HVOR STAMMER VI MENNESKER FRA?
aarhus forår – sommer 2015 samfund og verden sprog organisation, ledelse og kommunikation psykologi, sundhed og pædagogik naturvidenskab og teknologi religion og filosofi arkæologi og historie kunst, arkitektur og design Litteratur, film og musik hvor stammer vi mennesker fra? Peter c. Kjærgaard professor i evolutionsstudier aarhus universitet 2 forord folkeuniversitetet På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjenhøjde. I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuniversitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolkningen og dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab. Historien om Folkeuniversitetet begynder i 1898, og siden dengang har forskere rejst hele Danmark rundt for rundhåndet at dele ud af deres viden. Folkeuniversitetet er oprindeligt inspireret af åbne sommerskoler på universiteterne i Oxford og Cambridge. Dengang i 1800-tallet havde kvinder og arbejdere ikke adgang. På Folkeuniversitetet har alle adgang – uanset alder, køn eller uddannelsesmæssig baggrund. Folkeuniversitetet er for alle. Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive klogere på psykologi, natur, samfund, kunst, historie eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode samtaler i godt selskab, så tag naboen, kollegaen, vennen og hele familien med. I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen. sådan tilmelder du dig PROGRAMMET ER UDGIVET AF Tilmeld dig forelæsningsrækker www.fuau.dk 8843 8000 Folkeuniversitetet i Aarhus 8843 8000 [email protected] Hold dig orienteret Tilmeld dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev på fuau.dk og besøg vores facebookside på facebook.com/fuaarhus Om programmet På forsiden ses Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionsteori ved Aarhus Universitet. Foto af Nikolaj Lund. Hvor afholdes forelæsningerne? Aarhus Universitet Ny Munkegade 118 Bygning 1530 8000 Aarhus C forord mød forskningen I Danmark investerer det offentlige over 21 mia. kr. om året i forskning. De store investeringer fører til nye løsninger på samfundets udfordringer. De er med til at udvikle vores virksomheder og er til stor gavn for Danmarks fortsatte vækst og velstand. Men vi får endnu større samfundsværdi ud af investeringerne, hvis forskernes nye viden kvalificerer alle vore andres forståelse og holdninger. Der er brug for kvalificeret viden. For der er masser af spørgsmål, der vedrører os alle. Nye teknologier griber ind i vores hverdag og globaliseringen skaber nye udfordringer – og muligheder. Borgere og politikere bliver stillet overfor svære dilemmaer. Verden er i bevægelse, og videregivelsen af den viden, forskere ligger inde med, er afgørende for at kunne diskutere, i hvilken retning vi vil bevæge os, hvilke løsninger vi ønsker, og hvad vi ikke vil kunne acceptere. Forskning er ikke meget værd, hvis det kun bliver inden for universiteternes mure. Derfor er det godt, at vi har Folkeuniversitetet. Her holder forskerne åbent hus året rundt for videbegærlige danskere, som har lyst til at fordybe sig i videnskabens nyeste resultater og perspektiver. På Folkeuniversitetet kan du møde både forskningen og menneskene bag. Du kan få del i den nyeste viden og møde de dygtigste og mest kreative hjerner. Du kan få skyts til at diskutere tidens økonomiske udfordringer, forståelse for klimaproblematikken eller indsigt i morgendagens teknologier. Blive inspireret, udfordret og overrasket. Folkeoplysning er afgørende for et velfungerende demokrati. Vi har brug for forskningen til at kvalificere og udfordre den demokratiske debat. Der er ingen nemme svar på de komplekse udfordringer, vi står overfor i dag. Forskningsbaseret viden er derfor vigtig, når vi skal diskutere og engagere os som kritiske borgere. Endelig har forskerne og samfundet brug for hinanden. Vi har gensidig gavn af dialog, af at møde hinanden i øjenhøjde. Der er både tale om forskningsbaseret formidling og formidlingsbaseret forskning, når forskerne deler deres viden med os andre og samtidig tager vores gode spørgsmål med sig tilbage til universiteterne. sofie carsten Nielsen uddannelses- og forskningsminister 3 4 INDHOLD kategorier 10 samfund og verden Bliv klogere på verdensdele, økonomiske udviklinger, politiske tænkere og samfundstyper. Få indblik i, hvilke konflikter, bevægelser og politiske problemstillinger, der er vigtigst for at forstå verden i dag. 16 sprog Der er 7000 sprog i verden, og så snart vi krydser en landegrænse og rejser ind i et nytsprogområde, bliver vi bevidste om sprogets betydning. Sprog kan være enten en barriere eller et fælles udgangspunkt. Lær sprog og oplev verden. 20 Organisation, ledelse og kommunikation En fjerdedel af dit voksne liv bruger du på dit arbejde. Få styrket dine kompetencer inden for kommunikation eller ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher eller giver feedback. 30 psykologi, sundhed og pædagogik Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk såvel som psykisk. Men hvordan tager man bedst vare på sig selv og andre? Få viden om kost, kropslig udfoldelse og læring. 38 Naturvidenskab og teknologi Med naturvidenskaben rejser vi ud i universet og ser på fjerne galakser og ind i partikler og ser på mikrokosmos. Det er en fascinerende verden, som fortæller os om livet i det største og det mindste. 46 religion og filosofi Hvad vil det sige at være mennesket og leve i verden? Det har filosoffer brugt hele liv til at fundere over. Hvad er meningen? Det har verdens religioner givet deres bud på. Fordyb dig i filosofi, teologi og religionsvidenskab. 56 arkæologi og historie I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt man trykkepresssen og videnskaben, og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige. Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv. 64 kunst, arkitektur og design Michelangelo eller modernisme? Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag. Oplev mesterværker, som indeholder universelle budskaber, der berører beskuere på tværs af tid og sted. 72 litteratur, film og musik Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere på os selv og verden omkring os. INDHOLD 5 vidensarrangementer 06 århundredets festival: eksistens 67 Hvad skaber et menneske? En festival om de største spørgsmål, om meningen med livet, drømme, grublerier og Big Bang. Bliv forundret og forbløffet fire dage i marts. 14 fOLKEUNIVERSITETET IN ENGLISH En weekend i de store danske designeres tegn: Finn Juhl, Arne Jacobsen og Hans Wegner. Hør og mærk selv den 18. og 19. april. 77 SCIENCECAFE Få viden på engelsk. Hør om Kierkegaard, lykke, grundloven eller valgsystemet. Tag din udenlandske kollega, nabo og ven med. Alle er velkomne. Det er gratis. 27 HELDAGSKURSER OM ARBEJDSLIV Få viden, inspiration og konkrete værktøjer til arbejdslivet i dagstimerne. Hør fx. om strategiarbejde, coaching og netværk tirsdag og onsdag den 18. og 19. marts. 44 bogudsalg Få viden serveret til formiddagskaffen. Moesgaard Museum danner ramme for forårets sciencecaféer om tid og om folkeskolen. andet 18 portræt: peter C. kjærgaard 28 portræt: peter krøjgaard 54 portræt: marianne qvortrup fibiger Fem skarpe foredrag med debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er initiativtager til nye foredrag med forskning i øjnhøjde. Alle er velkomne! 78 folkeuniversitetet forelæsere bERLIN OG BARCELONA 80 praktiske oplysninger Tag på rejse, og mød Folkeuniversitetet i én af Europas metropoler, hvor eksperter introducerer til kultur, kunst og historie. Vi ses i Berlin og Barcelona. 82 kalender Få rabat på udgivelser fra Aarhus Universitetsforlag, som holder bogudsalg for Folkeuniversitetets deltagere i weekenden den 21.-22. februar. 44 lundbeckfond lectures 50 DESIGNDAGE i København 6 AU AARHUS UNIVERSITET århundredets festival 7 Århundredets Festival – EKSISTENS Vær med, når Folkeuniversitetet for fjerde år i træk præsenterer Århundredets Festival. Den 5. til 8. marts 2015 sætter vi spot på den menneskelige EKSISTENS med 50 arrangementer og et brag af en åbningsfest. Det er en festival om det at være et menneske. Om kærlighed, lykke, angst og sorg. Om de masker vi bærer og de skjulte længsler vi nærer. Om de filosofiske grublerier og de mytiske fantasier. Og om den natur vi møder, når vi skuer ud i himmelrummet og ned i petriskålen. På denne side finder du smagsprøver på arrangementerne, og i uge 7 omdeles det færdige festivalsprogram. Følg med, læs mere og få billetter på: aarhundredetsfestival.dk | facebook.com/aarhundredetsfestival | @aarhundredets | #eksistens15 EKSISTENS LIVE Forskerdebatter Tro, håb og kærlighed Traditionen tro skydes Århundredets Festival i gang med en stor åbningsfest. Folkeuniversitetet inviterer på en rejse i menneskets eksistens, fra universets oprindelse til morgendagens popstjerner. Bevæg dig rundt mellem festens forskellige rum, der hver byder på et særskilt univers og program. Tag med, når forskere og eksperter byder inden for i ’Drømmeakademiet’, hvor lektor i religionsvidenskab Marianne Fibiger drager mod det mystiske østen og søger indsigt med hinduisme og yoga, mens lektor i historie Bertel Nygaard ser nærmere på utopiernes verden. I ’Grotten for Grublerier’ kan du deltage i filosofisk speeddating med filosof Anders Fogh Jensen som vært, og du kan spejle menneskets eksistens i alt fra monstre til superhelte. ’Eksistensens Kreative Kabinet’ er festens største rum, og her kommer den menneskelige eksistens ud over scenekanten, når musik, teater og tangoens forførende trin lader følelserne få frit spil. Men ingen Eksistens uden Big Bang. Træd ind i ’Laboratoriet’ og få perspektiv på livet, når professor i atomfysik Ulrik Uggerhøj fortæller om universet, og professor i sexologi Christian Graugaard zoomer ind på det seksuelle menneske. Festen kulminerer når Aarhus Universitets Fysikshow og Det Jyske Musikkonservatorium går på scenen i et spektakulært show skabt til aftenen, hvor viden og kunst bliver til ild, farver og et BIG BANG! Radiovært Carsten Ortmann fra P1 Eksistens er ordstyrer, når forskere og eksperter undersøger og diskuterer menneskets eksistens fra forskellige vinkler. Vær med, og stil dine egne spørgsmål, når vi zoomer ind på danskernes udviklingstrang og inviterer den store kærlighed i Stakladen på Aarhus Universitet. Hvad betyder tro for vores liv i dag? Har vi brug for at tro på noget derude, eller skal vi bare tro på os selv? Og hvad vil det sige at håbe? Håbet skaber distance og driver os frem, trods dystre prognoser. Men hvad med kærligheden? Forelskelsen kan med sit vanvid bringe os på kant med tilværelsen, men også få os til at gøre det største for et andet menneske. Kærligheden sætter spor i vores sind, og vi forandres med den. Tre forskere fra Aarhus Universitet tager denne aften livtag med de tre teologiske dyder: tro, håb og kærlighed. Der er kaffe på kanden, højt til loftet og plads til refleksion til tonerne af Skt. Clemens Drengekor under ledelse af dirigent Carsten Seyer-Hansen, der fortolker aftenens temaer. Tid: Torsdag 5/3 kl. 20.00-00.00 Dørene åbnes kl. 19.45 Sted: Studenterhus Aarhus Pris: 180 kr. Studerende 120 kr. Fredag 6/3: Jagten på den evige udvikling Lektor i pædagogik Claus Holm Højskoleforstander Jørgen Carlsen Lørdag 7/3: Den store kærlighed Professor i sexologi Christian Graugaard Ph.d. i filosofi Tone Frank Dandanell Tid: Fredag og lørdag 6-7/3 kl. 16.15-18.00 Sted: Studenterhus Aarhus Pris: 50 kr. pr. forskerdebat Dødssynder på menuen Hverdagens syndere inviteres på fireretters middag med tid til samtale. Cand.theol. Linda Greve er aftenens værtinde, der leder igennem syv indslag om hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Nogle af synderne indgår i aftenens menu, mens andre er til diskussion. Er de syv dødssynder stadig syndige, og kan vi udpege nye synder anno 2015? Forskere sidder med til bords og vil klirre på glasset med korte oplæg som tilbehør. Tid: Lørdag 7/3 kl. 17.45-22.00 Sted: Centralværkstedet Pris: 850 kr. inkl. velkomstdrink og fire-retters menu med vin Tro. Lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Håb. Lektor i historie Bertel Nygaard Kærlighed. Lektor i filosofi Anne Marie Pahuus Tid: Fredag 6/3 kl. 19.00-21.30 Sted: Aarhus Domkirke Pris: 180 kr. inkl. kaffe og kage Alle tiders myter Eksistens bag tremmer Hinsides eksistens Myter står i spændingsfeltet mellem et eventyrligt univers og en faktisk historisk begivenhed. Men hvor kommer de fra, hvad skal vi med dem, og hvorfor opstår de? Filosof Anders Fogh Jensen skuer tilbage i historien og trækker myterne op til i dag. Mag.art. i litteratur Asger Johansen står på skuldrene af biblen og ser på den bevidsthed, bibelmyterne har affødt. Vi slutter med en rejse i Grundtvigs salmer med fortællinger fra bibelen, når docent i sang Lars Thodberg Bertelsen afslutter med en solokoncert. Hvordan reagerer mennesket på fangenskab, og hvordan begrænses eksistens, når kroppen bures inde? Når et menneske bliver fængslet, fratages det mange af de elemeter, der skaber identitet: hjemmet, arbejdet og familien skæres væk, og man mister endda sit eget navn. Hvordan holder man så fast i sin identitet? Folkeuniversitetet og Fængselsmuseet i Horsens byder ind bag tremmer til tre timer med spot på etik og sårbarhed, hvor hele huset åbnes op, og du kommer rundt i fængslets celler, opholdsrum og forsamlingshus. Seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Peter Scharff Smith, lektor i psykologi Charlotte Mathiasen og musiker og forfatter Henrik Strube vil sammen med Fængselsmuseets ansatte give små, skarpe oplæg om menneskerettigheder, tilværelse, drømme og håb i fængslet, og om de personer et fængsel kan rumme – og dem det ikke kan. Arrangementet slutter i fængselskirken, hvor vi får besøg af Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel, som vil synge sjælen ud. Tror du på spøgelser? De fleste har oplevet noget, som de ikke har kunnet forklare; hørt underlige lyde, haft en fornemmelse af ikke at være alene, selvom der ikke var nogen at se, eller set en skikkelse, som forsvandt lige så pludseligt, som den kom frem. Folkeuniversitetet og Foreningen Skjulte Steder går på spøgelsesjagt, og inden gåturen fortæller lektor i antropologi og etnografi Mads Daugbjerg, Aarhus Universitet, om den hinsides eksistens, og om hvordan man arbejder med noget, som man ikke kan tage, føle og måle på. Efterfølgende viser Skjulte Steder rundt i Aarhus med spøgelsesbrillerne på. Glæd dig til en (u)hyggelig gåtur i Aarhus. Tid: Søndag 8/3 kl. 14.00-17.00 Sted: Vor Frue Kirke Pris: 180 kr. inkl. kaffe og kage Stå frem! Find din indre stemme og kom ud over scenekanten i hverdagslivet, arbejdslivet eller som kunstner. Hør filosoffen, journalisten, sangpædagogen og musikeren stille skarpt på, hvordan den filosofiske undren og den kunstneriske forundring kan hjælpe os med at stå frem som autentiske og nærværende mennesker. Glæd dig til en festlig aften for både krop og hjerne - og en musikalsk afslutning. Tid: Lørdag 7/3 kl. 14.00-17.00 Sted: Fængselsmuseet, Horsens Museum Pris: 250 kr. At stå i det åbne Professor i filosofi Finn Thorbjørn Hansen Verdens bedste fremtid – og den værste Den autentiske taler i ord og med krop Ph.d.-stipendiat, forfatter Linda Greve Ekstern lektor i sangpædagogik Helga Halkjær Mennesker håber. På godt vejr i morgen. Men også mere grundlæggende på en forbedring af vores samfund. Håbet findes ganske tydeligt i utopien. Det gode sted, som ikke findes i denne verden. Men er der grund til at håbe i dag? Og hvad med utopiens og håbets mørke tvilling, dystopien? I dag virker det nemmere, at forestille sig verdens undergang end en utopisk fremtid. Dystre skildringer af skræksamfund, askeklædte storbyer og menneskeligt forfald bliver til kassesucceser, mens den utopiske fremtid som tankeeksperiment mister sin plads i samfundsdebatten. Hvad siger utopierne og dystopierne om den tid, de er produktet af? Og om den menneskelige eksistens? Kom med på en rejse til verdens bedste fremtid – og den værste, når historiker Bertel Nygaard og idéhistoriker Mikkel Thorup fortæller om håbet og rædslens plads i populærkulturen – dengang og i dag. Det, du ikke får svar på, kan du spørge om efter hvert oplæg. Musikalsk improvisation Jazzmusiker og forsker Torben Westergaard Tid: Fredag 6/3 kl. 19.00-21.30 Sted: Biografen Øst for Paradis Pris: 300 kr. inkl. vin og snack Intelligente Cocktails Bag baren på St. Pauls Apothek står en forsker og én af Europas bedste bartendere side om side til aftener, der kombinerer videnskabelige oplæg med en velkomponeret cocktail. Hasse Bank Johansen, danmarksmester i cocktails, og lektor i nordisk litteratur Per Stounbjerg serverer cocktails og viden om de store eksistensforfatteres inspiration i cocktailkortet, og om hvordan alkoholen er kunstnerens nektar. Tid: Fredag og lørdag 6-7/3 kl. 15.00-17.30 Sted: St. Pauls Apothek Pris: 325 kr. inkl. seks cocktails Tid: Lørdag 7/3 kl. 20.00-21.45 Sted: Løve’s Bog- og VinCafé Pris: Gratis. Bare mød op! Tid: Lørdag 7/3 kl. 16.30-18.15 Sted: Oplyses senere Pris: 120 kr. Panorama Live Magazine I løbet af en aften bladrer vi igennem menneskets eksistens, når Folkeuniversitetet og magasinet Aarhus Panorama forener teaterverdenen og det trykte magasin. Forskere, forfattere, tegnere og musikere vækker artikler, anmeldelser, læserbreve, ledere og reklamer til live på de skrå brædder. Magasinets forside tegnes live, mens publikum sætter sig til rette i sæderne. I lederen præsenteres et vedrørende og superaktuelt eksistens-emne. På magasinets øvrige sider kan du opleve en brevkasse, hvor du kan stille ét spørgsmål og få to svar. Se og hør artiklen med filosof Carsten Fogh Nielsen om superhelte, og gå ikke glip af interviewet om kærlighed, romantik og begær med professor i sexologi Christian Graugaard og postdoc i religionsvidenskab Katrine Frøkjær Baunvig. Oplev en sanselig anmeldelse, der kommer ud over scenekanten med lektor i kunsthistorie Hans Henrik Lohfeld og meget, meget mere. Tid: Søndag 8/3 kl. 20.00-22.00 Sted: Oplyses senere Pris: 220 kr. Studerende 160 kr. århundredets festival før eksistens Store danske videnskabsfolk: Niels Bohr science café: Hvad betyder tid? Nysgerrigheden er den store drivkraft, som kendetegner alle store videnskabsfolk. Men hvad var deres inspirationskilder, hvad var deres største bidrag til vores forståelse af verden, og hvordan blev de set af henholdsvis deres samtid og nutidens verden? I samarbejde med DR Videnskab vises første afsnit af serien ’Store danske videnskabsfolk’, hvor ph.d. i biologi og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen dykker ned i de store danske videnskabfolks liv, arbejde, fascination og resultater. Efter visningen byder lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet Johan Olsen på en samtale om Niels Bohr og forskningen i naturvidenskab både dengang og i dag. Der går 60 sekunder på et minut. Verdensrekorden i 100 m løb er 9,58 sekunder. Og du bruger ca. 3 minutter på at læse denne tekst. Vi bruger hele tiden ’tiden’ til at beskrive den verden, vi kender, men faktisk giver vores opfattelse af tid måske slet ikke mening. Måske er vores tidserfaring blot en illusion. Kom med til Science Café denne søndag formiddag, hvor vi, har inviteret professor i atomfysik Ulrik Uggerhøj og lektor i filosofi Lars Bo Gundersen til kaffe og en snak om tiden. Bliv klogere på hvad den videnskabelige definition af tid er, og hvad tiden betyder for os mennesker. Hør hvorfor den fysiske beskrivelse kun giver den halve sandhed om, hvad tid egentlig er, og om der overhovedet findes en sammenhæng mellem den tid, vi mennesker erfarer og den teoretiske tid, som fysikken arbejder med. Science Café er arrangeret i samarbejde med Aarhus Universitet og Lundbeckfonden. Tid: Torsdag 16/2 kl. 19.30-21.00 Sted: Aarhus Universitet, bygning 1530, auditorium E Pris: 120 kr. Big Bang og det usynlige univers Vi ved, at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved, at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er, at vores univers er fyldt med mørk energi. Vores egen galakse, Mælkevejen, var aldrig blevet dannet, hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof – en ny og eksotisk type stof, der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet – og vi og livet ville ikke eksistere. Få indblik i den nyeste forskning i kosmologi og hør om forskningen i fremtiden kan give os svar på, hvad det usynlige univers egentlig består af, når professor i astronomi Steen Hannestad går i kødet på universet. Arrangementet præsenteres i samarbejde med Science and Technology, Aarhus Universitet. Tid: Tirsdag-torsdag 3-5/3 kl. 19.00-21.00 Sted: Aarhus Universitet, Søauditorierne Arrangementet streames i Ry Biograf tirsdag 3/3. Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig. Tid: Søndag 1/3 kl. 9.30-11.00 Sted: Ny Moesgaard Museum Pris: 50 kr. inkl. kaffe og bolle m. ost Filosofibar Frihed, valg og væren. Få de eksistentielle grublerier holdt til ilden med et gratis foredrag om dagen. Fire dage i festivalugen stiller en forsker fra Aarhus Universitet skarpt på en af filosofiens store tænkere og omdanner Studenterhusets Café til filosofibar. Om fredagen slutter vi i højt humør, når rækkens sidste forelæsning kridter banerne for Studenterhusets fredagsbar. Mandag:Kant. Adjunkt i filosofi Carsten Fogh Nielsen Tirsdag:Kierkegaard. Ph.d.-studerende i filosofi Tone Frank Dandanell Onsdag:Heidegger. Lektor i filosofi Anders Moe Rasmussen Fredag:Sartre. Undervisningsassistent ved filosofi Kresten Lundsgaard-Leth Tid: Mandag-onsdag og fredag 2-6/3 kl. 15.00-16.00 Sted: Studenterhusets Café Pris: Gratis. Bare mød op! 9 folkeuniversitetets åbningsarrangement ideer, der ændrede verden Hvad vil det sige at være en rigtig mand? Hvorfor taler vi så meget om tolerance? Og hvordan bliver man egentlig et dannet menneske? Ideerne om livet, om mennesket og om vores samspil med hinanden er med til at ændre vores verden. Ideerne giver mening og retning, men de skaber også splid, og nogle af dem har vi helt glemt. Ideerne griber fat om det liv, vi lever, og om de begreber, der gør menneskelivet til, hvad det er. Folkeuniversitetet kickstarter forårssæsonen og varmer op til Århundredets Festival EKSISTENS med syv skarpe smagsprøver fra Aarhus Universitetsforlags udgivelse ’50 ideer, der ændrede verden’. Du tilmelder dig det overordnede arrangement, og på selve aftenen vælger du tre forelæsninger efter ’først til mølle’-princippet. På aftenen får du tre ideer serveret, men du har også mulighed for at tilkøbe ’50 ideer’ og læse de sidste 47 derhjemme. Første pause byder på kaffe og kage. Forelæsninger kl. 19.00-19.30, 20.00-20.30 og 21.00-21.30: Tolerance Professor i semiotik Frederik Stjernfelt Skønhed Filosof og forfatter Jørgen Dehs Kærlighed Lektor i filosofi Anne Marie Pahuus Terrorisme Lektor i idéhistorie Mikkel Thorup Dannelse Højskoleforstander Thue Kjærhus Køn Lektor i pædagogisk filosofi Kirsten Hyldgaard Ondskab Lektor i filosofi Anders Moe Rasmussen Tid: Fredag 20/2 kl. 19.00-21.30 Sted: Aarhus Universitet, Ny Munkegade 118, bygning 1530 Pris: 350 kr. inkl. bog (værdi 375 kr.), 120 kr. uden bog 10 samfund og verden samfund og verden Forstå Danmarks økonomi Indblik i Rusland Forstå din verden Holdnummer: 1511-012 Holdnummer: 1511-003 Holdnummer: 1511-002 Dato: 19/1, 6 mandage Dato: 20/1, 7 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium E Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Tilrettelægger: Akademisk Rejsebureau Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til krige, traktater underskrives, og politiske håndtryk udveksles hen over bonede gulve. Men hvad er historien bag det, der sker? Hvad adskiller de forskellige regioner, og hvilken viden bringer os tættere en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afrika, Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt på de konflikter, bevægelser og politiske problemstillinger, forskerne mener, er vigtigst for at forstå verden i dag. Dato: 19/1, 5 mandage Tid: 17.15-19.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Betalingsbalance og BNP. Valutakurser og fremskrivningsprocenter. Offentlige udgifter og indtægter. Skatteprovenu og transaktionsomkostninger. I løbet af de seneste fem år er Danmarks nationalregnskab blevet udlagt, analyseret og fortolket. Nyhedsudsendelser, aviser og fagblade jonglerer gerne med nationaløkonomernes terminologi, og menigmand følger med i statusrapporter og regnskaber, prognoser og fremskrivninger så godt som muligt. Men hvilke elementer indgår i Danmarks økonomi? Og hvor er skillelinjen mellem økonomi og politik? 19/01: Udvikling og begreber i dansk økonomi. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Aarhus Universitet 26/01: Konjunkturer og strukturpolitik. Offentlig sektor og finanspolitik. Allan Sørensen, lektor i økonomi, Aarhus Universitet 02/02: Politikøkonomi. Christian Bjørnskov, professor i økonomi, Aarhus Universitet 09/02: Vækst. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Aarhus Universitet 16/02: Internationale økonomiske relationer. Philipp Schröder, professor i økonomi, Aarhus Universitet Når vi krydser grænsen til verdens største land, er vi hverken i Europa eller Asien. Vi er i Rusland – og er tvunget til at tænke på kultur, politik og religion på en helt anden måde. En rejse i Rusland er en rejse ind i en dramatisk historie fuld af tro, håb og smerte. Forelæsningerne sætter fokus på politik, kultur, historie og samfundsforhold og forsøger at komme ind under huden på Rusland og de 140 millioner russere. 19/01: Den russisk-ortodokse kirke. Christian Gottlieb, Dr.theol., adjungeret professor, Akademisk Rejsebureau 26/01: Putins Rusland – bag facaden. Torben Heuer, cand.mag. i russisk, Akademisk Rejsebureau 02/02: Den store fædrelandskrig – Anden Verdenskrig i Rusland. Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag. i historie, Akademisk Rejsebureau 09/02: Ruslands politiske kultur. Thomas Køhler, cand.mag. i russisk, Akademisk Rejsebureau 16/02: Den russiske provins. Per Dalgaard, ph.d. i russisk litteratur, Akademisk Rejsebureau 23/02: Kulturlivet i det moderne Skt. Petersborg. Rikke Helms, cand.mag. i russisk, Akademisk Rejsebureau 20/01: USA. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk Universitet 27/01: Afrika. Holger Bernt Hansen, professor og tidl. leder af Center for Afrikastudier, Københavns Universitet 03/02: Latinamerika. Steen Fryba Christensen, lektor i latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet 10/02: Asien. Carsten Boyer Thøgersen, tidl. kontorchef i Udenrigsministeriet 17/02: Mellemøsten og Nordafrika. Helle Lykke Nielsen, lektor i historie, Syddansk Universitet 24/02: Østeuropa og Rusland. Karsten Møller, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier 03/03: Vesteuropa. Derek Beach, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet samfund og verden 11 Fremtidens trusler Det moderne Tyrkiet Holdnummer: 1511-005 Holdnummer: 1511-011 Dato: 21/1, 6 onsdage Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-16.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Tid: 17.15-19.00 Det tidligere så klare trusselsbillede er i dag mudret til i en verden, der er kompliceret, globaliseret og forbundet. Nye trusler præger hverdagen for både individer og nationer. Dagligt møder vi overskrifter i pressen, der beskriver forskellige facetter af det nye trusselsbillede, som både klima, økonomi, globalisering, informationsteknologi og naturressourcer udgør en del af. Seks eksperter giver hvert deres bidrag til en forståelse af de trusler, som præger sikkerhedspolitikken både nationalt og internationalt i dag. Underviser: Mehmet Ümit Necef, lektor i kultursociologi, Syddansk Universitet Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 21/01: Ny verdensorden – nye stormagter. Peter Viggo Jakobsen, lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik, Forsvarsakademiet 28/01: Den nukleare verdensorden – og uorden. Johanne Glavind, adjunkt i statskundskab, Aarhus Universitet 04/02: Urbaniseringens århundrede: Nye globale udfordringer? Jytte Agergaard Larsen, lektor i geografi, Københavns Universitet 11/02: Droner og fremtidig krig. Jens Ringmose, lektor i statskundskab, Syddansk Universitet 18/02: Cybertrusler. Tobias Liebetrau, fuldmægtig, cand.scient.pol., Center for Cybersikkerhed 25/02: S årbarhed og det komplekse trusselsbillede. Mikkel Thorup, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet Europa og Asien. Sekularisme og islam. Land og by. Nationalisme og minoriteter. Modsætningerne er mange i det moderne Tyrkiet. Men samtidig er det et land, der i de senere år har oplevet økonomisk vækst, og som har ageret med stigende selvtillid i den omgivende region. I de seneste år har der været voldsomme demonstrationer i Istanbul, korruptionsskandaler på højeste politiske niveau og historiske forhandlinger med den kurdiske separatistbevægelse PKK. Herudover har landet været mærkbart påvirket af konflikter i nabolande, hvorfra flygtninge er strømmet ind over grænsen i hobetal. Så er der hele spørgsmålet om Tyrkiets forhold til EU. Vil man have Tyrkiet med i unionen? Og er Tyrkiet overhovedet interesseret i at være med? Israel Holdnummer: 1511-054 Dato: 1/2, 1 søndag Syrien – fra statsdannelse til borgerkrig Holdnummer: 1511-004 Dato: 31/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Michael Seidelin, cand.mag. i historie Ni millioner mennesker på flugt og 140.000 døde. Tallene taler for sig selv. Borgerkrigen i Syrien har haft enorme menneskelige konsekvenser og skabt det 21. århundredes største flygtningekatastrofe. Men hvad gik forud for konflikten? Syrien var et foregangsland efter Første Verdenskrig og var hjemsted for nogle af de første politiske bevægelser i Mellemøsten. Landet var dog plaget af kaos og ustabilitet. Da Ba’ath-partiet overtog magten i 1960’erne, fulgte først nogle år med stabilitet, men i 1990’erne var landet plaget af politisk og økonomisk stagnation. Syrien var blevet til et forstenet diktatur. I 2000 kom den unge Bashar al-Assad til magten. Han var vestligt uddannet og en passioneret bruger af computer og internet. Kommentatorer udråbte ham som en mulig reformator af det syriske samfund. Men de politiske forandringer udeblev. Da det arabiske forår i 2011 nåede Syrien, krævede demonstranterne reformer. Regimet svarede igen med vold og undertrykkelse. Siden har borgerkrigen hærget. Tid: 11.00-15.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Hanne Foighel, Mellemøstkorrespondent og journalist, DR Få steder i verden rummer så store kulturelle konflikter på så få kvadratkilometer som Israel. Det kan være komplekst at forstå den moderne jødiske stat og den langvarige konflikt. Det er 100 år siden, konflikten begyndte, 20 år siden Osloaftalen blev underskrevet, men hvor går vejen mod fred? Hanne Foighel er på hjemmebane, når hun stiller skarpt på den aktuelle udvikling – vejen mod fred i Israel. Efter over 25 år i landet inviterer hun os også ind bag facaden på Israels kultur, der er udviklet i konfliktens skygge. Det er et kludetæppe af indvandrere fra alle verdenshjørner og umage modersmål, omdannet til én stat, ét samfund. Der vises klip fra israelske film. Store samfundstænkere II Holdnummer: 1511-030 Dato: 4/2, 7 onsdage (Ingen undervisning 11/2) Pris: 720 kr., studerende 500 kr. En idé kan ændre verden markant. Vort samfund i dag bygger på ideerne fra de største samfundstænkere gennem tiden. De teoretiserede over samfundets opbygning og analyserede det moderne liv. Deres perspektiver og analyser har haft afgørende betydning for fremtidens samfundsudvikling og samfundssyn, og de har præget politikere og embedsmænd op gennem 1900-tallet og frem til i dag. Få indblik i de store samfundstænkeres personlighed, deres banebrydende ideer, og hvorfor netop deres tanker har sat et tydeligt præg på deres eftertid. 04/02: Niklas Luhmann. Lars Qvortrup, professor i læring og filosofi, Aalborg Universitet 18/02: Michel Foucault. Lars Thorup Larsen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 25/02: Pierre Bourdieu. Gitte Sommer Harrits, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 04/03: Zygmunt Bauman. Poul Poder, lektor i sociologi, Københavns Universitet 11/03: Ulrich Beck. Mads P. Sørensen, seniorforsker, Aarhus Universitet 18/03: Axel Honneth. Anders Petersen, lektor i sociologi, Aalborg Universitet 25/03: Slavoj Žižek. Carsten Bagge Laustsen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 12 samfund og verden Politisk filosofi for begyndere Holdnummer: 1511-064 Dato: 11/2, 6 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Underviser: Martin Husted, cand.mag. i historie, samfundsfag og idéhistorie Hvad er det gode samfund? Hvad er social retfærdighed? Hvad er den filosofiske argumentation for minimalstaten, og har mindretal rettigheder? Sådanne spørgsmål danner rammen for den tusindårige diskussion om politisk filosofi. Forelæsningsrækken gennemgår og diskuterer spørgsmålene med inddragelse af hovedtænkerne i politisk filosofi. Hør om udviklingen i politisk filosofi fra antikken til i dag, forstå de ideologiske rammer for nutidens politiske diskussion og se forbindelserne mellem filosofien og hverdagens politiske emner. Hør om blandt andet Platon, Aristoteles, Thomas Hobbes, John Locke, Adam Smith, Karl Marx, Herbert Spencer, Karl Popper, John Rawls, Charles Taylor og Robert Nozick. Indien Holdnummer: 1511-029 Dato:17/2, 6 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Indien er i dag helt uomgængelig på verdenskortet både politisk, økonomisk, religiøst og kulturelt. Landet var i 200 år reduceret til Det Britiske Imperiums juvel, og først i 1947 fik inderne med Gandhi i spidsen selvstændighed. Siden dengang er landet med mere end 7000 års traditionsrig kultur blevet en væsentlig aktør i verden. I dag er Indiens økonomi verdens fjerdestørste, og landet realiserer verdens største demokrati. Samtidig udgør de 1,2 mia. indere en femtedel af verdens befolkning, og et sådant antal taler med stor vægt. Rejs med Niels Brimnes og Eirby Historiske Rejsemål til Indien, se s. 61. 17/02: Indiens historie – fra vedisk kultur til i dag. Niels Brimnes, lektor i historie, Aarhus Universitet 24/02: Indien og hinduisme – ritualer og tilbedelsesformer. Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 03/03: Indernes hverdagsliv – kastesystemer, køn og livsstadier. Mikael Aktor, lektor i religionsvidenskab, Syddansk Universitet 10/03: Indiens politik og økonomi i dag – nationalt og internationalt. Jørgen Dige Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 17/03: Indian popular culture: Bollywood (på letforståeligt engelsk). Uwe Skoda, lektor i Sydasienstudier, Aarhus Universitet 24/03: Indien i Danmark – hvem, hvor og hvad? Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet Velfærdsstatens udfordringer Marokko – to kulturer Holdnummer: 1511-028 Dato: 21/2, 1 lørdag Dato: 18/2, 6 onsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Er velfærdsstaten truet? Følger man den politiske debat, er det tydeligt, at der i alle politisk ansvarlige partier er en voksende erkendelse af, at det fremover vil blive vanskeligt at opretholde velfærdsstaten, som den ser ud i dag. Reformer af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skattesystemet er blandt nogle af de tiltag, der er blevet gennemført de seneste år. Hvad betyder reformerne for den danske velfærdsstats fremtid? Adresserer de udfordringerne med den voksende ’ældrebyrde’, manglen på arbejdskraft og presset fra globaliseringen? Og hvad med diskussionen om EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser? 18/02: Det danske velfærdssamfunds historie. Jørn Henrik Petersen, professor i socialpolitik, Syddansk Universitet 25/02: Velfærdsstatens ABC. Carsten Jensen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 04/03: Opgør med de universelle ydelser? Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab, Aalborg Universitet 11/03: Spændinger i velfærdsstaten. Jørn Henrik Petersen, professor i socialpolitik, Syddansk Universitet 18/03: EU og velfærdsstaten – dengang og i dag. Thorsten Borring Olesen, professor i historie, Aarhus Universitet 25/03: En bæredygtig og social investeringsvelfærdsstat. Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, Roskilde Universitet Holdnummer: 1511-042 Tid: 10.15-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Tilrettelægger: Rejsebureauet Viktors Farmor Marokko er et land i stærke farver med en dramatisk og ofte blodig historie. Området er blevet erobret mange gange, men har til tider selv erobret og domineret sine naboer. Vi starter med et indblik i det historiske Marokko og nedslag i væsentlige begivenheder, som danner den historiske ramme for resten af dagen. Vi dykker ned i arkitekturen i et land, der på mange måder ligger på kanten mellem Europa og Afrika. En arkitektur, der definerer forskellene på islamisk- og vestlig kultur, og som bedst kan beskrives med begreberne: forløb, overgang, bevægelse, grænse, uendelighed, offentlig og privat – og som har indflydelse på menneskernes liv og vice versa. Afslutningsvis stiller vi skarpt på kvindekamp, kvinders vilkår og ligestilling, når vi hører mere om, hvordan Marokko var et af de første arabiske lande, der i 2004 gav kvinder ret til skilsmisse. Rejs med forelæserne og Viktors Farmor til Marokko, se s. 63. 10.15: Berbere, romere og arabere. Else Priisholm, cand.mag. i historie og religion 12.00: Frokostpause 12.45: Dualismen i den marokkanske arkitektur. Margrét Matthíasdottir, cand.arch. MAA 14.45: Fra sharia til islamisk feminisme. Jesper Petersen, cand. mag. i islamstudier samfund og verden Jordan – politisk, økonomisk og socialt Forstå jura Holdnummer: 1511-041 Dato: 4/3, 3 onsdage Dato: 22/2, 1 søndag Tid: 10.15-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Tilrettelægger: Rejsebureauet Viktors Farmor Kongeriget Jordan ligger lige i midten af den arabiske verden. Hvordan ser dette centrale mellemøstlige lands nyere historie ud? Og hvad med den aktuelle politiske, økonomiske og sociale situation? Jordan har spillet en betydelig rolle i Mellemøsten i de seneste år. Både i forhold til de arabiske revolter og den aktuelle krise i Syrien – herunder især flygtningespørgsmålet. Men vi skal også omkring landets interne forhold. Hvordan ser situationen ud for kvinder i landet? Jordan anvender religiøs lov for alle landets borgere og har shariadomstole som dømmer i civile anliggender mellem muslimer. I 2001 fik landet imidlertid en ny sharia-inspireret lov, der gav kvinder ret til skilsmisse. Rejs med Jesper Petersen og Viktors Farmor til Jordan, se s. 63. 10.15: Det 20. århundrede og det aktuelle Jordan. Peter Seeberg, lektor i Mellemøstens historie, Syddansk Universitet 12.00: Frokostpause 12.45: Kvinderne og loven. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier 14.45: De Arabiske Revolter. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier Holdnummer: 1511-031 Tid: 17.30-19.15 Pris: 360 kr., studerende 220 kr. inkl. bog værdi 40 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Underviser: Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet, Aarhus Universitet Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven – er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle jurister. Derfor er det afgørende, hvem der fortolker loven. Få en introduktion til lovens mange facetter. Den lille tænkepause ’Loven’ (Aarhus Universitetsforlag) følger med i prisen. 04/03: Den danske retskultur 11/03: Er grundloven for gammel og dårlig? 18/03: Hvad er menneskerettigheder egentlig? Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter Holdnummer: 1511-039 Dato: 9/3, 3 mandage Tid: 17.15-19.00 Verdens fremtid Holdnummer: 1511-043 Dato: 23/2, 1 mandag Tid: 19.30-21.15 Pris: 140 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Clement Behrendt Kjersgaard, udgiver, journalist og MA i filosofi, politik og økonomi, RÆSON og DR Hvem bestemmer verdens udvikling? Er demokratiet på vej frem eller på vej tilbage? Hvilken plads får USA, Kina, Europa – og Danmark? Gang på gang bliver idéen om en stadig fredeligere og rigere verden udfordret af begivenhederne. Clement giver sit bud på de næste 25 års verdenshistorie – efterfulgt af 45 minutter til spørgsmål fra deltagerne. Clement Kjersgaard blev student i Hong Kong, er uddannet på Oxford University og har siden 2004 været tv-vært for DR samt udgiver af magasinet RÆSON. Deltagere kan få rabat på bøger og blade fra RÆSON. Se www.raeson.dk Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D215 Tilrettelægger: Rejsebureauet Viktors Farmor Få en grundlæggende forståelse for et af verdens brændpunkter. Iran er et land med meget at byde på. Kom med helt tilbage til de præ-islamiske kulturer, opdag landets mange minoriteter og få indblik i kvinders vilkår i den moderne islamiske republik. Hvad skete der i området før islam kom til? Har landets mange minoriteter noget til fælles med flertallet af persere og præstestyret i Teheran? Og hvilke muligheder og begrænsninger møder kvinder i deres dagligdag? Rejs med forelæserne og Viktors Farmor til Iran, se s. 63 09/03: Irans geologi og kulturer før islam. Henrik Nørregaard, cand.pæd. i geografi 16/03: Sharia og kvinders vilkår. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier 23/03: Minoriteter. Iran bag sløret. Bjarke Vestesen, journalist, Fyens Stiftstidende 13 EUROPA I EN BRYDNINGSTID Holdnummer: 1511-222 Dato: 8/4, 7 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale G116 Hvad er Danmarks rolle i Europa – og er den såkaldte ’velfærdsturisme’ en trussel mod velfærdsstaten? Er Storbritannien på vej ud af EU? Og hvad betyder krisen i det østlige Ukraine for det europæiske samarbejde? Spørgsmålene er mange, og udfordringerne i Europa er til at få øje på. Optimismen efter udvidelsen af EU er afløst af dommedagsprofetier, og flere europæiske lande foretrækker enegang frem for samarbejde. Hvor slem er situationen lige nu, og er der mon nogle lyspunkter? Få et indblik i den aktuelle situation i Europa – og bliv klædt på til debatterne om den fælleseuropæiske baghave. 