1. No category

Parterapi, parforhold & kærlighed
© Psykoterapeut, Kasper Thormod Larsen, 11.05.10.
Cvr.nr. 26612667. All rights reserved.
Yderligere oplysninger findes på www.parterapi-parterapeut.dk
Parterapi og parforhold
Vi søger alle kærligheden og de fleste af os ønsker at leve i et lykkeligt parforhold. Samtidig kan vi
konstatere flere og flere tilfælde af kriser, utroskab og skilsmisser. Derfor opstår der også en stigende
interesse for parterapi. Spørgsmålene er, hvordan man skaber og vedligeholder et godt parforhold
samt styrer sikkert gennem kriserne. Dernæst er der spørgsmålet om, hvordan man gennem et
langvarigt parforhold skaber mulighed for at udvikle sig selv og relationen.
I denne artikel kan du læse om en række forhold, der er interessante at have fokus på, hvis du ønsker
et godt parforhold. Det er samtidig elementer, der kan komme i fokus under parterapien. Overvejer I
parterapi, finder I til sidst et par betragtninger om hvad, der medskabende for god parterapi samt
hvordan parterapi kan bruges og hvad parterapi kan gøre for parforholdet.
Resumé
Fra tid til anden, behøver alle parterapi. Det er bare ikke altid at vi mærker det, førend at situationen
spidser til. Der behøver dog ikke at være krise i parforholdet. Det er bedre at vedligeholde og udvikle
end at helbrede. Parforholdet inkl. familie og børn er faktisk også nogle af de bedste kilder til
personlig udvikling og livskvalitet. Parterapi er således hjertelig og ikke nødvendigvis smertelig. De
fleste søger parterapi, for at løse et problem i parforholdet, men parterapi er samtidig en kilde til dyb
indsigt, stærke værktøjer og blivende forandring, som kan bruges resten af livet - både i parforholdet,
privatlivet og på arbejdsmarkedet.
I parforholdet og familien slås der således også dybere strenge og temaer an. Det kan ende med
frustration, kommunikationsproblemer og konflikter samt eksempelvis separat livsførelse, utroskab og
alkoholproblemer. Derudover opstår der udfordringer, hver eneste gang der sker en forandring i en af
parternes, familiens eller deres samlede felt - hvad enten det omfatter personlige, eksistentielle,
økonomiske, helbreds-, privatlivs-, familiære-, arbejds- eller boligmæssige forhold.
I parterapi betragtes parret som en relation, der giver mulighed for udveksling. En relation mellem to,
der elsker hinanden og lever livet sammen. Fungerer relationen ikke, er der mindst én der ikke er
lykkelig og får det vedkomne ønsker. Det kan lykkedes gennem parterapi. Men ca. 50-60% giver op
inden de kommer i parterapi, og lader sig skille. Det er dyrt og smertefuldt samt svært for børn og
pårørende.
Parterapi giver en forståelse af hvad der sker i relationen og hvilke muligheder der er. Hvis parret
herefter vælger at skilles, har parterne minimum lært af forholdet, processen, sig selv og gjort deres
bedste samt forberedt sig og omgivelserne på bruddet. På den måde modvirker de at nissen flytter
med samtidig med, at parret forbereder deres samarbejde efter bruddet. Det er vigtigt hvis der er børn
involveret, for så skal parret jo stadig kommunikere, løse problemer og relatere.
Nogle udfordringer i parforholdet er kommunikation samt udtryk af følelser, behov og ønsker. Andre er
mønstre, roller, kontakt, grænser og forhandling. Den ene får ikke sagt hvordan han eller hun har det
eller også føler den anden sig overset og ikke respekteret. Den ene får for lidt erotik og den anden får
for meget nærhed. Den ene gætter sig til hvad den anden ønsker og gør noget der ikke er
nødvendigt. Eller opgaver og aktiviteter udføres uden bevidst forhandling. Roller skrider og grænser
overskrides. Værdier overhøres og normer misforstås.
Det er svært, men ikke umuligt. I sin tid forelskede man sig måske netop i sin modsætning eller sin
lige. Nu er det måske svært både at forstå den anden og sig selv. Man fik måske aldrig talt om hvad
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
1/19
man drømte om og ville med parforholdet eller også har det ændret sig undervejs. Men hvorfor vente
med parterapi, til at der opstår problemer. Parforhold skal jo vedligeholdes. Og parterapi kan faktisk
være dejligt, revitaliserende, spændende og personligt udviklende. Det er ofte gennem de nære
relationer at vi udvikler os mest.
Når par og familier har udfordringer, begynder parterne på et tidspunkt at leve parallelle liv eller der
kommer f.eks. alkohol og utroskab ind i billedet. Det kan også være andre ting der forstyrrer eller
lader sig trænge ind mellem parterne, som f.eks. børn, familie, forældre, venner, arbejde, økonomi,
bolig, rejser og fritidsinteresser. Selv i begrænset omfang påvirker det parret, børnene og familien.
I parterapi ses der overordnet på parret som en helhed inkl. de udfordringer det har i den
organiseringsproces, der netop skulle føre til at parret danner en helhed og et velfungerende team,
med de individuelle forskelle der også er. Der arbejdes mod italesættelse, forståelse og erkendelse af
hinanden, hvordan det er, hvordan parret ønsker det skal blive og hvilke muligheder der er. I parterapi
tages der ikke parti og målet er ikke at opdrage på den ene eller den anden part.
Parterne kan dog hver især også have personlige udfordringer, der slår temaer an hos hinanden. I
parterapi arbejdes der respektfuldt med de fælles mønstre og hvis en af parterne ønsker at arbejde
dybere og mere personligt, kan det ske individuelt. Nogle gange er det også sådan, at det kun er den
ene part som ønsker parterapi. I de tilfælde, har denne stadig mulighed for selv at arbejde med
udfordringerne i parforholdet eller et evt. brud, gennem individuel- eller gruppeterapi. Det er både
gavnligt for den enkelte, samtidig med at det faktisk også virker inspirerende og udviklende for den
anden part og relationen. Ca. 20% af alle Danskere, gennemlever desuden på et eller andet tidspunkt
i livet en personlig krise, som f.eks. stress, depression eller angst. Det kræver individuel behandling,
men da situationen også påvirker parforholdet og eventuelle børn, vil det være hensigtsmæssigt at
supplere med parterapi.
Den parterapeutiske metode er gestaltisk - helheds-, vækst- og handlingsorienteret samt fremadrettet.
Metoden kan også suppleres med parterapeutiske elementer fra værktøjskasser som
transaktionsanalyse, assertionstræning og coaching samt imago-, narrativ- og systemisk terapi.
Undervejs kan der desuden suppleres med parterapeutiske øvelser og opgaver. Mange par får også
lavet en personprofil, for bedre at forstå sig selv og den anden samt deres forskelle og ligheder.
Herunder motivation, drivkraft og frygt samt kommunikations- og samspilsmønstre.
I det kommunikative aspekt af parterapien, arbejdes der ofte med grundfølelserne og deres sprog
samt kærlighedens sprog. Det hjælper til en både dybere og praktisk forståelse samt at parterne
finder en fælles frekvens. Transaktionsanalysen hjælper desuden parterne til at forstå deres roller og
spil, som de kan være blinde for og fanget i. Anerkende dialog og assertionstræning hjælper
endvidere til en mere åben, direkte, respekt- og effektfuld kommunikation samt udtryk af ønsker og
grænser. Det kan også hjælpe parterne til at blive mindre aggressive eller submissive. På den måde
opbygges der også større selvværd, ligeværd og nærhed.
Den parterapeutiske dialog er rolig og afslappet samt respektfuld og anerkendende. Selvom
situationen forud kan være spændt, tilstræbes der altid en positiv og kærlig stemning, der skaber
energi og understøtter processen mellem møderne. Udover forståelse, anerkendelse, kommunikation,
ressourcer og løsninger har parterapien fokus på at genfinde gnisten samt det der allerede er godt og
virker. I problemfyldte parforhold opstår der nemlig ofte en negativ emotionel overvægt. Det hænger
bl.a. sammen med at det negative danner figur og det positive grund samtidig med, at der skal fem
positive oplevelser, for bare at opveje en enkel negativ.
Fra fusion til proces
Parterapi handler om kontakten og relationen til os selv og den anden. Det er i kontakten at relationen
udvikles og vi får mulighed for at udveksle det som dækker vores behov og som giver mening.
Vi kan udvikle kommunikation, kontakt og relationer, men intet parforhold er perfekt og nogle af
problemerne kan ikke umiddelbart løses, da de bunder i vores forskellige værdisæt og
personligheder. Den gamle fusionsmodel, hvor to skulle forenes til en enhed eller enighed, er således
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
2/19
forældet. Den nye procesmodel anerkender forskel og sigter mod at vi kan have forskellige værdier
samt være forskellige - uden at vi laver os om eller lader os opsluge. At vi kan bevare vores integritet
og grænser samt bevæge os ind og ud af kontakten - uden at afvise eller føle os afvist. Det er et skift
fra en fusions- til en procesmodel.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
3/19
Den parterapeutiske procesmodel sigter også mod at finde mening og indhold, der giver parterne den
udveksling, de hver især ønsker sig i parforholdet. Udvekslingen sker gennem henholdsvis at give og
at modtage, i en balance mellem ’væren’ og ’gøren’.
I forhold til ’gøren’, er der så både et ’hvad’ og et ’hvordan’, der skal besvares under parterapien. Det
er samtidig en løbende proces, der aktiveres hver gang der sker en forandring i omverdenen eller hos
en af parterne. Og så snart man har fundet ud af ’hvad’ der skal gøres/ske i parforholdet, så opstår
spørgsmålet om ’hvordan’ det så skal gøres/ske. Da det oftest er nemmest at blive enige på et højt
abstraktionsniveau, er det ofte i detaljen at konflikterne opstår - altså snarere omkring hvordansprøgsmålet end hvad-spørgsmålet. Parforholdet er således konstant i bevægelse, hvilket der kræver
løbende problemløsning, forhandling og afbalancering samt gør det til en evig kilde til indsigt,
udvikling og vækst.
