1. No category

FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
NIVEAU: 7.-8. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 1 i iSkriv til overbygningen. Vejledningen
gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:







Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
 lære genren at kende ved at læse og undersøge en novelle
 lære at planlægge og skrive en novelle
Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren.
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en novelle. Eleverne skal:



Side 1 / 12
kunne opbygge en novelle med konflikt, vendepunkt/vendepunkter, klimaks og slutning
kunne skrive med variation i fortælletempo
kunne beskrive personer og miljøer
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________


kunne bruge sproglige virkemidler som sammenligninger, metaforer, gentagelser og sanselige
beskrivelser
kunne bruge variation af periodelængde som et virkemiddel
Om genren
En novelle er en kort, opdigtet fortælling.
En novelle tager udgangspunkt i en konflikt, der starter novellens handling. Gennem handlingen udvikler
konflikten sig ved, at der indtræffer vigtige begivenheder – vendepunkter, og topper i klimaks, hvor
forfatteren enten lader konflikten løses eller stå uløst hen, og novellen sluttes af.
Handlingen udspiller sig på et enkelt eller et par steder og strækker sig over kort tid, og persongalleriet
består som regel kun af få personer.
Sproget er beskrivende og sanseligt.
Formålet med en novelle er at underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om.
Se også genreplakaten for en novelle her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en novelle. Den skal eleverne
læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren.
Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på
undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer
forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt.
Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet.
Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens
svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de
vil dele med.
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her
har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det
fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale
om eksempelteksten og genren.
Samtale om teksten og genren
Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på
spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og
får sat ord på genrekendetegn for en novelle. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at
eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren.
Side 2 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres
opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen.
Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen
Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov:
SIDE 2
Handling og titel
Skriv kort, hvad novellen Søndag handler om.
Den søndag, hvor novellen udspiller sig, går en lille pige sammen med sin bror, som hun støtter sig til, hen
for at lege med de andre børn. Der skal ske noget, noget som pigen frygter, for ”de” har tidligere bundet
hende til et tørrestativ og ladet hende stå der. Det viser sig, at ”de” har holdt en lille rakkerpige fanget i et
skur. Pigen er utilpas ved det, men er alligevel med til at genere rakkerpigen. Da ”de” vil have pigen til at
finde på, hvad der skal ske med rakkerpigen, siger pigen til rakkerpigen, at hun skal skynde sig at løbe hjem.
Det gør rakkerpigen, men ”de” bliver vrede og ser på pigen på en ny og anden måde. Pigen rækker hånden
ud for at få hjælp fra sin bror, men han er væk.
Er titlen dækkende og interessant? Begrund dit svar.
Drøft med eleverne, hvad kriteriet/kriterierne for en god titel er for en novelle.
Tal evt. også om, hvorfor den hedder Søndag, og lad dem associere over ordet søndag for at finde en mulig
forklaring. Eleverne kan evt. også give deres forslag til en titel.
I en novelle er et af kriterierne for, om en titel er god, at der er dækning for den i novellens indhold. Ofte
giver titlen i noveller også læseren et fingerpeg om, hvad novellen drejer sig om, den kan være en slags
nøgle til forståelse af novellen. Titlen kan desuden være interessant, så den giver læseren lyst til at læse
novellen. Novellens titel Søndag fortæller, at det er søndag. Da det er om søndagen, at børnene i novellen
har fri og skal finde på noget at lave, må der siges at være dækning for titlen i indholdet.
Om eleverne finder titlen interessant, er en smagssag. Den er ikke dramatisk, men måske kan den give lyst
til at finde ud af, hvad der sker søndag.
SIDE 3
Fortæller og tid
Hvilken fortæller er brugt, og hvilken virkning har det?
Fortælleren er en 3.-persons-fortæller. Teksten bliver fortalt gennem en hunfortæller. Vi hører
hunpersonens tanker og meninger og ser begivenhederne, som hun opfatter dem. Fortælleren kender ikke
de andre personers tanker og følelser, så læseren ser kun begivenhederne gennem hunpersonens øjne.
Find eksempler på, at der er brugt nutid i novellen. Hvilken virkning har det, at der er brugt nutid?
Side 3 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Bortset fra begyndelsesafsnittet er novellen fortalt i nutid, den særlige nutid, som kaldes historisk nutid,
fordi der fortælles i nutidsform om noget, der er sket. Tiden kaldes også dramatisk nutid, fordi anvendelsen
af nutidsformen gør handlingen mere dramatisk, nærværende og autentisk for læseren.
Eksempler på nutid fra teksten:
”Hun følger altid med dem.”
”De står ved døren ind til redskabsskuret.”
”Hun ved de finder på.”