08/04: Danmarks rolle i Europa. Rasmus Brun Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 15/04: Folkeafstemninger i Danmark og Europa. Rasmus Leander Nielsen, ph.d. og ekstern lektor i statskundskab, Københavns Universitet 22/04: Storbritannien på kanten af Europa. Derek Beach, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 29/04: Frihandelsaftale med USA. Amin Alavi, lektor i international handelsret, Aarhus Universitet 06/05: Bådflygtninge og grænsekontrol. Hans Lucht, antropolog og seniorforsker, DIIS 13/05: De økonomiske udfordringer. Philipp Schröder, professor i økonomi, Aarhus Universitet 20/05: Ukraine, Rusland og EU. Mette Skak, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 14 samfund og verden lectures in english Folkeuniversitetet – the Danish University Extension – is an initiative based on communicating research and knowledge. The lectures in English are open to people of all nationalities – both foreigners and Danes. Admission is free, but registration is required. Please register for each lecture independently on fuau.dk. KIERKEGAARD AND THE FREEDOM OF ANXIETY Time: 3/3, 1 tuesday, 19.30-21.15 (1511-416) Place: AU, building 1530, room G116, Ny Munkegade 118 Lecturer: Kresten Lundsgaard-Leth, Ph.D Fellow in Philosophy, Aarhus University The Danish philosopher Søren Kierkegaard is well-known for his ground-breaking analysis of human existence. In this lecture, we shall set out to understand the important connection between freedom and anxiety – as well as why Kierkegaard’s thoughts should still be of importance to us today. DENMARK – THE HAPPIEST COUNTRY IN THE WORLD? Time: 16/4, 1 thursday, 19.30-21.15 (1511-413) Place: AU, building 1530, room D119, Ny Munkegade 118 Lecturer: Christian Bjørnskov, professor of Economics, Aarhus University Since the 1970s surveys have shown that Danes are some of the happiest people in the world. But how do we measure happiness scientifically – and what makes some people and populations happier than others? A GUIDE TO POLITICS IN DENMARK Time: 18/5, 1 monday, 19.30-21.15 (1511-414) Place: AU, building 1530, room G122, Ny Munkegade 118 Lecturer: Christoffer Green-Pedersen, professor of Political Science, Aarhus University How does the political system work in Denmark? How is a government formed? And how do minority governments generate support for bills – and stay in government at all? THE CONSTITUTIONAL ACT OF DENMARK TIme: 4/6, 1 thursday, 19.30-21.15 (1511-415) Place: AU, building 1530, room D113, Ny Munkegade 118 Lecturer: Palle Svensson, professor of Political Science, Aarhus University Denmark has a written constitution, which forms the basis for the political system. In this lecture the background, development and current significance of the Danish constitution is explained. NYE VINKLER PÅ MELLEMØSTEN STORE REVOLUTIONER – DENGANG OG I DAG Holdnummer: 1511-223 Holdnummer: 1511-226 Dato: 8/4, 8 onsdage Dato: 8/4, 7 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 970 kr., studerende 700 kr. inkl. bog (værdi 250 kr.) Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Pris: 820 kr., studerende 550 kr. ekskl. bog Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Mellemøsten præges i disse år af omfattende politiske forandringer og konsekvenser, der følger efter dem. I Syrien kæmper Assad-styret og oprørerne videre i krigen, der har passeret 100.000 dræbte. I Egypten afsatte landets magtfulde militær præsident Morsi. I Mali gik Frankrig i krig mod oprør i nord. I Irak: ny vold og uro, i Tyrkiet: vedholdende demonstrationer, i Afghanistan: en uafklaret fremtid efter mere end 10 års krig. Vil det ”arabiske forår” vende tilbage? Hvem er venner og fjender med hinanden i Mellemøsten? En række eksperter giver deres bud i denne række, der tager afsæt i bogen ’Mellemøstens nye verden’ (DIIS og RÆSON), som kan inkluderes i prisen. 08/04: Irak – fra Saddam til Islamisk Stat. Helle Lykke Nielsen, lektor i Mellemøststudier, Syddansk Universitet 15/04: Tyrkiet – oprør mod eliterne. Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier, Københavns Universitet 22/04: 20 år – fra Oslo til ingenting. David Jano, cand.mag i moderne mellemøststudier 29/04: Iranernes valg. Claus Valling Pedersen, lektor i iransk, Københavns Universitet 06/05: Egypten før og efter kuppet (på letforståeligt engelsk). Mark Sedgwick, professor MSO i islamstudier, Aarhus Universitet 13/05: Bliver Syrien en skole for terrorister? Ann-Sophie Hemmingsen, postdoc i international sikkerhed, DIIS 20/05: Pakistan: Verdens farligste land? Mona Kanwal Sheikh, postdoc i international sikkerhed, DIIS 27/05: Sekterisk politik: Shia- og sunni-debatten i et nyt Mellemøsten. Morten Valbjørn, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Siden det arabiske forår i 2011, har international politik været præget af en række revolutioner og protester – fra oprøret på Tahirpladsen over Occupy-bevægelsen på Wall Street, borgerkrigen i Syrien og senest Maidan-revolutionen i Ukraine. Ligesom mange oprør før dem, har revolutionerne siden 2011 været præget af både håb og skuffelser. Men hvad er det egentlig, der kendetegner en revolution? Hvad får en befolkningsgruppe til at rejse sig i protest, selvom det ofte er imod overmagten? Og hvordan vurderer vi, om en revolution lykkes? Med forelæsningsrækken sættes de nye revolutioner i relation til deres klassiske forgængere. Lær fx at forstå, hvad Occupy-bevægelsen har til fælles med det franske borgerskab i 1789. Og hvordan murens fald stadig har indvirkning på situationen i Ukraine. 08/04: Intro: hvad er en revolution? Bertel Nygaard, lektor i historie, Aarhus Universitet 15/04: Den engelske og den amerikanske revolution. Mathias Hein Jessen, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus Universitet 22/04: Den franske revolution. Nicolai Von Eggers, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus Universitet 29/04: Europas revolutioner i 1848. Anne Engelst, ph.d.-studerende i historie, Aarhus Universitet 06/05: Den russiske revolution. Rosa Magnusdottir, lektor i russiske studier, Aarhus Universitet 13/05: Murens fald – revolution eller ej? Peter Bugge, lektor i europastudier, Aarhus Universitet 20/05: Fra arabisk forår til ukrainsk revolution. Mikkel Bolt, lektor i moderne kultur, Københavns Universitet samfund og verden 15 BAG OM KRISERNE: ØKONOMI, SAMFUND OG ETIK BEIJING VERDENS 7000 SPROG Holdnummer: 1511-418 Holdnummer: 1511-308 Dato: 13/4, 1 mandag Dato: 19/4, 1 søndag Holdnummer: 1511-225 Tid: 17.15-20.15 Tid: 10.00-16.00 Dato: 13/4, 7 mandage (ingen undervisning 25/5) Pris: 180 kr., studerende 120 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Tid: 17.15-19.00 Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Tilrettelæggere: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet og Lars Josephsen, cand.scient, master of public policy Der går ikke en dag, uden vi præsenteres for mindst én ”krise” i medierne. Der er gået inflation i krisebegrebet. Forelæsningerne sætter fokus på nogle få, men til gengæld uafviselige kriser. Vi vil gå bag om kriserne og fremhæve deres bredere betydning ved at beskrive centrale økonomiske, samfundsmæssige og etiske perspektiver. Økonomi, politik og etik kan ikke holdes adskilt. 13/04: Økonomi og etik – det begrænsende menneske- og samfundssyn i økonomisk teori. Niels Kærgård, professor i økonomi, Københavns Universitet 20/04: Etik og samfundskritik i dag. Peter Kemp, professor emeritus i filosofi, Aarhus Universitet 27/04: Økonomitænkning i krise: Hvordan kan vi forstå ressourcer, penge og økonomisk udvikling? Lars Pehrson, adm. direktør, Merkur Andelskasse 04/05: Den europæiske idé og den aktuelle gældskrise. Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet 11/05: Aktuelle globale kriser – herunder befolkningstilvækst og ulighed i verden. Steen Folke, mag.scient. i kulturgeografi 18/05: Demokratier i krise? Tim Knudsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet 01/06: Økologiske kriser: Miljø, naturressourcer og klima. Lars Josephsen, cand.scient., master of public policy I de seneste 800 år har Beijing været Kinas hovedstad og landets politiske og kulturelle centrum. Byen vidner om Kinas lange og omskiftelige historie, men er samtidig udstillingsvindue for alle de nye tendenser i verdens folkerigeste nation. Denne forelæsning tegner et portræt af Beijing, med vægten lagt på byens fascinerende historie, arkitektur og design, kultur og levevis og ikke mindst dens indbyggere. Byens mange historiske mindesmærker vil blive udførligt præsenteret. KEYNES – ØKONOM, STATSMAND OG SAMFUNDSTÆNKER Holdnummer: 1511-224 Dato: 18/4, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet John Maynard Keynes revolutionerede den samfundsøkonomiske forståelse og betydningen af økonomisk politik. Han blev arkitekten bag det 20. århundredes mest fremgangsrige periode fra 1945 til 1970, der var præget af økonomisk vækst og hidtil uset lav arbejdsløshed. Vi ser på baggrunden for, at Keynes kunne bryde med den klassiske, stærkt markedsorienterede, økonomiske teori. Keynes’ teorier lå bag udformningen af det internationale samarbejde, Bretton Woods-systemet, og muliggjorde opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstater. Vi skal også rundt om kritikken af Keynes’ teorier. Hvorfor kom Keynes i modvind efter 1970erne? Afslutningsvis sættes fokus på den aktuelle krise med høj arbejdsløshed, øget ulighed og stigende miljø-, klima- og ressourceproblemer. Hvordan ville Keynes analysere nutidens udfordringer? Foreligger der i dag muligheden for en alternativ politik, der kan danne basis for en bæredygtig og velfærdsorienteret økonomisk udvikling? Undervisningen er baseret på Jesper Jespersens bog ’John Maynard Keynes’ (Djøf Forlag). 10.00: Keynesiansk teori. 12.00: Frokostpause. 12.45: Kritikken af Keynes. 14.30: Er Keynes relevant i dag? Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik, Aarhus Universitet 95 procent af verdens sprog tales uden for Europa. De er forbavsende forskellige i struktur, ordformer og brug. Hvornår og hvordan er sproget først opstået? Hvordan har sprogene spredt sig over jordkloden? Stammer de alle sammen fra et ursprog? Nogle sprog bruger kun enstavelsesord, mens andre i et langt ord udtrykker det samme, som man bruger en hel sætning til på dansk. Hvordan er sprogene blevet så forskellige? Hvordan klassificerer vi dem? På hvilke måder er dansk anderledes, måske endda unikt, sammenlignet med andre sprog fra nær og fjern? Hvordan har dansk påvirket andre sprog – og omvendt? Om 100 år, skønner sprogforskerne, er op til 90 procent af jordens sprog uddøde. Skal vi gøre noget ved det og hvordan? Kom, og få et overblik over sprogets verden. SHANGHAI Holdnummer: 1511-419 Dato: 22/4, 1 onsdag Tid: 17.15-20.15 Pris: 180 kr., studerende 120 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk Shanghai er Kinas største by. Hvor der for bare 25 år siden var rismarker og landsbyer, vidner tusindvis af højhuse nu om den utrolige forvandling, Shanghai og Kina har oplevet på kort tid. Shanghai er flagskibet i landets økonomiske udvikling, men Shanghai er også en kosmopolitisk storby, som altid har tiltrukket både kinesere og udlændinge. Efter opiumskrigen i 1842 blev byen åbnet for udlændinge, hvor især USA, England og Frankrig satte deres præg på byen. Et præg der stadig er tydeligt i gadebilledet. Denne forelæsning præsenterer Shanghais fascinerende historie og tegner et portræt af Kinas mest dynamiske by. 16 sprog sprog FRANSK KULTUR OG SAMFUND Holdnummer: 1511-327 Dato: 11/2, 12 onsdage Tid: 10.15-12.00 Pris: 1.140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Geneviève Andrée Marie Munck Cette fois-ci, changement total de décor puisque ce printemps nous lirons “Les deux messieurs de Bruxelles”, recueil de nouvelles d’Éric-Emmanuel Schmitt. La thématique commune de ces cinq nouvelles serait-elle l’amour, sous toutes ses formes (conjugal, clandestin, paternel, filial)? Une étude sur des sentiments obscurs et pourtant bien réels liés à la vie? Ou bien tout simplement une réflexion sur la mort? À la suite d’Éric-Emmanuel Schmitt, qui nous entraîne de Bruxelles à Copenhague, de Paris à Vienne en passant par l’Islande, nous pourrons en débattre et en discuter. Lectures et discussions se feront entièrement en français. KULTURFORMIDLING PÅ SPANSK: SPANIEN OG SYDAMERIKA Holdnummer: 1511-329 Dato: 11/2, 12 onsdage Tid: 18.00-19.45 Pris: 1.140 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G214, Ny Munkegade 118 Underviser: Viben Nedergaard Jørgensen, BA i spansk ’El mejor de los mundos’ er en novellesamling af den spanske/catalanske forfatter Quim Monzó, som tilhører den nye generation af forfattere i Spanien. Bogen giver et godt indblik i det moderne menneskes dagligdag på godt og ondt. Monzó blander de forskellige litterære genrer lige fra det realistiske over det romantiske til det humoristiske og groteske. I forløbet inddrages artikler fra Spanien for at belyse de økonomiske og samfundsmæssige problemer, som Spanien stadig kæmper med grundet den internationale finanskrise. Desuden læses aktuelle artikler fra Sydamerika for at se, hvad der sker på kontinentet økonomisk, politisk og samfundsmæssigt. For har kontinentet flyttet sig? Undervisningen foregår på spansk. DET RUSSISKE SPROG – EN BY I RUSLAND? KINESISKE SKRIFTTEGN FOR BEGYNDERE Holdnummer: 1511-334 Holdnummer: 1511-333 Dato: 22/2, 1 søndag Dato: 21-22/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 620 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Rikke Helms, cand.mag i russisk og rejseleder, Akademisk Rejsebureau Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk Rusland er kun to timers rejse fra Danmark, men alligevel virker landet og dets sprog ganske fremmed for os. Rusland drager os med sin dramatiske historie, kulturrigdom og komplicerede forhold til Vesten – og her spiller sproget en central rolle. Det russiske sprog er fuldt af rigdom, klang og udtryksmuligheder, som vi bl.a. kender fra Tolstojs og Pushkins forfatterskaber. Men sproget har også en afgørende betydning for russernes omgangsformer, nationale selvforståelse og på den politiske scene. Tag med på en rejse ind i russisk sprog, mentalitet og historie på et weekendforløb, der favner bredt. Et af de mest fascinerende aspekter ved Kinas årtusindgamle kultur er skrifttegnene. Det er skrifttegnene, der gennem tiderne har bundet det store rige sammen, og stadig vidner de om landets lange historie. Dette forløb tilbyder en introduktion til det kinesiske skriftsprog. Skrifttegnenes opbygning og de regler, der gælder for at skrive dem, vil blive præsenteret, og der fokuseres på deres historiske udvikling og betydning for kinesisk kunst og levevis. Forløbet opbygger evnen til både at skrive og læse basale kinesiske skrifttegn og giver rig mulighed for selv at prøve kræfter med det kinesiske skriftsprog. sprog 17 KINESISK FOR FORTSÆTTERE KINESISK 2 JAPAN – SPROG, LITTERATUR OG KULTUR Holdnummer: 1511-336 Holdnummer: 1511-338 Holdnummer: 1511-332 Dato: 24/2, 12 tirsdage Dato: 9/4, 4 torsdage Tid: 17.00-18.40 Tid: 19.30-21.15 Tid: 16.15-17.50 Pris: 1.140 kr. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 1.140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk Tilrettelægger: Mette Holm, oversætter og cand.mag. i japansk Dato: 23/2, 12 mandage Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk Kurset tilbyder undervisning i kinesisk sprog og kultur og henvender sig til alle, der besidder en grundlæggende beherskelse af det kinesisk sprog, svarende til minimum trin 8 eller tilsvarende færdigheder. På dette niveau forudsættes et basalt kendskab til kinesisk grammatik og udtaleregler. Undervisningen fokuserer på praktisk sprogbeherskelse og udbygger færdigheder i at kommunikere på moderne standardkinesisk (mandarin). Deltagerne vil kunne opnå at føre en samtale på kinesisk om kendte, studerede emner og vil kunne begå sig i enkle dagligdagssituationer. Kernestoffet udgøres af en række relevante kulturelle og samfundsmæssige temaer. Der vil være mulighed for at aflevere skriftlige opgaver. Tekstbog: ’Kinesisk 2: Kinesisk Sprog for Begyndere’ (Systime 2007). Vi begynder ved lektion 22. KINESISK 5 Holdnummer: 1511-335 Dato: 23/2, 12 mandage Tid: 18.00-19.40 Pris: 1.140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Christian Nielsen, cand.mag. i kinesisk Kurset tilbyder undervisning i kinesisk sprog og kultur og henvender sig til alle, der besidder en grundlæggende forståelse af det kinesiske sprog, svarende til minimum trin 4 eller tilsvarende færdigheder. Undervisningen udbygger færdighederne i at kommunikere på moderne standardkinesisk (mandarin), og indlæringen er baseret på transskriptionssystemet Hanyu pinyin. Kurset træner udtale og intonation, lytte- og talefærdighed og fokuserer på praktisk sprogbeherskelse. Kernestoffet udgøres af en række relevante kulturelle og samfundsmæssige temaer. Der vil være mulighed for at aflevere skriftlige opgaver. Tekstbog: ’Kinesisk 2: Kinesisk Sprog for Begyndere’ (Systime 2007). Kurset tilbyder undervisning i elementært kinesisk sprog og kulturforståelse. Kurset henvender sig til alle, der besidder et grundlæggende kendskab til det kinesiske sprog, svarende til minimum trin 1 eller tilsvarende færdigheder. Undervisningen udbygger færdighederne i at kommunikere på moderne standardkinesisk (mandarin) og den grundlæggende forståelse af kultur og samfundsforhold i det moderne Kina. Indlæringen er baseret på transskriptionssystemet Hanyu pinyin. Kurset træner udtale og intonation, lytte- og talefærdighed og fokuserer på praktisk sprogbeherskelse. Kernestoffet udgøres af en række relevante kulturelle og samfundsmæssige temaer. Der vil være mulighed for at aflevere skriftlige opgaver. Tekstbog: ’Kinesisk 1: Kinesisk Sprog for Begyndere’ (Systime 2006). SANSKRIT 1 Holdnummer: 1511-337 ’Kafka på stranden’ og ’Chihiro og heksene’ – med Haruki Murakamis bøger og Hayao Miyazakis animerede tegnefilm er vesten for alvor ved at få øjnene op for Japan som kulturland. Men hvad er det egentlig for en kultur i sin helhed? Hvor meget af den bliver ’lost in translation’? Og hvordan finder man vej ind i en kultur, der har et så fremmed sprog? I denne forelæsningsrække åbner nogle af Danmarks førende Japaneksperter et vindue til et land, et sprog og en kultur, der har bragt os alt fra sushi og haikudigte til Manga-tegneserier. Rækken vil fokusere på at give dig et basalt kendskab til det japanske sprog og mystikken bag dets skrifttegn, samtidig med at vi viser dig, hvordan sprog og kultur hænger sammen i en helhed. Har du rejst eller vil du rejse i Japan – eller ønsker du blot at blive bragt med fantasien dertil, så er forelæsningsrækken din billet til at forstå riget på den anden side af jorden bedre. 09/04: Sproghistorie og sproglæring. Kirsten Refsing, professor i tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet 16/04: Ikke altid så høflige: Japansk rap og ungdomssprog. Daniel Beattie, cand.it og BA i japansk 23/04: Hvordan forvandler man det fjerne sprog japansk til dansk? Mette Holm, oversætter og cand.mag. i japansk 30/04: Lær japansk – to lektioner i japansk sprog. Makiko Hirabayashi, jazzpianist og komponist Dato: 7/4, 6 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. ARABISK Pris: 740 kr., studerende 520 kr. inkl. bog værdi 300 kr. Holdnummer: 1511-339 Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118 Dato: 8/6, 2 mandage Tid: 17.15-21.15 Underviser: Bjarne Wernicke Olesen, ph.d.-stipendiat i indologi og religionsvidenskab, Aarhus Universitet Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Karma, yoga, Buddha, nirvana m.fl. er alle ord, der stammer fra det indiske sprog sanskrit. Sproget er det hellige sprog for hinduisme og buddhisme og udgør en vigtig forståelsesnøgle til indisk religion og kultur. Sanskrit er vejen til en forståelse af Indiens religiøse og filosofiske begrebsunivers, og det giver adgang til verdens største og ældste klassiske litteraturarv. Forløbet giver en praktisk introduktion til det fascinerende og komplekse sprog med referencer til indisk religion og kultur. Deltagerne lærer at skrive den smukke devanagari-skrift, som stadig er den mest udbredte skrift i Indien og Nepal i dag. Forløbet er baseret på ’Gudernes sprog. Klassisk sanskrit på dansk’. Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118 Fra Bagdad til Cairo og fra Dubai til Marrakech. Høflighedsfraser, kringlede bogstaver og smuk kalligrafi. Det arabiske sprog er en historie for sig – en historie, der knytter sig til kulturen i Mellemøsten. Her kan udveksling af hilsener udvikle sig til en samtale i sig selv, hvor man gang på gang må overbyde sin samtalepartner med fine lovprisninger. Arabisk litteratur er verdenskendt for store navne som nobelprismodtageren Naguib Mahfouz og den højaktuelle Alaa al-Aswany. Tag med til den arabisktalende verden sammen med forelæsere, der begge er rejseledere ved rejsebureauet Viktors Farmor. De fører dig vidt omkring i dialekterne, kulturen og religionerne – alt sammen med fokus på sproget. Se rejser side 63. 08/06: Arabisk i litteraturen og i moskeen. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier 15/06: Arabisk: sprogsystem, skrift og skønhed. Anna-Karin Guindy, cand.mag. et art. 18 Ved du hvor gammel du er? Peter C. Kjærgaard professor i evolutionsstudier, Aarhus Universitet Som de fleste andre mennesker har du formentligt nogenlunde styr på, hvor gammel du selv er. Men ved du også, hvor gammel din art er? ”Det moderne menneske – altså Homo sapiens – har faktisk kun været her i 200.000 år. Det lyder måske som lang tid, men set i det store historiske perspektiv, er vi ganske unge”. Sådan fortæller Peter C. Kjærgaard. Peter C. Kjærgaard forsker i den menneskelige evolution og er derfor ekspert i både vores egen menneskearts historie, men også i de mange arter, som går forud for os. Og selvom vi er den eneste overlevende menneskeart, er vi langt fra den eneste menneskeart, der nogensinde har levet. Der har eksisteret menneskearter i flere millioner år, og det er relativt få år siden, at Homo sapiens levede side om side med andre menneskearter. ”For 100.000 år siden var flere forskellige menneskearter spredt over et større areal end nogensinde. De havde avancerede stenredskaber, kontrollerede ild, jagede vildt og samlede nødder og bær. De kommunikerede på forskellig vis, og nogle af dem begyndte at udsmykke sig” forklarer han. De begyndte med andre ord at ligne de moderne mennesker, vi nu er blevet til. I dag er vores nærmeste slægtninge chimpanserne. De fleste af os vil nok mene, at vi er disse aber overlegne, og vi kan godt lide at tænke på mennesket som det klogeste væsen af alle. Ikke desto mindre er det faktisk umuligt for de fleste mennesker at slå selv de mindst begavede chimpanser i et huskespil. Hvem ved, om vi en skønne dag bliver overhalet? Vidensbrunch: Peter C. Kjærgaard Holdnummer: 1511-446 Tid: Tirsdag 7/4 kl. 10.00-12.00 Sted: Café Hack, Teatergade 1, 8000 Aarhus C Pris: 175 kr. inkl. brunch portræt: peter c. kjærgaard 19 20 Organisation, ledelse og kommunikation organisation ledelse og kommunikation Innovation Positiv psykologi i ledelse Dato: 19/1, 7 mandage (NB! Ingen undervisning 09/02) Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation Tid: 19.30-21.15 Holdnummer: 1511-059 Dato: 20/1, 8 tirsdage Holdnummer: 1511-055 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G122 Tilrettelægger: Professor i psykologi Lene Tanggaard, Aalborg Universitet Innovation er vor tids løsen: Alt, hvad der er nyt, er godt, og innovation er automatisk værdiskabende. Men er det sandt? Hvad er innovation, og hvordan udnytter man innovation på den mest værdiskabende måde? Forelæsningsrækken sætter fokus på, hvorfor innovation netop ikke er ensbetydende med nemme buzzwords som forandringsparathed, men kræver seriøst og bevidst arbejde. Samtidig giver forelæsningerne et bud på, hvordan vi skal forstå det, der går forud for innovation, og hvordan man bruger innovation som værdiskaber i virksomheden, det offentlige og i vores private sfære. 19/01: Kreativitet og idéudvikling. Lektor i entreprenørskab Michael Breum Ramsgaard, VIA University College 26/01: Innovation og ledelse af innovation. Lektor i økonomi og ledelse René Nesgaard Nielsen, Aalborg Universitet 02/02: Innovation og netværk. Adjunkt i sociale netværk og organisationer Carsten Bergenholtz, Aarhus Universitet 16/02: Mangfoldighed og innovation. Lektor i kommunikation og psykologi Vlad Glaveanu, Aalborg Universitet 23/02: Grænsekrydsende ledelse – byg bro til samarbejde og innovation. Lektor i ledelses- og organisationspsykologi Claus Elmholdt, Aalborg Universitet 02/03: Værdiskabelse i offentlig innovation. Ph.d. i kommunikation Charlotte Wegener, Aalborg Universitet 09/03: Innovation i sundhedssektoren. Ph.d., cand. psyk.aut. Karen Ingerslev, Aarhus Universitetshospital Dato: 20/1, 3 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 Få indblik i de nyeste tendenser inden for ledelse, kommunikation og innovation. Hvordan leder man de selvledende? Hvordan skaber man konsistens i sin kommunikation? Og hvordan bliver man mere innovativ? Udfordringerne i det moderne arbejdsliv er mange, og hvad der før blev anset som modsætninger, ses i dag som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder og begreber dukker op og tilbyder nye strategier til at håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den nyeste viden, når tre eksperter udfolder de væsentligste nye udviklingsretninger, teorier og begreber. 20/01: Ledelse. Lektor i organisation og ledelse Mona Toft Madsen, Aarhus Universitet 27/01: Kommunikation. Professor i kommunikation Finn Frandsen, Aarhus Universitet 03/02: Innovation. Professor i innovation Lars Frederiksen, Aarhus Universitet Holdnummer: 1511-057 Tid: 17.15-19.00 Pris: 920 kr., studerende 600 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Positiv psykologi giver os nye vinkler til at forstå ledelse og centrale begreber inden for ledelse. Temaer som motivation, stress, arbejdsmiljø og innovation kan nemlig med fordel anskues fra nye vinkler. Forelæsningsrækken præsenterer den nyeste forskning, der viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang er nyttig. En tilgang, der i højere grad handler om at lede os selv og andre med udgangspunkt i det, der styrker os, fremfor blot at minimere eller undgå det, der gør os svage. Forelæsningsrækken er for alle, der enten er ledere, eller personer, der er optaget af ledelse af sig selv eller andre. 20/01: Psykologisk kapital. Ekstern lektor, master i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet 27/01: Coaching som ledelsesværktøj. Master Certified Coach, master i positiv psykologi Connie Friman, GROW2 03/02: Kreativitet og innovation. Lektor, projektudvikler, cand. pæd.soc. Michael Breum Ramsgaard, VIA University College 10/02: Positive energinetværk og High Performance Teams. HR-udviklingskonsulent, erhvervscoach Malene Mygind Organisation, ledelse og kommunikation 17/02: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Cand.mag., rådgiver Pernille Bandholm Jacobsen, Klods-Hans for viderekomne 24/02: Mindfulness og stresshåndtering. Overlæge, ph.d. i mindfulness Lone Overby Fjorback, Aarhus Universitet 03/03: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejderudviklings-samtale). Dagtilbudsleder, master i positiv psykologi Diana Steffensen, Aarhus Kommune 10/03: Det personlige lederskab. Ekstern lektor, master i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet Projektledelse Holdnummer: 1511-058 Dato: 21/1, 6 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Tilrettelægger: Chefkonsulent Henrik Schelde Andersen, COK Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den moderne medarbejder bliver mødt med høje og ofte modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Sam tidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens projektledelse skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at navigere i komplekse sammenhænge, hvor standardiserede processer sjældent er løsningen. 21/01: Projektorganisationen som projektets øverste kontekst. Chefkonsulent Henrik Schelde Andersen, COK 28/01: Evaluering af projekter. Professor i statskundskab Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet 04/02: Systematisk projektetablering og konfliktløsning. Partner og seniorkonsulent Pia Petersen, Agil Procesforbedring 11/02: Projektlederen – at lede på engagement og ejerskab. Ph.d.-studerende i strategiimplementering Lone Christensen, Rambøll og Copenhagen Business School 18/02: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Partner og seniorkonsulent Henrik Sternberg, Agil Procesforbedring 25/02: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Konsulent Gry Guldberg, Gry Guldberg Consulting Skriv professionelt Holdnummer: 1511-056 Dato: 22/1, 6 torsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Arbejder du med skriftlig kommunikation i erhvervsmæssig eller frivillig sammenhæng – eller vil du bare gerne blive bedre til at skrive professionelt? Stort set alle virksomheder og organisationer arbejder med skriftlig kommunikation, og mange steder er der ansat kommunikationsmedarbejdere til at løse opgaverne. Opgaver, der varierer fra organisation til organisation, men som også på mange måder ligner hinanden. Seks forelæsere sætter fokus på, hvordan du får den gode ide, hvordan du styrer din skriveproces, og hvordan du gør din tekst både levende og skarp. Få indblik i hvilke elementer, du bør overveje i planlægningen af skriftlig kommunikation for at få et budskab igennem – fra retskrivning til brugen af sociale medier. 21 22/01: Få ideen. Journalist Palle Steffensen, Steffensen Kommunikation 29/01: Strukturer din skriveproces. Journalist, cand.mag. i dansk Mikkel Hvid 05/02: Skriv til sanserne. Cand.mag. i litteraturvidenskab Andreas Graae 12/02: Skriv til websites. Forfatter, cand.mag. i dansk Nanna Friis, Friis Kommunikation 19/02: Skriv til sociale medier. Adjunkt i sociale medier Annette Agerdal-Hjermind, Aarhus Universitet 26/02: Skriv fejlfrit. Studieadjunkt i anvendt lingvistik Richard Madsen, Aalborg Universitet 22 Organisation, ledelse og kommunikation Samarbejde og social kapital i organisationer Kommunikation – et typologisk perspektiv ØKONOMISK PSYKOLOGI Holdnummer: 1511-060 Holdnummer: 1511-145 Tid: 10.00-16.00 Dato: 31/1, 1 lørdag Dato: 31/1-1/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Undervisere: Certificeret systemisk coach, cand.mag. Hanne V. Moltke, Attractor og certificeret systemisk coach, mag.art. Heidi Graff, Attractor Undervisere: Mag.art., organisationskonsulent Preben Grønkjær Lær at arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og retfærdighed, og få en forståelse for, hvordan man former samspillet mellem mennesker og samtidig har fokus på kerneopgaverne. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges og effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst med social kapital. Men hvad gemmer der sig bag begrebet social kapital, og hvordan dyrkes organisationens sociale kapital, så den blomstrer? Hvordan bringes social kapital ind i organisationens hverdag – på alle niveauer? Gennem en blanding af teori og praksisfortællinger giver forelæsningsrækken en introduktion til social kapital og nye perspektiver på, hvordan du arbejder anderledes med samarbejdet i din organisation. Forelæsningsrækken henvender sig til ledere på alle niveauer, specialister, konsulenter samt medarbejdere, der ønsker en dybere forståelse af begrebet social kapital og dets anvendelsesmuligheder. Undervisningen tager afsæt i udgivelsen ’Social kapital i organisationer’ (Dansk Psykologisk Forlag). 10.15: Forskning i produktivitet og trivsel – hvad er social kapital og dens teoretiske rødder? 12.00: Frokostpause 12.45: Fra individuel trivsel til trivsel i fællesskabet i organisationer 14.45: Teamarbejde i virksomheder og organisationer – hvordan skabes teams med social kapital? Evnen til at kommunikere er en kernekompetence, som vi har brug for mange gange i løbet af en helt almindelig dag. Den er af afgørende betydning for alle, der skal lede, vejlede, undervise, behandle, samarbejde og leve sammen med andre. Hvis man kan identificere sine egne og andres typologiske præferencer, kan man blive bedre til at kommunikere og til at tackle misforståelser og konflikter. Weekenden bygger på C.G. Jungs typeteori, der er udmøntet til praktisk brug i bl.a. Myers-Briggs Type Indikator (MBTI). Undervisningen tager afsæt i bogen ’Forståelse fremmer samtalen – 16 mennesketypers kommunikationsstil’ (Gyldendal). Holdnummer: 1511-270 Dato: 22/2, 1 søndag Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Jacob Lund Orquin, adjunkt i forbrugeradfærd og beslutningsprocesser, Aarhus Universitet Hvordan træffer man en rationel beslutning, og er vi mennesker overhovedet i stand til at agere rationelt? Hvor det i traditionelle økonomiske modeller antages, at beslutningstagere handler fuldstændig logisk, så antager økonomiske psykologer, at beslutningstagere er begrænset rationelle og derfor ofte træffer fejlagtige beslutninger. Forløbet stiller skarpt på den (ir)rationelle beslutningstager og de bagvedliggende psykologiske processer. Hør bl.a. om de kognitive og emotionelle processer, der får os til at købe ting, vi ikke behøver, spise for meget ved buffeten og investere for lidt eller for meget. Bliv klogere på, hvilke mekanismer politikere og reklamefolk benytter, når de manipulerer og ’nudger’ os til at handle på bestemte måder. Teori U Holdnummer: 1511-007 Dato: 24/2, 5 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D113 Idéudvikling der virker! Holdnummer: 1511-146 Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Ekstern lektor i kreativitet og idéudvikling Brian Due, Københavns Universitet Få indspark til, hvordan man bedst muligt udvikler de lyse idéer. Idéudviklingen i danske virksomheder er ofte præget af ensretning, manglende forberedelse og en tendens til at lade sig nøje. Hvordan undgås det, at der tyes til den mangelfulde og klassiske tretrinsraket med brainstorm, kategorisering og udvælgelse til realisering? Generelt skal der arbejdes dybere med idéudvikling. Den eksisterende viden skal bruges, og forskellige idéer tænkes sammen. Idéudviklere er derfor nødt til reelt at gå i dialog for at videreudvikle en idé. Undervisningen præsenterer innovation som proces og giver indblik i de kulturelle betingelser, som kan være med til at fastlåse mulighederne for at skabe nye idéer. Personligt lederskab, organisationsudvikling og læreprocesser er vigtige fokuspunkter for fremtidens organisationer. Claus Otto Scharmers ’Teori U’ er den nye gren på ledelsestænkningens træ. Teori U vender op og ned på de traditionelle forestillinger om ledelse, og mange har allerede fundet den frugtbar i det konkrete arbejde med udvikling af medarbejdere og organisationer. Forelæsningsrækken, som er baseret på bogen ’Fortællinger fra U’et’ (Dansk Psykologisk Forlag), giver indblik i Scharmers ’Teori U’ og i, hvad den kan bruges til. 24/02: Hvad er teori U? Chefkonsulent, cand.phil.psyk. Thomas Gerstrøm 03/03: Leg som indgang til Teori U. Legeforsker og adjunkt i interpersonel kommunikation Ann Charlotte Thorsted, Aalborg Universitet 10/03: Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling. Organisations- og ledelseskonsulent, cand.phil. Lone Belling, Liv og Lederskab 17/03: Teori U som procesmodel for arbejdet med det personlige lederskab. Proces- og ledelseskonsulent, cand.phil Kirsten Mellor 24/03: Kreativitet og æstetiske læreprocesser som indgang til Teori U. Organisations- og ledelseskonsulent, cand.phil. Lone Belling, Liv og Lederskab Organisation, ledelse og kommunikation 23 Håndter stress på arbejdet Holdnummer: 1511-006 Dato: 26/2, 5 torsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr. Studerende 400 kr Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D215 Stress er den nye folkesygdom. Den rammer bredt i befolkningen og forårsager et betydeligt fald i livskvalitet for dem, der rammes, samtidig med at man ofte i længere perioder står uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at finde tilbage til der, hvor man engang var. Forskere forsøger at finde ind til kernen af stress, og behandlere står i kø for at hjælpe folk videre og ind i arbejdslivet igen. Men hvad ved vi på nuværende tidspunkt om stress? Og hvordan kan stress bedst behandles? 26/02: Hvad er stress? Ph.d. i psykologi Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning 05/03: Risikofaktorer og beskyttende faktorer for stress. Ph.d. i psykologi Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning 12/03: Kollektiv stress. Ph.d. i psykologi Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning 19/03: Arbejdsrelateret stress – Hvad kan individet selv gøre? Ph.d.-studerende i psykologi Vita Ligaya Ponce Dalgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning 26/03: Håndtering af stress på arbejdet. Ph.d. i psykologi Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Bliv en bedre facilitator Holdnummer: 1511-093 Dato: 5/3, 4 torsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 560 kr., studerende 390 kr. Maks 20 personer Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D219 Underviser: Anna Gerstrøm Rode, ph.d. fra business and social science, Coaching & Consulting Hvordan skaber man resultater, som er engagerende og brugerorienterede på den korte bane og vedvarende og holdbare på den lange bane? Mange top-down-styrede forandringsprocesser fejler, mens inddragende buttom-op-tilgange kan være svaret. Facilitering kan skabe involvering og commitment, der hænger positivt sammen med performance og trivsel. Forelæsningsrækken giver indblik i, hvordan du kan blive bedre til facilitering – forstået som en involverende og motiverende metode til erkendelse, læring og udviklingsprocesser. 05/03: Introduktion til facilitering og filosofiske paradigmer 13/03: Det socialkonstruktivistiske perspektiv – relationer og kommunikation 19/03: Den positive psykologi – ressourcer og anerkendelse 26/03: Den narrative teori – identitet og kontekst KROPPENS SPROG I PROFESSIONEL PRAKSIS Holdnummer: 1511-272 NUDGING – ET REDSKAB TIL ADFÆRDSFORANDRING Dato: 19/3, 1 torsdag Holdnummer: 1511-273 Tid: 17.15-20.45 Dato: 21/3, 1 lørdag Pris: 380 kr., studerende 240 kr. Tid: 10.00-16.00 Maks 50 deltagere Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, mat-lab, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence og krisehåndtering i professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes strøm kan stoppes, men kroppen er altid i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er kroppen, og ikke mindst bevægelsen, overset i psykologien. Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori og praksisnære fortællinger dykker vi denne aften ned i kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for professionel kommunikation. Hør hvordan kroppens sprog kan bruges i undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldige kontekster. Aftenen tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens sprog i professionel praksis’ (Billesø & Baltzer) og foregår i en vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog. Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og fartbøder er klassiske værktøjer, men en prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på brødet, og muligheden for en fartbøde får ikke alle til at løfte foden fra speederen. Nudging er et nyt værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være farvede fodspor på gaden, der fører til en skraldespand. Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi, der viser hvordan, det er muligt at påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring og direkte regulering. Ved kendskab til disse psykologiske faktorer er det muligt at udvikle effektive løsninger, uden at gribe til frihedsbegrænsende regulering. 24 Organisation, ledelse og kommunikation Opfindsomhed Holdnummer: 1511-174 Dato: 25/3, 1 onsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 410 kr., studerende 270 kr. inkl. bog værdi 100 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale G116 Underviser: Professor i kommunikationspsykologi Lene Tangaard, Aalborg Universitet Der er brug for flere opfindsomme Georg Gearløs typer, som kan kombinere kreativ skaberglæde med nytænkning og forandringer. Opfindsomhed er nemlig en forudsætning for innovation og skabelse af nye produkter og forretningsmodeller. I modsætning til hvad mange tror, kan alle faktisk lære at blive mere opfindsomme, ligesom vi også kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Hør om, hvad opfindsomhed er, hvor opfindsomheden trives, og hvordan opfindsomme organisationer fungerer – og bliv selv mere opfindsom. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Opfindsomhed’ (Gyldendal Business), som kan inkluderes i prisen. DEN RETORISKE VÆRKTØJSKASSE Holdnummer: 1511-274 Dato: 8/4, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Kommunikation kan være meget kompleks, og det kan være en vanskelig kunst at mestre. I denne forelæsningsrække får du mulighed for at forbedre dine kommunikative evner. Vi åbner den retoriske værktøjskasse og sætter blandt andet fokus på det rette kropssprog, god argumentation og et godt skriftsprog, som er tre væsentlige elementer i god kommunikation. De første to forelæsninger vil have fokus på overbevisende og saglig argumentation. De efterfølgende to forelæsninger vil have talen og den mundtlige præsentation som omdrejningspunkt – både verbalt og kropssprogligt. De sidste forelæsninger vil fokusere på den skriftlige kommunikation og ser nærmere på, hvordan man skriver levende og interessant, så man kan få sit budskab igennem. 08/04: Retorisk argumentation. Sofie Venge Madsen, studieadjunkt i retorik, Aarhus Universitet 15/04: Retorisk argumentation. Sofie Venge Madsen, studieadjunkt i retorik, Aarhus Universitet 22/04: Forberedelse der fremmer dit nærvær. Linda Greve, udviklingskonsulent i entreprenørskab, Aarhus Universitet 29/04: Kropssprogets betydning – om præsentation, stemmebrug og nervøsitet. Helga Halkjær, ekstern lektor i sangpædagogik, Aarhus Universitet 06/05: Skriv godt. Søren Boy Skjold, lektor i sprog og fortælleteknik, Danmarks Medie- og journalisthøjskole 13/05: Skriv godt. Søren Boy Skjold, lektor i sprog og fortælleteknik, Danmarks Medie- og journalisthøjskole LØS KONFLIKTEN NYE DIGITALE TRENDS Holdnummer: 1511-276 Holdnummer: 1511-277 Dato: 9/4, 5 torsdage Dato: 9/4, 5 torsdage Tid: 19.30-21.