Metodekatalog - Kvinder for Fremtiden

KVINDER PÅ VEJ
Metodekatalog
THE EUROPEAN UNION
The European Social Fund
Investing in your future
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
CBSI
CBSI
BESKÆF
BESKÆF
INTEG
INTEG
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 2
Forord
Dette er en erfaringsopsamling fra projekt ’Kvinder på vej’, et beskæftigelsesrettet tilbud til kvinder med
international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser. I projektet er der indhøstet gode erfaringer
med en metodisk tilgang, hvor der er benyttet en kombination af formel og uformel opkvalificering, og hvor
det individuelle hensyn til den enkelte kvindes forudsætninger og behov er en integreret del af et forløb, som
drives frem af gruppedynamik og fællesskab. De samlende begreber heri er undervisningsbaseret vejledning
og hjælp-til-selvhjælp.
Om projektets forløb og øvrige erfaringer, og om de 186 kvinder, som gennem projektet kom et skridt nærmere arbejdsmarkedet, henvises til projektets hjemmeside www.kvinderpaavej.dk . Her findes foruden projektets egen præsentation af ’Kvinder på vej’ også den eksterne evalueringsrapport og en manual til arbejdet
med jobdesign, dvs. skabelse af en særligt sammensat stilling, som bygger både på behov og muligheder i
virksomheden og på kompetencer og potentialer hos borgeren.
Som så mange andre udviklingsprojekter rækker ’Kvinder på vej’ ud over sin egen ramme, idet de væsentligste erfaringer fra projektet danner afsæt for en videre udvikling. Der er rum for og potentialer til en fortsat
videreudvikling (og herunder en konkretisering og nuancering) af projektets metodiske tilgang. Derfor er
den metodiske tilgang beskrevet her og illustreret med beskrivelser af eksempler på opgaver og aktiviteter.
Formålet hermed er at inspirere andre til at bygge videre på erfaringerne og tilpasse dem til de kontekster,
hvori de benyttes.
Erfaringsopsamlingen er udarbejdet af evaluator og konsulent Tove Rasmussen i samarbejde med projektleder Annette Thielke.
Indholdsfortegnelse
Indledning ..........................................................................................................side 4
Hjælp-til-selvhjælp ............................................................................................side 4
Livsfortællinger og egne erfaringer .................................................................side 5
Selvtillid og selvværd ........................................................................................side 5
Undervisningsdifferentiering ..........................................................................side 6
Formel og uformel opkvalificering .................................................................side 6
Praktik .................................................................................................................side 7
Undervisningsbaseret vejledning ....................................................................side 7
Illustrative eksempler ........................................................................................side 8
Idéer til pensum ................................................................................................side 14
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 3
Indledning
Vi har kaldt denne erfaringsopsamling for et ’metodekatalog’. Ordet ’katalog’ har to forskellige betydninger. Det kan betyde ’fortegnelse over fx genstande
på en udstilling’ - men det kan også betyde ’fremstilling der rummer en række tydelige og typiske
eksempler på noget bestemt’. Det er i den sidste
betydning, vi bruger ordet her: I metodekataloget
fremstiller (præsenterer) vi for læseren den metodiske tilgang, som er fællesnævneren i projektet, og
som illustration hertil præsenterer vi enkelte eksempler på opgaver og aktiviteter, der har fungeret godt
i projektet. Dette metodekatalog giver sig altså ikke
ud for at være en komplet fortegnelse over de utallige opgaver og aktiviteter, der er benyttet på de i alt
15 hold ’Kvinder på vej’, som blev afviklet gennem en
periode på godt 2½ år.
Metode kan defineres som: ’systematisk og fastlagt
fremgangsmåde som anvendes når et arbejde skal
udføres eller et problem løses’ (Den Danske Ordbog,
http://ordnet.dk/). Ser man samlet på de i alt 15
hold ’Kvinder på vej’, som blev afviklet i tre parallelle delprojekter, har fremgangsmåderne ikke været
så fastlagte og systematiske endda. Derfor er der
her tale om en præsentation af metodisk tilgang og
opgaveeksempler, som tilsammen tegner et billede
af, hvad der har vist sig virkningsfuldt og værd at
gentage i andre sammenhænge.
Hjælp til selvhjælp
I forbindelse med den afsluttende evaluering af
’Kvinder på vej’ er der afholdt gruppeinterview med
det sidste hold kvinder på hvert af de tre delprojekter. Her gav kvinderne på forskellig vis udtryk for,
at ’hjælp-til-selvhjælp’ er det, de især har haft brug
for og især har fået ud af at gennemføre forløbet.
’Hjælp-til-selvhjælp’ er et udtryk for hjælp til at klare
sig selv: Hjælpen består i handlinger eller medvirken, som støtter eller bistår nogen – her kvinder i en
udviklingsproces, som er en nødvendig bevægelse
fra en position som stående forholdsvist handlingslammet uden for arbejdsmarkedet mod en position
som enten arbejdstager eller aktiv og handlekraftig
arbejdssøgende.
’Kvinder på vej’ har haft fokus på kvinder med
international baggrund, som ikke modtager offentlige ydelser, og som dermed er en særlig målgruppe.
