin søn, svigerdatter og to børnebørn. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 6:6) 11 ÅRETS NYHEDSBILLEDE, DANMARK, 2. PRIS Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken TERROR. Fredag 10. september eksploderer en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen ved Nørreport i det indre København. Den 24-årige tjetjener Lors Dukaiev flygter ind i Ørstedsparken og bliver kort tid senere fundet af politiet og anholdt. Manden er i første omgang et mysterium for politiet, der har svært ved at få fastslået hans identitet. Blandt hans ejendele finder man blandt andet en pistol. I første omgang bliver han varetægtsfængslet – sigtet for at have lavet en bombe og bragt andres liv i fare. Først efter fem dage lykkes det politiet at fastslå mandens identitet. Politiet mener, at omstændighederne i sagen peger mod et mislykket terrorangreb, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten muligvis var et mål. Dukaiev blev i december tiltalt efter straffelovens paragraf 114, der omhandler terror. (Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2. pris) 12 ÅRETS REPORTAGE, DANMARK, 1. PRIS Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Dansk Folkepartis årlige sommergruppemøde blev afholdt på Hotel Vejle Fjord. Dagen bød blandt andet på fodbold og kurbad. Under et pressemøde præsenterede partiet et forslag om at forbyde ”al ikke-vestlig tilgang til Danmark”. Medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt under dagens pressemøde. (Årets Reportage, Danmark, 1:7) Årets Reportage, Danmark Det var stemningen i reportagen fra Dansk Folkepartis årsmøde, som i første omgang fangede dommerne. Men det var den nye måde at se partiet og de indflydelsesrige politikere på, som gjorde udfaldet og sikrede Sofie Amalie Klougart førsteprisen. Dommerne mente, at det er billeder, man vil huske, fordi politikerne bliver mennesker på en måde, der ikke er opstillet til ære for pressen. Vi har set alt for mange fotos af Pia Kjærsgaard i sit køkken under Madam Blå. Men serien her, og særligt det første billede, viser hele partiets ideologi og drøm om det idylliske og smukke Danmark uden at gøre grin. Der er også værdighed og respekt for mennesket i Peter Helles Eriksens reportage om eneboeren Ingolf i mosen. En serie, der har sin helt egen stemning, og som vokser, jo mere man kigger på den. Dommerne kaldte den en slags ”peace on earth”-historie og fremhævede, at den ikke bare er lavet på Ingolfs præmisser, men tilsyneladende også for at vise en anden måde at leve på – frem for blot at ville eksponere det ekstreme. Den diasagtige stil underbygger følelsen af, at historien handler om en tid, hvor tingene var mindre komplicerede. For Årets Reportage, Danmark har Sofie Amalie Klougart modtaget Berlingskes pris. 13 Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Finansordfører Kristian Thulesen Dahl i sin suite inden en fodboldkamp med sine partifæller. (Årets Reportage, Danmark, 2:7) Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Partiformand Pia Kjærsgaard udtalte under pressemødet på Vejle Fjord Hotel: ”Det går ikke, at så mange med ikke-vestlig baggrund ikke er produktive, ikke er ude i arbejdslivet – ikke bidrager positivt til det danske samfund. Det skal vi have ændret på.” (Årets Reportage, Danmark, 3:7) 14 Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Næstformand og integrationsordfører Peter Skaarup og energi- og klimaordfører Per Dalgaard i spa på Vejle Fjord Hotel. (Årets Reportage, Danmark, 4:7) Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Forsknings- og kirkeordfører Jesper Langballe. (Årets Reportage, Danmark, 5:7) 15 Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Iført badeshorts og badedragter flyder DF-politikere rundt i udendørspoolen ved Vejle Fjord Hotel. (Årets Reportage, Danmark, 6:7) Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende Partiformand Pia Kjærsgaard. (Årets Reportage, Danmark, 7:7) 16 ÅRETS REPORTAGE, DANMARK, 2. PRIS Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Ingolf har boet i en bus i 25 år. Her er han fri for de autoriteter og regler, som han har hadet, siden han var dreng. Bussen holder i en mose i Jylland, og Ingolf regner med at blive der, indtil han skal bæres væk. Ingolf var ikke i tvivl, da han for cirka 20 år siden opdagede lysningen ved mosen. Her ville han bo – og gerne resten af sine dage. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 1:8) Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Allerede som dreng vidste Ingolf, hvor fuglene havde reder i skoven. Nu samler han æggeskaller på jorden, og giver dem til den lokale skole, som bruger dem i undervisningen. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 2:8) 17 Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Der er kun en rotte tilbage ved bussen i mosen, og den vil Ingolf rigtig gerne fange. Den bed nemlig hovedet af en af hans duer. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 3:8) Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Ingolfs afsky for autoriteter begyndte, da hans plejefar slog ham, hvis han ikke fulgte reglerne i huset. I bussen kan Ingolf altid gøre lige, hvad der passer ham. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 4:8) 18 Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Kommunen har flere gange tilbudt Ingolf en lejlighed med boligstøtte og alt, hvad dertil hører. Men han har ikke brug for nogen til at pylre om sig, som han udtrykker det. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 5:8) Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Damer er det eneste, som Ingolf savner ude i mosen. Til gengæld frygter han, at en kvinde i bussen ville begynde at gøre rent og udrydde hans højt værdsatte edderkopper. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 6:8) 19 Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Ingolf har anskaffet sig en mobiltelefon, hvis der nu skulle gå et eller andet galt, men han har den aldrig med i skoven. Den er kun tændt i den faste telefontid mellem 16.30 og 19.00. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 7:8) Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende Den første gang, Ingolf forlod samfundet, var han kun 10 år. Han stak af hjemmefra og boede i skoven i tre dage, indtil han blev fundet. (Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 8:8) 20 ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE, 1. PRIS Årets Danske Hverdagsbillede Da dommerne valgte at give Thomas Lekfeldts foto af pigen i vinduet førsteprisen, måtte de referere til malerkunsten for at beskrive billedets særlige kvaliteter. De drog så fine sammenligninger som Vilhelm Hammershøi, der også med enkelhed kunne indfange følelser som ensomhed, fremmedgørelse og ro. Det er et billede, der vokser på én jo mere, man kigger på det. Billedteksten og historien bag forstærker kun det første indtryk af materiel og emotionel fattigdom. Ydermere følte dommerne, at kompositionen med pigen i den nederste tredjedel af billedet udfordrede deres billedsyn på en positiv måde. En mindre dygtig fotograf havde måske følt sig fristet til at gå tættere på. Årets andenpris går til en fotograf, der også viser sin styrke og kvalitet ved at træde tilbage fra sit motiv. Jacob Ehrbahn har fotograferet en soldaterbegravelse fra en vinkel, der giver beskueren mulighed for at læse meget i billedet. Jo tættere man kigger, desto flere detaljer får man øje på, som fortæller noget om krigens pris. Det er mennesker, der allesammen er gået lidt i stykker: soldatens manglende ben, den manglende finger på hånden på skulderen. For Årets Danske Hverdagsbillede har Thomas Lekfeldt modtaget Politikens pris. Thomas Lekfeldt, Ekstra Bladet /Moment Christina er 11 år. Hun kan lide Hummel-tøj og at bruge sin tid sammen med vennerne. Christinas mor Connie er på kontanthjælp. Familien, som også inkluderer Christinas lillebror Oscar, har cirka 3.000 kr. om måneden til mad, tøj, bleer, transport og fornøjelser, når husleje, andre faste udgifter og Connies mange, dyre lån er betalt. – Jeg vil hellere være frisør end på det der kontanthjælp, siger Christina på 11 år om sine fremtidsdrømme. Christinas mor er indstillet til førtidspension, fordi hun ikke længere er i stand til at passe et arbejde. Hun har tidligere været indlagt på den psykiatriske afdeling i Ballerup med diagnosen depression og angst. Hun taler nogle gange med sin datter om depression og angst. Christina har tidligere gået i en gruppe med andre børn af psykisk syge forældre for at lære at sætte ord på de svære følelser. (Årets Danske Hverdagsbillede) 21 ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE, 2. PRIS Jacob Ehrbahn, Politiken SOLDATERBEGRAVELSE. Familie, venner og soldaterkammerater tager afsked med den 21-årige konstabel Simon Mundt Jørgensen, som blev dræbt i Afghanistan den 22. september 2010. Ved årsskiftet havde 39 danske soldater mistet livet i Afghanistan, og endnu flere er vendt hjem med ar på krop og sjæl. Korsør kirkegård den 4. oktober 2010. (Årets Danske Hverdagsbillede, 2. pris) 23 ÅRETS PORTRÆT, 1. PRIS Roberto Boccaccino, Freelance Bandet Magic Kids. Bussen er det sted, hvor bandet tilbringer mest tid. (Årets Portræt) Årets Portræt Dommerne faldt først og fremmest for den fine og lidt surrealistiske stemning, der er i Roberto Boccaccinos billede af forsangeren i bandet Magic Kids, som vinder årets førstepris. For en gangs skyld er det acceptabelt, at personen på fotografiet kigger lige i kameraet. Hans blik og udtryk bag ruden i den slidte bus gav dommerne lyst til at stoppe op og finde ud af, hvem han er. De roste også kompositionen, hvor personen i baggrunden er fint placeret og hånden, der dukker op bagfra, rejser flere spørgsmål: Hvem er det? En der hellere vil være kendt? Der var også stor begejstring for David Høgsholts portræt af menneskerettigheds-ikonet, den burmesiske politiker og nobelprismodtager Aung San Suu Kyi. Dommerne lagde særlig vægt på, at det er godt arbejde fra fotografens side at huske også at fortælle en historie og ikke bare tage et typisk pressefoto ved en vigtig begivenhed. Det havde været så let at placere Aung San Suu Kyi i smukt lys ved vinduet. Men ved at lade hende være bag gardinet får både hun og billedet en magnetisk karakter, hvor man virkelig fornemmer den smerte, hun har været igennem og den kamp, der stadig ligger forude. For Årets Portræt har Roberto Boccaccino modtaget Journalisthøjskolens pris. 24 ÅRETS PORTRÆT, 2. PRIS David Høgsholt, Freelance Burmas karismatiske frihedsikon, Aung San Suu Kyi, blev løsladt fra en knap otte år lang husarrest den 13. november 2010. Hun er en kilde til stort håb for det burmesiske folk, men det er uvist, hvor meget reel magt landets generaler vil lade hende få. Nobelprisvinderen Suu Kyi ved, at juntaen historisk set slår hårdt ned på åben kritik, og at hun risikerer at miste sin frihed igen, men samtidig bliver hun nødt til at påpege generalernes hensynsløshed og deres manglende evne