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Konflikter er på godt og ondt en del af alle organisationer. Konflikthåndtering er derfor en vigtig opgave for både ledere og medarbejdere. Det handler om at se konflikterne – helst før de opstår – og håndtere dem konstruktivt, så organisationen ikke lider under det. Men hvordan optimerer man parternes dialog, så der skabes en fælles erkendelse af, hvad konflikten drejer sig om? Kan konflikterne løses ved at tale om dem på nye måder? Og kan konflikter rent faktisk være en kilde til læring? Fem konflikt-eksperter introducerer forskellige konflikthåndteringsmetoder og peger på, hvordan man ruster en organisation til bedre kommunikation i fremtiden. Den digitale revolution har i de sidste årtier fundamentalt ændret de måder, vi lever på, organiserer os i samfundet og bedriver virksomhed. Det handler ikke bare om overgangen fra fastnet til smartphone. Eller fra papirbaseret kommunikation til it-løsninger. Nej, forandringen er mere fundamental. Få en tankevækkende introduktion til de seneste digitale trends – og hør, hvad de betyder for din arbejdsplads, virksomheden og din hverdag med familien og vennerne. Vi har samlet holdet, der kan gøre dig klogere på, i hvilken retning de digitale vinde blæser. 09/04: Konflikthåndtering – en introduktion. Christian B. N. Gade, adjunkt i human security, Aarhus Universitet 16/04: Nye fortællinger kan løse konflikter. Jørgen Gjengedal Madsen, chefkonsulent og partner, MacMann Berg 23/04: Konflikten som kilde til læring. Jakob Sønderskov, ledelses- og organisationskonsulent, Rambøll Attractor 30/04: Konfliktløsning – et juridisk perspektiv. Lin Adrian, adjunkt i jura, Københavns Universitet 07/05: Konflikthåndtering gennem mægling. Nethe Plenge, konfliktmægler, cand.pæd. 09/04: Den digitale udvikling. Christian Schwarz Lausten, direktør, Seismonaut 16/04: Sociale medier. Annette Agerdal-Hjermind, adjunkt i sociale medier, Aarhus Universitet 23/04: Crowdfunding. Jan Warhuus, adjunkt i marketing og organisation, Aarhus Universitet 30/04: Det digitale byliv. Martin Brynskov, lektor i digital urban living, Aarhus Universitet 07/05: Interaktion i bevægelse. Kaj Grønbæk, professor i datalogi, Aarhus Universitet Organisation, ledelse og kommunikation GOD GRAMMATIK Holdnummer: 1511-278 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik, Aalborg Universitet God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system. Med denne forelæsningsrække vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner, som hvad der karakteriserer det danske sprog, og hvordan dansk typisk adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i konkrete sproglige spørgsmål. Få en grundlæggende og grundig introduktion til det danske sprogsystem, hvordan ord og sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, og få sat de mest almindelige fejltyper og vanskelige ord under radaren. Undervisningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser, og tager fat i nye aspekter af god grammatik. PROFESSIONEL FORFØRELSE Holdnummer: 1511-279 Dato: 18/4, 1 lørdag Tid: 10.15-16.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Forførelse er andet end romantik og kødeligt begær. Vi bliver alle forført hver eneste dag, nogle gange helt uden at opdage det, når fænomenet forførelse får en professionel dimension. Hør om, hvordan og hvorfor forførelse i markedsføring og politik virker, og hvilken indvirkning forførelsen har på vores synspunkter og handlinger i hverdagen. I stedet for at betragte markedsføring som en art lyssky virksomhed, der skaber falske behov, ser vi på markedsføringen som et forførelsesspil, der spiller op til vores begær. På den politiske scene og i lederskabet spiller forførelsen ligeledes en rolle. Hør bl.a. om forestillingen om ’den forførende leder’, og bliv klogere på parallellerne mellem erotisk og ledelsesmæssig forførelse. 10.15: Den forførende leder. Anders Rosenlund, cand.pæd i pædagogisk filosofi og uddannelseschef, Aros Kurser 12.00: Frokostpause. 12.45: Forførelse og begær i markedsføring. Søren Askegaard, professor i marketing og management, Syddansk Universitet 14.45: Den politiske komedie – om forførelse i politik. Klaus Kjøller, lektor i politisk kommunikation, Københavns Universitet MENNESKETYPER I ARBEJDSPROCESSER Holdnummer: 1511-281 Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Preben Grønkjær, mag.art., organisationskonsulent Forlæsningen giver dig mulighed for refleksion over, hvilke roller du foretrækker at udføre i arbejdsprocesser – produktion af varer eller tjenesteydelser, løsning af studie- eller forskningsopgaver, opbygning af administrative eller driftsmæssige procedurer etc. Hør om 16 mennesketyper i arbejdsprocesser med udgangspunkt i C.G. Jungs typologi, som bl.a. er udmøntet i Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Jungiansk Type Indeks (JTI), der afdækker, hvordan menneskers præferencer er forskellige. Forskellene slår bl.a. igennem i forhold til, hvilke arbejdsfunktioner man umiddelbart foretrækker at udføre. Hvad enten man arbejder alene eller i en gruppe, er det en fordel af have en klar bevidsthed om, hvilke aspekter af arbejdsprocessen der falder lettest for én, og hvilke man må tage sig mere sammen til at udføre, samt hvordan man bliver bedre til at kompensere for sidstnævnte. SANDBJERG GODS AARHUS UNIVERSITETS KURSUSEJENDOM DAGMØDE Forplejning og le konferenceloka a fr Pris pr. person 408,- KONFERENCED ØG N Forplejning, konf erencelokale og overna tning Pris pr. person 1350,- i enkeltværelse Sandbjerg Gods er smukt beliggende med park direkte ned til Alssund, som ligger tæt på Sønderborg. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og IT-udstyr og med plads til op til 140 personer. LÆS MERE PÅ WWW.SANDBJERG.DK 25 26 Organisation, ledelse og kommunikation DE STØRSTE DANSKE LEDELSESBEDRIFTER PARADOKSLEDELSE Holdnummer: 1511-280 Dato: 26/5, 4 tirsdage Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Mikael Lindholm, strategisk ledelsesrådgiver, INNOVATIONinside Hvad former en vinderkultur? Hvad er den gode leders DNA? Og hvad er særligt for de danske ledelsessucceser? I en verden, hvor konkurrencen kun tager til, og stadig flere kæmper med hinanden om dygtighed, er det vigtigere end nogensinde at vide, hvad bæredygtig succes er rundet af. Så hvad er læren for dagens ledere? Mikael Lindholm er strategisk ledelsesrådgiver og forfatter til ’Den Danske Ledelseskanon’ (Gyldendal Business), der tager livtag med de 12 største danske ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig. Bedrifterne tæller blandt andet LEGOs succes med byggeklodsen, Novo Nordisks udvikling af samfundsansvar som forretningsprincip, A.P. Møller Mærsks opbygning af verdens største containerrederi og JYSKs globalisering af købmandskabet. Bedrifterne bygger ikke på tilfældigheder. Lederskabet bag har klare fællesnævnere, som har bevist deres styrke over årtier – uafhængigt af skiftende ledelsesmæssige modeluner. De bygger alle på den samme vinderkultur, der har en dansk tone, men leverer global succes. Kom, og lær af de bedste. Holdnummer: 1511-363 Tid: 17.30-19.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Underviser: Lotte Lüscher, erhvervspsykolog, ekstern lektor i ledelse, Aarhus Universitet At håndtere kompleksitet står som en central ledelsesopgave. I paradoksledelse ses kompleksitet som et grundvilkår, frem for som noget, der blot skal reduceres og eksekveres. For selvom kompleksiteten og forvirringen kan reduceres midlertidigt gennem regler, procedurer og stabile arbejdsgange, så skabes der samtidig et behov for fleksibilitet, nytænkning, kreativitet og udforskende adfærd i organisationen. Dette er de paradoksale og grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må rumme. Bliv klogere på, hvordan du kan bevare handlekraften i en hverdag fyldt med paradokser, kompleksitet, modsætningsfyldte krav og ambivalens. Undervisningen henvender sig til ledere, som søger en dybere forståelse af, hvad det er for en disciplin, de udøver samt alle andre med interesse for ledelsesområdet. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk Psykologisk Forlag). 26/05: Lederskabet som paradoksalt fænomen. 02/06: Konkurrerende værdier i det strategiske lederskab. 09/06: Organiseringens paradoks, tilhørsparadokset og lederens rolleparadokser. 16/06: Paradokser i det personlige lederskab. VIRKSOMHEDENS OMDØMME Holdnummer: 1511-282 Dato: 18/6, 1 torsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Kresten Schultz-Jørgensen, ekstern lektor i kommunikation, Copenhagen Business School og kommunikationshuset LEAD Agency Enhver organisation og virksomhed bygger sin overlevelse på én grundlæggende ting: sit omdømme. Kunder, borgere, leverandører, investorer, journalister og myndigheder har alle en opfattelse af de virksomheder, som de har med at gøre. Opfattelser, der afgør, hvor de vil arbejde, hvilke produkter de vil købe, eller hvilken lovgivning de skal tilbyde virksomheden. Kresten Schultz Jørgensen har bl.a. været nordisk kommunikationsdirektør for The Coca-Cola Company og Det Kongelige Teater og fortæller denne aften om, hvordan organisationer kan arbejde med deres omdømme med fokus på PR, krisekommunikation og med masser af eksempler. Forelæsningen er for alle, der beskæftiger sig med kommunikation og ledelse, information, pressearbejde eller krisekommunikation. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Virksomhedens omdømme – med PR-specialisten på arbejde’ (Gyldendal). Organisation, ledelse og kommunikation 27 heldagskurser 18/3 og 19/3 Få viden, inspiration og konkrete værktøjer til arbejdslivet – til en heldagsforelæsning. Dagen starter med morgenkaffe og senere fælles frokost. Et bæredygtigt arbejdsliv BLIV TALER NETVÆRK ELLER MAKVÆRK? Holdnummer: 1511-421 Holdnummer: 1511-269 Holdnummer: 1511-284 Dato: 18/3, 1 onsdag kl. 9.00-15.30 Dato: 18/3, 1 onsdag kl. 9.00-15.30 Dato: 19/3, 1 torsdag kl. 9.00-15.30 Pris: 1050 kr. (inkl. kaffe, frokost og undervisningsmaterialer) Pris: 995 kr. (inkl. kaffe og frokost) Pris: 995 kr. (inkl. kaffe og frokost) Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 Maks. 30 deltagere Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118 Underviser: Christian Waldstrøm, lektor i netværk og innovation, Aarhus Universitet Underviser: Mads Bab, ekstern lektor, master i positiv psykologi, Aarhus Universitet Et bæredygtigt arbejdsliv er et arbejdsliv fyldt med mening. Gennem forelæsning og dialog sætter dagen fokus på temaer som robusthed og motivation og går i dybden med, hvad det bæredygtige arbejdsliv indebærer. Hør om, hvordan det bl.a. kan udvikles hos ledere og medarbejdere i små spontane grupper lokalt på arbejdspladsen eller eksternt i netværk. Pointen er, at vi kan gøre en del selv, men vi kan gøre endnu mere i fællesskab. Med udgangspunkt i en dybere forståelse af seks elementære menneskelige behov identificeres handlemuligheder, der gør dig klogere på dit arbejdsliv, og hvordan det bliver endnu mere bæredygtigt. STRATEGIARBEJDE I DANSKE VIRKSOMHEDER Den gode tale, fremlæggelse eller præsentation kræver metodisk forberedelse og mod til at møde sine lyttere. Som professionel og fagperson skal du ofte præsentere din faglige viden og dine resultater for kolleger, ledelse, interessenter, studerende og diverse andre grupper. Autenticitet er et kodeord for den gode præsentation: At man står autentisk frem for sine lyttere. Men hvordan arbejder man med at finde sin egen autentiske stil? Få en ramme for metodisk forberedelse og en række øvelser til at bruge kroppen i kommunikationen. Forelæsningerne bygger på bogen ’Den gode præsentation’ (Samfundslitteratur) Læs mere om underviserne på blivtaler.dk Hvis du sidder med en følelse af at være ved at drukne i netværk uden helt at vide, hvad det er, du drukner i, så er denne dag noget for dig. Fra alle sider lyder der en opfordring til ’mere netværk’, ’mere videndeling’, ’mere samarbejde’ samtidig med, at flere og flere går ned med stress over de mange krav. Man drukner i møder og henvendelser fra kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Med andre ord kan mange ikke se deres netværk for bare relationer. Få udfordret den gængse opfattelse af netværk, og bliv præsenteret for en række eksempler og modeller, der viser hvordan, vi kan have bedre netværk – ikke større eller flere. Hør også om de særlige udfordringer, som introverte kan møde i en ekstrovert netværksverden. TREDJE GENERATIONS COACHING Kreative processer Dato: 18/3, 1 onsdag kl. 9.00-15.30 Holdnummer: 1511-283 Pris: 995 kr. (inkl. kaffe og frokost) Dato: 19/3, 1 torsdag kl. 9.00-15.30 Dato: 19/3, 1 torsdag kl. 9.00-15.30 Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118 Pris: 995 kr. (inkl. kaffe og frokost) Underviser: Ole Uhrskov Friis, adjunkt i organisationsstrategi, Aarhus Universitet. Jens Holmgren, lektor i ledelse, Aarhus Universitet Pris: 1295 kr. (inkl. bog værdi 398 kr., kaffe og frokost) Holdnummer: 1511-271 Hvordan går det med strategiarbejdet i danske virksomheder? Det strategiske arbejde i virksomheder er udfordret fra flere sider. Fokus i strategierne skal både være på effektivitet, kunder og innovation. Dette kræver meget forskellige problemløsningstilgange, som udfordrer danske virksomheder. Det er ikke nok at have en god strategi, den skal også implementeres. Dette kræver handlekraft og en organisationskultur, der kan gennemføre strategien. At arbejde med strategi er en kompleks udfordring og involverer mange aktører i og omkring organisationen. Dette arbejde undervurderes af mange virksomheder med alvorlige konsekvenser til følge – strategien bliver ikke implementeret! Kom og hør, hvordan man kan angribe disse udfordringer. Undervisere: Linda Greve, udviklingskonsulent i entreprenørskab, Aarhus Universitet. Helga Halkjær, ekstern lektor i sangpædagogik, Aarhus Universitet Klip ud og hæng op i jeres frokostrum Maks. 30 deltagere Sted: AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118 Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi, Københavns Universitet Ønsker du at få indblik i den nyeste og mest banebrydende udvikling inden for coaching, og er du parat til at tænke dialoger og samtaler på en ny måde? Coaching er blevet et betydningsfuldt redskab i hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse og team- og organisationsudvikling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny viden og mestring af sociale forhandlinger. Lær, hvordan du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje generations coaching’ kan være med til at udvikle værdiorienterede samtaler, der skaber ny viden, refleksioner og perspektiver. Forelæsningen er baseret på bogen ’Tredje generations coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag), som kan inkluderes i prisen. Holdnummer: 1511-439 Pris: 995 kr. (inkl. kaffe og frokost) Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118 Underviser: Rose Alba, selvstændig proceskonsulent i Evoke og ph.d.-studerende i Business Administration, Aarhus Universitet Hvordan arbejder du med kreativitet i praksis? Der er i disse år stor opmærksomhed på, at vi skal fremme kreativitet på arbejdspladsen, som en forudsætning for innovation, men hvordan kan vi arbejde med kreativitet i praksis? Få en forståelse for, hvordan vi kan skabe rammen for, at nytænkning og kreativitet kan blomstre i os selv og i vores organisationer, og bliv klogere på, hvordan du kan lege med konkrete metoder til idegenerering, idesortering og ideudvikling. Vi vil denne dag udforske forskellige perspektiver på kreativitet, herunder flow-teori og divergent tænkning, og gennem eksempler og øvelser, vil du få en række konkrete værktøjer til at skabe og udvikle nye ideer. 28 Er din fortid forsvundet? Peter Krøjgaard professor i psykologi, aarhus universitet En videnskabelig gåde kan være undervejs til at blive opklaret. I disse år forsker Peter Krøjgaard og hans kollegaer nemlig i barndomsamnesi, som omhandler, at voksne sjældent husker begivenheder fra deres første 3-4 leveår. Barndomsamnesien er paradoksal, da der ikke er tvivl om, at 3-årige kan huske begivenheder, de lige har oplevet. Samtidig hævder mange udviklingspsykologer, at de første år af vores liv er vigtige for, hvordan vi bliver som voksne. ”Det paradoksale består i, at hvis børn kan huske begivenheder, og hvis disse tidlige erindringer samtidig anses for at være vigtige, hvorfor kan vi så ikke genkalde os dem som voksne?” spørger Peter Krøjgaard. Den viden, som forskningen kan frembringe, kan få væsentlig samfundsmæssig betydning. Udover at give en helt basal viden om menneskets psykologi, kan den muligvis få indflydelse på måden, hvorpå vi i dag tænker undervisningen i folkeskolen. ”Eksempelvis kan ny viden om børns hukommelse muligvis bidrage til at tilrettelægge undervisningen på en måde, så man øger sandsynligheden for, at eleverne husker mere fra den undervisning, de modtager i skolen” forklarer Peter Krøjgaard og tilføjer ”derudover er der nogle oplagte områder i juridiske sammenhænge, hvor vores forskning kan bidrage. Nogle gange er børn desværre vidner til begivenheder, der kan ende som retssager. I sådanne sager er det selvsagt afgørende, at de professionelle har velfunderet viden om, hvordan man maksimerer sandsynligheden for, at børnenes vidneudsagn bliver pålidelige”. Vidensbrunch: Peter Krøjgaard Holdnummer: 1511-447 Tid: Tirsdag 3/2 kl. 10.00-12.00 Sted: Café Hack, Teatergade 1, 8000 Aarhus C Pris: 175 kr. inkl. brunch portræt: peter krøjgaard 29 30 psykologi, sundhed og pædagogik psykologi sundhed og pædagogik Hjernens gåder Løbetræning Holdnummer: 1511-061 Holdnummer: 1511-062 Dato: 19/1, 7 mandage Dato: 19/1, 6 mandage Tid: 17.15-19.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D215 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af kroppens energi og indeholder op mod en billion nerveceller, der er forbundet i et uhyre kompliceret netværk. Hjernen har muliggjort, at mennesket har gået på Månen, skabt mesterværker inden for filosofi, kunst, litteratur og musik og frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én, men hvad ved vi egentlig om denne fabelagtig konstruktion? Få en introduktion til hjernens grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser har fostret ny viden om hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, hvad hjernen kan, og hvordan den hele tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime). 19/01: Jagten på hjernens hemmeligheder. Professor i neurovidenskab, centerleder Leif Østergaard, Aarhus Universitet 26/01: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner. Professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde, Københavns Universitet 02/02: Hjerne og psyke. Professor i kognitiv neurovidenskab Morten Overgaard, Aarhus Universitet 09/02: Sprog og lateralisering i hjernen. Lektor i kognitiv neurovidenskab Mikkel Wallentin, Aarhus Universitet 16/02: Den politiske hjerne. Lektor i statskundskab Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet 23/02: Den religiøse hjerne. Postdoc i religion og kognition Uffe Schjødt, Aarhus Universitet 02/03: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed, belønning. Professor i farmakologi Jørgen Scheel-Krüger, Aarhus Universitet Hjem fra en lang dag på arbejde, og så skal løbeskoene luftes. Flere og flere danskere, op mod 31 % af befolkningen, er blevet grebet af løb og snører løbeskoene for at få frisk luft, styr på tankerne, bedre kondition eller opnå vægttab. Men hvordan gør man løb til en integreret del af livet og hverdagen og ikke bare en sur pligt? Hvorfor er løb med til at holde os glade, friske og sunde? Og hvordan får man mest ud af sin træning? Få optimeret din løbetræning eller inspiration til at komme i gang. Fokus er løb som motion, og forelæsningsrækken henvender sig både til dem, som gerne vil være bedre til at løbe, og dem, der mangler det sidste skub for at komme af sted. Hør eksperterne fortælle om centrale vinkler på danskernes foretrukne motionsform. 19/01: Løbetræning, humør, hukommelse og indlæring. Overlæge Troels W. Kjær, Rigshospitalet 26/01: Optimering af løbepræstationen via fokus på kosten. Lektor i idræt Mette Hansen, Aarhus Universitet 02/02: Motivation og vedholdenhed. Forskningsfuldmægtig i idræt Johan Michael Wikman, Københavns Universitet 09/02: Forebyggelse og behandling af løbeskader – med fokus på løbesko og træning. Ph.d.-studerende i idræt Rasmus Nielsen, Aarhus Universitet 16/02: De fem løbetyper. Analytiker Peter Forsberg, Idrættens Analyseinstitut 23/02: Effektiv løbetræning med særligt fokus på træningsformen ’10-20-30’. Cand.scient. i humanfysiologi Jonas Tybirk Nielsen Normalitet – er du normal? Holdnummer: 1511-088 Dato: 26/1, 6 mandage Tid: kl.19.45-21.30 Pris: 620 kr, studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Danmarks statistik siger, den normale gennemsnitsdansker hedder Anne eller Peter Jensen, tjener 233 kr. i timen og bliver mellem 78 og 82 år gammel. Men er det egentlig det, det vil sige at være normal? Folkeuniversitetet varmer op til forårets temafestival ’Eksistens’ ved at kigge på, hvornår eksistenser er normale, og hvornår de er skæve. Forløbet byder velkommen til en perlerække af forskere fra hver deres fagområde, der hver især giver deres bud på, hvad det egentlig vil sige at være normal. Forelæsningsrækken løber over seks mandage og har sidste undervisningsgang i selve festivalugen. Bliv klædt på til at kaste dig ud i de helt store spørgsmål sammen med nogle af landets dygtigste forskere. psykologi, sundhed og pædagogik 26/01: Psykologiske afvigelser – fejl eller variationer over det normale? Det normale i psykologisk perspektiv. Fagleder og konsulent Anders Dræby, Aarhus Universitet 02/02: Hvornår blev det normale normalt? – Det normale i historisk perspektiv. Lektor i historie Bertel Nygaard, Aarhus Universitet 09/02: Kulturelt bestemte normer for det normale – Det normale i antropologisk perspektiv. Lektor i antropologi Morten Nielsen, Aarhus Universitet 16/02: Hvor unormal skal man være for at være syg? Det normale i medicinsk perspektiv. Professor i biomedicin Ole Bækgaard Nielsen, Aarhus Universitet 23/02: Menneskeopfattelser og velfærdsstat. Det normale i samfundsøkonomisk perspektiv. Professor i statskundskab Per H. Hansen, Aalborg Universitet 02/03: Hvad vil det sige at være normal – Normalitet som filosofisk problem. Lektor i filosofi Rasmus Ugilt Holten Jensen, Aarhus Universitet MINDFULNESS, MENTAL TRÆNING OG LIVSKVALITET Holdnummer: 1511-287 Dato: 3/2, 10 tirsdage Tid: 9.15-12.00 Pris: 1.350 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Christian Overgaard, BA Du kan selv læse om mindfulness og mental træning, men du kan ikke tilegne dig færdighederne udelukkende gennem læsning. Undervisningsforløbet vejleder dig i disse færdigheder, så du efterfølgende kan praktisere mindfulness og mental træning. Fysisk form er godt, men det er også vigtigt at være mentalt klædt på til at klare udfordringer og livsstilsgener som stress, angst, mindreværd og følelsen af meningsløshed. Hertil er mental træning og mindfulness effektive værktøjer, som anvendes inden for arbejds- og erhvervslivet, idræt, coaching og selvudvikling. Hvor mental træning tilstræber resultater, er mindfulness mere meditativ og fremkalder ro, balance, harmoni, og velvære. At anvende begge tilgange er mentalhygiejne på højt niveau, så velvære, kreative og intuitive ressourcer aktiveres og udvikles. Forløbet gennemgår teorier og resultater samt grundregler for udarbejdelse af virksomme mentale programmer. ÅRSKURSUS I PSYKOLOGI, 2. SEMESTER Holdnummer: 1511-288 Dato: 4/2, 10 onsdage Tid: 9.15-12.00 Pris: 1.350 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Immunforsvaret fra A-Z Holdnummer: 1511-063 Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.scient. Ib Søndergaard, Biolearning Efterår og vinter huserer nye influenzatyper. På eksotiske rejsemål truer malaria. Mens en tur med hunden i skoven kan føre til skovflåtens borreliabakterie. I alle tre tilfælde har vi brug for kroppens uvurderlige forsvarsværk, immunsystemet. Men hvordan virker det? Hvad kan det klare, og hvad må det give op overfor? Forelæsningen giver en introduktion til immunsystemet og stiller skarpt på dets rolle i forhold til cancer, allergi, vaccinationer og stress samt de tilfælde, hvor immunsystemet pludselig reagerer mod os selv og hermed skaber alvorlige sygdomme. Bliv klogere på kroppens forsvarsmekanismer, styrker og begrænsninger. Underviser: Christian Overgaard, BA Hvis du vil vide mere om menneskers tanker, følelser og handlinger og gennem større viden og selvforståelse øge dine handlemuligheder og din livskompetence, er psykologien det rette sted at søge svarene. Dette forløb er andet semester og følger udviklingen fra barn til voksen gennem forskellige faser og belyser den normale og den afvigende personlighedsdannelse. Undervisningen ser på, hvordan typer, træk og intelligens anvendes ved personlighedsbeskrivelse, og sindslidelsers årsager og behandling drøftes. I socialpsykologien redegøres der for kræfter og processer, som spiller ind ved mødet mellem mennesker, nærmere bestemt første indtryk og kommunikation. Dernæst vises, hvordan normer, roller og holdninger dannes og virker. Endelig drøftes også forældres og institutioners rolle. 31 32 psykologi, sundhed og pædagogik Tankernes kraft DET GODE LIV 60+ Holdnummer: 1511-089 Holdnummer: 1511-322 Dato: 17/2, 6 tirsdage Dato: 17/2, 6 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium E Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118 Mennesker tænker over 50.000 tanker hver eneste dag. Som regel kører tankerne som en indre, vanemæssig dialog, der opleves så naturlig, at vi først bliver opmærksomme på den, når vi bliver bedt om at stoppe. Og det kan være næsten umuligt at stoppe et tankemylder og tænke på ’ingenting’. Men hvilken indflydelse har den konstante strøm af bevidste og ubevidste tanker egentlig på vores liv og helbred? Har positive tanker også en gavnlig effekt på helbredet, og hvor farlige er negative tanker? Gør de os ligefrem syge? Og hvordan ser tankerne ud i hjernen? Få indblik i forskernes tanker om emnet, og hør, hvordan tankemønstre og vanemæssig adfærd kan påvirkes og forandres gennem kognitiv terapi, hypnose og mindfulness. Få stof til eftertanke. 17/02: Placebo. Professor i psykologi Lene Vase, Aarhus Universitet 24/02: Mindfulness. Ph.d. i mindfulness Jacob Piet, Aarhus Universitet 03/03: Kognitiv adfærdsterapi. Cand.psyk.aut. Malene Klindt Bohni, Aarhus Universitetshospital 10/03: Religiøs og spirituel tro, livskvalitet og helbred. Postdoc i psykologi Christina Gundgaard Pedersen, Aarhus Universitet 17/03: Hypnose som behandling af sygdom og lidelse. Formand og speciallæge i almen medicin, ph.d. Henrik Vissinger, Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 24/03: Tankelæsning med moderne teknologi. Ph.d.-studerende i kognitiv neurovidenskab Jonas Kristoffer Lindeløv, Aarhus Universitet ”Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt”. Sådan har Ingrid Bergman engang sagt, og livet 60+ åbner også for mange nye muligheder. Pludselig er der bedre tid til at dyrke sine interesser, rejse, nyde naturen, kulturoplevelser og være sammen med familie og venner. Samtidig er der nu også tid til at gøre noget godt for sig selv – både fysisk og mentalt. Forelæsningsrækken sætter fokus på forskellige aspekter af det gode liv 60+, samt hvordan du kan forberede dig, så du virkelig kan nyde udsigten fra toppen uden at blive forpustet på vej derop. 17/02: Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 24/02: Hold hjernen i gang. Ellen Garde, læge og seniorforsker i aldring og demens, Hvidovre Hospital og Københavns Universitet 03/03: Hold kroppen i gang. Sonja Vestergaard, ph.d. i sundhedsvidenskab med fokus på fysisk aktivitet og aldring, Syddansk Universitet 10/03: Videnskabelige grundlag for sund aldring – aldringsprocessernes biologi. Suresh I. S. Rattan, lektor i biogerontologi, Aarhus Universitet 17/03: En tredje karriere. Poul-Erik Tindbæk, chefkonsulent, ph.d., en3karriere 24/03: Spis dig let og lystig. Anne Wilhjelm Ravn, klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital At forstå sorg Holdnummer: 1511-090 Dato: 21/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Forskningsmedarbejder, cand.psych.aut. Jesper Roesgaard Mogensen, Børn, Unge og Sorg Alle mennesker vil i løbet af livet opleve sorg og bekymring. En stor sorg ved dødsfald er altid forbundet med store forandringer i livet, som kræver bearbejdning. Nogle bliver bange og lukker sig inde, mens andre med bearbejdningen kommer styrkede igennem sorgen. Lær at forstå sorgen endnu bedre, både som et teoretisk fænomen og som et eksistentielt menneskeligt vilkår. Ud fra en psykologihistorisk kontekst bevæger undervisningen sig fra Freuds psykoanalytiske forståelse af sorgens indre forankring – den efterladtes savn, længsel, fortvivlelse og ambivalens – frem mod en socialkonstruktivistisk forståelse af sorgen som en forhandlet praksis, hvor sorgen mærkes, forvaltes og kæmpes med i hverdagen. Få nye perspektiver på den måde vi i teori og praksis tænker om sorg, og hvordan det ser ud at være i sorg. Undervisningen tager bl.a. afsæt i udgivelsen ’At forstå sorg – teoretiske og praktiske perspektiver’ (Samfundslitteratur). IND I KAMPEN – PROFESSIONEL SPORT Holdnummer: 1511-326 Dato: 23/2, 5 mandage Tid: 17.15-19.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, auditorium D219, Ny Munkegade 118 Hvilken indvirkning har procentdelen af røde blodlegemer i en cykelrytters årer på tiden op ad Alpe d’Huez? Hvor meget betyder pengene for succes i holdsporten, når en fodboldspiller som Gareth Bale bliver handlet for 725 mio.? Hvorfor bliver fodboldspillere eller tennisspillere ofte udelukket på livstid, mens en leder i FIFA kan nøjes med tre års udelukkelse og en lille bøde for matchfixing? Og hvad holder sportsudøvere motiverede? Forelæsningsrækken tager dig med bag facaden og belyser professionel sport fra forskellige vinker. Kom fx med helt ind i hovedet på sportsudøverne, og hør om de psykologiske mekanismer knyttet til talentudvikling, motivation og toppræstationer. Kom ind i kampen med eksperterne, og få en endnu bedre forståelse for mentale, fysiske, strategiske, økonomiske og juridiske dynamikker i professionel sport. 23/02: Sport og økonomi – der er gået sport i at tjene penge. Troels Troelsen, professor i sportsøkonomi, Copenhagen Business School 02/03: Sport og jura – korruption og matchfixing. Jens Evald, professor i idrætsjura, Aarhus Universitet 09/03: Motivation – idrætsaktiv i medgang og modgang. Peter Elsborg, ph.d.-studerende i idrætspsykologi, Københavns Universitet 16/03: Talentudvikling – fra potentiale til præstation. Johan Micheal Wikman, forskningsfuldmægtig på Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet 23/03: Sport, doping og fair konkurrence. Ask Vest Christiansen, lektor i idræt, Aarhus Universitet psykologi, sundhed og pædagogik 33 VORES MAD: KRÆFT, FEDME OG SYGDOM Lær at forstå dit barn Hjernen og læring Holdnummer: 1511-094 Holdnummer: 1511-097 Holdnummer: 1511-310 Dato: 9/3, 3 mandage Dato: 10/3, 3 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Et barn gennemgår en helt fantastisk udvikling i de første år af sit liv. Men hvordan ruster man bedst muligt barnet til at møde de udfordringer, som livet giver? Hvordan kan forældre og nære voksne opdrage barnet til at blive et selvstændig og livsmodigt individ? Bliv klogere på dit barn, når tre eksperter præsenterer ny viden om opdragelse og børnepsykologi. Hør bl.a. om, hvordan man tackler særligt sensitive børn, og få indblik i, hvordan barnet lærer at forstå andre mennesker og deres forskellige holdninger og antagelser om verden. Forelæsningsrækken giver nye perspektiver på de bedste betingelser for børns udviklingen. Ingen er i tvivl om, at læring sker i og med hjernen, men hvad ved vi egentlig om det, der går for sig i hjernekisten? Et nyt forskningsfelt ’Mind, Brain and Education’ er vokset frem gennem de seneste 10-15 år i et samspil mellem pædagogik, psykologi og neurovidenskaben. Vi har nu – på nogle områder i det mindste – en mere konkret viden om helt basale hjerneprocesser i læreprocessen, og vi kan aflive en hel del af de såkaldte neuromyter, dvs. fejlagtige opfattelser af, hvad der sker i hjernen og undervisningsteknikker, der bygger herpå (fx ’Brain-Gym’ og ’Mozart-effekten’). Forelæsningen giver en indføring i, hvor langt vores viden rækker, og hvad denne viden så kan bruges til i praksis. Et nøgleord i den forbindelse er ’aktiv læring’. Dato: 5/3, 3 torsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Tilrettelagt i samarbejde med Jydsk Medicinsk Selskab Masser af frugt, grønt og fuldkorn – og helst ikke for meget fedt. De fleste danskere kender de officielle kostråd. Alligevel kan det være en jungle at finde rundt i de mange sundhedsbudskaber, som medierne løbende præsenterer. Få aflivet eller bekræftet nogle af alle myterne. Hvad og hvor meget har fedme og kræft med det, vi spiser, at gøre? Hvor fed skal man være, for at det er sygeligt, og har man kræft, når man et sted i kroppen har kræftceller? Hvad forstår vi ved sygdom, og findes der i det hele taget sund mad og raske mennesker? Hør om den nyeste forskning, når tre eksperter sætter fokus på tre aktuelle områder. 05/03: Fedme. Bjørn Richelsen, overlæge, professor i fedme, Aarhus Universitet 12/03: Hvornår er man syg? Ole Hartling, overlæge, adjungeret professor i medicin, Roskilde Universitet 19/03: Kost og kræft. Anne Tjønneland, overlæge og adjungeret professor i kost, gener og miljø, Københavns Universitet 09/03: Styrk dit barns karakter. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, Aarhus Universitet 16/03: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Professor i udviklingspsykologi Peter Krøjgaard, Aarhus Universitet 23/03: Særligt sensitive børn. Cand. psyk. Lene Skov Misfeldt, Sensitiv Eksistens Underviser: Lektor i læring Ole Lauridsen, Aarhus Universitet MØD LIVET FRA KERNEN – INTRODUKTIONER TIL SPECULARMETODEN Holdnummer: 1511-311 Dato: 10/3, 3 tirsdage Tid: 17.30-20.30 Pris: 450 kr. Sted: Specular, Trøjborgvej 2D Vanskelige hverdagssituationer, både hjemme og på arbejdspladsen, dræner vores energi. Specularmetoden bygger på det grundsyn, at alle mennesker har en positiv kerne, der ligger som et positivt beredskab bag problemer og blokeringer. Kernen er både vores anker og vores retningsviser, og tanken er, at vi ved at møde livet, os selv og andre ’fra kernen’ bliver i stand til at føle, tænke og handle mere konstruktivt. Med dette fælles udgangspunkt, men fra tre forskellige vinkler, sætter forelæserne fokus på, hvordan man kan fremme energi og selvværd, trivsel og balance i den enkelte, i familien og på arbejdspladsen. Forløbet er baseret på bogen ’Mød livet – fra kernen’ (Specular). 10/03: Specularmetoden: Kernen og masken. Bente Torp, psykolog aut. 24/03: Kernen og masken på arbejdspladsen. Bente Torp, psykolog aut. 07/04: At komme fra masken til kernen. Katrine Rolighed Kristensen, psykolog aut. 34 psykologi, sundhed og pædagogik Særligt sensitive mennesker MINDFULNESS FUP OG FAKTA OM DIN SUNDHED Holdnummer: 1511-312 Holdnummer: 1511-313 Holdnummer: 1511-112 Dato: 7/4, NB. første gang er tirsdag ellers mandage Dato: 7/4, 8 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Dato: 26/3, 1 torsdag Tid: 17.15-21.15 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.psyk. Lene Skov Misfeldt, Sensitiv Eksistens Det antages, at 15-20 % af befolkningen er såkaldt ’Højsensitive Personer’ og har et nervesystem, der i højere grad er modtageligt over for indtryk. Den øgede følsomhed giver mulighed for at opleve dybe kvaliteter i livet, at være empatisk, reflekterende og visionær, men kan samtidig betyde, at man hurtigere bliver overvældet. Hør om de videnskabelige teorier bag det særligt sensitive karaktertræk, og hvilke betydninger denne viden får i praksis, når man er et særligt sensitivt menneske. Med afsæt i nye forskningsundersøgelser af sensitivitet sætter undervisningen fokus på gode råd og redskaber til, hvordan man som særlig sensitiv kan tage vare på den øgede følsomhed, opnå glæde af fordelene og finde en balance i livet. Den nødvendige samtale i parforholdet Holdnummer: 1511-113 Dato: 26/3, 1 torsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Undervisere: Ledelseskonsulent, cand.scient. adm. Poula Helth og ledelseskonsulent, cand. oecon. Hans Jørn Filges Samtalen er et vigtigt element i alle menneskelige forhold. I et parforhold er samtalen grundstenen i det fælles liv, og uden samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, ensomhed – og i værste fald skilsmisser. Kun gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens partner oplever en situation, og man vil ofte finde ud af, at man oplever tingene på forskellige måder. Hvordan tager man hensyn til begge parters ønsker i et parforhold? Hør om teorier og metoder til gensidig indlevelse og til arbejdet for fælles positiv udvikling gennem dialog. Forelæsningen er baseret på bogen ’Den nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag). Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, bygning 1530, auditorium E, Ny Munkegade 118 Interessen for mindfulness er i de seneste år blomstret op, men konceptet og teknikkerne har været kendt i buddhismen gennem mere end to et halvt tusinde år. Så hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mennesker? Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og hvad ved man reelt om mindfulness i teori, forskning og praksis? Få indsigt i forskeres viden om mindfulness. Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man observerer og oplever tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet samt konstant kontakt med mange mennesker gennem mail, mobil og Facebook, kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. 07/04 (tirsdag): Introduktion til mindfulness. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. idéhistorie 13/04: Mindfulness i mødet med moderniteten: buddhisme, videnskab og wellness. Martijn van Beek, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 20/04: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 27/04: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet 04/05: Om mindfulness i kreative processer og idræt. Peter Høeg, mag.art. i litteraturvidenskab og forfatter 11/05: Mindfulness og arbejdsliv. Lone Overby Fjorback, overlæge, Aarhus Universitetshospital 18/05: Perspektiver på praktisk anvendelse. Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet Tid: 19.30-21.15 Sted: AU, bygning 1530, auditorium E, Ny Munkegade 118 Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor bliver vi konstant bombarderet med – ofte modstridende – budskaber om, hvad der er sundt. Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad? Forebygger rødvin og kaffe nogle sygdomme, eller fremkalder indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk, at det, der er sundt i den ene uge, er den rene gift i den næste. Meget forvirrende kan begge budskaber imidlertid være sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er sundt for den ene, kan være mindre hensigtsmæssigt for den anden. 07/04: Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop? Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet 14/04: Organer i balance. Skal udfordres eller udrenses? Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet 21/04: Psykisk sygdom – betyder det noget, eller er folk bare alt for forkælede? Poul Videbech, professor, overlæge i angst og depression, Aarhus Universitetshospital 28/04: Fedme. Hvad kommer det af, og hvorfor kan det skade? Jens Meldgaard Bruun, overlæge i endokrologi, Regionshospitalet Randers 05/05: Kostens betydning for udviklingen af diabetes. Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus Universitetshospital 12/05: Fysisk træning: hvor sundt er det, og hvad skal der til? Ole Bækgaard Nielsen, professor i medicinsk fysiologi, Aarhus Universitet 19/05: Alkohol. De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe? David Woldbye, lektor i neurovidenskab og farmakologi, Københavns Universitet 26/05: Kan vi modvirke aldring? Suresh I. S. Rattan, professor i biogerontologi, Aarhus Universitet (på letforståelig engelsk) 35 LÆS FOR LIVET Holdnummer: 1511-373 Dato: 9/4, 7 torsdage (ingen undervisning 14/5) Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Tilrettelægger: Postdoc i litteratur Mette Steenberg, Aarhus Universitet INDBLIK I GENETIK Dato: 9/4, 7 torsdage (ingen undervisning 14/5) Selvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer Tid: 17.15-19.00 Holdnummer: 1511-119 Holdnummer: 1511-314 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Dato: 9/4, 6 torsdage (ingen undervisning 14/5) Tid: 19.45-21.30 Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til voldelig adfærd og psykiske sygdomme. Siden menneskets komplette arvemasse blev kortlagt, er interessen for sammenhængene mellem vores gener, adfærd og sundhed kun vokset. Og selvom den nye viden kan vække håb om udryddelse af folkesygdomme, skaber den også grobund for en række helt store dilemmaer. I dag kan vi få adgang til viden om vores egne gener og dermed også vores risici for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske sygdomme. Men hvordan skal vi håndtere denne viden? Og er det altid en fordel at kende til de risici, vi hver især må leve med? Bliv rustet til en nutid og fremtid med genforskning og genteknologi, når syv forskere inviterer dig med bag mikroskopet. 