Som et team
Parforholdet er på mange måder som et team. Fungerer teamet ikke, så fungerer parforholdet heller
ikke. Vigtige fællesnævnere er kærligheden og relationen. Kærligheden til sig selv og den anden samt
det at vide hvordan relationen er og hvad man egentligt ønsker sig af den. Hermed følger kendte
temaer som kommunikation, forhandling og samarbejde. Endvidere ledelse - selvledelse, lederskab
og følgeskab. Det vil sige at kunne tage et personligt ansvar og lede sig selv samt, at kunne tage et
socialt ansvar i parforholdet og skiftevis tage lederskab såvel som følgeskab i relationen. Endeligt, er
der en lang række andre forhold som identitet, roller, kontakt, grænser, kultur, ritualer m.v. som også
skal balanceres. Hvem er jeg og hvem er vi som par? Hvilke roller indtager vi i hvilke situationer og
hvordan passer det sammen? Hvor meget kontakt og intimitet ønsker vi hver især og hvordan sætter
vi grænser på en sund og respektfuld måde? Hvordan er kulturen egentligt i parforholdet? Hvilke
ritualer er der opstået eller opbygget og hvordan styrer det parforholdet?
To vigtige forhold er altså det personlige og det sociale ansvar, som skal afbalanceres. Nogle
parforhold mistrives under misforståelsen af, at det er vigtigere eller finere at tage et socialt ansvar for
hinanden og parforholdet, end et personligt ansvar. Det kommer både parforholdet og begge parter til
at lide under. I praksis kommer det til at ligne flinkeskole, hensynsbetændelse eller hjælpersyge.
Omvendt er der parforhold, hvor vægten er på det individuelle ansvar - for sig selv. I praksis kommer
det måske til at ligne en grad af egoisme, kynisme og isolation. Generelt set kan det dog siges, at det
er vigtigt at tage ansvar for sig selv og hvordan man har det samt, at sørge for at man har det godt og
får det af parforholdet som man ønsker. Mange gange er det faktisk den bedste medicin for
parforholdet - at gå efter sine ønsker og behov samt at være den man er. På den måde får man
overskud til den anden og parforholdet samt viser og giver tilladelse til, at den anden part også kan
gøre og have det på samme måde. Bare denne lille øvelse, er en meget effektfuld løftestang i
parforholdet, som også hjælper os til at flytte fokus mod os selv, i stedet for at pege fingre af og ville
lave om på vores partner. Kommer vi til det punkt, er det en god idé at stoppe op og hypotetisk
spørge sig selv om, hvad den andens fejl evt. har med een selv at gøre. Og får vi lyst til at lave om på
den anden, er det en god idé at stoppe op og overveje sin egen udviklingsproces. Ifølge Phil McGraw,
går den sikre vej til udvikling i parforholdet, gennem en selv. Altså, hvis noget ikke er som du ønsker
det, så gør hvad du selv kan for at det bliver som du gerne vil have det.
På mange måder er et par dog ikke, som et almindeligt team i den form vi kender det fra
erhvervslivet. Et team samles normalt om en fælles opgave og stræber mod et fælles mål - gøren.
Denne tankegang har mange par, ikke desto mindre også glæde af. Altså, hvad ønsker vi os af
parforholdet samt hvordan ønsker vi at parforholdet skal være og udvikle sig. Et parforhold samles
derimod primært om kærligheden og relationen - væren. Denne tankegang kan mange teams, så til
gengæld også have glæde af. Parforholdet udmærker sig yderligere ved f.eks. betagelse, forelskelse
og seksuel tiltrækning. Senere og i højere grad af interesse, accept, medfølelse og venskab.
Ligesom teams, udvikler parforhold sig også i naturlige og praktiske faser, hvor de søger at
organisere sig. Efter Tuckman kommer der typisk først en orienteringsfase (1. Forming), hvor parret
dannes og man lærer hinanden at kende. Herefter kommer der måske en markeringsfase (2.
Storming), hvor bl.a. roller og grænser skal tilpasses. Efterfølgende kommer der sandsynligvis en
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
4/19
tilpasningsfase (3. Norming), hvor rammer og indhold finjusteres samtidig med at det begynder at
fungere i hverdagen. Endeligt en præstationsfase (4. Performing), hvor det meste er på plads og
hverdagen kører gnidningsløst under stor respekt for hinanden. Det er måske et ideal, men den ene
pointe er, at der kommer en tid efter bryllupsdagene, hvor der skal være plads til storm – forhandling,
gnidninger, konstruktive skænderier og diskussioner. Det er en sund og nødvendig del af processen.
Den anden pointe er, at der altid kan ske tilbageløb i processen, således at man skal igennem en ny
markeringsfase, når der sker forandringer i og omkring parforholdet. Nogle par overser dette samt
indhentes, når der opstår grus i maskineriet og de evt. senere skal have hjælp til oprydningsarbejdet.
Andre har simpelthen bare brug for hjælp til at lære at skændes konstruktivt. Nedenfor i artiklen finder
du en mere emotionel og familiær beskrivelse af parforholdets udviklingsfaser i forhold til det der
hedder kontaktcirklen.
Vores personlige profil og parforholdet
Et andet aspekt, der både går igen i teams, familier og par er de rolle vi indtager. Groft sagt, så har vi
på baggrund af vores tidligere erfaringer med grupper, nogle praktiske roller som vi har for vane eller
præference at indtage. Nogle af disse kan på de rigtige tidspunkter være meget hensigtsmæssige, da
par og familier reelt set også har opgaver og mål at nå. Nogle af disse roller kan være, den der får
idéerne (Opfinderen), den der sætter dem på form (Udvikleren), den der omsætter dem i praktiske
planer (Tilrettelæggeren), den der udfører dem (Fuldføreren) og den der koordinerer (Koordinatoren).
Stilen for hvordan rollerne udfyldes kan også variere. Nogle af os indtager måske en mere
dominerende og resultatorienteret stil, hvor andre måske indtager en mere social og procesorienteret
stil. Nogle ønsker måske kontrol eller accept og andre kvalitet og forudsigelighed. Andre igen, måske
en mere analytiske og kompetencesøgende stil eller en stabilitetssøgende og procedureorienteret stil.
Nogle fatter tillid gennem entydighed eller åbenhed og andre gennem pålidelighed eller accept. Nogle
er fokuseret på et ’hvad’ eller et ’hvem’ og andre på et ’hvorfor’ eller ’hvordan’. Mangfoldigheden er
tosidig. På den ene side gør den parret stærkt og på den anden side kan den give anledning til
frustration og konflikter. Ved at få udarbejdet en personprofil bliver parternes præferencer tydeligere,
italesætte og accepterede. Hvad der før sås som svagheder, kan nu anvendes som styrker.
Mangfoldigheden eller lighederne var måske netop det, der i sin tid gjorde os tiltrukket af hinanden.
Når forelskelsen lægger sig, bliver det hele meget tydeligere. Projektionerne bliver klarere og vi ser
bedre os selv og vores partner som vi er. Idealerne og realiteterne træder i kontrast til hinanden. Det
kan både være afklarende og frustrerende, men forskelle skaber kontakt og mulighed for dynamik og
læring. Det er her at fårene skilles fra bukkene og parforholdet trykprøves. Nogle tager skeen i
hånden, andre lukker øjnene og mange skilles. Dem der skilles møder blot udfordringerne andre
steder i livet eller i næste parforhold, hvor der på ny bliver mulighed for at arbejde det. Dialog,
bevidstgørelse og respekt for værdier, præferencer og stil kan derfor løse mange konflikter i
parforholdet samt skabe liv og udvikling.
Parforholdets kontaktfaser
Vi oplever alle at parforholdet gennemløber forskellige faser og hverken to par eller forløb er ens. De
overordnede faser i al kontakt, har dog et generelt forløb over de faser der hedder førkontakt,
fuldkontakt, efterkontakt og hvile. Det er en cyklus der går igen på både makro- og mikroplan. Det vil
sige fra man mødes og skilles for første og sidste gang samt til at man måske i løbet af en enkelt dag
bevæger sig ind og ud af kontakten flere gange.
Førkontakten kan omfatte den fase, hvor vi mødes, ser hinanden an, får sympati og fascineres. Så
bliver vi måske forelsket og kærester. Et ’vi’ begynder at opstå. Senere, går vi sammen og danner
par. Hvis det ikke går for stærkt og vi føler os trygge samt tilfredse i førkontakten, går vi måske i fuld
kontakt og stifter måske bolig, bliver gift og får børn. Efterhånden bliver der måske mindre plads til os
selv (’jeg’), venner og fritidsinteresser. På et tidspunkt daler forelskelsen samtidig med at venskabet
vokser. Det bliver hverdag og rutiner opstår. Vi får travlt og det kan pludselig blive svært at finde tid og
energi til nærhed, intimitet, romantik og erotik, hvilket der igen påvirker kontakten og relationen. Vores
øvrige relationer kommer måske også til igen at fylde mere i forhold til ’jeg-du’ relationen. Vi skal
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
5/19
samtidig til at se og acceptere at den anden også rummer mindre prisværdige sider samt, at skille
drøm og ideal fra virkelighed og realiteter. Vi skal desuden falde tilrette i vores procedurer, vaner,
roller, grænser m.v. Undervejs vil der opstå in- og eksterne problemer. Det vil kræve at vi både kan
forhandle, skændes og gå på kompromis. Siden hen opdager vi måske, at det er med kærligheden,
som med en have. Der kommer et tidspunkt, hvor vi ikke bare kan blive ved med at plukke
blomsterne. Vi kommer også til at så, vande og gøde samt at luge ud, beskære og slå græs. Nogle
gange skal haven måske lægges om. Det kan være udfordrende og som gør-det-selv havemand der
ringer efter en professionel gartner, så ringer parret måske også efter hjælp hos en parterapeut.