Det centrale i indsatsen er ikke, som det er for en
del andre indvandrerkvinder, at afklare og dernæst
opkvalificere kvinderne, så de passer bedre ind i det
ordinære system og bedre kan hjælpes på vej til beskæftigelse eller uddannelse via dette. Det centrale er
derimod at bibringe kvinderne de helt basale forudsætninger for, at de kan blive mere selvstændige, tage
mere ansvar for sig selv og i højere grad opleve, at
de rent faktisk selv kan gøre en indsats for at opfylde
deres egne mål. Dermed er fokus på ’hjælp-til-selvhjælp’ et helt oplagt fokus, men de gode erfaringer
indikerer også, at der med fordel kan benyttes en
tilsvarende metodisk tilgang også i kvindeprojekter
for kvinder på offentlig forsørgelse – eller i projekter
med mænd som målgruppe.
Hjælpen i hjælp-til-selvhjælp har både karakter af
konkret hjælp og af rådgivning og vejledning. Den
mere konkrete hjælp handler om, at deltagerne får
forudsætninger til at klare sig selv i form af:
• informationer om, viden om og indsigt i særligt relevante emner, fx hvordan man på dansk skriver CV
og ansøgning og gennemfører en ansættelsessamtale,
indholdet på fagkurser mv.
• afstemt sine forventninger ved at afprøve egne
kompetencer i et praktikforløb
• opøvet samarbejdskompetencer gennem forskellige
samarbejdsøvelser og i praktikken
• opøvet færdigheder i at diskutere, dels rent konkret
at lære de danske sproghandlinger i en argumentation og dels mere overordnet at lære, at uenighed er
accepteret og ufarlig, så længe den knyttes til sagen
og ikke gøres til et personligt mellemværende
• opøvet færdigheder i at give konstruktiv kritik frem
for tom ros – på et om ikke fejlfrit så dog forståeligt
dansk
• udviklet sin åbenhed og nysgerrighed samt generel opmærksomhed på arbejdsmarkedet og på egne
muligheder i relation hertil
• udviklet sprog til detaljeret at beskrive egne personlige, faglige og sproglige kompetencer (at kunne
sætte sig selv i tale)
Værktøjer og andre fornødne forudsætninger til rent
faktisk at kunne klare sig selv giver selvstændighed,
men selvstændigheden styrkes også ved et gennemgående fokus på ’gør det selv’, mange aktiviteter er
tilrettelagt som selvstændigt arbejde (oftest i form
af par- og gruppearbejde men indimellem også som
individuel opgaveløsning) og ved et gennemgående
fokus på og tagen udgangspunkt i kvindernes egne
fortællinger om deres fortid, nutid og fremtid.
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 4
Livsfortællinger og egne erfaringer
Den enkelte kvinde fortæller sin livshistorie, og deler
den med de andre, og hun holder foredrag om noget,
hun selv synes, hun er god til, eller har en særlig
viden om. Undervisernes opgave er at spørge ind i
detaljerne i kvindens egen beretning, oversætte udsagn til indsigt og erkendelse, og hvor det er relevant
at løfte udsagnet op på et mere generelt plan.
Underviserne udarbejder opgaver, som tager udgangspunkt i kvindernes egne erfaringer, dels i form
af: ’Inden starten af ethvert tema hører vi om hver
kvindes erfaringer omkring dette,’ og dels i form af :
’Når vi laver cases, sørger vi for, at de (måske på skift)
repræsenterer alles erfaringer.’
Synlighed omkring undervisernes anerkendelse af
den enkelte kvinde er væsentlig, ’..dels via kropssprog/mimik og øjenkontakt – dels ved at vise interesse
for deres liv og tanker, at fremhæve og gentage for andre hvad hun har sagt/tænkt højt,’ dels ved at signalere, at alle uanset forudsætninger har noget særligt
at byde på, ’Hvis nogen sidder med nogle særlige
erfaringer, viden, kompetencer, som jeg (eller kursisterne) ikke har kendskab til, så lader jeg tit kursisten
forklare/definere det, hun ved, så hun oplever at ’sidde
med autoriteten’ inden for et givent område.’
Livsfortællingerne og kvindernes egne erfaringer
som udgangspunkt for undervisningen er en drivkraft i den enkeltes udviklingsproces, men også i
opbygningen af fællesskabet og gruppedynamikken,
til gavn for både gruppen og den enkelte.
’..vi tager udgangspunkt i, at vi er i et fælles projekt.
At de alle er kvinder og har fælles udgangspunkt. Og
det indtryk har de også selv tror jeg. ..Kompetencer,
netværk, kvindefællesskaber – det at de har et fælles
mål om job og praktik. Et hold på godt og ondt.’
’Jeg har gjort meget ud af at vænne dem til at turde
være personlige og stå ved sig selv og gå på opdagelse i
sig selv og hinanden.’ – ’Hver kvinde får tid/rum/plads
til at vise, hvem hun er. Vi skaber en tryghed i det
sociale rum i klassen, så kvinden mærker, at hun er en
vigtig del af en gruppe’.
Selvtillid og selvværd
Det er ikke nødvendigt at skelne mellem begreberne
’selvtillid’ og ’selvværd’ i selve undervisningen, samtalen med kvinderne. Men det er vigtigt, at underviserne i deres refleksioner over undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførelse gør sig overvejelser
om, hvorvidt det kun er kvindernes selvtillid, der
styrkes, eller det desuden er deres selvværd.