09/04: Den genetiske arv. Peter K.A. Jensen, lektor i genetik, Aarhus Universitet 16/04: Genterapi og genmedicin. Jacob Giehm Mikkelsen, lektor i genterapi, Aarhus Universitet 23/04: Gener og psykiske lidelser. Anders Børglum, professor i medicinsk genetik, Aarhus Universitet 30/04: Epigenetik – når vi arver miljøet. Anders Lade Nielsen, professor i epigenetik, Aarhus Universitet 07/05: Cancergenetik. Lone Sund, professor i genetik, Aarhus Universitet 21/05: Fosterdiagnostik. Ida Vogel, klinisk lektor i genetik, Aarhus Universitet 28/05: Stamceller. Uffe Birk Jensen, lærestolsprofessor i klinisk genetik, Aarhus Universitet Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Underviser: Teamleder, aut.cand.psych Rune Kappel, Aarhus Universitet Hvis der lå et stykke chokolade foran dig, ville du så spise det med det samme? Eller kunne du vente 20 minutter, hvis du fik endnu et stykke? Det kræver selvkontrol ikke at spise chokoladen med det samme. Men hvad er selvkontrol egentlig, og hvordan spiller evnen sammen med et begreb som intelligens? Psykologien finder igen og igen frem til, at hvis vi forsøger at forudsige, hvordan et menneskes liv vil forme sig, er de to vigtigste kompetencer selvkontrol og intelligens. Forelæsningerne giver en introduktion til selvkontrol og intelligens som psykologiske konstruktioner, og sætter gennem den nyeste forskning fokus på, i hvor høj grad disse fænomener er arvelige, om de kan måles, og hvordan kompetencerne har indflydelse på udviklingen af menneskers liv. Samtidig præsenteres empirisk afprøvede øvelser og metoder, der giver mulighed for at arbejde med egen selvkontrol og intelligens. At læse en god bog kan give helt særlige oplevelser. Teksten kan fængsle os, få os til at glemme tid og sted og give os nye indsigter og perspektiver. Vi taler meget om læsning i dag, og vi bekymrer os om læsning, især børnenes og de unges tilsyneladende manglende læsefærdigheder. Det ene initiativ efter det andet iværksættes for at forbedre læsekompetencer. Men i hele denne færdighedsnak har vi glemt, at den litterære læsning, som tit bliver spændt for læsevognen, er en kunstart, en æstetisk proces, som vi først og fremmest deltager i for det erfaringsrum, den åbner. Hør om det særlige, som netop den litterære læsning kan; som erkendelse, dannelse, det, der sker mellem mennesker og med mennesker, når vi læser og deler litteraturen i hjemmet, på arbejdet og i skolen. 09/04: Læsning som mental og social teknologi. Skønlitteraturens transformative potentialer. Mette Steenberg, postdoc. i litteratur, Aarhus Universitet 16/04: Danmark læser - skønlitteratur og dannelse i samfundsmæssigt perspektiv. Anne Line Dalsgaard, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 23/04: Oplæsning og (op)læring i undervisning og fri tid. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion 30/04: Børnelitteratur og dannelse – karakterer og læsere i udvikling. Nina Christensen, lektor i børnelitteratur, Aarhus Universitet 07/05: Læsning og læring: engagement og kompetence. Lene Louise Lauridsen, studieadjunkt i undervisningsudvikling, Aarhus Universitet 21/05: Skønlitteratur og dannelse i relation til mennesker, der arbejder med mennesker. Lise Kirstine Gormsen, adjunkt i medicinsk uddannelse, Aarhus Universitet 36 psykologi, sundhed og pædagogik Positiv psykologi i hverdagen Holdnummer: 1511-149 Dato: 9/4, 6 torsdage (ingen undervisning 14/5) Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium E Stress, sygdom og kriser. Der vil altid eksistere dårligdomme og udfordrende situationer i hverdagen, som kan optage vores tanker negativt, dræne os for energi og få os til at miste overblikket. Men hvorfor ikke fokusere på de situationer, hvor vi har det bedst og bruger vores ressourcer mest optimalt og dermed fremmer kreativitet, trivsel og glæde i hverdagen? Det standpunkt indtager den positive psykologi. Retningen udspringer i erkendelsen af, at man inden for psykologien har underprioriteret positive fænomener og kan ses som en modreaktion på psykologiens udbredte fokus på alt det, som ikke fungerer – fx psykiske sygdomme. Bliv introduceret til den positive psykologis teorier og metoder, og få indblik i, hvordan positiv psykologi kan gøre en positiv forskel i hverdagen. 09/04: Hvad er positiv psykologi? Lektor i pædagogisk psykologi Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet 16/04: Foretagsomhed i hverdagen. Ph.d. Anne Kirketerp Linstad, VIA University College 23/04: Positiv psykologi og coaching i hverdagen. Cand.pæd.psyk., positiv psykologisk coach Tanja Staal Wegner 30/04: Glæde og lykke i hverdagen. Cand.pæd.psyk, master i positiv psykologi Louise Tidmand 07/05: Flow i hverdagen. Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet 21/05: Mental robusthed i hverdagen. Ekstern lektor, master i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet LOVE – KÆRLIGHEDENS PSYKOLOGI Holdnummer: 1511-315 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Underviser: Asger Neumann, ekstern lektor i psykologi, Aarhus Universitet Kærligheden er størst af alt. Vi tror på den, længes efter den, drømmer om den og slås for den. Men hvorfor? Bliv klogere på noget af det mest dynamiske og dramatiske i vores liv, nemlig kærligheden. Fordyb dig i spørgsmål som: Hvad forstår vi ved kærlighed og kærlighedsforhold, hvilke kvaliteter rummer det; fra mor-barn-forholdet over romantikken og til den erotiske besættelse, fra den flygtige forelskelse til det livslange venskab? Forelæsningsrækken vil se på begreber som tilknytning, omsorg, sex og begær, og vil bevæge sig både i psykologien, filosofien og skønlitteraturen. Endelig vil cases fra parterapien og den kliniske dagligdag blive inddraget, og der lægges op til diskussion af kærligheden. MÆRKELIGE MENNESKE – MODERNE PERSONLIGHEDSPSYKOLOGI Alt hvad du bør vide om psykologi Holdnummer: 1511-318 TId: 17.15.19.00 Dato: 14/4, 5 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Pris: 810 kr., studerende 640 kr. inkl. bog (værdi 249,95 kr.) Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118 Hvem er jeg? Hvem er du? Og hvorfor tænker, handler og føler vi, som vi gør? Personlighedspsykologien er fuld af spændende spørgsmål og svar: Hvad er det, der gør os unikke, og hvorfor er nogle udadvendte og opmærksomhedssøgende, mens andre er indadvendte og tilbageholdende? Hvor stor indflydelse har vores gener? Og hvad betyder et stærkt individualistisk samfund for udviklingen af personligheden? Tag med på en guidet tour i den moderne personlighedspsykologi fyldt med eksempler fra hverdagslivet. Hør om klassiske og nyere teorier, og få indblik i den nyeste internationale forskning. Undervisningen henvender sig til alle med interesse for psykologi og personlig udvikling samt fagfolk – fra rådgivere, undervisere og ledere til arkitekter og dommere. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen ’Mærkelige menneske – moderne personlighedspsykologi’ (Plurafutura Publishing), som kan inkluderes i prisen. 14/04: Hvad vil det sige at være en person? Et integrativt perspektiv. Jan Tønnesvang, professor i psykologi, Aarhus Universitet 21/04: Evolutionspsykologien, personlighedstræk og -typer. Jill Byrnit, adjunkt i psykologi, Syddansk Universitet 28/04: Testpiloter og tryghedsnarkomaner – stimulation og struktur. Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi, Aarhus Universitet 05/05: Motivation, personlighedens drivkræfter. Mimi Yung Mehlsen, lektor i psykologi, Aarhus Universitet 12/05: Personligheden som konstruktion. Lars Lundmann Jensen, ph.d.-stipendiat i personlighedspsykologi, Københavns Universitet Holdnummer: 1511-023 Dato: 14/4, 6 tirsdage Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium E Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed? Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til den nyeste viden på området. Forelæsningerne giver desuden redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv, og få en bedre forståelse og respekt for menneskers forskellighed. 14/04: Udviklingspsykologi. Professor i udviklingspsykologi Peter Krøjgaard, Aarhus Universitet 21/04: Socialpsykologi. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, Aarhus Universitet 28/04: Læringspsykologi. Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet 05/05: Personlighedspsykologi. Postdoc i personlighedspsykologi Lasse Meinert Jensen, Københavns Universitet 12/05: Kognitionspsykologi. Professor i kognitionspsykologi Dorthe Kirkegaard Thomsen, Aarhus Universitet 19/05: Anvendt psykologi. Cand. psych. Thomas Koester, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi psykologi, sundhed og pædagogik 37 MINDFULNESS I TEORI OG PRAKSIS Holdnummer: 1511-321 Dato: 18-19/4, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Pris: 660 kr., studerende 440 kr. Medbring venligst liggeunderlag og et tæppe Sted: AU, bygning 1530, mat-lab, Ny Munkegade 118 Underviser: Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man observerer og oplever tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. Få indblik i den nyeste forskning på området, og hør, hvorfor mindfulness virker, når teknikkerne anvendes på den rigtige måde. Over to dage byder undervisningen på fordybelse i mindfulness i en kombination af teori og praktiske øvelser. HJERNEKEMI OG SPISEADFÆRD Flow og meditation Dato: 18/4, 1 lørdag Holdnummer: 1511-319 Dato: 21/5, 1 torsdag Tid: 10.15-16.30 Dato: 18/4, 1 lørdag Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Underviser: Cecilia Brynskov, ekstern lektor i psykologi, Aarhus Universitet Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 AUTISME HOS BØRN Holdnummer: 1511-320 Næsten 1 % af alle børn har autisme. At have autisme betyder, at man har vanskeligt ved kommunikation og ved at indgå i sociale sammenhænge. Man har også en begrænset og ensformig adfærd. Men autisme kan se ud på mange forskellige måder, og det er også meget forskelligt, hvordan autismen påvirker den enkelte og familien. Forelæsningen giver en introduktion til, hvad autisme er, og hvad autisme skyldes. De mest udbredte behandlingsformer bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor god dokumentation der er for de enkelte behandlingsformers effekt. Desuden rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker familien, især søskende, bedsteforældre og forældre, herunder forældrenes parforhold. 10.15: Hvad er autisme, og hvad skyldes det? 12.00: Frokostpause. 12.45: Behandling af autisme. 14.45: Autisme i et familieperspektiv. Underviser: Jakob Linnet, lektor i afhængighedspsykologi, leder af Forskningsklinikken for Ludomani Dopamin er et stof, vi danner i hjernen, og er forbundet med lykkefølelse og belønning. Mad, stoffer og spil stimulerer fx stoffets frigivelse. Kombinationen af dopamin-frigørelse og madens psykologiske betydning gør det svært at ændre adfærd, og et ensidigt fokus på fx vægttab vil sjældent lede til varige livsstilsændringer. Men hvad skal der så til for at komme i balance med maden? For mange mennesker er mad, vægt og spisning, noget der fylder rigtig meget. Omkring halvdelen af Danmarks befolkning er overvægtige, og antallet af svært overvægtige danskere er tredoblet de seneste 30 år. Men hvorfor er det så svært at spise mindre? Hvad sker der i hjernen, når madtrangen melder sig? Og er det de rigtige steder, vi griber ind i behandlingen af overvægt eller overspisning? Hør om samspillet mellem psykologiske og neuro-biologiske mekanismer ved spiseadfærd, og få en forståelse for mekanismerne, stoffer og forandringer i hjernen, der kan gøre det svært for os at spise mindre. Holdnummer: 1511-021 Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Undervisere: Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet og HR-udviklingskonsulent og erhvervscoach Malene Mygind Flowtilstande og meditation anses for to af de mest effektive værktøjer inden for positiv psykologi til at skabe varige positive tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre motivation, arbejds- og livsglæde samt mental og fysisk sundhed. Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men hvad er flow egentligt? Hvilke fordele er der forbundet med at være i flow, og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere i flow i hverdagen, både på arbejdet og privat? Og hvad er meditation i forhold til flowtilstande? Hvilke forskelle er der på forskellige meditationsformer – hvad karakteriserer fx hjertemeditation, og hvorfor er forskningen begyndt at interessere sig så meget for denne særlige meditationsform? Dyk ned i den nyeste forskning, og få konkrete værktøjer til arbejdet med flow og meditation. Bliv også præsenteret for HeartMaths elektroniske meditationsudstyr, der bruges til hjertemeditation. 38 Naturvidenskab og teknologi naturvidenskab og teknologi Kosmologi Livets største spørgsmål Holdnummer: 1511-070 Holdnummer: 1511-067 Dato: 7/1, 6 onsdage Dato: 19/1, 6 mandage (Ingen undervisning 9/2) Tid: 19.30-21.15 Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Maks 30 deltagere Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Sted: Ole Rømer-Observatoriet, Observatorievejen 1, Højbjerg Underviser: Cand.scient. i astronomi Peter Bjørnholt Hvordan kan Jorden være her i dag, hvis vores univers begyndte for 13,8 milliarder år siden? For at kunne give en mulig forklaring herpå må man have en rigtig god teori – nemlig Big Bang-teorien, som har været den dominerende og meget succesfulde kosmologiske teori de sidste 80 år! Forløbet tager udgangspunkt i Big Bang-teorien og forårets store opdagelse omkring inflationsteorien om universets begyndelse. Centrale emner i foredragene er den generelle relativitetsteori, universets geometri og udvidelse, mørkt stof, mørk energi, multiverser og paralleluniverser. Desuden skal vi, hvis vejret tillader det, naturligvis observere efterårets interessante himmelobjekter gennem Observatoriets spejlteleskoper. Hvad er liv? Hvad er et menneske? Hvor sidder bevidstheden? Hvor ender universet? Og er der liv derude? Forelæsningsrækken er en spændende opdagelsesrejse ind i nogle af de mest grundlæggende og universelle temaer i menneskelivet og i verden – temaer med svimlende og ufattelige perspektiver. Forskningen drives af nysgerrighed, begejstring og en verden, der hele tiden overrasker, byder på nye udfordringer og udvider vores horisont. Videnskaben lever af ubesvarede spørgsmål, og der er heldigvis stadig mange af dem, men samtidig kommer vi også hele tiden nogle svar nærmere. Få seks naturvidenskabelige forskeres bud på et svar på en stribe af de helt store spørgsmål, og få præsenteret de komplicerede emner, så det er til at forstå. Spring med ud på dybt vand. 19/01: Hvordan opstod universet – og hvornår går det under? Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet 26/01: Er der liv andre steder i universet? Professor i astrobiologi Kai Finster, Aarhus Universitet 02/02: Hvor bliver tiden af? Professor i fysik og astronomi Ulrik Uggerhøj, Aarhus Universitet 16/02: Hvordan er mennesket blevet menneske? Professor i bioinformatik Mikkel Heide Schierup, Aarhus Universitet 23/02: Hvad består vores bevidsthed af? Professor i neurovidenskab Albert Gjedde, Københavns Universitet 02/03: Hvad er liv? Professor i human reproduktion Jens Fedder, Odense Universitetshospital Kroppen – vores fantastiske maskine Holdnummer: 1511-152 Dato: 20/1, 7 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Vores blodårer kan nå jorden rundt to gange, hvis de blev lagt i forlængelse af hinanden. Inden i vores lunger findes et overfladeareal svarende til en lille lejlighed. Hvert eneste minut pumper hjertet knap seks liter blod ud i kroppen. Vores krop er en fantastisk konstruktion, og hvert eneste sekund sker der et utal af processer i den stort set uden, vi lægger mærke til det. Og hver gang lykkes de. Alt går op i en højere enhed – og vi lever. Lad syv forskellige forskere tage dig med på en fascinerende opdagelsesrejse ind i kroppen, og få et lille indblik i, hvad der sker, og hvad vores fantastiske maskine er i stand til. 20/01: Kroppens opbygning og funktioner 1. Lektor anatomi og cellebiologi Helle Damkier, Københavns Universitet 27/01: Kroppens opbygning og funktioner 2. Lektor anatomi og cellebiologi Helle Damkier, Københavns Universitet 03/02: Genomet – maskinens indre univers. Lektor i human genetik Jacob Giehm Mikkelsen, Aarhus Universitet naturvidenskab og teknologi 39 10/02: Kroppens advarselssystem – om smerte, hjernen og nervesystemet. Seniorforskere i smerte Cathrine Søndergaard Baastrup og Lone Knudsen, Dansk Smerteforskningscenter 17/02: Kroppens udvikling og aldring. Adjungeret professor i klinisk genetik Steen Kølvraa, Syddansk Universitet 24/02: Den indre hær – om immunforsvaret og behandling af sygdomme relateret til immunsystemet. Professor i immunologi Thomas Vorup-Jensen, Aarhus Universitet 03/03: Reparation af hjertet. Overlæge i hjertekirurgi Morten Smerup, Aarhus Universitetshospital Ny teknologi der ændrer vores verden Holdnummer: 1511-068 Dato: 21/1, 7 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 3D-printere i hjemmet, der kan printe ting, vi står og mangler i hverdagen eller printere, der kan printe ’reservedele’ til mennesker. Materialer, der er stærkere end stål, men vejer meget mindre. Big data, der kan hjælpe med at forudsige oversvømmelser. Små nanobeholdere, der kan dosere medicin præcist på de ønskede steder i kroppen. Den teknologiske udvikling går i dag så hurtigt, at det kan være svært at spotte de helt store revolutioner, før de er en realitet. Internettet er et godt eksempel på en teknologi, der på bare få årtier har ændret vores måde at leve og arbejde på. Få indblik i en række af de teknologiske landvindinger, der tegner til at ændre vores verden de kommende år. Hvad står vi på spring til at kunne inden for den nærmeste fremtid, og hvad er perspektiverne længere ud i fremtiden? Og hvad gør teknologierne ved os som mennesker og som samfund? 21/01: Teknologi: frelse, forbandelse og faktum. Lektor i idéhistorie Casper Andersen, Aarhus Universitet 28/01: Big data – muligheder og udfordringer. Professor i datalogi Lars Arge, Aarhus Universitet 04/02: Nanoteknologi og en verden i nano. Vicecenterleder, ph.d. Peter Thostrup, iNANO, Aarhus Universitet 11/02: Avancerede robotter. Adjunkt i robotteknologi Jørgen Christian Larsen, Syddansk Universitet 18/02: Næste generation af genomforskning. Lektor i human genetik Ditte Demontis, Aarhus Universitet 25/02: 3D-printning. Professor i fysik Steen Rasmussen, Syddansk Universitet 04/03: Vedvarende energi og udvinding og lagring af energi. Professor i klima og landbrug Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet ET VULKANUDBRUD AF UFATTELIGE DIMENSIONER GUD ELLER VIDENSKAB? Holdnummer: 1511-370 Dato: 21/1, 4 onsdage Dato: 21/1, 1 onsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118 For ca. 3.600 år siden gik Santorini-vulkanen i det græske øhav i udbrud efter en del forvarsler. Dermed blev datidens bronzealdersamfund vidne til et voldsomt, ødelæggende askefald og gentagne tsunamier. I løbet af en aften vil to forskere fra Aarhus Universitet oprulle begivenhedernes gang geologisk, geopolitisk og kulturelt. Udbruddets faser, størrelse, omfang og følger vil blive diskuteret ud fra geologisk forskning, mens kulturelle efterdønninger vil blive diskuteret ud fra en arkæologisk vinkel. Aftenen vil give mulighed for at få et unikt blik tilbage i tiden på verdenshistoriens nok største vulkanudbrud. 17.30: Vulkanudbruddets natur. Walter L. Friedrich, lektor emeritus, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet 19.15: Pause 19.45: Vulkanudbrud og kultur. Annette Højen Sørensen, ph.d. og adjunkt i klassisk arkæologi, Aarhus Universitet Holdnummer: 1511-341 Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118 Forholdet mellem videnskab og religion har gennem historien været præget af strid om, hvem der har autoritet til at forklare verden og menneskets placering i den. Både videnskaben og religionen spiller en stor rolle i vores tilværelse, men kan tro og viden forenes? Forelæsningsrækken giver et indblik i de diskussioner, der historisk har været mellem videnskaben og religionen, og et udblik til de diskussioner, der eksisterer på området i dag. 21/01: Gud og Darwin. Hans Henrik Hjermitslev, adjunkt, ph.d. i videnskabshistorie, University College Syddanmark 28/01: Gud, Universet og et par andre småting. Helge Stjernholm Kragh, professor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet 04/02: Videnskabelige tilgange til religion: kan man forklare religion? Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 11/02: Kosmologi, fysik og religion. Hans Kjeldsen, professor i astronomi, Aarhus Universitet 40 BOGUDSALG Kvantemekanik – atomernes vilde verden Holdnummer: 1511-176 Dato: 1/2, 1 søndag weekenden 21-22/2 Find den helt rigtige bog til de lange vinteraftener, når Aarhus Universitetsforlag holder bogudsalg i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsningsweekend lørdag og søndag 21-22/2. Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at købe alle nyheder, bestsellere og de store værker med 30-50 % rabat. Vælg mellem en række spændende nye og gamle titler. lykke Christian Bjørnskov Først og fremmest var Jorn maler, og han udviklede sit maleri ved konstant at sætte det i dialog med erfaringer fra vævning, keramik, litografi, collage og skulptur. tæn ke pau se Lars Morell har skrevet den første Idehistoriker samlede r fremstilling af Jorns kunst. Konflikten mellem hjemve og udlængsel udgør den grundlæggende spænding i hans værk. Rejsen blev hans livsform, og forvandlingsbilledet hans kunstform. ykke LARS MORELL AArhus universitetsforlAg væsner, som r ph.d. og af huggede d bedre end gtig klam irrende og k tiltrukket A og ASGER JORNS KUNST Asger Jorn (1914-73) blev den største danske billedkunstner i det 20. århundrede. Han stod i midten af århundredet og bandt arven fra de modernistiske pionerer sammen med eksplosionen i kunsten efter anden verdenskrig. LARS MORELL ASGER JORNS KUNST Aarhus Universitetsforlag 88378_cover_jorn_cs6_r3.indd 1 Morten Timmermann Korsgaard Hannah Arendt og pædagogikken hundredes store ne Det totalitære nneskets vilkår ale skrifter i den tige emner som ng og ondskab. få og sporadiske – om pædagogikken nok med det: De Arendt læser med følge Arendts e til ende. at råde bod på. n udgør nemlig et om pædagogik, der et nyt perspektiv enterer bl.a. for, amfundet og at drage omsorg r resultater er otalitær invasion g for barnets 05/02/14 07.30 Morten Timmermann Korsgaard Morten Timmermann Korsgaard er ph.d.-stipendiat og cand.pæd. i Pædagogisk Filosofi. Han er ansat ved Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet, hvor han forsker inden for pædagogik og filosofi, og har tidligere arbejdet som pædagog. Han arbejder for tiden på sit ph.d.-projekt om inklusion set fra et pædagogiskfilosofisk perspektiv. Hannah Arendt og pædagogikken Fragmenter til en gryende pædagogik Aarhus Universitetsforlag Tid: 10.00-14.15 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Pris: 400 kr., studerende 310 kr. inkl. bog værdi 198 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Aarhus Universitet UNIVERSETS NATURKRÆFTER Kvantefysikken er berømt og berygtet for sine brud med vores hverdagsforståelse af den fysiske verden og den klassiske fysiks grundprincipper. Dens mest markante og mærkværdige egenskab er, at den tillægger partikler muligheden for tilsyneladende at være flere steder på samme tid, hvilket normalt hører hjemme i science fiction-romaner. Men kvantefysikken er ikke fiktion. Den er en meget succesrig og præcis beskrivelse af den mikroskopiske verden. Kom på en tur rundt i den fascinerende kvanteverden, og lær om kvantemekanikkens opståen og udvikling fra den klassiske fysik frem til i dag. Forelæsningen ser på den klassiske fysik og den tidlige kvanteteori, kvantemekanikken – en ny fysik bliver til – diskussionerne mellem Niels Bohr og Albert Einstein, den kvantemekaniske verden og til sidst kvanteteknologier. Forelæsningen er baseret på bogen ’Kvantemekanik – atomernes vilde verden’ (Aarhus Universitetsforlag), som kan inkluderes i prisen. Holdnummer: 1511-220 Universet – fra Big Bang til Beethoven Holdnummer: 1511-069 Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Få fx tilbud på bøgerne: ’Lykke’ af Christian Bjørnskov ’Hannah Arendt og pædagogikken’ af Morten Timmermann Korsgaard ’Asger Jorns kunst’ af Lars Morell Dato: Lørdag-søndag 21-22/2 Tid: 10.30-16.00 Sted: Ny Munkegade 118 og præsenterer vores nuværende forståelse af, hvordan verden har udviklet sig fra big bang og frem til i dag – en rejse forbi stjerner og planeter, der fødes i glødende skyer af gas og støv, gigantiske sorte huller i midten af enorme galakser samt de mystiske ingredienser, som dominerer vores univers: mørkt stof og mørk energi. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Astrofysiker og chefkonsulent Michael Linden-Vørnle, DTU Space Hvad skete der i Big Bang? Hvad bliver universets skæbne? Lever vi i virkeligheden i et multivers med uendeligt mange parallelle universer? Tag med på en fascinerende og forunderlig rejse ud i universet. Forelæsningerne stiller skarpt på en række af de helt store spørgsmål inden for kosmologien Dato: 2/2, 5 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118 Når planeter bevæger sig, stjerner lyser, galakser støder sammen, kvasarer udsender intens stråling, og gravitationsbølger bevæger sig igennem universet, skyldes det de fire naturkræfter, som hersker i universet – den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft, den stærke kernekraft samt tyngdekraften. Tilsammen er de ansvarlige for alle fysiske vekselvirkninger, som finder sted i universet helt fra processer, som holder bittesmå kvarker sammen i atomkerner til processer, hvor gigantiske galaksehobe støder sammen. I forelæsningssrækken sættes fokus på de fire naturkræfter og deres betydning for universet. Forskerne fortæller om de nyeste opdagelser, som involverer de fire naturkræfter. Og stiller spørgsmålet: Kan der være en femte naturkraft? 02/02: Den elektromagnetiske kraft. Ulrik Ingerslev Uggerhøj, professor i fysik og astronomi, Aarhus Universitet 02/03: Den svage kernekraft. Steen Hannestad, professor i astronomi, Aarhus Universitet 23/03: Den stærke kernekraft. Mads Toudal Frandsen, lektor i partikelfysik, Syddansk Universitet 20/04: Er der flere naturkræfter? Ole Eggers Bjælde, specialkonsulent, Aarhus Universitet 11/05: Tyngdekraften. Niels Obers, professor i partikelfysik og kosmologi, Københavns Universitet Naturvidenskab og teknologi STJERNEHIMLEN FOR FODGÆNGERE Holdnummer: 1511-342 Dato: 9/2, 4 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118 Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Stjernerne flytter sig året igennem. Planeterne flytter sig hen over stjernehimlen, og i løbet af natten drejer det hele rundt. Det kan være meget forvirrende. Men der er hjælp at hente i dette kursus, hvor vi tager fat på stjernehimlen helt fra bunden. Vi tager alle midler i brug - det drejelige stjernekort (som kan købes i løbet af kurset), smartphones, computerprogrammer, og sågar tavle og kridt! Stjernehimlen fortæller også en masse kulturhistorie. De gamle grækere, babylonerne, araberne og mange andre folk og kulturer har sat hver deres præg på himlen. Der er myter og anekdoter i massevis over hovedet på os, og i kurset får vi en forsmag på det alt sammen. NÅR SOLEN GÅR I SORT Holdnummer: 1511-343 Dato: 4/3, 2 onsdage Tid: 18.30-21.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118 Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Sjældent får vi chance at se det! Fredag d. 20. marts 2015 ligger Jorden, Månen og Solen atter på linje, og kaster solformørkelse over Danmark. Og hvis vejret tillader det, bliver det en næsten lige så fantastisk oplevelse som formørkelsen i 1999. Hør hvad der sker, og hvad man kan opleve, ved den kommende solformørkelse d. 20. marts. Og hvad er der i vente for de heldige, som skal opleve formørkelsen fra fx Færøerne eller Svalbard, hvor den er total. Her ses nærmere på astronomien og mekanikken bag solformørkelser, og på nogle af de historiske og forhistoriske totale formørkelser, og hvad de har sat sig af spor. Solformørkelser har jo været en skrækindjagende oplevelse langt tilbage i tiden. BJERGARTER – JORDENS BYGGESTEN KRIGSTEKNOLOGI Holdnummer: 1511-371 Dato: 9/3, 3 mandage Dato: 21-22/2, 1 weekend Holdnummer: 1511-340 Tid: 19.30-21.15 Tid: 10.00-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 760 kr., studerende 540 kr. inkl. undervisningskompendium Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Sted: AU, Institut for Geoscience, bygning 1675, lokale 117, Høegh-Guldbergs Gade 2 Underviser: Hans Dieter Zimmermann, lektor i geologi, Aarhus Universitet Bjergarterne er Jordens byggesten og er uundværlige som mineralråstoffer. Nogle bjergarter dannes i stor dybde, andre på jordoverfladen, nogle er milliarder år gamle, andre dannes i dette øjeblik. Hvordan har bjergarterne udviklet sig? Hvad gør dem så forskellige? Og hvilke metoder gør geologer brug af for at finde ud af, hvordan bjergarter ’ser ud indeni’? Kurset giver indblik i jordskorpens kemiske og mineralogiske sammensætning og i de væsentlige geologiske settings. De vigtigste bjergarter vil blive beskrevet mineralogisk og teksturelt og sat i relation til deres udgangssammensætninger og dannelsesprocesser. I kursets praktiske del kommer du til at arbejde med 20-30 forskellige håndstykker. De vil blive karakteriseret systematisk og bestemt på grundlag af deres makroskopiske kendetegn. Til det nærmere studie af bjergarter benytter geologerne som regel et specialmikroskop, og for at få indtryk af denne undersøgelsesmetode, vil du få mulighed for at kigge på bjergarter i tyndslib under mikroskopet og i polariseret lys. 41 Forskellige krige har gennem tiderne medført nye strategier, våben og teknologier. Særligt har de seneste hundrede års krige skabt nye krigsteknologier – til gavn for venner og til frygt for fjender. I denne forelæsningsrække tager vi på en rejse i krigsteknologiens historie. Vi starter med et krigsteknologisk tilbageblik – hvilke våben er blevet opfundet og brugt, og hvor farlige var de? Derefter dykker vi ned i nutidens teknologi til krigsbrug, når vi skal høre om den danske teknologivirksomhed Terma, som bl.a. udvikler hypermoderne krigsteknologi. Den sidste forelæsning tager os med op i luften, når vi skal se nærmere på brugen af droner i krig. Vi skal høre, hvad denne våbentype er i stand til, men vi ser også nærmere på de etiske overvejelser omkring brugen af droner i krig. 09/03: Krigsteknologi gennem tiderne. Martin Amitsbøll Husted, cand.mag i historie 16/03: Terma – en dansk krigsteknologisk virksomhed. Tim Sloth Jørgensen, strategidirektør og tidligere forsvarschef, Terma Defense and Security 23/03: I krig med droner. Jens Ringsmose, lektor i statskundskab, Syddansk Universitet 42 Naturvidenskab og teknologi FORBLØFFENDE NATURFÆNOMENER STJERNEBILLEDHISTORIER VIRUS! Holdnummer: 1511-451 Holdnummer: 1511-345 Holdnummer: 1511-346 Dato: 7/4, 5 tirsdage Dato: 7/4, 4 tirsdage Dato: 9/4, 5 torsdage Tid: 19.30-21.15 Tid: 19.30-21.15 Tid: 17.30-19.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, auditorium D113, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118 Hvordan finder fugle vej fra Danmark til Sahara? På hvilke fysiologiske punkter er dyrene os mennesker overlegne? Og hvad kan vi lære af de små flittige myrer, hvis samlede vægt er langt større end alle menneskers vægt tilsammen? Naturen er fyldt med fantastiske fænomener, der giver anledning til forbløffelse, forundring og fascination. Og naturen er også en ufattelig stor og værdifuld kilde til inspiration og rummer mange eksempler på ’ekstrem performance’. Lad fem forskere give dig store øjne og måbende mund, når de belyser nogle af naturens genialiteter, og hør eksempler på hvordan vi bruger naturen som inspirationskilde – fx hvordan et lille frø gav inspiration til Velcro-lukkemekanismen. Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet 07/04: Dyrenes fantastiske fysiologi. Professor i zoofysiologi Tobias Wang, Aarhus Universitet 14/04: Bionik – teknologi med naturen som forbillede. Anders Sahl Hansen, Innovation lab 21/04: Trækfuglenes gåder. Afdelingschef Mark Desholm, Dansk Ornitologisk forening 28/04: Matematik i naturen. Vagn Lundsgaard Hansen, professor i matematik, Danmarks Tekniske Universitet 05/05: Myrens forunderlige verden. Seniorforsker i biologi Hans Joachim Offenberg, Aarhus Universitet Der er masser af historier på himlen. De 88 officielle stjernebilleder har hver deres spændende oprindelse, og de klassiske stjernebilleder har tilknyttet myter tilbage fra antikken. Stjernernes navne har deres egen kulturhistorie. Rigtig mange kulturer over hele verden har brugt helt deres egne stjernebilleder. Vi kommer vidt omkring, fra Amerika over Afrika og Kina til Australien. Og det er meget lettere at finde rundt på himlen, når man kan knytte historier til stjernerne. Hvad er en virusinfektion? Hvad er epidemier og pandemier, og hvordan undgås de? Kan en frygtelig sygdom som ebola kommes til livs? Og hvad betyder det for HIV-forskningen, at det nedskudte fly fra Malaysian Airlines havde nogle af verdens førende HIV-forskere med ombord? Virussygdomme florerer fra tid til anden, og kræver ofte mange ofre. Tænk bare på Den Spanske Syge, der i årene 1918-1920 tog livet af 20 mio. mennesker. Eller på hvordan HIV i nogle afrikanske lande har reduceret den gennemsnitlige levealder til omkring 40 år. Nogle sygdomme kan kommes til livs, andre kan ikke. Kopper blev fx den første sygdom, hvortil vaccination blev udført. I dag er sygdommen udryddet. Samtidig vidner SARS-udbruddet i 2003 om, hvordan ’nye’ sygdomme hele tiden opstår. Bliv klogere på de udfordringer, lægevidenskaben møder med virussygdomme, og hør, hvordan forskerne arbejder på deres udryddelse. 09/04: Virusinfektioner. Per Höllsberg, Professor i biomedicin, Aarhus Universitet 16/04: HIV. Martin Roelsgaard Jakobsen, Lektor i biomedicin, Aarhus Universitet 23/04: Eksotiske virus. Tove Christensen, Lektor i biomedicin, Aarhus Universitet 30/04: SARS og MERS – nye virus truer. Rune Hartmann, Lektor molekylærbiologi, Aarhus Universitet 07/05: Ebola. Tyra Grove Krause, Overlæge, Statens Serum Institut 43 BODIL OG DET BESKIDTE DUSIN Holdnummer: 1511-344 Dato: 7/5, 1 torsdag Tid: 19.00-21.45 Pris: 140 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske Institut Kan du også stadig huske, da stormen ’Bodil’ ramte Danmark i starten af december 2013, og tagsten fløj ned, og al offentlig trafik måtte indstilles? Danmark har 13 gange været hærget af de voldsomme kategori 4-orkaner og storme i de 124 år, DMI har registreret dem, men hvorfor opstår disse storme på vores breddegrader, hvad forårsagede stormene af materielle skader og tab af menneskeliv, og hvad kan vi forvente af fremtidens storme? Hør om ’Ulvsund-stormen’, hvor dampskibet S.S. Ulvsund forliste under en sejlads mellem København, om Christiansborg-tagulykken, hvor en 250 kvadratmeter tagkonstruktion blev revet af den lave bygning mellem Slotskirken og Christiansborg i København, og om orkanen fra december 1999, den hidtil voldsommeste orkan, der er registreret i Danmark. hvad lærte vi af GALATHEA 3 EKSPEDITIONEN? Holdnummer: 1511-372 Dato: 13/5, 6 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Det er nu otte år siden, at Galathea 3 ekspeditionen lagde til kaj i København efter et otte måneders forskningstogt jorden rundt. En række forskere var med i kortere eller længere tid, og der blev studeret i alt fra bakterier i havet til hvalers sang. Her fortæller seks forskere om deres arbejde om bord på forskningsskibet ’Vædderen’. Hvilke spørgsmål søgte de svar på? Hvor langt er forskerne kommet med at oparbejde deres data? Hvilke problemstillinger blev afklaret under Galathea 3 ekspeditionen og hvilke nye opstod? 13/05: Fuglens evolution belyst fra fjerntliggende øer. Jon Fjeldså, professor i ornitologi, Københavns Universitet 20/05: Om ekspeditionen og om det globale kulstofkredsløb i oceanerne. Katherine Richardson Christensen, professor i biologisk oceanografi, Københavns Universitet 27/05: Fluorescerende proteiner – oceanernes gave til forskning og bioteknologi. Peter Roepstorff, professor i proteinkemi, Syddansk Universitet 03/06: Nyt om ålens livscyklus. Michael Møller Hansen, professor i molekylær økologi, Aarhus Universitet 10/06: Dolkhaler – et gådefuld dyr fra urtiden der bruges i den moderne medicinindustri. Peter Funch, lektor i zoologi, Aarhus Universitet 17/06: Oceaner uden ilt styrer klodens kvælstofkredsløb. Bo Thamdrup, professor i geomikrobiologi, Syddansk Universitet Nyd et lækkert måltid På Folkeuniversitetet kan du både få hjernen og maven fyldt op. Slip for madlavningen, og få en hyggelig snak om dagens forelæsning med venner, familie, kollegaer eller nye bekendte over et lækkert måltid i kantinen i Ny Munkegade. Du kan også bruge tilbuddet som take-away, så du kan tage buffet med hjem til dig selv eller hele familien. Kantinen er åben Kl. 17.00-20.30 mandag-torsdag Buffet kl. 17.30-20.00 Kl. 10.30-15.00 i undervisningsweekender Buffet kl. 12.00-13.30 Menukort Buffet Buffeten består af et stort udvalg af salater og grønne retter, hjemmerøget laks eller anden fisk, forskellige kødretter, diverse tilbehør som dressing, hummus, tapenader, hjemmebagt brød, oste, frugt og lidt sødt. Der er vand til. 85 kr. Sandwich Frisklavede sandwiches af hjemmebagt brød. Fås både med kød eller som vegetar. Der kan tilkøbes salat fra buffeten. Fra 20 kr. Hjemmebagt kage Stort udvalg af hjemmebagte kager. Derudover andre søde sager som chokolader og frisk frugt. Fra 10 kr. Caffè latte, cappuccino og espresso Brygget på friskmalede, økologiske kaffebønner på en WMF-kaffe- og espressomaskine. Mælkekaffer lavet på frisk mælk. 10 kr. Juice, smoothie og vand Kildevand, Egekilde, Antons økologiske saft, MySmoothie 100 % fruit, Vitamin Well, kakaomælk og diverse sodavand. Fra 7 kr. Vin og øl Udvalgte rød- og hvidvine – fx Nero de’Avola Cabernet Saugvignin og Pomino bianco fra Frescobaldi – og Hancock, Tuborg pilsner eller lager, Carlsberg pilsner eller 2,5%. Fra 12 kr. 44 lundbeckfond lectures Skarpe foredrag, debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er initiativtager bag fem ny foredrag, hvor en række forskere præsenterer forskning i øjenhøjde. Hør fx læge Sanne Jespersen fortælle om sine oplevelser fra det ebola-ramte Sierra Leone, eller Ole Michelsen om sin vej ud af et alkoholmisbrug. Hør nogle af landets førende forskere fortælle om den nyeste forskning indenfor deres felt. Alle er velkomne! EBOLA og andre epidemier Den aldrende hjerne hovedpine Holdnummer: 1511-443 Holdnummer: 1511-442 Holdnummer: 1511-441 Dato og tid: Tirsdag 20/1, kl. 19.00-21.00 Dato og tid: Mandag 23/2, kl. 19.00-21.00 Dato og tid: Tirsdag 17/3, kl. 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS auditoriet Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS auditoriet Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS auditoriet Foredragsholdere: Læge i infektionsmedicin Sanne Jespersen, Aarhus Universitetshospital, og professor og overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield, Hvidovre Hospital Foredragsholdere: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet med speciale i epidemiologi, og Ellen Garde, læge ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. Foredragsholdere: Messoud Ashina, overlæge og professor i klinisk medicin, Glostrup Hospital samt Helge Kasch, overlæge, klinisk lektor og klinikleder, Hovedpineklinikken, Aarhus Universitetshospital Lægerne står i rumdragter. Vi ser billederne i nyhederne. Epidemierne hærger og raser med jævne mellemrum, men heldigvis er vi sjældent selv direkte berørt af de værste af slagsen. Epidemier er en tilbagevendende udfordring for lægevidenskaben. I øjeblikket spreder ebolaepidemien skræk og rædsel i det vestlige Afrika. Men hvad kendetegner egentlig en epidemi? Og hvordan er mødet med ebola i virkeligheden? Professor og overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield, Hvidovre Hospital, er en af landets fremmeste forskere indenfor feltet, og giver en bred introduktion til hvad epidemier er, hvordan de opstår, hvordan de kommes til livs og hvilket beredskab, der skal til. Læge i infektionsmedicin Sanne Jespersen, Aarhus Universitetshospital, var den første dansker, der blev udsendt af Læger uden Grænser for at bekæmpe ebolaepidemien. Hun fortæller om sine faglige og personlige oplevelser, da hun i september 2014 var udsendt til Sierra Leone. Andelen af mennesker over 65 år er støt stigende i Danmark, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil over halvdelen af de børn, der bliver født i dag, blive over 100 år. Kan den intellektuelle funktionsevne følge med den længere og længere levetid? Hvad sker der med hjernen og de kognitive evner, når hjernen ældes? Hvor påvirkelig er den aldrende hjerne? Ved denne Lundbeckfond Lecture vil to forskere se nærmere på de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser ved denne nye virkelighed ved at gå tæt på den aldrende hjerne. Mød professor i epidemiologi ved Dansk Center for Aldringsforskning, Kaare Christensen, der vil fortælle om den aldrende befolkning, den fjerde alder samt reflektere over de kognitive evners betydning for det gode liv. Og mød Ellen Garde, læge og hjerneforsker ved MR-forskningssektionen, Hvidovre Hospital og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, som vil fortælle om hjernens plasticitet, påvirkelighed, og hvordan livet sætter sig spor i hjernen. De fleste kender til at have hovedpine, og ofte kan en panodil klare skærene. Men nogle mennesker er plaget af hovedpine mere end andre, og nogle gange er hovedpinepiller ikke nok til at dæmpe smerten. Hvorfor opstår hovedpine? Og hvor sidder den? Hvad er forskellen på uprovokeret hovedpine som spændingshovedpine, migræne eller epilepsi, og på posttraumatisk hovedpine, der fx opstår efter en hjernerystelse, piskesmæld eller en infektion? Og hvad kan man gøre for at slippe af med hovedpinen? Professor i klinisk medicin Messoud Ashina forsker i hovedpine, og hvorfor den opstår. Hør bl.a., hvordan han og andre forskere kan fremprovokere migræneanfald i laboratorier, og hvad det kan give os af ny viden om hovedpine. Klinikleder Helge Kasch, forsker i nakkesmerter og hovedpine ved Hovedpineklinikken i Aarhus, og han fortæller om hovedpine, der opstår efter traumer, hvilket er et næsten lige så stort problem i Danmark, som de uprovokerede hovedpiner. Naturvidenskab og teknologi 45 VIl vi kende vores skæbne? når alkohol tager magten Holdnummer: 1511-440 Holdnummer: 1511-450 Dato og tid: Onsdag 8/4, kl. 19.00-21.00 Dato og tid: Onsdag 29/4, kl. 