Hvor i novellen er der fortalt i datid og hvorfor?
Begyndelsesafsnittet i novellen fortæller om noget, der er sket. Derfor brugen af datid. Det er en slags
tilbageblik på en hændelse i hovedpersonens liv.
Hvor lang tid strækker novellen sig over?
Handlingen strækker sig over nogle få timer en søndag.
Tal med eleverne om, hvorfor forfatteren har valgt at lade handlingen foregå en søndag.
SIDE 4
Opbygning
Se på novellens startsætning. Fanger den læserens interesse? Begrund dit svar
Startsætningen ”Engang bandt de hende” er en overraskende og dramatisk konstatering. Startsætningen
giver lyst til at få mere at vide om den situation.
Hvor i novellen sættes handlingen i gang?
Allerede i begyndelsesafsnittet er der en antydning af, hvad novellen kommer til at handle om. Det er en
slags forvarsel af, hvad der skal ske, og hvad konflikten er.
Den tilbagevendende gentagelse af ordene ”hun følger med” viser, hvad konflikten er, og er med til at
opbygge læserens forventninger til det, der skal ske. Konflikten er ”at vælge selv eller at følge med”. Også
den lange optakt med oplysningerne om alle de ting, hovedpersonen er bange for, og hendes halvhjertede
forsøg på at få sin bror med til noget så ufarligt som at løbe på rulleskøjter, er med til at lægge op til det,
der sker. Med ordene ”der skal ske noget i dag” er handlingen i gang.
Hvor indtræffer vendepunktet/vendepunkterne?
Det første vendepunkt indtræffer, da hun og broren når hen til redskabsskuret, hvor ”de” står. Nu er der
ingen vej tilbage. Det næste vendepunkt indtræffer, da hun konstaterer ”hun ved de finder på noget”. Her
optrappes spændingen.
Hvor er novellens klimaks?
Klimaks nås, da hun råber ”løb” til den lille rakkerpige.
Side 4 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Er slutningen åben eller lukket? Begrund svaret
Slutningen er åben. Læseren ved, at der skal ske noget, men læseren får ikke at vide, hvad der sker. Det skal
læseren selv forestille sig ud fra de oplysninger, der er givet i novellens forløb.
Tal med eleverne om, hvad virkningen af henholdsvis en åben og en lukket slutning er.
SIDE 5
Miljø og personer
Hvor foregår novellen?
Novellen foregår ved et redskabsskur på skolens område.
Lad eleverne give deres bud på, om det er et godt sted at lade handlingen foregå.
Hvilke personer optræder i novellen?
Hovedpersonen er ”hun”. Over for hende står ”de”. Hendes bror optræder også i novellen som hendes
allierede, der også følger med ”dem”. Desuden er der rakkerpigen, som er deres offer.
Beskriv personerne og forholdet imellem dem.
De fleste personer i novellen er flade personer, i den forstand at de ikke bliver beskrevet i novellen, kun
hovedpersonen er en rund person, som vi får mere at vide om og kan danne os et indtryk af.
Hovedpersonen ”hun” er beskrevet som en lille pige, der er bange for rigtig mange ting. Hun fremstilles
som en medløber, der er med i gruppen af ”dem”, fordi der ikke er andre at være sammen med. Hun er
både tiltrukket af det, ”de” laver, men er også imod det. Hun overvinder sin angst for ”dem”, da de vil have
hende til at finde på noget at gøre ved den lille rakkerpige. Da siger hun fra, selvom hun ved, at det vil gå ud
over hende selv igen. Det har hun prøvet før og har klaret det.
Der er også en beskrivelse af rakkerpigens udseende.
Broren omtales også som en medløber, men han har ikke søsterens mod og svigter hende og løber væk, da
det gælder.
Gruppen beskrives under et som onde.
Hovedpersonen var tidligere gruppens mobbeoffer, men er, efter hun klarede deres overfald på hende, tålt
af gruppen, hvor hun er medløber som sin bror. Han er hendes allierede, men svigter hende, da hun har
brug for hans støtte. Da gruppen vil have hende til at tage ansvar i gruppen, tager hun afstand fra gruppens
handlinger og hjælper det nye mobbeoffer.
Tal evt. også om, hvorfor personerne ikke har navne, men optræder som ”hun” og ”de”.
Er personerne beskrevet direkte eller indirekte? Forklar dit svar.
Beskrivelsen af personerne er næsten udelukkende direkte. Kun da hovedpersonen tager ansvar og viser
mod, beskrives det indirekte.
Tal om, hvad det bevirker, om en beskrivelse er direkte eller indirekte.
SIDE 6
Side 5 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Konflikten
Hvad er konflikten i novellen?