eller vilje til at skabe en bedre fremtid for befolkningen. Det er ikke udelukkende risikoen for at blive fængslet eller sat under husarrest igen, der bekymrer tilhængere og iagttagere. Aung San Suu Kyi og hendes støtter er tidligere blev angrebet af junta-støttede tæskehold. Seneste i 2003, da Aung San Suu Kyi og en konvoj af tilhængere og NLD-medlemmer blev angrebet under et besøg i det nordlige Burma. Adskillige øjenvidner fortæller, at op imod 70 Suu Kyi-tilhængere blev banket ihjel en sen eftermiddag på en grusvej uden for byen Depayin. Sagen blev aldrig efterforsket, og Aung San Suu Kyi selv var hemmeligt fængslet i tre måneder efter massakren. (Årets Portræt, 2. pris) 25 ÅRETS NYHED, UDLAND, 1. PRIS Årets Nyhed, Udland Jan Dagø vinder førsteprisen i denne kategori for at have fotograferet et helvede på jord, hvor det brænder, og mennesker gør de forfærdeligste ting ved hinanden i stedet for at hjælpe i en fælles krise. Midt i dette helvede står fotografen og skaber en slags orden i kaos med sine billeder. Det er en meget komplet serie, hvor hvert eneste billede er relevant, og den er teknisk flot. Man kan nærmest både lugte og smage volden i denne serie, der holder niveauet og rædslen helt oppe. Mange af de andre reportager fra Haiti var efter dommernes mening lidt for forelskede i de sammenstyrtede huse. Dommerne satte desuden stor pris på, at der ikke var tænkt form ind i denne serie. Men der var også fotografer, der tog den anden vej og vendte blikket mod de langvarige katastrofer. En af dem er Jonathan Bjerg Møller, der bliver belønnet med en andenpris for at have rettet kameraet mod en snigende katastrofe i Niger. Situationen er dramatisk, selv om farverne støjer lidt og billedet er en anelse kaotisk. Men det fik netop dommerne til at diskutere vores fordomme om fattigdom og vores æstetiske behov inden for pressefotografi. Alt for ofte kan der være en tendens til at gå i sort/hvid, når vi vil fremhæve et drama. Men virkeligheden og helvede er i farver, den roder og armodet har mange ansigter. Det kan vi ikke ændre på. For Årets Reportage, Udland, har Jan Dagø modtaget Ekstra Bladets pris. 26 Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S Et voldsomt jordskælv ramte Haiti tirsdag eftermiddag den 12. januar 2010. Jordskælvet målte 7 på Richter-skalaen. Jordskælvet lagde store områder i hovedstaden Port-auPrince i ruiner, i løbet af få minutter var Haiti i kaos. Det er anslået, at 300.000 mennesker er omkommet ved jordskælvet, bygninger lå i ruiner, desperate mennesker satte livet på spil ved at plyndre kollapsede forretninger og lagre i byens forretningsområde. Plyndringer i centrum af Port-au-Prince starter kort tid efter jordskælvet. Der var kun få betjente på gaderne og hundreder af desperate unge risikerede livet ved at kravle ind i kollapsede og brændende bygninger i byen for at plyndre. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 1:8) Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S Kun få betjente var tilstede i området, hvor der blev plyndret. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 2:8) Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S Et lig brænder på gaden, mens unge plyndrer kollapsede bygninger og løber forbi med stjålne bildæk. Mange lig blev brændt på grund af risikoen for udbrud af sygdomme. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 3:8) 27 Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S En ung mand ligger død efter at være blevet stukket ned med en kniv i kampen for en kasse med tandbørster, som han havde hentet i en af de kollapsede forretninger. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 4:8) Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S En gruppe af folk, der har plyndret, flygter og dukker sig, da politiet begynder at skyde efter dem. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 5:8) 28 Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S Fabienne Cherisma på 15 år ligger død på taget af en kollapset bygning, efter at hun er blevet ramt af en advarselskugle affyret af en betjent. Fabienne havde hentet 3 rammer med kunstige blomster inde i en af de kollapsede forretninger. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 6:8) 29 Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S Fabiennes bror Jeff og hendes far Osam er blevet underrettet om pigens død og kommer chokerede for at hente liget. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 7:8) Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S Fabiennes far i sorg, mens plyndringerne fortsætter i ruinerne. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 8:8) 30 ÅRETS NYHED, UDLAND, 2. PRIS Jonathan Bjerg Møller, Freelance SAYAM, NIGER. Baruma Lawalido og hans familie kæmper for at holde deres dyr i live. De udmagrede dyr er så svage, at mange har svært ved at stå på egne ben. Derfor må familien løfte dem op flere gange om dagen. Selv om det er begyndt at regne, og græsset er begyndt at gro, er det ikke højt nok alle steder, og mange dyr er i så dårlig stand, at de skal tvangsfodres for at overleve. (Årets Nyhedsbillede, Udland, 2. pris) 31 ÅRETS REPORTAGE, UDLAND, 1. PRIS Carsten Snejbjerg, Freelance Europa bruger flere og flere penge på at holde illegale immigranter ude. Eksperter anslår, at cirka fem millioner illegale immigranter bor og arbejder i Den Europæiske Union. Mindst 500.000 kommer til hvert år. Det er til trods for, at EU – og især Spanien, Grækenland og Italien – arbejder hårdt for at forhindre dem i at komme ind i EU. Immigranterne søger et bedre liv for sig selv og deres familier i Europa, men havner i ingenmandsland ved grænserne, hvor de bor under forfærdelige forhold. De har allerede sat livet på spil på turen fra deres hjemlande i Afrika, Østeuropa og Asien. Nogle af dem er allerede fanget i kløerne på skruppelløse menneskesmuglere. Og i forsøget på at krydse grænserne til EU er de igen tvunget til sætte livet på spil. Årets Reportage, Udland En gruppe migranter står i kø for at få mad Carsten Snejbjerg har været i Calais for at dokumentere en vigtig historie, og han udleveret af hjælpeorganisationer i Calais vinder overlegent førsteprisen for sin serie om flygtninge, der prøver at komme til i slutningen af marts 2010. Maden er gratis, England. Det er stærke billeder, hvor fotografiet med hegnet sagtens kunne fungemen ofte er den uden variation, og ofte har re som et ikon for Europas udfordringer, for globaliseringen og for de millioner og den overskredet holdbarhedsdatoen. atter millioner af mennesker, der er på vandring. Man kan næsten mærke Man skal dog tænke sig om, inden man yder kulden og regnen, og vi får et lille indblik i, hvor hårdt det må være for de despebistand eller anden hjælp til migranterne, der rate flygtninge. Det er en svær historie at få adgang til, men man fornemmer, at i henhold til fransk ret kan straffes med op fotografen har opnået den nødvendige tillid, selv har været tilstede ude i kulden til fem års fængsel og en bøde på og ikke bare ventet inde i varmen på, at motivet kom forbi. Dommerne roste des30.000 euro. uden, at fotografen har udvalgt en mindre flok, som det er nemmere at forholde (Årets Reportage, Udland, 1:8) sig til, samt at historien ses fra deres point-of-view. Der var også stor ros til Klavs Bo Christensen for at vende tilbage til Haiti og lave reportagen om de unge, som får årets andenpris. Serien åbner stærkt med et anklagende blik, hvor man aner, at lige under overfladen lurer det helvede, man ser i reportagerne fra selve jordskælvet. Et blik, der åbner døren til selve serien. Lyset er magisk, og det er billeder, hvor man stopper op og kigger nærmere på motiverne. Ikke mindst, fordi fotografen har flyttet sig rundt, og de forskellige positioner gør serien mere livlig. Der er gode kompositioner, og man røres af billederne, som menneskeliggør katastrofen uden at udstille de involverede. For Årets Reportage, Udland, har Carsten Snejbjerg modtaget Ekstra Bladets pris. 32 Carsten Snejbjerg, Freelance Fire migranter klatrer over et hegn til et område i Calais, hvor de får mad to gange dagligt. Maden bliver uddelt af hjælpeorganisationer, og migranterne prøver at søge ly for regnen og det kolde og fugtige vejr i slutningen af marts 2010. (Årets Reportage, Udland, 2:8) Carsten Snejbjerg, Freelance En 12-årig afghansk dreng står foran sit telt i Calais i begyndelsen af april 2010. Han er rejst fra Afghanistan til Frankrig på egen hånd. (Årets Reportage, Udland, 3:8) 33 Carsten Snejbjerg, Freelance En gruppe migranter søger ly for regnen i ’Junglen’ i slutningen af marts 2010. ’Junglen’ ligger i udkanten af Calais, hvor de illegale immigranter har slået sig ned, indtil de finder en måde, hvorpå de kan komme videre til England. Siden det franske politi i september 2009 ryddede og efterfølgende jævnede den improviserede lejr ’Junglen’ med jorden, har migranterne været tvunget til at sove på gaden, under broer og ved jernbanesporene. (Årets Reportage, Udland, 4:8) 34 Carsten Snejbjerg, Freelance 19-årige Wahid prøver at holde varmen i slutningen af marts 2010 med et tæppe om sig på jernbanesporene i ’Junglen’ i Calais. På det tidspunkt havde han i fire måneder prøvet at komme til England. Det havde taget ham et år at komme fra Afghanistan til Frankrig. Han var flygtet fra Afghanistan på grund af Taliban. Fransk politi havde arresteret ham mere end 20 gange i løbet af den tid, han havde været i Calais. ”Jeg mistede min drøm på vejen”, sagde han. (Årets Reportage, Udland, 5:8) Carsten Snejbjerg, Freelance Fransk politi arresterer unge afghanske drenge i begyndelsen af april 2010. Drengene sover i et telt under en bro i Calais. De blev tilbageholdt til næste morgen, hvor de blev løsladt. Myndighedernes og politiets politik er at gøre livet så besværligt for migranterne, at de søger mod andre byer. (Årets Reportage, Udland, 6:8) 35 Carsten Snejbjerg, Freelance En gruppe migranter samler sig en aften i begyndelsen af april 2010 for at få varmen omkring et bål på jernbanesporene i ’Junglen’ i Calais. (Årets Reportage, Udland, 7:8) Carsten Snejbjerg, Freelance En ny dag gryr i april 2010 i ’Junglen’ i Calais. Dagen bliver sandsynligvis fuldstændig magen til den foregående dag. For nogle migranter er Calais blevet deres endelige destination, ikke et stop på vejen. Det er umuligt for dem at komme til England, og uden penge kan de ikke rejse andre steder hen. Nogle af migranterne har boet i Calais i mere end to år. (Årets Reportage, Udland, 8:8) 36 ÅRETS REPORTAGE, UDLAND, 2. PRIS Klavs Bo Christensen, Freelance På Champs-de-Mars, som er pladsen foran præsidentpaladset i Port-au-Prince, Haiti, voksede en større lejr op efter jordskælvet den 12. januar 2010. Inde i den store lejr har en gruppe unge samlet sig i deres egen lejr. Lejren ligger omkring en betonkonstruktion med en ’evig ild’, som Duvalier, en af Haitis tidligere diktatorer, i sin tid fik bygget. Nogle af de unge levede på gaden før skælvet, mens andre er kommet til efter skælvet og efter at have mistet forældre eller hele familien. De kommer oprindeligt og hovedsagligt fra Cité Soleil, Bel Air og Cité Militaire, som er de hårde slumområder i Port-au-Prince. Gruppen består af omkring 30 unge, der i bogstaveligste forstand lever på sultegrænsen. Der er syv mødre imellem, hvoraf den ældste er 24 og den yngste 17. De unge havde regnet med at modtage hjælp fra internationale organisationer ved at flytte ind i lejren, men et halvt år efter jordskælvet har de endnu ikke modtaget nogen form for hjælp. En gravid pige fra gruppen. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 1:7) Klavs Bo Christensen, Freelance Lejren, hvor de unge bor, er en del af den store lejr på Champs-de-Mars foran præsidentpaladset. Lejren ligger rundt om en betonstruktur, der blev bygget af en af Duvalier-diktatorerne. Hullet er, hvor ’den evige ild’ plejede at brænde. Nu bruger de unge det til affald og til at tisse i. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 2:7) 38 Klavs Bo Christensen, Freelance Der er ikke meget at lave i lejren, og ofte kommer de unge op at slås på grund af tyverier og jalousi. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 3:7) Klavs Bo Christensen, Freelance Et af børnene i lejren leger med et kondom. De unge ved ikke meget om prævention og at købe kondomer er ikke noget, man gør, når man ikke en gang har til den daglige føde. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 4:7) 39 Klavs Bo Christensen, Freelance Et par ligger i en af hytterne og ser fjernsyn. Jecila er 21 år og gravid i fjerde måned. Hendes første barn, en pige på 1 år, blev dræbt i jordskælvet. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 5:7) Klavs Bo Christensen, Freelance Dagligdag i lejren. Grupper hænger ud sammen. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 6:7) Klavs Bo Christensen, Freelance Myrtha græder under en slåskamp med sin kæreste. Han blev vred på hende og tævede hende, efter hun kom sent hjem aftenen forinden. Myrtha er 19 år og gravid i femte måned. (Årets Reportage, Udland, 2. pris, 7:7) 40 41 ÅRETS SPORTSBILLEDE, ACTION, 1. PRIS Niels Ahlmann Olesen, Berlingske Media Det lokale politi varmer op med en opvisning i angreb, mens publikum venter på, at hestevæddeløbet Palioen i Siena starter. (Årets Sportsbillede, Action) Årets Sportsbillede, Action Flere medlemmer af juryen havde svært ved at glemme Niels Ahlmann Olesens vinderbillede af de hvide heste, der spæner gennem Siennas gader i en opvisning lige før det årlige hestevæddeløb. Det udløste dog en diskussion om, hvorvidt dette lidt skæve foto skulle vinde eller et andet lidt mere traditionelt fra selve løbet, hvor hestene ses forfra i fuld galop lige mod fotografen. Men æstetikken i billedet med de nærmest svævende heste vandt. Dommerne bemærkede, at fotografen måtte være ankommet tidligt for at sikre sig en plads, og at det var noget af en dåd at få så flotte og varierede billeder hjem fra det, der måtte være en fuldstændig fastlåst position. Det var også den skæve vinkel, der fangede dommerne i Søren Bidstrups fint komponerede fotografi fra en motocrossbane, som får andenprisen. De fleste andre fotografer havde nok valgt at tage billedet af de hoppende motorcykler. Nu bliver det, der sker i baggrunden, nærmest til en tankeboble for den unge mand, hvis smerte står skrevet i ansigtet. Et frækt og elegant foto, der kombinerer flere historier i et enkelt motiv. For Årets Sportsbillede, Action har Niels Ahlmann Olesen modtaget Morgenavisen Jyllands-Postens pris. 42 ÅRETS SPORTSBILLEDE, ACTION, 2. PRIS Søren Bidstrup, Berlingske Motocross Pokalløb på Korskro banen. Simon Knudsen ømmer sig i smerte, efter at han og en anden kører kørte sammen i første kurve. Han måtte en tur på skadestuen med et åbent brud på en finger. (Årets Sportsbillede, Action, 2. pris) 43 ÅRETS SPORTSBILLEDE, REPORTAGE, 1. PRIS Sara Brincher Galbiati, Freelance Lucha libre ”fri kamp” er latinamerikansk wrestling – en blanding mellem sport, show, stunts, akrobatik og vold. Det er en kamp mellem de gode og de onde, ”tecnicos” mod ”rudos”, hvor enten den gode eller onde vinder, så den evige duel kan fortsætte i næste show. Kampene er aftalt og tilrettelagt, og vinderen er valgt på forhånd, men kampene er stadig fascinerende, surrealistiske, brutale, uægte og alvorlige på samme tid. Publikum elsker det – de råber for hvert slag, der rammer modstanderen, og klapper hver gang der udføres spektakulære, akrobatiske spring og stunts. Overalt i Mexico drømmer nye talenter om at slå igennem i denne bizarre verden, hvor penge og berømmelse regner ned over de største stjerner. Men lucha libre er langt fra en hurtig vej til berømmelse, hvis du ikke har de rigtige kontakter, og de fleste kampe kæmpes i små, usle arenaer med næsten ingen tilskuere. I de sidste par år er mere ekstreme lucha libre shows blevet populære. Disse shows minder allermest om rigtige gadekampe, og det kan være svært at se, hvornår det er show, og hvornår det er vold – hvornår wrestlerne kommer rigtigt til skade, og hvornår det hele er iscenesat. Wrestlerne skærer sig selv og hinanden til blods for at lave spektakulære og opsigtsvækkende shows, mens publikum råber på mere, og opildner kæmperne til at være vildere for hvert show. Wrestlerne giver sig 100 procent, for selv om de ødelægger deres kroppe, kan hver kamp være et skridt nærmere de store shows og stjernestatus. ”El Signo”, th, gør entre i Arena Neza med sin søn ved sin side. Sønnen er heldig. Han kan gå direkte ind i rampelyset, da han denne aften overtager faderens titel, efter at ”El Signo” har været nødt til at indstille karrieren på grund af rygproblemer. Det er langt fra ualmindeligt, at sønnerne til de store stjerner går direkte ind i de store arenaer. (Årets Sportsbillede, Reportage, 1:8) 44 Årets Sportsbillede, Reportage Sara Brincher Galbiati får en flot førstepris for sin serie om brydere i Mexico. En serie, der består af 8 gode billeder, der hver især fortæller en historie og sagtens kunne stå alene – men sammen danner en perfekt helhed. Emnet er overraskende, da ingen af dommerne kendte til mexicansk brydning. De roste detaljerigdommen i alle billederne og den store variation, der giver et godt indblik i en ukendt verden, som handler om sejr og nederlag. Man kan både mærke smerten og drømmen om at transcendere den hårde tilværelse. Der er lidt af den samme ånd over Jeppe Bøje Nielsens billede af mixed martial arts udøveren Nicolas Dalby, som belønnes med en andenpris. Fotografiet var oprindeligt sendt ind i kategorien ”portræt”, men dommerne valgte at flytte det. De syntes, det var et godt og velkomponeret billede på en sport, hvor man gør noget meget usundt for kroppen i 24 timer, blot for forberede sig til noget endnu mere usundt. Lidelsen står malet i hans ansigt som på en gladiator, der venter på at komme ind til løverne i arenaen. For Årets Sportsbillede, Reportage har Sara Brincher Galbiati modtaget Polfotos pris. Sara Brincher Galbiati, Freelance Arena Mexico – ”The Cathedral of lucha libre” – er Mexicos største arena med plads til 16.500 tilskuere. Arenaen har shows to gange om ugen, og alle kampene bliver vist i fjernsynet. Det er her, de allerstørste stjerner optræder. (Årets Sportsbillede, Reportage, 2:8) Sara Brincher Galbiati, Freelance Fem drenge fra wrestling promotionsfirmaet DTU – ”Desastre, Total-Ultraviolento” – har sovet sammen for at hjælpe hinanden med at komme op til dagens kamp. DTU har startet en wrestlingskole, så helt unge wrestlere kan udvikle deres talent. De dygtigste elever får lov til at få en lille smag af berømmelse, når de optræder til DTUs berygtede og voldelige shows. (Årets Sportsbillede, Reportage, 3:8) 45 46 Sara Brincher Galbiati, Freelance Hugo Gonzalez er ved lægen for at få tjekket sin skulder, som han har slået under wrestling træning. Lægen råder Hugo til at holde en måneds pause, men næste dag vælger Hugo alligevel at stille op til kamp. (Årets Sportsbillede, Reportage, 4:8) Sara Brincher Galbiati, Freelance Raul inden hans første kamp i turneringen ”King of Deathmatch”. Under navnet ”Insane” går Raul i ringen i bare tæer. Han løber gennem de glasskår, der bliver smadret mod hans ryg. Den barfodede optræden er hans kendetegn, og han gør det, fordi ingen andre gør det – på den måde skiller han sig ud fra de andre. Men Raul har aldrig vundet en turnering, da han altid bliver bedt om at tabe af promotoren. (Årets Sportsbillede, Reportage, 6:8) Sara Brincher Galbiati, Freelance Jesus – ”Aero Boy” – efter en finalekamp i Arena Cocalco. ”Aero Boy” er blevet udråbt som ny ”lucha extrema” mester. Selv om Jesus kun er 19 år, er hver centimeter af hans ryg dækket af snitsår og ar. De er minder fra de mange lysstofrør, tegnestifter, stole, pigtråd og klips fra hæftepistoler, som hans krop har taget imod i de ekstreme kampe, han har kæmpet i de sidste fem år. (Årets Sportsbillede, Reportage, 5:8) 47 Sara Brincher Galbiati, Freelance Selv om kun få mennesker er dukket op for at se ”King of Deathmatch” turneringen, gør wrestlerne alt, hvad de kan, for at imponere publikum. De håber, at rygtet om deres vilde shows kan lokke flere folk ind og se dem kæmpe. (Årets Sportsbillede, Reportage, 7:8) Sara Brincher Galbiati, Freelance Selv til de mest ekstreme kampe tager forældre deres små børn med, da de betragter de voldelige shows som underholdning. En lille dreng fået lov at hoppe op i ringen og feje glasskårene fra de mange splintrede lysstofrør ned. Wrestlerne smadrer lysstofrørene mod hinanden under kampene, og de bliver hyppigt brugt, da de splintrer i tusinde stykker – det giver en flot effekt. Men rørene er langt fra ufarlige, og er desuden berygtet for at kunne give kræft. (Årets Sportsbillede, Reportage, 8:8) 48 ÅRETS SPORTSBILLEDE, REPORTAGE, 2. PRIS Jeppe Bøje Nielsen, Fotojournaliststuderende Nicolas Dalby har ikke spist eller drukket i et døgn. Dagen efter skal han i ringen i sportsgrenen Mixed Martial Arts. Han har tabt 6 kilo væske og har siddet i sauna i to timer for at tabe de sidste kilo inden indvejningen. ”Det er virkelig ikke rart at sidde i 100 graders varme og være så dehydreret. Sidste gang var jeg ved at kollapse – denne gang er det gået bedre.” (Årets Sportsbillede, Reportage, 2. pris) 49 ÅBEN KLASSE, 1. PRIS Asbjørn Skovkjær Sand, Fotojournaliststuderende, Fyens Stiftstidende Ved hjælp af klimabehandling kan psoriasispatienter holde deres sygdom væk i op til tre måneder. Behandlingen foregår ved Det Døde Hav i Israel og varer et par uger. Patienterne bruger det meste af tiden i den skarpe sol suppleret med de helbredende salte og mineraler i vandet. (Åben Klasse, 1. pris) Åben Klasse Asbjørn Skovkjær Sands vinderbillede af psoriasispatienterne ved Det Døde Hav fangede dommernes nysgerrighed allerede ved første øjekast. Det er et velkomponeret foto, hvor motivet fylder rammen ud og pirrer øjet til at gå på opdagelse og undersøge historien. Først opdager man, at det ikke er et normalt foto af nøgne, solbadende