Selvtillid er at have ’tillid til sig selv, sine evner, sin
kunnen osv.’, mens selvværd er ’oplevelse af eget værd
som menneske’ (Den Danske Ordbog, http://ordnet.
dk/). Selvtillid handler om, hvad vi er gode til, hvad
vi kan - eller har – præstere(t). Det er værdifuldt
at føle sig god til noget, men det er en mere ydre
kvalitet, end det vi er. Der er forskel på, hvad vi er og
hvad vi kan. Selvværd er vores viden om og oplevelse
af, hvem vi er. Den måde vi kender os selv på og
forholder os til det, vi ved om os selv som menneske.
Selvværd er også dét, der gør os i stand til direkte
og præcist at give udtryk for os selv såvel sprogligt
som på andre måder – og dette er naturligvis helt
afgørende i et udviklingsforløb, som skal gøre den
enkelte mere handlekraftig i forhold til egen jobsøgning.
Selvværdet styrkes ved, at kvinderne gradvist får
mere mod på at ’være personlige og stå ved sig selv og
gå på opdagelse i sig selv og hinanden,’ men også ved
at underviserne er bevidste om at
’Give dem opgaver, de kan løse – hele tiden lidt sværere, så de skal presse sig lidt,’ og tilsvarende bevidste
om værdien af, at ’Fordi gruppen respekterer hinanden, laver vi også sjov med fejl og misforståelser.’
Kvinderne selv gav udtryk for ved gruppeinterviews
i forbindelse med den afsluttende evaluering, at
selvtilliden (og selvværdet) styrkes, når man på én
gang oplever, at man kan, og samtidig bliver bevidst
om, hvad man mangler. En kvinde fremhævede fx:
’Nu ved jeg præcis, hvad jeg mangler’. Man får troen
på sig selv tilbage, når man således oplever, at det
er muligt at nå sine mål, selv om der er et stykke
vej endnu. Troen på, at man fortsat kan udvikle sig
styrkes, når man har oplevet, at sproget har udviklet
sig og er blevet funktionelt, og at man gennem praktikforløbet har fået (re-) etableret den del af sin egen
identitet, som er en arbejdstageridentitet.
Kvinderne fremhævede desuden værdien af at lære
andre kvinder at kende – også fra de andre hold – at
erfaringsudveksle og dele med hinanden og dermed
se sig selv som en del af en større gruppe. Og endelig
fremhævede de værdien af at have ’lærere som hjælper os’. Oplevelsen af at føle sig set og hørt - og værd
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 5
at se og høre også for den professionelle underviser
- er helt afgørende.
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering har været en nødvendighed på alle hold ’Kvinder på vej’, idet kvindegruppen på det enkelte hold har været ganske uhomogen
i forhold til uddannelsesbaggrund, omfanget af
erhvervserfaring og dansksprogligt niveau. Dette vilkår har samtidig været et meget godt vilkår i forhold
til at bruge selve forskelligheden kvinderne imellem som en god og stærk drivkraft i fællesskabet og
gruppedynamikken.
Når alle ikke er på samme niveau, kommer der helt
naturligt en god og givende snak om, hvad god
undervisning er, og om hvordan man lærer. ’Vi taler
meget klarere om det at lære’. Dette giver en bevidstgørelse om kursistens egen rolle, kvinderne oplever
i undervisningen en samarbejdskultur og forskellige
former for gruppeinddeling, hvilket synliggør for
dem, at man kan lære noget af nogen, som er meget forskellig fra en selv. Begreberne dygtighed og
fejlbarlighed får et andet indhold. Det bliver legalt og
naturligt at tale om forskellighed – og dermed legalt
og naturligt, at der i den strukturerede, fælles ramme
er et fleksibelt og individuelt tilbud til den enkelte.
’De har lært at lytte og se anderledes nuanceret på ressourcer.’ ’Niveauforskelle kræver mere af den enkelte.
De diskuterer med det, de kan.’ For en kvinde, der i
et projektforløb gennemgår en udviklingsproces og
en afklaring af egne ressourcer og muligheder, er det
formentlig mere givende at spejle sig i andre kvinder,
som på forskellig vis netop er forskellig fra én selv.
Det at kunne se ’anderledes nuanceret på ressourcer’
er sikkert en væsentlig forudsætning for at kunne
se nuanceret på egne ressourcer. Og forskelligheden
kan benyttes bevidst i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. ’
Det der er vores vigtigste opgave er, at dem der er
svagest sprogligt ikke bliver tabt. Det er vores interne
succeskriterium. Og i den anden ende er de gode til at
sige, hvis de får for lidt udfordringer, og det er nogen,
der typisk selv vil kunne tage udfordringer op. Alle laver det samme, nogen kan lave mere og andre får lidt
mere hjælp. De er også gode til at hjælpe hinanden.
Når vi fx har besøgt hotel Hillerød og stillet spørgsmål
til direktøren, som de har forberedt hjemmefra, så
skriver de en tekst om besøget, og det gør de jo på hver
deres niveau. Så der er der differentieret rigtig meget.
Og så retter de det i samarbejde med os. Så teksterne
er korrekte, men mere eller mindre komplekse.’
’De har også forskellige grammatikhæfter med opgaver
i. Og det er helt tydeligt for enhver, at de er på forskellige niveauer – det lægger vi ikke skjul på. Mundtligt
er de ikke så forskellige, som de er skriftligt. Ordforrådet kan selvfølgelig være mindre, men alle kan tale
med hinanden.’