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe/te og kage Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS auditoriet Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS auditoriet Foredragsholdere: Jesper Eugen-Olsen, ph.d. og seniorforsker i biokemi, Hvidovre Hospital og Uffe Juul Jensen, professor i filosofi, Aarhus universitet Foredragsholdere: Bent Nielsen, professor i psykiatri, Syddansk Universitet og overlæge ved Almenpsykiatrisk Afdeling i Odense, tidligere Bogartvært og ædru alkoholiker Ole Michelsen og Anette Søgaard Nielsen, Cand.phil., ph.d. og seniorforsker på Syddansk universitet I dag findes en krystalkugle i form af medicinske tests, der kan sige noget om vores sundhedsmæssige fremtid. Ved hjælp af prædiagnosticering er det i dag muligt at bedømme risiciene for at udvikle sygdomme såsom type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og cancer. Og tidlig diagnosticering er essentielt for at forbedre livskvaliteten, sænke antallet af sygdomsrelaterede dødsfald og reducere samfundets omkostninger. Men hvor meget ønsker vi egentlig at vide om disse risici? Kan vi tåle at kende vores skæbne? Og hvad betyder dette for samfundet? Kan vi risikere, at prædiagnostik anvendes til at sortere mennesker, og dermed knække ideen om, at alle er lige? Denne aften vil seniorforsker i biokemi Jesper Eugen-Olsen fortælle om sit arbejde med prædiagnosticering, og professor i filosofi Uffe Juul Jensen stiller skarpt på de filosofiske og etiske overvejelser, der indgår i diskussionen om prædiagnosticering. Alkoholmisbrug er et altoverskyggende problem, som stadigt er berørt af tabu. 140.000 danskere lider af alkoholafhængighed, og en halv million har et skadeligt forbrug. Mange har oplevet alkoholproblemer på nært hold, enten hos sig selv, i familien eller vennekredsen. Aftenens foredrag sætter fokus på behandling: Hvem skal behandles, hvilke muligheder er der, og virker behandlingen? Professor i psykiatri Bent Nielsen fortæller om videnskaben bag alkoholmisbruget. Til daglig beskæftiger han sig med patienter med alkoholproblemer, og er forfatter til flere nationale og internationale videnskabelige publikationer inden for området. Endelig har han stået i spidsen for flere forskningsprojekter, der har bidraget til at forbedre behandlingen af ambulante alkoholmisbrugere. Tidligere Bogart vært og ædru alkoholiker Ole Michelsen sætter forskningen i perspektiv ved at fortælle om sit eget liv og sine oplevelser med alkoholafhængighed. Cand.phil., ph.d. og seniorforsker på Syddansk universitet Anette Søgaard Nielsen styrer os gennem den efterfølgende diskussion, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne. 46 religion og filosofi religion og filosofi Det meningsfulde liv Det onde Holdnummer: 1511-178 Holdnummer: 1511-087 Dato: 19/1, 6 mandage (Ingen undervisning 9/2) Dato: 19/1, 6 mandage Tid: 17.15-19.00 Tid: 17.15-19.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 760 kr., studerende 540 kr. inkl. bog værdi 198 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D119 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 Spørgsmålet om, hvad der giver livet mening, er lige så gammelt som menneskelivet selv, men svarene har ændret sig meget gennem tiden. Hør om, hvordan en lang række overindividuelle forhold som sprog, politik, teknologi, etik, natur og menneskelige fællesskaber er nødvendige for mening med livet i dag – hvordan det først er med disse forhold, mennesker møder de horisonter, som et meningsfuldt liv kan udfolde sig igennem. Forelæserne leverer samtidig en kritik af tidens jagt på wellness, højdepunktsoplevelser og individualistisk selvrealisering. De viser, hvorfor denne jagt ikke kan lede os frem til mening og værdi i tilværelsen. Rækken er baseret på bogen ’Det meningsfulde liv’ (Aarhus Universitetsforlag), som kan inkluderes i prisen. 19/01: Det meningsfulde liv og filosofien. Ph.d.-studerende i retsfilosofi Cecilie Eriksen, Aarhus Universitet 26/01: Det meningsfulde liv og lægevidenskaben. Læge, ph.d. Lise Gormsen 02/02: Det meningsfulde liv og samfundsvidenskaben. Lektor i ledelse Christian Lystbæk, Aarhus Universitet 16/02: Det meningsfulde liv og litteraturen. Lektor i filosofi Anne-Marie S. Christensen, Syddansk Universitet 23/02: Det meningsfulde liv og teologien. Sognepræst, ph.d. Birgitte Graakjær Hjort 02/03: Det meningsfulde liv og naturvidenskaben. Adjunkt, ph.d. Hans Henrik Hjermitslev, University College Syddanmark Underviser: Mag.art. i idéhistorie Flemming Houe Det onde er et uomgængeligt vilkår i vores liv som mennesker. Et vilkår vi forsøger at komme til rette med. Det gode har vi det godt med, og det kræver ingen forklaring. Det onde, derimod, vil vi have en forklaring på. Det skal være godt for noget – det skal have en mening. Det har det måske, måske ikke. Under alle omstændigheder er det afgørende, at vi ikke forsøger at lukke øjnene for mørket og forfalder til et lyssyn, der kan tage livsmodet fra de fleste. I forelæsningerne ser vi det onde fra forskellige synsvinkler – idéhistorisk, filosofisk, teologisk og litterært. 19/01: Det onde som grundvilkår og frihedens pris. Det ondes historie og idéhistorie. Mag.art. i idéhistorie Flemming Houe 26/01: Hannah Arendt og ondskab. Professor i idéhistorie Hans Jørgen Schanz, Aarhus Universitet 02/02: Kants begreb om det radikalt onde. Lektor i filosofi Anders Moe Rasmussen, Aarhus Universitet 09/02: Det onde og ondskaben i Karl Ove Knausgårds forfatterskab. Lektor i idéhistorie Ole Morsing, Aarhus Universitet 16/02: Der er intet godt i mennesket! Løgstrup og det onde. Ph.d.-studerende i religionsfilosofi Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet 23/02: Det dæmoniske som angst for det gode. Kierkegaard og Dostojevsky. Mag.art. i idéhistorie Flemming Houe Aarhus-teologer Holdnummer: 1511-076 Dato: 22/1, 5 torsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Fire teologiprofessorer fra Danmark sætter i løbet af 1900-tallet uomgængelige aftryk på filosofi og teologi: P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk. Men hvad er det, vi kan lære af de fire? Lindhardt er kirkehistoriker og eksistensteolog, og han udfordrer den kristne tanke om det evige liv. Løgstrup er drevet af den fænomenologiske teologi, og mange af hans skrifter omhandlede dagliglivet. Prenter mente, at den kristne tro ikke kun måtte være teori, men udleves i praksis. Sløks forfatterskab udfordrede hele tiden den konforme kristendom. 22/01: Aarhus-teologerne. Lektor i idéhistorie Ole Morsing, Aarhus Universitet 29/01: P.G. Lindhardt. Rektor for Pastoralseminariet i København Mogens Lindhardt 05/02: K.E. Løgstrup. Professor i teologi Ole Jensen, Aarhus Universitet religion og filosofi 12/02: Regin Prenter. Professor i systematisk teologi Peter Widmann, Aarhus Universitet 19/02: Johannes Sløk. Biskop ved Aarhus Stift Kjeld Holm Kierkegaards filosofiske grundtanker Holdnummer:1511-075 Dato: 22/1, 5 torsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F De fleste kender sikkert nogle af Søren Kierkegaards bevingede ord som ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” og ”Det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv” og har måske også hørt om hans excentriske personlighed og finurlige skrivestil eller om hans forlovelseshistorie. Men hvad var Kierkegaards filosofiske grundtanker? Hvorfor er han gået over i filosofihistorien som en af de mest betydningsfulde moderne tænkere? Hvad tænkte han om forskellige måder at leve på, om angsten, friheden og selvet? Etiske teorier Fortællinger om helvede Holdnummer: 1511-079 Holdnummer: 1511-077 Dato: 31/1, 1 lørdag Dato: 31/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted, Aarhus Universitet Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teorier: pligtetik, nytteetik, common sense-etik, dydsetik, omsorgsetik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik samt de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels Forlag). Underviser: Ph.d.-studerende i kirkehistorie Uffe Holmsgaard Eriksen, Aarhus Universitet Verdens religioner har mange fortællinger om det sted, hvor de døde opholder sig, og vi vil i denne forelæsning vende blikket mod helvede. Sæt en weekenddag af og hør om helvede i kristendommen og den europæiske kulturhistorie – og om levende menneskers og guders besøg i helvede i både nærorientalsk religion og græsk mytologi. Hør også om oldkirkens teologer og poeters fortælling om Kristus, der efter sin død fór ned til helvede for at befri Adam og de døde fra Djævelen og Dødens magt. En fortælling, der senere blev et vigtigt motiv i kirkekunsten i middelalderen, især i ortodokse kirker, men som også findes herhjemme. Johannesevangeliet som genremosaik Holdnummer: 1511-078 Dato: 31/1-1/2, 1 weekend Det autentiske selv Tid: 10.00-14.00 Holdnummer: 1511-080 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Dato: 31/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. 22/01: Introduktion til Kierkegaards filosofi. Lektor emeritus i filosofi og religion Niels Thomassen, Syddansk Universitet 29/01: Kierkegaard om selvet – eller hvad det er at være sig selv. Lektor i filosofi Peter Wolsing, Syddansk Universitet 05/02: Uden lidenskab ingen eksistens – om forførelse og gådefuldhed hos Søren Kierkegaard. Adjunkt i idéhistorie Peter Aaboe Sørensen, Aarhus Universitet 12/02: Kierkegaard og metafysikkens krise. Ph.d. og ekstern lektor i filosofi Søren Engelsen, Syddansk Universitet 19/02: Livets dimensioner – om ligevægten mellem det æstetiske og det etiske ifølge Kierkegaard. Professor i filosofi Søren Harnow Klausen, Syddansk Universitet 47 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet ’Det autentiske’ er et eksistensfilosofisk hovedtema hos Kierkegaard, Heidegger og Sartre. I de senere år er spørgsmålet om ’det autentiske’ blevet stillet igen og igen, men hvad betyder det at være autentisk? ’Auto’ betyder selv og bruges i forbindelse med det autentiske om det menneskelige selv. Som sådan er det genstand for eksistensfilosofien til alle tider. Hvad er et selv? Det er Kierkegaards spørgsmål, men det er også Sartres og Heideggers. Og svarene er mildest talt forskellige – ikke kun fordi de tre filosoffers svar er et religiøst, et antireligiøst og et, som er indifferent i forhold til det religiøse. Men nok så meget fordi de på hver sin måde peger på det skræmmende ved menneskets møde med sig selv. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Underviser: Lektor i bibelstudier Kasper Bro Larsen, Aarhus Universitet Det fjerde evangelium har en særlig status i kristendommens historie. ’Det åndelige evangelium’ kaldte man det i oldkirken. I denne weekend skal vi indkredse skriftets specielle karakter, mens vi undersøger, hvordan evangelisten bruger og bøjer antikke litterære genrer: dramatisk prolog, ’Jeg er’-ord, tegnhandlinger, afskedstaler, genkendelsesscener, m.m. Johannesevangeliet er en tekstmosaik, som præsenterer Jesusfiguren på måder, som var nye i den kristne evangelielitteraturs historie – og som fik vidtrækkende konsekvenser for kristendommens udvikling til i dag. 48 religion og filosofi LITTERATURENS HOVEDVÆRKER. DOSTOJeVSKYS UNIVERS DE KRISTNE MYSTIKERE OG RELIGIØSE OPLEVELSER Holdnummer: 1511-428 Holdnummer: 1511-427 Dato: 3/2, 6 tirsdage Dato: 5/2, 6 torsdage Tid: 10.15-12.00 Tid: 17.15-20.45 Pris: 620 kr. Pris: 1.140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Sted: AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118 Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie Holdnummer: 1511-423 Dato: 19/3, 6 torsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 620 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G122, Ny Munkegade 118 Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie Dostojevsky hører til de forfattere, der ikke blot viser os et snævert udsnit af menneskets virkelighed, men skaber et univers. Her befinder vi os ikke i en lunken midte, men møder en erfaringsverden, der rækker fra himmel til helvede, fra det grænseløst gode til det afgrundsdybt onde, en erfaringsverden med en intensitet og fylde, der kan sætte vores egen verden i perspektiv. Hovedtemaet i forelæsningerne er kærlighed og dæmoni. Den dæmoniske indesluttethed møder vi allerede i ’Optegnelser fra et kælderdyb’, og den uddybes og udvides i de store romaner ’Forbrydelse og straf’ og ’Onde ånder’ i skikkelser som Raskolnikov og Stavrogin. Modpolen er kærligheden. I ’Idioten’ og ’Brødrene Karamassov’ møder vi kærligheden i alle dens skikkelser fra den sanselige begærende over den følelsesbårne frem til den kærlighed, der i troen grunder i Guds kærlighed. Underviser: Lene Højholt, sognepræst, cand. mag. De kristne mystikere kan være en kilde til fornyelse af vor tids kristendom. Mystikerne levede i den nærhed til Gud, som mange mennesker i dag længes efter. Især middelalderens store mystikere erfarede et gudsnærvær, der gjorde dem nyskabende i deres tid og fik dem til at bryde helt nye veje både religiøst, socialt og kulturelt. Et indblik i de oplevelser, erkendelser og erfaringer, som prægede dem, kan kaste lys over menneskers religiøse oplevelser også i dag og give et sprog at udtrykke dem i. De kristne mystikeres univers er en inspiration for den, som søger! På kurset vil vi beskæftige os med den religiøse oplevelse og den mystiske vej. Begge dele vil blive belyst gennem forskellige mystikeres liv, først og fremmest Hildegard af Bingen, Frans af Assisi, Mester Eckehart og Teresa af Avila. Dette er fjerde forløb i en række; forløbene kan følges uafhængigt af hinanden. IDÉHISTORIE – OPLYSNINGEN OG DEN MODERNE VERDEN Holdnummer: 1511-426 Dato: 5/2, 6 torsdage Tid: 17.15-19.45 Pris: 920 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G122, Ny Munkegade 118 Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie Holdnummer: 1511-243 Dato: 6/2, 6 fredage Tid: 10.15-12.45 Pris: 920 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie Med oplysningen bevæger vi os ind i den moderne verden. I stedet for troen på Gud indtræder troen på mennesket, på menneskets fornuft. Naturen opfattes ikke som en gudskabt orden, men bliver råstof for menneskets foretagsomhed. Vi kan erkende den gennem vores videnskab og beherske den gennem vores arbejde. Samfundet opfattes ikke som en gudgiven statisk orden, men som menneskeskabt og dermed åbent for forandring, forbedring og fremskridt. Friheden er den centrale ide. Den personlige frihed til at skabe sit eget liv. Den politiske frihed i et demokratisk samfund. Den økonomiske frihed i en dynamisk markedsøkonomi. Denne vision om fremskridt ledet af fornuft frem mod frihed finder vi i forskellige skikkelser: Locke og Adam Smiths liberalistiske samfundsteorier. Den franske oplysningstænkning. Menneskerettighedserklæringerne. Kants kritiske filosofi og Schillers utopi om det legende menneske. Idéhistorien gennemgås i seks forelæsningsrækker. Tilsammen udgør de en helhed, men de kan fint følges hver for sig: 1. Oldtiden og antikken. 2. Kristendom og middelalder. 3. Renæssance og reformation. 4. Oplysningen og den moderne verden. 5-6. Det nittende og tyvende århundrede. religion og filosofi 49 DET GODE, DET ONDE OG DET ABSURDE Holdnummer: 1511-429 Dato: 16/2, 6 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet Er det gode godt, fordi Gud siger det, eller siger Gud det, fordi det er godt? Hvordan kan der være ondskab i en verden skabt af en algod og almægtig gud? Er alt tilladt, hvis Gud er død? Kan der findes mening i en verden uden mening? Er vi fri og ansvarlige væsner? Forelæsningsrækken fremstiller og drøfter disse spørgsmål som filosofiske problemer. Der inddrages synspunkter fra bl.a. Platon, Aristoteles, David Hume, Immanuel Kant, Søren Kierkegaard og J.P. Sartre. Der perspektiveres til beslægtede problemer samt skønlitterære bidrag. DET GAMLE TESTAMENTE – FRA KULT TIL SKOLE Holdnummer: 1511-420 Dato: 21-22/2, 1 weekend Tid: 10.00-15.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Hans Jørgen Lundager Jensen, professor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet Fænomenet ’evolution’ har fået fornyet betydning også for kulturforskere. Også religionsformer kan forstås som evolutionære transformationer. Et godt sted at se efter er i Det Gamle Testamente. Denne kaotiske samling af tekster rummer både meget gamle lag og lag, der virker langt mere ’moderne’. Men det er med kulturel evolution som med biologisk evolution: Nye og mere ’avancerede’ livsformer kommer til; men de supplerer de gamle, de udrydder dem ikke. I nutidens religionsformer kan man derfor genkende alle den kulturelle udviklingsfaser. Forløbet vil dels introducere bredt til teori om kulturel evolution i religionsforskningen, fra jæger-samler-samfund til nutidens religionsformer, dels mere præcist vise, hvordan man i Det Gamle Testamente kan se overgangen fra oldtidens tempel- og bystatsreligion til en indvarsling af nutidens religionsformer. KIERKEGAARD. DET DÆMONISKE. ANGST FOR DET GODE Helbredelsens rum Holdnummer: 1511-425 Tid: 19.45-21-30 Dato: 2/3, 6 mandage Tid: 17.15-19.00 Pris: 620 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G122, Ny Munkegade 118 Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie Holdnummer: 1511-424 Dato: 17/3, 6 tirsdage Tid: 10.15-12.00 Pris: 620 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie ”Den, der ikke kan åbenbare sig, kan ikke elske, og den, der ikke kan elske, han er den Ulykkeligste af Alle.” Kærlighedens modsætning er indesluttetheden, ikke at turde åbne sig for og møde den anden, men lukke sig om sig selv. Indesluttetheden har mange skikkelser, dens isnende maksimum er det dæmoniske. Den dæmoniske indesluttethed analyserer Kierkegaard i ’Begrebet Angest’, hvor den bestemmes som angst for det gode, angst for friheden, kommunikationen. I ’Enten-Eller’ viser Kierkegaard os det dæmoniske i den fascinerende og frygtelige fortælling om Johannes Forføreren. Johannes forelsker sig i Cordelia (som Søren i Regine), men forelskelsen udvikler sig ikke til kærlighed, men vragvendes i et dæmonisk psykologisk eksperiment. Holdnummer: 1511-153 Dato: 4/3, 3 onsdage Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale G116 Vi lever i det samme objektive rum – universets rum. Men vi lever og oplever rummet på mange forskellige måder: som et aktivitetsrum, hvori vi arbejder og færdes, som et oplevet eller stemt rum, præget af livsglæde eller kedsomhed, af livsmod eller angst, som den rumsudvidelse og rummelighed, som kan præge bestemte slags samvær med andre. I både filosofi, teologi og billedkunst kan man spore en fornyet interesse for det rumlige aspekt af tilværelsen. Rummets betydning for vores trivsel, helbred og sågar helbredelse er uomtvistelig. Denne forelæsningsrække er opdelt i to dele. Den første del er om de teologiske og filosofiske overvejelser om rummets betydning for mennesket generelt. Den anden del adresserer patientens rum og præsenterer forskning i mulige ændringer af patienters rum, så lindring eller velvære opnås. 04/03: Det levede og oplevede rum – En filosofisk-fænomenologisk kortlægning af de forskellige slags rum. Professor i filosofi Mogens Pahuus, Aalborg Universitet 11/03: Patientens oplevede rum. Forfatter til ’Sansernes hospital’ og seniorforsker Kim Dirckinck-Holmfeld, Kunstakademiets Arkitektskole 18/03: Fælles rumklang i musikterapi i psykiatrien. Professor i musikterapi Inge Nygaard Pedersen, Aalborg Universitet 50 Bliv klogere på Barcelona – i Barcelona Holdnummer: 1511-169 Dato: 2-3/5, 1 weekend kl. 10.00-16.00 Pris: 850 kr. Sted: Centre Cívic Pati Llimona, C/ Regomir, 3, 08002 Barcelona Underviser: Cand.mag. i litteraturhistorie Kasper Christiansen Hjælp til planlægning af rejsen? Kontakt Granada Kulturrejser, 8689 3191 Går din næste storbyferie til Barcelona? Så benyt dig af muligheden for at kombinere feriens tapasbarer og sightseeing med forelæsninger og byvandringer, der vil give dig et dybdegående indblik i den catalanske storbys kulturhistorie, arkitektur, kunst og gastronomi. Pak de gode vandresko, og forbered dig på en tur med både udsigt og indsigt. Lørdag 2/5 Introduktion til Barcelona og Catalonien. Byvandring i Barrì Gòtic, Born og La Ribera med fokus på den romerske by og middelalderen. Søndag 3/5 Den kunstneriske opblomstring, verdensudstillingerne og det moderne Barcelona og Spanien. Løgstrup Holdnummer: 1511-095 Dato: 9/3, 3 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 Berlin – erindring i nutiden Holdnummer: 1521-002 Dato: 12-13/10, mandag og tirsdag kl. 10.00-16.30 Pris: 850 kr. Mødested: Nordische Botschaften Felleshus, Rauchstraße 1, D-10787 Berlin Underviser: Filosof og forfatter Peter Tudvad og journalist, cand.mag. i tysk og geografi Åse Lerche Berlin er en historisk by – ja. Men samtidig en by, hvor fortiden ikke kun er kustode. Erindringen er en levende realitet også for de to foredragsholdere, som begge bor i byen. For Peter Tudvad rækker det helt bagud til Søren Kierkegaard, men også i det uventede møde med Ebba Mørkeberg, sygeplejerske i Det Tredje Rige. En fascination af den særlige tyske erindringskultur. For Åse Lerche til at bo i Østberlin i kommunismens sidste år og gifte sig med en DDR-borger for at hjælpe ham ud af Den Tyske Demokratiske Republik. Begge forelæsere trækker erindringens linjer fra fortiden og frem til nutidens Berlin. Og ser på betydningen af den tyske erindringskultur for tysk politik og tanke i dag. Mandag 12/10 Berlin med fokus på befrielseskrigene og byvandring om byens mindesmærker Tirsdag 13/10 Berlin i DDR- og Stasi-tiden og byvandring i Prenzlauer Berg Se hele programmet på fuau.dk Underviser: Ph.d.-studerende i religionsfilosofi Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup ses af mange som én af de mest originale og betydningsfulde danske tænkere siden Søren Kierkegaard, mens andre er stærkt kritiske. Løgstrup beskæftigede sig langt fra kun med kristendommen. Som filosof tilhørte han den fænomenologiske tradition, der tager sit udgangspunkt i de erfaringer, som vi alle gør os. Løgstrups tænkning er således let at gå til, idet han beskæftiger sig med menneskers egen, levede tilværelse og giver sig i kast med forsøget på at forstå og tyde denne. Men hans tænkning er svær at blive færdig med. Det er det fællesmenneskelige, som optager Løgstrup, og derfor konfronteres man med sit eget liv, når man læser ham. På dagen vil vi belyse og diskutere Løgstrups tænkning inden for alle de traditionelle filosofiske hovedområder: etik, æstetik, metafysik og erkendelse. Træthed, kedsomhed og langsomhed Holdnummer: 1511-098 Dato: 10/3, 3 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D215 Underviser: Ph.d. Jørn Henrik Olsen Hvorfor har vi det så dårligt, når vi har det så godt? Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver tilfredse, selv om vores drømme og længsler går i opfyldelse? Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelig er til stede? Forelæsningerne tager afsæt i spørgsmål, som kan hægtes op på nogle underlige, tvetydige tilstande, som mange mennesker kender til i vor tid. Og hvad er det lige, den hurtige tid gør ved os og vort liv med hinanden? Skal vi vente med at leve vores liv til den dag, hvor vi får tid? Svaret giver sig selv. Eller gør det nu også det? Ved hjælp af tværfaglige indsigter, herunder kulturanalytiske, filosofiske og teologiske, kastes der lys over disse spørgsmål. 10/03: Tidens træthed, en epidemi. Hvordan løses problemet med lede, nedstemthed og træthed? 17/03: Kedsomhed som springbræt eller hindring! Hvordan udholdes oplevelsen af kedsomhed? 24/03: Langsom tid nu? Hvad gør vi, når livet bliver stakåndet? religion og filosofi VERDENSHISTORIE. MENNESKETS OPRINDELSE OG DE FØRSTE CIVILISATIONER STORE TANKER OM HVERDAGSLIVET IDEER, DER ÆNDREDE VERDEN Holdnummer: 1511-401 Dato: 7/4, 10 tirsdage Holdnummer: 1511-422 Tid: 17.15-19.00 Dato: 20/3, 6 fredage Tid: 10.15-12.45 Pris: 920 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Flemming Houe, mag.art. i idéhistorie Moderne Homo Sapiens opstår for godt 100.000 år siden efter flere millioner års samspil mellem historisk udvikling og biologiske evolution. Det næste store spring er udviklingen af agerbrug for 10.000 år siden, og det næste få tusind år senere med skabelsen af de store flodkulturer i Mesopotamien, Ægypten, Indien og Kina. Det er komplekse samfund, der organiserer millioner af menneskers liv og arbejde. En lige så væsentlig del af historien som det politiske, sociale og økonomiske er det religiøse og ideologiske. Her ser vi et udviklingsspring i ”aksetiden”, i Kina med Kong Fuzi og Lao Tzu, i Indien med Buddha, i Israel med udviklingen af den monoteistiske gudsforestilling og i Hellas med udviklingen af den filosofisk-videnskabelige tænkning. Vi slutter med grundlæggelsen af de store kejserriger Rom og Qin. Den store historie gennemgås i seks forelæsningsrækker. Tilsammen udgør de en helhed, men de kan fint følges hver for sig. Dette er den første: 1. Menneskets oprindelse og de første civilisationer. 2. Fra Rom og Qin til 1492. 3. Europas ekspansion og civilisationernes møde. 4. Den moderne verden 5.-6. Det nittende og tyvende århundrede. Dato: 7/4, 6 tirsdage Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Hvordan forholdte Kierkegaard sig til angst? Hvad siger biblen om tilgivelse? Og hvordan har man i filosofien reflekteret over kærligheden til forskellige tider? I denne forelæsningsrække stilles der skarpt på seks emner, som ikke er hverdagsfjerne, men tæt inde på livet for ethvert menneske. Alle har følt længsel, skam og vrede, men hvilke tanker har kloge hoveder gjort sig om disse sjæletilstande gennem tiden? Og kan vi overhovedet bruge deres tanker til at tænke noget om vores dagligdag? Dét og meget mere vil blive belyst i denne spændende og vedkommende forelæsningsrække, hvor hver enkelt forsker forholder sig til sit emne ud fra en filosofisk, teologisk eller idehistorisk vinkel. 07/04: Længsel. Mogens Pahuus, professor i filosofi, Aalborg Universitet 14/04: Skam. Claus Holm, lektor i pædagogik, Aarhus Universitet 21/04: Angst. Ole Morsing, lektor i idehistorie, Aarhus Universitet 28/04: Vrede. Lars-Henrik Schmidt, professor i pædagogik og filosofi, Aarhus Universitet 05/05: Tilgivelse. Anders-Christian Lund Jacobsen, professor MSO i teologi, Aarhus Universitet 12/05: Kærlighed. Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi og prodekan, Aarhus Universitet 51 Holdnummer: 1511-400 Tid: 19.45-21.30 Pris: 980 kr., studerende 700 kr. Pris: 1.230 kr., studerende 950 kr. inkl. bog værdi 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, auditorium F, Ny Munkegade 118 Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger. Vi er ikke altid opmærksomme på det, men nogle ideer har gjort netop det – ændret verden. Det er så fundamentalt, at det kan være svært at forestille sig en verden uden. I dag er det umuligt at forestille sig, at der ikke skulle findes ideer som fx ’sandhed’, ’køn’, ’menneske’ og ’kærlighed’. Men tænker vi efter, bliver det klart, at de ikke er faldet ned fra himlen – de er opstået i verden på et tidspunkt. Få et indblik i, hvordan de ideer, der former din verden er opstået, har udviklet sig til det, de er i dag, og hvordan de måske kommer til at se ud i fremtiden. ’50 ideer, der ændrede verden’ kan inkluderes i prisen. 07/04: Frihed. Hans-Jørgen Schanz, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet 14/04: Menneske. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 21/04: Rationalitet. Thomas Schwarz Wentzer, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 28/04: Køn. Kirsten Hyldgaard, lektor i pædagogik og samfundsdiagnostik, Aarhus Universitet 05/05: Sandhed. Kasper Lysemose, adjunkt i filosofi, Aarhus Universitet 12/05: Romantik. Lis Møller, lektor i litteraturhistorie, Aarhus Universitet 19/05: Vækst. Jakob Bek-Thomsen, adjunkt i idéhistorie, Aarhus Universitet 26/05: Folk. Michael Böss, lektor i engelsk, Aarhus Universitet 02/06: Synd. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 09/06: Demokrati. Mihail Larsen, lektor i idéhistorie, Roskilde Universitet 52 religion og filosofi Indisk religion – hinduisme, buddhisme, jainisme og tantra EKSISTENTIEL PSYKOLOGI BUDDHISME Holdnummer: 1511-399 Holdnummer: 1511-397 Dato: 18/4, 1 lørdag Dato: 19/4, 1 søndag Holdnummer: 1511-154 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Dato: 9/4, 5 torsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Underviser: Ph.d.-stipendiat i indologi og religionsvidenskab Bjarne Wernicke Olesen, Aarhus Universitet. Perioden omkring Buddhas levetid udgjorde et fascinerende religiøst eksperimentarium og intermezzo i indisk religion. Perioden er sammenfaldende med den såkaldte ‘aksetid’, der i Indien var kendetegnet ved bevægelser af vandreasketer og yogier, som ivrigt diskuterede tre grundlæggende emner: genfødslernes lidelsesfulde kredsløb, karma-loven og spørgsmålet om selvets udødelighed og identitet med verdensaltet. Forelæsningsrækken ser på, hvorledes hinduismen, buddhismen og jainismen har deres udspring i denne periode og bedst forstås i sammenhæng som indisk religion. 09/04: Aksetiden i Indien: Buddha, Mahavira og vandreasketerne 16/04: Buddhisme og jainisme 23/04: Hinduisme 30/04: Tantra og yoga 07/05: Tantra på tværs af hinduisme, buddhisme og jainisme Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab Inden for de seneste år er der kommet et øget fokus på den eksistentielle og eksistensfænomenologiske psykologi. Det skyldes ikke mindst, at vores eksistentielle søgen og vores dybere behov for mening har svært ved at blive opfyldt i en verden, der bliver mere og mere teknologisk indrettet. Forelæsningen stiller skarpt på, hvad den eksistentielle og eksistensfænomenologiske tilgang til psykologien egentlig har at byde på og dens kendetegn i forhold til andre nyere psykologiske retninger. Hør om eksistenspsykologiens historie, eksistens eller essens, livet mellem muligheder og begrænsninger, betydningen af mellemmenneskelige relationer, angst og uvished, valg og ansvar samt autenticitet og fortabelse. HELGENER I SENANTIKKEN OG TIDLIG MIDDELALDER Holdnummer: 1511-398 Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet Mange tror i dag, at helgener er blevet opfundet af paver for at sikre deres magt. I virkeligheden havde Roms biskopper intet at gøre med de helgenkulter, der opstod frem til 1100-tallet. Få præsenteret nogle af Europas mest markante helgener. Personer, der blev helgenkåret på grund af deres livsførelse og påståede mirakler. De blev kaldt for Guds venner, og deres støtte til paven var meget nødvendig i en kaotisk tid i Europas skabelse. I løbet af dagen vil vi bl.a. komme omkring: Barmhjertighedens helgen, Martin af Tours (d. 396). Den irske helgen, Patrick (d. 400) og den gådefulde Brigid. Den danske helgen, Ansgar (d. 864). Underviser: Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet Buddhismen har eksisteret i hen ved 2500 år. Siden Siddhartha Gautama Shakyamuni blev oplyst og fik titlen ”den oplyste” (Buddha) har hans lære (dharma) bredt sig i tid og rum gennem det buddhistiske klostervæsen og lægmenighed (sangha). Dagen vil byde på en rejse i det buddhistiske univers. Vi kommer ind på historien, læren og nogle af de mange praksisformer. Og vi sporer denne østlige religion i asiatiske lande som Indien, Sri Lanka, Burma, Tibet, Kina og Japan frem til nutidens Danmark og Vesten, hvor den de sidste årtier har fået fornyet interesse også udenfor organiseret religion. VERDENS STORE RELIGIONER Holdnummer: 1511-396 Dato: 12/5, 6 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G122, Ny Munkegade 118 Verdens religioner spiller en afgørende rolle i mange menneskers liv, og derfor ligger nøglen til forståelsen af verden i høj grad i indsigt i verdens religioner. For hvordan startede de religiøse traditioner? Hvilken udvikling har de gennemgået? Og hvad står de for i dag? Religionerne har sat et uudsletteligt præg på historien. I disse år er de rykket hinanden nærmere end nogensinde før – i dialog, men også i konfrontation. Få et indblik i fem religioners basale overbevisninger og værdier fra et historisk forankret, men nutidigt perspektiv 12/05: Indledning om religioner og deres betydning. Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 19/05: Jødedom. Marianne Schleicher, lektor i studier i jødedom, Aarhus Universitet 26/05: Islam. John Møller Larsen, postdoc i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 02/06: Kristendom. Anders-Christian Lund Jacobsen, professor MSO i systematisk teologi, Aarhus Universitet 09/06: Hinduisme. Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 16/06: Buddhisme. Jesper Østergaard, ph.d. i religionsvidenskab arkitekturen anders troelsen tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 istan bul sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 Budapest og Istanbul udkommer forår 2015 krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen agenterne bo tao michaëlis tivolisering hans hauge 21/10/13 13.28 erindringer fra museumsøen 7 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra arbejderspise til berlinerkult 163 berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen centrum kasper green krejberg russernes berlin 123 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen kejserne hans carl finsen london berlin intro robin engelhardt videverden berlin stockholm athen Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til at skudddrfjerne som underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage.berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser. videverden stock holm athen ”små guldgruber” Jørgen Johansen, Berlingske ”fremragende guideserie” Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad ”en indlysende rigtig idé” Jes Stein Pedersen, Politiken ”en rejsebog til hovedet” Heidi Laura, Weekendavisen AArhus universitetsforlAg fra besættelse til stormagt 142 russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen russernes berlin 123 videverden ббббббб stig yding sørensen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 nazismen peter tudvad fra arbejderspise til berlinerkult 163 krimiens berlin 115 fra arbejderspise til berlinerkult 163 bundesligaen boris boll-johansen berlin videverden russernes berlin 123 currywursten jesper vind jensen agenterne bo tao michaëlis currywursten jesper vind jensen sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 erindringer fra museumsøen 7 ббббббб stig yding sørensen fra besættelse til stormagt 142 walter benjamins berlin 85 fra besættelse til stormagt 142 nazismen peter tudvad berlins byrum 52 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 kejserne hans carl finsen paris intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt krimiens berlin 115 kejserne hans carl finsen videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden currywursten jesper vind jensen buda pest videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden videverden russernes berlin 123 currywursten jesper vind jensen fra besættelse til stormagt 142 videverden ббббббб stig yding sørensen fra besættelse til stormagt 142 kejserne hans carl finsen athen krimiens berlin 115 kejserne hans carl finsen stig yding sørensen russernes berlin 123 berlin videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen kejserne hans carl finsen krimiens berlin 115 Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis berlin russernes berlin 123 Salgsomslags-farveskala.indd 5 er 37 videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 russernes berlin 123 krimiens berlin 115 fra arbejderspise til berlinerkult 163 stock istan bulholm ббббббб stig yding sørensen ббббббб stig yding sørensen videverden krimiens berlin 115 currywursten jesper vind jensen Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues robin engelhardt og Altes Museum, ned intro til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efterdirekte det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder af berlins de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til at skudddrfjerne som underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men troels heeger en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis videverden videverden berlin fra besættelse til stormagt 142 en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis istanbul buda wien pest russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen budapest agenterne bo tao michaëlis currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ббббббб stig yding sørensen dekadence troels heeger videverden paris fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved intro robin engelhardt arsenalet, hvor den skifter navn til erindringer fra Am museumsøen 7 Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter peter tudvad den Linden. Nummer seks ligger direkte sporene efter det tredje rige 15 over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten tivoliseringDDR hans hauge som underholdning 65 havde aldrig penge til atddr fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøenwalter stod benjamins alle tilbage berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os noget dekadence som helst, men en tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var objekt for nysagenterne bo tao michaëlis gerrige amerikanske kameralinser. Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, intro robin Neues engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am nazismen peter tudvad Zeughaus for til sidst at ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte centrum kasper green krejberg over for indgangen til Pergamonmuseglemte midte 23 um, der med sine 1,5berlins millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgteboris boll-johansen bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange hver dag tre til fem turistbusser foran anders troelsen vores hoveddør, og etarkitekturen mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Statenhans DDRhauge tivolisering havde aldrig penge til fjerne skudddratsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst,troels menheeger dekadence uvist af hvilke grunde objekt for nys- berlin 101 envar tur gennem nattens gerrige amerikanske kameralinser. kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 videverden stock paris holm kejserne hans carl finsen stockholm fra arbejderspise til berlinerkult 163 stig yding sørensen russernes berlin 123 videverden currywursten jesper vind jensen rom madrid fra besættelse til stormagt 142 krimiens berlin 115 walter benjamins berlin 85 madrid videverden russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen krimiens berlin 115 barce lona Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til introligner robin en engelhardt noget, som i bevidstheden erindringer fra museumsøen 7 helhed; trestjernede seværdigheder, nazismen peter tudvad vældige monumenter, storslået kultursporene eftermen det tredje rige 15 arv og verdenskunst, selvfølgelig, også oversete eller glemte hjørner, hvorgreen krejberg centrum kasper både nyt og gammelt fortæller andre, berlins glemte midte 23 sjældent hørte eller upåagtede historier. bundesligaen boris boll-johansen Republikkens Rom, kejsertidens Rom, sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, arkitekturen anders troelsen Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio berlins byrum 52 Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat tivolisering hans hauge af personligt sammenknyttede indtryk, ddr som underholdning 65 hvor stort og småt, tidløs fortid og tyrkerne henriette harris timeligt hverdagsliv vokser og 77 berlinssammen store mindreta i glimt kan fastholdes som én eneste nekropolen peter wivel tanke med ét eneste navn: Rom. new york barcelona ббббббб stig yding sørensen Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til intro robinen engelhardt noget, som i bevidstheden ligner erindringer fra museumsøen 7 helhed; trestjernede seværdigheder, nazismen peter tudvad vældige monumenter, storslået kultursporene eftermen det tredje rige 15 arv og verdenskunst, selvfølgelig, også oversete eller glemte hjørner,kasper hvor green krejberg centrum både nyt og gammelt fortæller andre, berlins glemte midte 23 sjældent hørte eller upåagtede historier. bundesligaen boris boll-johansen Republikkens Rom, kejsertidens Rom, sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, arkitekturen anders troelsen Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio berlins byrum 52 Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 af personligt sammenknyttede indtryk, hvor stort og småt, tidløs fortid oghenriette harris tyrkerne timeligt hverdagsliv vokser sammen og 77 berlins store mindreta i glimt kan fastholdes som én eneste nekropolen peter wivel tanke med ét eneste navn: Rom. berlin new york krimiens berlin 115 berlin madrid new barce york lona Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am nazismen peter tudvad Zeughaus for til sidst at ende ved Unter sporene efterdirekte det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger over for indgangen til centrum Pergamonmusekasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder af berlins de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge som underholdning 65 havde aldrig penge til ddr at fjerne skudhuller og de indkilede tyrkerne granatsplintre henriette harris fra krigens sidste dage.berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men gennem uvist af hvilke grunde en vartur objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis berlin videverden Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues robin engelhardt og Altes Museum, ned tilintro kanonerne ved erindringer museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn tilfraAm Zeughaus for til sidst at nazismen ende ved Unter peter tudvad den Linden. Nummer seks ligger direkte sporene efter det tredje rige 15 over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder af deberlins forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne som skudunderholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os noget dekadence som helst, men en objekt tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var for nysgerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis wien russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 berlin videverden ббббббб stig yding sørensen videverden walter benjamins berlin 85 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 berlin Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt ind i deres passion for en storby nekropolen peter wivel dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 videverden berlins byrum 52 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 videverden arkitekturen anders troelsen rom bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 paris centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis videverden er 37 wien Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til noget, som i bevidstheden ligner en helhed; trestjernede seværdigheder, vældige monumenter, storslået kulturarv og verdenskunst, selvfølgelig, men også oversete eller glemte hjørner, hvor både nyt og gammelt fortæller andre, sjældent hørte eller upåagtede historier. Republikkens Rom, kejsertidens Rom, Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat af personligt sammenknyttede indtryk, hvor stort og småt, tidløs fortid og timeligt hverdagsliv vokser sammen og i glimt kan fastholdes som én eneste tanke med ét eneste navn: Rom. sporene efter det tredje rige 15 berlin skt. new rom peters york borg rom Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser. skt. petersborg aris nazismen peter tudvad videverden er 37 berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 jerusalem kt. eters org videverden jeru salem videverden er 37 Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser. ru alem religion og filosofi videverden Pia Tafdrup Naser Khader Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Herbert Pundik Ivar Gjørup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik Tonny Vorm Martin Tønner Morten Bruun Kasper Christiansen Boris Boll-Johansen Robin Engelhardt Michael Bach Henriksen Hans Hauge Steffen Jensen Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao Michaëlis Knud Romer Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Poul Joakim Stender Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund Stéphanie Surrugue Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase Nørrung Peter Brandes Maria Fabricius Hansen Thomas Harder Mogens Nykjær Karl Aage Rasmussen Søren Holst Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Heidi Laura Per Dalgård Rikke Helms Peter Lodberg Christian Gottlieb Troels Andersen Jan Jakob Floryan Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christofi Paul Klitnæs Peter Wessel Bo Kampmann Walther Martin Zerlang Jakob Skovgaard-Petersen Astrid Berg Nis Bank-Mikkelsen Kasper Bro Larsen Lasse Ellegaard Malene Fenger-Grøndahl Henriette Harris Ralf Christensen Daniella Kuzmanovic Asker Hedegaard Boye Peter Rasmussen Peter Eszterhás Michael Kuttner Annette Dochweiler Tue Sand Larsen Henning Dochweiler Christine Proksch Peter Nielsen Karin Larsen Mimi Larsson m.fl. 54 mystik for milliarder marianne qvortrup fibiger, Lektor i religionsvidenskab, aarhus universitet Når de danske medier skriver om religion, er det sjældent hinduismen, som fylder mest. Ikke desto mindre er der mere end en milliard mennesker, som bekender sig til denne ældgamle religion, som dermed er én af verdens største. Selvom langt de fleste hinduer bor i Indien, bliver flere og flere mennesker i Vesten inspireret og fascineret af hinduismen. Hinduismeforsker og lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger har naturligvis selv en stor interesse for hinduismens mystik og mangfoldighed. ”Det er jo en anden måde at tænke religion, end det vi kender herhjemme. Mange hinduer forstår hinduismen som en livsform, som ikke bare kan adskilles fra fx kulturen. Det er nok én af årsagerne til, at hinduismen og dens østlige verdens- og livssyn også har en stor tiltrækningskraft for mange i Vesten” forklarer Marianne Qvortrup Fibiger og fortsætter ”Men det er stadigvæk en religion, som for mange signalerer mystik, og derfor kan den måske virke meget fjern og fremmed for nogle. Derfor håber jeg, at min forskning kan gøre den enkelte dansker klogere på den tradition, som er indlejret hos så mange i Indien”. Hinduismeforskningen er i disse år mere relevant end nogensinde, da Indien er et land, som i løbet af en kort årrække har udskiftet sin status som udviklingsland med en status som økonomisk stormagt. Dette er måske årsag til, at flere har fået øjnene op for de indiske traditioner. ”Det er traditioner, som i højere og højere grad også påvirker Vesten tænk blot på yoga, reinkarnationstanken eller karma-begrebet, som jo efterhånden kan kategoriseres som ’mainstream’ her i Danmark” siger Marianne Qvortrup Fibiger. Vidensbrunch: marianne qvortrup fibiger Holdnummer: 1511-448 Tid: Tirsdag 3/3 kl. 10.00-12.00 Sted: Café Hack, Teatergade 1, 8000 Aarhus C Pris: 175 kr. inkl. brunch portræt: marianne qvortrup fibiger 55 56 arkæologi og historie arkæologi og historie Jødernes historie i Danmark Jugoslaviens sammenbrud Danmarks historie Holdnummer: 1511-072 Holdnummer: 1511-071 Holdnummer: 1511-073 Dato: 31/1, 1 lørdag Dato: 10/2, 7 tirsdage Tid: 11.00-15.00 Tid: 17.15-19.