mennesker på en strand. De virker ikke som ekshibitionister, de ligger langt fra vandet, og sengene står mærkeligt og lidt asocialt. På denne måde får man på en humoristisk måde historien fortalt, inden man læser billedteksten. Andenprisen går til Mette Frandsen, der har været i Las Vegas og fotografere sin version af Sin City. Dommerne fandt, at hvert portræt havde noget at byde på: noget råhed, styrke, sårbarhed og mystik. Normalt bliver Vegas vist i fuldfarve. Her er der ikke en spillemaskine i syne, og der er noget frækt og meget lidt forlystelsessygt ved at anvende sort/hvid til at beskrive denne forgård til helvede. Det er, som om fotografen viser os det nøgne, rådne skelet, der ligger bag farverne. Som vinder af Åben Klasse har Asbjørn Skovkjær Sand modtaget Morgenavisen Jyllands-Postens pris. 51 ÅBEN KLASSE, 2. PRIS Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. På en øde parkeringsplads lidt uden for Las Vegas centrum har 63-årige Rick Zinn slået et garageudsalg op. – Det er dårlige tider i Las Vegas, forklarer Rick. – Jeg har ikke noget arbejde lige nu, så jeg er nødt til at sælge ud af mine ting. Rick plejer at arbejde med forefaldende arbejde på de mange kasinoer, når de afholder konferencer. Men eftersom krisen har vokset sig stor i Las Vegas, og færre turister og konferencegæster kommer til byen, er det ikke så tit at telefonen ringer hjemme hos Rick længere. Byen er gået fra at være et af USA’s hurtigst voksende arbejdsmarkeder til at have rekorden i landets højeste arbejdsløshedsprocent på 14 procent. Men Rick er optimist; telefonen skal nok begynde at ringe igen. Rick tror altid på det gode i livet – det har han lært gennem sin karriere i hæren, som har bragt ham vidt omkring i verden. – You name it – and I’ve been there, siger Rick. Panama, Nicaragua, Cambodia, Laos. Han tæller 35 lande i alt. – I ’73 var jeg i Vietnam. Vi gik 75 mand ind, og 10 kom ud igen. Han vil helst ikke snakke om det. Faktisk kan han ikke engang se film, der handler om krigen. (Åben Klasse, 2. pris, 1:7) Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. MGM Grand Hotel og Casino, Las Vegas. (Åben Klasse, 2. pris, 2:7) 52 Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. Ung pige, Las Vegas. (Åben Klasse, 2. pris, 3:7) 53 Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. Las Vegas er en vild tur – den ultimative flugt. Her er resten af verden irrelevant. Der er ingen ure på kasinoerne, men endeløse buffeter, evigt strømmende drinks og adrenalinfyldte spilleborde. 40 millioner turister besøger årligt byen, som har overhalet Mekka som det mest besøgte sted i verden. I byens centrum ligger Las Vegas Boulevard, som også kaldes The Strip. Denne syv kilometer lange hovedvej gennem byen er Las Vegas. Det er her, det hele sker. En underholdningsindustriel fantasiverden med dansende springvand, vulkanudbrud, synkende piratskibe og en pyramide, der sender laserlys så langt ud i rummet, at man angiveligt kan se det fra månen. Hvorfor? – Fordi man kan. Las Vegas er byen, hvor anything goes. Men ikke alt, der skinner, er guld. Uden for The Strip sover byen. Her når neonlyset aldrig ud, og villakvarterer ligger øde hen. Her er støvsuget for mennesker, og det føles som om, at alt liv er ophørt. Her ligger ørkenen og suger varmen til sig – her er stille og ensomt. (Åben Klasse, 2. pris, 4:7) Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. ”Hvilken farve har mine øjne i dag?” Michael Ernest Sparks, 53, også kaldet ’Mickey’, er hjemløs og holder til på hjørnet af The Strip. Mickey kom til Las Vegas for 10 år siden for at drikke sig ihjel. (Åben Klasse, 2. pris, 5:7) 54 Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. Fest på Alexis Park Resort, Las Vegas. (Åben Klasse, 2. pris, 6:7) Mette Frandsen, Freelance LAS VEGAS. Fans af ’Anime’ – japansk animations tegnefilm. Tilhængere og fans fra hele USA holder konference i byen. De hylder og dyrker kulten Anime og klæder sig ud som deres yndlingsfigurer fra de forskellige tegnefilm. (Åben Klasse, 2. pris, 7:7) 55 ÅRETS MULTIMEDIE-PRODUKTION Mads Nissen, Berlingske I Victorias Navn I september bragte Berlingske Tidende et fotografi af en alvorligt syg, forældreløs pige i Nepal, som var lagt til at dø. Det fik mange læsere til at reagere, men 36-årige Cecilie M. Hansen gik videre end det. I november tog hun til Nepal for at redde den lille pige med det store hoved. En produktion af Mads Nissen og Line Holm Nielsen / Berlingske. Redigering Mads Nissen og Esben Busck. OBS: Produktionen ses bedst med en Safari-browser. (Årets Multimedie-produktion, 1. pris) Produktionen kan ses på www.aaretspressefoto.dk/2010/multimedie Christian Als, Berlingske 45 sekunder der ændrede Haiti Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 7,0 på Richterskalaen. De katastrofale ødelæggelser har fortsat lammet landet over et år efter. Jordskælvet ramte nemlig det mest befolkede område i landet, og antallet af døde steg hurtigt til over 200.000 mennesker. En million haitianere mistede deres hjem, og de fleste bor stadig i primitive teltlejre rundt om i byen. Jordskælvet i Haiti kunne næsten ikke være sket et værre sted på kloden – for helt basale fornødenheder som vand, mad, elektricitet, kommunikation, transport og sundhedsvæsen, der er brug for efter et skælv, var allerede mangelfulde før skælvet. Produceret af Christian Als. OBS: Produktionen skal ses med en Safari-browser. (Årets Multimedie-produktion, 2. pris) Produktionen kan ses på www.aaretspressefoto.dk/2010/multimedie Årets Multimedie-produktion Historien om det lille efterladte barn med vand i hovedet på et hospital i Nepal holdt dommerne klinet til skærmen som en thriller, og de var ikke i tvivl om, at Mads Nissen skulle vinde førstepladsen for sin veludførte multimedie-produktion. Historien om Victoria er sobert udført uden at blive et freakshow. Billedsproget er enkelt, der er nærhed uden at fotografen fylder for meget, og den danske ”mor” er en god indgang til at skabe forståelse og engagement. Mediet er i dommernes øjne brugt optimalt, billederne klipper godt, og de fremhævede særligt lyden. Musikken er velvalgt, og der er skruet op og ned for reallyden de rigtige steder. Christian Als får en andenpris for sin lyrisk fortalte historie fra Haiti, der er baseret på benhårde billeder. Den har et stærkt point-of-view fra et menneske, der forsøger at finde mening i et kæmpe virvar. Dommerne kunne særlig godt lide introen og fandt, at åbningsbilledet var stærkt. Der er et fint mix af stillbilleder og video, der passer godt til at være en øjenvidneberetning, hvor videoen bruges til at bringe os videre i fortællingen. Det er også en sober produktion, der giver seeren en følelse af at være der, men med meget stærke billeder, som man måske burde advare om i starten. Som vindere af Årets Multimedie-produktion har Mads Nissen modtaget pris fra Update – center for videre- og efteruddannelse. 56 ÅRETS INTERAKTIVE MULTIMEDIE-PRODUKTION Poul Madsen, Freelance og Henrik Kastenskov, Bombay Flying Club Et Spørgsmål om Anstændighed Danmark var det første land, der i 1951 underskrev FNs flygtningekonvention, og har siden da taget imod mange forfulgte mennesker. De seneste ti år er både lovgivning og praksis dog løbende blevet strammet, hvilket har medført international kritik og beskyldninger om, at Danmark bevidst bevæger sig på grænsen af konventionerne. Den danske befolkning er blevet splittet mellem nationale interesser og internationale menneskerettigheder. Man ved ikke, hvor mange flygtninge, der lever skjult i Danmark. Men der findes danskere, som føler sig tvunget til at bryde loven for at hjælpe dem. (Årets Interaktive Multimedie-produkton, 1. pris) Produktionen kan ses på www.aaretspressefoto.dk/2010/interaktiv Årets Interaktive Multimedie-produktion Henrik Kastenskov og Poul Madsen vinder både første- og andenprisen i denne kategori. Deres produktion om § 59, kapitel 9 i den danske udlændingelov, der gør det ulovligt at huse illegale flygtninge, vinder førsteprisen for sine enestående smukke og spændende billeder, hvor bl.a. anonymisering er udført på en kreativ og anderledes facon. Dommerne fandt, at siden er båret visuelt meget flot og grafisk formfuldendt igennem – men de havde større forventninger til interaktivitet og navigationsmuligheder. Det hele hviler nu på videoen, men det svære emne er belyst på en god og interessant måde. Produktionen Carte Postal du Paradis, som får en fin andenpris, udløste lange diskussioner. Det er en god historie om bagsiden af ferieparadiset Maldiverne leveret i fortællende billeder, en flot film (der havde haft gode chancer, hvis den var sendt ind i dokumentar-kategorien) og faktisk en bedre grafisk løsning end vinderen. Men det store problem var, at den er på fransk. En forhindring, som selv et bilagt manus på engelsk ikke kunne løse. Som vindere af Årets Multimedie-produktion har Poul Madsen og Henrik Kastenskov modtaget Journalisthøjskolens pris. Poul Madsen, Freelance og Henrik Kastenskov, Bombay Flying Club Postkort fra Paradis Den 16. februar 1972 landede et lille charterfly med 25 italienere på øen Hulhule på Maldiverne. De var den første gruppe turister til at sætte fod på det, der senere udviklede sig til én af verdens mest eksklusive og luksuriøse charterdestinationer. I dag modtager Maldiverne over 700.000 turister om året, og henved halvdelen af landets 200 beboede øer er leaset på langtidskontrakter af forskellige turistkonsortier. Hver turist producerer i gennemsnit 3,5 kg affald om dagen, og på øgruppen Maldiverne, spredt ud over 90.000 km2 midt i det Indiske Ocean, har man intet sted at gøre af det. Derfor valgte man i 1992 at lave en losseplads på et rev midt ude i havet. Lossepladsen, kaldet Thilafushi, er i dag en af verdens største kunstige øer, og den vokser med én kvadrameter om dagen. ”Carte Postale du Paradis” er historien om migrantarbejderen Asad Miah fra Bangladesh, som bor og arbejder på Thilafushi, og om den lokale fisker Ibrahim, som ser sit traditionelle erhverv uddø og sin fødeø Guraidhoo drukne i skrald. (Årets Interaktive Multimedie-produkton, 2. pris) Produktionen kan ses på www.aaretspressefoto.dk/2010/interaktiv 57 ÅRETS TV-FOTOGRAF, DOKUMENTAR Michael Lindebjerg, Freelance ”Forældrekrigen” Programmet følger den afsluttende proces i en langvarig skilsmisse. Hvor skal børnene bo fremover? Dette afgøres i en retssag. I en periode på 4 måneder filmes livet i ”de to lejre” på tætteste hold. En stor udfordring at opholde sig og forholde sig objektivt i to hjem, med børn som hovedpersoner og hvor forældrene på hver deres måde gerne vil forsøge at påvirke beslutningen gennem deres opførsel, når der filmes. Optaget i perioden december 2009 til april 2010. (Årets TV-fotograf, TV-dokumentar, 1. pris) Produktionen kan ses på www.aaretspressefoto.dk/2010/video Årets TV-fotograf, Dokumentar Michael Lindebjerg bliver kåret til Årets Tv-fotograf på baggrund af arbejdet i dokumentaren ”Forældrekrigen” om børnenes vilkår under en skilsmisse. Dommerne fandt, at det er en fotograf, som er god til at fortælle historier gennem sine billeder, som kan føle sig frem og lytte til, hvad der foregår uden for kameraet og derefter agere på det. Der bliver fanget mange gode reaktioner hos de medvirkende, der mangler ikke noget i de enkelte scener, men til gengæld er der mange highlights. Man fornemmer, at det er en fotograf, som formår at skabe tillid og fortrolighed omkring sig og levere en troværdig beskrivelse af historiens forløb. Årets TV-fotograf, Nyheder Dommerne valgte ikke at uddele en pris i denne kategori i år. De fandt, at selvom de ret få indsendte indslag var af udmærket, håndværksmæssig standard, var ingen af en så fremtrædende karakter, at ophavsmanden med rette kunne belønnes med den omfattende titel. 