Konflikten er mellem hende og dem, men den er også i hende. Det er problemet med, om man skal følge
med eller handle selvstændigt og turde gå imod gruppepresset.
Konflikten er om at være medløber eller turde stå ved sin egen holdning.
Det er meget vigtigt at tale med eleverne om, at en konflikt er et afgørende element i en novelle. Konflikten
er det, der sætter handlingen i gang, og det der får handlingen til at udvikle sig. Gennem handlingen
udvikler konflikten sig, ved at der indtræffer forskellige begivenheder, såkaldte vendepunkter, der påvirker
handlingen, og får den til at fortsætte. Uden en konflikt sker der ingenting, og da en novelle er en episk
tekst, skal der ske noget – der skal være en handling at fortælle. Når eleverne skal undersøge en novelle,
skal de have bestemt, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses, hvis den løses. En
novelle, hvor konflikten løses, har en lukket slutning, fordi konflikten er lukket og afsluttet, når novellen er
slut. Løses konflikten ikke, har novellen en åben slutning, fordi konflikten stadig er åben og uafsluttet.
Tal med eleverne om, at de skal have en konflikt i de noveller og andre fortællinger, de skriver. De skal
bestemme, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses. Uden at eleverne har
klarhed over konfliktforholdene, kan de ikke skrive en god novelle eller anden fortællende tekst.
Løses konflikten? Begrund dit svar.
Konflikten i hende løses, da hun går imod de andre i stedet for at følge med.
Men konflikten mellem hende og dem løses ikke. Den er uafsluttet.
Hvordan slutter novellen?
Novellen slutter uafklaret. Læseren må selv forestille sig, hvad der sker mellem hende og de andre.
Tal om, hvad det bevirker, om en slutning er åben eller lukket.
SIDE 7
Sprog
Sproget i novellen er letforståeligt, præget af hunpersonens barnlige måde at reflektere og udtrykke sig på.
Lad evt. eleverne finde eksempler på det i novellen.
Se på fortælletempoet i novellen. Hvor i novellen er fortælletempoet meget lavt? Hvorfor, tror du, at det
er lavt netop der?
Fortælletempoet går ned, når der beskrives, og når vigtige begivenheder indtræffer. Det sker fx, da
episoden ved redskabsskuret beskrives. Her sættes tempoet ned, og der beskrives detaljeret, og læseren
hører, hvad personerne siger til hinanden.
Side 6 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Giv eksempler på, at sproget er beskrivende og taler til sanserne.
I beskrivelsen af stedet ved vandposten og redskabsskuret beskrives der til flere sanser, fx ”vandet dufter i
skyggen, kummens metal køler den bare hud, asfalten er klistrende, svalerne skriger og der dufter af støv
og jordslået græs.”
Eksempler på sproglige billeder: ”verden flimrer, og det er den lille varme klump i hendes mave, der taler.”
Giv eksempler på, at der er brugt gentagelser, og forklar, hvordan de virker.
Mange gange i teksten gentages sætningerne ”hun følger med” og ”de følger bare efter”. Næsten som et
mantra. Det optrapper spændingen for det, der senere sker, og læseren får slået fast, at det er vigtigt for
forståelsen af teksten.
Hvor er der brugt direkte tale og med hvilken virkning?
Den direkte tale bruges på de mest dramatiske steder i teksten, da rakkerpigen kommer frem fra skuret, og
da hunpersonen opfordrer rakkerpigen til at løbe hjem.
Brugen af direkte tale gør teksten dramatisk, autentisk og levende for læseren.
Tal evt. om, at det sprog, de taler i den direkte tale, skal passe til virkelige personer(drengenes sprog ).
Giv eksempler på, at der er brugt korte perioder og ufuldstændige sætninger, og forklar hvordan de
virker.
Der er brugt rigtig mange korte perioder og mange ufuldstændige perioder. De korte perioder slår
indholdet i perioderne fast, så læseren lægger mærke til det og husker indholdet. Se fx hele afsnit 2 på 1.
side.
Eksempler fra novellen: ”Hun kan se det på dem. Og hun er nysgerrig. Og også Kim. De følger med. De
følger efter.”
SIDE 8
Tema
Hvad er temaet i novellen / Hvad drejer novellen sig om?
Om man vil bruge udtrykket tema eller ”drejer sig om” må være op til den enkelte klasse, men de to udtryk
dækker i denne sammenhæng over det samme. Novellens tema er den konflikt, man oplever, når man skal
vælge mellem at være medløber i en gruppe eller turde handle anderledes end gruppen, hvis man er uenig i
det, gruppen foretager sig.
Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en
novelle. Brug evt. genreplakaten for en novelle. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra
samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også
genreplakaten for en novelle her.