Længden og formen af fasernes forløb, afhænger af vores bevidsthed, behov og handlinger. Ikke alt
varer evigt. Nogle gange skilles parternes veje. Den fulde kontakt brydes og parret går derefter og i
bedste fald ind i en efterkontakt, hvor der tages afsked på hensigtsmæssigt måde. De løse ender
lukkes og der tages afsked, så energien kan gå med over i de respektives nye aktiviteter og
relationer, uden at nissen flytter med.
I nogle parforhold opstår der forstyrrelse i kontaktcirklen mellem før-, fuld- og efterkontakt samt hvile.
Det kan ske at faserne springes over, at de bliver for korte/for lange eller aldrig rigtigt afsluttes. I disse
tilfælde afsluttes situationen (gestalten) ikke ordentligt og den uafsluttede situation (åbne gestalt) vil
blive ved med at sluge energi til at den er lukket. Udover at det er energikrævende, kan det ubevidst
skabe en gentagelsestrang, hvor vi på alle hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder forsøger at
afslutte det uafsluttede. Det er bl.a. det man kalder, at nissen flytter med. Vi kender det også som et
spørgsmål, hvortil vi ikke lige kan finde svaret. Det giver ikke mening førend at vi finder svaret og vi
finder ikke ro førend at problemstillingen er løst og afsluttet. Omvendt, er den ikke lukket, forsøger vi
måske selv at lukke den. F.eks. som en sang i radioen, hvor vi ikke hører hele sætningen p.g.a.
dårligt signal, gætter vi os måske selv til hvad vores partner siger mellem linierne, så det giver
mening.
Kærligheden
Kærlighed er et spørgsmål om at være, at være den vi er samt at være sammen - væren. Vi kan ikke
gøre noget for at få andre til at elske os. Det er noget de gør, fordi vi er som vi er. Jo mere vi
accepterer og bliver os selv, jo nemmere bliver vi derfor også at elske. Ligesom i teamet, kan parret,
kærligheden og medfølelsen dog også være aktiv - gøren. Således indeholder parforholdet, som
tidligere nævnt, både en gøren og værensdel - hver for sig og sammen.
Kærlighed handler således både om at modtage og give samt at være og gøre. Om udveksling – at
gøre noget godt for sig selv og hinanden. Om intimitet - at kunne dele sit inderste og få kendskab til
hinandens særlige væsen, tanker, følelser og behov, gennem kommunikation og handling.
Kærlighed er i øvrigt det eneste du kan blive ved med at give ud af, uden at der bliver mindre af det.
Det at give, gaven, giveren samt det at modtage, modtagelsen og modtageren er et og samme. Det at
give, er en glæde og gave i sig selv. Så, jo mere du giver, jo mere får du igen.
Ikke al udveksling er dog sund. Udvekslingen kan enten være T (toxic) eller N (nutritious). Hvad der er
N for en er måske T for en anden. Da der i parforholdet foregår en konstant udveksling, er det vigtigt
at kunne mærke sig selv samt at kunne sætte grænser. Dels grænser for hvad man finder T og dels
for hvornår man har fået nok N. Med tiden lærer man sine egne og den andens signaler og grænser
at kende. På den måde får parterne opbygget deres eget lille T&N Kompas. Dette arbejde kan også
være en del af parterapien, ligesom at parterapi kan hjælpe med at kalibrere kompasset, hvis det
kommer ud af kurs eller hvis forholdene ændrer sig.
Kærlighedens sprog
Mennesker udtrykker og modtager kærlighed på forskellige måder. Kærligheden har således sit eget
sprog og sine egne frekvenser. Når vi er forelskede og energien er høj, sender vi typisk vores
kærlighedsbudskab ofte og på mange forskellige frekvenser. Når forelskelsen og energien lægger sig,
daler sendeaktiviteten og vi glemmer måske at sende og lytte på de rigtige frekvenser. Eksemplet er
den gamle anekdote om ægteparret, der havde været gift i mange år. En dag spørger hustruen sin
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
6/19
mand om han dog ikke elsker hende, hvortil han svarer jo da, men at det havde han jo sagt den gang
de mødte hinanden! Som en gammel radio, der i ny og næ måske skal kalibreres af en
radiomekanikker, så har kærlighedens sprog og parforholdet måske også brug for lidt støtte fra en
parterapeut til nogle praktiske justering.
Gary Chapman har identificeret fem generelle kærlighedssprog. Mange af os kommunikerer på mere
end et af de fem sprog, men de fleste har en af dem som særlig præference. Et centralt problem er at
vi har tendens til at sende på samme frekvens som vi helst selv vil modtage på og det er ikke sikkert
at det er same præference hos partneren. Så i praksis kan det betyde at vi er nød til at sende og
modtage vores kærlighedsbudskaber på to forskellige frekvenser. De fem sprog eller frekvenser
omfatter:
- Ord, tale, anerkendelse og ros
- Fysisk kontakt og berøring
- Gaver og spontane erkendtligheder, store som små
- Tjenester, hjælp og services
- Tid, tid sammen, lytning, socialt samvær og fælles aktivitet
Ros og verbale anerkendelser: Hvis du føler dig mest værdsat, når din partner roser og anerkender
dig verbalt, så er dette måske dit kærlighedssprog.
Tilbringe tid sammen: Hvis du føler dig særligt godt tilpas, når I tager i biografen sammen, går tur
hånd i hånd, sidder sammen i sofaen eller rejser sammen, så er dette måske dit kærlighedssprog.
Gaver: Elsker du når din kæreste giver dig blomster, undertøj, slips eller smykker, så er gaver måske
dit kærlighedssprog.
Tjenester: Føler du dig især elsket og værdsat, når din kæreste lapper din cykel for dig, tilbyder at
handle ind eller kører dig på arbejde, så er dette måske dit kærlighedssprog.
Fysisk kontakt: Er du bare vild med fysisk kontakt i form af kys, kram, sex og massage, så er dette
måske dit kærlighedssprog.
Hvilket kærlighedssprog taler du og din elskede? Er det samme sprog? Sender I ofte nok og på de
rette frekvenser, når I fortæller at I elsker hinanden?
Grundfølelserne og deres sprog
Der findes ikke forkerte følelser og følelser lyver ikke. De fortæller os hvordan vi har det samt hvad vi
ønsker og frygter. I parforholdet er det derfor utroligt vigtigt at kunne sætte ord på sine følelser. Det
forudsætter først og fremmest at vi kan mærke os selv og dernæst at vi kan sprogliggøre det vi
mærker.
Psykologiske undersøgelser og retninger taler om grundfølelser. Altså følelser som alle mennesker
over hele kloden kan identificere sig med, uanset geografi og kultur. Grundfølelserne er samtidig
følelser, der som udgangspunkt er rene i deres form. I dagligdagen kan følelserne dog blande sig i
mange forskellige kombinationer og varianter. Nogle udtrykker det ved at give følelserne forskellige
navne eller styrkegrader. F.eks. fra frustreret over irriteret til vred. Eller 6'er-vred på en skala fra 0 til
10. I praksis vil der også være flere følelser tilstede på samme tid, således at man kan sige at de er
organiseret i lag eller figur og grund. Nogle følelser kan således i praksis dække over andre, som først
kommer frem, når de øverste følelser er erkendt bearbejdet. Eksempelvis er vi måske vrede udadtil,
men nedenunder er vi måske kede af det, eller omvendt. Et vigtigt punkt i parterapien er således at
identificere, udrede, italesætte og evt. bearbejde følelserne i parforholdet. Nedenfor følger derfor en
sprogliggørelse af grundfølelserne ud fra tre forskellige systemer, der sammen giver et samlet billede.
Gestaltterapien tager udgangspunktet fire grundfølelser som omfatter glæde, sorg, vrede og
seksualitet.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
7/19
Glæden: Opfattes af de fleste som en let, lys og ukompliceret og positiv følelse, der bruges til at sige
ja med, at tage imod med, at heale op med samt at trives og vokse med. Men glæden behøver på
ingen måde at blive opfattet som overfladisk. Dyb glæde stikker meget dybt og giver ekko langt ind i
menneskets inderste. Den kan inviteres og stimuleres, men ikke tvinges frem med viljens magt. Den
kommer, når den kommer. Og når den kommer, kan den også virke overrumplende og frigivende.
Nogle gange bliver vi berørte og andre gange græder vi ligefrem af glæde. De fleste tilstræber glæde
og forbinder den med lykke, men for nogle er det også forbudt at være eller at vise for megen glæde.
Andre føler at de må yde, førend at de kan nyde. Når vi viser vores glæde, viser vi også os selv. For
nogle, kan det således være skamfuldt at vise sin glæde, og i nogle kulturer smiler eller griner man af
skam og flovhed. Nogle finder at vreden ligger langt fra glæden og andre siger at vreden er glædens
beskytter. I parforholdet og i familien er glæden både som en lim der binder parterne sammen og som
en smørelse der får relationerne til at glide. Gennem et smil eller godt grin føler vi os også forbundet. I
svære tider kan glæden desuden være støttende. I parterapien er glæden, derfor et vigtigt værktøj.
Sorg: Opfattes af mange som en tung og negativ følelse. Den kan forekomme at være en
modsætning til glæden, men det behøver den ikke at være. Sorgen er tilknytningens og kærlighedens
pris. Prisen for at holde af, at elske samt at være tilknyttet. Sorgen opstår når vi oplever tab. Vi kan
også opleve sorg, når vi opdager at der er noget vigtigt vi ikke har fået i vores liv. Det at sørge er en
sund og naturlig proces, hvor vi giver slip på og siger farvel til det mistede. At give plads til sorgen
hjælper os således til eksistentiel erkendelse samt at komme videre. Nogle kalder også sorgen for
hvileløs eller hjemløs kærlighed. Når vi har givet slip, kan kærligheden få ny retning. Efter Marianne
Davidsen Nielsen, består sorgarbejde af fire grundlæggende opgaver: 1) Erkendelse af tabet, 2)
Forløsning af sorgens følelser, 3) Tilegnelse af nye færdigheder og 4) Reinvestering af den
følelsesmæssige energi og kærlighed. Tab kan opleves i mange sammenhæng, som f.eks. tab af
tilknytning (eks. et kæledyr, en god ven, en kæreste eller forældre), en genstand, en lem, sit arbejde,
identitet, magt, glæde... Det er vigtigt at sørge færdigt efter et brudt parforhold og inden at man
påbegynder et nyt. Har du ikke haft lejlighed til dette eller tilsvarende, kan du få hjælp til denne proces
gennem individuel terapi. Da vi alle oplever tab i løbet af vores liv, er det ligeledes vigtigt at der i
parforholdet og familien skabs plads til den sørgende part.