’Uddannelsesniveau og nationalitet oplever vi egentlig
ikke som forskelle. Vi skal opgradere dem i viden og
dansk, og så er det lige meget, om de er fra det ene
eller andet land. De holder foredrag for hinanden og
det flytter rigtig meget. De lærer at præsentere noget
for en gruppe, og det er også noget fagligt. De kan lave
noget vildt spændende for de andre – hold et foredrag
om noget, du brænder for. Når de er færdige med kurset, så er det noget af det, de sætter mest pris på. De
skal også give feedback til hinanden og må gerne give
forslag til forbedringer. Kun positiv kritik må de give.
Det er godt for rigtig mange ting. Og de bliver nysgerrige på hinanden på en anden måde. De skal også
senere øve sig i at gå til jobsamtaler, og der kan de jo
bruge denne erfaring.’
Formel og uformel opkvalificering
Den opkvalificering, som projektet har bibragt
kvinderne, har været en kombination af formel og
uformel opkvalificering. Den formelle opkvalificering har taget form af fagkurser (førstehjælp som
obligatorisk forløb og henholdsvis It-kursus, Introduktion til pædagogik, Iværksæt¬ter-kursus eller Fødevarehygiejnekursus som tilvalg) og af FVU-prøver
samt på nogle af delprojekterne også af modultests
og afsluttende danskuddannelsesprøver. Desuden
har enkelte af kvinderne gennemgået faglige kurser eller sidemandsoplæring i fx brug af bestemte
It-programmer som del af deres praktikforløb. Den
uformelle opkvalificering har ligget i ’alt det andet’, i
den indholdsmæssige sammenhæng mellem de enkelte elementer, i den helhedsorienterede, anerkendende og ressourcefokuserede tilgang til den enkelte
kvinde, og i den indbyggede fleksibilitet.
Det betyder ganske meget for kvinderne at få de formelle opkvalificeringer som del af projektet. ’..kvinderne er glade for at få et kompetencegivende kursus.
Især for hygiejnekursets deltagere åbner kurset døre,
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 6
som ellers var lukkede.’
Det faglige indhold i kurserne, og det at det er anvendeligt, har i sig selv en betydning. ’Det har givet
kvinderne noget pondus…at de har lært noget fagspecifikt. De kan bruge det i praktikken.’
Her er tale om en betydning, der rummer andet og
mere end selve den værdi, det har at få et officielt
bevis på, hvad man kan. Det at bruge det danske
sprog til andet og mere end at lære sproget, dvs.
sproget mere som et middel end som et mål i sig selv,
er med til at give kvindernes selvtillid et væsentligt
løft. ’Kvinderne har givet udtryk for, at det var positivt, at de var på et fagligt kursus, hvor dansk ikke var
omdrejningspunktet.’ Dette er foregået både i projektets egen undervisning og på fagkurserne, men har
formentlig for kvinderne selv været mere synligt og
mærkbart ved fagkurserne, dels i kraft af at fagkurserne er gennemført af faglærere (og ikke dansklærere) og dels i kraft af, at fagkurserne er en del af det
ordinære, danske undervisningssystem.
En særlig sidegevinst ved førstehjælpskurset, som
var et obligatorisk kursus, og som lå relativt tidligt
i forløbet, ligger i, at det rystede deltagerne sammen.’…de har lært hinanden at kende gennem førstehjælpskurset. Det har været guld værd. Det starter vi
(næsten) ud med på holdet, og det ligger rigtig godt
der i starten. De roder rundt på gulvet og alle har
behov for kurset – det er en fællesnævner.’
vej’), at ’sprogtilegnelse foregår som en interaktiv og
social proces. Dette forudsætter en kobling mellem
sprog, jobfunktion, social adfærd, kultur og kommunikation på arbejdspladsen.’ giver overordnet set
et udbytte i form af:
• indblik i en dansk arbejdsplads og i de krav, der
stilles
• øget selvtillid af at opleve, hvad og hvor meget de
kan
• oplevelse af at have arbejdskompetencer, som
bliver værdsat
• oplevelse af at kunne fungere på en arbejdsplads –
også sprogligt
• anledning til refleksioner over arbejdsdeling og
kønsroller i hjemmene
• et bredere perspektiv på egen fremtidige jobsøgning
• identiteten som (potentiel) arbejdstager kommer
tilbage
’Jeg fik faglig hjælp til at opdage mine muligheder,
og i dag har jeg mere selvtillid end for seks måneder
siden.’ (Mioara Pintilie interview i Frederiksbord
Amtsavis 12. juni 2010)
Denne styrkede selvtillid og motivation i forhold
til fortsat at søge arbejde er ikke kun til kvindernes
fordel, men i høj grad også til samfundets fordel. At
søge job kvalificeret kræver, at man oplever sig selv
som kvalificeret til at søge job.
Praktik
’… jeg synes de opkvalificerer sig selv, det gør vi ikke.
De får øje på, hvad det er de kan. Det er ikke noget de
lærer her. Det er velfungerende moderne kvinder, som
sagtens kan selv. Det handler om, at de får øje på deres kompetencer, og vi får foldet dem ud, og i kraft af
praktikkerne opdager de, at de sagtens kan lave noget,
som de ikke har prøvet før.’
Praktikforløbet er naturligvis et meget væsentligt
element i den opkvalificering af kvinderne, som i
overensstemmelse med en hjælp-til-selvhjælp-tankegang i høj grad handler om, at kvinderne gennem
projektets aktiviteter selv ’får øje på, hvad det er, de
kan.’