Side 7 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SPROGKASSEN
Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet:




Direkte og indirekte tale
Beskrivende sprog
Variation af periodelængde
Scenisk og panoramisk skrivning
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Side 8 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om:

Hvilken genre eleverne skal skrive i.
Eleverne skal skrive en novelle.

Hvilken skriverrolle de skal have.
De skal skrive som en forfatter. Det vil sige, at eleverne selv skal skabe det univers, som handlingen
foregår i, selv bestemme hvordan personer er og opfører sig – i det hele taget ”være herre over”
novellens verden. Eleverne skal dog overholde opgavens krav, om at situationen på filmen skal
indgå i novellen. Det er en begrænsning i deres ”herredømme”, som de skal respektere.

Hvad formålet med teksten er.
Formålet med novellen er, at læseren skal komme til at tænke over det, som novellen skal dreje sig
om.

Hvilke andre krav opgaven stiller.
Situationen på filmen skal indgå i novellen. Eleverne afgør selv, hvor i novellen den skal optræde.
Eleverne skal give deres novelle en titel.

Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde.
Skrivemålene for en novelle gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde.
Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal
sætte særligt fokus på. Se skrivemålene her.
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres novelle, skal de planlægge den.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en novelle. Ved at svare
på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres novelle.
Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at
de får opfyldt genrekendetegnene for en novelle.
Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til
egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
Side 9 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en novelle til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive.
De kan også vælge at bruge et af værktøjerne til deres planlægning, fx tidslinjen.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres novelle. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav.
Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder
på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med
eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal
sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se
også skrivemålene for en novelle her.
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres novelle, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
Side 10 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at
gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har
behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden.
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en klassekammerat
til at evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere
klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 11 / 12
FORTÆLLE
NOVELLE 1
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – novelle
Skriv en interessant begyndelse. Tænk over din startsætning.
Vælg fortæller – 1. eller 3. person.
Vælg en konflikt, som kan udvikle sig gennem handlingen.
Skriv et eller flere vendepunkter, som kan få konflikten til at udvikle sig.
Hav få personer, og beskriv forholdet mellem dem.
Beskriv hovedpersonen.
Beskriv stedet/miljøet.
Skriv klimaks.
Slut af med en åben eller lukket slutning.
Skriv vigtige begivenheder i lavt fortælletempo.
Brug sproglige virkemidler som sammenligninger, metaforer, gentagelser m.m.
Brug evt. direkte tale.
Giv novellen en titel.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit.
Varier dit ordvalg.
Varier din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk.
Side 12 / 12
novelle
1:3
Camilla Christensen
Søndag
© Alinea
Engang bandt de hende. Til tørrestativet. De sagde de ville
brænde hende, og så gik de. Det var om sommeren, og rebet var
blåt. Gyngen var rød, og hun stirrede på den for ikke at dø. Til
sidst blev alt rødt for hendes øjne, og så huskede hun ikke mere.
Hun følger altid med dem. Følger efter dem. Der er ikke andre. Og det er heller ikke altid hende, det går ud over. Især ikke
efter dengang. De taler ikke om det. Hun heller ikke. Hun følger
bare med.
I dag er Kim heldigvis hjemme. De følges ad. De holder hinandens hænder og følger med. Følger efter. Hun trækker ham i
en stor bue uden om guldregnen på hjørnet. Den er farlig, ved
hun, selv om den regner guld. Eller måske derfor. Det ved hun
ikke rigtig. Guldregnen er det, hun er mest bange for i verden.
Bortset fra pedellen ovre i haven og hans onde øjne. Og tyren
nede på gården der løb efter Kim og hende, da de samlede kastanjer. Og så far når han spiser kryddere søndag morgen og
lillebror skriger. Og mejetærskerne når de kører helt inde langs
hækken ind i haven. Og så dem når de vender sig om og ser på
hende, og hun kan se, at de prøver at finde på.
Der er mange ting, hun er bange for, og nogle af dem er til at
undgå, som tyren og guldregnen, andre er det ikke til at komme udenom.
Kim og hun følger efter, men standser ved vandposten under halvtaget. De stikker ansigterne ind i strålen og ler. De drikker. Vandet er køligt og dufter i skyggen, og kummens metal
køler den bare hud på deres arme, sommerens skorper på deres
albuer. De løber med hinanden i hånden over skolegårdens var-
novelle
2:3
© Alinea
me, klistrende asfalt for at nå dem, inden de drejer om hjørnet
ved redskabsskuret.
Det er søndag. Verden flimrer. Hun spørger Kim, om de ikke
hellere skal hente deres rulleskøjter og løbe i skolegården. Men
hun mener det ikke helt. Det er den lille klump af frygt i hendes
mave, der taler. Der skal ske noget i dag. Hun kan se det på dem.