Vrede: Opfattes ofte som en energifuld, voldsom, farlig, negativ og forbudt følelse. I virkeligheden er
den meget vigtigt og anvendelig. Vi anvender nemlig vreden til at mærke og sætte vores grænser
med samt at tage det vi vil have og beskytte det vi har. Vrede kan også opstå, når vi ender op med at
gøre noget vi ikke ønsker eller når andre gør noget mod os, som vi ikke ønsker. I modsætning hertil
kan sorgen (ked) erstatte vreden, da den ofte er mere social tilladt samt mere effektfuld. Det giver
opmærksomhed og omsorg, når vi bliver kede af det. Det kan også være svært at se på at andre er
kede af det. Det kan kalde på hjælper-gen'et og bruges til at manipulere med. Samtidig er det svært
at svare igen med vrede, overfor en der er ked af det. Passiv aggressivitet kalder nogle det også. Hvis
vreden ikke tillades, kan vi ende op med at vende den mod os selv eller at undertrykke den. Det kan
lede til selvbebrejdelse og selvdestruktivitet samt angst eller depressivitet. Aristoteles sagde at enhver
kan blive vred - det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette
tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde - det er ikke let. I parforholdet og familien er
vrede ofte et dilemma, for hvordan kan være vred på en man samtidig elsker. Terapi kan hjælpe
parterne til både at vise og rumme vrede på en hensigtsmæssig måde samt at skændes konstruktivt
på en respektfuld måde.
Seksualitet: Opfattes af mange som en dejlig og attråværdig samt privat og forbudt følelse. I sin
grundform handler den om lyst og tilfredsstillelse. Seksualitet dækker imidlertid ikke kun over nærhed,
intimitet, begær og erotik. Den omfatter mindst lige så meget aspekter som leg, kreativitet, livskraft,
skaberkraft, kraftfuldhed og samspil. Seksualitet er en drivkraft, der også leder til kontakt, udveksling
og tilfredsstillelse. Mange er imidlertid fremmede, usikre eller bange for deres seksualitet og dens
kraft. Når de lærer seksualiteten at kende oplever de, at det ikke er en utæmmelig og farlig kraft, men
at den er særdeles livgivende og stimulerende. Seksualitet er således også et menneskeligt behov,
med ret til tilfredsstillelse. Seksualitet kan samtidig være en dør til kærlige og spirituelle højder.
Seksualitet er en vigtig ingrediens i alle parforhold. Uden seksualitet, ændrer parforholdet ofte form til
venskab. Seksualitet er også en føler for, hvordan det går i parforholdet. Hvis det går skidt er
seksualiteten ofte dalende, og omvendt. Når seksualiteten er dalende og parterne begynder at leve
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
8/19
separate liv, stiger risikoen samtidig for utroskab. Det gode er, at hvis man arbejder på at udvikle
seksualiteten, så vil parforholdet også udvikle sig. Og når man arbejder på parforholdet så stiger
nærheden og seksualiteten igen.
Nogle terapeutiske retninger benævner kærlighed, som en grundfølelse. Hvor andre igen benægter
dette, med afvisning om at kærlighed ikke er en følelse eller én følelse, men mange eller blandede
følelser. Alt afhængig hvad man føler lige præcist i nuet og i kærlighedsforholdet. F.eks. glæden over
den anden, angsten for afvisning, vrede over en grænseoverskridelse eller sorg/længsel i forbindelse
med rejseaktivitet.
De kognitive terapeuters liste over grundfølelser omfatter: Glæde, depression, vrede, væmmelse,
overraskelse og angst. Nogle af disse er måske ikke umiddelbart og direkte så vigtigt i relation til
parforholdet, men da de eksistentielt set er følelser som vi alle oplever gennem vores livsforløb, er de
vigtige at nævne.
Depression forårsages af for lidt serotonin i hjernens synapser og kan bl.a. udløses af stress, sygdom
samt uforløst sorg eller vrede. Depression er næsten blevet et hverdagsord, men reelt set er det en
psykiatrisk diagnose. I dagligdagen kan vi sagtens have et lavt stemningsleje, når vi f.eks. bliver triste
eller kede af det, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at vi er deprimerede. I forhold til
familien og parforholdet kan depression f.eks. også optræde som en fødselsdepression. En sådan
skal behandles særskilt, men parret og familien kan også få behov for terapi i den forbindelse.
Angst er en irrationel frygt, der savner et objekt. Man ved blot at man er angst, men sjældent hvorfor.
Nogle kalder derfor angsten for fritflydende eller generaliseret. Der findes dog også andre typer af
angst som fx fobier og eksistentiel angst. Ligesom depression, så har angst også et spektrum, der
varierer mellem psykiatrisk diagnose og hverdagsangst.
De fleste terapeuter skelner desuden mellem angst og frygt. Forskellen er at angsten er mere generel
og at frygten relaterer sig til noget konkret. Frygt er således rationel, i og med at den er rettet mod et
erkendt, reelt og konkret objekt f.eks. en hund, overfaldsmand...
Bekymring er derimod tanker og forestillinger, om hændelser der evt. kan indtræffe. Det kan være
fornuftigt at bekymre sig og der kan være god grund til mange bekymringer, også i parforholdet og
familien. Tager de overhånd, kan det være støttende at sige til sig selv, at 90% af alle bekymringerne
aldrig bliver til noget.
Angsten eksisterer også indenfor f.eks. gestaltterapien, den er bare ikke listet som en separat
grundfølelse. Og dog alligevel. Da gestaltterapien grundlæggende er en eksistentiel terapi er den
således også en grundfølelse, i og med at vi alle kan føle eksistentiel angst ved livets dilemmaer, så
som livet/døden, meningsfuldhed/meningsløshed, frihed/begrænsning, nærhed/isolation,
ansvar/uansvarlighed. Temaer der i høj grad også eksisterer i parforholdet og familien samt
hverdagen.
I andre psykologiske og eksistentielle systemer som f.eks. buddhismen, har man kortlagt fem
grundlæggende følelser der benævnes som jalousi, vrede, stolthed, tilknytning og uvidenhed. I
relation til parforholdet, kan vi eksempelvis blive så knyttet til hinanden at vi bliver afhængige. Eller
stoltheden kan få overtag og vi kan blive jaloux på vores partner. Endeligt kan vores blinde punkter
spille ben for os og det vi ønsker. Følelserne opfattes som forstyrrende og flygtige. De skifter hele
tiden, men synes virkelige. Derfor handler vi på dem og sår så endnu flere forvirrede indtryk i den
ydre verden samt i vores eget sind. Resultaterne modnes og opstår som senere besværligheder og
ydre problemer. Når det sker, skyder vi oftest skylden på andre og glemmer, at vi selv såede frøene.
Vi ender således med at blive et offer, der skubber problemerne over på de andre. Og da vi ikke tager
ejerskab, kan vi heller ikke foretage de nødvendige forandringer. Vi bliver måske vrede og føler os
igen animeret til at tænke, sige og gøre noget skadeligt, der igen sår frø til flere problemer. Derfor
sagde Buddha, at uvidenhed er den grundlæggende årsag til al lidelse. Når de fem forstyrrende
følelser blandes opstår der 84.000 kombinationer. Buddha gav derfor 84.000 belæringer, som
beskriver og behandler hver eneste af de forstyrrende følelser. Nogle af de samme tanker om f.eks.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
9/19
flygtighed samt årsag og virkning, går igen i den kognitive terapi og mindfulness. I gestaltterapien
arbejder man ligeledes med hvordan følelser gestalter sig i figur og grund samtidig med at der er
fokus awareness og ansvar. Grundtanken er, at man kun kan lave om på det man er parat til at
acceptere. Vi er således ikke offerer eller slaver af vores følelser. Vi er ikke vores følelser, men vi ejer
vores følelser.
Man behøver ikke at være buddhist for at kunne tro på eller anvende ovenstående tankegang. Man
kan blot lade sig inspirere til at vide, at følelser i parforholdet ikke er permanente samt at der er
sandsynlighed for at vi lader os påvirke af hinanden og vores følelser. Ved positivt at arbejde med
vores egen tilstand og adfærd, vil vi sandsynligvis også kunne påvirke vores partners på en
hensigtsmæssig måde.
I forhold til vores følelser, kan vi gennem parterapien træne os i at lade vores hjerne få større
indflydelse på hvordan vi reagerer følelsesmæssigt. I vores hjerne findes et område (amygdala), der
let aktiveres i af kamp-flugt situationer som f.eks. skænderier, som er hurtigtreagerende. Derudover
findes der et andet område (neocortex), som i rolige situationer har en langsommere og mere
velovervejet reaktionsmåde. I sammenligning til cykelsporten, kunne vi kalde den første
reaktionsmåde (amygdala) for den lille klinge og den anden (neocortex) for den store klinge.
I parterapien trænes der bl.a. i en positivt anerkendende samt rolig og struktureret dialog, således at
det i konfliktsituationer bliver muligt at skifte gear fra den lille klinge med en quick-and-dirty respons, til
den store klinge med en mere hensigtsmæssig respons. Med tiden vil det således blive muligt at
overstyre den negative følelsesmæssige stemning, der kan opstå i kriseramte og låste parforhold.
Øvelsen går mod at undgå de evindelige hundeslagsmål samt at lære at skændes konstruktivt.