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 Dato: 19/1, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G122 Underviser: Lektor i østeuropastudier Christian Axboe Nielsen, Aarhus Universitet Jøderne har været tilstede i danskernes forestillingsverden siden kristendommens indførelse, og fra Christian IV’s tid har de udgjort et lille, men markant mindretal i den danske befolkning. Man kan se deres danske historie som et eksempel på succesrig integration, kronet med ’redningsaktionen’ i oktober ’43, men jøderne er også i Danmark blevet mødt med fordomme, afvisning og antisemitisme. Jugoslaviens sammenbrud er et af de vigtigste, men også mest indviklede emner i Europas nyere historie. Hvordan kunne det gå til, at et af Østeuropas største lande styrtede sammen og blev revet i stumper i en serie af lange og blodige krige? Forløbet starter i begyndelsen af 1970’erne, hvor Jugoslaviens ’gyldne æra’ så småt er ved at være forbi, men hvor den store leder Tito endnu hersker. Med udgangspunkt i den nyeste historiske, sociologiske og økonomiske forskning identificeres kulturelle, økonomiske og ikke mindst politiske årsager til Jugoslaviens sammenbrud, krigen i 90’erne og nutidens ’Jugonostalgi’. 19/01: Jøder i Danmark og Europa i middelalderen. Professor i historie Brian Patrick McGuire, Roskilde Universitet 26/01: De russiske jøder i Danmark. Forskningsbibliotekar Morten Thing, Roskilde Universitet 02/02: Jødeforfølgelserne i København 1819-1820. Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen, Odense Universitetshospital 09/02: Antisemitisme i Danmark i nazismens skygge. Adjunkt i historie Sofie Lene Bak, Københavns Universitet 16/02: ’Jødeaktionen’, oktober ’43: forudsætninger, forløb og følger. Lektor i historie Therkel Stræde, Syddansk Universitet 23/02: Det jødiske samfund i Aarhus. Cand.phil. i historie Marianne Philipsen Adolf Hitler – folkeforfører og fænomen Holdnummer: 1511-074 Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i historie Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet Hvordan kunne nazismen fascinere og forføre så mange mennesker? Hvorfor valgte tyskerne at opgive demokratiet til fordel for nazismens totalitarisme? Det er stadig en gåde, hvordan nazismen kunne slå så stærkt igennem i 1930’erne og 1940’erne. Forløbet præsenterer perspektiver på dette mysterium ved at se på Adolf Hitlers rolle i nazismen. Hitler besad nemlig en særlig udstråling. Han kunne overtale og manipulere, og han kunne mobilisere store menneskemængder, som i fællesskabets navn udfoldede nazismens verdensanskuelse. Forelæsningerne er baseret på Søren Gosvig Olesens udgivelse ’Hitler – en introduktion’ (Gyldendal). Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra himlen i Estland i 1219 – men hvordan er det nu med resten? Få svarene her: 1000 års danmarkshistorie koncentreret i én skarp forelæsningsrække. Forstå hvordan og hvorfor, Danmark ser ud, som det gør, ved at tage rejsen op gennem vikingetiden, middelalderen, enevælden og frem til nutidens folkestyre i selskab med syv fortællelystne historieforskere. 10/02: Vikingetiden. Museumsinspektør Poul Heide, Øhavsmuseet 17/02: Middelalderen. Ekstern lektor i historie Kasper Andersen, Aarhus Universitet 24/02: Renæssancen. Lektor i historie Lars Bisgaard, Syddansk Universitet 03/03: Enevældens Danmark 16601848. Lektor i historie Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet 10/03: 1800-tallet: Kampe om det moderne Danmark. Lektor i historie Bertel Nygaard, Aarhus Universitet 17/03: Fra krig til krise til krig. Lektor i historie Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet 24/03: Åbning mod vest – Danmark efter 1945. Ph.d. i historie Rasmus Rosenørn arkæologi og historie 1814 – krig, nederlag og frihed Dato: 16/2, 5 mandage Magt eller afmagt? Den russiske hærs historie Tid: 14.15-16.00 Holdnummer: 1511-040 Tid: 17.15-19.30 ØSTRIG 1918 – 1955 Holdnummer: 1511-297 Pris: 560 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag. i historie Afslutningen på Første Verdenskrig og den efterfølgende fredsaftale i Paris i 1919 førte til opløsningen af Østrig-Ungarn. Efterfølgende voksede den nye stat Østrig frem. Mellemkrigstiden blev en hård tid for den nye stat, som oplevede nød, inflation og borgerkrig. Disse trængsler kulminerede i 1938, hvor Østrig blev annekteret af Hitlers Tyskland. Efter Anden Verdenskrig fortsatte prøvelserne for Østrig, der ligesom Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner af krigens sejrende nationer. Først i sommeren 1955 trak besættelsesmagterne endeligt deres tropper tilbage, og Østrig fik sin fulde suverænitet og mulighed for at udvikle sin egen nationale identitet. 1989 – omvæltningerne i Centraleuropa Holdnummer: 1511-035 Dato: 17/3, 1 tirsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i statskundskab Søren Riishøj, Syddansk Universitet 1989 blev et skelsættende år for de Centraleuropæiske lande, som i årtier havde været under kommunistisk styre. I Polen medførte strejker i 1980, at styret accepterede dannelsen af fagforeningen Solidaritet, som dog allerede året efter blev forbudt. Alligevel fortsatte oppositionen, og i 1989 afholdes de første frie valg. I Ungarn valgte det kommunistiske parti at opløse sig selv. I DDR førte folkelige reformkrav til åbningen af Berlinmuren og endelig frie valg. Og i Tjekkoslovakiet gennemførtes ’fløjsrevolutionen’, hvor Vaclav Havel efterfølgende blev valgt til præsident. I løbet af en aften sættes begivenhederne i 1989 under lup, og linjerne trækkes helt op til i dag. Hvad siger 1989 om ’det arabiske forår’ og omvæltningerne i Ukraine? Og hvad kan vi lære af 1989 i forhold til spørgsmålet om, hvor let demokrati kan indføres? Dato: 19/3, 1 torsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i historie og russisk Martin Cleemann Rasmussen, Akademisk Rejsebureau Få indblik i den russiske hær og dens dramatiske historie fra zartiden og til det postsovjetiske Rusland. Forelæsningen stiller skarpt på den historiske udvikling fra tiden, hvor hæren var zarens livvagt og frem til Napoleonstidens røgfyldte slagmarker. Vi ser på den russiske hær, som blev sønderrevet under Den Første Verdenskrig og revolutionens og borgerkrigens efterfølgende kaos. Derudover belyses det, hvordan denne hær blev forvandlet til den skånselsløse, men effektive militærmaskine, som knuste Hitlers armeer under Den Store Fædrelandskrig. Endeligt fokuseres der på hærens rolle under Den Kolde Krig og i det postsovjetiske Rusland – herunder på konflikterne i Afghanistan, Tjetjenien og i Ukraine. Kom med ind bag facaden på den russiske hær, og hør om generalernes planer for livet og døden for den menige russiske soldat i både krig og fred. 57 Holdnummer: 1511-033 Dato: 19/3, 2 torsdage Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D113 ”Tabet af Norge” i 1814 er det største økonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske stats historie. Freden i Kiel i januar 1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af de mest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien. Selvom det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmark mellem Preussen og Sverige, levede den danske stat udelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814, og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat. 1814 har stået i skyggen af krigen i 1864 og Anden Verdenskrig, der bedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning. Hør én dansk og én norsk forsker forelæse om krigsårene 1807-1814, hvordan befolkningen blev ramt og om den voksende utilfredshed med kongemagt og enevælde. En utilfredshed, der i Norge førte til uafhængighed og grundlov i 1814, mens den i Danmark blev startskuddet på udviklingen frem mod den fri forfatning, som vi fik i 1849. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’1814. Krig, nederlag, frihed’ (Gads Forlag). 19/03: Napoleonskrigene i Danmark og Norge. Postdoc i historie Morten Nordhagen Ottosen, Syddansk Universitet 26/03: Danskere og nordmænd før og efter 1814. Adjunkt i historie Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet. 58 arkæologi og historie DAGE DER FORANDREDE VERDEN Danmarkshistorien i krig og fred Holdnummer: 1511-298 Holdnummer: 1511-038 Dato: 7/4, 7 tirsdage Dato: 8/4, 7 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.15-19.00 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D219 De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, hvor begivenheder fandt sted, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. Kom med til syv forelæsninger, der sætter fokus på syv af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? Danmarks historie er præget af krig og fred. Men betydningen af krig og fred har løbende ændret sig. Legesoldatens rolle i middelalderens territorialkrig og den danske soldats rolle i Helmand er vidt forskellig. Forelæsningerne stiller skarpt på, hvordan krig har formet mennesker, stat og samfund i Danmark i mere end tusind år. Krigenes årsager og konsekvenser behandles i et udenrigs- og sikkerhedspolitisk perspektiv. Krigens gang forklares ud fra politikernes og de militære lederes synsvinkel. Men krigen ses også med soldatens og hjemmefrontens øjne for at give et indtryk af, hvordan krig griber ind i og påvirker almindelige menneskers liv. 07/04: Mordet i Sarajevo, 28. juni 1914. Henrik Jensen, lektor i historie, Roskilde Universitet 14/04: Black Tuesday, 24. oktober 1929. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk Universitet 21/04: Atombomben over Hiroshima, 6. august 1945. Martin Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag 28/04: Mordet på John F. Kennedy, 22. november 1963. Poul Villaume, professor i historie, Københavns Universitet 05/05: Berlinmurens fald, 9. november 1989. Moritz Schramm, lektor i tysk, Syddansk Universitet 12/05: Nelson Mandelas løsladelse, 11. februar 1990. Hans Erik Stolten, ekstern lektor, Københavns Universitet 19/05: Angrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier, Syddansk Universitet 08/04: Middelalderens militære revolutioner (før 1600). Afdelingsleder, ph.d. i historie Janus Møller Jensen, Nyborg Slot 15/04: Svenskekrigene – Kampen om førsterangen i Norden (1600-1720). Overinspektør ved Museum Sønderjylland Carsten Porskrog Rasmussen, Sønderborg Slot 22/04: Pirater, imperialisme og den første krig for fædrelandet (1720-1814). Lektor i historie Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet 29/04: Fra krig blev til nationalstat – den dansk-tyske konflikt om Slesvig og Holsten (1830-1871). Leder af Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling Peter Yding Brunbech 06/05: Danmark i Tysklands skygge (1872-1945). Forskningsleder Mogens R. Nissen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 13/05: Fra Holsten til Helmand (1945-2010). Lektor i historie Thomas Wegener Friis, Syddansk Universitet 20/05: Ruslands udlandspolitik – Danmarks dilemma. Pensioneret brigadegeneral, seniorforsker i militærhistorie Michael Hesselholt Clemmesen, Forsvarsakademiet GLOBALISERING – DA VERDEN BLEV MINDRE 1850-1914 Holdnummer: 1511-051 Dato: 8/4, 5 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 Underviser: Martin Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag I 1866 blev den første transatlantiske telegrafbesked afsendt fra Europa til Nordamerika, og med ét blev verden mindre. Perioden 1850-1914 er afgørende for forståelsen af de grundlæggende ændringer i måden, hvorpå mennesket producerede, kommunikerede, udkæmpede krige og indrettede sig socialt og politisk. Centralt i periodens udvikling var nationalstaterne og stormagterne, hvor særligt Tyskland, Storbritannien, USA, Japan og Rusland førte an, og gennemgik en afgørende forandring fra traditionelle til moderne stater. Hør om stormagternes europæiske og globale magtkonkurrence, krige, globaliseringsstrategier, succes og fiasko i modernisering af deres økonomi, samfund og statsapparat. Få indblik i en periode i verdenshistorien, hvor verden blev mindre, og hvor fortællingen om det urolige 20. århundrede tog sin begyndelse. 08/04: Storbritannien: Verdens centrum? 15/04: Japan: Med ekspresfart mod modernisering? 22/04: Tyskland: Den ivrige efternøgler? 29/04: USA: En verden for sig? 06/05: Rusland: En kolos på lerfødder? arkæologi og historie 100 ÅRET FOR KVINDERS STEMMERET AARHUS UNDER BESÆTTELSEN Holdnummer: 1511-436 Dato: 9/4, 5 torsdage Dato: 8/4, 1 onsdag Tid: 18.00-21.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: Kvindemuseet - Rådhussalen, Domkirkepladsen 5 Tilrettelægger: Museumsleder Merete Ipsen, Kvindemuseet Om kæmpende kvinder og feministiske mænd. Kvinderne måtte kæmpe for at få adgang til stemmeurnerne. Indtil 1915 var folkestyret ikke folkeligt i nutidig forstand, men kun for 14 % af befolkningen. Fruentimmere, folkehold, fattigfolk, forbrydere og fjolser havde ikke valgret. Grundloven af 5. juni 1915 er det folkelige demokratis virkelige gennembrud. Det skete ikke af sig selv, der blev arbejdet og agiteret og samlet underskrifter. Historien om kvindestemmeretten rummer såvel gode fortællinger om kvinders deltagelse i kampen og brug af magten, men også fortællinger om de progressive mænd, som forud for 1915 havde forstået, at uden kvinderne var demokratiets fundament ikke godt nok. Aftenen vil belyse mødet mellem kvinder, der ville have de samme rettigheder som mænd, og mænd, som var progressive feminister, der ønskede lige rettigheder for begge køn. Studie af Rigsdagen 1915. Jette Gejl Kristensen, billedkunstner. Ulla Angkjær Jørgensen, lektor Omkring stemmeretten - køn, demokrati, ligestilling og velfærd. Anette Borchorst professor, Aalborg Universitet Holdnummer: 1511-299 Tid: 17.30-19.15 (30/4: 17.00-19.00) Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118. 7/5: Besættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2 Gennem fire forelæsninger og en byvandring fortælles historien om, hvordan aarhusianerne oplevede besættelsen og Anden Verdenskrig. I Aarhus startede det hele ganske fredeligt, og de fleste gik mest op i at få hverdagen til at hænge sammen i en tid med varemangel, mørklægning og tiltagende tobakshunger. Billedet ændredes i efteråret 1942 og frem mod augustoprøret 1943. Modstanden tog til, og den tyske tilstedeværelse i byen blev mere markant. Aarhus blev nu udgangspunkt for det tyske sikkerhedspolitis effektfulde bekæmpelse af de midt- og nørrejyske modstandsgrupper. Det hele kulminerede i det sidste halve år af krigen, hvor den almindelige aarhusianer blev fanget i den uhyggelige voldsspiral, som modstandsbevægelsens og besættelsesmagtens indbyrdes kamp forårsagede. Modstandsbevægelsens aktiviteter og organisering blev for alvor tydelig i 1944 og frem mod befrielsen i 1945. 09/04: Aarhus under besættelsen – en oversigt. Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By 16/04: Den aarhusianske stikker Grete Bartram og det engelske luftangreb på Gestapos hovedkvarter. Henrik Skov Kristensen, museumsleder, Frøslevslejrens museum 23/04: Den aarhusianske massemorder Kaj Henning Bothildsen Nielsen og den tyske terror i Aarhus. Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By 30/04: Aarhus i 1944 – modstandsbevægelsen og befrielsen. Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By 07/05 kl. 17.00-19.00: Byvandring i besættelsestidens Aarhus. Peter Præstgaard, cand.mag. i historie, museumsassistent og Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør, Besættelsesmuseet, Den Gamle By. Sted: Besættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2 59 ANDEN VERDENSKRIG I EUROPA Holdnummer: 1511-300 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Anden Verdenskrig er én af det 20. århundredes største historiske begivenheder. Forståelsen af krigen er ofte vanskelig, da den alene i kraft af sin katastrofale størrelse og voldsomhed er et overvældende emne at få overblik over. Forelæsningerne giver en række nye vinkler på Anden Verdenskrig igennem inddragelsen af de politisk-økonomiske udviklingslinjer bagved konflikten samt specifikke og afgørende beslutningsprocesser i både den militære og politiske elite og henvender sig til den alment interesserede. 13/04: Europa i krig 1939-1941. Martin Amitsbøll Husted, cand. mag. i historie og samfundsfag 20/04: Slaget om England. Niels Wium Olesen, lektor i historie, Aarhus Universitet 27/04: Tyskland indefra: Hjemmefronten og den totale krig. Karl Christian Lammers, lektor i historie, Københavns Universitet 04/05: Den tysk-russiske krig 1941-45. Rosa Magnusdottir, lektor i russiske studier, Aarhus Universitet 11/05: Slaget i Ardennerne 1944. Jakob Sørensen, lektor i historie, KVUC 18/05: Ørken- og Italiensfelttog. Martin Amitsbøll Husted, cand. mag. i historie og samfundsfag 60 arkæologi og historie DET KLASSISKE GRÆKENLAND Holdnummer: 1511-301 Dato: 18/4, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Ivar Gjørup, cand.mag. i græsk og latin Homer digtede om Agamemnon, Platon digtede om Sokrates. Den homeriske helt var stormand og godsejer; Sokrates ejede intet og havde ingen magt. I dag overstråler hans berømmelse Agamemnons. Der er en verden til forskel på de to: Fra stammekriger til borgermand – fra ‘heros’ til ‘polites’ på græsk – ofte går bevægelsen også den anden vej, det gør den stadig. Historiens gang kalder vi det. Den tog en afgørende begyndelse i de halvandet hundrede år, som Søren Kierkegaard har kaldt ‘det græske Folks evige Ungdom’, 500 – 350 f.Kr. Denne dag får vi tre tematiske indblik i det klassiske Grækenland. Først sætter vi fokus på byen og magten, selve det historiske forløb. Herefter går vi i kødet på skrift og digtning, samtidens bevarede fortællinger. Dagen sluttes af med, at vi hører om tænkning og kunst, det nye menneskesyn, som det kommer til udtryk hos filosoffer, arkitekter og billedkunstnere – og som vi er arvtagere til. Rejs med Ivar Gjørup og Eirby Historiske Rejsemål til det klassiske Grækenland, se s. 61. GALLIPOLI 1915 Holdnummer: 1511-302 Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 380 kr., studerende 240 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie I 1915 forsøgte en fælles maritim fransk og britisk operation at svække det Osmanniske rige og åbne de tyrkiske stræder til Sortehavet og dermed til Rusland. Angrebet fra den fransk-britiske flåde mislykkedes dog, og i stedet besluttes en militær landgang på Gallipoli-halvøen, hvor også australske og new zealandske styrker blev indsat. Fra april og året ud kæmpede de allierede styrker mod tyrkerne, der blev anført af den senere tyrkiske præsident Mustafa Kemal - bedre kendt som Kemal Atatürk. Kampene endte dog med, at de allierede måtte trække deres styrker tilbage, og i starten af 1916 forlod den sidste britiske soldat Gallipoli. I løbet af denne dag får vi indblik i det politiske og militære kampe, som førte til Slaget på Gallipoli. Vi ser også nærmere på resultatet af kampene, som kom til at spille en stor rolle i selvforståelsen for såvel Tyrkiet som Australien og New Zealand. JAPAN EUROPAS RENÆSSANCE Holdnummer: 1511-296 Holdnummer: 1511-303 Dato: 19/4, 1 søndag Dato: 28/4, 6 tirsdage Tid: 10.15-16.30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Mere end nogen anden nation har Japan bevaret sin rod i fortiden og gjort den til fundamentet for det moderne Japan. Igennem tre forelæsninger vil vi først rejse tilbage i Japans mytologiske landskab for herefter at stille skarpt på det moderne Japan efter bomberne Hiroshima og Nagasaki. Fortællinger, der er grundlæggende for at forstå Japan i dag. Gennem årtusinder er den japanske folkesjæl skabt af myter og legender. Vi får indblik i Japans mytologiske landskab og dets hovedaktører, i perioden fra forhistorisk tid frem til 1853, da Japan åbnede op efter mere end 250 års isolation. Med nederlaget i Anden Verdenskrig får Japan en ny fredselskende grundlov, og udvikler sig under amerikansk beskyttelse til et økonomisk kraftværk. Men nye udfordringer truer. Rejs med Tor Tolstrup og Eirby Historiske Rejsemål til Japan i 2015. Se mere s. 61. Renæssancen står tilbage som en helt central periode i europæisk historie. Renæssancen blevet et synonym med oplysning, opdagelser og humanisme. Netop i denne periode skabes mange af verdens vigtigste værker inden for kultur, kunst og arkitektur. Her møder vi personligheder som Leonardo da Vinci, Michelangelo og William Shakespeare. Her opstår også et nyt verdensbillede, hvor mennesket nu er i centrum fremfor Gud. Men samtidigt udkæmpes blodige slag på de europæiske slagmarker med netop religion som stridspunkt. Så tag med tilbage til renæssancen, og bliv igennem seks tematiske forelæsninger klogere på periodens vigtigste aspekter. 10.15: Guder og gåder. Tor Tolstrup, tidl. chefredaktør på Jyllands-Posten 12.00: Frokost 12.45: Meiji-reformen og den sidste samurai. Tor Tolstrup, tidl. chefredaktør på Jyllands-Posten 14.45: Fra Bomben til Beijing. Clemens Stubbe Østergaard, seniorforsker, Nordisk Institut for Asienstudier 28/04: Arkitektur. Thomas Arvid Jaeger, arkitekt og lektor i arkitektur, design og medieteknologi, Aalborg Universitet 05/05: Naturvidenskab. Hans Øllgaard Buhl, museumsinspektør, Steno Museet 12/05: Tanker. Jakob Bek-Thomsen, adjunkt i idéhistorie, Aarhus Universitet 19/05: Kunst. Mogens Nykjær, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 26/05: Krig og politik. Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef, Frederiksborg Slot 02/06: Litteratur. Michael Skovmand, lektor i litteratur, Aarhus Universitet REJSER arkæologi og historie VIKINGER Holdnummer: 1511-305 Dato: 13/5, 4 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 AARHUSIANSKE KIRKEGÅRDE Holdnummer: 1511-304 Dato: 6/5, 3 onsdage Tid: 17.00-18.30 Pris: 380 kr., studerende 240 kr. Vikingetiden er en helt særlig del af vores historie, og vikingerne var det folk, som for alvor fik Norden og Danmark på verdenskortet. De erobrede store dele af England og fandt også vej helt til Amerika. Den dag i dag fascineres vi stadigvæk af vikingerne. Ikke bare at deres store togter og plyndringer, men også af deres kunst, bygninger og selvfølgeligt deres skibe. Forelæsningsrækken sætter vikingetiden under lup og giver indblik i vikingernes verden. Få både de store linjer såvel som et lokalt perspektiv, bliv klogere på vikingernes skikke og ritualer, og hør fortællingen om, hvordan vi i eftertiden har betragtet og fremstillet vikingerne og vikingetiden. Sted: se de enkelte datoer Underviser: Connie Jantzen, museumsinspektør, Den Gamle By Siden Danmarks kristning, har vi begravet efter kristen skik på en kirkegård, som hører til en kirke. I middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet blev aarhusianerne begravet på de kirkegårde, der omkransede kirkerne i byen, men med det voksende indbyggerantal og den tættere bebyggelse blev kirkegårdene trængt ud i byens periferi, de såkaldte assistenskirkegårde. I samme periode skete der ændringer i begravelsesformerne og den måde, de afdøde mindes på. På de tre vandringer besøger vi byens kirkegårde. Først de forsvundne kirkegårde i midtbyen, blandt andet ved Aarhus Domkirke, Assistenskirkegården, Søndre Kirkegård under rådhuset og parken og Den Jødiske Kirkegård. Herefter bevæger vi os frem i tiden og besøger Nordre Kirkegård, som blev anlagt i 1876, og hvor mange af byens markante personligheder ligger begravet. Den sidste vandring er på Vestre Kirkegård fra 1927, som rummer flere kirkegårde i kirkegården, afspejler nutidens forskellige kulturer og er forbundet med Anden Verdenskrig. 06/05: De oprindelige bykirkegårde. Sted: Ved Vor Frue Kirke, Vestergade 13/05: Nordre Kirkegård. Sted: Ved Kapellet på Nordre Kirkegård 20/05: Kirkegårdene i kirkegården - Vestre Kirkegård. Sted: Ved Kapellet på Vestre Kirkegård, indgang på hjørnet af Nordre Ringgaden og Viborgvej 13/05: Vikingetiden – en geografisk og kronologisk ramme. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet 20/05: Vikingernes ritualer og kristningen af Sydskandinavien . Mads Dengsø Jessen, projektforsker, Nationalmuseet 27/05: Brugen og fremstillingen af vikingerne fra 1600 tallet og til i dag. Martin Brandt Djupdræt, overinspektør, Den Gamle By Aarhus 03/06: Vikingetiden i Aarhus. Hans Skov, museumsinspektør, Moesgaard Museum 61 I 2015 fejrer Eirby Historiske Rejsemål 30 års jubilæum. I 1985 påbegyndte vi – som de første i Danmark – at arrangere historiske og kulturelle rejser med fagligt højtkvalificerede rejseledere. Siden har vi besøgt over 50 lande på 6 kontinenter. I 2015 rejser vi til: Sevilla, Cordoba & Granada Rejseleder: Professor Jørgen Bæk Simonsen Dansk Vestindien Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel Japan Rejseleder: Forfatter, tidl. chefredaktør Tor Tolstrup Klassiske Haver i Norditalien Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais Verdenskunst i Firenze Rejseleder: Kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen Israel Rejseleder: Professor Anders-Christian Jacobsen Det klassiske Grækenland Rejseleder: Cand.mag. Ivar Gjørup Arven fra Dansk Vestindien Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel Macao, Hong Kong, Canton & Taiwan Rejseleder: Journalist og forfatter Mette Holm Skotland m. Hebriderne og Orkney-øerne Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais Dansk Ostindien / Indien Rejseleder: Lektor Niels Brimnes Fra Lindisfarne til Westminster Rejseleder: Kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen Armenien & Georgien Rejseleder: Journalist Per Nyholm Jordan Rejseleder: Cand.theol. Per Lyk-Jensen Irland Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais Estland, Letland & Lithauen Rejseleder: Journalist Per Nyholm Læs mere på www.eirby.dk eller ring på 86 20 12 00 62 arkæologi og historie HERREGÅRDE Holdnummer: 1511-316 Dato: 20/5, 5 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 610 kr., studerende 440 kr. (inkl. entre til Gammel Estrup) Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118. 17/6: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Randersvej 2, Auning (Kørsel i egne biler). Spredt over det danske landskab ligger store og små herregårde med parker, alleer, haveanlæg, driftsbygninger, kældre, køkkener og imponerende riddersale. Herregårdenes prominente beboere var placeret i samfundets top. De afholdt fester med stor selskabelighed, dyrkede jagt, uddannede sig i sprog og videnskab, og havde tjenere på hver en finger. Husholdet på herregårdene var omfattende og med et stærkt hierarki, og herregårdens rammer blev både hjem, arbejde og fritid for de ansatte. Den kultur og den magtudøvelse, som udgik fra herregården, har påvirket den måde, som vi i dag tænker og taler om herregårdene. Den historiske herregård har også affødt en række myter og romantiske forestillinger om herregården. Hør om herregårdens betydning både før og nu, om herskabets iscenesættelse, tyendets flittighed og om at genskabe et herregårdshjem. Vi slutter forelæsningsrækken af med at besøge Gammel Estrup, der afholder deres årlige herregårdsmarked. Greven og grevinden viser rundt og spoler tiden tilbage til herregårdens storhedstid i 1700-tallet. 20/05: Herregården gennem tiderne. Carsten Porskrog Rasmussen, Overinspektør ved Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot 27/05: Herskabsliv på herregården. Jesper Munk Andersen, Museumsinspektør, Gammel Estrup 03/06: Herregården som arbejdsplads. Helle Juhl, Forfatter og cand. public. i kulturhistorisk formidling 10/06: At genskabe historien. Marie Aaberg Andersen, museumsinspektør, Gammel Estrup 17/06: Besøg på Gammel Estrup. Sofie Frøkjær Justesen, cand. mag. i historie. Sted: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Randersvej 2, Auning BEVAR AARHUS – BYEN, KULTUREN, HISTORIEN DANSKE KATASTROFER Holdnummer: 1511-306 Dato: 15/6, 1 mandag Dato: 26/5, 5 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118. 16/6:Elvirasminde, Klostergade 34/Klosterport 4 (i gården) Hvad skal gemmes, og hvad skal ud? Hvad er umisteligt i vores by? Det, der i går var lige til lossepladsen, er i dag bevaringsværdigt. Skal vi bevare industriens miljøer? Skal vi pålægge landsbyerne stramme krav, så vi andre kan nyde historien? Hvordan skaber man balance i den hastige udvikling, så byens historie ikke forsvinder fra gadebilledet? Eksperter i bevaring og Aarhus’ historie stiller i denne forelæsningsrække de store spørgsmål til byen, kulturen og historien. Du går derfra klogere på din egen by. Og slut af med en byvandring, når stadsarkivaren viser dig rundt i den bevaringsværdige by. Holdnummer: 1511-307 Tid: 17.15-21.15 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 Underviser: Rasmus Dahlberg, forfatter, ph.d. studerende, institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiology I løbet af de sidste 100 år er Danmark og danskerne blevet ramt af en række katastrofer. Mange af dem står stadigvæk klart i vores erindring – enten fordi vi selv husker episoderne, eller fordi vi har hørt beretninger om dem. Ulykker som Hans Hedtofts forlis, branden på Scandinavian Star og flyulykken i Milano er en del af den danske historie i det 20. århundrede. Hør fortællingerne om de største danske katastrofer – både de kendte og de mindre kendte. Og bliv klogere på, hvordan disse katastrofer har spillet en rolle i at forbedre sikkerheden på farlige virksomheder og indenfor tog-, skibs- og luftfart. Forelæsningen tager udgangspunkt i bogen ’Danske katastrofer’ (Gyldendal). En europæisk Danmarkshistorie Holdnummer: 1511-452 Dato: 8 torsdag, se datoerne på fuau.dk Tid: 10.15-12.00 26/05: Bevar Aarhus – bevaringssagens historie i Aarhus. Henrik Fode, mag.art. og Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv 02/06: Genanvendelse af industriens bygninger. Thomas Birket-Smith, arkitekt, Aalborg Kommune 09/06: Landsbyens historie og kulturmiljø. Erland Porsmose, museumsinspektør, Østfyns Museer 16/06 kl. 16.00-18.00/19.00-21.00: Byvandring i Aarhus. Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar, Aarhus Stadsarkiv. Sted: Elvirasminde, Klostergade 34/ Klosterport 4 (i gården) Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Sted: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 20, 8270 Højbjerg, Se lokale på fuau.dk Underviser: Ekstern lektor i historie, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, Københavns Universitet Få en ny og utraditionel tour de force gennem vort lands historie. I stedet for at se Danmarks udvikling som et resultat af de begivenheder, der har fundet sted indenfor landets grænser, betragtes udviklingen i Danmark som et resultat af en større europæisk og international udvikling. Det er kongernes og statsmændenes historie – den politiske historie. Det er dem, der har repræsenteret statsmagten og dens samspil med Europa. Men den politiske historie forbindes også med den sociale, økonomiske, kulturelle, identitets- og mentalitetsmæssige historie. Både herhjemme og i Europa. Få indblik i Danmarks historie fra oldtiden og til i dag i løbet af otte forelæsninger. Forløbet tager afsæt i bogen ’En europæisk Danmarkshistorie’ (Gyldendal, 2014). 63 BLIV KLOGERE PÅ VERDEN Tag med Folkeuniversitetet og Viktors Farmor på kulturrejser BURMA RUNDREJSE – Landet med de gyldne pagoder ETIOPIEN RUNDREJSE – Blandt bibelske landskaber 17 dage med halvpension: Fra 24.900 kr. Maks. 20 deltagere. 16 dage med helpension: 21.700 kr. Maks. 17 deltagere. Afrejse: 23. januar, 9. februar, 13. februar, 28. februar, 27. oktober, 20. november Afrejse: 16. januar, 6. februar, 27. marts, 3. oktober, 14. november Der hviler en helt særlig tropisk og eksotisk atmosfære over Burma. Morgendisen over den blanke Inle-sø. Det er som tiden står stille. Men det gør den ikke. Burma flytter sig. Forandringens vinde blæser, og landet åbner sig mod verden. Det er nu, du skal opleve de gyldne pagoders land. En rejse i Etiopien er en rejse tilbage i tiden. Kristendommen kom til landet i det 3. årh. og har manifesteret sig i de unikke klippekirker i Lalibela, der stadig er i brug. Naturen er enestående. Vi nyder Simien bjergene og sejler på den smukke Tana sø. I Etiopien har vi også andre spændende rundrejser. iran – Forelæsninger og studierejse Rejse: 26.september - 5.oktober. Rejseleder: Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen Forelæsninger: Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter, start 9/3, se s. 13 IRAN – Det gamle Persien. Vi oplever Shiraz og antikkens Persepolis. Yazd, der er center for ildreligionen (Zoroastrerne). Og ikke mindst Isfahans smukke moskéer, parker, broer og paladser. Toppen af Islamisk arkitektur. JORDAN – Forelæsninger og studierejse UZBEKISTANS SILKEVEJSBYER – Arkitektur og kunsthåndværk 9 dage med helpension: Fra 11.400 kr. Maks. 20 deltagere. Afrejse: 30. marts, 31. marts,14. april, 21. april, 5.maj, 29. september, 12. oktober, 20. oktober, 27.oktober Vi besøger Samarkand og Bukhara. Den betagende arkitektur og kunst afspejler de korsveje, Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien og Persien. Omgivet af høje minarettårne, azurblå kupler, moskéer, mausolæer og markeder er man i en helt anden, magisk verden. I Uzbekistan har vi mange andre spændende rejser og kombinationer med andre lande. Rejse: 17. - 26.oktober. Rejseleder: Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen Forelæsninger: Jordan – politisk, økonomisk og socialt, start 22/2, se s. 13 JORDAN – Fra Petras grundlæggere til Lawrence of Arabia. Vi oplever hovedstaden Amman og den romerske provinsby Jerash. Der er god tid i Petra, Nabatæernes sagnomspundne by. marokko – Forelæsninger og studierejse Rejse: 30. oktober - 8. november. Rejseleder: cand.mag. et art. Anna-Karin Guindy Forelæsningerer: Marokko - to kulturer, lørdag 21/2 , se s. 12 MAROKKO – to kulturer. Berbere, arabere og europæere har alle præget Marokkos udvikling frem til i dag. Vi tager fra Casablanca over Rabat og Volubilis til Fez, og slutter rejsen af med 4 nætter i farverige Marrakesh. I 2015 tilbyder Viktors Farmor kulturrundrejser til mere end 80 lande, heriblandt: Israel - Tyrkiet - Peru - Cuba - Cambodia - Vietnam - Sri Lanka - Georgien - Armenien - Japan - Sri Lanka - Kina - Sydafrika. Se mere om rejserne eller bestil katalog på: www.viktorsfarmor.dk tlf.: 86 22 71 81 64 kunst, arkitektur og design kunst arkitektur og design Kunsthistorien på et semester Islamisk kunst og kultur Holdnummer: 1511-018 Dato: 20/1, 6 tirsdage Rendez-vous Paris – naturalismens danske pionerer Tid: 19.30-21.15 Holdnummer: 1511-065 Dato: 19/1, 9 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 920 kr., studerende 600 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Få overblik over kunsthistoriens forunderlige forandringer i en sprudlende gennemgang af kunsthistorien fra renæssance til samtid. Forelæsningerne omhandler først og fremmest maleri, skulptur og arkitektur. Men flere stilretninger fra især det 20. og 21. århundrede udfolder sig i andre materialer og teknikker og bliver også præsenteret. Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber om sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori. 19/01: Renæssance og manierisme. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 26/01: Barok og rokoko. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 02/02: Romantikken og klassicisme. Mag.art. i kunsthistorie Birgitte Zacho 09/02: Realisme og impressionisme. Mag.art. i kunsthistorie Troels Zacho 16/02: Symbolisme. Mag.art. i kunsthistorie Anne Sophie Ejersbo 23/02: Ekspressionisme. Mag.art. i kunsthistorie Signe Jacobsen 02/03: Kubisme og futurisme. Museumsinspektør Anne Blond, Kunstmuseet i Tønder 09/03: Surrealisme. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 16/03: Samtidskunst. Cand.mag. i kunsthistorie og kunstkritiker Lisbeth Bonde Holdnummer: 1511-066 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D215 Islamisk kunst og kultur har ældgamle traditioner og forener millioner af mennesker fra vidt forskellige kulturer over hele verden. Og modsat af, hvad mange tror, er islamisk kunst ikke en religiøs kunst. Den islamiske kunsts karakter og formsprog er dannet på baggrund af klassiske dekorationsformer, som bidrager til det karakteristiske udtryk. Den rige kultur, som blev skabt i middelhavsområdet og i Mellemøsten af grækere, romere, kristne og jøder, lagde grunden til den islamiske kunst, litteratur og poesi samt arkitektur. Vi hører om det hele, når vi blænder op for forelæsningsrækken, der tager os med på en rejse præget af lige dele mystik, spiritualitet og kærlighed. 20/01: Historien om det islamiske samfund. Lektor i mellemøststudier Peter Seeberg, Syddansk Universitet 27/01: Litteratur – historie og tendenser. Studielektor i mellemøststudier Elisabeth Moestrup, Aarhus Universitet 03/02: Arkitektur – moskeer og paladser. Studieadjunkt Troels Rugbjerg, Kunstakademiets Arkitektskole 10/02: Islamisk kunst – mønstre og figurer. Mag.art. i kunsthistorie Helene Lykke Evers 17/02: Globalisering og islamisk forbrugerkultur. Professor i arabisk og islamstudier Mark Sedgwick, Aarhus Universitet (på letforståeligt engelsk) 24/02: Sufisme – folkefester og finkultur. Journalist og forfatter Malene Fenger Grøndahl Dato: 21/1, 3 onsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Underviser: Mag.art. i kunsthistorie, fhv. museumsdirektør på Randers Kunstmuseum Finn Terman Frederiksen I årene omkring 1880 opponerede en ny generation af unge kunstnere imod at overtage det akademiske traditionsgrundlag, som havde været gældende for dansk malerkunst siden guldalderen. Ønsket var en mere sandfærdig og naturnær virkelighedsskildring. I stort tal rejste de unge til Paris, hvor de i den franske samtidskunst fandt grundlaget for den fornyelse, de søgte. Forløbet følger i særdeleshed Laurits Tuxen, Theodor Philipsen, P.S. Krøyer og Joakim Skovgaard med henblik på at belyse deres betydning som banebrydende eksponenter for den nye franskinspirerede naturalisme i dansk kunst. 