Veltilrettelagte praktikforløb, hvor der arbejdes med
relevante sproglige kompetencer og sproghandlinger
før, under og efter praktikken i overensstemmelse
med den grundtanke (jf. brochure om ’Kvinder på
’ Vi kvinder på kurset har både faglige og personlige kompetencer, og det ville være ærgerligt, hvis vi
ikke fik en chance for at vise, hvad vi kan.’ (Mioara
Pintilie, interview i Frederiksbord Amtsavis 12. juni
2010)
Undervisningsbaseret vejledning
Hjælp-til-selvhjælp udmøntet som rådgivning og
vejledning er både foregået i individuel vejledning
og i den undervisningsbaserede vejledning, som er
et overordnet kendetegn for projektetog samtidig
et samlende begreb i den metodiske tilgang. Som
deltager i et projekt á la ’Kvinder på vej’ er man
pr. definition ’på vej et andet sted hen’, og projektmedarbejdernes opgave er i høj grad at hjælpe den
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 7
enkelte med at finde sin egen vej. ’..at realitetstilpasse
deres forventninger så de passer til det danske arbejdsmarked,’ og at skabe rammerne for, at deltagerne
’kommer til at se sig selv i en anden sammenhæng – at
de kan andre ting med deres kvalifikationer.’ Vejledning er afdækning af ressourcer og forudsætninger i
forhold til arbejde eller uddannelse, information om
muligheder og mulige veje, og bevidstgørelse af egne
kvalifikationer og kompetencer og af egne interesser, ønsker, behov og muligheder, hvilket tilsammen
giver et informeret grundlag at sætte sig mål på og
træffe valg på.
I gruppevejledning kan de enkelte deltageres viden
og erfaring supplere hinanden, og fællesskabet i
gruppen sikrer, at problemer ikke i overdreven grad
bliver individualiserede. Der opstår en dynamik i
gruppen, som hjælper både fællesskabet og den enkelte videre. I den undervisningsbaserede (gruppe)
vejledning integreres undervisning og vejledning,
og det er den konkrete kobling mellem vejledningen
og undervisningen, der giver mulighed for at se flere
og nye veje og at få et mere klart billede af, hvad der
skal til, for at de valgte veje kan følges frem mod
målet.
Illustrative eksempler
Kursistforedrag
Opgaven: Kursisterne holder foredrag på skift 1-2
gange om ugen afhængigt af, hvor mange kursister
der er i klassen og hvor mange ’runder’ man ønsker
at afholde. Det optimale er min. 2 runder, så kursisterne får mulighed for at benytte sig af det, de har
lært af 1. foredrag.
Opgaven til kursisterne er meget bred og åben: ”Fortæl om noget du brænder for”.
Tanken med denne opgaveformulering er, at det skal
være et emne foredragsholderen selv er ’ekspert’ i,
har interesse for og viden om.
Det giver mulighed for mange forskellige afsæt, f.eks.
tidligere beskæftigelse og uddannelse, hobbies, kulturel-, national-, regional-, historisk og familiemæssig baggrund.
Det er en stor udfordring for de fleste at skulle tilrettelægge og gennemføre et foredrag på forståeligt
dansk, så derfor skal de ikke også søge ny viden og
genfortælle den.
For tilhørerne er det også en lytte- og forståelsesmæssig udfordring, fordi selve emnet kan være fuldstændig ukendt og forforståelsesfasen meget kort.
Formål, for foredragsholderen:
• At øve sig i at tale på dansk foran flere (mange)
tilhørere
• Tilrettelæggelse af et for tilhørerne muligvis ukendt
emne
• Overvejelser om præsentationsform, herunder
relevante IT programmer, rekvisitter, billeder eller
andet
• Overvejelser om ’hjælpeforanstaltninger’, som
kunne støtte tilhørerne i deres forståelse
• At modtage konstruktiv kritik og ideer til, hvordan
foredraget kunne gøres endnu bedre
Formål, for tilhørerne:
• Oprigtig undren
• Aktiv lytning og stillen spørgsmål
• At give konstruktiv kritik til foredragsholderen
Pædagogiske overvejelser:
• At tage en udfordring op og opleve succes
• At kursisten oplever at blive forstået af andre
• At udvide ordforråd (vi har fokus på nye ord, både
under og efter foredraget)
• At arbejde med udtale med udgangspunkt i hver
enkelt og siden generalisere
• Kursisterne øver sig i at give konstruktiv kritik til
andre, (Hvad kan foredragsholderen forbedre?) Tale
om, hvordan man hensynsfuldt og konstruktivt formulerer sig, når man vil give andre kritik
• At modtage kritik og svare på den
Den gode historie
1. Fortæl om en god oplevelse, hvor alting lykkedes
for dig. Det kan både være en historie fra dit arbejdsliv, men også fra din fritid eller dit familieliv.
2. En anden person skal genfortælle historien.
3. Alle lytter og diskuterer, hvad det var der gjorde,
at det blev en god historie (en succes-oplevelse) for
personen. Hvad var det for nogle evner hun brugte,
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 8
og hvordan var hun, hvilket kompetencer brugte
hun?
Formål:
At få fokus på nogle af deltagerens personlige (og
evt. faglige) kompetencer.
At give deltageren mulighed for at fortælle om en
succesoplevelse og derigennem opleve en større selvtillid og et større selvværd.
At deltagerne får et bedre kendskab til hinanden.