58 ÅRETS PRESSEFOTO Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Lars Løkke Rasmussen på besøg i Askerød, en af de bebyggelser, han har sat på ghettolisten. I Askerød synes de, det er urimeligt. De mener, at han og hans regering skader dem. Under besøget taler de blandt andet om, at det er umuligt at leve uden at snyde med SU'en. ”Bare lige for, at vi ikke taler forbi hinanden. Det er ikke os inde på Christiansborg, der har siddet og besluttet, at I skulle begå kriminalitet”, lyder det så fra Lars Løkke. (Årets Pressefoto) Årets Pressefoto Martin Lehmanns billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen på besøg i boligområdet Askerød bliver Årets Pressefoto, fordi det udover at være et godt fotografi fanger noget helt essentielt i tiden. Det er et øjebliksbillede præget af stilhed, stilstand og mathed. Alle personerne på billedet fra den jakkeklædte statsminister til sikkerhedsvagterne, politimanden og de unge nærmer sig stereotyper. Og de ser allesammen ud som om, at de har mest lyst til at være alle andre steder end lige der. Det er et stærkt billede af en skakmat stemning, der virker så håbløs og dermed bliver et symbol på et årti, som sluttede i mismod, krise og mangel på løsninger. Det er tydeligvis taget af en moden og meget dygtig fotograf, der trods alt formår at levere en lille smule håb ved ganske enkelt at fotografere på en måde, der viser respekt for alle på billedet. Som vinder af Årets Pressefoto har Martin Lehmann modtaget Københavns Kommunes pris. 59 ET ÅR FORTALT I BILLEDER I årets konkurrence er der to ting, som falder særligt i øjnene: Vinderbilledet er et præcist udtryk for den følelse af mismod og impotens, som udgangen af 2010 efterlod os med. Og så er der en fortælling gemt i rækken af flere af vinderbillederne – en rød tråd, der strækker sig fra Nyhed, Udland op til Årets Pressefoto. Noget af det allermest interessante ved Årets Pressefoto-konkurrence er at se hele året destilleret ned i billeder. Ikke to år er ens. Nogle år sprudler humoren og overskuddet. Andre år fornemmer man et stærkt bid i fotografernes linser, en harme og måske en frustration. Andre år igen er mere præget af eftertænksomhed og stille indføling. Men det lykkes i alle år på den ene eller den anden måde at reflektere den følelse, som de fleste af os sidder med, når vi også kigger tilbage på året, der lige er gået. Derfor er Årets Pressefoto altid relevant, lærerigt og inspirerende – på en lidt ny måde hvert år. For bare elleve år siden sad vi med en lettelse over, at verden ikke var gået under ved årsskiftet. En følelse, der allerede året efter gik over i en frygtelig angst og forvirring over et terrorangreb, som rystede verden og for altid forandrede vores syn på os selv og hinanden. Nu har 2010’erne gjort deres lidt trætte indtog. Det første år i det nye årti er sivet væk og har efterladt os med en udmattet følelse af magtesløshed og af at sidde fast i en sump af enorme, uoverskuelige problemer og stadigt mere uforudsigelige forandringer. En større jury Juryen for stillbilleder var i år forøget med to og dermed oppe på 5 medlemmer. Et eksperiment, som lykkedes fint – i hvert fald i denne konstellation af: fotoskribent Christiane Breustedt, billedredaktør Sigrid Nygaard, journalist og forfatter Leif Davidsen, lektor i fotojournalistik Mads Greve og pressefotograf Lars Krabbe. De arbejdede stødt derudad, og ved slutningen af første dag havde de været alle 2.844 fotos igennem og udvalgt dem, der gik videre. Dermed var andendagen fri til at kåre vinderne i alle kategorier. En proces, der foregik i ret stor enighed uden anstrengte kompromisser. Til gengæld var der en uset grad af fortælling, som satte billederne ind i en større sammenhæng på tværs af kategorierne. Der er en linie Den røde tråd, dommerne så, handler om flygtninge og en verden i forandring. Den starter med Jonathan Bjerg Møllers billede fra Niger, hvor en familie forgæves forsøger at få deres udmagrede og udmattede ko på benene. Hvis ikke denne familie og deres naboer får hjælp til at overleve, bliver de måske til de næste flygtninge i Calais, som dem Carsten Snejbjerg har fotograferet. Flygtningene i hans serie forsøger at komme til England, men de kunne i princippet lige så godt været havnet i Danmark. Her var de blevet en del af det spørgsmål, som står øverst på Dansk Folkepartis program og nok er blevet diskuteret på det Høj kvalitet. Dommerne Carsten Reenberg, Steven Achiam og Louise A. Jappe fandt mange produktioner af høj kvalitet, da de gennemgik de mange indsendte multimedieproduktioner og interaktive multimedieproduktioner. Til gengæld var de skuffede over niveauet for tv-nyheder, hvor de besluttede sig for ikke at uddele en pris. 60 sommermøde, hvor Sofie Amalie Klougart var til stede med sit kamera. Det er i hvert fald en udfordring, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering kæmper med bl.a. i deres ghettoplaner – og som er udtrykt i Årets Pressefoto. Et foto, der ifølge dommerne viser en statsminister i en situation præget af udmattelse og skakmat. Dermed bliver rækken af billeder til en fortælling om globalisering, som binder vores nuværende problemer og udfordringer sammen på en måde, der giver os mulighed for netop at se en sammenhæng. Et syn, der måske kan give det enkelte menneske håb og mod og lyst til at handle. Hvilket nok er det største, fotografiet formår. Som fx historien om Victoria: En lille forældreløs og navnløs pige med vand i hovedet på et hospital i Nepal. Hun fik et navn og en chance, fordi en dansk kvinde så hendes billede og følte, at hun burde gøre noget. En lille pige, der med andre ord fik en chance, fordi en dansk fotograf havde taget hendes billede – og en dansk avis valgte at bringe det. Mere og mindre Dommerne var generelt meget tilfredse med årets billeder, hvilket beviser, at kvantitet ikke på nogen måde er en garanti for kvalitet, da der var færre indsendte billeder end i de foregående år. Men man kunne måske forsigtigt konkludere, at bundniveauet var højere end tidligere, hvilket igen kunne tyde på et højere niveau af selvkritik fra fotografernes side. Juryen savnede dog, i modsætning til andre års juryer, flere billeder fra fotografernes egen hverdag og Lars Krabbe efterspurgte flere billeder i ”Sport Action”. Dommerne hævede også en pegefinger over måden, de fleste porteføljer i kategorien ”Årets Pressefotograf” var sat sammen på. De syntes, de lignede jobansøgninger, og savnede lidt mod til at være anderledes. Næsten hvert år er der en eller anden stor udlandshistorie, hvor man ifølge dommerne først kan skelne skidt fra kanel, når man kigger på billederne et år efter. Når fotografen står midt i begivenhederne, er det op til hende eller ham at finde sin egen måde at skildre dem på. ÅRETS DOMMERE Foto: Thomas Sjørup I år var den historie katastrofen på Haiti, som mere eller mindre dominerede udlandskategorierne og også gjorde et stort indtryk i multimedia. Noget på hjertet Årets udenlandske dommer var tyske Christiane Breustedt, der kiggede på de indsendte fotografier med friske øjne. Hun var særligt imponeret over de danske fotografers evne til at balancere mellem udland og indland: – Fotograferne forsøger med mange af de her billeder fra Danmark ikke på at konkurrere med World Press Photo, og det er rart at se. Kvaliteten er lige så høj, men der er truffet nogle andre valg, når de kigger på hjemlige begivenheder. Jeg synes også, I skal være stolte af den måde, I ser på verden på. Som fx de sort/hvid billeder fra Calais, der virkelig skubber til grænserne for fotografiet. I prøver på at lære folk noget. Portrætkategorien var årets største, og her så dommerne flere tendenser. Sigrid Nygaard: – Sammenlignet med andre kategorier kan man se, at portrætter er det, man gør nu. Der er virkelig mange gode og mange meget forskellige. Lars Krabbe: – Man er heldigvis gået væk fra portrætter, der skydes op ad en væg med en flash, og hvor folk bliver bedt om at gøre alt muligt mærkeligt. Det siger noget om juryen, at vi har valgt situationsbaserede portrætter frem for de opsatte. Mads Greve: – Det føles også som om, man er begyndt at kigge mere på de gamle malede portrætter. Hvis man gik 100 år tilbage kunne man finde malerier, der minder om nogle af de portrætter, vi har set her. Hvad er en nyhed? Dette års jury var bl.a. kendetegnet ved, at den generelt gik mindre efter hard core nyheder og store internationale begivenheder, men nok mere havde en tendens til at fokusere på de mere reflekterede billeder. Måske dukkede den største diskussion derfor op omkring kategorien Danske Nyheder, hvor juryen stillede sig selv og hinanden spørgsmålet: Hvad er nyheder? Kan man med rette kalde en årligt tilbagevendende begivenhed som fx en nytårstale eller et års- møde for en nyhed? Spørgsmålet opstod, fordi fotograferne tilsyneladende også havde været forvirrede og indsendt billeder under ”Nyheder Danmark”, der måske hørte mere til i ”Reportage Danmark” og vice versa. Der kom ikke noget klart svar, men til gengæld en tilfredsstillende løsning, da dommerne bare byttede rundt på de to serier, som blev valgt til vindere i kategorierne. Flotte produktioner Diskussionen flød til gengæld livligt inde ved siden af, hvor dommerne for levende billeder og multimedia arbejdede: tv-journalist Louise Jappe, tv-fotograf Carsten Reenberg og fotojournalist Steven Achiam. Denne jury havde i år fået to dage til at gennemgå materialet og tiden blev grundigt brugt på indgående diskussioner om vinkler, sprog og helheder. Multimediaproduktionen om Victoria, som blev belønnet med en førstepris, var kun én af grundene til, at juryen for levende billeder var tilfredse med langt det meste, de så, selv om der generelt ikke var indsendt så mange forslag som sidste år, hvor feltet nærmest eksploderede. Til gengæld var de kede af, at de ikke kunne uddele en pris i kategorien Korte Nyheder. Det indsendte materiale var ganske vist godt håndværk, men repræsenterede i deres øjne ikke det bedste, der er produceret i Danmark i år. Men juryen så lys for enden af tunnelen i de meget flotte produktioner af stillfotografer, som er begyndt at arbejde med levende billeder til nettet. Derfor lyder deres