Og hun er nysgerrig. Og også Kim. De følger med. De følger
efter.
De står ved døren ind til redskabsskuret. Den er hvid, med
klinke. En pind er klemt fast i klinken. Der plejer ikke at sidde
en pind i klinken. Hun kan både se og lugte, at pedellen lige har
malet døren. Pedellen er en af de farer, hun ikke undslipper,
ved hun. Han er overalt. Hun holder Kim i hånden. Der er stille,
selv om svalerne skriger omme i skolegården, fjernt. De flyver
lavt. Insekterne flyver lavt. Det bliver regn i nat, sagde mormor
i morges, inden hun løb ud for at finde Kim.
De står stille. Helt stille henne ved døren. De lytter. Der
trænger ingen lyde ud fra skuret. Det gør dem urolige, ser hun.
De kigger på hinanden og tager så pinden ud. De venter. De
slår klinken op og venter igen. Så åbner de ind til mørket, og
lugten af støv og jordslået græs fra plæneklipperen blander sig
med den skarpe lugt af maling fra døren. Kim træder et skridt
nærmere. Hun følger med.
– Hun har jo skidt! udbryder en af dem. Ham der omsider er
gået helt ind i skuret.
– Hun har faneme skidt i bukserne. Han fniser og trækker
en lille pige ud ved en bar og beskidt, tynd og brun arm.
Hun ser ikke op. Hendes mørke hår dækker ansigtet. De
snavsede fødder er også brune og tynde. Neglene er for lange.
Blusen stumper. Hun snøfter og tørrer snottet af i sin frie arm.
Hun prøver ikke på at rive sig løs, men trykker sig ind mod
murens røde sten. De står foran hende og ser på hende. De siger
ingenting. Hun knuger Kims hånd og ved, at nu finder de på.
Hun ved de finder på. Hun kender dem. Da de bandt hende
til tørrestativet, var hun lige så lille som pigen, der står op ad
muren og græder. Men hun hører til her. Det gør pigen ikke.
Pigen hører til hos rakkerne nede bag engen. Hun ved ikke,
hvad rakker betyder, men det er noget grimt. Og rakkerne hører bestemt ikke til her. Måske har de hentet hende herop. Rak-
novelle
3:3
kerungerne kommer aldrig på skolen. Rakkerne stinker, siger
de. Rakkerne horer sig en masse unger til. Hun ved godt hvad
hore betyder. Hun fulgte efter dem ned til hestene en dag og så
det. Rakkerne drikker, siger de.
Hun vil gå derfra, men bevæger sig ikke. Hun slipper Kims
hånd og går nærmere. Hun er ved at græde ligesom pigen, hun
vil gribe fat i hendes hånd og trække hende med sig væk fra
skuret, løbe så hurtigt de kan med hinanden i hånden. Væk fra
dem. Men da de spytter på jorden foran pigens fødder, spytter
hun også selv. Og da de siger til pigen, at hun skal tage lortebukserne af, gentager hun det de har sagt. Da pigen langsomt bøjer
sig og træder ud af sine bukser, er hun ved at råbe at hun skal
løbe væk, bare væk. Men hun gør det ikke. I stedet er det hende
selv, der pludselig står med pigens bukser i hånden, hælder lortet fra bukserne ud over pigens fødder og smider bukserne op i
skurets tagrende. Hun er stolt af at kunne kaste så højt.
Hun mærker en sugen i maven, en kildren der når helt ned i
benene, og hun vil gerne røre ved pigens solbrændte ben. Hun
har også lidt kvalme, men ikke meget. Pigen står igen lænet op
ad muren med bøjet hoved. Hun græder ikke mere. De ser på
pigen. Og så ser de på hende der også ser på pigen. De vil at hun
skal finde på. Hun kan mærke det. At de vil at hun skal finde på.
Men hun føler kvalmen tage til og så, pludselig en varm
strøm i bukserne, ned af inderlårene.
– Løb! råber hun.
– Løb hjem til din mor og sig det!
Det giver et ryk i pigen. Hun ser op for første gang. Og ser
på hende. Udtryksløst. Så løber hun med bar, brun ende hen ad
stien, krydser gennem hullet i hækken og er væk.
Nu er det kun hende de ser på. De ser på hende på en anden
måde end lige før. Hun kan mærke det, selv om hun ikke ser på
dem. De er vrede, og de er ved at finde på. Hun ved at det ikke
kan ses, at hun har tisset. Ikke endnu.
Hun rækker sig langsomt baglæns. Hen mod Kim. Men da
hun vender sig for at gribe hans hånd og løbe væk, er han der
ikke mere.