Konkluderende er de fleste altså er enige om, at vi har omkring 4-6 grundfølelser, der kan blande sig
og variere i styrke. Det, eller det at man kan dem alle på fingrene, er ikke vigtigt i sig selv. Det er
vigtigste er processen. At man tillader sig at mærke sig selv på et dybere plan, at man opøver sig i at
mestre et emotionelt vokabularium samt italesætter hvordan man har det i nuet - først og fremmest
over for sig selv og dernæst over for sin partner og de nærmeste. Når parforhold overstrømmes af og
låser i negative følelser, er det blot vigtigt at huske at følelser ikke er permanente, at bøtten kan
vendes samt at det er muligt at geare om til den store klinge. Kærligheden vil sejre, hvis vi lader den
få sin plads - som solen der altid vil være der og titte frem, når skyerne er drevet bort.
Kærligheden og vores intellekt
Man siger ofte at kvinder er mere følsomme end mænd og at mænd er mere rationelle end kvinder.
Det er ikke nødvendigvis rigtigt og der er flere variationer. Parterapien kan hjælpe med at afklare
dette og finde hensigtsmæssige reaktionsmønstre.
En simpel model går på, at vi individuelt er henholdsvist mere, mindre og mindst er orienteret mod
vores rationelle intelligens (hjerne), følelsesmæssige intelligens (hjerte) og instinktive intelligens
(krop). Det giver udfordringer i parforholdet, hvis vi ikke er orienteret på samme måde, da der er stor
forskel på de tre intelligenser. Kort sagt er kroppen (sanserne og nervebanerne) den hurtigste
intelligens, samtidig med at den primært er orienteret mod nuet samt er sparsom for ord. Hjernen er
den næsthurtigste intelligens, samtidig med at den primært er orienteret mod fremtiden samt er
argumenterende. Hjertet er den langsomste intelligens, samtidig med at den primært er orienteret
mod fortiden og følelsesladet.
Det giver mulighed for tre væsentlige og forskellig positioner til henholdsvis at orientere, fokusere,
kommunikere og reagere udefra. Par der ikke umiddelbart er bevidste om dette kan både opleve
frustrationer og konflikter. Eller sagt på en anden måde, hvis jeg var en fugl og du var en fisk, hvor
skulle vi så bo? Svaret er nuet! Og ved at afbalancere vores intelligenser, bliver det muligt at mødes
sammen i nuet - i kontakten.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
10/19
Kommunikation og udveksling
I forhold til kommunikation er tillid, tryghed og åbenhed meget vigtigt. Der skal skabes et rum, hvor
der ærligt kan tales om både det faktuelle, følelsesmæssige og behovsmæssige. Jo mere vi taler om
følelser og behov, jo mere autentisk bliver kontakten og jo større sandsynligheden er der for
udveksling.
Vi kender det allerede fra de små magiske øjeblikke, hvor det lykkedes. Og andre gange, hvor det
bare ikke lykkedes. Vi tror eller håber på, at modparten ved eller kan gætte hvad vi ønsker og bliver
skuffet, når modparten så ikke giver os det. Vi tager ting for givet eller det bliver indforstået. Vi ønsker
måske at blive fundet eller lukket op med en særlig hemmelig og magisk nøgle. For andre handler det
måske mere om at vinde tilliden til sig selv samt at slippe kontrollen. Måske er vi slet ikke vant til at
bed om noget eller i det hele taget at bede om hjælp. Når vi så får det, kan det være svært at
modtage og glædes over det. Så ved at blive bedre til at mærke os selv samt at tale om det vi tænker,
føler og mærker, øger vi sandsynligheden for at udvekslingen rent faktisk også kommer til at ske i
relation. Og det at kommunikere, er en udveksling i sig selv, hvor vi deler med hinanden - giver og
modtager.
Udviklingsdilemmaer, mønstre og reaktioner
At vi agerer i et bestemt mønster i parforholdet er dels påvirket af hvad den anden part bringer ind i
forholdet og dels hvordan vi selv reagerer på det - og omvendt. Det er det, som er medvirkende til
hvilke strenge eller temaer der slås an i parforholdet. Hvordan vi så reagerer på disse strenge eller
temaer, afhænger af vores egen baggrund samt udviklingspsykologi/-dilemmaer.
I forhold til dette, er der ifølge Hanne Hostrup primært tre udviklingsdilemmaer, som viser sig. Det
første har at gøre med, hvordan vi har det med afhængighed og selvstændighed. Det andet har at
gøre med, intimitet og isolation. Det tredje har at gøre, med idealer og realiteter. Er du f.eks. for
selvstændig i forhold til eller for afhængig af den anden eller parforholdet? Får du tilpas med intimitet
eller har du tendens til at isolere dig i parforholdet? Lever du i et ideal om dig selv, den anden og
parforholdet eller er der balance i forhold til realiteterne? Hvis du synes, at du har et tema omkring
nogle af ovenstående punkter, kan du blot forholde dig åbent og nysgerrigt til dem samt bringe det op
i dialogen eller parterapien.
Ofte viser det sig, at den anden part har et tema omkring det modsatte. Så ved at tale om dig selv
samt at arbejde med dit tema, hjælper du også indirekte din partner. Især her, er det god skik i
parforholdet, at man blive på sig egen banehalvdel samt ikke at begynde at coache, hjælpe eller
redde din partner. Som udgangspunkt bør du holde dig til at tale om hvad du selv oplever, tænker,
mærker, føler ønsker og frygter. Hvis du ønsker at vide hvordan din partner har det, kan du spørge.
Hellere det, end at gætte eller at definere den anden.
Ærlighed er således også kærlighed. Jo mere vi udtrykker, jo mindre er der overladt til fantasien. Og
jo mere åbne og ærlige vi selv er, jo mere åbne og ærlige tillader og viser vi også at den anden kan
være. Det pinlige bliver blot pinefuldt. Fantasien og ønsket bliver bearbejdeligt og opnåeligt.
Det er måske ikke nødvendigt at tale om alt og hele tiden, men det er vigtigt at der hele tiden er en
bærebølge (forbindelse), så kommunikation og evt. forhandling kan genoptages samt forløbe
uanstrengt. Kommunikationen er broen over hvilken udvekslingen løber. Og grænserne er stedet,
hvor kontakten opstår. Det handler således ikke nødvendigvis om at smelte helt sammen, men at
bevare sig selv og sine grænser i kontakt med den anden. Det handler heller ikke om at bevare
grænserne for enhver pris, hvorved at smidighed og fleksibilitet går tabt. Men så tilpas, at vi ikke
mister muligheden for at mærke, regulere og give os selv det vi ønsker.
Det moderne parforhold skabes ud af viljen og evnen til at opbygge et fællesskab og en helhed, der
giver mening for de to parter samt plads til den enkeltes egenart og udfoldelse. Grobunden er således
en dyb interesse for hinandens ve og vel. Forholdet udvikles efterhånden, af et godt kendskab til sig
selv og hinanden samt evnen til at forhandle og gå på kompromis. Gennem svære tider holdes det
samme af kvaliteter som tålmodighed, loyalitet og venskab.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
11/19
Det kræver at der er plads til både et ’jeg’, et ’du’ og et fælles ’vi’, hvor noget af og til må opgives,
formes eller accepteres samtidig med at grænserne må respekteres. Når vi formår at bevare vores
’jeg’ i ’vi’et’, formår vi at være i kontakten uden at miste os selv. Det er det fælles ’vi’ der udgør
helheden. Helheden er altså mere end de enkelte dele - ’jeg’ og ’du’. Hvis vi vil forstå helheden, nytter
det altså ikke at se isoleret på de enkelte dele. Da ville noget gå tabt. Parterapien har derfor fokus på
parret som en helhed og egentligt ikke de enkelte parter.
Da vi skaber os selv i relationen, er det i kontakten vi bliver til. I mødet og kontakten mellem ’jeg’ og
’du’. På den måde påvirker parforholdet også vores identitet. Den feedback vi får i parforholdet er
derfor med til at be- eller afkræfte hvem vi er og hvordan vi opleves. Samtidig skaber parforholdet
også sin egen og unikke identitet. Ikke to parforhold er ens og alle har deres eget image.
Kærlighed og venskab
Nogle par bliver forvirrede over, at balancen mellem venskab og kærlighed svinger. Så kan det være
en hjælp at have en idé om hvad der er. Ifølge Keith Davis består et venskab af syv psykologiske
oplevelser: Nydelse af hinandens selskab. Accept af hinanden, uden at have et ønske om at lave
hinanden om. Tillid til at ville hinanden det bedste. Respekt for hinandens meninger. Gensidig hjælp i
nødsituationer. Personlig fortrolighed. Og en følelse af spontanitet, frihed samt at kunne være den
man er.
Et kærlighedsforhold indeholder alle ovenstående syv oplevelser plus tre mere: Fascination,
eksklusivitet og erotik. En fascination, optagethed eller næsten besættelse af den anden. En glæde
ved den andens nærvær, hvad enten man foretager sig noget eller ej - væren. Og en optagethed af
den anden, selv når denne ikke er tilstede. Eksklusiviteten handler om, at de fleste af os har svært
ved at have stærke kærlighedsfølelser for flere, på samme tid. Kærligheden er som regel rettet mod
en bestemt, hvorimod venskabet kan opleves hos mange mennesker på samme tid. Til sidst, de
seksuelle og erotiske følelser for den anden. Det seksuelle kan sagtens stå i forgrund, men det
erotiske rækker ofte langt udover det seksuelle og omfatter den sanselige kontakt og oplevelse. Disse
behov kan stå i henholdsvis for- eller baggrund på forskellige tidspunkter, hos de to parter.
Venskabet i parforholdet er dog på ingen måde noget at kimse af. Ifølge John M. Gottman er det dybe
venskab den bærende kraft for stabile, gode og lykkelige parforhold. Venskabet nærer kærlighedens
flammer, rummeligheden og tolerancen. På den måde er venskabet også en beskytter mod at
forholdet oversvømmes forskelle og negative følelser.