opfordring, at fotograferne gerne må variere deres beskæringer og vinkler noget mere, så materialet bliver endnu bedre at klippe sammen. For der er, i dommernes øjne, ikke lang vej til, at pressefotograferne kan producere til den store skærm, hvor de til gengæld kan noget, som de traditionelle tvfotografer indtil videre ikke har samlet op. Af Irene Greve Dommere. Vinteren havde også i år lagt sin kolde hånd over København, da dommerne ved Årets Pressefoto mødtes i Journalisternes Hus i København i januar for at kåre de mange vindere. Fra venstre Louise A. Jappe, Mads Greve, Sigrid Nygaard, Leif Davidsen, Christiane Breustedt, Carsten Reenberg, Lars Krabbe og Steven Achiam. Juryen for stillfoto Sigrid Nygaard: Billedredaktør på Dagbladet Information. Uddannet fotojournalist fra DJH i 2008 med praktik på Berlingske Tidende. Vinder af portrætkategorien i Årets Pressefoto 2007. Juryen for tv-fotografer og web Louise A. Jappe: Freelance tv-journalist og redaktionschef. Uddannet tv-billedjournalist fra DJH i 1999. Arbejder med dokumentarer og tvserier. Christiane Breustedt: Fotoskribent. Tidl. fotoredaktør på GEO, chefredaktør af GEO Saison og ansvarlig for udviklingen af GEO på nye markeder. Uddannet grafisk designer og typograf. Steven Achiam: Freelance fotojournalist med fast tilknytning til Børsen. Uddannet videofotograf samt som fotojournalist fra DJH. Har arbejdet for bl.a. DR og CNBC. Flere gange vinder i Årets Pressefoto bl.a. Årets Multimedia Produktion og Årets TV-fotograf 2009. Leif Davidsen: Journalist og forfatter. Tidligere udenrigskorrespondent for DR bl.a. som fast korrespondent i Moskva. Forfatter til digte, spændingsromaner og faktabøger. Vinder af Danskernes Yndlingsforfatter, De Gyldne Laurbær og andre priser. Mads Greve: Freelance fotograf og lektor i fotojournalistik ved DJH. Tidligere fast fotograf ved Morgenavisen Jyllands-Posten og bl.a. vinder af Årets Udlandsbillede i 2005. Carsten Reenberg: Instruktør, fotograf og tv-fotograf på TV2. Uddannet pressefotograf. Har 4 gange vundet titlen som Årets Pressefotograf bl.a. i 1988, og i 1989 blev han Årets TV-fotograf. Tidligere bestyrelsesmedlem af PF og medvirkende til oprettelsen af fotojournalistuddannelsen på DJH. Lars Krabbe: Pressefotograf på Morgenavisen JyllandsPosten. Uddannet pressefotograf i 1987. Har fem gange vundet en førstepris i Årets Pressefoto og er vinder af en andenpris i World Press Photo. 61 PRESSEN I RISIKOZONEN Når pressefotografer bevæger sig frem i frontlinien mellem kæmpende parter, er det for at skaffe os læsere billeder, som dokumenterer og forklarer begivenheden. Billeder, der i bedste fald leverer uafhængige fakta, der både kan danne grundlag for en oplyst debat og fungere som et værn mod magtfuldkommenhed og anarki. Den opgave, er de fleste fotografer på det rene med, i uheldige tilfælde kan koste nogle drag over nakken, hundebid og tårer, når gassen flyder. Men hvor går grænsen? Og hvad sker der, hvis pressefotograferne af den ene eller anden årsag ikke længere arbejder frit? Bella Centret på Amager, den 16. december 2009. Klimaaktivisterne fra Climate Justice Action har proklameret, at de vil prøve at trænge ind bag afspærringen til Bella Centret, mens en gruppe delegerede vil prøve at trænge ud og mødes med dem. Det skal være klimaks i deres aktion, der har til formål at sætte fokus på de små lande, hvis klimaklager ikke bliver hørt i det store forum indenfor. En vigtig del af selve aktionen er pressedækningen, både før og under – det hele handler om opmærksomhed. Den har der været rigeligt af inden selve dagen. Så både politi og presse er mødt talstærkt op, og forventningerne til det forestående sammenstød er store. Fire dage forinden har politiet i forbindelse med COP15’s største og mest folkelige demonstration foretaget en manøvre længere inde mod byen i starten af Amagerbrogade. Her isolerede de 950 demonstranter og placerede dem i ”futtog” på gaden, som blev effektivt spærret i begge ender af politiets køretøjer. Ude ved Bella Centret kæmper politiet med stave, peberspray og anholdelser for at holde demon- Futtog. Mads Nissen vandt sidste år kategorien ”Årets Nyhedsbillede, Danmark” for dette billede af masse-anholdelsen af demonstranter under COP15. Billedet er det eneste professionelle oversigtsbillede af situationen, og det er taget på trods af, at politiet havde sendt ham og alle andre fotografer væk fra området. 62 stranterne væk fra hegnet og for at overtage aktivisternes højttalervogn. I dagene efter får politiet ros fra alle offentlige sider for den måde, de har løst den store og komplicerede opgave med COP15. Selv dronningen roser politiet i sin nytårstale. Men et år efter er der sprækker i glansbilledet. De rødglødende stave Politiet blev i december 2010 dømt til at betale erstatning til 250 af de personer, der uretmæssigt blev tilbageholdt og anbragt på den iskolde gade i flere timer. Flere sager kan i skrivende stund være på vej. Næsten samtidigt med dommen viser DR dokumentaren ”En klima krimi! En rødglødende dokumentar om aktivister og politi.” I filmen er der en optagelse af politiets radio fra sammenstødet foran Bella Centret, og indsatslederens udtalelser vækker opsigt. Efter kritik gør DR hele optagelsen tilgængelig på nettet, og man kan høre indsatslederen sige: ”Jeg ved, at der står fyldt med presse foran, men de er i risikozonen. Det må de selv tage. Så I hugger bare til dem. De er en del af det, hvis de står der. Slut.” ”Så vil jeg fanden rende mig se den stav der, så den bliver rødglødende, når vi skal op og have fat i den bil. Fuld skrue gennem det lort. Slut.” ”Der står presse imellem bilerne. De skal sateme have samme tur. Slut.” ”Nu står de derude. Så det op i gear, og så skal der sateme rende mig kæmpes igennem du. Vi tager den bil og det grønne [....] Det er vores bil. Slut.” Risiko for selvcensur Udtalelserne er svære at misforstå, de maner til hvad jurister og politikere har beskrevet som ”overdreven vold”, og de opfordrer til, at der ikke skal skelnes mellem demonstranter og pressefolk. Københavns politidirektør og justitsministerens første reaktion var at bakke op om indsatslederen og understrege, at hvis pressefolk blander sig med demonstranter ”så må de finde sig i at blive slået med politiets knipler, hvis politiet i øvrigt finder det nødvendigt at anvende vold”. (Ritzau). Men indsatslederes udtalelser udløste også kritik fra flere politikere, Journalistforbundet og bl.a. chefjurist ved den borgerlig-libera- le tænketank Cepos, Jacob Mchangama, der har speciale i menneskerettigheder: – Der er altid en risiko ved at dække voldelige begivenheder. Men det er ufatteligt vigtigt, at pressen dokumenterer en begivenhed, der har samfundets interesse, og at de har adgang i de situationer, hvor politiet anvender magt. Pressen har en rolle som vagthund, så politiet ikke føler, at de kan gøre hvad som helst. Derfor er det uacceptabelt at anvende vold direkte mod pressen og med vilje ikke skelne mellem presse og demonstranter. Der er ikke noget, der tyder på, at det er værre at være pressefotograf i Danmark i forhold til andre dele af verden. Men man tænker sig måske om en ekstra gang, når man skal beslutte, om man vil stå midt i begivenhederne eller i udkanten. Det kan have store skadevirkninger i forhold til at holde hånd i hanke med politiet. Skadevirkninger både i form af fysiske skader eller, hvis de ikke får dækket begivenheden, fordi de har travlt med at dække sig for slag fra politiet. Og så er der også en vis risiko for selvcensur. Hvis man tre gange har været til en demonstration og fået slag, så har man måske ikke den store lyst til at dække den fjerde. Pressefrihed og ytringsfrihed Det er en forudsætning for pressefrihed, at journalister og fotografer kan arbejde frit og komme helt tæt på begivenhederne. Men den teknologiske udvikling har gjort fotografiet mere tilgængeligt og populært. I dag kan de fleste erhverve sig et professionelt udseende digitalkamera, og alle dele af vores tilværelse – lige fra demonstrationer til æggemaden – fotograferes og deles med venner, familier og fremmede fx gennem Facebook. Med så mange kameraer til stede. kan det i kampens hede være svært for politiet at skelne mellem professionelle fotografer, som har ret til at være der, og de amatørfotografer, som deltager af forskellige årsager. Derfor opfordrer Journalistforbundet sine medlemmer til at bære pressekortet synligt, og nogle fotografer bærer endda jakker med store logoer fra deres arbejdsplads. Pressekortet er et arbejdsredskab for professionelle mediefolk, der udstedes af Journalistforbundet Konfrontation. Demonstrationen ved Bella Centret i forbindelse med COP15. København, 16. december 2009. og som giver adgang bag politiafspærringer under forudsætning af, at pressen retter sig efter politiets anvisninger. Til gengæld skal politiet have en rigtig god grund til at holde medierne ude. De kan hverken afvise fotografer med henvisning til deres egen sikkerhed, da denne er på eget ansvar, eller med henvisning til tilbageholdtes retssikkerhed. Jacob Mchangama: – Det vil være til stor skade for os alle sammen, hvis pressen ikke får adgang til vigtige informationer og ikke kan udføre deres rolle, som dem der holder øje med, om politiet overtræder reglerne. Pressefriheden er en del af ytringsfriheden, og den bliver undermineret, hvis omstændigheder gør, at pressen ikke kan eller tør dække alle de begivenheder, samfundet har interesse i bliver dokumenteret. Fotografer ingen adgang Alligevel er der eksempler på, at fotograferne bliver nægtet adgang bag politiafspærringer eller bliver placeret så langt væk, at det i realiteten er umuligt at fotografere. Det skete bl.a. på Amagerbrogade den 12. december 2009, hvor politiet effektivt lukkede begge ender af gaden med køretøjer og herefter bad fotograferne forlade området. Det lykkedes Mads Nissen som den eneste fotograf at komme op i en lejlighed lige over gaden, hvor demonstranterne sad. Herfra tog han Årets Nyhedsbillede 2009: – Jeg får øjenkontakt med en beboer på en balkon, der lukker mig ind. Her står jeg de næste par timer i bidende frost, og fra balkonen kan jeg se, at politiet har situationen fuldstændig under kontrol. Mine kolleger bliver gennet ned bag en plastikafspærring, hvor de har et vist udsyn og på ingen måde er til gene for politiet. Senere bliver de uden nogen åbenbar årsag smidt helt væk på den anden side af bilerne, hvor de ikke kan se noget som helst. På et tidspunkt får jeg øje på enkelte fotografer og et nyhedshold, der er kommet ind fra den anden ende. Jeg tager chancen og begiver mig også ned og begynder at fotografere i gadeplan. Vi er kun et par stykker, vi er ikke i vejen, og politiet har stadig fuld kontrol over situationen, men vi bliver alligevel efter kort tid smidt væk igen på en meget kontant facon. Mads Nissen undrer sig over politiets kontante reaktion. Han blev selv håndteret meget hårdhændet i forbindelse med en anden demonstration ved Østerport. Det er han ikke specielt glad for, men han synes, at politiets opførsel på Amagerbrogade er værre: – Det er vores fineste opgave at dokumentere begivenheder over for samfundet. Hvis vi ikke kan få lov til at se, hvad der foregår, hvordan skal vi så kunne dokumentere det? Vi kan jo ikke ringe et interview hjem fem dage senere, vi skal være til stede i momentet. Hvis ikke jeg var kommet op på den balkon, så var der ikke blevet taget et oversigtsbillede, der viser, hvor mange mennesker der blev anholdt. Billedet er taget på trods af politiet. Der sad folk dernede, som besvimede, græd og sad i deres egen urin. Det her er en stor historie, og det er uacceptabelt, at vi ikke har adgang. Jeg mener, at det er et demokratisk problem, at vi ikke kan få lov til at være øjenvidner. Hvis vi ikke har uafhængige øjenvidner, der kan dokumentere sagen fra begge sider – hvordan skal vi så kunne have en reel demokratisk debat? Af Irene Greve Eksempler på politiets kontroversielle opførsel i forhold til pressefotografer i de seneste år: Lidt statistik fra Årets Pressefoto 1999: Nytårsnat anholder civile politifolk forklædt som pressefotografer nogle aktivister. Pressefotografforbundet klager, politiet undskylder. • 190 deltagere har indsendt 2.844 fotos. • Ca. 17 % af de indsendte fotos til Årets Pressefoto 2010/2011 er i sort/hvid. • Med 598 fotos fordelt på 375 enkeltbilleder og 43 serier er Portræt konkurrencens største kategori. • 88 fotografer har deltaget i kategorien ”Årets Pressefotograf” med 440 fotos. • Alle billederne har billedtekster. 398 af dem har engelske billedtekster. 2007: I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset udtaler chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen, at han er glad for pressens billeder, som politiet flittigt bruger til bevismateriale. Efterfølgende melder flere fotografer, at det er blevet sværere for dem at arbejde frit, og at de i højere grad er udsat for trusler. Politikens fotograf Jens Dresling bliver oversprøjtet med tændvæske, da han vil fotografere en barrikade på Christiania, og ved en anden lejlighed bliver der kastet sten og æg efter et hold fra TV2 News, der også får ødelagt en bil. Fra DR’s side meldes der også om øgede trusler mod nyhedshold, der laver optagelser i forbindelse med konflikten om Ungdomshuset. 2009: Under COP15 topmødet rapporterer flere journalister og fotografer, at de er blevet udsat for unødig hårdhændet fysisk og verbal behandling, at de flere gange bliver sendt så langt væk fra begivenheden, at de ikke kan fotografere, og at politiet bevidst stiller sig i vejen. Udenlandske journalister får (fejlagtigt) besked på, at kun danske pressekort vil give ret til, at de bliver behandlet som presse, og at de vil blive betragtet som aktivister, ikke presse. 63 MED PÅ UDSTILLINGEN Mads Nissen, Berlingske PROJEKTBØRN. I november kunne Kina fejre 30-året for den kontroversielle étbarns politik. I den sydkinesiske by Haikou følger stolte forældre og bedsteforældre de nyfødte til babysvømning. Babysvømning er efter sigende godt for barnets lunger og motorik og er blot et af mange nye tilbud, som skal sikre, at det ene ønskebarn bliver helt perfekt. Joachim Adrian, Politiken Vulkanen Eyjafjallajökull på Island damper af, mens askeskyen fra udbruddet den 14. april lukker lufthavne overalt i Europa. 65 Jacob Ehrbahn, Politiken Pakistan. En gruppe flygtninge, der har mistet deres hjem under oversvømmelserne, har slået sig ned på en gammel losseplads ved et kraftværk uden for Muzaffargah. De venter på, at vandet trækker sig tilbage fra deres landsby, så de kan tage tilbage og genopbygge deres hjem. De lever af almisser fra lokale og folk, der kommer forbi. Niels Hougaard, Jyllands-Posten A/S Fredagsbøn i den gamle moské i Gaza City. Under Hamas er alkohol blevet forbudt, biograferne er lukket, og flere kvinder end før tildækker deres hår. Jonathan Bjerg Møller, Freelance Dhaka, Bangladesh. De fleste tilflyttere er fattige og ender i et af byens 5.000 slumområder, der vokser mere end dobbelt så hurtigt som resten af byen. I dag bor en tredjedel af Dhakas befolkning i slumområder, men om 15 år vil langt over halvdelen af byens indbyggere bo i en slum. 66 David Høgsholt, Freelance To unge burmesiske migrantarbejdere, lige før de vågner på en losseplads i grænsebyen Mae Sot i Thailand. Det menes, at omkring to millioner burmesere bor i Thailand. Mere end 100.000 af dem udgør et stort samfund i grænsebyen Mae Sot i den østlige del af landet. På en losseplads i udkanten af byen forsøger et par hundrede af dem at leve af at sortere skrald og videresælge skrot. De bliver ofte chikaneret af politiet og er tvunget til at betale bestikkelse til det lokale politi. Men mange vælger at holde ud, da lønnen ofte er tre gange højere end derhjemme. Carsten Snejbjerg, Freelance Athen, Grækenland. Fagforeningerne havde onsdag den 15. december 2010 på ny varslet en 24-timers generalstrejke i protest mod regeringens økonomiske politik og nedskæringer. Athens gader blev hurtigt til en skueplads for kampe mellem politi og demonstranter. Daniele Leone, Freelance Den nye reform af de offentlige skoler og universiteter i Italien er ikke blevet accepteret af studerende. Med demonstrationer prøver de at udtrykke deres modstand mod Berlusconi-regeringen. Vold brød ud under en demonstration i gaderne i Rom, sammen med bekræftende afstemning i det italienske parlament for kontinuiteten af Berlusconiregeringen, her på Piazza del Popolo blev en pansret politibil sat i brand af demonstranter. 67 Christian Als, Berlingske En model backstage til YDEs show på Københavns Rådhus under modeugen sommer 2010. Jakob Carlsen, Freelance En epoke sluttede i 2010, da Skandinavisk Tobakskompagnis fabrik i Søborg lukkede. 460 tobaksarbejdere blev afskediget og skulle enten søge andet arbejde, videreuddanne sig eller gå på efterløn. Sidste arbejdsdag er en sorgens dag. Nils Mejlvang, Berlingske Billedredaktion Snekaos på Bornholm juleaften. Med pansret mandskabsvogn fra Forsvaret og jordemoder på vej fra Rønne til formodet hjemmefødsel i Tejn. Den pansrede mandskabsvogn er kørt fast, og jordemor Tabea Zimmerman sender sms til den ventende vordende mor. 68 Christian Als, Berlingske Regn i stride strømme ramte København og Nordsjælland lørdag den 14. august. Flere steder var vejene stadig lukket søndag eftermiddag på grund af voldsomme vandmængder, herunder blandt andet Lyngbyvejen i København. Over 100 bilejere blev fanget af det kraftige regnskyl, og flere måtte efterlade deres bil i vandmasserne. Det tiltrak en masse nysgerrige københavnere. Keld Navntoft, Scanpix Regentparrets aftenselskab. En af garderne fik et ildbefindende og besvimede onsdag aften den 27. januar under regentparrets årlige aftenselskab for folketingets medlemmer. Jakob Jørgensen, Fotojournaliststuderende Grindedrab i Klaksvik, Færøerne. 69 Jens Dresling, Politiken.dk Udenrigsminister Lene Espersen flygter fra pressen efter et samråd om sygehussagen i Finansudvalget. Lærke Posselt, Politiken SIG SELV. Han hader ordet undskyld. Og synes ikke, at det giver nogen mening at beklage noget. I november 2010 skete det igen: Venstrepolitikeren Søren Pind røg i infight med pressen. Denne gang om moral. Og tøjindkøb. For kan en politiker tillade sig at hive store rabatter ind på jakkesæt? Ja, råbte Pind – der stadig ikke giver sig en tomme i den sag. Til gengæld indrømmer udviklingsministeren gerne, at det, han har kæmpet hårdest på at udvikle de seneste år, er sig selv. For efterhånden kunne han ikke holde det ud: At være den, der kastede sig ind i alle slagsmål. Og bagefter stod og havde det ”rigtig, rigtig dårligt”. Christian Als, Berlingske Den lokale presse i Bahrain har fået personlig audiens. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger den Arabiske Halvø for første gang som NATOs generalsekretær. Mads Nissen, Berlingske Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, på knæ, i samtale med Martin P. Aaholm, som har mistet begge ben og dele af sine hænder under krigen i Afghanistan. I november var de unge sårede veteraner inviteret til Vejen Idrætscenter for at møde ligesindede samt flere af de ledere, der i sin tid sendte dem i krig. For hver soldat, som er faldet, er der omtrent to, som er blevet svært fysisk handicappet. 70 Nicolai Lorenzen, Freelance Jørn Mikkelsen. Ansvarshavende chefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten. 71 Joachim Adrian, Politiken Jeg erkender, at jeg ikke svarede på hans spørgsmål. Jeg svarede på noget andet. En stærkt presset Lene Espersen bliver forhørt af pressen den 29. september efter et møde i udenrigspolitisk nævn. Herefter ruller sagen om hendes ukorrekte svar til folketinget. En sag, der ender med at indbringe hende en stor næse. 72 Jonathan Bjerg Møller, Freelance Dhaka, Bangladesh. Fendu er kloakarbejder og prøver at reparere en tilstoppet kloak. Trods den økonomiske vækst er arbejdsløsheden i Dhaka høj. Fattigdommen blandt de mange tilflyttere gør, at de sælger deres arbejdskraft billigt og påtager sig job under farlige forhold. 73 Christian Als, Berlingske Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 7,0 på Richterskalaen. På Læger uden Grænsers klinik bliver en mand behandlet for svære tredjegradsforbrændinger. Han befandt sig på en benzinstation, der sprang i luften under jordskælvet. Tre millioner haitianere vurderes at være berørt af jordskælvet. Nanna Kreutzmann, Freelance Tirsdag den 12. januar 2010 rammer et katastrofalt jordskælv Haiti, en af de mest fattige nationer på den vestlige halvkugle. Skælvet lægger hovedstaden Port-au-Prince i ruiner, og en serie af efterskælv gør situationen endnu værre. Det anslås, at mere end 200.000 mennesker dør. Det i forvejen hårdt ramte land er i kaos, bygninger er styrtet sammen eller er voldsomt beskadiget, familier har mistet familiemedlemmer og deres hjem. Manglen på medicinsk hjælp, mad og vand er markant. Titanyen. Gravpladserne i Portau-Prince blev hurtigt overfyldte – og lastbiler transporterer lig fra ruinerne ud til massegrave en halv times kørsel fra Port-auPrince. 74 Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken DA HELVEDE KOM TIL HAITI. Om eftermiddagen den 12. januar 2010 forvandler et voldsomt jordskælv ø-staten Haiti til et caribisk ground zero. Skælvet, der måles til 7,0 på Richterskalaen, lægger hovedstaden Port-au-Prince i ruiner, dræber hen ved 220.000 mennesker og gør over en million hjemløse. Dette er verdens største naturkatastrofe siden tsunamien i 2004. 84-årige Fransisca Augustine sidder alene i et telt på byens stadion, mens familien er ude for at finde mad. Hendes ben blev knust under deres sammenstyrtede hus. Ved siden af hende ligger en bibel, som hun hele tiden bladrer i – frem og tilbage mellem to billeder af Jesus. Roberto Boccaccino, Freelance Børn klædt ud som djævle deltager i the ”Mysteries”, et spektakulært optrin af scener og religiøse episoder fra Biblen. 