21/01: Omkring den danske malerkunsts fiasko på Verdensudstillingen i Paris 1878 28/01: Unge danske kunstneres studieophold i den franske hovedstad 1875-1881 04/02: 1880’ernes danske avantgarde kunst, arkitektur og design Amerikansk kunst i det 20. århundrede Holdnummer: 1511-026 Dato: 22/1, 7 torsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 Masseproducerede Coca Cola-flasker og Campbell’s-suppedåser, overdimensionerede edderkopper, sanselige og sensuelle blomster, fortabte mennesker ramt af storbylivets ensomhed. Motiverne hos nogle af den amerikanske kunsts største skikkelser træder tydeligt frem for det indre øje, men hvilken historie gemmer sig bag dem? Kryds Atlanten med seks danske kunsteksperter, og få indblik i amerikansk kunst i det 20. århundrede. Omdrejningspunktet er en stribe af USA’s mest markante kunstnere og deres værker. Vi ser bl.a. på kunstnerisk udvikling, foretrukne motiver, inspirationskilder og på den kontekst, som de forskellige værker skal ses i lyset af. 22/01: Amerikansk kunst i overblik. Kurator, mag.art. Stine Kleis Hansen 29/01: Georgia O’Keeffe. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro 05/02: Edward Hopper. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro 12/02: Mark Rothko. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro 19/02: Jackson Pollock. Lektor i kunsthistorie Anders Troelsen, Aarhus Universitet 26/02: Andy Warhol. Redaktør, mag.art. i kunsthistorie Ole Bak Jakobsen, KUNSTEN.NU 05/03: Louise Bourgeois. Kunstkritiker, cand.mag. Lisbeth Bonde Abstrakt kunst og drømmen om det Absolutte Holdnummer: 1511-027 Dato: 31/1, 1 lørdag Tid: 11.00-15.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak Kunsthistorien har fastslået, at Kandinsky var den første kunstner i Vesteuropa, som skabte et helt abstrakt billede. Året var 1911. Men det er ikke sandt. Hilma af Klint malede abstrakt allerede i 1906. Fælles for begge kunstnere var deres optagethed af begreber som ånd, sjæl og udvikling. Forelæsningerne belyser både Hilmas og Kandinskys kunst og diskuterer teosofiens og musikkens indflydelse på disse kunstnere, og hvordan trekanter, cirkler og rektangler kan formidle forestillingen om det guddommelige. Piet Mondrian og Kazimir Malevich delte Hilmas og Kandinskys stræben og fandt deres eget abstrakte formsprog, men er indholdet det samme? 65 Hvad er det værd? – om køb og salg af kunst RENÆSSANCEN OG MANIERISMEN. UDSAGN I SKIFTENDE VIRKELIGHEDER Holdnummer: 1511-158 Holdnummer: 1511-361 Dato: 1/2, 1 søndag Dato: 4/2, 10 onsdage (Ingen undervisning 1/4) Tid: 12.00-16.00 Tid: 10.15-13.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Pris: 1.280 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Vurderingssagkyndig, cand.mag. i kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s Institute Søren Holmstrup, Bruun Rasmussen Kunstauktioner Når kunstens internationale topnavne som Andy Warhol, Pablo Picasso og Edvard Munch kommer på auktion, resulterer det ofte i priser på trecifrede millionbeløb. Vi undersøger kunstmarkederne og ser på, hvorfor nogle kunstnere kan sælge for millioner, mens andre skal kæmpe for at få dækket udgifter til lærred og maling. Hvordan prissættes kunst, og hvilke faktorer påvirker et kunstværks pris? Ud over at undersøge kunstens markedsmekanismer vil forelæsningen give en introduktion til dét at købe kunst. Hvor starter man? Hvilke faldgruber skal man være opmærksom på? Og kan man investere i kunst? Underviser: Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie Det gælder vor kulturs skønneste mesterværker – en smuk helhedstænkning med harmoni og balance, og hvor liv og kunst skal befrugte hinanden. Men dette må sprække gang på gang. Det kan give kunst som et skønt helle fra verden. Der skal noget til for at genfinde håb, mening og indignation. Man må finde en æstetik til en verden, hvor værdierne skrider. Emnerne er: 1. Optakt om grundtræk i renæssancens billedsprog. 2. Tidlig renæssance 1410-50 med Masaccio og Donatello. 3. Ungrenæssance 1450-1500 med Botticelli, Mantegna og Perugino. 4. Nordisk perspektiv med Jan van Eyck, Rogier van der Weyden, Grünewald, Bosch og Dürer. 5. Højrenæssance 1500-1520 med Michelangelo, Leonardo og Rafael. 6. Kvinders kunst med Sofonisba Anguissola, Barbara Longhi og Lavinia Fontana 7. Manierisme 1520-40 med Andrea del Sarto, Pontormo, Parmigianino og Rosso Fiorentino. 8. Veneziansk perspektiv med Bellini, Giorgione, Tizian, Veronese og Tintoretto. 9. Manierismens udvikling 1520-1600 med Bronzino, Giambologna, El Greco. 10. Afslutning med aktuelle perspektiver. 66 kunst, arkitektur og design KUNSTHISTORIE PÅ TVÆRS: SYMBOLISME, ART NOVEAU OG EKSPRESSIONISME MÆCENER OG KUNSTSAMLERE I DANMARK OG EUROPA RENÆSSANCEMESTRE – TO OG TO I MED- OG MODSPIL Holdnummer: 1511-360 Dato: 5/2, 6 torsdage Holdnummer: 1511-359 Dato: 4/2, 7 onsdage Dato: 4/2, 8 onsdage Tid: 13.15-15.50 Pris: 1.140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Mette Smed, mag.art. i kunsthistorie Vi skal følge udviklingen i malerkunst, arkitektur og skulptur i perioden omkring år 1900. Her skabtes kunst i en række forskellige udtryksformer, nogle arbejdede stadig i naturalisme, mens andre udformede den symbolistiske kunst, den særlige stil art noveau opstod, og en række kunstnere intensiverede udtrykket i ekspressionismens forskellige retninger. Vi skal både se på de store linjer og gennemgå en række enkelte kunstnere og deres værker, i Danmark bl.a. kredsen omkring Tårnet. Vi skal se på ekspressionister som van Gogh, Nolde og Schiele, og grupperne Der blaue Reiter og Die Brücke. I Frankrig skal vi se på Matisse og fauvisterne. Også nogle kvindelige kunstnere vil indgå, bl.a. Paula Modersohn-Becker. Arkitekturens udvikling fra historicisme til art noveau skal følges i arbejder af bl.a. Otto Wagner i Wien, McIntosh i Glasgow og Horta i Belgien. Tid: 10.15-12.00 Pris: 720 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Liana Erbs, mag.art. i kunsthistorie Forelæsningsrækken kaster lys over mæceners kærlighed til kunsten. Vi følger kunstværkernes spor i både Danmark og Europa ved at udvælge meget omtalte og ofte besøgte kunstsamlinger. De rummer berømte mesterværker inden for kunstens historie – fra Frederik III’s og Frederik IV’s kongelige malerisamlinger til samlingerne af brygger Jacobsen, Ordrupsgaards Wilhelm Hansen, cigarfabrikant Heinrich Hirschprung og Knud W. Jensen, grundlægger af Louisianas Museum of Modern Art. Vi ser også på Calouste Gulbenkians museum i Lissabon og retter blikket mod Katharina den Stores berømte kunstsamling. Holdnummer: 1511-358 Tid: 15.15-17.45 Pris: 920 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie Hver undervisningsgang præsenterer to store mestre – og undervejs dukker ligheder og forskelle frem. Det er alle skønne renæssanceværker, men værkerne kan give vidt forskellige bud på renæssancevirkeligheden. Hvordan er spændingsfeltet mellem idealer og realiteter skildret? Hvilke valg foretager kunstnerne i form, emne og udsagn? Og hvilke værdier kommer der ud af det? Forelæsningerne sætter fokus på: 1. Donatello og Fra Angelico, 2. Botticelli og Piero della Francesca, 3. Leonardo og Michelangelo, 4. Albrecht Dürer og Hieronymus Bosch, 5. Pontormo og Parmigianino og 6. Tizian og Tintoretto. Store mesterværker Holdnummer: 1511-155 Dato: 5/2, 8 torsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D119 Nogle kunstværker skiller sig ud fra andre og bliver ekstra ordinært berømte og populære. Men hvorfor? I denne forelæsningsrække slår vi ned på otte af kunsthistoriens mest berømte mesterværker og ser nærmere på, hvorfor lige netop disse værker er blevet så kendte og beundrede – så kendte, at man næsten kan se dem for sit indre øje. Hver af de otte forelæsninger vil have ét kunstværk som omdrejningspunkt, men sideløbende vil der blive introduceret til perioden og kunstneren bag værket. Nogle værker, som fx Leonardo da Vincis ’Mona Lisa’, har i flere århundreder mystificeret sine beskuere, mens andre er blevet synonym med deres genre og tidsånd, som det er sket med Salvador Dalís smeltede ure. 05/02: Leonardo da Vinci: ’Mona Lisa’ (ca. 1503-07). Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy 12/02: Michelangelo: ’Adams Skabelse’ og det Sixtinske Kapel (ca. 1511). Mag.art. i kunsthistorie Signe Jacobsen 19/02: Rembrandt van Rijn: ’Nattevagten’ (ca. 1642). Mag.art. i kunsthistorie Signe Jacobsen 26/02: Édouard Manet: ’Frokost i det grønne’ (186263). Mag.art. i kunsthistorie Troels Zacho 05/03: Vincent van Gogh: ’Stjernenatten’ (1889). Mag.art. i kunsthistorie Signe Jacobsen 12/03: Salvador Dalí: ’Erindringens Bestandighed’ (1931). Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 19/03: Pablo Picasso: ’Guernica’ (ca. 1937). Mag.art. i kunsthistorie Birgitte Zacho 26/03: Marcel Duchamp: ’Étant donnés’ (1962). Mag. art. i kunsthistorie Pia Høy kunst, arkitektur og design KUNST OG ARKITEKTUR I EUROPAS KULTURBYER: AMSTERDAM Holdnummer: 1511-357 Dato: 6/2, 8 fredage Tid: 10.15-12.50 Pris: 1.140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Mette Smed, mag.art. i kunsthistorie Efter de nordlige nederlandske provinser adskilles fra de sydlige provinser i slutningen af 1500-tallet blomstrer økonomien i den republik, som skabes af de rige borgere i 1600-tallet. Amsterdam er hovedbyen, hvor især malerkunsten udfoldes i arbejder af en række dygtige kunstnere. Emnerne bestemtes af de særlige forhold: Der er ingen kunst i kirkerne, og der er ikke et fyrstehof. Det er borgerne, der ønsker portrætter, genrebilleder, landskaber og stillebenbilleder, gerne med et moralsk aspekt. Også grafikken dyrkes og er en stor eksportartikel. Vi ser på de mange store mestre, herunder især Rembrandt og hans elever. Vi følger derefter kunsten frem til van Gogh og den hollandske modernisme med Mondrian og De stijl-bevægelsen. Undervejs bliver nogle af de andre byer i Holland inddraget, bl.a. Delft med Vermeer, Haarlem med Frans Hals og Haag med Mauritshuis. UGENS AKTUELLE KUNSTNER. PÅ JAGT EFTER KUNSTEN! Holdnummer: 1511-356 Dato: 6/2, 7 fredage Tid: 13.15-15.00 Pris: 720 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Liana Erbs, mag.art. i kunsthistorie Hver forelæsningsgang dykker vi ned i en kunstner, som enten er udstillingsaktuel eller aktuel i debatten. Vi tager pulsen på det nyeste og forholder os til det! Hvor er kunsten på vej hen? Hvad ved vi om kunstneren? Hvad vil hans kunst os? Vi kobler nutiden med kunsthistoriens fortællinger for at få en grundlæggende forståelse af, hvordan vi kan nærme os kunstværket. Ind imellem er der mange kendte kunstnernavne, som reaktualiseres i forbindelse med en udstilling, og det vil vi også forholde os til. For eksempel har sommeren 2014 både budt på Laurits Tuxen-udstilling (1853-1927) og på udstilling med Christian Lemmerz (1959). Og sidst i 2014 kunne man se Niki de Saint Phalle (1930-2002) i Paris og Duchamps (1887-1968) værker på Pompidou Centret. Gammelt og nyt vil konfronteres. Kunst – teori og analyse Holdnummer: 1511-019 Dato: 9/2, 5 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 Interesserer du dig for kunst, men mangler nogle redskaber til at ’åbne’ og fortolke kunst? Kunstværker kan fortolkes på mangfoldige måder afhængigt af, hvilket analytisk greb, man vælger. Forelæsningsrækken præsenterer en vifte af teoretiske og analytiske indgange til at se på både ældre, moderne og samtidskunst. Vi analyserer kunst med afsæt i metoder, der vægter form, stil og komposition, gennem analysemetoder med fokus på motiv og betydning i relation til den historiske samtid og via tilgange, der betragter billeder som tegn. Desuden vil vi fra et visualitetsteoretisk perspektiv se på magt og begær i relation til billeder. 09/02: Formanalyse og stilhistorie – hvad afslører stil om periode og kunstner? Postdoc i kunsthistorie Pernille Leth-Espensen, Aarhus Universitet 16/02: Ikonografi og ikonologi – motiv og betydning i relation til den historiske samtid. Ph.d.-stipendiat i kunsthistorie Inge Lise Mogensen, Aarhus Universitet 23/02: Semiotik – billedets ’retorik’ i kunstværker og reklamer. Postdoc i kunsthistorie Pernille Leth-Espensen, Aarhus Universitet 02/03: Visualitetsteori – kunst, syn og magt. Postdoc i kunsthistorie Pernille Leth-Espensen, Aarhus Universitet 09/03: Avantgardeteori – udviskning af grænsen mellem kunst og liv? Postdoc i kunsthistorie Pernille LethEspensen, Aarhus Universitet 67 DESIGNDAGE I KØBENHAVN: JUHL, JACOBSEN OG DEN SIDSTE GULDALDER Holdnummer: 1511-437 Dato: 18-19/4, 1 weekend Pris: 1100 kr. ekskl. overnatning Maks. 26 deltagere Mødested: Hotel Alexandra, H.C. Andersens Boulevard 8, 1551 Kbh. V I weekenden den 18-19/4 inviterer Folkeuniversitetet til DesignDage i København for at tage plads i de møbler, som en håndfuld uovertrufne danske arkitekter som Finn Juhl, Arne Jacobsen og Hans J. Wegner tegnede i tiden fra 1940’erne til 1960’erne, og som har gjort dansk design elsket verden over. Sammen med Hotel Alexandra, Københavns eneste retro-designhotel, har vi sammensat et program over to dage, hvor vi ser på mesterværker fra dansk designs guldalder, sidder i møblerne, hører om dem, om de kreative hjerner bag og om en håndværkstradition, der på fornemste vis er gået hånd i hånd med arkitekternes banebrydende design. DesignDage byder på en blanding af foredrag med forskellige perspektiver på dansk designs guldalder og ekskursioner med rundvisninger til Finn Juhls hus, Designmuseum Danmark og Rud. Rasmussens Snedkerier. Se detaljeret program for turen på fuau.dk. Programmet offentliggøres umiddelbart efter nytår. Book en overnatning på Hotel Alexandra til særpris Hvis du deltager i DesignDagene har du mulighed for at overnatte på Hotel Alexandra til særpris – kun 599 kr. pr. pers. for en overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad (tillæg for enkeltværelse 400 kr.). Book selv hos Hotel Alexandra på 33744444 eller reservations@hotel-alexandra. dk. senest 29/3. Husk at nævne, at du deltager i DesignDage på Folkeuniversitetet. 68 kunst, arkitektur og design NEW YORK, NEW YORK Gå forberedt på kunstmuseum Holdnummer: 1511-354 Holdnummer: 1511-156 Dato: 17/2, 3 tirsdage Dato: 18/2, 5 onsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 19.30-21.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Dato: 19/2, 8 torsdage (Ingen undervisning 26/3 og 2/4) Sted: AU, bygning 1530, lokale G122, Ny Munkegade 118 Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D215 Tid: 11.15-13.00 Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt I ugerne op til påske klæder en række kunsteksperter dig på til at gå på museums-eventyr i nærheden af Aarhus. Tag med på en tour de force gennem den ypperste kunst på et udvalg af Midtjyllands kunstmuseer, når vi både skal se på museernes faste samlinger og de aktuelle særudstillinger. Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til både kendte og oversete værker på de forskellige museer og dykker ned i kunst fra de seneste 200 år af bl.a. Eckersberg, Lundstrøm, Jorn, Warhol, Ovartaci, Dalsgaard, Kvium og Eliasson. Forelæsningerne går på opdagelse i New York – byens historie, byplan, arkitektur, kunst og byens puls. Få indblik i historien fra New Amsterdam til New York - fra kolonitiden og byudvikling til det 20. århundredes moderne arkitektur, kunst og Street Art, og hør om skyskrabere, Grand Central Station, Park Avenue og Central Park, den internationale stil, modernismen og nutidskunst og -arkitektur. Vi ser på verdensberømte arkitekter bag nogle af New Yorks mest markante bygninger, går i kunstnernes fodspor og ser på Edward Hopper, Andy Warhol og Donald Judd. Og vi tager et kig på byens verdensberømte museer: Guggenheim Museet tegnet af Frank Lloyd Wright, Whitney Museum of American Art tegnet af Marcel Breuer og New Museum of Contemporary Art i Soho - alle kunstmuseer med enestående samlinger af amerikansk kunst, abstrakt ekspressionisme, pop art og nutidskunst. OMKRING ET MODERNE BILLEDE Holdnummer: 1511-352 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. 18/02: ARoS – Aarhus Kunstmuseum. Museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen, ARoS – Aarhus Kunstmuseum 25/02: Museum Jorn, Silkeborg. Ph.d.-stipendiat Teresa Østergaard Pedersen, Museum Jorn og Aarhus Universitet 04/03: Randers Kunstmuseum. Museumsdirektør Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum 11/03: HEART Herning Museum of Contemporary Art. Museumsinspektør Michael Bank Christoffersen, HEART Herning Museum of Contemporary Art 18/03: Museum Overtaci, Risskov. Museumsleder Mia Lejsted Bonde, Museum Overtaci Sted: Lokale meddeles senere Underviser: Helene Lykke Evers, mag.art. i kunsthistorie Tag med på en billedrejse ind i otte vidt forskellige billeder af nulevende danske kunstnere, der alle er aktivt udstillende. Og få en introduktion til værkerne, som du sent vil glemme! Hvert værk vil blive belyst fra flere forskellige synsvinkler ved hjælp af en lang række kunstværker fra verdenskunstens historie. Der vil bl.a. være referencer til den nordiske renæssance, prærafaelitterne, kubismen og den danske guldalder. Vi vil også berøre kunstrelaterede emner som ruinfascination, bibelhistorie, synsteori og stilleben. 19/02: Skulpturen ’Uden titel (siddende mand med prikker på blåt tæppe)’ fra 2003 af Peter Land 26/02: Maleriet ’Bathseba’ fra 2007 af Niels Strøbek 05/03: Maleriet ’Lundbye Remake’ fra 2011 af Allan Otte 12/03: Maleriet ’Som drømmer man om sin egen tilblivelse’ fra 2011 af Anette Harboe Flensburg 19/03: Altertavlen i Store Magleby Kirke fra 2012 af Thomas Kluge 09/04: Maleriet ’Blandt blomster’ fra 2012-2013 af Kathrine Ærtebjerg 16/04: Litografiet ’#2, uden titel’ fra 2013 af Julie Sass 23/04: Collagen ’Museum’ fra 2014 af Mette Vangsgaard kunst, arkitektur og design IND I KUNSTENS VERDEN Holdnummer: 1511-351 Dato: 19/2, 6 torsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 Sted: AU, bygning 1530, auditorium E, Ny Munkegade 118 Underviser: Anne Lie Stokbro, mag.art. i kunsthistorie Kan du lide at se på kunst, og kunne du tænke dig at få endnu mere ud af din kunstoplevelse? Over seks gange får du en indføring i, hvordan malerier, skulpturer og andre billedkunstneriske udtryk er skruet sammen - og får lejlighed til at dykke ned i en lang række store værker i kunsthistorien. Vi skal se på både form og indhold, på ismer og symboler, på det forståelige og på det, der kræver en forklaring. Tag med på opdagelse ind i kunstens verden, og få redskaber til at ’lukke kunsten op’. 19/02: Form og indhold 26/02: Komposition, plan og rum 05/03: Dynamik og bevægelse 12/03: Farver og lys 19/03: Symbol og tegn 26/03: Stil og -ismer Tendenser i dansk samtidskunst Spansk kunst fra El Greco til Picasso Holdnummer: 1511-162 Dato: 22/2, 1 søndag Tid: 11.00-15.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak Man kan sige, at begrebet spansk kunst begynder med El Greco, der med sit flammende billedsprog har inspireret en lang række spanskfødte kunstnere frem til i dag. 1600-tallet er Spaniens kunstneriske guldalder med eminente kunstnere som Diego Velázqúez, Francisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban Murillo. 1700-tallets store stjerne er Francisco Goya, der med sit direkte blik trækker tæppet væk under samtiden og peger mod modernismen, individualismen og den samfundskritiske kunst, som Picasso udforsker i sit verdensberømte maleri ’Guernica’, der gengiver en terrorhandlings gru og rædsel. Få en grundig introduktion til denne perlerække af kunstnere. FIRE MÆND I FOKUS VIDEN MED PULS: SCULPTURE BY THE SEA Holdnummer: 1511-350 Holdnummer: 1511-382, 1511-383, 1511-384 Dato: 26/2, 4 torsdage Tid: 8/6 kl. 17.30-19.30 (1511-382), 15/6 kl. 17.30-19.30 (1511-383), 20/6 kl. 8.00-10.00 (1511-384) Holdnummer: 1511-160 Tid: 17.30-19.45 Dato: 21/2, 1 lørdag Pris: 420 kr., studerende 300 kr. Tid: 12.00-16.00 Sted: AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1550, lokale oplyses på stedet Underviser: Redaktør og kunstanmelder på Jyllands-Posten Tom Jørgensen, Kunstavisen Denne dag er en lystfuld rejse ind i den danske samtidskunst. Først stiller vi skarpt på de nye tendenser inden for maleriet, hvor navne som Tal R, Kathrine Ærtebjerg, John Kørner, Trine Boesen og Julie Nord er blevet kendte i en bred offentlighed. Dernæst kommer turen til nogle af de udtryksformer, der kan synes svære at knække koden til: installationer og videokunst. Gennem værker af bl.a. Elmgreen & Dragset, Tove Storch, Papfar, Jesper Just, Eva S. Christensen og Danh Vo, vil det blive demonstreret, hvordan man også kan få en stor oplevelse inden for disse genrer. Tom Jørgensen er redaktør på bøgerne ’101 kunstnere’, der er et årligt tilbagevendende opslagsværk over nulevende danske kunstnere. Det vil være muligt at købe bogen på holdet. 69 Underviser: Lene Bilgrav-Nielsen, mag.art. i kunsthistorie Fra hesteofring og rådne grise til stålblomster på Amalienborg og en skulptur af gigantiske dimensioner. Fokus er på fire mandlige danske kunstnere, der på hver deres måde rager op på den danske kunstscene. De har alle været med i mange år, de favner hver især bredt i deres kunstneriske virke, og de står hver især bag spektakulære værker, der har givet genlyd i Danmark og i udlandet. De har udsmykket vores pladser, torve, kirker og slotte, og de har provokeret, betaget og forarget os. Brug fire torsdage i selskab med fire mandlige enere, der på hver deres måde har bidraget væsentligt til den danske kunsthistorie: 26/02: Bjørn Nørgaard 05/03: Erik A. Frandsen 12/03: Christian Lemmerz 19/03: Ingvar Cronhammer Pris: 150 kr. Mødested: Katalogsalget på Tangkrogen, Marselisborg Havnevej Undervisere: Amalie Laustsen, BA i kunsthistorie, ARoS og Henrik Mikkelsen, løbekonsulent og certificeret coach, DGI Få pulsen op, en unik kunstoplevelse i skøn natur og inspiration til din løbetræning. Folkeuniversitetet inviterer til kombineret løbetur og guidet rundvisning til sommerens Sculpture by the Sea i Aarhus, hvor kysten fra Tangkrogen til Bellehage endnu engang byder på den internationale skulpturudstilling, der er blevet til Danmarks største kunstevent. Et storslået møde mellem kultur og natur. På løbeturen med stop ved udstillingens værker fortæller kunsthistoriker Amalie Laustsen fra ARoS om udstillingen, skulpturerne og kunstnerne bag. Undervejs vil løbekonsulent og coach Henrik Mikkelsen fra DGI skærpe deltagernes bevidsthed om løb som dominerende sundheds-, livsstils- og træningsdiskurs gennem praktiske løbeøvelser og perspektiver til den nyeste forskning inden for løbemotion. Mærk pulsen i dig og i kunsten! 70 kunst, arkitektur og design Store danske arkitekter Holdnummer: 1511-157 Dato: 8/4, 8 onsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 De har sat deres præg på historien med deres fantastiske bygningsværker og opnået international anerkendelse. Gottlieb Bindesbøll, Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Henning Larsen og mange flere er på programmet i denne forelæsningsrække, hvor der stilles skarpt på nogle af de største danske arkitekter fra det 19. århundrede og frem til i dag. Tag til forelæsningerne, og bliv introduceret til bl.a. Jørn Utzons Operahus i Sydney, Arne Jacobsens funktionalistiske boligkompleks, Bellavista, i Klampenborg og Fiskers universitetsbyggeri i Aarhus. Alt sammen præsenteret af dygtige formidlere fra arkitektbranchen. 08/04: Gottlieb Bindesbøll (18001856). Lektor Peter Thule Kristensen, Kunstakademiets Arkitektskole 15/04: Vilhelm Lauritzen (18941984). Ark. MAA. og professor Morten Lund, Chalmers 22/04: Kay Fisker (1893-1965) og C.F. Møller (1898-1988) m.fl.. Direktør for forlaget Bogværket og seniorforsker Kim Dirckinck-Holmfeld, Kunstakademiets Arkitektskole 29/04: Arne Jacobsen (1902-1971). Lektor Kjeld Vindum, Kunstakademiets Arkitektskole 06/05: Jørn Utzon (1918-2008). Lektor Michael Asgaard Andersen, Chalmers 13/05: Henning Larsen (1925-2013). Ark. MAA og chefredaktør for Arkitekten Martin Keiding 20/05: Bjarke Ingels/BIG (1974 - ff.). Lektor Boris Brorman Jensen, Arkitektskolen Aarhus 27/05: Dorte Mandrup (1961-ff). Lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup, Kunstakademiets Arkitektskole BYVANDRINGER: AARHUS FORMSPROG, BYGNINGER OG ARKITEKTER FOTOGRAFIETS MANGE ANSIGTER Holdnummer: 1511-355 Tid: 19.30-21.15 Dato: 13/4, 4 mandage Pris: 480 kr., studerende 340 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118. For byvandringer se de enkelte datoer At gå en tur rundt i Aarhus bliver aldrig det samme igen. Med en forelæsning og tre byvandringer kommer du til at se Aarhus og byens arkitektur med nye øjne. Få indblik i byens arkitektoniske udvikling fra 1890 og frem til i dag – både de store linjer og de små, bemærkelsesværdige detaljer og sjove historier. Samtidig giver forløbet et overblik over dansk arkitekturhistorie med eksempler fra ca. 1850 og frem til i dag med retninger som nyklassicisme, historicisme, jugend, skønvirke, funktionalisme og modernisme. Omdrejningspunktet vil være en række af de mest kendte danske arkitekter, som har tegnet markante bygninger i Aarhus – arkitekter som Hack Kampmann, Anton Rosen, Høeg-Hansen, Arne Jacobsen, C.F. Møller, Friis & Moltke og Kjær & Richter. 13/04 kl. 19.30-21.15: Aarhus – fra 1850 til verdens mindste storby. 27/04 kl. 16.45-18.15: Byvandring. Mødested: Ved indgangen til Aarhus Domkirke, Store Torv 04/05 kl. 16.45-18.15: Byvandring. Mødested: Under uret i banegårdens forhal, Banegårdspladsen 1 11/05 kl. 16.45-18.15: Byvandring. Mødested: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads 1 Holdnummer: 1511-349 Dato: 13/4, 6 mandage Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D215, Ny Munkegade 118 Hver eneste dag bliver vi bombarderet med fotografier. Reklamer lærer os, hvad vi skal begære, krigsbilleder giver os indblik i verdens brændpunkter, og familiens fotoalbum fremkalder minder. Men hvordan forholdte man sig til fotografiet, da det blev udviklet tilbage i 1830’erne – betragtede man det som kunst eller et sølle virkelighedsspejl? Hvordan arbejder en kunstner som Stephen Gill med fotografiet i dag? Hvordan har familieportrættet udviklet sig gennem tiden? Hvad kendetegner det pornografiske billede? Og hvordan bruges fotografier i dag på de sociale medier til fx selviscenesættelse? Tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på fotografiets historie, betydning og mange ansigter. 13/04: Fotografiet som medie – fotografiets fødsel. Lars Kiel Bertelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 20/04: Fotografi som kunst – 37 år med fotografi på Galleri Image. Beate Cegielska, leder af Galleri Image 27/04: Fotografi og pornografi. Kamma Overgaard Hansen, ph.d.-studerende i kunsthistorie, Aarhus Universitet 04/05: Fotografi og familie. André Wang Hansen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 11/05: Fotografi og krig. Peter Ole Pedersen, ph.d. i kunsthistorie, Aarhus Universitet 18/05: Fotografi og identitet – selviscenesættelse på de sociale medier. Stine Nørgaard Lykkebo, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling STORE DANSKE KUNSTNERE CA. 1900-1940 Holdnummer: 1511-353 Dato: 14/4, 6 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118 I starten af den 20. århundrede bragte bondemalerstriden en gruppe af fynske malere i fokus. Deres motiver af bondens slidsomme liv blev set som et forsøg på at provokere den gode smag, og kritikerne gav fynbomalerne prædikatet ’bondemalere’. Det opfattede kunstnerne mest af alt som en udmærkelse. Parallelt med Fynboernes hverdagsrealisme arbejdede andre af tidens kunstnere med en hidtil uhørt fornyelse af kunsten, hvor forenkling og abstraktion fjernede motivet fra den virkelighedsnære gengivelse. De tidlige modernister koncentrerede sig i deres værker om spillet mellem linjer, former og farver. Det blev i samtiden opfattet som provokerende, og deres kunst blev mødt med forundring og modstand. Tiden – der var præget af gennemgribende forandringer, brud og verdenskrig – fostrede kunst, arkitektur og design også en række dybt originale kunstnere, som gik deres egne veje, blandt andet avantgardekunstneren Franciska Clausen og de mere ekspressivt orienterede malere Jens Søndergaard og Oluf Høst. Forelæsningsrækken lægger et snit på perioden og går i dybden med de væsentligste kunstnere og grupperinger. 14/04: Hvad er modernisme? Ellen Egemose, museumsinspektør, BRANDTS 21/04: Fynboerne. Erland Porsmose, museumsdirektør, Johannes Larsen Museet 28/04: Franciska Clausen. Katrine Kampe, overinspektør, Kunstmuseet Brundlund Slot 05/05: De tidlige modernister: Weie, Giersing, Rude m.fl. AnneSophie Kofoed Rasmussen, museumsinspektør, Ordrupgaard 12/05: Oluf Høst. Jens Henrik Sandberg, museumsdirektør, Oluf Høsts Museum 19/05: Jens Søndergaard. Ole Jul, museumsinspektør, Kunstmuseet i Tønder Michelangelo, Bernini, Manet, Monet, Klimt, Pollock, Warhol og Eliasson i en række af kunstens hovedstæder. Weekend på Sandbjerg Gods: Soldater, stikkere og modstand – besættelsen 75 år 16/04: Renæssancen i Firenze i 1400-1500-tallet. Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 23/04: Barokken i Rom i 1600-1700-tallet. Mogens Nykjær, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 30/04: Wiener moderne i Wien ca. 1890-1918. Signe Jacobsen, mag.art. i kunsthistorie og tidl. museumsinspektør på Vejle Kunstmuseum 07/05: Impressionismen i Paris ca. 1850-1900. Finn Terman Frederiksen, mag.art. i kunsthistorie, tidl. museumsdirektør på Randers Kunstmuseum 21/05: New York i 1940’erne og 1950’erne. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 28/05: Berlin nu. Lotte Møller, kurator, die raum Holdnummer: 1511-171 (enkeltværelse), 1511-172 (dobbeltværelse) GULDALDERENS ANSIGT KUNSTHISTORIENS HOVEDSTÆDER Holdnummer: 1511-347 Holdnummer: 1511-348 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Dato: 16/4, 6 torsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Tag med på en rejse gennem kunsthistoriens ’hovedstæder’ – fra kunstmiljøet i renæssancens Firenze over Rom, Paris, Wien og New York til nutidens Berlin, og få herigennem et indblik i kunstens stilmæssige udvikling. Forelæsningsrækken stiller skarpt på kunsthistoriens vigtigste kraftcentre – storbyer, hvor kunsten har oplevet en særlig opblomstring, og hvor nogle af de største kunstnere har slået deres folder og skabt værker, der har provokeret, flyttet grænser og ført til nybrud i kunsten. Værker der er kommet til at stå som symboler på en ny tid, og som indeholder et universelt budskab, der berører beskuere på tværs af tid og sted. Men hvilken udvikling var det, der fandt sted i disse byer, hvorfor skete udviklingen netop her, og hvilken betydning har den fået? Følg i hælene på 71 Dato: 18-19/4, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie I den danske guldalder oplever portrætkunsten en markant vækst. Et større købestærkt og selvbevidst publikum ønsker deres ansigtstræk foreviget. Borgerskabet bliver de toneangivende i samfundet, og i hele perioden ses en refleksion over en række borgerlige værdier og normer i billedkunsten. Samtidig reflekterer malerne over kunstnerens rolle og kunstens potentiale. I deres selvportrætter og portrætter af hinanden kommer disse refleksioner særligt til udtryk. Med afsæt i værker af bl.a. C.W. Eckersberg, Wilhelm Bendz og Christen Købke ser vi på, hvordan portrætgenren indgår i en borgerliggørelse af samfundet, og hvordan netop denne genre kommer til at spille en afgørende rolle i visualiseringen af en række konstruktioner, der fortsat gør sig gældende – kunstnergeniet, kernefamiliens lyksaligheder etc. Dato: 11-12/4, 1 weekend Pris: 2.100 kr. pr. person Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg I april 2015 er det 75 år siden, Danmark blev besat. Tag med på en tur tilbage til besættelsen og følg historien fra nazisternes indtog til Danmarks befrielse. Dan skere samarbejdede med besættelsesmagten og deltog i tysk krigstjeneste. Samtidig kæmpede danskere i allieret tjeneste, og modstandsfolk satte sig op mod samarbejdsregeringen og den tyske besættelsesmagt. I anledningen af jubilæet for besættelsen præsenterer Nordisk Film i foråret 2015 storfilmen ’9. april’, der tager fat på den skelsættende dag i Danmarkshistorien. Hør om tankerne bag filmen, og hvordan historien bliver genskabt, når Folkeuniversitetet i samarbejde med Nordisk Film kommer under huden på produktionen. Flere af filmens væsentligste scener er filmet i Haderslev, og vi slutter derfor med en byvandring, hvor fødderne plantes på de præcise steder, hvor kampene fandt sted, og hvor filmen er optaget. Lørdag 11/4 12.45: Danmarks besættelse. Lektor i historie Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet 14.15: En stikker, en torturbøddel og en terrorist. Tre danskere i Gestapos tjeneste. Cand.mag. i historie Johanne Midtgaard Hansen 15.45: Modstandsbevægelsen i Danmark, 1942-45. Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, Besættelsesmuseet, Den Gamle By Søndag 12/4 09.00: Danmarks befrielse. Lektor i historie Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet 10.30: At genskabe historien. Location manager på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen, Nordisk Film 14.00: Byvandring i Haderslev. Location manager på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen, Nordisk Film og 3rd assistant director på ’9. april’ Theis Mølstrøm Christensen, Nordisk Film 72 litteratur, film og musik litteratur film og musik Litteratur – teori og analyse Opera – fem store komponister Holdnummer: 1511-180 Dato: 20/1, 6 tirsdage Dato: 19/1, 6 mandage Tid: 19.30-21.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. uden bog Pris: 800 kr., studerende 580 kr. inkl. bog værdi 300 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D215 Litteratur giver oplevelser. Den giver adgang til nye refleksioner, andre menneskeskæbner og fremmede verdener. Den driver læserne gennem utallige sider med underspillede antydninger eller med dramatiske spændingsopbygninger, med ordenes unikke skønhed eller frustrerende brutalitet. Vi læser og læser. Få fyldt din litterære værktøjskasse, så du har redskaberne til at analysere litteratur. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen ’Litteratur – introduktion til teori og analyse’ (Aarhus Universitetsforlag), som kan inkluderes i prisen. 19/01: At læse litteratur. Lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet 26/01: Genre. Lektor i nordisk sprog og litteratur Per Stounbjerg, Aarhus Universitet 02/02: Fiktion. Professor i nordisk sprog og litteratur Henrik Skov Nielsen, Aarhus Universitet 09/02: Handling. Lektor i nordisk sprog og litteratur Stefan Iversen, Aarhus Universitet 16/02: Fortæller. Lektor i medievidenskab Gorm Larsen, Aalborg Universitet 23/02: Erindring. Lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet Holdnummer: 1511-016 Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium G116 Mozart, Wagner, Verdi, Puccini og Strauss er nogle af historiens største operakomponister, og deres værker opføres over hele verden. Hvem var de som historiske personer, og på hvilken måde satte de deres personlige præg på operagenren? Mozart komponerer sidst i 1700-tallet operaer som ’Figaros Bryllup’ og ’Don Juan’, og giver den traditionelle operagenre en ny musikdramatisk profil. Wagner beriger den romantiske opera med et helt nyt koncept, hvor mytisk stof forenes med et samfundskritisk perspektiv. Verdi er det store navn i 1800-tallets italienske opera. Stor melodisk fantasi og dramatisk sans kendetegner hans musik. Fælles for dem alle er deres store passion og talent for operaen. Kom med bag om hver enkelt af disse fem store operakomponister, og få et indblik i deres musikalske værker, som har haft en enorm betydning for operaens udvikling. 20/01: Operaens historie – de store træk. Studielektor i musikvidenskab Martin Guldberg, Aarhus Universitet 27/01: W. A. Mozart. Cand.mag. i musikvidenskab Arne Kjær 08/02: Giacomo Puccini. Mag.art. i musikvidenskab Leif V.S. Balthzersen 10/02: Giuseppe Verdi. Cand.mag. i musikvidenskab Arne Kjær 17/02: Richard Wagner. Adjunkt i musikvidenskab Nila Parly, Københavns Universitet 24/02: Richard Strauss. Mag.art. i musikvidenskab Leif V.S. Balthzersen Ny europæisk litteratur Holdnummer: 1511-015 Dato: 22/1, 7 torsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F Hvad skal vi læse af europæisk litteratur i dag? Der er mange nye fælles tendenser. Men Europas fletværk af sprog og kulturer giver dem alle sammen nogle specielle drejninger. De store forfattere i Europa præsenterer en sand guldgrube af litterære oplevelser, hvor vi både kan genkende os selv og møde nye udfordringer på tværs af vores kontinent. Få inspiration til at finde ekstraordinære læseoplevelser. Få viden om, hvordan og hvorfor landenes nyeste litteratur har udviklet sig, som tilfældet er, og få et bedre overblik over forskelle, ligheder og ændringer imellem landenes litterære tendenser. 22/01: Europæisk litteratur. Professor emeritus i litteraturhistorie Svend Erik Larsen, Aarhus Universitet 29/01: Engelsk litteratur. Professor i engelsk Dominic Rainsford, Aarhus Universitet (På letforståligt engelsk) 05/02: Fransk litteratur. Lektor i fransk Steen Bille Jørgensen, Aarhus Universitet 12/02: Tysk litteratur. Professor i tysk Søren Fauth, Aarhus Universitet 19/02: Spansk litteratur. Forfatter, oversætter og cand.mag. Rigmor Kappel Schmidt litteratur, film og musik 26/02: Italiensk litteratur. Lektor i italiensk Pia Schwartz Lausten, Københavns Universitet 05/03: Russisk litteratur. Adjunkt i russisk Tine Roesen, Københavns Universitet Novellen Haruki Murakami Holdnummer: 1511-017 Holdnummer: 1511-105 Dato: 1/2, 1 søndag Dato: 22/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i litteraturvidenskab Anne-Marie Vestergaard Store filminstruktører Holdnummer: 1511-014 Dato: 22/1, 9 torsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 920 kr., studerende 600 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D113 Filmhistoriens største værker er blevet udødeliggjort af de mesterlige instruktører bag. Hvert årti har budt på en filminstruktør, der har skilt sig ud og defineret både sin samtid og eftertid. Fra efterkrigstidens mestre Hitchcock og Bergman til vores tids von Trier og Tarantino. Fra de skæve instruktører Kubrick og Lynch til mainstreamfilmskaberen over dem alle, Spielberg. Velkommen til aftener i selskab med filmhistoriens mesterværker og mændene bag. 22/01: Alfred Hitchcock. Forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen 29/01: Ingmar Bergman. Film- og litteraturanmelder Johannes H. Christensen, Jyllands-Posten 05/02: Stanley Kubrick. Videnskabelig assistent i film- og medievidenskab Claus Toft-Nielsen, Aarhus Universitet 12/02: Woody Allen. Cand.mag. i film- og medievidenskab og forlagsredaktør Jan Oxholm 19/02: David Lynch. Cand.mag. i medievidenskab og tvanmelder ved TV2 Andreas Halskov 26/02: Steven Spielberg. Cand.mag. i film- og tv-videnskab Henrik Højer 05/03: Lars von Trier. Lektor i kultur og medier Bodil Marie Stavning Thomsen, Aarhus Universitet 12/03: Quentin Tarantino. Lektor i film- og medievidenskab Jakob Isak Nielsen, Aarhus Universitet 19/03: Rainer Werner Fassbinder. Forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen 73 Dagen stiller skarpt på novellegenrens historie og teori og foreslår nogle læsninger i tre markante danske novellesamlinger fra de seneste år. Dorthe Nors’ hverdagsrealisme med morsomme og uhyggelige optrin. Pia Juuls overvejende korte eller ultrakorte noveller med mere eller mindre forvirrede jegstemmer. Og Ida Jessens længere noveller i en mere klassisk fortællestil, lavmælte historier om frustration og længsel. Virkemidlerne kan være brudstykker af samtaler, sigende detaljer eller et spændende plot, men fælles for de tre meget forskellige forfattere er et blik for troværdige menneskeskæbner udspændt mellem det dybt banale og det tragiske. MYTEPROJEKTET Holdnummer: 1511-380 Dato: 3/2, 12 tirsdage (Ingen undervisning 31/3) Tid: 10.15-12.00 Pris: 1140 kr. Sted: AU, lokale oplyses senere Underviser: Nick Bo Madsen, ekstern lektor i filosofi, Aarhus Universitet På dette forløb vil vi læse nogle af de værker, der er vokset ud af det internationale såkaldte ’myteprojekt’. Nogle af verdens mest fremtrædende forfattere har fået til opgave at genskrive og genfortolke en klassisk myte i en nutidig sammenhæng. Et ambitiøst projekt med interessante og forskellige fortællinger. Vi skal blandt andet læse Margaret Atwood, A.S. Byatt, David Grossman og Viktor Pelevins bidrag. Kurset vil også forsøge at afklare myten som (be)greb og genre samt skitsere nogle linjer i dens historiske udvikling og betydning. Endelig vil vi diskutere det store spørgsmål: Hvorfor har vi stadig brug for myter? Tilrettelægger: Oversætter, cand.mag. i japansk Mette Holm Hør om Murakamis forfattergerning, som den har udviklet sig fra de tidlige værker ’Hardboiled Wonderland’ og ’Verdens ende’ fra 1985, der netop er udkommet på dansk, til hans nyeste værk ’Den farveløse Tsukurui Tazakis pilgrimsår’ fra 2013. Dyk ned i Murakamis måske mest ikoniske og forjættende værk, 1Q84. Det store trebindsværk er en milepæl i Murakamis virke. Og afslut med at undersøge, hvad det så alligevel er, der forbinder Murakamis mange enkelte værker på tværs – fx kvindefigurer og brugen af farver. Hvad end, du er Murakami-veteran eller først lige har ladet dig betage af hans magiske realisme, vil denne weekend være en øjenåbner til et fortryllende forfatterskab. 10.00: Fra 1985 til 2013 – den tidlige og den seneste Murakami. Cand.mag. i japansk samt oversætter Mette Holm 12.00: 1Q84 – bliv klogere på Murakamis Japan. Lektor i japansk Anemone Platz, Aarhus Universitet 14.00: Kvindefigurer og farver – forbindelser på tværs af Murakamis værker. Lektor i japansk Gitte Marianne Hansen, Newcastle Universitet 74 litteratur, film og musik Den gådefulde film Holdnummer: 1511-165 Dato: 21-22/2, weekend Tid: 10.00-14.