Kærlighedens geometri
Ifølge Robert J. Sternberg har kærligheden sin egen geometri. Det vil sige, at den som arealet af en
trekant også defineres af tre sider, hvor siderne i kærlighedens geometri består af Lidenskab,
Fortrolighed og Commitment. Lidenskaben omfatter den fysiske tiltrækning og trangen til at være
sammen. Fortroligheden omfatter viljen til at dele og være fælles om tingene samt evnen til at tale
sammen og støtte hinanden. Commitment omfatter viljen til at elske hinanden, at holde sammen og
holde liv i forholdet.
Over tid, kan det være meget forskelligt hvor meget parterne hver i sær ønsker af de tre parametre.
Trekanterne kan således se meget forskellige ud og have forskellige arealer. Hvis de er meget
forskellige er det vigtigt med afklaring og afstemning samt evt. udvikling. Der kan tegnes trekanter for
både ’as-is’ og ’to-be’ situationer. Afhængig af parametrenes interne forhold, tegner trekanterne en
profil af forholdet samtidig med at trekanternes geometri tegner parforholdets status og udvikling over
tid.
Hvis forholdet primært består af Lidenskab, kaldes det kærlighed ved førte blik. Det kommer og går
som en hurtig forelskelse, fordi der ikke bruges tid på at opbygge Fortrolighed og Commitment. Hvis
det primært består af Fortrolighed, kaldes det et venskab. Det kan indeholde varme og nærhed, men
får aldrig nok Lidenskab og Commitment til at blive kærlighedsforhold. Hvis det primært består af
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
12/19
Commitment kaldes det tom kærlighed. Det kan f.eks. være et fornuftsægteskab eller et langvarigt
ægteskab hvor Lidenskaben og Fortroligheden er forsvundet.
En trekant med primært kun to sider, bestående af Lidenskab og Fortrolighed kaldes romantisk
kærlighed og kan f.eks. være en romance, der er kortvarig. Et forhold primært bestående af
Lidenskab og Commitment, kaldes ligegyldig kærlighed og kan f.eks. være et filmægteskab, der
hurtigt er indgået og som mangler fortrolighed. En tredje, primært bestående af Fortrolighed og
Commitment, kaldes kammeratlig kærlighed og kan f.eks. være et langvarigt ægteskab, der savner
Lidenskabens gnist. En trekant hvor alle tre sider tilnærmelsesvis er lige store, kaldes fuldendt
kærlighed. Det kræver en stor indsats at holde det intakt og uden pleje mister det sin kraft.
Det kan være en god øvelse og proces at tegne parforholdets trekanter samt at arbejde med dem, i
samarbejde med en parterapeut.
Kærlighed og hverdagen
Parforholdet lever ofte i en fortravlet hverdag med en stigende trend mod selvrealisering og
sammenflydning med arbejdskrav samt stress. Stress er direkte nedbrydende for tilstedevær, kontakt
og nærværd i nuet. Derfor kalder hverdagen også på en vis portion vilje, samarbejde, effektivitet og
grænsesætning. Her er det vigtigt, at der er plads til og samordning mellem individuelle og fælles
værdier, mål og aktiviteter. Det er vigtigt, at der i en eller anden grad er en hensynsfuld fordeling af
roller og opgaver samt en nogenlunde forudsigelige måder at gøre tingene på inkl. nogle procedurer,
normer og ritualer. Det kræver en balance, hvor der på samme tid er plads til spontanitet, frihed og
nærhed. For lidt eller for meget struktur eller fleksibilitet opleves som generende og stressende. For
meget eller for lidt nærhed kan være generende. Der skal være plads til grænser og frihed, til bl.a. at
bevæge sig ind og ud af kontakten. Følelsesmæssigt kan det være stort og skræmmende at være og
navigere i noget så personligt og intenst, som den fulde kontakt i et parforhold. Den fulde kontakt kan
opleves, som en ustruktureret sky med få eller ingen færdselsregler, da vi her er nød til at give slip på
kontrollen og bare være, være til og være med den anden. At gå ind i skyen kan til tider være, som at
miste orientering og fodfæste. En orientering der måske først genfindes, efter at man igen kommer ud
af skyen. Roller og normer kan både gøre hverdagen nemmere samtidig med at de kan dæmpe angst
og frustration. Men vi skal hele tiden være opmærksomme på, at de også kan fjerne os fra liv og
spontaniteten i parforholdet.
Fra barns ben, har vi gennem vores første kærlighedsforhold, til far og mor, lært særlige måder for
hvordan vi netop opnår, er i samt afbryder kontakt. Disse kontaktmønstre og eventuelle
kontaktforstyrrelser eller kontaktafbrydelser bringer vi med ind i parforholdet. Fra barns ben har vi
således set hvilke roller vores forældre, som rollemodeller, indtog i parforholdet og familien samt
hvordan de kommunikerede, samarbejde og løste problemer. Samlet skaber bl.a. disse drejebøger
forholdets særegne grundlag og dynamik for parternes adfærd og hvordan de bevæger sig ind og ud
af kontakten. Nogle gange er disse kontaktmønstre mere eller mindre bevidste og hensigtsmæssige.
Når de bliver bevidste, bliver vi bl.a. opmærksomme på vores projektioner, overføring og
modoverføring. At vi f.eks. i særlige situationer måske reagerer på vores hustru, som vi gjorde overfor
vores mor samt, at hun måske så igen reagerer på vores evt. barnlige adfærd, som en mor/eller
hendes mor ville gøre det. Eller omvendt, for hende og hendes far-overføring på dig. Indviklet ja og
som udgangspunkt er det heller ikke anbefalelsesværdigt at man tager hul på dette uden en
parterapeut.
Børn og kærlighed
På et tidspunkt får parret måske et barn. Før var der således kun et ’jeg’ og et ’du’. Nu er der så også
et ’den’. Figuren med de to punkter får nu et punkt mere, der skal forbindes. Herved opstår der en
trekant - en relation mellem tre. Et nyt ’vi’ skal skabes, udvikles og vedligeholdes. Denne dynamik
påvirker både hverdagen samt kontakten, nærheden og energien i relationerne.
Der er ofte og i starten en særlig binding mellem moderen og barnet. I de situationer bliver der måske
mindre tid til faderen, parforholdet og seksualiteten. Følelser som jalousi, vrede og sorg kan opstå.
Tilsvarende kan ske, når næste barn evt. kommer til. Den førstefødte er ikke længere alene og må
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
13/19
dele opmærksomheden med en søskende. Jalousi kan blive til rivalisering. Det påvirker parforholdet
og omvendt.
Erfaringerne viser at jo mere man gør for parforholdet, jo bedre bliver børnenes betingelser også. I
mange familier, hvor der er uro og børnene har problemer eller opfattes problematiske, er det derfor
og paradoksalt nok, tilstrækkeligt med parterapi. Det kan derfor være at foretrække, frem for at sende
børnene til skolepsykolog eller lignende. Hvis det så viser sig at der stadig er potentiale og
vækstmuligheder, kan man I anden omgang supplere med familieterapeutiske samtaler, hvor børnene
deltager.
Problemløsning
Praktiske færdigheder som problemløsning og forhandling er vigtige, når der opstår udfordringer.
Problemløsning handler om hvordan vi, hver for sig og sammen, møder verdenen. Hvordan vi
opfatter, forstår og definerer problemet. Om vi proaktivt og praktisk tager fat om udfordringerne samt
bruger vores kreativitet og ressourcer på at løse og lære af dem.
En af de store udfordringer er at få en fælles forståelse af problemet. Dels i forhold til hvordan
problemet kommunikeres og dels i forhold til at forstå hvordan det kan løses. Der kan være mere end
én opfattelse og dermed også flere løsninger. Ifølge Einstein er løsningen givet, når først problemet er
forstået. En anden af de store udfordringer, er at vi ofte blander følelser og tanker samt sætter
lighedstegn mellem personen og problemet. På den måde bliver følelser forstyrrede og tanker stive.
Det handler om at skille pærerne fra bananerne samt følelserne fra tankerne, så man kan forholde sig
hensigtsmæssigt til det. Dernæst handler det om at skille manden fra bolden, således at der gås efter
problemet (bolden) i stedet for manden. Vi har muligvis et problem, men det gør os ikke til et problem.
Det er ikke sikkert at det er muligt at opnå enighed og vi har hver især ret til vores opfattelse af
virkeligheden, men ved at dele vores kort over virkeligheden kan vi sammen blive rigere. Det kan her
være givtigt at undersøge hvilke værdier og overbevisninger, der ligger bag standpunkterne. Eller at
skifte position - at se det gennem den andens øjne. En anden pointe er at det ofte er i detaljen at vi
bliver uenige, så hvis vi løfter perspektivet (chunk’er et eller flere niveauer op) er det ofte muligt at
blive enige på et højere abstraktionsniveau og så gå videre derfra.
Forhandling
Angående forhandling, så er der nogle der siger at parforholdet er en lang forhandling. Hvor det for de
to parter gælder om at finde sig selv, indfinde sig og finde sig tilrette i forholdet - i respekt for sig selv
og hinanden. I starten hvor forelskelsen fylder meget, tolerancen er høj og mange ting tages for givet,
er der ikke så meget fokus på forhandling. Hvis den udskydes, dukker behovet blot op på et senere
tidspunkt. Forhandlingen hjælper parret tilrette i forholdet, i relation til indhold (hvad - der skal foregå)
samt struktur og proces (hvordan - det skal foregå). Ifølge Hanne Hostrup er de vigtige
forhandlingstemaer: Penge, børn, bolig, jura, huslige forpligtelser, anvendelse og fordeling af tid,
højtider, familie, venner og, til sidst, selve kærligheden.
Forhandling handler ikke om at vinde eller tabe, men selvom at det ikke altid muligt at skabe en winwin situation, så kan der godt skabes en god og acceptabel stemning omkring selve forhandlingen og
resultatet. Hvis der skabes en vinder-taber situation, så skal kagen deles, men hvis der skabes en
win-win situation, så bliver 2+2=5. Den bedste forhandlingsform er således oftest interessebaseret
forhandling, hvor man skaber rum for både de individuelle og fælles interesser, på både kort og langt
sigt. Det vigtigste er at begge parter ses og høres samt at alle (underliggende) værdier, behov,
ønsker, interesser og bekymringer samt idéer og muligheder høres. At der skabes imødekommenhed
for begge parter samt at der vælges objektive (succes)kriterier. Samt at dialogen er åben, oprigtig, fri
og assertiv samt har fokus på enighed og interesser frem for problemer og standpunkter. Mange
forhandlinger går i fisk fordi parterne på forhånd tror at interesserne er inkompatible (illusorisk konflikt)
eller fordi de tror at der ikke er mulighed for optimering (synergi og vækst). I de fleste tilfælde, er det
dog ikke bare muligt at blive enig om lagkagetypen, men også at udvide størrelse eller at bage to
kager. I sidste ende handler det ikke om løsningen eller resultatet, men om at bevare og sikre den
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
14/19
gode relation i parforholdet. Her viser kønsforskellen sig også. Kvinder er ofte mere udforskende og
relationsorienterede, hvor mænd ofte er mere opgave- og løsningsorienterede. Hver ting er godt, til
sin tid.
I forhold til de roller vi gennemgående og skiftevis indtager, er det vigtigt at være opmærksom på at
der både skal være plads til en givende og modtagende part. En der yder og en der nyder. En der
byder og en der lyder. En der tager lederskab og en der tager følgeskab. Ikke at det altid skal være på
en bestemt måde, men at der er enighed, balance og tilfredshed omkring det. Der kan være mange
andre roller og disse samt deres spilleregler og eventuelle skjulte budskaber kan være nyttige at
bevidstgøre.
Parforholdets symmetri
I parforholdet skal relationen helst være temmelig symmetrisk. Hvis den er asymmetrisk ender det
med at en af parterne altid sættes på en piedestal og er ’one up’ eller ’one ahead’.
Relationen og kommunikationen skal således være baseret på jævnbyrdighed og ligeværdighed. I
forhold til Eric Bernes transaktionsanalyse, kan det relateres til begreber som at begge parter er og
føler sig ok. Altså at ’jeg’ er ok og at ’du’ er ok.
I forhold til kommunikationen, kan dialogen indfinde sig på uhensigtsmæssige og krydsende niveauer,
i forhold til de roller eller egotilstande vi kan indtage som Forældre (kritisk eller omsorgsfuld), Voksen
(rationel og fornuftig) eller Barn (tilpasset eller frit). Det er ofte det vi oplever, når relationen og
kommunikationen kører af sporet.
Udover ovenstående roller kan vi udvikle life scripts som f.eks. taber, vinder, oprører, dum, afhængig,
offer, krænker, hjælper etc., der kan indgå i parforholdets ubevidste spil. Nogle spil kan være
destruktive for parterne samt parforholdet og andre kan være hæmmende for et autentisk samliv.
Kendetegnet for spil er, at de er udenfor vores bevidsthed samt at de kan fremprovokere stor
frustration og vrede når vi konfronteres med dem samt, når de ændres eller brydes. Det er derfor
stærkt tilrådeligt at f.eks. at en parterapeut deltager i sådant et arbejde.
I fortsættelse heraf, kan vi i henhold til adfærdspsykologien udvikle forskellige adfærdsstile som f.eks.
den aggressive (jeg er ok, du er ikke ok – en taktløs og selvhævdende stil), den submissive (du er ok,
jeg er ikke ok – en selvundertrykkende stil) eller den assertive (jeg er ok, du er ok – direkte, ansvarlig
og respektfuld) adfærdsstil.
I parterapien arbejdes der for en assertiv adfærdsstil med plads til og respekt for begge parter. Der
arbejdes samtidig for et højt niveau af selvfølelse og selvværd. Hvis en af parterne ikke føler sig ok og
savner selvværd i væsentlig grad, kan der supplerende arbejdes med dette i individuel terapi.
Skal/skal ikke
Forelskede er ofte enige om, at parforholdets indhold er den romantiske kærlighed. Det står sjældent
til forhandling på det tidspunkt. Men for det etablerede par med problemer, er det vigtigt at afklare om
man stadig elsker hinanden og om man stadig har lyst til at elske med hinanden. Et ’ja’ er et ’ja’ og et
’nej’ er et ’nej’. Og et ’måske’ kan enten være et ’nej’ eller ’jeg ønsker ikke at svare, lige nu’.
Det kan være svært at spørge samt at høre svaret, men det er vigtigt at vide at svaret kommer ud af
kærlig ærlighed og at det ikke tilstræber at såre den anden. Et ærligt svar giver muligheder. Parret
kan tage stilling til om de vil leve sammen med et nyt indhold. Om de vil forsøge at genopdage
kærligheden og revitalisere forholdet eller om de vil ophæve det. Men ofte sker der det, i det
øjensynlige brutale moment hvor spørgsmålet stilles, at parret får lysten og kærligheden tilbage.
Måske fordi den hudløse ærlighed medfører den åbenhed, der er forudsætningen for at kunne elske
og betages.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
15/19
Om parterapi
Parterapi kan ikke trylle et dårligt forhold til at blive til et godt forhold, afskaffe al frustration og
fortvivlelse, få dem der ikke elsker til at elske eller partneren til at makke ret. Parterapeuten kan kun
hjælpe parterne til klarhed over sig selv og deres situation samt at genopnå den forstands- og
følelsesmæssige klarhed, der ofte er druknet i drømme, fortvivlelse, skænderier og bebrejdelse.
Klarheden opstår når illusioner og håb bliver til opdagelse af de ydre og indre realiteter. Det er ikke
forklaringer og råd der hjælper et par i vanskeligheder, men opdagelse og beskrivelse af den måde
den enkelte behandler situationen, relationen, partneren og sig selv på. Når parterne opdager, hvad
de selv gør i og ved forholdet samt hvad det bagvedliggende motiv er, får de indsigt og
valgmuligheder. De kan vælge om de vil fortsætte eller ændre adfærden, til noget de finder mere
hensigtsmæssigt. Eller om de vil opløse forholdet. Kun når problemet beskrives og erkendes, kan det
ændres eller opgives.
Parterapi på et gestaltterapeutisk grundlag er en proces og et frivilligt arbejde mellem terapeut og
klient, hvor det i parterapi først og fremmest parret, der er klienten. Det hænger sammen med at
’helhed’ er et centralt begreb i gestaltterapien. Her ses der på parret som en helhed inkl. de
udfordringer parret netop har i den organiseringsproces, der skulle føre til at parret danner en helhed,
team og par. Princippet om frivillighed betyder at begge parter skal komme af egen frie vilje. Eller sagt
på en anden måde, de skal først og fremmest komme for deres egen skyld.
Eksistentialismen er en del af fundamentet for gestaltterapien. Eksistentielle begreber som f.eks.
frihed/begrænsning, nærhed/isolation, ansvar/uansvarlighed, meningsfuldhed/meningsløshed er
derfor også vigtige elementer i parterapi på et gestaltterapeutisk grundlag. Parterapien har således
fokus på, at selvom vi indgår i et parforhold, så har vi stadig vores personlige frihed til at vælge samt
mulighed for at bevæge os ind og ud af kontakten. At vi stadig har et personligt og socialt ansvar
samtidig med at livet i parforholdet og selve parforholdet skal give mening. Ud fra dette grundlag
søger parterapien at skabe eksistentiel balance.
Fænomenologien er en central metode i det gestaltterapeutiske grundlag. Ud fra denne metode,
arbejdes der med det, der viser sig i nuet. Det er en meget effektiv og livsnær metode, da det der sker
udenfor det terapeutiske rum oftest også er det som sker indenfor det terapeutiske rum samt mellem
parterne, inkl. terapeuten. Da terapeuten selv er en del af feltet og fænomenologien i det terapeutiske
rum, bliver terapeuten også en del af relationen. Det giver en unik lejlighed for relationsarbejde.
Parterapi på et gestaltterapeutisk grundlag er således også relationsorienteret terapi, hvor relationen
udvikles spontant i kontakten under mødet. Der er således også tale om et løbende samarbejde med
parterapeuten, hvor de erfaringer der hermed affødes, direkte kan tages i anvendelse hjemme og
mellem møderne. Det er således ikke nogen videnskab at finde ud af hvad der skal arbejdes med og
metoden kræver ingen forkundskaber for klienterne. Da problemerne manifesterer sig gennem
fænomenerne, kommer parret altid til at arbejde med det der er vigtigt og disse terapeutiske arbejder
vil altid pege mod det centrale. Et skridt ad gangen og hver ting til sin tid.
Da vi, som tidligere nævnt, skaber os og hinanden i relationen og kontakten, fokuseres der både på
det der sker mellem parterne og i hver af parterne. Ved at foretage en midlertidig mental adskillelse
mellem parterne, bliver det muligt at opdage og undersøge helheden og dens egenart samt de
enkelte dele i deres sammenhæng inkl. grænserne og den udveksling der foregår mellem parterne.
Denne klarhed giver mulighed for en nyorganisering, opløsning eller genforening. Beslutter parret sig
for en opløsning, kan parterapeuten støtte parret i at tage en hensigtsmæssig efterkontakt og afsked.
Det er altså kontakten og det der sker i nuet der er vigtig, og ikke parternes evt. individuelle traumer
fra fortiden, der skal arbejdes med. Parterapien foregår på en upartisk, respektfuld, tillidsfuld og
kærlig måde. Der peges ikke finger og parternes udfordringer søges altid balanceret gennem en
afdækning af deres modpol eller system. Således, kan det der hos den enkelte har skabt de
individuelle mønstre berøres, men der bores ikke i dette eller dennes fortid. Når vi danner par kan det
netop hænde at strenge til dybereliggende temaer slås an hos parterne. I disse tilfælde kan parten
selv vælge at fortsætte i eller supplere med individuel terapi.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
16/19
I parterapien undersøges parternes kontaktmønstre eller -forstyrrelser og deres fælles dynamik for at
hjælpe parret til at opdage, hvordan de undgår eller afbryder elementer af den kontakt, der er
nødvendig for kommunikation, forhandling og udveksling. Da vi mennesker har en besynderlig evne til
at afbryde os selv i det vi allermest ønsker, er selvafbrydelse et tilbagevendende arbejdspunkt i
parterapien.
Processen sigter således mod at skabe indsigt i det der er, frem for det man kunne ønske at der var.
Det er vigtigt at erkende og være den man er samt at være der hvor man er. Det giver fast grund
under fødderne samt mulighed for at orientere sig og vælge relevante handlinger i forhold til
omgivelserne og mulighederne. Det giver mulighed for at vælge et godt liv med engagement og
meningsfuldhed.
Terapien er derfor en proces, hvor der skabes opmærksomhed på hvem vi selv og parterne er, samt
hvilke vilkår parforholdet fungerer på. De fleste vil nok mene at de allerede kan se og erkende
hvordan virkeligheden er, men ofte indeholder virkeligheden noget smertefuldt eller uønskeligt som vi
ikke ønsker at se. Eller også er vores syn på parforholdet farvet af en drøm om, hvordan det hellere
skulle være. Derfor kan der være noget vi lukker øjnene for eller noget vi gør for at virkeliggøre en
urealistisk drøm. Parterapi kan hjælpe med at løfte slørene og bevidstgøre os om vores personlige og
mentale filtre.
Hvis vi opdager at drømmen er urealistisk er der fornuft i at tage stilling til, om vi vil acceptere
forholdet som det er, om vi selv kan gøre noget der kan virkeliggøre drømmen eller om vi må finde en
anden partner og livssituation. Hvis vi ikke vil dette, så er det kun fantasier, manipulation og
undertrykkelse, der kan fastholde drømmen.
Vi kan ikke nære håb om at ændre på den anden, kun om at ændre vores egen adfærd. Og
forandringen sker spontant, når vi accepterer os selv og det der er. Dette er forandringens paradoks
iflg. Arnold Beisser.
Erfaring indenfor parterapi
Jeg selv er fra 1966 og har haft praksis siden 2002. Jeg har både en psykoterapeutisk og relevant
erhvervsmæssig baggrund. Som psykoterapeut og coach har jeg erfaring med komplekse relationer
samt fremadrettet udviklingsarbejde indenfor grupper, familier, par og individuelle klienter inkl. børn &
unge samt alkoholbehandling. Som proceskonsulent har jeg erfaring med facilitering af forandringer,
teams, ledelse, kommunikation og problemløsning. Det er mit mål at gøre parterapi tilgængelig for
flest mulige, som ønsker udvikling, bedre relationer, kærlighed og livskvalitet.
Indenfor familier og par samt børn og unge har jeg erfaring fra bl.a. TUBA, Lænken, Blå Kors, Røde
Kors og egen praksis. Min parterapeutiske erfaring er baseret på mange forskellige forløb med par i
alderen fra først i 20'erne til sidst i 60'erne, hvor flertallet er mellem 30 og 50 år. Herunder parforhold
uden og med børn, fra 5 år og op, sammenbragte familier og par med rejseaktivitet, internationale
relationer og forhold. Jeg har selv en international baggrund og erfaring med cross-nationale
parforhold. Terapien kan således understøttes på engelsk, tysk, fransk og øresund’sk.
Problemstillingerne varierer ofte indenfor udvikling, forandring og vækst samt problemer, dilemmaer
og kriser. Det handler ofte omkring kontakt, grænser og balance samt f.eks. familie, alkohol, utroskab,
separation og skilsmisse. Nogle gange omfatter parterapien også familiemæssige problemstillinger,
hvorfor den udvides med familieterapeutiske samtaler, hvor børnene m.f. også deltager. Derudover
holder jeg workshops og kurser for par.
Der er god erfaring med korte og intensive forløb med fokus på indsigt, anerkendelse og nærhed. De
fleste par mærker en forbedring allerede efter få konsultationer. Mange fortsætter desuden i længere
forløb, som et led i integration og forankring samt fortsatte udvikling, velvære og vækst.
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
17/19
Den parterapeutiske proces omfatter bl.a. italesættelse, afklaring, hjemmeopgaver, øvelser, praksis
og evaluering. De første møder har typisk fokus på nærhed, kærlighed og kommunikation. De næste
møder har typisk fokus på problemløsning, muligheder og fremtid. Undervejs kan der også skabes
plads til at arbejde med f.eks. rammer, værdier, mål og visioner for parforholdet. På denne måde
bliver udfordringer til udvikling og snublesten til trædesten.
Det er således en fordom at parterapi er dyrt og tager lang tid, men alle ved at det både er
omkostnings- og smertefuldt at skilles. Og nissen flytter ofte med. Det er dog ikke nødvendigvis for
sent, hvis I er nået til separation eller skilsmisse. Hvis I står fast på jeres beslutning, kan I få hjælp
med afvikling. Det er særlig vigtigt, hvis der er børn involveret.
Forløb tilpasses og indpasses efter behov. Ikke to forløb er ens og der kan med fordel anvendes
forskellige metoder og værktøjer. Metoden er overvejende gestaltisk og kognitiv. Den er desuden
inspireret af transaktionsanalyse og assertionstræning samt imago, systemisk- og narrativ terapi.
Stilen er varm, venlig og uanstrengt samt varierer mellem at være støttende, ledende, konfronterende
og integrerende.
Praktiske forhold i den terapeutiske proces
Rammerne er få og enkle. Terapi koster penge, tid og energi. Terapeuten gør sig stor umage for at
leve op til rammerne og aftalerne samt at yde optimal terapi i.f.t. situationen. Det er vigtigt at klienten,
for sin egen proces’s skyld, følger sin terapi uden at der går for lang tid mellem møderne samt at
klienten fastholder sig selv i mødeaftalerne og rammerne. Det er vigtigt at rammerne virker og
overholdes for, at terapeuten kan stå indenfor terapien. Hvis der er spørgsmål til rammerne, kan de
bringes op under terapien.
Terapi er en personlig proces og må ikke forveksles med rådgivning. Terapien kan undervejs
suppleres med undervisning (psykoedukation). Dette er heller ikke at forveksle med rådgivning.
Terapeutens opgave er at støtte klienten i at finde sine egne svar. Klientens beslutninger,
kommunikation og adfærd, indenfor som udenfor terapien, er klientens eget ansvar.
Alle problemer, vaner og mønstre kan bearbejdes. Den eneste begrænsning kan være klientens egen
motivation, modstand og blokering mod at flytte sine grænser. Et forløb kræver villighed til åbenhed
og involvering, energi og mod til forandring samt vilje og stædighed til at fastholde sig selv i sin
proces. Tilbagefald er almindelige og betragtes som et naturligt led i terapien og læringsprocessen.
Herefter er det oftest muligt at bearbejde modstand og ressourcer samt at skabe forandring. En
væsentlig del af terapien er netop at arbejde med det der hindrer og fremmer forandring.
Processer er som mennesker - individuelle. Nogle går hurtigt andre langsomt og nogle varierer
undervejs. Der er ligeledes mange parallelle processer på samme tid og på flere planer. På et plan
kan det føles som om der ikke sker noget, men på et andet og mindre bevidst plan sker der en
masse. Processer kræver derfor tålmodighed og rummelighed - også hos klienten. At finde de
væsentlige udfordringer samt at nå frem til det der virker, er således et samarbejde mellem klient og
terapeut. Et samarbejde der også vokser på baggrund af gensidig respekt. Jo mere du giver, jo mere
får du således igen. Ingen er perfekte, heller ikke terapeuten. Forsøg, læring og optimering er således
en vigtigt del af processen.
Det er muligt at lave hjemmeopgaver mellem møderne, men det helt er på eget ønske, initiativ og
ansvar. Efter ønske, støtter terapeuten gerne med inspiration og opfølgning, men det er ikke
nødvendigvis en central eller afgørende del af terapien. Terapeuten fører således heller ikke
regnskab, udreder eller arbejder på disse mellem møderne, men spørger som standard alle klienter
om de har lavet hjemmeopgaver og giver plads til at tale om dem.
Du er din egen ekspert og du har alle de nødvendige ressourcer samt kan skabe dine egne
muligheder. Du har retten til at være dig. Du vælger selv emnet og terapeuten tilbyder en metode.
Hvis du har spørgsmål til denne, terapien, dine reaktioner eller den terapeutiske relation, anbefales du
at bringe det op, så du får det bedste ud af terapien og ikke afbryder den for tidligt. Hvis du selv
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
18/19
mener at du er ved dit forløbs afslutning, så er det vigtigt at tale om det så tidligt så muligt, således at
forløbet kan afsluttes på den mest optimale måde. Du er den nærmeste til at få det ud af terapien,
som du ønsker og jo mere ansvar du tager for din proces, jo mere får du også ud af den. Terapi er en
ting og det at rejse i terapiland er en anden ting. Det kan betyde at jo mere erfaring du får som bruger,
jo mere får du også ud af terapien.
Terapi er omfattet tavshedspligt og du bedes ved opstart være beredt på at oplyse navn, fødselsdato
og år, adresse, mail og telefonnumre samt evt. væsentlige forhold som f.eks. misbrug, medicinering,
sygdom, diagnoser og kriminalitet. Ved terapi under f.eks. sygdom og anden behandling, anbefales
det at du konsulterer egen læge/behandler inden at terapien påbegyndes. Du bedes samtidig oplyse
terapeuten, hvis du får eller senere tager terapi/behandling andetsteds. Terapi kræver et minimum af
nærhed og kontakt. Hvis du er syg, påvirket eller medicineret, bedes du straks oplyse det, således at
der kan tages stilling til om terapien kan gennemføres. Tomhed, travlhed, uforberedthed, træthed,
ubehag, negative følelser, problemer m.m. er ikke en god grund til at aflyse terapien. Tværtimod, det
oftest her at terapien er mest vigtig og effektfuld.
Version 2.22
Kasper Thormod Larsen • mob: 6166 1900 • web: www.Parterapi-Parterapeut.dk
19/19