© Alinea
Fra: Camilla Christensen, Stjernebarn, Samleren, 1996.
Genrekendetegn
NOVELLE
FORMÅL
At underholde
og få ­læseren
til at tænke over
det, novellen
drejer sig om.
OPBYGNING OG KENDETEGN
... og så skete der ...
En novelle er en kort, opdigtet
­fortælling. Handlingen udspiller
sig på et enkelt eller et par ­steder
og strækker sig over kort tid.
Person­galleriet ­består som regel
kun af få personer.
• Novellen har kun ét handlingsforløb.
• Handlingen strækker sig over kort tid.
• Der er få personer.
• Handlingen udspilles på ét eller få
­steder.
• Der er en tydelig konflikt, som udvikler
sig gennem novellen.
• Begyndelsen kan oplyse om hvem,
hvor og hvornår.
• I midten udvikler konflikten sig, ved at
der indtræffer vigtige begivenheder – vendepunkter.
• Konflikten når et højdepunkt – klimaks.
• Slutningen kan være åben eller lukket.
SPROG
• Sproget er beskrivende og sanseligt.
• Der er ofte direkte tale.
• Fortælletempoet er lavt ved vigtige
­begivenheder.
© Alinea
FORTÆLLE
gode råd til l a y o u t
GENRE OG LAYOUT
novell
e
SKRIFTTYPE
Letlæselig skrift med f­ødder,
fx Times New ­Roman,
­Garamond el. lign.
Søndag
AFSNIT
Opdel teksten i afsnit
Marker hovedafsnit med
linjeoverspring
Marker underafsnit med et
linjeindryk på 0,5 cm
a
MARGEN
Lige venstremargen
Harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
Husk at tjekke orddelinger
© A linea
me udenom.
Kim og hun følger efter, men standser ved vandposten under halvtaget. De stikker ansigterne ind i strålen og ler. De drikker. Vandet er køligt og dufter i skyggen, og kummens metal
køler den bare hud på deres arme, sommerens skorper på deres
albuer. De løber med hinanden i hånden over skolegårdens var-
DIREKTE TALE
Marker direkte tale/­replikker
med replikstreg eller
­anførselstegn:
– Løb! råber hun
”Løb!” råber hun
line
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
klummeBREDDE
Vælg en passende klummebredde,
gør den evt. lidt smallere end i
­standart­opsætningen
Bredden styres ved fast­sættelse af
­højre- og venstre­margen
©A
SKRIFTSTØRRELSE
Brødtekst: 12 punkt, normal
Titel: 16-36 punkt, fed
3:3
me,
k
nov
ved listrend
ell kerunger
reds
e as
ne k
e
kab
falt
de. Rakk 2:3 ommer aldrig p
Det
ssku
for
å skolen
e
rne hore
at n
er s
ret.
hell
. Rakker
r sig en
hore bety
ønd 1:3
å de
ere
ne stink
m
a
s
d
se unger
a
e
m
r.
g. V
skal
er, siger
H
h
u
,
n
u
fulgte eft
inde
til. Hun
erde
det. Rak
nm
novelle
hen
ved god
e
r
k
n
e
d
e
n
r
t
e
n
ner
m
e de
e
d
mav
fl
d
n
t hvad
e
r
e
ik
d
i
ker, sige
til hesten
m re
dre
de
re
e
Hun vil
r de.
e en dag
jer o
gå derfr
Og , der ta t ikke h s rulles r. Hun
og så
m
a, men b
hånd og
ler
hun
kø
el
sp
hjør
evæger s
går nærm
net
efte
er n . Der sk t. Det e jter og ørger
ig
e
ik
re. Hun
ke. Hun
r.
vil gribe
Kim
r
ysg
er ved at
slipper K
erri al ske n den li løbe i
fat i hen
græde li
skol , om de
lle k
g. O
ims
des hån
De
o
s
k
g
u
gesom p
r
e
e
d
egå
t,
lum
står
g og
tid
o
i
lø
g
k
b
k lin
tr
e
ig
k
æ
s
å
r
e
k
n
e
h
k
a
p
d
,
u
e
v
h
s
r
g
un
h
ti
e
åK
ed d
k
a
ende me
gt de ka
dem. Me
im. . Hun k f frygt n. Men
n med h
d sig væ
n da de
øren
en p e. En p
in
k
D
a
s
i
a
i
p
fr
n
in
ytter på
n
n
hen
den i hå
a
e fø
hun ogs
i
jorden fo
nden. Væ
d
å selv. O
mal d i klin d er kl nd til r
lger se det
g da de s
ran pige
k fra
emt
på d es
et d
eds
k
m
s
e
e
r
n
n
e
ig
n
e
s
kab
er til pig
øren
af, genta
d. D
e
fast
fødder, s
. Hu
ved
ssk
en, at hu
ger hun
pytter
ik
.