75 Ditte Valente, Freelance SIKKERHED: Bag det nyopførte politihovedkvarter i udkanten af Gereshk bliver politibetjente trænet. Grunduddannelsen varer otte uger og er primært en basis soldater-uddannelse tilsat enkelte mere politirelaterede lektioner som visitering, førergreb og anholdelsesteknik. Da kun cirka ti procent af betjentene kan læse og skrive, er egentlig rapportskrivning og efterforskning først relevant på et senere tidspunkt i deres uddannelse. Ditte Valente, Freelance Helmand, Afghanistan. INDSATS: Gereshk by har 13 skoler og omkring 10.000 elever – næsten halvdelen er piger. 47 af byens skolelærere er kvinder. 76 Torben Sørensen, Freelance Erik Johansen, 97 år, beboer på plejehjemmet Teglværksgården i Ålsgårde, Nordsjælland. 77 Lars Møller, Freelance Yura Movsisyan fra Randers FC er i luften i et scoringsforsøg mod FC Midtjylland i Superligaen. Lars Møller, Freelance Mellemvægteren Patrick Nielsen kan lige følge med i, hvilken omgang det er... mens han behandles for en blødning i panden under boksekampen mod Adnan Salihu fra Sverige ved TV2 Fight Night i Herning Kongres-center. 78 Nikolai Linares, Berlingske Tidende/ Fotojournaliststuderende Efter en lang eftermiddagstræning har Nicolai Hein (tv.) og Erik Saxtoft, som de to sidste, taget plads i badet med to plastikstole. Det er det tætteste, de kommer på en luksus spa-oplevelse. De kan nemt finde på at sidde der i 30 minutter, trykke på bruserknappen hvert 20. sekund og slappe helt af. Claus Fisker, Scanpix Maskespil. Superligakampen mellem OB og FC Midtjylland bød på nyt udstyr. OBs Henrik Toft og FCMs Kristjian Ipsa bar på grund af skader masker. Kristian Djurhuus, 24timer/metroXpress 19-årige Rasmus Norup Jensen fra Fredericia er lige landet i Københavns Lufthavn efter fire måneder på ski i Val Thorans i de franske alper. 79 Joachim Adrian, Politiken David Lynch besøger København i forbindelse med åbningen af hans store udstilling ”The Air is on Fire” i Kunstforeningen i København. Jakob Jørgensen, Fotojournaliststuderende Gino bor på Plejekollektivet Sundholm. Efter et liv med et misbrug af både heroin og alkohol har han fået en plads på det alternative plejehjem. For de fleste af beboerne bliver det deres sidste hjem. 80 Anthon Mark Unger, Freelance Diskotek IN, lysterne får frit spil lige bag ved DJ-pulten. Linda Henriksen, Berlingske Media En transvestit ved det godt. Hun er ualmindelig. Hvert halve år samles skandinaviske transvestitter til træf i Båstad i Sverige. For at bekræfte hinanden i, at deres trang til at træde i karakter som kvinde ikke er et problem. Det er derimod en fest. De mødes for at shoppe, danse, sminke og klæde sig som piger, men først og fremmest for at hygge sig sammen med ligestillede. Angelica tv. og Marianne danser på det lokale diskotek ”Pepes” i Båstad. Lærke Posselt, Politiken RISIKOFRIT KONTROLTAB. Roskilde Festival 2010. Roskilde Festival er et frirum, hvor man kan få lov til at slippe alle hæmninger og gøre potentielt amoralske ting som at hore, drikke og gøre sig møgbeskidt – og samtidig være et meget konventionelt sted, et stykke dansk kultur. Roskilde Festival er en af Nordeuropas største kultur- og musikfestivaler. Den første festival blev afholdt i 1971, og den har været afholdt hvert år siden. I 2009 var der 70.645 gæster per dag på Roskilde Festival. I 2010 var alle 75.000 partoutbilletter udsolgt inden festivalens begyndelse. 81 Thomas Sjørup, Ekstra Bladet Mikkel Kessler bliver syet efter en meget hård kamp mod Carl Froch. Asbjørn Skovkjær Sand, Fotojournaliststuderende, Fyens Stiftstidende Der er skateboardfestival på Djursland med helstegt pattegris og minirampekonkurrencer. Opvarmingen er lige gået i gang, men Jeppe Grønbæk Andersen har allerede været en tur i gulvet. 82 Lærke Posselt, Politiken LANDPIGE. 20-årige Lene Stæhr Hansen er produktionsleder på en svinefarm ved Gørlev på Vestsjælland og har ikke fortrudt et sekund. Flere unge piger følger efter og vil være landmænd. 35 procent af de yngste årgange på landbrugsskolerne er piger. Det er næsten dobbelt så mange som for 10 år siden. Anders Debel Hansen, Fotojournaliststuderende DESSERT: Benjamin & Lena bruger store dele af deres tid på at dyrke websex. Men selv når hele verden ikke kigger med, kan de ikke løsrive sig fra hinanden. 83 Nanna Kreutzmann, Freelance Zürich, Schweiz. Til verdensmesterskabet i Pole Dancing kæmper 38 kvinder fra hele verden om at blive verdens bedste poledanser. Pole Dancing stammer fra USA, og selv om ordet måske leder tankerne hen mod snuskede stripklubber, hvor kvinder iført nærmest ingenting laver erotiske bevægelser op ad en metalstang, har det ikke noget med strip at gøre, understreger arrangørerne. Således var reglerne for konkurrencen »strictly non-nude and non-stripping«. Danserne vurderes på deres styrke, kreativitet, dans, smidighed, akrobatik og vilde tricks. Deltagerne har som regel en baggrund i klassisk eller moderne dans, gymnastik eller akrobatik. Russiske Kulagina Anzhela varmer op. Hun har en baggrund som klassisk balletdanser. (1:6) Nanna Kreutzmann, Freelance Zürich, Schweiz. Den russiske mester i polefitness Anastasia Skukhtorova. (2:6) Nanna Kreutzmann, Freelance Zürich, Schweiz. På scenen vurderes dansernes performance af 7 dommere. Her er russiske Anastasia Skukhtorova i gang med sit show. (3:6) 84 Nanna Kreutzmann, Freelance Zürich, Schweiz. Franske Laurence Hilsum er færdig med sin amazoninspirerede performance, som kvalificerer hende til finalen. (4:6) Nanna Kreutzmann, Freelance Zürich, Schweiz. Backstage. (5:6) Nanna Kreutzmann, Freelance Zürich, Schweiz. Der kåres en samlet vinder, men der uddeles også priser for bedste pole trick, bedste entertainer og bedste kostume. Russiske Anastasia Skukhtorova på vej på scenen med sit engleinspirede show. (6:6) 85 Astrid Dalum, Fotojournaliststuderende Jens Ørum Nielsen, også kaldet ”Jens Øje”, er tømrer i Harboøre. 86 Linda Henriksen, Berlingske Media Hvert halve år samles skandinaviske transvestitter til træf i Båstad i Sverige. For at bekræfte hinanden i, at deres trang til at træde i karakter som kvinde ikke er et problem. Det er derimod en fest. De mødes for at shoppe, danse, sminke og klæde sig som piger, men først og fremmest for at hygge sig sammen med ligestillede. Sally, 80 år fra Danmark. 87 Finn Frandsen, A/S Politiken Holding Bongani Township. I silende regn venter lokale beboere på, at det danske landshold skal indvie en ny fodboldbane. Casper Dalhoff, Jyllands-Posten A/S BEDSTEMOR MED SPARK I. På en hullet og meget ujævn græsplæne i udkanten af Nkowankowa stavrer en flok bedstemødre rundt på stive, gamle ben, mens de med en blanding af hvin og grin jagter en drilsk fodbold – det er kampdag og banens ældste spiller er 84 år. Fodboldfeberen har ramt de gamle damer... Fra sidelinjen forsøger to mandlige trænere at skabe en form for orden i det herlige kaos, men latteren vinder, når en tæmning bliver til en afslutning på eget mål, eller når en dribling ender med at snyde dribleren selv. 88 Niels Ahlmann Olesen, Berlingske Media Hvert år afholdes Hestevæddeløbet, Palioen, i den italienske by Siena. Århundreders gammel rivalisering mellem byens nabolag udleves af byens borgere, der hele året har ventet på løbet, der kun varer 75 sekunder. Ekstase. Nabolaget kaldet Selva har vundet. Det er her, man virkelig kan se, hvad dette løb betyder for folkene i Siena. Gråd, latter og vanvid blandes med lyden af trompeter, hestevrinsk og kanoner, der saluterer vinderen. Lars Møller, Freelance En dreng og sandsynligvis hans far (begge Brøndby-supportere) bliver hjulpet ud af Parken i København af politiet under fodboldkampen mellem FC København og Brøndby, mens Brøndby-tilhængere smider med fyrværkeri og slås med politiet. Fan-optøjerne blev senere karakteriseret som nogle af de værste i Parkens historie. 89 Mads Nissen, Berlingske I september bragte Berlingske Tidende et fotografi af en alvorligt syg, forældreløs pige i Nepal, som var lagt til at dø. Det fik mange læsere til at reagere, men danske 36-årige Cecilie M. Hansen gik videre end det. I november tog hun til Nepal for at redde den lille pige med det store hoved. Cecilie og pigen ligger i skæret fra en varmelampe. De er endnu ved at lære hinanden at kende. Cecilie navngiver håbefuldt pigen Victoria – inspireret af det engelske ord ’sejr’. 90 Martin Lehmann, A/S Politiken Holding Sankt Ansgars kirke til gudstjeneste, på en almindelig søndag, dog i en periode med meget fokus på de mange sexanklager, der gennem foråret var altoverskyggende i den katolske verden. Fra venstre Fabian, Stefan, Martin og Anna Katrine. Martin Bubandt, Freelance Begravelse af Overkonstabel Erik Berre Rolandsen, 26 år. Den 7. august var der blot ti dage til, at Erik Berre Rolandsen skulle hjem til sin kone og to små drenge efter endt tjeneste i Helmand. På den sidste tur til Patrol Base Line få kilometer nordøst for Gereshk blev det infanterikampkøretøj, hvor Erik Berre Rolandsen var skytte, ramt af en 80-100 kilo tung vejsidebombe. Taleban havde placeret bomben det eneste sted på vejen, hvor de i ly af mørke og småt buskads kunne grave ind i vejsiden med sprængstoffet. Vejen er i dag sikret med mere pigtråd, og al bevoksning er fjernet. Foruden kone og to børn efterlod han sig sine forældre og søskende. 91 Jens Dresling, Politiken.dk Erik greve Danneskiold-Samsøe måtte forlade Gisselfeld Kloster. Politi og flyttefolk hjalp med at få flyglet med. Asbjørn Skovkjær Sand, Fotojournaliststuderende, Fyens Stiftstidende Skaterne fra Århus er på sommertour, og de er igen i år kommet forbi Fyn. Mens Rene Villumsen er på vej op af rampen efter et fald, er Jonas Møller allerede på vej rundt i rampen, som er lukket i alle sider, så man kan få ekstra meget fart rundt i hjørnerne. 92 Lærke Posselt, Politiken JORDSKÆLV. ”Jeg er stadig i katastrofen”, siger forfatteren og filminstruktøren Jørgen Leth om jordskælvet i Haiti, hvor han er generalkonsul. ”Mit liv i Jacmel, mit hus, det er væk”. Roberto Boccaccino, Freelance End of the tour. Bennett hjemme med sin kæreste. Andreas Bastiansen, Fotojournaliststuderende Garder nr. 730 Agnete Efraimsen, fotograferet ved Den Jyske Pigegardes 45 års jubilæum. 93 Martin Bubandt, Freelance Den ny kunstigt anlagte strand ved Svanemøllen åbnede den 20 juni. Hermed fik københavnerne 4.000 kvadratmeter sandstrand mere at boltre sig på. Jacob Ehrbahn, Politiken Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival med over 75.000 deltagere. Mange møder op på festivallens campingområde, en uge inden det officielle fire dages musikprogram går i gang, for at tage forskud på festen. Festivallen lukker søndag aften, og alle folk skal have forladt campingområderne senest mandag kl. 14:00. En time inden vagterne ryddede campingområdet, var der stadigvæk nogle, der festede. 94 Henning Bagger, Scanpix GIRAFFØDSEL: Giraffen Jonna i Aalborg Zoo føder her en velskabt hun-kalv, her er 2 af benene på vej ud. 9 Årets Pressefoto 2010/2011 · 128 kr. incl. moms (vejl. pris) 788792 241597 ISSN 0109-0440 / ISBN 978-87-92241-59-7
© Copyright 2024