Forberedelse:
Læreren har ved startsamtalen fået et lille indblik i
deltagerens baggrund og kan derfor finde de deltagere i gruppen, der uden problemer kan starte øvelsen,
evt. ved at læreren hjælper med enkelte spørgsmål
eller stikord.
Arbejdsgang:
• Læreren uddeler instruktionen og gennemgår den
med klassen.
• Deltagerne skiftes til at fortælle deres historie.
• Efter hver fortælling finder læreren frem til en
deltager, der genfortæller historien. Dette gør, at alle
igen får fokus på de vigtigste elementer i historien,
og pågældende deltager får øvelse i at fortælle i 3.
person.
• Nu stiller deltagerne spørgsmål, så hovedpersonen
kan uddybe eller forklare sin historie.
• Herefter styrer læreren en snak om, hvad det var,
der gjorde, at det blev en succeshistorie for personen.
• Afsluttende en opsummerende snak om, hvilke
evner og kompetencer, hun brugte. Disse skrives på
tavlen, og alle noterer sig kompetenceordene.
• Alt gentages ved næste deltager.
haft tidligere
Forberedelse:
Kopiere den skriftlige opgave og sammen med
deltagerne få rettet for sproglige fejl, så historien er
forståelig.
Kopiere deltagernes tekster til alle i gruppen. Grupper på 4-5 deltagere.
Kopiere opgaven ”En typisk dag på mit arbejde –
gruppearbejde”.
Arbejdsgang:
1. mødegang: Læreren uddeler skriftlig opgave, instruerer i den og giver den til deltagerne som hjemmearbejde.
2. mødegang: Læreren modtager skriftlige besvarelser og retter dem i samarbejde med deltageren, så
sproget bliver forståeligt.
3. mødegang: Gruppearbejde: Læreren uddeler
arbejdspapir til gruppearbejde samt kopier af deltagernes tekster. Gruppearbejdet bliver forklaret.
Eventuelt læse op fra en af deltagernes tekster og give
eksempler på opgaven. Herefter arbejder grupperne
med teksterne og kompetencer og slutter af med at
kopiere deres ark med spørgsmål og kompetencer til
alle.
Kommentar: Det er en opgave, hvor alle kommer
til at snakke meget og der er fokus på hver enkelt
og dennes tidligere arbejde. Deltagerne får en meget konkret vinkel på arbejdet med at beskrive sine
kompetencer.
En typisk dag på mit arbejde
Lille skriftlig opgave:
Skriv om en typisk dag på dit tidligere job. Hvis du
har haft flere jobs, må du vælge det arbejde, du var
gladest for. Skriv om det, du lavede, fra du mødte på
arbejde, til du gik hjem igen.
Formål:
• På baggrund af konkrete historier få mere fokus på
deltagernes faglige og personlige kompetencer
• At blive bedre til at se hvilke kompetencer, der er i
spil i løbet af en arbejdsdag
• At reflektere over de arbejdsopgaver, deltageren har
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 9
En typisk dag på mit arbejde - gruppeopgave:
Eksempler på historier:
En dag på mit arbejde i en sandwichbar i Hvidovre
Jeg vågner kl. 4.20. Jeg cykler til toget og tager toget
kl. 4.55 til Valby. Herfra tager jeg bus nr. 18 til Friheden station og til sidst bussen til mit arbejde.
Jeg skifter tøj og sætter mig i 10 minutter og drikker
en kop kaffe. Bagefter begynder jeg mit arbejde. Jeg
laver smørrebrød og salat. Vi arbejder til kl. 9 i kassen, så holder vi pause i 15 minutter og starter igen
på arbejdet. Vi er 30 medarbejdere.
Klokken 12 holder vi frokostpause. Vi starter igen
med at arbejde kl. 12.30. Nu laver vi sandwicher til
7´eleven og Tivoli.
1. Alle læser en tekst
2. I vælger én til sekretær, som tager noter på papiret.
3. I vælger én til ordstyrer, som sørger for at alle
bidrager med noget i gruppearbejdet.
Vi laver ca. 12 000 sandwicher hver dag.Vi er færdige
på arbejdet kl. 14 og går hjem.
Spørgsmål
4. I skal nu skrive spørgsmål ned til teksten, hvad er
det I måske mangler svar på? Eller er der ting I ikke
forstår? Spørg med hvem, hvordan, hvorfor, hvad,
hvornår o.s.v.
5. Herefter skal I skrive ned, hvilke kompetencer, I
mener personen bruger på sit arbejde – både faglige
kompetencer og personlige kompetencer.
6. Fortsæt på samme måde punkt 1 – 5 med næste
tekst.
7. Stil spørgsmålene til tekstforfatterne og notér svarene på papiret.
Kompetencer
8. Skriv ned, hvis I kan se flere kompetencer, personen brugte på sit arbejde
9. Kopiér jeres svar og giv et eksemplar til resten af
klassen og et til læreren.
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 10
Min almindelige arbejdsdag på Grantoftegård i
Ballerup
Spørgsmål
Man kan ikke have én almindelig arbejdsdag når
man arbejder på en gård. Årstiderne har en stor indflydelse på dine daglige opgaver.
En almindelig dag i juni kunne være som følger: Vi
møder hinanden på arbejdet klokken halv otte og
spiser morgenmad sammen, medarbejdere og studerende. Klokken otte starter vi med at arbejde.
Den første opgave er at uddelegere de job, der er
nødvendige den dag, mellem medarbejderne og de
personer at vi har med os den dag.
Kompetencer
Jeg har en eller to personer med mig til at køre rundt
til alle markerne for at kontrollere dyrene derude.
Først får vi bilen gjort klar til markturen. Det omfatter påfyldning af nogle spande med korn, kontrol af,
at vi har fodtrimmere og antiseptisk spray med, og at
sætte hyrdehundene i boksene på bagsiden af bilen.
Markerne er fordelt ud over Ballerup, Skovlunde,
Måløv og Kildedal og bl.a. derfor kan det tage hele
dagen at køre rundt og kontrollere alle dem.
I markerne er der køer og kalve eller får. Det er
meget vigtigt at tælle alle dyrene for at se, om der
mangler nogen. Med fårene kan vi indkalde dem
ved at ryste en spand med korn. Det er meget vigtigt
at holde øjnene på dem mens de løb hen imod dig,
fordi det er nemmere at se, hvis der er en, der halter eller er syg på en eller anden måde. De er altid
langsommere end de andre. De to andre vigtigste
opgaver er at kontrollere strøm i hegnet og at vandet
er rent i truget og at det løber godt.
Hvis vi er i nærheden af gården, vil vi køre tilbage
for at holde kaffepause omkring klokken halv ti. Vi
har frokostpause omkring klokken halv tolv i en
halv time. Vi prøver at færdiggøre markturen cirka
klokken halv tre, så vi kan være sammen med alle de
andre mennesker på vores hold og snakke om vores
dag. Vi har fri klokken tre.
Mine forventninger til min praktik i ……..
1. Tænk for dig selv og skriv stikord (5 min.) Hvad
vil jeg gerne lære? Hvilke arbejdsopgaver vil jeg
gerne have? Hvilke kompetencer vil jeg gerne have
afprøvet? Hvordan skal samarbejdet med kollegerne
være? Andet?
2. Fortæl til din sidekammerat
3. Lav en plakat, der giver et lille indtryk af dine forventninger – skriv korte sætninger, lim evt. billeder
eller andre illustrationer på, skriv måske et citat eller
lav en tegning – du bestemmer!
4. Skriv en e-mail til din lærer om dine forventninger
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 11
Formål:
• At deltagerne får mulighed for at reflektere over deres ønsker, muligheder og evt. bekymringer i forhold
til den fremtidige praktikperiode
• At deltagerne får formidlet de forventninger, de har
til andre og på den måde får tydeliggjort, hvad det er
de skal i gang med i praktikperioden
Ordstyrer fra hver gruppe genfortæller for hele holdet.
Hele holdet diskuterer, hvordan misforståelser kan
undgås, og hvordan problemerne løses, når der er
sket en misforståelse.
Forberedelse:
Kopiere opgaven til deltagerne.
Lav i fællesskab en liste med ideer og forslag.
Skaffe farvet karton/ papir, sakse, limstifter og gamle
bade og aviser til plakaterne.
Formål: At kursisterne udveksler erfaringer med misforståelser i praktikkerne og i fællesskab udarbejder forslag
til, hvordan de fremtidigt kan imødegå, at der opstår
misforståelser.
Arbejdsgang:
Læreren uddeler opgaven.
Læreren instruerer i opgaven og tager tid på refleksionsopgaven.
Læreren sætter pararbejdet i gang.
Til sidst instruerer læreren i det individuelle arbejde
med at lave en plakat og skrive en e-mail. Her opfordrer læreren også deltagerne i at hjælpe hinanden og
give hinanden idéer.
Kommentar:
Det opleves som en svær opgave i starten, men alle
er glade for at få reflekteret over de opgaver, de skal
i gang med i praktikken og få tænkt på hvad indholdet af praktikken egentlig kommer til at være. Deltagerne får også sat ord på mange vigtige forhold på en
arbejdsplads, hvilket gør at de vil have opmærksomhed på det, når de starter i praktikken.
Form: Små grupper på tre + fremlæggelse i plenum.
Både i grupperne og i plenum vælges en ordstyrer.
Metode:
Individuelle præsentationer med inddragelse af følgende punkter:
• Hvad gik misforståelsen ud på?
• Hvordan opdagede du, at der var noget, du havde
misforstået?
• Hvad var konsekvensen af misforståelsen?
Efterfølgende samtale i hele gruppen.
Fremlæggelse i plenum af ordstyrerne.
I plenum laves en liste med forslag til, hvordan man
proaktivt kan undgå, at ovenstående situationer
opstår.
Misforståelser i praktikken
I grupper på 3 deltagere:
Fortæl på skift om en misforståelse fra praktikken
1. Hvad gik misforståelsen ud på?
2. Hvordan opdagede du, at der var noget, du havde
misforstået?
3. Hvad var konsekvensen af misforståelsen?
Diskuter i gruppen, hvorfor og hvordan misforståelsen opstod.
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 12
Opgave om konfliktløsning
Frivilligt arbejde
Holdet præsenteres for en illustration af konflikttrappen.
Informationssøgning
Find en annonce, enten på www.frivilligcentralen.dk
eller på hjemmesider for organisationer, som tilbyder frivilligt arbejde, fx Red Barnet, Danmarks Naturfredningsforening. Røde Kors, Amnesty International, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace, Dansk
Cyklistforbund, SOS Børnebyerne osv.
I plenum klarlægges forskellen mellem optrappende
og nedtrappende sprog.
Kvinderne går på internettet og googler begreberne
’ulvesprog’ og ’girafsprog’.
Som paropgave udarbejder kvinderne et lille rollespil, hvor de udfolder en konflikt. Den ene benytter
konsekvent ulvesprog, mens den anden konsekvent
benytter girafsprog.
Kvinderne præsenterer rollespillet for resten af holdet.
Øvelsen tydeliggør betydningen af positioner og
interaktioner og både det verbale sprogs og kropssprogets afgørende indflydelse på udfaldet af en
konfliktsituation.
Når du har valgt en annonce, skal du svare på disse
spørgsmål:
1. Hvem søger en frivillig medarbejder?
2. Hvor er arbejdsstedet for den, der skal arbejde
frivilligt?
3. Hvilket arbejde drejer annoncen sig om?
4. Hvilke arbejdsfunktioner skal man kunne udføre?
5. Skal man have særlige kvalifikationer? Hvilke?
6. Hvor mange timer om ugen skal man arbejde?
7. Skal man kunne arbejde på bestemte tidspunkter?
8. Hvordan skal man kontakte arbejdsstedet/organisationen?
Interview om frivilligt arbejde
Gå rundt i klassen. Spørg hinanden: ’Hvor kunne
du tænke dig at arbejde som frivillig, og hvad vil du
gerne lave?’ ’Hvorfor vil du gerne arbejde frivilligt?’
’Hvad kan du bidrage med som frivillig medarbejder?’
Vælg en person, du vil præsentere for klassen. Fortæl
om hendes svar.
Ansøgning
Situation: Du har set en annonce om frivilligt arbejde og har besluttet, at det vil du gerne prøve.
Læs annoncen (igen) og skriv en ansøgning.
Skriv:
Hvem du er
Hvorfor du gerne vil arbejde frivilligt
Hvilke erfaringer du har i forhold til jobbet
Hvad du kan bidrage med
Hvordan du kan kontaktes
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 13
Børneopdragelse
• Fælles skabeloner for, hvordan der tages højde
for alle læringsstile, og herunder hvordan både det
sproglige og det fysiske aktivitetsniveau for deltagerne holdes meget højt – og den lærerstyrede undervisning tilsvarende holdes på et ganske lavt niveau
Hør på CD og læs teksterne til sangene ’Spørge-Jørgen’ af Kai Rosenberg og Kamma Laurents og ’Fy fy
skamme’ af Søren Kragh Jacobsen.
Sammenlign sangteksterne:
1. Hvornår tror I, sangen er skrevet?
2. Hvordan er holdningen til opdragelse?
3. Hvordan fremstilles børn i de to sange?
4. Hvilke ord bruges om børn?
5. Hvordan er forældrerollen i de to sange?
6. Synsvinkel: Er det en jeg-fortæller eller 3.personsfortæller?
7. Fortæl om en sang fra din egen barndom
Idéer til pensum
Som nævnt i indledningen har fremgangsmåderne
på de i alt 15 hold ’Kvinder på vej’ ikke været så fastlagte og systematiske endda, og det anbefales derfor
i den eksterne evaluering, at der i lignende projekter
fastlægges en fælles kerne af undervisningsopgaver
og aktiviteter, som en form for obligatorisk pensum.
Dette suppleres på det enkelte hold med opgaver og
aktiviteter, som er tilpasset de aktuelle deltageres behov og forudsætninger. Opgaver og aktiviteter, som
nævnes nedenfor har alle med godt udbytte været
gennemført på alle hold ’Kvinder på vej’, og de udgør
derfor et solidt afsæt for udviklingen af en fælles
kerne eller pensum.
• Enkelte, fælles tekster – som eksempel kan nævnes
publikationen ’Kvinder der rykker – ud på arbejdsmarkedet’, Mediegruppen Horisont 2008: ’I ’Kvinder
der rykker’ kan du møde otte kvinder, som er rykket
videre i deres liv. De kommer fra hele verden, og deres
livshistorier er vidt forskellige. Men fælles for dem er,
at de i dag bor i Danmark og har fået job på en dansk
arbejdsplads. Læs deres historier. Måske kan de give
dig en idé om, hvilken vej du gerne vil gå.’
• En fælles skabelon for forberedelse, gennemførelse
og efterbehandling af virksomhedsbesøg
• En fælles skabelon for forberedelse og efterbehandling af praktikforløb
• Som minimum en fælles skabelon for forberedelse
og efterbehandling af fagkurserne i danskundervisningen – optimalt organiseres forløbet, så der er et
direkte overlap og deltagelse af danskundervisere i
dele af undervisningstiden på fagkurserne.
Et sådant pensum kunne med fordel indeholde:
• En fælles systematik på, hvordan startsamtalerne
– undervisernes individuelle interview med den enkelte deltager – bruges som afsæt for det indledende
arbejde med i undervisningen at afdække og sætte
ord på den enkeltes kompetencer
• En fælles metodik på arbejdet med livslinjer/livsfortællinger og hvordan disse bruges til at skabe et
fællesskab på holdet, hvor forskellighederne er en
styrke, og hvor alle kvinder oplever at kunne bruge
hinanden
• Fælles metodikker på, hvordan undervisningsdifferentiering fungerer som en reel drivkraft i gruppedynamikken og i den enkeltes afklaring
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 14
WWW.KVINDERPAAVEJ.DK
KVINDER PÅ VEJ • METODEKATALOG
side 15