e fø m.
n
h
sig og tr
n skal ta
det de h
lger
selv un. Ha Pedelle kan bå linken uret. D
æ
ge lorteb
a
d
r
e
r ud af s
sagt. Da
n er
n er
de s
. De
en e
om
ukine buks
løbe væk
pigen la
e
o
r
r hv
s
lavt
ngsomt
er, er hu
, bare væ
. Ins valern veralt. en af d og lugt plejer
i
b
d
n
ø
k
jer
v
. Men hu
,m
ed at råb
selv, der
es
Hun
ik
e
e, at
ek
i mo
n gør de
e at hun
pludseli
ped ke at s ed
hold farer,
rges terne fl kriger
t
g
ik
s
k
s
k
tår med
al
e. I stede
tet fra bu
hun
id
el
omm
Camilla Christensen
er
, ind
y
pigens b
t er det h
kserne u
D
ikke len lige de
en h ver lav
e i s Kim i h
ukser i h
ende
d over p
s
k
h
t
u
træn e står
u
u
å
k
.
r
n
e
å
a
ig
den, hæld
ts tagren
n lø
o
n
D
ens fødd
still
ger
de. Hun
b ud et bliv legård nden. D dslipp r
er lorer og sm
e.
i
De
er stolt a
en,
er,
ider buk
Hun mæ
er r
er e
for a
kigg ngen ly Helt s
f
f
serne op
e
rk
a
r
j
t
g
e
e
k
r
u
t
s
e
r
n
n
n
t
t
n
n
fi
de u
sugen i m
e kaste s
ill
er p
ille
i
benene,
slår
i
t.
nde
å højt.
og hun v
aven, en
d
he
å
k
Kim nat, sag De fly e,
kildren d
il gerne
ver
lugt linken hinand fra sku nne v
h
d
.
a
r
e
o
r
g
er når he
øre ved
så lidt k
e
mor
en a
ret.
en o
op o
pigens s
lt ned i
valme, m
mor
Det d døre
fs
med
g
g ve
ad mure
olbrænd
en ikke
n. D
gør
n
te ben. H
nter tager
den tøv og
m
m
e
e
d
g
e
b
d
t.
e
ø
s
P
nær
je
un
e
j
ig
t hoved.
pigen. O
en står ig
mer skarpe ordslåe igen. S å pinde m uro lytter.
Hun græ
g så ser d
en lænet
l
å åb
e. H
D
i
t gr
lugt
n
d
e
g
e
o
p
r ikke m
p
er
å hende
e, se
skal find
ud.
æs f
u
n
–H
ere. De s
der også
e på. Hu
r
De
un h n følg af mal
ra p er de
er på
ser på pig
n kan m
ven hun.
er m
i
i
et h sagde
l
Engang bandt de hende. Til tørrestativet.gåDe
de
ville
n
a
n
æ
M
æ
r
d
e
g
en hun
rke det. A
n. De vil
te
n
jo sk
elt
fra
ed.
føler kv
at hun
t de vil a
dør eklippe til mør r. De
nd rebet
idt!
strøm i b
almen ta
brænde hende, og så gik de. Det var om sommeren,
– H iog
t hun ska
i sk var
e
k
r
u
n
e
e
u
d
g
k
.
u
t
n
e
l finde p
s
uret
e
,
bryd
ti
Kim
r
n ha
en l
n
l
b
o
e
o
,
g
n
l
g
e
å.
så, plud
d af inde
.
illfor
blåt. Gyngen var rød, og hun stirrede på den
Til
er e
– Løb! rå
træd ander
e piikke ratfadø.
selig en
rlårene.
n af
nem
ber hun.
sig
ge u
er e
varm
dem
Hun hun
e sk
sidst blev alt rødt for hendes øjne, og så huskede
ikke
t
–
d ve mere.
L
skri
øb hjem
. Ha
idt i
snav
ser
d n
dt
til din m
md
b
s
Hun følger altid med dem. Følger efter
dem.
Deriker ikkeeanor og sig
Det give
er o
Blus ede fød ke op. bar og uksern
det!
r et ryk
m
e. H
i pigen.
besk
på hend
side
derIsær ikke
Hen
n stud over.
dre. Og det er heller ikke altid hende,Hdet egår
H
e
a
.
u
r
i
U
e
n
d
u
d
n
d
ser op fo
r og
er
tryksløs
u
mpe
f n is
stien, kr
t. Så løb
r første
så b es mør t, tynd
prø ikke.
efter dengang. De taler ikke om det.m
Hunn heller
følger
r.Hun
er o
y
e
gang. O
H
r
d
v
k
o
s
h
r
e
u
r gennem
un s
une
er i
g br
e hå
n med b
g tr
uren
g ser
k
a
æ
u
r, brun e
h
n
o
r
u
k
bare med.