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses på stedet Underviser: Ekstern lektor i nordisk sprog og litteratur Ole Thaisen, Aarhus Universitet Hvem har sagt, at en film er slut, når man forlader biografen? I de seneste årtier er stadig flere instruktører begyndt at udfordre det store publikum med labyrintiske værker, som først rigtig åbner sig, når man tænker dem igennem bagefter. Ja, nogle film kræver sågar, at man ser dem flere gange, før de (måske) giver deres hemmeligheder fra sig. I denne weekend vil vi undersøge genren nærmere. Hvilke fællestræk har disse film, og siger det noget centralt om vores tid, at så mange fascineres af indfoldede tidsellipser, permanent korttidshukommelse, ubegribelige dobbeltgængere, monumentale blændværker og rejser i andres drømme? Vi vil analysere følgende film: Terry Gilliams ‘Twelve Monkeys’ (1995), David Finchers ‘Fight Club’ (1999), Christopher Nolans ‘Memento’ (2000), Martin Scorseses ‘Shutter Island’ (2010) og Christopher Nolans ’Inception’ (2010). Shakespeares fire bedste Holdnummer: 1511-104 Dato: 21-22/2, 1 weekend Tid: 12.00-16.00 lørdag og 10.00-14.00 søndag Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale oplyses Underviser: Oversætter af Shakespeare til dansk Niels Brunse Interesserer du dig for Shakespeare, men mangler en introduktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er dette weekendarrangement helt sikkert noget for dig. I løbet af de to dage, vil Shakespeare-oversætteren Niels Brunse fortælle om skuespillene ’Kong Lear’, ’En skærsommernatsdrøm’, ’Hamlet’ og ’Stormen’. Alle fire stykker har store psykologiske dybder og sproglige udfordringer, som vil blive endevendt og diskuteret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider. Kom til et par lærerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af den vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister gennem tiden. 21/03: ’Kong Lear’ og ’En skær sommernatsdrøm’ 22/03: ’Hamlet’ og ’Stormen’ HVAD SKAL MAN LÆSE AF DEN NYESTE DANSKE LITTERATUR – OG HVORDAN? Holdnummer: 1511-378 Dato: 21-22/2, 1 weekend Tid: 10.00-15.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Anders Østergaard, ekstern lektor i litteratur, Københavns og Roskilde Universitet Hver bogsæson bringer både nye navne og nye værker af dem, vi kender. Få hjælp til overblik og tips om væsentlige forfattere og værker i nyeste tid. Og bliv guidet i måder at læse de nye tekster på, som kan stimulere læseoplevelsen. Anders Østergaard giver talrige eksempler på tekster og læsninger af markante og spændende værker i den nyeste litteratur, krydret af videoklip, oplæsning, netpræsentationer m.v. Vi skal se på den rystende historie, det humoristiske twist, den stærke stemme, det vilde eksperiment, den ætsende kritik m.m. Weekenden kommer omkring emnerne: selvbiografisme – virkelighed og fiktion (Lone Hørslev, Karl Ove Knausgaard, Knud Romer, Claus Beck Nielsen m.fl.). Krop, køn, identitet: (Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof, Stine Pilgaard m.fl.) Korte fortællinger – mellem realismen og det fantastiske: (Peter Adolphsen, Charlotte Weitze, Kasper Colling Nielsen, Naja Marie Aidt m.fl.) Minder om steder: (Ida Jessen, Jens Smærup Sørensen, Katrine Marie Guldager, Dy Plambeck, Josephine Klougart m.fl.). Samfund og jegsprog i poesien: (Yahya Hassan, Ursula Andkjær Olsen, Mette Moestrup, Søren Ulrik Thomsen, Theis Ørntoft m.fl.). Drama og dialog: (Line Knutzon, Per Fly, Helle Helle m.fl.) LÆR AT SE BALLET Holdnummer: 1511-449 Dato: 22/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter, Den Kongelige Ballets Læseskole Dans er en aktivitet, der bevæger publikum. Når scenedansen virkelig får betydning, rækker det ofte ud over ordet. Men dans er også et sprog, der følger visse regler, som kan læres. Scenedansen – balletten – har en lang historie og bygger på en forfinet teknik, der både handler om rene fysiske færdigheder og om evnen til at fortælle gennem bevægelser, billeder og musik. Forelæsningen giver indblik i såvel scenedansens teknikker som ballettens udviklingshistorie fra handlingsballettens opståen i 1700-tallet til 1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte ballet. Gennem værkerne ’Etudes’ (1948), ’Amors og Balletmesterens luner’ (1786), ’Sylfiden’ (1836), ’Svanesøen’ (1895), ’Le Sacre du Printemps’ (1913) og ’Symfoni i C’ (1947) vil undervisningen belyse emner som træningstimen og ballettens terminologi, hofballetten og dens genrer, pantomimen og andre fortælleteknikker, danse-stilarterne og de kulturhistoriske perioder, den symfoniske ballet og meget mere. Af balletter, der vil blive omtalt og vist eksempler fra, kan nævnes August Bournonvilles ’Et Folkesagn’, den store russiske klassiker ’Svanesøen’ og John Neumeiers mesterværk ’Kameliadamen’. Få værktøjer til at knække ballettens koder, og få endnu mere ud af din næste balletoplevelse. litteratur, film og musik Generation NÅ! – dansk firserlyrik Holdnummer: 1511-166 Dato: 7/4, 5 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium D219 ”Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang, / med barnet i blodet og smøgen i kæften.” Sådan lyder firserpoeten Michael Strunges præcise karakterisering af sin generations digtere fra det berømte digt ’Natmaskinen’. I en tid ramt af oliekrise, småborgerlig hyggekultur og en i det hele taget klaustrofobisk mainstream-koma gik kredsen omkring Strunge til kamp mod ’fiduspoesien’. De ville vække digtersproget til live igen og sætte et alternativ til ”antidepressiv underholdning og placebopop”, som det hedder i et andet digt af Strunge. Det handlede for digterne om at skabe præcise sprogbilleder, om at komme udover den sløve og klichefyldte, men storsælgende socialrealistiske 70’er-digtning. Få et indblik i et spændende årti i dansk digtning med nedslag i en række forskellige digteres poesi. 07/04: Bo Green Jensen. Professor i dansk Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet 14/04: Michael Strunge. Professor i dansk Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet 21/04: Pia Tafdrup. Professor i dansk Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet 28/04: Søren Ulrik Thomsen. Professor i dansk Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet 05/05: F.P. Jac. F orfatter Asger Snack Det 20. århundredes danske bog Holdnummer: 1511-167 Dato: 7/4, 7 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, D215 Tilbage i 1999 lod aviserne Politiken og Berlingske hver især deres læsere kåre det 20. århundredes danske bøger, og det er ud fra disse ranglister, at vi har tilrettelagt denne forelæsningsrække med nogle af de litterære højdepunkter fra det 20. århundrede. På programmet er bl.a. topscoren Johannes V. Jensens ’Kongens fald’ med den ikoniske hesteslagtning, Tom Kristensens ’Hærværk’ med den fordrukne litteraturanmelder Ole Jastrau og Inger Christensens sommerfuglefine sonetkrans. Snyd ikke dig selv for et grundigt indblik i det 20. århundredes litterære landskab – tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på nogle af de største klassikere. 07/04: Johannes V. Jensen: ’Kongens fald’ (1900-01). Lektor i nordisk sprog og litteratur Stefan Iversen, Aarhus Universitet 14/04: Tom Kristensen: ’Hærværk’ (1930). Lektor i dansk Torben Jelsbak, Roskilde Universitet 21/04: Henrik Pontoppidan: ’Lykke-Per’ (1898-1904). Lektor i dansk Jon Helt Haarder, Syddansk Universitet 28/04: Karen Blixen: ’Syv fantastiske fortællinger’ (1935). Lektor i dansk Charlotte Engberg, Roskilde Universitet 05/05: Klaus Rifbjerg: ’Den kroniske uskyld’ (1958). Lektor i litteraturvidenskab Lilian Munk Rösing, Københavns Universitet 12/05: Svend Åge Madsen: ’Tugt og utugt i mellemtiden’ (1976). Professor MSO i dansk Anker Gemzøe, Aalborg Universitet 19/05: Inger Christensen: ’Sommerfugledalen’ (1991). Professor i dansk Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet 75 Steder og litteratur – globalisering og lokalsamfund Holdnummer: 1511-168 Dato: 8/4, 3 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D219 ’Stedet’ har længe været et varmt emne i forskningssammenhænge på landets universiteter, og særligt diskuterer man i disse år, hvilken betydning stedet har for menneskets identitet. For hvad gør det ved vores måde at forstå os selv og hinanden på, at vi lever i en tid, hvor nationernes grænser ikke længere klart lader sig adskille, og vi derfor hele tiden konfronteres med andre kulturer? Er vi gået fra at have en stedsbundet identitet til alle i større eller mindre grad at være verdensborgere – eller har det altid været sådan? Og hvordan har forfattere gennem tiden forholdt sig til kultursammenstødenes konflikter? Tag til forelæsningen, og få indblik i bl.a. Karen Blixens erfaringer med kultursammenstød i datidens Afrika, forfattere som Johannes V. Jensen og Naja Marie Aidts møder med metropolen New York og i nyere danske forfattere som fx Helle Helles behandling af udkantsdanmark. 08/04: Introduktion – litteratur er global før globaliseringen. Professor emeritus i litteraturhistorie Svend Erik Larsen, Aarhus Universitet 15/04: Møder med New York – fra Johannes V. Jensen til Naja Marie Aidt. Professor i dansk Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet 22/04: Udkantsdanmark – Helle Helle, Lone Hørslev mfl. Ph.d.-studerende i nordisk sprog og litteratur Tina Louise Sørensen, Aarhus Universitet 76 litteratur, film og musik BØRNELITTERATUR – 10 FANTASTISKE BØRNEBØGER Holdnummer: 1511-376 Dato: 13/4, 5 mandage Tid: 17.15-19.00 11/05: Gys – Gåsehudsserien og Kenneth Bøegh Andersens ’Den store djævlekrig’ . Stine Reinholdt Hansen, ph.d. i børnelitteratur og børns læsevaner, Aarhus Universitet Troldmænd, bumser og det første kys – børnebogen er litteraturens nye blockbuster. Tag med på en rejse ind i børnenes litteratur, og gå på opdagelse med forskere, som mener, at børnelitteratur også er for voksne. Få inspiration til nye bøger, der kan nydes af mennesker i alle aldre, og lær at forstå, hvad det er ved lige præcis disse kendte klassikere og nye udgivelser, der gør dem værd at læse for far, mor og barn. I forløbet bliver du præsenteret for fem genrer i børnelitteraturen via de helt store mesterværker og de nye spændende boblere. Til hver undervisningsgang gennemgås en klassiker og et nyt bidrag, og sammen åbner de hver sin side af børnelitteraturen – fra billedbogen til Harry Potter. Forelæsningerne henvender sig til forældre og bedsteforældre, pædagoger og lærere, biblitekarer og litterater - og til alle, der genkender en god bog på lang afstand. 13/04: Fantasy – Rowlings ’Harry Potter’ og Kaaberbølls ’Vildheks’. Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor i børneog ungdomslitteratur, Aarhus Universitet 20/04: Nonsens og poesi – Strids ’Min mormors gebis’ og Marianne Iben Hansens ’A, B, kom og C’. Line Beck Rasmussen, ph.d. i børnelitteratur, center for børnelitteratur ved Aarhus Universitet 27/04: Billedbøger – Mathiesens ’Mis med de blå øjne’ og Aakesons ’I love you Denmark’. Nina Christensen, lektor i børnelitteratur, center for børnelitteratur ved Aarhus Universitet 04/05: Ungdomsbøger – Salingers ’Forbandede Ungdom’ og Ronnie Andersens ’Akavet’. Ayoe Quist Henkel, ph.d. studerende i børnelitteratur, center for børnelitteratur ved Aarhus Universitet Holdnummer: 1511-377 Dato: 18/4, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet, Ny Munkegade 118 Pris: 520 kr., studerende 350 Sted: AU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118 CARL NIELSEN – 150-ÅRET FOR EN STOR MUSIKERS FØDSEL Musikkens mesterværker Holdnummer: 1511-120 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 17.15-19.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale D113 Underviser: Mag.art. Leif V.S. Balthzersen Nogle musikværker bliver ved med at fascinere og kan gang på gang både give tilhøreren stor glæde og overraske ved, at man opdager nye ting – noget, man ikke tidligere har lagt mærke til eller noget, der først nu ved genhøret bliver hørbart. De store mesterværker kan høres igen og igen og er i ordets bedste forstand ’uopslidelige’. Forelæsningsrækken dykker ned i nogle af disse helt store musikværker – deres tilblivelseshistorie, udtryk og karakteristika. Hvad er det, der gør dem så særlige? Fordyb dig i seks mesterværker, og lær samtidig om almene musikbegreber, musikgenrer, stiltræk og musikhistorie. Bliv rustet til at få endnu mere ud af din næste musikoplevelse – uanset om det er et nyt værk, du kaster dig over, eller om du genhører netop et af disse – mesterværker. Alle deltagere får adgang til musikken via internettet, og skal til hver mødegang lytte til værket på forhånd.. 13/04: Mozart: ’Requiem’ 20/04: Beethoven: Symfoni nr. 5, ’Skæbnesymfonien’ 27/04: Schubert: ’Die schöne Müllerin’ 04/05: Rimskij-Korsakov: ’Sheherazade’ 11/05: Verdi: ’La Traviata’ 18/05: Prokofiev: ’Romeo og Julie’ Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Emnet er komponisten Carl Nielsen (1865-1931), hans liv og hans værk. Den musikalske spændvidde er stor: Fra ’Jeg ved en lærkerede’ til operaen ’Maskarade’. Fra de små muntre stykker for klaver til store orkesterværker som den 3. symfoni med tilnavnet ’Sinfonia Espansiva’. Udvalgte musikeksempler tegner et billede af denne alsidige, men også modsætningsfyldte kunstner. Citater fra Nielsens egen essaysamling ’Levende Musik’ og uddrag af erindringsbogen ’Min fynske Barndom’ sætter musikken i relief. Et spændende kapitel er Nielsens sidste værker fra 1925 og frem. Samtidens reaktioner var meget blandede, fra afvisning til tøvende accept. Godt 80 år senere kan vi lytte med andre ører til denne ”moderne” Nielsen. Vi bidrager på holdet til Carl Nielsen-traditionen og synger et par af hans viser. MUSIK – TEORI OG ANALYSE Holdnummer: 1511-379 Dato: 19/5, 5 tirsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, bygning 1530, lokale D113, Ny Munkegade 118 Vi kan lukke øjnene, men ikke ørerne, og dagligt fyldes vores øregange med musik – bevidst eller ubevidst. Musik er ikke længere forbeholdt koncertsalen. Vi lytter også til musik i bilen på vej til arbejde, på løbeturen, under støvsugningen, til fest, til afslapning, på indkøb og i biografen, hvor et soundtrack er en stor del af filmoplevelsen. Musik kan bevæge os, ændre sindsstemninger og vække minder. Vi kan have yndlingsmusik, der tåler at blive spillet igen og igen, og berører os hver gang. Men hvad er musik egentlig? Hvad er de grundlæggende elementer og strukturer, og hvordan kan musik betyde noget for os? Lær om musikkens byggesten, få værktøjer til at forstå bl.a. form, melodi og harmoni, og hør om betydningsdannelse, genrer og musik i historiske, sociale og samfundsmæssige kontekster. Få en endnu dybere forståelse for den musik, du lytter til, og bliv inspireret til nye lytteoplevelser. 19/05: Introduktion: Kompositionsmusikkens former og forløb. Dorte Hagen Jensen, studielektor i musikvidenskab, Aarhus Universitet 26/05: Kompositionsmusik – strukturer og kompositionsprocesser. Dorte Hagen Jensen, studielektor i musikvidenskab, Aarhus Universitet 02/06: Analyse af populærmusik. Steen Kaargaard Nielsen, lektor i musikvidenskab, Aarhus Universitet 09/06: Musiksemiotik – musik, film og tv. Iben Have, lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet 16/06: Musik, kultur og samfund. Mads Krogh, lektor i musikvidenskab, Aarhus Universitet science café 77 science café Få viden serveret til formiddagskaffen, når Moesgaard Museum danner rammen for sæsonens Science Cafeer. Fem eksperter er inviteret til kaffe og en snak om det, der optager dem mest. Lad en fysiker og en filosof hjælpe dig med at få styr på ’tiden’, eller vær med til et debatskabende foredrag om ’den inkluderende folkeskole’. hvad betyder tid? Den inkluderende folkeskole Holdnummer: 1511-444 Holdnummer: 1511-445 Dato og tid: Søndag 1/3, kl. 9.30-11.00 Dato og tid: Søndag 15/3, kl. 9.30-12.00 Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og bolle m. ost Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og bolle m. ost Sted: Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg Sted: Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg Foredragsholdere: Ulrik Ingerslev Uggerhøj, professor i eksperimentel relativistisk atomfysik, Aarhus universitet og Lars Bo Gundersen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet Foredragsholdere: Niels Chr. Sauer, lærer og medlem af DLF hovedstyrelse, Carsten Obel, professor i almen medicin, Aarhus Universitet, og Søren Langager, lektor i specialpædagogik, Aarhus Universitet Der går 60 sekunder på et minut. Det tager 5 minutter og 41 sekunder at koge et æg, til det er blødkogt. Verdensrekorden i 100 m løb er 9,58 sekunder. Og du bruger ca. 3 minutter på at læse denne tekst. Vi bruger hele tiden ’tiden’ til at beskrive den verden, vi kender, men faktisk giver vores opfattelse af tid måske slet ikke mening, og vores tidserfaring kan være en illusion. I hvert fald i fysisk forstand. Tid er en relativ og abstrakt størrelse. Tag med denne formiddag, og bliv klogere på, hvad den videnskabelige definition af tid er, samt hvad tiden betyder for os mennesker. Hvad betyder det, at tiden er relativ? Hvorfor er den fysiske beskrivelse af tid vigtig? Og hvorfor giver den fysiske beskrivelse kun den halve sandhed om, hvad tid egentlig er? Findes der overhovedet en sammenhæng mellem den tid, vi mennesker erfarer, og den teoretiske tid, som fysikken arbejder med? Arrangementet er optakt til Århundredets Festival, se mere side 8-11. Hvordan ser den inkluderende folkeskole ud? Den der giver plads til alle børn, både dem med eller uden diagnose? Inklusion har stået højt på dagsordenen, siden regeringen fastlagde deres målsætning om øget inklusion i folkeskolen, og dermed en beslutning om at flere børn med særlige behov skulle inkluderes i den almindelige undervisning. En beslutning der har delt vandende og sat gang i debatten om, hvilke rammer der tilgodeser børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Denne formiddag giver tre eksperter deres faglige syn på sagen. Hvad betyder ’øget inklusion’ for folkeskolen, for læringsmiljøet, for lærerne og vigtigst af alt for børnene? Hvordan sikrer vi, at børn trives i folkeskolen, og at de får de bedste forudsætninger for at udfolde og udvikle deres kompetencer? Hvad betyder noget for børns mentale helbred? Og hvad kan vi forvente af den nye skolereform – hæmmes eller fremmes inklusion? 78 folkeuniversitetets forelæsere På Folkeuniversitetet møder du landets bedste forskere og formidlere. Se alle Folkeuniversitetets forelæsere inde i programmet, og læs mere om nogle af dem her. ud i rummet med folkeuniversitetet lars hovbakke sørensen fik pris af statens kunstfond 1.3 milliarder euro og 10 års rejse til en komet langt, langt ude i rummet. Den fælleseuropæiske rumsonde Rosetta har været en kostbar og langvarig affære. Men det er det hele værd. Rosettas succesfulde landing på kometen vil nemlig kunne gøre os klogere på solsystemets begyndelse og Jordens tilblivelse. Forskere fra Aarhus Universitet er med på første række, når de bidrager til analysen af de data, som Rosetta sender hjem. Hør om ’Universets naturkræfter’ på Folkeuniversitetet. slået til ridder Rasmus Glenthøj blev i 2014 ridder af den kongelige norske fortjenstorden. Rasmus Glenthøj er adjunkt i historie ved Syddansk Universitet, og han var i 2014 projektleder for ’1814’ – 200-året for Norges selvstændighed under fondet for dansk-norsk samarbejde. I foråret 2014 markerede 36 Folkeuniversiteter over hele landet Norges selvstændighed i tæt samarbejde med Rasmus Glenthøj. ’En europæisk danmarkshistorie’ blev i 2014 hædret af Statens Kunstfond som bedste bogudgivelse. Bogen gennemgår dansk historie, som den er formet af det europæiske magtspil fri for den traditionelle danske selvcentrering. Lars Hovbakke Sørensen er ekstern lektor ved Københavns Universitet, og du kan møde ham og den europæiske danmarkshistorie på Folkeuniversitetet. dr’s formidlingspris rosenkjærprisen til jeanette varberg Arkæolog Jeanette Varberg kombinerer sit job som museumsinspektør på Moesgaard Museum med eksotiske ekspeditioner, som fx udgravningen af et 2.000 år gammelt polynesisk skelet. I 2014 fik hun DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen for sin evne til at formidle vanskelige emner på en forståelig og levende måde. Jeanette Varberg er i Folkeuniversitetets programråd, og hun har også prydet forsiden af programmet med fotoet her. Hun er bogaktuel med ’Fortidens slagmarker’. hvad er rigtigt at gøre? bestil en forsker 23.-25. april 2015 Hvordan træffer vi det rigtige valg? Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Og hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Jørgen Husted giver dig et rigtig godt afsæt for at reflektere over disse spørgsmål. Jørgen Husted udgiver lige nu en ny ambitiøs bogserie om etik ved Hans Reitzels forlag. Jørgen Husted har forelæst på Folkeuniversitetet de seneste 20 år til glæde for flere hundrede deltagere, og du kan også møde ham dette forår, nemlig den 31. januar. Husk Forskningens Døgn den 23.-25. april 2015. På Folkeuniversitetet glæder vi os. Folkeuniversitetet er for sjette gang sekretariat for Bestil en Forsker-ordningen i 2015. Stor tak til alle de forskere, som deltager med foredrag om alt mellem himmel og jord. I Bestil en Forsker i 2014 havde nogle forskere rigtig travlt – fx afholdt seniorforsker Ib Lundgaard Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet foredraget ’Liv i universet’ forskellige steder i landet hele seks gange på bare tre dage. Folkeuniversitetets deltagere har også haft glæde af Ib Lundgaards formidlingstalent. folkeskolens fødselsdag tænkepause på top 10 listen Det er populært at tage en ’tænkepause’. Den lille bogserie fra Aarhus Universitetsforlag er gået i kødet på alt fra fjendskab til kærlighed og fra positiv psykologi til vrede. Flere af bøgerne har ligget på top ti over bedst sælgende faglitteratur, og du kan møde mange af forelæserne på Folkeuniversitetet. Se fx forelæsningerne ’Forstå jura’ med bogen ’Loven’. I 2014 fyldte den danske folkeskole 200 år, og i marts 2015 udkommer det sidste bind i fembindsværket ’Dansk skolehistorie’ på Aarhus Universitetsforlag. Redaktør på værket, professor ved Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith, har samtalt om emnet på Folkeuniversitetets stand på BogForum – se fotoet. Hun er i 2014 blevet tildelt Aarhus Universitets Jubilæumsfonds forskningsformidlingspris. folkeuniversitetets forelæsere 79 folkemøde på bornholm Tæskeholdet gav os Gintbergs tale til nationen. Folkeuniversitetet har gjort politikernes opsang til borgerne til en tradition til Folkemødet på Bornholm. Mød Folkeuniversitetet den 11.-14. juni ved Allinge bibliotek, og hør Danmarks politikere give os, folket, en opsang. vov at vide ”Vov at vide! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lød det fra Immanuel Kant i 1783. Og det er sloganet for Det Frie Forskningsråds program Sapere Aude, der hvert år støtter de bedste forskere i Danmark. 550 deltagere på Folkeuniversitetet i Aarhus og Emdrup mødte i 2014 nogle af disse forskere. Forelæsningerne handlede bl.a. om hvor mange lædersko, der kan blive ud af en rund ko, om immunforsvarets våbenarsenal, og om hvordan vi med sms’er kan øge unges valgdeltagelse. Alt sammen krydret med musik, drinks og personlige interviews. H.C. Andersen prisen til jacob bøggild Eva greibe modtager af ph.d.-cuppens formidlingspris 2014 I 2014 afholdtes igen ph.d.-cuppen, som DR, Information, Lundbeckfonden og Danske Universiteter står bag. Ph.d.-cuppen er det nærmeste, Danmark kommer på et mesterskab for forskningsformidling. Udvalgte ph.d.’ere fra hele landet stiller op med et 3 minutters foredrag, hvor de fortæller om deres forskning og om, hvorfor det er vigtigt. 3 minutter! I 2014 vandt molekylærbiolog og postdoc ved Aarhus Universitet Eva Greibe. Evas forskning afdækker B12-indholdet i brystmælk, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den anbefalede længde af ammeperioden. I efteråret kunne man møde Eva i en Lundbeckfond Lecture på Folkeuniversitetet. Arrangementet fandt sted i det nye væksthus i Botanisk Have. H.C. Andersen Prisen gik i 2014 til professor Jacob Bøggild fra Syddansk Universitet. I motivationen stod bl.a.: ”Jacob Bøggild har med sit arbejde og med stor opfindsomhed og originalitet dokumenteret og formidlet, at Andersens digtning rummer kvaliteter, der i højeste grad gør ham kunstnerisk gyldig den dag i dag.” Mange folkeuniversitetsdeltagere – danske som engelsksprogede – kan takke Jacob for inspirerende viden om H.C. Andersen, Søren Kierkegaard m.fl. I foråret er Jacob Bøggild fx med i ’Karen Blixen og den afrikanske farm’ på Folkeuniversitetet i Emdrup, og vi inviterer alle forelæsere til Folkeuniversitetet i Aarhus på et senere tidspunkt. få en god idé Har du en god idé? Hvis ikke du kan komme på én, så har du vist aldrig mødt professor i kreativitet fra Aalborg Universitet Lene Tanggaard. Hun har netop udgivet ’Opfindsomhed’ på Gyldendal Business, og det er også titlen på hendes forelæsning på Folkeuniversitetet den 25. marts. nyt dansk teleskop indvies på tenerife De fleste af os kender nok Tenerife bedst som et feriested med all-inclusive. Men forskere fra Aarhus- og Københavns Universitet har for nylig indviet det første mindre teleskop i et globalt netværk, der skal bruges til at finde jordlignende exoplaneter i vores egen galakse, Mælkevejen. Særligt smart er det, at teleskopet kan styres med ’fjernbetjening’ over en helt normal internetforbindelse. ”Teleskopet er allerede taget i brug, og i fuld gang med at levere enestående videnskabelige resultater”, udtaler lederen af projektet Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet. stor hæder til anne-marie mai Uddannelsesministeriets Forskningskommunikationspris gik i 2014 til litteraturprofessor på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai. Hun fik prisen overrakt af kronprinsesse Mary ved åbningen af Forskningens Døgn, som i 2014 fandt sted på Aalborg Universitet. ”Hun udfolder sig lige så hjemmevant i jyske forsamlingshuse og på YouTube som i litteraturhistoriske flerbindsværker”, skriver Uddannelsesministeriet. Det kan Folkeuniversitetet skrive under på. I foråret 2014 slår Anne-Marie sig løs i ”Generation NÅ – om dansk firserlyrik” samt i ”Steder og litteratur – globalisering og lokalsamfund”. 80 Folkeuniversitetet i Aarhus Praktiske oplysninger Randers / motorvejen en ng P gade Ve s t r e R i n g e ad dsg lan ge Lan Ve j P helm P 1130 P Mey ers A P ø g ad e P C. F .M gad e ej sV Aarhus C Naturhistorisk Museum Wil Kaserneboulevarden lle rs P 1250 3 lé Al P llé Bar tholins Allé ller u n ke Ny M -Mü Bus 2A-13-16 P P 1530 P Nobelparken 1481 1453 2 P Søaud. Steno P Museet Ve n n e l P ade Hospital P P P P Bus 1A-5A 12-13-14-15-18 100-200 Nørrebrogade / Randersvej Allé dan de 1324 P ms Pa l u Ærøga P P 1 1325 s Wo r P Nørrebrogade Vi P P Ny Munkegade 118 Albeck Ol e P or Jensens V j e P Nie ls Bus 16 1441 Antikmuseet ct Verners Vej Forskerparken 1465 P Ni Fred els ri en k sV ej Aula P K arl ej Wieds V ade Nordre Ringg P G us t av eg 1451 Statsbiblioteket nds e Bus 5A-16 ad Ringg Lan gel a ad Jens Chr. Skous Vej dsg La Stakladen 3 Søauditorierne, Bartholins Allé 3 Kasernescenen la n Randersvej e ng si 2 Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej Tå 1 Ny Munkegade 118, bygning 1530 yst Bo ule va rd Bus 12-13-14-18 Hø eg hGu ld be rg Parkering med betalingsautomat. P Gratis parkering. Hvis der er en bom og bommen er åben, må du gerne parkere der. Du kan altid komme ud igen, selvom bommen skulle være nede når du skal hjem. e P ad Indkørsel til parkering nær undervisningsstederne. sG Indgang til undervisningsstederne. 1670 undervisning Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C www.fuau.dk / 8843 8000 Havnen sekretariatet Folkeuniversitetet i Aarhus Navitas Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal, 8000 Aarhus C www.fuau.dk 8843 8000 Åbningstider Kontoret har åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00. Tilmelding -- Tilmeld dig på hjemmesiden fuau.dk, og betal med Dankort, Visa-Dankort eller Visa Electron. -- Ring på telefon 88438000. Oplys dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. -- Firmabetaling på EAN eller faktura. Studierabat Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er berettiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr. på hjemmesiden. Husk studiekort første undervisningsgang. Forbehold Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion af betalingen. Afmelding Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner er bindende, og depositum refunderes ikke. Bøger, noter og slides Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første undervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen, med mindre andet er angivet, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret. Fotos og illustrationer Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock og WikiMedia samt fra samarbejdspartnere. Foto af Anne-Marie Mai s. 79: Lars Horn. Foto ved Sandbjerg Gods-arrangement: Kenneth Nguyen. Fotos af forskere: Nikolaj Lund. 81 Rejs ud med Folkeuniversitetet folkeuniversitet i aalborg tilbyder natur- og kulturrejser Rekvirer program på tlf. 9816 7500 / [email protected] / www.fuaalborg.dk Færøerne – et nord-atlantisk rige Dato: 30/7-6/8 ca. Rejseleder: Botaniker, naturvejleder Flemming Thorning-Lund Geologi, landskab og ikke mindst natur – plantearter og fugle – er i centrum, men også øernes ofte dramatiske historie vil blive behandlet på rejsen. Komiteer i region midtjylland I flere byer i Midtjylland er der mindre Folkeuniversitets-komiteer, der hver især arrangerer forelæsninger i Folkeuniversitets-regi i deres lokalområde. Du er altid velkommen til at kontakte dem. Ebeltoft: Kontakt Birthe Damgård Nielsen 2947 6833, [email protected]. www.syddjurs-folkeuniversitet.dk Hadsten: Kontakt Thomas Damm, 8964 1584, [email protected] Herning: Kontakt Iben Østerbye, 2134 1742, [email protected] Horsens-Hedensted: Kontakt Hans Hansen, 8755 4330, [email protected] Rundrejse i Grækenland og Albanien Dato: 3-16/5 Rejseleder: Botaniker, naturvejleder Flemming Thorning-Lund Rejsen vil blandt andet gå til bjergbyen Konitsa, der ligger i det nordvestlige Pindos-massiv i prefekturet Ioannina, samt søområdet Prespa, der ligger ind til Albanien og Makedonien i det nordvestligste Grækenland. Sydvestjysk folkeuniversitetet inviterer til kulturrejser Rekvirer program på tlf. 6550 4103 / [email protected] / www.fu.sdu.dk Lissabon Dato: September Rejseleder: Lektor Bent Iversen Det tabte land Skåne, Blekinge og Gotland Dato: 6-13/6 Rejseleder: Lektor Bent Iversen Morsø: Kontakt Martin Horsted, 9772 3572 Norddjurs: Kontakt Brita Mosdal, 6048 9505, [email protected] folkeuniversitetetet i odense inviterer på øhavsstien Randers: Kontakt Lena Koldsø, 8710 6804, [email protected]. (Formand: Peter Staugaard, [email protected]) Rekvirer program på tlf. 6550 4103 / [email protected] / www.fu.sdu.dk Ringkøbing-Skjern: Kontakt Ritta Olesen, 9974 2621, [email protected] Rougsø: Kontakt Yvonne Holm Karnøe, 2212 3907, [email protected] Ry: Kontakt Flemming Simonsen, 8689 1402, [email protected] Øhavsstien – en vandretur langs det sydfynske øhav Dato: 2-3/5 Rejseleder: Biolog John Sørensen, Cowi Øhavsstien er et 220 kilometer langt stiforløb for vandrere. Stien er anlagt, så man oplever de smukke landskaber på Sydfyn. Vi starter i Falsled og slutter i Lundeborg og passerer undervejs Tåsinge, Langeland og Ærø. Vi vandrer gennem gamle herregårdslandskaber, langs kysten og gennem skove. Vi vil tilbagelægge omkring 17 km om lørdagen og 17 km om søndagen, og vi overnatter på en hyggelig kro/hotel lørdag aften. 82 kalender januar Dato dag titel side 07/01 6 onsdageKosmologi 38 19/01 5 mandageForstå Danmarks økonomi 10 19/01 6 mandageIndblik i Rusland 10 19/01 7 mandageInnovation 20 19/01 7 mandageHjernens gåder 30 19/01 6 mandageLøbetræning 30 19/01 6 mandageLivets største spørgsmål 38 19/01 6 mandageDet meningsfulde liv 46 19/01 6 mandageDet onde 46 19/01 6 mandageJødernes historie i Danmark 56 19/01 9 mandageKunsthistorien på et semester 64 19/01 6 mandageLitteratur – teori og analyse 72 20/01 6 tirsdageOpera – fem store komponister 72 20/01 6 tirsdageIslamisk kunst og kultur 64 20/01 1 tirsdagEbola og andre epidemier 44 20/01 7 tirsdageKroppen – vores fantastiske maskine 38 20/01 3 tirsdageDet nyeste om ledelse, kommunikation og innovation 20 20/01 8 tirsdage 20 Positiv psykologi i ledelse 20/01 7 tirsdageForstå din verden 10 21/01 3 onsdageRendez-vous Paris – naturalismens danske pionerer 64 21/01 7 onsdageNy teknologi der ændrer vores verden 39 21/01 1 onsdagEt vulkanudbrud af ufattelige dimensioner 39 21/01 4 onsdageGud eller videnskab? 39 21/01 6 onsdageFremtidens trusler 11 21/01 6 onsdage Projektledelse 21 22/01 7 torsdageNy europæisk litteratur 72 22/01 9 torsdage Store filminstruktører 73 22/01 7 torsdageAmerikansk kunst i det 20. århundrede 65 22/01 6 torsdageSkriv professionelt 21 22/01 5 torsdageAarhus-teologer 46 22/01 5 torsdage Kierkegaards filosofiske grundtanker 47 26/01 6 mandageNormalitet – er du normal? 30 31/01 1 lørdagJugoslaviens sammenbrud 56 31/01 1 lørdagAbstrakt kunst og drømmen om det absolutte 65 31/01 1 lørdagSamarbejde og social kapital i organisationer 22 31/01 1 weekendKommunikation – et typologisk perspektiv 22 31/01 1 lørdagSyrien – fra statsdannelse til borgerkrig 11 31/01 1 lørdagEtiske teorier 47 31/01 1 lørdagDet autentiske selv 47 31/01 1 lørdagFortællinger om helvede 47 31/01 1 weekendJohannesevangeliet som genremosaik 47 februar Dato dag titel side 01/02 1 søndagHvad er det værd? – om køb og salg af kunst 65 01/02 1 søndagDet moderne Tyrkiet 11 01/02 1 søndagIsrael 11 01/02 1 søndagIdéudvikling der virker! 22 01/02 1 søndagImmunforsvaret fra A-Z 31 01/02 1 søndagKvantemekanik – atomernes vilde verden 40 01/02 1 søndagUniverset – fra Big Bang til Beethoven 40 01/02 1 søndagAdolf Hitler – folkeforfører og fænomen 56 01/02 1 søndagNovellen 73 02/02 5 mandageUniversets naturkræfter 40 03/02 10 tirsdageMindfulness, mental træning og livskvalitet 31 03/02 1 tirsdagVidensbrunch: Peter Krøjgaard 28 03/02 6 tirsdageLitteraturens hovedværker. Dostojevskys univers 48 03/02 12 tirsdageMyteprojektet 73 04/02 10 onsdageÅrskursus i psykologi, 2. semester 31 04/02 7 onsdageStore samfundstænkere II 11 04/02 10 onsdageRenæssancen og manierismen. Udsagn i skiftende virkeligheder 65 04/02 8 onsdageKunsthistorie på tværs: Symbolisme, art noveau og ekspressionisme 66 04/02 7 onsdageMæcener og kunstsamlere i Danmark og Europa 66 05/02 6 torsdageRenæssancemestre – to og to i med- og modspil 66 05/02 8 torsdageStore mesterværker 66 05/02 6 torsdageDe kristne mystikere og religiøse oplevelser 48 05/02 6 torsdageIdéhistorie – oplysningen og den moderne verden 48 06/02 8 fredageKunst og arkitektur i Europas kulturbyer: Amsterdam 67 06/02 7 fredageUgens aktuelle kunster. På jagt efter kunsten! 67 09/02 5 mandageKunst – teori og analyse 67 09/02 4 mandageStjernehimlen for fodgængere 41 10/02 7 tirsdageDanmarks historie 56 11/02 6 onsdage Politisk filosofi for begyndere 12 11/02 12 onsdageFransk kultur og samfund 16 11/02 12 onsdageKulturformidling på spansk: Spanien og Sydamerika 16 16/02 1 torsdagStore danske videnskabsfolk: Niels Bohr 09 16/02 5 mandageØstrig 1918-1955 57 16/02 6 mandageDet gode, det onde og det absurde 49 17/02 6 tirsdageIndien 12 17/02 6 tirsdageTankernes kraft 32 17/02 6 tirsdageDet gode liv 60+ 32 17/02 3 tirsdageNew York, New York 68 18/02 5 onsdageGå forberedt på kunstmuseum 68 18/02 6 onsdageVelfærdsstatens udfordringer 12 19/02 8 torsdageOmkring et moderne billede 68 19/02 6 torsdageInd i kunstens verden 69 20/02 1 fredagIdeer, der ændrede verden 09 21/02 1 weekendBjergarter – jordens byggesten 41 21/02 1 lørdagMarokko – to kulturer 12 21/02 1 weekendKinesiske skrifttegn for begyndere 16 21/02 1 lørdagAt forstå sorg 32 21/02 1 weekendDet Gamle Testamente – fra kult til skole 49 21/02 1 lørdagTendenser i dansk samtidskunst 69 21/02 1 weekend Den gådefulde film 74 21/02 1 weekend Shakespeares fire bedste 74 21/02 1 weekendHvad skal man læse af den nyeste danske litteratur – og hvordan? 74 22/02 1 søndagLær at se ballet 74 22/02 1 søndagHaruki Murakami 73 22/02 1 søndagSpansk kunst fra El Greco til Picasso 69 22/02 1 søndagJordan – politisk, økonomisk og socialt 13 22/02 1 søndagDet russiske sprog – en by i Rusland? 16 22/02 1 søndagØkonomisk psykologi 22 23/02 12 mandageKinesisk for fortsættere 17 23/02 5 mandageInd i kampen – professionel sport 32 23/02 12 mandageKinesisk 5 17 23/02 1 mandagVerdens fremtid 13 23/02 1 mandagDen aldrende hjerne 44 24/02 12 tirsdageKinesisk 2 17 24/02 5 tirsdageTeori U 22 26/02 5 torsdageHåndter stress på arbejdet 23 26/02 4 torsdageFire mænd i fokus 69 kalender marts Dato dag titel 09/04 5 torsdageIndisk religion – hinduisme, buddhisme, jainisme og tantra52 side 01/03 1 søndagScience Cafe: hvad betyder tid? 77 02/03 6 mandageKierkegaard. Det dæmoniske. Angst for det gode 49 03/03 3 hverdageBig Bang og det usynlige Univers 09 03/03 1 tirsdagKierkegaard and the Freedom of Anxiety 14 03/03 1 tirsdagVidensbrunch: Marianne Qvortrup Fibiger 54 04/03 3 onsdageForstå jura 13 04/03 2 onsdageNår solen går i sort 41 04/03 3 onsdageHelbredelsens rum 49 05/03 4 dageÅrhundredets Festival eksistens 07 05/03 4 torsdageBliv en bedre facilitator 23 05/03 3 torsdageVores mad: kræft, fedme og sygdom 33 09/03 3 mandageKrigsteknologi 41 09/03 3 mandageLøgstrup 50 09/03 3 mandageIran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter 13 09/03 3 mandageLær at forstå dit barn 33 10/03 3 tirsdageHjernen og læring 33 10/03 3 tirsdageMød livet fra kernen – introduktioner til specularmetoden 33 10/03 3 tirsdageTræthed, kedsomhed og langsomhed 50 17/03 1 tirsdagHovedpine 44 17/03 1 tirsdag 57 1989 – omvæltningerne i Centraleuropa 18/03 1 onsdagEt bæredygtigt arbejdsliv 27 18/03 1 onsdagStrategiarbejde i danske virksomheder 27 18/03 1 onsdagBliv taler 27 19/03 1 torsdagKreative processer 27 19/03 6 torsdageLitteraturens hovedværker. Dostojevskys univers 48 19/03 1 torsdagTredje generations coaching 27 19/03 1 torsdagNetværk eller makværk? 27 19/03 1 torsdagKroppens sprog i professionel praksis 23 19/03 1 torsdagMagt eller afmagt? Den russiske hærs historie 57 19/03 2 torsdage 1814 – krig, nederlag og frihed 57 20/03 6 fredageMenneskets oprindelse og de første civilisationer 51 21/03 1 lørdagNudging – et redskab til adfærdsforandring 23 25/03 1 onsdag 24 Opfindsomhed 26/03 1 torsdagSærligt sensitive mennesker 34 26/03 1 torsdagDen nødvendige samtale i parforholdet 34 april Dato dag titel 83 side 09/04 5 torsdage Løs konflikten 24 09/04 5 torsdageNye digitale trends 24 09/04 4 torsdageJapan – sprog, litteratur og kultur 17 09/04 7 torsdageIndblik i genetik 35 09/04 6 torsdageSelvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer 35 09/04 7 torsdageLæs for livet 35 09/04 6 torsdage Positiv psykologi i hverdagen 36 09/04 5 torsdageVirus! 42 11/04 1 weekend Weekend på Sandbjerggods: Soldater, stikkere og modstand71 13/04 6 mandageAnden Verdenskrig i Europa 59 13/04 6 mandageLove – kærlighedens psykologi 36 13/04 7 mandageBag om kriserne: økonomi, samfund og etik 15 13/04 1 mandagBeijing 15 13/04 6 mandageGod grammatik 25 13/04 4 mandageByvandringer: Aarhus – formsprog, bygninger og arkitekter70 13/04 6 mandage Fotografiets mange ansigter 70 13/04 5 mandageBørnelitteratur – 10 fantastiske børnebøger 76 13/04 6 mandageMusikkens mesterværker 76 14/04 6 tirsdageStore danske kunstnere ca. 1900-1940 70 14/04 5 tirsdageMærkelige menneske – moderne personlighedspsykologi 36 14/04 6 tirsdageAlt hvad du bør vide om psykologi 36 16/04 6 torsdageKunsthistoriens hovedstæder 71 16/04 1 torsdagDenmark – the Happiest Country in the World? 14 18/04 1 weekendDesigndage i København: Juhl, Jacobsen og den sidste guldalder 67 18/04 1 weekendGuldalderens ansigt 71 18/04 1 lørdagKeynes – økonom, statsmand og samfundstænker 15 18/04 1 lørdag 25 Professionel forførelse 18/04 1 weekendMindfulness i teori og praksis 37 18/04 1 lørdagAutisme hos børn 37 18/04 1 lørdagHjernekemi og spiseadfærd 37 18/04 1 lørdagEksistentiel psykologi 52 18/04 1 lørdagDet klassiske Grækenland 60 18/04 1 lørdagCarl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel 76 19/04 1 søndagGallipoli 1915 60 19/04 1 søndagJapan 60 19/04 1 søndagBuddhisme 52 19/04 1 søndagHelgener i senantikken og tidlig middelalder 52 19/04 1 søndagMennesketyper i arbejdsprocesser 25 19/04 1 søndagDe største danske ledelsesbedrifter 26 19/04 1 søndagVerdens 7000 sprog 15 22/04 1 onsdagShanghai 15 28/04 6 tirsdageEuropas renæssance 60 29/04 1 onsdagNår alkohol tager magten 45 maj-juni 07/04 6 tirsdagStore tanker om hverdagslivet 51 07/04 6 tirsdageSanskrit 1 17 07/04 1 tirsdagVidensbrunch: Peter C. Kjærgaard 18 07/04 7 dageMindfulness 34 07/04 8 tirsdageFup og fakta om din sundhed 34 02/05 1 weekendBliv klogere på Barcelona – i Barcelona 50 07/04 5 tirsdageForbløffende naturfænomener 42 07/04 4 tirsdageStjernebilledhistorier 42 06/05 3 onsdageAarhusianske kirkegårde 61 07/04 10 tirsdageIdeer, der ændrede verden 51 07/05 1 torsdagBodil og det beskidte dusin 53 07/04 7 tirsdageDage der forandrede verden 58 12/05 6 tirsdageVerdens store religioner 52 07/04 5 tirsdage 75 13/05 6 onsdageHvad lærte vi af Galathea 3 ekspeditionen? 43 13/05 4 onsdageVikinger 61 14 Generation NÅ! – dansk firserlyrik Dato dag titel side 07/04 7 tirsdageDet 20. århundredes danske bog 75 08/04 1 onsdagVil vi kende vores skæbne? 45 18/05 1 mandagA Guide to Politics in Denmark 08/04 3 onsdageSteder og litteratur – globalisering og lokalsamfund 75 19/05 5 tirsdageMusik – teori og analyse 76 08/04 7 onsdageDanmarkshistorien i krig og fred 58 20/05 5 onsdageHerregårde 62 08/04 5 onsdageGlobalisering – da verden blev mindre 1850-1914 58 21/05 1 torsdagFlow og meditation 37 08/04 7 onsdageEuropa i en brydningstid 13 26/05 4 tirsdage 26 08/04 8 onsdageNye vinkler på Mellemøsten 14 26/05 5 tirsdageBevar Aarhus – byen, kulturen, historien 62 08/04 7 onsdageStore revolutioner – dengang og i dag 14 08/04 6 onsdageDen retoriske værktøjskasse 24 04/06 1 torsdagThe Constitutional Act of Denmark 14 08/04 1 onsdag 59 08/06 2 mandageArabisk 17 15/06 1 mandagDanske katastrofer 62 18/06 1 torsdagVirksomhedens omdømme 26 100 året for kvinders stemmeret 08/04 8 onsdageStore danske arkitekter 70 09/04 5 torsdageAarhus under besættelsen 59 Paradoksledelse Vi har ændret formen på AlUMNEstOffEt fra aU AUgustus udkommer ikke længere som trykt magasin. Nu finder du alumnestoffet på den nye alumneportal. KOM IND OG VÆR MED på au.dk/alumne Læs bl.a. portrættet af Jeanette Varberg – museumsinspektør på det nye Moesgaard Museum. Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret! Mange hilsner fra AUgustus-redaktionen og AU Alumni-teamet
© Copyright 2024