N
s
ll
n
k
u
ø
g
e
e på
t
d
e
rød
k
f
r
i
inge
a
h
d
t
t
nde hen
æ
æ
e
e
e
y
r
t
k
k
r
k
m
r
k
u
n
e
e
n
n
k
d
o
h
o
n
a
.
ad
e
s
g
e
nde de s
g tø
e
måde en
er væk.
ting ad. tDe
en holdert hinI dag er Kim heldigvis hjemme. De følges
ri
er på. De
d lige fø
rrer . Negle r ansig
Hun . Hun . De stå ve sig
r.
s
e
H
t
r
n
s
un kan m
et.
på hend
dem. De
no
e
løs,
k nu
r fori
andens hænder og følger med. Følger
ham
v Hun trækker
til t efter.
e på en a
ærke det,
er vrede
ger
men ttet af er for l De
ørre ed de
nden
, og de e
selv om
k
Kimvedan hen
a
i
a
finer
n
n
stat Den
s
t
en stor bue uden om guldregnen
hjørnet.
farlig,
s
r
e
mupå
r
h
i
g
v
s
u
,
e
n
y
d
d
a
n ikke se
d
e
t
a
s
k
h
e
.
t
e
i
u
f
finde på
ren
vet,
n har tis
ker
hå n
rie a
r på
o
r på
g
. Hun ve
set. Ikke
se
og g derfor.
s
. hun d
v Det ved
Hun ræk
rm.
hun, selv om den regner guld.PEller
igen måske
d at det
endnu.
ræd ar hun Hun ke og ved r på he ig ind
ker sig la
ik
ke
h
m
hun ven
nd
er. Mfor i verden.
ngsomt
,a
n
lige
hvhun
ikke rigtig. Guldregnen er det,
rer bange
der sig fo
baglæns
ad r erømest
så l der dem t nu fin e. De s od
e
t
i
n
l
.
r
a
H
a
t gribe h
en mod
huntyren ille
hosøjne. Og
ikke me
ige
de
rer ogkhans
. Da
Bortset fra pedellen ovre i haven
Kim. Me
re.
a n s hå n
s
best ker beonde
de b r de på r
d og løb
n da
t de rakkern hører t om pig
emhende,
a
.
e væk, e
nede på gården der løb efter Kim og
de
samlede
kan
t ikk yda
en,
il h
r, m
e ne
d
t
r han de
hen
er. D
der
en d
e t il
de b
r
de
stå
stanjer. Og så far når han spiser kryddere søndag
og a
et
e
her. morgen
M s t er nog g enge gør p r op a
d
igen
ke hlangs et g
n. H
lillebror skriger. Og mejetærskerne når de kører helt åinde
r
ar d
i
u
Fra: Cam
e he imt. Og n ved kke.
hækken ind i haven. Og så dem når de vender sig om og ser på
illa Christ
ntet
i k ke
ensen, Stj
rakk
ernebarn
hen
,
e
hende, og hun kan se, at de prøver at finde på.
rne
, Samlere
de h
n, 1996.
h
ø
erop
Der er mange ting, hun er bange for, og nogle af dem er til at
. Ra
kundgå, som tyren og guldregnen, andre er det ikke til at kom-
© Alinea
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
© Alinea
novelle
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Novelle 1
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Novelle1
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge en novelle. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal læse og efterfølgende undersøge novellen Søndag af Camilla Christensen med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i novellen. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i novellen og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i novellen og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx opbygning med konflikt, et eller flere vendepunkter og klimaks, få personer, handlingen strækker sig over kort tid og udspilles på et eller få steder. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Novelle1
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet


Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære at planlægge og skrive en novelle. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven planlægger en novelle ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver en novelle med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sin novelle ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven skriver en kort fortællende tekst med få personer. Handlingen udstrækker sig over kort tid og foregår få steder. 2 Eleven skriver en kort fortællende tekst med få personer. Handlingen udstrækker sig over kort tid og foregår få steder. Eleven indbygger en konflikt, som udvikler sig gennem novellen, et eller flere vendepunkter og et tydeligt klimaks. 3 Eleven skriver en kort fortællende tekst med få personer. Handlingen udstrækker sig over kort tid og foregår få steder. Eleven indbygger en konflikt, som udvikler sig gennem novellen, et eller flere vendepunkter og et tydeligt klimaks. Eleven anvender et beskrivende og sanseligt sprog og fortæller vigtige begivenheder i lavt fortælletempo. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling